Europæisk Ergoterapeut Kongres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europæisk Ergoterapeut Kongres"

Transkript

1 Europæisk Ergoterapeut Kongres Paris september 2000 af Birgitte Christensen Med spænding imødeså jeg endnu en stor kongres, med deltagelse fra mange lande og jeg fik mine forventninger opfyldt. Vi var lidt over 1000 ergoterapeuter fra hele Europa, samt en del gæster både fra Canada, USA og Australien. Vi var omkring 60 danskere, så vi fyldte godt i forsamlingen. Kongressen havde temaet "Achievements and Challenges" - præstationer og udfordringer, og emnerne strakte sig meget vidt. Hver dag var inddelt i sektioner hvor der var 5 haller at vælge imellem og hvert emne tog 20 min og tid til spørgsmål. Dette muliggjorde at vi kunne skifte lokale og på den måde skrue vores individuelle program sammen. Alt sammen forløb tilfredsstillende og min jagt gik naturligvis på hjerneskadebehandling, hvor der heldigvis var mange indlæg hvoraf jeg vil give et udsnit af de mest interessante. Mine kommentarer følger efter indlæggene: DRIVING SIMULATION FOR NEUROLOGICAL EVALUATION: AN ASSESMENT TOOL IN OCCUPATIONAL THERAPY. Görel Caneman, Ergoterapeut og doktoraspirant, Neurologisk afdeling, Karolinska Sykehus, Sverige har sammen med neuropsykolog Maria Levander, udviklet et undersøgelsesredskab til bedømmelse af sikkerhed i trafikken. Først gemmengår pt. en speciel test " Stroke Driver Screaning Assessment (Nouri & Linberg). En del af testen indeholder trafiksignaler som testpersonen skulle parre med trafiksituationer. Testen forudsiger kørselsevne efter apopleksi, og hjælper med til at identificere patienter som ikke bør køre. Resultatet indikerer ikke om patienten kan køre på en sikker vej. Derefter "prøvekører" pt. i en speciel simulator bestående af 3 computere -" Argus Simulator" hvor patienten skal reagere på 60 forskellige trafiksituationer, der er vanskelige for apopleksipatienten. Dette tager fra minutter, hvor ergoterapeuten sidder ved siden af pt. og giver feedback på hver situation. Alle fejltagelser bliver gemt på diskette, der derefter bliver bedømt ud fra en 4 punkt skala : 0=ingel fejl, 1= Fejltagelser uden betydning, 2=Fejltagelser der vil kunne rettes, 3=Fejltagelser der er graverende og indikerer at kørsel ikke anbefales. Pt. har

2 mulighed for tid til at øve sig alene i simulatoren før testen.sidste del af undersøgelsen sker ved almindelig kørsel i trafikken med en motorsagkyndig minutter. Han bedømmer efter samme firpunkt skala og kan foranstalte at kørekortet inddrages. Konklusionen ud fra undersøgelse af 20 patienter hvoraf halvdelen var højresidigt ramt og halvdelen venstresidigt ramt var, at kørsel kræver delt opmærksomhed og mange apopleksipatienter kan ikke selv bedømme kravene. Testen kan også bruges til andre former for neurologiske patienter samt demente og deres håb er at få færre farlige bilister. Spændende perspektiver, som jeg synes vi kunne drage nytte af i Danmark, hvor spørgsmålet har været oppe i mange år, og ingen rigtigt har den optimale løsning. EARLY SUPPORTED DISCHARGE FOLLOWING ACUTE STROKE. A RANDOMISED, CONTROLLED TRIAL. Unni Sveen, ergoterapeut fra Universitetssektionen, Geriatrisk medicin, Ullevaal Sykehus, Oslo. Organiseret behandling i et multidisciplinært rehabiliteringsteam giver et godt udbytte for den akutte apopleksi patient. Hvor og hvordan den fortsatte rehabilitering skal finde sted er stadig uvist. Det var målet for dette studie, at vurdere om tidlig udskrivelse, med støtte ville give bedre mulighed for genindlæring af opgaver samt at involvere patient og støttepersoner mere i beslutningsprocesser. Metoden var en randomiseret controlleret undersøgelse, som skulle sammenligne konventionel rehabilitering med tidlig udskrivelse med støtteordning. Alle pt. fra Apopleksi enheden på Ullevaal sygehus fra 15 juni januar 99 blev vurderet. Inklusions kriteriet var akut apopleksi mere end 5 dage efter sygdomsdebut. Barthel ADL index mellem 5 og 19 på 3. dagen og ingen tidligere alvorlige sygdomme. 82 patienter, der kunne adskilles ligeligt i to grupper, blev vurderet. Interventionen for gruppen, der blev udskrevet tidligt, inkluderede et skema til at sikre kontinuerlig behandling i hjemkommunen. Primærkommunen blev varslet så snart pt. blev udtaget til undersøgelsen, så de kunne forberede sig til modtagelsen. De blev informeret om patientens tilstand og forventede behov. Under indlæggelsen var der tæt samarbejde og udveksling af informationer mellem sygehus og primærkommune. Under indlæggelsen blev både kontrolgruppen og undersøgelsesgruppen behandlet ens. Undersøgelsesmetoderne var Nottingham Extended Activities of Daily Living, som vurderer instrumentel ADL. Generel Health Questionnaire - well- being scale og Montgomery Asberg depression Rating Scale, samt patient og hjælpers tilfredshed. Resultatet: Gennemsnitslængden af indlæggelse blev reducert fra 33dage i kontrolgruppen til 22 dage i tidlig udskrivelses gruppen. Ved 3 måneders follow up levede 68% af kontrollgruppen hjemme mod 74% af de tidligt udskrevne. Der var ingen signifikant forskel i ADL funktion, hvor begge grupper havde gjort fremskridt. Subjektiv bedømmelse af "Well-being" viste signifikant bedring hos de tidligt udskrevne. Der var ingen forskel i depressionsgrad. Tilfredshed hos patient og hjælper var signifikant bedre hos de tidligt udskevne. Dødeligheden steg ikke hos de tidligt udskrevne.

3 Konklusion: Tidlig støttet udskrivning efter akut apopleksi er muligt og udbyttet efter 3 og 6 måneder er det samme eller måske bedre end ved konventionel rehabilitering. Den subjektive følelse af at have det godt forstærkes ved tidlig udskrivelse. Støtte gennem udskrivelsen og et multidisciplinært rehabiliteringsteam i hjemkommunen er en forudsætning. Det er interessante perspektiver, der kan støtte os i at det er OK at indlæggelsestiden bliver nedsat, men det er en forudsætning at kommunerne kan følge med, og at de er parat med et multidisciplinært team. Er vi det i Danmark? - Nogen steder ja, men det er kun et fåtal af kommuner og jeg er bange for at en del patienter vil havne i gråzonen, og ikke få den rehabilitering der er behov for. Og det værste eksempel jeg endnu har mødt er at Københavns kommunes dagtræningscentre har en regel, der siger at de ikke modtager neurologiske patienter, da disse kan modtage vederlagsfri fysioterapi!!!!!!!!!! - Hvor er henne spørger jeg bare? Invironmental influences on Occupational Performance among clients with Unilateral Neglect. Kerstin Tham, OT, PhDd. Karolinska instituttet, Neurotec. Stockholm Sweden. Sammenfatning:Formålet med dette studie, set ud fra et Fænomenologisk perspektiv, var at beskrive omgivelsernes indflydelse på aktivitetsudfoldelse, blandt klienter med Unilateral Neglekt UN. Fire klienter blev interwieuet adskillige gange igennem rehabiliteringsprocessen. De foreløbige fund demonstrerer, at deltagerne ikke var istand til at interagere med andre mennesker og objekter der var lokaliseret i venstre synsfelt, og at de behøvede støtter og guiding fra den sociale omverden samt tilpasninger i det fysiske nærmiljø, for at være istand til at udføre daglige gøremål. Introduktion: Ifølge Mesulam (1) er følgerne af neglect en af de mest dramatiske hændelser i klinisk neurologi. Når neglekten er svær, kan patienten opføre sig nærmest som om halvdelen af universet er ophørt med at eksistere i en meningsfuld form. Man har fundet at unilateral Neglekt er en vigtig forudsigelse for en ringe dagligdags funktion.(2,3) Klienter med UN kan have uopmærksomhed for stimuli i rum extrapersonelt eller spatialt, eller have uopmærksomhed for den venstre side af kroppen. Det er ofte let at identificere extrapersonel UN i spontan udførelse af ADL(4). Ofte vil pt. have problemer med at se objekter i venstre synsfelt og vil f.eks. ikke finde maden på venstre side af tallerkenen. Ydermere vil UN forårsage vanskeligheder i læsning af venstre halvdel af en skreven tekst, eller patienten vil undlade at søge i venstre synsfelt, selv om de bliver fortalt at objektet findes der. Patienten vil have problemer med at orientere sig i lokalet og vil støde ind i ting. Der kan være problemer med udførelse af hygiejne og påklædning, da pt. kun vasker sig og klæder sig på, på højre side af kroppen. Almindeligvis er neglekten mere intens for armen, albuen mere end skulderen, og hånden mere end albuen(6). Ved undersøgelser er der fundet to hovedproblemer i rehabiliteringen: 1) Klienter med vedvarende UN synes at have vanskeligheder med at lære kompensatoriske strategier og i at overføre læring til nye aktiviteter og omgivelser.(7,8) 2) Klienter med vedvarende UN har ofte mistet opmærksomheden på deres skader og vanskeligheder (impairment og disability) hvilket influerer i deres engagement for læring og at

4 bruge kompensatoriske strategier. (9,10,11,12) Der er helt klart en mangel på undersøgelser der fokuserer på tilpasning og på omgivelsernes indflydelse på aktivitetsudførelsen hos pt. med UN. De undersøgelser, der har været lavet om UN, har ikke fokuseret på hvordan personer oplever det at leve med UN. Hvis ergoterapeuter bedre forstår hvordan personen oplever deres problemer i den deres daglige levevis, vil de være bedre forberedt på at planlægge interventionen og på at arbejde med i deres unikke livssituation. (11,13). Kielhofner (13) har fremhævet vigtigheden af at behandle den levende krop eller den fænomenologiske krop i ergoterapi. Konceptet om " the lived body" kommer fra fænomenologien, specielt fra værker af den franske filosof Merleau -Ponty (14). I Merleau-Pontys værker, ses kroppen som intentionelle subject der altid er tilstede i personens aktivitetsliv. Det ergoterapeutiske perspektiv og definitionen på omgivelserne, brugt i dette studie er beseret på MOHO. Model of Human Occupation forsøger at forklare hvordan personen er motiveret og foretager valg for deltagelse i beskæftigelse og hvordan vaner i hverdagslivet er grundlagt og opretholdt, hvordan udførelse er organiseret, og hvordan omgivelserne har indflydelse på aktiviteadfæren. Metode: Fire kvindelige klienter med svær UN, hemiparese og sensoriske tab blev interviewet 5-7 gange under rehabiliteringensperioden på fire måneder. Spørgsmålene var åbne og fokuserede på deltagernes oplevelse af hverdagslivet. En Emperisk, Phænomenologisk, Psykologisk metode EPP metoden blev brugt til at analysere data. Foreløbige fund: Det er en foreløbig sammenfatning af fund fra en foreløbig analyse af date, der rent beskriver nogen af dimensionerne af hvordan omgivelserne influerer, eller måden på hvilken omgivelserne influerer på deltagernes aktivitetsudførelse gennem rehabiliterings processen. De sociale og fysiske omgivelser influerede stærkt på aktivitetsudførelsen. Tidligt i processen var deltagerne ikke i stand til at udføre nogen form for aktivitet uden støtte fra de sociale omgivelser. Det var umuligt at opfatte den venstre halvdel af verden uden verbal feedback fra omgivelserne. Påmindelserne fra omgivelserne, hjalp deltageren til at blive opmærksom på fejltagelser, hvilket forårsagede at de tilpassede deres adfærd. F.eks. at finde objekter lokaliseret på venstre side. I begyndelsen af denne proces var de fysiske omgivelser ofte for krævende og gav ikke muligheder for at mestre aktiviteten. Nogle akivitetssituationer var mere krævende end andre. At køre kørestolen i nye omgivelser var f.eks. den mest udfordrende opgave. Det var også mere krævende at finde objekter, i situationer hvor objektet ikke havde nogen fast plads, så personen ikke vidste hvor hun skulle lede, og derfor hurtigt gav op. I velkendte omgivelser, følte deltagerne sig sikre, hvilket støttede dem til at afprøve muligheder. Det tilpassede fysisk miljø blev sommetider brugt som en del af problemløsningsprocessen. Vores opgave som ergoterapeuter er: at tilpasse miljøet så det bliver genkendeligt, og uden farer til venstre. På denne måde etablerer vi en slags sikkerhed der kan nedsætte angsten. At give midlertidig tilgang til venstre side af verden ved at give verbal guiding. Muliggøre oplevelser i det nye liv - sammen med, så "the lived body" mærker verden. At vise empati for neglectpatienten.

5 Yderligere information vil udkomme i nærmeste nummer af AJOT Ja det blev et langt referat - nærmest en oversættelse af abstracten, men jeg synes hvert ord er spændende. Vi kan ikke opfatte neglekten kun som et fysisk problem, eller som kun et psykofysisk problem, men forstå den med en dybere blanding af psykologi, bevidsthed og filosofi. Den levende krop er alt det vi ikke kan forklare ved den biologiske model, men den mere åndelige opfattelse af at være, at eksistere. Neglecten er vanskelig at forstå og Kerstins fremlæggelse minder os om vigtigheden af at være tilstede, føle med og guide patienten verbalt, til at deltage i den verden der er forsvundet. A COMPARISON OF TWO APPROACHES IN THE TREATMENT OF PERCEPTUAL PROBLEMS AFTER STROKE Judi Edmans, Senior Occupational Therapist, City Hospital Hucknall Road, Nottingham UK. Sammenfatning: Perceptuelle problemer er almindelige følger efter apopleksi og det påvirker patientens funktionsmuligheder. 80 patienter blev undersøgt for funktionelle og perceptuelle muligheder gennem standardiserede undersøgelser. Patienterne blev tilfældigt fordelt i to lige store grupper, enten til funktionel træning eller til perceptions træning. Studiet sammenligner effekten af de to interventionsformer. Introduktion: Der ses perceptuelle problemer som almindelige følger både ved højre og venstre skader. Disse følger påvirker patientens evne til at udføre ADL. Der kan trænes på grundproblemet f.eks. spatiale problemer ved at analysere, konstruere og rekonstruere figurer og mønstre. For nogen pt. vil den grundlæggende perceptionstræning være for abstrakt, og patienten vil opfatte det som barnligt og kan ikke se formålet, og er derfor ikke motiveret. Der kan også trænes i den direkte ADL situation, hvor gentagelse af påklædetræning gør patienten mere selvhjulpen, selv om han stadig har det underliggende spatiale problem. Metode: Alle patienterne på Apopleksiafsnittet blev undersøgt af ergoterapeuten for perceptionsproblemer efter Rivermead Perceptual Assessment Battery og for ADL ved Barthel index, indenfor de første 2 uger af indlæggelsen. Hvis der fandtes perceptuelle problemer blev de ligeligt fordelt i Funktionsgruppen eller Perceptionsgruppen. Behandlingen foregik gennem 6 uger med 2½ timer om ugen, og så gennemgik de retest. Resultat Der var ingen signifikant forskel på resultatet for de to grupper. Begge grupper viste tydelige fremskridt i funktion, uanset hvilken træning de havde fået.

6 Egentlig er dette ikke en nyhed. Jeg husker resultaterne fra Sunnaas sykehus for mange år siden, der viste at grundlæggende perceptionstræning havde samme effekt, som ADL træningen. Det er godt for os at vide at vi ikke behøver at lave begge dele, men kan vælge den form for træning personen er mest motiveret for. Dr. Judy Edmans har venligst tilsendt mig sin fulde tekst hvilket bringes senere i dette nummer. HOW DO THERAPISTS ASSESS AND MEASURE SENSORY ABILITY OR POTENTIOAL PRIOR TO USING SNOEZELEN Lesley Pinkney, Lecture in Occupational Therapy. School of Health Professions and Rehabilitation Sciences, University or Southampton, UK Sammenfatning: Nu hvor brug af Snoezelen er blevet mere udbredt, er der blevet et større behov for sensorisk undersøgelse. Dette studie undersøger det nuværende brug af undersøgelser og sætter focus på udvikling. Introduktion: Ideen med at stimulere sanserne, i omgivelser med dette deciderede formål, blev første gang dokumenteret for 30 år siden. Et rum blev møbleret så enkeltpersoner blev istand til at udvælge varierede stimuli, som var designet til at øge sanseindtryk på en behagelig, ikke direkte vej. Dette miljø blev kaldt "SANSE CAFETERIA", der tillod den enkelte patient at bevare kontrollen og kunne foretage valg. Denne ide med et "sanse cafeteria" var måske basis for Snoezelen - multi-sensorisk miljø konstrueret som en rekreativ afdeling på Haarendael Institit i Holland. Snoezelen i England blev udvidet til at inkludere interaktive rum, hvide rum og Jacuzzi rum. Brugen af et sådant miljø til ældre tog sin begyndelse for ca. 10 år siden, som et system til at modificere følelser og adfærd til patienter med svære kognitive forstyrrelser. Som et resultat af tidlige studier, har mange centre for ældre med demens, tilpasset multi-sensorisk stimulaton både i bygninger og i formålsvalgte aktiviteter. Principperne har også været brugt til svært hjerneskadede patienter med formålet at berolige, og som smertebehandling er anvendelsen dokumenteret. Snoezelen har ligeledes været brugt i psykiatrien både som en form for afslapning og for at opbygge tolerance for stimuli. Men på trods af denne hastige vækst i anvendelsen, mangler der stadig en generel undersøgelsesform, eller også bliver der slet ikke undersøgt. Derfor vil mange stille sig tvivlende over for effekten.

7 Formål med denne undersøgelse er at: 1. Identificere om evidensbaseret ( beviselig) praksis blev brugt som undersøgelse af klienter før brug af Snoezelen. 2. At beslutte hvordan klienter skulle undersøges i den kliniske praksis udfra evidensbaseret materiale. 3. At identificere udbyttet af undersøgelser. 4. At mangfoldiggøre formodede effekt af undersøgelser. Metode: Der blev udarbejdet et semistruktureret interview for at fastlægge om nogen undersøgelsesmetode blev brugt, og samlet viden om hvorvidt der var nogen effekt af det anvendte. Seks deltagere, der fast brugte Snoezelen blev udvalgt. 3 ergoteraputer med erfaring indenfor voksne og ældre. 1 lærer med erfaring for børn med indlæringsvanskeligheder, 1 socialpædagog med erfaring indenfor voksne med indlæringsvanskeligheder samt en terapiassistent med erfaring for børn med indlæringsvanskeligheder. Deltagerne arbejdede på dagcentre, skoler og udviklingscentre for børn, hvor alle institutioner havde Snoezelen udstyr. Resulater: Alle deltagere brugte en eller anden form for undersøgelse før brug af Snoezelen rum. Ingen af deltagerne brugte standardiserede undersøgelser designet til Snoezelen. To havde været involveret i udarbejdelsen og brug af måleredskaber til Snoezelen Tre rapporterede misbrug af Snozelen fra medarbejdere. Alle beskrev succes af Snoezelbrug i form af tilnærmelse til målet. Deltagernes kommentarer til brug af Snoezelen var: Det er meget givende hvis det bliver brugt rigtigt, men hvis det bruges forkert, er det spild af tid. Nogen gange misbruges det af terapeuter der tager en hel gruppe ind og bare lader dem sidde og se på, hvilket sjældent har nogen effekt. Diskussion: Selv om alle deltagere bruger en eller anden form for undersøgelse, bør der udarbejdes noget standardiseret. De der arbejder med ældre benytter adfærds undersøgelser, for at kunne måle udbyttet. For klienter med svære kognitive forstyrrelser, er dette måleinstrument ikke sensitivt nok. Det er klart at der er et behov for en standardiseret undersøgelse der indeholder adfærd, kognitivt vurdering og elementer af aktivitetsformåen. Dette værktøj vil Lesley Pinkney arbejde på at få udviklet.

8 Jeg var meget optaget af dette indlæg, da jeg har hørt og oplevet mange gode erfaringer fra Danmark om brug af Snoezelen, der er et Hollandsk begreb for at snuse og døse. Mine tidlige tanker, for år tilbage, var at udstyret var meget dyrt, og hvad skulle det nytte med alle de farver der farer rundt. Efter at jeg har samarbejdet med Ergoterapeut Hanne Holmer der leder Snoezelhuset i Maribo, har jeg dyb respekt for hvad der sker med brugerne, når huset anvendes rigtigt. Hvis det anvendes ukritisk som en tur i Tivoli, hvor alting skal afprøves - jo mere jo bedre- så kan det være direkte skadeligt. Overstimulering er lige så slemt som understimulering. Jeg ser frem til at dette undersøgelsesredskab bliver udarbejdet, og håber at flere ergoterapeuter vil gå ind i denne form for terapi også i Danmark, hvor traditionen har gjort at det overvejende er pædagoger der anvender dette tilbud til udviklingshæmmede. Jeg tror der er et stort og uudnyttet potentiale for ergoterapeuter, der kan analysere aktiviteter og klientens reaktioner. Jeg kontaktede Hanne for at være sikker på hendes holdning og hun har sendt os følgende kommentarer: "Snoezelen er i bund og grund "kun" en beskrivelse af nogle rammer, som kan anvendes på forskellig vis. Som du selv skriver, er det primært pædagogerne i Danmark, som bruger Snoezelen, og de HAR ikke forudsætningerne for at anvende undersøgelser, således som vi ønsker os, og derfor har de heller ikke det samme behov. Jeg ser fremtiden således, at det er terapeuter, som vejleder pædagogerne i at anvende Snoezelmiljøet ved at screene klienterne, således at det bliver sansestimulation frem for sanseunderholdning, de udfører (jvf. Amy MacDonald's inddeling). DERUDOVER skal terapeuterne blive mere opmærksomme på de muligheder, Snoezelmiljøet rummer for at lave målrettet sansebehandling (SI, sensorisk stimulation, kognitiv træning etc..), og det er her, jeg synes, behovet for udvikling af standardiserede materialer er størst. Pædagogerne har ikke dette behov, men terapeuterne har. På den Nordiske kongres i Ry i sidste måned fik jeg fat i en rapport af en norsk forsker, Terje Dalen fra institut for spesialpedagogikk i Oslo, hvor han definerer og afgrænser, hvad Snoezelbegrebet står for og - ikke mindst - ikke står for. Også her var det tydeligt, at det var alle terapeuterne, som ønskede et undersøgelsesredskab, hvor pædagogerne mere var interesserede i nye effekter. Sådan tror jeg, virkeligheden ser ud, uden dermed at anfægte pædagogerne synsvinkel. Det er svært at diskutere objektivt i det tværfaglige forum, uden at komme til at lyde bedrevidende, men mine erfaringer fra Maribo er, at pædagogerne er meget lydhøre over for vejledning om, hvorledes de skal stimulere deres klienter mere målrettet, men de har svært ved at forstå baggrunden. " Hanne Holmer For interesserede gav Leslie følgende webadresser, der nu er som link på min hjemmeside

9 I øvrigt mødte jeg en spændende amerikansk ergoterapeut, der har lavet sit eget omrejsende sanseshow. Hun og hendes mand har købt en kæmpestor vogn og hun kører rundt og introducerer snoezelen og undervisning i SI på skoler og institutioner -Se hendes hjemmeside Ak ja når sanserne ikke rigtig tager imod

10 Institutionsbesøg En formiddag bød på institutionsbesøg indenfor forskellige grene. Jeg var med på besøget på CRRF Coubert, Center for Reeducation og Readaptation, der viste sig at være en mammutinstitution, den største i Frankrig, beliggende en times kørsel øst for Paris. Institutionen blev bygget for 20 år siden og har plads til 220 patienter samt 15 dagpladser, og alle patienter har målet at kunne komme hjem igen. Institutionen var delt op i 9 specialenheder, hvor personalet kunne arbejde yderst specialiseret med en bestemt kategori. Hver behandlingsenhed har sit faste tværfaglige team der holder faste ugentlige teammøder. Der er enheder for apopleksier, traumatisk hjerneskadede, amputationer, rygmarvsskadede, rygpatienter, smertepatienter og en afdeling for brandsårspatienter. Aldersgrænsern er fra 18 år og opefter, uden øvre aldersgrænse. Der er ansat 18 ergoterapeuter og 36 fysioterapeuter. Herudover 6 sportstrænere, 5 socialrådgivere, 3 talepædagoger,3 psykologer og 1 neuropsykolog, bandagister samt naturligvis plejepersonale. Normeringen er fast således at en ergoterapeut betjener 20 patienter og 1 fysioterapeut 10 patienter. Der er en gennemsnitsindlæggelse på 50 dage og det hele er betalt af "Social security" hvis pt. ikke har en speciel forsikring. Dog er det de neurologiske patienter der er indlagt længst og en af de hjerneskadede havde været der i 3 år. Nu var det tid til udskrivelse. Under introduktionen undrede jeg mig meget over hvad 6 sportsuddannede lavede, men ved vandringen rundt, kunne vi se de store arealer for sportslig udfoldelse. Der er ikke den sportsgren der ikke er repræsenteret lige fra minigolf til klatrevæg og en kæmpehal med ca. 20 bordtennisborde. Man lægger meget vægt på at alle skal yde noget sportsligt, også selv om de ikke har gjort det før, og deres skabe med kæmpepokaler viste noget om effekten. Der var vundet mange pokaler og olympiske medaljer. Fysioterapeuterne kaldes kinesieterapeuter og laver de indledende bevægeøvelser enten i vandbassin eller ved avanceret udstyr. Når der er nogen funktion startes sporten, hvor balance kan opøves gennem f.eks. bueskydning. Ergoterapeuterne er ansvarlige for deres store kørestolspark, der nærmest ligner en fabrik. Alle tilpasninger udføres på eget værksted og patienterne udstyres hurtigst muligt med en elektrisk kørestol, da afstandene er store. Der arbejdes med avanceret elektronisk udstyr til kommunikation og som en del af arbejdsprøvningen er en robot under udvikling. Her er der specielt fokus på de rygmarvsskadede der har intakt kognition. De avancerede robotsystemer, vil ikke kunne bruges til den hjerneskadede.

11 Det udstyr, der var i ergoterapien, lignede til forveksling den instrumentelle ergoterapi, jeg husker fra for 25 år siden, og da vores guider var meget lidt engelsktalende, var det svært at få et præcist indtryk af hvad der foregik af neurorehabilitering. Vi så en ung mand i køkkenet ( som var meget gammeldags, uden højdejustering). Han var i gang med at forberede en fiskeret. Da vi spurgte om formålet - lød svaret, at patienten ville lave sin yndlingsret fra sin hjemegn. Der var ikke tale om at teste rækkefølge, apraksi, overblik eller andet. Terapeuten så nærmest uforstående på os. I brandsårsafdelingen lavede ergoterapeuterne specielle gennemsigtige masker, støbt individuelt til ansigter. Patienten bar denne maske i op til 2 år, og den blev kun taget af ved spisning og bad. Resultaterne var overbevisende, idet patienterne fik langt mindre adhærencer under helingsprocessen. Kroppen blev dækket af en speciel tætsiddende beklædning, der blev syet af ergoterapeuten. De var virkelig håndværkere med stor professionalisme. Individuelle håndskinner både til hvile og arbejde blev fremstillet fra bunden. Institutionen havde også en stor revalideringsenhed med træ og metalværksteder, samt en afprøvning med bilattrap. Faktisk var der ikke den ting der ikke kunne afprøves fysisk, enten inde eller ude og det var morsomt at se de stolte terapeuter, vise deres ret nedslidte og efter min mening triste fabriksinstitution frem. Her ses en bilattarap der bruges til afprøvning -. Som hjerneskadet er det jo ikke lige forståeligt at bilen er halv

12 Men alt mulig teknik til at kunne køre bil uden arme og ben kunne afprøves. Det skortede ikke på avanceret teknologi så til afprøvning for para- og tetraplegi var det det rene eldorado. Det der kom nærmest noget kognitivt var en scanner med blinkende lygter i alle farver. Her kunne testes for visuel opmærksomhed. Men en oplevelse var det bestemt, selv om der ikke var noget der direkte kunne berige vores danske tankegang og metode. Det så ikke ud som om hverken Bobath, S.I., Johnstone, Coombes eller Affolter var noget der blev brugt, hvilket også var min opfattelse ved at høre på franske indlæg under kongressen. Ergoterapeuter arbejder mest på kompensation og afprøvning af hjælpemidler. I hele Frankrig er der kun ergoterapeuter og deres tradition er ganske anderledes, hvilket også er interessant at se. Deres paradigmer er meget anderledes en dem vi tror på i Danmark. Jeg var særlig glad for at være dansk ergoterapeut efter denne dag.

13 Omgivelsernes betydning for bevarelse af funktion som lød spændende. Jeg sad parat med den spidsede blyant og lyttede interesseret til de første 5 minutter af dette græske indlæg, så blev jeg lidt forvirret, og kiggede mig lidt omkring i salen og så at der var mange andre der benyttede chancen for en lille lur. Mine noter siger blot utroligt, ja men sandt. I Grækenland er de stolte over at kunne præsentere et dagcenter, hvor de har fjernet dørtrinene, opsat håndgreb på toiletterne, og i øvrigt er nået til at slå op i et hjælpemiddelkatalog jeg kendte fra 25 år siden. Det sætter unægtelig det hele i perspektiv. Hvor er vi forkælede i Danmark. Vi er nærmest forargede når hjælpemidlerne ikke står installeret og specielt indstillede på et angivet tidspunkt, og tænker ikke på at der er lande hvor dette er utopi. Når jeg har gået på en græsk gade, har det altid undret mig at de gamle hang på en træpind i indgangsdøren, og det var tydeligt at mange både var blinde og døve. De sidder der bare og der er ingen udsigt til at det kan blive anderledes, altså sådan lige om hjørnet. Derfor er det med glæde at jeg kan meddele at Grækenland bliver vært for den næste europæiske kongres, der afholdes i Athen 2004, lige efter de olympiske leje, så der er rigeligt med plads og faciliteter til at huse nogle tusinde ergoterapeuter. Det er godt at mødes internationalt. Det giver stof til eftertanke, og det er utroligt at møde så mange personer der har det ene til fælles, at styrke menneskets aktivitetsformåen. Hvor vi er henne rent udviklings- og historiemæssigt sætter blot det hele i et ekstra spændende perspektiv. Forskellen i Paradigmer bliver klar. Men allerede om 2 år er der mulighed for at få en sådan oplevelse, for der er verdenskongressen i Stockholm WFOT 2002 Kongressen kan følges på hjemmesiden hos det svenske ergoterapiforund

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 Tilstede fra AMPS FNE bestyrelsen: Sonja Vinkler, Jette Fischer, Vibeke Dinesen, Mette Hedeboe AMPS instruktør: Eva Wæhrens Referent: Mette Hedeboe

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Prismetræning, erfaringer med behandling af neglektpatienten

Prismetræning, erfaringer med behandling af neglektpatienten Prismetræning, erfaringer med behandling af neglektpatienten 1 Specialeansvarlig ergoterapeut Annette Vestergaard Hansen Neurorehabiliteringen Ringe OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Neurorehabiliteringen

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Faglig rejseberetning Dublin

Faglig rejseberetning Dublin Faglig rejseberetning Dublin Individuelt forløb modul 13: 2 ugers studietur til Dublin Maria Andersen E-mail: mariajumppanen@gmail..com Mette Schmidt E-mail: mette@schmidt.dk Sissel Thomsen E-mail: Sissel1991@live.dk

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Personaer af patienter

Personaer af patienter Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M baggrundsinfo Højresidig hjerneblødning Venstresidig lammet Mand i 50érne

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Afsnit Udfyldelse, generelt CPPT-afsnit Specielt vedr. NM-klinik Specielt vedr. Ort-klinik Overskrift Indsæt diagnosegruppens

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse i 79

Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse i 79 Sundhedsudvalget 2010-11 L 46 Bilag 17 Offentligt 1 Bilag L46. Folketinget, Christiansborg, 1240 København K Att.: Folketingets sundhedsudvalg. Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse

Læs mere

Synsfaglig netværksdag d. 29. november 2012 Beskrivelse og vurdering af det funktionelle syn hos mennesker med CVI

Synsfaglig netværksdag d. 29. november 2012 Beskrivelse og vurdering af det funktionelle syn hos mennesker med CVI Synsfaglig netværksdag d. 29. november 2012 Beskrivelse og vurdering af det funktionelle syn hos mennesker med CVI Christine Roman-Lantzys systematiske tilgange og materialer anvendt i praksis Vores program

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT Som det eneste sted i Skandinavien er Instituttet certificeret til at tilbyde NVTforløb. Den unikke teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade, så man efter cirka

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Har du erfaringer med intensiv indsats?

Har du erfaringer med intensiv indsats? Hvad tænker du om intensitet? Hvordan vil du definere intensiv sprogtræning? Har du erfaringer med intensiv indsats? 1 www.regionmidtjylland.dk CILT Constraint Induced Language Therapy Netværksdag DTHS,

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Disability Rating Scale (DRS) VEJLEDNING. i brug af DRS. Disability Rating Scale. Hvidovre Hospital oktober 2008

Disability Rating Scale (DRS) VEJLEDNING. i brug af DRS. Disability Rating Scale. Hvidovre Hospital oktober 2008 1 VEJLEDNING i brug af DRS Disability Rating Scale Hvidovre Hospital oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen

Læs mere

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård Kursuskatalog Interne kurser Gelerts gård Dette katalog indeholder beskrivelsen af de kurser pædagoger, terapeuter, assistenter og PAU etc. skal gennemgå som basis for at arbejde på Gelerts gård. Kataloget

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det ergoterapeutiske grundlag. Patientgrupper: Den ergoterapeutiske intervention knytter

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Faglig rejseberetning - Færøerne

Faglig rejseberetning - Færøerne Faglig rejseberetning - Færøerne Individuelt forløb modul 13: 2 ugers studietur til Færøerne Malene Hjort Andersen Malene.hjort@gmail.com Karen Veel Jeppe karen_v_jeppe@hotmail.com Maria Liv Gustafsen

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Analyse af udviklingen i træningsydelser 2012-2015

Analyse af udviklingen i træningsydelser 2012-2015 Analyse af udviklingen i træningsydelser 2012-2015 modtaget af borgere i Hedensted Kommune Indhold 1. Forord...3 2. Indledning...3 3. Problemformulering...3 4. Metode og problematisering...3 5. Lovgrundlag

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

Fysio- og ergoterapi Skoleåret 2015-2016

Fysio- og ergoterapi Skoleåret 2015-2016 Fysio- og ergoterapi Skoleåret 2015-2016 Velkommen til UUC Maglemosens fysio- og ergoterapi Vi er et team bestående af fysioterapeuter samt en ergoterapeut med speciale indenfor terapeutiske tilbud til

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen 1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-

Læs mere

Specialisten & håndværkeren på arbejde

Specialisten & håndværkeren på arbejde Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale)

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale) (National Institute of Health Stroke Scale) De enkelte items undersøges i den anførte rækkefølge. Pointsgivningen skal afspejle hvad patienten gør og IKKE hvad undersøgeren tror patienten kan. Patienten

Læs mere

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Simpel funktionsmåling

Simpel funktionsmåling Simpel funktionsmåling November 2007 Simpel funktionsmåling Beskrivelse af funktionsniveau indgår i alle behandlings- og støttesituationer både på sygehuse og i kommuner. Hvordan klarer du hverdagen? Kan

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Kvalitetsstandarder for genoptræning, Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune

Læs mere

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og Hvordan monitorerer vi så det kan bruges? Tværgående klinisk perspektiv på monitorering et samarbejdsprojekt mellem sygehuse og kommuner i Region Midtjylland Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade

NEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade NEURO VISION TECHNOLOGY Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade »Det er vigtigt at bakke op om udviklingen af NVT, for der er ikke mange tilbud rettet specifikt mod at forbedre synsfunktionen

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg

TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE Talentudvikling er en kerneudfordring Idrettsklub Talent-identifikation Sætter potentialet i centrum Talent i biologisk perspektiv Sætter potentialet i centrum

Læs mere

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Trænende Terapeuter Svinget 14, 2.sal 5700 Svendborg Tlf. 6223 4040 e-mail : traening@svendborg.dk

Læs mere

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat udarbejdet af Anne Lyhne Knudsen, AMPS FNE medlem. Anne G. Fisher, professor i Ergoterapi ved Umeå Universitet i Sverige, afholdte OTIPM workshop

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere