Update. Ringgården. Interview: Jørn Rønnau Århus-kunstneren bag skulpturen til ungdomsboligerne i afd. 7

Transkript

1 Ringgården Update Oktober 2010 # 97 Forvandling af afdeling 1 Hvad er det dog der sker i Ringgårdens ældste afdeling Interview: Jørn Rønnau Århus-kunstneren bag skulpturen til ungdomsboligerne i afd. 7 Grønt er godt for øjnene Masser af roser til ejendomsfunktionerne for flotte udearealer

2 ...det handler om arbejdsløshed, og ikke om kriminalitet, hærværk, hudfarve eller lignende Christian Mariegaard formand i Boligforeningen Ringgården Trigeparken og Frydenlund på ghettolisten Antallet af udsatte boligområder er næsten fordoblet på et år. Som følge heraf er Ringgårdens afd. 19 og 20, Trigeparken, samt afd. 18, Frydenlund, for første gang kommet på den såkaldte ghettoliste. Hvert år den 1. oktober offentliggør Indenrigs og Socialministeriet en liste over, hvilke boligområder der kan anvende kombineret udlejning. Listen betegnes også en anelse misvisende for ghettolisten. Det bevirker at boligorganisationen, efter aftale med kommunen, kan få ret til at afvise boligsøgende, der i længere tid har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Et boligområde kommer på den såkaldte ghettoliste, hvis det har mindst 1000 indbyggere og mindst 40 pct. af beboerne i alderen år er uden for arbejdsmarkedet. Eller hvis det har mindst 5000 indbyggere og mindst 30 pct. af beboerne i alderen år er uden for arbejdsmarkedet. Men det er vigtigt at understrege, at det handler om arbejdsløshed, og ikke om kriminalitet, hærværk, hudfarve eller lignende. Antallet af udsatte boligområder har i flere år været faldende, hvilket skyldes, at opsvinget skaffede job til flere og flere personer fra de almene boligområder. Men fra den 1. januar 2009 til den 1. oktober 2010 er antallet af udsatte boligområder steget fra 25 til 45. Den økonomiske krise er nu for alvor slået igennem og den stigende arbejdsløshed er primært slået hårdt igennem i mange af vores boligområder. Det er dog ikke kun i udsatte boligområder, at naboen er blevet arbejdsløs. Det sker også i velfungerende boligområder og i parcelhuskvarterer. At krisen slår ekstra hårdt igennem i Trigeparken og Frydenlund skyldes for en stor del beboersammensætningen. I en periode var der brug for alle hænder på arbejdsmarkedet. Men når krisen for alvor kradser er det de ufaglærte, som vores boligområder har forholdsvis mange af, der ofte står først i køen når der skal skæres ned. Det skal kraftigt pointeres, at hverken Trigeparken eller Frydenlund med et hug er blevet et dårligere sted at bo efter den 1. oktober. Det kan naturligvis være et hårdt slag for den enkelte pludselig at stå uden job. Men for begge boligområder gælder det, at vi ikke kan genkende områderne som værende en ghetto, sådan som ordet almindelivis opfattes: Et område lukket om sig selv, præget af forfald med tilløb til parallelsamfund, etniske og andre konflikter. I begge områder er der tværtimod et godt samarbejde omkring den boligsociale indsats, der involverer en masse frivillige, og i eksempelvis Trigeparken er der sket et markant fald i hærværk og et øget samarbejde i hele netværket i Trige.

3 Indhold Interview Afdeling 1 under forvandling Nye vedtægter for Ringgården Gode historier i Trigeparken Beboerbesøg Afd. 35 trods alt godt fra start Voxpop Har du tjek på huslejen? Statsministeren spørger Århus Grønt er godt for øjnene Opslagstavlen Afdelingskunst Åben altan i forvandlet afdeling Premiere på affaldsløsning Et pletskud altaner i afd. 8 Ungdomshøjhus på Århus Havn Hovedbestyrelsen arbejder med De vil gøre en forskel hvor de bor Mange lejere har mistet deres anciennitet Endnu en pris til Lærkehaven afd. 33? Voxpop

4 Interview Digte skrevet med motorsav Mange af Updates læsere er sikkert, når de har gået tur i Marselisborgskovene, stødt på forunderlige figurer, som næsten går i ét med den omgivende natur, men som alligevel så tydeligt er formet af menneskehånd. Det er figurer og skulpturer, lavet af skovens egne materialer og ofte på stedet af århuskunstneren Jørn Rønnau. Jørn Rønnau lægger lige nu sidste hånd eller rettere motorsav på en skulptur til Ringgårdens afdeling 7. Skulpturen er dog ikke lavet på stedet, men i kunstnerens værksted i Skovbrynet lige ved siden af Tivoli Friheden. Herfra bliver den i nærmeste fremtid transporteret til Ringgårdens ungdomsboligafdeling på Gustav Wieds Vej. Dette interview skal dog ikke handle om skulpturen til afd. 7; dén fortæller vi om andet steds i bladet. I stedet skal det handle mere overordnet om Jørn Rønnau, der gennem årtier har befolket Århus og skovene omkring med så mange forunderlige figurer i træ, at han er verdensberømt i Århus. Jeg føler mig lettere forbryderisk da jeg kører i bilen ad skovstien til værkstedet i Skovbrynet. Forbi søen hvor en far med sin lille søn fodrer ænder, forbi en kondiløber, der kigger lettere forarget på mig... Jørn bor nemlig midt i et af byens skønneste rekreative områder. Et eventyrligt univers Jeg parkerer uden for porten i hegnet der omkranser Jørns territorium. Allerede udenfor får man indtryk af et mystisk og eventyrligt univers her står flere spændende træstammer parat til at komme indenfor og blive formet af trækunstneren og hans motorsav. Indenfor, på vej hen mod den stråtækte idyl, hvor Jørn bor og arbejder, er der masser af skulpturer; halv- og helfærdige. Foran huset som faktisk er gedehuset fra den gamle Zoologiske Have i Århus ligger afdeling 7 s endnu ikke færdige skulptur. Jørn har netop lagt motorsaven fra sig for at tænde op i brændeovnen. Selv om solen skinner er der lidt køligt herude i skoven. Men inden vi går indenfor, skal jeg lige prøve at sidde i skulpturen til afdeling 7. Det er nemlig ikke kun et kunstværk til at se på, det er også en slags multimøbel. Noget for noget... Indenfor i det hyggelige hus fortæller Jørn: Jeg søgte kommunen om at leje noget så modstridende som et atelier midt i byen i naturskønne omgivelser. Pludselig en dag fik han besked; nu var stedet der. Og man må sige han fik sit umulige ønske opfyldt. I 1996 blev han af Århus Kommune tilkendt et livsvarigt atelier i Marselisborg-skoven. Til gengæld fik Århus Kommune en kunstner, der om nogen har beriget både byen og omegnen med fantastiske fortællende figurer. Flere af dem er så godt gemt i naturen, at man skal gå på opdagelse for at finde dem. Engang kunne man faktisk få en guide på Turistbureauet. Det var lidt af et hit at gå på jagt efter Jørn Rønnaus skulpturer en dejlig efterårsdag. Selv om en del af træskulpturerne ikke eksisterer mere og andre er i forfald, er det indsatsen værd at finde de endnu resterende skulpturer. Så derfor har vi genskabt guiden over Jørns træskulpturer se side 7. Ud af en træfamilie... At træ blev mit materiale, skyldes nok at jeg kommer ud af en træfamilie med snedkere og tømrere i flere generationer. Ja, jeg fik det ind med fadermælken, fortæller Jørn. Ja, også med modermælken for som barn tilbragte Jørn masser af tid i sin morfars værksted med træ og sav. Det var dog først efter en uddannelse som gymasielærer i fransk, at Jørn for alvor sprang ud som kunstner. 4 Ringgården Update

5 Ringgården Update 5

6 Det er vigtigt for mig, at vide om jeg når igennem med mine ting Jeg følte en indre træthed af at studere, var træt af at jonglere med ord. Jeg havde lyst til at lave virkelige ting og træet lå som sagt lige til højrebenet. Samtidig syntes Jørn, at det kunne være sjovt at arbejde med skulpturer i forgængeligt materiale som træ, i stedet for at støbe skulpturer i beton eller andre uforgængelige materialer. Det forgængelige Hvorfor skal en skulptur altid kunne stå for evigt; mange andre kunstarter, som dans, musik m.m, er mere i nuet. Ja, og så er træ desuden et rart og venligt materiale, siger Jørn. Nogle af hans træskulpturer eksisterer derfor ikke længere; andre er i stærkt forfald. Jeg kan ikke lade være med at spørge Jørn, om ikke det gør ondt på ham, at hans skulpturer har en begrænset levetid? Jo, for pokker da, svarer han. Jeg ville da ønske at mine oldebørn kunne stå på stranden ved Fløjstrup og se narhvaletanden (Tanden) og sige, den har vores oldefar lavet. Ja, hvorfor bruger han så lang tid på at skabe noget som forgår? Det er i hvert fald ikke et udtryk for et afklaret forhold til døden, slår Jørn fast. Måske snarere en søgen efter forståelse og erkendelse. Udgangspunkt i stedet Vi springer til noget andet og mere håndgribeligt. Jørn har mange forskellige typer af kunder, herunder en del almene kunder. Bl.a. har han for år tilbage lavet en skulptur til AAB s Nøddeskrænten i Højbjerg. Det blev et nøddetræ, som illustrerer Jørns måde at arbejde på. Min arbejdsmetode er at tage udgangspunkt i stedet. I Nøddeskrænten, der var en helt ny bebyggelse, var navnet en væsentlig del af identiteten, så derfor valgte jeg at arbejde med nødder og jeg satte mig ind i alt muligt om nødder, fortæller Jørn. Det er ganske fascinerende, at høre hvad Jørn ved om nødder, om nødders betydning i mytologien og naturligvis også om egern. Fortæller historier Jeg bruger min analyse af stedet og den viden jeg samler sammen, til at lave fortællinger som indarbejdes i skulpturen, forklarer han. Måske er det derfor, at jeg modsat mange andre kunstnere altid kan sætte mange ord på mine ting, tilføjer Jørn eftertænksomt. Selv om han tidligere talte om en indre træthed over ord, så bruger Jørn ikke alene mange ord om sine skulpturer. Mange af hans skulpturer er også fyldt med ord, som skrives med motorsaven. Ganske vist er det en lille motorsav, men alligevel... Jeg bruger kendte ting og former sætter dem sammen på en ny måde. Ja, måske er det digte, jeg laver i træ... Jørn ønsker på ingen måde at tale sort. Han vil gerne i dialog med de mennesker der skal bruge kunstværket. Både som inspiration i den indledende fase, men også efterfølgende. Det er vigtigt for mig at vide, om jeg når igennem med mine ting så jeg vil gerne have feedback. Noget tyder dog på, at Jørn når igennem. I hvertfald er der så meget bud efter ham, at han bliver nødt til at sige nej tak til en del opgaver. Jørn arbejder p.t. på opgaver i Norge og Irland. Ja, Jørn er altså ikke længere kun verdensberømt i Århus. lulu 6 Ringgården Update

7 GUIDE TIL JØRN RØNNAUS KUNST I ÅRHUS SKOVKUNST SKULPTURER UNIVERSITETET 11 6 VENNELYST 10 MARSELIS BOULEVARD SKOVBRYNET DALGAS AV. 8 STADION ALLÉ STRANDVEJEN 1 Sneglen Elm, 1 x 1 x 1 meter DOMKIRKEN RÅDHUSET TIVOLI FRIHEDEN KONGEVEJEN 2 Tanden Eg på roden, 12 meter 3 Fuglen Bøg, meter BANEGÅRDEN 8 JYLLANDS ALLÉ STADION JYDSK VÆDDELØBSBANE CARL NIELSENS VEJ MINDEPARKEN 4 Byen og slottet Elm på roden, x 2 x 2 meter Parken ved Marselisborg Slot 7 4 MINDEPARKEN 7 4 MARSELIS- BORG SLOT ODDERVEJ ANDRE SKULPTURER 5 Nøddetræ Elm, 1991 AAB Nødkær Allé Højbjerg 6 Svend Åge Madsen-bænken Statsbibliotekets forhal 5 3 3? ØRNEREDEVEJ 1 ØRNE- REDEN STRA NDSKOVVEJ 7 Springer Elm på roden, 1995 Jydsk Væddeløbsbane 1 ØRNEREDEN HOTEL NY MOESGÅRDVEJ 8 Porten 4 elme på roden, 1997 Tangkrogen 9 MOESGÅRD MOESGÅRD STRAND 9 Ordklode Elm på roden, 1997 Århus Golf Club, Højbjerg 10 Skulpturtræer Elme på roden, 1997 Vennelyst FLØJSTRUP SKOV BISPELUNDSVEJ FLØJSTRUP SKOV FLØJSTRUP SKOV 2 11 Delta Ringgården Gustav Wieds Vej Århus C 2 KIRKEBAKKEN

8 Afdeling 1 under forvandling 8 Ringgården Update

9 Alle der færdes jævnligt på Vestre Ringgade må undres over, hvad der sker med en af de røde blokke ved det tidligere Amtssygehus. Der er tale om Ringgårdens afd. 1. Først røg en del af indmaden ud af blokken, samtidig med at der blev opsat afstivende jerndragere på gavlene og facaden mod Ringgaden. Så blev taget pillet ned, tagsten for tagsten og tagkonstruktionen blev fjernet. Lige nu sker der noget på den anden side af huset, som de forbipasserende ikke kan se. Her opsættes enorme jernrammer, som funderes ca. 1-1,5 meter under jordniveauet. Jernrammerne er midlertidige og skal fungere som lodret afstivning. Der lægges simpelt hen op til at fjerne alt i bygningen på nær den bevaringsværdige facade mod Ringgaden og de to gavle. Og der skal meget til for at sikre at facade og gavle ikke vælter sammen som et korthus. Herefter går man så i gang med at genopbygge bygningen fra bunden. Det bliver supermoderne og energivenlige boliger anno Ja, boligerne fra 1940 er simpelt hen blevet utidssvarende. Dengang de blev opført var det luksus, som arbejderfamilierne flyttede ind i. Men i dag stiller vi større krav til boligen. Først og fremmest med hensyn til størrelserne. De 70 år gamle boliger har også de oprindelige køkkener, bad i kælderen, små toiletter i boligen, dårlige lysforhold fordi de kun får lys fra én side. Og så er der enormt lydt. Som en beboer har fortalt: Jeg kan høre min underbos vækkeur. Ikke, når det ringer, men når det går. Beboerne i den første af afdelingens seks blokke er genhuset. Cirka halvdelen forventes at vende tilbage til de nye boliger medio Mens den anden halvdel forventes at blive i de boliger, de er genhuset i. Efterhånden som renoveringen skrider frem genhuses beboerne i de øvrige blokke. Her i Ringgården Update vil vi følge renoveringen. Vi har bedt varmemestrene Verner og Ulla fortælle om renoveringen, som fylder rigtig meget i deres dagligdag. De skal svare på mange spørgsmål, både fra beboerne og folk der kommer forbi på gaden. Og så hjælper de i øvrigt, hvor de kan! lulu Ringgården Update 9

10 Dagbog Verner & Ulla, afd. 1 Blok 1 - første etape Da vinduerne var taget ud, talte mange om, at det lignede østeuropæisk slum. Siden blev facaden stivet af med vandrette jerndragere og taget fjernet. Pulterrum fjernet Lige før taget og tagkonstruktionen blev fjernet var loftet en stor balsal. Tidligere var der loftsværelser, hvor mange af afdelingens store børn rykkede op. Der var også pulterrum og tørreloft. Loftsværelse På havesiden stives blokken af med store jernrammer for at gøre klar til at fjerne facaden og etagedækkene. Jernstivere graves ned Ja, jeg bliver faktisk lidt vedmodig over, at det hele fjernes. Kan ikke lade være med at tænke på alle de mennesker der har boet her, som jeg har hjulpet hen ad vejen. 10 Ringgården Update

11 Dengang afdelingen fik installeret fjernvarme (1967), blev den gamle kulkælder under haveanlægget lavet om til en skydebane. Senere blev der indrettet dartklub og madklub i det gamle fyrrum, mens kulkælderen stod ubenyttet og spindelvævsfyldt hen. Kulkælder/skydebane Rummene er fyldt med minder, især for varmemester Verner, der har været i afd 1. siden Verner kan huske, hvordan han slæbte våbenskabet op fra fyrrummet ligesom han mindes de mange dartkampe mod andre boligforeninger. Nu har vi slæbt minderne på depot, så rummene kan blive til pulterrum i den nyrenoverede blok. Dartbane ser dagens lys Baderummene i kælderen er helt borte. Ja, man forstår jo godt at beboerne glæder sig til at få badeværelse i boligen. Ja, alt det der sker fylder meget i både beboernes og vores hverdag. Baderum i kælderen Ringgården Update 11

12 Nye vedtægter for Ringgården Sammen med dette nummer af Ringgården Update har I fået et eksemplar af Ringgårdens nye vedtægter, der er udarbejdet for at leve op til nye lovkrav. Sidste år vedtog Folketinget ændringer i de mange regler, der regulerer den almene boligsektor. Som en konsekvens heraf udgav Socialministeriet et nyt sæt normalvedtægter for de almene boligorganisationer. For at Ringgårdens nye vedtægter kan leve op til lovkravene har vi taget udgangspunkt i disse normalvedtægter. Af væsentlige ændringer skal fremhæves: Medlemsbegrebet er afskaffet og det er ikke længere nødvendigt at melde sig ind i Ringgården for at komme i betragtning til en bolig. Derimod fungerer det således, at boligsøgende mod et mindre opnoteringsgebyr bliver skrevet op på en fælles opnoteringsliste, og det er opnoteringstidspunktet, der er afgørende for ens placering på ventelisten. Dagsordener og referater fra repræsentantskabsmøder og organisationsbestyrelsens møder skal være tilgængelige for alle lejere. Vi offentliggør fremover dagsordener og referater på Ringgårdens hjemmeside. Ligeledes skal dagsordener og referater fra afdelingsbestyrelsens møder offentliggøres. Afdelingsbestyrelsen i den enkelte afdeling afgør hvordan. Man kan vælge at sætte opslag op på afdelingens opslagstavle, benytte en eventuel afdelingshjemmeside, husstandsomdele osv. Alle myndige husstandsmedlemmer har adgang til afdelingsmøderne og de er også valgbare til afdelingsbestyrelsen. Dog har hver husstand stadig kun to stemmer på møderne. Afdelingsmødet vælger hvilken vedligeholdelsesordning afdelingen skal have; tidligere var det repræsentantskabet, der havde denne kompetence. Vi vedlægger et eksemplar af de nye vedtægter og beder jer sætte dem i ind beboermappen. lotte eskesen 12 Ringgården Update

13 Gode historier i Trigeparken Den 7. oktober var der filmpremiere på tre kortfilm som netop fortæller de gode historier om livet i Trigeparken. På premiereaftenen kunne man møde hovedpersonerne i to af filmene; nemlig Café Spisestuen der havde bagt kage, og 8380UP! som gav smagsprøver på deres talenter. I næste nummer af Update kommer der mere om filmene. Ringgården Update 13

14 Beboerbesøg Adgang til to altaner fra samme stue Det passede bestemt ikke Leif Thomsen, da afdelingsmødet i afd. 10 vedtog, at der skulle etableres altaner i afdelingens 44 lejligheder. Han havde ikke noget imod, at de andre skulle have en altan, han ønskede bare ikke selv at få endnu én. Men som tidligere formand i Ringgården kender han demokratiets spilleregler. Ja, vi er nok de eneste, der har adgang til to altaner fra den samme stue, griner Leif. Fra den nye altan kan Leif se solen stå op, mens han kan nyde aftensolen fra den gamle altan. Leif ved godt, at han og hustruen Karen var utroligt privilegerede, da de i 1962 var så heldige at få den bedste lejlighed i afd. 10. På øverste etage i gavlen mod vest med en af afdelingens få altaner. Ren luksus med badeværelse De var flyttet ind i en mindre lejlighed i 1957, da afdelingen var helt ny og dyr. Leif, der var malersvend, var faktisk i tvivl om, hvor vidt de havde råd til at betale de 212 kr. om måneden plus 37 kr. i a conto varme. De kom fra en lejlighed på Trøjborg med bad i kælderen og wc på bagtrappen, så det var ren luksus at få badeværelse med badekar. Første gang jeg lå i badekarret, tænkte jeg, at det skulle nydes. Jeg troede simpelthen ikke rigtig på, at vi havde råd til det, fortæller Leif. Ingeniøren tog sig friheder I 1962 fik de en tre-værelses i gavlen. Ja, det er faktisk en fireværelses, fortæller Leif. Lejlighedens første beboer, var nemlig ingeniøren på byggeriet. Han havde taget sig visse friheder med hensyn til indretningen, som Leif og hans familie har nydt godt af. Familiens fire drenge delte de to små værelser, så der var kun plads til køjesenge. Leif husker hvordan der ofte blev råbt indefra værelset: far, far jeg kan ikke sove, for Peter sparker i bundbrædderne. Men der kom ikke klager fra underboerne af den grund. Dengang var der nemlig 24 børn i opgangen. I dag er der ikke engang 24 i hele afdelingen. Ikke noget fusk I de ca. 10 år jeg var formand for Ringgården fik jeg ofte spydige kommentarer om, at det nok var fordi jeg var formand, jeg havde en af Ringgårdens bedste lejligheder, fortæller Leif. Når vi nu ved, at Leif først blev formand i 1987, er det jo klart, at der ikke har været fusk på færde. Men, det er ganske forståeligt, at nogle sender misundelige blikke op til altanen med de røde pelargonier i gavlen. Da vi i sin tid solgte vores sommerhus i Skæring, var altanen i høj grad med til at lindre savnet, fortælller Leif. Her kan man sidde i læ for blæsten og i ly for regnen, siger Leif. Selv om Leif for længst har accepteret at kampen mod den nye altan ikke kunne vindes, så synes han nu godt nok, at den gamle altan er den bedste. Aktiv i mange år Leif var aktiv på mange niveauer i det politiske liv i Ringgården fra midten af 70 erne til for ganske få år siden. Ingen tvivl om, at politik har fyldt meget i Leifs liv. Ivan, som er med til at interviewe Leif, har siddet i hovedbestyrelsen med Leif i mange år. Og der udveksles mange minder. Ja, det viser sig at Leif stadig har kontakt med nogle af de gamle koryfæer fra hovedbestyrelsen dengang. Og Karen hans hustru mødes jævnligt med de andre koner; ja, de har haft en kvindeklub siden dengang. Ja, og så har Leif da også været kandidat til både byråd og folketing for de Radikale. Radikal er jeg nu ikke mere, sige han, uden at komme ind på hvad han så er. Nyt arbejde som pensionist Efter mange år som både selvstændig maler og ansat maler, valgte Leif at skifte job da han nåede 14 Ringgården Update

15 den alder, hvor andre begynder at gå på pension. Leif fik et job som malerformand i Den Gamle By dengang Kjærsgaard var der. Leif fortæller engageret om samarbejdet med tømrer- og murerformændene. Vi holdt de gamle håndværksdyder i hævd, fortæller Leif. Der var store krav til kvalitet og historisk korrekthed. Ja, Leif malede ikke med plasticmaling, men med gammeldags linoliemaling. Aktiv pensionisttilværelse Det blev til 10 gode år i Den Gamle By, inden Leif endelig blev rigtig pensionist. Men han har stadig travlt. Som man kan se, når man kigger rundt i den hyggelige lejlighed på kvisten, så er det mennesker der interesserer sig for verden omkring. Både Leif og konen nyder, at der er tid til at læse bøger. Herudover har Leif stor interesse for historie og samfundsfag og han følger hvert år forelæsninger på Folkeuniversitetet eller i Ældresagen. Og så skal der være tid til at dyrke gymnastik og rejse til europæiske hovedstæder. Ja, der er måde med hvor meget tid, de har til at sidde på de to altaner. ivan, helle e & lulu Mens Leif står på altanen i gavlen mod vest, står hustruen Karen på den nye altan mod syd. Ringgården Update 15

16 Afd. 35 trods alt godt fra start Siden indflytningen den 1. juli har der allerede været afholdt to afdelingsmøder. Med en positiv stemning trods store vanskeligheder med at få skure og terrasser færdige. Der var fuldt hus i det spritnye beboerhus, der smukt skyder sig frem på skrænten til regnvandssøen i Lærkehaven. Formanden for Ringgården, Christian Mariegaard, var stolt over at kunne byde de 50 fremmødte beboerne velkommen i Ringgårdens første bebyggelse opført som passivhus standard. Udover beboere og repræsentanter fra Ringgårdens hovedbestyrelse og adminstrationen var der traditionen tro også nøglepersonerne fra byggeriet til det stiftende møde. At bo i et passivhus Det var de nye passivhus beboere tydeligvis glade for. Der blev talt om skure og terrasser, der ikke var færdige til indflytning. Det blev beklaget og også kompenseret for i huslejen. Især var beboerne glade for, at der var en repræsentant for det firma, som har stået for teknikken til passivhusene. Der var masser af spørgsmål om, hvordan man gebærder sig i et passivhus. Hvordan køler man ned i sommervarmen, hvad gør man, når man er mange mennesker i huset osv. Ingen tvivl om, at det at bo i et passivhus er noget man skal lære. Derfor er der tale om endnu et informationsmøde i løbet af efteråret, så beboerne kan blive klædt på til den første vinter i passivhusene. Det blev en Frank Jensen Et andet punkt på dagsordenen var valg til den første afdelingsbestyrelse. Der var kampvalg om de fem pladser og uden at det på nogen måde skal tilskrives navnefællesskabet med en vis overborgmester, ja, så blev formanden altså Frank Jensen. Hvis ikke en Frank Jensen kan styre afdelingen, ja, hvem skulle så kunne. Det blev der joket en del med. Husorden og budget Den nye afdelingsbestyrelse gik straks i gang med den første opgave: at lave forslag til afdelingens husorden. Allerede den 30. september blev der indkaldt til ekstraordinært afdelingsmøde, hvor forslag til husorden og budget 2011 var på dagsordenen. Endnu engang med et stort engagement og en positiv ånd fra både beboerne og den nye afdelingsbestyrelse. lulu 16 Ringgården Update

17 ? Voxpop Ringgården Update har været i Lærkehaven afd. 35 og stemme dørklokker hos fire beboere for at stille følgende spørgsmål: Hvorfor valgte du/i at flytte til afd. 35? Hvilke forventninger har du/i til at bo i et passivhus? Anne Lichtenstein Jeg ønskede at bo i et rækkehus, så min 14 måneder gamle søn kan stå og sove i barnevognen i en beskyttet have og ikke neden for en blok. Jeg oplever, at det er godt for min astma at bo i et pas- sivhus. I perioder med masser af pollen, kan jeg ikke tåle at lufte ud. Det behøver jeg slet ikke her på grund af den automatiske luftudskiftning. Naja Wilkens Vi boede tidligere i Lærkehaven afd. 33 og var godt trætte af at have en bolig med vandskader. Skaden udbedres nu, men vi valgte at flytte, især fordi vores datter på tre år har astma. Varmemesteren Henrik mente derfor, at det ville være godt for vores datter at komme over i passivhusene. Da vi havde boet her i en uge, behøvede hun ikke længere at tage astmamedicin. Dorte Sønderby Vi flyttede hertil fra en mindre bolig i Veljby. Vi har en fem mdr. gammel datter og ville gerne have mere plads. Et andet krav var, at det skulle være i cykelafstand fra mit arbejde. At det også er et passivhus var simpelthen en bonus! Min mand er nemlig allergiker, så det er rigtig godt for ham med luftudskiftningen ikke mindst fordi det er forsynet med et pollenfilter. Jeanette Jensen Min århusianske mand og jeg har boet 20 år i min hjemby Holstebro, så nu synes jeg, det var på tide, at han kom hjem til Århus. Vi boede tidligere i en 60 år gammel lejlighed med altan, så da vi så de nye boliger med en lille have, slog vi til. Jeg nyder mit fristed i haven og vi sætter pris på den friske luft i boligen især den friske morgenluft i soveværelset. Ringgården Update 17

18 Har du tjek på huslejen? Generelt er der på landsplan et stigende antal lejere, der på grund af manglende huslejebetaling desværre ender med at blive sat ud af deres bolig. En ulykkelig, tragisk og dyr situation for alle berørte parter. Også hos os i Ringgården ender en række lejere hvert år med at blive sat ud af deres bolig på grund af huslejerestancer. Den stigende tendens har heldigvis må man sige ikke helt slået igennem hos os. Tallene for de sidste år har været: 2007: : : pr. 1/10: 13 Sidste frist for huslejebetaling er den 3. hverdag i hver måned. Hver måned må vi desværre sende omkring 500 rykkere ud til lejere, der ikke har betalt rettidigt. Når man modtager en rykker, bliver man pålagt et gebyr på 255 kr. En del af de omkring 500 hver måned omkring 35 ryger videre til vores advokat og sagen kan derefter ende med en udsættelse. Når man ryger til advokat, kommer man også til at betale advokatens omkostninger i forbindelse med sagen. Omkring huslejen har vi følgende gode råd: Betal huslejen senest den 3. hverdag hver måned Lad ikke bare være med det, men kontakt os inden fristen, hvis du en måned har problemer med betalingen. Få tilmeldt huslejen til betalingsservice. Så slipper du for girokort, da betalingen så sker automatisk. (82% af Ringgårdens lejere er allerede tilmeldt). Få generelt styr på dine udgifter flyt evt. til en billigere bolig, hvis du synes at huslejen er for høj. Vores udlejning hjælper gerne med søgning efter en anden bolig. Tjek om du får den korrekte boligstøtte kontakt evt. kommunen for at få dem til at tjekke om boligstøtteberegningen er korrekt. Husk manglende betaling af huslejen kan i yderste konsekvens medføre en udsættelse af lejemålet og det er jo i ingens interesse! Du er altid velkommen til at kontakte vores økonomiafdeling, hvis du har spørgsmål omkring huslejebetalingen. ivan 18 Ringgården Update

19 Statsministeren spørger Århus! Da arbejdet med den nye ghettostrategi blev skudt i gang var Fællessekretariatets leder, Jens Møller, inviteret som den eneste deltager uden for København. Arbejdet med regeringens nye ghettostrategi blev skudt i gang af statsministeren med et møde i Tåstrupgård d. 11. august. Her fortæller Jens Møller om mødet, der opnåede massiv dækning i alle medier, samt om sine bud på noget af det som en ny regeringsstrategi efter hans opfattelse bør indeholde. Et skulderklap til Århus Det vakte naturligvis glæde i Fællessekretariatet, da vi blev inviteret til København af statsministeren for at komme med vores bidrag til den nye boligsociale strategi, der skal løfte landets udsatte boligområder. Det er et stort skulderklap til boligorganisationerne i Århus, der bl.a. via Fællessekretariatet gør en stor indsats for at løfte de boligområder, hvor der er sociale problemer. Selve mødet foregik i Tåstrupgård, som er én af KAB s afdelinger i det vestlige København. Lars Løkke Rasmussen åbnede mødet ved at pointere, at dette område er vigtigt for regeringen, der ikke vil acceptere parallelsamfund og optøjer i boligområderne. Herefter var ordet frit, og vi særligt indbudte eksperter, der i alt talte 15 personer, blev bedt om at komme med vores bud på, hvad en ny strategi skal indeholde. Mere fokus på børn og unge Ud fra de analyser vi i Fællessekretariatet har lavet af boligområderne og på baggrund af de meldinger vi får fra de boligsociale medarbejdere, valgte jeg at fokusere på den udfordring der ligger i, at vi i disse områder har næsten dobbelt så mange børn og unge, som der bor i de øvrige boligområder i byen der er bare ikke dobbelt så mange fritidstilbud, og der er stadig for få børn fra disse områder, der får en ungdomsuddannelse sammenlignet med børn fra de andre boligområder. Derfor er risikoen for uhensigtsmæssig adfærd/kriminalitet i boligområdet samt et ustabilt arbejdsliv som voksen større. Derfor må vi nytænke daginstitutioner, skoler og fritidstilbud i og omkring disse områder. Man kan f.eks. ikke køre en skole i Gellerup, på samme måde som man gør i Risskov, for børnene har vidt forskellige baggrunde og vidt forskellige behov. Nogle kommuner har været rigtig gode til at nytænke disse institutioner, så man behøver ikke selv at opfinde den dybe tallerken. Men hvis der virkelig skal ske et løft, skal der komme et politisk pres fra regeringen på kommunerne, og det vil også hjælpe gevaldigt, hvis der følger penge med til så omfattende en udfordring. Det handler om, at hvis vi vil give alle børn lige muligheder, så må vi acceptere, at de skal behandles forskelligt. Et spændende efterår venter Der kom mange andre gode bud på en ny strategi frem på mødet, og regeringen afholder nu fire inspirationsmøder i forskellige boligområder, inden den går i gang med at skrive den nye strategi. I Fællessekretariatet følger vi naturligvis dette arbejde tæt. Følg med på vores hjemmeside www. bydele.dk Artiklen er forfattet af Benedikte Erlykke kommunikationskonsulent på Fællessekretariatet Ringgården Update 19

20 Grønt er godt for øjnene 20 Ringgården Update