Energi & klima i EU. OVERBLIK OVER EU s ENERGI- OG KLIMAPOLTIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi & klima i EU. OVERBLIK OVER EU s ENERGI- OG KLIMAPOLTIK"

Transkript

1 Energi & klima i EU OVERBLIK OVER EU s ENERGI- OG KLIMAPOLTIK

2 Energi & klima i EU Overblik over EU s energi- og klimapolitik Indhold ISBN: Tekst: Martin Risum Bøndergaard, Søren Dyck- Madsen, Jeppe Juul og Ulla Skovsbøl (red.), Det Økologiske Råd 1. udgave, december 2013 Design: Birgitte Fjord Grafisk design Fotos: Forside/Middelgrundens Vindmøllelaug; s. 4/Sisse Brimberg & Cotton Coulson, Keen Press; s. 7/G.M.Vozd; s. 9/Sisse Brimberg & Cotton Coulson, Keen Press; s. 13/James M Phelps Jr. Udgivet af: Forord 3 EU s klima- og energipolitik 4 EU s system for kvotehandel 7 Andre centrale direktiver i klima- og energipolitikken 10 EU s sorte penge 14 Anbefalinger 15 Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf Web: ecocouncil.dk Hæftet kan læses og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Hæftet er gratis. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde. Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, som arbejder på at udvikle nye og bæredygtige veje til et bedre miljø og klima. Det Økologiske Råds aktiviteter finansieres af støttebidrag, medlemsindtægter og projektmidler fra fonde. Denne publikation er udgivet med støtte fra Europanævnet og Energifonden.

3 Forord EU står over for en kæmpe udfordring i de kommende årtier. Frem mod 2050 skal energien udnyttes meget mere effektivt end i dag, og energiforsyningen omlægges fra de fossile brændsler kul, olie og naturgas til vedvarende energi. Det er der enighed om i EU, om end der er meget forskellige holdninger til ambitionsniveauet. Den store omstilling af energiforsyningen skal ske af hensyn til klimaet, samfundsøkonomien og forsyningssikkerheden på langt sigt. I sin klimarapport fra 2013 fastslår FN s klimapanel, IPCC, at den globale opvarmning med 95 procent sikkerhed er menneskeskabt. Klimaforandringerne skyldes først og fremmest et stigende indhold af drivhusgasser i atmosfæren, ikke mindst CO 2, som stammer fra afbrænding af fossile brændsler. IPCC forudser, at det vil blive mellem 0,3 og 4,8 grader varmere i gennemsnit på kloden allerede i dette århundrede, og at verdenshavene vil stige med mellem 26 og 82 centimeter frem mod år Det står desværre klart, at hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige, er det overvejende sandsynligt, at temperatur- og havvandsstigningen kommer til at ligge i den høje ende af IPCC s forudsigelser. For at undgå de værste scenarier er det nødvendigt at handle og handle hurtigt. I 2007 vedtog EU s stats- og regeringsledere, at EU skal bidrage til, at den globale opvarmning ikke overstiger to grader, og det skal ske ved at skære pct. af CO 2 -udledningen frem mod For at nå det ambitiøse mål, bliver det nødvendigt at gøre næsten hele energiforsyningen 100 pct. CO 2 neutral ellers vil der ikke være mulighed for husdyrproduktion, som også belaster klimaet især med de meget aggressive drivhusgasser metan og lattergas. EU har også opstillet delmål for 2020, hvor udledningen af CO 2 skal være 20 pct. lavere end i 2005, andelen af vedvarende energi skal være 20 pct. højere, og effektiviteten skal være øget med 20 pct. Men CO 2 -reduktionsmålet på 20 pct. er desværre ikke tilstrækkeligt til at overholde de 2 grader. Fremskrivninger viser desuden, at reduktionsmålet for CO 2 vil være mere end opfyldt i 2020 på grund af øget indsats for energieffektivisering, mere vedvarende energi og økonomiske recession. Det Økologiske Råd opfordrer derfor EU s statsog regeringschefer til at sætte barren højt, når de i løbet af 2014 skal opstille nye delmål for Det er vigtigt, at målene bliver ambitiøse, og at de direktiver og andre lovtekster, som i de kommende år skal gøre det muligt at nå dem, kommer til at indeholde effektive virkemidler og bindende krav. Dette hæfte fra Det Økologiske Råd indgår i en serie publikationer om miljøpolitik i EU. På de følgende sider giver vi et overblik over de vigtigste målsætninger i EU s energi- og klimapolitik og over de mest centrale direktiver, som indtil nu har skullet sikre, at de bliver indfriet. Vi vurderer i hvilken grad, de faktisk har virket og kommer til sidst med anbefalinger til ændringer, der kan være med til at sikre en bæredygtig energi- og klimapolitik i fremtiden. Det Økologiske Råd December IPCC: Climate Change 2013: OVERBLIK OVER EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK 3

4 EUs klima- og energipolitik Energipolitikken handler ikke kun om strømforsyning, varme og brændstof til bilerne. Den handler også i høj grad om miljø og klima, om forsyningssikkerhed, arbejdspladser og økonomi. Stabil, sikker og effektiv energiforsyning er afgørende for ethvert industrialiseret samfund. EU står i dag over for tre store udfordringer på energiområdet, nemlig at effektivisere energiforbruget, at sikre energiforsyningen på langt sigt og at omlægge den til ikke-fossile energikilder. Da EU-Kommissionen i 2000 udgav Grønbog om energiforsyningssikkerhed, gik det for alvor op for mange, hvor presserende det er at få omlagt energiforsyningen. Grønbogen påviser, at afhængigheden af fossile brændsler vil stige drastisk i fremtiden, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det vil både skabe store økonomiske problemer for medlemslandene, begrænse deres politiske frihed og udgøre en risiko for forsyningssikkerheden. Grønbogen konkluderede derfor, at EU-landene er nødt til at satse massivt på energieffektivisering og vedvarende energi. EU s MÅL 20 pct. reduktion af klimagasudledning 20 pct. vedvarende energi 20 pct. energieffektivitet Målene skal nås inden Energieffektivisering og vedvarende energi er samtidig vejen til et mindre udslip af klimaskadelige drivhusgasser. Stats- og regeringscheferne besluttede i 2007, at EU skal gøre sit til at holde den globale opvarmning under to grader, og det skal ske ved at skære pct. af CO 2 -udledningen frem mod 2050 målt i forhold til udslippet i Som et første skridt på vejen blev der året efter (2008) vedtaget en stor energireform, en klima- og energipakke, med de såkaldte mål for CO 2 -reduktion, vedvarende energi og energieffektivisering. 4 EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK

5 Delmålene er allerede godt på vej til at blive opfyldt, og målsætningen om en reduktion på 20 pct. af udledningerne i 2020 er under alle omstændigheder alt for svag til at opfylde målet om at holde temperaturstigningen under to grader. Blandt andet derfor vil stats- og regeringscheferne opstille nye delmål for 2030 i løbet af 2014, og det er afgørende, at der bliver tale om ambitiøse mål. EU og Kyoto-protokollen Klimaforandringerne er globale, og en vigtig del af EU s klimapolitiske arbejde foregår derfor internationalt i FN-regi. EU er medlem af FN s klimakonvention og har desuden undertegnet Kyotoprotokollen, som hører under konventionen. Kyoto-protokollen blev vedtaget på et internationalt klimatopmøde, COP3, i den japanske by Kyoto i Formålet med den er at bremse de menneskabte klimaforandringer ved at forpligte de rige lande til at skære ned på udslippet af drivhusgasser. Både EU og samtlige medlemslande har hver for sig tiltrådt Kyoto-protokollen. Den krævede i udgangspunktet, at de globale udslip af drivhusgasser blev beskåret med 5,2 pct. i forhold til 1990-niveau inden for perioden De enkelte lande fik individuelle reduktionsmål: Danmarks var 21 pct., mens EU, der dengang bestod af 15 medlemslande, som helhed skulle reducere med 8 pct. Både EU s og Danmarks mål er opfyldt. Med Energiforliget fra 2012 har Danmark beregnet at kunne nå en reduktion på 34 pct. Hertil kommer at regeringen har planer om yderligere tiltag, som vil medføre en dansk national reduktion på 40 pct. i Ud over EU og medlemslandene har Australien, Schweiz og otte andre Ilande ratificeret Kyotoprotokollen. De tegner sig imidlertid kun for 15 pct. af det globale udslip af drivhusgasser tilsammen. USA underskrev aldrig aftalen, og store lande som Kina og Indien har ingen reduktionsforpligtelser i Kyoto protokollen. Kyoto-aftalen FN-protokol under klimakonventionen Formål: at beskytte klodens klima ved at de rige lande reducerer udslippet af drivhusgasser Indgået i 1997 i Kyoto, Japan 1. forpligtelsesperiode forpligtelsesperiode Gælder CO 2 og fem andre drivhusgasser Udslippet måles i CO 2 -ækvivalenter Globalt reduktionsmål i 2012: 8 pct. DE SYV DRIVHUSGASSER Kuldioxid CO 2 Metan CH 4 ca. 25 gange så virksom som CO 2 Lattergas N 2 O ca. 300 gange så virksom som CO 2 Svovlhexafluorid SF 6 ca gange så virksom som CO 2 Hydrofluorcarboner HFC fra 124 til gange så virksom som CO 2 Perfluorcarboner PFC ca. fra til gange så virksom som CO 2 Nitrogentrifluorid NF 3 (som kom med i forpligtelsesperiode 2 fra ) ca gange så virksom som CO 2 Op til vedtagelsen af Kyoto-protokollens anden forpligtelsesperiode trak Rusland, Japan og Canada sig desuden fra aftalen, og derfor er Kyotoprotokollen ikke længere særlig virkningsfuld. EU har dog ikke opgivet det internationale klimasamarbejde og er forsat en væsentlig aktør i de årlige klimatopmøder. I de kommende år bliver den store udfordring at sikre aftaler, som omfatter forpligtelser for alle verdens store vækstøkonomier, får USA til at acceptere at reduktionsforpligtelserne EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK 5

6 og samtidig finde midler til at støtte de fattige lande i at tilpasse sig de klimaforandringer, som allerede er uundgåelige. EU s IMPORT AF STENKUL 2010 Import af fossil energi Alle lande i EU selv de, der er mindre tilbøjelige til at ville føre aktiv klimapolitik har en langsigtet økonomisk interesse i at reducere og omlægge energiforbruget til vedvarende energi. EU-landene råder selv kun over ca. 1 pct. af verdens kendte oliereserver, 2 pct. af naturgassen og 7 pct. af kullene, og derfor bliver mere end halvdelen af forbruget allerede i dag dækket via import, og andelen forventes at stige til 65 pct. i 2030, hvis udviklingen fortsætter som nu. EU s IMPORT AF RÅOLIE 2010 De importerede fossile brændsler kommer i mange tilfælde fra ustabile lande og regioner, og derfor kan forsyningssikkerheden nemt blive påvirket af politiske konflikter. Rusland er eksempelvis en vigtig leverandør af både naturgas, olie og kul, og konflikter mellem Rusland og nabolandene har allerede givet problemer for EU. I januar 2009 lukkede russerne således for anden gang for gassen til Ukraine som led i en politisk konflikt, med den konsekvens, at forsyningerne til EU-landene længere ude på rørledningen også blev stoppet. EU s IMPORT AF NATURGAS 2010 Afhængigheden af energiimport fra Mellemøsten kan også være problematisk. EU importerer naturgas fra Algeriet og Qatar og råolie fra lande som Libyen, Saudi Arabien, Iran og Kasakhstan. Det er stater med betydeligt potentiale for ustabilitet. For kulimporten er billedet mere broget, men geopolitisk mindre problematisk. Endelig er det også et økonomisk problem at være afhængig af importeret energi. Importen af fossile brændstoffer kostede i 2012 EU 546 mia. 3, og energi-importen er således den væsentligste årsag til, at EU i en årrække har haft stort underskud på handelsbalancen. Hvis pengene i stedet blev brugt på Kilde: Eurostat 2 vedvarende energi og energieffektivisering, kunne de skabe arbejdspladser og økonomisk aktivitet inden for EU s egne grænser. 2 Eurostat: 3 Eurostat:

7 EUs system for kvotehandel Kvotehandel Hvad er en kvote? En kvote er et bevis for retten til at udlede 1 ton CO 2. En kvote kan handles i alle EU-lande, uanset hvor i EU den er udstedt. Prisen er som på ethvert marked bestemt af udbud og efterspørgsel. Men på kvotemarkedet er udbuddet dvs. den samlede mængde af kvoter fastsat politisk, mens efterspørgslen varierer. Hvilke virksomheder er omfattet? Omkring europæiske kraftværker og industrivirksomheder herunder ca. 360 danske som til sammen står for ca. 45 pct. af CO 2 -udledningen i EU. Hvad er ikke omfattet af kvotesystemet? Brændselsforbruget i energilette virksomheder, olie og naturgas til opvarmning af boliger og offentlige institutioner, køretøjers brændstofforbrug samt landbrugets udslip af drivhusgasser. I 2005 indførte EU et kvotehandelssystem for at opfylde Kyoto-protokollens krav om at reducere CO 2 -udslippet. Det lægger loft over udledningerne og rummer regler for handel med udledningstilladelser kaldet CO 2 -kvoter. Energiselskaberne, de mest energiintensive industrier og offshore-sektoren fik fra starten tildelt et vist antal CO 2 -kvoter. Hvis de udleder mindre end tilladt, kan de gemme eller sælge de overskydende kvoter. Virksomhederne har hidtil fået CO 2 -kvoterne gratis på basis af deres historiske udledning, men frem mod 2020 skal en stadigt større andel bortauktioneres, og indtægterne vil gå til EU-landenes statskasser. Særligt udvalgte industrier i en vanskelig konkurrencesituation vil dog fortsat få tildelt gratis kvoter. Størrelsen af den tilladte udledning bliver bestemt politisk via antallet af kvoter, og derefter skal efterspørgslen afgøre prisen. Prisen på at udlede CO 2 skulle gøre det rentabelt at investere i energieffektivisering og omstilling til vedvarende energi. Men sådan er det ikke gået. EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK 7

8 Den økonomiske krise er gået ud over efterspørgslen på kvoter, og da mængden ikke er blevet reguleret, er prisen faldet til et meget lavt niveau. Det er derfor fortsat så billigt at forurene, at de fossile brændstoffer, især kul, bliver ved med at være det mest konkurrencedygtige. Kvotemarkedet, der skulle have været hovedhjørnestenen i EU s klimapolitik, er reelt brudt sammen. Hvis systemet skal fungere, er der brug for en høj pris og løbende justeringer. Det er derfor et alvorligt problem, at der ikke er politisk vilje i EU til at nedjustere mængden af kvoter i takt med, at efterspørgslen falder. En CO 2 -afgift, som gjorde det tilstrækkeligt dyrt at forurene, kunne være et virksomt alternativ, men kvotesystemet blev i sin tid netop indført, fordi det kun krævede støtte fra et kvalificeret flertal af EU-landene. Skattepolitik kræver derimod enstemmighed, og da der ikke var fuld enighed om en fælleseuropæisk CO 2 -afgift blev den opgivet. Afgiften ville ellers have haft den fordel, at prisen på forurening og dermed incitamentet til omstilling ville ligge fast uanset de økonomiske konjunkturer. I 2013 blev der forhandlet om forskellige modeller for opstramning af systemet, og det resulterende i, at Europa-Parlamentet vedtog en udvandet udgave af det såkaldte Backloadingforslag. Backloading betyder, at der her og nu De fleksible mekanismer JI Joint Implementation: Handel med CO 2 -kvoter mellem et EU-land og et andet i-land, som også har reduktionsforpligtelser i henhold til FN s Kyoto-protokollen. CDM Clean Development Mechanism: Handel med kreditter fra projekter, som reducerer udslippet af drivhusgasser i udviklingslande. trækkes en mængde kvoter ud af markedet, men at de kommer ind igen frem mod Forslaget køber med andre ord bare tid, og en større reform af hele kvotesystemet er derfor på tegnebrættet i EU, men møder modstand i en række EU-lande. Fleksible mekanismer Virksomheder i kvotesystemet, kan i et vist omfang vælge at anvende de såkaldte fleksible mekanismer til at opfylde reduktionsforpligtelserne med. Det vil sige, de kan investere i initiativer, der begrænser CO2- udslippet i f.eks. et udviklingsland, i stedet for selv at skære ned. Mekanismen er i de senere år blevet overordentligt favorabel for virksomhederne, fordi kvoter fra de fleksible mekanismer er faldet endnu mere i pris end kvoterne i EU s kvotehandelssystem. De enkelte EU-lande kan også benytte sig af de fleksible mekanismer. Alle lande har pligt til at reducere udslippet af drivhusgasser for den såkaldte ikke-kvotebelagte sektor, der ikke er omfattet af kvotesystemet. Det er først og fremmest transport, landbrug og boligsektoren. Det tillader landene at opfylde deres reduktionsforpligtelse uden at reducere CO 2 - udslippet på egen hjemmebane. Argumentet for disse arrangementer er, at det er lige meget for atmosfæren, hvor CO 2 -udledningerne finder sted, og at man ofte får mere CO 2 -reduktion for pengene i lande uden for EU. De fleksible mekanismer er blevet kritiseret kraftigt. For det første har de konkrete klimaprojekter uden for EU i mange tilfælde ikke haft reel effekt. For det andet er JI og CDM med til at underminere hele det europæiske kvotehandelssystem, fordi der er en stor mængde meget billige kreditter i omløb, som holder kvoteprisen inden for EU nede til skade for energiomstillingen. 8 EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK

9 Andre centrale direktiver i klima- og energipolitikken Der findes en række direktiver og andre retsakter, som skal sikre, at EU når målet om at reducere CO2-udslippet, forbedre energieffektiviteten og øge andelen af vedvarende energi (VE) i energisystemet. VE-direktivet, Energieffektiviseringsdirektivet og Bygningsdirektivet er nogle af de mest centrale sammen med Ecodesign-direktivet og kravene til energimærkning. Siden Kommissionens Grønbog om EU s energisituation kom i 2000, har EU gradvist lagt stadigt større vægt på, at energien skal bruges effektivt og fornuftigt for at undgå spild. Flere af direktiverne fokuserer derfor på energieffektivitet, og Kommissionen lægger stor vægt på at formidle budskabet om, at energieffektivisering skaber beskæftigelse. Kommissionen har således vurderet, at der kan skabes op mod 2 mio. fortrinsvis lokale jobs ved at stramme kravene til energieffektivisering i bygninger og i industrien. EU kan bl.a. støtte sin argumentation på tal fra Det Internationale Energiagentur IEA, som i de to seneste udgaver af rapporten World Energy Outlook fra 2012 og 2013 har fokuseret på energibesparelser som det vigtigste og billigste middel til at begrænse både klimabelastningen og omkostningerne ved energiforsyning på verdensplan. 4 Det Internationale Energiagentur kalder således energibesparelser for First Fuel forstået som det tiltag, der bidrager mest til at dække verdens energibehov (se figur). IEA understreger samtidigt, at energibesparelser har positive effekt på vækst, jobskabelse, nationale budgetter, og på befolkningens sundhed og arbejdsevne. VE-direktivet EU s VE-direktiv kræver, at 20 pct. af energiforbruget i EU i 2020 kommer fra vedvarende 4 EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK 9

10 energy any other consumption single fuel of 63 source exajoules in a subset (EJ) (1.52 of 11 billion IEA tonnes member of countries. oil-equivalent) Energy in these efficiency 11 IEA investments member countries made The since energy savings (Figure have from ES.2). had efficiency a This major amount measures cumulative was taken larger impact over than the on the annual longer consumption term energy exceed use, of oil the resulting (43 output EJ), electricity from in avoided or natural any other gas single (22 EJ fuel each) source in these in a subset countries of 11 IEA in member 2010 alone. countries. This Energy reflects efficiency an increase investments energy consumption of 63 exajoules (EJ) (1.52 billion tonnes of oil-equivalent) in these 11 IEA in energy member made since 1974 have had a major cumulative impact on annual energy use, resulting in avoided efficiency countries investments 2010 (Figure over ES.2). several This decades, amount and was the larger continued than the delivery consumption of energy of savings oil (43 EJ), from electricity these energy consumption of 63 exajoules (EJ) (1.52 billion tonnes of oil-equivalent) in these 11 IEA member investments, or natural countries net gas in 2010 of (22 any EJ (Figure rebound each) ES.2). in effect. these This amount The countries size was and larger in duration 2010 than alone. the of consumption energy This savings reflects of oil are an (43 affected increase EJ), electricity by in various energy factors, Fordeling efficiency including natural investments af gas the energiforbrug (22 lifetime EJ over each) of several in the these investment, decades, på countries energikilder, and in the 2010 continued extent alone. samt to This delivery which størrelsen reflects disposable of an energy increase af income savings det energiforbrug, investments, avoided efficiency som energy er investments net undgået of consumption any rebound over ved several effect. øget is spent decades, The energieffektivitet on size and additional and the continued duration energy of delivery services energy i 11 of lande (the savings energy rebound savings are (medlemmer affected effect). from these by various af IEA) energy generated from these from factors, investments, including net the of lifetime any rebound of the effect. investment, The size and duration the extent of energy to which savings disposable are affected income by various generated Figure from factors, avoided ES.2 including The energy first the consumption fuel : lifetime avoided of the is energy investment, spent on use additional and from the energy extent energy efficiency to which services disposable in 11 (the IEA rebound income member generated effect). countries from avoided energy consumption is spent on additional energy services (the rebound effect). 180 Figure ES.2 The first Hypothetical fuel : avoided energy use energy had use from energy efficiency in 11 IEA member countries Figure 160 ES.2 The there first been fuel : no energy avoided efficiency energy use from energy efficiency in 11 IEA member countries improvements Hypothetical energy use had Avoided energy equal Hypothetical energy use had to 65% of 2010 TFC there been no energy efficiency there been no energy efficiency improvements Avoided Avoided energy energy equal equal to 65% to 65% of 2010 of 2010 TFC TFC TFC TFC TFC Coal Oil Gas Electricity Other Avoided energy use Coal Oil Gas TFC Coal Electricity Other Oil Avoided Gasenergy use Notes: TFC = total final consumption. Electricity TFC The 11 countries are Australia, Other Denmark, Finland, France, Germany, Italy, Avoided Japan, the energy Netherlands, use Sweden, the United Kingdom and TFC the United States, those for which sufficient data is available to undertake analysis. Other includes biofuels plus EJ EJ EJ Notes: TFC = total final consumption. The 11 countries are Australia, Denmark, Finland, France, Germany, Italy, Japan, the Netherlands, Sweden, heat from the geothermal, United Kingdom solar, and co-generation the United States, and those district for heating. which sufficient Co-generation data is available refers to the undertake combined analysis. production Other includes of heat biofuels and power. plus Notes: heat TFC from = total geothermal, final consumption. solar, co-generation The 11 countries and district are heating. Australia, Co-generation Denmark, refers Finland, to the France, combined Germany, production Italy, Japan, of heat the and Netherlands, power. Sweden, Source: the United IEA indicators Kingdom database. and the United States, those for which sufficient data is available to undertake analysis. Other includes biofuels plus heat from Source: geothermal, IEA indicators solar, database. co-generation and district heating. Co-generation refers to the combined production of heat and power. Source: IEA indicators database. 18 ENERGY EFFICIENCY MARKET REPORT ENERGY EFFICIENCY MARKET REPORT 2013 Grafen viser den andel af Verdens samlede energiforbrug, som dækkes af elektricitet, kul, olie og gas, samt hvor stort et bidrag energieffektivisering har leveret siden 1970erne. Kilde: Energy Efficiency Market Report ENERGY EFFICIENCY MARKET REPORT 2013 Market Trends and Medium-Term Prospects, IEA. Mtoe Mtoe Mtoe OECD/IEA, 2013 OECD/IEA, 2013 OECD/IEA, 2013 energikilder (VE) såsom vind, sol, vandkraft, jordvarme og biobrændsler. I 2010 var tallet 9,8 pct., mens det i 2011 var nået op på 13 pct. Kravet til de enkelte lande varierer dog afhængigt af bl.a. landets potentiale for vedvarende energi og økonomisk formåen. Maltas mål er f.eks. 10 pct., mens Sveriges er 49 pct. Danmark er forpligtet til at have 30 pct. VE i energisystemet i 2020, men sigter mod 35,8 pct. 5 VE-direktivet gælder alle de sektorer i samfundet, som bruger energi, herunder transport, landbrug og bygninger. Alle lande har pligt til at fremlægge handlingsplaner for, hvordan de vil opfylde kravene, men de må selv om, hvor de koncentrerer indsatsen. I transportsektoren skal mindst 10 pct. af forbruget dog under alle omstændigheder være dækket af vedvarende energi i Bæredygtig bioenergi Energi fra biomasse er omfattet af VE-direktivet. Bioenergi kommer fra organisk materiale som træ, halm, sukkerrør, palmeolie, soja og restprodukter fra forarbejdning af planteprodukter. Man kan enten brænde biomassen direkte f.eks. som træ i en brændeovn eller træpiller i et kraftvarmeværk, eller forarbejde den til flydende brændstof som ethanol fra sukkerrør eller biodiesel fra palmeolie såkaldte bio-fuels. 5 marts-2012/samlede_effekter_energiaftalen_ pdf 10 EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK

11 Det er ikke uproblematisk at bruge biomasse til energiformål, fordi produktionen ofte beslaglægger jord, hvor der ellers kunne dyrkes fødevarer, eller erstatter skov, der har en større biodiversitet og store mængder CO 2 bundet i træerne. Når man brænder biomasse, bliver den CO 2, der er bundet, frigivet og belaster klimaet. Derfor er bioenergi ikke CO 2 -fri. Den kan derimod være CO 2 -neutral. Det kræver dog, at en række bæredygtighedskriterier, som omfatter både direkte og indirekte effekter, er opfyldt, og at der bliver genplantet skov og afgrøder med en CO 2 -binding, som mindst svarer til udledningen ved brugen af biomassen. EU arbejder på at få indført bæredygtighedskriterier for biomasse, men der forventes ikke enighed om kravene foreløbig. Derfor er det på kort sigt op til de enkelte medlemslande at indføre nationale krav for at sikre, at den biomasse, som bliver brugt til energiformål reelt er mere klimavenlig end fossile brændsler. Energiservice-direktivet EU s første direktiv om energieffektivitet Energiservice-direktivet fra indeholder et frivilligt ikke-bindende mål for energieffektivisering på 9 pct. i 2016 målt i forhold til Dette svarer til en effektivisering på 1 pct. om året. Det stod hurtigt klart, at frivillige krav ikke førte til de ønskede energibesparelser. Bygningsdirektivet EU s bygningsdirektiv, EPBD blev vedtaget i og strammet i Det stiller bl.a. krav om, at nye bygninger fra 2021 skal opføres som Nearly Zero Energy Buildings, og nye offentlige bygninger skal leve op til dette mål fra Direktivet stiller også energikrav i forbindelse med renovering af huse. Eksisterende bygninger skal således renoveres til bedst mulig standard under hensyn til den økonomiske rentabilitet og levetiden af bygningen og de renoverede enkeltdele. Kravene i det danske bygningsreglement var i forvejen så skrappe, at direktivet på mange punkter allerede var opfyldt i Danmark, før det trådte i kraft. Implementeringen af direktivet fra 2002 betød dog, at det danske bygningsreglement fra kun at omfatte krav til varmetabet gennem bygningsdelene nu også skal omfatte tabet fra ventilationsluften, som traditionelt udgør omkring 25 pct. af det samlede energibehov i bygningerne. Direktivet fra 2010 var kraftigt medvirkende til, at det danske bygningsreglement fik en lavenergiklasse 2020, som forventes at opfylde direktivets krav til Nearly zero energy buildings. Danmark er det første land i EU, som har beskrevet energikravene i 2020 så klart. Dermed er det muligt for byggebranchen at udvikle byggemetoder og -komponenter allerede nu, og der bliver faktisk allerede bygget huse i lavenergiklasse 2020 i dag. Energieffektiviserings-direktivet Da det viste sig, at de frivillige krav til reduktion af energiforbruget i Energi-service-direktivet ikke virkede, fremlagde EU-Kommissionen i 2010 forslag til et Energieffektiviseringsdirektiv med bindende krav og virkemidler. 9 Direktivet blev forhandlet på plads under det danske EU-formandskab i foråret 2012, og det lykkedes for Danmark at få det vedtaget, uden at medlemslandene udvandede de bindende EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK 11

12 ENERGIEFFEKTIVISERINGS- Direktivets virkemidler 1. Krav til medlemslandene om at pålægge energiselskaber eller energinetselskaber en forpligtelse til at reducere energiforbruget med 1,5 pct. om året frem til Transporten er dog undtaget, og de enkelte lande behøver ikke pålægge energiselskaberne forpligtelser, hvis de kan opnå tilsvarende energibesparelser på anden vis. 2. Krav om, at 3 pct. af den bygningsmasse, staten ejer eller lejer, skal renoveres hvert år. Bygninger til militære og religiøse formål er undtaget. 3. Krav om planlægning og samfundsøkonomiske beregninger af de fordele, kraftvarme- og fjernvarmeværker kan opnå ved at udbygge med ny energiproduktion. 4. Krav om energisyn i store virksomheder foretaget af uvildige eksperter mindst hvert fjerde år. Myndighederne skal desuden arbejde for, at alle virksomheder får mulighed for energisyn, som anviser effektiviseringer. 5. Krav om såkaldt intelligente el-målere og mere informative energiregninger til forbrugerne. 6. Mulighed for at vedtage nationale energikrav til apparater m.v. i bygninger krav, som er skrappere end EU s Ecodesigndirektiv kræver. virkemidler alt for meget. Hvis det går som forventet, kan EU opnå 17 pct. effektivisering med direktivet. Det er ikke svært for Danmark at leve op til Energieffektiviseringsdirektivet. For mange af de andre medlemslande bliver det derimod en stor udfordring, og det danske forspring giver derfor gode muligheder for teknologieksport til især det tyske og det polske marked. Ecodesign og energimærkningsdirektiver EU har vedtaget lovgivning om energimærkning og om eco-design, som stiller krav til energiforbrugende produkter. Denne lovgivning har allerede leveret betydelige resultater. Energimærkning giver forbrugerne mulighed for nemt at sammenligne produkter og vælge de mest energivenlige. Det fremmer motivationen for produktudvikling. Alle energiforbrugende produkter skal mærkes med A-G-mærkning, hvor de bedste ligger i klassen A+++. Mærkningen har i praksis stor indflydelse på forbrugernes valg af hårde hvidevarer og andre energiforbrugende apparater. Forbrugeren sparer penge ved at købe energieffektive produkter, og miljøet bliver sparet for CO 2 -udledning. Ecodesign-reglerne sætter minimumskrav til produkternes miljøbelastning og fjerner dermed de energi- og miljømæssigt ringeste produkter fra markedet, så forbrugerne aldrig ser dem på hylderne. Ca. 80 pct. af et produkts samlede miljøbelastning bliver fastlagt i designfasen, og derfor er det særdeles effektivt at sætte ind her. Der er ecodesign-regler for pumper, lyskilder, ovne, køleskabe, frysere, værktøjsmaskiner og meget andet. 12 EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK

13 EUs sorte penge Vedvarende energi kritiseres ofte for at være for dyr i forhold til de fossile alternativer, og for at få for meget statsstøtte. Det er dog en uretfærdig kritik, som bunder i, at VE-støtten er meget mere synlig end støtten til fossile brændstoffer og atomkraft. Disse subsidier er både i EU og på verdensplan større end støtten til energieffektivisering og til vedvarende energi. VE-støttens andel af forbrugerprisen på elektricitet er bare ret let at få øje på. Og derfor har der været meget opmærksomhed og debat om den under den økonomiske krise, hvor Europas konkurrenceevne og betydningen af lave energipriser har været i fokus. EU s konkurrence-kommissær har således iværksat en gennemgang af landenes støttesystemer til vedvarende energi og lægger op til en reform af reglerne for de nationale ordninger. Nationale støtteordninger er ikke forenelige med et frit marked på tværs af landegrænser, fordi de forvrider priserne, og derfor skal den direkte støtte til fossile energikilder ophøre i 2018 Reformer af reglerne for national statsstøtte til energisektoren i EU er dog generelt svære at få igennem, og det er derfor uvist, hvornår reformen af VE-støtten bliver en realitet. Støtte til energisektoren, og især til de fossilt baserede energikilder, er imidlertid principielt ikke ønskværdig i EU, fordi medlemslandene er enige om at etablere et indre marked for energi med udgangen af Da EU ønsker en bæredygtig, stabil og konkurrencedygtig energiforsyning, er det imidlertid nødvendigt med en vis offentlig indblanding i energimarkederne for at sikre teknologisk innovation og incitamenter, der virker over for både producenter, forbrugere og investorer. Støtte til vedvarende energikilder vil derfor fortsat være tilladt, fordi det er teknologier under udvikling, som samtidig giver miljø- og sundhedsmæssige fordele sammenlignet med fossile brændsler. Atomkraft og fossile energikilder er massivt omend diskret støttet via skattefordele, lån, tilskud mv. OECD og Det Europæiske Miljøagentur EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK 13

14 (EEA) har således påvist, at statsstøtten i årtier har favoriseret atomkraft og fossil energi og fortsat gør det. 10 Det skævvrider i høj grad markedet og forhindrer, at klima- og sundhedsmæssige omkostninger ved at bruge kul, gas og olie bliver afspejlet i prisen på energi. Der er store økonomiske og kommercielle interesser i at skjule støtten til atomkraft og fossil energi. Således blev det i oktober 2013 afsløret, at Energikommissær Günther Oettinger havde krævet tallene slettet i en kommissionsrapport om offentlig intervention i det indre el-marked. 11 Opgørelsen blev dog lækket til flere medier. Den viser, at de gammeldags og ikke-bæredygtige atomkraft- og fossilteknologier i 2011 fik 77 pct. af den samlede energistøtte, mens VE kun fik 23 pct. Det er ifølge tal fra EEA kun en svag fremgang i støtten til VE fra 19 pct. i Det er en hård kamp at få afskaffet støtten til fossil energi i EU. Det blev endnu en gang bekræftet, da EU-kommissionen foreslog at udfase støtten til den europæiske kulmineindustri inden udgangen af Forslaget mødte stor modstand, og en række lande pressede på for at udskyde udfasningen til Man endte dog med et kompromis, så kulmineindustrien nu må modtage statsstøtte frem til Endelig forsøger man at få de europæiske investeringsbanker til at stoppe for lån til energiproduktion baseret på kul, men også her er modstanden stor. OFFENTLIG STØTTE TIL FORSKELLIGE ENERGIFORMER I EU mia. Euro 66 mia. Euro 40 mia. Euro Atomkraft Vedvarende energi Fossile brændsler 30 mia. Euro 26 mia. Euro Direkte støtte til fossile brændsler Relaterede social- og sundhedsomkostninger Kilde: EnergiWatch, EU-kommissær beskyldes for at sløre sort støtte Kommunike: Delivering the international electricity market and making the most of public intervention : gas_electricity/doc/com_2013_public_intervention_en.pdf EU S ENERGI- OG KLIMAPOLITIK

15 Anbefalinger Energisektorens planlægnings- og investeringshorisont er lang, og derfor er det uholdbart, at der ikke allerede nu er fastlagt en klar og mere ambitiøs energipolitik i EU efter Det er vigtigt hurtigt at få opstillet mål for 2030, så investorerne får sikkerhed for, at der også er efterspørgsel på deres investeringer i videreudvikling af vedvarende energi, energieffektivisering og infrastruktur efter Målsætninger for EU i 2030 Det er afgørende, at EU hurtigt opstiller ambitiøse men også realistiske mål. Det Økologiske Råd anbefaler: Bindende mål for energieffektivisering på 40 pct. Bindende mål for andelen af vedvarende energi på 45 pct. Bindende CO 2 -reduktionsmål på mindst 55 pct. på hjemmebane. 13 Herudover bør det besluttes at udbygge energiinfrastrukturen mellem EU-landene, således at man binder energimarkederne bedre sammen og muliggør større eksport og import af de svingende mængder vedvarende energi fra f.eks. vindmøller. Desuden bør EU sikre, at medlemslandene implementerer energieffektiviseringsdirektivet på en ligeså ambitiøs, effektiv og administrativt simpel måde som i den danske energisparemodel. Bioenergi Der skal udformes fælleseuropæiske bæredygtighedskriterier for fast biobrændsel. Mens vi venter på dem, bør Danmark ligesom Holland, Belgien og Storbritannien indføre nationale kriterier. Biomassen skal bruges, hvor den giver størst mulig CO 2 -reduktion, og kun hvor der ikke er andre vedvarende alternativer. Biomasse til el og varme skal betragtes som et overgangs-brændsel, som på kort sigt skal erstatte kul på kraftvarmeværkerne. Biomasse til erstatning af kul skal reducere CO 2 -udledningen med minimum 70 pct. i forhold til kul for at være acceptabel. Netto-reduktionen skal være realiseret indenfor 20 år, vurderet på skovsystemet, hvis der er tale om træ eller træpiller. Kvotehandel og statsstøtte CO 2 -kvotehandelssystemet skal reformeres, så en væsentlig del af kvoterne bliver taget ud frem mod 2020 for at sikre en tilstrækkelig høj pris på udledningen, som vil gøre energieffektivisering og omlægning til vedvarende energi mere rentabel. Hvis ikke der kan opnås enighed i EU om et velfungerende og ambitiøst kvotehandelssystem, bliver det så meget desto mere vigtigt med ambitiøse mål for vedvarende energi og energieffektivisering frem mod Det skal suppleres med et forbud mod nye kulkraftværker eller meget skrappe krav til kraftværkernes CO 2 -udledning. Reform af EU-landenes støttesystemer til vedvarende energi er på tegnebrættet. Reformen skal sikre en udvidet og omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi. Der skal tages en endelig beslutning om at udfase støtten til fossil energi og atomenergi inden henholdsvis 2018 og De europæiske investerings- og udviklingsbanker skal desuden afvise at yde lån til ny energiproduktion baseret på kul og atomkraft. 13 Alle mål er set i forhold til 1990

16 Energi og klima i EU FN s klimapanel, IPCC fastslog i 2013, at den globale opvarmning med 95 procent sikkerhed er menneskeskabt. Klimaforandringerne skyldes først og fremmest et stigende indhold af drivhusgasser i atmosfæren, ikke mindst CO 2, som stammer fra afbrænding af fossile brændsler. For at undgå de værste klimaforandringer er det absolut nødvendigt at få skåret ned på den menneskeskabte udledning af drivhusgasser. I 2007 vedtog EU s stats- og regeringsledere, at EU skal bidrage til, at den globale opvarmning ikke overstiger 2 grader, og det skal ske ved at skære pct. af CO 2 -udledningen frem mod For at målet kan blive til virkelighed, må alle medlemslande udfase kul, gas og olie næsten fuldstændigt i løbet af de kommende tre årtier, satse massivt på vedvarende energi og blive langt bedre til at udnytte energien effektivt. Det er på høje tid at tage de nødvendige ambitiøse beslutninger for at sikre dette frem mod 2020 og Energi og klima i EU giver overblik over udfordringerne og forklarer, hvordan EU s klima- og energipolitik fungerer i dag, hvor den kommer til kort, og hvor der er brug for at stramme op. Energi og klima i EU er udgivet af Det Økologiske Råd med støtte fra Europanævnet og Energifonden. Hæftet henvender sig både til gymnasieelever og til studerende ved videregående uddannelser samt til alle, der interesserer sig for EU- og energiforhold. Læs mere her: Det Økologiske Råd Europanævnet Folketingets EU-oplysning

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

RAMMEBETINGELSER DANMARK. Regeringsgrundlag. Energiforlig. 23. april 2009 Jnr: 08.403-053

RAMMEBETINGELSER DANMARK. Regeringsgrundlag. Energiforlig. 23. april 2009 Jnr: 08.403-053 23. april 2009 Jnr: 08.403-053 RAMMEBETINGELSER Anvendelsen af biomasse og vedvarende energi i det danske energisystem, er reguleret af rammebetingelser i form af love og målsætninger. Disse rammebetingelser

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil Solvarme - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil ...og en decentral løsning på et centralt problem At der skal findes et alternativ til de fossile energiformer i varmesektoren, synes

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Human activities have dramatically increased over the last approx. 60 years From: Steffen et al. 2004 Tracking changes in the Earth System Kaufman,

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, når frekvensomformere fra Danfoss styrer ventilatorer og pumper i erhvervsbygninger. 517 millioner

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere