Erhvervsakademi Sydvest Att.: Rektor Henrik Larsen. Sendt pr.

Transkript

1 Erhvervsakademi Sydvest Att.: Rektor Henrik Larsen Sendt pr. Betinget positiv akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet Akkrediteringsrådet har 9. april 2014 truffet afgørelse om akkreditering af det eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet i Esbjerg. Rådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter beslutning fra Uddannelsesministeren. 1 Udbudsstedet er akkrediteret betinget positivt 2. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Det er Akkrediteringsrådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet samlet set ikke er opfyldt, men at de vil kunne opfyldes inden for en periode på 1 år, som er den betinget positive akkrediterings varighed. Kriterium 2 (Aftager- og dimittendkontakt) Rådet lægger vægt på, at kontakten til dimittenderne er usystematisk og uformel, og at dette betyder, at udbudsstedet potentielt går glip af viden til at sikre uddannelsens relevans. Akkrediteringsrådet 11. april 2014 Bredgade København K Tel Fax Mail akkr@akkr.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel Mail mahy@akkr.dk Ref.-nr. 14/ Kriterium 4 (Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession) Rådet lægger vægt på, at i forhold til at holde videngrundlaget opdateret med ny viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde, tilgår der ikke i tilstrækkelig grad viden til udbudsstedet gennem sådanne aktiviteter. Kriterium 14(systematisk og løbende kvalitetsarbejde) Rådet lægger videre vægt på, at udbudsstedet ikke gennemfører systematisk undervisningsevaluering, selvom der er fastsat procedurer herfor. Udbudsstedet gennemfører studentertilfredshedsundersøgelser, men det er kritisabelt, at undersøgelsernes resultater ikke bruges til at forbedre kvaliteten af uddannelsen. Ansøger gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold beregnet fra meddelelse af denne afgørelse. Inden udløbet af denne frist skal ansøger indsende 1 jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 2 jf. 13, stk. 2, 2. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademi-uddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer Side 1/2

2 tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. 3 I kan kun få en godkendelse, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt 4. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 5 Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog, indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser. 6 Det betyder, at I kan klage til styrelsen, hvis I mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af professions- og erhvervsakademiuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er fastsat til senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt Erhvervsakademi Sydvest. En eventuel klage skal indsendes til: Danmarks Akkrediteringsinstitution Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade København K Eller på uds@uds.dk Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet 3 Jf. 15 i bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. 4 Jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med senere ændringer. 5 Jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 6 Jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2 Side 2/2

3 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg Eksisterende udbud, 2014

4 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/ DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

5 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg 2014 Danmark Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

6 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 7 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 11 4 Vurdering af de enkelte kriterier 14

7 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi SydVests udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i Esbjerg. AI indstiller udbudsstedet til: Betinget positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionerne har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set ikke er opfyldt, men vil kunne opfyldes inden for en periode på 12 måneder, som er den betinget positive akkrediterings varighed. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens videngrundlag inden for centrale tendenser og relevante forskningsområder er opdateret og dækkende for uddannelsens beskæftigelses- og fagområder, og at udbudsstedet gennemfører aktiviteter i et sådant omfang, at der løbende tilgår viden, der kvalificerer det faglige miljø og undervisningen på udbudsstedet. Desuden har udbudsstedet systematisk kontakt og dialog med et dækkende felt af aftagere via uddannelsesudvalg og praktikevalueringer. Udbudsstedets indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen på udbudsstedet er på det rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. Praktikkens tilrettelæggelse og gennemførelse er hensigtsmæssig og understøtter de studerendes opnåelse af læringsmålene, og praktikken er integreret i den teoretiske undervisning, så de studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Ekspertpanelet vurderer også, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at deres opnåelse af mål for læringsudbytte er tilfredsstillende. Ekspertpanelet har dog identificeret flere centrale problemer med uddannelsen på udbudsstedet. Det gælder kontakten til dimittender, opdateringen af videngrundlaget med ny viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og kvalitetssikringen af uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at kontakten til dimittenderne er usystematisk og uformel og dermed ikke giver udbudsstedet en viden, der kan bruges til at sikre uddannelsens relevans. Når det gælder uddannelsens arbejde med at holde videngrundlaget opdateret med ny viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde, vurderer ekspertpanelet, at der ikke i tilstrækkelig grad tilgår viden til udbudsstedet gennem sådanne aktiviteter. Udbudsstedet har igangsat enkelte aktiviteter inden for forsøgs- og udviklingsarbejde, som ekspertpanelet vurderer er relevante, fx udarbejdelse af et kursusprogram i samarbejde med Maersk for teknikere ansat i et oliefelt. 4

8 Angående udbudsstedets kvalitetssikring af uddannelsen vurderer ekspertpanelet, at kvalitetsarbejdet ikke er tilstrækkeligt systematisk, og at resultaterne ikke i tilstrækkeligt omfang anvendes til kvalitetsforbedringer, hvorved der opstår en alvorlig brist i kvalitetssikringen. Ekspertpanelet finder, at flere af udbudsstedets problemer er betydelige, fordi de vedrører centrale forhold på uddannelsen som videngrundlaget og udbudsstedets arbejde med at følge op på problemer og uhensigtsmæssigheder i uddannelsen. Ekspertpanelet finder dog samtidig, at det vil være muligt for udbudsstedet at iværksætte de nødvendige indsatser for at forbedre de identificerede problemområder inden for 12 måneder, som er en betinget positiv akkrediterings varighed. Dette gælder i forhold til både kontakten til dimittender, videngrundlaget i forhold til forsøgs- og udviklingsarbejde, kvalitetssikringen af uddannelsen samt frafaldets omfang. Her vægter det positivt, at udbudsstedet på akkrediteringstidspunktet har igangsat et arbejde med at implementere et nyt kvalitetssikringssystem, der indebærer en systematisk og formel kontakt til dimittender, og et mere systematisk kvalitetshjul, der skal sikre, at resultaterne af kvalitetsarbejdet bliver anvendt til at forbedre uddannelsens kvalitet. Derfor indstilles udbudsstedet til betinget positiv akkreditering. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriterierne om: Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2), fordi udbudsstedet ikke har dokumenteret en systematisk og formel kontakt med dimittender Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4), fordi der ikke tilgår tilstrækkelig viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde til udbudsstedet Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14), fordi kvalitetsarbejdet ikke er tilstrækkeligt systematisk, og fordi resultaterne ikke bliver anvendt til at udvikle uddannelsen på udbudsstedet. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

9 Juridiske opmærksomhedspunkter Eksamensbekendtgørelsens 5, stk. 2, (bekendtgørelse nr. 714 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser af ) hjemler ikke studieordningens krav om, at det er en betingelse for, at den studerende kan få adgang til prøver på et semester, at alle obligatoriske opgaver og bundne forudsætninger skal være godkendte, jf. studieordningens kapitel 7. Efter bekendtgørelsens bestemmelse kan der alene stilles krav om deltagelse i undervisning og opgaveaflevering, men ikke om, at opgaverne også skal være godkendte. 6

10 2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi SydVests eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i Esbjerg. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af laborantuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 7

11 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) BEK nr. 976 af Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Morten Pedersen, dr.pharm., ph.d. Selvstændig inden for kemisk forskning og udvikling. Tidligere afdelingschef i Formulation Innovation, Cheminova. Vejleder for ph.d.-, scholarog specialestuderende. Censor ved civil- og diplomingeniøruddannelserne i kemi. Fungerer som referee på flere internationale tidskrifter. Har udtaget en række patenter og forfattet en række publikationer i diverse videnskabelige tidsskrifter. Jens Klingenberg Rasmussen, laboratorietekniker med speciale i biologi. Faglig sekretær i Dansk Laborant-Forening. Tidligere overlærer og praktikvejleder ved Erhvervsakademi Sjælland, tidligere servicechef ved VWR Bie & Berntsen og tidligere afdelingsleder i Nycomed. Kathrine Esager Ørskov, laborant, studerende ved molekylærbiologi, Aarhus Universitet. Tidligere ansat på Brabrand Mejeri. Ole Stahl, industrilaborant, kemotekniker. Employer branding specialist i Haldor Topsøe. Tidligere kemotekniker i R&D-divisionen, Haldor Topsøe. Tidligere medlem af uddannelsesudvalget for procesteknologuddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og af advisoryboardet på Akademiet for Talentfulde Unge. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Louise Berg Ebbesen fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: 8

12 Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har indsendt et høringssvar. Høringssvaret er indgået i det samlede vurderingsgrundlag. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Ændringer på baggrund af høringen Institutionens høringssvar til kriterium 14 har medført formuleringsmæssige ændringer i rapporten. Panelet fastholder dog, at kriteriet er delvist opfyldt, da institutionens oplysninger ikke ændrer på panelets opfattelse af, at kvalitetsarbejdet ikke er tilstrækkeligt systematisk, og at resultaterne ikke i tilstrækkeligt omfang bliver anvendt til at forbedre uddannelsen på udbudsstedet. Begrundelserne for at fastholde vurderingen af kriterium 14 er følgende: Før høringen vurderede ekspertpanelet, at det koncept for undervisningsevaluering, som benyttes på udbudsstedet ikke dækkede alle de forhold, som er centrale for udbuddets kvalitet. Institutionen har i høringssvaret redegjort for, at konceptet for undervisningsevaluering indeholder spørgsmål om undervisningens indhold og tilrettelæggelse. På den baggrund vurderer ekspertpanelet nu, at kvalitetsarbejdet dækker de forhold, som er centrale for udbuddets kvalitet. Før høringen vurderede ekspertpanelet, at kvalitetssikringen af udbuddet ikke var tilstrækkeligt systematisk. Institutionen har i høringssvaret beskrevet, at alle undervisere ifølge undervisningsevalueringskonceptet skal evalueres efter en plan, der skal sikre at alle undervisere og alle fag evalueres mindst en gang i løbet af de tre første semestre på uddannelsen. Ekspertpanelet anerkender, at der findes relevante procedurer, men finder fortsat, at udmøntningen og implementeringen af denne evalueringsplan i praksis er mangelfuld. Panelet vurderer derfor stadig, at kvalitetsarbejdet ikke er tilstrækkeligt systematisk. Før høringen bemærkede ekspertpanelet, at der ikke var blevet afholdt MUS-samtaler i 2012 og Institutionen har i høringssvaret anført at kritikken ikke bør indgå i ekspertpanelets vurdering af kriteriet, da MUS-samtalerne er blevet afholdt vinteren 2014, og dermed er blevet afholdt på akkrediteringstidspunktet. Kritikken er derfor udeladt i kriterium 14. Ekspertpanelet vurderede før høringen, at det var en mindre svaghed, at arbejdspladsvurdering ikke indgik som en del af institutionens kvalitetskoncept. Institutionen har i høringssvaret anført, at arbejdspladsvurdering indgår som en del af kvalitetskonceptet og bliver foretaget hvert 3. år. Kritikken er derfor fjernet. Før høringssvaret vurderede ekspertpanelet, at resultaterne af kvalitetsarbejdet ikke i et tilstrækkeligt omfang anvendes til kvalitetsforbedringer. Ekspertpanelet vurderede i den sammenhæng, at resultaterne kun blev anvendt i det omfang underviserne selv havde beføjelser og ressourcer til at foretage ændringerne, men ikke blev anvendt til kvalitetsforbedringer, der krævede ledelsens involvering. Institutionen har i høringssvaret anført, at resultaterne af kvalitetsarbejdet anvendes til kvalitetsforbedringer i et tilstrækkeligt omfang. Dette kan ifølge institutionen ses af en score på 80 % i den seneste Ennova tilfredshedsundersøgelse fra 2013, hvor de studerende på 1. semester og 3. semester angiver, at der lyttes til deres evalueringer af undervisningen. Ekspertpanelet anerkender, at underviserne reagerer på undervisningsevalueringerne i det omfang, det er muligt for dem, hvilket også er beskrevet i kriteriet. Der er derfor ikke ændret noget på denne baggrund. 9

13 Endelig har institutionen redegjort for, at ledelsens manglende opfølgning på kvalitetsarbejdet skal ses i lyset af seneste Ennova tilfredshedsundersøgelse fra 2013, hvor laborantuddannelsens studerende er tilfredse med deres faciliteter sammenlignet med institutionens øvrige studerende. Ekspertpanelet har i forbindelse med kriterium 11 anerkendt, at der for nyligt er blevet indkøbt nyt udstyr til laborantuddannelsen. I forbindelse med kriterium 14 bruges eksemplet imidlertid som et ud af flere eksempler på, at der løbende er rejst kritik fra studerende og undervisere, uden at der har været lydhørhed eller er blevet fulgt op af ledelsen. Tilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2013 ændrer ikke på, at der har været denne løbende kritik fra studerende og undervisere, hvorfor panelet fastholder sin kritik. Institutionens høringssvar til kriterium 15 har medført indholdsmæssige ændringer og har betydet, at vurderingen af kriteriet er ændret fra delvist opfyldt til opfyldt. Det er sket, fordi ansøger har indsendt yderligere dokumentation i høringssvaret om systematisk indsamling af viden om årsager til frafald, hvorfor kritikken i kriterium 15 omkring manglende kendskab til årsagerne til frafald fjernes. Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 10

14 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Laborantuddannelsen i Esbjerg Erhvervsakademi SydVest Sp. Kirkevej Esbjerg Studiets struktur Laborantuddannelsen følger en landsdækkende studieordning, der er udarbejdet af alle udbydere i samarbejde. Studiet er opdelt i tre kerneområder (laboratorieteknik og -forståelse, bioteknologi og kemiteknologi). Herudover er der nogle valgfrie uddannelseselementer. Nedenfor ses en skematisk oversigt over studiet: Kerneområder obligatoriske Valgfrit uddannelseselement Laboratorieteknik og -forståelse 1. og 2. semester ECTS-point 3. semester ECTS-point Bioteknologi Kemiteknologi og 5. semester ECTS-point Praktik 50 Afsluttende eksamensprojekt Undervisningen foregår på faste hold, hvor al undervisning er praksisnær, idet alle gennemgåede emner relateres til praktiske problemstillinger. Der undervises i korte perioder med forelæsning, hvorefter undervisningen går over i dialog mellem underviser og studerende. Der er afsat lektioner, hvor de studerende skal løse bundne opgaver, som relaterer til det teoretiske emne. Disse lektioner kan være med eller uden underviser tilknyttet. Det praktiske laboratoriearbejde gennemføres i kemi-/biologilaboratorium, apparatrum eller sterilrum. Alle laboratorieøvelser tilpasses teorien, således at der skabes helhed i uddannelsesforløbet. Gennem uddannelsesforløbet bliver der anvendt mere og mere tid med de praktiske laboratorieøvelser, således at der på 3. semester gennemføres undervisning i laboratoriet i ca. 2/3 af lektionerne. 11

15 De centrale fagområder De centrale fagområder udgøres af: De tre kerneområder (obligatoriske uddannelseselementer) De valgfrie uddannelseselementer Praktik De tilhørende ETCS-point, samt på hvilket semester fagområdet læses, er angivet nedenfor semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Kemi og biokemi, 10 ECTS-point Laboratorieteknik og beregninger, 10 ECTS-point Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø, 10 ECTS-point Mikrobiologi, 5 ECTS-point Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, 10 ECTS-point Spektrofotometriske og potentiometriske metoder, 5 ECTS-point Kromatografiske metoder, 10 ECTS-point 3. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS-point Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS-point Valgfrie uddannelseselementer: 10 ECTS-point semester: Praktik: 50 ECTS-point Afsluttende eksamensprojekt: 10 ECTS-point Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 20 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Der er ikke optaget udenlandske studerende. Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 3 fastansatte undervisere, en deltidsansat tekniker og to timelærere Antal årsværk: 2,75 12

16 De centrale praktiksteder De studerende får praktikpladser på mange forskellige typer virksomheder, både offentlige og private. Flere får også praktikpladser på forskningslaboratorier og universiteter. Eksempler på praktiksteder de seneste år: I Danmark: Eurofins, Vejen; Aalborg Universitet, Esbjerg, Esbjerg; DONG Energy, Esbjerg; TripTrap Woodcare, Vejen; Dupont, Grindsted; NNC Road, Vejen; LEO Pharma, Esbjerg; LEO Pharma, Ballerup; Syddansk Universitet, Odense; Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Frederiksberg. I udlandet: Nelson Mandela University, Sydafrika; McGill University, Canada; Chronos Therapeutic Faculty, Oxford University; OXION Proteomics Faculty, Oxford University. Særlige forhold Uddannelsen har adresse på institutionens hovedadresse på Sp. Kirkevej 103, 6700 Esbjerg, men undervisningen foregår i lejede laboratorier og teorilokaler på Niels Bohrs Vej 8, 6700 Esbjerg. 13

17 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 4 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 32 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 14

18 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer det positivt, at udbudsstedet i kraft af dialog med praktikstederne og gennem uddannelsesudvalget har løbende kontakt til et bredt felt af aftagere, hvorfra udbudsstedet henter relevant viden, som anvendes til at sikre udbudsstedets relevans. Men da udbudsstedets kontakt med dimittender ikke er tilstrækkelig til at sikre viden om udbudsstedets relevans fra denne gruppe, er kriteriet samlet set kun delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har en systematisk kontakt med et bredt felt af aftagere, og at kontaktfladen er dækkende for udbudsstedets aftagerfelt, som omfatter offentlige institutioner og private virksomheder med laboratorier inden for forskning, kvalitetskontrol, validering og produktion. Institutionen har redegjort for, at kontakten med aftagere sker på fire årlige møder i uddannelsesudvalget for laborantuddannelsen, hvor der sidder fem aftagerrepræsentanter fra bl.a. DuPont, Eurofins Steins Laboratorium og Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg. Fra udbudsstedet deltager to studenterrepræsentanter, en personalerepræsentant samt uddannelseslederen fra laborantuddannelsen. Derudover har institutionen redegjort for, at ledelsen får viden om uddannelsens relevans gennem de årlige praktikevalueringer, som læses af uddannelseslederen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet indhenter viden fra relevante aftagere, som kan bruges til at sikre udbudsstedets relevans. Gennem uddannelsesudvalget og praktikevalueringerne indhenter udbudsstedet viden om temaer, som er centrale for at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Det gælder fx centrale tendenser i erhvervet og på uddannelsen, kobling mellem teoretisk og praktisk undervisning og vurdering af de studerendes kompetencer. Fx blev indførelsen af en intern prøve på 3. semester diskuteret og vedtaget på et møde i uddannelsesudvalget i foråret Ekspertpanelet vurderer desuden, at institutionen redegør tilstrækkeligt for, hvordan udbudsstedet anvender denne viden til at sikre udbudsstedets relevans, fx gennem systematisk videndeling og opfølgning. Det sker ved, at uddannelseschefen og uddannelseslederen løbende drøfter resultaterne af praktikevalueringerne og diskuterer, om der er behov for opfølgning, hvilket fremgik af interview med ledelsen under besøget. Ekspertpanelet vurderer ikke, at udbudsstedet har kontakt med et felt af dimittender, som er dækkende for udbuddet. Ekspertpanelet vurderer, at det er en svaghed, at der ikke løbende og systematisk indhentes viden fra dimittender. Dimittendkontakten består alene af en usystema- 15

19 tisk, uformel kontakt gennem forskellige grupper på Facebook, hvorfor ekspertpanelet vurderer kontakten som utilstrækkelig og kriteriet kun som delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 14, interview med ledelsen under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: D2 Evaluering af praktikperioden Studerende D1 Evaluering af praktikperioden Virksomhed D2 Evaluering af praktikperioden Studerende D1 Evaluering af praktikperioden Virksomhed 16

20 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at ny viden om centrale tendenser fra det relevante beskæftigelsesområde løbende tilgår udbudsstedet, bl.a. gennem undervisernes besøg på praktikstederne og gennem uddannelsesudvalget. Ekspertpanelet vurderer, at der tilgår udbudsstedets undervisere ny viden om centrale tendenser, der er dækkende for beskæftigelsesområdet. Det sker ved, at underviserne er faglige vejledere for de studerende i praktikken og derved deltager i besøg på praktikstedet. Underviserne fungerer også som faglige vejledere i forbindelse med de studerendes afsluttende eksamensprojekter, hvor underviserne tilegner sig ny viden inden for de specifikke emner. Det sker også ved, at underviserne tager med de studerende på en årlig studietur, hvor de får viden om nye tendenser i de besøgte virksomheder. Senest gik denne studietur til Krakow, hvor studerende og undervisere besøgte Oil and Gas Institute, GEOKRAK og Cracow University of Technology. Der tilgår også udbudsstedets undervisere ny viden om centrale tendenser fra beskæftigelsesområdet via uddannelsesudvalget, og ved at en af de to timelærere er ansat som miljømedarbejder i Esbjerg Kommune. Der tilgår også ny viden, ved at en af undervisernes har en ph.d.- uddannelse i cellebiologi fra 2013 gennemført ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Da forskningslaboratorier også er en del af beskæftigelsesområdet, tilgår den nyeste viden om centrale tendenser til udbudsstedet gennem denne underviser. Ekspertpanelet vurderer, at der tilgår udbudsstedet ny viden om centrale tendenser fra beskæftigelsesområdet gennem de nævnte aktiviteter, men vurderer, at det er en mindre svaghed, at der ikke er flere aktiviteter. Af interviewet med underviserne under besøget fremgik det også, at underviserne oplever, at der hverken er tilstrækkelig tid eller tilstrækkelige ressourcer til at tilegne sig ny viden, fx gennem deltagelse i konferencer, seminarer eller netværk. Da de eksisterende aktiviteter, dvs. praktikbesøg, uddannelsesudvalget og timelæreren, primært er af blivende karakter, vurderer ekspertpanelet dog, at det er tilstrækkeligt til, at kriteriet samlet set er opfyldt. 17

21 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, 3 og 5, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning

22 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere gennem enkelte aktiviteter tilegner sig relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for det beskæftigelsesområde, som uddannelsen på udbudsstedet retter sig mod. Ekspertpanelet vurderer dog, at hyppigheden og karakteren af aktiviteterne ikke er tilstrækkelig til, at der løbende tilgår udbudsstedets undervisere relevant viden, og at aktiviteterne ikke er dækkende for beskæftigelsesområdet, hvorfor kriteriet samlet set kun er delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere gennem enkelte aktiviteter tilegner sig relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for beskæftigelsesområdet, som uddannelsen på udbudsstedet retter sig mod. Det drejer sig om, at udbudsstedet har indgået en aftale med Maersk om efteruddannelse af teknikere fra Harald-feltet, fremgik det under besøget af interview med ledelsen. Denne efteruddannelse indebærer to forløb på hver tre kursusdage i hhv. efteråret 2013 og vinteren Der vil blive indhentet en ekstern underviser til at forestå undervisningen, men ekspertpanelet vurderer, at arbejdet med at udvikle kursusprogrammet har tilført viden til udbudsstedets undervisere. Udbudsstedets undervisere tilegner sig også ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde ved at vejlede de studerende i forbindelse med deres afsluttende eksamensprojekter, som tager udgangspunkt i en problemstilling fra deres praktiksted. Der tilgår også ny viden gennem den ph.d.-uddannede underviser, der er opdateret med hensyn til ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde i kraft af sin ph.d.-grad fra Institutionen har desuden redegjort for, at der som fast aktivitet på 1. semester indhentes en foredragsholder fra Metrohm, som fortæller om de nyeste metoder og apparaturer på phmeter-området. Af interview med de studerende under besøget fremgik det dog, at dette er det eneste foredrag, og at der ikke benyttes gæsteforelæsere i øvrigt, hvilket underviserne også gav udtryk for under besøget. Udbudsstedet deltager ikke i projekter eller andre aktiviteter, og underviserne gav under interviewet under besøget udtryk for, at de oplever, at deres deltagelse i sådanne aktiviteter ikke bliver prioriteret pga. tidsmæssige og økonomiske begrænsninger, 19

23 hvilket ekspertpanelet vurderer er en svaghed. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og interview med ledelsen, underviserne og de studerende under institutionsbesøget. 20

24 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at nogle af udbudsstedets undervisere gennem forskellige aktiviteter i lige netop tilstrækkelig grad tilegner sig ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Institutionen har redegjort for, at en deltidsansat tekniker på udbudsstedet deltager i et forskningsprojekt i samarbejde med Aalborg Universitet og Cheminova om nye metoder til nedbrydning af pesticider. Teknikeren forestår den daglige laboratorieundervisning og vejledning i laboratorieøvelser og har på den måde tæt kontakt til udbudsstedets studerende. Denne tekniker fungerer også som bivejleder for ingeniørstuderende på Aalborg Universitet i forbindelse med deres afsluttende eksamensprojekter, og i den forbindelse tilegner teknikeren sig forskningsviden for at kunne vejlede disse studerende. Under besøget fremgik det også af interview med ledelsen, at der tilgår udbudsstedet ny forskningsviden fra studerende, der er i praktik hos ph.d.-studerende på Aalborg Universitet. Den underviser, der har en ph.d.-grad, bidrager også til, at der tilgår forskningsviden til udbudsstedet, ved aktivt at inddrage ny forskningsviden i sin undervisning. Ekspertpanelet vurderer, at det er en mindre svaghed, at underviserne ikke har adgang til tidsskrifter og forskningsartikler online, hvilket fremgik af interviewet med underviserne under besøget. Af dette interview fremgik det også, at både studerende og undervisere har mulighed for at benytte Aalborg Universitets fysiske bibliotek lige ved siden af udbudsadressen, hvorfor ekspertpanelet vurderer, at undervisernes muligheder for at tilegne sig ny forskningsviden er tilstrækkelige. Ekspertpanelet bemærker, at en af underviserne har i sin normering, at 25 % af denne undervisers tid fremover skal anvendes til deltagelse i forskningsprojekter. Dette kan dog ikke vægtes i vurderingen, der tager udgangspunkt i den nuværende praksis. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og 8, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 9: Forsiden til udgivet artikel 21

25 Bilag 10: Program for studietur til Krakow 2012 Bilag 11: Confirmation Letter

26 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for laborantuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelsens elementer består af ni obligatoriske uddannelseselementer, der hver især udgør 5 eller 10 ECTSpoint, valgfrie uddannelseselementer på 10 ECTS-point, praktik på 50 ECTS-point og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS-point. Læringsmålene for uddannelsens elementer er beskrevet i den nationale studieordning for laborantuddannelsen. Studieordningen er opdelt i en fælles del, der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del, der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for alle elementer i uddannelsen på nær de valgfrie uddannelseselementer, som er beskrevet i den institutionsspecifikke del, og det afsluttende eksamensprojekt, som der ikke er beskrevet læringsmål for. Den fælles studieordning indeholder også læringsmål for uddannelsens tre kerneområder laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS-point), bioteknologi (30 ECTS-point) og kemiteknologi (30 ECTS-point), beskrevet i viden, færdigheder og kompetencer. Hvert kerneområde indeholder tre af de føromtalte obligatoriske uddannelseselementer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning

27 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for elementerne. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for følgende fag: kemi og biokemi, laboratorietekniske beregninger, spektrofotometriske og potentiometriske metoder og kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Udbudsstedet har redegjort for, at der i de fire ovennævnte fag anvendes fx holdundervisning, gruppearbejde og praktisk laboratoriearbejde. I faget laboratorieteknik og beregning anvendes undervisningsformer som holdundervisning, selvstudie og laboratorieøvelser. Her skal resultaterne af laboratorieøvelser dokumenteres ved hjælp af resultatskemaer og skriftlige rapporter, der alle skal godkendes af underviseren i det pågældende fag. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Udbudsstedet har redegjort for, at der er en indbygget progression i uddannelsesforløbet, så der gradvist bliver anvendt mere tid på de praktiske laboratorieøvelser. På den måde oparbejder de studerende fra starten teoretiske kompetencer, der gradvist suppleres af flere og flere laboratorieøvelser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning

28 Bilag 12: Undervisningsplan Kemi 1. semester 2012 Bilag13: Trin 1 kemi 2012 (Omgangsplan for laboratorium øvelser) Bilag 14: Undervisningsplan for organisk kemi Bilag 15: Omgangsplan for Organisk kemi 2013 Bilag 16: Undervisningsplan Kemisk regning 2012 Bilag 17: Indledende mikrobiologi og sikkerhed Laborantuddannelsen 2012 Bilag 18: Arbejdsplan til indledende laboratorieteknik. Mikrobiologi Bilag 19: Revideret undervisningsplan Første runde Apparatteknik 2012 Bilag 20: Omgangsplan apparat øvelser Bilag 21: Undervisningsplan - Apparat øvelser 2. runde Bilag 22: Apparatteknik 2. øvelsesomgang 2012 Bilag 23: Forside til Øvelsesvejledning ( IR) Bilag 24: Undervisningsplan- kemiteknologi 25

29 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har tilfredsstillende teoretiske, faglige og erhvervsmæssige kompetencer. Undervisergruppen består af fem undervisere, herunder tre fastansatte undervisere samt to timelærere, fordelt på 2,75 årsværk. Derudover er der tilknyttet en deltidsansat tekniker og en laboratorieassistent, der forbereder øvelser og vejleder de studerende i laboratoriet. Af de faste undervisere har to en lang videregående uddannelse som hhv. cand.scient. i biologi og ph.d. i cellebiologi, og en er uddannet på professionsbachelorniveau som kemiingeniør. Timelærerne er begge uddannet kemiingeniør, og alle underviserne har således en uddannelse på et højere niveau end laborantuddannelsen. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes teoretiske og faglige baggrund samlet set dækker de fagområder, der indgår i laborantuddannelsen. Fx underviser en uddannet kemiingeniør i kemi og biokemi, mens en underviser, der er uddannet cand.scient. i biologi, underviser i mikrobiologi og bioteknologi. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes pædagogiske kompetencer samlet set er tilfredsstillende. To af underviserne har pædagogiske kompetencer i form af pædagogikum, mens en underviser har taget pædagogisk grundkursus. En underviser har opnået pædagogiske kompetencer gennem 15 års undervisningserfaring, mens en nyuddannet underviser endnu ikke har dokumenterede pædagogiske kompetencer. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har kendskab til erhvervet fra virksomhedspraktik og tidligere beskæftigelse, som fx miljømedarbejder i Århus og Ribe Amter, bioanalytiker og kemiingeniør på en skadedyrscentral. Ekspertpanelet vurderer desuden, at allokeringen af underviserne i fagene på udbudsstedet er hensigtsmæssig. Fx underviser en miljømedarbejder i kvalitetssikring i Esbjerg Kommune. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen i tilstrækkelig grad er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhvervet og om relevant forskning. Underviserne deltager i de 26

30 aktiviteter, der er nævnt under kriterium 3 og 5, og videndeler om disse aktiviteter på teammøder. Ekspertpanelet finder det dog kritisabelt, at underviserne i meget ringe grad har adgang til egentlig kompetenceudvikling som fx efteruddannelse og kurser. Af interviewet med ledelsen under besøget fremgik det, at der ikke har været afsat ressourcer til opkvalificering og kompetenceudvikling af underviserne på laborantuddannelsen inden for de sidste to år. Af interviewet med underviserne under besøget fremgik det også, at underviserne ikke oplever, at der er tilstrækkelig tid eller tilstrækkelige ressourcer til at tilegne sig ny viden, fx gennem deltagelse i konferencer, seminarer eller netværk. Under besøget fremgik det derudover af interviewet både med ledelsen og med underviserne, at undervisernes MUS-samtaler ikke har været afholdt hverken i 2012 eller i Ekspertpanelet finder, at dette er problematisk, da det betyder, at ledelsen ikke har haft et opdateret billede af undervisernes kompetencer og kvalifikationer, ligesom det sender et uheldigt signal om, at kompetenceudvikling ikke er et prioriteret område på laborantuddannelsen. Men da underviserne gennem andre aktiviteter end egentlige kompetenceudviklingsaktiviteter holder sig ajour om den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv og relevant forskning, har det ikke haft indflydelse på ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget og supplerende oplysninger. 27