Referat, DASSOS-møde den 19. maj Deltagere: 1. Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt.

Transkript

1 Deltagere: Afbud: DASSOS-kredsen Jens Peter Hegelund Jensen, Hans Henrik Gaardsøe, Britta Kempel, Steen Dall Hansen, Jørgen Andersen, Margrethe Vogt Thuesen Mødedato: 19. maj 2015 Mødetid: kl Mødested: Regionshuset i Viborg, lokale B1, 1. sal (blok B) Dato: 21. maj 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk Referat, DASSOS-møde den 19. maj 2015 Deltagere: Jesper Thyrring Møller (formand) Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Anders Kirkedal, Hedensted Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Inge-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Dorthe Eastwood, Silkeborg Kommune Poul Erik Poulsen, Lemvig Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Steinar E. Kristensen, Randers Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Bjarne Andreasen, Aarhus Kommune Lars Harder, Skive Kommune Henrik Beyer, Herning Kommune Lars Kirkegaard, Skanderborg Kommune Anton Rasmussen, Ikast-Brande Kommune Line R. Poulsen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). 1. Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 12. januar 2014 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 12. januar

2 Referat: Godkendt. 3. Socialtilsyn Midt, hovedkonklusioner fra årsrapporten Ulla B. Andersen og Simon Østerbøg Foldager fra Socialtilsyn Midt samt Ken Engedal fra Silkeborg Kommune deltager ved behandling af punktet. Jf. bekendtgørelse om rammeaftaler på det sociale område, skal konklusionerne fra Socialtilsynets seneste årsrapport indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det er aftalt med Socialtilsyn Midt, at drøftelserne omkring finansieringen af Socialtilsynet, der skal ske i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen for det kommende år, sker på DASSOS-mødet i august. Dels for at Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune kan få lejlighed til at drøfte budgetforslaget på deres planlagte møde i juni inden drøftelse i DAS- SOS-regi og dels for at fastholde fokus på hovedkonklusionerne i årsrapporten. Der indstilles: - På baggrund af oplæg fra Socialtilsyn Midt drøftes hovedkonklusionerne i årsrapporten med henblik på indarbejdelse i rammeaftalens Udviklingsstrategi Referat: Tilsynschef, Ulla B. Andersen, fremlagde hovedkonklusionerne fra Socialtilsyn Midts årsrapport (oplægget udsendes med referatet). Emnerne i årsrapporten har landets 5 Socialtilsyn udvalgt i fællesskab - på tværs af landet. Emnerne var følgende: Indsatsmål for borgerne Magtanvendelse Plejefamilieområdet Tilbuddenes juridiske grundlag Sagsoverdragelse fra kommunerne Overordnet set tegnes der et fornuftigt billede i den midtjyske region på de udvalgte områder med undtagelse af sagsoverdragelsen fra kommunerne, der af forskellige årsager har været mindre smidig i det midtjyske. DASSOS drøftede endvidere datoproblematikken, idet frist for indmelding af budget til Socialtilsynet er den 1. oktober, mens budgetfristen i byrådene først er den 15. oktober. Socialtilsyn Midt er bekendt hermed og har gjort opmærksom herpå i Socialstyrelsen. Ligeledes drøftede DASSOS en række uhensigtsmæssige scoringer i kvalitetsmodellen, som Socialtilsynet anvender. Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller, deltager den 9. juni 2015 i et dialogmøde med Socialstyrelsen, hvor ovenstående emner vil blive forelagt. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder inden da en opsamling i DASSOS-kredsen på andre uhensigtsmæssigheder. 4. Differentierede takster v/ Steinar Eggen Kristensen DASSOS nedsatte på møde den 27. maj 2014 en arbejdsgruppe, der fik til formål at belyse differentierede takster mere grundlæggende. Steinar Eggen Kristensen blev formand for ar- 2

3 bejdsgruppen, der også har deltagelse af Lotte Henriksen, Lars Kirkegaard, Ann-Britt Wetche og Helle Bro. DASSOS blev på møde den 12. januar 2015 præsenteret for arbejdsgruppens foreløbige resultater. Følgende blev skrevet til referat: DASSOS efterlyste flere begrundelser for de konkrete anbefalinger. Desuden havde DASSOS følgende bemærkninger: Der anbefales en vis sammenhæng vedr. udligningsgrupper, herunder hvad betyder det i praksis fremadrettet, at vælge udligningsgrupper svarende til de tilbud, der er indmeldt til Socialtilsynet. Undersøge evt. en udligningsgruppe, hvor små enheder inden for samme målgruppe kan slås sammen. Vedr. forhandling af takstniveau det opleves undertiden, at det ikke kun er køber, men også sælger, der hurtigt efter indskrivning ønsker en ny forhandling. Undersøge skal over/underskud under 5 % blive inden for driftsherren, mens over/underskud over 5 % skal udlignes inden for den organisatoriske enhed, som defineret ift. socialtilsyn. Arbejdsgruppen har efterfølgende behandlet bemærkningerne fra DASSOS og på den baggrund opdateret vedhæftet notat om differentierede takster og udligningsgrupper. Der indstilles: - DASSOS drøfter afrapportering fra arbejdsgruppen, herunder konkrete anbefalinger i forhold til indarbejdelse i Styringsaftale Bilag: Bilag 2. Notat om differentierede takster og udligningsgrupper Bilag 3. Konsekvensberegning af alle kommuner og region samt ledelsesinformation Referat: Formand for arbejdsgruppen, direktør i Randers Kommune, Steinar Eggen Kristensen, fremlagde arbejdsgruppens anbefalinger. DASSOS kvitterede samtidig for arbejdsgruppens afrapportering. Der henvises endvidere til notatet for en nærmere uddybning. 1. Takstudvikling beregnes ens: Godkendt. Takstgruppen arbejder videre med en teknisk løsning til implementering takstfilen for Driftsherrerne begrænser antallet af takstniveauer: Et konkret loft kan ikke udstikkes. Men DASSOS kan opfordre hertil. Takstgruppen følger udviklingen på årsbasis. 3. Fælles spilleregler forhandling af takster: Godkendt. Takstgruppen nedsætter arbejdsgruppe, der præsenterer DASSOS for et udspil. 4. Ændre takstberegning således over- og underskud ikke akkumuleres: Godkendt. 5. Udligning inden for tilbuddet: Godkendt. Arbejdsgruppen udarbejder en præcisering af små enheder til næste DASSOS-møde. 6. Undtagelsesbestemmelse: Godkendt. Sendes i Forretningsudvalget. 7. Ledelsesinformation: Godkendt. 8. Takstgruppen refererer til Forretningsudvalget: Godkendt. Nærmere præcisering følger. 3

4 5. Rammeaftale 2016 v/jesper Thyrring Møller Rammeaftale 2016 er opdelt i en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomidel (Styringsaftalen). De skal begge være fastlagt senest den 15. oktober Rammeaftale 2016 behandles på Kd.-net møde den 22. maj og på KKR-møde den 12. juni. Efter behandling i KKR udsendes Rammeaftale 2016 til godkendelse i kommuner og region. Processen frem mod Kd.-net-møde og KKR-møde er kort. DASSOS kan overveje, om der skal udpeges medlemmer til en sparringsgruppe, som Sekretariat for rammeaftaler kan drøfte eventuelle enkeltelementer med og som kan godkende den endelige udgave af henholdsvis Udviklingsstrategi og Styringsaftale - inden fremsendelse til behandling i Kd.-net og KKR. Eventuelle bemærkninger indarbejdes hurtigst muligt af Sekretariat for rammeaftaler. Styringsaftalen og Udviklingsstrategien behandles her adskilt, men vil efterfølgende blive samlet i ét dokument. Forretningsudvalget vil fungere som sparringsgruppe for Sekretariat for rammeaftaler i det omfang rettelserne nødvendiggør dette. A. Styringsaftalen DASSOS drøftede på møde den 12. januar 2015 pejlemærker for Styringsaftale Kd.- net drøftede pejlemærker den 27. marts og KKR den 20. april. Sekretariat for rammeaftale og Takstgruppen har i samarbejde udarbejdet udkast til Styringsaftale Heri indgår KKR s beslutning fra møde den 20. april 2015: Der foretages en reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden , med mulighed for, at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført i Væsentlige ændringer (afhænger dog af DASSOS behandling af notat om differentierede takster, eftersom det kan afstedkomme flere ændringer i Styringsaftale 2016): Reglerne om egenbetaling er blevet præciseret. Grundet uklar formulering i tidligere styringsaftale kan denne præcisering af nogle opfattes som en praksisændring. Reglerne er beskrevet i bilag 2, kapitel 3.2. Bilag 3 om abonnementsordninger er skrevet sammen med bilag 2- kap Opgørelse af over- og underskud - med den nye bekendtgørelse for beregning af takster, er der sket en ændring i hvordan over- og underskud skal opgøres og overføres (gælder først fra opgørelsen af over- og underskud for 2015). Takstgruppen anbefaler at der nedsættes en arbejdsgruppe til at belyse, hvordan de nye regler bedst kan styres, herunder hvordan det håndteres i takstfilen. Der indstilles: - DASSOS godkender Styringsaftale 2016 med henblik på behandling i Kd.-net og KKR - DASSOS nedsætter arbejdsgruppe, jf. Takstgruppens anbefaling Bilag: - Bilag 4. Udkast til Styringsaftale 2016 Udkast til Styringsaftalens bilag 2 findes på følgende link: Konkret drejer det sig om bilag vedr.: - Omkostningsberegning og betalingsmodeller samt abonnementsordninger 4

5 Bemærk: Udkast til bilag 1 (Takster 2016) samt bilag 3 (Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen) udarbejdes som altid efter indberetning til takstfilen ultimo Referat: Udkast til Styringsaftale 2016 blev godkendt, herunder indarbejdelse af aktuelle anbefalinger fra ovenstående punkt 4 omkring differentierede takster. DASSOS anmoder Takstgruppen om at belyse, hvordan de nye regler omkring over- og underskud håndteres i takstfilen, jf. dagsordenspunktets ordlyd. B. Udviklingsstrategien Kapitel 2.4. Samarbejde med Socialtilsyn Midt Jf. dagsordenspunkt 3 - konklusionerne fra Socialtilsyn Midt s årsrapport skal indgå i drøftelserne om Udviklingsstrategien. Kapitel 3. Fokus- og udviklingsområder DASSOS drøftede på møde den 6. november 2014 eventuelle fokus- og udviklingsområder i Udviklingsstrategi DASSOS besluttede ikke at udvælge nye fokus- og udviklingsområder, men i stedet at fokusere på de Centrale Udmeldinger samt en videreførelse af de eksisterende fokus- og udviklingsområder fra Udviklingsstrategi 2015 Fælles metodeudvikling/anvendelse samt Socialpsykiatri. KKR-Midtjylland har på møde den 24. februar 2015 drøftet spørgsmålet om fokusområder. Med det udgangspunkt er Socialpsykiatrien indarbejdet som fokus- og udviklingsområde i udkast til Udviklingsstrategi 2016 konkretiseret ved det fællekommunale KKR-rammepapir på voksenpsykiatriområdet. Samtidig er Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse indarbejdet som et fokus- og udviklingsområde og indgår som bilag til Udviklingsstrategien. Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser Jf. bekendtgørelsen om rammeaftaler på det sociale område, skal overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud indgå i Udviklingsstrategien. Til det formål vedlægges endvidere belægningsoversigt, kvartal 2014, som Forretningsudvalget blev præsenteret for på møde den 25. februar 2015 samt kommuner og regions overvejelser om tilbudsvifte. Sekretariat for rammeaftaler har indhentet oplysningerne via de kommunale indberetninger fra de 19 midtjyske. Efter ønske fra Socialstyrelsen og KL har skemaerne været ens på tværs af landet for at øge muligheden for at sammenligne, jf. DASSOS-møde den 6. november Kapitel 5. Centrale Udmeldinger Bekendtgørelsen om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde giver som bekendt Socialstyrelsen kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor de finder behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Der indføres på den baggrund krav om, at kommunalbestyrelserne skal behandle og afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen i Rammeaftalens Udviklingsstrategi. Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to Centrale Udmeldinger henholdsvis Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samt voks- 5

6 ne med kompleks erhvervet hjerneskade. Sekretariat for rammeaftaler har indhentet oplysningerne i de enkelte kommuner via spørgeskemaer og udarbejdet vedhæftet afrapporteringer. DASSOS nedsatte på møde den 6. november 2014 to følgegrupper i relation hertil. Kapitel 6. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kapitlet er identisk i hver af landets fem Rammeaftaler. Oplysningerne stammer fra de kommunale indberetninger samt driftsherres oplysninger om kapacitet og belægning på lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. I den midtjyske region har Region Midtjylland bidraget med baggrundsoplysninger. Kapitel 7. Specialundervisningsområdet Oplysningerne er indhentet i de kommunale indberetninger, jf. kapitel 4. Der indstilles: - DASSOS godkender Udviklingsstrategi 2016 med henblik på behandling i Kd.-net og KKR: - herunder særskilt afrapporteringerne vedr. de Centrale Udmeldinger (særligt spørgsmålet vedr. tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser til målgrupperne, jf. afsnit 4. Denne del af afrapporteringen bygger i modsætning til den øvrige analyse ikke på kommunale indberetninger men i stedet på en fælles drøftelse og tilbagemelding på tværs af kommunerne): Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (v/ direktør, Karin Holland, Horsens Kommune) Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (v/ direktør, Henrik Beyer, Herning Kommune) - DASSOS godkender kommuner/regions overvejelser om tilbudsviften Bilag: - Bilag 5. Udkast til Udviklingsstrategi 2016 Udkast til Udviklingsstrategiens bilag 1 7 findes på følgende link: Konkret drejer det sig om følgende bilag: 1. Målgruppedefinition i Rammeaftale Udviklingsplan for Sølund, Udviklingsplan, Region Midtjylland, 2016 Specialområde Socialpsykiatri Voksne samt Specialområde Autisme 4. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 5. Organisering på det specialiserede socialområde 6. Udtræk fra Tilbudsportalen, samlet overblik over tilbud i den midtjyske region (kommer senere) 7. KKR-målsætninger på det specialiserede socialområde - Bilag 6. Central Udmelding, Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade - Bilag 7. Central Udmelding, Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse - Bilag 8. Overvejelser om tilbudsviften, 2016, tendenser samt forebyggende foranstalt. - Bilag 9. Belægningsoversigt, kvartal Referat: 6

7 Udviklingsstrategi 2016 blev godkendt, herunder godkendelse af afrapportering på de Centrale Udmeldinger fra Socialstyrelsen. DASSOS havde i forlængelse heraf en principiel drøftelse af Centrale Udmeldinger og anvendelsen heraf. I årene fremover vil der drypvis komme mange flere Centrale Udmeldinger og DASSOS ønsker en løbende drøftelse med Socialstyrelsen om, hvorvidt det et den rigtige måde at drive socialpolitik på. Jesper Thyrring Møller drøfter emnet med Socialstyrelsen på dialogmøde den 9. juni Fristen for at indmelde kommunale overtagelser af regionale tilbud er 1. januar 2016, jf. lovgivningen. 6. KKR-målsætninger på det specialiserede socialområde På KKR-Midtjyllands Januarkonference 12. januar 2015 var der blandt deltagerne enighed om, at der på tværs af kommunerne i den midtjyske region, er behov for at udarbejde fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år. Samtidig var der enighed om, at evidensbaseret metodeudvikling- og anvendelse i videst muligt omfang skal understøtte og indgå i arbejdet på de konkrete fagområder. Forretningsudvalget drøftede på møde den 25. februar 2015 udarbejdelse af KKRmålsætninger på det specialiserede socialområde. Forretningsudvalget har peget på følgende fire områder: 1. Voksenhandicapområdet 2. Misbrugsområdet 3. Voksenpsykiatriområdet 4. Socialt udsatte børn og unge, herunder styrkelse af deres skolegang. En arbejdsgruppe bestående af Kenneth Koed Nielsen, Ann-Britt Wetche, Torben Rugholm og Karsten Binderup fra Sekretariat for rammeaftaler udarbejdede udkast til notat, som Forretningsudvalget drøftede på møde den 7. april Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune og Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler har efterfølgende tilrettet vedhæftet udkast til notat. Notatet har efterfølgende været til godkendelse via mail i Forretningsudvalget. Den videre proces Den overordnede proces for det videre arbejde vil være: På KKR-møde den 12. juni 2015 drøftes forslaget til de fire målsætninger Forslaget sendes til høring i de 19 kommuners kommunalbestyrelser med høringsfrist den 15. oktober 2015 (sammenfald med frist for Rammeaftale 2016). På KKR-møde den 20. november 2015 behandles det endelige forslag til målsætninger Efter godkendelse i KKR nedsætter DASSOS det nødvendige antal bredt funderende styregrupper med henblik på udarbejdelse af rammepapirer med konkrete initiativer for metodeanvendelse og -udvikling samt samarbejde på hvert af de fire områder. KKR- Midtjylland drøfter de konkrete rammepapirer i det tempo, de bliver færdige til. På Januarkonference 2016 drøftes centrale elementer i det videre arbejde med opfyldelsen af målsætningerne på de fire områder. Der indstilles: - DASSOS drøfter vedhæftet udkast til KKR-målsætninger med henblik på drøftelse på KKR-møde den 12. juni. - DASSOS godkender der videre proces 7

8 Bilag: - Bilag 10. Oplæg, fællespolitiske KKR-målsætninger Referat: Godkendt. Dog ændres ordlyden i målsætningen på voksenhandicapområdet, således ordet sikre ombyttes med understøtte. Målsætningen lyder fremadrettet: understøtte en stadig progression og udvikling hos de enkelte borgere på voksenhandicapområdet. 7. Socialtilsyn Midt, tillægstakster ved mange afdelinger v/helle Bro Holstebro Kommune ønsker en drøftelse af principperne for afregningen imellem Socialtilsyn Midt og kommunerne, herunder: Socialtilsynets tilkendegivelse på dialogmødet foråret 2014 mellem Socialtilsyn Midt og kommunerne, hvor det tydeligt blev tilkendegivet, at opkrævning ville blive foretaget på centerniveau Den 22. december 2014 udsendte Socialtilsyn Midt mails vedr. opkrævning af tillægstakster for alle afdelingens centre, men uden angivelse af tilsynets kriterier, lagt til grund for vurderingen af, hvorvidt der er tale om mere end 2 adresser Opkrævning af tillægstakster og historik I foråret 2014 blev afholdt et dialogmøde imellem Socialtilsyn Midt og kommunerne. Her blev det tydeligt tilkendegivet, at betaling ville blive opkrævet på centerniveau. I forbindelse med tilsynsbesøgene i Holstebro Kommune i sommeren og efteråret 2014 blev Socialafdelingens centre med undtagelse af Center for Handicap, der endnu ikke er godkendt besøgt, godkendt og afkrævet betaling på centerniveau. Den 22. december 2014 modtog Socialafdelingen mails fra Socialtilsyn Midt vedr. opkrævning af tillægstakster for alle afdelingens centre med henvisning til Bekendtgørelsen om Socialtilsyn 19, stk. 5. Hvilke kriterier Socialtilsyn Midt har lagt til grund for vurderingen af, hvorvidt der er mere end to adresser, fremgik dog ikke af de modtagne mails. De fremsendte mails, der havde karakter af afgørelser i forvaltningsretlig forstand, indeholdt ingen konkrete begrundelser, men havde alle enslydende ordlyd. Når det endvidere tages i betragtning, at der var tale om en fravigelse af den hidtil gældende og på dialogmødet i foråret 2014 udmeldte praksis, forekommer det desto mere mærkværdigt, at der ikke blev givet konkrete begrundelser for den ændrede praksis. Et af de tilfælde, hvor Socialtilsynet fandt, at der skulle opkræves tillægsbetaling på grund af to adresser, var vedr. Specialcenter Skovvang. Socialtilsynet mente, at der var tale om to forskellige tilbud på adresserne Herningvej 74 og Herningvej 74a. Heroverfor anførte Holstebro Kommune, at der er tale om samme tilbud, men at den tidligere ejer, amtet, af hensyn til borgernes mulighed for at modtage post, havde besluttet at oprette to postadresser. De nævnte mails vedrørende tillægsbetaling blev modtaget i Socialafdelingen d. 22. december 2014, og svarfristen var fastsat til d. 5. januar Det må formodes at være Socialtilsynet bekendt, at kommunerne holdt lukket fra d. 24. december 2014 og til og med 4. januar Der var således en særdeles kort svarfrist på en meget væsentlig ændring i kommunernes betalingsforpligtelse. Den 21. januar 2015 fremsendte Socialafdelingen en mail til Socialtilsynet for at rykke for en tilbagemelding på det afgivne høringssvar. Der kom herefter en tilbagemelding om, at 8

9 der snarest ville blive truffet en afgørelse. Den 13. april 2015 modtog Socialafdelingen afgørelserne, hvoraf det fremgår, at Socialtilsynet fastholder tillægsbetalingerne. De økonomiske dilemmaer Socialtilsyn Midt har truffet afgørelser om følgende tillægstakster: Center for Socialt Udsatte Center for Handicap Center for Psykiatri Uddannelsescenter Mariebjerg kr kr kr kr. Det kan undre Holstebro Kommune, at der opkræves så store tillægsbetalinger, når der henses til Socialtilsyn Midt s udmelding i foråret 2014 om, at der ville ske afregning på centerniveau. I beregningerne for tillægstaksten for Center for Socialt Udsatte fremgår det bl.a., at der forventes en øget transporttid på 2 timer. Dette kan undre, idet adresserne i Center for Socialt Udsatte ligger ganske tæt på hinanden, der er f.eks. blot ganske få meter mellem Herningvej 74 og Herningvej 74 a. I beregningerne for tillægstaksten for Center for Psykiatri fremgår det bl.a., at der forventes et øget timeforbrug på 77 timer til rapportskrivning. Dette store timeforbrug kan undre, da centret jo ikke er blevet forøget siden rapporterne og godkendelserne blev lavet i Jf. bekendtgørelsen om rammeaftaler skal finansieringen af Socialtilsynet drøftes hvert år i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen. Socialtilsyn Midt deltager derfor i DASSOSmødet den 18. august Der indstilles: - DASSOS drøfter principperne for afregning mellem Socialtilsynet og kommunerne, herunder kommunernes erfaringer og næste skridt Bilag: - Bilag 11. Lovgrundlaget vedr. finansiering af Socialtilsyn Midt Referat: Punktet dagsordenssættes igen på møde den 18. august 2015, hvor Socialtilsyn Midt deltager omkring drøftelse af finansiering af Socialtilsynet, jf. lovgivningen. Sekretariat for rammeaftaler indhenter eventuelle andre eksempler fra kommuner og region. Ligeledes kontaktes Socialtilsyn Midt, således de er forberedt på drøftelse af punktet. 8. Fælles henvendelse til KL og Danske Regioner, apopleksi. Jf. referat fra DASSOS-møde den 12. januar 2015 har Region Midtjylland og regionens kommuner nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde nogle fælles redskaber til vurdering af funktionsevnen hos mennesker med apopleksi. Da vurderingen er, at den manglende konsensus om redskaber er en landsdækkende udfordring, ønsker KOSU og Region Midtjylland, at der ligeledes bliver igangsat en national proces. Regionen har derfor skrevet nedenstående udkast til en fælles henvendelse til KL og Danske Regioner, hvor de anmodes om en involvering i en national proces. Da DASSOS ligeledes er 9

10 involveret i den regionale proces, vil KOSU og Regionen høre, om DASSOS er interesseret i at stå som medunderskriver på nedenstående henvendelse? Til Kommunernes Landsforening og Danske Regioner Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde om mennesker med erhvervet hjerneskade Mennesker med erhvervet hjerneskade gennemgår ofte et rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer. For at sikre sammenhæng i forløbet er de vigtigt, at viden om patientens funktionsevne indgår i overleveringen mellem enhederne. Heraf følger det, at det vil fremme et sammenhængende patientforløb, hvis fagpersonerne anvender de samme redskaber til vurdering af funktionsevnen på tværs af sektorer. Et igangværende forskningsprojekt ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland har imidlertid påvist, at der i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark samt i kommunerne i de tre regioner langt fra er konsensus om, hvilke redskaber der anvendes hverken blandt de regionale enheder eller i kommunerne. I forskningsprojektet er der således identificeret hele 89 forskellige redskaber, som anvendes til vurdering af funktionsevnen. Der er ikke et mønster i, at de kommuner, der samarbejder med det samme hospital, bruger de samme redskaber eller de samme redskaber som hospitalet. Heller ikke i den internationale litteratur på området er der konsensus omkring valget af redskaber. Vi mener, at den manglende enighed om brug af redskaber til vurdering af funktionsevnen er et problem, som bør løses. Derfor har Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen nedsat en fælles arbejdsgruppe, som skal pege på et lille batteri af redskaber til vurdering af funktionsevnen, som fremadrettet skal anvendes af region og kommuner i første omgang i forbindelse med rehabiliteringen af patienter med apopleksi. Da problematikken også genfindes i de øvrige regioner, mener vi dog også, at der er behov for at løfte opgaven på landsplan, så der ikke gennemføres parallelle processer i alle fem regioner. En vis enighed på tværs af alle regioner og kommuner vil også være til gavn for patienter, som i deres forløb krydser regionsgrænserne. I arbejdsgruppen bag Sundhedsstyrelsens faglige visitationsretningslinje om genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade var der da også bred enighed om, at det ville være hensigtsmæssigt at starte en national proces, som skal lede frem til en anbefaling af relevante tests til vurdering af funktionsevnen hos mennesker med en erhvervet hjerneskade. Hammel Neurocenter ved ledende overlæge Merete Stubkjær Christensen vil gerne påtage sig projektledelsesansvaret for den nationale proces. Af hensyn til at sikre legitimiteten og en bred repræsentation i projektet håber vi dog også, at I i Kommunernes Landsforening og Danske Regioner vil bakke op om projektet. Vi vil derfor anmode Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om at formelt at stille sig bag projektet og være med til at igangsætte processen, herunder deltage i projektets styregruppe. Dansk Selskab for Neurorehabilitering, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen inviteres ligeledes til at deltage i styregruppen. Derudover håber vi, at vi i fællesskab kan finde en model for finansiering af sekretariatsfunktionen. Venlig hilsen Lasse Jacobsen Kommunaldirektør i Viborg Kommune 10

11 Formand for den Kommunale Styregruppe på Sundhedsområdet (KOSU) i Region Midtjylland Jesper Thyrring Møller Kommunaldirektør i Hedensted Kommune Formand for Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i Region Midtjylland (DASSOS) Christian Boel Konst. Koncerndirektør i Region Midtjylland Der indstilles: - til godkendelse Referat: Godkendt. Til orientering: 9. Ministertema, børn og unges skolegang De midtjyske kommuner afholdt den 12. marts 2015 temadag om Anbragte børn og unges skolegang. Baggrunden for temadagen var dels Ministertemaet for 2015 og dels de midtjyske kommuners arbejde med Ministertemaet i 2013 vedr. Forskellige former for familieplejeanbringelser, hvor anbragte børn og unges skolegang blev formuleret som et fremtidigt opmærksomhedspunkt for kommunerne. På temadagen deltog ca. 70 fagpersoner fra kommuner og region, herunder rådgivere på børn- og ungeområdet, familieplejekonsulenter, udviklingskonsulenter, repræsentanter for PPR og skoleområdet mv. Vedhæftet notat opsamler på de væsentligste opmærksomhedspunkter, som oplægsholdere og deltagere formulerede på temadagen. Opmærksomhedspunkterne har efterfølgende været dagsordensat i Chefnetværket for børn og unge den 17. april Herefter udsendes dette notat til alle midtjyske kommuner og Region Midtjylland, herunder deltagerne på temadagen. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 12. Opsamling på temadag anbragte børn og unges skolegang Referat: Taget til efterretning. Det bemærkes, at der generelt fokuseres meget ensidigt på de interne skoler, men at der er sammenhæng til andre kommunale sociale tilbud fordi brugerne ofte også har andre problemstillinger. Det er kommunerne, der har tilsynsopgaven med de interne skoler, hvorfor koordineringen til Socialtilsynet i forhold til andre tilbud er central. Emnet tages op igen evt. den 18. august

12 10. Tilbudsportalen, workshop den 22. april 2015 DASSOS s Forretningsudvalg godkendte på møde den 23. september 2014 en samlet henvendelse fra de midtjyske kommuner til Socialstyrelsen vedr. Tilbudsportalen. Der var enighed om, at Tilbudsportalen udvikler sig i retning af større og mere komplicerede indberetninger, men uden den store anvendelighed i matchning af borgere og tilbud. Henvendelsen fik opbakning fra fire ud af fem af landets øvrige administrative styregrupper. På den baggrund inviterede Socialstyrelsen formanden for landets fem administrative styregrupper til dialogmøde den 11. december Efterfølgende har Socialstyrelsen fremsendt invitation til workshop til landets fem kommunale styregruppeformænd. Invitationen hertil så desværre ud til at ramme bredere end det, som DASSOS problematiserer i den samlede henvendelse til Socialstyrelsen. Forretningsudvalget besluttede derfor på møde den 7. april, at fremsende endnu en henvendelse til Socialstyrelsen. Henvendelsen af 13. april 2015 fra kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller, til Socialstyrelsen, er vedhæftet. Socialstyrelsen ændrede som følge heraf fokus på nævnte workshop, således temaet omfanget af indberetninger blev opprioriteret. Fra de midtjyske kommuner deltog Jesper Christiansen, Aarhus Kommune samt Søren Kastoft og Torben Risom fra Holstebro Kommune. Til orientering er opsamling fra Jesper Christiansen, Aarhus Kommune, vedhæftet. Generelt er tilbagemeldingen særdeles positiv. Mødet formede sig som en struktureret gennemgang af alle de uhensigtsmæssigheder, der er forbundet med indberetningen og med søgefunktionen. Socialstyrelsen har inviteret til nye dialogmøde den 9. juni Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 13. Tilbudsportalen, bemærkninger til workshop den 22. april Bilag 14. Tilbudsportalen, opsamling på workshop den 22. april Referat: Opsamlingen blev taget til efterretning. 11. Budgetskema, workshop i regi af Socialstyrelsen Som opfølgning på dialogmøde den 11. december 2014 mellem Socialstyrelsen og formændene for de administrative styregrupper, udsendte Socialstyrelsen invitation til workshop om budgetskemaer for offentlige tilbud, jf. vedhæftet bilag. Deltagerne skulle være en fagperson med erfaring med kommunal budgettering på tilbudsområdet og indberetning af oplysninger til Socialtilsynene. Som repræsentant for de midtjyske kommuner deltog Jesper Christiansen, Aarhus Kommune. Opsamling på mødet er vedhæftet. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 15. Budgetskema for offentlige tilbud, invitation 12

13 - Bilag 16. Opsamling på workshop om budgetskema Referat: Opsamlingen blev taget til efterretning. DASSOS besluttede at sende en skrivelse til KL, hvori problemstillingerne noteres. 12. Samarbejde om sundhedsaftalen i forhold til psykiatri, ny organisering Sundhedsstyregruppen godkendte på møde den 6. maj 2015 forslag til ny organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen i forhold til psykiatri. Formålet hermed er: at samle organiseringen af det tværsektorielle sundhedssamarbejde i én organisation for både somatik og psykiatri. at organiseringen understøtter en mere entydig og effektiv tværsektoriel beslutningsstruktur, der både kan håndtere problemstillinger og udviklingsområder på det psykiatriske område, og understøtte et tættere samspil mellem psykiatri og somatik. Forslaget til organisering omfatter det tværsektorielle samarbejde på det centrale (regionale) niveau og på det decentrale niveau (klyngeniveau): Centralt niveau (regionalt niveau) Det tværsektorielle samarbejde på psykiatriområdet på det centrale niveau forankres i Sundhedsstyregruppen samt i temagruppen for voksenpsykiatri og temagruppen for børne- og ungepsykiatri. For at undgå parallelle systemer skal de nuværende styregrupper for henholdsvis voksenpsykiatri samt børne- og ungepsykiatri nedlægges. Sundhedsstyregruppen bliver dermed også på psykiatriområdet det øverste administrative organ i sundhedssamarbejdet, der træffer de overordnede strategiske beslutninger for sundhedsaftalesamarbejdet og for den overordnede implementering af sundhedsaftalen. For kommunerne betyder det, at nogle kommuner fremover kun vil være indirekte repræsenteret via temagrupper og Sundhedsstyregruppen i det tværsektorielle samarbejde på psykiatriområdet. I lighed med de øvrige temagrupper får temagruppen for voksenpsykiatri og temagruppen for børne- og ungepsykiatri til opgave at udvikle fælles rammer/aftaler og konkrete værktøjer, der skal understøtte sundhedsaftalens implementering, og som gælder for hele regionen. For udviklingsindsatser aftalt i sundhedsaftalen har temagruppen til opgave at koordinere udviklingen af indsatsen samt efterfølgende at udarbejde rammer/aftaler og indikatorer for implementering. Temagrupperne skal dermed understøtte sundhedsaftalens ambition om mere ensartethed og udbredelse af de bedste løsninger. Temagrupperne refererer til Sundhedsstyregruppen. Decentralt niveau (klyngeniveau) De enkelte kommuner samarbejder med de psykiatriske hospitalsenheder via lokale samarbejdsråd. De lokale samarbejdsråd fortsætter uændret. Samtidig arbejdes der på en tættere integration af somatik og psykiatri på klyngeniveau eksempelvis ved regionspsykiatriens deltagelse i klyngesamarbejdet på det somatiske område. Der er fortsat mulighed for bilaterale drøftelser mellem regionspsykiatriledelsen og ledelsen i den enkelte kommune. 13

14 Sammenlignet med de øvrige temagrupper er sammensætningen af de to psykiatritemagrupper på nuværende tidspunkt ikke på samme ledelsesmæssige niveau. Derfor laves en nyudpegning af medlemmerne til temagrupperne i forhold til psykiatri, således at alle medlemmer er på ledelsesniveau. Samtid udpeges et fælles formandskab bestående af en hospitalsledelsesrepræsentant fra Psykiatri og Social og en kommunal direktør. Forslaget var sendt til administrativ kommentering i kommunerne således, at eventuelle kommentarer kunne indgå i behandlingen af forslaget i Sundhedsstyregruppen. Der indstilles: - til orientering Referat: DASSOS gav udtryk for, at processen ikke har været hensigtsmæssig, når DASSOS først orienteres efter beslutningen er taget. Fremadrettet bør DASSOS tænkes ind tidligere i processen. Socialdirektør i Region Midtjylland, Ann-Britt Wetche, bringer dette med retur i eget system. DASSOS gav ligeledes udtryk for en betænkelighed ved, at psykiatrien nu "somatiseres" med den nye organisering. Ligeledes har kommunerne været meget optaget af at få integreret beskæftigelsesområdet i psykiatrien. Dette fokusområde kan DASSOS være bekymret for, når somatikken bliver omdrejningspunktet. Direktør i Struer Kommune, Kjeld Berthelsen, gjorde opmærksom på temadag den 29. juni 2015 om udrednings- og behandlingsretten. Invitationen udsendes snarest til DASSOSkredsen. 13. Tillægstakster, 1. kvartal 2015 Der er i Rammeaftale 2015 aftalt følgende: For at kunne følge udviklingen i tillægstakster og indskrivninger til mere end 100 % takst, skal hver kommune én gang årligt indsende opgørelser af alle tilbud, hvor der er aftalt betaling ud over den almindelige takst. Ud fra de modtagne oplysninger fra i alt 18 kommuner i Region Midtjylland ses det, at der ved udgangen af 1. kvartal 2015 var i alt 385 pladser med tillægsydelser og opkrævning på mere end 100% af taksten. Derudover var der i alt 25 projektpladser. Tilsvarende var der i 2014 i alt 373 pladser med tillægsydelser og opkrævning på mere end 100% af taksten, og 24 projektpladser, og dermed en lille stigning 12 pladser med tillæg og en projekt plads. Hvis opmærksomheden rettes mod antal pladser pr driftsherre fremgår det, at de midtjyske driftsherre i 2015 havde 316 pladser med tillægstakster, mens der i 2014 var 299 pladser. De resterende pladser findes ved andre regioner og kommuner samt ved private leverandøre. Opgørelsen af projektpladser viste at antallet er af projekt pladser er steget med 1 i 2015 til 25 fra Se vedlagte excel-ark for opgørelsen over tillægstakster og projektpladser opgjort per kommune og per driftsherrekommune. Der indstilles: - til orientering 14

15 Bilag: - Bilag 17. Notat vedr. tillægstakster, 1. kvartal Bilag 18. Tillægstakster, opgørelse pr. kommune, 1. kvartal 2015 (bilaget findes på: Referat: Taget til efterretning. Det blev påpeget, at der måske er en sammenhæng mellem det faldende takstniveau og et manglende fald i antallet af tillægstakster. Der udestår en generel drøftelse i DASSOS af hele tilbudsstrukturen. 14. Forløbsbeskrivelse om børn og unge med tidligt konstateret høretab Socialstyrelsen har i regi af den nationale koordinationsstruktur udgivet det første forløbsbeskrivelse. Forløbsbeskrivelsen omhandler rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0 18 år. Vedlagt er følgebrev til kommunerne udsendt den 20. april Forløbsbeskrivelsen kan downloades her: Forløbsbeskrivelse børn og unge m tidligt konstateret høretab. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 19. Følgebrev til kommunerne, forløbsbeskrivelse Referat: Taget til efterretning. 15. Eventuelt Næste møde den 18. august. Socialtilsyn Midt deltager på mødet Referat: Socialdirektør i Region Midtjylland, Ann-Britt Wetche, orienterede om, at Specialområde Socialpsykiatri Børn og Unge lægges ind under Specialområde Udviklingsforstyrrelser og Fysiske Handicap (UFH). 15

16 Bilag 1

17 Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Jesper Thyrring Møller, Eva Glæsner Mødedato: 12. januar 2015 Mødetid: kl efterfulgt af Januarkonference Mødested: Viborg Rådhus: Dato: Referat, DASSOS-møde den 12. januar 2015 Deltagere: Karin Holland, Horsens Kommune (midlertidig ordstyrer) Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Anders Kirkedal, Hedensted Kommune Lene Hornstrup, Struer Kommune Inge-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Dorthe Eastwood, Silkeborg Kommune Poul Erik Poulsen, Lemvig Kommune Anne-Mette Lund, Lemvig Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Hans Henrik Gaardsøe, Viborg Kommune Steinar E. Kristensen, Randers Kommune Margrethe V. Thuesen, Samsø Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Lars Kristiansen, Skive Kommune Ejnar Tang, Herning Kommune Henning Haahr, Skanderborg Kommune Line R. Poulsen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). Dato: 13. januar 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk 1. Godkendelse af dagsorden v. Karin Holland Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 6. november 2014 v. Karin Holland Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 6. november Referat: Godkendt.

18 3. Nære Sundhedsvæsen v. direktør, Anders Kjærulff, Holstebro Kommune Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe (DKS) har på møde den 2. juni 2014 nedsat en studiegruppe, der har udarbejdet et debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen. Formålet med debatoplægget er at styrke debatten internt mellem kommunerne og eksternt i forhold til blandt andet region og almen praksis om retningen for den videre udvikling af det nære sundhedsvæsen. Hensigten er således at skabe en styrket position for de 19 kommuner tilsammen og styrke fællesskabet mellem de 19 kommuner. Vedhæftet debatoplægget drøftes administrativt og politisk. KKR Midtjylland drøfter debatoplægget på møde den 17. april Der indstilles: - DASSOS drøfter debatoplægget på baggrund af oplæg fra Anders Kjærulff. Bilag: - Bilag 2. Udkast, debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen Referat: Anders Kjærulff, Holstebro Kommune og Sine Møller Sørensen, KOSU-sekretariatet fremlagde hovedpunkterne i debatoplægget, jf. vedhæftet diasshow. DASSOS kvitterede for debatoplægget og arbejdet hermed. DASSOS bemærkede, at en tidligere inddragelse i udarbejdelsen af debatoplægget hvad angår snitfladerne til det specialiserede socialområde kunne have været ønskeligt. Debatoplægget kan med fordel suppleres med yderligere tekst omkring børn- og ungeområdet, misbrugsområdet samt ulighed i sundhed. Tankerne omkring kommunale fællesskaber lyder interessante. 4. Differentierede takster - temamøde v. direktør, Steinar Eggen Kristensen DASSOS har ved flere lejligheder drøftet differentierede takster, senest den 27. maj Her nedsatte DASSOS en arbejdsgruppe, der fik til formål at belyse differentierede takster mere grundlæggende. Steinar Eggen Kristensen blev formand for arbejdsgruppen, der også har deltagelse af Lotte Henriksen, Henning Haahr, Ann-Britt Wetche og Helle Bro. Arbejdsgruppens opgaver er dels i forhold til ændring og forenkling af takstberegningen og dels i forhold til differentierede takster som Styringsinstrument. Arbejdsgruppen har siden da afholdt 3 møder, ligesom en underarbejdsgruppe særskilt har arbejdet med emnet. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i vedhæftet bilag. Der indstilles: - DASSOS drøfter problemstillinger og løsningsmuligheder i notatet, herunder tager stillig til den videre proces. Bilag: - Bilag 3. Kommissorium, differentierede takster - Bilag 4. Notat om differentierede takster og udligningsgrupper - Bilag 5. Konsekvensberegning, alle kommuner og region samt ledelsesinformation Referat: Formand for arbejdsgruppen, Steinar Eggen Kristensen, samt Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler, fremlagde hovepunkterne fra notatet. DASSOS kvitterede for arbejdsgruppens notat og arbejdet hermed. Punktet dagsordenssættes igen på DASSOS-møde i maj. 2

19 DASSOS efterlyste generelt flere begrundelser for de konkrete anbefalinger. Desuden havde DASSOS følgende bemærkninger: Der anbefales en vis sammenhæng vedr. udligningsgrupper, herunder hvad betyder det i praksis fremadrettet, at vælge udligningsgrupper svarende til de tilbud, der er indmeldt til Socialtilsynet. Undersøge evt. en udligningsgruppe, hvor små enheder inden for samme målgruppe kan slås sammen. Vedr. forhandling af takstniveau det opleves undertiden, at det ikke kun er køber, men også sælger, der hurtigt efter indskrivning ønsker en ny forhandling. Undersøge skal over/underskud under 5 % blive inden for driftsherren, mens over/underskud over 5 % skal udlignes inden for den organisatoriske enhed, som defineret ift. socialtilsyn. 5. Styringsaftale 2016 pejlemærker Ifølge den nye bekendtgørelse om rammeaftaler, er tidsplanen for henholdsvis Udviklingsstrategien og Styringsaftalen nu identisk, således begge skal være godkendt i regionsråd og kommunalbestyrelser senest den 15. oktober. Jf. tidligere år er der tradition for, at KKR Midtjylland tidligt på året drøfter pejlemærker for det kommende års Styringsaftale. Processen for Styringsaftalen er tilrettelagt på følgende måde: Tidsplan for Styringsaftale, Rammeaftale januar DASSOS, pejlemærker 30. januar Kd.-net 24. februar KKR, pejlemærker 19. maj DASSOS, udkast til Styringsaftale 22. maj Kd.-net, udkast til Styringsaftale 12. juni KKR, udkast til Styringsaftale Jul - Okt. Byråd/Regionsråd 15. oktober Socialstyrelsen Der indstilles, at: - DASSOS drøfter pejlemærker i Styringsaftalen 2016 med henblik på den videre proces. Bilag: - Bilag 6. Styringsaftale 2015, pejlemærker Referat: DASSOS drøftede pejlemærker for Styringsaftale 2016 og opfordrede til, at hver enkelt viderebringer de divergerende holdninger til en eventuel takstreduktion i egen organisation. Med afsæt i Styringsaftalens ordlyd: at der forsat skal være fokus på udviklings af omkostningseffektive løsninger/tilbud, der er fagligt og kvalitativt i orden, drøftede DASSOS en række emner i relation hertil: hvorledes en eventuel takstreduktion kan udmøntes hvorledes arbejder kommunerne med mestring, civilsamfundet og velfærdsteknologi, herunder om investeringer i velfærdsteknologi kan indarbejdes i taksterne hvorledes kan kommunerne øget samarbejde omkring de mest specialiserede tilbud, jf. den nationale koordinationsstruktur hvorledes tages der hånd om tilvæksten i populationen på området Emnet dagsordenssættes på næste møde i Forretningsudvalget med henblik på drøftelse på DASSOS-møde i maj. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder et oplæg hertil. 3

20 6. Sundhedsudgifter på Sølund, v. Henning Haahr. På møde den 19. august 2014 drøftede DASSOS indregning af Sundhedsudgifter på Sølund, efter anmodning fra Aarhus Kommune. Følgende blev skrevet til referat: Henning Haahr orienterede om igangværende forhandlinger med regionen i forhold til finansiering af psykiater. Efterfølgende forestår en drøftelse med Aarhus Kommune og efterfølgende DASSOS i forhold til at nå til enighed omkring en tilbagebetaling. DASSOS er optaget af, at parterne prioriterer opgaven for at skabe fremdrift med henblik på at nå frem til en løsning. Punktet dagsordenssættes derfor igen til næste møde. Af forskellige årsager har punktet ikke kunne dagsordenssættes før nu. Der indstilles: - DASSOS drøfter sagen på baggrund af orientering fra Henning Haahr Referat: De involverede parter afholder mandag den 19. januar møde. DASSOS afventer en tilbagemelding på baggrund heraf på næste møde i Forretningsudvalget. DASSOS opfordrer fortsat til, at opgaven prioriteres for at skabe fremdrift med henblik på at nå frem til en løsning. 7. Novemberkonference personer var tilmeldt Novemberkonference 2014, men kun 52 personer deltog i selve konferencen (herunder måtte flere gå i løbet af konferencen, således deltagerantallet til slut var på ca. 45 deltagere). Normalt er deltagere tilmeldt og et fremmøde på ca. 70. Novemberkonferencen (og Januarkonferencen) har altid været gratis. Spørgsmålet er imidlertid, om det forholdsvis lave deltagerantal var et resultat af uheldige omstændigheder (andre konferencer - bl.a. blev KL s jobcamp i Aalborg afholdt samme dato, hvilket afholdt enkelte direktører fra at deltagelse), forkert emne eller om der eventuelt skal holdes ét års pause med Novemberkonference (2015) og i stedet blot fokusere på de fælles tiltag, der allerede er igangsat (fælles målsætninger på området, Centrale Udmeldinger, Ministertema, fælles metodeudvikling mv.). Der var blandt deltagerne enighed om, at konferencen var interessant og relevant, men en nærmere undersøgelse er ikke udarbejdet. Der indstilles: - DASSOS drøfter Novemberkonference 2014 med henblik på Referat: November- og Januarkonferencen slås sammen afholdes januar Emnerne kan med fordel være konkrete, evt. i forhold til aktuelle emner i det fælleskommunale samarbejde. 8. Videomøder orientering om støtte fra RM Region Midtjylland har igangsat et projekt med at få udbredt videomøder mellem regionen og kommunerne på psykiatri og socialområderne. Det er jo et stort ønske både fra region og kommune, at få mange flere videomøder ind i hverdagen, og specielt kommunerne kan spare meget i transportudgifter og tidsforbrug. 4

21 Repræsentanter fra projektet ønsker i den forbindelse, at deltage i møde i Myndighedsnetværket for voksenområdet samt Chefnetværk på børn- og ungeområdet. Der indstilles: - DASSOS drøfter hvorledes kommunerne støtter op omkring initiativet. Bilag: - Bilag 7. Information om videomøder mellem Region Midtjylland og kommunerne Referat: Godkendt. 9. Ledsagelse af borgere på hospitalerne v/inge Marie vestergaard DASSOS besluttede på møde den 19. februar 2014, at udarbejde udkast til fælleskommunale retningslinjer for ledsagelse af borgere på hospital med inspiration fra Region Syddanmark. Udkast til samarbejdsaftale er udarbejdet af følgende arbejdsgruppe: Cate Kristiansen, Horsens Kommune, Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune, Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune, Sekretariat for rammeaftaler, Jens Bejer Damgaard, Region Midtjylland, Else Hjortbak, Hospitalsenheden Vest samt Bente Dam, Hospitalsenhed Midt. Region Midtjylland har haft et foreløbigt udkast i høring på hospitalsenhederne. Bemærkningerne herfra er i videst muligt omfang indarbejdet. Samsø Kommune har indsendt bemærkninger i forhold til de særlige udfordringer, som Samsø Kommune står over for i kraft af deres Ø-status. Arbejdsgruppen anbefaler, at mulighederne for at udarbejde et særskilt tillæg for de udfordringer Samsø Kommune oplever i kraft af ø-status, efterfølgende vil blive undersøgt. Vedr. færdigbehandlede patienter: Ministeriet er spurgt til råds og følgende svar er indhentet via KL og indarbejdet i vedhæftet udkast: Efter sundhedslovens 238, stk. 1 opkræver bopælsregionen bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehusbehandling til færdigbehandlede patienter fra kommunen. Betalingen kan maksimalt udgøre kr. i 2004-pris- og -lønniveau. Sundhedslovens kapitel om finansiering giver derudover ikke yderligere hjemmel for ekstra opkrævning. Vedhæftet udkast til samarbejdsaftale behandles den 9. januar 2015 på Regionens Lederforum for økonomi inden den senere behandles i Sundhedsstyregruppen. Der indstilles: - DASSOS drøfter udkast til samarbejdsaftale med henblik på behandling og godkendelse i Sundhedsstyregruppen Bilag: - Ekstra bilag: Udkast til samarbejdsaftale, ledsagelse af borgere på hospitalerne Referat: Godkendt. 10. Viborg Kommune, ændring i pladsantallet, Kærsangervej DASSOS har tidligere godkendt, at Viborg Kommune pr. 1. januar 2015 omorganiserer de tre bofællesskaber, Kærsangervej 68A, Kærsangervej 36 og Kærhøj, således de sammenlægges administrativt og budgetmæssigt. Pladsantallet ønskes nedjusteret fra 24 til 22 pladser. 5

22 Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 8. Viborg Kommune, ændring af antal pladser i bofællesskaber Referat: Godkendt. Punkter til orientering: 11. Socialstyrelsen, dialogmøde vedr. Tilbudsportalen og Socialtilsyn v. Lotte Henriksen DASSOS besluttede på møde den 27. maj 2014, at sende en skrivelse til Socialstyrelse vedr. Tilbudsportalen. I DASSOS er der enighed om, at Tilbudsportalen udvikler sig i retning af større og mere komplicerede indberetninger, men uden den store anvendelighed i matchning af borgere og tilbud. Skrivelsen fik opbakning af kommunerne i Nordjylland, Styregruppen i Syddanmark samt Hovedstaden. Socialstyrelsen inviterede den 11. december 2014 til dialogmøde omkring Tilbudsportalen og Socialtilsyn. Fra det midtjyske deltog Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller, direktør, Lotte Henriksen, specialkonsulent, Jesper Christiansen samt konsulent Mette Tjørnehøj. Det blev aftalt med Socialstyrelsen, at dialogen med Socialstyrelsen styrkes, herunder særligt i forhold til de emner, der konkret skal indberettes. Socialstyrelsen var ligeledes lydhør over for trinvis indberetning de væsentligste emner først. Referat fra mødet rundsendes til DASSOS, når det foreligger. Der indstilles: - statusorientering fra dialogmødet med Socialstyrelsen Referat: Taget til efterretning. 12. Fastlæggelse af fælles redskab til udredning af funktionsevne hos apopleksipatienter Orientering fra KOSU: Implementeringsgruppen for neurologiområdet, der er en tværsektoriel arbejdsgruppe, har anbefalet, at der igangsættes en proces, hvor kommunerne og regionen/hospitalerne finder frem til fælles redskaber til vurdering af apopleksipatienternes funktionsevne. Formålet er, at patienter med apopleksi oplever sammenhæng i fagpersonernes indsats på tværs af hospital og kommune. Det vurderes, at fastlæggelse af et fælles redskab vil kunne understøtte KKR målsætningen om en fælles kvalitetsmodel i forbindelse med komplekse genoptræningsopgaver. På denne baggrund er der i regi af KOSU og Region Midtjylland udarbejdet et forslag til kommissorium for fastlæggelse af et fælles redskab til udredning. Der indstilles: - til orientering Bilag: 6

23 - Bilag 9. Forslag til kommissorium, udredning på apopleksiområdet Referat: Taget til efterretning. 13. Orienteringspunkt om udviklingssamarbejde inden for dysfagi-området (erhvervet hjerneskade) DASSOS behandlede den 19. august 2014 et punkt vedr. grunduddannelsen i F.O.T.T. (Facial Oral Tract Therapy), som udbydes af Hammel Neurocenter. F.O.T.T. er en metode til behandling af dysfagi (problemer med at synke og spise som følge af f.eks. en apopleksi). Kommunerne i DASSOS oplever et stort behov for at få uddannet flere medarbejdere i grunduddannelsen i F.O.T.T. På baggrund af drøftelsen i DASSOS har Sekretariat for rammeaftaler i efteråret 2014 haft en dialog med Hammel Neurocenter om mulighederne for at opkvalificere et større antal medarbejdere inden for dysfagi-området. En styregruppe med deltagelse fra Randers og Favrskov Kommune, Hammel Neurocenter samt Sekretariat for rammeaftaler mødtes den 11. november 2014 for at drøfte mulighederne for at styrke kompetenceudviklingen inden for dysfagi-området. Formålet med styregruppens arbejde er at etablere et udviklingssamarbejde i forhold til at designe et kortere uddannelsesforløb for kommunale medarbejdere inden for dyasfagi-området. Uddannelsesforløbet vil være målrettet den kommunale kontekst samt være designet således, at de medarbejdere, som deltager på uddannelsesforløbet, bliver i stand til at guide og oplære plejepersonale i egen kommune i forhold til at screene for dysfagi. Uddannelsesforløbet vil således ikke skulle erstatte grunduddannelsen i F.O.T.T., men skal snarere forstås som et supplement. Pt. foregår et arbejde med at beskrive, hvordan et udviklingssamarbejde mellem kommunerne og Hammel Neurocenter kan se ud. De deltagende kommuner og Hammel Neurocenter mødes igen den 2. februar 2015, hvor oplægget til udviklingssamarbejde skal drøftes videre. I kommunernes fælles puljebevilling inden for erhvervet hjerneskade findes et restbeløb på ca kr. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har godkendt, at restbeløbet overflyttes til 2015 og anvendes til kompetenceudvikling på dysfagi-området. Der indstilles: - til orientering Referat: Taget til efterretning. 14. Viborg Kommune, ny midlertidig deltager i DASSOS Direktør for børn og unge i Viborg Kommune, Hans Henrik Gaardsøe, overtager midlertidig Viborg Kommunes plads i DASSOS og Forretningsudvalget, indtil der er fundet en afløser for direktør i Job og Velfærd, Leif Gjørtz Christensen, der stoppede pr. 31. december Der indstilles: - til orientering Referat: DASSOS byder Hans Henrik Gaardsøe velkommen. 15. Eventuelt 7

24 Til orientering vedhæftes en oversigt over aktuelle styre- og arbejdsgrupper i regi af DAS- SOS. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 10. Oversigt over styre- og arbejdsgrupper i regi af DASSOS, Referat: Taget til efterretning. 8

25 Bilag 2

26 Notat om differentierede takster og udligningsgrupper Afrapportering fra arbejdsgruppe nedsat af DASSOS 27. maj 2014 med det formål at belyse henholdsvis differentierede takster som styringsinstrument og belyse mulighederne for at forenkle takstberegningen i forhold til håndtering af over- og underskud. Indhold 1. Indledning Rammer for notatet Resume Fokus på ledelse og økonomistyring Forskellige typer af takststrukturer Gennemsnitstakster Niveaudelte takster Differentierede takster Differentierede takster kontra gennemsnitstakster Efterregulering af over- og underskud - udligningsgrupper og akkumulering I hvilken udstrækning er der lykkedes at undgå takstreguleringer? Akkumulering af over- og underskud Udligningsgrupper Alternative muligheder for udligning i henhold til lovgivningen Forslag til ny model Ledelsesinformation... 23

27 1. Indledning 1.1. Rammer for notatet DASSOS har ved flere lejligheder drøftet differentierede takster, senest den 27. maj Her nedsatte DASSOS en arbejdsgruppe, der fik til formål at belyse differentierede takster mere grundlæggende. Arbejdsgruppens opgaver har dels været i forhold til ændring og forenkling af takstberegningen og dels i forhold til differentierede takster som styringsinstrument. Arbejdsgruppen har efterfølgende arbejdet med emnet, ligesom en underarbejdsgruppe er dykket dybere i specifikke problemstillinger. DASSOS drøftede arbejdsgruppens foreløbige materiale på møde den 12. januar Herefter har arbejdsgruppen mødtes igen og udarbejdet nærværende justerede notat, som udgør den endelige afrapportering fra arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune (formand) Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Henning Haahr, Skanderborg Kommune (pr. 1. april 2015 erstattet af Lars Kirkegaard) Ann Britt Wetche, Region Midtjylland Morten Eriksen, Region Midtjylland Susanne Tilma, Skanderborg Kommune Dennis Østerdal Nielsen, Holstebro Kommune Jan Kjeldmann, Randers Kommune Jesper Christiansen, Aarhus Kommune Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler 1.2. Resume Arbejdsgruppen har som nævnt haft til opgave at se på to specifikke elementer i de eksisterende takstberegningsmodeller, der anvendes af de midtjyske kommuner og region. Det drejer sig om: Anvendelsen af differentierede takster. Håndtering af over- og underskud i takstberegningen. I forhold til anvendelsen af differentierede takster har arbejdsgruppen bl.a. andet overvejet, om man kunne indføre fælles værkstøjer til beskrivelse af sammenhænge mellem ydelse og pris i differentierede takststrukturer på tværs af regionale og kommunale tilbud. Arbejdsgruppen har vurderet, at det umiddelbart vil være vanskeligt. Nok vil fælles spilleregler medvirke til at give større gennemsigtighed i sammenhængen mellem ydelser og takster i de differentierede takststrukturer og herunder en bedre sammenlignelighed mellem forskellige driftsherrers takststrukturer, men de enkelte kommuner og regionen har valgt forskellige tilgange, som er tilpasset den enkelte kommunes og regionens særlig forhold, og herunder de økonomistyringsprincipper, som anvendes i kommunen og regionen. Det er således arbejdsgruppens vurdering at der ikke på nuværende tidspunkt er basis for at indføre et fælles redskab. 2

28 Arbejdsgruppen vil dog anbefale nogle generelle retningslinjer for arbejdet med differentierede takststrukturer: Det anbefales, at samtlige driftsherrer enten anvender det værktøj, der eksisterer i takstfilen til håndtering af differentierede takster, eller selv angiver i takstfilen hvilke takster, der er sammenhørende. Dermed bliver det nemmere at følge op på takstudviklingen. Det anbefales, at driftsherrerne begrænser antallet af takstniveauer. Det er således anbefalingen, at der bør være tilpas store spring mellem takstniveauerne til, at der kan laves en meningsfuld beskrivelse af forskellene i ydelserne på de enkelte takstniveauer. Desuden lægges der med færre takstniveauer op til, at der ikke skal forhandles om takstniveauer med ligeså stor hyppighed. Differentierede takster anvendes dog meget forskelligt driftsherrerne imellem, hvorfor arbejdsgruppen ikke vil anbefale et bestemt eller maksimalt antal takstniveauer. Endelig anbefales det, at der fastsættes fælles spilleregler for hvordan, hvornår og hvor ofte der kan forhandles om taksten i en differentieret takststruktur, for at mindske ressourceforbruget på forhandlinger. Som udgangspunkt anbefales det, at der kun kan forhandles om skifte af takstniveau i forbindelse med den almindlige opfølgning på borgerens handleplan. I forhold til håndtering af over- og underskud i takstberegningen har arbejdsgruppen særligt haft fokus på to områder, dels i hvilket omfang man fortsat skal akkumulere over- og underskud over årene og dels om udligningsgrupperne skal opretholdes. Beregninger, som arbejdsgruppen har foretaget, viser at en stor del af efterreguleringerne af over- og underskud i taksterne kan undgås ved at afskaffe akkumuleringen i over- eller underskudsberegningen. Desuden vil en afskaffelse af akkumuleringen lette over- og underskudsberegningen betydeligt og dermed styrke gennemskueligheden i takstberegningen. Arbejdsgruppen er nået frem til disse anbefalinger: Arbejdsgruppen anbefaler at ændre takstberegningen, så over- og underskud ikke akkumuleres fra år til år. I stedet skal overskud under 5 % hensættes til senere år til at dække eventuelle underskud under 5 % på tværs af hele driftsherrens tilbud. Underskud under 5 % skal dækkes ved effektivisering eller af tidligere hensatte overskud, som det fremgår af den nye bekendtgørelse. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udlignes indenfor tilbuddet, som det er defineret ift. Socialtilsynet. Udover at være den eneste mulighed, der er i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse, begrundes dette med, at denne model giver den bedste balance imellem på den ene side fortsat at have tilstrækkelig store udligningsgrupper til at undgå en stor del af efterreguleringerne og på den anden side at sikre gennemsigtighed i takstberegningen. Desuden skabes en sammenhæng mellem ledelsesansvaret og konsekvensen af et over- eller underskud. For små tilbud der lever samme ydelse (læs paragraf) vil der dog blive mulighed for at disse kan indgå i én udligningsgruppe. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere en undtagelsesbestemmelse, sådan at en driftsherre kan beslutte at et tilbud må lettes for nogle konkrete udgifter, hvor et tilbud er kommet i en uholdbar situation med stærkt vigende belægning og risiko for en nedadgående spiral. Disse konkrete udgifter kan eksempelvis være dækning af omkostninger til omstilling af tilbuddet, tomgang herved, udgifter til medarbejder i opsigelsesperioden osv., hvorved tilbuddet undgår en økonomisk ubalance til indreg- 3

29 ning i taksten. Dette kan jf. den nye bekendtgørelse finansieres via hensatte overskud (under 5 %). Anvendelse af undtagelsesbestemmelsen kræver godkendelse i DASSOS. Som følge af arbejdet med differentierede takster og udligningsgrupper er arbejdsgruppen naturligt kommet omkring en diskussion af fælles og tværgående ledelsesinformation til DASSOS. Denne diskussion har resulteret i disse konkrete anbefalinger: Arbejdsgruppen anbefaler, at der fremadrettet sker en mere systematisk produktion af ledelsesinformation til DASSOS, og at takstgruppen får ansvaret for at levere denne via fælles værktøjer. Fordelen herved er, at dette vil danne grundlaget for en mere struktureret, kvalitativ bedre samt mere pålidelig rapportering. Arbejdsgruppen forslår dette på følgende områder: Takstudvikling, Overblik over taksterne, Tillægstakster, Belægning og Over- og underskud For at understøtte dette anbefaler arbejdsgruppen desuden, at takstgruppen formelt kommer til at referere til Forretningsudvalget. Dette er for at sikre en fælles ledelsesmæssig forankring af takstgruppens arbejde. Opsummering af anbefalinger Anbefaling Begrundelse Hvordan Reference 1. Uanset beregningsmetode for differentierede takster beregnes takstudviklingen ens. Afsnit Driftsherrerne begrænser antallet af takstniveauer for derved at sikre et fornuftigt spænd mellem de enkelte takstniveauer og dermed en synlig forskel mellem de tilhørende ydelsesbeskrivelser. 3. Der fastsættes fælles spilleregler for hvordan, hvornår og hvor ofte der kan forhandles om taksten i en differentieret takststruktur. Herunder at der som udgangspunkt kun forhandles i forbindelse med den almindelige opfølgning på borgernes handleplan. 4. Ændre takstberegningen, så overog underskud ikke akkumuleres fra år til år. I stedet skal overskud under 5 % hensættes til senere år til at dække eventuelle underskud under 5 % på tvære af hele driftsherrens tilbud. Dette sikre, at pladser, der flyttes mellem takstniveauerne, indgår i beregningen af takstudviklingen. Dette øger overskueligheden for myndighed, og sikre mindre rum til forhandling om hvilket takstniveau en given borger skal placeres på. Dette sikrer at der ikke bruges unødigt mange ressourcer på forhandlinger. Dels for at mindske mængden af efterreguleringer, dels for at øge gennemsigtigheden i takstberegningen og dels for at overholde den nye bekendtgørelse. Takstgruppen arbejder videre med en teknisk løsning til implementering i takstfilen for Anbefalingen skrives i Styringsaftalen og følges således af den enkelte driftsherre. Der nedsættes en arbejdsgruppe til at formulere disse spilleregler. Styringsaftalen og takstfilen ændres i overensstemmelse hermed med virkning for Afsnit 3.4 Afsnit 3.4 Afsnit Der udlignes indenfor tilbuddet, som de er defineret ift. Socialtilsynet. Dels er dette i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse, dels sikre dette at en væsentlig del af efterreguleringerne udlignes, dels Styringsaftalen og takstfilen ændres i overensstemmelse hermed med virkning for Afsnit 4.5 4

30 6. Der indføres en undtagelsesbestemmelse, så DASSOS kan godkende, at et tilbud, der er kommet i en uholdbar situation, kan lettes for nogle konkrete udgifter. 7. Der sker fremadrettet en mere systematisk produktion af ledelsesinformation til DASSOS, og takstgruppen får ansvaret for at levere denne. 8. Takstgruppen refererer til Forretningsudvalget sikre dette gennemsigtighed i takstberegningen og dels skabes der sammenhæng mellem det ledelsesmæssige ansvar og konsekvensen af et over- eller underskud Ved stærkt vigende belægning er der risiko for en nedadgående spiral, grundet økonomisk ubalance med store efterreguleringer. Giver en mere struktureret, kvalitativ bedre samt mere pålidelig rapporteringen. For at sikre en fælles ledelsesmæssig forankring af takstgruppens arbejde. Eksempelvis kan omkostninger til medarbejder i opsigelsesperioden finansieres via hensatte overskud (under 5 %). Styringsaftalen ændres. I samspil med DASSOS arbejder takstgruppen videre med forslagene til den fælles ledelsesinformation. Forretningsudvalget og takstgruppen arbejder videre med hvordan denne forankring konkret kan udformes. Afsnit 4.5 Kapitel 5 Kapitel 5 5

31 2. Fokus på ledelse og økonomistyring Styringsaftalen sætter rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. I regi af Styringsaftalen aftaler kommuner og region bl.a. regler for takstberegningen, udligning af over- og underskud, udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen, aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser mv. Inden for disse rammer har kommuner og region fortsat mange muligheder for at styre økonomien på netop den måde, de finder mest hensigtsmæssigt i forhold til deres lokale tilbuds- og brugersammensætning samt historik. I forhold til taksterne er det væsentligt, at principperne understøtter en god økonomistyring både i relation til driften af pladserne, og i anvendelsen af dem. Dette gælder både i et driftsperspektiv og et myndighedsperspektiv. Økonomistyring: Der er enighed om, at det er en vigtig og bærende værdi for de midtjyske kommuner og regionen, at der udarbejdes retvisende takster, der kan styres efter, og som kan medvirke til at sikre effektiv drift. Med andre ord skal takster og udligning af over- og underskud give et godt fundament for en sikker økonomistyring i kommunerne (køber som sælger), i regionen og på tilbuddene. Ledelse: Definition af ledelse og ledelsesniveauer er forskellig fra kommune til kommune/region. I sammenhæng med takster og udligning af over- og underskud er ledelse og ledelsesniveauerne især vigtig i forhold til, hvor over- og underskud ansvarsmæssigt rammer. Der skal således sikres sammenhæng mellem den leder der har ansvaret for økonomien (et selvstændigt budget og personaleansvar i forhold til området/institutionens drift), og konsekvensen af denne leders økonomistyring. Har eksempelvis et af lederens tilbud et stort underskud skal dette ikke kunne udlignes med tilbud som andre er leder for. Det skal være samme leders problem. Ansvaret for driften og konsekvenserne af over- og underskud skal være sammenfaldende. Der skal endvidere tilstræbes en grad af sammenhæng i ledelsesniveauerne som svarer til de faglige indsatser (eksempelvis at der ikke udlignes mellem børn og voksne eller mellem misbrugsbehandling og botilbud til udviklingshæmmede) Det er ofte fremhævet, at taksterne skal være gennemskuelige / forudsigelige, at de skal sikre incitament til effektiv drift og give mulighed for retvisende økonomistyring og derfor også være det bærende grundlag for dialog mellem myndighed og drift. Dette kan imidlertid forstås på flere forskellige måder og nedenstående kan være eksempler på forskellige synsvinkler for gennemskuelighed / forudsigelighed, effektiv drift og retvisende økonomistyring: Det kan opfattes som enkelt og overskueligt, når taksterne for et tilbud er stort set ens fra år til år og fra plads til plads. Heri ligger en vis forudsigelighed, idet myndighed derved kan regne med, hvad omkostningerne er, ikke kun på tidspunktet for visitationen, men også til næste år. Myndighed kan også regne med, at pladserne stort set koster det samme for alle brugere af tilbuddet og at mer- og mindrebehov hos enkelte brugere forudsættes at udligne hinanden over tid. I dette perspektiv opfattes det uigennemsigtigt, hvis der sker store ændringer af taksten, som følge af ændrede behov os enkelte brugere. 6

32 På den anden side kan det opfattes som gennemskueligt, hvis selve beregningen af taksten er let at følge med i. Hvis det f.eks. er let at identificere, at taksten stiger på grund af et underskud i tilbuddet sidste år eller på grund af en bedre kvalitet i ydelserne, så er det i denne synsvinkel udtryk for gennemskuelighed. En tredje måde at opfatte det på, er at se på sammenhængen mellem den enkelte borgers behov for hjælp og så den aktuelle takst. Hvis der er stor sammenhæng mellem den faglige vurdering af plejetyngde og pris, så kan dette opfattes om gennemsigtighed i taksterne. Der er ikke rigtige eller forkerte gennemskueligheds / forudsigeligheds-, effektivitets- og økonomistyringsprincipper, og der er ikke nogen entydige parametre, der kan fortælle om en kommune bør vælge den ene eller anden takststruktur, og det er ikke nogen enkel sag at afgøre hvilke grundprincipper, der bedst tilgodeser gennemskuelighed / forudsigelighed, effektivitet og økonomistyring. Det kan bl.a. afhænge af størrelsen og kompleksiteten i kommunens/regionens tilbudsstruktur samt hvilken styringsfilosofi, der lægges til grund for valget af takststruktur og økonomistyringsprincipper. De enkelte kommuner og regionen har da også valgt forskellige tilgange. Valgene de enkelte kommuner og regionen har taget, afspejler det fokus den enkelte kommune/region har. Der vil af naturlige årsager være stor opmærksomhed på driften af tilbud, hvis det fylder meget i den kommunale økonomi, og der sælges mange pladser til andre kommuner. Omvendt vil der være stor fokus på pris, forudsigelighed/gennemskuelighed og driftssikkerhed, hvis en kommune er ude at købe mange pladser. Dertil er der forskellige politiske, faglige og økonomiske dagsordener i de enkelte kommuner, der bestemmer hvilken takststruktur og økonomistyringsmodel der vælges. Det er værd at bemærke, at på trods af forskelligheden, så er det til stadighed lykkedes at rumme kommunernes og regionens takststruktur i et fælles arbejdsredskab (takstfilen) og dermed bevare en grad af gennemskuelighed / forudsigelighed og overblik, der kan danne grundlag for kvalificerede drøftelser af vores takststruktur. Det er vigtigt at bevare og udvikle dette redskab, og stille krav til hinanden om, at medvirke aktivt til det, så data er retvisende, aktuelle og sammenlignelige. 7

33 3. Forskellige typer af takststrukturer Der kan som udgangspunkt skelnes mellem tre overordnede typer af takststrukturer: Gennemsnitstakster, niveaudelte takster og differentierede takster. De enkelte typer giver forskellige muligheder for gennemsigtighed og styring Gennemsnitstakster Frem til 2012 var langt de fleste takster udregnet som gennemsnitstakster. Dvs. taksten var den samme for alle borgere i tilbuddet, bortset fra, at enkelte borgere kunne være indskrevet med en tillægstakst. Taksten var forskellig fra tilbud til tilbud, men indenfor tilbuddet kunne samme takst spænde over ret store forskelle i støttebehov. Ca. 70 % af alle tilbud havde gennemsnitstakster i 2012, men allerede i 2014 var dette faldet til 30 %. Målt i økonomi var det i 2012 næsten 80 % af takstgrundlaget, der var knyttet til gennemsnitstakster. I 2014 var det ca. halvdelen af takstgrundlaget. Når der er så stor forskel på udviklingen i antal tilbud og i økonomi, skyldes det, at der med differentieringen af taksterne også er kommet langt flere takster. Hedensted, Aarhus, Syddjurs, Horsens er eksempler på kommuner, hvor der både i 2012 og i 2014 anvendes gennemsnitstakster for langt de fleste tilbud. Herning, Struer, Randers, Favrskov og Odder har også fortsat en overvægt at gennemsnitstakster. Struer, Herning og Favrskov har dog allerede omlagt en del takster til differentierede takster (eller er på vej til det) Niveaudelte takster Der er imidlertid en række tilbud, som også tilbage i tiden har haft forskellige takstniveauer. Selvom der for disse tilbud ikke er sket en omlægning til differentierede takster, så ligner deres takststruktur. Der er mange eksempler på botilbud, som hele tiden har haft en høj takst og en lav takst. Tilsvarende har en stor del af dagtilbuddene haft en opdeling i fire niveauer: Produktion, Aktivitetscenter, Dagcenter og Daghjem. Ca. 20 % af taksterne var af denne type i 2012, mens det i 2014 kun var ca. 10 %. Målt i økonomi var det i 2012 ca. 10 % af takstgrundlaget, der var knyttet til gennemsnitstakster. I 2014 var det ca. 7 % af takstgrundlaget. Odder, Randers, Favrskov, Aarhus og Syddjurs har et betydeligt antal tilbud (10-40 %) i denne kategori Differentierede takster Mange kommuner og Region Midtjylland har i de seneste år omlagt en betydelig del af indsatsen til differentierede takster. I nogle tilfælde dækker disse ydelsesniveauer på tværs af flere forskellig geografisk adskilte afdelinger, sådan at der fremkommer nogle fælles takster for en bestemt målgruppe. Det er dog det mest almindelige, at niveauerne kun gælder indenfor et ret lille område (enten en afgrænset institution eller en lille målgruppe). I mange tilfælde anvendes en kombination af ydelsesniveauer og basistakster, som er institutions-specifikke. 8

34 Takstdifferentieringen betyder, at der er blevet mange flere takster, og at de enkelte takstniveauer kun gælder for få pladser. For et stort antal af de differentierede takstniveauer er der kun 1-10 pladser. En del kommuner har dog også takstniveauer, hvori der er pladser, og i sjældne tilfælde er der over 50 pladser på samme takstniveau. Kommuner med få takstniveauer (typisk 4-5 niveauer) Struer var blandt de tidlige kommuner til at differentiere taksterne. Senere har også Herning, Horsens og Norddjurs besluttet at anvende takstdifferentiering med nogle få takstniveauer. I disse kommuner anvendes ikke en basistakst, som er forskellig fra tilbud til tilbud. Viborg og Silkeborg anvender differentierede takster med få niveauer, men med basistakster, som varierer fra sted til sted. Kommuner med mange takstniveauer (typisk niveauer) Skanderborg var også en af de tidlige kommuner til at indføre differentierede taksterne. I Skanderborg blev der valgt en model med mange niveauer, som dækker både Sølund og andre botilbud i kommunen. Skive anvender ligeledes takstdifferentiering med mange takstniveauer, og uden basistakst, som er forskellig fra tilbud til tilbud. Ikast-Brande og Holstebro anvender differentierede takster med mange niveauer og med basistakster, som varierer fra sted til sted. Region Midtjylland Region Midtjylland har indført takstdifferentiering med ca niveauer og uden basistakster. Nedenstående tabel viser, hvordan det samlede takstgrundlag er fordelt imellem tilbud med gennemsnitstakster og tilbud med differentierede takster i henholdsvis få og mange takstniveauer. 9

35 Takstgrundlag fordelt på typer af takster Favrskov Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Region Midtjylland Ringkøbing-Skjern Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Århus Kommune Gennemsnitstakst Op til 6 niveauer 7+ niveauer Tusind kroner 3.4. Differentierede takster kontra gennemsnitstakster Beregning af differentierede takster I takstfilen findes der to forskellige måder at beregne differentierede takster på. Den ene, som har eksisteret lige siden strukturreformen, består i at opfatte hvert takstniveau som et tilbud for sig selv. Det kan f.eks. være Beskæftigelsestilbud syd niveau produktion Beskæftigelsestilbud syd niveau aktivitetscenter Beskæftigelsestilbud syd niveau dagcenter Beskæftigelsestilbud syd niveau daghjem Hver af disse linjer er helt uafhængig af de andre, og det eneste, der gør at taksterne varierer imellem niveauerne er, at der manuelt afsættes tilpas stort budget i forhold til antal pladser. I nogle kommuner (f.eks. Aarhus) sker denne tilpasning også på tværs af forskellige beskæftigelsestilbud, så taksterne på hvert niveau gælder for hele kommunen. 10

36 Den anden beregningsmulighed er først blevet tilgængelig i takstfilen for I denne løsning afsættes hele budgettet for et tilbud i samme linje, og så dannes der et antal underordnede linjer, hvor de enkelte takstniveauer defineres. Der bliver altså tale om sammenhængende takstniveauer, som summerer til hele tilbuddets pladser. Også her er der mulighed for at lade taksterne gælde på tværs af flere adresser. Umiddelbart er de to beregningsmetoder ens, men der kan være forskel på, hvor let det er at identificere, hvad der hører sammen vedrørende de enkelte tilbud i takstfilen. Dette betyder bl.a., at sammenligninger fra år til år (f.eks. analysen af hvorvidt taksterne er holdt i ro) kan falde forskelligt ud for tilbud, der benytter den ene frem for den anden beregningsmetode. Som udgangspunkt ville det være en fordel, såfremt alle driftsherrer benyttede samme beregningsmetode. Men idet der er en væsentlig administrativ byrde forbundet med at omlægge beregningsmetoden for de driftsherrer, der benytter den første beregningsmetode, vil det være mere hensigtsmæssigt, at der findes en teknisk løsning på de sammenligningsvanskeligheder, der eksisterer. Det er bekræftet, at det er teknisk muligt at løse problemerne. Det foreslås derfor, at man i regi af takstgruppen arbejder videre med en teknisk løsning. Samtlige driftsherrer skal således fra 2016 enten anvende takstfilens værktøj eller angive i takstfilen, hvilke takster der hører sammen. Antal takstniveauer For en række af tilbuddene i takstfilen gælder det, at der er et begrænset spænd/en begrænset forskel mellem de enkelte takstniveauer. Dette opleves af flere som begrænsende for overskueligheden. For at afhjælpe dette anbefales det, at driftsherrerne begrænser antallet af takstniveauer, og således øger overskueligheden vedr. antallet af takstniveauer og samtidig imødekomme det forhold, at det høje antal af takster inden for nogle tilbud oprindeligt var årsagen til, at der opstod en diskussion omkring anvendelsen af differentierede takster. I det følgende redegøres for hhv. fordele og ulemper ved at benytte differentierede takster med henblik på sammenhængen mellem ydelse og pris. Fordele: Brug af differentierede takster giver mulighed for at skabe en større grad af gennemskuelighed og dokumentation mellem den ydelse/det plejeniveau, man som køberkommune bestiller, og den udgift, man betaler. Dette fordrer, at der fra tilbuddenes side foreligger konkrete ydelsesbeskrivelser bundet op på plejebehov og med udgangspunkt i eksempelvis VUM, således at man som køberkommune kan benytte ydelsesbeskrivelserne som et reelt værktøj i visitationen. Det differentierede takstsystem kan med baggrund heri både understøtte den enkelte bestillerkommunes ønske om den rette indsats til den rette pris, og den enkelte udbyders behov for faglig udvikling og sikker drift. Der er incitament til en løbende tilpasning til en korrekt fastsættelse af takstniveauer ud fra borgernes konkrete behov. Herudover er det en fordel, at et større takstspænd giver mulighed for at tilpasse prisen til eventuelle ændringer i borgernes tilstand/plejebehov. Det bliver således muligt at tilnærme prisen til det reelle behov, frem for at der betales en gennemsnitstakst, hvor man som køberkommune i højere grad kan komme til at betale for lidt eller for meget for ydelsen. Tillægstakster kan i højere grad undlades, fordi det er muligt at flytte borgere fra et takstniveau til et andet efter et konkret behov i stedet for at anvende tillægstakster. 11

37 For tilbud, som specialiserer sig på mange niveauer, er det fordelagtigt at have relativt mange takstniveauer, idet der ellers er risiko for, at (for) mange betaler for lidt eller for meget i takst. Der er med differentierede takster lagt op til, at en takst i højere grad kan være til forhandling. Dette kan være en fordel, såfremt det giver køberkommunen et større indblik i, hvad prisen dækker. Omvendt kan dette også anskues som en ulempe (se nedenfor). Ulemper: Hvis de involverede parter ikke har tilstrækkelig viden om takststrukturen og formålet hermed, og hvis der ikke forefindes konkrete ydelsesbeskrivelser, kan det være en ulempe at benytte differentierede takster. Dette fordi det i så fald kan medføre en større grad af uoverskuelighed for såvel visitationen som for tilbuddene, f.eks. omkring hvornår der anvendes hvilke takster. Der lægges op til en højere grad af forhandling, som kan være problematisk, hvis man som nævnt ikke har den tilstrækkelige viden. Desuden kan forhandling være ressourcekrævende for alle parter. I forlængelse af ovenstående kan der således være høje transaktionsomkostninger forbundet med differentierede takster, idet der kræves omstilling og tilvænning i forhold til at arbejde med en ny takststruktur både i visitationen og på tilbuddene. Differentierede takster kan - inden for nogle tilbud - have et for lille spænd mellem takstniveauerne, hvilket kan medføre en større uigennemsigtighed, fordi ydelserne under disse tilbud ikke er markant forskellige. Der mangler generelt et fælles sæt spilleregler for, hvordan og hvornår der kan forhandles om takstniveauet/skift af takstniveau, samt hvordan man generelt håndterer differentierede takster. Pt. er der en tendens til, at der kort tid efter en visitering/revisitering igen anmodes om takstændring på trods af, at der ikke er sket ændringer i borgerens behov/funktionsevne. Dette er ressourcekrævende, men kan afhjælpes, såfremt der udarbejdes et fælles sæt spilleregler mellem bestiller og udfører. Lever den enkelte myndighed/driftsherre ikke op til denne anbefaling, må der henvises til Styringsaftalens allerede aftalte spilleregler for, hvordan der afregnes imellem køber og sælger. Det er hensigten, at der skal udarbejdes et sæt fælles spilleregler, jf. ovenfor. Dette indebærer en række faglige diskussioner af, hvilken faglig metode der skal tages udgangspunkt i, når der foretages en differentiering af taksterne på baggrund af det konkrete plejebehov. Herudover indebærer det, at den faglige metode sammenkobles med økonomi. Spillereglerne bør derfor udarbejdes i et samarbejde mellem folk med hhv. en faglig og en økonomisk baggrund. Et eksempel herpå kan være, at bestiller og udfører skriftligt aftaler, at borgeren visiteres til et takstniveau, og at borgeren alene kan skifte takstniveau, såfremt der sker en væsentlig ændring i borgerens behov. Der skal således ligge en konkret faglig vurdering til grund for et skift af takstniveau. Forhandling om skifte af takstniveau bør således ikke kunne ske udenfor den almindlige opfølgning på borgerens handleplan. På baggrund af ovenstående bør det derfor tilstræbes, at en forhandling mellem bestiller og udfører om placering af en borger på et givent takstniveau ikke er udgangspunktet, men at taksten skal være korrekt på 12

38 indskrivningstidspunktet. Dette vil også medføre en større gennemskuelighed, i forhold til hvad der leveres for den takst, der betales. 13

39 4. Efterregulering af over- og underskud - udligningsgrupper og akkumulering I følgende afsnit beskrives principperne for, hvordan over- og underskud på tilbud omfattet af rammeaftalen behandles i takstfilen. Der er to centrale elementer i over- og underskudsberegningen, som har særlig betydning for om over- eller underskud skal efterreguleres i taksterne: Akkumulering af over- og underskud over årene. Udligning af over- og underskud mellem en driftsherres tilbud inden for rammeaftalen. Med de gældende regler i styringsaftalen akkumuleres regnskabsresultatet år for år for hvert enkelt tilbud i rammeaftalen, når det beregnes om et over- eller underskud skal efterreguleres. Hvis det akkumulerede regnskabsresultat (takstindtægt minus nettoomkostninger) overstiger 5 % af tilbuddets budget, skal den del af over- eller underskuddet, som overstiger 5 %, efterreguleres ved, at det indregnes i taksterne 2 år efter. Det vil sige, at hvis et tilbud tre år i træk laver et underskud på 2 %, så vil man efter det tredje år komme over grænsen for, hvornår underskuddet skal efterreguleres i taksterne. Man lægger så at sige underskuddene sammen år for år, og tredje år bliver det samlede (akkumulerede) underskud så stort, at den del, der overstiger 5 % i alt, skal efterreguleres. Den del af et over- eller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 år efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indgå i opgørelsen af over- og underskud det følgende regnskabsår. Det akkumulerede regnskabsresultat for et tilbud skal dog med de gældende regler i Rammeaftalen udlignes i eventuelle over- og underskud i andre af driftsherrens tilbud inden for samme udligningsgruppe. Hensigten med udligningsgrupperne er at holde taksterne i ro. Før udarbejdelsen af den første rammeaftale var der en arbejdsgruppe på tværs af kommunerne og regionen, som fastlagde en række principper for takstberegningen. Et af de grundlæggende ønsker var, at undgå takstspring op og ned fra år til år. Det blev derfor aftalt, at hver driftsherre kunne lade underskud i ét tilbud udligne af et overskud i et andet tilbud, og derved undgå at indregne over- eller underskud i taksterne i de efterfølgende år. Helt konkret betyder udligningen, at den del af over- eller underskuddet, der er over 5 %, men som kan udlignes, behandles på samme måde som over- eller underskuddet, der er under 5 %. Med udligningen bliver det således muligt at overføre mere end 5 % af et over- eller underskud til efterfølgende års resultatopgørelse. Udligningsgrupperne har derudover nogle styringsmæssige sideeffekter. Eventuelle efterreguleringer af store underskud bliver sjældent positivt modtaget af de kommuner, som køber ydelser på det tilbud, som har været nødsaget til at efterregulere et underskud. Det gavner med andre ord ikke forholdet mellem leverandør og kunde at sende uforudsete efterregninger. Man må derfor forvente, at leverandørerne vil gøre, hvad man kan for at undgå efterreguleringer af taksterne. Dette kunne foranledige den konklusion, at man burde afskaffe udligningsgrupperne for netop at skabe incitament til at undgå underskud ved at underskuddene sendes direkte til køberne. Imidlertid skabes der med udligningsgrupperne nogle andre dynamikker. Når underskud udlignes i overskud i andre tilbud ved driftsherren, så sendes regningen så at sige ikke til køberkommunerne men i første omgang til kollegaerne på driftsherrens andre tilbud. Dette har typisk en tilsvarende disciplinerende effekt. 14

40 Derudover giver udligningsgrupperne driftsherren mulighed for at træffe nogle mere langsigtede økonomiske dispositioner, som i visse tilfælde også vil kunne indebære en kalkuleret økonomisk risiko. Det kan være i tilfælde, hvor en driftsherre påtager sig en økonomisk risiko i forbindelse med opstart af en ny afdeling, eller i situationer, hvor der skal træffes beslutning om lukning eller videre drift af en afdeling, der giver underskud. Store underskud opstår eksempelvis i situationer, hvor der sker pludselige fald i belægningen på et tilbud, og hvor det ikke er muligt at reducere omkostningerne i samme tempo som bortfaldet af indtægter. I visse tilfælde vil det ud fra en langsigtet økonomisk betragtning være hensigtsmæssigt at foretage investeringer - eksempelvis i form af omlægning i ydelserne på den afdeling, hvor belægningsfaldet er opstået frem for at lukke den pågældende afdeling ud fra en kortsigtet økonomisk betragtning om at begrænse tabet. Uden udligningsgrupperne vil driftsherren være tilbøjelig til at reducere underskuddet her og nu for at sende en så lille efterregning til køberkommunerne som muligt. Med store udligningsgrupper vil driftsherren nemmere kunne foretage langsigtede dispositioner som på den ene side vurderes at være økonomisk mere hensigtsmæssige ud fra en langsigtet betragtning, men som på den anden også vil indebære en risiko for at investeringen slår fejl og underskuddet blot fortsætter. Tesen er således at store udligningsgrupper vil give bedre vilkår for en vis økonomisk risikovillighed med henblik på at skabe løsninger, som er økonomisk fordelagtige på lidt længere sigt I hvilken udstrækning er der lykkedes at undgå takstreguleringer? Økonomien på de sociale tilbud, og ikke mindst udsving i belægningen, har betydet, at en lang række tilbud har haft så store over- eller underskud, at det har skullet indregnes i taksterne. Dette kan skyldes forhold i et enkelt regnskabsår, eller det kan være en ubalance, som akkumuleres over flere år. I 2012 var der nedenstående tilbud med overskud eller underskud på mere end 5 %. Figuren viser kun økonomien for selve året 2012, og ikke det akkumulerede fra tidligere år. 15

41 Antal tilbud med overskud/underskud Favrskov kommune Hedensted kommune Herning Kommune Holstebro kommune Horsens kommune Ikast-Brande kommune Lemvig kommune Norddjurs kommune Odder kommune Randers kommune Region Midtjylland Ringkøbing-Skjern Kommune Silkeborg kommune Skanderborg kommune Skive kommune Struer kommune Syddjurs kommune Viborg kommune Århus Kommune FBU Århus Kommune MBU Århus Kommune SUV Århus kommune VH Herning Kommune har et meget stort antal ambulante tilbud ved center for kommunikation til bla. syns- og hørehandicappede. mellem +/- 5 % Overskud over 5% Underskud over 5 % Aarhus Kommunes tilbud er opdelt i 4 adskilte områder: Voksne handicappede (VH), Socialpsykiatri og udsatte voksne (SUV), Familier børn og unge (FBU) og magistratsafdelingen for børn og unge (MBU). Som det fremgår af figuren var det halvdelen af alle tilbud (361 tilbud ud af i alt 692 tilbud), der enten havde underskud på mere end 5 % eller overskud på mere end 5 % - en forholdsvis høj andel af tilbuddene. Endnu flere bliver det til, hvis også det akkumulerede over- og underskud fra tidligere år tælles med. Derved bliver det 73 % af alle tilbud, som har mere end 5 % over- eller underskud. Med så stor en andel af tilbuddene, som både i det enkelte år og akkumuleret ligger uden for de aftalte +/- 5 %, så stilles der store krav til udligningsgrupperne, hvis mange takstreguleringer skal undgås. Det samlede takstgrundlag for alle tilbuddene er på mio. kroner. Hvis ikke der havde været nogen udligningsgrupper, så skulle 258 tilbud have haft reguleret taksten ned med 13 % i gennemsnit, og 245 tilbud skulle have haft taksten reguleret op med 19 % i gennemsnit. På grund af udligningsgrupperne er det kun 16

42 132 tilbud, der har fået reguleret taksten ned med 8 % i gennemsnit, og 115 tilbud, der har fået reguleret taksten op med 15 % i gennemsnit. Det samlede billede er således, at udligningsgrupperne har en stor virkning ved at nedsætte antallet og størrelsen af takstreguleringen. Samtidigt må det dog også konstateres, at de både i det enkelte år (2012) og over flere år er nogle meget betydelige udsving imellem takstindtægter og forbrug Akkumulering af over- og underskud Fordele og ulemper ved akkumulering Som tidligere nævnt er det fastsat i rammeaftalen at over- og underskudsberegningen foretages på baggrund af det akkumulerede regnskabsresultat. Altså hvor over- og underskud på tilbuddene føres videre og lægges sammen fra år til år. Fordelen ved at anvende akkumuleringen er, at pengene holdes i tilbuddet. Driftsherre kan altså ikke generere store overskud, og lægge pengene i kassen eller bruge dem til at finansiere andre tilbud. Desuden er det en fordel, at man med akkumuleringen sikrer, at tilbuddene aldrig kommer til at akkumulere store overeller underskud over tid. Overstiger et akkumuleret over- eller underskud 5 %, så skal det efterreguleres. Dog vil udligningsgrupperne kunne øge akkumuleringen for det enkelte tilbud, hvis der er andre tilbud i samme udligningsgruppe der også har et over- eller underskud over 5 % og summen af disse over- og underskud er under 5 % for alle tilbuddene i udligningsgruppen. Samlet set vil man altså aldrig kunne akkumulere over- eller underskud, som er større end 5 % på tværs af driftsherrens samlede tilbud. Dette har særlig betydning for regionen, hvor de sociale tilbud efter lov om regionernes finansiering skal hvile i sig selv og altså på langt sigt gå i nul. Afskaffer man akkumuleringen vil der være risiko for at tilbud laver over- eller underskud år efter år, uden at over- eller underskuddene efterreguleres. I princippet vil et tilbud hvert år kunne lave et underskud på op til 5 %, som man som driftsherre ikke har mulighed for at få finansieret. Omvendt vil et andet tilbud principielt kunne lave overskud på op til 5 % hvert år, uden at være tvunget til at sætte taksterne ned eller tilbagebetale overskuddet til køberkommunerne. Ulempen ved akkumuleringen er, at den kan medføre en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur. I princippet kan en driftsherre bare lade stå til, hvis et tilbud giver underskud. Når underskuddet akkumulerer til mere end 5 % vil det blive finansieret ved, at taksten hæves, fordi den del af underskuddet, der ligger ud over 5 % af budgettet indregnes i taksterne. Det bør dog nok anføres at de færreste leverandører vil være interesseret i at sende den slags efterregninger til køberkommunen, da det ikke gavner relationen mellem leverandør og køber. Desuden vil et stop for akkumulering af over- og underskud uanset hvordan man anskuer enkelthed og gennemsigtighed medføre forbedringer på denne front. Der vil komme færre reguleringer og dermed reduceres udsving. Det vil blive lettere at gennemskue beregningsgrundlaget og taksten vil i højere grad afspejle de nuværende omkostninger til at drive tilbuddet. Forhold om akkumulering i den nye takstbekendtgørelse 1 1 Bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015, gældende fra om med 15. januar

43 Med den nye takstbekendtgørelse pr. 15. januar 2015, er det blevet lovbestemt, at underskud op til 5 % ikke kan indregnes i taksterne. Omvendt kan overskud på op til 5 % indregnes i taksterne, som en takstnedsættelse 2 år efter, men der er ikke krav herom. Over- og underskud udover 5 % skal, som det hidtil har været praksis i Region Midtjylland, indregnes i taksten senest 2 år efter. Det særlige forhold for regionen, at socialområdet skal hvile i sig selv, og at regionen derfor ikke må akkumulere over- eller underskud, er søgt håndteret i den nye bekendtgørelse. Det fremgår af bekendtgørelsen, at overskud under 5 % skal anvendes indenfor 5 år til at dække underskud, effektivisere eller kvalitetsudvikle driftsherrens tilbud inden for det i 1 specificerede område (samme område som takstbekendtgørelsen gælder for). Det fremgår dog ikke hvordan det i praksis sikres, at overskuddene er anvendt inden for 5 år. Underskud under 5% skal dækkes ved effektivisering eller af tidligere overskud inden for driftsherrens samlede drift af tilbud inden for det i 1 specificerede område. Med andre ord, må teksten udlægges således, at de tilbud, som er omfattet af takstbekendtgørelsen skal udgøre et lukket økonomisk kredsløb, som skal hvile i sig selv. Dette gælder både for regionen og kommunerne. Den nye bekendtgørelse levner ikke plads til en akkumulering af over- og underskud på det enkelte tilbud, idet der nævnes at over- eller underskuddet skal bruges inden for driftsherrens samlede drift inden for 5 år. Over- og underskuddet på de enkelte tilbud skal altså bruges til at afbalancere økonomien for driftsherrens samlede drift af tilbud Udligningsgrupper Der blev i den første rammeaftale kun aftalt fire udligningsgrupper, hvilket dog senere er udvidet til syv: Specialundervisning/kommunikation Tilbud til børn og unge (med funktionsnedsættelse eller sociale problemer) Tilbud til voksne (med funktionsnedsættelse eller sociale problemer) Tilbud til sindslidende Forsorgshjem Kvindekrisecentre Tilbud til misbrugere Det blev desuden aftalt, at kommunerne kunne vælge en mere detaljeret inddeling under hensyn til kommunens organisering og politisk vedtagne bevillingsniveauer. Det har ligeledes været op til hver driftsherre at beslutte, om man ville udligne på tværs af dag- og døgntilbud og ambulante tilbud. Efter revisionen af bekendtgørelsen om rammeaftaler blev det desuden besluttet, at driftsherrerne ikke kunne udligne på tværs af tilbud, som er omfattet af rammeaftalen og tilbud, som ikke er omfattet. Dette betyder, at der godt kan være to eller flere tilbud/takstgrupper, som ligner hinanden meget og f.eks. Eksempel Udligning af over- og underskud sker i takstfilen. Eks. med 3 lige store tilbud i udligningsgruppen: A. Overskud på 6 % B. Underskud på 12 % C. Underskud på 12 % Samlet har de tre tilbud i gennemsnittet et underskud på 6 %. Det er kun den del af underskuddet, som er højere end 5 %, som skal indregnes i taksten, altså 1 %. Samtidigt er det dog også sådan, at tilbud A, ikke skal have en takststigning. Derfor fordeles takstreguleringen kun imellem B og C, som hver får en takststigning på 1½ %. Resten af over- og underskud overføres til næste års opgørelse: A. Overskud på 6 % B. Underskud på 10½ % C. Underskud på 10½ % hører sammen i et center, men som alligevel ikke kan udligne over- og underskud med hinanden. Så selvom der måske er to afdelinger, hvor den decentrale ledelse kan foretage økonomiske og faglige dispositioner på 18

44 tværs, så vil der ikke kunne udlignes imellem dem, hvis det ene tilbud er omfattet af rammeaftalen, og det andet ikke er. I de situationer, hvor der er så store overskud eller underskud samlet for en udligningsgruppe, at dette overstiger 5 %, skal der foretages en regulering af taksterne to år efter. Hvis der f.eks. er tale om to tilbud med store underskud og et tredje tilbud med et mindre overskud, så vil indregningen af det samlede underskud alene ske i taksterne for de to tilbud, som har underskud på mere end 5 %. Der vil aldrig blive tale om at indregne en del af et samlet underskud i taksten for det tilbud, som i sig selv har overskud, eller hvor underskuddet er mindre end 5 %. Alligevel kan der godt være situationer, hvor det ikke bliver præcist de kommuner, som benyttede tilbuddet mens underskuddet opstod, som også kommer til at bære takstreguleringen. Dette kan ske, hvis der er udskiftning i de borgere, der benytter tilbuddet. En efterregning for et underskud vil ikke kunne sendes til de kommuner, hvis borgere ikke længere er på tilbuddet, idet der skal være fremsat krav senest 12 måneder efter ydelsen er modtaget jf. Lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts Derimod vil kommuner, der har visiteret nye borgere ind på et tilbud, i nogle tilfælde komme til at bære en takststigning, som skyldes underskud fra tidligere år Alternative muligheder for udligning i henhold til lovgivningen Der er ikke noget i takstbekendtgørelsen, som var gældende frem til januar 2015, eller i anbefalinger fra ministeriet eller KL, som tilsiger, at man bør have et system med udligningsgrupper. Det bygger alene på rammeaftalen, hvor det i Region Midtjylland hele tiden har været et af principperne i takstberegningen. Princippet har en reference til den gamle takstbekendtgørelse, der indeholder begrebet Typen af tilbud. 2. Taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud eller for typen af tilbud. Ved typen af tilbud forstås tilbud, som kan erstatte hinanden, dvs. de skal være rettet mod samme målgruppe, og tilbuddenes indhold og omfang skal have en sammenlignelig karakter. 4. Et over- eller underskud skal indregnes i taksten i form af tillæg til eller reduktion af taksten for det enkelte tilbud eller typen af tilbud, jf. 2. Udligningsgrupperne afspejler forskellige typer af tilbud i den forstand, at tilbuddene indenfor udligningsgruppen retter sig imod samme målgruppe og tilbuddenes indhold og omfang har en sammenlignelig karakter. Tilbuddene inden for en udligningsgruppe kan i den forstand erstatte hinanden. Det ville således (med den gamle takstbekendtgørelse) ikke være lovligt at fastsætte udligningsgrupper vilkårligt, f.eks. på tværs af tilbud til børn og voksne. Der var med den gamle takstbekendtgørelse kun to muligheder for at foretage en udligning af overskud og underskud imellem forskellige takstgrupper. Enten skal man holde sig inden for det enkelte tilbud, eller også er det i en eller anden form for udligningsgruppe, som udgør en type af tilbud. I forbindelse med tilsynsreformen er der sket en præcisering af tilbuds-begrebet. Af udkastet til vejledning om socialtilsyn, som dog ikke er endelig endnu, fremgår det, at: 19

45 Det er op til driftsherren, om flere afdelinger organiseres som ét tilbud med flere afdelinger eller om de enkelte afdelinger skal godkendes som enkeltstående tilbud. Det er dog en forudsætning for, at der kan være tale om ét tilbud med flere afdelinger, at der er et vist samarbejde afdelingerne imellem om at levere samme form for ydelser til forskellige målgrupper eller forskellige ydelser til samme målgruppe samt, at afdelingerne har fælles ledelse, fælles økonomi og evt. fælles personale. I den nye bekendtgørelse nævnes der ikke noget om typen af tilbud. Her nævnes blot at taksten fastsættes for de enkelte ydelser eller ydelses pakker som driftsherren leverer. I 6 og 8 der drejer sig om henholdsvis over- og underskud over 5 % står der at et over- eller underskud skal indregnes i taksten jf. 3 stk stk. 1. Taksten for ydelser efter 1 skal beregnes på baggrund af de samlede langsigtede gennemsnitsindtægter og omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet. Ydelserne er defineret i 1 som de enkelte paragraffer bekendtgørelsen omfatter, og tilbuddet er ikke defineret. Her antages det rimeligt at anvende definitionen som findes i udkastet til vejledning om socialtilsyn. Arbejdsgruppen konkludere derfor at over- og underskud over 5 % skal holdes inden for tilbuddet eller ydelsen (læs paragraffen), og derfor ikke må udlignes uden for dette Forslag til ny model Som det fremgår af ovenstående afsnit er der to elementer i de nuværende principper, som kan forslås ændret. Det ene element handler om, hvor store efterslæb fra tidligere år, der skal med i den løbende takstberegning. Som det er nu, sker der en akkumulering af over- og underskud. Det betyder, at intet går tabt. Fordelen ved dette er selvfølgelig, at det til hver en tid er et fuldstændigt samlede budget- og regnskabsmæssigt grundlag, som danner udgangspunkt for taksten. Ulemperne er til gengæld, for det første, at det kan være meget kompliceret at trænge til bunds i, hvorfor en konkret takst skal reguleres i et bestemt år. Forklaringen skal nogle gange hentes flere år tilbage. Det er også en ulempe, at incitamentet til at undgå underskud er svækket, når underskuddet blot kan akkumuleres indtil det er stort nok til at blive indregnet som en takststigning. Endelig og meget væsentlig er det en ulempe at akkumuleringen giver væsentligt flere efterreguleringer af taksten. Samtidig fremgår det af den nye bekendtgørelse at der kun kan hensættes over- og underskud under 5 % til efterfølgende år, hvorfor en udligning som vi kender den i dag, hvor de udlignede beløb overføres til næste års resultatopgørelse ikke kan finde sted. De udlignede beløb må således ikke akkumuleres, men må i stedet fjernes med en reel udligning af over- og underskuddene inden for udligningsgruppen. Det andet element handler om, hvor bred sammenkædning af økonomien, der skal være for en driftsherres tilbud. I de nuværende regler er der syv udligningsgrupper. Tilbuddene inden for hver udligningsgruppe er økonomisk afhængige af hinanden grundet udligningen af over- og underskud. Fordelen ved at have udligning på tværs af tilbuddene er, som det er beskrevet i de ovenstående afsnit, at der dermed bliver færre takstreguleringer op og ned. Man kan imidlertid godt bevare en udligning imellem forskellige tilbud, men i stedet organisere udligningen anderledes. Arbejdsgruppen har vurderet tre muligheder: 1) At beholde de nuværende udligningsgrupper. 2) At udligningen af over- og underskud sker imellem alle driftsherrens tilbud. 20

46 3) At udligningen af over- og underskud afgrænses, så det sker inden for den organisatoriske enhed, som udgør et tilbud i overensstemmelse med vejledning om socialtilsyn. Kun sidstnævnte mulighed er i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse jf. afsnit 4.4. Med disse muligheder vil der blive færre tilfælde, hvor takster skal reguleres op eller ned. Dette er illustreret i figuren nedenfor. 2 Total Underskud Med akkumulering af overog underskud fra år til år Uden akkumulering af overog underskud fra år til år Overskud Udlignet Mellem +/- 5% 0 Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Figuren viser, at det især er afskaffelse af akkumulering fra år til år, der har denne reducerende effekt. Dette ses af, at de grå søjler er væsentligt højere i de tre modeller til højre. I bilag 1 er figuren specificeret for hver enkelt driftsherre. Hvis de nuværende udligningsgrupper erstattes af en udligning indenfor tilbuddene, sådan som de er defineret overfor socialtilsynet, så vil det for nogle driftsherrer medfører færre tilfælde med indregning af over- og underskud, mens det for andre er omvendt. Dette ses af, at de blå søjler er næsten lige store imellem første og anden model og imellem fjerde og femte model. Hvis udligningsgrupperne afskaffes, og der i stedet udlignes på tværs af alle driftsherrens tilbud, vil dette medføre færre tilfælde, hvor der skal reguleres i taksterne. Dette ses af, at de blå søjler bliver væsentligt 2 Tallene i denne figur bygger på opgørelsen af takster for I denne figur indgår flere tilbud end i figuren i afsnit 4.1, som også er lavet ud fra Forskellen skyldes at regionen har valgt at samle resultatopgørelsen for deres tilbud på et akkumuleret niveau på tværs af flere enkelt tilbud. De tilbud hvor der ikke er en særskilt resultatopgørelse indgår ikke i figuren i afsnit 4.1, mens de indgår i denne figur. Figuren i afsnit 4.1 har til formål at analysere på antallet af tilbud med over- og underskud, hvorfor disse ikke opgjorte tilbud ikke bør indgå. Denne figur har fokus på mængden af efterreguleringer, og derfor bør disse ikke opgjorte tilbud indgå, idet de, hvis de var blevet opgjort særskilt, ville have udlignet hinanden. 21

47 større i den tredje og den 6 model, end i de andre. Denne model er dog ikke er i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse. Ud fra dette har arbejdsgruppen følgende anbefalinger: Arbejdsgruppen anbefaler at ændre takstberegningen, så over- og underskud ikke akkumuleres fra år til år. Dette anbefales dels for at mindske mængden af efterreguleringer, dels for at øge gennemsigtigheden i takstberegningen og dels for at overholde den nye bekendtgørelse. I stedet skal overskud under 5 % hensættes til senere år til at dække eventuelle underskud under 5 % på tvære af hele driftsherrens tilbud. Underskud under 5 % skal dækkes ved effektivisering eller af tidligere hensatte overskud, som det fremgår af den nye bekendtgørelse. Arbejdsgruppen anbefaler modellen med udligning indenfor tilbuddet, sådan som det er defineret ift. Socialtilsynet. Udover at være den eneste mulighed der er i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse begrundeles dette med at denne model giver den bedste balance imellem på den ene side fortsat at have tilstrækkelig store udligningsgrupper til at undgå en stor del af efterreguleringerne og på den anden side at sikre gennemsigtighed i takstberegningen. Dette stemmer også godt overens med definitionen af ledelse i kapitel 2, hvor der skabes en sammenhæng mellem ledelsesansvaret og konsekvensen af et over- eller underskud. For små tilbud der lever samme ydelse (læs paragraf) vil der dog blive mulighed for at disse kan indgå i én udligningsgruppe. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der laves en undtagelsesbestemmelse, sådan at DASSOS kan godkende at en driftsherre, hvor et tilbud er kommet i en uholdbar situation med stærkt vigende belægning og risiko for en nedadgående spiral, kan beslutte at tilbuddet må lettes for nogle konkrete udgifter. Disse konkrete udgifter kan eksempelvis være dækning af omkostninger til omstilling af tilbuddet, tomgang herved, udgifter til medarbejder i opsigelsesperioden osv., så tilbuddet dermed undgår en økonomisk ubalance som skal indregnes i taksten. Dette kan jf. den nye bekendtgørelse finansieres via hensatte overskud (under 5 %). 22

48 5. Ledelsesinformation Ansvaret for en god økonomistyring ligger dels hos de enkelte driftsherrer og dels hos myndigheden som køber pladserne. Dette køb og salg af pladser betyder, at alle er gensidigt økonomisk afhængige af hinanden. Der er derfor brug for en god ledelsesinformation på tværs af kommuner og region. Takstfilen indeholder mange oplysninger, ikke bare om de forskellige takster, men også om pladser, budgetter, tillægstakster og regnskaber for tilbuddene. Det er i dag kun en mindre del af disse oplysninger, der samles på en struktureret måde og præsenteres som ledelsesinformation for DASSOS. Arbejdsgruppen har følgende anbefalinger: Arbejdsgruppen anbefaler at der fremadrettet sker en mere systematisk produktion af ledelsesinformation til DASSOS, og at takstgruppen får ansvaret for at levere denne via fælles værktøjer (eksempelvis takstfilen). Fordelen herved er at dette vil danne grundlaget for en mere struktureret, kvalitativ bedre samt mere pålidelig rapporteringen. Nedenfor er skitseret forslag til hvordan arbejdsgruppen forstiller sig at denne ledelsesinformation kunne se ud. For at understøtte dette anbefaler arbejdsgruppen desuden at takstgruppen formelt kommer til at refererer til Forretningsudvalget. Dette er for at sikre en fælles ledelsesmæssig forankring af takstgruppens arbejde. Hvordan dette helt konkret skal udmøntes må Forretningsudvalget og takstgruppen arbejde videre med. Eksempelvis kunne takstgruppen nedsætte deres eget forretningsudvalg der fast var med på en del af Forretningsudvalgets møder, måske blot den første halve time, hvor emnerne der vedrører takstområdet blev behandlet. Takstudviklingen DASSOS får en gang årligt en oversigt over udviklingen af taksterne for tilbud omfattet af rammeaftalen. Denne opgørelse viser, hvordan budgetgrundlaget for de pladser, der eksisterer både i det aktuelle år og i sammenligningsåret har udviklet sig. Der er en række muligheder for at supplere med andre ledelsesinformationer. Se figur 1 i bilag 2. Overblik over taksterne I dag vises i Styringsaftalen en tabel med oversigt over pladser fordelt på målgruppe, og tilsvarende vises dette også i bilag 4, her blot fordelt på driftsherre niveau. Både tabel og bilag bliver udarbejdet en gang årligt, når alle driftsherrer har indsendt takstfilen. For at give mere detaljerede oplysninger om tilbuddene kunne der fremstilles yderligere oversigter, evt. i grafisk form, som viser antallet af tilbud/pladser i forskellige takstniveauer. Heri kunne vises opdelinger på dagtilbud/døgntilbud, differentierede/ikke differentierede takster, målgrupper og paragraffer. Se figur 2 4 i bilag 2. Tillægstakster I dag indberettes udviklingen i brugen af tillægstakster af myndighed. En gang årligt udarbejdes en oversigt til DASSOS. Takstfilen er imidlertid beregnet på, at driftsherrerne kan indberette detaljerede oplysninger om belægning, tillægstakst og takstindtægter, som bruges ved opgørelse af over- og underskud. Det er ikke alle 23

49 driftsherrer, der i øjeblikket foretager en detaljeret indberetning af disse oplysninger, men ved at gøre indberetning til et krav, vil det være muligt at lave opgørelsen af tillægstakster via takstfilen. Dette vil formentlig også øge kvaliteten af opgørelsen. Dog har opgørelsen af tillægstakster i dag private og andre regioner/kommuner med i opgørelsen. Denne opgørelse er mulig at udarbejde mere end en gang årligt, men det må afhænge af en konkret vurdering om værdien af information er højere end administrationsomkostningen ved at bede om oplysningerne mere end en gang årligt. Se figur 5 i bilag 2. Belægning Hvis der, som nævnt i foregående afsnit stilles krav om en mere fuldstændig indberetning af de detaljerede oplysninger til over- og underskudsberegningen, så vil der også ud fra takstfilen kunne præsenteres ledelsesinformation om den realiserede belægningen på tilbuddene. Denne opgørelse er mulig at udarbejde mere end en gang årligt, men det må afhænge af en konkret vurdering om værdien af information er højere end administrationsomkostningen ved at bede om oplysningerne mere end en gang årligt. Belægningsoversigten kan måske udarbejdes ud fra Tilbudsportalens oplysninger om belægning, når Tilbudsportalen kommer til at fungere med opdaterede oplysninger. Se figur 6 i bilag 2. Over- og underskud Der er, som nævnt ovenfor, allerede i dag en indberetning af over- og underskud i takstfilen. Disse over- og underskud vil kunne præsenteres som ledelsesinformation for DASSOS. Heri vil det være muligt dels at se de samlede over- og underskud, og dels at se, hvor meget der går videre som regulering af taksten to år efter. Dette vil kunne leveres som en årlig opgørelse. Se figur 7 i bilag 2. 24

50 Bilag 3

51 30 Favrskov kommune Underskud Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre

52 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Hedensted kommune Udligning for Driftsherre Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5%

53 Herning Kommune Underskud Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre

54 Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Holstebro kommune Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5%

55 Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Horsens kommune Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5%

56 30 Ikast-Brande kommune Underskud Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre

57 25 Lemvig kommune Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre

58 Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Norddjurs kommune Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5%

59 Nuværende udligningsgrupper Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Udligning iht Socialtilsyn Odder kommune Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5%

60 30 Randers kommune Underskud Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre

61 Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Region Midtjylland Udligning for Driftsherre Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5%

62 Ringkøbing-Skjern kommune Underskud Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre

63 54 Silkeborg kommune Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre

64 Skanderborg kommune Underskud Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre

65 30 Skive kommune Underskud Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre

66 14 Struer kommune Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre

67 30 Syddjurs kommune Underskud Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre

68 Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Viborg kommune Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5%

69 Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Århus Kommune FBU Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5%

70 14 Århus Kommune MBU Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre

71 70 Århus Kommune SUV Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre

72 Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Århus kommune VH Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Underskud Overskud Udlignet Mellem +/- 5%

73 Figur 1 Besparelse Takstudviklingen ,00% 4,50% 9,00% 13,50% 18,00% Gennemsnit Favrskov Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Odder Kommune Norddjurs Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Århus Kommune Region Midtjylland Driftsherrernes besparelse i 2014 ift Besparelsen angives i procent af driftsherrens takstgrundlag til drift inkl. puljer, administration, tilsyn og dokumentation, men ekskl. renter og afskrivninger, udvikling samt takstreguleringer pga. overskud/underskud i tidligere år. Den røde linje angiver den aftalte besparelse på i alt 4,5 % i perioden.

74 Figur 2. Antal pladser Antal pladser på forskellige takstniveauer Døgn Dag Døgntakst 0 Figuren viser antallet af pladser på forskellige takstniveauer (der vises et spring på 250 kr. mellem hvert takstniveau). Der medtages ikke ambulante tilbud i figuren. 2

75 Figur 3 Antal pladser efter paragraf 2012 Antal pladser Figuren viser antallet af pladser på forskellige paragraffer. De røde søjler er tilbud inden for rammeaftalen, mens de grønne er tilbud uden for rammeaftalen. Ambulante tilbud er ikke vist. 3

76 Figur 4 Antal pladser på tilbud med forskellige typer af takstberegning Deltidstakst Differentieret Gennemsnitstakst Niveaudelt Figuren viser antallet af pladser på forskellige typer af takstberegning. De røde søjler er tilbud inden for rammeaftalen, mens de grønne er tilbud uden for rammeaftalen. Ambulante tilbud er ikke vist. 4

77 Figur 5 Takstindtægter i kroner Region Midtjylland Århus kommune VH Århus Kommune SUV Århus Kommune MBU Århus Kommune FBU Viborg kommune Syddjurs kommune Struer kommune Skive kommune Skanderborg kommune Silkeborg kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Randers kommune Odder kommune Norddjurs kommune Lemvig kommune Ikast-Brande kommune Horsens kommune Holstebro kommune Herning Kommune Hedensted kommune Favrskov kommune Sum af Normaltakst Sum af Tillæg Figuren viser fordelingen af takstindtægter på henholdsvis den normale takst og tillægstakster. Der er kun vist tilbud inden for rammeaftalen, og ambulante tilbud er ikke vist. NB. Opgørelsen er ikke retvisende for alle driftsherrer, idet det indtil videre har været frivilligt at indberette tillægstakster. 5

78 Figur 6 Antal pladser ved tilbud fordelt efter den realiserede belægning Realiseret belægning Sum af Overbelægning Sum af Tomme pladser Sum af Anvendte pladser Figuren viser den realiserede belægning ved tilbuddene, som er opdelt efter den realiserede belægningsprocent. Den højeste søjle viser således, at der har været i alt næste 1000 personer på tilbud, hvor belægningsprocenten er mellem 100 % og 101 % Der er kun vist tilbud inden for rammeaftalen, og ambulante tilbud er ikke vist. NB. Opgørelsen viser kun de driftsherrer, der har indberettet den realiserede belægning på tilbuddene. 6

79 Figur 7 Summen af omkostninger fordelt på tilbud med over-/underskud af forskellig størrelse Omkostninger i kroner Sum af Overskud til regulering Sum af Udlignet overskud Sum af Underskud til regulering Sum af Udlignet underskud Sum af Omkostning/takstindtægt Tilbud med underskud Tilbud med overskud Over/underskud i procent af takstindtægten Figuren viser omkostningerne i tilbuddene fordelt efter, hvor store overskud eller underskud tilbuddene har haft. Den højeste søjle viser, at de samlede omkostninger for tilbud med mellem 5 % underskud og 5 % overskud har været 1,4 mia. kroner. De lilla og gule dele af søjlerne viser over- og underskud, som bliver udlignet med hinanden, og som derfor ikke indgår som regulering af taksterne to år senere. De røde og blå dele af søjlerne er henholdsvis underskud og overskud, som bliver indregnet i taksterne to år senere. Der er kun vist tilbud inden for rammeaftalen, og ambulante tilbud er ikke vist. NB. Opgørelsen er ikke retvisende for alle driftsherrer, idet det indtil videre har været frivilligt at indberette tillægstakster. Der er mange andre muligheder for at vise, hvordan tilbuddene fordeler sig ift. over/underskud. I stedet for at vise omkostningerne, kunne der f.eks. vises antal tilbud eller antal pladser. Der kunne også vises en sammenhæng mellem over/underskud og over/underbelægning. 7

80 Bilag 4

81 Rammeaftale 2016 Styringsaftale 2016 De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland

82 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning... 3 Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen... 4 Kapitel 3. Udviklingen i taksterne... 6 Kapitel 4. Prisstrukturen for de omfattede tilbud Principper for takstfastsættelse Indhold af taksterne Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale Taksttyper Regulering af over-/underskud Kapitel 5. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser Procedurer for justering af rammeaftalen Tilpasninger og ændringer i kapaciteten Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner Koordinationsstruktur Kapitel 6. Afregning for brug af tilbud Betalingsaftale Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Afregningsproceduren Opsigelsesvarsel Forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar Kapitel 7. Kommunale overtagelser af regionale tilbud Procedure for kommunale overtagelser Bilag 1. Tilbudsviften oversigt over alle tilbud omfattet af rammeaftalen inklusiv takster og nøgleoplysninger (november 2015) Bilag 2. Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller Bilag 3. Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgruppe og driftsherre (november 2015) Bilag kan findes på Sekretariat for rammeaftalers hjemmeside: ( samt på kommunernes og region Midtjyllands hjemmesider, hvor også denne publikation kan hentes. 2

83 Kapitel 1. Indledning Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept. Der stilles i regelgrundlaget krav om, at styringsaftalen indeholder: Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Tilbud på socialområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver omkring rammeaftalen og de specialrådgivningsydelser, hvorom der indgås kontrakt med VISO. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal pladser til rådighed enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, tilbud i de fem regioner eller tilbud i andre kommuner. Dog har regionerne leverandørpligt på en række fastlagte områder. 3

84 Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler er det indenfor fastsatte rammer op til kommunerne i fællesskab at fastlægge præcis hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen (styringsaftalen). I tabel 3.1 i Udviklingsstrategiens kapitel 3 findes en oversigt over hvilke paragraffer der er omfatter af rammeaftalen. Af disse specialiserede sociale tilbud er det besluttet at kun tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. Hvis et tilbud har flere afdelinger/takstgrupper, så opgøres det for hele tilbuddet samlet, om der er mere end 5 % af pladserne, der anvendes af andre kommuner. De enkelte tilbud der er omfattet af rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. 4

85 Tabel 2.1. Oversigt over antal pladser Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Dagpladser Døgnpladser Sikrede institutioner for børn og unge Voksne med sindslidelse Åbne dagpladser Åbne døgnpladser Sikrede pladser Dagpladser Døgnpladser Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede Dagpladser Døgnpladser Personer med psykisk handicap inkl. Autister Dagtilbud beskyttet beskæftigelse 1) Personer med kommunikationshandicap Kvindekrisecentre Forsorgshjem Stofmisbrugsområdet 2) Dagpladser Døgnpladser Samlet antal pladser Dagpladser Samlet antal pladser Dagpladser Døgnpladser Dagpladser Døgnpladser 2016 Note 1: Pladsantallet til beskyttet beskæftigelse vedrører kun de pladser, der er placeret på de kommunale revalideringsinstitutioner. Målgruppen (voksne handicappede, sindslidende mv.) er ikke på forhånd angivet. Det skyldes, at revalideringsinstitutionernes øvrige virksomhed ikke er omfattet af rammeaftalen. Øvrige pladser til beskyttet beskæftigelse indgår i de øvrige dagtilbud uden yderligere specifikation. Note 2: Tilbuddene efter sundhedslovgivningen er ikke omfattet af rammeaftalen. Oversigten henfører kun til stofmisbrugsbehandling efter serviceloven. 5

86 Kapitel 3. Udviklingen i taksterne Der er enighed om følgende udvikling i taksterne: At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling. At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år. Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden , med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønreglering. I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående. 6

87 De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifinC er ikke omfattet af takstreguleringen. Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. For at kunne følge udviklingen i tillægstakster og indskrivninger til mere end 100 % takst, skal hver kommune én gang årligt indsende opgørelser af alle tilbud, hvor der er aftalt betaling udover den almindelige takst. Den enkelte kommune vil modtage en anmodning, når opgørelsen indkaldes. Der skal sikres et konstruktivt samarbejde om at skabe en effektiv opfølgning på rammeaftalens intentioner i forhold til de praktiske, realøkonomiske, faglige og socialretlige konsekvenser. I Lov og Cirkulære program kan der indgår ændringer, der gør det dyrere/billigere at drive tilbud. Det kan få den konsekvens i forhold til en eventuel aftale om takstudvikling, at driftsherre skal reducere/øge det som kommunerne ellers bliver kompenseret for via DUT midlerne for ændringer i Lov og Cirkulære programmet. Ved store ændringer kan det have en betydelig konsekvens som eksempelvis besparelser for driftsherre. Følgende procedure er derfor aftalt: Hvert år når Lov og Cirkulæreprogrammet offentliggøres kan der herudfra konstateres om der er forhold der påvirker omkostningerne ved at drive tilbud. Ud fra disse forhold estimerer sekretariatet for rammeaftaler som DASSOS sammen med Lov og Cirkulæreprogram orienteres om på sit møde i august, således DASSOS kan beslutte om der skal reguleres herfor i den eventuelle aftalte takstudvikling. 7

88 Kapitel 4. Prisstrukturen for de omfattede tilbud 4.1 Principper for takstfastsættelse Ved fastsættelse af takster for regionale og kommunale tilbud anvendes følgende overordnede principper: Incitament til effektiv drift Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk effektiv drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren skal have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel, men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Det skal tilstræbes at takstsystemet skal være gennemsigtigt. Budgetsikkerhed for kommunerne og Region Midtjylland Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten sikrer, at risiko for uforudsete udsving i økonomien dækkes ind. Udviklingstiltag Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres muligheden for løbende udvikling. Omkostningerne indregnes i taksten. Samme regler for alle udbydere af tilbud For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for rammeaftalens område. De vedtagne takster er endelige Der er enighed om, at taksterne betragtes som endelige, og at efterregulering skal begrænses i størst mulig omfang. Undtagelser fra denne aftale om at taksterne er endelige fremgår af kapitel 6 i bilag Indhold af taksterne Taksterne skal indeholde alle omkostninger, der kan henføres til et tilbud. Taksterne skal blandt andet rumme tilbuddenes driftsomkostninger, udviklingsomkostninger, henførbare administrationsudgifter, udgifter ved ubenyttede pladser, pladser til akutte tilbud og eventuelt beredskab som led i at undgå ventelister. De langsigtede omkostninger til drift af tilbuddet skal endvidere medtages. Taksterne skal derfor indeholde udgifter til afskrivning og forrentning af tilbuddets bygninger, grunde, inventar og driftsmidler, der ikke kan afskrives straks. Hvis tilbuddet holder til i lejede lokaler, indregnes de faktiske udgifter til husleje. Desuden indregnes udgifter til 8

89 opsparet tjenestemandspension i driftsåret. Endelig skal der indregnes en regulering af over- eller underskud fra tidligere år, hvis over-/underskuddet er på mere end +/- 5 %. Kommunerne i regionen og Region Midtjylland har indgået aftale om omkostnings- og beregningsmodeller på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen fremgår af bilag 2 og giver en mere detaljeret beskrivelse af grundlaget for beregningen af de årlige takster for de tilbud, der indgår i rammeaftalen. 4.3 Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale I forbindelse med den årlige rammeaftale, er der aftalt visse generelle forudsætninger for beregningen af taksterne. Det er aftalt, at følgende procentsatser skal benyttes i takstberegningen for de enkelte tilbud: Procentsats Administration (inkl. omkostninger til udvikling og dokumentation af 6,1 kvalitet) Opsparing til pensionsomkostning for tjenestemænd 30,0 Forrentning af grunde, bygninger og inventar (Nationalbankens diskonto 1,00 1. maj året før budgetåret plus 1 procent) Kommunerne og Region Midtjylland har aftalt, at procenten for Administration er en maksimal procent. En nærmere beskrivelse af takstberegningen, og herunder også mulighederne for at fravige procentsatserne, findes i bilag 2 til styringsaftalen. Belægningsprocent: Det er aftalt, at følgende belægningsprocenter skal benyttes for alle tilbud, hvor der afregnes efter antal dag- eller døgnpladser: Belægningsprocent Børn og Unge området 98 % Voksenområdet (ekskl. forsorgshjem og kvindekrisecentre) 100 % Anvendelsen af ovenstående belægningsprocenter er nærmere beskrevet i bilag 2, hvor det også er beskrevet, hvordan belægningsforudsætninger for forsorgshjem og kvindekrisecentre beregnes. Ligeledes findes der undtagelser for akut-tilbud og for nyetablerede tilbud. 4.4 Taksttyper Standardtakster: Også kaldet gennemsnitstakst. Taksterne er beregnet ud fra en gennemsnitlig ydelsespakke, defineret via en servicedeklaration eller anden indholdsbeskrivelse. Differentierede takster: Driftsherren kan som en del af den årlige fastsættelse af takster indberette flere takstgrupper (differentierede takster) med hver sin servicedeklaration eller indholdsbeskrivelse i samme tilbud. Det skal ske inden for en uændret samlet ramme for det enkelte tilbud. 9

90 Når der anvendes differentierede takster skal der på Tilbudsportalen findes en ydelsesbeskrivelse, hvoraf det konkret fremgår, hvordan ydelserne adskiller sig i de niveauer, som anvendes som differentierede takstgrupper. Det skal være tydeligt hvordan der anvendes forskellige ressourcer på de forskellige niveauer. Driftsherren skal desuden tilstræbe at de ressourcer, der anvendes i det enkelte tilbud, også reelt svarer til de ydelsesniveauer, som borgerne er visiteret til. Differentierede takster kan være opdelt i en basistakst og en ydelses takst. Basistaksten er den takst der betales for de faste dele af et tilbud, eksempel bygninger, nattevagt mv. Basistaksten vil således være ens for alle pladserne på tilbuddet på tværs af ydelses niveauerne. Ydelses taksten er derimod den der varierer mellem ydelses niveauerne, og vil således dække de variable dele af tilbuddet, eksempelvis pædagogtimer, der variere med tyngden af den enkelte borger. Individuelle takster: I helt særlige tilfælde kan individuelt beregnede takster anvendes. Dette kan ske i form af tillæg for ydelser, som ligger ud over ydelsespakken, eller i form af en aftalt procentvis regulering af taksten, eller som en helt individuelt aftalt takst (projekttakst). Der er enighed imellem kommunerne og regionen om, at begrænse anvendelsen af individuelt beregnede takster (herunder tillægstakster, procentreguleringer og projekttakster) mest muligt. Taksttyper og udvikling: For at kunne følge takstudviklingen, så skal pladserne, de fulde omkostninger og takstelementerne indberettes i den årlige opgørelse af over- og underskud. Dette gælder uanset om der anvendes standardtakster, differentierede takster eller individuelle takster. 4.5 Regulering af over-/underskud 1 Det er et lovkrav, at regionernes og kommunernes over- og underskud efterreguleres i taksterne to år efter, hvis det overstiger +/- 5 %. Der er enighed om, at efterregulering af takster så vidt muligt bør undgås, og at de enkelte tilbud bør have incitament til at sikre en så effektiv drift, som overhovedet muligt. Det aftales derfor, at et årligt overeller underskud indenfor +/- 5 % ikke efterreguleres i taksten to år efter, idet det antages at over- eller underskud af denne størrelsesorden er et led i almindelig rationel driftsvaretagelse Overskud på op til 5 % må hensættes til senere brug. Driftsherren skal indenfor 5 år bruge hensættelsen til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende inden for driftsherrens samlede drift af ydelser og tilbud omfattet af rammeaftalen. 1 Reglerne beskrevet her følger bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015 om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven. 10

91 Underskud på op til 5 % kan ikke indregnes i taksten, men skal f.eks. dækkes via effektivisering eller tidligere henlagt overskud inden for driftsherrens samlede drift af ydelser og tilbud omfattet af rammeaftalen. Er der tilbud, hvor over- eller underskud er større end +/- 5 %, udlignes den andel af over- eller underskud, som ligger ud over +/- 5 %, på tværs af tilbuddene inden for samme udligningsgruppe. Udligningsgrupperne er defineret i styringsaftalens bilag 2. Kommunerne kan efter behov vælge en mere detaljeret inddeling, for at tage hensyn til kommunens organisering og politisk vedtagne bevillingsniveauer. Retningslinjerne for regulering af over-/underskud er nærmere beskrevet i bilag 2. 11

92 Kapitel 5. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser 5.1 Procedurer for justering af rammeaftalen Der er en vis grad af rummelighed i rammeaftalen. Driftsherren har mulighed for at foretage justeringer på tilbudsniveau, idet der påhviler en forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten. Driftsherrens forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten er vigtig, og er en central forudsætning for at drive tilbuddene økonomisk effektivt. Den løbende tilpasning er afgørende for at undgå tomme pladser (og høje priser) og for få pladser (og venteliste). Den enkelte kommune og Region Midtjylland har dermed pligt til, via løbende justeringer, at udnytte ressourcerne optimalt. Tidlig orientering og dialog med de berørte parter er i den forbindelse afgørende - inden godkendelse i DASSOS. Der er mellem kommuner og Region Midtjylland enighed om behovet for løbende opfølgning og justering af kapaciteten i takt med ændrede behov. For at sikre den mest optimale kapacitet, er samarbejdsparterne enige om, at der gennem faglig dialog og behovsvurdering, kan foregå en løbende planlægning for en række målgrupper. Som følge heraf kan det blive nødvendigt at udarbejde tillæg til rammeaftalen. Foretager en kommune større ændringer i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de øvrige kommuner og Region Midtjylland orienteres så tidligt som muligt og senest når beslutningen er truffet. Fair play er i den forbindelse centralt, hvorfor der lægges vægt på drøftelser mellem parterne så tidligt som muligt i processen. Da alle regionale tilbud drives efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, jf. Servicelovens 5, kræver det godkendelse af kommunerne, hvis Region Midtjylland finder behov for oprettelse af nye tilbud eller ændringer i de eksisterende tilbud. Når en kommunalbestyrelse overtager et tilbud fra regionen, overføres leverandørforpligtelsen, og tilbuddet skal som hidtil indgå i rammeaftalen. Er der behov for større ændringer - eksempelvis nedlæggelse af et tilbud - behandles emnet i DASSOS inden den endelige beslutning træffes af driftsherren. Også her er tidlig dialog med de berørte parter af central betydning. For at undgå prisglidninger kan der ikke ske ændringer af taksten i aftaleperioden som følge af evt. kapacitetsændringer. Der henvises til styringsaftalens bilag 2, kapitel 6 for regler om ændring af takster. 5.2 Tilpasninger og ændringer i kapaciteten Som led i udarbejdelsen af styringsaftalen har kommunerne indsendt en kommunal indberetning til Sekretariat for rammeaftaler, hvori det forventede behov for tilbud i 2016 præsenteres. 12

93 De kommunale indberetninger viser, at de midtjyske kommuner overordnet set oplever, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen. Dette gælder for såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På den baggrund er det besluttet, at den kapacitet, der blev stillet til rådighed for kommunerne i regionen i 2015, overordnet set videreføres til 2016 med visse justeringer. Når der er konkrete forslag til justeringer på et tilbud, er der gode erfaringer med at driftsherren mødes med de aktuelle betalingskommuner til fastlæggelse af målgruppe, antal pladser og serviceniveau, inden der træffes endelig beslutning. 5.3 Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud Ved oprettelse og lukning af et tilbud er det driftsherren, der alene er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger, herunder eventuelle økonomiske problemstillinger. Der kan således ikke foretages efterregulering af taksten eller på anden måde foretages restafregning til betalingskommunerne. Der kan heller ikke på anden måde sendes restafregning til betalingskommunerne, og eventuelle over- /underskud kan ikke indregnes i andre tilbud. Ved sammenlægning/opsplitning af tilbud skal over-/underskud følge med til det/de nye tilbud. I fordelingen tages hensyn til de konkrete forhold i omlægningen. Eksempelvis kan over-/underskud overføres forholdsmæssigt til to eller flere tilbud, som det oprindelige tilbud opsplittes i, idet der tages hensyn til, hvordan borgerne fra det oprindelige tilbud fordeler sig på de nye tilbud/afdelinger. 5.4 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem kommunekontaktråd. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. For yderligere information vedr. lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner henvises til kapitel 5.2 samt bilag 3 i Udviklingsstrategi Koordinationsstruktur I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen er der indgået en politisk aftale mellem alle partier i Folketinget om, at der skal etableres en national koordinationsstruktur, som skal udvikles og varetages af Socialstyrelsen. Koordinationsstrukturen dækker det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Socialstyrelsen overvåger udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser samt indsamler og formidler viden om effekt af indsatserne på det mest 13

94 specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning. Målet er, at den mest specialiserede viden er tilgængelig og tilbuddene udvikles dynamisk i takt med, at behovene ændrer sig. Målet er derved at forhindre en uhensigtsmæssig afspecialisering af specialundervisningsområdet og det specialiserede socialområde. Omdrejningspunktet for den nationale koordinationsstruktur er en dialogbaseret samarbejdsmodel med kommunerne. Modellen skal styrke overvågningen og udviklingen af de højt specialiserede social- og specialundervisningstilbud. Dette sker i samarbejde med kommuner, regionerne, KL og andre relevante interessenter. Den dialogbaserede samarbejdsmodel benytter sig af det etablerede KKR samarbejde, herunder arbejdet i de administrative styregrupper. 14

95 Kapitel 6. Afregning for brug af tilbud 6.1 Betalingsaftale For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved køb og salg af pladser skal der indgås en skriftlig visitations og betalingsaftale mellem køber og sælger. På sigt skal der etableres en elektronisk løsning, som indebærer, at denne procedure ikke kræver ekstra ressourcer. I tilfælde af revisitation og deraf følgende ændringer i ydelsen, bør den enkelte handlekommune inddrage betalingskommunen. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og Regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: Borgers navn og cpr.-nr. Information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, Information om hvem der er leverandør, Oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, Bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, Startdato og priser for de enkelte ydelser, Opsigelsesvarsel. Der skal ikke indgås betalingsaftale omkring den grundtakst, der skal betales af kommunerne ved anbringelse efter magtanvendelsesbekendtgørelsens 40 (BEK nr. 186 af 20/02/2015, de objektivt finansierede pladser). 6.2 Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Takstgruppen har udarbejdet en beskrivelse af processen i forbindelse med indgåelse af matchnings- og betalingsaftaler, herunder også principper for ind- og udskrivning. Beskrivelserne heraf findes på og viser der sig behov for afdækning af nye problemstillinger opdateres materialet løbende (under punktet Rammeaftaler og Til sagsbehandlere ). 6.3 Afregningsproceduren Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til minimum 14 dage. 15

96 Der er mulighed for, at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. I forhold til behandling af misbrugere er der ligeledes behov for en særlig håndtering af takstberegningen. Principperne for indgåelse af abonnementsordninger og takststrukturer for misbrugsbehandling er nærmere beskrevet i bilag 2, kapitel 4.3. Med hensyn til abonnementsordninger kan driftsherre sende halvårlige afregninger til betalingskommunerne. Objektivt finansierede pladser afregnes a conto først på året, grundtaksten afregnes månedligt efter konkret forbrug. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse eller øvrige betalingsforhold. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i den kommende afregning i fald indsigelsen er berettiget. Fejlagtigt betalte beløb refunderes altså efterfølgende. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. 6.4 Opsigelsesvarsel Opsigelsesvarslet er løbende måned plus én måned, dette gælder også ved dødsfald, idet dødsfald i sig selv sidestilles med en opsigelse. Betaling i opsigelsesperioden forudsætter at leverandøren har sædvanlige omkostninger forbundet med pladsen og at pladsen ikke kan disponeres til anden side. Opsigelsesvarslet er ikke gældende ved anbringelser efter magtanvendelsesbekendtgørelsens 40 (BEK nr. 186 af 20/02/2015, de objektivt finansierede pladser). Det skyldes, at der kan være tale om korte ophold, hvor opholdstiden meget sjældent kendes, da den kan afgøres af domstolene. Dette er uddybet i bilag 2, kapitel Forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar En driftsherre kan med henblik på at oprette eller opretholde tilbud indgå aftaler med en eller flere kommunalbestyrelser om forpligtende købsaftaler eller delt finansieringsansvar. En forpligtende købsaftaler, er en aftale, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. Aftaler om delt finansieringsansvar, er en aftale, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. 16

97 Kapitel 7. Kommunale overtagelser af regionale tilbud Reglerne om kommunale overtagelser af regionale tilbud fremgår af Servicelovens Dette indebærer, at en kommunalbestyrelse har mulighed for at overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen, én gang i hver valgperiode. Det skal øge regionernes muligheder for mere langsigtet planlægning af drift og udvikling. Overtagelse af et tilbud skal fortsat drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler og overtagne tilbud skal fortsat stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Senest den 1. januar i valgperiodens 3. år skal en kommunalbestyrelse have meddelt regionen, såfremt den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Overtagelsen skal senest være gennemført den 1. januar i valgperiodens 4. år. Da lovændringen træder i kraft i midten af det første år i en ny valgperiode (1. juli 2014), vil det ikke være muligt med en fire års fredningsperiode første gang efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at den første fredningsperiode kun bliver på 1½ år regnet for lovens ikrafttræden, idet en kommunalbestyrelse senest skal give besked til en region den 1. januar 2016 om, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud. 7.1 Procedure for kommunale overtagelser Såfremt en kommune ønsker at vurdere mulighederne for at overtage tilbud fra Region Midtjylland, rettes der henvendelse til Regionen, der er behjælpelig med de nødvendige data. Kontaktudvalget har godkendt proceduren for overdragelsesprocessen på deres møde den 17. april Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at tidlig dialog med relevante parter er et centralt redskab i den forbindelse Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, om den vil ændre ejerskabet af det enkelte tilbud. Såfremt Kontaktudvalget ikke har behandlet overtagelsen inden beslutningen er truffet, sker der en efterfølgende orientering af udvalget med henblik på justering af rammeaftalen. 17

98 Bilag 5

99 Rammeaftale 2016 Udviklingsstrategi De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

100 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Sammenfatning... 5 Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse... 5 Kapitel 1. Indledning... 7 Kapitel 2. Hvad er omfattet af rammeaftalen Samarbejdet om Udviklingsstrategien i Rammeaftale Fælles mål og visioner Bruger- og pårørendeinddragelse Samarbejde med Socialtilsyn Midt Kapitel 3. Fokus- og udviklingsområder i Socialpsykiatri Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser Voksenområdet Børn- og ungeområdet Kapitel 5. Afrapportering på Centrale Udmeldinger fra Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Kapitel 6. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kapitel 7. Specialundervisningsområdet Herudover omfatter Rammeaftale 2016, Udviklingsstrategien: Bilag 1. Målgruppebeskrivelse Bilag 2. Udviklingsplan for Sølund 2016 Bilag 3. Udviklingsplan, Region Midtjylland, 2016 Specialområde Socialpsykiatri Voksne samt Specialområde Autisme Bilag 4. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 5. Organisering på det specialiserede socialområde Bilag 6. Udtræk fra Tilbudsportalen, samlet overblik over tilbud i den midtjyske region Bilag 7. KKR-målsætninger på det specialiserede socialområde Bilag kan pr. 15. oktober 2015 findes på kommunernes og Region Midtjyllands fælles socialportal (rammeaftale.midtjylland.dk) samt på kommunernes og Region Midtjyllands hjemmesider, hvor også denne publikation kan hentes. 2

101 Forord Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som de 20 driftsherre i regionen samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område. Derudover er det formålet med rammeaftalen at: Sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. Skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudviklingen. Sikre koordinering og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Rammeaftalen er opdelt i henholdsvis en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Ny bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde trådte i kraft pr. 1. november Det betød, at fristen for indgåelse af Udviklingsstrategien ændres fra den 1. juli til den 15. oktober, således fristen bliver identisk med indgåelse af Styringsaftalen. Tilsammen udgør de Rammeaftale Rammeaftalen tager afsæt i indberetninger fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften det kommende år. Rammeaftalen er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område. For borgerne har det gode samarbejde stor betydning. Koordinering af indsatsen er medvirkende til at sikre, at der altid er tilbud af høj faglig kvalitet uanset om det er egen kommune, anden kommune eller Region Midtjylland, der driver tilbuddet. Samtidig har det stor betydning for kommunerne og Region Midtjylland, at koordineringen af tilbudsviften bliver en succes - at der sikres den bedst mulige anvendelse af tilbuddene på rammeaftalens område såvel fagligt som økonomisk. Et årshjul for rammeaftalearbejdet ser i grove træk ud som skitseret herunder: 3

102 15. oktober Socialstyrelsen Rammeaftale, incl. Central Udmelding November - Socialstyrelsen Central Udmelding 1. januar Socialministertema Januarkonference - politikere, DASSOS og brugerorg., næste års rammeaftale Marts / Maj DASSOS - Rammeaftale August / Oktober Byråd og regionsråd Rammeaftale, incl. Central Udmelding Juni KKR Rammeaftale, incl. Central Udmelding Marts / Maj DASSOS - Central Udmelding Maj Kd.net Rammeaftale, incl. Central Udmelding Det er Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS), herunder Forretningsudvalget, som har deltagelse af embedsmænd fra kommunerne og Region Midtjylland, der har forberedt arbejdet omkring Rammeaftalen inden fremsendelse til Kommunekontaktrådet (KKR) og vedtagelse af de 20 driftsherrer. Se bilag 5 for yderligere information om organiseringen på det specialiserede socialområde. 4

103 Sammenfatning Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre en åben dialog om udviklingen på det specialiserede socialområde. Aftalen skal dels fungere som et redskab, der sikrer balance i udbud og efterspørgsel efter specialiserede sociale tilbud ud fra hensyn til driftssikkerhed, forsyningssikkerhed og en rationel økonomi, og dels sikre fleksibilitet og faglig udvikling i tilbuddene. Fokus- og udviklingsområder I Rammeaftale 2016 har de midtjyske kommuner og Region Midtjylland i fællesskab en række fokusområder, hvor det findes særlig vigtigt, at der i det fremadrettede samarbejde er en øget bevågenhed: Socialpsykiatri Kommunerne har i fællesskab udarbejdet et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag - på følgende områder: Samarbejdstiltag Mestring Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de både kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre hvilke resultater, den kommunale opgaveløsning skal skabe. I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger. Sammenhæng, kommunernes behov for specialiserede tilbud og udbud I forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftale 2016 har kommunerne udarbejdet en vurdering af den oplevede sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud i

104 Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil. På hjerneskadeområdet er kommunernes oplevelse den samme, men der bliver også noteret den udfordring i forhold til udbuddet af tilbud, at træningen af borgere helst skal foregå i nærområdet, hvis den skal give mest mening på sigt. På hjemløshedsområdet (voksen) er svarene lidt mere differentieret i forhold til, om udbuddet af tilbud matcher behovet for tilbud om end det generelle billede fortsat er den samme som ovenfor. For målgrupperne fysisk funktionsnedsættelse eller udviklingsforstyrrelser (børn- og unge) noteres der et behov for øget fleksibilitet i forhold til at imødekomme målgruppernes forskellige behov, herunder mindre omkostningstunge tilbud. Afrapportering på Centrale Udmeldinger fra 2014 De midtjyske kommuners indberetninger vidner om, at der findes det nødvendige udbud af tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Tilbuddene inden for den midtjyske region har en god geografisk spredning og vurderes af følgegruppen til at have den nødvendige faglighed og økonomiske bæredygtighed. Denne vurdering underbygges af, at ingen kommuner har angivet at opleve særlige udfordringer inden for området. Alle 19 midtjyske kommuner har indberettet, at de i et eller andet omfang følger udviklingen i målgruppens størrelse voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Indberetningerne viser, at de midtjyske kommuner fortrinsvis anvender ni forskellige tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for rehabilitering på højt specialiseret niveau. Tilbuddene fordeler sig på to kommunale tilbud inden for den midtjyske region samt fem regionale tilbud, hvoraf tre ligger i Region Midtjylland, og to fondsdrevne tilbud. Foruden gruppen af matrikelbundne tilbud anvender de fleste midtjyske kommuner i et eller andet omfang såkaldte matrikelløse rehabiliteringsindsatser. Det vil sige, at den højt specialiserede rehabilitering sker gennem et multidisciplinært team, der sammensættes fra sag til sag, og som møder borgeren i vedkommendes eget hjem. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Gennemgående oplyser landets kommuner, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser. 6

105 Kapitel 1. Indledning Proceskravene til rammeaftalen er begrænsede, således at det i høj grad er op til kommunerne selv at vurdere, hvilke oplysninger der er nødvendige i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen, herunder hvilke tilbudstyper, temaer eller målgrupper, der for et givet år skal være i fokus i Udviklingsstrategien. I forbindelse med fastlæggelse af Udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelserne i hver region behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning. Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 er udmeldt målgrupperne børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samt voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, kan ministeren senest 1. januar udmelde særlige temaer eller tilbud, som skal behandles i rammeaftalen. Som følge af Socialstyrelsen Centrale Udmeldinger omkring ovenstående målgrupper, har ministeren valgt ikke at benytte sig af muligheden for at udmelde et ministertema i relation til Rammeaftale Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattende tilbud og skal samtidig også indeholde et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af pladser og tilbud. I overensstemmelse med lovgivningen skal de respektive kommunalbestyrelser og regionsrådet derfor have en drøftelse af, om udbuddet af og behovet for pladser og tilbud i det eller de foregående år har været overensstemmende både i forhold til antal pladser og tilbud og i forhold til tilbuddenes indhold. I den midtjyske region er kommunerne derfor blevet bedt om at vurdere, om de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud til de nævnte målgrupper. Kommunerne er i den forbindelse blevet bedt om at tage højde for de tendenser og bevægelser samt deres etablering af forebyggende foranstaltninger. 7

106 Kapitel 2. Hvad er omfattet af rammeaftalen Myndighedsansvaret, ansvaret for forsyningen og ansvaret for finansieringen på det sociale område er placeret i kommunerne. Det indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse har det samlede ansvar for at træffe afgørelser om borgerens visitation til tilbud, sikre at der er relevante tilbud til borgerne samt finansiere tilbuddene. At kommunerne har forsyningsansvaret, jf. Servicelovens 4, betyder, at de skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter Serviceloven. Denne forpligtelse kan de opfylde ved enten selv at oprette tilbuddene eller samarbejde med regionen, andre kommuner eller private leverandører. Regionen har leverandøransvar, jf. Servicelovens 5. Det samme leverandøransvar har de kommuner, som overtager tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Leverandøransvaret indebærer en forpligtelse til at stille tilbuddene til rådighed efter aftale med kommunerne og drive dem fagligt og økonomisk forsvarligt, herunder tilpasse kapaciteten, udvikle tilbuddene og føre tilsyn. For at kunne leve op til leverandøransvaret er det en væsentlig forudsætning for regionen og de kommunale leverandører, at der løbende er dialog om de akutte og fremtidige behov. Ud over tilbud omfattet af rammeaftalen driver kommunerne en række andre sociale tilbud. Kommunerne opfordrer i fællesskab til, at takstberegningsprincipperne er gældende for alle tilbud, jf. Styringsaftalen. Parterne har aftalt, at specialiserede sociale tilbud, hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren, er en del af Rammeaftalen. Alle regionale tilbud vil være omfattet af rammeaftalen. Private tilbud er ikke omfattet af rammeaftalen, men rammeaftalen får dog afsmittende effekt for de private leverandører, da aftalerne i høj grad angiver de rammer, som området kommer til at udvikle sig inden for. Rammeaftalens anvendelsesområde er følgende typer af tilbud, der ligger i regionen: Tabel 2.1. Lovhjemmel for tilbud omfattet af rammeaftalen Lovgivning Indhold Serviceloven 32 Særlige dagtilbud til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 36 Særlige klubtilbud til større børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 66, stk. 1, 2, jf. lovens 142, stk. 1, nr. 1 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier Serviceloven 66, stk. 5 Opholdssteder for børn og unge Serviceloven 66, stk. 6 Døgninstitutioner til børn og unge Serviceloven 83 * Personlig hjælp, pleje og støtte Serviceloven 84 * Afløsning/aflastning af ægtefæller eller andre nære pårørende Serviceloven 85 * Hjælp, pleje, støtte Serviceloven 86 * Genoptræning og vedligeholdelsestræning Serviceloven 87 * Som med døgnvarighed Serviceloven 97 * Ledsagelse (voksne under 67 år) Serviceloven 98 * Særlig kontaktperson til døvblinde (voksne under 67 år) Serviceloven 101 Behandling af stofmisbrug (social behandling) 8

107 Serviceloven 102 * Hjælp, pleje, støtte af behandlingsmæssig karakter Serviceloven 103 Beskyttet beskæftigelse Serviceloven 104 Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 107 Midlertidig boform til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt aflastningstilbud Serviceloven 108 Længerevarende boform til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 109 Kvindekrisecentre mv. Serviceloven 110 Forsorgshjem mv. Serviceloven 112 (jf. 5, stk.2) Hjælpemidler i nogle tilfælde til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Almenboligloven 105 b Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne Folkeskoleloven 20, stk. 3 Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud (børn og unge) Specialundervisningsloven 1, Lands- og landsdelsdækkende tilbud (voksne) stk. 2 Specialundervisningsloven 1, Tilbud til personer med tale-, høre- og synshandicap stk. 3 (kommunikation). Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, jf. 11, stk. 1. Note: Tilbud efter Serviceloven 83-87, samt 102 indgår, hvor ydelser efter disse paragraffer ydes i tilknytning til tilbud omfattet af rammeaftalen efter Almenboligloven 185 b. Det er rammeaftalen i beliggenhedsregionen, der er gældende, hvis kommuner ønsker at anvende et tilbud i en anden region. Kommunerne og LOS (Landsforeningen af opholdssteder) har løbende konstruktive drøftelser om rammeaftalens afsmittende effekt for de private leverandører. 2.1 Samarbejdet om Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 I Region Midtjylland er Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 udarbejdet i en åben dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland. Det er DASSOS, som har deltagelse af embedsmænd fra kommunerne og Region Midtjylland, der har forberedt arbejdet omkring rammeaftalen. Målet har været en aftale, der dels giver et samlet overblik over tilbudsviften i regionen og dels skaber et fælles afsæt for udvikling af indsatsen over for borgerne. DASSOS har godkendt det endelige udkast til Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 den 19. maj 2015 og KKR den 12. juni Samtidig er rammeaftalen endeligt godkendt i de enkelte kommunalbestyrelser og i regionsrådet. 2.2 Fælles mål og visioner De 19 kommuner og Region Midtjylland har en fælles opgave med udarbejdelsen af rammeaftalen. Den skaber et fælles udgangspunkt for det mellemkommunale samarbejde og samarbejdet mellem kommuner og Region Midtjylland om indsatsen på det sociale område. 9

108 Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Samtidig har kommunerne og Region Midtjylland i fællesskab formuleret en række mål og visioner, der danner en fælles ramme om indsatsen på det sociale område. Fælles mål og visioner for borgerne Kommunerne og Region Midtjylland vil i fællesskab arbejde for at: Sikre borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. Sikre borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. Sikre borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer. Sikre borgere med særlig behov fuld adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise, som borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. 2.3 Bruger- og pårørendeinddragelse Omdrejningspunktet for indsatsen på det sociale område er et godt samarbejde med brugerne og de pårørende om tilbuddene, herunder om ændrede behov og ønsker. Derfor vil kommunerne og Region Midtjylland arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende på flere niveauer: Dels i de enkelte tilbud hvor indsatsen ydes: Beslutningen om, hvordan der i det enkelte tilbud arbejdes med bruger- og pårørendeinvolvering, træffes af den enkelte kommune og af Region Midtjylland i forhold til de tilbud, den enkelte myndighed driver. Af informationerne om de enkelte tilbud vil det fremgå, hvilke rammer der er for bruger- og pårørendeindflydelse, herunder om der er etableret bruger- og pårørenderåd. Dels med politiske og administrative beslutningstagere i den enkelte kommune: Tilbagemeldinger til de politiske og administrative systemer om indsatsen på det sociale område har stor betydning. Derfor inddrager de enkelte kommuner løbende det kommunale handicapråd i processen omkring udarbejdelsen af den årlige rammeaftale. Dels med politiske og administrative beslutningstagere på regionalt niveau: Formand og næstformand fra de lokale brugerorganisationer deltog den 12. januar 2015 i Politikerkonferencen. Under overskriften Vidensunderbygget social indsats muligheder for fælles mål og samarbejde drøftede de sammen med lokale kommunalpolitikere mulighederne for fælles målsætninger på det specialiserede socialområde i den midtjyske region for de kommende år, jf. afsnit

109 Dels med regionale interesseorganisationer: I et samarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, Skole og Samfund samt KKR Midtjylland er der etableret et regionalt dialogforum (Dialogforum Midtjylland). Dette forum drøfter generelle spørgsmål og temaer for udvikling af det sociale område. 2.4 Samarbejde med Socialtilsyn Midt Kommuner, Region og Socialtilsyn Midt vil i 2016 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. De enkelte kommuner vil derfor fokusere yderligere på de emner, som Socialtilsyn Midt fremhæver i deres årsrapport Konklusionerne fra Socialtilsynets seneste årsrapport skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Socialtilsynet fastsætter takster og den objektive finansiering af socialtilsynenes opgaver. Finansieringen drøftes hvert år i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i rammeaftalerne på det sociale område. Derudover foregår en løbende dialog mellem DASSOS og Socialtilsyn Midt om kvalitet og udviklingstendenser på området. Hovedkonklusioner fra årsrapport 2015: Socialtilsyn Midt har på baggrund af de tilsyn, der er blevet gennemført i 2014 erfaret, at tilbuddene og plejefamilierne generelt er vidende om kommunernes indsatsmål for anbragte borgere. I de fleste tilfælde fungerer samarbejdet mellem de anbringende kommuner og tilbuddene hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de indsatsmål, der er opstillet for den enkelte borger. Socialtilsyn Midt har, på baggrund af de overdragede sager på plejefamilieområdet erfaret, at der har været stor forskel i hyppigheden og i udførelsen af tilsyn med plejefamilier inden overgangen til socialtilsynet. Generelt har de enkelte kommuner dog varetaget tilsynsopgaven tilfredsstillende, og i majoriteten af de overdragede sager var der opdyrkningsrapporter, godkendelser, kontrakter og tilsynsrapporter på plejefamilierne. Af historikken på disse sager fremgår det også, at plejefamilierne fik årligt tilsyn, og at sagerne løbende blev opdateret. 11

110 Kapitel 3. Fokus- og udviklingsområder i Socialpsykiatri De midtjyske kommuner og regionen udpegede i regi af rammeaftale 2015 socialpsykiatrien som et særligt fokus- og udviklingsområde. Det blev i den forbindelse bl.a. aftalt, at parterne fremadrettet vil arbejde for, at behandlings- og socialpsykiatri samt beskæftigelsesindsats leveres i sammenhængende tilbud med fælles værdier og mål for at sikre, at flere borgere rehabiliteres, får mest muligt tilknytning til arbejdsmarkedet og får del i et aktivt samfundsliv på lige fod med andre borgere. Sideløbende hermed har kommunerne udarbejdet fire sundhedspolitiske KKR målsætninger. Den fjerde målsætning indebærer, at alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien. For at konkretisere de tiltag, der skitseres i regi af Rammeaftale 2015 og samtidig omsætte KKR s fjerde målsætning på sundhedsområdet i praksis, har Den kommunale styregruppe på sundhedsområdet (KOSU) og Den Administrative Styregruppe på Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) besluttet, at kommunerne i fællesskab skal udarbejde et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på psykiatriområdet. Samtidig blev det besluttet, at Rammepapiret skal indgå i Rammeaftale 2016, såvel som i kommunernes samarbejde på sundhedsområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag for at sikre en sammenhængende indsats. Tiltagene sker på følgende områder: Samarbejdstiltag Mestring Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund Rammepapiret kan læses i fuld længde på følgende hjemmeside: I 2016 skal der arbejdes mere konkret med de fire områder i de enkelte kommuner, i samarbejdet omkring rammeaftalen og i samarbejdet på sundhedsområdet. 12

111 3.2. Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de både kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre hvilke resultater, den kommunale opgaveløsning skal skabe. Et væsentligt element i rammeaftalesamarbejdet har været metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud, som fagligt og kvalitativt er i orden. Kommuner og region har i den forbindelse haft fokus på omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider samt effekt af indsatsen og serviceniveau. Det er i det videre arbejde med Rammeaftale 2016 vigtigt, at bygge videre på de hidtidige erfaringer med udvikling af tilbuddene. I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger. Dermed sikres den bedst mulige ressourceanvendelse samt fortsat fokus på en styrket indsats, effektive løsninger og god kvalitet i den sociale praksis. På baggrund af drøftelserne på Novemberkonferencen og KKR Midtjyllands Januarkonference samt drøftelser i DASSOS-regi kan der identificeres følgende fire områder, hvor kommunerne i den midtjyske region med fordel kan have fælles socialpolitiske KKR-målsætninger: 1. Voksenhandicapområdet 2. Misbrugsområdet 3. Socialt udsatte børn og unge 4. Voksenpsykiatriområdet. Samarbejdet skal desuden medvirke til at sætte fokus på mulighederne for at måle effekt og progression hos de mennesker, det drejer sig. Det er således væsentlig, at de indsatser der iværksættes skal gøre en forskel skal skabe bevægelse hos borgerne. I forbindelse med gennemførelse af processen vil det være naturligt at etablere et tæt samarbejde mellem kommunerne og Region Midtjylland, idet regionen er en væsentlig leverandør af sociale tilbud til kommunerne. KKR-målsætningerne indarbejdes som bilag til rammeaftalen. DASSOS nedsætter det nødvendige antal bredt funderende styregrupper med henblik på udarbejdelse af rammepapirer på hvert af de fire områder. KKR-Midtjylland drøfter disse i det tempo, de bliver færdige til. 13

112 Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser I henhold til lovgivningen skal Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, der ligger i regionen samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere. I Region Midtjylland er kommunerne derfor blevet bedt om at udarbejde en vurdering af sammenhængen mellem kommunens behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2016 samt overvejelser om tilbudsviften. Kommunerne er i den forbindelse blevet bedt om at tage højde for de tendenser og udviklingstræk, som registreres i kommunen, ligesom der er blevet taget højde for etablering af forebyggende foranstaltninger. 4.1 Voksenområdet Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud på voksenområdet og det samlede udbud af specialiserede tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen, jf. tabel 4.1. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil. På hjerneskadeområdet er kommunernes oplevelse den samme, men der bliver også noteret den udfordring i forhold til udbuddet af tilbud, at træningen af borgere helst skal foregå i nærområdet, hvis den skal give mest mening på sigt. På hjemløshedsområdet er svarene lidt mere differentieret i forhold til, om udbuddet af tilbud matcher behovet for tilbud om end det generelle billede fortsat er den samme som ovenfor. Det noteres således i bemærkningerne af nogle kommuner, at målgruppen søger billigere boliger/tilbud og let bostøtte samt at målgruppen som følge heraf i dag søger de almindelige forsorgshjem. For målgrupperne udviklingshæmning og multible funktionsnedsættelser noteres et opmærksomhedspunkt om, at borgere / pårørende kan ønske tilbud i egen kommune, hvorfor de frivilligt har valgt at stå på venteliste hertil. Samtidig noteres et opmærksomhedspunkt om, at det kan være svært at finde pladser i den midtjyske region til voksne handicappede med flere forskellige diagnoser og problemstillinger eksempelvis sindslidelse, udviklingshæmning, ADHD og/eller misbrugsproblemer. Eller med et ekstremt behov for skærmning. 14

113 Tabel 4.1. Kommunernes samlede indberetning på voksenområdet Opfyldelsesgrad, 1 5 (1 = mindst og 5 = højest grad) Voksenområdet Ved ikke Fysisk funktionsnedsættelse Hjerneskade - både medfødt og erhvervet Udviklingsforstyrrelser Udviklingshæmning Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Psykiske vanskeligheder - herunder sindslidelse Multiple funktionsnedsættelser Sjældent forekommende funktionsnedsættelser Hjemløshed Overgreb - herunder voldsramte kvinder Alkoholmisbrug Stofmisbrug Øvrige svære sociale problemer Note: Kommunerne er sidestillet uanset kommunestørrelse 15

114 4.2. Børn- og ungeområdet Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der på børn- og ungeområdet er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen, jf. tabel 4.2. På hjemløseområdet har et flertal af kommuner afkrydset ved ikke. Det er begrundet med, at der ikke findes hjemløse unge i deres kommune. Tre kommuner oplever imidlertid en udfordring med at skaffe boliger til hjemløse unge. Samtidig kobles hjemløseområdet til misbrugsområdet, idet der opleves vanskeligheder med at finde tilbud, der kan rumme unge i misbrug og som også varetager såvel afgiftning, behandling, støtte og relevant skoletilbud. Det noteres ligeledes, at misbrugere ikke er en del af målgruppen på mange døgninstitutioner. For målgrupperne fysisk funktionsnedsættelse eller udviklingsforstyrrelser noteres der et behov for øget fleksibilitet i forhold til at imødekomme målgruppernes forskellige behov, herunder mindre omkostningstunge tilbud. Dette forsøges efterkommet ved dels at udvikle mere fleksible tilbud i eget regi og dels at efterspørge dem på regionalt niveau. Opfyldelsesgrad, 1 5 (1 = mindst og 5 = højest grad) Børn- og ungeområdet Ved ikke Fysisk funktionsnedsættelse Hjerneskade - både medfødt og erhvervet Udviklingsforstyrrelser Udviklingshæmning Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Psykiske vanskeligheder - herunder sindslidelse Multiple funktionsnedsættelser Sjældent forekommende funktionsnedsættelser Hjemløshed Overgreb - herunder voldsramte kvinder Alkoholmisbrug Stofmisbrug Øvrige svære sociale problemer Note: Kommunerne er sidestillet uanset kommunestørrelse 16

115 Kapitel 5. Afrapportering på Centrale Udmeldinger fra 2014 Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, skal kommunalbestyrelserne i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Formålet med udmeldingen er at sikre koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud i forhold til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud. Socialstyrelsen indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to Centrale Udmeldinger henholdsvis Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samt voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Oplysningerne er indhentet i kommunerne via spørgeskemaer udsendt til de enkelte kommuner samt drøftelser i DASSOS Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Antallet af børn og unge (0-17 år) med alvorlig synsnedsættelse, som de midtjyske kommuner var handlekommune for pr. 1. januar 2015, er opgjort til i alt 190 børn og unge. Dette tal adskiller sig fra Socialstyrelsens opgørelse af målgruppen via Synsregistret, som er på i alt 135 børn og unge i de midtjyske kommuner. Afvigelsen vidner om, at kommunernes indberetninger er behæftet med en vis usikkerhed, og at tallene skal læses og anvendes med dette in mente. De midtjyske kommuners indberetninger viser, at kommunerne fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Tre af de anvendte tilbud drives af kommuner i Region Midtjylland. Der er tale om Center for Kommunikation i Herning Kommune, Center for Syn og Hjælpemidler i Aarhus Kommune samt Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) i Skive/Viborg kommuner. Derudover anvendes Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland og Synscenter Refsnæs i Region Sjælland samt Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) i Københavns Kommune. Endelig er Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner gået sammen om etablering af et synssamarbejde (Kommunikationssamarbejde Midt), hvor samtlige indsatstyper leveres inden for samarbejdet. Indsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse sker via abonnementsaftaler, som fastsættes på årsbasis. Således har alle midtjyske kommuner samarbejdsaftaler med et eller flere synscentre. De midtjyske kommuners indberetninger vidner om, at der findes det nødvendige udbud af tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Tilbuddene inden for den midtjyske region har en god geografisk spredning og vurderes af følgegruppen til at have den nødvendige faglighed og økonomiske bæredygtighed. Denne vurdering 17

116 underbygges af, at ingen kommuner har angivet at opleve særlige udfordringer inden for området. I forhold til tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser peger de midtjyske kommuner på fortsat faglig udvikling og yderligere formalisering af det netværk af videnspersoner, der på tværs af kommunerne arbejder med børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, som vigtige udviklingsområder Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret indsats og /eller tilbud er opgjort til i alt 134 borgere i de midtjyske kommuner. Målgruppen er opgjort som antallet af voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, som de midtjyske kommuner har været handlekommune for i 2014, og som på et tidspunkt i løbet af året har modtaget et højt specialiseret rehabilitering. Det er vigtigt at understrege, at målgruppestørrelsen er et skøn, som er behæftet med en vis usikkerhed bl.a. fordi kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse. Dertil kommer, at det kommunale system i sig selv er en kompleks størrelse særligt i forhold til borgere, som er berørt af flere forskellige lovgivninger. En yderligere omstændighed, der bidrager til målgruppestørrelsens usikkerhed, er, at der ikke findes en fælles national forståelse af begreberne kompleks og højt specialiseret. De midtjyske kommuner betragter det som en forpligtelse for de nationale styrelser at formulere en fælles forståelse af det højeste specialiseringsniveau. Alle 19 midtjyske kommuner har indberettet, at de i et eller andet omfang følger udviklingen i målgruppens størrelse. Dog skal det understreges, at monitoreringen alene handler om udviklingen i antallet af borgere med erhvervet hjerneskade generelt og ikke om hjerneskadens kompleksitet. Indberetningerne viser, at de midtjyske kommuner fortrinsvis anvender ni forskellige tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for rehabilitering på højt specialiseret niveau. Tilbuddene fordeler sig på to kommunale tilbud inden for den midtjyske region samt fem regionale tilbud, hvoraf tre ligger i Region Midtjylland, og to fondsdrevne tilbud. I forhold til samarbejdsaftaler har kommunerne primært indgået dem med tilbud inden for kommunikations- og synsområdet. Foruden gruppen af matrikelbundne tilbud anvender de fleste midtjyske kommuner i et eller andet omfang såkaldte matrikelløse rehabiliteringsindsatser. Det vil sige, at den højt specialiserede rehabilitering sker gennem et multidisciplinært team, der sammensættes fra sag til sag, og som møder borgeren i vedkommendes eget hjem. De midtjyske kommuner er enige om, at der findes en række udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. En af de mest tungtvejende udfordringer er manglen på en fælles national forståelse af det højt specialiserede område. En anden udfordring er jf. brugen af den matrikelløse rehabilitering de vanskeligheder, som er forbundet 18

117 med at overføre læring fra ét sted til et andet, når borgeren ikke længere har brug for et døgndækket tilbud. I forlængelse af ovenstående peger de midtjyske kommuner i drøftelsen af tilrettelæggelse og koordinering på, at udviklingen af højt specialiserede tilbud skal gå hånd i hånd med den faglige udvikling af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser, som af hensyn til borgerens mestring af hverdagslivet tilbydes med udgangspunkt i borgerens eget hjem. For at understøtte udviklingen af begge typer indsatser mest muligt er det væsentligt at have kontinuerligt fokus på effekter af rehabiliteringen samt opmærksomhed på de undermålgrupper som f.eks. borgere med komorbiditet, hvor der fortsat er mangel på egnede tilbud. 19

118 Kapitel 6. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelserne er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 4. Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud var i 2014 på 96 procent mod en belægning i 2013 på 98 procent. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til Udviklingen i kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. I 2016 øges det samlede antal pladser med otte efterfulgt af en mindre forventet reduktion på tre pladser i Således forventes et stabilt antal pladser i 2016 og fremover. Belægningen på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2014 samlet set på 79 procent, spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et væsentligt fald i forhold til 2013, hvor belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover. Gennemgående oplyser landets kommuner, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Der er dog enkelte kommuner, der påpeger en række omstændigheder ved enkelte tilbud, som kan bidrage til en højere grad af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser. Benchmarkanalyse af de sikrede afdelinger I rammeaftalen for 2015 indgår det som et fælles fokus på tværs af samtlige regioner, at der skal sikres gennemsigtighed mellem pris og indhold på de sikrede afdelinger. Med udgangspunkt heri gennemføres en benchmarkinganalyse blandt samtlige driftsherrer med fokus på ressourceforbruget og koblingen heraf til både de socialfaglige indsatser samt undervisningsdelen. Analysen forventes afsluttet primo Undersøgelsens resultater kan bruges som beslutningsgrundlag i forhold til eventuelle fremtidige justeringer i driften for de sikrede afdelinger. Som det fremgår af opgørelserne af belægningen på de sikrede afdelinger i bilag 4 er der fortsat udfordringer med at nå den forudsatte belægningsprocent på alle tilbud. Udviklingen vil derfor blive fulgt løbende og kan indgå i dialogen med den enkelte driftsherre samt i den tværgående dialog på tværs af de fem rammeaftaleområder. 20

119 Kapitel 7. Specialundervisningsområdet Kommunalbestyrelsen i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de regionale undervisningstilbud, der ligger i regionen, jf. 47, stk. 3, i lov om folkeskolen og 6 h, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen. Bekendtgørelsen omfatter følgende undervisningstilbud m.v.: De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til 20, stk. 3, i lov om folkeskolen og 1, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne. Undervisningstilbud for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre), der drives af regionsrådet i henhold til 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud og Københavns Kommunes lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene. Idet Region Midtjylland hverken driver lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge i henhold til Folkeskolelovens 20, stk. 3 eller lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for voksne i henhold til Specialundervisningslovens 1, stk. 2, er det blot Region Midtjyllands undervisningstilbud for personer med tale-, høre- og synsvanskeligheder efter Specialundervisningslovens 1, stk. 3, der er omfattet. I Region Midtjylland er målgruppen således personer med kommunikationshandicap henholdsvis opdelt på taleområdet og høreområdet. Taleområdet: Taleområdets tilbud retter sig mod børn og voksne med tale- og sprogvanskeligheder, erhvervet hjerneskade samt stamme-, læse- og stemmevanskeligheder, herunder voksne med progredierende lidelser (Parkinsons m.v.) og bortopereret strube. Høreområdet: Høreområdets målgruppe er hørehandicappede børn og voksne, døve, døvblevne, døvblinde, personer med cochlear implant, Ménières sygdom, tinnitus samt disses pårørende og personale. For personer med kommunikationshandicap tilbydes specialrådgivning til personer med medfødte eller erhvervede handicaps, der har en sådan karakter, at der kræves et højtspecialiseret tilbud. Det drejer sig typisk om lidelser eller handicaps, der i svær grad hæmmer borgerens funktionsevne. Kerneydelserne på området er undervisning, rådgivning og vejledning tilpasset borgerens handicap. På taleområdet er undersøgelse og udredning desuden en del af kerneydelserne 21

120 Specialundervisningsområdet i 2016 De 19 kommuner i Region Midtjylland har i deres indberetninger angivet i hvilken grad den enkelte kommune oplever sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til målgruppen og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe. Målgruppedefinitionen tager afsæt i Socialstyrelsens målgruppekategorisering. Den overordnet målgruppe, der indgår i rammeaftalen er fysisk funktionsnedsættelse og omfatter bl.a. døvblindhed samt høre-, tale- og synsnedsættelse. Af de kommunale indberetninger på voksenområdet fremgår det, at hovedparten af kommuner oplever sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunens behov og udbuddet af tilbud til målgruppen, jf. tabel kommuner angiver således dette i afkrydsningsskemaet, mens 4 kommuner har angivet ved ikke. På børn og ungeområdet angiver 18 kommuner, at de oplever sammenhæng eller hej grad af sammenhæng mellem kommunens behov og udbuddet af tilbud til målgruppen, jf. tabel 4.2. Med udgangspunkt i ministertemaet for 2015 Anbragte børn og unges skolegang, afholdt de midtjyske kommuner den 12. marts 2015 temadag om emnet. Baggrunden for temadagen var dels Ministertemaet for 2015 og dels de midtjyske kommuners arbejde med Ministertemaet i 2013 vedr. Forskellige former for familieplejeanbringelser, hvor anbragte børn og unges skolegang blev formuleret som et fremtidigt opmærksomhedspunkt for kommunerne. Opmærksomhedspunkter fra temadagen var om følgende emner: Skolegang fra anbringelsens start Faglige forventninger til barnet/den unge Faglighed og progression i undervisningen Fokus på det normaliserede læringsmiljø Mulighed for skolegang udover 9./10. skoleår Punkterne kan læses i fuld længde på hjemmesiden 22

121 Bilag 6

122 De midtjyske kommuners besvarelse af Socialstyrelsens centrale udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Resumé Antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret indsats og /eller tilbud er opgjort til i alt 134 borgere i de midtjyske kommuner. Målgruppen er opgjort som antallet af voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, som de midtjyske kommuner har været handlekommune for i 2014, og som på et tidspunkt i løbet af året har modtaget et højt specialiseret rehabilitering. Det er vigtigt at understrege, at målgruppestørrelsen er et skøn, som er behæftet med en vis usikkerhed bl.a. fordi kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse. Dertil kommer, at det kommunale system i sig selv er en kompleks størrelse særligt i forhold til borgere, som er berørt af flere forskellige lovgivninger. En yderligere omstændighed, der bidrager til målgruppestørrelsens usikkerhed, er, at der ikke findes en fælles national forståelse af begreberne kompleks og højt specialiseret. De midtjyske kommuner betragter det som en forpligtelse for de nationale styrelser at formulere en fælles forståelse af det højeste specialiseringsniveau. Alle 19 midtjyske kommuner har indberettet, at de i et eller andet omfang følger udviklingen i målgruppens størrelse. Dog skal det understreges, at monitoreringen alene handler om udviklingen i antallet af borgere med erhvervet hjerneskade generelt og ikke om hjerneskadens kompleksitet. Indberetningerne viser, at de midtjyske kommuner fortrinsvis anvender ni forskellige tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for rehabilitering på højt specialiseret niveau. Tilbuddene fordeler sig på to kommunale tilbud inden for den midtjyske region samt fem regionale tilbud, hvoraf tre ligger i Region Midtjylland, og to fondsdrevne tilbud. Af tabel 1, side 4, fremgår de konkrete tilbud. I forhold til samarbejdsaftaler har kommunerne primært indgået dem med tilbud inden for kommunikations- og synsområdet. Foruden gruppen af matrikelbundne tilbud anvender de fleste midtjyske kommuner i et eller andet omfang såkaldte matrikelløse rehabiliteringsindsatser. Det vil sige, at den højt specialiserede rehabilitering sker gennem et multidisciplinært team, der sammensættes fra sag til sag, og som møder borgeren i vedkommendes eget hjem. De midtjyske kommuner er enige om, at der findes en række udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. En af de mest tungtvejende udfordringer er manglen på en fælles national forståelse af det højt specialiserede område. En anden udfordring er jf. brugen af den matrikelløse rehabilitering de vanskeligheder, som er forbundet med at overføre læring fra ét sted til et andet, når borgeren ikke længere har brug for et døgndækket tilbud. I forlængelse af ovenstående peger de midtjyske kommuner i drøftelsen af tilrettelæggelse og koordinering på, at udviklingen af højt specialiserede tilbud skal gå hånd i hånd med den faglige udvikling af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser, som af hensyn til borgerens mestring af hverdagslivet tilbydes med udgangspunkt i borgerens eget hjem. For at understøtte udviklingen af begge typer indsatser mest muligt er det væsentligt at have kontinuerligt fokus på effekter af rehabiliteringen samt 1

123 opmærksomhed på de undermålgrupper som f.eks. borgere med komorbiditet, hvor der fortsat er mangel på egnede tilbud. Baggrund I denne rapport præsenteres hovedkonklusionerne fra de midtjyske kommuners indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Det skal understreges, at der er tale om en overordnet, generisk analyse. Således fremgår der ikke data på kommuneniveau. Såfremt Socialstyrelsen ønsker at se de kommunale baggrundsdata for rapporten, kan de rekvireres hos Sekretariat for rammeaftaler. Alle midtjyske kommuner har udfyldt og indsendt indberetningsskemaet. Indberetningsskemaet er på baggrund af Socialstyrelsens skabelon til indberetning udarbejdet af en tværkommunal følgegruppe bestående af videnspersoner på området og Sekretariat for rammeaftaler. Sekretariat for rammeaftaler har indsamlet og bearbejdet data fra kommunerne, som efterfølgende er yderligere kvalificeret i følgegruppen. 1. Målgruppen 1. a. Målgruppens størrelse Antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret 1 indsats og/eller tilbud 2 er opgjort til i alt 134 borgere i de midtjyske kommuner 3. Målgruppen er opgjort som antallet af voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, som de midtjyske kommuner har været handlekommune for i 2014, og som på et tidspunkt i løbet af året har modtaget et højt specialiseret tilbud. Af Socialstyrelsens centrale udmelding, afsnit 3 om beskrivelse af målgruppen, fremgår det, at målgruppen skønnes at bestå af omkring borgere på nationalt plan, hvilket svarer til 5 % af alle voksne med erhvervet hjerneskade. Målgruppen for den centrale udmelding formodes imidlertid at være lidt større end dette skøn, idet den også omfatter borgere med behov for rehabilitering på avanceret niveau, men hvor det ved overgang til kommunen eller senere i forløbet, viser sig, at der er behov for en højt specialiseret indsats. Hvis man antager, at den samlede målgruppe for den centrale udmelding på nationalt plan består af 450 borgere, svarer det til, at målgruppen i de midtjyske kommuner har et omfang af 102 borgere, idet befolkningstallet i Region Midtjylland udgør 22,6 % af det samlede befolkningstal i Danmark. Med forbehold for usikkerheden i den præcise størrelse af den nationale målgruppe og det faktum, at en enkelt midtjysk kommune har indberettet en målgruppestørrelse, som ligger noget over de øvrige kommuners, stemmer dette tal fint overens med den indberettede målgruppestørrelse på i alt 134 borgere. Den indberettede målgruppestørrelse for de midtjyske kommuner skal foruden ovenstående læses med en række generelle forbehold. Det fremgår af flere kommuners indberetninger samt den løbende 1 I denne rapport anvendes Socialstyrelsens betegnelse af det højeste specialiseringsniveau højt specialiseret frem for Sundhedsstyrelsens betegnelse specialiseret. 2 Fremadrettet i rapporten anvendes begrebet tilbud som fællesbetegnelse for tilbud og indsatser, da det ikke fremgår af Socialstyrelsens centrale udmelding, at der skulle være forskel på de to begrebers anvendelse. 3 En enkelt kommunes indberetning af målgruppestørrelsen ligger noget over tilsvarende kommuners. Der skal tages højde for dette i læsningen af det samlede tal. 2

124 dialog, som Sekretariat for rammeaftaler har haft med kommunerne under arbejdet med den centrale udmelding, at det generelt har været vanskeligt for kommunerne at opgøre målgruppens størrelse. Den gennemgående årsag til dette er, at kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse dermed ej heller om en borger har en kompleks erhvervet hjerneskade. Dertil kommer, at det kommunale system i sig selv er en kompleks størrelse særligt i forhold til borgere, som er berørt af flere forskellige lovgivninger. Netop for borgere med kompleks erhvervet hjerneskade er der flere indgange til det kommunale system. Langt de fleste kommuner har i dag en hjerneskadekoordinator. Som det fremgår af Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade (Sundhedsstyrelsen 2011: 48-49), kan koordinatorfunktionen imidlertid organiseres på vidt forskellig vis. I nogle kommuner vil hjerneskadekoordinatoren være borgerens indgang til kommunen ved udskrivning fra behandling i hospitalsregi, mens hjerneskadekoordinatoren i andre kommuner ikke nødvendigvis har det fulde overblik over alle borgere, men primært indgår i udviklingsopgaver i forhold til den interne og eksterne koordination. Det skal derudover påpeges, at det af Socialstyrelsens centrale udmelding ikke fremgår, hvorvidt en indsats på højt specialiseret niveau skal have et vist tidsmæssigt omfang. Således vil den samlede målgruppe bestå af borgere, hvor rehabiliteringsindsatsen har meget forskelligt omfang og tidshorisont. Endeligt findes der stadig til trods for Socialstyrelsens arbejde med at definere begreberne i bilaget til den centrale udmelding ikke en fælles forståelse på tværs af landets kommuner og regioner af, hvordan betegnelserne kompleks og højt specialiseret skal forstås. Dette har medført en væsentlig usikkerhed i mange kommuners arbejde med at opgøre målgruppens størrelse, idet der har været stor tvivl om, hvorvidt bestemte borgere tilhører målgruppen. Manglen på en fælles forståelse af de anvendte begreber i Socialstyrelsens centrale udmelding er en generel udfordring, som derfor beskrives yderligere i afsnit 3 om udfordringer på området. På baggrund af ovenstående er det tilfældet for langt de fleste kommuner, at målgruppens størrelse er angivet som et skøn baseret på manuelle optællinger på tværs af fagområder i den enkelte kommune. Det er derfor vigtigt at understrege, at den angivne målgruppestørrelse er behæftet med en vis usikkerhed og skal anvendes herefter. 1.b. Udviklingen i målgruppens størrelse Alle 19 midtjyske kommuner har indberettet, at de i et eller andet omfang følger udviklingen i målgruppens størrelse. Dog skal det understreges, at monitoreringen alene handler om udviklingen i antallet af borgere med erhvervet hjerneskade generelt og ikke om hjerneskadens kompleksitet. Med ikrafttrædelse af en ny bekendtgørelse vedr. øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus, hvor det udskrivende hospital får mulighed for at beskrive borgerens samlede rehabiliteringsbehov i genoptræningsplanen, når det drejer sig om komplekse og omfattende problemstillinger, får kommunerne imidlertid mulighed for at følge udviklingen i kompleksiteten (Sundhedsstyrelsen, 2014). En gennemgang af indberetningerne viser, at der i dag kan udsondres to hovedspor i forhold til, hvordan kommunerne følger udviklingen i antallet af borgere med erhvervet hjerneskade. I det første hovedspor følger kommunerne udviklingen via statistiske udtræk og oversigter fra f.eks. E-Sundhed, Landspatientregistret mv. Ofte er det hjerneskadekoordinatoren, der har denne opgave, hvor kommu- 3

125 nen har udvalgt en række parametre, som man i særlig grad interesserer sig for. Det kan f.eks. være antallet af modtagne genoptræningsplaner i kommunen, antallet af bevillinger inden for særlige botilbud og bo-træningstilbud mv., herunder forbrug af egne tilbud kontra eksterne tilbud. Det andet hovedspor handler om, at kommunerne via en bestemt organisering har skabt en systematik i forhold til at følge udviklingen i målgruppens størrelse. Organiseringen kan f.eks. bestå af en hjerneskadekoordinator, hvis opgave er at fungere som indgang til det kommunale system for alle borgere med en erhvervet hjerneskade. Foruden en koordinatorfunktion kan der også være tale om et tværfagligt hjerneskadeteam eller en styregruppe. Herved sikres et fælleskommunalt overblik over borgere med erhvervet hjerneskade, ligegyldigt hvilken indgang der har været til kommunen. Dette er f.eks. særligt vigtigt i de sager, hvor borgeren ikke udskrives med en genoptræningsplan, men f.eks. debuterer i kommunens jobcenter, og kommunen først senere i forløbet bliver opmærksom på sagens kompleksitet. 2. Højt specialiserede tilbud Kommunernes anvendelse af højt specialiserede tilbud med særlig neurofaglig ekspertise Indberetningerne viser, at de midtjyske kommuner fortrinsvis anvender en gruppe af ni forskellige tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for rehabilitering på højt specialiseret niveau. Af tabel 1 fremgår tilbuddene. Det skal understreges, at kommunernes indberetninger indeholder en del flere tilbud end de ni, som er medtaget her. At kun ni tilbud fremgår af den samlede rapport skyldes dels, at det er ønsket at præsentere de tilbud, som anvendes generelt dvs. hvor mere end én-to kommuner anvender tilbuddet og dels, at følgegruppen efterfølgende har gennemgået tilbuddene og nået frem til, at tilbuddene i oversigten alle lever op til Socialstyrelsens kriterier for et højt specialiseret tilbud til målgruppen. Som det ses af oversigten, anvender de midtjyske kommuner to kommunale tilbud inden for den midtjyske region samt fem regionale tilbud fordelt over tre regioner samt to fondsdrevne tilbud. Tabel 1. Oversigt over de midtjyske kommuners anvendelse af højt specialiserede tilbud Tilbuddets navn Hjerneskadecentret, Aarhus Bytoften, Bo- og Aktivitetscenter Tagdækkervej, Bo-, Rehabiliterings- og Aktivitetstilbud 4 Høskoven, Trænings- Bo-, og Aktivitetshus Svalevej, Botilbud og Rehabilitering Østerskoven, Behandlingscenter Lunden, Bo- og Genoptræningscenter Vejlefjord Rehabilitering Driftsherre Aarhus Kommune Herning Kommune Region Midtjylland Region Midtjylland Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark Vejlefjord Fonden 4 Tagdækkervej har for nyligt i forbindelse med projektet Bristede Drømme Nyt Håb, hvor målgruppen er de årige, fået tilført ekstra rehabiliteringspladser til børn og unge (disse pladser er ikke beskrevet i kommuneres indberetninger, da de stadig er under etablering). 4

126 Ny Fjordbo (målrettet unge) Vejlefjord Fonden Når man taler om højt specialiseret rehabilitering for borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, er det en væsentlig pointe, at rehabiliteringen ikke nødvendigvis er ensbetydende med et samlet tilbud afgrænset til én fysisk adresse. Siden strukturreformen i 2007, hvor myndigheds- og finansieringsansvaret for de specialiserede tilbud entydigt blev placeret i kommunerne, er der sket en udvikling mod i højere grad at iværksætte højt specialiseret rehabilitering med udgangspunkt i borgerens eget hjem, når borgerens funktionsniveau har muliggjort dette. Baggrunden for udviklingen har været og er stadig et ønske om at tilbyde rehabilitering i borgerens nærmiljø med fokus på det hele liv og mestring af eget liv. Foruden de matrikelbundne tilbud, som fremgår af tabel 1, anvender langt de fleste midtjyske kommuner således såkaldte matrikelløse indsatser. Det vil sige, at den højt specialiserede rehabilitering foregår gennem et multidisciplinært team, der sammensættes fra sag til sag, og som møder borgeren i vedkommende nærmiljø ofte i eget hjem. Denne udvikling understøttes af en tværkommunal auditundersøgelse udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland i 2013 (De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland 2013: Tværkommunal undersøgelse af kommunernes specialiserede rehabiliteringsindsats over for voksne borgere med erhvervet hjerneskade en casebaseret auditundersøgelse: 22). Det skal understreges, at fokus på den nyeste forskning og teknologi også er centralt for de matrikelløse rehabiliteringsindsatser. Et eksempel på den matrikelløse rehabilitering er kommunernes hjerneskadeteams bestående af neuropsykologer, jobkonsulenter, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere, specialundervisningstilbud, kommunikationstilbud, herunder logopæder, særlige pårørendetilbud (evt. i regi af Hjerneskadeforeningen) mv. Et konkret eksempel på en matrikelløs rehabilitering findes i Holstebro Kommune, som har iværksat Rejseholdet 5 et team af fagpersoner fra Holstebro Kommune, der sammen tilrettelægger et rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i borgerens eget hjem. Teamet består bl.a. af visitatorer fra de forskellige fagområder, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialpædagogisk støtte samt en neuropsykolog, som er tilkøbt til at supervisere og kvalitetssikre tilbuddet. Rejseholdet anvendes, når borgeren ikke kan overføre læring fra ét sted til et andet og derfor profiterer mest muligt af et forløb i eget hjem Samarbejdsaftaler Kommunernes indberetninger viser, at ca. halvdelen af de midtjyske kommuner har formaliserede samarbejdsaftaler om højt specialiserede tilbud målrettet borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Formaliserede samarbejdsaftaler forstås som aftaler, der ikke vedrører konkrete, individuelle aftaler i forhold til specifikke borgere. Således er ERFA-grupper, Hjerneskadesamråd på tværs af kommuner og Region Midtjylland mv. ikke medtaget. Generelt viser indberetningerne, at de fleste samarbejdsaftaler vedrører kommunikations- og synsområdet. Således er flertallet af samarbejdsaftalerne indgået mellem kommunerne og følgende tilbud: 5 Lignende måder at tilrettelægge den højt specialiserede rehabilitering på findes i de øvrige kommuner. Holstebro Kommune medtages således her som et eksempel på en generel måde at tilbyde specialiseret rehabilitering på. 5

127 Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland Center for Kommunikation og Undervisning (CKU), Skive/Viborg kommuner Center for Syn og Hjælpemidler, Aarhus Kommune Foruden samarbejdsaftaler indgået mellem enkelte kommuner og tilbud har kommunerne i den vestlige del af regionen/det tidligere Rinkøbing Amt (Lemvig, Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast- Brande og Struer kommuner) indgået en samarbejdsaftale om at støtte op om de højt specialiserede tilbud i eget område i det omfang, det er relevant og muligt. Det er det fælles mål med samarbejdsaftalen at fastholde og understøtte de faglige kompetencer, som findes i vest-kommunerne i dag. Aftalen har endvidere til formål, at kommunerne i fællesskab skaber mere fleksible løsninger, som præcist matcher borgernes behov og forudsætninger. 3. Udfordringer på området I de midtjyske kommuners indberetninger optræder særligt fem udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. De fem udfordringer er alle forbundet med en vis tyngde forstået på den måde, at minimum 4-5 kommuner har beskrevet dem i indberetningerne Mangel på en fælles national forståelse af det højeste specialiseringsniveau De midtjyske kommuner oplever det som en tungtvejende udfordring, at der mangler en fælles national forståelse af, hvad der kendetegner det højt specialiserede/det specialiserede område (og en kompleks erhvervet hjerneskade). Helt grundlæggende vidner det faktum, at Socialstyrelsen 6 og Sundhedsstyrelsen anvender to forskellige betegnelser for det højeste specialiseringsniveau henholdsvis højt specialiserede og specialiserede - om manglen på et fælles sprog. Konsekvensen heraf er, at de enkelte kommuner og regioner ikke nødvendigvis deler forståelse af, hvornår et tilbud er højt specialiseret/specialiseret. En afledt konsekvens er, at den enkelte kommune aldrig er sikker på, hvad et såkaldt højt specialisereret/specialiseret tilbud skal indeholde. Det betragtes som en forpligtelse for de nationale styrelser at formulere en fælles forståelse af det højeste specialiseringsniveau. De midtjyske kommuner vil i denne forbindelse opfordre Socialstyrelsen til at initiere et sådant arbejde Svingende kvalitet i ydelser og faglig kvalitet I forlængelse af ovenstående peger flere kommuner på, at de oplever en svingende kvalitet i ydelser og faglig kvalitet på tilbud og indsatser, som betegnes som højt specialiserede. Denne oplevelse hænger i høj grad sammen med fraværet af en fælles forståelse af, hvad der skal til, for at tilbud tilhører det højeste specialiseringsniveau Vanskeligt at overføre læring til andre miljøer samt ufleksible tilbud En anden udfordring, som flere kommuner nævner, handler om forskellen på det matrikelbundne og det matrikelløse tilbud. Det er oplevelsen, at indsatsen på mange højt specialiserede tilbud er organiseret på en sådan måde, at borgeren har vanskeligt ved at overføre læringen til andre miljøer og dermed kun drager begrænser nytte af tilbuddet. 6 I denne rapport anvendes begrebet højt specialiserede i tråd med Socialstyrelsens centrale udmelding. 6

128 I denne forbindelse oplever flere kommuner en manglende fleksibilitet inden for det højt specialiserede område. Mange borgere efterspørger mere individuelle forløb eventuelt gruppebaseret og med mulighed for dagspladser. På denne måde kan borgeren fastholde egen bolig og netværk, samtidig med at vedkommende følger et intensivt træningsforløb på et niveau, som de fleste kommuner i dag ikke selv kan varetage Hurtige udskrivninger fra hospital Flere kommuner peger på, at (for) hurtige udskrivninger fra hospitalsbehandling kan medføre, at bl.a. kognitive problemstillinger overses, og at der ikke foretages en neuropsykologisk udredning. Når problemet er størst, oplever kommunerne en grundlæggende manglende tværfaglig kortlægning af hjerneskadens omfang, der udover svære kognitive skader, kan dække over betydelige mentale funktionsnedsættelser og væsentlig nedsat sygdomserkendelse Mangel på tilbud til borgere med komorbiditet Når det handler om at finde det rette tilbud, oplever flere kommuner, at det kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til borgere med komorbiditet f.eks. hjerneskade kombineret med psykiatriske diagnoser og/eller misbrug. Enkelte kommuner beskriver det som en generel udfordring at finde ledige, egnede pladser ved udskrivelse fra hospital men lige så mange kommuner nævner eksplicit, at der ikke opleves problemer på et generelt niveau. 4. Tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud til målgruppen Besvarelsen af spørgsmålet vedr. tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud til målgruppen bygger i modsætning til den øvrige analyse ikke på kommunale indberetninger men i stedet på en fælles drøftelse og tilbagemelding på tværs af kommunerne. Spørgsmålet er således først behandlet i følgegruppen og derefter i socialdirektørkredsen DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) Tiltag på hjerneskadeområdet for at sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede tilbud Som beskrevet under afsnit 2.1. er det muligt at iagttage to forskellige udviklingsspor i den kommunale rehabilitering siden strukturreformen i De midtjyske kommuner har arbejdet for og arbejder stadig med det udgangspunkt, at borgere med kompleks erhvervet hjerneskade bedst sikres et meningsfyldt og aktivt hverdagsliv med job, uddannelse, beskæftigelse mv., når rehabiliteringen sker i borgerens nærmiljø naturligvis med tilkøb af eksterne højt specialiserede tilbud, hvor det er nødvendigt. Foruden ovenstående udvikling mod i højere grad at iværksætte rehabilitering i borgerens nærmiljø findes der naturligvis stadig et stort behov for faglig udvikling af døgndækkede tilbud til de borgere, hvis funktionsniveau kræver dette i kortere eller længere perioder for nogen borgere hele livet Sikring af specialiseret neurofaglig ekspertise i de højt specialiserede tilbud De midtjyske kommuner anvender en afgrænset række tilbud i og uden for egen region til højt specialiseret rehabilitering af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Disse tilbud indeholder alle den rette neurofaglige ekspertise for at kunne klassificeres som højt specialiserede tilbud. Kommunernes indberetninger vedr. udfordringer på området viser, at kun meget få kommuner oplever det som en generel udfordring, at der ikke findes det nødvendige faglige udbud af tilbud til borgere 7

129 med kompleks erhvervet hjerneskade. Når der opleves udfordringer med udbuddet af tilbud, handler det således om specifikke undermålgrupper inden for kompleks erhvervet hjerneskade, hvilket beskrives yderligere i dette afsnit. Dertil kommer, at fraværet af en fælles national forståelse af, hvad der kendetegner et højt specialiseret tilbud, kan medføre svingende kvalitet i tilbuddenes faglige indhold. For at sikre den rette neurofaglige ekspertise i de højt specialiserede tilbud, som kommunerne anvender til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, vil kommunerne i fællesskab fortsat arbejde for: At understøtte et stærkt fagligt miljø i de højt specialiserede tilbud gennem f.eks. nyeste velfærdsteknologi i træningssammenhænge og i forhold til kompensationsteknikker. At der sker monitorering af ventelister i kommunerne med henblik på at klarlægge inden for hvilke målgrupper, der er størst behov for faglig udvikling. Dette hænger sammen med en sikring af, at der findes det nødvendige udbud af tilbud til alle borgere med erhvervet hjerneskade, herunder unge, borgere med udadreagerende adfærd, borgere med dobbeltdiagnoser (ofte hjerneskade kombineret med en psykiatrisk diagnose eller misbrug; særligt alkoholproblemer) mv. At der er kontinuerlig fokus på effekt og resultater i alle rehabiliteringsindsatser. Hvis ikke der sker den nødvendige progression i en indsats, må det nødvendigvis bero på, at der er behov for en anden indsats. For at kunne virkeliggøre dette, er der dog, jf. tidligere, behov for en national forståelse af, hvad det højeste specialiseringsniveau skal indeholde Tværkommunalt samarbejde om aktuelle udviklingstendenser i tilrettelæggelse og videreudvikling af de højt specialiserede tilbud I 2008 oprettede de midtjyske kommuner og Region Midtjylland i fællesskab et hjerneskadesamråd. Oprindeligt havde hjerneskadesamrådet en stærk sundhedsfaglig profil og sammensætning, men i slutningen af 2014 blev et nyt kommissorium for hjerneskadesamrådet godkendt, hvormed samrådet har fået en ligeværdig sundheds- samt social- og beskæftigelsesrettet faglig repræsentation. Derudover er der nedsat et særskilt hjerneskadesamråd for børn- og ungeområdet. Det fremadrettede formål for hjerneskadesamrådene er at medvirke til at skabe sammenhængende forløb med høj faglig kvalitet. Hjerneskadesamrådet fungerer som et rådgivende organ for socialdirektørkredsen, DASSOS, og den tilsvarende direktørkreds inden for sundhedsområdet (Sundhedsstyregruppen). Derudover kan de to direktørkredse placere konkrete udviklingsopgaver i hjerneskadesamrådet. Således vil arbejdet i de to hjerneskadesamråd i Midtjylland i høj grad tage udgangspunkt i aktuelle udviklingstendenser på området. 8

130 Bilag 7

131 De midtjyske kommuners besvarelse af Socialstyrelsens centrale udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Resumé Antallet af børn og unge (0-17 år) med alvorlig synsnedsættelse, som de midtjyske kommuner var handlekommune for pr. 1. januar 2015, er opgjort til i alt 190 børn og unge. Dette tal adskiller sig fra Socialstyrelsens opgørelse af målgruppen via Synsregistret, som er på i alt 135 børn og unge i de midtjyske kommuner. Afvigelsen vidner om, at kommunernes indberetninger er behæftet med en vis usikkerhed, og at tallene skal læses og anvendes med dette in mente. De midtjyske kommuners indberetninger viser, at kommunerne fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Tre af de anvendte tilbud drives af kommuner i Region Midtjylland. Der er tale om Center for Kommunikation i Herning Kommune, Center for Syn og Hjælpemidler i Aarhus Kommune samt Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) i Skive/Viborg kommuner. Derudover anvendes Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland og Synscenter Refsnæs i Region Sjælland samt Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) i Københavns Kommune. Endelig er Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner gået sammen om etablering af et synssamarbejde (Kommunikationssamarbejde Midt), hvor samtlige indsatstyper leveres inden for samarbejdet. Indsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse sker via abonnementsaftaler, som fastsættes på årsbasis. Således har alle midtjyske kommuner samarbejdsaftaler med et eller flere synscentre. De midtjyske kommuners indberetninger vidner om, at der findes det nødvendige udbud af tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Tilbuddene inden for den midtjyske region har en god geografisk spredning og vurderes af følgegruppen til at have den nødvendige faglighed og økonomiske bæredygtighed. Denne vurdering underbygges af, at ingen kommuner har angivet at opleve særlige udfordringer inden for området. I forhold til tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser peger de midtjyske kommuner på fortsat faglig udvikling og yderligere formalisering af det netværk af videnspersoner, der på tværs af kommunerne arbejder med børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, som vigtige udviklingsområder. Baggrund I denne rapport præsenteres hovedkonklusionerne fra de midtjyske kommuners indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Det skal understreges, at der er tale om en overordnet, generisk analyse. Således fremgår der ikke data på kommuneniveau. Såfremt Socialstyrelsen ønsker at se de kommunale baggrundsdata for rapporten, kan de rekvireres hos Sekretariat for rammeaftaler. Alle midtjyske kommuner har udfyldt og indsendt indberetningsskemaet. Indberetningsskemaet er på baggrund af Socialstyrelsens skabelon til indberetning udarbejdet af en tværkommunal følgegruppe bestående af videnspersoner på området og Sekretariat for rammeaftaler. Sekretariat for rammeaftaler har indsamlet og bearbejdet data fra kommunerne, som efterfølgende er yderligere kvalificeret i følgegruppen. 1

132 1. Målgruppen Målgruppens størrelse Antallet af børn og unge (0-17 år) med alvorlig synsnedsættelse, som de midtjyske kommuner var handlekommune for pr. 1. januar 2015, er opgjort til i alt 190 børn og unge. Målgruppen består dels af børn og unge med alene alvorlig synsnedsættelse samt børn og unge, som foruden alvorlig synsnedsættelse også har en anden funktionsnedsættelse (sammensatte vanskeligheder). De 190 børn og unge dækker over 38 børn og unge i almene tilbud, 148 børn og unge i segrerede tilbud samt 4 børn i begge typer tilbud. Ifølge Socialstyrelsen består målgruppen for de midtjyske kommuner af i alt 135 børn og unge (opgjort via udtræk fra Synsregistret pr. 1. januar 2014). Afvigelsen mellem den samlede målgruppestørrelse baseret på kommunernes indberetninger og Socialstyrelsens vurdering af målgruppens størrelse i de midtjyske kommuner vidner om, at kommunernes indberetninger er behæftet med en vis usikkerhed. Dette underbygges af, at flere kommuner har givet udtryk for vanskeligheder ved at indberette det præcise antal børn og unge i målgruppen. Den største usikkerhedsfaktor er, at enkelte børn og unge kan være talt med flere gange i den enkelte kommunes indberetning. De midtjyske kommuner understeger, at det er vigtigt at være opmærksom på indberetningernes usikkerhed i den videre anvendelse af data. 2. Højst specialiserede indsatser og tilbud 2.1. Kommunerne anvendelse af højt specialiserede indsatser og tilbud De midtjyske kommuners indberetninger viser, at kommunerne fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Af tabel 1 fremgår tilbuddene. Det skal understreges, at kommunernes indberetninger indeholder en del flere tilbud end dem, som er medtaget her. Baggrunden herfor er, at det har været ønsket at præsentere de tilbud, som anvendes generelt dvs. hvor mere end én-to kommuner anvender tilbuddet og dels, at følgegruppen har gennemgået tilbuddene og nået frem til, at tilbuddene i oversigten alle lever op til Socialstyrelsens kriterier for et højt specialiseret tilbud til målgruppen. Som det ses af oversigten, anvender de midtjyske kommuner tre kommunale tilbud inden for den midtjyske region, to regionale tilbud i henholdsvis Region Midtjylland og Region Sjælland samt et tilbud i Københavns Kommune, som har karakter af et nationalt center. Derudover fremgår det, at fire kommuner er gået sammen om etablering af et synssamarbejde (Kommunikationssamarbejde Midt), hvor samtlige indsatstyper leveres inden for samarbejdet. Af oversigten fremgår det desuden, hvilke indsatsområder som det enkelte tilbud anvendes til af kommunerne. Tabel 1. Oversigt over de midtjyske kommuners anvendelse af højt specialiserede tilbud Tilbuddets navn Driftsherre Anvendes til Center for Kommunikation Herning Kommune IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobilitytræning 2

133 Center for Syn og Hjælpemidler Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) 1 Synssamarbejde Midt Aarhus Kommune Skive/Viborg kommuner Københavns Kommune (nationalt center) Randers Kommune (Synssamarbejdet er indgået mellem Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner Indsatser der fremmer læring Udredning Specialrådgivning vedr. inklusion Alternativ kommunikation IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobilitytræning Udredning Specialrådgivning vedr. inklusion Alternativ kommunikation IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobilitytræning Indsatser der fremmer læring Udredning Alternativ kommunikation Udredning IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobilitytræning Indsatser der fremmer læring Udredning Specialrådgivning vedr. inklusion Alternativ kommunikation Udredning Institut for Kommunikation Region Midtjylland og Handicap Synscenter Refsnæs 2 Region Sjælland Udredning Alternativ kommunikation Foruden ovenstående tilbud har enkelte kommuner nævnt, at de anvender Blindenetværk Jylland/Fyn for børn i almenskoleområdet. Følgegruppen vurderer imidlertid, at langt de fleste kommuner anvender netværket, men blot har været i tvivl om, hvorvidt det skulle fremgå af indberetningen. I netværket mødes fagpersoner (lærere, pædagoger og synskonsulenter) samt børn og ung om sociale og undervisningsrettede aktiviteter. De midtjyske kommuners indberetninger vidner om, at der findes det nødvendige udbud af tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. De anvendte tilbud inden for den midtjyske kommune har en god geografisk spredning og vurderes af følgegruppen til at have den nødvendige faglighed samt økonomiske bæredygtighed. 1 Tilbuddet er objektivt finansieret. 2 Tilbuddet er objektivt finansieret. 3

134 Det skal bemærkes, at kun en enkelt kommune har sondret mellem de to delmålgrupper alvorlig synsnedsættelse og sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse, i indberetningerne. Følgegruppen vurderer, at årsagen hertil er, at den enkelte kommune ikke har den nødvendige viden til at kunne besvare dette delspørgsmål. På denne baggrund har det desværre ikke været muligt at tegne et mere nuanceret billede af kommunernes anvendelse af de højst specialiserede indsatser og tilbud end det, der fremgår af tabel Samarbejdsaftaler Formaliserede samarbejdsaftaler forstås som aftaler, der ikke vedrører konkrete, individuelle aftaler i forhold til specifikke borgere det kan f.eks. være abonnementsaftaler eller samarbejder, hvor kommunerne forpligter sig på at anvende bestemte tilbud. På synsområdet foregår samarbejdet mellem myndighed (kommunen) og udfører (synscentrene) via samarbejdsaftaler om køb af et bestemt antal ydelser på årsbasis. Dette sker via abonnementsaftaler eller rammebevillinger, hvor synscentrene leverer de nødvendige ydelser til den enkelte kommune inden for et fast årligt budget. Næsten alle midtjyske kommuner har indberettet, at de har samarbejdsaftaler med et eller flere af de tilbud, som fremgår af tabel 1. Med ovenstående procedure for samarbejde mellem myndighed og udfører på synsområdet in mente må alle de midtjyske kommuner imidlertid antages at have samarbejdsaftaler med et eller flere synscentre. I de følgende afsnit uddybes to af de indgåede samarbejdsaftaler, idet de er indgået mellem flere kommuner Samarbejdsaftale mellem Center for Kommunikation og kommunerne i den vestlige del af regionen Center for Kommunikation i Herning Kommune har indgået en samarbejdsaftale med kommunerne i det tidligere Ringkøbing Amt, hvilket vil sige Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Holstebro kommuner. Center for Kommunikation leverer alle de nødvendige indsatstyper til de angivne kommuner. Foruden denne abonnementsaftale med kommunerne i den vestlige del af regionen sælger Center for Kommunikation ydelser uden abonnement til jobcentre, gymnasier, private institutioner, andre kommunikationscentre, VUC, SU-styrelsen mv Kommunikationssamarbejde Midt Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner har indgået Kommunikationssamarbejde Midt, som vedrører både høre- og synsområdet. Samarbejdet vedrørende synsområdet er etableret i 2011 og indebærer, at kommunerne har forpligtet sig til at få de i samarbejdsaftalen indeholdte ydelser leveret inden for det fælleskommunale samarbejde. Randers Kommune er som den største aktør driftsherre for samarbejdet. Der er med samarbejdet på synsområdet gennemført en hjemtagning af alle ydelser fra Center for Syn og Hjælpemidler i Aarhus Kommune, samtidig med at der er aftalt en særlig indsats med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden på synsområdet i Kommunikationssamarbejdets formål er at sikre en god service med faglig og økonomisk bæredygtighed i lokalområdet til borgerne. Fællesskabet indebærer, at beslutninger træffes efter fælles overenskomst, og at udgifterne deles ligeligt mellem kommunerne efter deres respektive indbyggerandel. Samarbejdet drives med budgetsikkerhed for kommunerne i driftsåret og efter et hvile i sig selv -princip. Samarbejdet er desuden udgiftsneutralt for kommunerne, eftersom det er finansieret af hjem 4

135 tagninger. 3. Udfordringer på området Kommunernes indberetninger viser, at der ikke opleves særlige udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med alvorlige synsnedsættelser Tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser til målgruppen Besvarelsen af spørgsmålet vedr. tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser til målgruppen bygger i modsætning til den øvrige analyse ikke på kommunale indberetninger men i stedet på en fælles drøftelse og tilbagemelding på tværs af kommunerne. Spørgsmålet er således først behandlet i følgegruppen og derefter i socialdirektørkredsen DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) Tiltag på synsområdet for at sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud Synsområdet er kendetegnet ved en høj specialiseringsgrad og et forholdsvist begrænset antal videnspersoner i den enkelte kommune og i alt på landsplan. Kommunerne har de senest år arbejdet på at etablere et tæt og formaliseret netværk både internt i den enkelte kommune og på landsplan. Det netværk, som findes i dag mellem kommunale videnspersoner, herunder særligt PPR og synskonsulenter, anvendes særligt i forhold til videndeling og uddannelsestiltag, som ofte udbydes via synscentrene Sikring af specialiseret synsfaglig ekspertise i de højt specialiserede indsatser og tilbud De midtjyske kommuner har og vil fortsat have følgende særlige fokusområder i forhold til at sikre specialiseret synsfaglig ekspertise i de indsatser og tilbud, som kommunerne anvender: Styrke videndeling på tværs via systematiske og formaliserede netværk. Understøtte centrale vidensmiljøer (centreret omkring synscentrene) for herigennem f.eks. at sikre den nødvendige kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere, som arbejder med børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Tværkommunalt samarbejde om aktuelle udviklingstendenser i tilrettelæggelse og videreudvikling af de højt specialiserede indsatser og tilbud De midtjyske kommuner har og vil fortsat have et fælles fokus på følgende i arbejdet med aktuelle udviklingstendenser: Udvikling og anvendelse af nyeste viden og kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere, herunder PPR og synskonsulenter. Fortsat formalisering af eksisterende netværk til videndeling og -udvikling. 3 Skive Kommune har angivet, at det opleves som en udfordring at sikre, at lærere og synshandicappede elever kan deltage i blindenetværk Jylland/Fyn. Derudover har ingen kommuner angivet udfordringer for området. 5

136 Bilag 8

137 Kommunernes og Region Midtjyllands overvejelser om tilbudsviften for 2016 herunder evt. overtagelse af regionale tilbud Dato: 30. april 2015 Sagsbehandler: I skemaet vedrørende indberetning til Udviklingsstrategien, blev kommunerne bedt om at beskrive planlagte etableringer af egne nye tilbud, som kommunen vurderer vil få betydning for kommunens efterspørgsel efter antal pladser, indhold m.v. på de tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale Både tilbud, der etableres/forventes etableret i 2015 og 2016 eller senere er relevant for besvarelsen. Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk Indhold Tilpasning / ændring af kapacitet... 1 Hedensted... 1 Viborg... 1 Ringkøbing-Skjern... 2 Aarhus... 2 Odder... 2 Herning... 2 Holstebro... 3 Favrskov... 3 Silkeborg... 3 Syddjurs... 3 Struer... 3 Region Midtjylland... 4 Overtagelse af regionale tilbud... 6 Tilpasning / ændring af kapacitet Hedensted Rugmarken et nybyggeri med plads til 14 borgere i egne boliger. Målgruppen er unge med nedsat funktionsevne. Byggeriet er placeret i umiddelbar nærhed til Regionens Bygmarken, hvorfor der er basis for samarbejde. Viborg Overvejelser om at oprette mindre 108 tilbud (op til 10 pladser) til unge borgere, der er udadreagerende og evt. har en anbringelsesdom

138 Ringkøbing-Skjern Børn og Familie: Ingen planer Handicap og Psykiatri: Botilbuddet Satellitten udvides med 4 pladser, får nye rammer og ændres fra 107 til 105 stk.2 Aarhus Provstebakken består samlet af pladser (bofællesskab) og pladser (boform). Provstebakken er startet op som socialpsykiatrisk boform og bofællesskab med 8 pladser pr. 1. februar Der er tale om en tilvækst af pladser. Der er tale om en etapevis overdragelse, idet Socialpsykiatri og Udsatte Voksne overtager lejlighederne fra Magistraten for Sundhed og Omsorg i takt med at de eksisterende lejemål opsiges. SUV har aktuelt råderet over 4 85 boliger og på Provstebakken. På Voksen handicapområdet etablerer Aarhus Kommune i perioden i alt 191 nye pladser/ boliger. Heraf er 3 tilbud allerede taget i brug. Snåstrup Vestergård, 6 pladser 108 til personer med dom. Kileparken, 36 pladser til borgere med autismespektrumforstyrrelser. Vintervej, 36 pladser til ældre udviklingshæmmede, focus på begyndende demens. Yderligere 2 tilbud tages i brug i Elev, 36 pladser til udviklingshæmmede, herunder specialpladser til multihandicappede, samt personer med behov for skærmning. Skødstrup, 12 pladser til personer med behov forskærmning. I forbindelse med rokader frigøres 7 pladser til multihandicappede. I 2016 planlægges 28 pladser til udviklingshænmmede, herunder specialpladser til multihandicappede, og personer med behov for skærmning. Tingagergården ombygges og skaber plads til 24 personer med autismespektrumforstyrrelser, aspergers syndrom. Herefter viser behovsanalyser, at der fremover årligt skal opføres ca. 28 nye boliger til relevante målgrupper inden for voksen handicapområdet at kunne imødegå tilvæksten. Aarhus Kommune tilstræber fremover at være mindst 80% selvforsynende med voksenhandicap pladser. Odder På voksenområdet forventes sammenlægning af dagtilbud og døgntilbud pr. 1. januar 2016 Herning Kommunen har en udviklingsstrategi i forhold til at kunne tilbyde botilbud til egne borgere internt i kommunen. Derfor er der ønske om en kapacitetstilpasning jf. nedenstående: UH (udviklingshæmmede) området / multiple funktionssnedsættelser udvides med 12 pladser Autistområdet udbygges med 10 pladser med henblik på sammenlægning af tilbud, for at frigøre boligmasse til aktivitet inden for samme målgruppe 2

139 Der udvikles specialtilbud til udviklingshæmmede demente - 8 pladser Børn og Unge: Børne- og Familiecenter Herning, afd. Toften: Alle døgnpladser til børn og unge udsat for omsorgssvigt o. lign. omlægges til tidsbegrænsede intensive behandlingsforløb af 9-12 måneders varigehed med efterfølgende udslusning til mindre indgribende tilbud. Holstebro Voksenområdet: Holstebro Kommune har tilbud til spiseforstyrrede som opmærksomhedspunkt, men der er ikke taget stilling til nyt tilbud på nuværende tidspunkt. Børn og Unge: Der planlægges ændrede tilbud på egen døgninstitution, som vil indebære en særskilt takst for en ny ydelse. Favrskov Favrskov Kommune planlægger i løbet af 2016 at etablere et nyt tilbud til voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som henholdsvis skal dække behov for erstatningsbyggeri og behov for tilbud til borgere, som kommer fra børneområdet. Derudover udbygges nuværende tilbud til psykisk sårbare unge. Silkeborg Marienlund (Voksenhandicap): Et botilbud efter 85 til ældre udviklingshæmmede. Forventet indflytning pladser, dvs. en nettoudvidelse med 7 pladser. Ballelund (Socialpsykiatrien): Et botilbud efter 107 til unge psykisk syge mellem år. Forventet indflytning medio pladser Solbo (udvidelse af Solbo) (Børnehandicap): Udvidelse af aflastningspladser ift. servicelovens 52 og 84. Tilbud til børn med psykiske vanskeligheder (autisme og ADHD) og børne med dobbelt /trippel diagnoser. Forventet indflytning i 2018 eller senere. 8 pladser Syddjurs Familieafdelingen: ønsker så vidt muligt at gøre brug af egne indsatser frem for eksterne leverandører. Viften af egne tilbud udvikles derfor løbende med henblik på at kunne imødekomme eftespørgslen indenfor flest mulige tilbudstyper. Struer Struer kommune påtænker pr. januar 2016 en fysisk flytning af det nuværende aktivitets- og samværstilbud (jf. servicelovens 104) beliggende på Struer Værkstedet, Farvervej 1. Omlæg- 3

140 ningen har til hovedformål, at oprette et nyt og mere tidssvarende dag- og døgntilbud beliggende på adressen Fjordvejen 28. Struer Værkstedet består i dag af et beskyttet beskæftigelsestilbud med 19 fultidspladser (jf. servicelovens 103) samt aktivitets- og samværstilbud jf. servicelovens 104 med 27 fuldtidspladser. Tilbuddet er fysisk placeret i et industriområde og er ikke tidssvarende til at rumme borgere med svært fysisk og kognitive funktionsnedsættelser. Struer Kommune ønsker gennem omlægningen at styrke og fastholde kvaliteten i dagtilbudsindsatsen for de svageste borgere ved at sammenlægge nuværende aktivitets- og samværstilbud på Farvervej 1 med botilbuddet Fønixgården, Fjordvejen 28. Vi vil nytænke daglig praksis ved tilrettelæggelse af et mere sammenhængende specialiseret dag- og døgntilbud for voksne herunder fastholdelse af den højt specialiserede indsats og samtidig sikre mere omkostningseffektive løsninger, som er fagligt og kvalitativt i orden. Det er en forventning, at omlægningen vil betyde en mindre reduktion i kapacitet og de samlede udgifter til området. Omlægningen vil endvidere betyde, at det nuværende beskyttede beskæftigelsestilbud på Favrevej 1 ikke længere vil være omfattet af rammeaftalen pr. 1. januar 2016, idet mindre end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner. Omlægningen er betinget af politisk godkendelse i august Aktuelle køberkommuner vil blive orienteret pr. brev. Region Midtjylland Specialområde: Udviklingsforstyrrelser og Fysiske Handicap Specialområdets målgruppe er: Børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og multiple funktionsnedsættelser, herunder komplekse sjældne diagnoser og komplekse hjerneskader. Børn og unge, som har været udsat for omsorgssvigt, har tilknytningsforstyrrelser og udviser sociale-, emotionelle- og adfærdsmæssige vanskeligheder, herunder et kognitivt ujævnt funktionsniveau. Børn og unge med specifikke indlæringsvanskeligheder og opmærksomhedsforstyrrelser. Børn og unge, der har en ritualiseret og/eller en tvangspræget adfærd. Specialområdet driver 108 døgnpladser etableret efter lov om som social service 67, stk. 2 (døgninstitutionspladser børn og unge) og 4 døgnpladser etableret efter lov om social service 107 (midlertidige botilbud til voksne). Desuden drives enkelte dagtilbud efter lov om social service og folkeskoleloven. Specialområdet har aktiviteter i Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Horsens Kommune, Hedensted Kommune, Viborg Kommune og Holstebro Kommune. En lang række kommuner har ønsket, at unge har kunnet forblive i specialområdets døgntilbud til børn og unge udover det 18. år. Det har samtidig været unge hvor kommunen har vurderet, at den pågældende unge ikke opfyldte betingelserne for forlængelse af opholdet udover det 18. år (lov om social service 76). 4

141 For at imødekomme kommunernes behov har Region Midtjylland konkret aftalt midlertidige konverteringer af døgnpladser for børn og unge til midlertidige botilbud for voksne. Socialtilsyn Midt har imidlertid gjort Region Midtjylland opmærksom på, at en sådan praksis ikke fortsat er mulig. For fortsat at kunne imødekomme kommunernes behov for døgntilbud til unge voksne, som ligger i umiddelbart forlængelse af og fysisk i tilknytning til specialområdets børn og unge pladser foreslås etableret 12 døgnpladser efter lov om social service 107 (midlertidige botilbud til voksne) ved at nedlægge 8 døgnpladser for børn og unge (lov om social service 67, stk. 2). Det drejer sig om 2 pladser i Norddjurs Kommune, 2 pladser i Holstebro Kommune samt 4 pladser i Hedensted Kommune. De resterende 4 pladser etableres ved at omdanne 4 individuelle døgnprojekter beliggende i Aarhus Kommune til 4 normerede døgnpladser til voksne. Ud af de 12 døgnpladser, der ønskes etableret efter lov om social service 107 er 10 p.t. optaget af unge, hvor Socialtilsyn Midt konkret har accepteret den midlertidige konvertering. Der udover er 2 unge på venteliste til disse pladser. Der vil blive mulighed for indskrivning på 6 takstniveauer. Taksterne er under forudsætning af, at der modtages et dagtilbud i dagtimerne. Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområdets målgruppe er borgere fra det 18. år med udviklingshæmning og ADHD ofte kombineret med problemskabende adfærd Specialområde Udviklingshæmning og ADHD har p.t. 135 døgnpladser ( 83-87, 107 og 108) samt 83 dagpladser ( ). Der er generelt stor efterspørgsel til specialområdets tilbud. Specialområdet har aktiviteter i Viborg Kommune, Randers Kommune, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Hedensted Kommune samt Norddjurs Kommune. P.t. har specialområdet stor efterspørgsel til pladserne på afdeling Åbrinken beliggende i Norddjurs Kommune. De 8 nuværende døgnpladser er etableret efter lov om social service og 108 (længerevarende botilbud til voksne). Det foreslås derfor, at der etableres yderligere 1 døgnplads etableret efter lov om social service 108 (længerevarende botilbud til voksne) men således, at Region Midtjylland som driftsherre får kompetence til at indskrive borgere efter lov om service 107 (midlertidige botilbud), såfremt henvisende kommune anmoder her om jf. beslutningen på mødet i Den Administrative Styregruppe den 18. august Det er herefter Region Midtjyllands ansvar som driftsherre, at sikre sig Socialtilsyn Midts godkendelse heraf, herunder at der sker de nødvendige tilretninger i Tilbudsportalen. Pladsen er p.t. etableret som overbelægningsplads. Samlet oversigt over Region Midtjylland ønsker om tilpasning af kapacitet Specialområde Justering Reducering Udvidelse Udviklingsforstyrrelser Etablering af og Fysiske Han- pladser dicap Nedlæggelse af 67, - 8 stk. 2 pladser Udviklingshæmning Etablering af

142 og ADHD plads Ialt Overtagelse af regionale tilbud I forhold til spørgsmålet om overtagelse af regionale tilbud, der er geografisk placeret i kommunen, bemærkes det, at såfremt kommunen ønsker at overtage regionale tilbud i indeværende valgperioden, så skal det indmeldes i forbindelse med Udviklingsstrategi i Rammeaftalen for Herefter vil næste mulighed lovgivningsmæssigt være i forbindelse med indmeldingerne til Udviklingsstrategien for Indkomne svar: Ingen kommuner har anført dette. 6

143 Kommunernes oplevelser af tendenser og bevægelser I skemaet vedrørende indberetning til Udviklingsstrategien, blev kommunerne bedt om at uddybe evt. tendenser og bevægelser med relevans for det specialiserede socialområde. Beskrivelsen er afgørende for at kunne få et billede af de årsagssammenhænge, der kan indvirke på tilrettelæggelsen af udbuddet af de rette tilbud og kerneydelser. Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Dato: 30. april 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Indhold Tlf kabi@viborg.dk Hedensted... 1 Viborg... 2 Ringkøbing-Skjern... 2 Aarhus... 2 Odder... 3 Struer... 3 Lemvig... 3 Herning... 3 Randers... 4 Ikast-Brande... 4 Skanderborg... 4 Holstebro... 5 Skive... 5 Favrskov... 5 Silkeborg... 5 Syddjurs... 6 Horsens... 6 Hedensted Socialpsykiatrien: Regionen omstrukturerer og fokuserer på pakkeløsninger med kortere forløb, hvilket sætter nye krav til kommunernes socialpsykiatri om at gøre mere med borgerne. I forhold til boligområdet er vi på vej tilbage til, at regionen i stigende grad fortæller borgerne at de skal på døgninsititution, hvilket vanskeliggør den fremadrettede samskabelse med borgerne. Børn og Familier: Højt begavede autister, Unge, der ikke kommer i skole, Psykisk syge unge, Mange unge med diagnoser. Autismespektrum-diagnose for voksne er steget. Voksne får autistdiagnoser. Samskabelse. Dvs. et andet samarbejde ud over takster og handel. Fra NPM til kommunen version

144 Viborg unge med erhvervet hjerneskade unge indfénfor autismespektum området borgere med behandlingsdomme der har behov for et tilbud mellem SEL og hospitalsloven/straffeloven Spiseforstyrrelser, autismespektum, funktionelt hjemløse Ringkøbing-Skjern Børn og Familie: Forebyggende foranstaltninger; Aflastningstilbud; Overgreb - herunder seksuelle og voldelige overgreb Handicap og Psykiatri: Metoder der understøtter det aktive medborgerskab, relationsdannelser herunder frivilllighed og velfærdsteknologi. Børn og Familie: Behov for adævate tilbud på hjerneskadeområdet, og behov for aflastningsmuligheder på udviklingsforstyrrelsesområdet Handicap og Psykiatri: Tilbud til personer med hjerneskade og misbrug findes ikke. Børn og Familie: Muligvis Tidsbegrænsede anbringelser. Handicap og Psykiatri: Der mangler 107 pladser. Aarhus Der vil i stigende grad være fokus på samarbejdet på tværs af sektorer og organisatoriske enheder, så der bliver bedre sammaenhæng imellem forskelige typer af indsatser og tilbud til borgeren. Der vil være en udbygning af boliger til voksne handicappede. Samtidigt er der et øget behov for meget små skærmede enheder ned til enkeltmands skærmning. Igangværende og fremtige byggerier planlægges ud fra dette behov. Der er en tendens til øget borgerinddragelse og fokus på at understøtte borgerens egne evner og udviklingspotentiale. Jf. ovenfor vedr. sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud på børneog ungeområdet, og det samlede udbud af specialiserede tilbud, oplever Aarhus Kommune behov for øget fleksibilitet i forhold til at imødekomme forskellige behov i forhold til målgrupper med fysisk funktionsnedsættelse eller udviklingsforstyrrelser, herunder mindre omkostningstunge tilbud til de forskellige målgrupper. Aarhus Kommune arbejder på at udvikle mere fleksible tilbud i eget regi, men det kan også på sigt afspejle sig i et behov for mere differentierede og fleksible typer tilbud på regionalt niveau. Dvs. tilbud, der ikke skal imødekomme et mere specialiseret behov i dybden så at sige, men et behov for at ramme mindre målgrupper mere specifikt og fleksibelt. 2

145 På voksen handicapområdet vurderes det, at de planlagte udbygninger af boliger er tilstrækkelig til at dække behovet, og dermed også medføre en øget selvforsyning i Aarhus Kommune. For voksne handicappede med dobbeltdiagnose (komorbiditet) eller med et ekstremt behov for skærmning pga. adfærd er det ofte nødvendigt at søge individuelle specialiserede pladser uden for Region Midtjylland. Oftest i Region Nordjylland eller Region Syddanmark. Hjemløse vil efterspørger sjældent et specialiseret tilbud, de efterspørger en billig bolig og let bostøtte. Odder På voksen området oplever Odder Kommune en øget efterspørgsel efter midlertidige botilbud til unge med diagnoser inden for autismespektret. Struer På børn og ungeområdet: Kriminalitets- og misbrugstruede unge Omsorgssvigtede børn ofte på baggrund af opvækst i misbrugsfamilie Angst og autismspektrumforstyrrelser På voksenområdet: 1) Organiseringen af opgaveløsningen på det samlede specialiserede socialområde tages op til overvejelse med en klar strategi for de prioriterede indsatser, samt hvor gevinsterne kan hentes på kort og lang sigt. Det er væsentligt at forholde sig strategisk til, om pengene prioriteres på de rette indsatser. 2) Nye og mere sammenhængende helhedsløsninger på dag og døgnområdet. 3) Teknologiske velfærdsløsninger, der kan afhjælpe eller kompensere for svækkelse af kognitive funktioner. Der arbejdes med ændring af ydelser og kapacitet på udsatte-området, med fokus på fastholdelse i bolig med bl.a. det formål at nedbringe opholdstiden på forsorgshjem. Der en tendens til at de kommunale samarbejder styrkes på de højt specialiserede indsatser hvor det åbenlyst kan være en fordel for alle parter. Lemvig Børn og unge : Færre anbragte børn og unge, incl. på specialiserede tilbud. Børn og unge : Ønske om anvendelse af færre pladser. Herning 1. Kommunen arbejder på at blive mere og mere selvforsynende, udfra nærhedsprincip, ønsker fra borger / pårørende og volumen, der muliggør specialisering. 2. Borgernes kompleksitet er voksende, hvilket vanskeliggør den rigtige matchning. 3. Målgruppen af unge, der har sværest ved at få fodfæste i uddannelses- / beskæftigelsessystemet, er voksende. Det er typisk sårbare unge, evt. med misbrugsproblematikker. 3

146 Fokus på mulighed for at indgå partnerskab på tværs af kommunerne for at sikre volumen og derved fastholde specialiseringen på særlige målgrupper. Det kunne for eksempel være for målgruppen spiseforstyrrede. Børn og Unge: 1. Tidligere og tættere indsats i familierne mhp. forebyggelse af anbringelser 2. Relativt flere børn anbringes i plejefamilie og netværk, og færre på institution (på børnesocialområdet) 3. Anbringelser på institution tidsbegrænses og intensiveres mhp. udslusning til mindre indgribende tilbud (på børnesocialområdet) Børn og Unge: Har nednormeret på egne døgninstitutioner for udsatte børn og unge jf. forrige tekstboks, og udvidet viften af ambulante tilbud. Randers Arbejdet med at øge den kollektive inklusion af borgere med handicap i "normalområdet", Randers Kommune har flere projekter, hvor borgere med handicap støttes i at begå sig uden for dag- eller døgntilbuddets rammer. Implementeringen af velfærdsteknologi. Erfaringen er at udviklingen medfører væsentlige fordele for borgerne. Det forventes at denne tendens vil fortsætte de kommende år. Fokus på at anvende metoder, der virker samt at måle effekterne af de sociale indsatser. Randers Kommune ser en udvikling mod færre borgere med udviklingshæmning og et stigende antal borgere med udviklingsforstyrrelser. På længere sigt vil dette medføre et behov for tilpasning at tilbudstyperne til målgrupperne. Randers Kommune oplever, at borgerne i højere grad ønsker at bosætte sig i lokalområdet. Ikast-Brande Der satses på Børn og Ungeområdet på tidlig indsats og forebyggende programmer. Der vil blive sat større fokus på metoder der virker og fokus på resultater af indsats. På voksenområdet forventes i 2016 indført differentieret på dagtilbudsområdet. Det kan være en udfording af finde pladser til borgere m. flere forskellige diagnoser og problemstillinger eksempelvis hvis en borger har en kobling af sindslidelse, udviklingshæming, ADHD samt sociale og/eller misbrugsproblemer. Skanderborg Efterspørgslen efter opgangsfællesskaber med boliger til unge er en generel tendens på både unge og voksenområdet. Dette ses som en følge af inklusionen i børn og ungeområdet og arbejdsmarkedsreformenerne. 4

147 Efterspørgslen efter opgangsfællesskaber med boliger til unge er en generel tendens på både unge og voksenområdet. Dette ses som en følge af inklusionen i børn og ungeområdet og arbejdsmarkedsreformerne. Om dette får betydning for rammeaftalen fremadrettet må afhænge af en nærmere regional analyse af problemets omfang. Holstebro Voksenområdet: Udviklingen i antal borgere med udviklingsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og psykisk sårbare unge med misbrugsproblematikker. Bevægelsen mellem sektorerne f.eks. inden for borgere med sindslidelser og spiseforstyrrelser. Holstebro Kommune arbejder med kompetenceudvikling og metodeudviling i forhold til at sikre kvalitet og behov for specialisering i takt med, at borgerne tilbydes foranstaltninger i egen kommune. Børn- og Ungeområdet: Kortevarende intensive døgntilbud for udsatte børn og unge Flere unge med psykiatriske lidelser Styrkelse af netværksanbringelser Der kan være behov for at nytænke og samskabe tilbud i grænsefladen mellem regionspsykiatrien og kommunale tilbud i forhold til en borgergruppe, der vurderes farlig, og som på mange måder har et behov for megen støtte af specialiseret karakter for at blive klar til rollen som samfundsborgere. Skive At styrke den faglige udvikling At udvikle mere dokumantation og evidens At der bliver et tættere samarbejde med det almene område på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet. Favrskov Psykiatriske problemstillinger blandt unge: o Spiseforstyrrelser o Angst og depression Skilsmisseproblematikker Skolefravær Silkeborg Pensionsreformen: Behovet for servicelovs-tilbud fremfor almen ældre- og handicapboliger er stigende efter pensionsreformen. Dette er for alle borgere, idet færre borgere end tidligere kan finansiere en dyrere husleje. Flere borgere bliver udskrevet, inden de er færdigbehandlet: 5

148 Flere borgere er stadig i behandling, når de bliver udskrevet og kommer til psykiatrien i kommunerne hvilket medfører flere skærmede behandlinger. Overgangen fra år: Overgangen fra år kan udfordre planlægningen på voksenområdet, idet borgere ved det fyldte 18 år, meget hurtig skal tilbydes en bolig på voksenområdet. Stigning i komplekse sager: Stigning i antallet af borgere der har flere og komplekse problemstillinger (dobbelt/trippelt diagnoser), hvilket medfører at der i højere grad er efterspørgsel efter unikke og individuelle løsninger. Kommunerne køber i meget mindre omfang hos hinanden, og etablerer i vidt omfang egne tilbud. Dette kan på sigt skabe ledig kapacitet i flere kommuner og i regionen. Kommunerne specialiserer sig i højere grad i flere områder, end de har gjort tidligere. Syddjurs Voksenafdelingen: Fokus på at målrette og styrke bostøtte i eget hjem jf 85, så den vil kunne omfatte en del af de borgere som i dag modtager botilbud En styrkelse af det interne hjerneskadesamarbejde på såvel myndigheds som udførerniveau En styrkelse af de koordinerende indsatser på øvrige områder, der indbefatter det specialiserede socialområde Familieafdelingen: Fokuserer på at udnytte og udvikle egne tilbud, og kun i begrænset omfang gøre brug af eksterne leverandører til særligt specialiserede indsatser. Familieafdelingen: fokuserer i de kommende år på en tidlig tværfaglig indsats, der i videst muligt omfang er båret af egne tilbud. Horsens På børne- og ungeområdet forventes der samlet set færre anbringelser i 2015/2016 samt øget brug af anbringelse i familiepleje. Horsens Kommune forventer at bruge færre døgndækkende pladser/tilbud i regionalt regi på længere sigt. 6

149 Kommunernes etablering af forebyggende foranstaltninger Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg I skemaet vedrørende indberetning til Udviklingsstrategien, blev kommunerne bedt om at beskrive hvilke forebyggende foranstaltninger kommunen har etableret eller planlægger at etablere i 2015/2016, som har betydning for planlægning og udvikling af de tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen Dato: 30. april 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf Beskrivelsen omfatter alene forebyggende foranstaltninger, som kommunen kabi@viborg.dk vurderer, erfarer og/eller forventer vil få betydning for kommunens efterspørgsel efter antal pladser, indhold m.v. på de specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale Både forebyggende foranstaltninger, der er etableret i 2015 og forebyggende foranstaltninger, der planlægges etableret i 2016 eller senere er relevant for besvarelsen. Indhold Hedensted... 1 Aarhus... 1 Struer... 2 Herning... 2 Randers... 2 Skanderborg... 2 Holstebro... 3 Silkeborg... 3 Hedensted Ungdomsboliger / startboliger sammen med boligselskab. Aarhus Der er et intensiveret samarbejde imellem forskellige dele af de kommunale indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen Socialforvaltningens afddelinger for Socialpsykiatri og Udsatte Voksen (SUV) og Familier, Børn og Unge (FBU). Dette samarbejde styrker en sammenhængende og helhedsorientert indsat til unge med særligt fokus på forebyggende og tidlige indsats. Aarhus, Randers og Viborg kommuner og Region Midtjylland arbejder sammen om forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund. Der påtænkes en udvidelse, omorganisering af aflastningstilbud på voksen handicapområdet.

150 Indenfor området beboere med autismespektrumforstyrrelser udvides aflastningsmuligheden og der etableres udredningspladser som evt. vil kunne begrænse brugen af egentlige botilbud, som erstattes med bostøtte. Struer Psykiatrien har indført nye forebyggende løsninger som både omhandler teknologiske løsninger, åben rådgivningscenter og øget fokus på at skabe sammenhæng mellem social og beskæftigelsesområdet. Herning Børn og Unge: Ambulant familierettet tilbud til familier med børn og unge med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser mhp. forebyggelse af institutionsanbringelse er under planlægning. Oprettelse af sikkerhedsplans-team mhp. forebyggelse af anbringelser er under planlægning. Opnormering af antal sagsbehandlere mhp. styrket sagsbehandling, tættere opfølgning og fokus på forebyggelse på børnesocialområdet er igangsat som projekt i udvalgte distrikter. KIFF (Kursus i Fælles Forældreansvar) er igangsat primo 2015 mhp. forebyggelse af eskalering af konfliktniveauet mellem fraskilte forældre. Randers I 2014 har Randers Bo- og Erhver i et samarbejde med Randers Kommune etableret 32 startboliger på Tronholmen. Dette har en forebyggende effekt, der de kommende år vil resultere i at flere unge i en udsat situation vil kunne klare sig selv med langt mindre støtte end det ellers ville være tilfældet. Dermed vil behovet for botilbud med massiv støtte falde på sigt. Randers Kommune har herudover etableret en ungegruppe på tilbuddet Høvejen, der bevirker, at disse unge udviklingshæmmede efterfølgende bliver mere selvhjulpne. På børne og ungeområdet har Randers kommune iværksat en tæt rådgivning, opfølgning og vejledning til forældre. Dette har en forebyggende effekt, da forældrene nu i højere grad kan beholde barnet/den unge længere i eget hjem. Dette vil på sigt reducere efterspørgslen efter pladser. Endvidere har Randers Kommune indført døgnåbning på psykiatriområdet, hvilket ligeledes har en forebyggende effekt, da ordningen medfører at flere psykisk sårbare personer magter at bo i eget hjem. Skanderborg Skanderborg Kommune er i gang med en kapacitetsanalyse på handicap og socialpsykiatriområdet i forhold til boliger. Der kan på nuværende tidspunkt ikke vurderes om dette får betydning for efterspørgslen i forhold til de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. 2

151 Holstebro Voksenområdet: Holstebro Kommune deltager i et projekt omkring forebyggelse af hjemløshed og forebyggelse af eskalering af mere indgribende støttebehov. Der er tale om et metode-projekt efter principper gældende for Housing First i en ACT-metodemodel. Målgruppen er hjemløse og hjemløse truede oftest med både sindslidelse og misbrugs problematikker. Herudover arbejdes der med en intern udøvende Task force vedr. konfliktforebyggelse og skærmningsløsninger. Også her er der foruden sikkerhed, fokus på at forebygge escalering af vold og mere indgribende tilbud. Silkeborg Etablering af et støttecenter (i 2015) for borgere med udviklingsforstyrelser og senhjerneskade ( 85), som er en omlægning af eksisterende tilbud. Støttecentret skal fungere som base og tilholdssted for borgere med udviklingsforstyrelser og borgere med erhvervet hjerneskade. Centret er et fritids- og aktivitetstilbud, hvor borgerne har mulighed for at få særlig tilrettelagt støtte og vejledning individuel og i mindre grupper og etableres bl.a. også med henblik på, at tilbyde muligheden for at fastholde at borgeren bliver i egen bolig. Etablering af et Råd og vejledningsteam på børnehandicapområdet (i 2015) formålet er familievejledning, familiebehandling, gruppebehandling, praktisk pædagogisk støtte, kontaktpersonaordninger. Udvidet Fritidstilbud (i 2015) til børn og unge med særlige behov der løbende tilpasses de unge i kommunen. Ca pladser. 3

152 Bilag 9

153 Til DASSOS Dato: Kvartalsvise belægningsopgørelser for 1. til 3. kvartal På DASSOS møde den 23. februar 2012 blev det besluttet at der skal tilvejebringes en årlig opfølgning over forbruget på de sociale tilbud. Idet opfølgningen skal bruges i februar, vil opfølgningen kun indeholde de første til tredje kvartal. Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Job-velfaerd@viborg.dk Den samlede belægning vises ligesom sidst fordelt på de målgrupper, som beskrives i rammeaftalen. Indsamlingen af forbrugstal for 1. til 3. kvartal 2014 er sket ved at Sekretariat for Rammeaftaler har udsendt skema til kommuner og region i Region Midtjylland. Skemaet indeholder tilbud fra takstfilen for I udregningen af belægningerne er der kun medtaget de tilbud, hvor der er opgivet en normering og et forbrug. I denne belægningsoversigt mangler der indberetninger fra en række tilbud fra Skive kommune grundet problemer med implementering af nyt IT system. Nedenstående tabel beskriver den gennemsnitlige belægning for de enkelte målgrupper. Belægningerne er udregnet på baggrund af hver målgruppes totale forbrug og normering. Målgruppe Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Sikrede institutioner for børn og unge Belægningsprocent 1. til 3. kvartal 2012 Belægningsprocent 1. til 3. kvartal 2013 Belægningsprocent 1. til 3. kvartal 2014 Samlede 93,4% Samlede 93,9% Samlede 97,9% Døgn 95,5% Døgn 92,4% Døgn 99,6% Dag 90,1% Dag 97,1% Dag 96,4% Samlede 76,1% Samlede 79,6% Samlede 92,8% Åbne 77,0% Åbne 68,5% Åbne 91,4% Sikrede 75,2% Sikrede 92,0% Sikrede 94,4% Voksne med sindslidelse Samlede 100,3% Samlede 100,7% Samlede 98,4% Døgn 97,8% Døgn 100,0% Døgn 98,0% Dag 104,9% Dag 103,5% Dag 99,4% Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede Personer med psykisk handicap inkl. autister Dagtilbud beskyttet beskæftigelse Samlede 98,4% Samlede 97,6% Samlede 97,7% Døgn 94,9% Døgn 94,7% Døgn 97,8% Dag 101,2% Dag 100,7% Dag 97,7% Samlede 101,0% Samlede 96,8% Samlede 100,2% Døgn 99,7% Døgn 97,9% Døgn 100,1% Dag 102,2% Dag 95,8% Dag 100,4% Samlede 88,4% Samlede 92,6% Samlede 89,1% Kvindekrisecentre Samlede 87,2% Samlede 86,5% Samlede 89,2% Forsorgshjem Samlede 94,7% Samlede 98,8% Samlede 100,8% Døgn 95,5% Døgn 99,3% Døgn 101,9% Dag 90,8% Dag 88,0% Dag 97,6% Personer med misbrugsproblemer Samlede 104,2% Samlede 96,6% Samlede 82,3% Døgn 33,3% Døgn 62,7% Døgn 50,0% Ambulant 104,8% Ambulant 97,3% Ambulant 82,3% Dato: 19. februar 2015 Sagsbehandler: Keld Hørdum Sørensen Tlf ks@viborg.dk