Læringskompetencer og lektielæsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læringskompetencer og lektielæsning"

Transkript

1 Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske skoler er træning af fagrelevante læringskompetencer deriblandt memoreringsmetoder - så elever og kursister reelt kan blive mere selvhjulpne i deres læringsaktiviteter og ved, hvordan de skal få bedre læringsresultater. I de mere end tusind timer undervisning, som jeg har set rundt om i vidt forskellige skoler har jeg aldrig overværet træning i læringskompetencer. Det er svært at vide i hvilket omfang lærere overhovedet træner læringskompetencer hos deres elever hhv. kursister. Med de voldsomt stigende forventninger der er til skoler og uddannelsesinstitutioner er dette et nøgleproblem i forhold til ambitionerne om at løfte læringsresultaterne. Se også teksten om det dobbelte curriculum og teksten om formativ evaluering. Læringskompetencer er et overbegreb for specialiserede kundskaber og kompetencer, som gør det muligt for eleven hhv. kursisten at lære mest muligt selvstændigt. Det vil sige at de nødvendige læringskompetencer er absolutte forudsætninger for lektielæsning og hjemmearbejde med læringseffekt. Manglende læringskompetencer fører til ineffektiv lektielæsning og tidsspilde ved hjemmearbejdet samt tidsspilde i timerne. Dermed er også sagt, at læring af læringskompetencer hos den enkelte elev hhv. kursist er vejen til at minimere den sociale arv mht. skolepræstationer. Læringskompetencer giver læringsaktiviteter, som virker i skolen og hjemme. Læringskompetencer er en særlig forståelse, viden, færdigheder, koncentration og handlingsengagement hos den enkelte, som gør det muligt for personen at opnå læring af høj kvalitet. Læseteknik, notatteknik og studieteknik er eksempler på tidlige forsøg på konkretisering af læringskompetencer. I dag er der f.eks. i forbindelse med gymnasiereformen skrevet meget om almen studiekompetence. Jeg foretrækker at bruge det overordnede begreb læringskompetencer. Der er imidlertid lige så stort behov for fagspecifikke læringskompetencer på alle niveauer og i helt andre faggrupper end de rent boglige. Hvordan går man bedst frem, hvis man vil udvide sit gloseforråd i et fremmed sprog? Hvordan lærer man fysik hvad er det særlige, man skal være opmærksom på ved læringen i netop dette fag. Hvordan tackler man en matematisk formel, hvordan læser man den? Hvordan holder man styr på alle de informationer, der kan findes på nettet og hvordan søger man dem? Den vigtigste læringskompetence er basal viden om hvad læring er. Viden om, hvad der i ens samfund, skole hhv. uddannelse lige nu er grundforståelsen af, hvad god læring er og hvad man som elev eller kursist skal gøre alene eller sammen med andre for at lære noget. Et element i denne viden er den erkendelse at forståelsen af hvad læring er ændrer sig over tid. Så den skal opdateres. Den sorte Skoles tro på udenadslære uden selvstændig forståelse er ikke længere et læringsideal, men den dybere forståelse, som der i dag ønskes, kan ikke opnås uden tilhørende præcise moderne fagkundskaber. Så eleven hhv. kursisten skal have en viden om hvad læring er i vor tid. Nogle elever og kursister har familier som uden vanskeligheder kan give dem realistiske informationer om hvad læring i skolen kræver. Andre elever og kursister kan ikke få en sådan forklaring og kan fx have den fejlforståelse at det er læreren, som skal lære os det. 1

2 Et andet vigtigt element er en gradvist mere præcis og sprogsat forståelse af ens eget læringspotentiale, forudsætninger og begrænsninger og hvorledes man bedst kan styrke sin egen individuelle læreproces: Hvad har jeg svært ved og hvordan tackler jeg dette? Skal eleven eller kursisten gerne tænke. Den aktuelle interesse for formativ evaluering viser hen til samtaler mellem lærer og elev/kursist hvor det klargøres hvor langt læringen er kommet i forhold til læringsmålet og hvordan eleven hhv. kursisten skal tackle sin fremadrettede læreproces. Hvis ikke læreren kan tale præcist og nuanceret om de læringskompetencer, som skal bruges, får eleven eller kursisten reelt ingen brugbar vejledning. "Læringskompetencer" er særlige former for viden, forståelse, metodiske færdigheder og selvindsigt, som kan fungere som værktøjer" som læringsfaglige kompetencer - ved tilegnelse af forskellige fagkundskaber. Uden læringskompetencer ingen selvstændig læring og total afhængighed af at en lærer er tilstede. De nødvendige læringskompetencer kan være forskellige i forskellige faggrupper: Sprog, håndværksfag, naturvidenskab, merkantile fag, tunge læsefag, teknologiske fag etc. Læringskompetencer kan bl.a. udvikles af faglærere gerne i samarbejde med elever og kursister, som er i stand til at observere deres egen læringspraksis og har sprog til at indgå i meningsfuld dialog med læreren om læringen. Fordi det ikke er sikkert, at faglæreren selv kan huske så langt tilbage i sine egne læringsforløb at de tidlige læringskompetencer kan indkredses, huskes og konkretiseres. Læringskompetencer og fagkundskaber er to sider af samme stykke papir: Elever og kursister skal lære fagkundskaber og de lærer dem ved hjælp af læringskompetencer, læringens håndværksredskaber, som skal beherskes i sig selv. Situationsbestemte læringskompetencer I forskellige læringssituationer er der brug for forskellige læringskompetencer: 1) Generelle læringskompetencer: Viden om læring, vilje og evne til langvarig mental koncentration, skabe fred og ro til læring mc. 2) Til deltagelse i undervisning og læringsaktiviteter i timen fx tage noter ikke bare af stofgennemgangen men især noter om lærerens serier af læringsfremmende spørgsmål. 3) Til studieværksted, fagværksted og lektiecafe på skolen/udd.inst. Fx kunne bedømme hvilke læringsaktiviteter der bedst kan gennemføres her de, der er brug for hjælp til at gennemføre 4) Til lektielæsning, opgaveskrivning og tilegnelse af det faglige stof hjemme etc. Fx overblik over, hvad der er brug for af materialer, fremgangsmåder ved opgaveløsning, fæstnelse i hukommelsen mv. 5) Til læring i små og større grupper ( Cooperative learning ) - i skolen og hjemme, evt. i internetbaserede studienetværk. Fx dette at insistere på gensidig overhøring af fagkundskaber med tidslommer af individuel udbedring af huller i kundskaberne. 6) Til planlægning og organisering af egen læring over tid. Fx vide hvordan man repeterer det vigtigste kernestof og hvor ofte. 7) Til forskellige faggrupper: Naturvidenskabelige fag, fremmedsprogfag, kultur & samfundsfag, håndværksfag og tekniske fag, sundhedsfag, merkantile fag m. fl. 8) Læringskompetencer til brug ved tilegnelse af læringskompetencer, bl.a. grundigt kendskab til egen læringsformåen og læringshåndværk samt kendskab til træning, og selvopmærksomhed på denne tilegnelse af værktøjer til læring. Det vil sige en opmærksomhed om, på hvilke konkrete punkter man selv eller med hjælp skal udvide sine læringskompetencer. 2

3 Se kursusbilag K-440 om fagspecifikke læringskompetencer nedenfor. Læreplan for boglige læringskompetencer Hvad skal den lærende person kunne for at være i stand til at gennemføre boglig læring af kvalitet? Det følgende kan ses som elementer af en læreplan om læringskompetencer. En læreplan, som skal planlægges og gennemføres op gennem skoletiden og uddannelsen: 1. Fagbegreb: Må vide hvad der kendetegner boglige fag fx at de er forskningsbaserede og opstået over århundreder og stadig udvikler sig. 2. Må vide hvad det vil sige at kunne noget altså uden hjælpemidler. Det drejer sig her om en del af læringsbegrebet: At forståelse skal kombineres med beherskelse af kundskaber og arbejdsmetoder. 3. Have respekt for seriøse fagkundskaber 4. Må vide hvilke aktiviteter, der er læringshandlinger og hvilke der ikke er 5. Må vide hvad læringskompetencer er og at forskellige faggrupper kræver forskellige læringskompetencer 6. Begribe at langvarig koncentreret indsats er nødvendig halve og hele timer, uger og måneder og år 7. Kunne adskille sig midlertidigt fra familie og venner og skabe en rolig arbejdssituation 8. Kunne lære alene hhv. i grupper (Cooperative learning har eks. på gruppelæringsmetoder) 9. Abstrahere og rumme tanker, som man ikke er enig i, åbne sig for andre forståelser end dem man i forvejen kender til og kunne skifte mentalt perspektiv 10. Kunne styre sig selv (viljesfunktionen): Tage læringsbeslutninger og realisere dem 11. Kunne tåle skrøbeligheden i læreprocessen uden at føle sig mindreværdig: Det er ofte svært at lære og man kan føle sig dum i perioder. 12. Kortlægge sine egne kritiske vidensmangler og kunne udbedre egne grundlæggende fagkundskaber 13. Have bevidst kendskab til sin egen læringsprofil: Autopædagogisk kompetence 14. Betydningen af lektielæsning og hjemmearbejde I min forståelse er selvstændig lektielæsning og hjemmearbejde nødvendigt fordi elever og kursister skal være i stand til at lære selv uden hjælp. I skolen også i lektieværksteder - er der hjælp til alle sider: Lærere, klassekammerater, avancerede undervisningsmaterialer. Kun hjemme viser det sig hvad man egl. selv kan lære uden at få støtte fra læreren. Man kan også her få hjælp fra søskende, kammerater og forældre, men elever og kursister kan skifte mellem at arbejde uforstyrret og at få hjælp. Det er svært måske umuligt - i skolen. Undersøgelser af lektielæsning har ofte det problem at man blot har stillet spørgsmål. Man har hverken kontrolleret præcist hvor megen koncentreret læringstid der i virkeligheden er brugt, man har ikke undersøgt hvilke læringskompetencer som er brugt og hvordan og man har ikke troværdige kontrolgrupper og ofte ingen måde hvorpå man kan skelne mellem læringsresultater fra lektielæsning og hjemmearbejde og læringsresultater fra skolen: Klasselokalet og lektiecafe. Den store aktuelle debat om lektiecafe er og bevægelsen i retning af lektiefri skoler illustrerer vores mangel på solid viden. Det lektiecafe er kunne bruges til var at designe dem som systematiske træningsbaner for tilegnelse af fagrelevante læringskompetencer. 3

4 Undervisning i læringskompetencer Nogle af disse punkter er aktuelt taget op i interessen for Formativ evaluering (se teksten herom). Afgørende vigtigt er det, at hjælpe elever, kursister hhv. studerende til den forståelse, at læringskompetencer er nødvendige værktøjer til brug ved læring. At de som forudsætning for at opnå faglige og tværfaglige kompetencer tidligst muligt må tilegne sig komplekse matchende læringskompetencer. Det vanskelige består deri, at den lærende person i realiteten skal løftes op på et metaplan i forhold til sig selv og sine hidtidige grundforståelser inden dette metaplan kan gives et meningsfuldt indhold. Eksempelvis er en struktureret fagoversigt kun meningsfuld når stikordene kan fyldes ud med kundskaber, men kundskaber uden overbliksviden kan eleven ikke finde rundt i. Af samme grund skal konkrete læringsøvelser i de enkelte fag være tæt koordineret med opbygningen af denne metakognitive lærings- og fagforståelse. Og metaforståelsen skal rekapituleres når den lærende person har opnået gode fagkundskaber og derved har opnået erfaringer med, at læringskompetencerne fungerer. Disse overvejelser har særlig og afgørende betydning i forhold til grupper, som hidtil har haft et svagt tilknytningsforhold til skolegang og uddannelse hos sig selv og i deres sociale og kulturelle omgivelser. Ellers ophører deres læringsvirksomhed. En vanskelig udfordring er tillige at forberede sådanne grupper på, at den vellykkede læring vil ændre dem, deres verdensbillede og deres relationer til deres sociale verden. Både hos gammeldanskere og nydanskere. Hvad kan lærerne gøre? 1. Iagttage og vurdere den enkelte elevs hhv. kursists læringskompetencer, fag for fag og tage præcise noter om, hvad der er mestret og hvad der mangler. 3. Udvikle begreber og sprog om læringskompetencer i lærerteam. Fordele træningsopgaver i lærerteam på elever og kursister: Hvem i teamet træner hvad med hvilke elever / kursister. 4. Veksle mellem at give viden, forståelse og træning i undervisning i læringskompetencer. Træning fagspecifikke øvelser igen og igen med relevant fagligt indhold er nødvendig. Under disse øvelser er tilegnelsen af læringskompetencerne vigtigere end tilegnelse af fagligheden, som kommer senere. 5. Bruge mestringssluser til vanskelige elementer af læringskompetencer fx til træning af bestemte læseteknikker. 6. Tydeliggøre, hvad en god faglig standard er. 7. Bevidstgøre om rationalitetsforskelle. 8. Bevidstgøre om fagforskelle. 9. Undervise i viden om læring som et fagligt læringsfagligt pensum i sig selv. 10. Videregive overbliksviden om læringskompetencer. 11. Øvelser i selviagttagelse af egen læring og logbogsskrivning om fremskridt. 12. Vejlede elevens / kursistens læringsbeslutninger. 13. Supervisere udveksling af erfaringer om læring mellem elever og kursister og korrektion af fejlforståelser. Disse punkter og flere ovenfor er realiteten også en konkret udfyldning af læringssiden af formativ evaluering. Formativ evaluering er ikke i Danmarks et nyt begreb langt fra og der ligger allerede megen viden parat om læringskompetencerne Karakterisere fagets særlige læringsudfordringer i faglærerteam. Præcisere disse i dialog med elever, kursister og studerende.

5 Videre om lærerteam, fagteam og læringskompetencer 5 Som nævnt ovenfor er det måske ikke let for lærere at huske hvilke læringskompetencer, som var nye for dem langt tilbage i deres egne læringsforløb. Man kan dog i lærerteam og fagteam gøre flere ting: Hjælpe hinanden med at formulere vigtige læringskompetencer i forhold til læring af jeres faggruppe: Naturvidenskabelige fag, fremmedsprog, læsefag og andre. Prøve at konkretisere eksempler på følgende: 1. Fagelementer i andre fag, som fungerer som læringskompetencer i jeres eget fag. Fx skal man være en god analytisk tekstlæser for at kunne læse og forstå en tekst om fysik. Analytisk læsning kan læres i faget dansk. 2. Førfaglige læringskompetencer: Hvad skal eleverne / kursisterne gerne kunne og hvordan skal de tænke for at have en chance for at få hul på vellykket læring i det enkelte fag? Fx skal de vide i historie at ting ofte har meget komplekse sammenhænge de skal have en ide om kompleks tænkning. I naturvidenskabelige fag, at ting hænger meget præcist sammen mv. 3. Se om I kan formulere konkrete redskaber til læring af vigtige fagelementer: Fx hvordan man kan styrke sit greb om brugen af grammatikalske kundskaber i fremmedsprog. 4. Repetere almene studiefærdigheder som er relevante for jeres fag: Notattagning, orden på sine skolematerialer, kunne koncentrere sig, kunne lytte mv.

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring

Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150426. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). Den følgende

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Disse kompetencer trænes i alle fag, i alle projekter, under alle arbejdsformer, hele tiden og er forudsætningen for, at du og din

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

S o l r ø d G y m n a s i u m

S o l r ø d G y m n a s i u m S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Udeskole og fælles mål. rasmus.frederiksen@stukuvm.dk

Udeskole og fælles mål. rasmus.frederiksen@stukuvm.dk Udeskole og fælles mål Udeskole og fælles mål Mål for dagen At I har færdigheder i at omsætte Fælles Mål til læringsmål med udgangspunkt i udeskole At I har viden om EMU.dk temaside om udeskole Rasmus

Læs mere

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf. 7070 2722 info@uddannelsesforbundet.dk

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 4

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11

Læs mere

Kort vejledning til undervisning og øvelser i Rigtig dansk

Kort vejledning til undervisning og øvelser i Rigtig dansk Kort vejledning til undervisning og øvelser i Rigtig dansk INDHOLD Hvilke holdtyper egner Rigtig dansk sig til?... 2 Hvordan kan undervisningen tilrettelægges til hold med løbende optag/differentieret

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

En formel for læringseffekt

En formel for læringseffekt En formel for læringseffekt Sten Clod Poulsen, cand. psych. www.læringiskolen.dk. Slagelse 2015, version 150426. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). Det følgende er en spøg, men en alvorlig

Læs mere

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side

Læs mere

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015

Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015 Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015 Om udviklingsplanen Direktionen i Frederikssund kommune har udarbejdet en udviklingsplan. Efterfølgende har alle fagchefer udarbejdet en udviklingsplan den relevante

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Praktikbeskrivelse Skredsande, afd. A og hjerneskadeteamet Maj 2016 1 Hvad er Skredsande, Center for Handicap? Skredsande, Center for

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

Tema: Lærersamarbejde

Tema: Lærersamarbejde Tema: Lærersamarbejde Når hele organisationen skal være med. Karl-Henrik Jørgensen Velfærdsledelse Spor 1: Debatten om velfærdssektoren og ledelsens opgave i forhold til udfordringen i den offentlige sektor.

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Geert Allermand og René Nordin Bloch

Geert Allermand og René Nordin Bloch Geert Allermand og René Nordin Bloch Formål med de 45 min. Oplæg om de fem pejlemærker - Hvad ser vi, hvad er det evt. nye? (15 min.) Caferunde (25 min.): - Hvilke udfordringer har I? - Hvad har I af spændende

Læs mere

Introduktionsperioden

Introduktionsperioden 1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback.

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Vælg layout/design Vis hjælpelinjer 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Martin Thomsen Langagergaard. Mental træning. Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15. www.learn2improve.dk

Martin Thomsen Langagergaard. Mental træning. Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15. www.learn2improve.dk Mental træning Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver rådgivningsvirksomheden Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab

Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab ISBN 87-89504-40-2 Redaktion: Henrik Bolt-Jørgensen (ansv.) Ivar Gjørup Susanne Høeg Finn Jorsal Knud Erik Staugaard Chr. Gorm Tortzen Udgivet af Klassikerforeningens

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Nyt i faget Matematik

Nyt i faget Matematik Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Undervisningsevaluering 2011. Matematik. Læreruddannelsen på Fyn

Undervisningsevaluering 2011. Matematik. Læreruddannelsen på Fyn Har planen for gennemførelse af undervisningen været tydelig? I høj grad 38 41,8% I nogen grad 43 47,3% I mindre grad 9 9,9% Ved ikke 1 1,1% Er læringsmålene for den undervisning, der har været gennemført

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet FØRST - UNDERSØGELSEN GYMNASIER DER RYKKER Undersøgelsesmetode Peters

Læs mere

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk.

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk. D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret 2011-2012 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget

Læs mere

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere