Danskerne er hjemmefødninger

Transkript

1 Ekstra I dette særnummer af Momentum har vi i anledning af KL s topmøde samlet alle de artikler om urbanisering og befolkningsudvikling, som Momentum har bragt fra oktober 2013 til og med 4. marts MOMENTUM. 6. ÅRGANG. EKSTRAUDGAVE KL. 20. MARTS 2014 Danskerne er hjemmefødninger 42 procent af danskerne bor som 33-årige stadig i den samme kommune, som da de afsluttede grundskolen. 18 procent bor i samme landsdel, men i en anden kommune. Det viser unik Momentum-analyse af flyttemønstrene for hele 1979-årgangen. Flest bliver hængende i Aalborg og færrest på Læsø. Ude godt, men hjemme bedst. Det kan være tankegangen hos seks ud af ti danskere, som bliver hængende i den landsdel, hvor de kommer fra. 42 procent bliver endda boende i den samme kommune. Det viser en ny Momentum-analyse, hvor vi via forskeradgang til Danmarks Statistiks registre har undersøgt flyttemønstrene for hele den årgang, der er født i Konkret har vi sammenlignet deres bopæl pr. 1. januar 2013 (hvor de var 33 år) med deres bopæl, da de afsluttede grundskolen midt i 1990 erne. Thorkild Ærø, direktør på Statens Byggeforskningsinstitut, forsker blandt andet i flytninger, og han slår fast, at danskerne grundlæggende er nogle hjemmefødninger.»overordnet viser tallene jo, at vi ikke flytter ret meget. Vi er ikke særlig mobile, og når vi flytter, er det typisk ikke særlig langt. Det er i års alderen, at folk for alvor flytter, typisk for at få en uddannelse. Derefter hænger man stort set fast,«siger Thorkild Ærø. Der er dog store forskelle fra kommune til kommune. De største bykommuner er klart dér, hvor flest mellem 50 og 60 procent bliver boende i deres hjemstavnskommune. Og det er helt naturligt, mener Thorkild Ærø:»Der er en global tendens til, at folk gerne vil bo i de store byer. Hvis du bliver boende i en lille landkommune, har du derfor et forklaringsproblem over for venner og bekendte. Men du behøver ikke forklare noget, hvis du kommer fra en større by og bliver hængende dér.«aalborg Kommune ligger helt i toppen af listen, hvor 60 procent af 1979-årgangen stadig bor i kommunen som 33-årige. Det glæder naturligvis borgmester Thomas Kastrup- Larsen (S), som kalder det en stor succes og ser det som et udtryk for, at Aalborg i de senere år har undergået en positiv forvandling.»aalborg har fået et meget mere bredspektret erhvervsliv, hvor industrien ikke er lige så dominerende som tidligere, og vi er i langt højere grad blevet en videns- og uddannelsesby. Optaget på universitetet blev fordoblet fra 2009 til 2012, og 4

2 Flytninger Af Søren Kudahl, Analyse: Jan Christensen, KL s Analyseenhed vi har bygget nye ungdomsboliger for at imødekomme behovet. Samtidig sprudler kulturlivet, og der sker mange spændende ting i bybilledet,«siger Thomas Kastrup-Larsen. Han henviser blandt andet til, at kommunen har haft en stor vækst af virksomheder inden for IT, sundhed, og ikke mindst grøn energi. Alene inden for vindmølleindustrien er 210 virksomheder nu medlemmer af den lokale brancheorganisation. Mens Aalborg-borgmesteren glæder sig, ligger de små ø-kommuner Læsø, Fanø og Samsø i den anden ende af skalaen, hvor under en fjerdedel som 33-årige stadig bor i deres hjemstavnskommune.»mulighederne i forhold til job og uddannelse er simpelthen ikke så gode, hvis man kommer fra en ø-kommune, og derfor søger mange væk og kommer ikke tilbage. På øerne ser vi dog nogle, som kommer tilbage senere for at nyde deres otium,«siger Thorkild Ærø. Flugten fra Læsø Læsø-borgmester Tobias Birch Johansen (Læsø Listen) er ikke ligefrem ved at falde ned ad stolen, da Momentum præsenterer ham for resultaterne af analysen. Kun 15 procent af 1979-årgangen på Læsø bor stadig på øen, og dermed er det den kommune i landet, hvor flest af de oprindelige beboere forsvinder.»det kommer ikke bag på mig. I mange andre kommuner kan man blive boende hele livet, men på Læsø er man jo tvunget til at flytte efter 9. klasse, hvis man vil have en uddannelse. Og når man flytter, giver det anledning til, at man får et nyt netværk og nye tilbud, og mange bliver derfor hængende på fastlandet,«siger Tobias Birch Johansen. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, hvor der hvert år dør flere Læsø-borgere, end der bliver født på øen, og mange unge samtidig forsvinder permanent, vil der jo blive mindre og mindre liv, indtil befolkningen på et tidspunkt uddør. Derfor er borgmesteren også meget bevidst om, at der skal gøres noget for at vende udviklingen og få flere unge til øen.»vi skal måske blandt andet have gang i en indsats med et mere skræddersyet uddannelsesforløb. Vores virksomheder 2 - MOMENTUM EKSTRA MARTS 2014 kan nok godt skaffe lærepladser om året, og så skal vi i samarbejde med virksomhederne fokusere mere på, hvilke muligheder man har i fritiden. Hvis man er ung, kan det godt virke lidt skræmmende at sidde alene på en lille ø og kede sig efter fyraften,«siger Tobias Birch Johansen. Efterskole kan blive redningen En af de konkrete planer er også at få etableret en efterskole på Læsø, som kan give noget mere liv og miljø for unge mennesker på øen. Det er dog ikke kun ø-kommunerne, som har svært ved at fastholde de oprindelige beboere, som boede i kommunen, da de afsluttede grundskolen. Det er også en kun en lille del af 1979-årgangen, som er blevet i velstillede kommuner som Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Lyngby-Taarbæk nord for København. Men det har forsker Thorkild Ærø en helt anden forklaring på:»de nordsjællandske kommuner er kendetegnet ved et meget dyrt boligmarked, og i starten af 30 erne er man typisk stadig i etableringsfasen og har ikke råd til at købe hus i Rudersdal eller Hørsholm. Og lejligheder er der ikke mange af i de områder. Derfor bor de andre steder i hovedstadsområdet.«thorkild Ærø hæfter sig også ved, at nogle af de kommuner, der traditionelt regnes for vandkants- eller udkantskommuner, faktisk er ganske gode til at fastholde de oprindelige beboere. Det gælder eksempelvis kommuner som Hjørring, Guldborgsund, Morsø, Jammerbugt og Vesthimmerland, som alle ligger et godt stykke over landsgennemsnittet for, hvor mange der bliver boende i kommunen.»det er lidt skægt, at der er nogle mellem- og udkantsområder, som virkelig formår at holde på mange. Det handler nok om, at stedet er stort nok til, at du kan få en faglært uddannelse, og der er to-tre arbejdspladser inden for dit fagområde. Og hvorfor skulle man så flytte,«spørger Thorkild Ærø. Artiklen er offentliggjort første gang 18. februar 2014

3 Her bor den højeste andel af 1979-årgangen stadig i hjemkommunen (%) Pr. 1. januar Aalborg 59,8% 2 Randers 58,5% 3 København 57,4% 4 Esbjerg 54,5% 5 Slagelse 54,0% 6 Odense 53,4% 7 Aarhus 52,9% 8 Fredericia 52,2% 9 Horsens 51,2% 10 Kolding 51,0% Note: Tabellen viser den andel af 1979-årgangen, som primo 2013 var bosat i den samme kommune, som da de tog afgangseksamen fra grundskolen Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik Her bor den laveste andel af 1979-årgangen stadig i hjemkommunen (%) Pr. 1. januar Læsø 14,8% 2 Rudersdal 16,4% 3 Hørsholm 16,9% 4 Fanø 18,6% 5 Allerød 19,4% 6 Lyngby-Taarbæk 20,5% 7 Ærø 21,5% 8 Samsø 21,6% 9 Furesø 21,7% 10 Vallensbæk 22,0% Note: Tabellen viser den andel af 1979-årgangen, som primo 2013 var bosat i den samme kommune, som da de tog afgangseksamen fra grundskolen Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik Andel af 1979-årgangen, der bor i hjemkommunen i % % Hjørring % Frederikshavn % Brønderslev Landsgennemsnit: 41,9% Jammerbugt Thisted Aalborg Vesthimmerland Rebild Morsø Mariagerfjord Skive Randers Lemvig Norddjurs Struer Viborg Holstebro Favrskov Syddjurs Læsø Allerød Hørsholm Rudersdal Bornholm Lyngby-Taarbæk Furesø Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup København Albertslund Rødovre Frederiksberg Glostrup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Tårnby Ishøj Dragør Ringkøbing-Skjern Fanø Varde Esbjerg Herning Billund Ikast-Brande Vejen Silkeborg Vejle Kolding Haderslev Skanderborg Aarhus Horsens Odder Hedensted Fredericia Middelfart Nordfyn Odense Samsø Kerteminde Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Odsherred Frederikssund Slagelse Halsnæs Hillerød Fredensborg Holbæk Roskilde Lejre Greve Sorø Solrød Ringsted Køge Næstved Gribskov Helsingør Egedal Stevns Faxe Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Langeland Note: Kortet viser den andel af 1979-årgangen, som primo 2013 var bosat i den samme kommune, som da de tog afgangseksamen fra grundskolen. Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik Ærø Lolland Guldborgsund Artiklen er offentliggjort første gang 18. februar 2014 MOMENTUM EKSTRA MARTS

4 Flytninger Tårnby og Jammerbugt kan trække de gamle bysbørn hjem Af Søren Kudahl, Analyse: Jan Christensen, KL s Analyseenhed Der er stor forskel på kommunernes evne til at få unge til at vende hjem, når de har været væk fra kommunen nogle år for typisk at uddanne sig. Det viser Momentumanalyse af 1979-årgangens flyttemønstre. Tårnby og Jammerbugt er bedst til at få de unge hjem. Forsker påpeger, at der er stort potentiale i tilflyttere, der er vokset op i kommunen, fordi de kender området og nemt falder ind. I de senere år er flere og flere kommuner begyndt at investere målrettet for at tiltrække nye beboere. Og flere har særlig fokus på den gruppe af unge, som er taget væk fra hjemkommunen for at uddanne sig, men måske kan fristes til at vende hjem til barndommens gade, familie og gamle venner, når uddannelsen er i hus, og de er ved at stifte familie. Og måske kan det betale sig. En ny Momentum-analyse viser i hvert fald, at der er ganske stor forskel på, hvor mange af disse unge fraflyttere, som det lykkes kommunerne at få hjem igen. Tårnby og Jammerbugt får mellem hver fjerde og hver femte unge hjem, mens det kun er cirka hver 20., som vender hjem til ø-kommuner som Læsø og Ærø. Analysen har fulgt alle de børn, som blev født i 1979 og har været væk fra deres oprindelseskommune i mindst to sammenhængende år, siden de afsluttede grundskolen. Og tallene dækker over, hvor mange af dem, der var flyttet tilbage til hjemkommunen pr. 1. januar 2013, hvor de var blevet 33 år. 4 - MOMENTUM EKSTRA MARTS 2014 Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune, er særdeles tilfreds med, at 20 procent af de unge, som har forladt kommunen i en årrække, er vendt tilbage som 33-årige.»Det er skønt at høre og få dokumenteret, at vi er en af de kommuner, som er bedst til at få de unge hjem. Vi har arbejdet meget seriøst med bosætning, og vi har arbejdet specifikt med, hvordan vi får de unge, som oprindeligt kommer herfra, til at flytte tilbage til Jammerbugt,«siger Mogens Gade. Tour de Jammerbugt Han lægger ikke skjul på, at kommunens beliggenhed lige nordvest for Aalborg giver en betydelig fordel. Hvis man har studeret i Aalborg, er det nemt at flytte hjem til Jammerbugt, når man vil købe hus eller stifte familie. Og det er ikke længere væk, end at man sagtens kan pendle til et job i Aalborg. Men beliggenheden gør det ikke alene, og kommunen har derfor blandt andet holdt en 24-timers såkaldt solution camp med deltagelse af en række unge mennesker fra kommunen, hvor et af temaerne var, hvad der skal til for, at de vil vende tilbage til Jammerbugt efter endt uddannelse. Kommunen har allerede gjort en række tiltag for at gøre kommunen mere attraktiv for de unge, som er færdige med deres uddannelse. Ikke mindst er der satset på at gøre kommunens hovedby Aabybro, som kun ligger cirka 20 kilometer fra centrum af Aalborg, mere attraktiv som bosætningssted. Dertil kommer de mere kulørte tiltag for at gøre opmærksom på mulighederne i at rykke hjem til Jammerbugt. Det gælder blandt andet den gamle fiskekutter HM 800 Jammerbugt, som siden efteråret har ligget til kaj ved Nyhavn i København. Herfra sælges der friske fisk og produkter fra det nordjyske, samtidig med at der oplyses flittigt om herlighederne ved at være turist eller bo i Jammerbugt. Og derudover gøres der et solidt stykke arbejde over for de studerende i Aalborg.»Vi deltog i karrieremessen i Aalborg sidste forår, hvor vi gjorde opmærksom på mulighederne i Jammerbugt, og derudover laver vi også en Tour de Jammerbugt for studerende på 4 Artiklen er offentliggjort første gang 18. februar 2014

5 Om undersøgelsen Momentum har via forskeradgang til Danmarks Statistiks registre fulgt hele den årgang, der er født i Herefter har vi zoomet ind på de 63,7 procent af årgangen, som har været fraflyttet oprindelseskommunen i mindst to sammenhængende år, siden de afsluttede grundskolen. Formålet har været at undersøge, hvor mange og hvilke af de disse fraflyttere, som er vendt tilbage til oprindelseskommunen pr. 1. januar Oprindelseskommunen er defineret som den kommune, hvor de havde bopæl, da de tog afgangseksamen fra grundskolen midt i 1990 erne. Hele analysen kan downloades fra Andelen af fraflyttere, der vender tilbage til deres hjemkommune 4,5-8,9 % Bornholm 9-13,4 % Hjørring Struer Viborg 13,5-17,9 % Frederikshavn 18-22,5 % Brønderslev Landsgennemsnit: 14,5% Jammerbugt Thisted Aalborg Vesthimmerland Rebild Morsø Mariagerfjord Skive Norddjurs Lemvig Randers Holstebro Favrskov Syddjurs Læsø Allerød Hørsholm Rudersdal Lyngby-Taarbæk Furesø Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup København Albertslund Rødovre Frederiksberg Glostrup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Tårnby Ishøj Dragør Ringkøbing-Skjern Fanø Varde Esbjerg Herning Billund Ikast-Brande Vejen Silkeborg Vejle Kolding Haderslev Skanderborg Aarhus Horsens Odder Hedensted Fredericia Middelfart Nordfyn Odense Samsø Kerteminde Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Odsherred Frederikssund Slagelse Halsnæs Hillerød Fredensborg Holbæk Roskilde Lejre Greve Sorø Solrød Ringsted Køge Næstved Gribskov Helsingør Egedal Stevns Faxe Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Note: Kortet tager udgangspunkt i de 63,7 procent af 1979-årgangen, som har været fraflyttet oprindelseskommunen i mindst to sammenhængende år. Og farverne viser, hvor stor en andel af dem, der bor i kommunen igen primo 2013 Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik Artiklen er offentliggjort første gang 18. februar 2014 Ærø Langeland Lolland Guldborgsund MOMENTUM EKSTRA MARTS

6 Kommuner, hvor den højeste andel af fraflyttere vender tilbage til deres hjemkommune (%) Pr. 1. januar Tårnby 22,5% 2 Jammerbugt 20,1% 3 Brønderslev 19,9% 4 Favrskov 19,7% 5 Viborg 18,6% 6 Dragør 18,3% 7 Middelfart 18,2% 8 Hedensted 17,9% 9 Vesthimmerlands 17,9% 10 Nyborg 17,6% Note: Tabellen tager udgangspunkt i den gruppe af 1979-årgangen, som har været fraflyttet oprindelseskommunen (regnet som dér, hvor de boede, da de afsluttede grundskolen) i mindst to sammenhængende år. Tallene viser, hvor stor en andel af dem, der bor i kommunen igen primo 2013 Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik Kommuner, hvor den laveste andel af fraflyttere vender tilbage til deres hjemkommune (%) Pr. 1. januar Læsø 4,5% 2 Ærø 5,3% 3 Langeland 6,3% 4 Samsø 7,3% 5 Hørsholm 7,5% 6 Herlev 7,7% 7 Lemvig 8,5% 8 Albertslund 8,7% 9 Ishøj 9,3% 10 Fredensborg 9,4% Note: Tabellen tager udgangspunkt i den gruppe af 1979-årgangen, som har været fraflyttet oprindelseskommunen (regnet som dér, hvor de boede, da de afsluttede grundskolen) i mindst to sammenhængende år. Tallene viser, hvor stor en andel af dem, der bor i kommunen igen primo 2013 Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik universitetet i Aalborg. Her viser vi dem alle herlighederne, så de er klar over, at der ikke kun bor landmænd og murere i Jammerbugt,«siger Mogens Gade med et smil. Thorkild Ærø er direktør i Statens Byggeforskningsinstitut og forsker i blandt andet flytninger. Han peger på, at der for ikke mindst udkantskommuner med svindende befolkningstal og en skæv aldersfordeling med forholdsvis mange ældre er et stort potentiale i at få kommunens fortabte sønner og døtre til at vende hjem, når de har fået deres uddannelse i en større by.»vi ved, at 33 procent af alle tilflyttere oprindeligt kommer fra egnen. Og det er en god gruppe at tiltrække, fordi de ved, hvad området har at tilbyde dem og nemt falder til igen. Men hvis boligmarkedet er for fastlåst, kan det være svært at vende tilbage. Der kan også være nogle, som gerne vil vende hjem til fødeegnen efter en skilsmisse, og så er det vigtigt, at der er et fleksibelt boligmarked med billige huse og lejligheder,«siger Thorkild Ærø. Man opsøger det velkendte Der kan være mange grunde til, at man vender tilbage til dér, hvor man voksede op. Men man opsøger først og fremmest et miljø, man kender.»som helt ung søger man ofte anonymiteten og uafhængigheden i en anden by, og man kan aldrig forestille sig at leve som sine forældre. Det er én fase af livet, men senere hen kommer man ofte i en fase, hvor man opsøger det velkendte og sætter pris på, at der for eksempel er en sikker sti til børnenes skole gennem parcelhuskvarteret,«siger Thorkild Ærø, som peger på, at andre unge er så knyttet til deres hjemegn, at de nærmest aldrig er i tvivl om, at de skal hjem igen:»de bliver ved med at være medlem af den lokale håndboldklub eller får tilsendt ugeavisen fra hjemstavnen, mens de læser i en større by. Og lige så snart der er et godt job derhjemme, vender de tilbage.«den type er der desværre ikke mange af i Lemvig, som er blandt de kommuner, hvor færrest vender tilbage efter at have 6 - MOMENTUM EKSTRA MARTS 2014 været væk fra kommunen. Kun 8,5 procent af de 1979 ere, som havde været væk fra kommunen i mindst to år, var vendt tilbage i Til sammenligning er landsgennemsnittet for tilbageflyttere 14,1 procent. Og tallene ærgrer borgmester Erik Flyvholm (V).»Det er ikke godt nok. Der er ellers meget positivt at sige om Lemvig. Vi har en skøn natur, og vi har lav arbejdsløshed og kriminalitet. Men vi er ramt af, at den offentlige debat har handlet meget om den rådne banan, og herude vest på har det jo nærmest lydt, som om sidste mand lukker og slukker. Det er en selvforstærkende tendens, fordi det også smitter af på de unge mennesker, som kunne have lyst til at vende tilbage, når de har taget deres uddannelse,«siger Erik Flyvholm. Lemvig ligger ellers ikke på den lade side i forhold til at tiltrække tilflyttere, fremhæver borgmesteren. Kommunen har et større tilflytterprojekt med blandt andet hjemmesiden godegrunde.dk, hvor der opridses gode grunde til at flytte til Lemvig, og man kan finde både jobåbninger og ledige boliger. Der er også ambassadører i alle byer, som kan hjælpe tilflyttere med at blive integreret, ligesom kommunen organiserer tilflytternetværk, hvor tilflytterne kan tale sammen om den nye tilværelse i Lemvig. Erik Flyvholm er dog sikker på, at Lemvig kan vende udviklingen, blandt andet ved at investere i bymiljøet, daginstitutioner og skoler, så de unge får positive minder med fra byen, der giver lyst til at vende tilbage. Men landspolitikerne bør også gøre deres ved at fordele statslige arbejdspladser mere rundt i landet, mener Lemvig-borgmesteren:»De unge efterspørger vækst og jobmuligheder, hvis de skal vende tilbage. De vil jo også godt have en chance for ikke bare at finde det første job, men også kunne skifte job og finde arbejde til ægtefællen. Derfor er det også vigtigt, at ikke alle statslige arbejdspladser rykkes øst på. Tidligere var der flere statslige arbejdspladser i købstæderne, som kunne tiltrække højtuddannede medarbejdere.«artiklen er offentliggjort første gang 18. februar 2014

7 Flytninger Mødre kan trække unge til hjemstavnen Af Søren Kudahl, Analyse: Jan Christensen, KL s Analyseenhed Unge er langt mere tilbøjelige til at blive eller vende hjem til oprindelseskommunen, hvis deres forældre stadig bor på hjemstavnen. Og specielt hvis mor gør. Det viser Momentums analyse af 1979-årgangens flyttemønstre. Den viser også, at forældrene og hjemkommunen trækker mest for de 79 ere, der selv har fået børn. Mor er den bedste i verden. Sådan lyder en over 60 år gammel revyvise, men udsagnet står tilsyneladende stadig til troende. I hvert fald viser Momentums analyse af 1979-årgangens flyttemønstre, at der er langt større sandsynlighed for, at de bor i hjemkommunen som 33-årige, hvis deres mor også gør det. Sandsynligheden er lidt lavere, hvis kun faderen bor i kommunen, og den er markant lavere, hvis ingen af forældrene stadig bor i hjemkommunen. Hans Skifter Andersen, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut, har forsket i, hvad der er afgørende for, hvor danskerne bor og flytter hen. Han finder resultaterne af Momentum-analysen meget interessante og nikker genkendende til, at familien spiller en afgørende rolle.»det er meget vigtigt for os, at vi bor et sted, hvor vi har et socialt netværk. Og familien er det vigtigste sociale netværk, vi har. Derfor vil man gerne bo, hvor familien er. Og moren er stadig i de fleste tilfælde den af forældrene, som er tættest på børnene,«siger Hans Skifter Andersen. Artiklen er offentliggjort første gang 4. marts 2014 Tallene viser, at det ikke gør den store forskel, om begge forældre stadig bor i kommunen, eller kun moren gør det. I begge tilfælde bor 47 procent af 79-årgangen stadig i hjemkommunen. Hvis kun faren bor i oprindelseskommunen, dykker tallet til 41 procent. Det er dog næsten dobbelt så mange som blandt dem, der ikke længere har forældre på hjemstavnen. Her bor kun 21 procent i hjemkommunen. Den samme tendens gør sig gældende blandt de 79 ere, som har været væk fra hjemkommunen i mindst to sammenhængende år, siden de afsluttede grundskolen. Her er 17 procent vendt tilbage som 33-årige, hvis begge forældre stadig bor i hjemkommunen. 16 procent er vendt tilbage, hvis kun mor bor dér, og 13 procent, hvis kun far bor på hjemstavnen. Og kun syv procent vender tilbage til oprindelseskommunen, hvis ingen af forældrene bor der længere. Bedsteforældre lokker Momentum-analysen viser også en anden interessant tendens, nemlig at 79-årgangens forældre på hjemstavnen trækker endnu mere, hvis 79 erne selv har fået børn. Uanset om kun den ene eller begge forældre bor i hjemkommunen, er der en øget tilbøjelighed til, at 1979-årgangen er vendt hjem, hvis de har fået børn. Seniorforsker Hans Skifter Andersen mener, der er gode grunde til, at man søger mod hjemstavnen og de små poders bedsteforældre, når man får børn.»det er nok et tegn på, at mange unge familier i dag har enormt travlt og kæmper med at få logistikken til at hænge sammen. Så er det en stor fordel, hvis man kan trække på nogle bedsteforældres hjælp. Og det kan spille ind i forhold til, hvor man bosætter sig.«i forrige nummer skrev Momentum om, hvordan der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvor mange der vender tilbage til oprindelseskommunen. Hans Skifter Andersen mener også, at det kan give mening for nogle kommuner at satse målrettet på at tiltrække tilflyttere, som oprindeligt kommer fra kommunen, og som nu har fået uddannelse og børn. Her kan 4 MOMENTUM EKSTRA MARTS

8 Andel af 1979-årgangen, der vender tilbage til deres oprindelseskommune (%) Andel af 1979-årgangen, der bor i oprindelseskommunen (%) Begge forældre bor stadig i kommunen 17 Begge forældre bor stadig i kommunen 47 Kun mor bor stadig i kommunen 16 Kun mor bor stadig i kommunen 47 Kun far bor stadig i kommunen 13 Kun far bor stadig i kommunen 41 Hverken mor eller far bor i kommunen 7 Hverken mor eller far bor i kommunen Alle Note: Grafikken viser den andel af 1979-årgangen, som primo 2013 var bosat i den samme kommune, som da de tog afgangseksamen fra grundskolen 21 Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik 41 Alle Note: Grafikken tager udgangspunkt i de 63,7 procent af 1979-årgangen, som har været fraflyttet oprindelseskommunen i mindst to sammenhængende år. Og søjlerne viser, hvor stor en andel af dem, der bor i kommunen igen primo Oprindelseskommunen er defineret som dér, hvor de boede, da de tog afgangseksamen fra grundskolen Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik 14 de kendte rammer fra barndommens gade med bedsteforældre rundt om hjørnet virke meget tillokkende. Der er også flere eksempler på kommuner, som allerede tænker i de baner. Det gælder blandt andre Lolland og Guldborgsund kommuner, som i fællesskab har etableret en decideret ambassade midt i København. Den arrangerer for eksempel såkaldte eksilaftener fire gange om året for folk, der oprindeligt kommer fra Lolland-Falster. Her kan ambassadens medarbejdere komme i dialog med den gruppe som typisk i første omgang er taget til København for at studere om mulighederne og udfordringerne ved at flytte tilbage til hjemstavnen. Om undersøgelsen Momentum har via forskeradgang til Danmarks Statistiks registre fulgt hele den årgang, der er født i Formålet har været at undersøge, hvor mange og hvilke af de disse fraflyttere, som er vendt tilbage til oprindelseskommunen pr. 1. januar Oprindelseskommunen er defineret som den kommune, hvor de havde bopæl, da de tog afgangseksamen fra grundskolen midt i 1990 erne. Hele analysen kan downloades fra MOMENTUM EKSTRA MARTS 2014 Artiklen er offentliggjort første gang 4. marts 2014

9 Leder Kommunerne kan påvirke bosætningen I dette nummer bringer Momentum to særdeles interessante artikler, hvor vi har fulgt hele 1979-årgangen og set på, hvor mange af dem der som 33-årige er blevet hængende eller er flyttet tilbage til den kommune, hvor de oprindeligt kom fra. Analysen viser både nogle forventelige, men også nogle temmelig overraskende og opmuntrende resultater. Det kommer eksempelvis ikke som nogen overraskelse, at det er mest udpræget i de største bykommuner, at de 33-årige stadig bor i deres oprindelseskommune. Mulighederne er jo nu engang større i en stor by, hvor man ikke behøver rejse over kommunegrænsen for hverken at finde den rette uddannelse eller job. Men når man kommer lidt uden for top-10 på listen, er det bemærkelsesværdigt, at eksempelvis Guldborgsund, Morsø, Vesthimmerland og Jammerbugt har så høj en andel, som stadig bor i kommunen, når de når 33 år. De kommuner har altså formået at fastholde flere unge end landsgennemsnittet, og når vi zoomer ind på de unge, som har været væk fra oprindelseskommunen i mindst to år, så det kommuner som Tårnby, Jammerbugt og Brønderslev, der trækker flest af de gamle bysbørn hjem igen. Og igen ligger også en kommune som Vesthimmerland betydeligt over landsgennemsnittet. Alt i alt fortæller analysen historien om, at kommuner selv kan gøre noget for at fastholde og tiltrække borgere selv om rykket fra land mod by er en global tendens, som langt hen ad vejen er et vilkår. Selvfølgelig har nogle kommuner bedre forudsætninger for at tiltrække borgere end andre. Mange ting spiller jo ind, når man skal bosætte sig og stifte familie. Men de store variationer i bosætningsmønstrene også mellem kommuner, der tilsyneladende ellers har samme forudsætninger viser, at forholdene i de enkelte kommuner har stor betydning. Det er derfor helt afgørende, at kommunalbestyrelserne fremadrettet tager diskussionen og forholder sig til, hvilke grundvilkår kommunen har for at fastholde og tiltrække borgere, og hvilke muligheder kommunen har for at påvirke udviklingen. Betingelserne kan være svære, og forventningerne skal være realistiske, men der er ingen grund til bare at sætte sig tilbage og begræde udviklingen. Der kan gøres noget. Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL Artiklen er offentliggjort første gang 18. februar 2014 MOMENTUM EKSTRA MARTS

10 Befolkningsudvikling Byboer er en sjælden race i Danmark Af Søren Kudahl, skd@kl.dk Mens debatten om afvandring fra land til by raser i Danmark, viser nye europæiske tal, at Danmark faktisk er et af de vesteuropæiske lande, hvor færrest bor i storbyer. Danmark er dog et af de lande, hvor andelen af byboer er steget mest de senere år. Forsker peger på, at danskerne nemmere kan bo uden for byerne, fordi vi er et lille land med en god infrastruktur, hvor man hurtigt kan komme på arbejde i byen. I disse år foregår der et markant ryk af danskere mod byerne. I 2012 var der en samlet fraflytning fra 64 af de 98 kommuner, mens det nærmest kun var de største bykommuner og kommuner i hovedstadsområdet, som havde flere tilflyttere end fraflyttere. Derfor er der også en stigende debat om udviklingen ofte kaldet urbaniseringen og hvorvidt politikerne bør gøre mere for at bremse fraflytningen fra bestemte dele af landet. Men hvis man zoomer ud og kigger på urbaniseringen i hele Europa, er Danmark langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel af befolkningen bor i byområder. Ifølge nye tal fra EU-Kommissionens statistikkontor Eurostat, som Momentum har fået adgang til, boede kun 21,9 procent af danskerne i 2012 i byområder. Hvis man ser bort fra småstater som Liechtenstein, Cypern og Luxembourg, er vi dermed det land i Vesteuropa, hvor den laveste andel bor i byer. Derudover er kun en række østeuropæiske lande mindre urbaniseret end Danmark, og vi kommer ind på en samlet 10. plads blandt 34 europæiske lande i forhold til, hvor den laveste andel af befolkningen bor i byområder. I de andre nordiske lande bor en lidt større andel i byer, og andelen af byboer er langt større i eksempelvis Frankrig (35,0 procent), Tyskland (41,5), Spanien (59,2), Holland (72,4) og Storbritannien (73,8). Seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen er ekspert i blandt andet regional udvikling ved Nordisk Råds forskningsinstitution Nordregio. Han peger på en afgørende forklaring på, at en så relativt lille del af danskerne bor i byområder, selv om arbejdspladserne og den økonomiske aktivitet i samfundet i langt overvejende grad sker i de store byer.»det særlige ved Danmark er, at vi er et lille land med en god og effektiv infrastruktur, hvor man stadig kan blive boende på landet eller uden for byerne, mens man er en del af den økonomiske aktivitet i byerne. Der er jo ikke noget landområde i Danmark, hvor man ikke kan komme til en større by i løbet af en time,«siger Rasmus Ole Rasmussen. Global tendens Han tager dog samtidig forbehold for, at EU-Kommissionens metode til kategorisering af områder som enten byområder, mellemområder eller landområder gør, at Danmark får flere mellemområder, end vi ville have gjort ved brug af en anden metode. Eksempelvis bliver forstæderne uden for København til mellemområder i denne metode. Høgni Kalsø Hansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, påpeger også, at man altid skal tage internationale sammenligninger med et gran salt, fordi den samme metode er lagt ned over mange lande med vidt forskellige geografiske og samfundsmæssige udgangspunkter. Men han hæfter sig også ved, at udkantsproblematikken i Danmark ikke er for meget at regne, når man sammenligner med andre europæiske lande.»jeg synes jo reelt ikke, at Danmark er tyndt befolket. Og da jeg fremlagde den danske udkantsproblematik på en svensk konference, rystede forskerne jo på hovedet, fordi de mener, at man ikke kan tale om udkantsområder i Danmark,«siger Høgni Kalsø Hansen. Selv om Danmark altså er relativt lidt urbaniseret i et europæisk perspektiv, viser Eurostat-tallene, at vi er et af de euro MOMENTUM EKSTRA MARTS 2014 Artiklen er offentliggjort første gang 21. januar 2014

11 Forskydning til byområder (%) Tallene viser ændringen fra 2007 til 2012 i andelen af befolkningen, der boede i byområder. Andelen af bulgarere, der boede i byområder, steg eksempelvis med 9,8 procent i den periode. Bulgarien 9,8 Litauen 7,1 Sverige 4,8 Tjekkiet 4,5 Letland 3,9 Norge 3,8 Danmark 3,8 Ungarn 3,7 Finland 3,1 Rumænien 2,5 Kroatien 2,3 Tyrkiet** 2,2 Island 2,1 Østrig 2,1 Makedonien 1,7 Estland 1,7 Portugal 1,1 Grækenland 1,0 Schweiz 0,9 Spanien*** 0,5 Belgien 0,4 Storbritannien *0,2 Italien 0,1 Frankrig 0,1 Holland* 0,1 Liechtenstein 0,0 Slovenien 0,0 Cypern 0,0 Luxembourg 0,0 Malta**** 0,0 Slovakiet -0,2 Polen -0,6 Irland -1,2 * Tallene viser forskydningen fra 2011 til 2012, da der ikke er tal før 2011 ** Tallet viser forskydningen fra 2008 til 2012, da der ikke er tal for 2007 *** Tallet viser forskydningen fra 2007 til 2011, da der ikke er tal for 2012 **** Tallet viser forskydningen fra 2007 til 2010, da der ikke er nyere tal Kilde: Momentum på baggrund af Eurostat Andel af befolkningen, der bor i byområder (%) Tal pr. 1. januar % Island 25-50% 50-75% % Finland * 2011-tal **2010-tal Norge Sverige Estland Irland Danmark Letland Litauen Storbritannien Holland Polen Belgien Tyskland* Tjekkiet Luxembourg Slovakiet Frankrig Liechtenstein Østrig Ungarn Schweiz Rumænien Slovenien Kroatien Bulgarien Portugal Spanien* Italien Makedonien Grækenland Tyrkiet Malta** Kilde: Momentum på baggrund af Eurostat. Alle områder er kategoriseret som enten byområder, mellemområder eller landområder Cypern Artiklen er offentliggjort første gang 21. januar 2014 MOMENTUM EKSTRA MARTS

12 pæiske lande, hvor rykket mod byerne er gået stærkest i de senere år. Andelen af danskere, der bor i byområder, er steget med 3,8 procent fra 2007 til 2012, og dermed er vi nummer 7 ud af 33 lande på den målestok. Den danske udvikling overgås kun i fire østeuropæiske lande, Sverige og Norge.»Der er en klar europæisk og global tendens til, at folk flytter mod byerne i disse år. Det ser man i Danmark, men man ser det endnu stærkere i Sverige og i ekstrem grad i lande som Kina, Indien og Mexico,«siger lektor Høgni Kalsø Hansen. Han kalder rykket fra land mod by for en ganske naturlig og langtfra ny udvikling.»det er jo en udvikling, der har været undervejs i mange hundrede år. Men så havde vi i Danmark en periode fra midten af 70 erne til starten af 00 erne, hvor den udvikling stoppede. Og det er nærmest den stilstand, som er anormal i forhold til andre lande,«siger Høgni Kalsø Hansen. Kunstig forsinkelse Seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen fra Nordregio peger også på, at befolkningsrykket fra land mod by blot har været sat på standby i Danmark i forhold til en række andre lande. Hvis du gerne vil beholde tingene, som de var, da du var barn for år siden, skal du afgjort være bekymret Rasmus Ole Rasmussen, seniorforsker ved Nordregio»I Danmark oplevede vi en voldsom afvandring fra land til by ikke mindst i 1950 erne, men siden er den blevet forsinket blandt andet ved hjælp af EU s landbrugsstøtte, som har fastholdt en delvist kunstig aktivitet i landområderne. Men effektiviseringen og stordriftstendenserne i dansk landbrug i de seneste år er medvirkende til, at flere rykker fra land til by igen,«siger Rasmus Ole Rasmussen. Det samme skete i langt højere grad i de tidligere østbloklande, hvilket ifølge Rasmus Ole Rasmussen er forklaringen på, at de østeuropæiske lande i dag er de mindst urbaniserede lande i Europa, men samtidig dér, hvor rykket fra land til by går allerstærkest nu.»i de østeuropæiske lande sker der et stort ryk i disse år, fordi man under kommunismen fastholdt folk i landområderne ved hjælp af den koordinerede samhandel mellem østbloklandene. På den måde kunne man kunstigt opretholde arbejdspladser og økonomisk aktivitet i landområder,«siger Rasmus Ole Rasmussen. Én ting er, at urbaniseringen altså reelt er gået langsommere i Danmark end i resten af Vesteuropa. Noget andet er, om vi bør være bekymrede over, at der igen er kommet skred i vandringen fra land til by. Rasmus Ole Rasmussen er mere realistisk end pessimistisk.»tilgangen til emnet afgør, om man skal være bekymret. Hvis du gerne vil beholde tingene, som de var, da du var barn for år siden, skal du afgjort være bekymret. Men hvis man ser realistisk på det, har bosætningsstrukturen i Danmark altid været under forandring,«siger Rasmus Ole Rasmussen. Lektor Høgni Kalsø Hansen fra Københavns Universitet mener heller ikke, at udviklingen er hverken unaturlig eller alarmerende.»jeg tror ikke, man kan stille så meget op over for det, og set fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det nok meget godt, at tingene samles mere. Skal man bremse den udvikling, kræver det i hvert fald en klar politisk beslutning, hvor man blandt andet accepterer, at man beholder de små skoler, selv om de koster noget mere at drive,«siger Høgni Kalsø Hansen MOMENTUM EKSTRA MARTS 2014 Artiklen er offentliggjort første gang 21. januar 2014

13 Leder Urbaniseringen udfordrer hele Europa Momentum bringer i dag en historie om rykket fra land til by i Europa. Artiklen ser nærmere på de nyeste tal for urbaniseringen i de europæiske lande og er på flere måder interessant. Dels viser tallene, at Danmark faktisk er et af de mindst urbaniserede lande i Vesteuropa, når man bruger statistikerne i Eurostats definition af et byområde. Men tallene viser også, at der i næsten alle lande er foregået en udvikling i de seneste år, hvor en stigende andel af befolkningen bor i byområder. Udviklingen er markant i Danmark, men vi havner alligevel lige uden for top fem målt på de lande, hvor rykket mod byerne har været størst. Vi kan altså med andre ord konstatere, at den stigende koncentration af befolkningen i de største byer langt fra kun er et dansk fænomen, men en europæisk og ifølge forskerne også en global tendens. De samme forskere peger også på, at udviklingen er helt naturlig og reelt har stået på siden 1950 erne. I Danmark og en række andre lande har udviklingen blot været sat kunstigt i stå i nogle årtier. I Danmark oplever to tredjedele af kommunerne i disse år, at de har flere fraflyttere end tilflyttere, og både by- og landkommuner er udfordret af udviklingen. Det siger sig selv, at de kommuner, hvor befolkningstallet daler markant, også mærker en nedgang i skatteindtægterne, men det ville jo i selv ikke være et økonomisk problem, hvis udgifterne faldt i samme takt. Det gør de imidlertid sjældent, fordi der som regel er en større andel tal af de erhvervsaktive der lægger flere skattekroner, end de trækker på de kommunale serviceydelser som forlader kommunen. Og samtidig kan der være investeringer forbundet med at tilpasse sig nedad når for eksempel institutioner skal sammenlægges. Og det handler ikke kun om økonomi. Psykologi spiller også en rolle. De kommuner, der år for år taber indbyggere, ramler også ofte ind i en mental nedtur, hvor krisesnakken fylder meget, tomme huse og forretninger skæmmer bybilledet, og i de værste tilfælde er realkreditinstitutterne tilbageholdende med at låne ud til familier, der gerne vil bosætte sig i kommunen. Men det er ikke kun landkommunerne, der udfordres af urbaniseringen. Også de bykommuner, der får flere og flere indbyggere, er tvunget til at forholde sig til udviklingen. Ikke mindst ved løbende at bygge nye anlæg og institutioner, som kan rumme det stigende antal børn, der skal passes, undervises og gå til fritidsaktiviteter. Det kan være vanskeligt i storbyer, hvor de ledige byggegrunde er få og særdeles dyre. I KL er vi meget opmærksomme på udviklingen og arbejder i disse måneder med en stribe analyser, som kan gøre os klogere på udviklingen og udfordringen for både land- og bykommuner. Det er afgørende, at politikerne har det bedst mulige grundlag for at forholde sig til udviklingen og træffe de nødvendige beslutninger. Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL Artiklen er offentliggjort første gang 21. januar 2014 MOMENTUM EKSTRA MARTS

14 Mobilitet Drømmen om Amerika lever stadig i danskerne Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk En tredjedel af danskerne kunne forestille sig at arbejde i USA eller Canada. Dermed topper det på niveau med Københavnsområdet listen over steder, danskerne kunne tænke sig at arbejde. Det viser ny Momentum-undersøgelse. Interessen for Nordamerika er steget voldsomt siden en tilsvarende undersøgelse i Fra 1870 til 1930 oplevede Danmark en massiv udvandring, hvor op mod forlod landet, og mange af dem drog mod vest for at bosætte sig i USA eller Canada. Siden da har udvandringen til USA og Canada været mere moderat, men drømmen om det forjættede land lever stadig blandt mange danskere. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskere mellem 18 og 74 år. Her peger 34 procent på USA eller Canada som et af de steder, de kunne forestille sig at arbejde. Dermed deler Nordamerika førstepladsen med Københavns-området foran eksempelvis Århus-området, hvor 30 procent af danskerne kunne forestille sig at arbejde. Og dobbelt så mange er tiltrukket af Nordamerika som af Odense, Aalborg eller det jyske trekantsområde. Heller ikke Kina eller et andet asiatisk land kan konkurrere med Nordamerika i danskernes øjne. Kun hver 10. drømmer om et asiatisk udlandseventyr, og allerfærrest (fire procent) kunne forestille sig at arbejde på Lolland-Falster. Organisationen Danes Worldwide arbejder for at gøre det lettere at være en global dansker, der opholder sig i udlandet gennem kortere eller længere tid. Og generalsekretær Anne Marie Dalgaard mener, der er god grund til, at Nordamerika topper danskernes rangliste.»jeg tror, det er den helt fantastiske entreprenørånd, om at alt er muligt, der tiltaler os. Samtidig taler vi sproget, og kulturen er genkendelig. Traditionelt har der jo også været meget stærke bånd mellem Danmark og Nordamerika, og det er et af de store udflytterlande med mange danske netværk. Så det virker nemmere at kaste sig ud i, hvorimod Asien virker mere uoverskueligt,«siger Anne Marie Dalgaard. Størstedelen af organisationens over medlemmer bor da også i et EU-land eller Nordamerika. Mulighedernes land Chris Scharf, presseattaché på USA s ambassade i Danmark, mener også, at danskerne passer godt ind i det amerikanske samfund og blandt andet på grund af sproget hurtigt føler sig hjemme i USA. Men han er ikke i tvivl om, at det især er USA som mulighedernes land, der tiltrækker danskerne.»som Sinatra synger: If you can make it there, you can make it anywhere. Og hvis man er virkelig ambitiøs og villig til at arbejde hårdt og eksempelvis går efter at vinde en Nobelpris, tjene en million dollars, blive berømt, eller gøre noget godt for så mange mennesker på jorden som muligt, så er USA stedet at tage hen,«siger Chris Scharf. Han påpeger, at selv om Danmark er et godt land, så er det et lille land, der målt på befolkningstal blot svarer til Minnesota, USA s 21. største stat. Og derfor er mulighederne og udfordringerne selvsagt større i USA.»Idéen om at arbejde på et stort marked som i USA med en energisk og begejstret atmosfære, hvor du sandsynligvis vil være omringet af folk fra hele verden, som også prøver at få succes, tiltrækker virkelig danskerne. Og det er en stor del af USA s tiltrækningskraft generelt,«siger Chris Scharf. Ifølge Jørn Brøndal, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, har mange af de danske udvandrere da også været tiltrukket af mulighederne i Nordamerika, men profilen på udvandrerne har ændret sig gennem tiden.»da rigtig mange tog af sted i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, var det mest folk, som kom med deres bare næver og ledte efter arbejde og billig jord, så de kunne MOMENTUM EKSTRA MARTS 2014 Artiklen er offentliggjort første gang 12. november 2013

15 Hvilke af følgende steder kunne du forestille dig at arbejde? (%) Bopæl: Region Hovedstaden Storkøbenhavn København eller Frederiksberg USA eller Canada Århus og omegn Kina eller andet land i Asien Odense og omegn Aalborg og omegn Vejle/Fredericia Kolding og omegn Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn Sønderborg og omegn Lolland-Falster Esbjerg og omegn Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse i juli 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Region Hovedstaden Hvilke af følgende steder kunne du forestille dig at arbejde? (%) Bopæl: Region Midtjylland Århus og omegn USA eller Canada Vejle/Fredericia København eller Frederiksberg Storkøbenhavn Kolding og omegn Aalborg og omegn Odense og omegn Kina eller andet land i Asien Esbjerg og omegn Sønderborg og omegn Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn Lolland-Falster Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse i juli 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Region Midtjylland komme i gang. I dag er mange af dem, der drømmer om at tage til Amerika, studerende, forskere eller folk med minimum middelklassejob, der ser større karrieremuligheder i USA end i Danmark,«siger Jørn Brøndal. Krisen skabte lavpunkt Den nye Momentum-undersøgelse er en gentagelse af en identisk undersøgelse fra foråret 2010, og danskernes interesse for at arbejde i Nordamerika er steget kraftigt siden Hvilke af følgende steder kunne du forestille dig at arbejde? (%) USA eller Canada Storkøbenhavn København eller Frederiksberg Århus og omegn Odense og omegn Aalborg og omegn Vejle/Fredericia * 16 Kolding og omegn * 13 Kina eller andet land i Asien Esbjerg og omegn 7 8 Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn 13 7 Sønderborg og omegn 5 7 Lolland-Falster 4 4 Ingen af disse 6 10 Ved ikke 2 6 * I 2010 var Vejle/Fredericia og Kolding og omegn slået sammen til en kategori. Derfor kan tallene ikke sammenlignes med den tidligere undersøgelse Note: De områder, hvor der er sket en statistisk signifikant udvikling siden målingen i 2010, er markeret med farvede tal. Blå tal i opadgående retning og de røde i nedadgående retning Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i henholdsvis april 2010 og juli 2013 Artiklen er offentliggjort første gang 12. november 2013 da. I 2010 var det kun 20 procent mod 34 i dag, som kunne forestille sig at arbejde i USA eller Canada. Dermed er det også det eneste område i undersøgelsen, som kan notere sig en klar stigning i danskernes interesse. Chris Scharf, presseattaché på den amerikanske ambassade i Danmark, mener, at det må skyldes den økonomiske fremgang, USA i øjeblikket oplever efter den økonomiske krise.»vores økonomi er på vej tilbage, selv om vi gerne ville være længere fremme. Vi har haft vækst og fremgang i de sidste par år efter den store krise i Folk har mere tillid til den amerikanske økonomi end bare for et par år siden, så jeg tror, det er med til at gøre os mere attraktive end i 2010,«siger Chris Scharf. Når man ser på Danmarks Statistiks officielle tal for antallet af danske udvandrere til USA og Canada, tyder det også på, at krisen gav en solid men midlertidig mavepuster til interessen for at drage til Nordamerika. I 2009, året efter den økonomiske krises begyndelse, udvandrede kun danske statsborgere til USA og Canada. Det var det laveste antal i 25 år og langt lavere end i 1990 erne og starten af 2000 erne, hvor mellem og udvandrede hvert år. I de seneste tal fra 2012 var det dog igen steget til og dermed nogenlunde som i årene lige før krisen. Lektor Jørn Brøndal mener også, at den økonomiske krise er det bedste bud på, at interessen for at arbejde i Nordamerika var betragteligt lavere i 2010 end i dag. Men han peger på, at USA og landets omdømme objektivt set stadig ikke er kommet helt på benene efter krisen. Og han peger også på, at den lovlige immigration til USA i dag stadig er mindre end før krisen.»på kort sigt er det muligt, at perspektiverne ser bedre ud i dag end for tre år siden. Men ikke mindst fordi der også har været mange politiske problemer i USA på det sidste, som har risikeret at gå ud over økonomien, er det i dag sværere at leve sig ind i den klassiske forestilling om USA som fremtidens, drømmenes og de økonomiske muligheders land. Det var nemmere før krisen,«siger Jørn Brøndal. MOMENTUM EKSTRA MARTS

16 Mobilitet Kun de største byer kan trække danskerne fra hjemegnen Af Jens Jørgensen, Hvis danskerne skal flytte efter et arbejde, skal det være til udlandet eller de største danske byer. De mellemstore byer har svært ved at tiltrække folk, viser ny Momentum-undersøgelse. Den manglende mobilitet er dårlig for samfundsøkonomien, men det er svært at ændre udviklingen, vurderer forsker. Men det kan lade sig gøre, mener Slagelses borgmester.»hvis jeg endelig skulle flytte efter et arbejde og rykke familien op med rode, så skal det være for en af landets største byer eller et udlandseventyr.«sådan tænker hovedparten af danskerne stillet over for spørgsmålet, hvor de kunne forestille sig at arbejde. Til gengæld er det de færreste, der ønsker at arbejde omkring Esbjerg, Ringsted, Vordingborg, Slagelse, Sønderborg eller på Lolland-Falster, medmindre de allerede bor i området. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskere mellem 18 og 74 år. Blandt borgere i hovedstaden kan 40 procent forestille sig at rykke til Nordamerika, 15 procent til Århus og 14 procent til Asien. Derefter er der langt ned til Odense, som syv procent af københavnerne kan forestille sig at rykke til. Og endnu længere nede af listen ligger Aalborg, det østjyske trekantsområde og sjællandske byer som Ringsted, Vordingborg og Slagelse. Allerfærrest af hovedstadens indbyggere (tre procent) kan forestille sig at rykke til Esbjerg eller omegn. Danskernes favorisering af de større byer undrer ikke Høgni Kalsø Hansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i byernes økonomiske dynamik og arbejdsmobilitet.»de mindre attraktive områder er jo også dem, vi ofte hører dårlige historier fra. Men samfundsøkonomisk er det ikke holdbart, at der bor flere og flere i de her storbyområder omkring specielt København og Århus, og der bliver affolket i resten af områderne. Det giver jo nogle udfordringer i forhold til eksempelvis opretholdelse af velfærdsydelser, hvor man får svært ved at få økonomien til at hænge sammen i fraflytningskommunerne,«siger Høgni Kalsø Hansen. Vi er mindre mobile, end vi tror Men det er ikke bare københavnerne, der har svært ved at se sig selv arbejde uden for Storkøbenhavn. Momentum-undersøgelsen viser, at folk i alle regioner har svært ved at se sig selv bo i andre områder end deres eget eller omkringliggende. Eksempelvis er der ingen midtjyder, der kunne forestille sig at arbejde på Lolland-Falster, og kun to procent, der ville tage til Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn. Modsat vil kun fire procent af de adspurgte i Region Sjælland til Esbjerg og omegn, og fem procent vil til Kolding-området. Høgni Kalsø Hansen mener derfor, at undersøgelsen også illustrerer, at danskerne ikke er så mobile, som vi nogle gange bilder os selv ind. Selv om det samfundsøkonomisk er vigtigt, at man kan få folk til at flytte landsdel.»det er svært at flytte folk. For det første skal jobmulighederne være der. Folk flytter ikke, før de har fået job. Man tager ingen chancer. Og for det andet er sociale relationer vigtige. Når man begynder at kigge efter job, så kigger man primært på områder, hvor man i forvejen har familie eller venner boende. Hvis man som jeg er vokset op på Lolland, så vil jeg ikke kigge efter job i Nordjylland i første omgang, men hellere se mod Lolland,«siger Høgni Kalsø Hansen. Området omkring Ringsted, Vordingborg og Slagelse udmærker sig i Momentum-undersøgelsen ved at være det område, hvor der er sket det største fald i interessen for at rykke til siden en identisk undersøgelse i foråret Dengang kunne 13 procent af danskerne forestille sig at arbejde i det syd- og midtsjællandske område, mens det i dag kun gælder MOMENTUM EKSTRA MARTS 2014 Artiklen er offentliggjort første gang 12. november 2013

17 Hvilke af følgende steder kunne du forestille dig at arbejde? (%) Bopæl: Region Syddanmark Odense og omegn USA eller Canada Vejle/Fredericia Kolding og omegn Århus og omegn Storkøbenhavn Esbjerg og omegn København eller Frederiksberg Sønderborg og omegn Kina eller andet land i Asien Aalborg og omegn Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn Lolland-Falster Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse i juli 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Region Syddanmark Hvilke af følgende steder kunne du forestille dig at arbejde? (%) Bopæl: Region Sjælland Storkøbenhavn København eller Frederiksberg Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn USA eller Canada Århus og omegn Lolland-Falster Odense og omegn Kina eller andet land i Asien Sønderborg og omegn Aalborg og omegn Vejle/Fredericia Kolding og omegn Esbjerg og omegn Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse i juli 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Region Sjælland procent. I Slagelse Kommune er der også i disse år flere, der flytter fra end til kommunen. Men kommunen har valgt at tage kampen op og vedtog i 2011 en vision om at arbejde målrettet for at få flere tilflyttere, forklarer borgmester Lis Tribler (S).»Vi har sat forskellige initiativer i gang for at fastholde vores unge mennesker. Eksempelvis ved at skabe nogle flere uddannelsesmuligheder i Slagelse Kommune. Vi tror på, at hvis vi får de unge til at studere her, og vi samtidig får vores virksomheder til at medvirke med studiejob og praktikpladser, finder de unge ud af, at de kan få et rigt arbejdsliv i lokalområdet,«siger Lis Tribler. Fraflyttere skal hives hjem Bedre muligheder for studiejob i lokale virksomheder er en af de rigtige veje at gå, vurderer Høgni Kalsø Hansen, lektor på Københavns Universitet. Han henviser til en undersøgelse fra Syddansk Universitet, der viste, at blandt andet et studiejob undervejs var med til at fastholde folk i Sønderjylland.»Det løser selvfølgelig ikke problemet i forhold til alle dem, der drager mod storbyerne for at læse. Den udfordring er enormt svær at gøre noget ved, hvilket illustreres af, at eksempelvis Aalborg Universitet er begyndt at lægge mange masteruddannelser i København, blandt andet fordi deres studerende ikke bliver i Nordjylland,«siger Høgni Kalsø Hansen. Næste skridt for provinsbyerne må derfor være at forsøge at lokke de folk tilbage, som er flyttet for at få en uddannelse, men det er også en svær opgave. Efter fem-seks års uddannelse vil folk gerne have gevinsten for sliddet, og jobmulighederne i fraflytningsområderne er sjældent særlig gode, forklarer Høgni Kalsø Hansen:»Samtidig har højtuddannede en tendens til at danne par med en højtuddannet. Så det er ikke bare ét, men to job, man skal ud at finde. Og rykker man ud til de her områder, så er der måske kun få arbejdspladser, der gør brug af højtuddannede, og man ender med være lidt fanget i forhold til at få nye udfordringer og gennem jobskifter at rykke op ad karrierestigen, som mange højtuddannede gerne vil.«artiklen er offentliggjort første gang 12. november 2013 En mulighed kunne derfor være at flytte offentlige arbejdspladser ud i landet, så man derved kunne trække højtuddannet arbejdskraft til områderne på den måde. Et opgør med centraliseringen af statslige arbejdspladser er også et af Slagelseborgmester Lis Triblers varmeste ønsker til, hvordan man fra statens side kunne hjælpe på fraflytningen.»samtidig skal der laves bedre bredbåndsforbindelser, hvis vi skal have folk til at flytte på landet. Så der bliver mulighed for at have hjemmearbejdsplads, og virksomhederne får bedre muligheder for at skabe udvikling og innovation,«siger Lis Tribler. Momentum offentliggjorde for fire uger siden en undersøgelse, der viste, at der er et potentiale for at få flere til at flytte på landet. 14 procent sagde, at de allerhelst ville bo ude på landet, mens kun 5 procent gør det i dag. Lis Tribler mener da også, det kan lade sig gøre at få flere til at rykke mod Slagelse:»Vi lavede før kommunesammenlægningen nogle busreklamer i København, hvor det var rigtig dyrt at bo, og det fik faktisk folk til at flytte fra København og ud på Sjælland. Så selvfølgelig kan man gøre det. Men det kræver en indsats og nogle bedre rammevilkår i form af bedre bredbånd, infrastruktur og et jobmarked, hvor begge parter i et forhold kan få job,«siger Lis Tribler. Om undersøgelsen YouGov har for Momentum foretaget en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt danskere, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år. Undersøgelsen er gennemført i perioden juli Undersøgelsen er en gentagelse af en tidligere undersøgelse, gennemført i perioden april Tallene for Region Nordjylland kan findes på MOMENTUM EKSTRA MARTS

18 Land og by Mange danskere drømmer om at flytte på landet Af Søren Kudahl, Hver syvende dansker ville helst bo på landet, hvis de kunne vælge frit uden hensyn til job og familie. Det er næsten tre gange så mange, end der rent faktisk bor på landet i dag. Til gengæld ville færre bo i storbyer, end der bor i storbyer i dag. I de seneste år har flyttebilerne primært haft retning mod de større byer, mens danskerne vinker farvel til livet på landet og i de mindre byer. Men paradoksalt nok vil mange danskere rent faktisk hellere flytte den anden vej, hvis de kunne vælge frit. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af de voksne danskere. Kun fem procent bor i dag i et område, som de selv betegner som ude på landet, men hele 14 procent næsten tre gange så mange siger, at de allerhelst vil bo ude på landet. Samtidig er storbyerne ikke så tillokkende. 37 procent siger, at de bor i en storby i dag, mens kun 32 procent helst vil bo i en storby. På den baggrund vurderer flere forskere, at der er et stort potentiale for at skaffe flere tilflyttere til de landdistrikter, som i de seneste år ofte er blevet omtalt med lidet flatterende udtryk som udkantsdanmark og i forbindelse med socialt og økonomisk forfald. Jens Fyhn Lykke Sørensen, adjunkt på Center for Landdistriktsforskning, var i 2005 med til at gennemføre en undersøgelse i Odense og på Ærø, hvor resultatet var stort set det samme som i den nye, landsdækkende Momentum-undersøgelse.»Tallene dokumenterer jo, at der er nogle, der bor i byen i dag, som hellere vil bo på landet. Vores undersøgelse viste, at det, der primært afholder dem fra at flytte, er, at de har fået job eller uddannelse i byen. Tallene skyldes formentlig også, at mange er opvokset på landet. De er så drevet ind til byen på grund af uddannelse og arbejde, hvoraf nogle har et ønske om at vende tilbage,«siger Jens Fyhn Lykke Sørensen. Ikke bare drømmeri Han mener, at der for mange ligger mere end utopisk drømmeri bag ønsket om at rykke på landet.»vores undersøgelse viste den sammenhæng, at de, der var mest tilfredse med at bo det sted, de boede, oftere havde ejerbolig. Man kan altså forestille sig, at dem, der gerne vil flytte på landet, bor i lejebolig, fordi de er lidt i en venteposition. Så kan de bo i lejebolig, mens de ser, om det kan lade sig gøre at flytte på landet,«siger Jens Fyhn Lykke Sørensen. Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl ejer konsulentvirksomheden Futuria, og samtidig er hun medlem af hele to tænketanke om fremtidens byudvikling nedsat af henholdsvis den norske og den danske regering. Hun forudser en modtendens til disse års ryk mod de store byer, hvor folk vil gøre alvor af den drøm om at flytte på landet, som Momentum-undersøgelsen er et udtryk for.»jeg tror på, at det i fremtiden faktisk vil blive en trend at søge ud på landet igen. Arbejdsbegrebet vil ændre sig markant, og det kan få store konsekvenser for vores bosætningsmønstre. Man vil ikke længere være fysisk knyttet til en arbejdsplads, som man er i dag. Man kan vælge at bo på landet, og så kan man være virtuelt til stede på arbejdspladsen og måske blot komme ind på en fysisk arbejdsplads en gang om ugen,«siger Anne-Marie Dahl. Hun forudser, at en række landdistrikter kan blive attraktive for tilflyttere i de kommende år: 18 - MOMENTUM EKSTRA MARTS 2014 Artiklen er offentliggjort første gang 15. oktober 2013

19 »Landet kan få en renæssance. De steder, der formår at have en flot natur kombineret med en autenticitet kan blive meget tillokkende. Men de enkelte landdistrikter skal finde ind til, hvad der netop gør dem attraktive. Det nytter ikke at opfinde noget, som man ikke har.«anne-marie Dahl tror dog ikke, at fraflytningen vil ske fra de store byer.»jeg tror i høj grad, det vil blive et valg mellem enten storbyen fyldt med ramasjang, kultur, fest og ballade eller stille og rolige omgivelser på landet. En gennemsnitsby i provinsen kan derimod godt få problemer,«siger Anne-Marie Dahl. Både Anne-Marie Dahl og adjunkt Jens Fyhn Lykke Sørensen fra Center for Landdistriktsforskning slår fast, at dårlig bredbåndsdækning kan være en afgørende barriere for at gøre alvor af drømmen om at flytte på landet.»udbygning af bredbåndsnettet er meget vigtig, hvis man vil gøre det nemmere at flytte på landet. Så behøver den fysiske afstand mellem bopælen og arbejdspladsen ikke betyde så meget. Hvis det lykkes at nedbringe transporttiden med tog mellem landsdelene, kan det også betyde noget,«siger Jens Fyhn Lykke Sørensen. få et job på Lolland-Falster, og kan jeg også få et job næste gang? Og vil der være job til min kone, mand eller kæreste?,«siger Marianne Sørensen. Hun byder meget gerne interesserede indenfor på ambassaden for at høre nærmere om mulighederne på Lolland- Falster. Men derudover gennemfører ambassaden en række events i København, hvor de eksempelvis lokker med kulinariske smagsprøver fra Lolland-Falster for derved at komme i dialog med interesserede. Eksempelvis deltog ambassaden aktivt i sidste uges kulturnat i København. Og ikke mindst arrangerer ambassaden fire gange om året såkaldte eksilaftener for folk, der oprindeligt kommer fra Lolland-Falster. Marianne Sørensen kalder det en moderne hjemstavnsfest, hvor ambassaden kan komme i dialog med den gruppe som typisk i første omgang er taget til København for at studere om mulighederne og udfordringerne ved at flytte tilbage til hjemstavnen. 4 Ambassade skal lokke tilflyttere Marianne Sørensen er chef for noget så usædvanligt som en dansk ambassade midt i København. Embassy of Lolland- Falster står der på bygningen, som er Lolland-Falsters utraditionelle forsøg på at skabe opmærksomhed om regionen og lokke nye turister, borgere og virksomheder til øerne. Og baggrunden er alvorlig nok. Alene i 2012 var der 927 flere, som flyttede fra Lolland-Falster til andre områder i Danmark, end der flyttede til området. Derfor glæder ambassadechef Marianne Sørensen sig også over resultatet af Momentums undersøgelse.»jeg oplever også, at folk er meget positive, når de besøger Lolland-Falster. Hold da op, hvor er der skønt, siger de. Men derfor kan der alligevel være langt til at flytte. Rigtig mange er bekymrede for jobmulighederne. De spørger: Kan jeg Artiklen er offentliggjort første gang 15. oktober 2013 Danskerne vil fra storby til land (%) En storby En mellemstor by En mindre by En landsby Ude på landet Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst til det område, du bor i? Hvor kunne du bedst tænke dig at bo, hvis du kunne vælge frit? Det vil sige, hvis job, familie med videre ikke spillede en rolle Kilde: YouGov for Momentum MOMENTUM EKSTRA MARTS

20 Om undersøgelsen YouGov har for Momentum foretaget en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt danskere, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år. Undersøgelsen er gennemført i perioden juli Forskellene er statistisk signifikante, hvad angår storbyer, mindre byer og ude på landet.»det er en supervigtig målgruppe for os, fordi de jo allerede har en tilknytning til området. Og det er et meget vindende argument, at de kan komme tæt på bedsteforældrene, når de skal til at have børn,«siger Marianne Sørensen. Som forskerne betoner hun dog også vigtigheden af, at bredbåndsdækningen bliver markant bedre i de kommende år:»det er afgørende, at vi får en bedre mobildækning og netforbindelse. Man kan jo ikke sige til folk, at de kan arbejde hjemmefra et par gange om ugen, hvis de så ikke kan komme på nettet eller skal ud i haven og stå på en bestemt måde under pæretræet for at kunne tale i mobiltelefon. Det holder simpelthen ikke.«tilflyttere skal tages bedre imod Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har tidligere undersøgt folks forhold til at flytte på landet, og hvordan det så rent faktisk opleves af dem, der reelt flytter. Direktør Thorkild Ærø fortæller, at mange helt i tråd med Momentum-undersøgelsens resultater er fristet af drømmen om det afstressende liv ude på landet, der i deres opfattelse står som kontrasten til den stressende storby. : Det er ikke København, og de skal ville tage aktivt del i et andet fællesskab, hvis de flytter til Lolland- Falster Marianne Sørensen, chef for Lolland-Falsters ambassade i København Han er dog lidt overrasket over, at byernes stigende tiltrækningskraft og den megen omtale af problemer og forfald på landet i de seneste år ikke smitter mere af på folks holdninger. Men alligevel kan forfaldne huse og skæmmende omgivelser i landdistrikter sagtens være det, der afholder nogle fra at flytte på landet, når det kommer til stykket.»forfaldet i nogle yderområder skræmmer nogle potentielle tilflyttere væk, og der skal rives nogle flere gamle huse ned. Og det bør planlægges bedre, end det nogle steder bliver i dag. Kommunerne bør overveje, hvilke områder der rummer størst kvalitet og lave en prioriteret indsats for at få kvaliteten frem,«siger Thorkild Ærø. Han gør opmærksom på, at tilflytterne skal føle sig sikre på deres investering, hvis de tager den store beslutning at flytte på landet. Det gælder både, hvad angår at området ikke er i forfald, og hvad de kan forvente af kommunale tilbud, ikke mindst på daginstitutions- og skoleområdet fremover. Thorkild Ærø opdeler tilflytterne i tre grupper. Den nemmeste gruppe at integrere er dem, som kun har været væk for at uddanne sig, og som hele tiden har villet tilbage, hvis de kunne finde et job.»en anden gruppe har beholdt deres job og netværk i byen og er nærmest flyttet på landet for at bruge det som en form for fritidshus, uden at de nødvendigvis forventer at få så mange sociale relationer. Men den sidste gruppe har revet deres tilværelse op med rode for at flytte på landet, og den gruppe skal man nogle gange tage lidt bedre imod, end man gør i dag,«siger Thorkild Ærø. Lolland-Falsters ambassadechef Marianne Sørensen møder også tit en bekymring for, om der sker nok på Lolland- Falster kulturelt og socialt i forhold til i København.»Jeg prøver så at fortælle dem, at der sker meget, men selvfølgelig sker der ikke lige så meget som i hovedstaden. Det er ikke København, og de skal ville tage aktivt del i et andet fællesskab, hvis de flytter til Lolland-Falster,«siger Marianne Sørensen MOMENTUM EKSTRA MARTS 2014 Artiklen er offentliggjort første gang 15. oktober 2013