MEDLEMSNYT. Tema: Fleksibilitet i faste rammer. Flotte tal i Pensionskasserne. Ekstra indbetalinger inden nytår. December 09

Transkript

1 December 09 MEDLEMSNYT Tema: Fleksibilitet i faste rammer Flotte tal i Pensionskasserne Ekstra indbetalinger inden nytår Arkitekternes Pensionskasse MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger

2 Tema: Fleksibilitet i faste rammer Hvor godt kender du din pensionsordning? Læs her om basisdækninger og fleksible dækninger og bliv bedre til at træffe vigtige valg, som vedrører både nutid og fremtid. I Pensionskasserne kan du vælge mellem basisdækninger og fleksible dækninger.* Du bliver optaget i AP, MP eller PJD med robuste basisdækninger ved alderspensionering, invaliditet og død. Med basisdækningerne er du godt dækket gennem hele livet, og det er Pensionskassernes erfaring, at basisdækningerne er et godt valg for langt de fleste medlemmer. Til gengæld kan du i perioder komme til at betale for dækninger, du ikke har brug for. Fleksible dækninger kan skræddersys, og du betaler kun for de dækninger, der er behov for. Til gengæld kræver de fleksible dækninger, at du gennemgår pensionsordningen hvert år eller når der sker ændringer i din livssituation: jobskifte, ægteskab, børn eller nedgang i indbetalinger fx på grund af arbejdsløshed. Det er dit eget ansvar, at dækninger og behov følges ad, men vi vil selvfølgelig gerne hjælpe dig på vej med rådgivning og information. Hvis du vil vide mere om fleksible dækninger, kan du klikke dig ind på Pensionskassernes hjemmesider, sende en mail til post@unipension.dk eller kontakte medlemsafdelingen på Et hurtigt overblik Skemaet kan give dig et hurtigt overblik over basisdækninger og fleksible dækninger pr. 1. januar De nærmere regler findes i Regler & Paragraffer på Pensionskassernes hjemmesider. Basisdækninger Fleksible dækninger Alders- Livsvarig livrente med Mulighed for forhøjet startpension med op til 28 pct. større udbetalinger pension månedlige udbetalinger. i begyndelsen og mindre senere hen. Opsparing til alderssum. Mulighed for fravalg af opsparing til alderssum pengene går i stedet til alderspension. Mulighed for supplerende indbetalinger til livrente, ratepension og kapitalpension via arbejdsgiver eller private indbetalinger. Medlemmer under offentlig overenskomst: Mulighed for at bruge op til 1/3 af de obligatoriske indbetalinger til rate- og kapitalpension. Heraf kan højst halvdelen bruges på kapitalpension. Medlemmer uden overenskomst: Frit valg mellem indbetalinger til livrente, ratepension og kapitalpension. Medlemmer under privat overenskomst: Mulighed for bidragsfordeling afhænger af den enkelte overenskomst. Basisdækninger Invaliditet Invalidepension med månedlige udbetalinger. Børnepension med månedlige udbetalinger. Sumudbetaling fra gruppeforsikringen ved varig, hel invalidepension. Basisdækninger Fleksible dækninger Mulighed for at skrue op eller ned for invalidedækningen. Mulighed for: 1) at skrue op eller ned for børnedækningen og 2) at fravælge børnedækningen. Fleksible dækninger Død 10-årig ægtefællepension Mulighed for: 1) at skrue op eller ned for ægtefælledækningen, 2) at vælge livsvarig med månedlige udbetalinger. ægtefælledækning og 3) at fravælge ægtefælledækning. Børnepension med månedlige Særligt for frivillige bidrag: Mulighed for: 1) at skrue op eller ned for børnedækningen udbetalinger. og 2) at fravælge børnedækningen. Sumudbetaling fra gruppeforsikringen. Særligt for AP og PJD: Sumudbetaling fra gruppeforsikringen til børn. Andre Sumudbetaling fra gruppeforsikringen ved visse kritiske sygdomme. dækninger Særligt for AP og PJD: Sumudbetaling fra gruppeforsikringen ved ulykke. Særligt for PJD: Mulighed for erhvervsudygtighedsforsikring for dyrlæger i klinisk praksis. * Muligheden for fleksible dækninger er en konsekvens af de nye pensionsordninger, som AP og PJD indførte i 2004 og MP i Man skal være optaget i eller have valgt sig over på de nye ordninger for at kunne benytte de fleksible dækninger.

3 Tema: Fleksibilitet i faste rammer Nu træder de nye Regler & Paragraffer i kraft På generalforsamlingerne i foråret vedtog de tre pensionskasser i administrationsfællesskabet Unipension AP, MP og PJD nye fælles medlemsvilkår. De nye Regler & Paragraffer træder i kraft 1. januar Regler & Paragraffer beskriver medlemsvilkårene og de valgmuligheder, du som medlem har for selv at sammensætte din pensionsdækning. Der blev redegjort for ændringerne på generalforsamlingerne i foråret Vi har dog her valgt at gengive de væsentligste ændringer, som træder i kraft ved årsskiftet. Bemærk, at de ændringer, som er omtalt i denne artikel, alene vedrører de nye pensionsordninger, som blev indført ved omvalgene i AP og PJD i 2004 og i MP i Optagelsesvilkår for kollektive ordninger Fra 1. januar 2010 optages alle overenskomstansatte medlemmer med en toårig karensperiode. Sådan har det også tidligere været i MP, mens AP og PJD i stedet har haft et krav om afgivelse af en helbredserklæring. Karensordningen er den hyppigst anvendte blandt pensionskasser og er i øvrigt også administrativt enkel. Bliver man invalid eller dør i karensperioden som følge af omstændigheder, der var til stede på tidspunktet for ny- eller genoptagelsen, er man dækket med 50 procent. Stopper man sine pensionsindbetalinger inden karensperioden er udløbet, starter en ny toårig periode, når man genoptager sine indbetalinger. Optagelsesvilkår for individuelle ordninger Individuelt optagne medlemmer skal altid afgive helbredsoplysninger. Fra 1. januar 2010 vil nye medlemmer, som ikke kan leve op til helbredskravene, få deres indbetalinger ind på en opsparing uden risikodækninger. Sådan har det også hidtil været i AP og PJD, mens MP i stedet har optaget på skærpede vilkår med reduceret risikodækning. Bedre mulighed for forhøjet startpension Fra 1. januar 2010 kan alle nye pensionister vælge forhøjet startpension ved alderspension, invalidepension, ægtefællepension og børnepension. Modellen, som svarer til den AP og PJD s pensionister har haft, er forbedret for MP s kommende pensionister. Forhøjet startpension er et tillæg til den løbende pensionsudbetaling, som udbetales sammen med den månedlige pension. Valget er bindende og omfatter medlemmets egen pension samt afledte pensioner, ægtefælle- og børnepension. Bestyrelserne fastlægger hvert år, hvor store tillæg, der må vælges ved pensionering. Aldersgrænser for invalidepension samt indførelse af halv invalidepension Grænsen for ophør af invalidepension og overgang til alderspension fastsættes fremover til 67 år. Endvidere fastsættes aldersgrænsen for tildeling af invalidepension og bidragsfritagelse til 67 år. Sådan har det hele tiden været i MP, mens overgangs- og tildelingsgrænserne i AP og PJD har været henholdsvis 65 og 60 år. Desuden indføres i AP og PJD mulighed for halv invalidepension ligesom i MP. Den kan tilkendes, hvis et medlem mister mindst halvdelen af sin erhvervsevne. Afgørelsen beror på en lægelig vurdering fra Pensionskassernes rådgivende læger. Både aldersgrænserne og den halve invalidedækning er omfattet af en overgangsordning og omfatter alene medlemmer, der optages efter 1. januar 2010 eller aktivt vælger de nye vilkår. Medlemmer i AP og PJD, der ønsker dette, skal kontakte pensionskassen. Aldersgrænse for omvalg af ægtefællepension Aldersgrænsen for omvalg af ægtefællepension fastsættes efter 1. januar 2010 til 60 år, sådan som det hidtil har været i MP. Det er alene en ændring for AP og PJD, hvor grænsen hidtil har været 54 år. Ægtefælledækning Fra 1. januar 2010 kan medlemmerne vælge ægtefælledækningen til at udgøre en fleksibel procentdel af den højeste af alderspensionen eller invalidepensionen. Det svarer til AP og PJD s hidtidige regler. MP har derimod hidtil haft en række begrænsninger, som nu bortfalder. Børnedækning Fra 1. januar 2010 kan medlemmerne vælge børnedækning ved både død og invaliditet. Børnepensionen kan fravælges eller fastsættes til mellem 0 og 20 pct. af den højeste af alderspensionen eller invalidepensionen. Det svarer til de hidtidige vilkår i AP og PJD, mens der i MP har været restriktioner på omvalget. For medlemmer ansat under offentlig overenskomst er børnedækningen ved død dog fortsat overenskomstmæssigt obligatorisk. For medlemmer ansat under privat overenskomst afhænger det af indholdet i den enkelte overenskomst. Denne artikel skitserer hovedreglerne. Læs Regler & Paragraffer 2010 på: MEDLEMSNYT december 2009

4 Tema: Fleksibilitet i faste rammer Nedsat arbejdsevne ikke nødvendigvis en permanent tilstand Det er vigtigt, at Pensionskasserne har dækninger, som gør det muligt at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet under invaliderende sygdom. Sådan siger Roal Ulrichsen, psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening. problemer, per definition er en permanent tilstand, der ikke kan ændres over tid. Sådan forholder det sig nemlig ikke. Der er videnskabeligt belæg for at sige, at mange i en glidende overgang kan fastholdes på arbejdsmarkedet og blive fuldt integreret samtidig med, at deres psykiske lidelse behandles og bedres. - Arbejdsløshed er ikke ligefrem sundhedsfremmende og udenlandske undersøgelser viser, at for eksempel depression kan afhjælpes ved, at den depressive kan bevare og udvikle et forhold til sit arbejde, siger Roal Ulrichsen. Psykiske lidelser er den væsentligste årsag til, at stadig flere af Pensionskassernes medlemmer får tilkendt invalidepension. Den samme tendens gør sig gældende for de offentligt tilkendte førtidspensioner. Roal Ulrichsen forudser, at udviklingen vil forsætte de næste 10 år. - Der vil blive flere og flere, som har behov for at få behandlet deres psykiske lidelse. For eksempel vil ca. 25 pct. af befolkningen på et tidspunkt i deres liv opleve en sygelig angst. For de fleste vil angsten forsvinde igen, men for ca vil den udvikle sig til en tilstand, der - ubehandlet - vil være ødelæggende for deres liv. Og det er et skræmmende perspektiv for bare én psykisk lidelse. Hvad så med depression, stress, skizofreni osv., spørger han retorisk. Når man går på arbejde, skaber man værdi for andre end sig selv. Og det er ifølge Roal Ulrichsen et grundlæggende behov, vi mennesker har for at række ud over os selv. - Mister man sit arbejde, mister man også en del af sig selv. Det er den psykologiske del. Den objektive handler om, hvordan vi reagerer på, at vi mister vores økonomiske fundament samtidig med en sygdomsbelastning. Man må i psykologisk forstand indstille sig på et grundlæggende tab med de kriser, det medfører, siger han. Øget chance for comeback Ifølge Roal Ulrichsen hersker der en udbredt misforståelse af, at nedsat arbejdsevne, fx forårsaget af psykiske Invalidepension i Pensionskasserne Invalidepension fra Pensionskasserne tildeles på baggrund af lægelige vurderinger fra vores rådgivende læger. Får man tilkendt invalidepension fra Pensionskasserne, har man gode muligheder for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Du kan læse om reglerne for invalidepension i Regler & Paragraffer på Pensionskassernes hjemmesider. På Pensionskassernes hjemmesider kan du læse mere om din pensionsordning:

5 Recessionen er overstået Lige nu hersker der en vis stabilitet på de finansielle markeder, som er godt hjulpet på vej af gode regnskabsresultater og hjælpepakkernes effekt. Forbrugeroptimismen lader dog vente på sig. Det har været nogle gode sommer- og efterårsmåneder på aktiemarkederne. Efter en træg start på 2009 vendte markederne i marts, og i løbet af kort tid steg kurserne og dermed også optimismen blandt investorerne. For Pensionskasserne har det givet sig udslag i flotte afkast. Hele eller store dele af sidste års tab, er blevet indhentet. 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% Officielt er vi nu kommet ud af recessionen, og der er tegn på, at vi kan gå ind i 2010 med et svagt, men holdbart opsving. Et af tegnene er, at produktionen i Europas industrivirksomheder er steget og på trods af, at ledigheden fortsat stiger, har den ikke nået tidligere tiders niveauer. Flere eksperter peger på, at udviklingen på arbejdsmarkedet vil minde om Verdensindekset MSCI World Figur 1. Aktiemarkedernes udvikling på verdensplan år til dato, pr. 20. november udviklingen i 1990 ernes jobløse opsving. Hvis det er tilfældet, kan det blive vanskeligt at få forbrugeroptimismen op og sætte gang i en positiv spiral med vækst i både produktion og afsætning af varer. Lempelig pengepolitik Selv om der helt generelt lyder positive toner, er der vækstforskelle landene imellem. Nogle lande kæmper med en stor offentlig og privat gældsætning, fx de østeuropæiske lande, og det kan hæmme væksten i mange år fremover. Det gælder ikke mindst, når den Europæiske Centralbank (ECB) igen begynder at hæve renten. Det står ikke klart, hvornår ECB rører ved renten. Der er stadig brug for at føre en meget lempelig kurs for ikke at stoppe den positive udvikling. Og med en lånerente på under en procent er der fart på pengeflowet. Nationalt fortsætter de finansielle hjælpepakker ind i 2010, men en opbremsning i hjælpen vil være forventelig på grund af de positive økonomiske tendenser, og fordi underskuddet på de offentlige finanser vokser. Flotte tal i Pensionskasserne Både aktier og obligationer har klaret sig godt i 3. kvartal, og de samlede investeringsafkast år til dato er bemærkelsesværdigt flotte. Aktier 3. kvartal Pensionskassernes afkast i 3. kvartal er positivt påvirkede af et samlet aktieafkast i niveauet 15 pct., hvoraf danske aktier i særdeleshed har bidraget positivt med et afkast på omtrent 18 pct. I aktieporteføljen er der foretaget en justering af de eksterne mandater for at tilpasse porteføljen til de nuværende markedsforhold. I et stærkt, men volatilt aktiemarked har fokus været på risikostyringen og i forbindelse med justeringen har vi reduceret aktieandelen på Emerging Markets. Obligationer 3. kvartal Obligationerne har i 3. kvartal givet et samlet afkast i niveauet 7 pct., og er positivt påvirket af et pænt afkast på kreditobligationer (High Yield og Emerging Markets) på omtrent 11 pct. Afkastet på danske statsobligationer har været omtrent 5 pct. i 3. kvartal, mens danske realkreditobligationer har givet et afkast på 4 pct. Afkastene er positivt påvirkede Afkast og benchmark pr. 20. november 2009 af periodens rentefald, der har givet kursgevinster på obligationsbeholdningen. I obligationsinvesteringerne i 3. kvartal har fokus primært været på risikostyringen, for at kunne udnytte de muligheder der opstod som følge af markedsudviklingen. AP MP PJD Afkast før skat, år til dato 14,7 % 15,7 % 16,8 % Strategisk benchmark*, år til dato 13,1 % 13,1 % 15,0 % * Det strategiske benchmark er en referencesammensætning af porteføljen, som bestyrelsen anser for rigtig i forhold til en afvejning af afkastmuligheder, investeringshorisont og risici. 05 MEDLEMSNYT december 2009

6 Ny omvalgsmulighed til medlemmer på MP s gamle ordning MP s bestyrelse tilkendegav på den ekstraordinære generalforsamling i december 2008, at medlemmer med den gamle pensionsordning skulle have endnu en mulighed for at vælge den nye, fleksible pensionsordning. Tilbuddet gælder medlemmer, som ikke traf et valg eller sagde nej til den nye pensionsordning ved omvalget i Et eventuelt omvalg vil ske på ændrede vilkår sammenlignet med omvalget i Omvalgsvilkårene fastsættes årligt af bestyrelsen, og et omvalg vil som hovedregel altid ske på de til enhver tid gældende omvalgsvilkår. Hvis Fakta om den nye ordning 86 pct. eller mere end af pensionskassens medlemmer traf et valg under omvalget i Godt 95 pct. af dem sagde ja til den nye ordning, mens knap 5 pct. sagde nej. pensionstilsagnet falder ved omvalg til ny ordning, sender pensionskassen et brev om, at det ikke kan betale sig at vælge om ligesom ved omvalget i Send en mail til post@unipension.dk eller ring på , hvis du har den gamle pensionsordning og ønsker at få tilsendt beregninger og information om den nye ordning. Fem nye bestyrelsesmedlemmer i MP Medlemmerne udskiftede deres repræsentanter i MP s bestyrelse ved valget i november de fem nye bestyrelsesmedlemmer tiltræder 1. januar november 2009 kl var sidste frist for at afgive sin stemme til MP s bestyrelsesvalg. I alt havde medlemmer stemt, hvilket svarer til en stemmeprocent på 11,8. Der var opstillet i alt 13 kandidater, og blandt dem skulle der vælges fem nye bestyrelsesmedlemmer. De fem, som fik flest stemmer, var: Lars Kalsen (2.940 stemmer) Henning Sørensen (2.644 stemmer) Tina Mose (2.423 stemmer) Claus Fynbo Sørensen (2.413 stemmer) Sigrid Jørgensen (1.752 stemmer) De nye kandidaters valgperiode begynder 1. januar 2010, og bestyrelsen konstituerer sig 5. januar På kan du se, hvordan de øvrige stemmer fordelte sig. AP og PJD s bestyrelser I 2009 er der også sket udskiftninger i AP og PJD s bestyrelser. I AP valgte næstformand Helle Sattrup at gå af, og næstformanden hedder nu Mette Carstad. Ny i AP s bestyrelse er Cecilie Therese Hansen, som blev valgt på generalforsamlingen. I PJD blev Hans Peter Bay og Frank Bøg Nielsen genvalgt på generalforsamlingen, mens Lars Bloch (udpeget af DDD) og Martin Thysen (udpeget af JA) er udtrådte af bestyrelsen sidstnævnte er erstattet af Henning Otte Hansen (udpeget af JA). Desuden har JA udpeget Hans-Henrik Jørgensen for endnu en treårig periode. Revisionsudvalg Som led i den igangværende professionalisering har AP, MP og PJD s bestyrelser i fællesskab rekrutteret et eksternt bestyrelsesmedlem, som er godkendt af de faglige organisationer. Han hedder Niels Olsen og er til daglig underdirektør i Finansiel Stabilitet. Niels Olsen indtrådte i alle tre bestyrelser, forretningsudvalget samt revisionsudvalgene i oktober Revisionsudvalgene, som er en følge af lovgivningen, afholdt konstituerende møder 27. oktober På Pensionskassernes hjemmesider kan du læse et interview med Niels Olsen.

7 Generalforsamlinger 2010 Dato Sted Deadline for medlemsforslag Mere info fra 10. januar 2010 AP 26. april Arkitekternes Hus, Strandgade, København 1. februar jf. vedtægternes 8 MP 19. april SAS Radisson, Margrethepladsen, Århus 22. februar jf. vedtægternes 5, stk. 4 PJD 28. april Bojesen, Axeltorv, København 1. februar jf. vedtægternes 4, stk. 4 Feriehuse og boliger Du har mulighed for at leje feriehuse og boliger gennem din pensionskasse. Klik ind på: Ny klageansvarlig jurist Pensionskasserne har ansat en ny chefjurist og klageansvarlig, Johnni Nielsen. Han varetager blandt andet behandlingen af de klager, som medlemmerne måtte have i forbindelse med administrationens sagsbehandling. Som medlem har man altid haft mulighed for at gøre indsigelser mod Pensionskassernes sagsbehandling. Men i 2007 blev det vedtaget ved lov, at alle finansielle virksomheder skal udpege en klageansvarlig. Johnni Nielsen er uddannet cand.jur. og har tidligere været ansat i FSP Pension og ATP. Ændrede kontooplysninger? Arkitekt til Pensionskasserne Pensionskassernes ejendomsafdeling er blevet udvidet med arkitekt Knirke Balslev pr. 1. oktober Hendes arbejdsområder er blandt andet kvalitetssikring i forbindelse med ny- og ombygninger, ligesom hun sikrer moderniseringen af Pensionskassernes ejendomme. Hun vil i særlig grad have fokus på ejendomsporteføljen i Arkitekternes Er du flyttet? Hvis du modtager pension fra Pensionskasserne, er det vigtigt, at du oplyser os om ændringer i dine kontooplysninger. Det kan du gøre ved at sende de ændrede kontooplysninger pr. brev med din underskrift. Du kan dog også sende en mail til post@ unipension.dk med en scannet version af brevet med din underskrift. Oplyser du os ikke om ændrede kontooplysninger, kan udbetalingerne blive forsinkede. Pensionskasse, som rummer en række arkitekttegnede, bevaringsværdige ejendomme. Pensionskasserne har tilsammen en ejendomsportefølje på 7,9 mia. kr. Knirke Balslev har tidligere arbejdet ved RAVE Architekten BDA i Berlin, haft egen tegnestue og været ekstern arkitektrådgiver hos Bolius. Når du flytter, får vi automatisk den nye adresse, hvis du melder adresseændring til cpr-registeret. Alternativt kan du sende en mail til post@unipension.dk, hvori du skriver dit cpr-nummer og den nye adresse. Kontorenten 2010 Bestyrelserne fastsætter kontorenten for 2010 på bestyrelsesmøder i december. Det er 8. december i AP, 9. december i MP og 11. december i PJD. Dagen efter bestyrelsesmøderne vil kontorenterne blive offentliggjort på Pensionskassernes hjemmesider. Temaer på hjemmesiderne På Pensionskassernes hjemmesider publicerer vi jævnligt informative temaer, fx Betal ekstra til din pension inden nytår, Pension og skat 2010, Forhøjet startpension og Ledig hvad med pension. I starten af 2010 kan du læse det nye tema Kontorenter og bonussatser. Læs mere på: MEDLEMSNYT december 2009

8 MP Ekstra indbetalinger inden nytår Ønsker du at udnytte fradraget i 2009 og indbetale ekstraordinært til din pensionsordning i AP, MP eller PJD, kan du overføre penge til rate- eller kapitalpension via arbejdsgiver eller private indbetalinger. For at opnå fradrag for indbetalinger i 2009 skal pengene være til disposition på Pensionskassernes konti senest 30. december 2009 (valørdato). Vær opmærksom på, at overførsler mellem to forskellige banker kan tage mere end en dag. Pensionskassernes bankforbindelse er Nordea. Fradrag i 2009 Hvis du selv indbetaler, er der fradrag for: i alt kr. på ratepension i alt kr. på kapitalpension Hvis du indbetaler via arbejdsgiver, trækkes beløbet i din løn før skat, og der er fradrag for: et ubegrænset beløb på ratepension beløbet skal dog kunne indeholdes i din løn kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag på kapitalpension. Der er fuldt fradrag for indbetalinger til ratepension. Indbetalinger til kapitalpension kan trækkes fra i bund- og mellemskatten ikke i topskatten. Hvis du har oprettet flere rate- og kapitalpensioner, gælder fradragene for dine samlede indbetalinger. Kontakt Pensionskasserne på og tal med en rådgiver i medlemsafdelingen om ekstra indbetalinger. Vi har åbent mandag til torsdag 9-16 og fredag 9-15, også mellem jul og nytår. Du kan læse mere om dine indbetalingsmuligheder og vilkår på: Vidste du at indbetalinger til alderssum tæller med i de samlede indbetalinger til kapitalpension. Redaktion: Niels Erik Eberhard (ansv.), Pernille Mølgaard Toft (red.). Foto: Søren Wesseltoft, Dreamstime. Layout og tryk: Rosendahls Fihl Jensen. Oplag: Unipension, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø, telefon , telefax , post@unipension.dk. Åbningstider: Mandag - torsdag , fredag Arkitekternes Pensionskasse MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger