Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011"

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Udgivet af: VisitDenmark April 2013 ISSN: ISBN: Adresse: Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: DenmarkMediaCenter Forfattere: Mads Zahle Østergaard Økonom i VisitDenmark Paul Lubson Økonom i VisitDenmark VisitDenmark vil gerne takke alle personer og organisationer, som har bidraget med data og gode råd til rapporten, herunder særligt ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen, begge ved Center for Regional- og Turismeforskning. Derudover ønsker VisitDenmark at takke Seniorkonsulent Ole Ravnholt Sørensen, Danske Regioner, konsulent Helle Eckeroth, KL og chefkonsulent Martin Rasmussen, Danmarks Statisk, offentlige finanser for data og rådgivning. Dette er en revideret version af den oprindelige rapport. Der havde tidligere sneget sig fejl ind på Danmarkskortet side 5, tabel og i appendiks 1, hvor overnatningstallene nu er korrekte. VisitDenmark, 2013 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse 1

3 Indholdsfortegnelse Værd at vide om rapporten... 4 Turismens økonomiske betydning 2011 highlights Turismeforbruget i Danmark Turisterne bruger flest penge på overnatninger og transport Stort turismeforbrug fra hotel- og feriehusturister Stor værdi af udenlandsk turisme Turismen i Danmark sammenlignet med andre erhverv Turismeforbrugets andel af det samlede udbud Turismen er et vigtigt eksporterhverv Turismen i regioner og kommuner Turismen betyder mest i Region Nordjylland Turismeforbruget er forskelligt sammensat i regionerne Turismen i kommunerne Afledte effekter af turismen Turismens skaber knap job i Danmark Turismen skaber værdi i Danmark Skatteindtægter fra turismen Turisternes døgnforbrug Døgnforbrug og gruppeforbrug Metode omkring beregning af døgnforbrug Supplement til døgnforbrug for feriehuse og erhvervsturisme Døgnforbrug og turismens økonomiske betydning Den offentlige sektors investeringer i turismen Staten Regionerne Kommunerne Bag om rapporten Turismesatellitregnskabet som metode LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter Ændringer i metoden siden Turismebrancher og varer afgrænsninger

4 7.5 Efterspørgselskilder Appendiks 1. Turismen i kommunerne Appendiks 2. Samlet antal overnatninger Appendiks 3. Turisternes opholdslængder Appendiks 4. Antal ankomster Appendiks 5. Gennemsnitlig gruppestørrelse Appendiks 6. Turisternes døgnforbrug Appendiks 7. Fordeling af døgnforbrug på produkter Appendiks 8. Gruppedøgnforbrug Appendiks 9. Opholdsforbrug per gruppe Appendiks 10. Officielle TSA tabeller Referencer

5 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Danmark i 2011 på det nationale, regionale og kommunale plan. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i Danmark, og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapportens struktur et overblik Foruden fire centrale kapitler om turismens betydning, indeholder rapporten også et kapitel om turisternes døgnbrug og et kapitel om offentlige investeringer i turismen i Danmark. Derudover findes bagerst i rapporten en række overbliksskabende bilag med nøgletal for turisternes overnatninger, forbrug, ankomster mv. Rapportens sidste kapitel gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapportens definition af turister i Danmark Rapporten følger den officielle, internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt i eget eller lånt feriehus. Der er foretaget ændringer i forhold til den tidligere udgave Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2010, udgivet i På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Ændringerne i forhold til Turismens økonomiske betydning 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen Her er døgnforbruget for feriehusgæsterne steget ift. turistundersøgelsen 2008, hvilket især trækker det samlede tyske turismeforbrug op. Det samme gør revisionen af overnatningstal for feriehusene fra Danmarks Statistik, der øgede antal feriehusovernatninger med ca. 1 mio. Derudover betyder en metodeændring vedr. de udenlandske turisters forbrug af lokaltransport ekstra 2 mia. kr. i udenlandsk turismeforbrug. Og endeligt skal nævnes, at rapporten implementerer nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. 4

6 Turismens økonomiske betydning 2011 highlights Turisternes forbrug i Danmark I alt købte turisterne for 82,4 mia. kr. i Danmark. Heraf blev de 34,1 mia. kr. brugt af udlændinge og 48,4 mia. kr. af danskere. Turismeforbruget fordeler sig på en lang række produkter, herunder særligt på overnatning (18 pct.), lokal transport (16 pct.) og føde- og drikkevarer (14 pct.). I alt bruges omtrent halvdelen af turismekronerne på produkter, der ikke kan betegnes som deciderede turismeprodukter, herunder særligt detailhandlen. Blandt de overnattende turister står hotelgæster med et forbrug på 24,5 mia. kr. for den største del af forbruget (30 pct.), efterfulgt af turister hos familie/venner og turister i lejede feriehuse der hver især står for 13 pct. af det samlede turismeforbrug. Feriegæsterne brugte i 2011 knap 57 mia. kr., mens de forretningsrejsende står bag et forbrug på 25,5 mia. kr. Med et forbrug på 34,1 mia. kr. står de udenlandske gæster for godt 41 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark. Indtægten svarer til 3,6 pct. af Danmarks eksportindtægter, hvilket gør turismen til et vigtigt eksporterhverv i Danmark. Turismens skaber en direkte værditilvækst på 23,2 mia. kr. Værditilvæksten er den del af produktionen der er tilbage, når 'forbrug i produktion' er fratrukket. Værditilvæksten er dermed et udtryk for medarbejdernes løn og virksomhedernes profit. Turismen i regioner og kommuner Region Hovedstaden og Region Syddanmark er de to største turismeregioner i Danmark. Målt i forhold til det samlede udbud af varer og tjenester i regionen betyder turismen mest i Region Nordjylland med en andel på 2,4 pct. af regionen samlede udbud. På det kommunale plan er det København, Aarhus, Aalborg og Ringkøbing-Skjern der har de største turismeforbrug. Fanø, Læsø og Bornholm er de tre kommuner, hvor turismen fylder relativt mest i den lokale økonomi. Turismeforbrug i regioner, andel af udbud og turismeskabte årsværk, 2011 Region Nordjylland 9,6 mia. kr. 2,4 pct. af udbud, job Region Midtjylland 15,2 mia. kr. 1,6 pct. af udbud, job Region Hovedstaden 32,1 mia. kr. 1,9 pct. af udbud, job Region Syddanmark Region Sjælland 17,0 mia. kr. 8,5 mia. kr. 1,9 pct. af udbud, job 1,9 pct. af udbud, job 5

7 Én million kr. i turismeforbrug skaber halvandet job Turismen har stor betydning for beskæftigede i Danmark. Samlet set er turismen med til at skabe årsværk, hvilket svarer til 4,3 pct. af alle årsværk i Danmark. Den øgede aktivitet i samfundet, som turismeforbruget er anledning til, skaber en værditilvækst på 39,7 mia. kr. inkl. afledte effekter samt skatteindtægter på i alt 28 mia. kr. Inklusiv afledte effekter skaber én million kr. i turismeforbrug i gennemsnit kr. i værditilvækst, kr. i skatteindtægter og 1,45 job (årsværk). Turismens samlede afledte effekter, 2011 Hovedtal for turismen og multiplikatorer 2011 Hovedtal mia. kr. Effekt af 1 mio. kr. i turismeforbrug (kr.) Multiplikator Turismeforbrug 82, Værditilvækst - direkte effekter 23, ,28 Værditilvækst - inkl. afledte effekter 39, ,48 Personskatter 8, ,10 Vareskatter, moms- og selskabsskatter 19, ,24 Skatter i alt 28, ,34 Antal årsværk Beskæftigelse ,45 Turismens andel af den samlede værditilvækst, beskæftigelse, eksport og skatteprovenu i Danmark,

8 1. Turismeforbruget i Danmark Dette kapitel beskriver sammensætningen af turisternes forbrug i Danmark på produkter, formål, overnatningsformer og markeder i Turisterne bruger flest penge på overnatninger og transport Turisternes samlede forbrug i Danmark var i ,4 mia. kr. Forbruget kan opdeles på tre forskellige produktgrupper: Turismeprodukter, detailhandel og andre produkter. Som det fremgår af tabel bliver godt halvdelen af det samlede turismeforbrug, 41,8 mia. kr., lagt på egentlige turismeprodukter som overnatning, lokaltransport og restauranter. Selve overnatningsproduktet fylder ikke overraskende meget med et samlet forbrug på 15,1 mia. kr. Dette svarer til 18 pct. af den samlede turismeomsætning. Lokaltransport og restaurantbesøg fylder ligeledes meget i turisternes samlede feriebudget med hhv. 12,9 mia. kr. og 10,5 mia. kr. Lokaltransport dækker både over turisternes forbrug af S-tog, bus og taxi, men også 'langdistance' lokaltransport som indenrigsflyvning og færger. Tabel Turismeforbrug fordelt på produkter og formål 2011 I alt Ferierejser Forretningsrejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Note: I forhold til TSA 2010 er der sket ændringer i varegrupperingerne. Oversigt over produkter findes i kapitel 7. Et par nævneværdige ændringer: Produktet "Udlejning af sommerhuse" er nu eksplicit udskilt og indgår i "overnatning". Produktet bliver dog produceret af branchen "Ejendomsmægler, bolig og husleje" der pga. størrelsen af den ikketurismerelaterede del af branchen er placeret i "Andre brancher" i tabellerne for de afledte effekter. Tilsvarende indgår produktet "biludleje" (lokal transport) nu i branchen "Erhvervsservice", der ligeledes er placeret i "andre brancher". Produktet lystbåde er nu placeret i "Kultur og forlystelser", da det bliver produceret af branchen "Kultur og forlystelser". 1 Udgiften til transport uden for Danmark for udenlandske turister er ikke medregnet. Turisternes forbrug spreder sig udover en bred vifte af produkter. Særligt detailhandlen fylder meget med 24,3 mia. kr. svarende til 29 pct. af det samlede turismeforbrug. Alene 11,4 mia. kr. af detailhandelsomsætningen blev lagt på føde- og drikkevarer samt tobak. Men også restkategorien 'andre produkter' fylder meget med 16,4 mia. kr. Her er bl.a. produkterne 'boligbenyttelse og ejendomsmæglere', 7

9 Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Teater, bibliotek, andre kulturelle tjen. (fra 'Andre Udgivelse, TV/film, musik/radio (fra 'Andre produkter') Føde- og drikkevarer mv. Anden detailhandel Andre produkter mia. kr. 'finans- og forsikring', 'teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester', 'landbrug og fiskeri' og 'udgivelse, TV/film, musik/radio' store poster i regnskabet. Produkterne 'teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester' og 'udgivelse, TV/film, musik/radio' er placeret i 'andre produkter' og ikke i 'turismeprodukter', da det primært er lokale der benytter sig af produktet. Man kan derfor argumentere for, at et totalt kulturturismeforbrug derfor også indeholder disse produkter og dermed udgør knap 4,7 mia. kr. (afrundet) se figur Tabel viser også, at turismeforbruget knyttet til ferierejser udgør 56,9 mia. kr. eller godt 69 pct. af det samlede turismeforbrug i ,5 mia. kr. kan derimod tilskrives forretningsturisme. Figur Turismeforbrug på produkter ,1 10,5 12,9 2,1 1,1 2,0 1,6 11,4 12,9 12,9 Derudover havde danskerne i 2011 et forbrug på outbound-relaterede pakkerejser på 9,3 mia. kr. Hovedparten af dette forbrug foretages af danskerne selv i forbindelse med rejser til udlandet, men en mindre del kan tilskrives trekantshandel, fx tyskernes køb af pakkerejser til Sverige gennem en virksomhed der er placeret i Danmark. Da mange af pengene bliver kanaliseret videre til destinationerne i udlandet medregnes beløbet ikke som del af turismen i Danmark. Beløbet indgår heller ikke i beregninger af turismens afledte effekter i Danmark. 1.2 Stort turismeforbrug fra hotel- og feriehusturister Det samlede turismeforbrug kan opdeles efter turisternes overnatningsform. Bemærk at turismeforbruget her viser, hvad gæster fra den pågældende overnatningsform bruger af penge i Danmark, og ikke kun overnatningsudgiften. 43,6 mia. kr. eller knap 53 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark kan tilskrives turister der overnatter på kommercielle overnatningsformer. Resten, 38,8 mia. kr., er knyttet til ikke-kommercielle overnatninger som fx eget sommerhus, overnatninger hos familie og venner og endagsbesøg. Blandt turister der overnatter på kommercielle overnatningsformer står hotelgæster alene for 24,5 mia. kr. svarende til knap 30 pct. af det samlede turismeforbrug. To tredjedele af hotelforbruget kan tilskrives erhvervsturister, mens dens sidste tredjedel kan tilskrives ferieturister. Gæster i lejet feriehus skaber det andet største forbrug blandt de kommercielle overnatningsformer med et forbrug på 10,7 mia. kr., men også campingturismen er en betydelig turismeform i Danmark med et samlet forbrug på 4,1 mia. kr. Blandt 8

10 de ikke-kommercielle overnatningsformer udgør både familie/venne-overnatninger og endags-ferie besøg omkring 28 pct. af de 38,8 mia. kr. (svarende til 11 mia. kr.), men også endagsforretningsturismen er vigtig med sine 9,1 mia. kr. Tabel Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og Danmark/udlandet I alt Udlændinge Danskere mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Kommercielle overnatningsformer Heraf: Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercieller overnatningsformer Heraf: Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Udgifter til campingvogne o. lign. er ikke medtaget i turismeforbruget. 2 Indeholder kun krydstogtgæster der ikke overnattede på land i forbindelse med deres besøg i Danmark. 1.3 Stor værdi af udenlandsk turisme Af tabel fremgår det også, at de udenlandske turister i Danmark brugte 34,1 mia. kr. i 2011, hvilket svarer til godt 41 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark, mens de resterende 59 pct. af turismeforbruget (48,4 mia. kr.) kan tilskrives danskernes eget turismeforbrug i Danmark. Af tabel fremgår det, at det største udenlandske marked for dansk turisme er Tyskland. I 2011 udgjorde det tyske turismeforbrug med sine 10,8 mia. kr. 13,1 pct. af det samlede turismeforbrug og 31,8 pct. af det udenlandske turismeforbrug. Herefter følger de to andre nærmarkeder Sverige og Norge med turismeforbrug på hhv. 7,6 mia. kr. og 5,4 mia. kr., mens Storbritannien, USA og Holland indtager pladserne fire til seks med turismeforbrug på hhv. 1,6 mia., 1,5 mia. kr. og knap 1,1 mia. kr. Selv om flere af de nye vækstmarkeder som fx BR(I)K og Australien naturligvis ikke kan matche nærmarkeder i samlet 9

11 turismeomsætning, er disse markeder 'markeder i vækst'. Dette fremgår bl.a. af Danmarks Statistiks overnatningstal 1. Denne udvikling er dog ikke denne strukturrapports fokus. Tabel Turismeforbrug fordelt på bopælsland og formål 2011 I alt Andele (pct.) Ferierejser Forretningsrejser mio. kr. Af samlet turisme Af udenlandsk turisme mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt , ,0 Danmark , , ,1 Udlandet i alt , , ,9 Heraf: Tyskland ,1 31, , ,9 Sverige ,6 18, , ,8 Norge ,6 16, , ,4 Storbritannien ,9 4, , ,3 Holland ,3 3, , ,5 Frankrig 683 0,8 2, ,1 79 0,3 Italien 546 0,7 1, ,8 82 0,3 Spanien 424 0,5 1, ,6 68 0,3 Schweiz 351 0,4 1, ,5 60 0,2 Belgien og Luxembourg 295 0,4 0, ,4 50 0,2 Polen 247 0,3 0, ,4 37 0,1 Finland 237 0,3 0, ,3 92 0,4 Rusland 142 0,2 0,4 98 0,2 44 0,2 Østrig 131 0,2 0, ,2 18 0,1 Irland 35 0,0 0,1 22 0,0 13 0,1 Grækenland 28 0,0 0,1 16 0,0 12 0,0 Portugal 27 0,0 0,1 16 0,0 11 0,0 Øvrige Østeuropa 156 0,2 0,5 97 0,2 59 0,2 Øvrige Europa ,9 4, , ,8 Japan 145 0,2 0,4 71 0,1 74 0,3 Kina 126 0,2 0,4 60 0,1 66 0,3 Sydkorea 19 0,0 0,1 11 0,0 8 0,0 Øvrige Asien 118 0,1 0,3 92 0,2 26 0,1 USA ,8 4, , ,1 Canada 195 0,2 0, ,3 42 0,2 Brasilien 37 0,0 0,1 23 0,0 14 0,1 Øvrige Amerika 404 0,5 1, , ,4 Australien 77 0,1 0,2 49 0,1 28 0,1 Øvrige lande ,7 4, ,3 59 0,2 1 Se fx 10

12 Ser man alene på ferieturismen har udlandet et større samlet forbrug end danskerne hhv. 30,8 mia. kr. mod 26,2 mia. kr. (se tabel ). Udlændingenes ferierejseforbrug i Danmark svarer til 37 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark, mens danskernes ferierejseforbrug udgør 32 pct. af det samlede turismeforbrug. Danskerne har dog et langt større forbrug knyttet til forretningsturisme end udlandet - hhv. 22,2 mia. kr. mod 3.3 mia. kr. 2 Figur Turismeforbrug fordelt på formål og Danmark/udland 2011 Udenlandske forretningsrejsende 4% Udenlandske ferierejsende 37% Danske ferierejsende 32% Danske forretningsrejsende 27% 2 For udlændinge er det kun forretningsrejsende på hotel, der er inkluderet i forretningsrejser. For danskere er det hoteller og en andel af endagsturisterne. 11

13 2. Turismen i Danmark sammenlignet med andre erhverv Satellitregnskabet for turismen i Danmark giver mulighed for at beskrive turismens økonomiske betydning i forhold til samfundsøkonomien generelt. Dermed kan turismen sættes i forhold til andre erhverv. Dette kapitel beskriver turismens relative betydning på tre dimensioner: 1. Hvor stor en andel udgør turismen af det samlede udbud i Danmark? 2. Hvor meget udgør det udenlandske turismeforbrug af Danmarks samlede eksportindtægter? 3. Hvor stor direkte værditilvækst skaber turismeforbruget, og hvor stor en andel udgør dette af samfundets værditilvækst i alt? Dette kapitel beskriver kun de direkte effekter af turismen. De samlede turismeafledte effekter beskrives i kapitel 4, der udover de direkte effekter også indeholder de afledte effekter. Se metodekapitlet for en uddybning af dette. Derudover skal det bemærkes, at ændringen i branchenomenklaturen fra DB03 til DB07 i forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2010' gør, at man ikke kan sammenligne branche- eller produktresultater med tidligere rapporter. 2.1 Turismeforbrugets andel af det samlede udbud Med et samlet forbrug på 82,4 mia. kr. udgør turismen 1,9 pct. af det totale udbud i Danmark. Udbuddet er udtryk for værdien af den samlede produktion, inkl. import. 3 For at etablere det samlede udbud af et produkt i Danmark er det nødvendigt at tage produktionen og tillægge import, skatter og afgifter for direkte at kunne sammenligne udbuddet med turismeforbruget 'over disken', der inkluderer moms og afgifter. Turismeforbrugets andel af det samlede udbud inden for hver produktkategori varierer stærkt. Turismen står for næsten 93 pct. af det samlede udbud af overnatninger, 23 pct. af restaurantudbuddet og godt 17 pct. af udbuddet af rejseservice, men fylder med godt hhv. 12 pct. og 6,5 pct. også godt i udbuddet af hhv. 'lokal transport' og 'kultur og forlystelser'. Det samlede turismemæssige kulturforbrug er dog større end det fremgår af tabel se kapitel for en uddybning af dette. Turismeforbruget fylder kun 1,3 pct. af det samlede detailhandels-udbud på trods af det relativt store turismeforbrug i detailhandlen på 24,3 mia. kr. Dog er det værd at notere, at andelen er lidt større i produkt-grupperingen 'føde- og drikkevarer samt tobak' med 4,3 pct. 3 Udbuddet består af dansk produktion plus import, og repræsenterer dermed det der i Danmark enten bliver brugt i produktionen, som privat eller offentligt forbrug, investeringer eller eksport. Skal ikke forveksles med BNP, der er dansk produktion minus forbrug i produktion og dermed et mindre beløb. 12

14 Tabel Turismeforbrug og andele af samlet udbud 2011 Indenlandsk udbud Turismeforbruget Turismeandel mio. kr. pct. I alt ,9 Turismeprodukter ,1 Heraf: Overnatning ,8 Restaurant ,0 Lokal transport ,1 Rejseservice ,2 Kultur og forlystelser ,5 Detailhandel ,3 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak ,3 Benzin og andet brændstof ,8 Andet ,5 Andre produkter ,7 Note: I forhold til TSA 2010 er der sket ændringer i varegrupperingerne. Oversigt over produkter findes i kapitel 7. Et par nævneværdige ændringer: Produktet "Udlejning af sommerhuse" er nu eksplicit udskilt og indgår i "overnatning".produktet bliver dog produceret af branchen "Ejendomsmægler, bolig og husleje" der pga. størrelsen af den ikke-turismerelaterede del af branchen er placeret i "Andre brancher" i tabellerne for de afledte effekter. Tilsvarende indgår produktet "biludleje" (lokal transport) nu i branchen "Erhvervsservice", der ligeledes er placeret i "andre brancher". Produktet lystbåde er nu placeret i "Kultur og forlystelser", da det bliver produceret af branchen "Kultur og forlystelser". 1 Udgiften til transport uden for Danmark for udenlandske turister er ikke medregnet. 2.2 Turismen er et vigtigt eksporterhverv De udenlandske turisters forbrug på 34,1 mia. kr. i 2011 svarer til 3,6 pct. af den samlede eksport i Danmark. 4 I tabellen nedenfor er turismens eksportindtægter sammenlignet med en række andre indtægtskilder på betalingsbalancens løbende poster. Tabellen viser, at nogle af de største poster på betalingsbalancen er fødevarer mv. og søtransport. Men bortset fra disse to poster er turismen med 34,1 mia. kr. blandt de mest betydningsfulde. Fx overgår turismen store poster som 'rå jordolie' (30,8 mia. kr.) og beklædning (23,5 mia. kr.) Det skal dog bemærkes, at den placering turisme får på eksport-listen med vare- og tjenestegrupper afhænger af, hvordan man 'skærer kagen' og grupperer betalingsbalancens løbende poster. Opdeler man de øvrige vare- og tjenestegrupper i små dele, bliver turismen en relativ stor spiller, mens turismen får en placering længere nede af ranglisten, hvis de øvrige varer og tjenester slås sammen i større grupper. 4 Opgjort som værdien af de samlede varer og tjenester på betalingsbalancens løbende poster. 13

15 Tabel Varer og tjenester på betalingsbalancens indtægtsside 2011 Indtægt på Vare- eller tjenestegruppe betalingsbalancen Andel af varer og tjenester i alt mio. kr. pct. løbende poster, varer og tjenester Løbende poster, varer ,4 Løbende poster, tjenester ,6 Turisme ,6 Udvalgte varegrupper Næringsmidler, drikkevarer og tobak ,1 Elektriske maskiner, apparater og udstyr ,5 Rå jordolie ,2 Beklædning ,5 Gasolier og brændselsolier ,4 Dele og tilbehør til elektriske maskiner og apparater ,2 Kemiske grundstoffer og forbindelser ,1 Jern og stål ,9 Foderstoffer ,7 Plast, samt varer deraf ,7 Skibe ,7 Fodtøj ,4 Udvalgte tjenestegrupper Transport - heraf 180 mia. søtransport ,7 Andre forretningstjenester ,8 Royalties og licenser ,5 Data- og informationstjenester ,1 Offentlige tjenester ,5 Finansielle tjenester ,4 Kommunikationstjenester ,4 Audiovisuelle tjenester samt tjenester ifm. Uddannelse, sundhed, kulttur og rekreation ,3 Bygge- og anlægstjenester ,2 Forsikringstjenester ,2 Kilde: Danmarks Statistiks betalingsbalancestatistik og VisitDenmarks egne beregninger. 14

16 Figur Eksport - turisme og udvalgte vare- og tjenestegrupper. Andel af betalingsbalancens løbende poster, % 22,7% 20% 15% 10% 9,1% 5% 3,6% 3,5% 3,2% 2,5% 1,5% 1,4% 1,2% 1,1% 0,9% 0,7% 0,7% 0,5% 0% 2.3 Turismen andel af værditilvæksten Værditilvækst er en anderkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet. 5 Værditilvækst er defineret som den del af forbruget, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Af det samlede turismeforbrug på 82,4 mia. kr. som løber gennem kasseapparaterne, er der 23,2 mia. kr., eller godt 27 pct. tilbage i direkte værdivækst, dvs. til profit og aflønning af arbejdskraft. Værditilvæksten er turismens direkte bidrag til den totale produktion i Danmark og beløbet på 23,2 mia. kr. svarer til 1,5 pct. af den samlede værditilvækst i landet. Beregningen er det tætteste vi kommet på turismens andel af BNP. 6 I tabel er værditilvæksten for turismeforbruget beregnet for en lang række branchegrupper. Når den turismeskabte værditilvækst sammenholdes med branchegruppens samlede værditilvækst fremkommer den andel af værditilvæksten, som det direkte turismeforbrug udgør af branchens samlede værdi. Ikke overraskende er turisme vigtigst for værdiskabelsen i overnatningsbrancherne, hvor den udgør næsten 85 pct. 7 Herefter følger restauranter og værtshuse med 21 pct. og rejseservice med knap 16 pct. I detailhandlen er turismens andel 1,2 pct., mens den blot er 0,7 pct. i de resterende brancher. 5 Den formelle betegnelse er 'bruttoværditilvækst', men i denne rapport anvendes blot 'værditilvækst'. 6 Værditilvækst svarer til BNP i basispriser - dvs. eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 7 De sidste 15 pct. kan tilskrives lokale indbyggere og virksomheders anvendelse af mødefaciliteter, restauranter mv. på overnatningsstederne. 15

17 I praksis går turismeforbruget på tværs af både brancher og produktgrupper. Nogle af disse produkter og brancher vælger vi at kalde turismeprodukter eller turismeerhverv, fordi turismeforbrugets andel af det pågældende produkt eller af den pågældende branchegruppes output er relativt højt. Ikke desto mindre ligger en stor del af turismeforbruget i detailhandlen og andre brancher, som til gengæld har en meget lille afhængighed af turismen. Tabel Turismens direkte værditilvækst fordelt på brancher i Danmark 2011 Landets samlede værditilvækst Turismens direkte værditilvækst Turismens andel mio. kr. pct. I alt ,5 Turismeerhverv ,9 Heraf: Overnatningssteder ,6 Restauranter og værtshuse ,1 Transportvirksomheder ,9 Rejseservice ,6 Kultur, forlystelser og sport ,7 Detailhandel ,2 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri ,0 Føde- og drikkevarer samt tobak ,3 Andre ,4 Andre brancher ,7 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje ,7 Erhvervsservice ,5 Andre ,5 Noter: Da der er ændret branchenomenklatur fra DB03 til DB07 i forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2010' kan man ikke direkte sammenligne tabellen med tidligere rapporter. 1 Den lave turismeandel er udtryk for, at mange lokale benytter sig af forlystelser, sportsfaciliteter mm. 2 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'biludlejning', der indgår i produktkategorien 'lokal transport'. 3 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'udlejning af sommerhuse', der indgår i produktkategorien 'overnatning'. Der er ikke et 1:1 forhold mellem brancher og produkter. En branche kan producere flere forskellige produkter. Det kan man studere i Danmarks Statistiks input-output tabeller. Produkter går så og sige på tværs af brancher. Nogle produkter bliver dog udelukkende produceret af specifikke brancher. Fx bliver overnatningsproduktet udelukkende produceret af 'hoteller og andre overnatningssteder'. Men 'hoteller og andre overnatningssteder' producerer flere produkter - fx også produktet 'restauranter, café og caterings'. Restaurationsbranchen er dog hovedproducent af dette produkt. Det skal endvidere nævnes, at nogle turismeprodukter bliver produceret af brancher der ikke er turismeerhverv se fx noterne til tabel

18 Tabel sammenligner den direkte turismeskabte værditilvækst på 23,2 mia. kr. med værditilvæksten i en række veldefinerede erhverv fra Danmarks Statistiks nationalregneskab efter den såkaldte 36- gruppering. Bemærk, at turisme indgår i flere af de listede brancher samtidig med, at det fremgår af tabellen som selvstændig enhed. Alligevel kan sammenligningen give et fingerpeg om turismens relative størrelse. Tabellen viser, at turismen bidrager mere til værditilvæksten end fx 'landbrug, skovbrug og fiskeri' og 'møbel- og anden industri'. Målt efter værditilvækst er turismen dog langt mindre vigtig end fx bygge- og anlægssektoren, transport, handel, finansiering og forsikring og rådgivningserhvervene. 17

19 Tabel Turismens værditilvækst sammenlignet med andre branchegrupper fordelt på nationalregnskabets 36-gruppering 2011 Værditilvækst 1 Andel mio. kr. pct. I alt Turisme ,5 Handel ,9 Boliger ,2 Finansiering og forsikring ,6 Undervisning ,4 Sociale institutioner ,4 Offentlig administration, forsvar og politi ,1 Transport ,0 Sundhedsvæsen ,1 Bygge og anlæg ,8 Rådgivning mv ,0 Råstofindvinding ,9 Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme ,6 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,6 It- og informationstjenester ,2 Andre serviceydelser ,8 Maskinindustri ,8 Energiforsyning ,7 Medicinalindustri ,6 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,5 Kultur og fritid ,5 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,4 Hoteller og restauranter ,3 Metalindustri ,2 Telekommunikation ,2 Forlag, tv og radio ,1 Plast-, glas- og betonindustri ,0 Møbel og anden industri mv ,9 Reklame og øvrige erhvervsservice ,8 Vandforsyning og renovation ,8 Elektronikindustri ,7 Kemisk industri ,7 Træ- og papirindustri, trykkerier ,6 Forskning og udvikling ,5 Fremst. af elektrisk udstyr ,4 Transportmiddelindustri ,2 Tekstil- og læderindustri ,2 Private husholdninger med ansat medhjælp ,1 Olieraffinaderier mv ,1 Kilde: Danmarks Statistiks nationalregnskab og VisitDenmark. 1 Afviger fra værditilvæksten andre steder i rapporten, da LINE-modellen er nødsaget til at arbejde med foreløbige tal. 18

20 3. Turismen i regioner og kommuner Dette kapitel beskriver fordelingen af turismeforbruget i de danske regioner og kommuner. Kapitlet viser, hvilke regioner og kommuner, der i størst omfang nyder godt af turismeforbruget i Danmark samt hvilken betydning turismen har i forhold til det samlede udbud af varer og tjenester i kommunen. Kapitlet uddyber endvidere sammensætningen af turismen inden for hver region. En samlet oversigt med nøgletal for hver kommune kan findes i appendiks 1. Bemærk, at turismeforbruget på regioner og kommuner i analysen fordeles i henhold til hvilken region eller kommune overnatningen er foretaget i, jf. metoden beskrevet i kapitel 7. Det forudsættes dermed, at turisten placerer alle udgifter i forbindelse med opholdet i samme område som overnatningsstedet. 3.1 Turismen betyder mest i Region Nordjylland Turister i region hovedstaden brugte 32,1 mia. kr. i 2011, hvilket svarer til 39 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark. Region Hovedstaden er dermed klart den største turismeregion i landet. Region Syddanmark er næststørste turismeregion med et turismeforbrug i regionen på 17 mia. kr., mens Region Midtjylland følger tæt efter med 15,3 mia. kr. I Region Nordjylland og Region Sjælland er turismeforbruget hhv. 9,6 mia. kr. og 8,5 mia. kr. Ved at sætte det regionale turismeforbrug i forhold til det samlede udbud i regionerne, kan turismeforbrugets andel af de respektive regioners økonomi bestemmes. I tabel ses det, at turismeforbruget fylder relativt mest i Region Nordjylland, hvor 2,4 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester købes af turister. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark er turismeandelen 1,9 pct., mens turismen er mindst vigtig i Region Midtjylland målt i forhold til udbuddet med en andel på 1,6 pct. Tabel Turismeandele af samlet udbud fordelt på regioner 2011 Indenlandsk udbud Turismeforbruget Turismeandel mio. kr. pct. Hele landet ,9 Heraf Region Hovedstaden ,9 Region Midtjylland ,6 Region Nordjylland ,4 Region Sjælland ,9 Region Syddanmark ,9 Note: En lille del af det indenlandske udbud kan ikke placeres i én af de fem regioner. Det indenlandske udbud er derfor større end summen af udbuddet i de fem regioner. Figur nedenfor illustrer turismeforbrugets fordeling mellem regionerne. 19

21 Figur Turismeforbrug fordelt på regioner og andele af samlet turismeforbrug ,6 mia. kr. 12% 15,3 mia. kr. 18% 8,5 mia. kr 10% 32,1 mia. kr. 39% Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland 17,0 mia. kr. 21% 3.2 Turismeforbruget er forskelligt sammensat i regionerne I Region Hovedstaden bliver 57 pct. af turismeforbruget i 2011 brugt på egentlige turismeprodukter, hvilket er en noget højere andel end landgennemsnittet på 51 pct. Dette fremgår af tabel og figur Særligt er den andel af turismeforbruget der bruges på turismeprodukterne 'restaurant' og 'lokaltransport' relativt højere i Region Hovedstaden sammenholdt med landets øvrige regioner. Ser man alene på selve overnatningsproduktet bliver der brugt en relativ lavere andel af det samlede turismeforbrug på dette i Region Nordjylland og Sjælland hhv. knap 16 pct. og godt 14 pct., hvilket skal ses i forhold til landsgennemsnittet på 18,4 pct. Dette hænger sammen med, at en relativ stor andel af turismeforbruget i disse to regioner kan tilskrives enten turister i lejede feriehuse eller ikke-kommerciel turisme (se tabel og figur nedenfor). Til gengæld bruger turisternes i Region Nordjylland og Sjælland en relativ større andel af deres forbrug i detailhandlen - hhv. 35,8 pct. og 37,9 pct. mod et landsgennemsnit på 29,4 pct. Særligt forbruget på fødeog drikkevarer samt tobak er relativt højere, hvilket igen hænger sammen med fordelingen af turismetyperne. I Region Midtjylland bruger turisterne en relativ lille andel af deres penge på detailhandel (26 pct.). Turisterne i Midtjylland har i det hele taget et meget varieret forbrug godt 25 pct. af forbruget bruges på 'andre produkter', hvilket skal sammenholdes med et landsgennemsnit på knap 20 pct. 20

22 Tabel Turismeforbrug fordelt på produkter og regioner 2011 Hele Danmark Hovedstaden Nordjylland Sjælland Midtjylland Syddanmark mio. kr. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Figur Turismeforbruget fordelt på produkttyper per region % 80% 60% Andre produkter 40% Detailhandel 20% Turismeprodukter 0% Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Turismen i regionerne er sammensat meget forskelligt hvad angår overnatningsformer. Tabel og figur giver et overblik over turismeforbruget i regionerne i 2011 fordelt på overnatningsformer. Forskellen mellem regionerne knytter sig især til betydningen af de såkaldte kommercielle turister, dvs. turister der har en overnatning og som betaler for den, versus ikke-kommercielle turister som endagsgæster samt privat overnattende. Den relative betydning af de betalende gæster er langt højere for Region Midtjylland og Syddanmark omkring 60 pct. mod et landsgennemsnit på 53 pct. 21

23 Derudover viser oversigten, at Region Hovedstaden har en noget anden overnatningsprofil end de andre regioner med en meget stor andel hotelgæster og endagsrejsende i forhold til de øvrige regioner. Tabel Turismeforbrug fordelt på produkter og formål 2011 Hele Danmark Hovedstaden Nordjylland Sjælland Midtjylland mio. kr. Syddanmark I alt Kommercielle overnatningsformer Heraf: Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercieller overnatningsformer Heraf: Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Udgifter til campingvogne o. lign. er ikke medtaget i turismeforbruget. 2 Indeholder kun krydstogtgæster der ikke overnattede på land i forbindelse med deres besøg i Danmark. Figur Turismeforbruget fordelt på overnatningstyper per region % 80% 60% Ikke-kommercielle overnatningsformer 40% 20% Kommercielle overnatningsformer 0% Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 22

24 I alle regioner står danske turister for den største andel af turismeforbruget. Den næststørste nationalitet for Region hovedstaden er Sverige, mens det for alle andre regioner er Tyskland. Tyskland, Sverige og Norge er de tre største udenlandske markeder i alle regioner, hvilket vidner om nærmarkedernes vigtighed i turismen. Herefter kommer Storbritannien ind på fjerdepladsen i tre af regionerne (Midtjylland, Nordjylland og Sjælland), mens USA og Holland indtager fjerdepladsen i hhv. Region Hovedstaden og Region Syddanmark Tabel Top 10 turismenationalitet målt på omsætning per region 2011 Nr. Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 1 Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark 2 Tyskland Sverige Tyskland Tyskland Tyskland Tyskland 3 Sverige Norge Norge Norge Sverige Norge 4 Norge Tyskland Sverige Sverige Norge Sverige 5 UK USA UK UK UK Holland 6 USA UK Holland USA Holland UK 7 Holland Frankrig Italien Holland USA USA 8 Frankrig Holland Polen Canada Østrig Frankrig 9 Italien Italien Spanien Schweiz Polen Schweiz 10 Spanien Spanien USA Frankrig Spanien Italien 23

25 Tabel Turismeforbrug fordelt på regioner og bopælsland 2011 Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark mio. kr. I alt Danmark Udlandet Heraf Tyskland Sverige Norge Storbritannien USA Holland Frankrig Italien Spanien Schweiz Belgien og Luxembourg Polen Finland Canada Japan Rusland Østrig Kina Australien Brasilien Irland Grækenland Portugal Sydkorea Europa i øvrigt Østeuropa i øvrigt Amerika i øvrigt Asien i øvrigt Andre lande Turismen i kommunerne Turismen og turismeforbruget i Danmark spreder sig geografisk rundt i hele landet. En stor del af turismen er imidlertid samlet på et relativt lille antal kommuner. Således står de ti største turismekommuner for 44 pct. af det samlede turismeforbrug. Landets største turismekommuner målt i turismeforbrug er København, Aarhus, Aalborg og Ringkøbing- Skjern. Ikke overraskende dominerer kommuner med nogle af Danmarks største byer top 10. Det skyldes bl.a. en stor andel forretningsrejsende, endagsgæster samt hotelgæster med højt forbrug. Men også nogle af Danmarks største kystdestinationer findes højt på top 10 listen. Udover Ringkøbing-Skjern findes også Varde og Bornholm på top 10 listen. 8 8 Det kommunale turismeforbrug er generelt forbundet med betydelig usikkerhed, navnlig fordi de bagvedliggende turistmængder (overnatninger og endagsbesøg) er estimerede og pga. antagelsen om, at al turistens forbrug er placeret i overnatningskommunen. 24

26 Figur Turismeforbrug fordelt på kommuner 2011 I appendiks 1 findes estimater for turismeforbrug, overnatninger samt for turismeforbrugets andel af udbuddet for alle landets kommuner. Tabel giver en oversigt over de 10 største turistkommuner i Danmark - både set i forhold til det samlede turismeforbrug og i forhold til turismedelen, dvs. andelen af det samlede udbud i kommunen af varer og tjenester. Varde og Bornholm ligger på top 10 på begge målepunkter og er dermed kommuner, der er forholdsvise afhængige af turismen. Den kommune, hvor turismen fylder relativ mest for økonomien er Fanø med en turismeandel på hele 25,4 pct. Dette er en kraftig stigning i forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2010', hvor andelen blev opgjort til 10,5 pct. Selv om turismeforbruget på Fanø er steget lidt i 2011 i forhold til opgørelsen 2010, skal forklaring findes i en halvering af det samlede udbud af varer og tjenester i kommunen. Danmarkskortet nedenfor illustrerer kommunernes turismeandele. Sammenholdes dette kort med kortet for kommunernes turismeforbrug fremgår det, at mens turismeforbruget spreder sig over mange kommuner, er der færre kommuner, der har turismen som et dominerende erhverv. 25

27 Tabel Turismeforbrug og turismeandel af samlet udbud på kommuner, top Top 10 kommuner Turismeforbrug Top 10 kommuner Turismeandel mio. kr. pct. København Fanø 25,4 Aarhus Læsø 10,6 Aalborg Bornholm 7,6 Ringkøbing-Skjern Gribskov 6,8 Varde Odsherred 6,6 Bornholm Langeland 6,5 Vejle Samsø 6,5 Odense Jammerbugt 5,9 Frederikshavn Syddjurs 5,3 Helsingør Varde 5,2 Figur Turismeandele fordelt på kommuner

28 4. Afledte effekter af turismen De foregående kapitler har udelukkende redegjort for den direkte effekt, der har været af turismen i Danmark i form af, hvor mange penge turisterne har lagt i landet og herunder, hvor stor en del, der har karakter af eksportindtægter (forbrug fra udenlandske turister) og direkte værditilvækst. Udover de direkte effekter skaber turismen også indirekte og inducerede effekter. Direkte, indirekte og inducerede effekter benævnes i denne rapport tilsammen de afledte effekter. Mens direkte effekter opstår, når forbrugeren har et forbrug i en forretning, fremkommer indirekte og inducerede effekter, når en virksomhed, som har solgt en vare eller ydelse direkte til en turist, bruger en del af sin omsætning på A. at købe råvarer i andre virksomheder (indirekte effekter). B. at aflønne sine ansatte, som derefter bruger en del af sin løn hos andre virksomheder (inducerede effekter). C. at sende penge ud af landet til udenlandske ejere (import effekter - fratrækkes). Når turismevirksomheder foretager indkøb og aflønning af arbejdskraft mv., jf. punkterne A-C ovenfor, sker der en branchemæssig og geografisk spredning af turismens effekter. LINE-modellen er i stand til at kortlægge denne spredning og dermed beregne turismens fulde betydning for værditilvækst, beskæftigelse og skatteprovenu, jf. metodekapitel 7. Dette kapitel beskriver de samlede afledte effekter af turismen. Effekterne måles på skabt beskæftigelse, værditilvækst og offentligt provenu, og kapitlet redegør for effekterne på brancheniveau og regionalt 9. Det skal bemærkes, at tallene ikke er sammenlignelige med de tilsvarende tal i 'Turismens økonomiske betydning 2010'. Dette skyldes dels ændrede branchenomenklaturer og varegrupperinger, men også implementeringen af nye døgnforbrug på de kommercielle overnatningsformer og en metodeændring omkring opgørelse af lokal-transport. De to sidste ændringer påvirker direkte turismeforbruget og dermed også de afledte effekter. 4.1 Turismens skaber knap job i Danmark Medregnes de samlede afledte effekter af turismeaktiviteten viser tabel 4.1.1, at turismen er grundlag for beskæftigelse af årsværk svarende til 4,3 pct. af de samlede antal årsværk i Danmark. Fokuserer man udelukkende på det direkte turismeforbrug, er forbruget anledning til beskæftigelse af knap årsværk. Som tabellen viser, er halvdelen af jobbene placeret i turismeerhvervene som de er afgrænset i denne rapport. Dette tal undervurderer dog den direkte beskæftigelse i turismeerhvervene, da nogle af de tilknyttede turismeprodukter bliver produceret af branchegrupperinger placeret i 'andre brancher' jf. kommentarerne til tabel i kapitel 1.1. Man kunne derfor argumentere for, at den direkte turismebeskæftigelse i brancherne 'ejendomsmæglere, bolig og husleje' (der bl.a. producerer produktet 'udlejning af sommerhuse') samt 'erhvervsservice' (der bl.a. producerer produktet 'biludlejning') skulle indeholdes i turismeerhvervene. Inkluderes disse to brancher bliver andelen af direkte beskæftigede i turismeerhvervene 56 pct. 9 LINE modellen er grundlæggende kommunal og vil derfor også kunne anvendes på det kommunale niveau. 27

29 Tabel Antal årsværk skabt af turismen fordelt på branchegrupper 2011 Direkte effekter Fordeling Samlede effekter Fordeling antal pct. antal pct. I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Note: Se kommentarer omkring brancher, nye branchegrupper og sammenhæng med produkter i kapitel 1.1 og kapitel 2 (særligt 2.3) Ser man på den samlede afledte turismebeskæftigelse på årsværk finder man, at turismen skaber job i detailhandlen svarende til 22 pct. af den afledte beskæftigelse. Derudover skabes der knap job i 'andre brancher', hvilket vidner om den spredning der sker af turismeeffekterne. Figur illustrerer dette. Figur Samlede turismeafledte årsværk fordelt på branchegrupper

30 Det samlede antal årsværk skabt af turismen kan fordeles regionalt, jf. tabel Beskæftigelseseffekten i en given region omfatter summen af effekter fra egen turisme, som forbliver i regionen (intra-effekt), og så den effekt regionen modtager fra andre regioners turisme (inter-effekt). Bemærk, at turismen i en given region ikke kun skaber beskæftigelse i samme region, men også i andre regioner via spredningen af de samlede afledte effekter. Rapporten viser, at langt den største del af beskæftigelsen er placeret i Region Hovedstaden, hvor turismen skaber job (39 pct. af den samlede turismeafledte beskæftigelse), efterfulgt af Syddanmark med job (21 pct.) og Midtjylland med job (19 pct.). 10 Sætter vi turismens beskæftigelseseffekter i forhold til regionens øvrige beskæftigelse, viser analysen, at Region Hovedstaden efterfulgt af Region Nordjylland i størst omfang får job skabt af turismen. 11 I Hovedstaden er 4,8 pct. af regionens samlede årsværk skabt af turismen, mens det i Nordjylland er 4,7 pct. af alle årsværk, der kan knyttes til turismen. Region Sjælland er den region med det færrest antal turismeskabte årsværk (11.500) samt mindst andel af alle job (3,5 pct.) på deling med Midtjylland. Turismen skaber således job i hele landet. Tabel Antal årsværk afledt af turismen fordelt på regioner 2011 Afledt turisme beskæftigelse Fordeling Andel af samlet antal årsværk i regionen Antal årsværk pct. I alt ,3 Heraf Region Hovedstaden ,8 Region Midtjylland ,5 Region Nordjylland ,7 Region Sjælland ,5 Region Syddanmark ,4 Note: Den turismeafledte beskæftigelse indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter 4.2 Turismen skaber værdi i Danmark Af det samlede turismeforbrug på 82,4 mia. kr. er der knap 40 mia. kr., eller 48 pct., tilbage i samlet afledt værditilvækst 12, dvs. til profit og aflønning af arbejdskraft mv. Den afledte værditilvækst udgør turismens samlede bidrag til den totale produktion i Danmark, og når de afledte effekter medregnes, svarer det til 2,6 pct. af Danmarks samlede værditilvækst. Tabellen nedenfor giver et overblik over turismens skabte værdi i 10 Beskæftigelsen opgøres pr arbejdssted ikke bopæl 11 I 'Turismens økonomiske betydning 2010' blev de turismeskabte årsværk sammenlignet med den såkaldte RASbeskæftigelse. I nærværende rapport sammenlignes mere korrekt med det samlede antal årsværk i Danmark, hvilket er lidt højere end RAS-beskæftigelsen. 12 Værditilvækst svarer til BNP i basispriser altså eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. 29

31 Danmark, inkl. afledte effekter. For en god ordens skyld viser tabellen også den direkte værditilvækst, omtalt i kapitel Tabel Værditilvækst afledt af turismen fordelt på brancher i Danmark 2011 Direkte effekter Fordeling Samlede effekter Fordeling mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Note: Se kommentarer omkring brancher, nye branchegrupper og sammenhæng med produkter i kapitel 1.1 og kapitel 2 (særligt 2.3) Knap en tredjedel af den samlede afledte værditilvækst havner i turismeerhvervene, mens 18 pct. havner i detailhandelen og resten i restgruppen af brancher. Som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter skaber turismen ikke overraskende stor værditilvækst også uden for turismeerhvervene. Sammenholdt med turismens beskæftigelseseffekter skabes der relativt mere værditilvækst uden for turismeerhvervene. Med andre ord er turismens kernebrancher relativt mere beskæftigelsesskabende end værdiskabende. Tabel fordeler den samlede afledte værditilvækst regionalt. Igen gælder det, som ved beskæftigelsen, at ikke hele den regionale effekt stammer fra turisme i egen region (intra-effekt), men i et vist omgang også fra turismeforbrug i andre regioner (inter-effekt). På den måde kan man ikke entydigt sammenligne 13 I 'Turismens økonomiske betydning 2010' blev den afledte værditilvækst beregnet til 53,7 mia. kr. eller 72 pct. af turismeforbruget. Faldet i værditilvæksten i indeværende rapport i forhold til sidste års rapport kan dels tilskrives, er der faktisk har været mindre tilbage i 2011 af virksomhedernes produktion til løn og profit sammenlignet med Anden del af forklaringen skal findes i LINE-modellen. Noget tyder på, at bruttoværdivæksten i 2010-rapporten var overestimeret. 30

32 mia. kr. turismeomsætningen i en region med fx beskæftigelsen eller værditilvæksten, der beskrives for regionerne her. Som det var tilfældet for beskæftigelsen, er Region Hovedstaden med 38 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst, den mest dominerende region, efterfulgt af Region Syddanmark med 21 pct. Mens turismens samlede værditilvækst inkl. afledte effekter står for 2,6 pct. af landets bruttoværditilvækst, er der nogen forskel regionerne imellem. Turismens fylder relativt mest i Region Nordjylland med en andel på 3,2 pct., og mindst i Region Midtjylland med 2,4 pct. Tabel Værditilvækst afledt af turismen fordelt på regioner 2011 Værditilvækst afledt af turismen Fordeling Andel af samlet værditilvækst mio. kr. pct. I alt ,6 Heraf Region Hovedstaden ,7 Region Midtjylland ,4 Region Nordjylland ,2 Region Sjælland ,7 Region Syddanmark ,8 Note: Den turismeafledte beskæftigelse indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 4.3 Skatteindtægter fra turismen Den sidste effekt af turismen opgjort i rapporten omfatter betydningen af turismeforbruget for skatteprovenuet. Når turister bruger penge, skaber de ud over beskæftigelse og øget værditilvækst også et skattegrundlag for stat, regioner og kommuner. Provenuet optræder gennem moms og afgifter ved det direkte salg til turisterne over disken, og via de personskatter som de turismeskabte ansatte betaler til stat, region, kommune og kirke, samt via selskabsskatter, som virksomheder betaler af deres overskud. Figur Samlede skatter og afgifter afledt af turismen ,4 4,6 1,6 4,3 2,7 1,4 0,1 31

33 Samlet afleder turismen 28,1 mia. kr. i skatter og afgifter, svarende til 3,3 pct. af de samlede skatter og afgifter i Danmark. Moms står bag størstedelen af turismens skattemæssige provenu med 13,4 mia. kr. svarende til 48 pct. af de samlede afledte turismeskatteindtægter. Herefter følger vare- og punktafgifter med 4,6 mia. kr. (16 pct.) og kommuneskatter med 4,3 mia. kr. (15 pct.). Figur Fordeling af skatte og afgifter afledt af turismen 2011 Regionsskatter 5% Statsskatter 10% Kirkeskatter 0,4% Kommuneskatter 15% Moms/ merværdiafgift 48% Selskabsskatter 6% Vareskatter/ punktafgifter 16% Tabellerne og viser det turismeskabte offentlige provenu, opdelt på hhv. vare-, person- og selskabsskatter. Bemærk, at de beregnede provenuer ikke tager højde for den kommunale udligningsordning, og skatterne inkluderer ikke grundskyld og ejendomsskatter. Af tabel fremgår det, at turismen inkl. afledte effekter skaber et provenu på 19,6 mia. kr. i vareskatter, moms og selskabsskatter. Størstedelen af dette provenu kan tilskrives moms (68 pct.), og størstedelen falder i Region Hovedstaden (37 pct.). Tabel Vare- og selskabsskatter afledt af turismen fordelt på regioner 2011 Vareskatter/ punktafgifter Moms/ merværdiafgift Selskabsskatter Vare-, moms og selskabsskatter i alt mio.kr. I alt Heraf Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 32

34 Som det fremgår af tabel 4.3.2, står turismeforbruget i 2011 inkl. afledte effekter - bag et personskatteprovenu på 8,5 mia. kr. Godt halvdelen kan tilskrives kommuneskatter, mens godt 31. pct. kan tilskrives de statslige indkomstskatter. De resterende godt 18 pct. er kirke og regionsskatter (sundhedsbidrag). 42 pct. af personskatterne falder i Region Hovedstaden. 14 Tabel Personskatter afledt af turismen fordelt på regioner 2011 Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Personskatter i alt mio. kr. I alt Heraf Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 14 I forhold til det opgjorte personskatteprovenu i 'Turismens økonomiske betydning 2010' på 13,2 mia. kr. kan det virke paradoksalt, at personskatterne i nærværende rapport 'kun' opgøres til 8,5 mia. kr. Dette hænger sammen med den lavere bruttoværditilvækst i årets analyse, der netop er summen af lønninger og profit og dermed er grundlaget for beskatningen. Se også fodnoten i afsnit

35 5. Turisternes døgnforbrug Dette kapitel indeholder en oversigt over turisternes døgnforbrug og gruppedøgnforbrug. I kapitlet beskrives også metoden, der er brugt til beregning af døgnforbruget. Beregningen af døgnforbrugene bygger primært på VisitDenmarks Turistundersøgelse I turistundersøgelsen blev der i 2011 foretaget ca interviews med turister på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og feriehuse. Af disse var ca af interviews med udenlandske turister. Interviewstederne er udtrækket af Danmarks Statisk, og undersøgelsen er repræsentativ for turismen i Danmark på de fem overnatningsformer. I turistundersøgelsen svarer turisterne på, hvor mange penge de bruger, og hvad disse penge går til. Kilder til øvrige døgnforbrug kan ses i afsnit Døgnforbrug og gruppeforbrug Tabel viser døgnforbrug og gruppedøgnforbrug. Det ses, at det højeste døgnforbrug er at finde blandt hotelgæsterne, hvor forretningsturisterne har et højere døgnforbrug end ferieturisterne. Det er kun for overnatningsformer dækket af Turistundersøgelsen og lystbåde, at den gennemsnitlige gruppestørrelse er tilgængelig (se appendiks 5). For disse overnatningsformer kan man således beregne et døgnforbrug per rejsegruppe, og dette ændrer i nogle tilfælde størrelsesforholdet mellem de forskellige overnatningsformer. For eksempel er døgnforbruget for udenlandske campinggæster lavere end for udenlandske feriecentergæster, men justerer man for gruppestørrelserne i den typiske rejsegruppe er resultatet omvendt. Dette betyder, at de udenlandske campinggæster som gruppe lægger flere penge i døgnet end feriecentergæsterne. Tabel Døgnforbrug og gruppedøgnforbrug på overnatningsformer for 2011 Døgnforbrug Gruppedøgnforbrug Danmark Udlandet i alt Danmark Udlandet i alt kr. Turistundersøgelsen 2011 Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Andre/ældre undersøgelser Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Note: Gruppestørrelse kendes ikke for alle overnatningsformer. 34

36 Appendiks 6 indeholder døgnforbrug på nationaliteter og gennemsnitlige døgnforbrug på tværs af overnatningsformer, mens appendiks 8 indeholder tilsvarende tabel for gruppedøgnforbrug. Appendiks 7 indeholder fordelingen af døgnforbruget på de produkter der arbejdes med i TSA-sammenhænge. 5.2 Metode omkring beregning af døgnforbrug Turistundersøgelsen bruges til at beregne døgnforbrug på hotel-forretning, hotel-ferie, camping, vandrerhjem og feriehuse. For hver overnatningsform beregnes døgnforbruget på nationalitet og region. Der er dog et krav om, at der skal være mindst 20 interviews før et døgnforbrug kan accepteres. Dette betyder, at beregning af døgnforbrug på hver overnatningsform sker skridtvis på følgende måde: 1. Først beregnes et døgnforbrug for hver region på hver nationalitet. Er der 20 interviews indenfor regionen på nationaliteten, så har man et døgnforbrug.. 2. Hvis kravet om 20 observationer ikke er opfyldt i en bestemt region deles Danmark op i Region Hovedstaden og 'resten af landet'. Hvis der er 20 eller flere interviews på nationaliteten i 'resten af landet', så bliver turisterne tildelt dette 'uden for Region Hovedstaden' døgnforbrug. 3. Hvis der stadig eksisterer kombinationer af overnatningsformer og nationaliteter der ikke har fået tildelt et døgnforbrug, så beregnes dette på hele landet. Hvis der er 20 interviews på hele landet, så bruges dette landsgennemsnit på de regioner, som mangler et døgnbrug. 4. Er der ikke 20 interviews på landsplan, så bliver døgnforbruget for nationaliteten gennemsnittet for hele udlandet på overnatningsformen. Overstående metode er brugt i TSA-sammenhænge, og disse døgnforbrug kan ses for hver overnatningsform for hver nationalitet i appendiks 6. I de overordnede døgnforbrug for hver nationalitet i appendiks 6 er der dog set bort fra reglen om de 20 observationer, da der ofte efterspørges fx et kinesisk eller russisk døgnforbrug. Et eksempel er Sydkorea, hvor der i turistundersøgelsen findes 17 interviews på hotel-forretning, 3 interviews på hotel-ferie og 5 interviews på vandrerhjem. Det sydkoreanske døgnforbrug er således det vejede gennemsnit af disse i alt 25 interviews. 5.3 Supplement til døgnforbrug for feriehuse og erhvervsturisme I turistundersøgelsen spørges der til forbruget i går. Derfor fanger den ikke turisternes forbrug på afrejsedagen. For feriehusgæsternes vedkommende betyder dette, at slutafregningen for strøm og vand ikke er indeholdt i deres døgnforbrug. Vi har sammen med Feriehusudlejernes Brancheforening estimeret dette beløb til at være på 30 kr. i døgnet pr. person i gennemsnit. Disse 30 kr. er således lagt oven på det rene døgnforbrug fra turistundersøgelsen. Nogle typer af erhvervsturister kender ikke altid deres eget døgnforbrug præcist, da deres arbejdsgiver betaler udgifter. Dette gælder fx kongres- og konferencegæster, messe-deltagere, faglige studierejser og belønningsrejser. På baggrund af en tidligere undersøgelse blandt disse MICE-gæster korrigeres denne undervurdering af turistundersøgelsens rene døgnforbrug for disse turister vha. en MICE-faktor. MICEfaktoren er forskellig segmenterne imellem. 5.4 Døgnforbrug og turismens økonomiske betydning Døgnforbrugene danner sammen med overnatningstallene basis for beregning af det samlede turismeforbrug. VisitDenmarks døgnforbrug dækker dog ikke alle turisternes udgifter, og derfor lægger Center for Regional og Turismeforskning nogle ekstra ting på fx turisterne forbrug af 'langdistance 35

37 lokaltransport'. Dette sammen med den afstemning med nationalregnskabet der sker i LINE modellen betyder, at øvelsen døgnforbrug gange overnatninger ikke præcist lig med TSA-forbruget. 36

38 6. Den offentlige sektors investeringer i turismen Dette kapitel gennemgår i overordnet form de offentlige investeringer i turismen fra 2007 til 2011 for staten, regionerne og kommunerne. Den offentlige sektor investerer i turismen i form af fx midler til turisme- og oplevelsesudvikling, turismemarkedsføring og turistinformation (fx turistkontorer). Men der kan også være et turismeindhold i fx grønne investeringer og investeringer i infrastruktur. Den slags turismeinvesteringer er ikke indeholdt i tallene i dette kapitel, der kun belyser de offentlige investeringer i turisme, hvor fremme af turisme er hovedformålet med midlerne. Det er i dette lys tallene i dette kapitel skal ses. Læs i øvrigt afsnit for en uddybende beskrivelse af talmaterialet for hhv. staten, regioner og kommuner. De overordene tal for turismeinvesteringerne i perioden fremgår af tabel 6.1. Der er sket en lille stigning i det samlede offentlige turismeinvesteringer i perioden i løbende priser. I 2007 blev der således investeret knap 590 mio. offentlige kroner i turismen, mens beløbet i 2011 var godt 665 mio. kr. Korrigeres for inflation svarer udviklingen dog stort set til 0-vækst. Det er også værd at bemærke, at statens andel af de samlede offentlige turismeinvesteringer i 2011 var 21 pct. mod 24 pct. i Udviklingen kan både forklares ved et fald i de statslige investeringer, men også ved en stigning i de regionale investeringer i perioden. I 2007 udgjorde de regionale investeringer 29 pct. af de samlede offentlige turismeinvesteringer, mens de i 2011 udgjorde 39 pct. Den regionale udvikling skal både ses i lyset af strukturreformen i 2007, det ændrede VisitDenmark mandat i 2010 der betød, at destinationsudviklingen flyttede fra VisitDenmark til regioner og kommuner, og den store regionale aktivitetsinvestering i 2011 på 177 mio.kr. De kommunale investeringer er faldet lidt i perioden i løbende priser, hvilket betyder at der reelt har været et fald. Tabel 6.1 Offentlige turismeinvesteringer mio. kr pct. I alt Heraf: Staten HerafVisitDenmark midler Fordeling af VDK-midler Basisfinansiering OGM-midler Øvrige midler Regionerne Heraf: 0 Grundfinansiering Regioner/Vækstforas investeringer i udviklingsaktiviteter i relation til turisme og oplevelsesøkonomi Kommunerne (konto ) Note: Se særskilte noter afsnit Kilder: Særudtræk fra Danmarks Statistik, VisitDenmarks regnskaber, Danske Regioner og KL 37

39 6.1 Staten Tabel er udarbejdet på baggrund af et særudtræk fra Danmarks Statistik. Tabeller viser de statslige turismeinvesteringer som de er registreret af Danmarks Statistik. Inden for offentlige udgifter arbejdes der med en funktionel fordeling af de offentlige udgifter kaldet COFOG, Classification of Functions of Government. Inden for denne ramme registreres de offentlige udgifter efter det formål som størstedelen af midlerne går til. Går fx 49 pct. af midlerne på en statskonto til turisme, mens de resterende 51 pct. går til grønne initiativer får udgiften COFOG-koden 'miljø' og ikke 'turisme'. Således fremgår fx heller ikke investeringer i infrastruktur eller generelle erhvervsstøtteordninger af tabel 6.1.1, selv om de kan have en positiv effekt på turismen. Tallene i tabellen er derfor ikke et fuldstændigt billede af statslige turismeinvesteringer, men giver dog en indikation af niveauet og udviklingen. Siden 2007 er niveauet for statslige turismeinvesteringer faldet med 14,4 mio. kr. i løbende priser. Faldet er altså endnu større hvis inflationen indregnes. Udviklingen dækker dog over en lille stigning fra 2007 til 2008 pga. OGM-midlerne (Offensiv Global Markedsføring). I 2009 blev VisitDenmarks OGM-midler dog halveret og 2012 er sidste år med disse midler. De OGM-midler der ikke er tilgået VisitDenmark fremgår ikke af tabellen. Det skyldes, at markedsføringsfonden vurderer, at disse ikke er direkte turismerelaterede. De andre statslige turismeinvesteringer er primært gået til den turismepolitiske vækstplan og, fra 2011, Videncenter for Kystturisme Statslige turismeinvesteringer mio. kr. I alt 143,9 156,6 140,7 129,4 143,1 129,5 Heraf VisitDenmark relaterede midler 121,7 144,0 135,5 134,0 130,3 128,8 Fordeling af VDK-midler: Basisbevilling 113,6 115,0 117,3 114,2 113,4 113,4 OGM-midler 0 28,4 15,4 18,8 15,9 15,4 Øvrige initiativer 8,1 0,6 2,8 1,0 1,0 - Noter: 1) Midlerne der ikke går til VisitDenmark går til 'turismepolitisk vækstplan' og, fra 2011, Videncenter for Kystturisme. 2) De samlede statslige investeringer er baseret på et COFOG=473 (turisme) særudtræk fra Danmarks Statistik. Der er dog set bort fra enkelte tekniske korrektioner og afskrivninger fra Danmarks Statistiks side. Derudover er der set bort fra OGM-midler tildelt andre end VisitDenmark, da det vurderes, at disse ikke direkte har noget med turisme at gøre, samt statskonto 'Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud' ( Forbrugerrådet i 2007), der heller ikke har noget med turisme at gøre trods en COGOF=473 kode. 3) VisitDenmark midlerne er registeret det år det er bevilliget til VisitDenmark, hvilket kan afvige fra den regnskabsmæssige registrering af midlerne. Kilder: VisitDenmarks Regnskaber og særkørsel fra Danmarks Statistik. 1. juli 2010 trådte en ny lov om VisitDenmark i kraft. Med loven omdannedes VisitDenmark til en ren markedsføringsorganisation, og VisitDenmark beskæftiger sig således ikke med destinationsudvikling. Denne opgave bliver nu varetaget af regioner og kommuner. VisitDenmarks midler bruges således nu til markedsføringsprojekter og aflønning af medarbejdere. Markedsføringsmidlerne geares med midler fra private samarbejdspartnere. 38

40 6.2 Regionerne De regionale investeringer i turismen sker på to områder. For det første som grundfinansiering af de regionale turismeselskaber, som er etableret i hver region. For det andet er de regionale investeringer målrettet aktiviteter, der bl.a. skal styrke innovation, produkt- og oplevelsesudvikling. Grundfinansieringen af de regionale turismeudviklingsselskaber fra regionsråd/vækstfora fremgår af tabel Tabel Grundfinansiering af de regionale turismeudviklingsselskaber fra vækstfora/regionsråd mio. kr. I alt 62,0 80,8 81,3 84,7 81,0 80,7 Heraf VisitNordjylland 18,0 21,4 21,4 21,4 16,9 16,9 Midtjysk Turisme 2,5 5,0 5,2 5,4 5,6 7,3 Syddansk Turisme 8,0 7,0 7,0 7,5 7,5 5,9 Østdansk Turisme 7,6 7,6 7,8 8,1 9,0 8,0 Wonderful Copenhagen* 25,0 38,9 38,9 41,2 40,9 41,1 Destination Bornholm 0,9 0,9 1,0 1,1 1,1 1,5 Kilde: Danske Regioner Som det ses af tabel tegnede regioner/vækstfora sig i 2012 for samlede investeringer i de regionale turismeudviklingsselskaber på knap 81 mio. kr. Wonderful Copenhagen modtog den største andel på godt 41 mio. kr., mens VisitNordjylland modtog den næststørste med knap 17 mio. kr. Samlet har niveauet de sidste 5 år ligget på godt 80 mio. kr., men med en aftagende tendens, der er mere markant end tabellen umiddelbart indikerer, da tallene er i løbende priser. Akkurat som det er tilfældet med VisitDenmarks midler fra staten, geares de regionale turismeselskabers basisbevillinger med bl.a. privat medfinansiering i forbindelse med konkrete aktiviteter. Denne gearingsfaktor varierer fra selskab til selskab. Udover bevillingerne til de regionale turismeudviklingsselskaber står regioner/vækstfora endvidere bag investeringer i en lang række udviklingsprojekter. Projekterne dækker bredt og omfatter bl.a. udvikling af nye attraktioner, vandreruter, aktiviteter indenfor storbyturisme, kulturtilbud, formidling (bl.a. digitale platforme) af regionale fødevarer, naturoplevelser, grøn turisme, leg og læring kurser og opkvalificering målrettet medarbejdere indenfor turismen mv. Regionernes/vækstforaenes samlede bevillinger til disse udviklingsaktiviteter fremgår af tabel Tabellen viser, at regioner og vækstfora i 2011 investerede knap 177 mio. kr. i flerårige udviklingsaktiviteter, der bredt dækker turisme- og oplevelsesøkonomi. Investeringerne suppleres i varierende omfang af ekstern finansiering fra private virksomheder, fonde, kommuner mv. De regionale udviklingsaktiviteter fokuserer dels specifikt på turisme, dels bredere på udvikling af nye oplevelsestilbud og produkter. 39

41 Tabel Vækstforas/regioners investeringer i udviklingsaktiviteter i relation til turisme og oplevelsesøkonomi mio. kr. I alt 110,9 126,4 141,0 83,6 176,7 Heraf Nordjylland 47,8 14,7 29,3 15,1 18,9 Midtjylland 7,1 41,3 23,4 26,0 90,4 Syddanmark 7,2 62,2 39,1 4,8 35,6 Sjælland 16,4 1,0 2,4 1,3 14,4 Hovedstaden 26,9 5,5 40,5 15,7 14,5 Bornholm 5,5 1,7 6,3 20,7 2,9 Note: For langt størstedelen af de igangsatte initiativer er der tale om flerårige projekter. Dvs. at projekterne spreder sig over flere år. Kilde: Danske Regioner 6.3 Kommunerne I de kommunale regnskaber findes en konto, en såkaldt funktion, kaldet 'Turisme'. Regnskabsposter for denne konto kan ses i nedenstående tabel. De kommunale turismeinvesteringer lå i 2011 således under niveauet i Specielt siden 2009 er niveauet faldet og det i løbende priser. Udviklingen skal ses i lyset af den pressede konjunktursituation i perioden. Denne post på de kommunale regnskaber repræsenterer hvad kommunerne eksplicit konterer som turismeforbrug. Der er givetvis også et turisme-indhold i forbruget konteret på andre funktioner. Hvad dette beløber sig til er ikke til at sige. Tabel Konto 'Turisme' på de kommunale regnskaber mio. kr. Hele landet 272,6 275,1 275,9 258,8 265,2 Kommunerne i: Region Hovedstaden 36,4 36,8 37,6 40,0 41,6 Region Sjælland 30,3 31,7 37,0 38,3 37,3 Region Syddanmark 70,9 74,6 66,8 51,8 59,9 Region Midtjylland 61,5 66,0 65,9 67,3 64,1 Region Nordjylland 73,5 66,0 68,6 61,3 62,4 Kilde: Danmarks Statistik, tabel regk31, excl. beregnede omkostninger, dranst 1-3. Hvad beløbet på funktion præcist bliver brugt til, fremgår ikke umiddelbart af de kommunale regnskaber. Men Kommunernes Landsforening har tidligere gennemført en undersøgelse blandt deres medlemmer, og de er kommet frem til følgende fordeling: 40

42 Tabel Fordeling af kommunalt turismeforbrug Andel pct. I alt 100 Heraf: Lokale turistbureauer/-informationer/-foreninger 68 Regionale turismeudviklingsselskaber 3 Fælleskommunale destinationssamarbejder på turismeområdet 8 Lokale turismeudviklingsaktiviteter, fx projekter, events m.v. 16 Andet i relation til turismefremme 5 Kilde: Kommunernes Landsforening På baggrund af denne undersøgelse er de 265 mio. kr. fra konto i 2011 fordelt i Turistinformation (Turistbureauer mv.) med 180 mio. kr. og Turismemarkedsføring, turismespecifikke udviklingsprojekter mv. med 85 mio. kr. 41

43 7. Bag om rapporten Formålet med Turismens økonomiske betydning 2011 er at beregne det samlede turismeforbrug i Danmark samt beskrive, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget står bag. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af samfundsmæssige effekter. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag Dette kapitel gennemgår de to metoder mere detaljeret, og kapitlet redegør for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Efter en gennemgang af hhv. satellitregnskabet samt LINE-modellen beskriver kapitlet, hvilke ændringer i metoden, der er foretaget siden 2010-rapporten. Kapitlet afslutter med oversigt over kilder brugt til udarbejdelse af regnskabet. 7.1 Turismesatellitregnskabet som metode Internationalt anerkendt metode Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat, og opfylder kriterierne for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA). Det officielle turismesatellitregnskab indeholder en række standardtabeller, hvoraf flere indgår i nærværende rapport. 42

44 Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab Tabel Beskrivelse Note Indgår i DK 1 Indgående turisme (udlændinge i Danmark) 2 Indenlandsk turisme (danskere i Danmark) 3 Udgående turisme (danskere i udlandet) En del af den samlede efterspørgsel en del af eksporten En del af danskernes private forbrug Ikke knyttet til andre TSA tabeller en del af importen Ja Ja Delvist 4 Internt turismeforbrug Sammenlægning af tabel 1 og 2, og tilføjelse af indenlandske forretningsrejser 5 Produktion af turismevarer Fx produkter og serviceydelser af turismespecifikke brancher, men også andre. Ja Ja 6 Internt udbud og turismeforbrug pr. produkt Sammenlægning af tabel 4 og 5. Hjertet i et turismesatellitregnskab. Ja 7 Beskæftigelse Antal beskæftigede i turisme-specifikke brancher altså set fra udbudssiden 8 Investeringer Investeringer i turismespecifik fast realkapital - fx hoteller, restauranter m.v. 9 Offentligt turismeforbrug Offentligt forbrug til turismespecifikke formål fx markedsføring, turistinformation, markedsresearch osv. 10 Ikke-monetære indikatorer Antal ankomster, overnatninger, og overnatningssteder ja Nej Ja Ja Resultaterne fra turismesatellitregnskabet, opstillet på denne måde, kan ses i appendiks. Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. 43

45 Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. 44

46 7.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. 45

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Udgivet af: VisitDenmark April 2013 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-87393-92-8

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2015 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-11-8

Læs mere

VisitDenmark, 2012 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark, 2012 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismens økonomiske betydning i Danmark 2010 Udgivet af: VisitDenmark Marts 2012 ISBN: 978-87-87393-80-5 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2014 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-00-2

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning for Region Syddanmark Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark August 2013 Adresse:

Læs mere

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Kyst- og naturturisme -Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Udgivet af VisitDenmark Februar

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012 Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Region Sjælland August 2014 Adresse:

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark Oktober

Læs mere

Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012

Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012 Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning på Lolland-Falster 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Business Lolland-Falster September

Læs mere

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme August 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013

Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013 Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Aarhus Kommune Juli 2015 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013

Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013 Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland

Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Tønder, Haderselv, Aabenraa og Sønderborg kommuner VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Udgivet af: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012

Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Viborg September 2014 Adresse: VisitDenmark Islands

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008 Udgivet af: VisitDenmark Januar 2011 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com ISBN

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde Kommuner VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Udgivet af: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune

Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Aarhus Kommune Juni 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Udgivet af: VisitDenmark for Esbjerg,

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark juni 2015

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Skive Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Billedet er udlånt af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Forfattere:

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Vejle Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Bro over Vejle Fjord DenmarkMediaCenter Fotograf: Cees van Roeden

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Turismens

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i region Syddanmark Teglgaardsparken

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark Marts 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfattere: Christian Ørsted Brandt, cand.oecon.agro Chefkonsulent i VisitDenmark

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3 Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Bjarne Hansen, Christian Kaastrup, Grete Schødts, Morten Petersen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr.

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Hovedstadsområdet (Region Hovedstaden ekskl. Bornholm) Udgivet af: VisitDenmark Juni 2011 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfattere: Sanne Dissing Analysemedarbejder

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Målgrupper i dansk turisme - økonomiske nøgletal, 2010 Udgivet af: VisitDenmark December 2011 ISBN: 87-87393-77-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme INDHOLD 1. INDLEDNING.1 2. TURISMENS ROLLE I DANSK ØKONOMI..2 3. DANSK TURISMES UDVIKLING 4 4. DANSK TURISMES KENDETEGN..6 5. DANSK TURISMES

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

mødeturisme i syddanmark

mødeturisme i syddanmark Oplevelseserhverv mødeturisme i syddanmark Omsætning Mødedeltagere Døgnforbrug Økonomiske effekter mødeturisme i syddanmark viden til vækst mødeturisme i region syddanmark Mødeturismen udgør en stor del

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismen i Danmark - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Danmark er den mest populære rejsedestination i Norden blandt udenlandske gæster. Faktisk har vi flere udenlandske overnatninger end Norge

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

TemaPubl 2008:1. Turismen. Regionalt, nationalt og internationalt

TemaPubl 2008:1. Turismen. Regionalt, nationalt og internationalt TemaPubl 2008: Turismen Regionalt, nationalt og internationalt Turismen Regionalt, nationalt og internationalt TemaPubl 2008: Udgivet af Danmarks Statistik Maj 2008 Oplag: 700 Trykt hos Fihl Jensen, Frederiksberg

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen 2008. Udgivet af: VisitDenmark September 2010 ISBN: 87-87393-67-0

På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen 2008. Udgivet af: VisitDenmark September 2010 ISBN: 87-87393-67-0 På ferie i Danmark Turistundersøgelsen 008 Udgivet af: VisitDenmark September 010 ISBN: 87-87393-7-0 Adresse: Analyse- og videnformidling Islands Brygge 43, 3. 300 København S Tlf. +4 388 9900 www.visitdenmark.com

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Effektvurdering af projektet Naturen+

Effektvurdering af projektet Naturen+ Effektvurdering af projektet Naturen+ Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Toppen af Danmark A/S November 2013 Titel: Effektvurdering af projektet Naturen+

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Indhold Introduktion Færøsk turisme 2012 Appendiks: Færøsk turisme i tal Ferðavinnufelagið er Færøernes brancheforening

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2004 Ultimo juli 2004 var der i Århus Amt 50 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. Sengekapaciteten

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere