Censorformandskabet Pædagoguddannelsen

Transkript

1 Å R S B E R E T N I N G / 1 3 Censorformandskabet Pædagoguddannelsen

2 Årsberetning 2012/2013 Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen 2 3

3 Indholdsfortegnelse Forord Første del Resume Anbefalinger Indledning Årets arbejde i Censorformandskabet Samarb. mellem uddannelsesinstitutionerne og Censorformandskabet 13 Grundlaget for eksamen Fagligt niveau Udvalgte fagområder Prøveformer Ensartet og retfærdig behandling Klager og ankesager Årets temaer Evaluering af skabelonen Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen Illustrationer: Børge Pugholm Layout og grafisk produktion: Hanne Nissen Udgivelse: Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen 2013 Anden del Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne Fagene Pædagogik Dansk, kultur og kommunikation Individ, institution og samfund Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Bachelorprojekter Bilag Censorrapportspørgsmål Survey: Tværfaglighed og Internationalisering

4 Forord Censorformandskabet vil gerne takke censorerne og uddannelsesinstitutionerne Censorformandskabet for pædagoguddannelsen kan endnu et år berette for det gode samarbejde og ser frem til at deltage i arbejdet med om en stor og alsidig uddannelse, med et øget antal studerende og dermed den nye uddannelse. prøver. Som det fremgår af rapporten, er den såkaldte ny uddannelse, som snart Anders Hamming synger på sidste vers, på mange måder en meget velfungerede uddannelse, Censorformand hvor der i det sidste år er eksamineret tusindvis af studerende. Det generelle indtryk er et højt fagligt niveau og velafviklede prøver. Men det tidspand som uddannelser får, bliver kortere, og det er tankevækkende, at pædagoguddannelsesreformerne kommer med kortere og kortere intervaller. Den 3årige uddannelse i 1970, den fælles pædagoguddannelse i 1992 og den ny uddannelse i 2007 og så en ny uddannelse i Det bliver spændende at skulle arbejde med prøver og censur i den kommende uddannelse, som på mange måder bliver væsentlig forskellig 6 fra de tidligere uddannelser. 7 Beretningen fra Censorformandskabet for pædagoguddannelsen har i år et noget andet format end den har haft tidligere år. Styrelsen for videregående uddannelser har valgt at udarbejde et fælles format for censorformandskabernes beretninger. Formålet er, at give styrelsen bedre muligheder for at opsamle erfaringer og anbefalinger m.m. fra de mange censorkorps. Vi håber dog, at censorer og uddannelsesinstitutioner stadig vil finde, at beretningen er en væsentlig opsamling af de iagttagelser og vurderinger, som censorerne har gjort i det forløbne år, og at denne beretning i kombination med de mange hundrede censorrapporter kan medvirke til den fortsatte kvalitetssikring af prøvearbejdet på såvel nuværende som kommende uddannelse.

5 FØRSTE DEL Resume På baggrund af de afgivne censorrapporter i undervisningsåret er det svært at konkludere andet end, at uddannelsens faglige niveau er meget tilfredsstillende, dette underbygges af det høje karakterniveau med et gennemsnit for samtlige prøver på 8,04 og med et gennemsnit for bachelorprojekterne på 8,74. Samtidig er det værd at bemærke, at ingen af fagene har et gennemsnit på under 7. Censorformandskabet har i flere år fulgt udviklingen omkring rene skriftlige prøver. Der tegner sig et klart billede af, at de studerende får væsentlig lavere bedømmelser i de rene skriftlige prøver sammenlignet med rene mundtlige prøver eller prøver, som består af en kombination af en skriftlig og en mundtlig del. Dette er især problematisk, når de studerende møder forskellige prøveformer alt efter hvor de studerer, eller om der er tale om intern eller ekstern bedømmelse. 9 Der er generelt stor tilfredshed med afvikling af prøver og samarbejdet med institutionerne. Generelt er der tilfredshed med genindførslen af gruppeeksamen, som ret hurtigt har fået stor udbredelse. Der er dog en række af censorer, som problematiserer, at man på en række uddannelsessteder har skåret væsentlig ned på eksaminations- og voteringstid. Censorerne peger på, at det udfordrer en fair og ensartet bedømmelse. Flere censorer peger på, at det kan være svært at lave en fair individuel bedømmelse af studerende i forbindelse med gruppeeksamen, hvis den afsatte tidsramme er for snæver. De enkelte fag er selvstændigt behandlet i beretningens anden del.

6 Anbefalinger - Censorformandskabet anbefaler, at professionshøjskolerne ser på de afsatte tidsrammer for prøver og overvejer om man eventuelt har strammet skruen for meget på nogle uddannelsessteder. - Censorformandskabet anbefaler, at man på professionshøjskolerne overvejer den aktuelle brug af rene skriftlige prøver. - Censormandskabet anbefaler, at professionshøjskolerne i samarbejde med censorkorpsene udvikler et velfungerende system i forhold til det øgede antal elektroniske afleveringer, således at det bliver så enkelt, sikkert og med minimum af tidsforbrug for censorerne at modtage elektroniske afleveringer. Indledning Censorformandskabet sammensætning. 1 formand og 7 næstformænd, som repræsenterer de 3 obligatoriske fag, de 3 linjefag og bachelorprojektet. Formand: Lektor Anders Refslund Hamming (Bachelorprojekt/intern) Næstformænd: Lektor Birthe Bøhm (Bachelorprojekt/ekstern) Lektor Brian Krogh Lassen (Sundhed, krop og bevægelse/intern) Lektor Henriette Vognsgaard (Dansk, kultur og kommunikation/intern) Lektor Marianne Bech Larsen (Pædagogik/intern) Lektor Niels Ejbye-Ernst (Værksted, natur og teknik/intern) Lektor Sonja Svendsen (Udtryk, musik og drama/intern) Lektor Torben Munkholm (Individ, institution og samfund/intern) Censorkorset består af 712 censorer, 344 (48,3 %) interne censorer og 368 (51,7 %) eksterne censorer. De 712 censorer er fordelt på 2876 beskikkelser, de enkelte censorer kan være beskikket i flere fag. I forhold til bachelorprojekt er censorerne som udgangspunkt beskikkede som bachelorcensor i de fag som de er beskikket i. Desuden er de fleste af censorerne beskikket i 1-3 af specialiseringerne. Kønsfordeling 405 kvinder (56,9 %), 307 mænd (43,1 %). Der er ikke beskikket censorer med tilknytning til udenlandske uddannelsesinstitutioner. I løbet af året har der været afholdt 1367 prøver med ekstern censur. Der er udfærdiget 1226 censorrapporter (89,6 %), og det er disse rapporter, som danner grundlag for store dele af denne beretning. Der er foretaget 1322 indberetninger af karakterer og det samlede antal karakterer er

7 Årets arbejde i Censorformandskabet Censorformandskabet har afholdt 8 ordinære møder henholdsvis syv dagmøder og et 2-dags internat møde. Censorformandskabet har deltaget i 2 møder i censorsekretariatets styregruppe, det årlige formandsmøde i ministerielt regi, netværksmøder med andre censorformænd, samt et møde med pædagoguddannelsens ledernetværk. Censorformandskabet har ikke modtaget nogen indberetninger fra censorer, men har jævnligt dialog med censorer, som ønsker vejledning i forhold til konkrete problemstillinger. Censorformandskabet har modtaget enkelte klager over censorer. I de konkrete tilfælde er censor blevet hørt og der er i et tilfælde truffet beslutning om, at den konkrete censor i en periode ikke ville blive tilbudt Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og Censorformandskabet Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og Censorformandskabet fungerer på flere planer. Dels i form af et møde mellem censorformanden og ledernetværket, dels i løbende dialog med enkelte uddannelsesinstitutioner, f.eks. i forhold til klarlæggelse af regelgrundlag m.m. På mødet med ledernetværket har Censorformandskabet genfremført sit tilbud om at deltage i udviklingen af arbejdet med nye prøveformer med brug af digitale/netbaserede medier m.m. Ligeledes har vi peget på udfordringerne i forhold til elektronisk aflevering af opgaver m.m. Der er blevet udtrykt interesse fra ledernetværket, men der har siden ikke været nogen initiativer. Samtidig kan vi registrere, at udviklingen på dette område går meget hur- 12 allokeringer ved det pågældende uddannelsessted. Når vi har valgt dentigt. Der er derfor brug for fælles retningslinjer og procedure i forhold til 13 ne fremgangsmåde er det for at undgå, at de studerende bringes i en situation, hvor der på forhånd er et modsætningsforhold mellem censor og eksaminator/uddannelsessted. I indeværende undervisningsår er der ikke afholdt møder med censorerne, der er planlagt møder med censorerne tre steder i landet i september/oktober afviklingen af elektroniske prøver, opgaveaflevering m.m. Det er væsentligt, at censorerne ikke møder et hav af forskellige løsningsmodeller spændende fra med tilknyttede filer til krav om, at censor skal finde vej ind i lokale digitale portaler. Samtidig rejser det også spørgsmål i forhold til muligheden for eventuel udprintning af opgaver, samt hvem der skal afholde udgiften ved en sådan udprintning. Censorformandskabet har løbende lagt vejledninger ud på hjemmesiden, det drejer sig om: Eksamensbekendtgørelsen samt om konkrete eksamens/bedømmelses problemstillinger. Vi arbejder løbende med at revidere eksisterende vejledninger. Censorformandskabet har overfor ledernetværket udtrykt forundring over, at man i kølvandet på ny eksamensbekendtgørelse i 2012 har modtaget ganske få studieordninger til orientering. Censorformandskabet har ikke lavet en systematisk søgning på nettet for at få et overblik over i hvilket omfang studieordninger lever op til bekendtgørelsens krav om, at eksamensbestemmelser skal være fastlagt i studieordningerne. Men vi har det indtryk, at dette ikke er tilfældet alle steder.

8 Censorformandskabet har løbende påpeget overfor ledernetværk og institutionerne, at der i forhold til en række censorbestillinger har udviklet sig en praksis, hvor man bestiller censorer med kort frist. Vi har eksempler på, at man med 2-3 ugers frist har bestilt censorer til 2-3 dages sammenhængende censur. Det er problematisk, fordi det reelt udelukker mange censorer fra at påtage sig opgaverne. Specielt viser det sig svært for interne censorer at påtage sig længerevarende censurer med kort varsel, men også en lang række eksterne censorer har ikke kalendermæssigt mulighed for at påtage sig disse opgaver. Det lykkes altid at allokere censorer, dels på grund af et stort arbejde fra censorsekretariatet side, dels er der heldigvis altid censorer, som påtager sig opgaverne. Men det giver ikke den jævne fordeling af opgaver mellem censorerne, som Censorformandskabet har som mål. Grundlaget for eksamen 1. Fagligt niveau Generelt er der stor tilfredshed med det faglige niveau. Censorrapporterne indeholder både mulighed for at afgive en vurdering på en likert skala fra 1-5, hvor 5 er særdeles tilfredsstillende, 3 er neutral og 1 er meget utilfredsstillende, desuden er der mulighed for at afgive kommentarer. Når man ser på vurderingerne for hele uddannelsen, så er der i høj grad tale om tilfredshed med det faglige niveau. 71,5 % er tilfredse/særdeles tilfredse, 19,5 % er neutrale og 6,3 % er utilfredse. De enkelte rapporter indeholder dog en del punkter, hvor der peges på såvel positive og negative ting i forhold til det faglige niveau. Men overordnet set er der stor tilfredshed. De enkelte fag vil blive behandlet særskilt i beretningens anden del. I kølvandet på en række omstruktureringer på en række af professionshøjskolerne 14 havde censorerne især i den første halvdel af undervis- 2. Udvalgte fagområder 15 ningsåret problemer med at navigere rundt på institutionernes hjemmesider. Pædagoguddannelsen er konstitueret af 3 obligatoriske fag, 3 linjefag, Man kan sige, at det nogle steder krævede ret veludviklede specialisering, tværprofessionelt forløb, praktik samt bachelorprojektet. navigations kompetencer af censorerne for at finde frem til de nødvendige Vi har ikke fundet grundlag for at fokusere på specielle fagområder. Dertallet informationer. Dette problem synes generelt at være afhjulpet, og animod vil der i beretningens anden del for hvert fag være et afsnit, som af negative kommentarer på dette område er faldet betragteligt. Vi samler op på censorernes rapporter for det pågældende fag. vil opfordre institutionerne i sådanne omstillingsprocesser til at være opmærksomme på censorernes behov og arbejdsbetingelser. Vi vil i stedet fokusere på karakterniveauet på pædagoguddannelsen. Som det fremgår af de enkelte fagafsnit, er karakterniveauet stigende i langt de fleste fag. Det betyder, at det samlede karaktergennemsnit ligger betydeligt højere end et forventet gennemsnit på 7. Det aktuelle gennemsnit for uddannelsen er for studieåret ,04 (de to foregående år henholdsvis 7,69 og 7,94).

9 Karakter Karakterfordeling i % Pædagoguddannelsen 3. Prøveformer Censorformandskabet er udover opgørelse over rene skriftlige prøver, ikke besiddelse af konkrete tal i forhold til fordeling på forskellige prøveformer. -3 0,1 0,1 0 Vi har kendskab til, at der bruges en stor variation af prøver bygget op som en kombination af skriftlige opgaver/oplæg og mundtlige prøver. 00 1,6 1,6 1,3 2 5,5 5,2 4,9 De rene skriftlige opgaver udgør knap 10 % af det samlede antal opgaver ,7 15,3 7 29,8 30,5 30,1 Vi har i gennem flere år været opmærksomme på, at karakterniveauet 10 28,8 27,9 29,2 for skriftlige opgaver ligger markant lavere end for mundtlige/kombinerede prøver , ,2 Gennemsnit 7,69 7,94 8,04 Karakter SKRIFTLIGE MUNDTLIGE/ PRØVER KOMBINATIONSPRØVER -3 0,1 % 0 % Det højere gennemsnit fremkommer primært på grund af den høje frekvens 0 1,3 % 1,3 % af karakterne 10 og 12, med henholdsvis 29,2 % og 19,2 %, hvor ,9 % 4,5 % der i den forventede karakterfordeling er angivet 25 % og 10 %. Der afgives markant flere 12-taller end forventet. 4 23,4 % 14,1 % 7 34,0 % 29,6 % I EVA evalueringen af anvendelsen af 7-trinsskalaen (2013) fremgår det 10 24,4 % 29,9 % på s. 25, at der samlet på professionsbacheloruddannelsen afgives væsentlig flere 10-taller og 12-taller end forventet. Spørgsmålet er, om det 12 9,0 % 20,7 % er pædagoguddannelsen, som en af de største uddannelser med mange Gennemsnit 6,99 % 8,19 % eksaminationer, der er med til at trække karakterfordelingen op, eller om det er et generelt fænomen på professionsbacheloruddannelserne. Det kunne være interessant at få undersøgt dette forhold. Emnet vil blive behandlet i afsnit 2 under de enkelte fag. Dog skal her bemærkes, at bachelorprojekterne i høj grad bidrager til denne skæve fordeling af karaktererne. Der kan være flere årsager til dette: Skyldes det, at de studerende generelt ikke magter den skriftlige genre på samme niveau som den mundtlige? Skyldes det, at mange af de skriftlige prøver ligger tidligere i studiet? På den anden side gør de samme forhold sig gældende i pædagogik, hvor den afsluttende prøve er placeret på 7. semester! Når vi ser på de enkelte fag, hvor der både afholdes rene skriftlige prøver, rene mundtlige prøver og kombinationsprøver, tegner der sig et varieret billede. I Dansk, kultur og kommunikation er forskellen på gennemsnit 1,17 (6,93-8,10), i Pædagogik er forskellen 0,71 (7,29-8,0), mens den i Individ, institution og samfund er 0,26 (6,89 7,15).

10 Der er nærmere redegjort for disse forhold i beretningens anden del under de enkelte fag. Det springer i øjnene, at de skriftlige opgaver har en karakterfordeling, som er tættere på den normalfordeling, som er normen for brug af 7-trinsskalaen, mens de mundtlige/kombinerede prøvers karakterfordeling er forskudt i retning af en betydeligt højere andel af 12-taller. Men vi har ikke noget grundlag for at tolke det i retning af, at de skriftlige prøver giver et mere retvisende billede af det faglige niveau. Censorerne er generelt godt tilfredse med det faglige niveau! Det synes problematisk, at de studerende i et fag får lavere karakterer, hvis de afslutter prøven med en skriftlig prøve frem for, hvis de afsluttede med en mundtlig/kombineret eksamen. 4. Ensartet og retfærdig behandling Censorkorpset finder generelt, at prøver og eksaminer afholdes i overensstemmelse med mål og øvrige krav, 79,7 % er tilfredse eller særdeles tilfredse. I de tilfælde hvor censorerne er utilfredse, er der tale om konkrete episoder/forhold, som uddannelsesinstitutionerne gennem censorernes rapporter bliver informeret om og dermed har mulighed for at rette op på. Forholdene er ikke af en karakter, så censorerne har følt sig foranlediget til at indberette disse. En række censorer peger dog på, at der på en del institutioner er afsat for kort tid til eksamination og votering, og peger på at dette kan have indflydelse på mulighederne for individuel bedømmelse. Det betyder, at de lokale studieordninger, som skal fastlægge prøveformen, kan få stor betydning for de studerendes karakterniveau. F.eks. det forhold, at de steder hvor DKK eksamen afvikles som en ren skriftlig prøve 18 er der statistisk signifikans for, at de studerende får gennemsnitligt la- 19 vere karakterer end de steder, hvor DKK eksamen afvikles som kombineret eller ren mundtlig eksamen. Temaet vil blive berørt under en række fag i anden del af beretningen. Flere censorer peger på den udfordring det er, at der på de forskellige uddannelsessteder er meget forskellige regler fastlagt i studieordningerne i forhold til, hvorvidt skriftlige opgaver/oplæg indgår i bedømmelsesgrundlaget. Det samme forhold gør sig gældende for praktisk/æstetiske produkter i forbindelse med f.eks. linjefagene. Eksamenssnyd og plagiat er omtalt i et mindre antal censorrapporter. Det drejer sig hovedsageligt om manglede kildeangivelser, angivelse af om der er tale om citater eller om der er tale om direkte snyd. Spørgsmålet fylder samlet ikke meget i rapporterne. Der er generelt tilfredshed med prøvernes relevans og dækningsgrad i forhold til målbeskrivelserne.

11 Klager og ankesager Censorformandskabet behandler ikke klagesager generelt, men som tidligere omtalt har der været enkelte klager over censorer. Censorformandskabet har i det forløbne undervisningsår behandlet to ankesager. 1. Ankesag: Studerende anker uddannelsesstedets afvisning af klage. Den studerende har i forbindelse med den interne 1. årsprøve fået bedømmelsen 0 og argumenterer for at opgaven minimum er til 02. Ankenævnet afviser anken på baggrund af sagens fremstilling. 2. Ankesag: Studerende anker uddannelsesstedets afvisning af klage. Den studerende har klaget over den afgivne karakter i faget Individ, institution og samfund, og argumenterer for at præstationen er til en højere bedømmelse. Ankenævnet afviser anken på baggrund af sagens fremstilling. Censorformandskabet har i forbindelse med ankesager problematiseret, at de faglige udtalelser fra eksaminator og censor i forbindelse med behandlingen af klagesager afgives som en samlet udtalelse. Censorformandskabet finder, at det er problematisk for de studerendes retssikkerhed, hvis eksaminators og censors udtalelse er koordineret i en samlet udtalelse. 21

12 Årets temaer Prøverne på pædagoguddannelsen ligger jævnt fordelt over hele undervisningsåret, det har derfor ikke været muligt at nå at tilrette censorrapporternes format, så der blev fokus på årets tema. Da tværfaglighed og internationalisering ikke i særligt omfang indgår i censorernes kommentarer, har vi valgt at gennemføre en mindre survey, hvor vi har henvendt os direkte til censorerne. Censorerne har på baggrund af styrelsens udmelding (se bilag 2) haft mulighed for at forholde sig henholdsvis vurderende og beskrivende til de to temaer. 23,3 % siger meget eller en del 34,6 % siger noget 42,1 % siger lidt eller intet Hvis man sammenholder de enkelte besvarelsers numeriske vurdering med de supplerende kommentarer, tegner der sig et broget billede. Hvis man opfatter tværfaglighed som et udtryk for at inddrage forskellige former for monofagligheder, så er der en højere score end, hvis man ser tværfaglighed som en måde at inddrage andre fags faglighed eller det at have fokus på tværfaglighed. I besvarelserne tegner sig forskellige billeder i forhold til tværfaglighed. Tværfaglighed: 1) 1. Pædagoguddannelsen er tværfaglig af natur. Hvis man tager udgangspunkt i de numeriske vurderinger, så viser der 2) 2. Fagene er sammensatte og tværfaglige (nogen mener det går ud over sig nedenstående vurdering. fagligheden). 3) 3. De studerende inddrager elementer fra andre fag i fageksaminer. 4) 4. Bachelorprojektet er tværfagligt. 22 Tværfaglighed Numerisk % 5) 5. De studerende inddrager det tværprofessionelt. 23 Meget 11 3,9 6) 6. Begrænset interesse for og brug af andre professioners faglighed. En del 55 19,4 Noget 98 34,6 Lidt Intet 20 7,1 Ser vi på besvarelserne for, hvordan internationaliseringen udfolder sig i forbindelse med prøver, så tegner der sig et mere klart billede. 86,6 % af censorerne finder, at internationalisering enten ikke er til stede i prøvesammenhæng eller kun er det lidt. Sum Internationalisering Numerisk % Det kunne tyde på, at tværfaglighed optræder i et vist omgang, 54 % har vurderet en del eller noget, mens 35 % vurderer lidt. Hvis man ser på censorernes kommentarer, kan det være svært at samle f.eks. lidt og intet i en gruppe, idet lidt forekommer at være en meget bred betegnelse. Man kan sige, at tværfaglighed alt efter hvordan man opfatter begrebet, optræder i et begrænset omfang eller i et vist omfang! Meget 0 0 En del 5 1,8 Noget 33 11,7 Lidt ,4 Intet ,2 Sum ,1

13 Når man ser på de supplerende bemærkninger, så tegner der sig et billede af, at der i begrænset omfang optræder erfaringer fra udenlandspraktik eller udenlandsophold. Censorernes bemærkninger kunne tyde på, at man ville få en endnu lavere score, hvis man fraregner integrationsproblemstillinger. Det ser ud til, at udenlandsk litteratur og undersøgelser stort set ikke optræder. Her bliver der ikke taget stilling til, at mange af de teorier, som optræder på uddannelsen stammer fra Tyskland, Frankrig, England, USA osv. De studerende møder som oftest teorierne i en dansk udgave. Kun i få tilfælde arbejdes der komparativ, eks. sammenligning af danske og udenlandske institutionstyper, arbejdsformer etc. Evaluering af skabelonen Skabelonen har nødvendiggjort, at Censorformandskabet har arbejdet anderledes med beretningen end vi har gjort gennem en årrække. Det har taget tid at overskue formatet, ikke mindst hvordan det ville kunne rumme uddannelsens særpræg og ikke mindst det forhold, at Censorformandskabet for pædagoguddannelsen er sammensat af en række næstformænd, som dækker hvert deres fag. Traditionen er, at de enkelte næstformænd er ansvarlige for beretningens fokus på faget, mens de mere generelle afsnit bliver fastlagt i det samlede censorformandskab. Det er derfor vigtigt, at skabelonen fastholder en del 2, hvor der er plads til at opfange uddannelsens egenart

14 ANDEN DEL Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne Fagene Pædagogik Censornæstformand Marianne Bech Larsen Der er beskikket i alt 277 censorer til fagprøver i faget pædagogik. Heraf har 149 været allokeret til én eller flere prøver i det forgangne år. I perioden 1. august 2012 til 31. juli 2013 har der været afholdt 271 prøver i faget for i alt 4050 studerende. Karaktergennemsnittet ligger i år på 7,9 og er dermed steget med 0,1 siden 2012 og med 0,4 fra Gennemsnittet for uddannelsen som helhed ligger på 8,04. Også her er der tale om en stigning over de seneste to år. En bevægelse der i øvrigt kan iagttages, i alle uddannelsens fag. 27 Karakter Karakterfordeling i % for Pædagogik Karakterfordeling i % for den samlede uddannelse ,1 0,2 0,0 0,1 0, ,8 2,0 1,3 1,6 1,6 1,3 2 5,9 5,6 5,2 5,5 5,2 4,9 4 17,7 15,8 16, ,7 15,3 7 29,6 31,2 30,9 29,8 30,5 30, ,9 27,5 28,8 28,8 27,9 29, ,0 17,8 17,7 18, ,2 Gns. 7,5 7,8 7,9 7,69 7,94 8,04

15 I censorrapporterne har censorerne besvaret syv spørgsmål og vurderet prøverne i faget på en likert skala fra 1-5, hvor 5 er særdeles tilfredsstillende, 3 er neutral og 1 er meget utilfredsstillende. Der er indsendt rapporter for 98 % af prøverne. I behandlingen af data forholder jeg mig primært til svarene på spørgsmålene 2, 3 og 4, der omhandler eksamensgrundlaget, det faglige niveau og forhold vedrørende ensartet, retfærdig og pålidelig bedømmelse. En gennemlæsning af rapporterne vidner om, at der er talrige former for kombinationsprøver landet over. På nogle uddannelsessteder afleveres der skriftlige opgaver på op til 12 sider for en studerende, der kombineres med en mundtlig prøve. Andre steder begrænses det skriftlige grundlag helt ned til en enkelt side, ligesom den afsatte tid til mundtlig prøve varierer fra sted til sted. Nogle af de mere kritiske røster blandt censorerne fremfører, at det skriftlige grundlag kan blive for tyndt i forhold til en pålidelig bedømmelse af faget, ligesom nogle er kritiske overfor de store forskelle på eksamensgrundlaget Prøveformer og det faglige niveau Censorerne udtrykker overvejende tilfredshed med det faglige niveau, idet 71,3 % vurderer, at dette er særdeles tilfredsstillende eller tilfredsstillende, 16,7 % forholder sig neutralt og 10,4 % vurderer, at niveauet er utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Den resterende del svarer ikke. landet over. Vedrørende eksamensgrundlaget udtrykker 8,4 % af censorerne utilfredshed, og vedrørende ensartet, retfærdig og pålidelig bedømmelse udtrykker 6,4 % af censorerne utilfredshed. I de uddybende besvarelser kobles de to spørgsmål ofte til hinanden, som når det eksempelvis fremgår, at det skriftlige produkt med hensyn til genre og omfang ikke giver mulighed for at bedømme i overensstemmelse med 28 Hovedparten af prøverne i faget pædagogik er afviklet som mundtlige prøver eller kombinationsprøver, der omfatter et skriftligt produkt kombineret med en mundtlig prøve. Dog har 38 af de afviklede prøver været skriftlige. Der er grund til igen at gøre opmærksom på dette forhold, fordi karaktergennemsnittet ved skriftlige prøver ligger lavere end ved mundtlige prøver og ved kombinationsprøver. I år er gennemsnittet ved skriftlige prøver på 7,29 til forskel fra karaktergennemsnittet ved øvrige prøver på 8,0. Eksamensgrundlaget og kravet om ensartet og retfærdig behandling og pålidelig bedømmelse Hovedparten af censorerne finder eksamensgrundlaget meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende (82 %), ligesom forholdene der påvirker muligheden for at sikre eksaminanderne en ensartet og retfærdig behandling, samt en pålidelig bedømmelse i overensstemmelse med gældende regler også vurderes at være det (81 %). fagets målbeskrivelse: Den korte, korte synops, som man anvender i ( ) er en særlig litterær genre. Her er der ikke lejlighed til at foretage analyse, refleksion, begrundelse- kun præsentation (stabling af teori) Og her et par kommentarer, der vidner om, at kravene til omfanget af det skriftlige produkt kan variere meget fra uddannelsessted til uddannelsessted: som før nævnt er det en tynd eksamensform, at censor får tilsendt en litteraturliste fra 3 års pædagogikundervisning og et overordnet emne. At gå til eksamen i sit hovedfag- pædagogik- uden at aflevere en opgave, eller synops kommer til at mangle soliditet hos både studerende, eksaminator og censor. Og fra et andet uddannelsessted: De skriftlige opgaver er på 20 sider og kan dermed let omfatte referat af viden, som ikke kan nå at indgå i den mundtlige del, som er på 20 minutter heraf 5 minutter til den studerendes mundtlige oplæg. 29

16 De to kommentarer kan pege på et behov for en mere generel drøftelse af eksamensgrundlaget, prøveformerne og deres relevans i forhold til bedømmelse i overensstemmelse med fagets kompetencemål. Herunder eventuelt også grænser for forskelle i produktkrav landet over. Afrunding Som beskrevet er censorerne i faget pædagogik generelt tilfredse med det faglige niveau og forholdene ved prøverne. Hovedparten af kommentarerne vidner om, at der er tilfredshed med fagets konstruktion, som et tværvidenskabeligt, samlende og centralt fag og den måde dette udmønter sig på ved prøverne. Dog er der også kritiske kommentarer, der peger på, at fagets centrale position ikke alle steder afspejles tilstrækkelig tydeligt ved prøverne. Ligesom enkelte fortsat fremhæver, at én videnskabelig tilgang har for stor eller lille vægt fremfor en anden. Her på tærsklen til en ny pædagoguddannelse er der grund til at fremhæve hvad der fungerer, men også at pege på eventuelle problemstillinger, der kan 30 indgå i drøftelser i arbejdet med en ny pædagoguddannelse. 31 Særligt kan der peges på problemstillingen vedrørende variationen i produktkrav landet over i forhold til spørgsmålet om ensartet, retfærdig og pålidelig bedømmelse. Jeg takker for samarbejdet i dette år og ser frem til det kommende års samarbejde.

17 Dansk, kultur og kommunikation Censornæstformand Henriette Vognsgaard De 139 censorer har igen i år leveret en række vurderinger og kommentarer i forbindelse med de syv stillede spørgsmål i 160 afgivne censorrapporter. I dette års rapport vil jeg fremhæve tre områder; nemlig a. karakterudvikling samt b. eksamensgrundlaget og c. votering. Disse tre områder giver fortsat stof til eftertanke i forbindelse med faget Dansk, kultur og kommunikation (herefter DKK) i Pædagoguddannelsen. Faget DKK kan generelt siges at være i overensstemmelse med det tilfredse billede, der tegnes for hele uddannelsen i forhold til de syv spørgsmål, censorerne har svaret på i censorrapporterne. I DKK er gennemsnitskarakteren 7,94 hvor gennemsnitskarakteren for hele uddannelsen er 8,04. Der kan konstateres en stigende tendens i karaktergennemsnittet i faget, og dette kan måske tilskrives dels større fortrolighed med fagets mål og måder at dokumentere og formidle disse på, dels dygtigere studerende. Tendensen i faget er, at flere får karakter i den højeste ende af skalaen. 33 Censorerne konstaterer altså overordnet tilfredshed med det faglige niveau, hvor 73 % er tilfreds eller særdeles tilfreds, 14 % er neutrale med niveauet (jf. spørgsmål 3). Karakter Karakterfordeling i % DKK Karakterfordeling i % for den samlede uddannelse ,1 0,1 0 0,1 0, ,3 1,5 1,0 1,6 1,6 1, ,5 5,3 5,5 5,2 4,9 4 17,7 16,4 15, ,7 15,3 7 32,4 32,7 30,9 29,8 30,5 30, ,9 26,3 29,5 28,8 27,9 29, ,6 17,4 17,4 18, ,2 Gns. 7,54 7,78 7,94 7,69 7,94 8,04

18 Faget prøves fortsat såvel skriftligt som mundtligt (22 skriftlige prøver og 113 mundtlige prøver med i alt 2134 studerende). Gennemsnitskarakteren ste er meget løs og hvor det er svært at vurdere de studerende fagligt. Det blev mest til redegørelser. Det var ujævnt. for skriftlige prøver i DKK faget er 6,93 mens den er 8,10 for mundt- lige prøver. Det vil sige, at der fortsat er et bemærkelsesværdigt spænd på 1,17 karakter. Til sammenligning er gennemsnitskarakteren for skriftlige prøver i hele uddannelsen 6,99, hvor den mundtlige gennemsnitskarakter er 8,19. Man kan fortsat stille spørgsmålet om, hvordan DKK faget bedst lader sig prøve og målene bedømmes, og hvordan sikres de studerende fyldestgørende mulighed derfor? Det har tidligere været bemærket af en række censorer, at faget bedst udfolder sig i en kombination af en mundtlig og en skriftlig del - og særligt i kombination med et æstetisk produkt, således at den studerende får mulighed for at demonstrere fagets handleaspekt. Det kan konstateres, at der flere steder eksperimenteres med kravene til det skriftlige produkt i forbindelse med kombinationsprøver. Flere censorer bemærker det problematiske i kravene (og omfanget af) den skriftlige del af prøven synes at være under pres, både i forhold til mængden af forberedelse der gives dertil samt status i det skriftlige produkt. En censor bemærker: Jeg finder det problematisk med et petitum med et anslag på det er for lidt til at kunne bedømme de studerendes skriftlige kompetencer, hvilket skal være en del af de faglige kompetencemål. Jeg savner faglige skriftlige begrundelser for formål, indhold og metoder. Det er betydningsfuldt og indlysende, at den sproglige dimension 34 bliver vægtet højt. Jeg kunne imidlertid også ønske, at der i endnu højere grad prioriteres en dokumentation og/eller demonstration af, hvordan fagets kulturelle dimension kan komme til udtryk i den pædagogiske profession. Fra to andre censorer lyder det: Den udelukkende skriftlige eksamensform er fagligt utilfredsstillende, fordi den udelukkende er en undersøgelse af et begrænset udsnit af den studerendes kunnen OK - bortset fra, at jeg principielt anser en udelukkende skriftlig prøve som uhensigtsmæssig set i forhold til DKK faget I forbindelse med eksamensgrundlaget (spørgsmål 2) konstateres 75,6 % tilfredse eller meget tilfredse og 18,8 % er neutrale i sin vurdering, men fra enkelte censorer problematiseres de varierende krav til et forudgående skriftligt produkt i forhold til eksamensgrundlaget: Det var problematisk at de to undervisere tolker den skriftlige opgave forskelligt. Hos den ene vurderes de studerende ud fra at de skal skrive en opgave og hos den anden en præsentation, hvor den sid- I forbindelse med kommentar og vurdering af votering (spørgsmål 5) bemærkes vigtigheden af, at retningslinjer og krav i forbindelse med ny indført gruppeeksamen præciseres. Igen i år gives der bemærkninger til tidsrammen til votering. 82 % er tilfredse eller meget tilfredse, 9 % neutrale. Censorerne har måske i de seneste år generelt vænnet sig til strammere vilkår til eksamination og votering, men trods dette peges der forsat på problematikker. En censor påpeger: Da der ikke var en egentlig skriftlig opgave, f.eks. synopsis, at tage afsæt, var eksamensgrundlaget de studerendes oplæg og den mundtlige eksamination af de studerende. Til en af gruppeprøverne var der afsat 20 min. til den mundtlige eksamination af de 4 studerende, dvs. 5 min. hver. Manglen på et skriftlig oplæg (sådan som det normalt er praksis i forbindelse med DKK-eksamen) og den korte tid afsat til mundtlig eksamination i forbindelse med gruppeeksamen medførte, at eksamensgrundlaget var utilfredsstillende. Det er min vurdering, at eksamensgrundlaget i forbindelse med afholdelse af den refererede eksamensform bliver usikkert og spinkelt. 35

19 Der synes at være en fortsat optagethed af at sikre ensartede vilkår og til såvel eksamensgrundlaget og voteringsprocedurens hensigtsmæssighed blandt censorerne. Dette konstateres dog vanskelig, når eksamensgrundlaget kan variere fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. Bekendtgørelsen stiller ikke specifikke krav om, hvorvidt f.eks. en skriftlig del indgår i eksamensgrundlaget, bedømmelsesgrundlaget eller begge dele, ej heller om eksamen indeholder en praktisk eller æstetisk produktion eller ej. Derfor er det til den specifikke eksamen vigtigt, at censorerne forholder sig både til bekendtgørelsen samt den lokale studieordning. DKK har fortsat sine ben og veje DKK faget synes fortsat at være et mangfoldigt og rummeligt fag, der fortsat eksperimenterer med frugtbare veje at lade sig udfolde og praktisere på. DKK er blevet en meget bred kategori, hvor alt - stort set - kan indgå 36 som kultur. Det gamle dansk fag var i højere grad fokuseret på 37 sprog og kunst (litteratur, film, medier i det hele taget). Det nye DKK fag kan glide over i pædagogikområdet, fordi kunst delen er afløst af det altfavnende kulturbegreb. Fagets bredde bemærkes stadig som en generel styrke, om end faget fortsat bør bestræbe sig på at drøfte centrale faglige kerneområder, fagets mål og hvorledes disse bedst muligt lader sig prøve og vurdere. Censorerne synes fortsat at være optaget af at bidrage til dette på bedst mulig vis, ved at bifalde fagets mangfoldighed. Afslutningsvis bliver det interessant at følge hvordan DKK faget får lejlighed til at udfolde sig i den kommende pædagoguddannelse. Fagets fremtidige udformning vil naturligvis også få indflydelse på behovet for forskellige kompetencer hos fremtidige censorer.

20 Individ, institution og samfund Censornæstformand Torben Munkholm Karakterfordeling Beretningen er baseret på censorrapporter for perioden 1. august 2012 til 31. juli Der har været afholdt 120 prøver i Individ, institution og samfund (IIS), hvor et samlet antal studerende på 2032 har mødt og fået en karakter af i alt 80 censorer og minimum det samme antal eksaminatorer. Som det fremgår af tabellen er der en svag stigning i karaktergennemsnittet fra 2010 til 2011, men det er ikke fortsat stigende i 2013, som det er tilfældet for den samlede uddannelse. De kommende år vil vise om det er en tendens. 39 Karakter Karakterfordeling i % IIS Karakterfordeling i % for den samlede uddannelse ,1 0,2 0,1 0,1 0, ,0 3,0 2,3 1,6 1,6 1,3 2 8,6 8,6 7,5 5,5 5,2 4,9 4 21,0 21,0 23, ,7 15,3 7 30,9 30,9 31,9 29,8 30,5 30, ,8 25,8 24,5 28,8 27,9 29, ,6 10,6 10,2 18, ,2 Gns. 6,7 7,03 7,0 7,69 7,94 8,04

21 Igen i år ses et spring fra gennemsnittet i IIS til gennemsnittet for hele uddannelsen. Men forskellen er nogenlunde stabil set i forhold til de 2 foregående år. De tidligere år har én af forklaringerne på det lavere gennemsnit hele lovstoffet allerede på 4. semester, så må man forvente, at den studerende der skriver om f.eks. handleplaner har et kendskab til lovgivningen om eget emne, selvom det ikke har været tematiseret i undervisningen. i IIS været de mange skriftlige prøver, der ikke opnår samme karakterniveau som de mundtlige prøver. Det gælder generelt for uddannelsen, og det gælder for IIS. I år er det som noget nyt de skriftlige karakterer der er stigende, fra 6,68 til 6,89, og de mundtlige der er faldende, fra 7,48 til 7,15. Det er dog stadig set fra et fagligt synspunkt svært at begrunde, hvorfor IIS skal gennemføre 50,4 % af alle skriftlige eksaminer på uddannelsen. Internt på faget er fordelingen mellem skriftlige og mundtlige prøver 55 % mod 45 %. Problemformuleringen i skriftlige opgaver er genstand for en del omtale. Det nævnes, at problemformuleringer ofte fremstår ubegrundede og uden en nødvendig afgrænsning, og der stilles spørgsmålstegn ved om de studerende overhovedet ved hvad en problemformulering egentlig er og hvad det har af konsekvenser for den måde, hvorpå opgaven skal løses. Det er ikke en ny problemstilling i faget, eller i uddannelsen for den sags skyld. Mange problemformuleringer er af censorer gennem årene vurderet som værende for dårlige og har ikke givet den studerende den hjælp 40 Censorrapporterne Her vil kun blive redegjort for det faglige niveau i tematisk form, spørgsmål til censorer der vedrører andre forhold behandles andetsteds i rapporten. Flere censorer nævner det rent sproglige som et problem. Det spænder fra sjusk og stavefej til manglende sammenhæng eller rød tråd i opgaven: De studerende havde generelt svært ved den skriftlige argumentation. deres skriftsprog var talesprog - ofte normativt og der var utrolig mange grammatiske og sproglige fejl. En anden censor gør opmærksom på, at den manglende sproglige formåen gør censor usikker på om den studerende vil kunne honorere de stigende krav til dokumentation og indberetningsopgaver til forvaltning, ministerier m.v. og retning i arbejdet, den burde give. Problemet kan have mange årsager. For det første er vi her på 4. semester, hvor vi ikke kan forvente en selvstændighed og et overblik, som studerende kan præstere ved f.eks. bachelorprøven, selvom man skal vare sig for at gøre tidspunktet i uddannelsen til standardundskyldningen for alle problemerne. For det andet er den læringsteoretiske basis i erfaringspædagogik og problembasering, der udmøntedes i den relativt veldefinerede arbejdsform projektarbejde, i dag måske afløst af en noget bredere tilgang, der omfatter forskelligartede kreative forløb. Tak for samarbejdet med censorer i IIS i det forgangne år. Jeg ser frem til det kommende års samarbejde og er spændt på hvad der kommer til at ske med faget i den nye uddannelse. 41 Lovstoffet, dets omfang og placering er som tidligere et tema, der diskuteres i rapporterne. Nogle censorer lægger vægt på, at kendskabet til lovområdet også omfatter vejledninger og bekendtgørelser, således at det ikke kun er paragraffer der refereres, men at den studerende også kender baggrunden for og argumentationen bag et givet relevant regelområde. Det bemærkes også, at selvom stoftrængsel gør det svært at nå omkring

22 Sundhed, krop og bevægelse Censornæstformand Brian Krogh Lassen Censorer i Sundhed, krop og bevægelse Der er på nuværende tidspunkt beskikket i alt 140 censorer til fagprøver i Sundhed, krop og bevægelse (herefter SKB), som samtidig inkluderer beskikkelse til bachelorprøver, hvor prøveemnet er indenfor SKB. Halvdelen af de 140 censorer har været allokeret til en prøve minimum én gang i perioden i fagprøverne, mens knap 20 % har været allokeret til en bachelorprøve, hvor SKB har været den primære faglige tilgang. Karakterfordeling Der har været 1958 studerende til fagprøve i Sundhed, krop og bevægelse i den forgangne periode fordelt på 126 prøver. Karaktergennemsnittet for SKB og hele pædagoguddannelsen over de sidste tre år ses herunder: 43 Karakter Karakterfordeling i % SKB Karakterfordeling i % for den samlede uddannelse ,2 0 0,1 0, ,3 1,4 1,2 1,6 1,6 1,3 2 4,4 4,7 4,0 5,5 5,2 4,9 4 14,5 15,2 15, ,7 15, ,5 29,7 29,8 30,5 30, ,8 31,7 30,2 28,8 27,9 29, ,9 16,3 19,5 18, ,2 Gns. 7,93 7,95 8,13 7,69 7,94 8,04

23 Som det fremgår af ovenstående, ligger karakterfordelingen til prøven i Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5) 69 % SKB tæt på sidste år, men specielt er karakteren 12 givet flere gange og Neutral (3) 22,4 % dermed er gennemsnittet blevet lidt højere. Gennemsnittet ligger tæt på Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2) 5,2 % karaktergennemsnittet for hele pædagoguddannelsen. Karaktergennemsnittet Manglende svar 3,4 % er stigende over de sidste tre år både i SKB og i pædagoguddan- nelsen som helhed. Trods det store flertals vurdering i enten særdeles tilfredsstillende, eller Censorrapporter Der er lavet censorrapporter på stort set alle prøverne. Ved censorrapporterne bedes censorerne vurdere 7 forskellige spørgsmål på en skala med mulighed for at udfylde meget tilfredsstillende, tilfredsstillende, neutral, utilfredsstillende, meget utilfredsstillende. Derudover er det muligt at tilfredsstillende er der er en del kommentarer omkring det store område den studerende skal forholde sig til og vurderes på baggrund af. Jf. kompetencemålene og CKF er for faget. Således bemærkes det af en del censorer, at den studerende ikke altid med succes formår at tilvejebringe fagets bredde ved eksaminationen. skrive yderligere kommentarer. I det følgende laves en kort opsummering af de afgivne svar (med undtagelse af spørgsmål nr. 1 og 6 som er behandlet i et tidligere afsnit). I spørgsmålet (spg. 4) om forhold som påvirker muligheden for at sikre eksaminanderne en ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig 44 I spørgsmålet (spg. 2) om eksamensgrundlaget, herunder retningslinjer vedr. udarbejdelse af opgaver, ser vurderingen på skalaen fra 1-5 således bedømmelse i overensstemmelse med gældende regler (jf. prøvebek. 25), ser vurderingen på skalaen fra 1-5 således ud: 45 ud: Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5) 72,3 % Neutral (3) 19,3 % Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5) 81,4 % Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2) 5,8 % Neutral (3) 10,2 % Manglende svar 2,5 % Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2) 5 % Manglende svar 3,4 % I spørgsmålet (spg. 5) om voteringsprocedurens hensigtsmæssighed i forhold til målevaluering (jf. karakterbekendtgørelsens 12) ser vurderingen Der er flere der kommenterer, at det vanskeliggør censoropgaven, når på skalaen fra 1-5 således ud: eksamensgrundlaget er forskelligt fra uddannelse til uddannelse. Som bekendtgørelsen er udformet, stilles der ikke krav om hvorvidt f.eks. en Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5) 85,7 % opgave indgår i eksamensgrundlaget, bedømmelsesgrundlaget eller begge Neutral (3) 7,6 % dele, eller om eksamen består af en praktisk del eller ej. Derfor er det Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2) 4,2 % til den specifikke eksamen vigtigt at forholde sig både til bekendtgørelsen samt den lokale studieordning. Manglende svar 2,5 % I spørgsmålet (spg. 3) om fagligt niveau i forhold til uddannelses bekendtgørelsens mål ( 1) samt fagbeskrivelser ser vurderingen på skalaen fra 1-5 således ud:

24 Spørgsmålet (spg. 7) vedr. kommentarer og vurdering i forhold til erfaringerne med de(t) nye fag blev i årsberetningerne for 2010 og 2011 behandlet lidt mere indgående, blandt andet fordi der i en sammenligning med de øvrige linjefag var en højere tilfredshed med SKB, og det derfor var interessant at vide, hvorfor det forholdt sig således. Argumenterne herfor er som nævnt i tidligere årsberetninger faktorer såsom en god sammenhængskraft i faget, vigtigt og aktuelt fag samt bredden i faget. Ligeledes har årsberetningerne fra de foregående år fokuseret på de udfordringer der er i faget, og her har faktorer som et for bredt fag samt udfordringer med at få sundhedsdelen med i eksamen gået igen. Disse argumenter ses også i censorrapporterne denne gang, om end der er forholdsvis få kommentarer i forbindelse med spørgsmålet. teret på det enkelte uddannelsessted, til også at bruge censorernes erfaringer omkring SKB som meget kort kan udtrykkes således: - En god fagkonstruktion - Det praktiske og handlingsrettede element som vigtigt i forbindelse med faget og eksamen Tak for samarbejdet med censorer i SKB i det forgangne år. Jeg ser frem til det kommende års samarbejde og er spændt på hvordan den nye pædagoguddannelse kommer til at se ud samt hvilke elementer af faget SKB, der bliver en del af dette. Brug SKB censorernes erfaringer i etableringen af fremtidens pædagoguddannelse! Det næste år vil der som i det foregående år være eksamen i SKB. Herefter 46 vil den nye bekendtgørelse for pædagoguddannelsen træde i kraft. 47 Hvor meget der er tilbage af konstruktionen SKB, er svært at svare på. Det eneste sikre er, at faget ikke beholder sin nuværende form, da det ikke er muligt i forhold til de skitserede rammer for den nye pædagoguddannelse. Derfor får udformningen af en ny pædagoguddannelse selvfølgelig en betydning for censorarbejdet. Der er i etableringen af den nye pædagoguddannelse mange personer involveret, og mange hensyn der skal tages. Pt. er der etableret 6 grupper på nationalt plan, der skal arbejde med forskellige dele i uddannelsen. I nogle af disse grupper er også personer med baggrund i SKB faget. Derudover vil der lokalt på de enkelte UC er i det kommende år blive arbejdet med studieordninger ind i den nye pædagoguddannelse, og herunder eksamen, eksamensformer mv. som vil have betydning for censorer. Den grundlæggende opfattelse af, at SKB har nogle centrale kvaliteter er gået igen både i år og de foregående år i censorrapporterne. Jeg vil derfor opfordre alle, der på forskellig vis skal arbejde med den nye pædagoguddannelse, hvad enten det er på nationalt plan eller mere lokalt orien-

25 Udtryk, musik og drama Censornæstformand Sonja Svendsen Censorer i udtryk, musik og drama Der er i øjeblikket beskikket 108 censorer til fagprøver i Udtryk, musik og drama (UMD). Disse censorer er samtidig beskikket til bachelorprojekter, der har en UMD faglig tilgang. Der er i perioden 1. august 2012 til 31. juli 2013 afholdt 80 fagprøver i faget fordelt på 877 studerende. Det samlede datamateriale på 80 prøver danner grundlag for beretningen. Der er fra censorerne indgivet 78 rapporter, hvilket svarer til et datagrundlag på 97,5 %. Det er en meget positiv stigning fra 2012, hvor datagrundlaget var 81 %. Karakterfordeling Karaktergennemsnittet for fagprøverne er 8,38. Det er en lille stigning i forhold til 2012, hvor karaktergennemsnittet lå på 8,3 og i forhold til 2011, hvor gennemsnittet lå på 8. For samtlige prøver på uddannelsen på landsplan er gennemsnittet 8,04. UMD er således med til at øge gennemsnittet for pædagoguddannelsen. Der har desuden været 13 bachelorprøver med en primær faglig tilgang til UMD faget. Karaktererne for de 80 fagprøver fordeler sig som vist på næste side 49

26 Karakter Karakterfordeling i % UMD Karakterfordeling i % for den samlede uddannelse ,0 0,0 0 0,1 0, ,8 0,7 1,1 1,6 1,6 1,3 2 5,7 5,1 3,2 5,5 5,2 4,9 4 13,0 15,9 12, ,7 15,3 7 29,5 29,2 31,2 29,8 30,5 30, ,3 29,5 28,8 27,9 29, ,9 22,2 18, ,2 Gns. 8,0 8,3 8,38 7,69 7,94 8,04 Eksamensgrundlaget og de studerendes faglige niveau Censorerne bliver i censorrapporterne bedt om at besvare og vurdere 7 Forhold, der påvirker bedømmelsen og votering På spørgsmålet om forhold som påvirker muligheden for at sikre eksaminanderne en ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig bedømmelse i overensstemmelse med gældende regler (jf. prøvebek. 25) vurderer en overvejende del af censorerne (77 %), at tingene er i orden. Dog spores der også, at der er problematiske forhold, som får indflydelse på bedømmelsen. Flere af de kritiske kommentarer synes at samle sig om to væsentlige forhold, - de fysiske forhold på uddannelsesinstitutionerne og gruppeeksamen. Hvad angår problematiske forhold vedr. gruppeeksamen, samles kommentarerne andetsteds i årsberetningen. Her skal blot et par af de uddybende kommentarer medtages omkring de fysiske forhold: Nye lokaler er indviet, men ikke beboet. Akustikken er dårlig og forstyrrende. De store panoramavinduer betyder at når personer går forbi udenfor forstyrres koncentrationen. spørgsmål omkring prøverne på en likert skala fra 1-5, hvor 5 er særde- 50 les tilfredsstillende, 1 er meget utilfredsstillende og 3 repræsenterer en Jeg var censor i tre dage. På dag 2. skiftede vi eksamenslokale et par 51 neutral position. På spørgsmålet om eksamensgrundlaget, herunder retningslinjer vedr. udarbejdelse af opgaver, vurderer en stor del af censorerne (85,1 %), at der er en tydelig præcisering af eksaminationsgrundlaget for prøverne. Ligeledes vurderer en stor del af censorerne (62,1 %), at de studerendes faglige niveau er enten særdeles tilfredsstillende eller tilfredsstillende. 29,7 % vurderer de studerendes præstationer som neutrale. En overvejende del af censorerne vurderer altså, at de studerendes faglige niveau er tilfredsstillende, og i flere tilfælde, at niveauet ligger et godt stykke over middel. Der tegner sig ligesom sidste år et billede af, at der fortsat er en stor spredning i det faglige niveau. Dog vurderer kun 5,4 % sammenlignet med 15 % i 2012 niveauet som utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Her medtages et eksempler på en uddybende kommentarer: Eksaminandernes standpunkt svingede fra en del meget fine standpunkter og præstationer til en enkelt med et så ringe standpunkt pædagogisk, fagligt og personligt idéløst at man var nødt til at give 00 i karakter. gange - det første lokale ( ) havde en lysautomatik som medførte at det mørklagte lokale fik BLACK OUT - flere gange under flere af eksaminationerne - således at eksamensforløbet blev kortvarigt afbrudt mens eksaminator i mørket fandt frem til kontakten. Trods vores klage lykkedes det ikke for de ansvarlige at få rettet fejlen i løbet af dagen. Hvad angår voteringen, giver langt de fleste censorer (87,8 %) udtryk for, at der er god overensstemmelse mellem censor og eksaminator under voteringen. God faglig dialog om karakterer, bedømmelse og feedback til de studerende. De få uddybende kommentarer, der giver anledning til kritik afspejler, at der flere steder er et tidsmæssigt pres ift. voteringen. Et eksempel medtages her: Der var et gode, fokuserede og professionelle dialoger om voteringsprocedurerne og karakterfastsættelsen. Grundighed gjorde desværre at tidsplanen blev overskredet. Jeg vil foreslå en buffer på 5 minutter mellem eksaminationerne.