Europæisk Ergoterapeut Kongres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europæisk Ergoterapeut Kongres"

Transkript

1 Europæisk Ergoterapeut Kongres Paris september 2000 af Birgitte Christensen Med spænding imødeså jeg endnu en stor kongres, med deltagelse fra mange lande og jeg fik mine forventninger opfyldt. Vi var lidt over 1000 ergoterapeuter fra hele Europa, samt en del gæster både fra Canada, USA og Australien. Vi var omkring 60 danskere, så vi fyldte godt i forsamlingen. Kongressen havde temaet "Achievements and Challenges" - præstationer og udfordringer, og emnerne strakte sig meget vidt. Hver dag var inddelt i sektioner hvor der var 5 haller at vælge imellem og hvert emne tog 20 min og tid til spørgsmål. Dette muliggjorde at vi kunne skifte lokale og på den måde skrue vores individuelle program sammen. Alt sammen forløb tilfredsstillende og min jagt gik naturligvis på hjerneskadebehandling, hvor der heldigvis var mange indlæg hvoraf jeg vil give et udsnit af de mest interessante. Mine kommentarer følger efter indlæggene: DRIVING SIMULATION FOR NEUROLOGICAL EVALUATION: AN ASSESMENT TOOL IN OCCUPATIONAL THERAPY. Görel Caneman, Ergoterapeut og doktoraspirant, Neurologisk afdeling, Karolinska Sykehus, Sverige har sammen med neuropsykolog Maria Levander, udviklet et undersøgelsesredskab til bedømmelse af sikkerhed i trafikken. Først gemmengår pt. en speciel test " Stroke Driver Screaning Assessment (Nouri & Linberg). En del af testen indeholder trafiksignaler som testpersonen skulle parre med trafiksituationer. Testen forudsiger kørselsevne efter apopleksi, og hjælper med til at identificere patienter som ikke bør køre. Resultatet indikerer ikke om patienten kan køre på en sikker vej. Derefter "prøvekører" pt. i en speciel simulator bestående af 3 computere -" Argus Simulator" hvor patienten skal reagere på 60 forskellige trafiksituationer, der er vanskelige for apopleksipatienten. Dette tager fra minutter, hvor ergoterapeuten sidder ved siden af pt. og giver feedback på hver situation. Alle fejltagelser bliver gemt på diskette, der derefter bliver bedømt ud fra en 4 punkt skala : 0=ingel fejl, 1= Fejltagelser uden betydning, 2=Fejltagelser der vil kunne rettes, 3=Fejltagelser der er graverende og indikerer at kørsel ikke anbefales. Pt. har

2 mulighed for tid til at øve sig alene i simulatoren før testen.sidste del af undersøgelsen sker ved almindelig kørsel i trafikken med en motorsagkyndig minutter. Han bedømmer efter samme firpunkt skala og kan foranstalte at kørekortet inddrages. Konklusionen ud fra undersøgelse af 20 patienter hvoraf halvdelen var højresidigt ramt og halvdelen venstresidigt ramt var, at kørsel kræver delt opmærksomhed og mange apopleksipatienter kan ikke selv bedømme kravene. Testen kan også bruges til andre former for neurologiske patienter samt demente og deres håb er at få færre farlige bilister. Spændende perspektiver, som jeg synes vi kunne drage nytte af i Danmark, hvor spørgsmålet har været oppe i mange år, og ingen rigtigt har den optimale løsning. EARLY SUPPORTED DISCHARGE FOLLOWING ACUTE STROKE. A RANDOMISED, CONTROLLED TRIAL. Unni Sveen, ergoterapeut fra Universitetssektionen, Geriatrisk medicin, Ullevaal Sykehus, Oslo. Organiseret behandling i et multidisciplinært rehabiliteringsteam giver et godt udbytte for den akutte apopleksi patient. Hvor og hvordan den fortsatte rehabilitering skal finde sted er stadig uvist. Det var målet for dette studie, at vurdere om tidlig udskrivelse, med støtte ville give bedre mulighed for genindlæring af opgaver samt at involvere patient og støttepersoner mere i beslutningsprocesser. Metoden var en randomiseret controlleret undersøgelse, som skulle sammenligne konventionel rehabilitering med tidlig udskrivelse med støtteordning. Alle pt. fra Apopleksi enheden på Ullevaal sygehus fra 15 juni januar 99 blev vurderet. Inklusions kriteriet var akut apopleksi mere end 5 dage efter sygdomsdebut. Barthel ADL index mellem 5 og 19 på 3. dagen og ingen tidligere alvorlige sygdomme. 82 patienter, der kunne adskilles ligeligt i to grupper, blev vurderet. Interventionen for gruppen, der blev udskrevet tidligt, inkluderede et skema til at sikre kontinuerlig behandling i hjemkommunen. Primærkommunen blev varslet så snart pt. blev udtaget til undersøgelsen, så de kunne forberede sig til modtagelsen. De blev informeret om patientens tilstand og forventede behov. Under indlæggelsen var der tæt samarbejde og udveksling af informationer mellem sygehus og primærkommune. Under indlæggelsen blev både kontrolgruppen og undersøgelsesgruppen behandlet ens. Undersøgelsesmetoderne var Nottingham Extended Activities of Daily Living, som vurderer instrumentel ADL. Generel Health Questionnaire - well- being scale og Montgomery Asberg depression Rating Scale, samt patient og hjælpers tilfredshed. Resultatet: Gennemsnitslængden af indlæggelse blev reducert fra 33dage i kontrolgruppen til 22 dage i tidlig udskrivelses gruppen. Ved 3 måneders follow up levede 68% af kontrollgruppen hjemme mod 74% af de tidligt udskrevne. Der var ingen signifikant forskel i ADL funktion, hvor begge grupper havde gjort fremskridt. Subjektiv bedømmelse af "Well-being" viste signifikant bedring hos de tidligt udskrevne. Der var ingen forskel i depressionsgrad. Tilfredshed hos patient og hjælper var signifikant bedre hos de tidligt udskevne. Dødeligheden steg ikke hos de tidligt udskrevne.

3 Konklusion: Tidlig støttet udskrivning efter akut apopleksi er muligt og udbyttet efter 3 og 6 måneder er det samme eller måske bedre end ved konventionel rehabilitering. Den subjektive følelse af at have det godt forstærkes ved tidlig udskrivelse. Støtte gennem udskrivelsen og et multidisciplinært rehabiliteringsteam i hjemkommunen er en forudsætning. Det er interessante perspektiver, der kan støtte os i at det er OK at indlæggelsestiden bliver nedsat, men det er en forudsætning at kommunerne kan følge med, og at de er parat med et multidisciplinært team. Er vi det i Danmark? - Nogen steder ja, men det er kun et fåtal af kommuner og jeg er bange for at en del patienter vil havne i gråzonen, og ikke få den rehabilitering der er behov for. Og det værste eksempel jeg endnu har mødt er at Københavns kommunes dagtræningscentre har en regel, der siger at de ikke modtager neurologiske patienter, da disse kan modtage vederlagsfri fysioterapi!!!!!!!!!! - Hvor er henne spørger jeg bare? Invironmental influences on Occupational Performance among clients with Unilateral Neglect. Kerstin Tham, OT, PhDd. Karolinska instituttet, Neurotec. Stockholm Sweden. Sammenfatning:Formålet med dette studie, set ud fra et Fænomenologisk perspektiv, var at beskrive omgivelsernes indflydelse på aktivitetsudfoldelse, blandt klienter med Unilateral Neglekt UN. Fire klienter blev interwieuet adskillige gange igennem rehabiliteringsprocessen. De foreløbige fund demonstrerer, at deltagerne ikke var istand til at interagere med andre mennesker og objekter der var lokaliseret i venstre synsfelt, og at de behøvede støtter og guiding fra den sociale omverden samt tilpasninger i det fysiske nærmiljø, for at være istand til at udføre daglige gøremål. Introduktion: Ifølge Mesulam (1) er følgerne af neglect en af de mest dramatiske hændelser i klinisk neurologi. Når neglekten er svær, kan patienten opføre sig nærmest som om halvdelen af universet er ophørt med at eksistere i en meningsfuld form. Man har fundet at unilateral Neglekt er en vigtig forudsigelse for en ringe dagligdags funktion.(2,3) Klienter med UN kan have uopmærksomhed for stimuli i rum extrapersonelt eller spatialt, eller have uopmærksomhed for den venstre side af kroppen. Det er ofte let at identificere extrapersonel UN i spontan udførelse af ADL(4). Ofte vil pt. have problemer med at se objekter i venstre synsfelt og vil f.eks. ikke finde maden på venstre side af tallerkenen. Ydermere vil UN forårsage vanskeligheder i læsning af venstre halvdel af en skreven tekst, eller patienten vil undlade at søge i venstre synsfelt, selv om de bliver fortalt at objektet findes der. Patienten vil have problemer med at orientere sig i lokalet og vil støde ind i ting. Der kan være problemer med udførelse af hygiejne og påklædning, da pt. kun vasker sig og klæder sig på, på højre side af kroppen. Almindeligvis er neglekten mere intens for armen, albuen mere end skulderen, og hånden mere end albuen(6). Ved undersøgelser er der fundet to hovedproblemer i rehabiliteringen: 1) Klienter med vedvarende UN synes at have vanskeligheder med at lære kompensatoriske strategier og i at overføre læring til nye aktiviteter og omgivelser.(7,8) 2) Klienter med vedvarende UN har ofte mistet opmærksomheden på deres skader og vanskeligheder (impairment og disability) hvilket influerer i deres engagement for læring og at

4 bruge kompensatoriske strategier. (9,10,11,12) Der er helt klart en mangel på undersøgelser der fokuserer på tilpasning og på omgivelsernes indflydelse på aktivitetsudførelsen hos pt. med UN. De undersøgelser, der har været lavet om UN, har ikke fokuseret på hvordan personer oplever det at leve med UN. Hvis ergoterapeuter bedre forstår hvordan personen oplever deres problemer i den deres daglige levevis, vil de være bedre forberedt på at planlægge interventionen og på at arbejde med i deres unikke livssituation. (11,13). Kielhofner (13) har fremhævet vigtigheden af at behandle den levende krop eller den fænomenologiske krop i ergoterapi. Konceptet om " the lived body" kommer fra fænomenologien, specielt fra værker af den franske filosof Merleau -Ponty (14). I Merleau-Pontys værker, ses kroppen som intentionelle subject der altid er tilstede i personens aktivitetsliv. Det ergoterapeutiske perspektiv og definitionen på omgivelserne, brugt i dette studie er beseret på MOHO. Model of Human Occupation forsøger at forklare hvordan personen er motiveret og foretager valg for deltagelse i beskæftigelse og hvordan vaner i hverdagslivet er grundlagt og opretholdt, hvordan udførelse er organiseret, og hvordan omgivelserne har indflydelse på aktiviteadfæren. Metode: Fire kvindelige klienter med svær UN, hemiparese og sensoriske tab blev interviewet 5-7 gange under rehabiliteringensperioden på fire måneder. Spørgsmålene var åbne og fokuserede på deltagernes oplevelse af hverdagslivet. En Emperisk, Phænomenologisk, Psykologisk metode EPP metoden blev brugt til at analysere data. Foreløbige fund: Det er en foreløbig sammenfatning af fund fra en foreløbig analyse af date, der rent beskriver nogen af dimensionerne af hvordan omgivelserne influerer, eller måden på hvilken omgivelserne influerer på deltagernes aktivitetsudførelse gennem rehabiliterings processen. De sociale og fysiske omgivelser influerede stærkt på aktivitetsudførelsen. Tidligt i processen var deltagerne ikke i stand til at udføre nogen form for aktivitet uden støtte fra de sociale omgivelser. Det var umuligt at opfatte den venstre halvdel af verden uden verbal feedback fra omgivelserne. Påmindelserne fra omgivelserne, hjalp deltageren til at blive opmærksom på fejltagelser, hvilket forårsagede at de tilpassede deres adfærd. F.eks. at finde objekter lokaliseret på venstre side. I begyndelsen af denne proces var de fysiske omgivelser ofte for krævende og gav ikke muligheder for at mestre aktiviteten. Nogle akivitetssituationer var mere krævende end andre. At køre kørestolen i nye omgivelser var f.eks. den mest udfordrende opgave. Det var også mere krævende at finde objekter, i situationer hvor objektet ikke havde nogen fast plads, så personen ikke vidste hvor hun skulle lede, og derfor hurtigt gav op. I velkendte omgivelser, følte deltagerne sig sikre, hvilket støttede dem til at afprøve muligheder. Det tilpassede fysisk miljø blev sommetider brugt som en del af problemløsningsprocessen. Vores opgave som ergoterapeuter er: at tilpasse miljøet så det bliver genkendeligt, og uden farer til venstre. På denne måde etablerer vi en slags sikkerhed der kan nedsætte angsten. At give midlertidig tilgang til venstre side af verden ved at give verbal guiding. Muliggøre oplevelser i det nye liv - sammen med, så "the lived body" mærker verden. At vise empati for neglectpatienten.

5 Yderligere information vil udkomme i nærmeste nummer af AJOT Ja det blev et langt referat - nærmest en oversættelse af abstracten, men jeg synes hvert ord er spændende. Vi kan ikke opfatte neglekten kun som et fysisk problem, eller som kun et psykofysisk problem, men forstå den med en dybere blanding af psykologi, bevidsthed og filosofi. Den levende krop er alt det vi ikke kan forklare ved den biologiske model, men den mere åndelige opfattelse af at være, at eksistere. Neglecten er vanskelig at forstå og Kerstins fremlæggelse minder os om vigtigheden af at være tilstede, føle med og guide patienten verbalt, til at deltage i den verden der er forsvundet. A COMPARISON OF TWO APPROACHES IN THE TREATMENT OF PERCEPTUAL PROBLEMS AFTER STROKE Judi Edmans, Senior Occupational Therapist, City Hospital Hucknall Road, Nottingham UK. Sammenfatning: Perceptuelle problemer er almindelige følger efter apopleksi og det påvirker patientens funktionsmuligheder. 80 patienter blev undersøgt for funktionelle og perceptuelle muligheder gennem standardiserede undersøgelser. Patienterne blev tilfældigt fordelt i to lige store grupper, enten til funktionel træning eller til perceptions træning. Studiet sammenligner effekten af de to interventionsformer. Introduktion: Der ses perceptuelle problemer som almindelige følger både ved højre og venstre skader. Disse følger påvirker patientens evne til at udføre ADL. Der kan trænes på grundproblemet f.eks. spatiale problemer ved at analysere, konstruere og rekonstruere figurer og mønstre. For nogen pt. vil den grundlæggende perceptionstræning være for abstrakt, og patienten vil opfatte det som barnligt og kan ikke se formålet, og er derfor ikke motiveret. Der kan også trænes i den direkte ADL situation, hvor gentagelse af påklædetræning gør patienten mere selvhjulpen, selv om han stadig har det underliggende spatiale problem. Metode: Alle patienterne på Apopleksiafsnittet blev undersøgt af ergoterapeuten for perceptionsproblemer efter Rivermead Perceptual Assessment Battery og for ADL ved Barthel index, indenfor de første 2 uger af indlæggelsen. Hvis der fandtes perceptuelle problemer blev de ligeligt fordelt i Funktionsgruppen eller Perceptionsgruppen. Behandlingen foregik gennem 6 uger med 2½ timer om ugen, og så gennemgik de retest. Resultat Der var ingen signifikant forskel på resultatet for de to grupper. Begge grupper viste tydelige fremskridt i funktion, uanset hvilken træning de havde fået.

6 Egentlig er dette ikke en nyhed. Jeg husker resultaterne fra Sunnaas sykehus for mange år siden, der viste at grundlæggende perceptionstræning havde samme effekt, som ADL træningen. Det er godt for os at vide at vi ikke behøver at lave begge dele, men kan vælge den form for træning personen er mest motiveret for. Dr. Judy Edmans har venligst tilsendt mig sin fulde tekst hvilket bringes senere i dette nummer. HOW DO THERAPISTS ASSESS AND MEASURE SENSORY ABILITY OR POTENTIOAL PRIOR TO USING SNOEZELEN Lesley Pinkney, Lecture in Occupational Therapy. School of Health Professions and Rehabilitation Sciences, University or Southampton, UK Sammenfatning: Nu hvor brug af Snoezelen er blevet mere udbredt, er der blevet et større behov for sensorisk undersøgelse. Dette studie undersøger det nuværende brug af undersøgelser og sætter focus på udvikling. Introduktion: Ideen med at stimulere sanserne, i omgivelser med dette deciderede formål, blev første gang dokumenteret for 30 år siden. Et rum blev møbleret så enkeltpersoner blev istand til at udvælge varierede stimuli, som var designet til at øge sanseindtryk på en behagelig, ikke direkte vej. Dette miljø blev kaldt "SANSE CAFETERIA", der tillod den enkelte patient at bevare kontrollen og kunne foretage valg. Denne ide med et "sanse cafeteria" var måske basis for Snoezelen - multi-sensorisk miljø konstrueret som en rekreativ afdeling på Haarendael Institit i Holland. Snoezelen i England blev udvidet til at inkludere interaktive rum, hvide rum og Jacuzzi rum. Brugen af et sådant miljø til ældre tog sin begyndelse for ca. 10 år siden, som et system til at modificere følelser og adfærd til patienter med svære kognitive forstyrrelser. Som et resultat af tidlige studier, har mange centre for ældre med demens, tilpasset multi-sensorisk stimulaton både i bygninger og i formålsvalgte aktiviteter. Principperne har også været brugt til svært hjerneskadede patienter med formålet at berolige, og som smertebehandling er anvendelsen dokumenteret. Snoezelen har ligeledes været brugt i psykiatrien både som en form for afslapning og for at opbygge tolerance for stimuli. Men på trods af denne hastige vækst i anvendelsen, mangler der stadig en generel undersøgelsesform, eller også bliver der slet ikke undersøgt. Derfor vil mange stille sig tvivlende over for effekten.

7 Formål med denne undersøgelse er at: 1. Identificere om evidensbaseret ( beviselig) praksis blev brugt som undersøgelse af klienter før brug af Snoezelen. 2. At beslutte hvordan klienter skulle undersøges i den kliniske praksis udfra evidensbaseret materiale. 3. At identificere udbyttet af undersøgelser. 4. At mangfoldiggøre formodede effekt af undersøgelser. Metode: Der blev udarbejdet et semistruktureret interview for at fastlægge om nogen undersøgelsesmetode blev brugt, og samlet viden om hvorvidt der var nogen effekt af det anvendte. Seks deltagere, der fast brugte Snoezelen blev udvalgt. 3 ergoteraputer med erfaring indenfor voksne og ældre. 1 lærer med erfaring for børn med indlæringsvanskeligheder, 1 socialpædagog med erfaring indenfor voksne med indlæringsvanskeligheder samt en terapiassistent med erfaring for børn med indlæringsvanskeligheder. Deltagerne arbejdede på dagcentre, skoler og udviklingscentre for børn, hvor alle institutioner havde Snoezelen udstyr. Resulater: Alle deltagere brugte en eller anden form for undersøgelse før brug af Snoezelen rum. Ingen af deltagerne brugte standardiserede undersøgelser designet til Snoezelen. To havde været involveret i udarbejdelsen og brug af måleredskaber til Snoezelen Tre rapporterede misbrug af Snozelen fra medarbejdere. Alle beskrev succes af Snoezelbrug i form af tilnærmelse til målet. Deltagernes kommentarer til brug af Snoezelen var: Det er meget givende hvis det bliver brugt rigtigt, men hvis det bruges forkert, er det spild af tid. Nogen gange misbruges det af terapeuter der tager en hel gruppe ind og bare lader dem sidde og se på, hvilket sjældent har nogen effekt. Diskussion: Selv om alle deltagere bruger en eller anden form for undersøgelse, bør der udarbejdes noget standardiseret. De der arbejder med ældre benytter adfærds undersøgelser, for at kunne måle udbyttet. For klienter med svære kognitive forstyrrelser, er dette måleinstrument ikke sensitivt nok. Det er klart at der er et behov for en standardiseret undersøgelse der indeholder adfærd, kognitivt vurdering og elementer af aktivitetsformåen. Dette værktøj vil Lesley Pinkney arbejde på at få udviklet.

8 Jeg var meget optaget af dette indlæg, da jeg har hørt og oplevet mange gode erfaringer fra Danmark om brug af Snoezelen, der er et Hollandsk begreb for at snuse og døse. Mine tidlige tanker, for år tilbage, var at udstyret var meget dyrt, og hvad skulle det nytte med alle de farver der farer rundt. Efter at jeg har samarbejdet med Ergoterapeut Hanne Holmer der leder Snoezelhuset i Maribo, har jeg dyb respekt for hvad der sker med brugerne, når huset anvendes rigtigt. Hvis det anvendes ukritisk som en tur i Tivoli, hvor alting skal afprøves - jo mere jo bedre- så kan det være direkte skadeligt. Overstimulering er lige så slemt som understimulering. Jeg ser frem til at dette undersøgelsesredskab bliver udarbejdet, og håber at flere ergoterapeuter vil gå ind i denne form for terapi også i Danmark, hvor traditionen har gjort at det overvejende er pædagoger der anvender dette tilbud til udviklingshæmmede. Jeg tror der er et stort og uudnyttet potentiale for ergoterapeuter, der kan analysere aktiviteter og klientens reaktioner. Jeg kontaktede Hanne for at være sikker på hendes holdning og hun har sendt os følgende kommentarer: "Snoezelen er i bund og grund "kun" en beskrivelse af nogle rammer, som kan anvendes på forskellig vis. Som du selv skriver, er det primært pædagogerne i Danmark, som bruger Snoezelen, og de HAR ikke forudsætningerne for at anvende undersøgelser, således som vi ønsker os, og derfor har de heller ikke det samme behov. Jeg ser fremtiden således, at det er terapeuter, som vejleder pædagogerne i at anvende Snoezelmiljøet ved at screene klienterne, således at det bliver sansestimulation frem for sanseunderholdning, de udfører (jvf. Amy MacDonald's inddeling). DERUDOVER skal terapeuterne blive mere opmærksomme på de muligheder, Snoezelmiljøet rummer for at lave målrettet sansebehandling (SI, sensorisk stimulation, kognitiv træning etc..), og det er her, jeg synes, behovet for udvikling af standardiserede materialer er størst. Pædagogerne har ikke dette behov, men terapeuterne har. På den Nordiske kongres i Ry i sidste måned fik jeg fat i en rapport af en norsk forsker, Terje Dalen fra institut for spesialpedagogikk i Oslo, hvor han definerer og afgrænser, hvad Snoezelbegrebet står for og - ikke mindst - ikke står for. Også her var det tydeligt, at det var alle terapeuterne, som ønskede et undersøgelsesredskab, hvor pædagogerne mere var interesserede i nye effekter. Sådan tror jeg, virkeligheden ser ud, uden dermed at anfægte pædagogerne synsvinkel. Det er svært at diskutere objektivt i det tværfaglige forum, uden at komme til at lyde bedrevidende, men mine erfaringer fra Maribo er, at pædagogerne er meget lydhøre over for vejledning om, hvorledes de skal stimulere deres klienter mere målrettet, men de har svært ved at forstå baggrunden. " Hanne Holmer For interesserede gav Leslie følgende webadresser, der nu er som link på min hjemmeside

9 I øvrigt mødte jeg en spændende amerikansk ergoterapeut, der har lavet sit eget omrejsende sanseshow. Hun og hendes mand har købt en kæmpestor vogn og hun kører rundt og introducerer snoezelen og undervisning i SI på skoler og institutioner -Se hendes hjemmeside Ak ja når sanserne ikke rigtig tager imod

10 Institutionsbesøg En formiddag bød på institutionsbesøg indenfor forskellige grene. Jeg var med på besøget på CRRF Coubert, Center for Reeducation og Readaptation, der viste sig at være en mammutinstitution, den største i Frankrig, beliggende en times kørsel øst for Paris. Institutionen blev bygget for 20 år siden og har plads til 220 patienter samt 15 dagpladser, og alle patienter har målet at kunne komme hjem igen. Institutionen var delt op i 9 specialenheder, hvor personalet kunne arbejde yderst specialiseret med en bestemt kategori. Hver behandlingsenhed har sit faste tværfaglige team der holder faste ugentlige teammøder. Der er enheder for apopleksier, traumatisk hjerneskadede, amputationer, rygmarvsskadede, rygpatienter, smertepatienter og en afdeling for brandsårspatienter. Aldersgrænsern er fra 18 år og opefter, uden øvre aldersgrænse. Der er ansat 18 ergoterapeuter og 36 fysioterapeuter. Herudover 6 sportstrænere, 5 socialrådgivere, 3 talepædagoger,3 psykologer og 1 neuropsykolog, bandagister samt naturligvis plejepersonale. Normeringen er fast således at en ergoterapeut betjener 20 patienter og 1 fysioterapeut 10 patienter. Der er en gennemsnitsindlæggelse på 50 dage og det hele er betalt af "Social security" hvis pt. ikke har en speciel forsikring. Dog er det de neurologiske patienter der er indlagt længst og en af de hjerneskadede havde været der i 3 år. Nu var det tid til udskrivelse. Under introduktionen undrede jeg mig meget over hvad 6 sportsuddannede lavede, men ved vandringen rundt, kunne vi se de store arealer for sportslig udfoldelse. Der er ikke den sportsgren der ikke er repræsenteret lige fra minigolf til klatrevæg og en kæmpehal med ca. 20 bordtennisborde. Man lægger meget vægt på at alle skal yde noget sportsligt, også selv om de ikke har gjort det før, og deres skabe med kæmpepokaler viste noget om effekten. Der var vundet mange pokaler og olympiske medaljer. Fysioterapeuterne kaldes kinesieterapeuter og laver de indledende bevægeøvelser enten i vandbassin eller ved avanceret udstyr. Når der er nogen funktion startes sporten, hvor balance kan opøves gennem f.eks. bueskydning. Ergoterapeuterne er ansvarlige for deres store kørestolspark, der nærmest ligner en fabrik. Alle tilpasninger udføres på eget værksted og patienterne udstyres hurtigst muligt med en elektrisk kørestol, da afstandene er store. Der arbejdes med avanceret elektronisk udstyr til kommunikation og som en del af arbejdsprøvningen er en robot under udvikling. Her er der specielt fokus på de rygmarvsskadede der har intakt kognition. De avancerede robotsystemer, vil ikke kunne bruges til den hjerneskadede.

11 Det udstyr, der var i ergoterapien, lignede til forveksling den instrumentelle ergoterapi, jeg husker fra for 25 år siden, og da vores guider var meget lidt engelsktalende, var det svært at få et præcist indtryk af hvad der foregik af neurorehabilitering. Vi så en ung mand i køkkenet ( som var meget gammeldags, uden højdejustering). Han var i gang med at forberede en fiskeret. Da vi spurgte om formålet - lød svaret, at patienten ville lave sin yndlingsret fra sin hjemegn. Der var ikke tale om at teste rækkefølge, apraksi, overblik eller andet. Terapeuten så nærmest uforstående på os. I brandsårsafdelingen lavede ergoterapeuterne specielle gennemsigtige masker, støbt individuelt til ansigter. Patienten bar denne maske i op til 2 år, og den blev kun taget af ved spisning og bad. Resultaterne var overbevisende, idet patienterne fik langt mindre adhærencer under helingsprocessen. Kroppen blev dækket af en speciel tætsiddende beklædning, der blev syet af ergoterapeuten. De var virkelig håndværkere med stor professionalisme. Individuelle håndskinner både til hvile og arbejde blev fremstillet fra bunden. Institutionen havde også en stor revalideringsenhed med træ og metalværksteder, samt en afprøvning med bilattrap. Faktisk var der ikke den ting der ikke kunne afprøves fysisk, enten inde eller ude og det var morsomt at se de stolte terapeuter, vise deres ret nedslidte og efter min mening triste fabriksinstitution frem. Her ses en bilattarap der bruges til afprøvning -. Som hjerneskadet er det jo ikke lige forståeligt at bilen er halv

12 Men alt mulig teknik til at kunne køre bil uden arme og ben kunne afprøves. Det skortede ikke på avanceret teknologi så til afprøvning for para- og tetraplegi var det det rene eldorado. Det der kom nærmest noget kognitivt var en scanner med blinkende lygter i alle farver. Her kunne testes for visuel opmærksomhed. Men en oplevelse var det bestemt, selv om der ikke var noget der direkte kunne berige vores danske tankegang og metode. Det så ikke ud som om hverken Bobath, S.I., Johnstone, Coombes eller Affolter var noget der blev brugt, hvilket også var min opfattelse ved at høre på franske indlæg under kongressen. Ergoterapeuter arbejder mest på kompensation og afprøvning af hjælpemidler. I hele Frankrig er der kun ergoterapeuter og deres tradition er ganske anderledes, hvilket også er interessant at se. Deres paradigmer er meget anderledes en dem vi tror på i Danmark. Jeg var særlig glad for at være dansk ergoterapeut efter denne dag.

13 Omgivelsernes betydning for bevarelse af funktion som lød spændende. Jeg sad parat med den spidsede blyant og lyttede interesseret til de første 5 minutter af dette græske indlæg, så blev jeg lidt forvirret, og kiggede mig lidt omkring i salen og så at der var mange andre der benyttede chancen for en lille lur. Mine noter siger blot utroligt, ja men sandt. I Grækenland er de stolte over at kunne præsentere et dagcenter, hvor de har fjernet dørtrinene, opsat håndgreb på toiletterne, og i øvrigt er nået til at slå op i et hjælpemiddelkatalog jeg kendte fra 25 år siden. Det sætter unægtelig det hele i perspektiv. Hvor er vi forkælede i Danmark. Vi er nærmest forargede når hjælpemidlerne ikke står installeret og specielt indstillede på et angivet tidspunkt, og tænker ikke på at der er lande hvor dette er utopi. Når jeg har gået på en græsk gade, har det altid undret mig at de gamle hang på en træpind i indgangsdøren, og det var tydeligt at mange både var blinde og døve. De sidder der bare og der er ingen udsigt til at det kan blive anderledes, altså sådan lige om hjørnet. Derfor er det med glæde at jeg kan meddele at Grækenland bliver vært for den næste europæiske kongres, der afholdes i Athen 2004, lige efter de olympiske leje, så der er rigeligt med plads og faciliteter til at huse nogle tusinde ergoterapeuter. Det er godt at mødes internationalt. Det giver stof til eftertanke, og det er utroligt at møde så mange personer der har det ene til fælles, at styrke menneskets aktivitetsformåen. Hvor vi er henne rent udviklings- og historiemæssigt sætter blot det hele i et ekstra spændende perspektiv. Forskellen i Paradigmer bliver klar. Men allerede om 2 år er der mulighed for at få en sådan oplevelse, for der er verdenskongressen i Stockholm WFOT 2002 Kongressen kan følges på hjemmesiden hos det svenske ergoterapiforund

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Disability Rating Scale (DRS) VEJLEDNING. i brug af DRS. Disability Rating Scale. Hvidovre Hospital oktober 2008

Disability Rating Scale (DRS) VEJLEDNING. i brug af DRS. Disability Rating Scale. Hvidovre Hospital oktober 2008 1 VEJLEDNING i brug af DRS Disability Rating Scale Hvidovre Hospital oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen

Læs mere

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård Kursuskatalog Interne kurser Gelerts gård Dette katalog indeholder beskrivelsen af de kurser pædagoger, terapeuter, assistenter og PAU etc. skal gennemgå som basis for at arbejde på Gelerts gård. Kataloget

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved - Anvendelse af faglige standarder - Implementering af test Teamleder Lillian Hansen Udviklingsterapeut Helene R. Larsen Hvem er vi En ambulant genoptræningsenhed,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Baggrund

Læs mere

Fysio- og ergoterapi Skoleåret 2015-2016

Fysio- og ergoterapi Skoleåret 2015-2016 Fysio- og ergoterapi Skoleåret 2015-2016 Velkommen til UUC Maglemosens fysio- og ergoterapi Vi er et team bestående af fysioterapeuter samt en ergoterapeut med speciale indenfor terapeutiske tilbud til

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

SYNS-HJERNESKADEKURSUS

SYNS-HJERNESKADEKURSUS SYNS-HJERNESKADEKURSUS Et rehabiliteringstilbud til dig med synshjerneskade VELKOMMEN TIL INSTITUTTET FOR BLINDE OG SVAGSYNEDE Instituttet har eksisteret i mere end 150 år. Det er et højt specialiseret

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013. AWP 2.0 Assessment of Work Performance

Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013. AWP 2.0 Assessment of Work Performance Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013 AWP 2.0 Assessment of Work Performance AWC 1.1 Assessment of Work Characteristics Link til Linköping universitet http://www.isv.liu.se/work-assessment?l=sv

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Personalia. Udveksling. Navn: Charlotte Hansen Gabel. Email: charlottegabel@gmail.com. tlf: 51902492. Hjemskole: Århus sygeplejeskole.

Personalia. Udveksling. Navn: Charlotte Hansen Gabel. Email: charlottegabel@gmail.com. tlf: 51902492. Hjemskole: Århus sygeplejeskole. Personalia Navn: Charlotte Hansen Gabel Email: charlottegabel@gmail.com tlf: 51902492 Hjemskole: Århus sygeplejeskole Hold: 071A Udvekslingsland: England, Leeds Værtsinstitution: University of Leeds Klinisk

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Adresse: Byparkvej 87 Postnummer: 2600 Telefonnr.til afd./ stedet: 45 11 70 65 Telefaxnr.: 45 11 70 99 Hjemmeside: Lederen Navn og titel:

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder.

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder. Sundhedscenter Vejle afd. DGI-huset Willy Sørensens Plads 5 7100 Vejle Tlf: 7681 8300/ 76818315 E-mail: sundhedscentervejle@vejle.dk Institutionens webadresse: http://www.vejle.dk/borger/sundhed-ogsygdom/genoptraening/efter-sygehusophold.aspx

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Tema: Kulløse Miljømesse Rapport af: Jacob Almann Tinnesen, Oliver Mørk og Oscar Helmersen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.1 Afleveret: 24-04-2009 Side 1 af

Læs mere

Sclerosecentrene i Haslev og Ry

Sclerosecentrene i Haslev og Ry Mosedalvej 15 2500 Valby Tlf. 36 46 36 46 info@scleroseforeningen.dk www.scleroseforeningen.dk Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade.

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Overordnet formål med hjemmevejledning: Hjemmevejledning 1 til voksne i alderen 18-65

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

at hjemmetræning af apopleksipatienter

at hjemmetræning af apopleksipatienter fagligt Af Anja Skerris og Pia Kjær, projektergoterapeuter. Ann Østergaard, projektsygeplejerske. Christina Skou, projektfysioterapeut. Hjemmetræning til apopleksipatienter gør en forskel Tværfaglig og

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Formand: Annette Kjærsgaard Kort præsentation Interesse i forhold til dysfagiområdet Vision for EFS for dysfagi

Formand: Annette Kjærsgaard Kort præsentation Interesse i forhold til dysfagiområdet Vision for EFS for dysfagi Formand: Annette Kjærsgaard Ph.d., MScOT, Specialergoterapeut-neurorehabilitering, F.O.T.T. Instruktør 1989 - ergoterapeut fra Ergoterapeutskolen i Holstebro 2002 - F.O.T.T. Instruktør 2006 MScOT fra Lunds

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN JACOB IVERSEN UDDANNELSE -Træner -Fysioterapeut -Diploma Degree i Sports Fysioterapi & Performance, University of Bath, England (MSc stud.)

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Lektor ved ergoterapeutuddannelsen UCL Kirsten Sørensen

Lektor ved ergoterapeutuddannelsen UCL Kirsten Sørensen Lektor ved ergoterapeutuddannelsen UCL Kirsten Sørensen Når de daglige aktiviteter ikke kan udføres på den måde og med det indhold den sindslidende ønsker, kan brugeren få udbytte af ergoterapeutisk intervention

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Apopleksi og neuropædagogik Scandic Hotel Odense d. 3.oktober 2011 Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri & ÆldreForum

Apopleksi og neuropædagogik Scandic Hotel Odense d. 3.oktober 2011 Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri & ÆldreForum Apopleksi og neuropædagogik Scandic Hotel Odense d. 3.oktober 2011 Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri & ÆldreForum Bente Juul, neuropædagog, PD psyk. Susanne Bommelund, fysioterapeut, SD formidling

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Ledelse i en forandrings og udviklingsproces

Ledelse i en forandrings og udviklingsproces Ledelse i en forandrings og udviklingsproces Tove Mosegaard, Birgit Haahr Olsen, Jytta Brun Regionshospitalet Hammel Neurocenter FSNS Neurokonference 18. 19. januar 2012 Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Referat af AMPS temaeftermiddag i Hammel d.05.05.2011

Referat af AMPS temaeftermiddag i Hammel d.05.05.2011 Referat af AMPS temaeftermiddag i Hammel d.05.05.2011 Deltagelse fra AMPS FNE bestyrelsen: Mette Hedeboe AMPS-instruktør: Kristina Tomra Nielsen Referent: Mette Hedeboe Velkomst/Præsentation Forslag fra

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

ICC Europe Howzat Text Danish Version

ICC Europe Howzat Text Danish Version ICC Europe Howzat Text Danish Version Velkommen til Howzat! ECB Coach Education, i samarbejde med ICC Europa, er forpligtet til at yde ressourcer i verdensklasse; Howzat! er designet til at spille en vigtig

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere