Energi & klima i EU. OVERBLIK OVER EU s ENERGI- OG KLIMAPOLTIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi & klima i EU. OVERBLIK OVER EU s ENERGI- OG KLIMAPOLTIK"

Transkript

1 Energi & klima i EU OVERBLIK OVER EU s ENERGI- OG KLIMAPOLTIK

2 Energi & klima i EU Overblik over EU s energi- og klimapolitik Indhold ISBN: Tekst: Martin Risum Bøndergaard, Søren Dyck- Madsen, Jeppe Juul og Ulla Skovsbøl (red.), Det Økologiske Råd 1. udgave, december 2013 Design: Birgitte Fjord Grafisk design Fotos: Forside/Middelgrundens Vindmøllelaug; s. 4/Sisse Brimberg & Cotton Coulson, Keen Press; s. 7/G.M.Vozd; s. 9/Sisse Brimberg & Cotton Coulson, Keen Press; s. 13/James M Phelps Jr. Udgivet af: Forord 3 EU s klima- og energipolitik 4 EU s system for kvotehandel 7 Andre centrale direktiver i klima- og energipolitikken 10 EU s sorte penge 14 Anbefalinger 15 Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf Web: ecocouncil.dk Hæftet kan læses og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Hæftet er gratis. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde. Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, som arbejder på at udvikle nye og bæredygtige veje til et bedre miljø og klima. Det Økologiske Råds aktiviteter finansieres af støttebidrag, medlemsindtægter og projektmidler fra fonde. Denne publikation er udgivet med støtte fra Europanævnet og Energifonden.

3 Forord EU står over for en kæmpe udfordring i de kommende årtier. Frem mod 2050 skal energien udnyttes meget mere effektivt end i dag, og energiforsyningen omlægges fra de fossile brændsler kul, olie og naturgas til vedvarende energi. Det er der enighed om i EU, om end der er meget forskellige holdninger til ambitionsniveauet. Den store omstilling af energiforsyningen skal ske af hensyn til klimaet, samfundsøkonomien og forsyningssikkerheden på langt sigt. I sin klimarapport fra 2013 fastslår FN s klimapanel, IPCC, at den globale opvarmning med 95 procent sikkerhed er menneskeskabt. Klimaforandringerne skyldes først og fremmest et stigende indhold af drivhusgasser i atmosfæren, ikke mindst CO 2, som stammer fra afbrænding af fossile brændsler. IPCC forudser, at det vil blive mellem 0,3 og 4,8 grader varmere i gennemsnit på kloden allerede i dette århundrede, og at verdenshavene vil stige med mellem 26 og 82 centimeter frem mod år Det står desværre klart, at hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige, er det overvejende sandsynligt, at temperatur- og havvandsstigningen kommer til at ligge i den høje ende af IPCC s forudsigelser. For at undgå de værste scenarier er det nødvendigt at handle og handle hurtigt. I 2007 vedtog EU s stats- og regeringsledere, at EU skal bidrage til, at den globale opvarmning ikke overstiger to grader, og det skal ske ved at skære pct. af CO 2 -udledningen frem mod For at nå det ambitiøse mål, bliver det nødvendigt at gøre næsten hele energiforsyningen 100 pct. CO 2 neutral ellers vil der ikke være mulighed for husdyrproduktion, som også belaster klimaet især med de meget aggressive drivhusgasser metan og lattergas. EU har også opstillet delmål for 2020, hvor udledningen af CO 2 skal være 20 pct. lavere end i 2005, andelen af vedvarende energi skal være 20 pct. højere, og effektiviteten skal være øget med 20 pct. Men CO 2 -reduktionsmålet på 20 pct. er desværre ikke tilstrækkeligt til at overholde de 2 grader. Fremskrivninger viser desuden, at reduktionsmålet for CO 2 vil være mere end opfyldt i 2020 på grund af øget indsats for energieffektivisering, mere vedvarende energi og økonomiske recession. Det Økologiske Råd opfordrer derfor EU s statsog regeringschefer til at sætte barren højt, når de i løbet af 2014 skal opstille nye delmål for Det er vigtigt, at målene bliver ambitiøse, og at de direktiver og andre lovtekster, som i de kommende år skal gøre det muligt at nå dem, kommer til at indeholde effektive virkemidler og bindende krav. Dette hæfte fra Det Økologiske Råd indgår i en serie publikationer om miljøpolitik i EU. På de følgende sider giver vi et overblik over de vigtigste målsætninger i EU s energi- og klimapolitik og over de mest centrale direktiver, som indtil nu har skullet sikre, at de bliver indfriet. Vi vurderer i hvilken grad, de faktisk har virket og kommer til sidst med anbefalinger til ændringer, der kan være med til at sikre en bæredygtig energi- og klimapolitik i fremtiden. Det Økologiske Råd December IPCC: Climate Change 2013: OVERBLIK OVER EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK 3

4 EUs klima- og energipolitik Energipolitikken handler ikke kun om strømforsyning, varme og brændstof til bilerne. Den handler også i høj grad om miljø og klima, om forsyningssikkerhed, arbejdspladser og økonomi. Stabil, sikker og effektiv energiforsyning er afgørende for ethvert industrialiseret samfund. EU står i dag over for tre store udfordringer på energiområdet, nemlig at effektivisere energiforbruget, at sikre energiforsyningen på langt sigt og at omlægge den til ikke-fossile energikilder. Da EU-Kommissionen i 2000 udgav Grønbog om energiforsyningssikkerhed, gik det for alvor op for mange, hvor presserende det er at få omlagt energiforsyningen. Grønbogen påviser, at afhængigheden af fossile brændsler vil stige drastisk i fremtiden, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det vil både skabe store økonomiske problemer for medlemslandene, begrænse deres politiske frihed og udgøre en risiko for forsyningssikkerheden. Grønbogen konkluderede derfor, at EU-landene er nødt til at satse massivt på energieffektivisering og vedvarende energi. EU s MÅL 20 pct. reduktion af klimagasudledning 20 pct. vedvarende energi 20 pct. energieffektivitet Målene skal nås inden Energieffektivisering og vedvarende energi er samtidig vejen til et mindre udslip af klimaskadelige drivhusgasser. Stats- og regeringscheferne besluttede i 2007, at EU skal gøre sit til at holde den globale opvarmning under to grader, og det skal ske ved at skære pct. af CO 2 -udledningen frem mod 2050 målt i forhold til udslippet i Som et første skridt på vejen blev der året efter (2008) vedtaget en stor energireform, en klima- og energipakke, med de såkaldte mål for CO 2 -reduktion, vedvarende energi og energieffektivisering. 4 EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK

5 Delmålene er allerede godt på vej til at blive opfyldt, og målsætningen om en reduktion på 20 pct. af udledningerne i 2020 er under alle omstændigheder alt for svag til at opfylde målet om at holde temperaturstigningen under to grader. Blandt andet derfor vil stats- og regeringscheferne opstille nye delmål for 2030 i løbet af 2014, og det er afgørende, at der bliver tale om ambitiøse mål. EU og Kyoto-protokollen Klimaforandringerne er globale, og en vigtig del af EU s klimapolitiske arbejde foregår derfor internationalt i FN-regi. EU er medlem af FN s klimakonvention og har desuden undertegnet Kyotoprotokollen, som hører under konventionen. Kyoto-protokollen blev vedtaget på et internationalt klimatopmøde, COP3, i den japanske by Kyoto i Formålet med den er at bremse de menneskabte klimaforandringer ved at forpligte de rige lande til at skære ned på udslippet af drivhusgasser. Både EU og samtlige medlemslande har hver for sig tiltrådt Kyoto-protokollen. Den krævede i udgangspunktet, at de globale udslip af drivhusgasser blev beskåret med 5,2 pct. i forhold til 1990-niveau inden for perioden De enkelte lande fik individuelle reduktionsmål: Danmarks var 21 pct., mens EU, der dengang bestod af 15 medlemslande, som helhed skulle reducere med 8 pct. Både EU s og Danmarks mål er opfyldt. Med Energiforliget fra 2012 har Danmark beregnet at kunne nå en reduktion på 34 pct. Hertil kommer at regeringen har planer om yderligere tiltag, som vil medføre en dansk national reduktion på 40 pct. i Ud over EU og medlemslandene har Australien, Schweiz og otte andre Ilande ratificeret Kyotoprotokollen. De tegner sig imidlertid kun for 15 pct. af det globale udslip af drivhusgasser tilsammen. USA underskrev aldrig aftalen, og store lande som Kina og Indien har ingen reduktionsforpligtelser i Kyoto protokollen. Kyoto-aftalen FN-protokol under klimakonventionen Formål: at beskytte klodens klima ved at de rige lande reducerer udslippet af drivhusgasser Indgået i 1997 i Kyoto, Japan 1. forpligtelsesperiode forpligtelsesperiode Gælder CO 2 og fem andre drivhusgasser Udslippet måles i CO 2 -ækvivalenter Globalt reduktionsmål i 2012: 8 pct. DE SYV DRIVHUSGASSER Kuldioxid CO 2 Metan CH 4 ca. 25 gange så virksom som CO 2 Lattergas N 2 O ca. 300 gange så virksom som CO 2 Svovlhexafluorid SF 6 ca gange så virksom som CO 2 Hydrofluorcarboner HFC fra 124 til gange så virksom som CO 2 Perfluorcarboner PFC ca. fra til gange så virksom som CO 2 Nitrogentrifluorid NF 3 (som kom med i forpligtelsesperiode 2 fra ) ca gange så virksom som CO 2 Op til vedtagelsen af Kyoto-protokollens anden forpligtelsesperiode trak Rusland, Japan og Canada sig desuden fra aftalen, og derfor er Kyotoprotokollen ikke længere særlig virkningsfuld. EU har dog ikke opgivet det internationale klimasamarbejde og er forsat en væsentlig aktør i de årlige klimatopmøder. I de kommende år bliver den store udfordring at sikre aftaler, som omfatter forpligtelser for alle verdens store vækstøkonomier, får USA til at acceptere at reduktionsforpligtelserne EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK 5

6 og samtidig finde midler til at støtte de fattige lande i at tilpasse sig de klimaforandringer, som allerede er uundgåelige. EU s IMPORT AF STENKUL 2010 Import af fossil energi Alle lande i EU selv de, der er mindre tilbøjelige til at ville føre aktiv klimapolitik har en langsigtet økonomisk interesse i at reducere og omlægge energiforbruget til vedvarende energi. EU-landene råder selv kun over ca. 1 pct. af verdens kendte oliereserver, 2 pct. af naturgassen og 7 pct. af kullene, og derfor bliver mere end halvdelen af forbruget allerede i dag dækket via import, og andelen forventes at stige til 65 pct. i 2030, hvis udviklingen fortsætter som nu. EU s IMPORT AF RÅOLIE 2010 De importerede fossile brændsler kommer i mange tilfælde fra ustabile lande og regioner, og derfor kan forsyningssikkerheden nemt blive påvirket af politiske konflikter. Rusland er eksempelvis en vigtig leverandør af både naturgas, olie og kul, og konflikter mellem Rusland og nabolandene har allerede givet problemer for EU. I januar 2009 lukkede russerne således for anden gang for gassen til Ukraine som led i en politisk konflikt, med den konsekvens, at forsyningerne til EU-landene længere ude på rørledningen også blev stoppet. EU s IMPORT AF NATURGAS 2010 Afhængigheden af energiimport fra Mellemøsten kan også være problematisk. EU importerer naturgas fra Algeriet og Qatar og råolie fra lande som Libyen, Saudi Arabien, Iran og Kasakhstan. Det er stater med betydeligt potentiale for ustabilitet. For kulimporten er billedet mere broget, men geopolitisk mindre problematisk. Endelig er det også et økonomisk problem at være afhængig af importeret energi. Importen af fossile brændstoffer kostede i 2012 EU 546 mia. 3, og energi-importen er således den væsentligste årsag til, at EU i en årrække har haft stort underskud på handelsbalancen. Hvis pengene i stedet blev brugt på Kilde: Eurostat 2 vedvarende energi og energieffektivisering, kunne de skabe arbejdspladser og økonomisk aktivitet inden for EU s egne grænser. 2 Eurostat: 3 Eurostat:

7 EUs system for kvotehandel Kvotehandel Hvad er en kvote? En kvote er et bevis for retten til at udlede 1 ton CO 2. En kvote kan handles i alle EU-lande, uanset hvor i EU den er udstedt. Prisen er som på ethvert marked bestemt af udbud og efterspørgsel. Men på kvotemarkedet er udbuddet dvs. den samlede mængde af kvoter fastsat politisk, mens efterspørgslen varierer. Hvilke virksomheder er omfattet? Omkring europæiske kraftværker og industrivirksomheder herunder ca. 360 danske som til sammen står for ca. 45 pct. af CO 2 -udledningen i EU. Hvad er ikke omfattet af kvotesystemet? Brændselsforbruget i energilette virksomheder, olie og naturgas til opvarmning af boliger og offentlige institutioner, køretøjers brændstofforbrug samt landbrugets udslip af drivhusgasser. I 2005 indførte EU et kvotehandelssystem for at opfylde Kyoto-protokollens krav om at reducere CO 2 -udslippet. Det lægger loft over udledningerne og rummer regler for handel med udledningstilladelser kaldet CO 2 -kvoter. Energiselskaberne, de mest energiintensive industrier og offshore-sektoren fik fra starten tildelt et vist antal CO 2 -kvoter. Hvis de udleder mindre end tilladt, kan de gemme eller sælge de overskydende kvoter. Virksomhederne har hidtil fået CO 2 -kvoterne gratis på basis af deres historiske udledning, men frem mod 2020 skal en stadigt større andel bortauktioneres, og indtægterne vil gå til EU-landenes statskasser. Særligt udvalgte industrier i en vanskelig konkurrencesituation vil dog fortsat få tildelt gratis kvoter. Størrelsen af den tilladte udledning bliver bestemt politisk via antallet af kvoter, og derefter skal efterspørgslen afgøre prisen. Prisen på at udlede CO 2 skulle gøre det rentabelt at investere i energieffektivisering og omstilling til vedvarende energi. Men sådan er det ikke gået. EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK 7

8 Den økonomiske krise er gået ud over efterspørgslen på kvoter, og da mængden ikke er blevet reguleret, er prisen faldet til et meget lavt niveau. Det er derfor fortsat så billigt at forurene, at de fossile brændstoffer, især kul, bliver ved med at være det mest konkurrencedygtige. Kvotemarkedet, der skulle have været hovedhjørnestenen i EU s klimapolitik, er reelt brudt sammen. Hvis systemet skal fungere, er der brug for en høj pris og løbende justeringer. Det er derfor et alvorligt problem, at der ikke er politisk vilje i EU til at nedjustere mængden af kvoter i takt med, at efterspørgslen falder. En CO 2 -afgift, som gjorde det tilstrækkeligt dyrt at forurene, kunne være et virksomt alternativ, men kvotesystemet blev i sin tid netop indført, fordi det kun krævede støtte fra et kvalificeret flertal af EU-landene. Skattepolitik kræver derimod enstemmighed, og da der ikke var fuld enighed om en fælleseuropæisk CO 2 -afgift blev den opgivet. Afgiften ville ellers have haft den fordel, at prisen på forurening og dermed incitamentet til omstilling ville ligge fast uanset de økonomiske konjunkturer. I 2013 blev der forhandlet om forskellige modeller for opstramning af systemet, og det resulterende i, at Europa-Parlamentet vedtog en udvandet udgave af det såkaldte Backloadingforslag. Backloading betyder, at der her og nu De fleksible mekanismer JI Joint Implementation: Handel med CO 2 -kvoter mellem et EU-land og et andet i-land, som også har reduktionsforpligtelser i henhold til FN s Kyoto-protokollen. CDM Clean Development Mechanism: Handel med kreditter fra projekter, som reducerer udslippet af drivhusgasser i udviklingslande. trækkes en mængde kvoter ud af markedet, men at de kommer ind igen frem mod Forslaget køber med andre ord bare tid, og en større reform af hele kvotesystemet er derfor på tegnebrættet i EU, men møder modstand i en række EU-lande. Fleksible mekanismer Virksomheder i kvotesystemet, kan i et vist omfang vælge at anvende de såkaldte fleksible mekanismer til at opfylde reduktionsforpligtelserne med. Det vil sige, de kan investere i initiativer, der begrænser CO2- udslippet i f.eks. et udviklingsland, i stedet for selv at skære ned. Mekanismen er i de senere år blevet overordentligt favorabel for virksomhederne, fordi kvoter fra de fleksible mekanismer er faldet endnu mere i pris end kvoterne i EU s kvotehandelssystem. De enkelte EU-lande kan også benytte sig af de fleksible mekanismer. Alle lande har pligt til at reducere udslippet af drivhusgasser for den såkaldte ikke-kvotebelagte sektor, der ikke er omfattet af kvotesystemet. Det er først og fremmest transport, landbrug og boligsektoren. Det tillader landene at opfylde deres reduktionsforpligtelse uden at reducere CO 2 - udslippet på egen hjemmebane. Argumentet for disse arrangementer er, at det er lige meget for atmosfæren, hvor CO 2 -udledningerne finder sted, og at man ofte får mere CO 2 -reduktion for pengene i lande uden for EU. De fleksible mekanismer er blevet kritiseret kraftigt. For det første har de konkrete klimaprojekter uden for EU i mange tilfælde ikke haft reel effekt. For det andet er JI og CDM med til at underminere hele det europæiske kvotehandelssystem, fordi der er en stor mængde meget billige kreditter i omløb, som holder kvoteprisen inden for EU nede til skade for energiomstillingen. 8 EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK

9 Andre centrale direktiver i klima- og energipolitikken Der findes en række direktiver og andre retsakter, som skal sikre, at EU når målet om at reducere CO2-udslippet, forbedre energieffektiviteten og øge andelen af vedvarende energi (VE) i energisystemet. VE-direktivet, Energieffektiviseringsdirektivet og Bygningsdirektivet er nogle af de mest centrale sammen med Ecodesign-direktivet og kravene til energimærkning. Siden Kommissionens Grønbog om EU s energisituation kom i 2000, har EU gradvist lagt stadigt større vægt på, at energien skal bruges effektivt og fornuftigt for at undgå spild. Flere af direktiverne fokuserer derfor på energieffektivitet, og Kommissionen lægger stor vægt på at formidle budskabet om, at energieffektivisering skaber beskæftigelse. Kommissionen har således vurderet, at der kan skabes op mod 2 mio. fortrinsvis lokale jobs ved at stramme kravene til energieffektivisering i bygninger og i industrien. EU kan bl.a. støtte sin argumentation på tal fra Det Internationale Energiagentur IEA, som i de to seneste udgaver af rapporten World Energy Outlook fra 2012 og 2013 har fokuseret på energibesparelser som det vigtigste og billigste middel til at begrænse både klimabelastningen og omkostningerne ved energiforsyning på verdensplan. 4 Det Internationale Energiagentur kalder således energibesparelser for First Fuel forstået som det tiltag, der bidrager mest til at dække verdens energibehov (se figur). IEA understreger samtidigt, at energibesparelser har positive effekt på vækst, jobskabelse, nationale budgetter, og på befolkningens sundhed og arbejdsevne. VE-direktivet EU s VE-direktiv kræver, at 20 pct. af energiforbruget i EU i 2020 kommer fra vedvarende 4 EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK 9

10 energy any other consumption single fuel of 63 source exajoules in a subset (EJ) (1.52 of 11 billion IEA tonnes member of countries. oil-equivalent) Energy in these efficiency 11 IEA investments member countries made The since energy savings (Figure have from ES.2). had efficiency a This major amount measures cumulative was taken larger impact over than the on the annual longer consumption term energy exceed use, of oil the resulting (43 output EJ), electricity from in avoided or natural any other gas single (22 EJ fuel each) source in these in a subset countries of 11 IEA in member 2010 alone. countries. This Energy reflects efficiency an increase investments energy consumption of 63 exajoules (EJ) (1.52 billion tonnes of oil-equivalent) in these 11 IEA in energy member made since 1974 have had a major cumulative impact on annual energy use, resulting in avoided efficiency countries investments 2010 (Figure over ES.2). several This decades, amount and was the larger continued than the delivery consumption of energy of savings oil (43 EJ), from electricity these energy consumption of 63 exajoules (EJ) (1.52 billion tonnes of oil-equivalent) in these 11 IEA member investments, or natural countries net gas in 2010 of (22 any EJ (Figure rebound each) ES.2). in effect. these This amount The countries size was and larger in duration 2010 than alone. the of consumption energy This savings reflects of oil are an (43 affected increase EJ), electricity by in various energy factors, Fordeling efficiency including natural investments af gas the energiforbrug (22 lifetime EJ over each) of several in the these investment, decades, på countries energikilder, and in the 2010 continued extent alone. samt to This delivery which størrelsen reflects disposable of an energy increase af income savings det energiforbrug, investments, avoided efficiency som energy er investments net undgået of consumption any rebound over ved several effect. øget is spent decades, The energieffektivitet on size and additional and the continued duration energy of delivery services energy i 11 of lande (the savings energy rebound savings are (medlemmer affected effect). from these by various af IEA) energy generated from these from factors, investments, including net the of lifetime any rebound of the effect. investment, The size and duration the extent of energy to which savings disposable are affected income by various generated Figure from factors, avoided ES.2 including The energy first the consumption fuel : lifetime avoided of the is energy investment, spent on use additional and from the energy extent energy efficiency to which services disposable in 11 (the IEA rebound income member generated effect). countries from avoided energy consumption is spent on additional energy services (the rebound effect). 180 Figure ES.2 The first Hypothetical fuel : avoided energy use energy had use from energy efficiency in 11 IEA member countries Figure 160 ES.2 The there first been fuel : no energy avoided efficiency energy use from energy efficiency in 11 IEA member countries improvements Hypothetical energy use had Avoided energy equal Hypothetical energy use had to 65% of 2010 TFC there been no energy efficiency there been no energy efficiency improvements Avoided Avoided energy energy equal equal to 65% to 65% of 2010 of 2010 TFC TFC TFC TFC TFC Coal Oil Gas Electricity Other Avoided energy use Coal Oil Gas TFC Coal Electricity Other Oil Avoided Gasenergy use Notes: TFC = total final consumption. Electricity TFC The 11 countries are Australia, Other Denmark, Finland, France, Germany, Italy, Avoided Japan, the energy Netherlands, use Sweden, the United Kingdom and TFC the United States, those for which sufficient data is available to undertake analysis. Other includes biofuels plus EJ EJ EJ Notes: TFC = total final consumption. The 11 countries are Australia, Denmark, Finland, France, Germany, Italy, Japan, the Netherlands, Sweden, heat from the geothermal, United Kingdom solar, and co-generation the United States, and those district for heating. which sufficient Co-generation data is available refers to the undertake combined analysis. production Other includes of heat biofuels and power. plus Notes: heat TFC from = total geothermal, final consumption. solar, co-generation The 11 countries and district are heating. Australia, Co-generation Denmark, refers Finland, to the France, combined Germany, production Italy, Japan, of heat the and Netherlands, power. Sweden, Source: the United IEA indicators Kingdom database. and the United States, those for which sufficient data is available to undertake analysis. Other includes biofuels plus heat from Source: geothermal, IEA indicators solar, database. co-generation and district heating. Co-generation refers to the combined production of heat and power. Source: IEA indicators database. 18 ENERGY EFFICIENCY MARKET REPORT ENERGY EFFICIENCY MARKET REPORT 2013 Grafen viser den andel af Verdens samlede energiforbrug, som dækkes af elektricitet, kul, olie og gas, samt hvor stort et bidrag energieffektivisering har leveret siden 1970erne. Kilde: Energy Efficiency Market Report ENERGY EFFICIENCY MARKET REPORT 2013 Market Trends and Medium-Term Prospects, IEA. Mtoe Mtoe Mtoe OECD/IEA, 2013 OECD/IEA, 2013 OECD/IEA, 2013 energikilder (VE) såsom vind, sol, vandkraft, jordvarme og biobrændsler. I 2010 var tallet 9,8 pct., mens det i 2011 var nået op på 13 pct. Kravet til de enkelte lande varierer dog afhængigt af bl.a. landets potentiale for vedvarende energi og økonomisk formåen. Maltas mål er f.eks. 10 pct., mens Sveriges er 49 pct. Danmark er forpligtet til at have 30 pct. VE i energisystemet i 2020, men sigter mod 35,8 pct. 5 VE-direktivet gælder alle de sektorer i samfundet, som bruger energi, herunder transport, landbrug og bygninger. Alle lande har pligt til at fremlægge handlingsplaner for, hvordan de vil opfylde kravene, men de må selv om, hvor de koncentrerer indsatsen. I transportsektoren skal mindst 10 pct. af forbruget dog under alle omstændigheder være dækket af vedvarende energi i Bæredygtig bioenergi Energi fra biomasse er omfattet af VE-direktivet. Bioenergi kommer fra organisk materiale som træ, halm, sukkerrør, palmeolie, soja og restprodukter fra forarbejdning af planteprodukter. Man kan enten brænde biomassen direkte f.eks. som træ i en brændeovn eller træpiller i et kraftvarmeværk, eller forarbejde den til flydende brændstof som ethanol fra sukkerrør eller biodiesel fra palmeolie såkaldte bio-fuels. 5 marts-2012/samlede_effekter_energiaftalen_ pdf 10 EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK

11 Det er ikke uproblematisk at bruge biomasse til energiformål, fordi produktionen ofte beslaglægger jord, hvor der ellers kunne dyrkes fødevarer, eller erstatter skov, der har en større biodiversitet og store mængder CO 2 bundet i træerne. Når man brænder biomasse, bliver den CO 2, der er bundet, frigivet og belaster klimaet. Derfor er bioenergi ikke CO 2 -fri. Den kan derimod være CO 2 -neutral. Det kræver dog, at en række bæredygtighedskriterier, som omfatter både direkte og indirekte effekter, er opfyldt, og at der bliver genplantet skov og afgrøder med en CO 2 -binding, som mindst svarer til udledningen ved brugen af biomassen. EU arbejder på at få indført bæredygtighedskriterier for biomasse, men der forventes ikke enighed om kravene foreløbig. Derfor er det på kort sigt op til de enkelte medlemslande at indføre nationale krav for at sikre, at den biomasse, som bliver brugt til energiformål reelt er mere klimavenlig end fossile brændsler. Energiservice-direktivet EU s første direktiv om energieffektivitet Energiservice-direktivet fra indeholder et frivilligt ikke-bindende mål for energieffektivisering på 9 pct. i 2016 målt i forhold til Dette svarer til en effektivisering på 1 pct. om året. Det stod hurtigt klart, at frivillige krav ikke førte til de ønskede energibesparelser. Bygningsdirektivet EU s bygningsdirektiv, EPBD blev vedtaget i og strammet i Det stiller bl.a. krav om, at nye bygninger fra 2021 skal opføres som Nearly Zero Energy Buildings, og nye offentlige bygninger skal leve op til dette mål fra Direktivet stiller også energikrav i forbindelse med renovering af huse. Eksisterende bygninger skal således renoveres til bedst mulig standard under hensyn til den økonomiske rentabilitet og levetiden af bygningen og de renoverede enkeltdele. Kravene i det danske bygningsreglement var i forvejen så skrappe, at direktivet på mange punkter allerede var opfyldt i Danmark, før det trådte i kraft. Implementeringen af direktivet fra 2002 betød dog, at det danske bygningsreglement fra kun at omfatte krav til varmetabet gennem bygningsdelene nu også skal omfatte tabet fra ventilationsluften, som traditionelt udgør omkring 25 pct. af det samlede energibehov i bygningerne. Direktivet fra 2010 var kraftigt medvirkende til, at det danske bygningsreglement fik en lavenergiklasse 2020, som forventes at opfylde direktivets krav til Nearly zero energy buildings. Danmark er det første land i EU, som har beskrevet energikravene i 2020 så klart. Dermed er det muligt for byggebranchen at udvikle byggemetoder og -komponenter allerede nu, og der bliver faktisk allerede bygget huse i lavenergiklasse 2020 i dag. Energieffektiviserings-direktivet Da det viste sig, at de frivillige krav til reduktion af energiforbruget i Energi-service-direktivet ikke virkede, fremlagde EU-Kommissionen i 2010 forslag til et Energieffektiviseringsdirektiv med bindende krav og virkemidler. 9 Direktivet blev forhandlet på plads under det danske EU-formandskab i foråret 2012, og det lykkedes for Danmark at få det vedtaget, uden at medlemslandene udvandede de bindende EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK 11

12 ENERGIEFFEKTIVISERINGS- Direktivets virkemidler 1. Krav til medlemslandene om at pålægge energiselskaber eller energinetselskaber en forpligtelse til at reducere energiforbruget med 1,5 pct. om året frem til Transporten er dog undtaget, og de enkelte lande behøver ikke pålægge energiselskaberne forpligtelser, hvis de kan opnå tilsvarende energibesparelser på anden vis. 2. Krav om, at 3 pct. af den bygningsmasse, staten ejer eller lejer, skal renoveres hvert år. Bygninger til militære og religiøse formål er undtaget. 3. Krav om planlægning og samfundsøkonomiske beregninger af de fordele, kraftvarme- og fjernvarmeværker kan opnå ved at udbygge med ny energiproduktion. 4. Krav om energisyn i store virksomheder foretaget af uvildige eksperter mindst hvert fjerde år. Myndighederne skal desuden arbejde for, at alle virksomheder får mulighed for energisyn, som anviser effektiviseringer. 5. Krav om såkaldt intelligente el-målere og mere informative energiregninger til forbrugerne. 6. Mulighed for at vedtage nationale energikrav til apparater m.v. i bygninger krav, som er skrappere end EU s Ecodesigndirektiv kræver. virkemidler alt for meget. Hvis det går som forventet, kan EU opnå 17 pct. effektivisering med direktivet. Det er ikke svært for Danmark at leve op til Energieffektiviseringsdirektivet. For mange af de andre medlemslande bliver det derimod en stor udfordring, og det danske forspring giver derfor gode muligheder for teknologieksport til især det tyske og det polske marked. Ecodesign og energimærkningsdirektiver EU har vedtaget lovgivning om energimærkning og om eco-design, som stiller krav til energiforbrugende produkter. Denne lovgivning har allerede leveret betydelige resultater. Energimærkning giver forbrugerne mulighed for nemt at sammenligne produkter og vælge de mest energivenlige. Det fremmer motivationen for produktudvikling. Alle energiforbrugende produkter skal mærkes med A-G-mærkning, hvor de bedste ligger i klassen A+++. Mærkningen har i praksis stor indflydelse på forbrugernes valg af hårde hvidevarer og andre energiforbrugende apparater. Forbrugeren sparer penge ved at købe energieffektive produkter, og miljøet bliver sparet for CO 2 -udledning. Ecodesign-reglerne sætter minimumskrav til produkternes miljøbelastning og fjerner dermed de energi- og miljømæssigt ringeste produkter fra markedet, så forbrugerne aldrig ser dem på hylderne. Ca. 80 pct. af et produkts samlede miljøbelastning bliver fastlagt i designfasen, og derfor er det særdeles effektivt at sætte ind her. Der er ecodesign-regler for pumper, lyskilder, ovne, køleskabe, frysere, værktøjsmaskiner og meget andet. 12 EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK

13 EUs sorte penge Vedvarende energi kritiseres ofte for at være for dyr i forhold til de fossile alternativer, og for at få for meget statsstøtte. Det er dog en uretfærdig kritik, som bunder i, at VE-støtten er meget mere synlig end støtten til fossile brændstoffer og atomkraft. Disse subsidier er både i EU og på verdensplan større end støtten til energieffektivisering og til vedvarende energi. VE-støttens andel af forbrugerprisen på elektricitet er bare ret let at få øje på. Og derfor har der været meget opmærksomhed og debat om den under den økonomiske krise, hvor Europas konkurrenceevne og betydningen af lave energipriser har været i fokus. EU s konkurrence-kommissær har således iværksat en gennemgang af landenes støttesystemer til vedvarende energi og lægger op til en reform af reglerne for de nationale ordninger. Nationale støtteordninger er ikke forenelige med et frit marked på tværs af landegrænser, fordi de forvrider priserne, og derfor skal den direkte støtte til fossile energikilder ophøre i 2018 Reformer af reglerne for national statsstøtte til energisektoren i EU er dog generelt svære at få igennem, og det er derfor uvist, hvornår reformen af VE-støtten bliver en realitet. Støtte til energisektoren, og især til de fossilt baserede energikilder, er imidlertid principielt ikke ønskværdig i EU, fordi medlemslandene er enige om at etablere et indre marked for energi med udgangen af Da EU ønsker en bæredygtig, stabil og konkurrencedygtig energiforsyning, er det imidlertid nødvendigt med en vis offentlig indblanding i energimarkederne for at sikre teknologisk innovation og incitamenter, der virker over for både producenter, forbrugere og investorer. Støtte til vedvarende energikilder vil derfor fortsat være tilladt, fordi det er teknologier under udvikling, som samtidig giver miljø- og sundhedsmæssige fordele sammenlignet med fossile brændsler. Atomkraft og fossile energikilder er massivt omend diskret støttet via skattefordele, lån, tilskud mv. OECD og Det Europæiske Miljøagentur EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK 13

14 (EEA) har således påvist, at statsstøtten i årtier har favoriseret atomkraft og fossil energi og fortsat gør det. 10 Det skævvrider i høj grad markedet og forhindrer, at klima- og sundhedsmæssige omkostninger ved at bruge kul, gas og olie bliver afspejlet i prisen på energi. Der er store økonomiske og kommercielle interesser i at skjule støtten til atomkraft og fossil energi. Således blev det i oktober 2013 afsløret, at Energikommissær Günther Oettinger havde krævet tallene slettet i en kommissionsrapport om offentlig intervention i det indre el-marked. 11 Opgørelsen blev dog lækket til flere medier. Den viser, at de gammeldags og ikke-bæredygtige atomkraft- og fossilteknologier i 2011 fik 77 pct. af den samlede energistøtte, mens VE kun fik 23 pct. Det er ifølge tal fra EEA kun en svag fremgang i støtten til VE fra 19 pct. i Det er en hård kamp at få afskaffet støtten til fossil energi i EU. Det blev endnu en gang bekræftet, da EU-kommissionen foreslog at udfase støtten til den europæiske kulmineindustri inden udgangen af Forslaget mødte stor modstand, og en række lande pressede på for at udskyde udfasningen til Man endte dog med et kompromis, så kulmineindustrien nu må modtage statsstøtte frem til Endelig forsøger man at få de europæiske investeringsbanker til at stoppe for lån til energiproduktion baseret på kul, men også her er modstanden stor. OFFENTLIG STØTTE TIL FORSKELLIGE ENERGIFORMER I EU mia. Euro 66 mia. Euro 40 mia. Euro Atomkraft Vedvarende energi Fossile brændsler 30 mia. Euro 26 mia. Euro Direkte støtte til fossile brændsler Relaterede social- og sundhedsomkostninger Kilde: EnergiWatch, EU-kommissær beskyldes for at sløre sort støtte Kommunike: Delivering the international electricity market and making the most of public intervention : gas_electricity/doc/com_2013_public_intervention_en.pdf EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK

15 Anbefalinger Energisektorens planlægnings- og investeringshorisont er lang, og derfor er det uholdbart, at der ikke allerede nu er fastlagt en klar og mere ambitiøs energipolitik i EU efter Det er vigtigt hurtigt at få opstillet mål for 2030, så investorerne får sikkerhed for, at der også er efterspørgsel på deres investeringer i videreudvikling af vedvarende energi, energieffektivisering og infrastruktur efter Målsætninger for EU i 2030 Det er afgørende, at EU hurtigt opstiller ambitiøse men også realistiske mål. Det Økologiske Råd anbefaler: Bindende mål for energieffektivisering på 40 pct. Bindende mål for andelen af vedvarende energi på 45 pct. Bindende CO 2 -reduktionsmål på mindst 55 pct. på hjemmebane. 13 Herudover bør det besluttes at udbygge energiinfrastrukturen mellem EU-landene, således at man binder energimarkederne bedre sammen og muliggør større eksport og import af de svingende mængder vedvarende energi fra f.eks. vindmøller. Desuden bør EU sikre, at medlemslandene implementerer energieffektiviseringsdirektivet på en ligeså ambitiøs, effektiv og administrativt simpel måde som i den danske energisparemodel. Bioenergi Der skal udformes fælleseuropæiske bæredygtighedskriterier for fast biobrændsel. Mens vi venter på dem, bør Danmark ligesom Holland, Belgien og Storbritannien indføre nationale kriterier. Biomassen skal bruges, hvor den giver størst mulig CO 2 -reduktion, og kun hvor der ikke er andre vedvarende alternativer. Biomasse til el og varme skal betragtes som et overgangs-brændsel, som på kort sigt skal erstatte kul på kraftvarmeværkerne. Biomasse til erstatning af kul skal reducere CO 2 -udledningen med minimum 70 pct. i forhold til kul for at være acceptabel. Netto-reduktionen skal være realiseret indenfor 20 år, vurderet på skovsystemet, hvis der er tale om træ eller træpiller. Kvotehandel og statsstøtte CO 2 -kvotehandelssystemet skal reformeres, så en væsentlig del af kvoterne bliver taget ud frem mod 2020 for at sikre en tilstrækkelig høj pris på udledningen, som vil gøre energieffektivisering og omlægning til vedvarende energi mere rentabel. Hvis ikke der kan opnås enighed i EU om et velfungerende og ambitiøst kvotehandelssystem, bliver det så meget desto mere vigtigt med ambitiøse mål for vedvarende energi og energieffektivisering frem mod Det skal suppleres med et forbud mod nye kulkraftværker eller meget skrappe krav til kraftværkernes CO 2 -udledning. Reform af EU-landenes støttesystemer til vedvarende energi er på tegnebrættet. Reformen skal sikre en udvidet og omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi. Der skal tages en endelig beslutning om at udfase støtten til fossil energi og atomenergi inden henholdsvis 2018 og De europæiske investerings- og udviklingsbanker skal desuden afvise at yde lån til ny energiproduktion baseret på kul og atomkraft. 13 Alle mål er set i forhold til 1990

16 Energi og klima i EU FN s klimapanel, IPCC fastslog i 2013, at den globale opvarmning med 95 procent sikkerhed er menneskeskabt. Klimaforandringerne skyldes først og fremmest et stigende indhold af drivhusgasser i atmosfæren, ikke mindst CO 2, som stammer fra afbrænding af fossile brændsler. For at undgå de værste klimaforandringer er det absolut nødvendigt at få skåret ned på den menneskeskabte udledning af drivhusgasser. I 2007 vedtog EU s stats- og regeringsledere, at EU skal bidrage til, at den globale opvarmning ikke overstiger 2 grader, og det skal ske ved at skære pct. af CO 2 -udledningen frem mod For at målet kan blive til virkelighed, må alle medlemslande udfase kul, gas og olie næsten fuldstændigt i løbet af de kommende tre årtier, satse massivt på vedvarende energi og blive langt bedre til at udnytte energien effektivt. Det er på høje tid at tage de nødvendige ambitiøse beslutninger for at sikre dette frem mod 2020 og Energi og klima i EU giver overblik over udfordringerne og forklarer, hvordan EU s klima- og energipolitik fungerer i dag, hvor den kommer til kort, og hvor der er brug for at stramme op. Energi og klima i EU er udgivet af Det Økologiske Råd med støtte fra Europanævnet og Energifonden. Hæftet henvender sig både til gymnasieelever og til studerende ved videregående uddannelser samt til alle, der interesserer sig for EU- og energiforhold. Læs mere her: Det Økologiske Råd Europanævnet Folketingets EU-oplysning

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi VE på et liberaliseret energimarked Hans Jørgen Koch, International direktør, Energistyrelsen Hovedelementer i indlægget Globale tendenser frem

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014 - Politisk drøftelse KOM(2014) XX final - Nyt notat. 2.b. EU Kommissionens meddelelse

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen København den

Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen København den DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen skn@ens.dk København den 24.5.2013 Det Økologiske Råds høringssvar til: Kommissionens grønbog om en ramme for

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

EU på Samsø energi og miljø

EU på Samsø energi og miljø EU på Samsø energi og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy oktober 2, 2014, Samsø Arr. med støtte: Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer,

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Skærpede regler for energieffektivitet i EU

Skærpede regler for energieffektivitet i EU Skærpede regler for energieffektivitet i EU Claus Bugge Garn Agenda Hvorfor fokus på energieffektivitet i EU? Hvilken rolle spiller bygninger? Nye Bygninger Det nemme tiltag Eksisterende bygninger Dyb

Læs mere

Notat. EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed. Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om energisikkerhed.

Notat. EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed. Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om energisikkerhed. Notat Dok. ansvarlig: AST Sekretær: LGU Sagsnr.: s2014-394 Doknr: d2014-7501-8.0 28-05-2014 EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om

Læs mere

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen Energiunion eller Gas-indkøbsaftale? Polen har længe foreslået en europæisk Energiunion og støttes nu af den nye Kommission. Men hvad ligger der i tankerne? Fælles indkøb,

Læs mere

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger

Klimavenlige energiløsninger Klimavenlige energiløsninger CO 2 -neutralitet kvoter og kreditter - og andre løsninger Søren Dyck-Madsen Virksomheders frivillige reduktioner Samfundsansvar er blevet en del af virksomheders markedsføring

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Rådet forventes først at fastsætte de endelige rammer for energi- og klimapolitikken i 2030 på et rådsmøde i oktober 2014.

Rådet forventes først at fastsætte de endelige rammer for energi- og klimapolitikken i 2030 på et rådsmøde i oktober 2014. Maj 2014 Dansk Byggeris anbefalinger til EU s energi- og klimapolitik I det følgende præsenteres Dansk Byggeris 10 anbefalinger til EU s energi- og klimapolitik frem mod 2030. Fokus er på energieffektivisering,

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Energi- og klimapolitik

Energi- og klimapolitik Energi- og klimapolitik Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Oplæg til El-teknologi 7.1.2009 Det vil jeg tale om: Energipolitiske udfordringer Klimaet især om havet EU s klima- og energipakke Danske politiske

Læs mere

Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding

Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Invitation Energy Excellence - vejen til et nyt og effektivt energiforbrug Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Som energiselskaber

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Kommissorium for Energikommissionen

Kommissorium for Energikommissionen Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse om Status for Energiunionen, KOM (2015) 572 Nyt notat Notatet oversendes desuden til

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere