STEREOMIKROSKOPER TEKNIVAL 2 CITOVAL 2 (m. zoom)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STEREOMIKROSKOPER TEKNIVAL 2 CITOVAL 2 (m. zoom)"

Transkript

1 54 55 STEREMIKRSKPER TEKIVAL 2 CITVAL 2 (. zoo) (2) Betyde : y fobedet odel Udvidet optisk oåde Støe tilbehøspoga Lettee betjening Bede belysning ISTITUTTET FR METALLÆRE DAMARKS TEKISKE HØSKLE BYGIG LYGBY GULD G PLATIMETALLER En ovesigt ove poduktion, pise og anvendelsesoåde, ed statistiske oplysninge V.F. Buchwald VEB Cal Zeiss EA, DDR. carl ZE ISs EA 0 ULF LSE A/S Genealepæsentant to VEB Cal Zeiss EA, DDR. Ulf lsen AIS Dejøgade København Ø Telf ktobe 1981

2 Indledning. Den følgende atikel beskæftige sig ed den lille, en eget kostbae ateialeguppe guld og platin. Den e tænkt so en ovesigt, de dels knytte tåden bagud i histoien, dels analysee de sidste ås akante fobugsændinge. Poduktionstal og pise e føt helt op til 1981, og de e salet et støe antal analyse, isæ fo ønte og danske oldsage, til belysning af udviklingen. På dansk e de kun skevet eget lidt o disse ting, en i tysk og engelsk litteatu kan an finde suppleende oplysninge, isæ i Consolidated Gold Fields Liited (1981), Rapson & Goenewald (1978), Degussa-Edeletall-Taschenbuch(1967), og i divese bind af Gelin's Handbuch de Anoganischen Cheie. Platinetallene. De seks platinetalle (te lette : utheniu, hodiu og palladiu, te tunge : osiu, iidiu og platin) foekoe saen i natuen, en ikke altid i sae fohold. De bydevædige foekoste ligge i Sydafika, Sovjet og Canada og indeholde ikke ee end 1-10 pp PGM (platinguppeetalle). Fø 1823 kendte an kun platin fa sjældne foekoste i Sydaeika, isæ i fo af etalklupe på gyn- til ætestøelse i flodsandet i Colubia. Indianene he kendte kunsten at fofædige sykke, fiskekoge.. af dette hvide etal, so senee ha vist sig at bestå af guld ed 10-30% sølv og 0,3-15% platin. Paul Begsøe (1937) undesøgte indianenes ateiale og konkludeede, at de havde benyttet sig af en blæseøsteknik, hvoved de kunne hæve tepeatu- en tilstækkeligt til at få enkeltkonene til at sinte koe nu fa bjegate, hvis platin føst kan påvises ved keisk-analytiske etode. I Sydafika, so levee 46% af vedenspoduktionen, abejde te stoe fiae : Rustenbug Platinu Holdings Ltd., Ipala Platinu Mines Ltd. og Westen Platinu Ltd. Man beabejde isæ et oåde vest fo Petoia, det såkaldte Meensky Reef, so e en del af det stoe Bushveld kopleks. Den bydevædige del e et 50 c tykt lag, so ligge i inge dybde og på eget ensatet åde stække sig ove 150x300 k. Laget e en govkystallinsk gabbo-lignende dybbjegat (pyoxen og feldspat), hvoi PGM foekoe dels so fie etalkon, dels so sulfide og asenide ; tillige findes jen-, kobbe- og nikkelsulfide, og i kontaktlagene på begge side findes koit. Det skønnes, at 75% af vedens eseve af PGM, og 20% af essoucene findes i Meensky Reef og dets dybeeliggende paallelle. Saenlignet ed vedens øvige platinine e de det sælige ved de sydafikanske, at de kun beabejdes ed henblik på PGM. Man e defo i stand til at tilettelægge diften efte behov og akedspise uden hensyn til eftespøgslen på nikkel og kobbe, hvilket de sovjetiske og canadiske poducente å. Tabel 1. Den pocentvise saensætning af PGMpoduktionen i de te vigtigste poduceende lande. Metal Sydafika Sovjet Canada Pt Pd saen. Ved eftefølgende va- og koldhaing opnåede an Rh de est kunstfædige genstande, en so analyse senee ha vist va disse ydest heteogene i dees saensætning. Ru,I,s Sekundæe aflejinge va hovedsagen i hele 1800-tallet Hetil koe, at Meensky Reef ligge eget fladt ( (Sydaeika, Ual), en tælle slet ikke i dag. Vedenspoduktionen va t, en i t, og næsten alt dybt, hvilket stille elativt så kav til investeing hældning), stække sig eget vidt og (endnu) ikke sælig i Buchwald 2 Buchwald 3

3 i 58 nye oåde og stille Sydafika gunstigt ed hensyn til hutigt at eftekoe en stigende eftespøgsel på vedensakedet. De e et tæt saabejde ed England i poduktionen af PGM. oalt foegå knusning, flotation og øvig opabejdning i Wadeville, Sydafika, en visse koncentate fædiggøes af Matthey Rustenbug Ltd. i Royston, England, et datteselskab af ohnson Matthey and Co. Ltd. ohnson Matthey e specialist i platin og ande ædeletalle og levee både etalle og legeinge, og fædigvae so digle og dyse. Sovjet poducee ligeso Sydafika 46% af alle PGM, en saensætningen e en væsentlig anden, Tabel 1, fodi alen e af en anden type. Hovedinene ligge næ oilsk ved eniseis udløb, en de e også betydelige foekoste i Petsao-oådet, so Sovjet tog fa Finland i tent på gænsen til oge ved Kikenes ligge byen ikel, opkaldt efte foekostene. plysninge o de sovjetiske ine e ydest begænsede, en det synes at deje sig o basiske og ultabasiske bjegate ed lokale sulfidkoncentatione. Malene e kobbe- og nikkelsulfide, bl.a. pentlandit (Fe, i) 9 S 8, de bydes fo kobbeets og nikkelets skyld, en so et væsentligt bipodukt udvindes fo tiden 92 t PGM åligt. Ædeletallene foekoe so koplekse sulfide, asenide og antionides saen ed de egentlige ale. Efte elektolytisk sepaation af kobbe og nikkel i oilsk sendes anodeslaet 1500 k sydpå til Kasnojask fo opabejdning af PGM. Rusland doineede platinakedet i 1800-tallet, hvo de så sekundæe foekoste ved Svedlovsk i Ual va tilstækkelige til at dække den lille eftespøgsel. Såvidt vides koe stadig en del af det sovjetiske platin hefa. Canada levee 6,5% af vedenspoduktionen af PGM. Det deje sig o et bipodukt fa nikkelinene. Melle de to vedenskige va Canada vedens føende platin-poducent. Canada poducee nu so fø t åligt, hvoiod Sydafika og Sovjet ha ekspandeet voldsot i de sidste 25 å. Sati- Buchwald 4 dig e pisen på platin steget til det seksdobbelte, fa 18 til 110 k/g. Det vigtigste alfelt e Sudbuy, de foentlig e et gaelt eteokate (>600 io å). Senee jodskopebevægelse ha defoeet det, så det nu e "elliptisk" og otent 75x25 k i udstækning. He foekoe agnetkis, kobbekis og pentlandit, og spedt tillige speylit, PtAs 2 * Malens gennesnitssaensætning e 2,75% i, 1,70% Cu, 6 pp Ag og 1 pp Pt, hvilket foøvigt e eget næ den sae so alen i det tidligee finske Petsao. 90% af det canadiske nikkel ed PGM bydes og affinees af Intenational ickel Copany, ens 10% håndtees af Falconbidge ickel Mines Ltd. En opgøelse fa 1980 ove vedens salede eseve og essouce e vist i Tabel 2. Med eseve skal he fostås velkendte, opålte ale, ens essouce dække ove et ee udflydende begeb ofattende foekoste ed koncentatione, de ed ændede konjunktue kan blive bydevædige. Anvendelse. Tabel2.Vedens platineseveogessouce. Metisketon. Reseve Platinetallenes høje pis, pt oking 100 kone p. g ha stiuleet inteessen fo at finde estatninge fo de ; ikke des inde e eftespøgslen og poduktionen steget eget Buchwald 5 Ressouce Platin PGM ialt PGM Sydafika Rhodesia Sovjet Canada USA Colubia Ialt,afundet

4 60 stæk : i den sidste geneation. Vi skal i det følgende se på åsagene hetil. Et oveblik ove fodelingen på anvendelsesoådene i USA findes i Tabel 3. Tabel3.DenpocentvisefodelingafPGMog totalfobuget.usa platin (99,7%) elle af platin, de e hædet ed 5% guld, elle af Pt10Rh. Hvo de stilles de højeste kav, kan de benyttes platin ed 5-20% iidiu, elle an kan belægge keaik elle glas ed Pt, PtRh elle Rh. Iidiu hævdes at væe det keisk est odstandsdygtige af alle platinguppens etalle. I de nævnte anvendelse e de i eglen kun et inge tab af PGM, genvindingspocenten e 95% elle bede. Platin Palladiu Rhodiu Keisk ind., olieaffin. 20,2% 23% 37 % Bilindusti 44,8% 18% Elektisk industi 11,4% 32% 19,5% Glasindusti 7,6% 25 % Dental- og edicinpæg. 3 % 16% Sykkeindusti.. 3 % 9 % oget andeledes foholde det sig ed de PGM, de indsættes i bilenes udstødssyste fo at begænse foueningen. Begyndende i Los Angeles og Tokyo oking 1967 ha an anbagt Pt elle PtPd-katalysatoe i gasstøen, hvoved C oxidees til C 2, og ufobændte kulbinte til C0 2 og vand. ve 90% af alle bile de i dag sælges i USA, og en eget sto del af de de sælges i apan, e udstyet ed PGM katalysatoe. The US Clean Ai Act opstille følgende kav fo bile poduceet i disse å, idet tallene efeee til det højest Andet 10 % 11% 9,5% Ialt, fobug i ton 24,5 21,7 1,7 Model 1979 CH C X 1, I den Keiskeindusti benyttes PGM isæ so katalysatoe. xidationen af aoniak til salpetesye ske ove PtRh-net (5-15% Rh) elle ove Pd20Au-net, en også i anden keisk poduktion e katalysatoe vigtige. Specielt ha olieaffinadeiene siden 1960 væet stofobugee ed henblik på at fobede oktantallet af benzin. Føst benyttedes platin, siden også Ptl og PtRe katalysatoe. Eftehånden so lovgivningen fetvinge blyfattig benzin, å an antage at behovet fo PGM vil stige, ed inde an da vil væe i stand til at udvikle otoe, de fungee tilfedsstillende på lav-oktan benzin. Spindedyse fo tekstile efte viskoseetoden (kunstsilke, celluld, ayon..) e festillet af Pt10Rh-blik ; de fine hulle, ned til 30 µ i diaete, å enses fa tid til anden ved kogning i kosvovlsye. Appaatu og udsty i keisk industi, i elektokei og i laboatoiet e ofte af , ,41 3,4 1 tilladelige udslip i g/ile. Det se ud til, at kavene vil kunne opfyldes ved indsats af PtRh-katalysatoe, en de skal uligvis buges 15-25% hodiu, d.v.s. an å gå langt ud ove den natulige fodeling, so e givet ved alenes saensætning, se Tabel 1. Eftehånden so kavene stige, og ande landes bilindusti koe ed i udstødskontollen, vil fobuget af PGM stige, og det vil kunne betale sig at gøe en kaftig indsats fo at genvinde ædeletallene. Altenativt vil stålet på gund af skottilsatsen eftehånden blive stadig igee på Pt, Pd og Rh, ligeso det i den sidste geneation e blevet det på Cu. Platinodstandsteoetet udvikledes fo hundede å siden af K.W. Sieens, og siden ha Pt og Pt-legeinge spillet en Buchwald 6 3uchwald 7

5 6 2 eget sto olle indenfo elektisk industi og åleteknik : Teoeleente (Pt-Pt10Rh), tændø (Pt20I), elafs (Pt25 Co ;Rh), glidekontakte (Rh), gnistbydee (Pt20I ;Pd40Ag ; Pt5Ru), odstandståde (Pt ;Pt30Rh), højvakuudele (Pt), agnete (Pt23Co).. Kontakte i telefonelais e ofte af palladiu, ens kontakte, de skal bæe stækee støe, kæve de hådee og højeeseltende platin-iidiu elle platin-utheniu legeinge. Eftehånden so de udvikles solid-state kontakte og afbydee, å det antages at behovet fo PGM falde noget, en tendens de alleede ækes indenfo telekounikationen. Platinetallene, de indgå i elektoniske koponente, blive noalt ikke indsalet og genbugt. Ligeledes gå betydelige ængde vaetåd og teoeleente tabt ved bud, fodapning og opløsning i de selte, de skal åles. I glasindustien benyttes en del PGM. Således seltes optisk glas af god kvalitet i platindigle elle i keaik beklædt ed platin elle platin-hodiu. Ved festilling af glasuld og stenuld kæves spindedyse af høj keisk og ekanisk bestandighed, ligeso de å væe eosionsfaste og teisk stabile. De festilles til dette foål dyse af PtlRh, de kan veje flee kiloga. Et specialoåde e festillingen af kvatsglasø ; de tækkes genne dyse af iidiu, de e det eneste ateiale, so ha tilstækkelig holdbahed ved C. Genvindingspocenten af PGM indenfo glasoådet e 90% elle bede. I edicinen anvendes PGM so elektode i paceakes, so injektionsnåle og ætsenåle ; i tandlægepaksis so bestanddel af guldfyldninge og potese, ligeso 0,02 "død" platinfolie benyttes til foning af pocelænskone. Fo tiden e sykke af platin ikke højt kus i Vesten, en i apan e fobuget oveodentlig stot. Man anslå, at ikke inde end 30% af vedenspoduktionen af platin, d.v.s. ca. 27 t, gå til sykkepoduktion i apan, vistnok isæ i fo af platinlegeinge ed 4% Cu elle 5% I. Stepling af platinvae ed lødighedsæke begyndtes i 1975, en e ikke indføt hehjee. De e næppe tvivl o, at fobuget på dette oåde e undekastet odelune. Fo hundede å siden va platinsykke i Czaens Rusland det ultiative, og de poduceedes en ovegang ønte af platin. Sykke e en fo fo investeing, en skjult eseve, de kan 100% genbuges. Indenfo bændselscelle-teknologien e de sket stoe feskidt i de sidste 20 å, ikke indst so følge af den intense foskning i fobindelse ed ufaten. Consolidated Edison, belysningsvæsenet i ew Yok, ha fonylig opstillet en 4,8 MW bændselscelle på pøve fo at tage spidsbelastninge. PGM katalysatoe odanne bændstof og luft diekte til elektisk enegi ed et iniu af tab og fouening. Det skønnes, at de skal anvendes 10 kg platin p. installeet MW, så hvis denne slags celle få succes, blive de bug fo eget platin. Det e sandsynligt, at de ikke ske tab af PGM i pocessen, næsten alt vil kunne genbuges. 63 Spindedyse fo celluld (tv) og glasuld (th) festillet af Pt10Rh. Degussa, Fankfut. Buchwald 8 Med det fobug, de kendes i dag, vil de opålte eseve slå til i indst 125 å, til å På den anden side ha ovenstående gennegang vist, at vi eget pludselig kan stå ove fo nye opfindelse de kæve stoe ængde PGM, således katalysatoene indenfo keisk industi og udstødsgas- fobedingen. Det vil også væe en udfoding, hvis de stilles stoe kav o ent iidiu elle hodiu, elle blot o legeinge, de indeholde ee af disse stoffe end hvad de "af sig selv" fekoe ved den stedfindende opbeedning af platin og palladiu. Det e fo tiden kun lønsot at byde og affinee ed henblik på platin so hovedetal. Buchwald 9

6 64 Guld. Teknisk set e guld ikke så inteessant og uundvæligt so sølv og platinetalle. Det e ande kvalitete, de tælle, nå an beskæftige sig ed guld ; histoiske, økonoiske og psykologiske synspunkte tænge sig hutigt på. Guld ha siden den gå oldtid væet sybolet på igdo og agt ; ange ha ved ygtet o guld opgivet failie og hje og søgt lykken i fjene egne. Histoien e fuld af beetninge heo ; Klondike (Canada 1896), Kalgoolie (Austalien 1893), Witwatesand (Sydafika 1886), Sacaento (Kalifonien ) e blot de seneste og bedst oplyste begivenhede. Udsigten til guld va divkaft fo opdagelsesejsende so Colubus (1492) og Cotez (1519), og Pizao ydedes 1541 unde sin hensynsløse jagt på Peus uådelige skatte. I et ee oantisk skæ stå sagnet o ason ed det gyldne skind, en de e nok også he tale o jagten på guld : ason sale en ække gæske helte, agonautene, og dage ud fo at opsøge det sagnospundne land Colchis, de skulle ligge ved Sotehavets bedde.he kæpe han ed en dage, så dagesæd og å ved tolddo ovevinde de kigee, de staks fødes i plovfuen. Men oside kan han vende hje, og det synlige esultat e det gyldne væddeskind. te fa Sydskandinavien, "Danak", oking Kisti fødsel. De vandede od sydøst og slog sig ned i de oåde, vi idag kalde Ruænien og Syd-ukaine, nod fo Donau og vest fo Don. Vi ved ikke eget o de, fo i odsætning til kibene, de ødte oene og dees histoieskivee, så ko gotene til egne, de i det stoe og hele lå udenfo histoikenes døe. Unde opholdet stiftede gotene bekendtskab ed Byzans/Konstantinopel og den kultu, de udgik defa, og ange å væe blevet i den gæsk-oeske kultukeds. Men i fobindelse ed de daatiske hunneindfald og de esulteende folkevandinge, dog en guppe af gotene tilbage til dees udgangspunkt. De kaldte sig nu Danee og nåede oking 400 e.k. til voe beddegade, blev det heskende folk og gav navn til landet. De havde unene ed, et alfabet so de havde tilpasset efte det gæske. g de havde guld ed : Ringe, hon og bakteate, festillet af guld fa Kapatene, hvo endnu i voe dage de e kendte bud i Vdóspatak, Felsóbanya, agybanya og Kenitz. Saxos føste bøge fostås bedst, hvis an foestille sig at begivenhedene ofte udspille sig i Melleeuopa og specielt i oådet oking Donau, Byzans og Sotehavet. 65 I oldtid og iddelalde bugte an at lægge fåe- og væddeskind i guldføende vandstøe, hvoved guldstøvet blev hængende i uldens lanolin. Deefte kunne an udvaske guldet og koncentee det. Med ande od ason ha besøgt elle opdaget en af oldtidens guldføende flode, hvadenten det nu ha væet Dnep, Don elle Kuban, elle det ha væet i Siebenbdgen i det nuvæende Ruænien. I senee tide gå det guldtyngede skind igen i den habsbugske odensdekoation, Den Gyldne vlies, de indstiftedes 1429 af hetug Filip af Bugund. En ække af voe egne guldsagn og fotællinge o guld, i Eddaen og hos Saxo, gå uden tvivl tilbage til dette sae oåde oking Sotehavet. De va en sto udvanding af go- Buche at guld ed filigan. Hunelund ved Ribe. Vikingetid. Buchwald 10 Buchwald 11

7 56 Foekoste. Guld foekoe næsten altid i etallisk fo, ofte i en natulig legeing ed sølv (2-30% ; hvis 20-30% kaldes legeingen elektu) og lidt kobbe og visut. Undetiden indeholde guldet platin, palladiu og hodiu so nævnt unde platinetallene. Tillige kende an et telluid, AuTe 2, og et pa koplekse Au, Ag, Pb, Sb-telluide, isæ fa Kapatene. Man skelne elle guld på piæt leje (bjegguld) og på sekundæt leje (sæbeguld, place deposits). Bjegguld. I denne type sidde guldkonene i intusive gange, hvis hovedineale e kvats, kalkspat, svovlkis og asenkis. Gangene udfylde evne, opindelig på sto dybde, i foldede bjegate af betydelig, en vaieende alde, og findes ove hele oden. I Sonnblickassivet ved Salzbug foekoe det kendte Tauen-guld. De beøte foekoste i Mothe Lode (Kalifonie), Hoestake (Dakota), Bendigo og I åhundede ha an kunnet banke bladguld ud til en så lille tykkelse, at de kun ligge nogle få hundede atoe i tvæsnittet. Illustationen stae fa Panoplia niu af Hatan Schoppe, Fankfut Kalgoolie (Austalien) e af denne type. I Boliden og Falu foekoe kobbekis-svovlkis ale. Fælles fo de nævnte ale e at de føst og feest bydes ed henblik på kobbe, bly.., ens guldet e et kækoent bipodukt. Guldindholdet e typisk fa 5 til 60 pp, ens sølvindholdet e inge. En anden type bjegguld e knyttet til vulkanske bjegate, lava og tuf. Disse e poøse og finkystallinske og ha fyldninge af kiselsinte, chalcedon, kalkspat og pyit. I huluene sidde guldet, i eglen stækt sølvholdigt, so blik, kon, denditte og ipefekte kystalle. Siebenbdgens foekoste e af denne at. Ligeledes Costock Lode (evada) og Cipple Ceek (Coloado). Siebenbdgen va i oldtiden og iddelaldeen ikke alene Kapatenes, en hele Euopas vigtigste guldoåde ; i 1980 poduceede Ruænien stadig 2 t guld på basis heaf. De guldføende gange e noalt kun c bede og fylde tektoniske spække i andesit og dacit, lavadække af tetiæ alde. Ved foviting af de ovennævnte bjegate figøes guldkonene og tanspotees en kot vej, inden de på gund af dees stoe vægtfylde (16-19,3) atte aflejes saen ed ande tunge ineale, isæ det såkaldte sote sand, bestående af agnetit, ilenit, ganat, tinsten.. Guldstøvet kan skilles fa sand og øvige ineale ved vaskning (panning), hvilket blot e en behændig ekanisk tyngdesepaeing, so enhve guldgave ha behesket. Et lidt ee peanent vaskei kunne ofatte oledning af vandstøe genne ekaniske fælde elle passage ove fåeskind, so nævnt ovenfo (Agicola, 8. Bog). I voe dage genneføes en systeatisk opgavning og soteing af flodsandet i ange sibiiske flode, isæ enisei, Tobol, Lena, Viti, Shilka, Au og Kolya. Til dette abejde benyttes enoe gaveaskine - ove 100 e appoteet - so endevende sand- og gusaflejingene, ofte til betydelig dybde. I Lena distiktet e det således nødvendigt at abejde elle 6 og 90 unde ovefladen, ed alt hvad det edføe af poblee ed peafosten. I Alaska og Canada benytte an lignende fegangsåde. Buchwald 1 2 Buchwald 13

8 6 8 Fo undetegnede ha det væet inteessant at konstatee, at den ussiske guldgavning so et bipodukt ha leveet i hvet fald syv jeneteoitte (Bodaibo, Chebankol, Chinga, Elga, Maldyak, Petopavlovsk og Susuan), ligeso guldsøgningen i odaeika ha leveet indst fe (Aggie Ceek, Gay Gulch, Hayden Ceek, Mount uay og Skooku Gulch). Guldvaskning ha spillet en olle genne hele histoien, en hve enkelt lokalitet ha kun haft en begænset levetid. De af Heodot otalte guldsandleje i Lilleasien (Lydien), so dannede basis fo Køsos' igdo, e fo længst udtøt. På sae åde e det gået ed de ige findestede i Aeika, so i og 1600-tallet udnyttedes af spaniene. Det sagnospundne hinguld (fa Rhinløbet elle Chu og Bodensøen? elle elle Basel og Heidelbeg?) å have væet af betydning i fohistoisk, Keltisk tid, en e nu blot en kuiositet. Da pins Chales i 1969 blev indsat so pins af Wales, ba han en lille odene kone, sedet af walisisk guld. g i odfinland kan tuistene pøve dees lykke i guldvaskning i elvene oking Tankavaaa og Inaijåvi. Vaskeguld e noalt i fo af guldstøv elle -stoe, uegelæssige skæl. Iidletid kan guldkonene unde sælige fohold, nå de tule ned genne bjegbækkene, koldbanke til støe aggegate, idet ingen oxide fohinde ovefladene i at koldsvejse. Heved indesluttes ande ineale, "sandkon", i vekslende ofang. Sådanne guldklupe kan antage de ækeligste foe, en de e altid afundede på gund af dees håde edfat i bjegbækkene. Vistnok ingen støe guldklupe ha ovelevet i usee, en de findes en del udækede afstøbninge, bl.a. i Bitisk Museu (atucl istoy). Klupe ove 10 kg (k, lite) e ekstet sjældne. Guldindholdet i de stoe austalske klupe va oking 95$, esten va sølv og kobbe, Tabel 4. En sælig fo fo guld på sekundæt leje findes i Sydafika i 1Vitwatesand-koplekset oking ohannesbug. Man antage, at pækabiske bjegfoatione blev nedbudt, og at guldet hefa føtes ud i datidens flodsystee, so senee fostenede. Buchwald 1 4 Tabel 4. ogle beøte guldklupe. Vægt i kq. Den bjegat, de i dag bydes, e vidt udbedt, den stække sig indst 250 k øst og vest fo ohannesbug og e 150 k fa nod til syd. Man kan opfatte oådet so et enot, fostenet delta. Guldet e koncenteet i c tykke Reefs, d.v.s. pækabiske kongloeate af nødde- til æblestoe sten, est kvatsit, kittet saen af kvats, chloit og svovlkis. Guldet foeligge so oking 0,1 stoe, kantede skæl, de ha den støste koncentation i de gove kongloeate. Pøveboinge ha vist, at de guldføende stække sig til ihvetfald 4000 dybde. eefs Vedens dybeste ine findes i Sydafika. The Anglo-Aeican Copoation of South Afica Ltd, dive således flee ine, hvis dybeste niveau fo tiden e Den nyåbnede Elandsand ine ha alleede nået Man e begunstiget af en usædvanlig lille geoteisk gadient, idet tepeatuen kun stige l o p. 108, hvilket dog blive til tepeatue på 50 o i de dybeste ine! Méd stoe ventilationsanlæg fosøge an at holde tepeatue på C. Minegangenes salede udstækning e ove k. Guldindholdet i alen e 4-10 pp, og guldet indeholde 8-9% suly og 3% kobbe. Witwatesand gulddistiktet otales til daglig so Rand, og den sydafikanske øntenhed e opkaldt heefte, ligeso i sin tid Daleen opkaldtes efte oachisthal, hvo de va ige sølvfoekoste. I engelsktalende lande blev dale til Dolla. avn Fundet Vægt kg heaf "sand" Buchwald 15 Lokalitet Welcoe ,0 uoplyst Baky Hill, Ballaat,Victoia Welcoe Stange ,4 7,3 Dunolly, Victoia, Austalien Blanch Bakley ca ,3 0,2 Sydaustalie Little Heo 1890 i 10,2 uoplyst Pilbaa, Vestaustalie Miask ,9 uoplyst Miass, Tjeljabinsk, Ual 69 1

9 70 71 Tabel 5 Poduktionen af guld i de vigtigste lande. Ton Tabel 6 Vedenspoduktionen af guld og sølv (ton) fa 1493 til 1905, sat disse etalles elative vædi. Statistisches ahbuch fú das Deutsche Reich, Finland 0,14 0,26 0,68 0,53 0,92 0,91 Guld Sølv Sveige 7,28 2,45 2,90 3,67 1,38 2,11 Peioden As- Peioden As- Vædifo- Fankig 2,72 1,98 1,26 1,79 1,76 1,86 ialt iddel ialt iddel holdet Au/Ag t Vesttyskland 0,27 0,1 2,63 2,48 3,17 (10) ugoslavien 2,44 1,33 2,04 3,23 1,74 6, , ,0 10,70 Ruænien 5,40 3,5 2, , ,2 11,25 Rusland 32,50 163, , , ,6 11,30 Ghana 5,94 20,99 21,44 9,90 23,49 21,89 12,51 12, , ,5 11,50 Sydafika ,26 362,78 665,10 950, ,40 704,45 675, , ,9 11,80 Rhodesia, Zibabwe 25,35 15,90 17,50 16,92 15,50 18,66 11, , ,9 12,25 Congo, Zaie 3,73 14,16 10,56 27,30 2,81 5,51 2,36 3, , ,6 14,00 Fiji 2,86 3,22 2,25 3,39 3,24 0, , ,3 14,50 Indien 12,25 10,03 6,12 5,00 4,06 3,24 2,72 3, , ,0 15,00 apan 12,26 24,07 4,84 10,50 16.,15 22,06 4,56 3, , ,9 15,00 Koea (syd) 27,74 0,16 2,05 1,95 1,60 0, , ,6 15,21 Filippinene 28,10 10,39 12,80 13,61 18,75 18,24 22, , ,2 15,08 Basilien 3,70 6,74 4,04 3,70 4,82 5,60 9,46 35, , ,75 Chile 3,29 9,15 5,77 3,39 2,30 2,00 3, , ,72 Colobia 3,00 16,20 11,80 13,50 9,93 6,29 7,67 16, , ,09 Doinicans (10) 11, , ,56 Mexico 24,54 28,73 12,69 9,10 6,71 6,17 6,28 5, , ,78 icaagua 1,41 7,33 6,20 4,85 3,52 1,09 1, , ,50 Peu 3,42 8,10 4,60 4,50 3,27 2,95 2,80 5, , ,18 Canada 53,99 146,97 138,14 144,00 112,16 74,92 53,97 49, , ,50 U.S.A. 75,02 132,73 71,19 52,20 53,04 56,39 31,06 27, , ,20 Austalien 17,39 49,52 26,79 33,80 27,30 19,43 20,25 17,3 Papua/ew Guinea 7,34 14,0 Ialt t t Veden, incl. østblok Veden, excl. østblok t Vædifoholdet va i Ægypten 2000 f.k. oking 6, i Isael unde kong Saloon oking 13.

10 7 2 Pis kig A i50-73 Poduktion og pise. De støste guldpoducente e fo tiden Sydafika (60%), Sovjet (20%) og Canada (5%), en snat sagt hvet andet land ha en beskeden guldpoduktion, so det fegå af Tabel 5. Tyngdepunktene skifte iidletid til stadighed. I oldtiden va det ubien (hvilket betyde guldlandet), senee Lydien, deefte Spanien og Kapatene. Med opdagelsen af den nye veden fulgte Mexico, Peu og Basilien, og da disse foekoste oking 1800 va ved at væe tøte, fulgte slag i slag Sibiien, Kalifonie, Austalien, Sydafika og Rhodesia. Endelig fulgte Canada, Ghana ("Guldkysten"), Filippinene og nu igen Basilien. Man ha beegnet, at Sydafika alene ha leveet 40% af den totale guldtilvækst på ialt oking t i peioden Det antages, at de i den antikke veden, indtil Roeigets undegang 475 e.k., va blevet poduceet ialt oking t guld. I de følgende 1000 å poduceedes ialt oking 3000 t. Deefte e tallene bede kendt, so det vil fegå af Tabel 6. Kun lidt, åske 15%, af dette guld e gået tabt t Det genbuges. Kongekone seltes o til ekto- og bogestekæde, inge og sykke laves til nye inge og sykke, ogguldbae stables nu so fø ovealt i veden. Tabel 7 vise beholdningen af guld i de vigtigste nationale banke ; Selvpis klg A 3,00- Pisfohold AWA9 A -45 heudove e eget stoe guldængde bundet hos pivate investoe, fystehuse, ikke indst i Asien, sat hos den ka- -40 tolske kike. Hvad de findes i Østblokken vides ikke. Guld ha til tods fo alle spådoe o det odsatte bevaet sin agt ove folks sind tilstækkeligt til at både egeinge -35 og pivate stadig ønske at fastholde stoe eseve. Guldpisen va fa ca til 1934 fast 20,67$ p. toy -30 ounze (31,18). Den ændedes af USA's pæsident 31/ til 35,00$/oz, hvilken pis holdt til 21/ , da den steg -25 til 38,00$/oz,. I aj 1972 vedtog USA's konges at figøe t De est assive tab kan henføes til skibsfolis. Således va de spanske guldtanspote fa Aeika i og åene såbae. Buchwald

11 7 4 dollaen fa guldet. So det ses af figuen begyndte guldet øjeblikkeligt sin hielflugt, en på en højst ufoudsigelig åde, idet de ha optådt to udtalte axig i henholdsvis janua 1975 og janua Det føste kan henføes til, at pæsident Fod den 1/ ophævede det siden 1934 i USA gældende fobud od at pivate ejede guldbae.da finansinisteen, Sion, satidig botauktioneede 2 io oz af Fot Knox's beholdning faldt pisen iidletid igen noget til o. Det andet axiu va foåsaget af den politiske ovæltning i Ian, pæsident Cate's indefysning af ianske tilgodehavende, gidselaffæen og kigen elle Ian og Iak. So aldig fø benyttede folk sig af de tånhøje guld- (og sølv) pise til at ealisee sykke, ønte, ue.., og det este oseltedes. Sovjet skilte sig i sae peiode af ed stoe guldængde fo at betale fo konleveance fa Vesten. Guldpisen ha siden væet stækt nedadgående, og e nu - oktobe kun det halve af axiuet på 850$/oz 21. janua ationalbanken opgjode indtil janua 1980 sin guldbeholdning, de e på oking 50 t, efte de officielle guldpise, so i 1970'ene fastsattes af den Intenationale Valutafond og so blev holdt uealistisk lavt, ca. 42$/oz. Med ovudeingen i 1980 steg guldbeholdningens vædi ed eet slag fa 492 til 3258 io kone. I 1942 blev den engelske kydse HMS Edinbugh sænket ud fo Muansk ed 5,5t guldbae obod. De va dengang 35$foz væd ; da de blev bjæget i septebe 1981, va de 420$/oz væd, en 12-dobling. Pistallet e i den sae peiode "kun" steget 6-7 gange, Tabel 8. Fo det skotske bjægningsselskab Whaton Willias Ltd. ha det absolut væet uagen væd, selvo den ussiske egeing, den opindelige eje, betingede sig 36%, og den engelske egeing 19% af udbyttet! Tabel 7 Guldbeholdningen i nogle vigtige nationalbanke (centalbanke) opgjot i ton. Østblokken ikke edegnet. 31/ / USA Vesttyskland Schweiz Fankig Italien Holland apan Østig Canada England Sydafika Venezuela Sveige Saudi Aabien Danak 81,7 49,8 oge 26,7 37,3 Finland 54,2 31,1 Intenat. Monetay Fond Ialt Pisudviklingen på guld, sølv og platinetalle fa 1900 til 1981 i saenligning ed pisudviklingen på ande etalle Buchwald 20 Buchwald 21

12 Z Gd C n a F. L~ (D IV ft n a (~ t (D D) t 11 (D M :. CwU a C ó x i cn a A c < Ø - n > 7 7. V ~ F ~, - W c ln 7 (~ A n.- n n tp 7 R K p n n p. - R R7 K < 7. n a, 7 3 ' ^ W W n l0 1 < V p u 7 on n ~ ~ " 7 n p n Q R F 'D G 0 W W n 3 K ~ S.p G W I- n W. W n R 7 n 3 S 7. W W < ø K n fl ø o, o < w M l R 3 u v.a p a ~. ~. n n a c w W. tn c ~ Q ř a. a+ ~ R a ~ V u. ~. ~ ew ~ n W n aa 3. 1:1 v Ln F..( a u. n w A.o ~ R. en Ø n F C a. A ~ U. o n n w o (n p 2 n. :, I Ň ~ Po ~ ř ň Y n A.. S K n `C M S (D n I n p 7 < W.o I-+. n 7 S. K. n S p K n K n bi - p F ø C. d n K d d V K (. a 3 (+ h+ <.0 Ln so C d,.. ~, K f. A /.x c S 3 ~D. A W. K X. fn ø a. n tn Ø p n n K o.o K tn 3 n..o.o 1 11 t d. ~. ~K 7 G+ ff! G11 I* (~.a V K Ø 7 I W o t7 n a. 7 F 3 n Y Q' C. ~. 41 n 1-+ u 7 F w ty d n (-. K n K V V K 7 Ti ~D n n I (/t ~ a. HI n ~ w 3 y x n p-.c ^7 y.c.o a p u, u n. ~7 9 Ø n o.o a I 7 ( o t u ň ~ T n T Lti. Ø ~o n Ø n ~ Ó < Ň ~ \ Ó Ó ~ ln.., V ~ A.D V \ I V 1-- Ln A W \ W C Ø n fll 1--' ~ W I a ~ ~ Ø R R W A A. lp W A V ~ ~D.o 0 Ln ř vl.n o a.x' 1\-' w A A ~. ~ L^ ~ ' R7 Ø Ø n n F ~ ~ V. I A W,, ó W W A V W Ln ~...o ~ ø V. W A ~ Ň 1-+ V A Á <~ w ó ř 1, ~ \ \ W Á Vp ~. ó W 1- A ~ R.~ n n T Z Ø Ø n n 7 _, Ø Ø n R 4- ~~ + Ø n 1 ~ ll. I ~ w W (! t>. W w 0 o A W n W 1- a A w A e ~ C1 Ø n Ln ó ~o w W Ll1 W ~n A W W A lp Ln W p F-' 1 + W W F á ó h+ V W W A lp I o 1-+ ø á. W F' V. A ll. A I 1-' ó W... V L1. ó l. 7 V 1..i D ~o W ø V V.o T.-~ \ Ň ~.c ~ n W V ó ó..+ ř w ~ A V vl ~ b \ A \ ~ ld..d V~ ln ll. p ll1 ll. A 1 A n 1-+ w V.p ~ A.o ó..t~.. V ø V C) Tabel 9 Metalpisenes udvikling i dette åhundede. oteingen i ew Yok i apil åned oegnet efte de gældende kuse so anføt i nedeste linie. De fleste oplysninge e fa divese ågange af "Ion Age" o "Metali". enhed Råjen, konposit, K øe/kg (6) 11,3 10,5 31,8 45,3 43,3 50,1 53,9 123,6 153 Stål, kcxposit, K øe/kg (18) 29,6 25,9 58,7 94,3 97,1 124,0 128,2 199,5 359 Kan, 98-99,5 % øe/kg ikkel, elektolyt øe/kg od G Kobbe, wiebas øe/kg a Zink, >98 % øe/kg cz Tin, 99,9 % øe/kg w Bly, >99,95 % øe/kg Magnesiu, 99,8 % øe/kg Aluiniu 99,5 % øe/kg Titan, 99,3 % svap øe/kg U308, yellow cake øe/gu 24,5 19,0 16,0 15,0 12,5 39,5 44,5 Sølv, 999 fine øe/g 7,4 12,0 6,2 16,6 20,3 28,8 42,7 42,6 93,2 270 Guld, 1000 fine øe/g Platin øe/g Kus på U.S. $ øe/$

13 78 Tabel 10 Vekselkuse fo Pund, Mak og Dolla. Apil åned. fegå af Tabel 9. Kusudviklingen fo dolla, pund og ak findes i Tabel Øe p Øe p. Mak Øe p. U.S Øe p Sykke, Kultgenstande. Den ældste og stadig den est betydningsfulde bug af guld e til sykke i videste fostand. Den tiltalende fave, det behagelige geb (foåsaget af gulds lille vaefylde), den lette beabejdelighed og den stoe bestandighed gø, at guldet stadig appellee til folk. Men hetil koe den iationelle foneelse af, at det deje sig o en inflationssiket anbingelse af ens foue, og at den e ne at tanspotee og at osætte i en nødsituation. I det seneste åti å an antage, at i gennesnit 60% af poduktionen e blevet bundet i sykke. Øe p. Mak Øe p. U.S. $ Sykke festilles i 22, 18, 14, 10 og 8 kaat kvalitete. 24 kaat = 100% guld, 22 K = 91,67%, 14 K = 58,5% osv. Det noale i Danak e 18 og 14 K, en i f.eks. Tyskland og I- talien e 8 K alindeligt, isæ til inge. Stepling af guldvae e obligatoisk i Danak, Finland, England og flee ande lande, en de fleste stede e de ikke indføt en offentlig kontol. Sykkelegeingene e binæe Au-Cu elle Au-Ag, elle de e tenæe Au-Cu-Ag legeinge. Faven afhænge af blandingsfoholdet, se figuen. Guld- og sølvseden kan selv koponee sin legeing, så længe han blot opfylde kavet o guldindholdet til stepling fo 18, 14 K etc. Såvel kobbe so sølv edføe, at guldet blive hådee og stivee ; de bedste esultate opnås fo en 18 K legeing ed kobbe alene (ød), idet HV oking 180 opnås ved 30% og HV200 ved 60% defoation. dningshædning alene, af den sae legeing, edføe en stigning fa HV125 til HV200, idet de ved 300 0C dannes AuCu. Bed aing af guld. Gasted, odsjslland. Ælde bonzealde. 14 K legeinge kan ved passende afstening af Cu-Ag ængden kolddefoees til sae hådhede so 18 K legeingene ; ed 17% Cu og 24% Ag nås endog HV190 og 215 efte henholdsvis 30 og 60% defoation. dning alene føe kun til oking HV180. Buchwald 24 Buchwald 2 5

14 8 0 8 K legeinge indeholde noalt så eget zink, at an snaee å betagte de so essing, hvoi en del kobbe e substitueetaf guld og sølv. Kolddefoeede 8 K genstande e følsoe fo spændingskoosion (kloid). Hvidguld udvikledes i sin tid so en billig estatning fo platin. De abejdes nu ed to type, en ed nikkel og en ed platinetalle. ikkel-hvidguld af 18 K lødighed kan væe saensat 75Áu - 2,2Cu-5,0Zn-17,8í, hvoved an ha opnået et ene af suk fave, god beabejdelighed og passende lodbahed. Den anden type hvidguld indeholde noalt palladiu, en kan også indeholde platin, nikkel, sølv og kobbe. Hvidguld af 18 K lødighed kan væe saensat 75 Au, 5 Ag, 2C Pd. Det e en ydest sidig og koosionsbestandig legeing, so e let at støbe og lodde. ldsage af guld. Indtil oking å 1500 va det et svæt at skille guld og sølv ; de festillede sykke og kultgenstande kunne defo tænkes at afspejle den al, so i sin tid blev anvendt. Da iidletid nye genstande til stadighed festilledes ed et tilskud af "skot", å an antage at de individuelle genstande ikke længee lade sig buge til at fastslå opindelsesstedet ed nogen syndelig gad af sikkehed. I tabel 11 e anføt nogle få oldsage, hvis guldindhold e kendt. Fo en etallug e det oveaskende at konstatee, hvo lidt ateialet e undesøgt. ftest e de kun, på statsguadeinens laboatoiu, foetaget en guldanalyse, således at findeen ha kunnet få udbetalt en dusø ; indholdet af sølv, kobbe og spoetalle e noalt ukendt. I Mackepangs stoe afhandling (1952), de behandle de henved 800 guldbakteate, so e fundet i oden, e keisk analyse, stuktu og vægtangivelse et ukendt begeb, og en lignende indstilling øde an desvæe i fletallet af afhandlinge o oldsage af ædeletal. Elektonik. Tabel 11. ogle typiske danske guldfund. Data fa Danefæpotokollen so eddelt af Elisabeth Munksgaad, ationaluseets 1. Afdeling. Mange af genstandene e afbildet i bogen "Danefæ" Betegnelse Dateing Fundet Vægt g 1 lødighed o/oo 7 guldskåle, Midskov, 803,817,818,827 Hindshol. bonzealde ialt 829,831,836 Edsing,Boeslunde ;tedelt 700 f.k Fdsing,Boeslunde ; enkelt 700 f.k Edsing,Boeslunde ; enkelt 700 f.k Hilingøje-gav, aing 200-tallet Sae, fingeing 200-tallet Halsing, Støtteupgaad, Fasø 400-tallet Halsing, Spaegaad, Fasø 400-tallet Lange guldhon, Gallehus 400-tallet inde inge 500? Kote guldhon, Gallehus 400-tallet yde inge 900? Halsing, snoede tåde, eslev, Tissø 900-tallet Snoet aing, Ulfshale, Man 900-tallet Den industielle anvendelse af guld falde isæ indenfo elektonikoådet, idet de til tykte kedsløb og kontakte i 60'ene og 70'ene benyttedes en del guld. Eftespøgslen på dette oåde e est koet fa U.S.A., apan og Vesttyskland, og fobuget va i t, ed en faldende tendens. Åsagen e dels den stadig stigende guldpis, dels iniatuiseingen. Hvad de fø va guldblik, kan nu væe guldbelagt blik, og i kontaktoådet kan det billigee palladiu estatte guld, ligeso hyppigheden af ekanisk aktiveede kontakte 81 Buchwald 26 Buchwald 2 7

15 I odgul Au t e faldende til fodel fo solid-state kontakte. Legeet guldtåd ha stadig en vis anvendelse i sådanne skydepotentioete, hvo de stilles stoe kav til oxidationsfihed og langtidsstabilitet. Den stadig støe indsats af elektoniske koponente vil foentlig opveje tendensen til inde guld p. koponent, således at fobuget i denne sekto vil ligge et konstant oking 80 t i de koende å. Kun en beskeden del af fobuget vil kunne genvindes. 10 LI 0LVALK[MMAk AM AICIVEMáRÁRK0 1& w. 14K sykke kiel Á M ' - 18 K sykke 1 hvmiáavmk ÁAffiaffi, Ahil KffiffiaMÁ MÁE 1 LVÁe LVÁoka ILEVEM, IMÁ LVÁLVEI FEVEI LVÁLVÁL 'IMILI FÁ LT 1 UMd k,fevelem409p ILVEM Maffiffiak -WAIMUF RÁd1 LVÁ EVA WÁá= 1 hi 0 t Dentallegeinge. Guld og guldlegeinge benyttes en del i tandlægepaksis, og de synes at væe et konstant fobug på oking 70 t p. å fo hele veden. To-tediedele af fobuget falde på U.S.A, Vesttyskland, apan og Fankig, ens ande stoe lande so England ha et ydest beskedent fobug, Tabel 12. Tabel 12. Guldfobug i dentallegeinge, i g p indbyggee Schweiz 600 Fankig 100 Isael 400 apan 90 Vesttyskland 200 Danak 20 lvlaiffil9w W&I MW kfiffiffin,",,9 M, ffi,6 1% I kviki KVAI LY t Sveige 150 U.S.A. 100 oge 20 England 15 Ag vcegt% kobbe Faven af guld-sølv-kobbelegeinge Cu, Enten ha danskee, nodænd og englændee eget bede tænde end svenskee og schweizee, elle også deje det sig o en tadition indenfo faget og en holdning hos kundene, de e væsentlig foskellig fa land til land. so funktion af saensætningen. Guld fo dekoative foål, glas, pletteing.. t Glas kan ved gennefavning ed guld opnå en suk ubinød fave. - Hvis guldet pålægges glassets oveflade, kan an opnå en betydelig eflektion af infaød ståling, hvofo sådant glas benyttes til vaeisoleing af foetningsbygnin- Buchwald 2 8 Buchwald 29

16 8 4 ge ed stoe vinduesaeale. Guldstøv opsleet i olie buges til pocelænsdekoation, guldsalte til elektopletteing. Spindedyse fo syntetiske fibe kan festilles af guld ed 30% platin, en platinhodiulegeinge e ee anvendt. Guld ed 30% sølv anvendes til ø, plade og pakninge på sæligt udsatte stede i den keiske industi, hvo sølv ikke e tilstækkeligt. Guld anvendes vistnok ikke so katalysato. Gulddoublé (gold filled) e i eglen tobak, essing elle evt. stelingsølv ovetukket ed et tyndt lag guld. Det anvendes til ue, penneskafte, billestel o.lign. og festilles ved saenvalsning, evt. unde anbingelse af et ædeletallod på ovefladene, de skal hæfte. Doublétåd ha en kene af tobak elle essing. De fleste doublévae ha en 14 K guldoveflade, og lagtykkelsen e lille, ofte kun µ. Bladguld festilles af specialfiae og gives i eglen en tykkelse på 0,1-1 µ ; det anvendes til dekoation af bogbind, aleie, ae og kunstgenstande. Bonzegenstande og bygningsdele e, åske isæ i ælde tid, blevet fogyldt. Man ha he enten anvendt bladguld elle luefogyldning, den sidste etode baseet på udsøing af guldaalga og opvaning, så at kviksølvet fodapede. Uden tvivl en etode, de ha invalideet talige håndvækee og kunstnee. Mange danske bonze- og sølvgenstande fa oldtiden e fogyldt, og Makus Auelius' yttestatue på Capitoliu i Ro og bonzehestene på Makuspladsen i Venezia ha endnu spo af fogyldning. Det siges, at Ro skal gå unde, nå fogyldningen vende tilbage til Makus Auelius. Det totale fobug indenfo denne blandede sekto va i t, hvoaf U.S.A, tegnede sig fo de 27, og apan fo 15 t. Det å antages, at kun inde ængde heaf kan genvindes. 85 Det ældste billede af tådtækning. Munken sidde i en gynge og kan ed benene udøve et stadigt tæk i tåden, so skal passee tækstenen. MenGel-bødenes Hausbuch, dnbeg "That's one sall step fo a an, one giant leap fo ankind". Den 20. juli 1969 fotogafeede Astong, stående på Månen, sin kollega Aldin, ens han va ved at folade Apollo 11's luna odule. Dette e klædt i plastfolie belagt ed guld fo at stabilisee tepeatuen i kabinen. Guldbae, ønte og edalje. I Sydafika, so levee 60% af vedens guldpoduktion, udstøbe an taditionelt to type guldbae, et halvfabikat "bullion" og en fædigvae. Bullion-baen udstøbes so et Buchwald 3 0 Buchwald 31

17 86 slutpodukt i guldinene ; den e på støelse ed en usten, veje oking 1000 oz (31,1 kg) og holde 88% guld ; af esten e oking 9% sølv og 3% kobbe. Bullion-baene sendes til det centale affinadei i Geiston, Tansvaal, hvo ekspotvaen poducees ed en lødighed på indst 99,6% og en baevægt på oking 400 oz (12 kg). Disse e de egentlige guldbae, de danne basis fo noteingene på Londons bøs. Fo at kunne acceptees he skal guldbaene indeholde elle 350 og 430 oz guld og væe af en lødighed på indst 99,5%. De skal væe steplede ed poducent, lødighed og fotløbende nue fo at kunne opfylde kavet til "good delivey" bae. En typisk saensætning e 99,64% Au - 0,29% Ag - 0,04% Cu - 0,01% Pd og 0,02% Pt. Betaling og leveing af guld handlet på Londons bøs (LME, London Metal Exchange) skal ske senest to abejdsdage efte handlen. De betales 0,25% i koissionsgeby. Rundt o i landene findes en ække affinadeie, f.eks. Chiasso, Schweiz, Degussa, Vesttyskland og Paul Begsøe & Søn, Glostup,hvo guldet ydeligee enses, f.eks. ved elektolyse, til 99,99%. He opabejdes også affald. Resultatet e finguld, de koe på akedet so ækede guldbae, elle so ganalfe. Alt guld, so skal foabejdes til blik, bladguld, tåd.. å væe af enhedsgaden 99,99% elle bede. Guld e blevet udøntet siden oking å 650 f.k., da Køsus lavede de føste ønte. Foholdet elle guld og sølv vædien va dengang - so langt op iod vo tid - oking (Tabel 6), og guld og sølvønte afstetes tilsvaende. De gængse guldønte fik navne so solfidus, aueus, floin, potugaløse, dukat, gylden, osenoble, guinea, louisd'o o.s.v., og de vejede typisk fa 3 til 15 g. Sundtolden ved Konbog opkævedes i begyndelsen so et guldstykke - en osenobel på 7,5 g - p. skib, en blev senee både doblet og fledoblet. I iddelaldeen og langt op i odene tid ko dukaten til at stå so indbegebet af ædelt etal ; dukate havde i alindelighed en lødighed ove 23 K (958 o/oo),se Tabel 13. Den så- 87 kaldte ungaske dukat, udøntet i Siebenbůgen (Tanssylvanien), va sælig højt i kus ed sine 986 o/oo. En af disse type, udøntet i Kenitz fa 1600 til 1800 og ed et billede af St. Geog og dagen, ha i Melleeuopa væet eget populæ og e blevet bået so aulet. I England bestete Henik VIII i 1526, at lødigheden fo øntetal skulle væe 22 K (916,66 o/oo ), og denne besteelse ha siden væet fulgt i såvel England so de fleste Coonwealth lande, f.eks. Sydafika, Canada og Austalien. Revolutionens Fankig besluttede sig i 1794 fo en lødighed af 900 o/oo, og talige lande, bl.a. U.S.A., Italien og Danak ha siden fulgt Fankigs eksepel. 916 og 900 o/oo legeingene ha støe slidstyke og hådhed i fohold til dukaten, uden at de ha sat eget til i fave og koosionsstyke. De nævnte øntlegeinge ha i videst uligt ofang væet ene guld-kobbelegeinge. Da ange sykke og kunstgenstande e blevet festillet på gundlag af oseltede ønte, kan det væe nyttigt at kende de foskellige landes paksis ed hensyn til øntpoduktionen. I 1823 skiftede England fa sølv- til guldøntfod, og ande lande fulgte senee efte, Danak i Guldøntfoden, hvoved nationalbankene fopligtede sig til at indløse de cikuleende sedle og skilleønte ed guld, holdt til efte Føste Vedenskig, í U.S.A. lige til I denne peiode udøntedes i England, Fankig, Østig-Ungan, Rusland og U.S.A. eget stoe ængde guld, i England alene benyttedes 6500 t til festilling af 600 io soveeigns (1 ) og 90 io halfsoveeigns. U.S.A. ophøte ed udøntning af guld, da det folod guldøntfoden i 1934, en havde på det tidspunkt festillet 75 io half-eagle ($5), 56 io eagle ($10) og 88 io double-eagle ($20) ønte. Typiske ekseple e salet i Tabel 13. I de sidste ti å ha de væet en akant opgang i poduktionen af guldønte, således va den i 1969 kun 26 t, en i t. De nyeste tal fa de vigtigste egeinge e anføt i Tabel 14. Det deje sig helt klat o investeings- Buchwald 3 2 Buchwald 33

18 88 Tabel 13 ogle officielle guldøntes saensætning. U.S.A., Danak og Fankig udønte ikke længee guld, en de øvige lande ha en begænset poduktion. Ågang Lødighed Vaagt g heaf guld g Danak, 2 Dukate, Guinea ,981 6,835 Danak, 20 k t ,9606 8,0645 U.S.A., 20 $ Double eagle t , ,0933 U.S.A., 10 $ Eagle , ,0466 Fankig, 20 F ,4516 5,8064 Østig, 4 Dukate ,6 13, ,7864 Østig, 1 Dukat ,6 3,4909 3,4448 England, 1 (soveeign) ,66 7,9881 7,3224 Sydafika, 1 Kuge Rand ,66 33, ,1035(loz) Tabel 14 Poduktion af officielle guldønte i de vigtigste lande, ton Sydafika, hovedsagelig 1 oz Kuge Rand ønte 107,1 England, hovedsagelig 1 e Queen Elizabeth soveeigns59,0 Mexico, hovedsagelig 50 Peso guldønte 23,0 Canada, hovedsagelig 1 oz Maple Leaf ønte 42,8 Austalien, hovedsagelig 10 g Koala ønte 2,3 Ande lande, isæ Tykiet, Chile og Østig 4,9 Udøntet guld 239,1 - seltet guldønt i Ian 5,0 Ialt 234,1 89 Mexico, 50 Peso , ,4999 Rusland, Chevonetz ,6399 7,7759 Canada, Maple Leaf ,66 33, ,1035(loz) Austalien, 200 $ Koala , ,167 t Heaf ses, at guldpisen i 1900 va 20,67 $/oz elle 2,48 k p. g, og at dollakusen va 373. Så sipelt e det ikke længee. objekte ; den engelske soveeign ed en pålydende vædi af l (= 14 k.) indeholde således 7,3 g guld svaende til en vædi af det 50-dobbelte, oking 700 k. Ved udøntningen iødekoe an folks tang til at ophobe vædie i fo af guld, satidig ed at an kan opetholde fobudet od at pivate eje guldbae. Sådanne fobud bestå i bl.a. England og Danak. I Danak e de os på handel ed guldønte. I Tyskland e de os på guldbae, en ikke på gangbae guldønte, og ande egle gælde i ande lande. Buchwald 3 4 Fouden øntpoduktion ske de en eget betydelig poduktion af edalje og plaketteý.,isæ på pivat initiativ. I Kuwait, Syien, Italien og Schweiz e de således i ange å blevet festillet hele seie af guldønte ed et elle andet aktuelt otiv. Den canadiske egeing bugte i t til pægning af en ~ oz eindingsedalje fo de Aktiske Teitoie, og U.S.A, bugte 31 t til to eindingsedalje fo Maion Andeson og Gant Wood. Hele ønt- og edaljesektoen beslaglægge fo tiden oking 300 t o ået, en fjededel af hele poduktionen. Hetil koe Østlandenes fobug, so ikke e oplyst. Afslutning. Hvet å poducees de på vedensbasis oking 1200 t guld fa ale. Vædien af disse få kubikete, 63, e den sae so vædien af al budt jenal elle kobbeal (Tabel 15), ja ha ed den seneste pisudvikling fo guld langt ovesteget de. Buchwald 35

19 90 Tabel 15 Vedenspoduktionen af 24 vigtige åstoffe. Tallene angive fo etallenes vedkoende etalængden i den budte al. Dog ikke fo bauxit, de kan egnes at indeholde 20-25% A1, og fo koit, de indeholde ca. 30$ C. Tallene inkludee poduktionsængde i Sovjet, ofte ed skønnede tal. enhed Vædi $ lie 10 6 t Kul 10 6 t atugas Gaskondensat 10 6 t Bunkul 10 6 t en 10 6 t Kobbe 103 t Guld t Uan 10 3 t 2,8 11,1 25,1 28,0 45, Tin 10 3 t Diaante 10 6caat Bly 10 3 t Zink 10 3 t Sølv t Bauxit 10 6 t 0,54 2,2 8, ikkel 10 3 t Platinetalle t t Molybdæn 10 3 t 0,11 1,96 14, Mangan 10 3 t Wolfa 10 3 t 4,5 5,4 14, Keit 10 3 t Vanadin 10 3 t 0,6 1,0 1,53 11,5 19,3 28,5 342 Kobolt 10 3 t 0,4 1,9 7,10 20,2 25,0 24,2 281 Kviksølv t ,8 91 Poduktionen i Sydafika vise fo tiden en nedadgående tendens, og an vente at dette vil fotsætte indtil oking å Det e isæ okostningene ved abejdet på de stadig støe dybde, de vil væe en begænsende fakto. Iidletid beabejde an de gale affaldsbunke ed nye etode, hvilket kan lønne sig ed de nuvæende høje guldpise. Til gengæld synes Ghana at væe í stand til at øge sin poduktion væsentligt. Foekostene e vistnok af sae type so Witwatesands. De ha væet kendt eget længee end de sydafikanske, således hentede Danak elle 1650 og 1850 en del guld hje fa sine så kolonie på Guldkysten, centeet oking fotet Chistiansbog, det odene Acca. I ande vedensdele e nye oåde koet i søgelyset, isæ i Melleaeika og Basilien, ligeso de stadig findes nye, lovende distikte i Sibiien. Desvæe foeligge de eget få oplysninge o Sovjets plane indenfo denne sekto. Guld e ikke en angelvae. De salede eseve og essouce anslås til t, hvoaf halvdelen antages at koe so bipodukt fa kobbe-bly udvinding, og halvdelen fa egentlige guldine. So det vil fegå af de foegående afsnit e de tillige indst lige så stoe eseve bundet i sykke, ønte og bae, bestående af guld de e akkuuleet igenne tusinde af å. Danske gulddukate ed Fedeik den Fjedes billede, fotet Chistiansbog i Guinea og en dansk fegat på Guldkysten. 2 Dukate 1701 (6,98 g, 25 ) og 5 t Fodelingen på de enkelte platinetalle ha ændet sig ed tiden, en det kan antages, at i 1978 va fodelingen 45% Pt, 40% Pd, 8% Rh og 78 Ru, og s. Dukate 1704 (17,09 g, 31 ). Den Kongelige Mønt- og Medaillesaling. Buchwald 3 6 Buchwald 37

20 92 93 Litteatu. Tabel 16 Kisten Bendixen : Danaks ønt. ationaluseet s. Pistallets udvikling i Danak siden Detailpistallet i 1914 = 100. Reguleingspistallene A i 1963 = D janua 1971 = 100. C janua 1975 = 100. D janua 1980 = Paul Begsøe : The etallugy and technology of gold and platinu aong the pe-colubian Indians. Copenhagen s. (79) (85) A.P. Catwight : Gold. Pide of South Afica, Cape Town s s Consolidated Gold Fields Liited, Gold 1980, og Gold Danefæ, ed. P.V. Glob. ationaluseet s. Degussa. Edeletall-Taschenbuch. Fankfut a Main R. Fiedbeg &. Fiedbeg : Gold coins of the wold. 2nd X 563 X 599 X 625 X 656 X 681 X 718 X edition. ew Yok s. ~ : X 789" 846 X 955" 1092 X 1192 X 1283 X 1398 X 1479 X 1589" A : 145,2 154,2 X Futue etal stategy. The Metals Society. London. Book s. 13 : ,2 113,8 128,5 147,0 160,4 172,7 188,2 199,0 213,9 W. Gocht : Handbuch de Metallákte. Spinge, Belin. C : ,1 117,5 128,0 135,4 145, s. D : jan. apil juli okt. 0 : 230,2 235,5 243,8 D : 107,6 110,1 114,0 iels Ga : Piitiv etallugi. Louisiana Revue 1981, 22 :24-26 W.H. Kohl : Handbook of ateials and techniques fo vacuu devices. Kapitel 8. Reinhold Publ.Co s. M.B. Mackepang : De nodiske guldbakteate. Disputats, Aahus Univesitet, s + 28 tavle. Metalliske Råstoffe (ed. V.F. Buchwald) Dansk Metallugisk Selskab, Vinteødet s. Buchwald 3 8 Buchwald 39

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På

Læs mere

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år. 16. septembe 8 Afdagsfie lån og pisstigninge på boligmakedet Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha ad flee omgange fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. Set ove en længee peiode

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak

Læs mere

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb: 0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække

Læs mere

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen Rentesegning: Lektion A1 Foentningsfakto, Diskonteingsfakto, og Pete Ove Chistensen Foå 2012 1 / 49 Oveodnede spøgsmål i Rentesegning Hvoledes kan betalinge sammenlignes, nå betalingene e tidsmæssigt adskilte?

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee

Læs mere

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs. Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001

Læs mere

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende

Læs mere

Praksis om miljøvurdering

Praksis om miljøvurdering Paksis om miljøvudeing Miljøvudeingsdage 2015 Nyee paksis på miljøvudeingsomådet Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist, Miljøministeiet, 2008-2012

Læs mere

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen Hvolis Jenaldelandsby og Kultuavsfobindelsen, Skive Heedsvejen 135 Veste Bjeegav 9632 Møldup www.jenaldelandsby.dk hvolis@vibog.dk A13 Hobo Løgstø Bjeegav Hjabæk Fjod Skals OL Kontakt: - en anden tid et

Læs mere

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation Ønskekøbing Kommune - netvæksanalyse i den administative oganisation Hvodan vike det i paksis? Elektonisk spøgeskemaundesøgelse Svaene fa undesøgelsen kombinees med alleede eksisteende stamdata i minde

Læs mere

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Dimittendundesøgelse 2008-2009 Afspændingspædagoguddannelsen Dimittendundesøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Opsummeing af undesøgelse foetaget blandt dimittende fa Afspændingspædagoguddannelsen Datagundlag

Læs mere

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007 Alt hvad du nogensinde ha ønsket at vide om... VEKTORER Del 2 Fank Nasse 2006-2007 - 1 - Indledning Vi skal i denne lille note gennemgå det basale teoi om vektoe i planen og i ummet. Stoffet e pæcis det

Læs mere

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale ...when motos must be contolled Om Gea fa Technoinganaggi Riduttoi Tilføjelse til TR s katalogmateiale ISO 9 cetificeing: Technoinganaggi Riduttoi følge ISO 9 pincippene i dees kvalitetsstying. Alle dele

Læs mere

Opsparing og afvikling af gæld

Opsparing og afvikling af gæld Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:

Læs mere

2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN... 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN

2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN... 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN Decebe 2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER side 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN side 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL side 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN side 9 NYE tide, NYE idée og NYE åde! Hve dag kan

Læs mere

Forløb om annuitetslån

Forløb om annuitetslån Matema10k C-niveau, Fdenlund Side 1 af 7 Foløb om annuitetslån Dette mateiale fokusee på den tpe lån de betegnes annuitetslån. Emnet kan buges som en del af det suppleende stof, og mateialet kan anvendes

Læs mere

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet Pension og Tilbagetækning - Ikke-paametisk Estimation af Heteogenitet Søen Anbeg De Økonomiske Råds Sekataiat, DØRS Pete Stephensen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Abedspapi 23:2 foeløbig

Læs mere

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing: Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som

Læs mere

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning)

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) Fagstudieodning fo tilvalgsuddannelsen i Ehvevsøkonomi (2012-odning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieodning knytte sig også Rammestudieodning fo Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Matematik på Åbent VUC

Matematik på Åbent VUC Matematik på Åent VUC Lektion 8 Geometi Indoldsfotegnelse Indoldsfotegnelse... Længdemål og omegning mellem længdemål... Omkeds og aeal af ektangle og kvadate... Omkeds og aeal af ande figue... Omegning

Læs mere

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Modul 0: Speciale 0. semeste, cand.oecon Aalbog Univesitet Afleveet d. 30. maj 202 VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Vejlede: Finn Olesen Skevet af Henik Hanghøj

Læs mere

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.

Læs mere

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi plantefoskning.dk Cisgene bygplante Nyttige egenskabe kan tilføes til femtidens afgøde ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af atsfemmede gene. Den nye stategi anvendes bl.a. til udvikling

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej VORDINGBORG KOMMUNE N Fægegådsvej Bogøvej Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2 Boligomåde ved Kalvøvej Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt til at

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE NÆSTVEDVEJ N ALGADE MARIENBERGVEJ LOKALPLAN NR. C-2.2 Banegådsomådet, Vodingbog By Vodingbog august 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt

Læs mere

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Abejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Denne bog tilhøe Navn: Klasse: 1 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Abejdemuseets

Læs mere

elevblad Tommerup Efterskole Hvad bruger man en orlov til? Lærer Mark Bradford har været et år i UK sammen med hele familien.

elevblad Tommerup Efterskole Hvad bruger man en orlov til? Lærer Mark Bradford har været et år i UK sammen med hele familien. Toeup Efteskole www.th-te.dk Udgivet af elevfoeningen N. 3 septebe 2013 106. ågang elevblad Hvad buge an en olov til? Læe Mak Badfod ha væet et å i UK saen ed hele failien. NY igen So 2. åselev pøve an

Læs mere

p o drama vesterdal idræt musik kunst design

p o drama vesterdal idræt musik kunst design musik dama kunst design filmedie idæt pojektpocespobieenpos itpoblempovokationpodu kt p on to p ot estpobablypogessivpodu ktionpovinspomotionp otesepologpoevefipofil Vestedal Efteskole // Gl. Assensvej

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden Danmaks Tekniske Museum O P T I K & L Det kunstige øje - om mikoskopet og dets veden Y S Til læeen At bille både e fysik og kultuhistoie, e fo mange bøn en velbevaet hemmelighed. Dette til tods fo at alle

Læs mere

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009 side 08 fysioteapeuten n. 05 mats 2009 diagnostik Skulde Mogens Dam e oplægsholde på fagfestivalen d. 26.-28. mats 2009. Fysioteapeut Mogens Dam ha udvalgt en ække gængse diagnostiske test fo skuldepobleme.

Læs mere

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better A change fo the bette Intoduktion Wea&Cae e en smat løsning, de give mulighed fo at følge fugtniveauet i bleen, så den kan skiftes efte behov. Infomationen gå fa en sende på bleen til modtageens smatphone

Læs mere

Honeywell Hometronic

Honeywell Hometronic Honeywell Hometonic Komfot + Spa enegi Gulvvame Lysstying Lys Sikkehed Sikkehed Andet Andet Radiato Insight Building Automation 1 MANAGER Hometonic Manageen HCM200d e familiens oveodnede buge-inteface.

Læs mere

Indhold. Standnr. B1062. Mød os på. 18. årgang Efterår 2004 Nr. 2.

Indhold. Standnr. B1062. Mød os på. 18. årgang Efterår 2004 Nr. 2. Mød os på Standn. B1062 OPTIFLUX, den nye MI måle fa Kohne Med denne nye seie af magnetisk induktive flowmålee fa Kohne kan Fagebeg klae stot set alle flowmåleopgave. Kohne ha i mange å leveet magnetisk

Læs mere

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND 1 LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Langs Kægade i Vop Lokalplanen omfatte et ca. 4,13 ha stot omåde fodelt på 4 pivate ejendomme beliggende fo foden af Tebbestp Bakke

Læs mere

Betinget skød e. af areal 85.705 m 2, med de paa ejendommen værende bygninger, med grund- mur- og nagelfast appertinentier, med hegn og plantninger

Betinget skød e. af areal 85.705 m 2, med de paa ejendommen værende bygninger, med grund- mur- og nagelfast appertinentier, med hegn og plantninger Mt. n., ejelav, sogn: 4 a, Stempel: 1.487 k. 50 øe (I København kvate) Hesbjeg Gaaden, elle (I de søndejydske lands- Søbog sogn dele) bd. og bl. I tingbogen, at. n., ejelav, sogn. Gade og hus n.: n.7%

Læs mere

ELVISK. It-supporter, Datatekniker infrastruktur. & Datatekniker programmering. Brug e r. er v. jl f. ve r løs. af Ne. Elev Virksomhed Skole.

ELVISK. It-supporter, Datatekniker infrastruktur. & Datatekniker programmering. Brug e r. er v. jl f. ve r løs. af Ne. Elev Virksomhed Skole. Po amu dvik lin Desin up k c Ba ed Sikkeh S e v el øs nin af Ne t m Poam væ k Da ta e e i n se ba Bu e s e vi ce Se m Poam ve løs nin e Fe e i n n di jl f in Softwae ae Hadw D at aba se Si k he d ERHVERVSUDDANNELSER

Læs mere

MuligHeden. www.ikast-brande.dk. Vær med!

MuligHeden. www.ikast-brande.dk. Vær med! www.ikast-bande.dk Væ med! Vi vil godt væe med I te månede ha bogee i Nøe Snede taget skald og skidt i eg hånd. Det e histoi om by, de også e ved at tage ejeskab fo at tage sig godt ud. Skald på bys offtlige

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK fa C- til A- niveau. udgave FORORD Denne bog e beegnet fo studeende, som ha behov fo at epetee elle opgadee dees matematiske viden fa C elle B- niveau til A-niveau Bogen

Læs mere

LØSNINGER FRA OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER

LØSNINGER FRA OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER MASKIN- LØSNINGER FRA He finde du voes sotiment f mskine OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER 94 Omsnøingsmskine og stækfilmsomviklee

Læs mere

Universitetsavisen. der protesterer mod markedsgørelsen af uni- Vi har også været bag murene og mødt tre studeren-

Universitetsavisen. der protesterer mod markedsgørelsen af uni- Vi har også været bag murene og mødt tre studeren- R 1 Månedligt på museum Medieinfo 2010 6 Rejst med utefly til Euopa 6 Fie i Euopa (ekskl. Noden) 4 Fie i Noden Stobyfie/kultufie a kottidsfie i udlandet en) Fie i Syd- og Nodamika 1 Aktiv-/spotsfie ka

Læs mere

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse Ejefeningen Slettehageej 23, 25, ZT Ekstadinæ genealfsamling d. 26111 200S BLAG A2 Side 1 af 3 'e Mdt. lse ed enei altanudidelse Fælleslån (Banktån) ndiiduel Realkediilån Entepisesum Ansl. Stiftelsesmk.

Læs mere

MATEMATIK på Søværnets officerskole

MATEMATIK på Søværnets officerskole MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK på Søvænets officeskole (opeativ linie). udgave 9 FORORD Bogen gennemgå det pensum, som e beskevet i fagplanen af 9. Det e en foudsætning, at de studeende ha et solidt

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Tredimensional grafik

Tredimensional grafik Teimensionl gfi 6 Ksten Juul Inhol I Homogene oointsæt og gngning f mtie sie Vi vil fose og eje figue i ummet og æne ees støelse Defo inføe vi homogene oointsæt og gngning f mtie II th sie Et olsninge

Læs mere

DVD & BLU-RAY 21. 012 h a l v å r

DVD & BLU-RAY 21. 012 h a l v å r DVD & BLU-RAY 212 1. h a lv å Glædelig jul og godt nytå! Vi næe os ed hastige skidt afslutningen på 211, hvilket tyde, at det vigtigste kvatal fo voes anche e i fuld gang. Igen i å se vi en ække fantastisk

Læs mere

Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere. Årlige omkostninger ved passiv rygning

Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere. Årlige omkostninger ved passiv rygning Livstidssundhedsomkostninge fo ygee og ldig-ygee Ålige omkostninge ved pssiv ygning Konsulentppot udbejdet til Hjetefoeningen f pojektlede Susnne Reindhl Rsmussen, egotepeut, MPH DSI Institut fo Sundhedsvæsen,

Læs mere

SUNDHEDSHUS TOLDBODEN, VIBORG

SUNDHEDSHUS TOLDBODEN, VIBORG SUNDHEDSHUS TOLDODEN, VIORG [Et modene flebugehus med suveæn placeing] OK GROUP OFFIEPRK TOLDODEN SPRRE GDE Inde ingvej Tog busstation Toldbodgade Regionshospital, Vibog E47 Udendøs ophold foan kantinen

Læs mere

Krogenlund Mose, Klevads Mose og Farum Sortemose, er vigtige levesteder for insekter og fugle og her

Krogenlund Mose, Klevads Mose og Farum Sortemose, er vigtige levesteder for insekter og fugle og her En ås ved Getesho ha dannet et næs ud i Fau Sø. He igge jættestuen på Getesho ved et a odtidens vigtige ovegangsstede. På akken oveo jættestuen e de gjot und a inteaad, skaee, ække og sene tyknakkede økse.

Læs mere

Oplevelser for alle! Bowl n Fun Horsens Strandkærvej 87 8700 Horsens Tlf. 75 64 56 55 Vi har online booking - læs mere på www.bowlnfun.

Oplevelser for alle! Bowl n Fun Horsens Strandkærvej 87 8700 Horsens Tlf. 75 64 56 55 Vi har online booking - læs mere på www.bowlnfun. Oplevelse fo alle! Bowl n Fun Hosens Standkævej 87 8700 Hosens Tlf. 75 64 56 55 Vi ha online ooking - læs mee på www.owlnfun.dk 2 Familieuffet & Bowling Søndag fa kl. 17.00 Bøn unde 12 å ½ pis TILBUD Hve

Læs mere

Delegationsplan for Helsingør Kommune

Delegationsplan for Helsingør Kommune Delegasplan fo Helsingø Kommune Fomålet med at udabejde delegasplanen fo Helsingø Kommune e at skabe klahed ove hvo i oganisaen, de tæffes beslutning i fohold til opgave og sage, de ifølge lovgivningen

Læs mere

Cool Klima. Gode vaner er seje!

Cool Klima. Gode vaner er seje! Gode vaner er seje! Jeg er glad for, at I børn og unge vil være ed til at gøre en indsats for at ændre jeres vaner og bruge energien fornuftigt. Når ange ennesker gør tingene anderledes, giver det en stor

Læs mere

Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014

Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014 Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014 B.Malmgren-Hansen Formål: Screening af produkttyper hvor danske virksomheder har størst potentiale for udvikling/overførsel af teknologi til genanvendelse

Læs mere

Vedrørende takst for daginstitution

Vedrørende takst for daginstitution 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende takst for daginstitution Du har den 31. maj 2011 rettet henvendelse til Statsfo r- valtningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

Vi ser altså, at der er situationer, hvor vi ikke kan afgøre, om vi befinder os i et tyngdefelt eller langt ude i rummet fjernt fra alle kræfter:

Vi ser altså, at der er situationer, hvor vi ikke kan afgøre, om vi befinder os i et tyngdefelt eller langt ude i rummet fjernt fra alle kræfter: 5 Tyngdekaften Nu hvo vi (fohåbentlig) ha fået et begeb om ummets og tidens sammenflettede natu, skal vi vende tilbage til en ting, som vi ganske kot blev konfonteet med i begyndelsen af foige kapitel.

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

Helenes s CV. www.movearkitektur.dk Mere arkitektur i hverdagen!

Helenes s CV. www.movearkitektur.dk Mere arkitektur i hverdagen! DET RIVATE MENNESKET BYNINER SEMIRIVATE R DET LANDSKABET Heenes s CV www.moveakitektu.dk Mee akitektu i hvedagen! C.V. Heene et m.a.a. FAKTA: RISER, KONKURRENCER: Cand. ak. Akitekt Maa Uddannet på AAA

Læs mere

Hvis du arbejder sort, stjæler du fra andre

Hvis du arbejder sort, stjæler du fra andre Hvis u abj sot, stjæl u fa an INDHOLD Foo Vi ha lavt tt hæft til ig, som måsk ha høt om sot abj fø, mn ikk hlt sikk på hva bgbt inbæ. HVORFOR? - foi u vil få bug fo at vi m om mnt. Du kan slvfølglig vælg

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

2014 efterår / vinter - 20140814 2 living a

2014 efterår / vinter - 20140814 2 living a 2014 efteå / vite LANERNER, galvaiseede - Vi ka ikke give evhedsgaati på at de ald uste, me de holde lagt lægee ed geemsittet... - Hægsle, itte og hak i ustfit stål. - Magetluk. quado Mico latee Galvaized

Læs mere

1. Indledning... 1 2. Lineær iteration... 2

1. Indledning... 1 2. Lineær iteration... 2 Hvad e matematik? B, i og ISBN 978 87 766 494 3 Pojekte: Kapitel Pojekt.3 Lieæe Iteatiospocesse Idhold 1. Idledig... 1 2. Lieæ iteatio... 2 2.1 Lieæ vækst... 2 2.2 Ekspoetiel vækst... 2 2.3 Foskudt ekspoetiel

Læs mere

Husk Hovedvejens Auto er flyttet til Grønnemosevej 12, 5700 svendborg v/niels Thue sørensen Tirsdag den 9. JULI 2013. 103. Årgang - nr.

Husk Hovedvejens Auto er flyttet til Grønnemosevej 12, 5700 svendborg v/niels Thue sørensen Tirsdag den 9. JULI 2013. 103. Årgang - nr. Husk Hovedvejens Auto e flyttet til Gønnemosevej 12, 5700 svendbog v/niels Thue søensen Tisdag den 9. JULI 2013 Tlf. 6221 0786 103. Ågang - n. 28 - siden 1910 home Svendbog Susanne s Folkekøkken e et tilløbsstykke

Læs mere

Opgave 1. Sommereksamen 29. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Sommereksamen 29. maj 2002. Dette sæt indeholder løsningsforslag til:

Opgave 1. Sommereksamen 29. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Sommereksamen 29. maj 2002. Dette sæt indeholder løsningsforslag til: Soereksaen 9. aj 00 Dette sæt indeholder løsningsforslag til: Soereksaen 9. aj 00 Det skal her understreges, at der er tale o et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Tilføj supplement. Flemming Johansen (FLJO) Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) 1. 19.08.13 - introduktion/repetition af kerneområderne

Tilføj supplement. Flemming Johansen (FLJO) Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) 1. 19.08.13 - introduktion/repetition af kerneområderne Undevisningsbeskivelse Redig e Fag: Tilføj foløb Genee beskivelse Tilføj supplemen Temin: Juni 2014 Læe(e): Niveau: abejdsfome Psykologi C->B, VAF Flemming Johansen (FLJO) B fokuspunke Insiuion: VUC Vejle,

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeet infomation om cooies Website: Kontoldato: 2015-08-03 Kontolleet af: https://casino.dansesp/ https://dansesp/ https://poe.dansesp/ Cooie Repots Limited http://www.cooieepots.com/ Dette doument

Læs mere

NANO-SCIENCE CENTER KØBENHAVNS UNIVERSITET. Se det usynlige. - øvelsesvejledninger

NANO-SCIENCE CENTER KØBENHAVNS UNIVERSITET. Se det usynlige. - øvelsesvejledninger Se det usynlige - øvelsesvejledninger INDHOLDSFORTEGNELSE OG KOLOFON "Se det usynlige" øvelsesvejledninger Indholdsfortegnelse Undersøg laserlysets interferensønster... 3 Beste tykkelsen af et hår... 7

Læs mere

Opslagsværk plejehjem

Opslagsværk plejehjem Opslagsværk plejehje I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-ener, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når an laver ad til ældre. Til hvert ene er der også links,

Læs mere

Bogstavregning - supplerende eksempler. Reduktion... 54 b Ligninger... 54 d

Bogstavregning - supplerende eksempler. Reduktion... 54 b Ligninger... 54 d Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Bogstvregig - supplerede eksepler Reduktio... Ligiger... d Bogstvregig Side Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Reduktio M gger to preteser ed hide ved -

Læs mere

Kort om. Potenssammenhænge. 2011 Karsten Juul

Kort om. Potenssammenhænge. 2011 Karsten Juul Kot om Potenssmmenhænge 011 Ksten Juul Dette hæfte indeholde pensum i potenssmmenhænge, heunde popotionle og omvendt popotionle vible, fo gymnsiet og hf. Indhold 1. Ligning og gf fo potenssmmenhænge...

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var

Læs mere

Ejendomsværdibeskatning i Danmark

Ejendomsværdibeskatning i Danmark DET SAMFUNDSVIDENSABEIGE FAUTET Økonomisk Insiu ØBENAVNS UNIVERSITET andidaspeciale aine Gønbæk von Fühen Ringsed Ejendomsvædibeskaning i Danmak Analysee i en anvend geneel ligevægsmodel Vejlede: oul Schou

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

NEWS DID YOU KNOW... POLEN: LANDMECO starter salgsafdeling op i Polen MAJ 2015

NEWS DID YOU KNOW... POLEN: LANDMECO starter salgsafdeling op i Polen MAJ 2015 MAJ 205 Alex Dybdal & Tomasz Wróblewski besøger LANDMECO kunde Gospodarstwo olno-hodowlane, hvor de første 5 huse ud af 5 snart vil være klar til produktion. POLEN: LANDMECO starter salgsafdeling op i

Læs mere

Produkter og priser 2014

Produkter og priser 2014 Podukte og pise 2014 ESTATE MEDIA Ejendomsbanchens mediehus ESTATE MEDIA e det fælles navn fo Nodens støste mediehus med fokus på ejendomsbanchen. I Danmak udgive Estate Media 7 gange om ået ejen domsbanchens

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

Wor King Papers. Management Working Papers. Højere kapitalkrav løfter krav til indtjening i den finansielle sektor en replik 2013-02

Wor King Papers. Management Working Papers. Højere kapitalkrav løfter krav til indtjening i den finansielle sektor en replik 2013-02 Wo Kng Papes Management Wokng Papes 2013-02 Højee kaptalkav løfte kav tl ndtjenng den fnanselle sekto en eplk Ken L. Bechmann, Andes Gosen and Johannes Raaballe Højee kaptalkav løfte kav tl ndtjenng den

Læs mere

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg 21-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Jyllands-Posten bragte den 5. januar 2012 en artikel

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

bioteket Om aftenen er Bioteket et iøjenfaldende fyrtårn for Smag på Århus med frisk mynte til din Moijito.

bioteket Om aftenen er Bioteket et iøjenfaldende fyrtårn for Smag på Århus med frisk mynte til din Moijito. bteet I Natue fdes de e le le elle sape æse. I ødet ed eeset blev atue tlpasset dyet sle æe. Bteet fdle dette øde, ed et atets udty de ved hjælp af le le plate æe, sabe et løst dffust u. E vea fe f e æse.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

! "" # ! " # $ % * # # %" "! "# ' #"$!!& '! $ % # "!, $

!  # !  # $ % * # # % ! # ' #$!!& '! $ % # !, $ "" # " # $ "# %$$$&' & "## &%$"$ #&()"& % * # # %" " "# ' #"$ & ' $ $$""' $ % # +$&&$ ", $ &"$ "%)$&$ &&$" - #"" & '((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((()

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

MEDIA OG MARKED 2005/2

MEDIA OG MARKED 2005/2 MEDIA OG MARKED 2005/2 Til lands, til vands og i luften Aguketid - nej tak Step by Stepstone Mød Si Richad Banson i København Henley - MBA med muskle Duften af tang og levepostej KUNDECASE Til lands, til

Læs mere

Impressivo. Installationsprodukter. Sæt liv i kontakterne. Få en optimal motorløsning side 28

Impressivo. Installationsprodukter. Sæt liv i kontakterne. Få en optimal motorløsning side 28 N. 6 Decembe 2009 pædede yssætig ide 8 Fuldautomatisk ESD-system øge sikkehede i sommeladet side 0 Impessivo. Istallatiospodukte. Sæt liv i kotaktee. Få e optimal motoløsig side 28 Hoses vad side 4 Kotakt

Læs mere

1.1. Disse betingelser anvendes i alle forhold imellem Kunden og Xenos, medmindre andet er skriftligt aftalt.

1.1. Disse betingelser anvendes i alle forhold imellem Kunden og Xenos, medmindre andet er skriftligt aftalt. SANDARDBEINGELSER 1 GENERELLE BESEMMELSER 11 Disse beingelse nendes i lle fohold imellem Kunden og X, mminde nde e skiflig fl 12 Fo indgå fle m X skl undeskieen/ undeskiene fo Kunden æe egningsbeeige De

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Måske rent bortset fra baneforholdene, som nu synes at blive løst, skønt det nye anlæg

Måske rent bortset fra baneforholdene, som nu synes at blive løst, skønt det nye anlæg NORllBORG DflÆ TSFORENNG Q:igJfOR2!MNQEN afholdtes søndag den '2/11 på hotel UNON Til diigent valgtes VLund Fomanden GV Hansen kom i sin beetning ind på 10 ås jubilæet som i1'\nlundeblev nogen succes;

Læs mere

CS&Co dit alternative investeringsvalg

CS&Co dit alternative investeringsvalg A LT ERNAT I V E D I R EKT E I N V EST ER I N G E R I E N I N V EST E R I N G S P O R T E F Ø L J E H VO R F O R O G H VO R DA N?! AG ENDA : KO RT O M C S &CO P O RTEFØL J E T EOR I D E N E F F I C I E

Læs mere

Sportsfiskerforeningen ALS medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund

Sportsfiskerforeningen ALS medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund Fmandn ha d... D lig nu, a fåssæsnn på si højs. Vandmpaun på ysn nd, så d i un i afn g naimn, a d chanc f sølvøj. D gså mlding m fangs af sj i n søls, så d an pæs n figh fuld på højd md n gd havød. I Glså

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i et brev af 20. september 2011, bilagt korrespo n- dance med kommunen klaget over, at

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere