Europæisk Ergoterapeut Kongres
|
|
- Jonathan Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Europæisk Ergoterapeut Kongres Paris september 2000 af Birgitte Christensen Med spænding imødeså jeg endnu en stor kongres, med deltagelse fra mange lande og jeg fik mine forventninger opfyldt. Vi var lidt over 1000 ergoterapeuter fra hele Europa, samt en del gæster både fra Canada, USA og Australien. Vi var omkring 60 danskere, så vi fyldte godt i forsamlingen. Kongressen havde temaet "Achievements and Challenges" - præstationer og udfordringer, og emnerne strakte sig meget vidt. Hver dag var inddelt i sektioner hvor der var 5 haller at vælge imellem og hvert emne tog 20 min og tid til spørgsmål. Dette muliggjorde at vi kunne skifte lokale og på den måde skrue vores individuelle program sammen. Alt sammen forløb tilfredsstillende og min jagt gik naturligvis på hjerneskadebehandling, hvor der heldigvis var mange indlæg hvoraf jeg vil give et udsnit af de mest interessante. Mine kommentarer følger efter indlæggene: DRIVING SIMULATION FOR NEUROLOGICAL EVALUATION: AN ASSESMENT TOOL IN OCCUPATIONAL THERAPY. Görel Caneman, Ergoterapeut og doktoraspirant, Neurologisk afdeling, Karolinska Sykehus, Sverige har sammen med neuropsykolog Maria Levander, udviklet et undersøgelsesredskab til bedømmelse af sikkerhed i trafikken. Først gemmengår pt. en speciel test " Stroke Driver Screaning Assessment (Nouri & Linberg). En del af testen indeholder trafiksignaler som testpersonen skulle parre med trafiksituationer. Testen forudsiger kørselsevne efter apopleksi, og hjælper med til at identificere patienter som ikke bør køre. Resultatet indikerer ikke om patienten kan køre på en sikker vej. Derefter "prøvekører" pt. i en speciel simulator bestående af 3 computere -" Argus Simulator" hvor patienten skal reagere på 60 forskellige trafiksituationer, der er vanskelige for apopleksipatienten. Dette tager fra minutter, hvor ergoterapeuten sidder ved siden af pt. og giver feedback på hver situation. Alle fejltagelser bliver gemt på diskette, der derefter bliver bedømt ud fra en 4 punkt skala : 0=ingel fejl, 1= Fejltagelser uden betydning, 2=Fejltagelser der vil kunne rettes, 3=Fejltagelser der er graverende og indikerer at kørsel ikke anbefales. Pt. har
2 mulighed for tid til at øve sig alene i simulatoren før testen.sidste del af undersøgelsen sker ved almindelig kørsel i trafikken med en motorsagkyndig minutter. Han bedømmer efter samme firpunkt skala og kan foranstalte at kørekortet inddrages. Konklusionen ud fra undersøgelse af 20 patienter hvoraf halvdelen var højresidigt ramt og halvdelen venstresidigt ramt var, at kørsel kræver delt opmærksomhed og mange apopleksipatienter kan ikke selv bedømme kravene. Testen kan også bruges til andre former for neurologiske patienter samt demente og deres håb er at få færre farlige bilister. Spændende perspektiver, som jeg synes vi kunne drage nytte af i Danmark, hvor spørgsmålet har været oppe i mange år, og ingen rigtigt har den optimale løsning. EARLY SUPPORTED DISCHARGE FOLLOWING ACUTE STROKE. A RANDOMISED, CONTROLLED TRIAL. Unni Sveen, ergoterapeut fra Universitetssektionen, Geriatrisk medicin, Ullevaal Sykehus, Oslo. Organiseret behandling i et multidisciplinært rehabiliteringsteam giver et godt udbytte for den akutte apopleksi patient. Hvor og hvordan den fortsatte rehabilitering skal finde sted er stadig uvist. Det var målet for dette studie, at vurdere om tidlig udskrivelse, med støtte ville give bedre mulighed for genindlæring af opgaver samt at involvere patient og støttepersoner mere i beslutningsprocesser. Metoden var en randomiseret controlleret undersøgelse, som skulle sammenligne konventionel rehabilitering med tidlig udskrivelse med støtteordning. Alle pt. fra Apopleksi enheden på Ullevaal sygehus fra 15 juni januar 99 blev vurderet. Inklusions kriteriet var akut apopleksi mere end 5 dage efter sygdomsdebut. Barthel ADL index mellem 5 og 19 på 3. dagen og ingen tidligere alvorlige sygdomme. 82 patienter, der kunne adskilles ligeligt i to grupper, blev vurderet. Interventionen for gruppen, der blev udskrevet tidligt, inkluderede et skema til at sikre kontinuerlig behandling i hjemkommunen. Primærkommunen blev varslet så snart pt. blev udtaget til undersøgelsen, så de kunne forberede sig til modtagelsen. De blev informeret om patientens tilstand og forventede behov. Under indlæggelsen var der tæt samarbejde og udveksling af informationer mellem sygehus og primærkommune. Under indlæggelsen blev både kontrolgruppen og undersøgelsesgruppen behandlet ens. Undersøgelsesmetoderne var Nottingham Extended Activities of Daily Living, som vurderer instrumentel ADL. Generel Health Questionnaire - well- being scale og Montgomery Asberg depression Rating Scale, samt patient og hjælpers tilfredshed. Resultatet: Gennemsnitslængden af indlæggelse blev reducert fra 33dage i kontrolgruppen til 22 dage i tidlig udskrivelses gruppen. Ved 3 måneders follow up levede 68% af kontrollgruppen hjemme mod 74% af de tidligt udskrevne. Der var ingen signifikant forskel i ADL funktion, hvor begge grupper havde gjort fremskridt. Subjektiv bedømmelse af "Well-being" viste signifikant bedring hos de tidligt udskrevne. Der var ingen forskel i depressionsgrad. Tilfredshed hos patient og hjælper var signifikant bedre hos de tidligt udskevne. Dødeligheden steg ikke hos de tidligt udskrevne.
3 Konklusion: Tidlig støttet udskrivning efter akut apopleksi er muligt og udbyttet efter 3 og 6 måneder er det samme eller måske bedre end ved konventionel rehabilitering. Den subjektive følelse af at have det godt forstærkes ved tidlig udskrivelse. Støtte gennem udskrivelsen og et multidisciplinært rehabiliteringsteam i hjemkommunen er en forudsætning. Det er interessante perspektiver, der kan støtte os i at det er OK at indlæggelsestiden bliver nedsat, men det er en forudsætning at kommunerne kan følge med, og at de er parat med et multidisciplinært team. Er vi det i Danmark? - Nogen steder ja, men det er kun et fåtal af kommuner og jeg er bange for at en del patienter vil havne i gråzonen, og ikke få den rehabilitering der er behov for. Og det værste eksempel jeg endnu har mødt er at Københavns kommunes dagtræningscentre har en regel, der siger at de ikke modtager neurologiske patienter, da disse kan modtage vederlagsfri fysioterapi!!!!!!!!!! - Hvor er henne spørger jeg bare? Invironmental influences on Occupational Performance among clients with Unilateral Neglect. Kerstin Tham, OT, PhDd. Karolinska instituttet, Neurotec. Stockholm Sweden. Sammenfatning:Formålet med dette studie, set ud fra et Fænomenologisk perspektiv, var at beskrive omgivelsernes indflydelse på aktivitetsudfoldelse, blandt klienter med Unilateral Neglekt UN. Fire klienter blev interwieuet adskillige gange igennem rehabiliteringsprocessen. De foreløbige fund demonstrerer, at deltagerne ikke var istand til at interagere med andre mennesker og objekter der var lokaliseret i venstre synsfelt, og at de behøvede støtter og guiding fra den sociale omverden samt tilpasninger i det fysiske nærmiljø, for at være istand til at udføre daglige gøremål. Introduktion: Ifølge Mesulam (1) er følgerne af neglect en af de mest dramatiske hændelser i klinisk neurologi. Når neglekten er svær, kan patienten opføre sig nærmest som om halvdelen af universet er ophørt med at eksistere i en meningsfuld form. Man har fundet at unilateral Neglekt er en vigtig forudsigelse for en ringe dagligdags funktion.(2,3) Klienter med UN kan have uopmærksomhed for stimuli i rum extrapersonelt eller spatialt, eller have uopmærksomhed for den venstre side af kroppen. Det er ofte let at identificere extrapersonel UN i spontan udførelse af ADL(4). Ofte vil pt. have problemer med at se objekter i venstre synsfelt og vil f.eks. ikke finde maden på venstre side af tallerkenen. Ydermere vil UN forårsage vanskeligheder i læsning af venstre halvdel af en skreven tekst, eller patienten vil undlade at søge i venstre synsfelt, selv om de bliver fortalt at objektet findes der. Patienten vil have problemer med at orientere sig i lokalet og vil støde ind i ting. Der kan være problemer med udførelse af hygiejne og påklædning, da pt. kun vasker sig og klæder sig på, på højre side af kroppen. Almindeligvis er neglekten mere intens for armen, albuen mere end skulderen, og hånden mere end albuen(6). Ved undersøgelser er der fundet to hovedproblemer i rehabiliteringen: 1) Klienter med vedvarende UN synes at have vanskeligheder med at lære kompensatoriske strategier og i at overføre læring til nye aktiviteter og omgivelser.(7,8) 2) Klienter med vedvarende UN har ofte mistet opmærksomheden på deres skader og vanskeligheder (impairment og disability) hvilket influerer i deres engagement for læring og at
4 bruge kompensatoriske strategier. (9,10,11,12) Der er helt klart en mangel på undersøgelser der fokuserer på tilpasning og på omgivelsernes indflydelse på aktivitetsudførelsen hos pt. med UN. De undersøgelser, der har været lavet om UN, har ikke fokuseret på hvordan personer oplever det at leve med UN. Hvis ergoterapeuter bedre forstår hvordan personen oplever deres problemer i den deres daglige levevis, vil de være bedre forberedt på at planlægge interventionen og på at arbejde med i deres unikke livssituation. (11,13). Kielhofner (13) har fremhævet vigtigheden af at behandle den levende krop eller den fænomenologiske krop i ergoterapi. Konceptet om " the lived body" kommer fra fænomenologien, specielt fra værker af den franske filosof Merleau -Ponty (14). I Merleau-Pontys værker, ses kroppen som intentionelle subject der altid er tilstede i personens aktivitetsliv. Det ergoterapeutiske perspektiv og definitionen på omgivelserne, brugt i dette studie er beseret på MOHO. Model of Human Occupation forsøger at forklare hvordan personen er motiveret og foretager valg for deltagelse i beskæftigelse og hvordan vaner i hverdagslivet er grundlagt og opretholdt, hvordan udførelse er organiseret, og hvordan omgivelserne har indflydelse på aktiviteadfæren. Metode: Fire kvindelige klienter med svær UN, hemiparese og sensoriske tab blev interviewet 5-7 gange under rehabiliteringensperioden på fire måneder. Spørgsmålene var åbne og fokuserede på deltagernes oplevelse af hverdagslivet. En Emperisk, Phænomenologisk, Psykologisk metode EPP metoden blev brugt til at analysere data. Foreløbige fund: Det er en foreløbig sammenfatning af fund fra en foreløbig analyse af date, der rent beskriver nogen af dimensionerne af hvordan omgivelserne influerer, eller måden på hvilken omgivelserne influerer på deltagernes aktivitetsudførelse gennem rehabiliterings processen. De sociale og fysiske omgivelser influerede stærkt på aktivitetsudførelsen. Tidligt i processen var deltagerne ikke i stand til at udføre nogen form for aktivitet uden støtte fra de sociale omgivelser. Det var umuligt at opfatte den venstre halvdel af verden uden verbal feedback fra omgivelserne. Påmindelserne fra omgivelserne, hjalp deltageren til at blive opmærksom på fejltagelser, hvilket forårsagede at de tilpassede deres adfærd. F.eks. at finde objekter lokaliseret på venstre side. I begyndelsen af denne proces var de fysiske omgivelser ofte for krævende og gav ikke muligheder for at mestre aktiviteten. Nogle akivitetssituationer var mere krævende end andre. At køre kørestolen i nye omgivelser var f.eks. den mest udfordrende opgave. Det var også mere krævende at finde objekter, i situationer hvor objektet ikke havde nogen fast plads, så personen ikke vidste hvor hun skulle lede, og derfor hurtigt gav op. I velkendte omgivelser, følte deltagerne sig sikre, hvilket støttede dem til at afprøve muligheder. Det tilpassede fysisk miljø blev sommetider brugt som en del af problemløsningsprocessen. Vores opgave som ergoterapeuter er: at tilpasse miljøet så det bliver genkendeligt, og uden farer til venstre. På denne måde etablerer vi en slags sikkerhed der kan nedsætte angsten. At give midlertidig tilgang til venstre side af verden ved at give verbal guiding. Muliggøre oplevelser i det nye liv - sammen med, så "the lived body" mærker verden. At vise empati for neglectpatienten.
5 Yderligere information vil udkomme i nærmeste nummer af AJOT Ja det blev et langt referat - nærmest en oversættelse af abstracten, men jeg synes hvert ord er spændende. Vi kan ikke opfatte neglekten kun som et fysisk problem, eller som kun et psykofysisk problem, men forstå den med en dybere blanding af psykologi, bevidsthed og filosofi. Den levende krop er alt det vi ikke kan forklare ved den biologiske model, men den mere åndelige opfattelse af at være, at eksistere. Neglecten er vanskelig at forstå og Kerstins fremlæggelse minder os om vigtigheden af at være tilstede, føle med og guide patienten verbalt, til at deltage i den verden der er forsvundet. A COMPARISON OF TWO APPROACHES IN THE TREATMENT OF PERCEPTUAL PROBLEMS AFTER STROKE Judi Edmans, Senior Occupational Therapist, City Hospital Hucknall Road, Nottingham UK. Sammenfatning: Perceptuelle problemer er almindelige følger efter apopleksi og det påvirker patientens funktionsmuligheder. 80 patienter blev undersøgt for funktionelle og perceptuelle muligheder gennem standardiserede undersøgelser. Patienterne blev tilfældigt fordelt i to lige store grupper, enten til funktionel træning eller til perceptions træning. Studiet sammenligner effekten af de to interventionsformer. Introduktion: Der ses perceptuelle problemer som almindelige følger både ved højre og venstre skader. Disse følger påvirker patientens evne til at udføre ADL. Der kan trænes på grundproblemet f.eks. spatiale problemer ved at analysere, konstruere og rekonstruere figurer og mønstre. For nogen pt. vil den grundlæggende perceptionstræning være for abstrakt, og patienten vil opfatte det som barnligt og kan ikke se formålet, og er derfor ikke motiveret. Der kan også trænes i den direkte ADL situation, hvor gentagelse af påklædetræning gør patienten mere selvhjulpen, selv om han stadig har det underliggende spatiale problem. Metode: Alle patienterne på Apopleksiafsnittet blev undersøgt af ergoterapeuten for perceptionsproblemer efter Rivermead Perceptual Assessment Battery og for ADL ved Barthel index, indenfor de første 2 uger af indlæggelsen. Hvis der fandtes perceptuelle problemer blev de ligeligt fordelt i Funktionsgruppen eller Perceptionsgruppen. Behandlingen foregik gennem 6 uger med 2½ timer om ugen, og så gennemgik de retest. Resultat Der var ingen signifikant forskel på resultatet for de to grupper. Begge grupper viste tydelige fremskridt i funktion, uanset hvilken træning de havde fået.
6 Egentlig er dette ikke en nyhed. Jeg husker resultaterne fra Sunnaas sykehus for mange år siden, der viste at grundlæggende perceptionstræning havde samme effekt, som ADL træningen. Det er godt for os at vide at vi ikke behøver at lave begge dele, men kan vælge den form for træning personen er mest motiveret for. Dr. Judy Edmans har venligst tilsendt mig sin fulde tekst hvilket bringes senere i dette nummer. HOW DO THERAPISTS ASSESS AND MEASURE SENSORY ABILITY OR POTENTIOAL PRIOR TO USING SNOEZELEN Lesley Pinkney, Lecture in Occupational Therapy. School of Health Professions and Rehabilitation Sciences, University or Southampton, UK Sammenfatning: Nu hvor brug af Snoezelen er blevet mere udbredt, er der blevet et større behov for sensorisk undersøgelse. Dette studie undersøger det nuværende brug af undersøgelser og sætter focus på udvikling. Introduktion: Ideen med at stimulere sanserne, i omgivelser med dette deciderede formål, blev første gang dokumenteret for 30 år siden. Et rum blev møbleret så enkeltpersoner blev istand til at udvælge varierede stimuli, som var designet til at øge sanseindtryk på en behagelig, ikke direkte vej. Dette miljø blev kaldt "SANSE CAFETERIA", der tillod den enkelte patient at bevare kontrollen og kunne foretage valg. Denne ide med et "sanse cafeteria" var måske basis for Snoezelen - multi-sensorisk miljø konstrueret som en rekreativ afdeling på Haarendael Institit i Holland. Snoezelen i England blev udvidet til at inkludere interaktive rum, hvide rum og Jacuzzi rum. Brugen af et sådant miljø til ældre tog sin begyndelse for ca. 10 år siden, som et system til at modificere følelser og adfærd til patienter med svære kognitive forstyrrelser. Som et resultat af tidlige studier, har mange centre for ældre med demens, tilpasset multi-sensorisk stimulaton både i bygninger og i formålsvalgte aktiviteter. Principperne har også været brugt til svært hjerneskadede patienter med formålet at berolige, og som smertebehandling er anvendelsen dokumenteret. Snoezelen har ligeledes været brugt i psykiatrien både som en form for afslapning og for at opbygge tolerance for stimuli. Men på trods af denne hastige vækst i anvendelsen, mangler der stadig en generel undersøgelsesform, eller også bliver der slet ikke undersøgt. Derfor vil mange stille sig tvivlende over for effekten.
7 Formål med denne undersøgelse er at: 1. Identificere om evidensbaseret ( beviselig) praksis blev brugt som undersøgelse af klienter før brug af Snoezelen. 2. At beslutte hvordan klienter skulle undersøges i den kliniske praksis udfra evidensbaseret materiale. 3. At identificere udbyttet af undersøgelser. 4. At mangfoldiggøre formodede effekt af undersøgelser. Metode: Der blev udarbejdet et semistruktureret interview for at fastlægge om nogen undersøgelsesmetode blev brugt, og samlet viden om hvorvidt der var nogen effekt af det anvendte. Seks deltagere, der fast brugte Snoezelen blev udvalgt. 3 ergoteraputer med erfaring indenfor voksne og ældre. 1 lærer med erfaring for børn med indlæringsvanskeligheder, 1 socialpædagog med erfaring indenfor voksne med indlæringsvanskeligheder samt en terapiassistent med erfaring for børn med indlæringsvanskeligheder. Deltagerne arbejdede på dagcentre, skoler og udviklingscentre for børn, hvor alle institutioner havde Snoezelen udstyr. Resulater: Alle deltagere brugte en eller anden form for undersøgelse før brug af Snoezelen rum. Ingen af deltagerne brugte standardiserede undersøgelser designet til Snoezelen. To havde været involveret i udarbejdelsen og brug af måleredskaber til Snoezelen Tre rapporterede misbrug af Snozelen fra medarbejdere. Alle beskrev succes af Snoezelbrug i form af tilnærmelse til målet. Deltagernes kommentarer til brug af Snoezelen var: Det er meget givende hvis det bliver brugt rigtigt, men hvis det bruges forkert, er det spild af tid. Nogen gange misbruges det af terapeuter der tager en hel gruppe ind og bare lader dem sidde og se på, hvilket sjældent har nogen effekt. Diskussion: Selv om alle deltagere bruger en eller anden form for undersøgelse, bør der udarbejdes noget standardiseret. De der arbejder med ældre benytter adfærds undersøgelser, for at kunne måle udbyttet. For klienter med svære kognitive forstyrrelser, er dette måleinstrument ikke sensitivt nok. Det er klart at der er et behov for en standardiseret undersøgelse der indeholder adfærd, kognitivt vurdering og elementer af aktivitetsformåen. Dette værktøj vil Lesley Pinkney arbejde på at få udviklet.
8 Jeg var meget optaget af dette indlæg, da jeg har hørt og oplevet mange gode erfaringer fra Danmark om brug af Snoezelen, der er et Hollandsk begreb for at snuse og døse. Mine tidlige tanker, for år tilbage, var at udstyret var meget dyrt, og hvad skulle det nytte med alle de farver der farer rundt. Efter at jeg har samarbejdet med Ergoterapeut Hanne Holmer der leder Snoezelhuset i Maribo, har jeg dyb respekt for hvad der sker med brugerne, når huset anvendes rigtigt. Hvis det anvendes ukritisk som en tur i Tivoli, hvor alting skal afprøves - jo mere jo bedre- så kan det være direkte skadeligt. Overstimulering er lige så slemt som understimulering. Jeg ser frem til at dette undersøgelsesredskab bliver udarbejdet, og håber at flere ergoterapeuter vil gå ind i denne form for terapi også i Danmark, hvor traditionen har gjort at det overvejende er pædagoger der anvender dette tilbud til udviklingshæmmede. Jeg tror der er et stort og uudnyttet potentiale for ergoterapeuter, der kan analysere aktiviteter og klientens reaktioner. Jeg kontaktede Hanne for at være sikker på hendes holdning og hun har sendt os følgende kommentarer: "Snoezelen er i bund og grund "kun" en beskrivelse af nogle rammer, som kan anvendes på forskellig vis. Som du selv skriver, er det primært pædagogerne i Danmark, som bruger Snoezelen, og de HAR ikke forudsætningerne for at anvende undersøgelser, således som vi ønsker os, og derfor har de heller ikke det samme behov. Jeg ser fremtiden således, at det er terapeuter, som vejleder pædagogerne i at anvende Snoezelmiljøet ved at screene klienterne, således at det bliver sansestimulation frem for sanseunderholdning, de udfører (jvf. Amy MacDonald's inddeling). DERUDOVER skal terapeuterne blive mere opmærksomme på de muligheder, Snoezelmiljøet rummer for at lave målrettet sansebehandling (SI, sensorisk stimulation, kognitiv træning etc..), og det er her, jeg synes, behovet for udvikling af standardiserede materialer er størst. Pædagogerne har ikke dette behov, men terapeuterne har. På den Nordiske kongres i Ry i sidste måned fik jeg fat i en rapport af en norsk forsker, Terje Dalen fra institut for spesialpedagogikk i Oslo, hvor han definerer og afgrænser, hvad Snoezelbegrebet står for og - ikke mindst - ikke står for. Også her var det tydeligt, at det var alle terapeuterne, som ønskede et undersøgelsesredskab, hvor pædagogerne mere var interesserede i nye effekter. Sådan tror jeg, virkeligheden ser ud, uden dermed at anfægte pædagogerne synsvinkel. Det er svært at diskutere objektivt i det tværfaglige forum, uden at komme til at lyde bedrevidende, men mine erfaringer fra Maribo er, at pædagogerne er meget lydhøre over for vejledning om, hvorledes de skal stimulere deres klienter mere målrettet, men de har svært ved at forstå baggrunden. " Hanne Holmer For interesserede gav Leslie følgende webadresser, der nu er som link på min hjemmeside
9 I øvrigt mødte jeg en spændende amerikansk ergoterapeut, der har lavet sit eget omrejsende sanseshow. Hun og hendes mand har købt en kæmpestor vogn og hun kører rundt og introducerer snoezelen og undervisning i SI på skoler og institutioner -Se hendes hjemmeside Ak ja når sanserne ikke rigtig tager imod
10 Institutionsbesøg En formiddag bød på institutionsbesøg indenfor forskellige grene. Jeg var med på besøget på CRRF Coubert, Center for Reeducation og Readaptation, der viste sig at være en mammutinstitution, den største i Frankrig, beliggende en times kørsel øst for Paris. Institutionen blev bygget for 20 år siden og har plads til 220 patienter samt 15 dagpladser, og alle patienter har målet at kunne komme hjem igen. Institutionen var delt op i 9 specialenheder, hvor personalet kunne arbejde yderst specialiseret med en bestemt kategori. Hver behandlingsenhed har sit faste tværfaglige team der holder faste ugentlige teammøder. Der er enheder for apopleksier, traumatisk hjerneskadede, amputationer, rygmarvsskadede, rygpatienter, smertepatienter og en afdeling for brandsårspatienter. Aldersgrænsern er fra 18 år og opefter, uden øvre aldersgrænse. Der er ansat 18 ergoterapeuter og 36 fysioterapeuter. Herudover 6 sportstrænere, 5 socialrådgivere, 3 talepædagoger,3 psykologer og 1 neuropsykolog, bandagister samt naturligvis plejepersonale. Normeringen er fast således at en ergoterapeut betjener 20 patienter og 1 fysioterapeut 10 patienter. Der er en gennemsnitsindlæggelse på 50 dage og det hele er betalt af "Social security" hvis pt. ikke har en speciel forsikring. Dog er det de neurologiske patienter der er indlagt længst og en af de hjerneskadede havde været der i 3 år. Nu var det tid til udskrivelse. Under introduktionen undrede jeg mig meget over hvad 6 sportsuddannede lavede, men ved vandringen rundt, kunne vi se de store arealer for sportslig udfoldelse. Der er ikke den sportsgren der ikke er repræsenteret lige fra minigolf til klatrevæg og en kæmpehal med ca. 20 bordtennisborde. Man lægger meget vægt på at alle skal yde noget sportsligt, også selv om de ikke har gjort det før, og deres skabe med kæmpepokaler viste noget om effekten. Der var vundet mange pokaler og olympiske medaljer. Fysioterapeuterne kaldes kinesieterapeuter og laver de indledende bevægeøvelser enten i vandbassin eller ved avanceret udstyr. Når der er nogen funktion startes sporten, hvor balance kan opøves gennem f.eks. bueskydning. Ergoterapeuterne er ansvarlige for deres store kørestolspark, der nærmest ligner en fabrik. Alle tilpasninger udføres på eget værksted og patienterne udstyres hurtigst muligt med en elektrisk kørestol, da afstandene er store. Der arbejdes med avanceret elektronisk udstyr til kommunikation og som en del af arbejdsprøvningen er en robot under udvikling. Her er der specielt fokus på de rygmarvsskadede der har intakt kognition. De avancerede robotsystemer, vil ikke kunne bruges til den hjerneskadede.
11 Det udstyr, der var i ergoterapien, lignede til forveksling den instrumentelle ergoterapi, jeg husker fra for 25 år siden, og da vores guider var meget lidt engelsktalende, var det svært at få et præcist indtryk af hvad der foregik af neurorehabilitering. Vi så en ung mand i køkkenet ( som var meget gammeldags, uden højdejustering). Han var i gang med at forberede en fiskeret. Da vi spurgte om formålet - lød svaret, at patienten ville lave sin yndlingsret fra sin hjemegn. Der var ikke tale om at teste rækkefølge, apraksi, overblik eller andet. Terapeuten så nærmest uforstående på os. I brandsårsafdelingen lavede ergoterapeuterne specielle gennemsigtige masker, støbt individuelt til ansigter. Patienten bar denne maske i op til 2 år, og den blev kun taget af ved spisning og bad. Resultaterne var overbevisende, idet patienterne fik langt mindre adhærencer under helingsprocessen. Kroppen blev dækket af en speciel tætsiddende beklædning, der blev syet af ergoterapeuten. De var virkelig håndværkere med stor professionalisme. Individuelle håndskinner både til hvile og arbejde blev fremstillet fra bunden. Institutionen havde også en stor revalideringsenhed med træ og metalværksteder, samt en afprøvning med bilattrap. Faktisk var der ikke den ting der ikke kunne afprøves fysisk, enten inde eller ude og det var morsomt at se de stolte terapeuter, vise deres ret nedslidte og efter min mening triste fabriksinstitution frem. Her ses en bilattarap der bruges til afprøvning -. Som hjerneskadet er det jo ikke lige forståeligt at bilen er halv
12 Men alt mulig teknik til at kunne køre bil uden arme og ben kunne afprøves. Det skortede ikke på avanceret teknologi så til afprøvning for para- og tetraplegi var det det rene eldorado. Det der kom nærmest noget kognitivt var en scanner med blinkende lygter i alle farver. Her kunne testes for visuel opmærksomhed. Men en oplevelse var det bestemt, selv om der ikke var noget der direkte kunne berige vores danske tankegang og metode. Det så ikke ud som om hverken Bobath, S.I., Johnstone, Coombes eller Affolter var noget der blev brugt, hvilket også var min opfattelse ved at høre på franske indlæg under kongressen. Ergoterapeuter arbejder mest på kompensation og afprøvning af hjælpemidler. I hele Frankrig er der kun ergoterapeuter og deres tradition er ganske anderledes, hvilket også er interessant at se. Deres paradigmer er meget anderledes en dem vi tror på i Danmark. Jeg var særlig glad for at være dansk ergoterapeut efter denne dag.
13 Omgivelsernes betydning for bevarelse af funktion som lød spændende. Jeg sad parat med den spidsede blyant og lyttede interesseret til de første 5 minutter af dette græske indlæg, så blev jeg lidt forvirret, og kiggede mig lidt omkring i salen og så at der var mange andre der benyttede chancen for en lille lur. Mine noter siger blot utroligt, ja men sandt. I Grækenland er de stolte over at kunne præsentere et dagcenter, hvor de har fjernet dørtrinene, opsat håndgreb på toiletterne, og i øvrigt er nået til at slå op i et hjælpemiddelkatalog jeg kendte fra 25 år siden. Det sætter unægtelig det hele i perspektiv. Hvor er vi forkælede i Danmark. Vi er nærmest forargede når hjælpemidlerne ikke står installeret og specielt indstillede på et angivet tidspunkt, og tænker ikke på at der er lande hvor dette er utopi. Når jeg har gået på en græsk gade, har det altid undret mig at de gamle hang på en træpind i indgangsdøren, og det var tydeligt at mange både var blinde og døve. De sidder der bare og der er ingen udsigt til at det kan blive anderledes, altså sådan lige om hjørnet. Derfor er det med glæde at jeg kan meddele at Grækenland bliver vært for den næste europæiske kongres, der afholdes i Athen 2004, lige efter de olympiske leje, så der er rigeligt med plads og faciliteter til at huse nogle tusinde ergoterapeuter. Det er godt at mødes internationalt. Det giver stof til eftertanke, og det er utroligt at møde så mange personer der har det ene til fælles, at styrke menneskets aktivitetsformåen. Hvor vi er henne rent udviklings- og historiemæssigt sætter blot det hele i et ekstra spændende perspektiv. Forskellen i Paradigmer bliver klar. Men allerede om 2 år er der mulighed for at få en sådan oplevelse, for der er verdenskongressen i Stockholm WFOT 2002 Kongressen kan følges på hjemmesiden hos det svenske ergoterapiforund
Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,
Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Neurorehabiliteringen Grindsted Program Præsentation af Neurorehabilitering
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereDen involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)
Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereFaglig rejseberetning Dublin
Faglig rejseberetning Dublin Individuelt forløb modul 13: 2 ugers studietur til Dublin Maria Andersen E-mail: mariajumppanen@gmail..com Mette Schmidt E-mail: mette@schmidt.dk Sissel Thomsen E-mail: Sissel1991@live.dk
Læs mereCenter for Neurorehabilitering Næstved
Center for Neurorehabilitering Næstved CNN Fotograf: Henrik Johansen Rehabilitering efter hjerneskade Center for Neurorehabilitering (CNN) er et tilbud om specialiseret neuro-rehabilitering til patienter
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereFormål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang
Projekt katalog for bachelorstuderende Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter Ortoser til ankel Functional Ambulation Category Undersøge el-stimulation til fascialis pareser Gang Pilotstudie på
Læs merePersonaer af patienter
Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereNår kørekortet forsvinder
Hjernesagen nr. 4 2018 19 Når kørekortet forsvinder Da vi rundede de to år efter min hjerneblødning, sagde de lige ud, at nu var det mirakler, der skulle til, hvis mit syn igen skulle blive sådan, at jeg
Læs mereHar ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?
Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets
Læs mereRejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.
Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler
Læs mereREFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011
REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 Tilstede fra AMPS FNE bestyrelsen: Sonja Vinkler, Jette Fischer, Vibeke Dinesen, Mette Hedeboe AMPS instruktør: Eva Wæhrens Referent: Mette Hedeboe
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereJeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse i 79
Sundhedsudvalget 2010-11 L 46 Bilag 17 Offentligt 1 Bilag L46. Folketinget, Christiansborg, 1240 København K Att.: Folketingets sundhedsudvalg. Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse
Læs mereModul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø
Læs mereOverblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012
Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver
Læs merePrismetræning, erfaringer med behandling af neglektpatienten
Prismetræning, erfaringer med behandling af neglektpatienten 1 Specialeansvarlig ergoterapeut Annette Vestergaard Hansen Neurorehabiliteringen Ringe OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Neurorehabiliteringen
Læs mereGenerel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereVideresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov?
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT Til Henrik Appel Esbensen Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel Esbensen (A) vedrørende visitation af borgere til plejehjem.
Læs merePersonalevejledning. Det er vigtigt at være opmærksom på betydningen af patienternes fællesskab som et væsentligt forum for hjælp og støtte.
Hjælp hinanden Personalevejledning Baggrundsviden Nedenstående afsnit er en oversættelse af en kort beskrivelse af interventionen lavet af Len Bowers og slået op på facebook gruppen Safewards. Hjælpe hinanden
Læs mereUDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi
UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereUdviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion
Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereTALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg
TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE Talentudvikling er en kerneudfordring Idrettsklub Talent-identifikation Sætter potentialet i centrum Talent i biologisk perspektiv Sætter potentialet i centrum
Læs mereLilleStorm siger goddag og farvel
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereKonsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M
Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M baggrundsinfo Højresidig hjerneblødning Venstresidig lammet Mand i 50érne
Læs mereChris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt
Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereAktivitetsvidenskab -
Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab
Læs mereSMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen
SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING 23.05.17 NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen Program Hvordan vurderes smerter i forbindelse med hverdagsrehabilitering? Hvad skal man være særlig opmærksom på, og hvad kan
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs mereKvalitativ undersøgelse om oplevede effekter
Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereSpørgeskema til effektmåling projekt Apovideo
Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse
Læs mereLoewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition
Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereDen involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)
Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet
Læs mereVelfærdsteknologi på ældreområdet
Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereHofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling
Læs mereInformation om træthed efter hjerneskade
Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske
Læs mereLæringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Tværprofessionelt
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereMånedens profil: Fra OK-Gorm-løber til norsk landstræner
Månedens profil: Fra OK-Gorm-løber til norsk landstræner Der er stor succes blandt de danske o-løbere internationalt, og der hentes medaljer som aldrig før. Bag enhver succes som løber, hører der også
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereSpecialisten & håndværkeren på arbejde
Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer
Læs mereDen Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital
Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereKOGNITIV TERAPI SKALA
KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:
Læs mereHans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.
Læs mereTræningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen
Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereIdeer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap
Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy
Læs mereNEURO VISION TECHNOLOGY, NVT
NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT Som det eneste sted i Skandinavien er Instituttet certificeret til at tilbyde NVTforløb. Den unikke teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade, så man efter cirka
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereAt have en forælder med erhvervet hjerneskade
At have en forælder med erhvervet hjerneskade Her kan du læse om, hvordan man kan føle og tænke, hvis ens far eller mor har fået en hjerneskade. Vi fortæller om, hvilken hjælp din far eller mor kan få
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereFaldseminar på Rigshospitalet/Glostrop Af Lotte Evron sygeplejerske, faldforsker ph.d. og adjunkt, Professionshøjskolen Metropol
Faldseminar på Rigshospitalet/Glostrop Af Lotte Evron sygeplejerske, faldforsker ph.d. og adjunkt, Professionshøjskolen Metropol I april 2017 deltog jeg i et spændende faldseminar med Videncenter for hjælpemidler
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereKildebo - Center for Neurorehabilitering
Kildebo - Center for Neurorehabilitering Praktikstedsbeskrivelse for elever og studerende Beskrivelse af praktikstedet; Kildebo Center for Neurorehabilitering er et specialiseret døgntilbud for voksne
Læs mereSkjulte følger efter hjerneskade
Få viden om: Hvad er skjulte følger efter en hjerneskade? Hvordan kommer de til udtryk i dagligdagen? Hvordan skal man forstå disse? Skjulte følger efter hjerneskade NEUROENHED NORD De skjulte følger
Læs mereFamilier med SMA 1. Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017
Familier med SMA 1 Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017 Fysioterapeut PhD, Ulla Werlauff, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Indhold RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Rehabilitering
Læs mereGuide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs mereHjemme hos LilleStorm
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler Hjemme hos LilleStorm Sjove leg & lær spil for de mindste LilleStorm laver mad i køkkenet, er i bad på badeværelset, bygger i værkstedet, hygger sig
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereAMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats
AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade
Læs mere