STEREOMIKROSKOPER TEKNIVAL 2 CITOVAL 2 (m. zoom)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STEREOMIKROSKOPER TEKNIVAL 2 CITOVAL 2 (m. zoom)"

Transkript

1 54 55 STEREMIKRSKPER TEKIVAL 2 CITVAL 2 (. zoo) (2) Betyde : y fobedet odel Udvidet optisk oåde Støe tilbehøspoga Lettee betjening Bede belysning ISTITUTTET FR METALLÆRE DAMARKS TEKISKE HØSKLE BYGIG LYGBY GULD G PLATIMETALLER En ovesigt ove poduktion, pise og anvendelsesoåde, ed statistiske oplysninge V.F. Buchwald VEB Cal Zeiss EA, DDR. carl ZE ISs EA 0 ULF LSE A/S Genealepæsentant to VEB Cal Zeiss EA, DDR. Ulf lsen AIS Dejøgade København Ø Telf ktobe 1981

2 Indledning. Den følgende atikel beskæftige sig ed den lille, en eget kostbae ateialeguppe guld og platin. Den e tænkt so en ovesigt, de dels knytte tåden bagud i histoien, dels analysee de sidste ås akante fobugsændinge. Poduktionstal og pise e føt helt op til 1981, og de e salet et støe antal analyse, isæ fo ønte og danske oldsage, til belysning af udviklingen. På dansk e de kun skevet eget lidt o disse ting, en i tysk og engelsk litteatu kan an finde suppleende oplysninge, isæ i Consolidated Gold Fields Liited (1981), Rapson & Goenewald (1978), Degussa-Edeletall-Taschenbuch(1967), og i divese bind af Gelin's Handbuch de Anoganischen Cheie. Platinetallene. De seks platinetalle (te lette : utheniu, hodiu og palladiu, te tunge : osiu, iidiu og platin) foekoe saen i natuen, en ikke altid i sae fohold. De bydevædige foekoste ligge i Sydafika, Sovjet og Canada og indeholde ikke ee end 1-10 pp PGM (platinguppeetalle). Fø 1823 kendte an kun platin fa sjældne foekoste i Sydaeika, isæ i fo af etalklupe på gyn- til ætestøelse i flodsandet i Colubia. Indianene he kendte kunsten at fofædige sykke, fiskekoge.. af dette hvide etal, so senee ha vist sig at bestå af guld ed 10-30% sølv og 0,3-15% platin. Paul Begsøe (1937) undesøgte indianenes ateiale og konkludeede, at de havde benyttet sig af en blæseøsteknik, hvoved de kunne hæve tepeatu- en tilstækkeligt til at få enkeltkonene til at sinte koe nu fa bjegate, hvis platin føst kan påvises ved keisk-analytiske etode. I Sydafika, so levee 46% af vedenspoduktionen, abejde te stoe fiae : Rustenbug Platinu Holdings Ltd., Ipala Platinu Mines Ltd. og Westen Platinu Ltd. Man beabejde isæ et oåde vest fo Petoia, det såkaldte Meensky Reef, so e en del af det stoe Bushveld kopleks. Den bydevædige del e et 50 c tykt lag, so ligge i inge dybde og på eget ensatet åde stække sig ove 150x300 k. Laget e en govkystallinsk gabbo-lignende dybbjegat (pyoxen og feldspat), hvoi PGM foekoe dels so fie etalkon, dels so sulfide og asenide ; tillige findes jen-, kobbe- og nikkelsulfide, og i kontaktlagene på begge side findes koit. Det skønnes, at 75% af vedens eseve af PGM, og 20% af essoucene findes i Meensky Reef og dets dybeeliggende paallelle. Saenlignet ed vedens øvige platinine e de det sælige ved de sydafikanske, at de kun beabejdes ed henblik på PGM. Man e defo i stand til at tilettelægge diften efte behov og akedspise uden hensyn til eftespøgslen på nikkel og kobbe, hvilket de sovjetiske og canadiske poducente å. Tabel 1. Den pocentvise saensætning af PGMpoduktionen i de te vigtigste poduceende lande. Metal Sydafika Sovjet Canada Pt Pd saen. Ved eftefølgende va- og koldhaing opnåede an Rh de est kunstfædige genstande, en so analyse senee ha vist va disse ydest heteogene i dees saensætning. Ru,I,s Sekundæe aflejinge va hovedsagen i hele 1800-tallet Hetil koe, at Meensky Reef ligge eget fladt ( (Sydaeika, Ual), en tælle slet ikke i dag. Vedenspoduktionen va t, en i t, og næsten alt dybt, hvilket stille elativt så kav til investeing hældning), stække sig eget vidt og (endnu) ikke sælig i Buchwald 2 Buchwald 3

3 i 58 nye oåde og stille Sydafika gunstigt ed hensyn til hutigt at eftekoe en stigende eftespøgsel på vedensakedet. De e et tæt saabejde ed England i poduktionen af PGM. oalt foegå knusning, flotation og øvig opabejdning i Wadeville, Sydafika, en visse koncentate fædiggøes af Matthey Rustenbug Ltd. i Royston, England, et datteselskab af ohnson Matthey and Co. Ltd. ohnson Matthey e specialist i platin og ande ædeletalle og levee både etalle og legeinge, og fædigvae so digle og dyse. Sovjet poducee ligeso Sydafika 46% af alle PGM, en saensætningen e en væsentlig anden, Tabel 1, fodi alen e af en anden type. Hovedinene ligge næ oilsk ved eniseis udløb, en de e også betydelige foekoste i Petsao-oådet, so Sovjet tog fa Finland i tent på gænsen til oge ved Kikenes ligge byen ikel, opkaldt efte foekostene. plysninge o de sovjetiske ine e ydest begænsede, en det synes at deje sig o basiske og ultabasiske bjegate ed lokale sulfidkoncentatione. Malene e kobbe- og nikkelsulfide, bl.a. pentlandit (Fe, i) 9 S 8, de bydes fo kobbeets og nikkelets skyld, en so et væsentligt bipodukt udvindes fo tiden 92 t PGM åligt. Ædeletallene foekoe so koplekse sulfide, asenide og antionides saen ed de egentlige ale. Efte elektolytisk sepaation af kobbe og nikkel i oilsk sendes anodeslaet 1500 k sydpå til Kasnojask fo opabejdning af PGM. Rusland doineede platinakedet i 1800-tallet, hvo de så sekundæe foekoste ved Svedlovsk i Ual va tilstækkelige til at dække den lille eftespøgsel. Såvidt vides koe stadig en del af det sovjetiske platin hefa. Canada levee 6,5% af vedenspoduktionen af PGM. Det deje sig o et bipodukt fa nikkelinene. Melle de to vedenskige va Canada vedens føende platin-poducent. Canada poducee nu so fø t åligt, hvoiod Sydafika og Sovjet ha ekspandeet voldsot i de sidste 25 å. Sati- Buchwald 4 dig e pisen på platin steget til det seksdobbelte, fa 18 til 110 k/g. Det vigtigste alfelt e Sudbuy, de foentlig e et gaelt eteokate (>600 io å). Senee jodskopebevægelse ha defoeet det, så det nu e "elliptisk" og otent 75x25 k i udstækning. He foekoe agnetkis, kobbekis og pentlandit, og spedt tillige speylit, PtAs 2 * Malens gennesnitssaensætning e 2,75% i, 1,70% Cu, 6 pp Ag og 1 pp Pt, hvilket foøvigt e eget næ den sae so alen i det tidligee finske Petsao. 90% af det canadiske nikkel ed PGM bydes og affinees af Intenational ickel Copany, ens 10% håndtees af Falconbidge ickel Mines Ltd. En opgøelse fa 1980 ove vedens salede eseve og essouce e vist i Tabel 2. Med eseve skal he fostås velkendte, opålte ale, ens essouce dække ove et ee udflydende begeb ofattende foekoste ed koncentatione, de ed ændede konjunktue kan blive bydevædige. Anvendelse. Tabel2.Vedens platineseveogessouce. Metisketon. Reseve Platinetallenes høje pis, pt oking 100 kone p. g ha stiuleet inteessen fo at finde estatninge fo de ; ikke des inde e eftespøgslen og poduktionen steget eget Buchwald 5 Ressouce Platin PGM ialt PGM Sydafika Rhodesia Sovjet Canada USA Colubia Ialt,afundet

4 60 stæk : i den sidste geneation. Vi skal i det følgende se på åsagene hetil. Et oveblik ove fodelingen på anvendelsesoådene i USA findes i Tabel 3. Tabel3.DenpocentvisefodelingafPGMog totalfobuget.usa platin (99,7%) elle af platin, de e hædet ed 5% guld, elle af Pt10Rh. Hvo de stilles de højeste kav, kan de benyttes platin ed 5-20% iidiu, elle an kan belægge keaik elle glas ed Pt, PtRh elle Rh. Iidiu hævdes at væe det keisk est odstandsdygtige af alle platinguppens etalle. I de nævnte anvendelse e de i eglen kun et inge tab af PGM, genvindingspocenten e 95% elle bede. Platin Palladiu Rhodiu Keisk ind., olieaffin. 20,2% 23% 37 % Bilindusti 44,8% 18% Elektisk industi 11,4% 32% 19,5% Glasindusti 7,6% 25 % Dental- og edicinpæg. 3 % 16% Sykkeindusti.. 3 % 9 % oget andeledes foholde det sig ed de PGM, de indsættes i bilenes udstødssyste fo at begænse foueningen. Begyndende i Los Angeles og Tokyo oking 1967 ha an anbagt Pt elle PtPd-katalysatoe i gasstøen, hvoved C oxidees til C 2, og ufobændte kulbinte til C0 2 og vand. ve 90% af alle bile de i dag sælges i USA, og en eget sto del af de de sælges i apan, e udstyet ed PGM katalysatoe. The US Clean Ai Act opstille følgende kav fo bile poduceet i disse å, idet tallene efeee til det højest Andet 10 % 11% 9,5% Ialt, fobug i ton 24,5 21,7 1,7 Model 1979 CH C X 1, I den Keiskeindusti benyttes PGM isæ so katalysatoe. xidationen af aoniak til salpetesye ske ove PtRh-net (5-15% Rh) elle ove Pd20Au-net, en også i anden keisk poduktion e katalysatoe vigtige. Specielt ha olieaffinadeiene siden 1960 væet stofobugee ed henblik på at fobede oktantallet af benzin. Føst benyttedes platin, siden også Ptl og PtRe katalysatoe. Eftehånden so lovgivningen fetvinge blyfattig benzin, å an antage at behovet fo PGM vil stige, ed inde an da vil væe i stand til at udvikle otoe, de fungee tilfedsstillende på lav-oktan benzin. Spindedyse fo tekstile efte viskoseetoden (kunstsilke, celluld, ayon..) e festillet af Pt10Rh-blik ; de fine hulle, ned til 30 µ i diaete, å enses fa tid til anden ved kogning i kosvovlsye. Appaatu og udsty i keisk industi, i elektokei og i laboatoiet e ofte af , ,41 3,4 1 tilladelige udslip i g/ile. Det se ud til, at kavene vil kunne opfyldes ved indsats af PtRh-katalysatoe, en de skal uligvis buges 15-25% hodiu, d.v.s. an å gå langt ud ove den natulige fodeling, so e givet ved alenes saensætning, se Tabel 1. Eftehånden so kavene stige, og ande landes bilindusti koe ed i udstødskontollen, vil fobuget af PGM stige, og det vil kunne betale sig at gøe en kaftig indsats fo at genvinde ædeletallene. Altenativt vil stålet på gund af skottilsatsen eftehånden blive stadig igee på Pt, Pd og Rh, ligeso det i den sidste geneation e blevet det på Cu. Platinodstandsteoetet udvikledes fo hundede å siden af K.W. Sieens, og siden ha Pt og Pt-legeinge spillet en Buchwald 6 3uchwald 7

5 6 2 eget sto olle indenfo elektisk industi og åleteknik : Teoeleente (Pt-Pt10Rh), tændø (Pt20I), elafs (Pt25 Co ;Rh), glidekontakte (Rh), gnistbydee (Pt20I ;Pd40Ag ; Pt5Ru), odstandståde (Pt ;Pt30Rh), højvakuudele (Pt), agnete (Pt23Co).. Kontakte i telefonelais e ofte af palladiu, ens kontakte, de skal bæe stækee støe, kæve de hådee og højeeseltende platin-iidiu elle platin-utheniu legeinge. Eftehånden so de udvikles solid-state kontakte og afbydee, å det antages at behovet fo PGM falde noget, en tendens de alleede ækes indenfo telekounikationen. Platinetallene, de indgå i elektoniske koponente, blive noalt ikke indsalet og genbugt. Ligeledes gå betydelige ængde vaetåd og teoeleente tabt ved bud, fodapning og opløsning i de selte, de skal åles. I glasindustien benyttes en del PGM. Således seltes optisk glas af god kvalitet i platindigle elle i keaik beklædt ed platin elle platin-hodiu. Ved festilling af glasuld og stenuld kæves spindedyse af høj keisk og ekanisk bestandighed, ligeso de å væe eosionsfaste og teisk stabile. De festilles til dette foål dyse af PtlRh, de kan veje flee kiloga. Et specialoåde e festillingen af kvatsglasø ; de tækkes genne dyse af iidiu, de e det eneste ateiale, so ha tilstækkelig holdbahed ved C. Genvindingspocenten af PGM indenfo glasoådet e 90% elle bede. I edicinen anvendes PGM so elektode i paceakes, so injektionsnåle og ætsenåle ; i tandlægepaksis so bestanddel af guldfyldninge og potese, ligeso 0,02 "død" platinfolie benyttes til foning af pocelænskone. Fo tiden e sykke af platin ikke højt kus i Vesten, en i apan e fobuget oveodentlig stot. Man anslå, at ikke inde end 30% af vedenspoduktionen af platin, d.v.s. ca. 27 t, gå til sykkepoduktion i apan, vistnok isæ i fo af platinlegeinge ed 4% Cu elle 5% I. Stepling af platinvae ed lødighedsæke begyndtes i 1975, en e ikke indføt hehjee. De e næppe tvivl o, at fobuget på dette oåde e undekastet odelune. Fo hundede å siden va platinsykke i Czaens Rusland det ultiative, og de poduceedes en ovegang ønte af platin. Sykke e en fo fo investeing, en skjult eseve, de kan 100% genbuges. Indenfo bændselscelle-teknologien e de sket stoe feskidt i de sidste 20 å, ikke indst so følge af den intense foskning i fobindelse ed ufaten. Consolidated Edison, belysningsvæsenet i ew Yok, ha fonylig opstillet en 4,8 MW bændselscelle på pøve fo at tage spidsbelastninge. PGM katalysatoe odanne bændstof og luft diekte til elektisk enegi ed et iniu af tab og fouening. Det skønnes, at de skal anvendes 10 kg platin p. installeet MW, så hvis denne slags celle få succes, blive de bug fo eget platin. Det e sandsynligt, at de ikke ske tab af PGM i pocessen, næsten alt vil kunne genbuges. 63 Spindedyse fo celluld (tv) og glasuld (th) festillet af Pt10Rh. Degussa, Fankfut. Buchwald 8 Med det fobug, de kendes i dag, vil de opålte eseve slå til i indst 125 å, til å På den anden side ha ovenstående gennegang vist, at vi eget pludselig kan stå ove fo nye opfindelse de kæve stoe ængde PGM, således katalysatoene indenfo keisk industi og udstødsgas- fobedingen. Det vil også væe en udfoding, hvis de stilles stoe kav o ent iidiu elle hodiu, elle blot o legeinge, de indeholde ee af disse stoffe end hvad de "af sig selv" fekoe ved den stedfindende opbeedning af platin og palladiu. Det e fo tiden kun lønsot at byde og affinee ed henblik på platin so hovedetal. Buchwald 9

6 64 Guld. Teknisk set e guld ikke så inteessant og uundvæligt so sølv og platinetalle. Det e ande kvalitete, de tælle, nå an beskæftige sig ed guld ; histoiske, økonoiske og psykologiske synspunkte tænge sig hutigt på. Guld ha siden den gå oldtid væet sybolet på igdo og agt ; ange ha ved ygtet o guld opgivet failie og hje og søgt lykken i fjene egne. Histoien e fuld af beetninge heo ; Klondike (Canada 1896), Kalgoolie (Austalien 1893), Witwatesand (Sydafika 1886), Sacaento (Kalifonien ) e blot de seneste og bedst oplyste begivenhede. Udsigten til guld va divkaft fo opdagelsesejsende so Colubus (1492) og Cotez (1519), og Pizao ydedes 1541 unde sin hensynsløse jagt på Peus uådelige skatte. I et ee oantisk skæ stå sagnet o ason ed det gyldne skind, en de e nok også he tale o jagten på guld : ason sale en ække gæske helte, agonautene, og dage ud fo at opsøge det sagnospundne land Colchis, de skulle ligge ved Sotehavets bedde.he kæpe han ed en dage, så dagesæd og å ved tolddo ovevinde de kigee, de staks fødes i plovfuen. Men oside kan han vende hje, og det synlige esultat e det gyldne væddeskind. te fa Sydskandinavien, "Danak", oking Kisti fødsel. De vandede od sydøst og slog sig ned i de oåde, vi idag kalde Ruænien og Syd-ukaine, nod fo Donau og vest fo Don. Vi ved ikke eget o de, fo i odsætning til kibene, de ødte oene og dees histoieskivee, så ko gotene til egne, de i det stoe og hele lå udenfo histoikenes døe. Unde opholdet stiftede gotene bekendtskab ed Byzans/Konstantinopel og den kultu, de udgik defa, og ange å væe blevet i den gæsk-oeske kultukeds. Men i fobindelse ed de daatiske hunneindfald og de esulteende folkevandinge, dog en guppe af gotene tilbage til dees udgangspunkt. De kaldte sig nu Danee og nåede oking 400 e.k. til voe beddegade, blev det heskende folk og gav navn til landet. De havde unene ed, et alfabet so de havde tilpasset efte det gæske. g de havde guld ed : Ringe, hon og bakteate, festillet af guld fa Kapatene, hvo endnu i voe dage de e kendte bud i Vdóspatak, Felsóbanya, agybanya og Kenitz. Saxos føste bøge fostås bedst, hvis an foestille sig at begivenhedene ofte udspille sig i Melleeuopa og specielt i oådet oking Donau, Byzans og Sotehavet. 65 I oldtid og iddelalde bugte an at lægge fåe- og væddeskind i guldføende vandstøe, hvoved guldstøvet blev hængende i uldens lanolin. Deefte kunne an udvaske guldet og koncentee det. Med ande od ason ha besøgt elle opdaget en af oldtidens guldføende flode, hvadenten det nu ha væet Dnep, Don elle Kuban, elle det ha væet i Siebenbdgen i det nuvæende Ruænien. I senee tide gå det guldtyngede skind igen i den habsbugske odensdekoation, Den Gyldne vlies, de indstiftedes 1429 af hetug Filip af Bugund. En ække af voe egne guldsagn og fotællinge o guld, i Eddaen og hos Saxo, gå uden tvivl tilbage til dette sae oåde oking Sotehavet. De va en sto udvanding af go- Buche at guld ed filigan. Hunelund ved Ribe. Vikingetid. Buchwald 10 Buchwald 11

7 56 Foekoste. Guld foekoe næsten altid i etallisk fo, ofte i en natulig legeing ed sølv (2-30% ; hvis 20-30% kaldes legeingen elektu) og lidt kobbe og visut. Undetiden indeholde guldet platin, palladiu og hodiu so nævnt unde platinetallene. Tillige kende an et telluid, AuTe 2, og et pa koplekse Au, Ag, Pb, Sb-telluide, isæ fa Kapatene. Man skelne elle guld på piæt leje (bjegguld) og på sekundæt leje (sæbeguld, place deposits). Bjegguld. I denne type sidde guldkonene i intusive gange, hvis hovedineale e kvats, kalkspat, svovlkis og asenkis. Gangene udfylde evne, opindelig på sto dybde, i foldede bjegate af betydelig, en vaieende alde, og findes ove hele oden. I Sonnblickassivet ved Salzbug foekoe det kendte Tauen-guld. De beøte foekoste i Mothe Lode (Kalifonie), Hoestake (Dakota), Bendigo og I åhundede ha an kunnet banke bladguld ud til en så lille tykkelse, at de kun ligge nogle få hundede atoe i tvæsnittet. Illustationen stae fa Panoplia niu af Hatan Schoppe, Fankfut Kalgoolie (Austalien) e af denne type. I Boliden og Falu foekoe kobbekis-svovlkis ale. Fælles fo de nævnte ale e at de føst og feest bydes ed henblik på kobbe, bly.., ens guldet e et kækoent bipodukt. Guldindholdet e typisk fa 5 til 60 pp, ens sølvindholdet e inge. En anden type bjegguld e knyttet til vulkanske bjegate, lava og tuf. Disse e poøse og finkystallinske og ha fyldninge af kiselsinte, chalcedon, kalkspat og pyit. I huluene sidde guldet, i eglen stækt sølvholdigt, so blik, kon, denditte og ipefekte kystalle. Siebenbdgens foekoste e af denne at. Ligeledes Costock Lode (evada) og Cipple Ceek (Coloado). Siebenbdgen va i oldtiden og iddelaldeen ikke alene Kapatenes, en hele Euopas vigtigste guldoåde ; i 1980 poduceede Ruænien stadig 2 t guld på basis heaf. De guldføende gange e noalt kun c bede og fylde tektoniske spække i andesit og dacit, lavadække af tetiæ alde. Ved foviting af de ovennævnte bjegate figøes guldkonene og tanspotees en kot vej, inden de på gund af dees stoe vægtfylde (16-19,3) atte aflejes saen ed ande tunge ineale, isæ det såkaldte sote sand, bestående af agnetit, ilenit, ganat, tinsten.. Guldstøvet kan skilles fa sand og øvige ineale ved vaskning (panning), hvilket blot e en behændig ekanisk tyngdesepaeing, so enhve guldgave ha behesket. Et lidt ee peanent vaskei kunne ofatte oledning af vandstøe genne ekaniske fælde elle passage ove fåeskind, so nævnt ovenfo (Agicola, 8. Bog). I voe dage genneføes en systeatisk opgavning og soteing af flodsandet i ange sibiiske flode, isæ enisei, Tobol, Lena, Viti, Shilka, Au og Kolya. Til dette abejde benyttes enoe gaveaskine - ove 100 e appoteet - so endevende sand- og gusaflejingene, ofte til betydelig dybde. I Lena distiktet e det således nødvendigt at abejde elle 6 og 90 unde ovefladen, ed alt hvad det edføe af poblee ed peafosten. I Alaska og Canada benytte an lignende fegangsåde. Buchwald 1 2 Buchwald 13

8 6 8 Fo undetegnede ha det væet inteessant at konstatee, at den ussiske guldgavning so et bipodukt ha leveet i hvet fald syv jeneteoitte (Bodaibo, Chebankol, Chinga, Elga, Maldyak, Petopavlovsk og Susuan), ligeso guldsøgningen i odaeika ha leveet indst fe (Aggie Ceek, Gay Gulch, Hayden Ceek, Mount uay og Skooku Gulch). Guldvaskning ha spillet en olle genne hele histoien, en hve enkelt lokalitet ha kun haft en begænset levetid. De af Heodot otalte guldsandleje i Lilleasien (Lydien), so dannede basis fo Køsos' igdo, e fo længst udtøt. På sae åde e det gået ed de ige findestede i Aeika, so i og 1600-tallet udnyttedes af spaniene. Det sagnospundne hinguld (fa Rhinløbet elle Chu og Bodensøen? elle elle Basel og Heidelbeg?) å have væet af betydning i fohistoisk, Keltisk tid, en e nu blot en kuiositet. Da pins Chales i 1969 blev indsat so pins af Wales, ba han en lille odene kone, sedet af walisisk guld. g i odfinland kan tuistene pøve dees lykke i guldvaskning i elvene oking Tankavaaa og Inaijåvi. Vaskeguld e noalt i fo af guldstøv elle -stoe, uegelæssige skæl. Iidletid kan guldkonene unde sælige fohold, nå de tule ned genne bjegbækkene, koldbanke til støe aggegate, idet ingen oxide fohinde ovefladene i at koldsvejse. Heved indesluttes ande ineale, "sandkon", i vekslende ofang. Sådanne guldklupe kan antage de ækeligste foe, en de e altid afundede på gund af dees håde edfat i bjegbækkene. Vistnok ingen støe guldklupe ha ovelevet i usee, en de findes en del udækede afstøbninge, bl.a. i Bitisk Museu (atucl istoy). Klupe ove 10 kg (k, lite) e ekstet sjældne. Guldindholdet i de stoe austalske klupe va oking 95$, esten va sølv og kobbe, Tabel 4. En sælig fo fo guld på sekundæt leje findes i Sydafika i 1Vitwatesand-koplekset oking ohannesbug. Man antage, at pækabiske bjegfoatione blev nedbudt, og at guldet hefa føtes ud i datidens flodsystee, so senee fostenede. Buchwald 1 4 Tabel 4. ogle beøte guldklupe. Vægt i kq. Den bjegat, de i dag bydes, e vidt udbedt, den stække sig indst 250 k øst og vest fo ohannesbug og e 150 k fa nod til syd. Man kan opfatte oådet so et enot, fostenet delta. Guldet e koncenteet i c tykke Reefs, d.v.s. pækabiske kongloeate af nødde- til æblestoe sten, est kvatsit, kittet saen af kvats, chloit og svovlkis. Guldet foeligge so oking 0,1 stoe, kantede skæl, de ha den støste koncentation i de gove kongloeate. Pøveboinge ha vist, at de guldføende stække sig til ihvetfald 4000 dybde. eefs Vedens dybeste ine findes i Sydafika. The Anglo-Aeican Copoation of South Afica Ltd, dive således flee ine, hvis dybeste niveau fo tiden e Den nyåbnede Elandsand ine ha alleede nået Man e begunstiget af en usædvanlig lille geoteisk gadient, idet tepeatuen kun stige l o p. 108, hvilket dog blive til tepeatue på 50 o i de dybeste ine! Méd stoe ventilationsanlæg fosøge an at holde tepeatue på C. Minegangenes salede udstækning e ove k. Guldindholdet i alen e 4-10 pp, og guldet indeholde 8-9% suly og 3% kobbe. Witwatesand gulddistiktet otales til daglig so Rand, og den sydafikanske øntenhed e opkaldt heefte, ligeso i sin tid Daleen opkaldtes efte oachisthal, hvo de va ige sølvfoekoste. I engelsktalende lande blev dale til Dolla. avn Fundet Vægt kg heaf "sand" Buchwald 15 Lokalitet Welcoe ,0 uoplyst Baky Hill, Ballaat,Victoia Welcoe Stange ,4 7,3 Dunolly, Victoia, Austalien Blanch Bakley ca ,3 0,2 Sydaustalie Little Heo 1890 i 10,2 uoplyst Pilbaa, Vestaustalie Miask ,9 uoplyst Miass, Tjeljabinsk, Ual 69 1

9 70 71 Tabel 5 Poduktionen af guld i de vigtigste lande. Ton Tabel 6 Vedenspoduktionen af guld og sølv (ton) fa 1493 til 1905, sat disse etalles elative vædi. Statistisches ahbuch fú das Deutsche Reich, Finland 0,14 0,26 0,68 0,53 0,92 0,91 Guld Sølv Sveige 7,28 2,45 2,90 3,67 1,38 2,11 Peioden As- Peioden As- Vædifo- Fankig 2,72 1,98 1,26 1,79 1,76 1,86 ialt iddel ialt iddel holdet Au/Ag t Vesttyskland 0,27 0,1 2,63 2,48 3,17 (10) ugoslavien 2,44 1,33 2,04 3,23 1,74 6, , ,0 10,70 Ruænien 5,40 3,5 2, , ,2 11,25 Rusland 32,50 163, , , ,6 11,30 Ghana 5,94 20,99 21,44 9,90 23,49 21,89 12,51 12, , ,5 11,50 Sydafika ,26 362,78 665,10 950, ,40 704,45 675, , ,9 11,80 Rhodesia, Zibabwe 25,35 15,90 17,50 16,92 15,50 18,66 11, , ,9 12,25 Congo, Zaie 3,73 14,16 10,56 27,30 2,81 5,51 2,36 3, , ,6 14,00 Fiji 2,86 3,22 2,25 3,39 3,24 0, , ,3 14,50 Indien 12,25 10,03 6,12 5,00 4,06 3,24 2,72 3, , ,0 15,00 apan 12,26 24,07 4,84 10,50 16.,15 22,06 4,56 3, , ,9 15,00 Koea (syd) 27,74 0,16 2,05 1,95 1,60 0, , ,6 15,21 Filippinene 28,10 10,39 12,80 13,61 18,75 18,24 22, , ,2 15,08 Basilien 3,70 6,74 4,04 3,70 4,82 5,60 9,46 35, , ,75 Chile 3,29 9,15 5,77 3,39 2,30 2,00 3, , ,72 Colobia 3,00 16,20 11,80 13,50 9,93 6,29 7,67 16, , ,09 Doinicans (10) 11, , ,56 Mexico 24,54 28,73 12,69 9,10 6,71 6,17 6,28 5, , ,78 icaagua 1,41 7,33 6,20 4,85 3,52 1,09 1, , ,50 Peu 3,42 8,10 4,60 4,50 3,27 2,95 2,80 5, , ,18 Canada 53,99 146,97 138,14 144,00 112,16 74,92 53,97 49, , ,50 U.S.A. 75,02 132,73 71,19 52,20 53,04 56,39 31,06 27, , ,20 Austalien 17,39 49,52 26,79 33,80 27,30 19,43 20,25 17,3 Papua/ew Guinea 7,34 14,0 Ialt t t Veden, incl. østblok Veden, excl. østblok t Vædifoholdet va i Ægypten 2000 f.k. oking 6, i Isael unde kong Saloon oking 13.

10 7 2 Pis kig A i50-73 Poduktion og pise. De støste guldpoducente e fo tiden Sydafika (60%), Sovjet (20%) og Canada (5%), en snat sagt hvet andet land ha en beskeden guldpoduktion, so det fegå af Tabel 5. Tyngdepunktene skifte iidletid til stadighed. I oldtiden va det ubien (hvilket betyde guldlandet), senee Lydien, deefte Spanien og Kapatene. Med opdagelsen af den nye veden fulgte Mexico, Peu og Basilien, og da disse foekoste oking 1800 va ved at væe tøte, fulgte slag i slag Sibiien, Kalifonie, Austalien, Sydafika og Rhodesia. Endelig fulgte Canada, Ghana ("Guldkysten"), Filippinene og nu igen Basilien. Man ha beegnet, at Sydafika alene ha leveet 40% af den totale guldtilvækst på ialt oking t i peioden Det antages, at de i den antikke veden, indtil Roeigets undegang 475 e.k., va blevet poduceet ialt oking t guld. I de følgende 1000 å poduceedes ialt oking 3000 t. Deefte e tallene bede kendt, so det vil fegå af Tabel 6. Kun lidt, åske 15%, af dette guld e gået tabt t Det genbuges. Kongekone seltes o til ekto- og bogestekæde, inge og sykke laves til nye inge og sykke, ogguldbae stables nu so fø ovealt i veden. Tabel 7 vise beholdningen af guld i de vigtigste nationale banke ; Selvpis klg A 3,00- Pisfohold AWA9 A -45 heudove e eget stoe guldængde bundet hos pivate investoe, fystehuse, ikke indst i Asien, sat hos den ka- -40 tolske kike. Hvad de findes i Østblokken vides ikke. Guld ha til tods fo alle spådoe o det odsatte bevaet sin agt ove folks sind tilstækkeligt til at både egeinge -35 og pivate stadig ønske at fastholde stoe eseve. Guldpisen va fa ca til 1934 fast 20,67$ p. toy -30 ounze (31,18). Den ændedes af USA's pæsident 31/ til 35,00$/oz, hvilken pis holdt til 21/ , da den steg -25 til 38,00$/oz,. I aj 1972 vedtog USA's konges at figøe t De est assive tab kan henføes til skibsfolis. Således va de spanske guldtanspote fa Aeika i og åene såbae. Buchwald

11 7 4 dollaen fa guldet. So det ses af figuen begyndte guldet øjeblikkeligt sin hielflugt, en på en højst ufoudsigelig åde, idet de ha optådt to udtalte axig i henholdsvis janua 1975 og janua Det føste kan henføes til, at pæsident Fod den 1/ ophævede det siden 1934 i USA gældende fobud od at pivate ejede guldbae.da finansinisteen, Sion, satidig botauktioneede 2 io oz af Fot Knox's beholdning faldt pisen iidletid igen noget til o. Det andet axiu va foåsaget af den politiske ovæltning i Ian, pæsident Cate's indefysning af ianske tilgodehavende, gidselaffæen og kigen elle Ian og Iak. So aldig fø benyttede folk sig af de tånhøje guld- (og sølv) pise til at ealisee sykke, ønte, ue.., og det este oseltedes. Sovjet skilte sig i sae peiode af ed stoe guldængde fo at betale fo konleveance fa Vesten. Guldpisen ha siden væet stækt nedadgående, og e nu - oktobe kun det halve af axiuet på 850$/oz 21. janua ationalbanken opgjode indtil janua 1980 sin guldbeholdning, de e på oking 50 t, efte de officielle guldpise, so i 1970'ene fastsattes af den Intenationale Valutafond og so blev holdt uealistisk lavt, ca. 42$/oz. Med ovudeingen i 1980 steg guldbeholdningens vædi ed eet slag fa 492 til 3258 io kone. I 1942 blev den engelske kydse HMS Edinbugh sænket ud fo Muansk ed 5,5t guldbae obod. De va dengang 35$foz væd ; da de blev bjæget i septebe 1981, va de 420$/oz væd, en 12-dobling. Pistallet e i den sae peiode "kun" steget 6-7 gange, Tabel 8. Fo det skotske bjægningsselskab Whaton Willias Ltd. ha det absolut væet uagen væd, selvo den ussiske egeing, den opindelige eje, betingede sig 36%, og den engelske egeing 19% af udbyttet! Tabel 7 Guldbeholdningen i nogle vigtige nationalbanke (centalbanke) opgjot i ton. Østblokken ikke edegnet. 31/ / USA Vesttyskland Schweiz Fankig Italien Holland apan Østig Canada England Sydafika Venezuela Sveige Saudi Aabien Danak 81,7 49,8 oge 26,7 37,3 Finland 54,2 31,1 Intenat. Monetay Fond Ialt Pisudviklingen på guld, sølv og platinetalle fa 1900 til 1981 i saenligning ed pisudviklingen på ande etalle Buchwald 20 Buchwald 21

12 Z Gd C n a F. L~ (D IV ft n a (~ t (D D) t 11 (D M :. CwU a C ó x i cn a A c < Ø - n > 7 7. V ~ F ~, - W c ln 7 (~ A n.- n n tp 7 R K p n n p. - R R7 K < 7. n a, 7 3 ' ^ W W n l0 1 < V p u 7 on n ~ ~ " 7 n p n Q R F 'D G 0 W W n 3 K ~ S.p G W I- n W. W n R 7 n 3 S 7. W W < ø K n fl ø o, o < w M l R 3 u v.a p a ~. ~. n n a c w W. tn c ~ Q ř a. a+ ~ R a ~ V u. ~. ~ ew ~ n W n aa 3. 1:1 v Ln F..( a u. n w A.o ~ R. en Ø n F C a. A ~ U. o n n w o (n p 2 n. :, I Ň ~ Po ~ ř ň Y n A.. S K n `C M S (D n I n p 7 < W.o I-+. n 7 S. K. n S p K n K n bi - p F ø C. d n K d d V K (. a 3 (+ h+ <.0 Ln so C d,.. ~, K f. A /.x c S 3 ~D. A W. K X. fn ø a. n tn Ø p n n K o.o K tn 3 n..o.o 1 11 t d. ~. ~K 7 G+ ff! G11 I* (~.a V K Ø 7 I W o t7 n a. 7 F 3 n Y Q' C. ~. 41 n 1-+ u 7 F w ty d n (-. K n K V V K 7 Ti ~D n n I (/t ~ a. HI n ~ w 3 y x n p-.c ^7 y.c.o a p u, u n. ~7 9 Ø n o.o a I 7 ( o t u ň ~ T n T Lti. Ø ~o n Ø n ~ Ó < Ň ~ \ Ó Ó ~ ln.., V ~ A.D V \ I V 1-- Ln A W \ W C Ø n fll 1--' ~ W I a ~ ~ Ø R R W A A. lp W A V ~ ~D.o 0 Ln ř vl.n o a.x' 1\-' w A A ~. ~ L^ ~ ' R7 Ø Ø n n F ~ ~ V. I A W,, ó W W A V W Ln ~...o ~ ø V. W A ~ Ň 1-+ V A Á <~ w ó ř 1, ~ \ \ W Á Vp ~. ó W 1- A ~ R.~ n n T Z Ø Ø n n 7 _, Ø Ø n R 4- ~~ + Ø n 1 ~ ll. I ~ w W (! t>. W w 0 o A W n W 1- a A w A e ~ C1 Ø n Ln ó ~o w W Ll1 W ~n A W W A lp Ln W p F-' 1 + W W F á ó h+ V W W A lp I o 1-+ ø á. W F' V. A ll. A I 1-' ó W... V L1. ó l. 7 V 1..i D ~o W ø V V.o T.-~ \ Ň ~.c ~ n W V ó ó..+ ř w ~ A V vl ~ b \ A \ ~ ld..d V~ ln ll. p ll1 ll. A 1 A n 1-+ w V.p ~ A.o ó..t~.. V ø V C) Tabel 9 Metalpisenes udvikling i dette åhundede. oteingen i ew Yok i apil åned oegnet efte de gældende kuse so anføt i nedeste linie. De fleste oplysninge e fa divese ågange af "Ion Age" o "Metali". enhed Råjen, konposit, K øe/kg (6) 11,3 10,5 31,8 45,3 43,3 50,1 53,9 123,6 153 Stål, kcxposit, K øe/kg (18) 29,6 25,9 58,7 94,3 97,1 124,0 128,2 199,5 359 Kan, 98-99,5 % øe/kg ikkel, elektolyt øe/kg od G Kobbe, wiebas øe/kg a Zink, >98 % øe/kg cz Tin, 99,9 % øe/kg w Bly, >99,95 % øe/kg Magnesiu, 99,8 % øe/kg Aluiniu 99,5 % øe/kg Titan, 99,3 % svap øe/kg U308, yellow cake øe/gu 24,5 19,0 16,0 15,0 12,5 39,5 44,5 Sølv, 999 fine øe/g 7,4 12,0 6,2 16,6 20,3 28,8 42,7 42,6 93,2 270 Guld, 1000 fine øe/g Platin øe/g Kus på U.S. $ øe/$

13 78 Tabel 10 Vekselkuse fo Pund, Mak og Dolla. Apil åned. fegå af Tabel 9. Kusudviklingen fo dolla, pund og ak findes i Tabel Øe p Øe p. Mak Øe p. U.S Øe p Sykke, Kultgenstande. Den ældste og stadig den est betydningsfulde bug af guld e til sykke i videste fostand. Den tiltalende fave, det behagelige geb (foåsaget af gulds lille vaefylde), den lette beabejdelighed og den stoe bestandighed gø, at guldet stadig appellee til folk. Men hetil koe den iationelle foneelse af, at det deje sig o en inflationssiket anbingelse af ens foue, og at den e ne at tanspotee og at osætte i en nødsituation. I det seneste åti å an antage, at i gennesnit 60% af poduktionen e blevet bundet i sykke. Øe p. Mak Øe p. U.S. $ Sykke festilles i 22, 18, 14, 10 og 8 kaat kvalitete. 24 kaat = 100% guld, 22 K = 91,67%, 14 K = 58,5% osv. Det noale i Danak e 18 og 14 K, en i f.eks. Tyskland og I- talien e 8 K alindeligt, isæ til inge. Stepling af guldvae e obligatoisk i Danak, Finland, England og flee ande lande, en de fleste stede e de ikke indføt en offentlig kontol. Sykkelegeingene e binæe Au-Cu elle Au-Ag, elle de e tenæe Au-Cu-Ag legeinge. Faven afhænge af blandingsfoholdet, se figuen. Guld- og sølvseden kan selv koponee sin legeing, så længe han blot opfylde kavet o guldindholdet til stepling fo 18, 14 K etc. Såvel kobbe so sølv edføe, at guldet blive hådee og stivee ; de bedste esultate opnås fo en 18 K legeing ed kobbe alene (ød), idet HV oking 180 opnås ved 30% og HV200 ved 60% defoation. dningshædning alene, af den sae legeing, edføe en stigning fa HV125 til HV200, idet de ved 300 0C dannes AuCu. Bed aing af guld. Gasted, odsjslland. Ælde bonzealde. 14 K legeinge kan ved passende afstening af Cu-Ag ængden kolddefoees til sae hådhede so 18 K legeingene ; ed 17% Cu og 24% Ag nås endog HV190 og 215 efte henholdsvis 30 og 60% defoation. dning alene føe kun til oking HV180. Buchwald 24 Buchwald 2 5

14 8 0 8 K legeinge indeholde noalt så eget zink, at an snaee å betagte de so essing, hvoi en del kobbe e substitueetaf guld og sølv. Kolddefoeede 8 K genstande e følsoe fo spændingskoosion (kloid). Hvidguld udvikledes i sin tid so en billig estatning fo platin. De abejdes nu ed to type, en ed nikkel og en ed platinetalle. ikkel-hvidguld af 18 K lødighed kan væe saensat 75Áu - 2,2Cu-5,0Zn-17,8í, hvoved an ha opnået et ene af suk fave, god beabejdelighed og passende lodbahed. Den anden type hvidguld indeholde noalt palladiu, en kan også indeholde platin, nikkel, sølv og kobbe. Hvidguld af 18 K lødighed kan væe saensat 75 Au, 5 Ag, 2C Pd. Det e en ydest sidig og koosionsbestandig legeing, so e let at støbe og lodde. ldsage af guld. Indtil oking å 1500 va det et svæt at skille guld og sølv ; de festillede sykke og kultgenstande kunne defo tænkes at afspejle den al, so i sin tid blev anvendt. Da iidletid nye genstande til stadighed festilledes ed et tilskud af "skot", å an antage at de individuelle genstande ikke længee lade sig buge til at fastslå opindelsesstedet ed nogen syndelig gad af sikkehed. I tabel 11 e anføt nogle få oldsage, hvis guldindhold e kendt. Fo en etallug e det oveaskende at konstatee, hvo lidt ateialet e undesøgt. ftest e de kun, på statsguadeinens laboatoiu, foetaget en guldanalyse, således at findeen ha kunnet få udbetalt en dusø ; indholdet af sølv, kobbe og spoetalle e noalt ukendt. I Mackepangs stoe afhandling (1952), de behandle de henved 800 guldbakteate, so e fundet i oden, e keisk analyse, stuktu og vægtangivelse et ukendt begeb, og en lignende indstilling øde an desvæe i fletallet af afhandlinge o oldsage af ædeletal. Elektonik. Tabel 11. ogle typiske danske guldfund. Data fa Danefæpotokollen so eddelt af Elisabeth Munksgaad, ationaluseets 1. Afdeling. Mange af genstandene e afbildet i bogen "Danefæ" Betegnelse Dateing Fundet Vægt g 1 lødighed o/oo 7 guldskåle, Midskov, 803,817,818,827 Hindshol. bonzealde ialt 829,831,836 Edsing,Boeslunde ;tedelt 700 f.k Fdsing,Boeslunde ; enkelt 700 f.k Edsing,Boeslunde ; enkelt 700 f.k Hilingøje-gav, aing 200-tallet Sae, fingeing 200-tallet Halsing, Støtteupgaad, Fasø 400-tallet Halsing, Spaegaad, Fasø 400-tallet Lange guldhon, Gallehus 400-tallet inde inge 500? Kote guldhon, Gallehus 400-tallet yde inge 900? Halsing, snoede tåde, eslev, Tissø 900-tallet Snoet aing, Ulfshale, Man 900-tallet Den industielle anvendelse af guld falde isæ indenfo elektonikoådet, idet de til tykte kedsløb og kontakte i 60'ene og 70'ene benyttedes en del guld. Eftespøgslen på dette oåde e est koet fa U.S.A., apan og Vesttyskland, og fobuget va i t, ed en faldende tendens. Åsagen e dels den stadig stigende guldpis, dels iniatuiseingen. Hvad de fø va guldblik, kan nu væe guldbelagt blik, og i kontaktoådet kan det billigee palladiu estatte guld, ligeso hyppigheden af ekanisk aktiveede kontakte 81 Buchwald 26 Buchwald 2 7

15 I odgul Au t e faldende til fodel fo solid-state kontakte. Legeet guldtåd ha stadig en vis anvendelse i sådanne skydepotentioete, hvo de stilles stoe kav til oxidationsfihed og langtidsstabilitet. Den stadig støe indsats af elektoniske koponente vil foentlig opveje tendensen til inde guld p. koponent, således at fobuget i denne sekto vil ligge et konstant oking 80 t i de koende å. Kun en beskeden del af fobuget vil kunne genvindes. 10 LI 0LVALK[MMAk AM AICIVEMáRÁRK0 1& w. 14K sykke kiel Á M ' - 18 K sykke 1 hvmiáavmk ÁAffiaffi, Ahil KffiffiaMÁ MÁE 1 LVÁe LVÁoka ILEVEM, IMÁ LVÁLVEI FEVEI LVÁLVÁL 'IMILI FÁ LT 1 UMd k,fevelem409p ILVEM Maffiffiak -WAIMUF RÁd1 LVÁ EVA WÁá= 1 hi 0 t Dentallegeinge. Guld og guldlegeinge benyttes en del i tandlægepaksis, og de synes at væe et konstant fobug på oking 70 t p. å fo hele veden. To-tediedele af fobuget falde på U.S.A, Vesttyskland, apan og Fankig, ens ande stoe lande so England ha et ydest beskedent fobug, Tabel 12. Tabel 12. Guldfobug i dentallegeinge, i g p indbyggee Schweiz 600 Fankig 100 Isael 400 apan 90 Vesttyskland 200 Danak 20 lvlaiffil9w W&I MW kfiffiffin,",,9 M, ffi,6 1% I kviki KVAI LY t Sveige 150 U.S.A. 100 oge 20 England 15 Ag vcegt% kobbe Faven af guld-sølv-kobbelegeinge Cu, Enten ha danskee, nodænd og englændee eget bede tænde end svenskee og schweizee, elle også deje det sig o en tadition indenfo faget og en holdning hos kundene, de e væsentlig foskellig fa land til land. so funktion af saensætningen. Guld fo dekoative foål, glas, pletteing.. t Glas kan ved gennefavning ed guld opnå en suk ubinød fave. - Hvis guldet pålægges glassets oveflade, kan an opnå en betydelig eflektion af infaød ståling, hvofo sådant glas benyttes til vaeisoleing af foetningsbygnin- Buchwald 2 8 Buchwald 29

16 8 4 ge ed stoe vinduesaeale. Guldstøv opsleet i olie buges til pocelænsdekoation, guldsalte til elektopletteing. Spindedyse fo syntetiske fibe kan festilles af guld ed 30% platin, en platinhodiulegeinge e ee anvendt. Guld ed 30% sølv anvendes til ø, plade og pakninge på sæligt udsatte stede i den keiske industi, hvo sølv ikke e tilstækkeligt. Guld anvendes vistnok ikke so katalysato. Gulddoublé (gold filled) e i eglen tobak, essing elle evt. stelingsølv ovetukket ed et tyndt lag guld. Det anvendes til ue, penneskafte, billestel o.lign. og festilles ved saenvalsning, evt. unde anbingelse af et ædeletallod på ovefladene, de skal hæfte. Doublétåd ha en kene af tobak elle essing. De fleste doublévae ha en 14 K guldoveflade, og lagtykkelsen e lille, ofte kun µ. Bladguld festilles af specialfiae og gives i eglen en tykkelse på 0,1-1 µ ; det anvendes til dekoation af bogbind, aleie, ae og kunstgenstande. Bonzegenstande og bygningsdele e, åske isæ i ælde tid, blevet fogyldt. Man ha he enten anvendt bladguld elle luefogyldning, den sidste etode baseet på udsøing af guldaalga og opvaning, så at kviksølvet fodapede. Uden tvivl en etode, de ha invalideet talige håndvækee og kunstnee. Mange danske bonze- og sølvgenstande fa oldtiden e fogyldt, og Makus Auelius' yttestatue på Capitoliu i Ro og bonzehestene på Makuspladsen i Venezia ha endnu spo af fogyldning. Det siges, at Ro skal gå unde, nå fogyldningen vende tilbage til Makus Auelius. Det totale fobug indenfo denne blandede sekto va i t, hvoaf U.S.A, tegnede sig fo de 27, og apan fo 15 t. Det å antages, at kun inde ængde heaf kan genvindes. 85 Det ældste billede af tådtækning. Munken sidde i en gynge og kan ed benene udøve et stadigt tæk i tåden, so skal passee tækstenen. MenGel-bødenes Hausbuch, dnbeg "That's one sall step fo a an, one giant leap fo ankind". Den 20. juli 1969 fotogafeede Astong, stående på Månen, sin kollega Aldin, ens han va ved at folade Apollo 11's luna odule. Dette e klædt i plastfolie belagt ed guld fo at stabilisee tepeatuen i kabinen. Guldbae, ønte og edalje. I Sydafika, so levee 60% af vedens guldpoduktion, udstøbe an taditionelt to type guldbae, et halvfabikat "bullion" og en fædigvae. Bullion-baen udstøbes so et Buchwald 3 0 Buchwald 31

17 86 slutpodukt i guldinene ; den e på støelse ed en usten, veje oking 1000 oz (31,1 kg) og holde 88% guld ; af esten e oking 9% sølv og 3% kobbe. Bullion-baene sendes til det centale affinadei i Geiston, Tansvaal, hvo ekspotvaen poducees ed en lødighed på indst 99,6% og en baevægt på oking 400 oz (12 kg). Disse e de egentlige guldbae, de danne basis fo noteingene på Londons bøs. Fo at kunne acceptees he skal guldbaene indeholde elle 350 og 430 oz guld og væe af en lødighed på indst 99,5%. De skal væe steplede ed poducent, lødighed og fotløbende nue fo at kunne opfylde kavet til "good delivey" bae. En typisk saensætning e 99,64% Au - 0,29% Ag - 0,04% Cu - 0,01% Pd og 0,02% Pt. Betaling og leveing af guld handlet på Londons bøs (LME, London Metal Exchange) skal ske senest to abejdsdage efte handlen. De betales 0,25% i koissionsgeby. Rundt o i landene findes en ække affinadeie, f.eks. Chiasso, Schweiz, Degussa, Vesttyskland og Paul Begsøe & Søn, Glostup,hvo guldet ydeligee enses, f.eks. ved elektolyse, til 99,99%. He opabejdes også affald. Resultatet e finguld, de koe på akedet so ækede guldbae, elle so ganalfe. Alt guld, so skal foabejdes til blik, bladguld, tåd.. å væe af enhedsgaden 99,99% elle bede. Guld e blevet udøntet siden oking å 650 f.k., da Køsus lavede de føste ønte. Foholdet elle guld og sølv vædien va dengang - so langt op iod vo tid - oking (Tabel 6), og guld og sølvønte afstetes tilsvaende. De gængse guldønte fik navne so solfidus, aueus, floin, potugaløse, dukat, gylden, osenoble, guinea, louisd'o o.s.v., og de vejede typisk fa 3 til 15 g. Sundtolden ved Konbog opkævedes i begyndelsen so et guldstykke - en osenobel på 7,5 g - p. skib, en blev senee både doblet og fledoblet. I iddelaldeen og langt op i odene tid ko dukaten til at stå so indbegebet af ædelt etal ; dukate havde i alindelighed en lødighed ove 23 K (958 o/oo),se Tabel 13. Den så- 87 kaldte ungaske dukat, udøntet i Siebenbůgen (Tanssylvanien), va sælig højt i kus ed sine 986 o/oo. En af disse type, udøntet i Kenitz fa 1600 til 1800 og ed et billede af St. Geog og dagen, ha i Melleeuopa væet eget populæ og e blevet bået so aulet. I England bestete Henik VIII i 1526, at lødigheden fo øntetal skulle væe 22 K (916,66 o/oo ), og denne besteelse ha siden væet fulgt i såvel England so de fleste Coonwealth lande, f.eks. Sydafika, Canada og Austalien. Revolutionens Fankig besluttede sig i 1794 fo en lødighed af 900 o/oo, og talige lande, bl.a. U.S.A., Italien og Danak ha siden fulgt Fankigs eksepel. 916 og 900 o/oo legeingene ha støe slidstyke og hådhed i fohold til dukaten, uden at de ha sat eget til i fave og koosionsstyke. De nævnte øntlegeinge ha i videst uligt ofang væet ene guld-kobbelegeinge. Da ange sykke og kunstgenstande e blevet festillet på gundlag af oseltede ønte, kan det væe nyttigt at kende de foskellige landes paksis ed hensyn til øntpoduktionen. I 1823 skiftede England fa sølv- til guldøntfod, og ande lande fulgte senee efte, Danak i Guldøntfoden, hvoved nationalbankene fopligtede sig til at indløse de cikuleende sedle og skilleønte ed guld, holdt til efte Føste Vedenskig, í U.S.A. lige til I denne peiode udøntedes i England, Fankig, Østig-Ungan, Rusland og U.S.A. eget stoe ængde guld, i England alene benyttedes 6500 t til festilling af 600 io soveeigns (1 ) og 90 io halfsoveeigns. U.S.A. ophøte ed udøntning af guld, da det folod guldøntfoden i 1934, en havde på det tidspunkt festillet 75 io half-eagle ($5), 56 io eagle ($10) og 88 io double-eagle ($20) ønte. Typiske ekseple e salet i Tabel 13. I de sidste ti å ha de væet en akant opgang i poduktionen af guldønte, således va den i 1969 kun 26 t, en i t. De nyeste tal fa de vigtigste egeinge e anføt i Tabel 14. Det deje sig helt klat o investeings- Buchwald 3 2 Buchwald 33

18 88 Tabel 13 ogle officielle guldøntes saensætning. U.S.A., Danak og Fankig udønte ikke længee guld, en de øvige lande ha en begænset poduktion. Ågang Lødighed Vaagt g heaf guld g Danak, 2 Dukate, Guinea ,981 6,835 Danak, 20 k t ,9606 8,0645 U.S.A., 20 $ Double eagle t , ,0933 U.S.A., 10 $ Eagle , ,0466 Fankig, 20 F ,4516 5,8064 Østig, 4 Dukate ,6 13, ,7864 Østig, 1 Dukat ,6 3,4909 3,4448 England, 1 (soveeign) ,66 7,9881 7,3224 Sydafika, 1 Kuge Rand ,66 33, ,1035(loz) Tabel 14 Poduktion af officielle guldønte i de vigtigste lande, ton Sydafika, hovedsagelig 1 oz Kuge Rand ønte 107,1 England, hovedsagelig 1 e Queen Elizabeth soveeigns59,0 Mexico, hovedsagelig 50 Peso guldønte 23,0 Canada, hovedsagelig 1 oz Maple Leaf ønte 42,8 Austalien, hovedsagelig 10 g Koala ønte 2,3 Ande lande, isæ Tykiet, Chile og Østig 4,9 Udøntet guld 239,1 - seltet guldønt i Ian 5,0 Ialt 234,1 89 Mexico, 50 Peso , ,4999 Rusland, Chevonetz ,6399 7,7759 Canada, Maple Leaf ,66 33, ,1035(loz) Austalien, 200 $ Koala , ,167 t Heaf ses, at guldpisen i 1900 va 20,67 $/oz elle 2,48 k p. g, og at dollakusen va 373. Så sipelt e det ikke længee. objekte ; den engelske soveeign ed en pålydende vædi af l (= 14 k.) indeholde således 7,3 g guld svaende til en vædi af det 50-dobbelte, oking 700 k. Ved udøntningen iødekoe an folks tang til at ophobe vædie i fo af guld, satidig ed at an kan opetholde fobudet od at pivate eje guldbae. Sådanne fobud bestå i bl.a. England og Danak. I Danak e de os på handel ed guldønte. I Tyskland e de os på guldbae, en ikke på gangbae guldønte, og ande egle gælde i ande lande. Buchwald 3 4 Fouden øntpoduktion ske de en eget betydelig poduktion af edalje og plaketteý.,isæ på pivat initiativ. I Kuwait, Syien, Italien og Schweiz e de således i ange å blevet festillet hele seie af guldønte ed et elle andet aktuelt otiv. Den canadiske egeing bugte i t til pægning af en ~ oz eindingsedalje fo de Aktiske Teitoie, og U.S.A, bugte 31 t til to eindingsedalje fo Maion Andeson og Gant Wood. Hele ønt- og edaljesektoen beslaglægge fo tiden oking 300 t o ået, en fjededel af hele poduktionen. Hetil koe Østlandenes fobug, so ikke e oplyst. Afslutning. Hvet å poducees de på vedensbasis oking 1200 t guld fa ale. Vædien af disse få kubikete, 63, e den sae so vædien af al budt jenal elle kobbeal (Tabel 15), ja ha ed den seneste pisudvikling fo guld langt ovesteget de. Buchwald 35

19 90 Tabel 15 Vedenspoduktionen af 24 vigtige åstoffe. Tallene angive fo etallenes vedkoende etalængden i den budte al. Dog ikke fo bauxit, de kan egnes at indeholde 20-25% A1, og fo koit, de indeholde ca. 30$ C. Tallene inkludee poduktionsængde i Sovjet, ofte ed skønnede tal. enhed Vædi $ lie 10 6 t Kul 10 6 t atugas Gaskondensat 10 6 t Bunkul 10 6 t en 10 6 t Kobbe 103 t Guld t Uan 10 3 t 2,8 11,1 25,1 28,0 45, Tin 10 3 t Diaante 10 6caat Bly 10 3 t Zink 10 3 t Sølv t Bauxit 10 6 t 0,54 2,2 8, ikkel 10 3 t Platinetalle t t Molybdæn 10 3 t 0,11 1,96 14, Mangan 10 3 t Wolfa 10 3 t 4,5 5,4 14, Keit 10 3 t Vanadin 10 3 t 0,6 1,0 1,53 11,5 19,3 28,5 342 Kobolt 10 3 t 0,4 1,9 7,10 20,2 25,0 24,2 281 Kviksølv t ,8 91 Poduktionen i Sydafika vise fo tiden en nedadgående tendens, og an vente at dette vil fotsætte indtil oking å Det e isæ okostningene ved abejdet på de stadig støe dybde, de vil væe en begænsende fakto. Iidletid beabejde an de gale affaldsbunke ed nye etode, hvilket kan lønne sig ed de nuvæende høje guldpise. Til gengæld synes Ghana at væe í stand til at øge sin poduktion væsentligt. Foekostene e vistnok af sae type so Witwatesands. De ha væet kendt eget længee end de sydafikanske, således hentede Danak elle 1650 og 1850 en del guld hje fa sine så kolonie på Guldkysten, centeet oking fotet Chistiansbog, det odene Acca. I ande vedensdele e nye oåde koet i søgelyset, isæ i Melleaeika og Basilien, ligeso de stadig findes nye, lovende distikte i Sibiien. Desvæe foeligge de eget få oplysninge o Sovjets plane indenfo denne sekto. Guld e ikke en angelvae. De salede eseve og essouce anslås til t, hvoaf halvdelen antages at koe so bipodukt fa kobbe-bly udvinding, og halvdelen fa egentlige guldine. So det vil fegå af de foegående afsnit e de tillige indst lige så stoe eseve bundet i sykke, ønte og bae, bestående af guld de e akkuuleet igenne tusinde af å. Danske gulddukate ed Fedeik den Fjedes billede, fotet Chistiansbog i Guinea og en dansk fegat på Guldkysten. 2 Dukate 1701 (6,98 g, 25 ) og 5 t Fodelingen på de enkelte platinetalle ha ændet sig ed tiden, en det kan antages, at i 1978 va fodelingen 45% Pt, 40% Pd, 8% Rh og 78 Ru, og s. Dukate 1704 (17,09 g, 31 ). Den Kongelige Mønt- og Medaillesaling. Buchwald 3 6 Buchwald 37

20 92 93 Litteatu. Tabel 16 Kisten Bendixen : Danaks ønt. ationaluseet s. Pistallets udvikling i Danak siden Detailpistallet i 1914 = 100. Reguleingspistallene A i 1963 = D janua 1971 = 100. C janua 1975 = 100. D janua 1980 = Paul Begsøe : The etallugy and technology of gold and platinu aong the pe-colubian Indians. Copenhagen s. (79) (85) A.P. Catwight : Gold. Pide of South Afica, Cape Town s s Consolidated Gold Fields Liited, Gold 1980, og Gold Danefæ, ed. P.V. Glob. ationaluseet s. Degussa. Edeletall-Taschenbuch. Fankfut a Main R. Fiedbeg &. Fiedbeg : Gold coins of the wold. 2nd X 563 X 599 X 625 X 656 X 681 X 718 X edition. ew Yok s. ~ : X 789" 846 X 955" 1092 X 1192 X 1283 X 1398 X 1479 X 1589" A : 145,2 154,2 X Futue etal stategy. The Metals Society. London. Book s. 13 : ,2 113,8 128,5 147,0 160,4 172,7 188,2 199,0 213,9 W. Gocht : Handbuch de Metallákte. Spinge, Belin. C : ,1 117,5 128,0 135,4 145, s. D : jan. apil juli okt. 0 : 230,2 235,5 243,8 D : 107,6 110,1 114,0 iels Ga : Piitiv etallugi. Louisiana Revue 1981, 22 :24-26 W.H. Kohl : Handbook of ateials and techniques fo vacuu devices. Kapitel 8. Reinhold Publ.Co s. M.B. Mackepang : De nodiske guldbakteate. Disputats, Aahus Univesitet, s + 28 tavle. Metalliske Råstoffe (ed. V.F. Buchwald) Dansk Metallugisk Selskab, Vinteødet s. Buchwald 3 8 Buchwald 39

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På

Læs mere

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning 3.0 Røbeegninge 3.1 Røbeegningens foudsætninge 3. Tyktabsbeegning geneelt 3.3 Paktiske hjælpeidle 3.4 Beegningspincip fo tostengsanlæg

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige

Læs mere

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år. 16. septembe 8 Afdagsfie lån og pisstigninge på boligmakedet Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha ad flee omgange fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. Set ove en længee peiode

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak

Læs mere

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Thomas Jensen og Moten Ovegåd Nielsen Annuitetslån I bogens del 2 kan du læse om Pocent og ente (s. 41-66). Vi vil i mateialet he gå lidt videe til mee kompliceede entebeegninge i fobindelse med annuitetslån.

Læs mere

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb: 0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække

Læs mere

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen Rentesegning: Lektion A1 Foentningsfakto, Diskonteingsfakto, og Pete Ove Chistensen Foå 2012 1 / 49 Oveodnede spøgsmål i Rentesegning Hvoledes kan betalinge sammenlignes, nå betalingene e tidsmæssigt adskilte?

Læs mere

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende

Læs mere

Impulsbevarelse ved stød

Impulsbevarelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Indhold Iulsbevaelse ved stød.... Centalt stød.... Elastisk stød... 3. Uelastisk stød... 4. Iulsbevaelse ved stød...3 5. Centalt elastisk stød...4 6. Centalt

Læs mere

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud TC A/S Nøegade 21 0900 København C Afgøelse om fastsættelse af WACC i fobindelse med omkostningsdokumentation af pisene i TC s standadtilbud Sagsfemstilling en 29. juni 2006 modtog TC s notat om den beegningsmæssige

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee

Læs mere

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs. Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001

Læs mere

Praksis om miljøvurdering

Praksis om miljøvurdering Paksis om miljøvudeing Miljøvudeingsdage 2015 Nyee paksis på miljøvudeingsomådet Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist, Miljøministeiet, 2008-2012

Læs mere

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation Ønskekøbing Kommune - netvæksanalyse i den administative oganisation Hvodan vike det i paksis? Elektonisk spøgeskemaundesøgelse Svaene fa undesøgelsen kombinees med alleede eksisteende stamdata i minde

Læs mere

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen Hvolis Jenaldelandsby og Kultuavsfobindelsen, Skive Heedsvejen 135 Veste Bjeegav 9632 Møldup www.jenaldelandsby.dk hvolis@vibog.dk A13 Hobo Løgstø Bjeegav Hjabæk Fjod Skals OL Kontakt: - en anden tid et

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme og pimiske tal BETEGNELSER. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige hele

Læs mere

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber.

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber. - 4 - Kap. : Logaitme-, eksponential- og potensfunktione. Gundlæggende egenskabe... Logaitmefunktione. Definition... Ved en logaitmefunktion fostå vi en funktion f, som opfylde følgende te kav: ) Dm(f)

Læs mere

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Dimittendundesøgelse 2008-2009 Afspændingspædagoguddannelsen Dimittendundesøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Opsummeing af undesøgelse foetaget blandt dimittende fa Afspændingspædagoguddannelsen Datagundlag

Læs mere

VI SEJREDE! Vi kom, vi så,

VI SEJREDE! Vi kom, vi så, Vi kom, vi så, VI SEJREDE! Pojekt JCI Julehjælp Svendbog Hjælp os med at hjælpe ande 2011 afsluttede indsamlingen til tængte bønefamilie i Svendbog med sto succes! Søndag d. 18. dec. va sidste indsamlingsdag

Læs mere

TEORETISK OPGAVE 3. Hvorfor er stjerner så store?

TEORETISK OPGAVE 3. Hvorfor er stjerner så store? TEORETISK OPGAVE 3 Hvofo e stjene så stoe? En stjene e en kuglefomet samling vam gas De fleste stjene skinne pga fusion af hydogen til helium i dees entale omåde I denne opgave skal vi anvende klassisk

Læs mere

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007 Alt hvad du nogensinde ha ønsket at vide om... VEKTORER Del 2 Fank Nasse 2006-2007 - 1 - Indledning Vi skal i denne lille note gennemgå det basale teoi om vektoe i planen og i ummet. Stoffet e pæcis det

Læs mere

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v Tigonometi teoi mundtlig femlæggelse 2 v v B v B Indhold 1. Sætning om ensvinklede teknte og målestoksfohold (uden bevis)... 2 2. Vinkelsummen i en teknt... 2 3. Pythgos sætning om ETVINKLEDE TEKNTE...

Læs mere

Gravitationsfeltet. r i

Gravitationsfeltet. r i Gavitationsfeltet Den stoe bitiske fysike Isaac Newton opdagede i 600-tallet massetiltækningsloven, som sige, at to masse m og i den indbydes afstand påvike hinanden med en kaft af følgende støelse, hvo

Læs mere

Opsparing og afvikling af gæld

Opsparing og afvikling af gæld Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:

Læs mere

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser.

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser. Betonø ha den støste vandføingskapacitet Et afløbssystems opgave e at lede vand samt uenhede til ensningsanlæg elle ecipient. Evnen til at gøe dette afhænge af systemets hydauliske egenskabe næmee betegnet

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffe Jodfouening - Offentlig høing Foslag til nye foueningsundesøgelse og opensninge 2016 Decembe 2015 Food En jodfouening kan skade voes fælles gundvand, voes sundhed

Læs mere

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale ...when motos must be contolled Om Gea fa Technoinganaggi Riduttoi Tilføjelse til TR s katalogmateiale ISO 9 cetificeing: Technoinganaggi Riduttoi følge ISO 9 pincippene i dees kvalitetsstying. Alle dele

Læs mere

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis side 06 fysioteapeuten n. 06 apil 2008 AF: FYSIOTERAPEUT, PH.D.-STUDERENDE JEANETTE PRÆSTEGAARD j.paestegaad@oncable.dk Foto: GITTE SKOV fafo.fysio.dk Etiske dilemmae i fysioteapeutisk paksis Hvis vi ikke

Læs mere

SUPERLEDNING af Michael Brix Pedersen

SUPERLEDNING af Michael Brix Pedersen UPERLEDNING af Mihael Bix Pedesen Indledning I denne note foudsættes kendskab til de eleentæe egenskabe ved hödingeligningen (se fx Refeene [] elle [3], lidt eleentæe egenskabe ved koplekse tal og Eules

Læs mere

Plasticitetsteori for jord som Coulomb materiale

Plasticitetsteori for jord som Coulomb materiale Downloaded fo obit.dtu.dk on: Nov 3, 05 Plasticitetsteoi fo jod so Coulob ateiale Jantzen, Thoas; Nielsen, Mogens Pete Publication date: 007 Docuent Vesion Publishe final vesion (usually the publishe pdf)

Læs mere

Forløb om annuitetslån

Forløb om annuitetslån Matema10k C-niveau, Fdenlund Side 1 af 7 Foløb om annuitetslån Dette mateiale fokusee på den tpe lån de betegnes annuitetslån. Emnet kan buges som en del af det suppleende stof, og mateialet kan anvendes

Læs mere

K o. Belgien 120 Frankrig 9 000 Østrig 350. Danmark 120 Irland 5 000 Portugal 3 600. Tyskland 2 000 Italien 11 000 Finland 70

K o. Belgien 120 Frankrig 9 000 Østrig 350. Danmark 120 Irland 5 000 Portugal 3 600. Tyskland 2 000 Italien 11 000 Finland 70 61 Få Anal få (udyk i usind) Belgien 120 Fankig 9 000 Øsig 350 Danmak 120 Iland 5 000 Pougal 3 600 Tyskland 2 000 Ialien 11 000 Finland 70 Gækenland 9 000 Luxemboug 7 Sveige 440 Spanien 24 000 Nedelandene

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Tivselsundesøgelse, byggeteknike, kot-og landmålingseknike, psteknolog og bygni (Intenatal) Pinsesse Chalottes Gade 8 København N T: Indhold Indledning... Metode... Tivselsanalyse fo bygni... Styke og

Læs mere

Projekt 1.8 Design en optimal flaske

Projekt 1.8 Design en optimal flaske ISBN 978-87-7066-9- Pojekte: Kapitel Vaiabelsammenænge. Pojekt.8 Design en optimal flaske Pojekt.8 Design en optimal flaske Fimaet PatyKids ønske at elancee dees enegidik Enegize. Den skal ave et nyt navn

Læs mere

2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN... 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN

2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN... 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN Decebe 2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER side 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN side 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL side 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN side 9 NYE tide, NYE idée og NYE åde! Hve dag kan

Læs mere

Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord

Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord Helikoptepojekt Vejpospekteing mellem Sisimiut og Søndestømfjod 7.-. august 006 Hold Emil Stüup-Toft, s060480 Vivi Pedesen, s06048 János Hethey, s03793 Moten Bille Adeldam, s00334 Rettelsesblad til tykt

Læs mere

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing: Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som

Læs mere

Fra udsat til ansat. Medieinfo. Socialrådgiveren. job til udsatte unge. dgmedia.dk. ds advarer mod at spare i psykiatrien

Fra udsat til ansat. Medieinfo. Socialrådgiveren. job til udsatte unge. dgmedia.dk. ds advarer mod at spare i psykiatrien Socialådgiveen Medieinfo 2015 socialådgiveen 11/14 Læs mee om voes mange ande medie på Fa udsat til ansat viksomhedspaktik skaffe job til udsatte unge dgmedia.dk ds advae mod at spae i psykiatien Kommunalt

Læs mere

Affald og Genbrug på computer, tablet og mobil

Affald og Genbrug på computer, tablet og mobil Affald og Genbug 2016 på copute, tablet og obil Køge affaldshæfte_2016.indd 1 18-11-2015 10:37:05 Kæe boge sninge, og det flee digitale lø od gå nd fu lgt at sende es sa Vi ha defo va Tendensen i vo t.

Læs mere

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen,

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen, ekommandation ovespændingsafledee til højspændingsnet Udabejdet af: Enst Boye Nielsen & Pete Mathiasen, DESITEK A/S Denne publikation e en ekommandation fo valg af ovespændingsafledee til højspændingsnet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesodning fo uddannelsen til Gastonom Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Udstedt af Det faglige Udvalg fo Gastonomuddannelsen i henhold til bekendtgøelse n. 329 af 28. apil 2009 om uddannelsene i den

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning)

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) Fagstudieodning fo tilvalgsuddannelsen i Ehvevsøkonomi (2012-odning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieodning knytte sig også Rammestudieodning fo Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Beslutning. Gothersgade karréen. Nansensgade 94-96, Gothersgade 155-159, Nørre Farimagsgade 65-71.

Beslutning. Gothersgade karréen. Nansensgade 94-96, Gothersgade 155-159, Nørre Farimagsgade 65-71. Beslutig FÆLLES GÅRDHAVE Gothesgade kaée Nasesgade 94-96, Gothesgade 155-159, Nøe Faimagsgade 65-71. Bogeepæsetatioe ha XX. XX 20XX tuffet byfoyelsesbeslutig om idetig af e fælles gådhave. De fælles gådhave

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune -egnskab Fo viksomheden Jammebugt Kommune Fosidebilledet vise Ryå, de gå ove sine bedde -egnskab fo Jammebugt Kommune Jammebugt Kommune indgik d. 9. oktobe 2009 en klimakommuneaftale med Danmaks Natufedningsfoening.

Læs mere

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet Pension og Tilbagetækning - Ikke-paametisk Estimation af Heteogenitet Søen Anbeg De Økonomiske Råds Sekataiat, DØRS Pete Stephensen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Abedspapi 23:2 foeløbig

Læs mere

De dynamiske stjerner

De dynamiske stjerner De dynamiske stjene Suppleende note Kuglesymmetiske gasmasse Figu 1 Betelgeuse (Alfa Oionis) e en ød kæmpestjene i stjenebilledet Oion. Den e så sto, at den anbagt i voes solsystem ville nå næsten ud til

Læs mere

KICK- START STANDE FORÅRETS SALG ENTRÉ GRATIS. Endnu ledige FOR JERES MESSEGÆSTER. - mød over 20.000 købedygtige nordjyder!

KICK- START STANDE FORÅRETS SALG ENTRÉ GRATIS. Endnu ledige FOR JERES MESSEGÆSTER. - mød over 20.000 købedygtige nordjyder! DET NYE KICK- START FORÅRETS SALG - mød ove 20.000 købedygtige nodjyde! Eksklusive moms Nodjysk Ivæksætte Netvæk indbyde igen til Se side 4 GRATIS ENTRÉ FOR JERES MESSEGÆSTER Endnu ledige STANDE - SE STANDPLAN

Læs mere

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00 1 Fomål 1. At bestemme acceleationen fo et legeme med et kendt inetimoment, nå det ulle ned ad et skåplan - i teoi og paksis.. I teoi og paksis at bestemme acceleationen fo et legeme med kendt inetimoment,

Læs mere

Matematik på Åbent VUC

Matematik på Åbent VUC Matematik på Åent VUC Lektion 8 Geometi Indoldsfotegnelse Indoldsfotegnelse... Længdemål og omegning mellem længdemål... Omkeds og aeal af ektangle og kvadate... Omkeds og aeal af ande figue... Omegning

Læs mere

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked Notat Fovaltning: Social & Abejdsmaked Dato: J.n.: B.n.: 18. oktobe Udf diget af: mbf Vedłende: Fłtidspension Notatet sendes/sendt til: Abejdsmakedsudvalget Fłtidspension De ha i de seneste v et en tendens

Læs mere

KYSTLINJE. Interiørperspektiv +-0 +2.5 +3 +3. Havkanten. Materialer

KYSTLINJE. Interiørperspektiv +-0 +2.5 +3 +3. Havkanten. Materialer KYSTLINJE 1 Inteiøpepektiv +3 +3 +3 +-0 +-0 +-0 +.5 +.5 +.5 Diaga tilpaning topogafi Diaga konept Havkant Mateiale Maitit Vitte i Tungevåg, Randabeg feje d Noke kytlinje. ygning akee linj de fobinde land

Læs mere

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE N VOLDGADE ALGADE BAISSTRÆDE LOKALPLAN NR. C-16.1 Centeomåde mellem Algade og Voldgade, Vodingbog Vodingbog juni 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets

Læs mere

elevblad Tommerup Efterskole Hvad bruger man en orlov til? Lærer Mark Bradford har været et år i UK sammen med hele familien.

elevblad Tommerup Efterskole Hvad bruger man en orlov til? Lærer Mark Bradford har været et år i UK sammen med hele familien. Toeup Efteskole www.th-te.dk Udgivet af elevfoeningen N. 3 septebe 2013 106. ågang elevblad Hvad buge an en olov til? Læe Mak Badfod ha væet et å i UK saen ed hele failien. NY igen So 2. åselev pøve an

Læs mere

Geografi 8. klasse 2011/2012

Geografi 8. klasse 2011/2012 Geogafi 8. klasse 2011/2012 Ca. 75 lektione Åsplanen tage udgangspunkt i fælles mål fo faget geogafi. Det femgå af afkydsningslisten på de følgende side, hilke tinmål de il blie behandlet i de enkelte

Læs mere

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Modul 0: Speciale 0. semeste, cand.oecon Aalbog Univesitet Afleveet d. 30. maj 202 VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Vejlede: Finn Olesen Skevet af Henik Hanghøj

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde "Falunparken" LOKALPLAN NR. B-25.2. 20 kr. FALUNVEJ PRINS JØRGENS ALLÈ KØBENHAVNSVEJ

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde Falunparken LOKALPLAN NR. B-25.2. 20 kr. FALUNVEJ PRINS JØRGENS ALLÈ KØBENHAVNSVEJ VORDINGBORG KOMMUNE N PRINS JØRGENS ALLÈ FALUNVEJ KØBENHAVNSVEJ LOKALPLAN NR. B-25.2 Boligomåde "Falunpaken" Vodingbog mats 2005 20 k. Rettelsesblad til Lokalplan B-25.2 Lokalplan C.17.24.01 Vaehus ved

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE VORDINGBORG KOMMUNE N BØDKERVÆNGET VÆVERGANGEN BRYGGERVANGEN VALDEMARSGADE LOKALPLAN NR. C-15.2 Butiksomåde ved Byggevangen Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om

Læs mere

HELNÆSPOSTEN. 6. årgang nr. 2008 3. årgang nr. 11. Se side 2. af Poul Dre. AD Bordbestilling. r e. Bordbestilling. www.helnaeskro.

HELNÆSPOSTEN. 6. årgang nr. 2008 3. årgang nr. 11. Se side 2. af Poul Dre. AD Bordbestilling. r e. Bordbestilling. www.helnaeskro. HELNÆSPOSTEN 5 MAJ 2013 Løssalg 15,00 k. 8. ågang n. 5 Atte sto succes ed tatelette Se side 7 Teate i Fosalingshuset Se side 4 HELNÆSPOSTEN LUKKER 3 2 6. juni N E N 1 SNTÆSPOSTE POSTEN O P udkoe S S ELNÆ

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej VORDINGBORG KOMMUNE N Fægegådsvej Bogøvej Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2 Boligomåde ved Kalvøvej Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt til at

Læs mere

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Abejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Denne bog tilhøe Navn: Klasse: 1 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Abejdemuseets

Læs mere

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet magasin om det ummelige abejdsmaked N. 14 decembe 2010 4. ågang lige mulighede fo alle altid Hidsig debat om fleksjobefom Sygemeldte følges tæt i Jammebugt Nå stess ødelægge helbedet Indhold Fleksicuity

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE NÆSTVEDVEJ N ALGADE MARIENBERGVEJ LOKALPLAN NR. C-2.2 Banegådsomådet, Vodingbog By Vodingbog august 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt

Læs mere

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering CoCo-obligatione i matematisk modelpespektiveing CoCo bonds in a mathematical modeling pespective af JENS PRIERGAARD NIELSEN ######-#### THESIS fo the degee of MSc in Business Administation and Management

Læs mere

Magnetisk dipolmoment

Magnetisk dipolmoment Kvantemekanik 9 Side 1 af 9 Magnetisk dipolmoment Klassisk Ifølge EM udtyk (8.16) e det magnetiske dipolmoment af en ladning q i en cikulæ bane med adius givet ved μ = IA (9.1) v q > 0 μ L hvo A = π I

Læs mere

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi plantefoskning.dk Cisgene bygplante Nyttige egenskabe kan tilføes til femtidens afgøde ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af atsfemmede gene. Den nye stategi anvendes bl.a. til udvikling

Læs mere

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better A change fo the bette Intoduktion Wea&Cae e en smat løsning, de give mulighed fo at følge fugtniveauet i bleen, så den kan skiftes efte behov. Infomationen gå fa en sende på bleen til modtageens smatphone

Læs mere

Appendiks B: Korrosion og restlevetid for trådbindere

Appendiks B: Korrosion og restlevetid for trådbindere Appendiks B: Koosion og esleveid fo ådbindee I de følgende omales koosionspocessene fo ådbindee og hvodan man beegne esleveiden fo en koodee ådbinde. Tådbindee ha i idens løb væe udfø af: messing (en legeing

Læs mere

p o drama vesterdal idræt musik kunst design

p o drama vesterdal idræt musik kunst design musik dama kunst design filmedie idæt pojektpocespobieenpos itpoblempovokationpodu kt p on to p ot estpobablypogessivpodu ktionpovinspomotionp otesepologpoevefipofil Vestedal Efteskole // Gl. Assensvej

Læs mere

PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING

PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING - E N M E T O D E, D E R V I R K E R I P R A K S I S HVAD ER PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING? Pædagogisk Kvalitetsevalueing gø det attaktivt fo ledelse og pesonale at gå pædagogikken

Læs mere

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer Beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue Nævæende dokument beskive en pocedue til bestemmelse, af de eneimæssie fohold fo fosatsvindue. Det skal notees, at beeninen e baseet på en foeløbi

Læs mere

Roskilde Kommune Teknik og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Jyllinge, den 28. juli 2014

Roskilde Kommune Teknik og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Jyllinge, den 28. juli 2014 Roskilde Kommune Teknik og Milø Rådhusbuen 000 Roskilde Jyllinge, den. uli 0 Kommenteing fa de 0 gundefoeninge nod fo v i Jyllinge Nodmak til Gontmiappoten Skitsepoekt fo lokale løsninge til siking af

Læs mere

grib chancen 1/3 sæt ord på din drøm

grib chancen 1/3 sæt ord på din drøm gib chancen sæt od på din døm DR e på mange måde alleede i vedensklasse. Og vi skal væe det hele vejen undt. DR i vedensklasse handle om samab: Hvodan skal vi samab i femtiden? Og hvilke vædie skal vi

Læs mere

LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG

LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2001 Vejledning En lokalplan fastlægge bestemmelse fo, hvodan aeale, nye bygninge, beplantning,

Læs mere

150-året for. medarbejdermagasin. Nyheder fra det årlige møde i det Europæiske Samarbejdsudvalg

150-året for. medarbejdermagasin. Nyheder fra det årlige møde i det Europæiske Samarbejdsudvalg Help goup human elations and copoate cultue medabejdemagasin Sophus Falck blev født fo 150 å siden, og hele Falcks Goup Management va samlet fo at besøge hans gav. Hvofo? Koncenchefen svae på næste side.

Læs mere

Cykelfysik. Om udveksling og kraftoverførsel

Cykelfysik. Om udveksling og kraftoverførsel Cykelfysik 1/7 Cykelfysik Om udvekslig og kaftoveføsel Idhold 2. Kaftoveføsel og abejde...2 3. Abejde ved cykelkøsel...4 4. Regeeksemple fo e acecykel...5 5. Det e hådt at køe op ad bakke...6 6. Simple

Læs mere

Baggrunden for den nye G3. De psykologisk-pædagogiske principper bag opbygningen af skolehverdagen og det samlede skoleforløb. Den konkrete hverdag

Baggrunden for den nye G3. De psykologisk-pædagogiske principper bag opbygningen af skolehverdagen og det samlede skoleforløb. Den konkrete hverdag Baggunden fo den nye G3 De psykologisk-pædagogiske pincippe bag opbygningen af skolehvedagen og det samlede skolefoløb Paathed Me nin g Den konkete hvedag Abejdet med elevenes femtidsplane Social konstuktion

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden Danmaks Tekniske Museum O P T I K & L Det kunstige øje - om mikoskopet og dets veden Y S Til læeen At bille både e fysik og kultuhistoie, e fo mange bøn en velbevaet hemmelighed. Dette til tods fo at alle

Læs mere

Honeywell Hometronic

Honeywell Hometronic Honeywell Hometonic Komfot + Spa enegi Gulvvame Lysstying Lys Sikkehed Sikkehed Andet Andet Radiato Insight Building Automation 1 MANAGER Hometonic Manageen HCM200d e familiens oveodnede buge-inteface.

Læs mere

Julestjerner af karton Design Beregning Konstruktion

Julestjerner af karton Design Beregning Konstruktion Julestjene af katon Julestjene af katon Design Beegning Konstuktion Et vilkåligt antal takke En vilkålig afstand fa entum ud til spidsene En vilkålig afstand fa entum ud til toppunktene i "indakkene" En

Læs mere

Arealet af en sfærisk trekant m.m.

Arealet af en sfærisk trekant m.m. ealet af en sfæisk tekant m.m. Tillæg til side 103 104 i Matematik højniveau 1 fa TRI, af Eik Vestegaad. Sfæisk tokant Givet en kugle. En plan, de passee igennem kuglens centum, skæe kuglen i en såkaldt

Læs mere

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys Metode til beenin af vametansmissionskoefficient (U-vædi) fo oven Nævæende notat beskive en metode til beenin af vametansmissionskoefficienten fo oven. Pincippet i beeninspoceduen tae udanspunkt i beeninsmetoden

Læs mere

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009 side 08 fysioteapeuten n. 05 mats 2009 diagnostik Skulde Mogens Dam e oplægsholde på fagfestivalen d. 26.-28. mats 2009. Fysioteapeut Mogens Dam ha udvalgt en ække gængse diagnostiske test fo skuldepobleme.

Læs mere

MuligHeden. www.ikast-brande.dk September 2015. Robuste idéer

MuligHeden. www.ikast-brande.dk September 2015. Robuste idéer www.ikast-bande.dk Septembe 2015 Robuste idée Fitid, oplevelse og en håndsækning til kultuen En en mandeguppe ha sat sig på opgaven som scenemeste og lysfolk i Bakkehuset Skulle Ikasts kultuhus, Bakkehuset,

Læs mere

Nr Atom nummer nul Fag: Fysik A Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, august 2009

Nr Atom nummer nul Fag: Fysik A Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, august 2009 N. -9 Atom numme nul Fag: Fysik A Udabejdet af: Michael Bjeing Chistiansen, Åhus Statsgymnasium, august 9 Spøgsmål til atiklen 1. Hvofo vil det væe inteessant, hvis man fo eksempel finde antikulstof i

Læs mere

AKTUEL ANALYSE. Nye tider på boligmarkedet 24. januar 2007

AKTUEL ANALYSE. Nye tider på boligmarkedet 24. januar 2007 AKTUEL ANALYSE Nye tie på boligmakeet 24. janua 2007 De høje pisstigningstakte på boligmakeet e løjet af, og meget tale fo en fotsat afæmpning i en kommene ti. Sien boligmakeet vente i 1993, e pisene vokset

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeet infomation om cookies Website: http://mbbl.dk/ Kontoldato: 2015-11-07 Kontolleet af: Cookie Repots Limited http://www.cookieepots.com/ Dette dokument e udabejdet så "Ministeiet fo By, Bolig og

Læs mere

AN IC ESSENSITY NTA I N

AN IC ESSENSITY NTA I N H TI DI S NTS PU YNT T RS O C INGR RG AN IC SSNSITY COLOUR CAR STYLING SS R NCS NTA I N CO DUCD S BRUGSVJLDNING Favepocessen med SSNSITY Soft pemanent favning Den føste AMMONIAK- og LUGTFRI fave Med mee

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI)

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI) Psykisk abejdsmiljø (kot) udabejdet af NFA (AMI) Navn, dato, å Hvilken afdeling abejde du i? Afdelingens navn De følgende spøgsmål handle om dit psykiske abejdsmiljø. Sæt et kyds ud fo hvet spøgsmål ved

Læs mere

( ) ( ) ( ) Størrelsesorden for funktionerne a x, x a og ln(x) (opgaveforløb v/ Bjørn Grøn og John Schächter) > ( )

( ) ( ) ( ) Størrelsesorden for funktionerne a x, x a og ln(x) (opgaveforløb v/ Bjørn Grøn og John Schächter) > ( ) Støelsesoden fo funktionene, og ln() Side f 5 Støelsesoden fo funktionene, og ln() (opgvefoløb v/ Bjøn Gøn og John Schächte) Intoduktion I dette foløb vil vi dels få et edskb til t smmenligne, hvo hutigt

Læs mere

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder Miljøpojekt N. 812 2003 Fivillige dykningsaftale i indsatsomåde Gundlag og mulighede belyst ud fa kvælstofpoblematikken Egon Noe og Andes Højlund Nielsen Danmaks JodbugsFoskning Helene Simoni Thoup og

Læs mere

247. Kirkens budget 2012

247. Kirkens budget 2012 Dagsoden til mødet i Økonomiudvalget den. septembe 011 kl. 09:30 i Mødelokale,1. sal, Nd. Kajgade Pkt. Tekst Åbne dagsodenpunkte Kikens budget 01 Budgetfoslag fo 01 og oveslagsåene 013-015 (. behandling)

Læs mere

Rasmus Joensen formand Sláið Ring raj@effo.fo. Maria Kristiansdóttir Nordlek repræsentant Sláið Ring E-mail: trygvi.samuelsen@skulin.

Rasmus Joensen formand Sláið Ring raj@effo.fo. Maria Kristiansdóttir Nordlek repræsentant Sláið Ring E-mail: trygvi.samuelsen@skulin. 5.-8. juli 2017 S TÆ V N E U D VA L G Rasmus Joensen fomand Sláið Ring aj@effo.fo Maia Kistiansdótti Nodle epæsentant Sláið Ring E-mail: tygvi.samuelsen@sulin.fo Elin Sydebø Klasvía Dansifelag E-mail:

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE CHR RICHARDTSVEJ N KØBENHAVNSVEJ LOKALPLAN NR. B-16.2 Boligomåde vest fo Solbakkevej, Vodingbog By Vodingbog septembe 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om

Læs mere

Misspecifikationer i modal-split modeller

Misspecifikationer i modal-split modeller Misspecifikaione i odal-spli odelle Rich J.H. Danaks Miløundesøgelse Afdelingen fo syseanalyse P.O. Box 358, DK-4000 Roskilde, Danak Tlf. +45 46301206 / Fax +45 46301212 / eail: h@du.dk Absak Økonoeiske

Læs mere

Gråsten Berberie Gourmet And

Gråsten Berberie Gourmet And Gåsten - en bid bede! Gåsten Bebeie Goumet And Kået som Danmaks bedste juleand - skal bestilles nu! yevelfæ ed e d M Filand SLAGTET PÅ GÅRDEN en t o a n s p t I ng Dyevelfæd & kvalitet, fem fo nationalitet

Læs mere

Indhold. Standnr. B1062. Mød os på. 18. årgang Efterår 2004 Nr. 2.

Indhold. Standnr. B1062. Mød os på. 18. årgang Efterår 2004 Nr. 2. Mød os på Standn. B1062 OPTIFLUX, den nye MI måle fa Kohne Med denne nye seie af magnetisk induktive flowmålee fa Kohne kan Fagebeg klae stot set alle flowmåleopgave. Kohne ha i mange å leveet magnetisk

Læs mere

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND 1 LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Langs Kægade i Vop Lokalplanen omfatte et ca. 4,13 ha stot omåde fodelt på 4 pivate ejendomme beliggende fo foden af Tebbestp Bakke

Læs mere