En ny sæson på vej. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En ny sæson på vej. Indhold"

Transkript

1 En ny sæson på vej Indhold Rekordbesøg til hingstekåring 4 Trillebørtaxa eller bærestol 5 Danmarks Vej- og Bromuseum 6 Norske slæder 8 Kort nyt 14 Vognauktion i Reading 16 Anmeldelser bøger og video 17 Kør ud gå hjem 20 Svar til Bent Jensen 20 Svar på Henrik Haubroes artikel 22 Svar til Poul Erik Pedersen 23 Internationale kørestævner i Arne Jørgensen in memoriam 26 Fra formanden 27 Kulturhistorisk udvalg 28 Køreselskaberne 29 Køb-Salg-Bytte 50 Så er det forår, og køresæsonen er ved at gå i gang. Hvis ikke allerede vogn og seletøj er gjort klar og hesten trænet, så er det ved tiden at tage fat. Allerede maj indledes stævnesæsonen med internationalt og nationalt kørestævne på Dorthealyst. I skrivende stund er mere end 70 ekvipager tilmeldt, og foruden Danmark kommer de fra lande som Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Schweiz og Australien. Men inden dette stævne er der rig lejlighed til at deltage i træningssamlinger og kørekurser landet over se blot aktivitetskalenderen i sidste nummer af Køresporten. 2. maj skal 23 af Dansk Køre Forbunds ekvipager deltage ved et stort anlagt hesteshow på Christiansborg Ridebane i anledning af forbundets protektor, H.K.H. Prinsesse Benediktes 60-års fødselsdag. Vi håber, at mange af medlemmerne vil lægge vejen forbi. Sammen med dette nummer af Køresporten udsendes den reviderede adresseliste. Denne gang er også adresser med i det omfang, medlemmerne har oplyst disse. Eventuelle rettelser til medlemslisten bedes meddelt direkte til køreselskaberne. God fornøjelse med bladet. Også dette forår og sommer byder sikkert på mange gode naturoplevelser med hest og vogn. Foto Ole Jespersen Køresporten _køresporten_02_2004.indd 3 06/4/04, 10:17

2 Rekordbesøg til hingstekåring og Hest & Rytter Rekordbesøg til Dansk Varmblods jubilæumsarrangement og Hest & Rytter. Dansk Varmblod og Messecenter Herning satte ny besøgsrekord for den årlige Hingstekåring med tilhørende gallashows samt specialudstillingen Hest & Rytter. I alt hesteinteresserede lagde vejen forbi Messecenter Herning. Det er flere end sidste år. Netop i år var det 25. år i træk, Dansk Varmblod gennemførte sin hingstekåring i Messecenter Herning. I den anledning havde man engageret den verdensberømte hestehvisker fra USA, Monty Roberts, til at give to opvisninger, og torsdag aften var der Open by night på Hest & Rytter. To nye tiltag, der viste sig at ramme plet. Monty Roberts imponerede billetter var revet væk til den berømte hestehvisker Monty Roberts første optrædener i Danmark. Via sin særlige kommunikationsteknik kurerede den 68-årige amerikaner en række danske problemheste. Hestenes ejere var lykkelige, og det kyndige publikum sparede ikke på bifald og begejstring. - Det har været en fornøjelse at være på besøg i Herning og vise, hvordan jeg arbejder med heste. Og jeg vil gerne komme til Danmark igen næste år, sagde Monty Roberts. mange tilfælde er blevet transporteret til udlandet. Du er en sand dyreven og en værdig modtager af denne pris, sagde direktør Georg Sørensen, da han for øjnene af tilskuere til lørdagens gallashow overrakte checken på kroner til Mette Aaby. Stor købelyst på Hest & Rytter For første gang deltog over 200 udstillere på specialudstillingen Hest & Rytter. De tilbød et komplet produktprogram med alt fra hingstesæd til håndlavede sadler. - Det har været en rigtig vellykket udstilling med masser af kyndige og købelystne besøgende. Initiativet med at holde åbent torsdag aften var en stor succes. Omkring et par tusinde benyttede sig af tilbuddet. De købte livligt ind - en tendens, der fortsatte under hele udstillingen. Så det var en flok glade udstillere, der forlod Herning med både kontanter og fyldte ordrebøger, siger projektleder Anders Ladefoged Mortensen, Messecenter Herning. Han tilføjer, at mange udstillere allerede har bestilt stand til Hest & Rytter, marts Ny pris tildelt tv-journalist I anledning af Dansk Varmblods 25-års jubilæum, havde Messecenter Herning indstiftet en ny pris, MCHs Varmblods Pris. Den er på kroner og tilfalder én eller flere personer eller foreninger, der har gjort en ekstraordinær indsats for Dansk Varmblod, fx inden for dyrevelfærd, avl eller ridesport. Den første modtager af MCHs Varmblods Pris blev den 42-årige tv-journalist Mette Aaby fra Danmarks Radio. - Gennem en årrække har du gennem engagerede tv-reportager delagtiggjort hele Danmarks befolkning i din store viden om heste. Du har afsløret de kummerlige forhold, hvorunder heste i Tv-journalisten Mette Aaby, Danmarks Radio, fik overrakt MCHs Varmblods-pris af direktør Georg Sørensen (t.v.), Messecenter Herning og DV's formand Jan Pedersen. Foto Messecenter Herning 4 Køresporten _køresporten_02_2004.indd 4 06/4/04, 10:17

3 Trillebørtaxa eller bærestol på hjul Af Knud Isaksen, Slesvigske Vognsamling I Slesvigske Vognsamling blev jeg i 2003 af Ernst Bøhrnsen, Aabenraa, præsenteret for et billede af ovennævnte trillebørtaxa, eller rettere betegnet en bærestol på hjul. Køretøjet blev fremstillet af Ernst Bøhrnsens far, karetmagermester Jørgen Bøhrnsen, Aabenraa, i Bøhrnsen startede som karetmager omkring år 1900 i Skibbrogade 5 og sluttede i 1939 i Store Pottergade 29. Køretøjet var bestilt af skibsreder Jepsen, Aabenraa, til dennes datter, der skulle giftes med en mand i Sydafrika. Karetmager Jørgen Bøhrnsen med kasketten, holder i den ene ende af bærehåndtagene. Sadelmagermester Rosenvold, Aabenraa, står ved siden af. Firmaet Rosenvold eksisterer stadig, men som tæppeforrretning. Billedet er taget udenfor Rosenvolds værksted i Søndergade. Måske har afstandene i Sydafrika været store, eller man har taget hensyn til tjenestefolket, der skulle have tjansen med at transportere fruen. Bærestolen kom dog aldrig i brug, på grund af udbruddet af 1. verdenskrig. Jeg kan ikke lade være med at bemærke det udsøgte, slanke asketræ, der er anvendt. Årringene kan følges hele vejen igennem bærehåndtagene, og ikke en knast er at se. Køretøjet, der velsagtens må betegnes som et unika, eksisterer desværre ikke i dag. Jørgen Bøhrnsens køretøj fra Foto Slesvigske Vognsamling Køresporten Fotos Ole Jespersen 44580_køresporten_02_2004.indd 5 06/4/04, 10:18

4 Danmarks Vej- og Bromuseum Foråret står for døren - også for dansk vej- og brohistorie, der har fået så meget opbakning fra både Kulturministeren og Trafikministeren, at der etableres et museum i løbet af Et museum, der også vil interessere sig for hestevognenes historie. Af Per Ole Schovsbo Det hele begyndte ved Vejlaboratoriets 50-års jubilæum i 1978, hvor Foreningen af Amternes Tekniske Chefer (FAtCh) skænkede laboratoriet en 15 tons tung dampvejtromle fra Nakskov. Maskinen var leveret i 1931 fra Aveling & Porter - verdens største fabrik for damptromler - og bærer den stolte indskrift INVICTA på konsollen over forvalsen, på dansk uovervindelig. Det blev begyndelsen på en landsomfattende indsamling af vejhistoriske effekter i Vejdirektoratets depot i Hedehusene, hvor man efter forudgående aftale kunne blive vist rundt. Et museum var ved at se dagens lys, og Danmarks Vejmuseum fik Således kan museet måske komme til at tage sig ud. sine første vedtægter i Den daværende vejdirektør Per Milner blev museets formand. For at komme videre med projektet, søgte man anlægs- og driftsmidler ved fonde og sponsorer. En faglig leder blev ansat til at styre projektet frelst igennem de mange forhindringer - med det resultat, at man allerede sommeren 1991 kunne åbne Danmarks Vejmuseum som erhvervsdrivende fond i en ny, lav bygning ved Sydmotorvejen på Farø. Den udgjorde første fase af et meget spændende anlæg - med blandt andet et 18 m højt glastårn, der var tegnet af den berømte arkitekt Henning Larsen. Museets placering ved de nye Farøbroer fra 1985 indbød til, at vejsektorens repræsentanter kunne bruge de smukke lokaler til møder og konferencer og samtidigt præsentere de nyeste produkter og de seneste planarbejder for hinanden og offentligheden på baggrund af museets vejhistoriske udstilling. Museets indtægter skulle komme fra driftsoverskuddet fra kiosken og restauranten i museumsbygningen, hvis omsætningstal steg i de følgende år til 7,5 mio. kr. - takket være de hen ved årlige gæster. Det gik ikke helt efter planen Men på trods af stigende omsætning gik det ikke efter planen, fordi renterne på de store byggelån fra 1991 løb stærkere, end de samlede indtægter kunne klare. Museet lukkede derfor januar 1996, og den vejhistoriske samling blev flyttet flere gange indtil den - ret tilfældigt - havnede i Holbæk. Så selv om museet forsvandt, lykkedes det at bevare den spændende samling, arkiv og bibliotek, der er helt uden sidestykke i Danmark. Derfor arbejdede mange på at skabe nye rammer for nationens vejhistorie, og det lykkedes efterhånden at opnå tilsagn om midler til et kommende museums etablering fra COWI fonden og Dansk Transport og Logistik - samt til driften (i 5 år) fra RAM- BØLL og Ingeniørforeningen i Danmark. Disse tilsagn var medvirkende til, at der i det trafikpolitiske forlig i folketinget den 5. november 2003 blev indføjet bevillinger til såvel anlæg (10 6 Køresporten _køresporten_02_2004.indd 6 06/4/04, 10:18

5 mio. kr.) som drift (2 mio. kr./år) af et nationalt vej- og bromuseum, således at samlingen kunne bevares. Målet er at øge både anlægs- og driftsmidlerne med fonds- og sponsormidler, så det bliver muligt at skabe værdige rammer for samlingens bevaring, forskning og formidling. Sagen ligger i skrivende stund hos Trafikministeriets 1. kontor, som har nedsat en arbejdsgruppe, der i løbet af fire møder i foråret 2004 udarbejder en rapport til Trafikministeren om det kommende museums organisation, placering og opgaver. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Kulturarvsstyrelsen, Sund & Bælt, Dansk Industri, Vejdirektoratet, Dansk Vejhistorisk Selskab, Foreningen til oprettelsen af Danmarks Vej- og Bromuseum og Trafikministeriets 1. kontor, der udgør formandskabet og arbejdsgruppens sekretariat. Efter en drøftelse med forligspartierne tager ministeren den endelige beslutning, således at museet forventes at komme i drift i begyndelsen af Selvom Danmarks Vej- og Bromuseum nu er i gode hænder, er det af stor betydning, at vejsektoren igen melder sig på banen for at være med til at påvirke udviklingen og driften af den kommende institution. Blandt andet fordi den både kan blive sektorens udstillingsvindue og samlingspunktet for faglige konferencer i spændende omgivelser - men også tiltrække mange besøgende, takket være de kommende spændende anlæg og aktiviteter i et forhåbentligt naturskønt område - ligesom Norges Vegmuseum ved Lillehammer. netværk omkring museet og dets samlinger i tide. Derfor er budskabet til Køresportens læsere: Vær med til at støtte og slutte op omkring Danmarks Vej- og Bromuseum, så vi i fællesskab kan bevare og formidle den fælles kulturarv til glæde for os selv og vore efterkommere - og styrke det kulturhistoriske arbejde om hestevognene, som også Dansk Køre Forbund har vist stor interesse. Per Ole Schovsbo, dr. phil. Enebærvænget 6, 4700 Næstved tlf Dansk Vejhistorisk Selskabs lille hæfte om Danmarks Vej- og Bromuseum fra 2003 kan rekvireres hos sekretæren, akademiingeniør Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet, Niels Juelsgade 13, Postboks 1569, 1020 København K, tlf eller på Bredt folkeligt og fagligt netværk nødvendigt Men der er jo intet museum i Danmark, der er uovervindeligt - som en 15 tons rusten dampvejtromle - selvom det har fået to ministres kongeblå stempel. Samlingen, arkivet og biblioteket er indtil nu kun blevet bevaret til vore dage, fordi det lykkedes Dansk Vejhistorisk Selskab at alliere sig med Damptromleklubben og de mange andre frivillige - ikke mindst Vejmuseumslauget i Holbæk, der har brugt deres fritid på at arbejde med den fælles sag, der ofte så håbløs ud. Og den situation kan opstå igen, hvis man ikke er i stand til at etablere et bredt folkeligt og fagligt Forside fra hæftet om Danmarks Vej- og Bromuseum. Køresporten _køresporten_02_2004.indd 7 06/4/04, 10:18

6 Norske slæder Fra tidlige tider var vejnettet meget dårligt udbygget i Norge. Det meste af varetransporten foregik derfor om vinteren med slæde. Is på elve og søer gav mulighed for færdsel langs højdedragene, og sneen jævnede terrænet, sådan at man ikke i samme grad var afhængige af et godt udbygget vejnet. Norge har, blandt andet derfor, en vigtig kulturskat i de mange typer slæder anvendt til både vare- og persontransport. De fleste havde et nytteformål, men der var også mange slæder, hvis hensigt var at vise rigdom og status. Af Svein Magne Olsen, Norge Der er grund til at tro, at man har benyttet slæder fra dengang, der flyttede mennesker til Norge. Faste færdselsruter fik vi sandsynligvis fra den tid, hvor vore forfædre blev bofaste, engang omkring 4000 f. Kr. De ældste, bevarede slæder er imidlertid kun ca år gamle og er fundet i vikingetidsgravene Gokstad og Oseberg. Der er påfaldende ligheder mellem grundprincipperne i disse slæder og slædetyper, der har været i brug helt op til vore dage; særligt gælder det arbejdsslæder. Slæde fra Osebergfundet, ca. 800 e.kr. Foto: Universitetet i Oslo, Fotosektionen. Nedenfor er givet en grov oversigt over slædetyper, som var i almindeligt brug i Norge i perioden benyttet til persontransport eller en kombination af lettere varetransport og persontransport. Slæder bygget til transport knyttet til jord- eller skovbrug eller tungere varetransport er af pladshensyn udeladt i denne artikel. Krubbeslæde fra Gudbrandsdalen. Foto Kåre Dehlie Thorstad, Maihaugen, De Sandvigske Samlinger. Krubbeslæde I 1700-tallet var fortsat krubbeslæden den almindeligste type slæde til persontransport. De ældste, bevarede slæder af denne type er fra 1600-tallet, men man kan ikke udelukke, at den var i brug før. Slæden er formet som en smal og dyb kasse sat på meder. Midt på fadingen er der lavet udsparinger, sådan at ind- og udstigningen for passagererne skulle blive lettere. Både for- og bagstykket står vinkelret på sidekanterne og bagerst er der ofte håndtag til kusken, som så kunne stå på mederne bag slædekassen. Frontstykket er ofte lidt forhøjet, sådan at det kunne tage imod sne og is fra hestehovene. Slæderne er ofte rigt dekoreret på ydersiderne med træskærerarbejde, som regel træskurd. Slæderne er også gerne malet i mørke farver: brunt, blåt eller sort. Slæden er beregnet for to personer udover den som kunne stå bag på mederne. Der er ofte placeret to rejseskrin inde i slædekassen og disse har fungeret som sæder. Selvom slæderne er relativt tunge, var de normalt kun forspændt en hest. Sidst i 1600-tallet finder vi eksempler på, at krubbesleden ændrer form. Vi har nogle bevarede eksempler på, at slæden får en ny udformning i forenden, mens bagenden beholdt sin form. Foran bliver det tværgående frontstykke erstattet af en dyre- eller fuglefigur. Dette er nok overgangsformer frem mod den slædetype, som blev dominerende i resten af perioden, nemlig spidsslæden. 8 Køresporten _køresporten_02_2004.indd 8 06/4/04, 10:19

7 Slæde fra Hedemark, hvor den bageste del har beholdt krubbeslædens form og udseende, mens forenden har fået ny form, der går i retning af de kommende spidsslæder. Foto Hedemarksmuseets fotoarkiv, Hamar. Denne udvikling er ikke speciel for Norge; en lignende udvikling finder vi i mange lande i Europa. Denne udvikling havde forskellig takt rundt om i landet. I enkelte dele af landet holdt krubbeslæden stand meget længere end i byerne og i de centrale østlandsegne. Barokslæde Udviklingen gik enkelte steder så hurtigt, at den første type spidsslæder, barokslæderne var dominerende i sidste halvdel af 1700-tallet. Men udviklingen gik videre, og i løbet af de næste hundrede år havde vi haft fire forskellige typer spidsslæder. Spidsslæde fra Hedmark, med barokfading. Foto: Svein Magne Olsen. Den første type, spidsslæder med barokfading, kom i brug i 1700-tallet og karakteriseres af den åbne spalte mellem rygstykket og sidekanterne. Sidekanterne er rette med en jævnt buet kantprofil. Frontpartiet er relativt bredt og ender op i en karakteristisk bagoverbøjning. Et rejseskrin placeret bagerst i fadingen udgjorde sædet i slæden. Kantprofilen på sidestykkerne endte som regel i to håndtag, som var til at holde i for kusken, som stod bag på mederne. Mange barokslæder har vejmeder, en indretning, som i lighed med rejseskrin som sæde, er en arv fra de tidligere krubbeslæder. Barokslæderne var gerne fint dekorerede, både med træskærerarbejde på for- og bagstykke og dekoreret med maling. Denne slædetype fik forskellig udformning dels knyttet til geografien, men sandsynligvis også knyttet til tradition og håndværksmæssig kunnen. Rokokoslæde Spidsslæde fra Telemark, med barokfading. Foto: Tom Riis, Telemark Museum. Den næste type spidsslæde, rokokoslæden, vandt indpas i slutningen af 1700-tallet og var dominerende frem mod , lidt varierende mellem land og by og mellem de forskellige landsdele. Det karakteristiske træk ved rokokoslæden er, at ryg- og sidekanterne i sædet nu er føjet sammen og givet en mere afrundet form end tidligere. Fronten er mere smal og ender ofte i et skåret ornament med mere eller mindre plastisk udformning, ofte som et skjold, et overflødighedshorn, et løvehoved eller et plantemotiv. Sædernes sider udstyres gerne med et malet spejl i en ornamental indramning, og ofte finder vi smukke motiver malet på spejlene. Køresporten _køresporten_02_2004.indd 9 06/4/04, 10:19

8 Spidsslæde med rokokofading, fra Telemark. Foto: Rom Riis, Telemark Museum. Empireslæde Før midten af 1800-tallet havde empireslæden, den næste generation spidsslæde, overtaget. Slæderne karakteriseres af et mere afrundet, organisk formet sæde og af et frontbræt, som igen er blevet bredere. Frontbrættet bliver udformet enten af et bueformet træbræt, gerne med træskærerarbejde i yderkanten, eller noget senere af en skærm at ståltrådsnet. Dekorationerne bliver også enklere. Sædvanligvis begrænses den til en bort, som følger sædets overkant eller en medaljon midt bag på sædet. Også på denne slædetype er det almindeligt med håndtag, som går ud fra sædestykkerne, beregnet for kusken, som kan stå bag på mederne. Spidsslæde med travfading fra Voss. Foto: Torleiv Tveitt. en helt flad bund. Frontbrættet gøres sædvanligvis lavere og udføres næsten altid af en netskærm. Håndtagene bag på sædet bliver gerne erstattet af en gribebøjle øverst på sæderyggen, og slæderne udstyres ofte med hundsvott, et enkelt kuskesæde. Dekorationerne begrænses sædvanligvis til dekorationsstriber. En anden nyhed er, at trækstængerne ofte gives en ny udformning, man får de travstænger som udnytter hestens trækkraft bedre. Spidsslæderne har altid været statussymboler. På mange gårde lagde man stor vægt på at have en eller flere spidsslæder, som var særligt fint udformet (kirkeslæder), og på storgårdene havde man seletøj, hvor især rygbøjler og stavtræer havde samme fine kvalitet hvad træskæring og maling angår. Spidsslæderne blev sædvanligvis lavet af professionelle håndværkere. Ved siden af den rene snedkerfærdighed kræves der kyndighed både i træskæring, smedearbejde, dekorationsmaling og som sadelmager/tapetserer. Mande- og kvindeslæder Spidsslæde med empirefading, fra Gudbrandsdalen. Foto Maihaugen, De Sandvigske Samlinger. Travslæde Den sidste generation spidsslæder kaldes gerne travslæder. De kom i brug fra midten/sidste halvdel af 1800-tallet og var i brug til slædetransport med hest blev afløst af bilen. Slæden får nu I 1600-tallet skelnede man mellem karleslæder og kvendeslæder, hvilket betyder mande- og kvindeslæder. Når man ved byttehandler og andre sammenhænge fandt det hensigtsmæssigt at operere med to kategorier køreslæder, må dette skyldes visse forskelle i udseende og/eller udformning, som gav sig udslag i bytteprisen. Man kan også konstatere, at kvindeslæderne jævnt hen blev højere takseret end mandeslæderne et stykke ind i 1700-tallet. Sandsynligvis havde kvindeslæderne mere skårne og malede dekorationer, og de var også gerne mere rumlige end mandeslæderne. 10 Køresporten _køresporten_02_2004.indd 10 06/4/04, 10:19

9 Dameslæde fra Sauda. Foto Sauda historielag. Denne forskel har holdt sig helt frem til at slæderne gik ud af brug. Kvindeslæden/dameslæden er altså rumligere, mere bekvemme, har højere rygstøtte og god plads til benene set i forhold til spidsslæderne. Det er sædvanligt, at dameslæderne er så brede, at man kan have benene inde i fadingen, mens man på mandeslæderne måtte sidde med benene på mederne. Dameslæden gik alligevel fortsat let, og var beregnet for bare én person og trukket af én hest. Kusken sad bag på kuskesædet, og slæden var gerne udstyret med fodbræt og i nogle tilfælde med pedal til et skrensejern (bremse) på den ene mede. Ældre bredslæde fra Voss. Foto: Vera Gjersøe. standardudrustning på alle skysstationer, hvor det var nogenlunde stabilt sneføre ved vintertid. Slædetypen var i brug helt frem til bilen overtog transportopgaverne. Bredslæde Endnu en slædetype, som har mange fællestræk med spidsslæden, er bredslæden. Bredslæden har samme form som spidsslæden med et bagsæde, men sædet har plads til to personer. De ældste bredslæder, som vi kender fra midten af 1800-tallet, har håndtag ud fra sædesiderne bagerst som kusken kunne holde i når han stod bag på mederne. På nyere slæder var der ofte et kuskesæde. I sjældnere tilfælde kan man se bredslæder uden kuskesæde bagest, men med en kuskebuk foran. Nogle kan også have et nedfældeligt modsæde for to personer inde i fadingen. På tidlige sæder var frontbrættet af buet træ, senere af bøjet blik eller ståltrådsnet. Som pynt øverst på fløjen kan der på finere slæder være monteret en lineholder af nysølv og lygter. Mederne afsluttes gerne foran med nysølvkugler eller i nogle få tilfælde med stiliserede ørnehoveder. Bredslæderne kan være forspændt én eller to heste. Bredslæden var Yngre bredslæde fra Eidsvold. Foto: Odd Synnes. Sluffe Sluffe er betegnelsen for en kategori slæder, som ofte var kombinationskøretøjer, man kunne fragte mindre varer kombineret med personer. Et karakteristisk træk ved sluffen er, at den har en flad bund under hele slæden. Rigtig mange sluffer er desuden udstyret med vejmeder. Karmsluffe er den enkleste type. Den er sandsynligvis en videreførelse af de gamle karmslæder, som man kan finde spor af tilbage til middelalderen. Underslæden er som på en arbejdsslæde. Groft og enkelt udformet. Fadingen er lav og ofte smallere end medebredden. Sidekarmene er gerne lidt nedsvungen ved indstigningen til det forreste Køresporten Fotocollage Ole Jespersen 44580_køresporten_02_2004.indd 11 06/4/04, 10:20

10 sæde. Der er gerne to sæder og oftest er de fastgjort, så de er flytbare. I mange tilfælde var de så enkelt udformet, at de kun bestod af to brædder på tværs af sidekarmene. Køkkensluffe er en videreudvikling af karmsluffen. Den er mere veludført og har en enklere underbygning. Den har fortsat lave sidekarme, og sidekarmene er gerne forsynet med glideskinner af jern hvor sæderne kan skydes frem eller tilbage. Sæderne er også gerne mere veludførte og ofte forsynet med både armlæn og rygstøtte. I nogle tilfælde har man et fast hovedsæde og et fast ekstrasæde. Frontbrættet kunne være lavet af træ eller blik. Opslagssluffen er gerne en større og endnu mere veludført sluffe. Sidekarmene er højere og et af sæderne er fast, mens det andet kan slås forover og ryggen udgør på den måde et lasteplan. Frontbrættet er ofte af bøjet blik eller dampbøjet træ. Ofte er frontbrættet udstyret med en lineholder i nysølv eller med messing på overkanten. En del af disse sluffer havde kurveflettede karme og fik derfor navnet kurvesluffer. Kurveslufferne var næsten altid udstyret med vejmeder, og de havde ofte i tillæg en noget smallere sporbredde. Nogle sluffer havde samme form som opslagsslufferne, men med faste sæder. Disse var beregnet for ren persontransport. De havde oftest to sæder, men vi har også eksempler på sådanne sluffer med tre sæder. Da er det midterste sæde vendt bagud. Man kalder gerne de største for herregårdssluffer. Herregårdsslufferne havde gerne mere komfortable sæder og var oftere finere udført mht. snedkerarbejde og ekstraudstyr såsom lineholdere i nysølv. Sluffer med to faste sæder for ren persontransport var meget brugt på mange skyssstationer. Kane En slædetype som er speciel for Vestlandet, men som også forekommer i Agder og Telemark og undtagelsesvis andre steder, er den såkaldte kane. Nogen vil karakterisere den som en karmsluffe, men det er mere korrekt at give den sin egen typebetegnelse. Oppslagssluffe. Foto: Hedmarksmuseets fotoarkiv, Hamar. Kurvesluffe. Foto: John Olsen. Herregårdssluffe. Foto: Hedmarksmuseets fotoarkiv, Hamar. Fadingen på kanen har form som en arbejdskærre eller fjederkærre. På nogen af kanerne er det forreste af sidekarmene lidt nedsvungne. Fadingen er placeret på et medepar, som er relativt grove. Kanen kunne have et eller to sæder, som hviler på sidekarmene. I nogle tilfælde er sæderne udformet med styrekanter sådan, at de kan føres frem og tilbage på sidekarmene. I andre tilfælde er kanen 12 Køresporten _køresporten_02_2004.indd 12 06/4/04, 10:21

11 forsynet med en glideskinne på sidekarmene, hvor sæderne kan skydes frem og tilbage, eventuelt løftes af. Også kanen var et kombinationsredskab for vare- og persontransport. Kanen var sjældent udstyret med dekorationer, måske kunne den have et lavt frontbræt af træ eller net og nogle dekorationsstriber langs yderkanterne. Kanerne var gerne malet i mørke farver. Oprindelsen til kanen er ukendt, men sandsynligvis er den bare en speciel videreudvikling af en arbejdsslæde, og den kan derfor være meget gammel i sin oprindelige form. Husk fra Østerdalen. Foto Svein Magne Olsen. Andre typer Ud over at disse mest anvendte (norske) slædetyper for persontransport blev der både lavet og importeret andre typer slæder, som for eksempel vis-á-vis-slæder, wagonette-slæder med flere. Kane fra Voss. Foto Vera Gjersøe. Husk I Norge findes afslutningsvis en speciel slædetype beregnet for persontransport og som er meget smalsporet, ofte kun 35 cm, men med brede vejmeder. Den kaldes husk. Man antager, at husken blev udviklet i Østerdalen tidligt i 1800-tallet, den gik da under navnet huskomhei. Slæden har et langt sæde, hvor der er plads til to tre personer efter hinanden og hvor de har benene placeret på støtter til vejmederne. Husken har ofte høj rygstøtte og høje, gerne hængslede sidekarme. Slæden har endvidere som regel en relativ høj frontskærm af bøjet blik, gerne med en lineholder af messing. På mange husker er sæderyggen også udstyret med et messinghåndtag, sådan at man kunne have en ekstra passager stående bag på mederne. Husken havde størst udbredelse i Østerdalen, hvor den gerne blev benyttet af tømmermærkerne. Den gik derfor også under navnet mærkerhusk. Et lavt tyngdepunkt og solide vejmeder gjorde sit til, at den lettere end andre slædetyper kunne komme frem ad dårlige veje. Disse havde alle mindre udbredelse og de fandtes i et mindre antal. De var mest brugt i byerne og på storgårdene. Kilde: Svein Magne Olsen: Hestekjøretøy. 2002, med tilhørende kildehenvisninger. Artiklen er oversat af Torsten Andersen. Principskitse for slæder med norske betegnelser. Tegning Lars Olsen. Køresporten _køresporten_02_2004.indd 13 06/4/04, 10:21

12 Kort nyt Rekordforsøg med et stort antal ekvipager I forbindelse med verdensmesterskabet i 1-spand i Sverige i slutningen af juli måned har man planer om at samle et meget stort antal hestekøretøjer (mere end 200) til en vognparade og at få dette registreret som rekord i Guinness Rekordbog. Göran Heybroek leder stævneforberedelserne, og han har over for mig givet udtryk for ønsket om tilstedeværelsen af ekvipager fra Danmark. En mere formel invitation vil senere kunne fremsendes, men dette er ment som en primær orientering. Har nogen tid og lyst til at deltage? FEI kørereglement 2005 Mange hilsner H C Holm, Sverige Udkast til FEI s kørereglement og tillæg for 2005 kan downloades på Der skal gøres opmærksom på, at reglementet endnu ikke er godkendt, men skal behandles på et FEI-møde i april Ny informationschef i Dansk Ride Forbund Helle Qvistgaard blev 1. marts 2004 ansat som informationschef i Dansk Ride Forbund. Helle kommer fra en stilling som pressekoordinator på Statens Museum for Kunst. Hun er uddannet cand. mag. fra Københavns Universitet og journalist med tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskole. Helle Qvistgaard får blandt andet til opgave at servicere pressen i ind- og udland, og hun vil arbejde målrettet på at styrke både den interne og eksterne kommunikation i rideforbundet. Vi ønsker Helle tillykke med stillingen. Årets hesteplakat Landsudvalget for Heste har udgivet en plakat, hvor samtlige 31 avlsforbund, der er tilknyttet Landsudvalget, er repræsenteret med billede af hver race. Plakaten kan erhverves hos Landsudvalget for Heste ved indsendelse af 50,- kr. inkl. moms, porto og emballage. Ved bestilling af flere eksemplarer er prisen for efterfølgende 20,- kr. inkl. moms pr. stk. Kontrol af hingste Fødevaredirektoratets medicinrejsehold gennemførte den 5. marts en kontrol for misbrug af anaboliske steorider hos heste. Det skete ved Hingstekåringen i Herning. Resultaterne af prøverne foreligger nu, og der er ikke fundet anaboliske steorider i de otte udtagne prøver, ligesom der ikke blev fundet ulovlige lægemidler i forbindelse med kontrollen. Det er det bedste kontrolresultat, man kunne håbe på. Jeg er naturligvis glad for, at der er ren havre i muleposerne i hestebranchen, udtaler fødevareminister Mariann Fischer Boel. Formålet med aktionen var at undersøge om unge hingste ulovligt behandles med anaboliske steroider. Anaboliske steroider kan bruges til at fremme hestens muskeludvikling i lighed med bodybuildere. Det er i hele EU forbudt at give husdyr og heste hormoner som f.eks. anaboliske steroider, fordi stofferne kan indebære en risiko for fødevaresikkerheden. Det er første gang, medicinrejseholdet gennemfører kontrol for ulovligt medicinbrug hos heste. Tidligere er der gennemført kontrolaktioner i mælkebesætninger og dambrug, ligesom holdet har assisteret politiet i forbindelse med en sag om ulovlig medicin i en svinebesætning. Fødevaredirektoratets medicinrejsehold er oprettet som et led i en mere målrettet indsats i kontrollen med landbrugets brug af medicin til husdyr. Kontrollen omfatter alle typer af produktionsdyr - kvæg, svin, fjerkræ, får, geder, heste, fisk mv. Nyhedsbrev fra Ekvipage Måske er du allerede tilmeldt, men ellers er der mulighed for at blive tilmeldt et nyhedsbrev om køresport fra Nyhedsbrevet udsendes via , når der er nyt at berette. Find tilmeldingsblanket under menuen 'Nyheder'. 14 Køresporten _køresporten_02_2004.indd 14 06/4/04, 10:21

13 Herskabsstalden på Vilhelmsborg Arbejdet med at restaurere herskabsstalden til brug for Hippologisk Selskab Vilhelmsborg går planmæssigt, og håndværkerne er færdige inden udgangen af april. Den første tredjedel af den herlige bygning kommer nu til at tjene en uddannelsesmæssig og kulturel opgave. Samlingen vokser fortsat, og med den centrale placering vil der blive mulighed for at se over 300 videoer og bogsamlingen på stedet. Endnu er det uafklaret, om der kan fortsættes umiddelbart med den næste tredjedel, nemlig vognremisen og det overliggende rum på ca. 100 m² til brug for udstillinger mm. Byggetilladelse foreligger. Vilhelmsborg vil gerne have ca. seks vogne på stedet, dels til træning og dels til udstilling. Emner efterlyses. Den sidste og mest spektakulære tredjedel - stalden med det overliggende ca. 150 m² nye rum - må afvente flere donationer. Når stalden står færdig, vil køresporten kunne blive værdigt markeret på det nationale hestesportscenter. Kongens Allé og hestevogne Tirsdag den 4. maj genplantes alléen, som Christian X i 1920 red igennem på den hvide hest, da Sønderjylland kom tilbage til Danmark. Alléen er for længst fældet. Landsorganisationen Plant et Træ arrangerer nu en genplantning, dog med træerne i større afstand fra kørebanen. 285 store lindetræer bliver plantet for samtlige nuværende, danske kommuner og amter. Disse sender repræsentanter med en pose jord, som bliver hældt over hver sit træ for at symbolisere den folkelige opbakning. Arrangementet kan minde om bygningen af det sidste Christiansborg med Folketinget. Da kom sten fra alle kommuner. Og da Christian X og Dronning Alexandrine fik Marselisborg, bidrog alle købstæder. Stuerne fik navn efter dem, og deres byvåben blev sat i stuk over dørene. Træerne nu udtrykker den øgede vægt på natur og miljø. H.K.H. Prinsesse Benedikte har lovet at komme, og Den kongelige stald sender en af sine ekvipager med Jørgen Konge og Ole Mortensen. Kl ankommer Prinsessen foran Brødremenighedens smukke kirkesal i Christiansfeld, hvorfra der køres til Grænsestenen umiddelbart nord for byen. Efter den kongelige ekvipage følger over 20 af de smukkeste ekvipager fra SKS med honoratiores og donatorer. Alléen er tænkt som minde om genforeningen og tilegnet som en folkegave til Kronprins Frederik (protektor gennem 15 år for Plant et Træ) og Mary Donaldson. Alle er velkomne ved Grænsestenen kl. 11, hvor der foruden taler bliver sunget og spillet. Der forventes over et par tusinde gæster. Levade på Vilhelmsborg Fra den 15. til den 25. april kommer et imponerende hesteshow, der vil vise århundreders samspil mellem hest og menneske. Kombinationen af nogle af verdens bedste ryttere med artisteri, æstetik, lys og lyd vil byde på en enestående oplevelse. Flere end oplevede showet i februar i København. Blandt attraktionerne er fx spansk ridekunst i verdensklasse, med 18 heste, 10 ryttere, 8 flamenco dansere og 6 musikere. Fra Tyskland kommer specialister i svære og farlige kamp- og konkurrencediscipliner fra middelalderturneringer. Fra Frankrig vises ungarsk post med 6 fritløbende heste. Billetter eller tlf Ib Møller Efter succes i København fortsætter Levade - Noble Horse Gala på Vilhelmsborg. Køresporten _køresporten_02_2004.indd 15 06/4/04, 10:21

14 Ved auktionen 3. marts i Reading, England var effekter under hammeren. Autionshuset Thimbleby & Shorland solgte det meste, og alene 158 vogne var på listen. Her er enkelte, udvalgte vogne beskrevet: Vognauktion i Reading Battlesden Car fra R.C. Strange of Broadwell, Gloucestershire, ca Pris Europæisk Phaeton. Pris Cab Fronted Gig fra Morgan & Co. Ca Pris Stick Back Gig fra Johnson Double Brougham fra F. Mulliner, Liverpool ca Pris Privat Omnibus fra Holland & Holland, ca Pris Køresporten _køresporten_02_2004.indd 16 06/4/04, 10:21

15 ANMELDELSER DVD film: Breaking to harness Af Clare Wigmore Anmeldt af Torsten Andersen. Da forvalterens ord var lov Kirsten Eriknauer ISBN Denne film er lavet af en kendt, engelsk køreinstruktør, Clare Wigmore, som har kørt heste til igennem 25 år. Filmen er med engelsk tale uden undertekster, men Clare Wigmore taler letforståeligt og tydeligt Filmen kan helt bestemt anbefales som værktøj for både begynderkusken og den mere rutinerede. I filmen medvirker flere heste og ponyer, og især én, en pensioneret jagthest på 16 år, imponerer ved at gå for vogn allerede efter en måned uden større ballade. Clare Wigmore gør dog en del ud af at fortælle, at hun ikke spænder en hest for vogn, før hun er helt sikker på, at den mentalt er egnet til det. Helt generelt rider hun altid hestene til, inden hun vænner dem til seletøj og vogn, og hesten er gerne seks år eller mere, inden hun begynder med tilkørslen. Alt foregår i et roligt tempo på hestens præmisser, så hesten ikke får dårlige oplevelser med tilvænningen til seletøj og vogn. Mange køreinteresserede vil ellers sige jo før jo bedre med at vænne hesten til seletøjet og vognen, men det andet virker også til at være en absolut farbar vej. Filmen er meget seriøst lavet med hovedvægten lagt på tilkørslen og mindre vægt på vogn og seletøj. Spilletiden er ca. 50 minutter og der er masser af tips undervejs, og den kan absolut godt ses flere gange for at få det hele med. Bestilles via se under emnet Equine. Prisen er omregnet ca. 250 kr. Odder Museum har udgivet en dejlig bog med beretninger om arbejdslivet på Hads Herreds herregårde i erne. Godsejer, forpagter, inspektør, forvalter, elev eller karl, børste, daglejer, staldkarl og skovarbejder, husjomfru m.fl. alle fortæller de om deres arbejdsområder og vilkår. Om fattigdommen og om forholdet mellem herskab og tyende. Bogen er en samtidsdokumentation for tiden mellem 1930 og 1970 ført op til vor tid gennem interviews med de nuværende herregårdsejere. De grå Fergusontraktorer havde udkonkurreret hestene, men bogen viser flere gode illustrationer med hesten som trækkraft for maskiner og vogne. En flot og rigt illustreret bog på 120 sider med ca. 150 historiske og nutidige fotos om livet på herregårdene. Prisen er 248 kr. ekskl. forsendelse. Bestilles på tlf Horse-Drawn Carriages & Sleighs Richard Wilbur og Peter Dickson ISBN Har man interesse for amerikanske hestekøretøjer, er der kommet en flot og rigt illustreret bog på 72 sider og mere end 100 farvefotos om emnet. Køresporten _køresporten_02_2004.indd 17 06/4/04, 10:21

16 I katalogform berettes om udvalgte typer af nordamerikanske vogne og slæder fra museet New Brunswick s Kings Landing Settlement, men på de sidste ca. 20 sider får man et fint, lille indblik i vognfabrikanternes verden og opbygningen af det amerikanske vejnet. Pris $19,95, bestilles på Kutschen Europas des 19. und 20. Jahrhunderts Bind 1 - Equipagen- Handbuch Andres Furger ISBN Håndværk da det var håndens værk Jørgen Duus, Steffen Duus ISBN En flot bog om de forskellige håndværk i de gode gamle dage. Om håndværkerliv før maskinerne overtog det meste af arbejdet på værksteder og byggepladser, og industrien udkonkurrerede håndværkernes produkter. Bogen er selv et stykke godt forfatter- og boghåndværk, der i tekst og billeder beskriver forholdene for de beskæftigede faglærte og ufaglærte på arbejdsmarkedet omkring år Det enkelte håndværks historie, arbejdsmetoder og værktøj beskrives kort af forfatterne, og der suppleres med levende indberetninger fra håndværkerne selv, som er indsamlet af Nationalmuseet i 1950 erne. Alle artikler er fornemt illustreret med tegninger, gamle fotografier og stik, anskuelsesbilleder og gengivelser af kunstværker med håndværksmotiver. For en vogninteresseret er der naturligt fokus på fx hjul- og karetmagerfaget, smed og maler. De er alle med i bogen, men det havde været interessant om også fag som sadelmager og possementmager havde været omtalt. En flot bog på 320 sider med en velafstemt blanding af tekst og illustrationer en bog som henvender sig til de mange historisk interesserede såvel som gamle og nuværende håndværkere. Pris 295 kr. Bestilles i boghandelen. Før automobilen blev opfundet var heste og vogne nødvendige, men vognene var også repræsentative og luksuriøse transportmidler. Som fabrikkerne og automobilforhandlerne gør det i dag, byggede og solgte vognfabrikanterne dengang deres opfindelser til hele verden. Ofte i omfangsrige farvekataloger præsenterede de kunderne for deres udvalg. Forbruget af private hestekøretøjer udviklede sig drastisk i det 19. århundrede, og det gav et stort boom i fremstillingen af luksuskøretøjer. Det er disse køretøjer, som forfatteren på fremragende vis præsenterer i sin smukke ekvipagehåndbog på 408 sider. For første gang samlet bearbejdes de 50 mest velrenommerede, primært europæiske vognfabrikanters historie, deres modeller og forskellige stilarter. Forfatteren, Andres Furger har begået et mesterværk intet mindre. På smukkeste vis og med mere end illustrationer - især i farver - beretter han om vogntyper fra gig til coach og gallakaret. Mange af bogens historiske illustrationer har ikke tidligere været udgivet, og en lang række stammer fra de omtalte vognkataloger i farver, så alene her er værket en guldgrube for vognhistorisk interesserede. Med sin baggrund som historiker bearbejder forfatteren grundigt vognkonstruktionens udvikling og de forskellige stilarters påvirkning af vognbyggerkunsten. Opslag fra bogen. 18 Køresporten _køresporten_02_2004.indd 18 06/4/04, 10:22

17 Hermès i Paris leverede pragtfuldt seletøj. Illustration fra bogen. Andres Furger er født i Basel Han studerede forhistorisk arkæologi, historie og antropologi, og fra var kan konservator og vicedirektør for det historiske museum i Basel. Siden 1987 har han været direktør for den schweiziske museumsgruppe Musee Suisse. Før udgivelsen af denne bog har Andres Furger skrevet flere artikler og mindre publikationer om emnet. Bogen er udgivet på Georg Olms forlag i Hildesheim, hvor den også kan bestilles. Prisen er 128, omregnet knap kr., og den er alle pengene værd! På hjemmesiden er der mulighed for at downloade to sideprøver som pdffiler, så man kan få et indtryk af kvaliteten. Andres Furger arbejder på bind 2, et vognatlas, men der foreligger endnu ikke en udgivelsesdato. Imidlertid kan man allerede nu bestille bind 2 til en subskriptionspris på 99,80. Bøgerne er anmeldt af Ole Jespersen. Køresporten _køresporten_02_2004.indd 19 06/4/04, 10:22

18 Af Bent Jensen Vi har i nogen tid søgt efter en passende (sikker) vogn til vores hest. Ud fra Henrik Køier Andersens artikel i Køresporten nr besluttede vi at købe en ny vogn hos ham. I artiklen skriver han, hvorfor han fremover selv vil stå for fabrikation og salg (læs den). Det skulle imidlertid vise sig, at denne beslutning ikke var fornuftig. På vores første tur viste det sig, at samtlige kuglelejer ikke var smurte. Dette indebar, at det ene forhjul blokerede med knust leje. De øvrige lejer kørte i metalspåner og var ødelagte. Vi trak hesten hjem (3,4 km) og hentede senere vognen. Da vi hverken kunne acceptere at få vognen byttet til en anden farve eller vente i mere end 14 dage på nye kuglelejer, enedes vi om, at jeg skaffede kuglelejerne (med dags varsel) på Henrik Køiers regning og selv monterede dem. Havde det stoppet med dette, havde alt været OK, men det skulle vise sig, at hermed var det ikke slut. Det viste sig: - at gevindene var skåret så skævt, at der på to hjul kun var gevind på den ene side af akslen, således at møtrikkerne havde drejet rundt og ikke kunne skrues af. Kør ud gå hjem Svar til Bent Jensen - at Henrik Køiers værksteds forslag til, hvordan de ville tage dem af, overbeviste mig om, at jeg hellere selv måtte gøre det. - at jeg måtte skære nye (mindre) gevind på akslerne. - at der ikke var skiver mellem møtrikker og lejer. - at tætninger på bagsiden af hjulene ikke lukkede for vandindløb i kuglelejerne. - at Henrik Køier efter at fejlene var rettet, ikke ville betale for hverken lejerne eller min indsats, selv om han fik frie hænder til at værdisætte den. - at Henrik Køier ikke har været særlig villig til at besvare mine tre rykkere. - at Henrik Køier ikke har reageret på mit tilbud om, at han gerne måtte montere nye aksler og lejer, hvis dette måtte være billigere for ham. Så ville jeg lade mine lejekøb og arbejde være en fejlinvestering. Alt dette er ikke skrevet for at genere Henrik Køier Andersen eller for, at andre skal afholde sig fra at købe en vogn her. Man skal bare være forberedt på, at man bør skille vognen af for at kontrollere den eller først betale, når man har kørt den første tur. Bent Jensen Lerbjergvej 14, 4330 Hvalsø Af Henrik Køier Andersen I forbindelse med sagen om hr. og fru Jensens vogn er jeg glad for, at Køresporten lader mig svare på deres læserbrev. Jeg har i år handlet med hestevogne i 25 år, og det er, , første gang, at jeg har været ude for, at mine kunder føler sig så dårligt behandlet, at de har været nødt til at sende mig anbefalede breve og skrive et læserbrev. Før jeg svarer på tiltalen, skal jeg naturligvis kraftigt pointere, at ingen kunde kan være tjent med en vogn, som ikke fungerer efter hensigten. Hr. Jensen henviser til min artikel i Køresporten , hvor jeg beskriver problemerne med vogne af fabrikatet Sierakowski og andre vogne fabrikerede på små fabrikker i Polen. Hr. Jensen har ret, det var nøjagtig disse problemer, der var med vognene. For næsten to år siden henvendte fru Jensen sig angående en vogn til hendes pony. I løbet af det næste år foreslår jeg fru Jensen flere forskellige modeller, som hun besigtiger, men finder for dyre. Priserne på de omtalte vogne ligger fra kr. inklusive moms og med alt udstyr. Sidste forår får jeg tilbudt et stort antal træningsvogne til små penge, men bygget af en lille ukendt fabrik. Jeg køber vognene, som jeg herefter sælger for kr. inklusive moms og med alt udstyr. Hr. og fru Jensen kommer også og køber en vogn. 20 Køresporten _køresporten_02_2004.indd 20 06/4/04, 10:22

19 Som hr. Jensen beskriver i sit læserbrev, var den ene møtrik strammet så hårdt, at gevindet var ødelagt, og lejet blev ligeledes ødelagt ved brug. Efter omtalte hændelse, ringer hr. Jensen og forklarer situationen. Jeg tilbyder ham enten at bytte vognen til en ny eller at montere ny aksel og lejer. Hr. Jensen overvejer også, om han selv kan reparere gevindet på akslen og montere et nyt leje. Jeg tilbyder at betale de nye lejer, hvis han selv vil reparere gevindet. Hr. Jensen får telefonnummer til mit værksted, hvor han taler med min smed Torben. De aftaler, at hr. Jensen kommer med vognen efterfølgende tirsdag, for at få skiftet aksel og lejer. Jeg fremstiller og maler en ny aksel, samt køber lejer hjem. Hr. Jensen kommer ikke til mit værksted den efterfølgende tirsdag, og jeg har stadig en grøn aksel samt diverse lejer stående. Herefter har jeg modtaget diverse anbefalede breve med trusler om bål og brand, hvis ikke jeg betalte nogle for mig totalt urealistiske priser for diverse lejer og reparationer. Den 12. november svarede jeg, at jeg stadig gerne ville betale for lejerne omkring den ødelagte aksel. Kopi af dette brev er sendt til Køresporten. Slutningen på dette brev lyder: Jeg ser frem til at modtage pris på lejer til den ene aksel. Denne sag sætter kun problematikken omkring valg af vogn endnu mere i relief. Da jeg ikke mente, at mit navn og min økonomi kunne tåle alle de reklamationer, der var på vognene fra Sierakowski og andre små fabrikker, valgte jeg at satse på vogne, som jeg selv kontrollerede produktionen af. Da hestevogne er mit erhverv, yder jeg naturligvis garanti på alle de nye vogne jeg sælger, uanset fabrikat. Men jeg er nødt til at forbeholde mig ret til selv at reparere vognen. Hvis man køber en ny bil, hvor det også forekommer, at der opstår fejl, kan man jo heller ikke reparere bilen, og efterfølgende sende en regning til forhandleren. Forhandleren afviser alle krav i den retning, ligesom garantien bortfalder, hvis man selv reparerer. En anden ting, der undrer mig er, at hr. Jensen ikke mente, at min smed Torben var kvalificeret til at reparere vognen, da deres samtale, overbeviste hr. Jensen om, at han hellere selv måtte reparere vogne. Min smed Torben Dahl har været ansat hos mig i 15 år, hvor han udelukkende har beskæftiget sig med fremstilling, restaurering og reparation af hestevogne. Han har altid kun fået ros af mine kunder, for at være utrolig dygtig. Jeg beklager naturligvis sagen, men jeg mener ikke, at hr. Jensen har været interesseret i at løse problemet på en fornuftig måde, men i stedet søgte konfrontationen, hvilket de anbefalede breve også viser. Min anbefaling til fremtidige købere vil stadig være, at det betaler sig at købe god kvalitet. Og jeg mener stadig, at jeg står for god kvalitet, en meget udstrakt service og et værksted med de fleste reservedele på lager, som er klar til at udbedre eventuelle skader, fra dag til dag. Med venlig hilsen Henrik Køier Andersen Specialforretning for Ride- og Køresport NIELS CHR. SIMONSEN. HERREDSVEJEN SKALS Mit speciale: Omstopning og reparation af alle slags sadler. Førsteklasses håndsyede køreseler til såvel ponyer som heste. RING OG FÅ ET INTRO- DUKTIONSTILBUD! Køresporten _køresporten_02_2004.indd 21 06/4/04, 10:22

20 Svar på Henrik Haubroes artikel i Køresporten nr. 1 Af 2-spandskusk Poul Erik Pedersen, Vendsyssel Køreforening Jeg har med interesse læst den udmærkede artikel om genindførelse af køresporten i Sverige i I den anledning fik jeg lyst til at forsvare 2- spandskuskene, som jeg selv er en del af, mod de efter min mening ganske urimelige og nedgørende angreb, der er beskrevet i artiklen. Ifølge artiklens forfatter, er det 2-spandskuskenes skyld, at den klassiske Achenbach kørekunst er forsvundet fra køresporten til fordel for et baghånds traktorgreb, hvad det så er? Hvordan 2-spands kuskene kan påvirke 4-spands kuskenes kørestil forstår jeg ikke. Jeg har været deltager eller publikum til de sidste fire VM i 2-spandskørsel og set næsten alle kuske køre dressur. Endvidere har jeg deltaget i mange internationale stævner og konstateret, at stort set alle kuske betjener linerne på samme måde som de fleste ryttere. Mon ikke Kyra Kyrklund og alle de andre mere eller mindre kendte ryttere vil betakke sig for at blive beskyldt for at betjene tøjlerne med et baghånds traktorgreb. Hvis man ser VM videofilm fra 70 erne og 80 erne (de kan stadig købes), vil man se, der er sket en kolossal udvikling i dressurkørsel fra dengang til nu. Dette skyldes efter min mening ikke mindst, at man bruger 2-håndsgreb i stedet for Achenbach. Dengang var dressur nok mere et spørgsmål om at bringe ekvipagen fra A-B-C i forskellige hastigheder. Om hestene var stillet korrekt i hjørnerne eller på volterne var ikke så vigtigt. Gangarter var der ikke meget af, men primært forskellige hastigheder enten det var fri, almindelig eller samlet trav. For øvrigt har jeg selv fra begyndelsen lært at køre efter Achenbach-metoden, men har også måttet sande, at jeg får bedre resultater med tohåndsgreb. Med hensyn til den i artiklen omtalte løbskkørsel mod målstregen, må vi jo erkende at både maraton og forhindringskørsel er en konkurrence på tid, og da en hest som bekendt kommer hurtigere frem i galop end i trav, vælger de fleste naturligvis at galoppere i mål. Men man kan vel ikke tale om løbskkørsel, når ekvipagen 10 m efter mål småtraver stille og roligt ud af banen. I øvrigt er de regler, der er for afvikling af et stævne, udformet af de i artiklen højt besungne sportsmænd Prins Philip m.fl. Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv, men mon ikke der er mange kuske, der ligesom jeg gerne var foruden maratondelen af et kørestævne. Man ofrer utrolig meget tid på træning af dressur, og har man lidt varme heste, kan man stort set begynde forfra på dressurtræning efter at have udsat dem for en maraton. Samtidig kan det jo være farligt for både mennesker og heste. Jeg tror, man som kusk må finde ud af, om man har interesse i konkurrencer om korrekt, traditionel kørsel, vogne, seletøj, påklædning, altså Concours de Tradition, eller man har interesse i kørestævner hvor det er konkurrence om bedst mulige gangarter, eftergivenhed og afskub bagfra samt korrekt stillede heste i hjørner og volter i dressur og hurtige bøjelige heste i maraton. For hestenes og køresportens skyld, synes jeg en ekvipage skal være så korrekt som muligt, men for mig er det vigtigere, at hestene går rigtigt, end om man kan se stearinlyset i vognlygten har været tændt, for andre er det måske omvendt. For køresportens skyld bør vi nok have respekt for andres interesser i stedet for at komme med useriøse angreb. Linerne i én hånd. 22 Køresporten _køresporten_02_2004.indd 22 06/4/04, 10:22

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

KØRESPORTEN. 2 2008 April. Dansk Køre Forbund. Protektor HKH Prinsesse Benedikte

KØRESPORTEN. 2 2008 April. Dansk Køre Forbund. Protektor HKH Prinsesse Benedikte KØRESPORTEN Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte 2 2008 April Endnu en gang har vognrestauratorerne Stolk i Holland restaureret en vogn i fantastisk kvalitet. Denne gang er der tale om

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Mødereferat. Generalforsamling

Mødereferat. Generalforsamling Mødereferat Generalforsamling Tidspunkt: Sted: MAN 5 OKT 2009 kl.1900 Fredensborg Bibliotek Jernbanegade 3, 1 sal 3480 Fredensborg Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse

Læs mere

Referat Bestyrelsesmøde 21.4.2012

Referat Bestyrelsesmøde 21.4.2012 Referat Bestyrelsesmøde 21.4.2012 Tilstede: Heidi Vintersfjord, Lene Jacobsen, Karina Vistisen, Mathilde Rasmussen og Ole Wienecke Fraværende: Anne Koch, Bent Jessen og medlem fra region 3. Godkendelse

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning 1 Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning Velkomst: Velkommen til generalforsamling her i HGC- Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 13. ordinære generalforsamling.

Læs mere

TREC- den nye breddeaktivitet - en aktivitet for alle der kan lide at færdes ude i naturen med sin hest.

TREC- den nye breddeaktivitet - en aktivitet for alle der kan lide at færdes ude i naturen med sin hest. TREC- den nye breddeaktivitet - en aktivitet for alle der kan lide at færdes ude i naturen med sin hest. Hvad er TREC? TREC eller Technique De Randonneé Equestre De Competition (TREC) startede i Frankrig

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010. 2010 Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010. 1) Valg af dirigent. Som dirigent blev valgt Karsten Andersen, der kunne konstatere at generalforsamlingen var indkaldt med

Læs mere

Invitation til Oktobershow

Invitation til Oktobershow Invitation til Oktobershow Lørdag den 3. Oktober 2015 De seneste års Oktobershows for både Welsh- og shetlandsponyer har været en kæmpe succes, og derfor har vi igen i år fornøjelsen af at invitere jer

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Formålet med den halve parade er at afbalancere hesten. Det første, du skal føle, er, at bagbenene træder lidt længere ind under hesten, ryggen

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Team Friis - Tilbageblik på 2014

Team Friis - Tilbageblik på 2014 Team Friis - Tilbageblik på 2014 2014 blev et år hvor stalden kan se tilbage på sin første klassiske sejr, sin første V75 sejr og en storløbssejr i Harald Lunds Mindeløb. 2014 blev året hvor vi endelig

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Wiffertsholmstævnet. 19. & 20. september 2015. Husk seneste tilmelding d. 13. september

Wiffertsholmstævnet. 19. & 20. september 2015. Husk seneste tilmelding d. 13. september Wiffertsholmstævnet 19. & 20. september 2015 Husk seneste tilmelding d. 13. september Velkommen for 39. gang Det er en stor fornøjelse igen i år at kunne inviterer til Wiffertsholmstævne. I lighed med

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Flot stubmølle til haven

Flot stubmølle til haven SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet

Læs mere

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem 1. valg af dirigent Johnny Gybel blev valgt som dirigent med applaus og kunne efterfølgende bekræfte at Generalforsamlingen

Læs mere

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden Tidlig opmærksomhed

Læs mere

Magus Welsh Cobs. Pennal Freebee Junior - En enestående hoppe!

Magus Welsh Cobs. Pennal Freebee Junior - En enestående hoppe! Magus Welsh Cobs Magus er et yngre stutteri med indtil videre bare to føl i eget navn, nemlig Magus Free Glabella (Pennal Freebee Junior/H-S Morning Star) og Magus Free Secunda (Pennal Freebee Junior/Kildegaard

Læs mere

Spændende opgaver.. Foto: Tina Valbjørn. Montør: Knud Jessen

Spændende opgaver.. Foto: Tina Valbjørn. Montør: Knud Jessen 2 0 1 5 Spændende opgaver.. Filmen 1864 I august måned 2013 var Hagenskov slot, avlsbygninger og omgivelser location for filmoptagelser til Ole Bornedals storfilm og tv-serie om 1864. Foto: Tina Valbjørn

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Fir sugeslanger. September 2015. CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 3-2015. 34.

Fir sugeslanger. September 2015. CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 3-2015. 34. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 3-2015 34. årgang Optog mod konkurrencepladsen Fir sugeslanger September 2015 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2015 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

ÅRTI/ FELT HVEM KAN DU OPLEVE? HVAD KAN DU OPLEVE? 1910'erne Herning Bibliotekerne Her har du muligheden for både at høre om de

ÅRTI/ FELT HVEM KAN DU OPLEVE? HVAD KAN DU OPLEVE? 1910'erne Herning Bibliotekerne Her har du muligheden for både at høre om de Program for underholdningen i de forskellige årtier ÅRTI/ FELT HVEM KAN DU OPLEVE? HVAD KAN DU OPLEVE? 1910'erne Herning Bibliotekerne Her har du muligheden for både at høre om de første år i bibliotekets

Læs mere

Generalforsamling Allerupgaard Rideklub AGR d. 28/2-2011

Generalforsamling Allerupgaard Rideklub AGR d. 28/2-2011 Generalforsamling AGR d. 28/2-2011 1. Valg af dirigent Susanne Eder blev valgt som dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var lovlig og rettidig indkaldt. 2. Formandens beretning for året 2010

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

2013 Året der gik. Den 23.-24. februar lagde klubben ud med et c-stævne i spring for heste og ponyer. Pigerne opnåede

2013 Året der gik. Den 23.-24. februar lagde klubben ud med et c-stævne i spring for heste og ponyer. Pigerne opnåede 2013 Året der gik. Møllebakkens rideklub har i løbet af 2013 afholdt en masse arrangementer, opnået super flotte resultater og foretaget nye investeringer til glæde for klubbens mange medlemmer. Her er

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

REPORTAGE. Linet på farmen

REPORTAGE. Linet på farmen MELLEM HESTE Som en let tåge indhyller det oppiskede støv både kvæg og de let galopperende ryttere, der langsomt men sikkert nærmer sig den lukkede arena, hvor A campo Abierto s fortælling om den andalusiske

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1, 2015

Nyhedsbrev nr. 1, 2015 Så er vinteren slut hos MY veterantog. Vi er i fuld gang med at planlægge årets ture og sørge for, at materiellet er køreklart. Så blev det tid til at udsende vores første nyhedsbrev i 2015. Vi regner

Læs mere

Indhold. Alrid er. Alrid er... De fem decipliner. Regler - 6. ALRID 6.1 GENERELT DEFINITION IDÉGRUNDLAG FORMÅL OPGAVE GENNEMFØRELSE GENERELLE REGLER

Indhold. Alrid er. Alrid er... De fem decipliner. Regler - 6. ALRID 6.1 GENERELT DEFINITION IDÉGRUNDLAG FORMÅL OPGAVE GENNEMFØRELSE GENERELLE REGLER Alrid er... Alrid - Indhold Alrid er... Indhold Alrid er De fem decipliner Alrid er Det absolut mest specielle ved den islandske hest, er de 5 gangarter. Den alsidige islænder skal derfor vise, at den

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal 1. valg af dirigent Johnny Gybel blev valgt som dirigent med applaus og kunne efterfølgende bekræfte at

Læs mere

Aaby Aabyhøj Lokalhistoriske Forening

Aaby Aabyhøj Lokalhistoriske Forening Aaby Aabyhøj Lokalhistoriske Forening www.lokalhistorisk-forening-aabyhoj.dk Program for juni 2011 til marts 2012. Mandag den 6. juni kl. 18.30. Bemærk tidspunktet. Byvandring. Den nordvestlige del af

Læs mere

Morten Larsen, ungdomsrådet. Mona Jepsen, Kirsten Hansesgaard, Morten Nielsen, Steen Mogensen, Morten Larsen, Morten Bjerregaard

Morten Larsen, ungdomsrådet. Mona Jepsen, Kirsten Hansesgaard, Morten Nielsen, Steen Mogensen, Morten Larsen, Morten Bjerregaard 1 MØDEREFERAT Mødedeltagere Mona Jepsen Kirsten Hansesgaard Steen Mogensen Morten Bjerregaard Fraværende Kopi Sted Morten Larsen, ungdomsrådet Mona Jepsen, Kirsten Hansesgaard, Morten Nielsen, Steen Mogensen,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Invitation til Oktobershow

Invitation til Oktobershow Invitation til Oktobershow Lørdag den 5. Oktober 2013 Sidste års Oktobershow for både Welsh- og shetlandsponyer var en kæmpe succes, og derfor har vi igen i år fornøjelsen af at invitere jer til Oktobershow.

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

Invitation til Oktobershow

Invitation til Oktobershow Invitation til Oktobershow Lørdag den 4. Oktober 2014 Sidste års Oktobershow for både Welsh- og shetlandsponyer var igen en kæmpe succes, og derfor har vi i år fornøjelsen af at invitere jer til endnu

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Nyhedsbrev december 2014.

Nyhedsbrev december 2014. Nyhedsbrev december 2014. Formandens klumme Æ bådslæw. Bådbyggeriet på Mythuegård. Aktiviteter. Formandens klumme. Sikke en Sommer 2014 har budt på. Fantastisk vejr, Ikke mindst under Tall ships, hvor

Læs mere

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 Bestyrelsen Formand: Jytte Holt Nielsen, Bornholmsvej 8, 7400 Herning Tlf 20714010 j-k-hansen@mail.dk Kasserer: John F. Nielsen, jagtvej 10, 7400 Herning Tlf. 97118541 60738720

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Fine fornøjelser i herregårdsparken

PRESSEMEDDELELSE. Fine fornøjelser i herregårdsparken PRESSEMEDDELELSE Fine fornøjelser i herregårdsparken I pinsen kan alle prøve kræfter med fortidens fornemme fritidsaktiviteter på Gammel Estrup. I parken kan man bl.a. forsøge sig med clock golf og lawn

Læs mere

Fjordhestens Venner Kronjylland. Medlemsinformation

Fjordhestens Venner Kronjylland. Medlemsinformation Fjordhestens Venner Kronjylland Medlemsinformation Marts 2014 Redaktion: Bestyrelsen og Lisbeth Pedersen (landevejen@fiber.dk) Forsidefoto: Lena Trab Siden sidst Generalforsamling den 7. februar i Gjesinghus

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør

Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør Tekst og Foto : Peter Knudsen Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør Det er ikke mange brevduemedlemmer, som kan præstere, at være indehaver

Læs mere

Åben 1. juni til 31. August: Lørdage og søndage fra kl. 14 17. Generalforsamling, Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19, i kontoret for Bælum Varmeværk

Åben 1. juni til 31. August: Lørdage og søndage fra kl. 14 17. Generalforsamling, Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19, i kontoret for Bælum Varmeværk Bælum Møllelaug Åben 1. juni til 31. August: Lørdage og søndage fra kl. 14 17. Generalforsamling, Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19, i kontoret for Bælum Varmeværk 1. Valg af en dirigent, referent og 2

Læs mere

STÆVNEANLÆG for islandske heste

STÆVNEANLÆG for islandske heste DANSK ISLANDSHESTEFORENING STÆVNEANLÆG for islandske heste HESTEBYEN Oplysning om ansøger Formålet med projektet Baggrund for projektet og målgruppe Beskrivelse af projektets aktiviteter Hvordan formidles

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Festival kataloget 2013 er på gaden

Festival kataloget 2013 er på gaden Nyhedsbrev 4 Festival kataloget 2013 er på gaden Ligesom sidste år er deltagertallet på festivalen stigende. I år deltager 101 kunstnere fra i alt 12 lande i de ni dage festivalen varer. Alene den lokale

Læs mere

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning 100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning Borgmester Lars Krarup (V) ledsagede dronning Margrethe tværs over torvet, efter jubilæumsgudstjenesten i Herning Kirke, på vej til byens officielle frokost,

Læs mere

Dansk Kennel Klub. Newfoundlænder. Atelier

Dansk Kennel Klub. Newfoundlænder. Atelier Dansk Kennel Klub Newfoundlænder Atelier 2004 For la get Ate li er, Bogen er udsendt som ebog 2013 ISBN 978-87-7857-724-5 Boger er forfattet af Dansk Kennelklub En stor tak til Newfoundlandklubben Danmarks

Læs mere

Januar 2016 7. årg. Nr. 1 P-POSTEN NYHEDSAVIS

Januar 2016 7. årg. Nr. 1 P-POSTEN NYHEDSAVIS Januar 2016 7. årg. Nr. 1 P-POSTEN NYHEDSAVIS PENSIONISTFORENINGENS NYHEDSAVIS Januar 2016 7. ÅRGANG NR. 1 Formanden har ordet Handler om NYTÅRET. NYTÅR HVORFOR HOLDER VI NYTÅR.? Nytåret er både årets

Læs mere

Den Kongelige Stald-Etat 325 år

Den Kongelige Stald-Etat 325 år Den Kongelige Stald-Etat 325 år f Foto: Christina Hauschildt Forord Af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte I 2015 kan Den Kongelige Stald-Etat fejre sit 325 års jubilæum. Samtidig har Christiansborg

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Så er det om at komme op af starthullerne!

Så er det om at komme op af starthullerne! Nyhedsbrev Nr. 1 januar 2010 Tegning: Flemming Aabech Så er det om at komme op af starthullerne! Onsdag den 17. februar kl. 17.00-19.30 afholdes foreningens ordinære Generalforsamling et andet tidspunkt

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 Kulturhuset, Bredgade 4, Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870, Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller ole.theo@museum.dk Kontakt: Poul Pedersen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN DANSKE MALERMESTRE S e r v i c e m i n d e t o g k va l i t e t s b e v i d s t altid på pletten! KUSK & SØN M A L E R F I R M A KUSK & SØN A K T I E S E L S K A B SKAL VI STYRKE DIN PROFIL? Alt i malerarbejde

Læs mere

Aabenraa Kommune. Som aftalt fremsendes vedlagt ansøgning om at forblive på adressen Askelund 10 med vort arrangement.

Aabenraa Kommune. Som aftalt fremsendes vedlagt ansøgning om at forblive på adressen Askelund 10 med vort arrangement. INDGÅET 1 3 MAJ 2013 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune Teknik og Miljø Att. Christian Knudsen Skælbækvej 2 6200 Aabenraa Meldgaard Holding A/S Askelund 10 Postboks 1027 DK- 6200 Aabenraa TIf. +45 74 33

Læs mere

Dansk Varmblods HINGSTEKÅRING 2014 den marts i Messecenter Herning PROPOSITIONER. for Præsentationsklasser Dressurklasser Springklasser

Dansk Varmblods HINGSTEKÅRING 2014 den marts i Messecenter Herning PROPOSITIONER. for Præsentationsklasser Dressurklasser Springklasser Dansk Varmblods HINGSTEKÅRING 2014 den 6.-9. marts i Messecenter Herning PROPOSITIONER for Præsentationsklasser Dressurklasser Springklasser Klasserne er åbne for DANSKE VARMBLOD heste, kårede hingste

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 Sne, sjap, kulde og bilen vil ikke starte. eller sne, smukke landskaber, hygge indendøre, glögg. Begge dele er jo vinter, men mediernes fokus og måske vores eget?

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Jan Petersen blev mesterbager på Gammel Estrup

PRESSEMEDDELELSE. Jan Petersen blev mesterbager på Gammel Estrup 1/3 PRESSEDDELELSE Jan Petersen blev mesterbager på Gammel Estrup Regionsrådsformand i Region Midt Bent Hansen (S) og borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen (S) kæmpede den 14. december om titlen

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009 Onsdag den 28.oktober kl. 16 er der reception og pressemøde på Vejle Kunstmuseum, Flegborg 18, 7100 Vejle, for vores

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Ocean City Square Dancers - Historie

Ocean City Square Dancers - Historie Ocean City Square Dancers - Historie Solrød, den 20-12-2009 OCSD blev stiftet i Havdrup, den 22/10-1992, med dansere fra det hold, som Inge-lise underviste i Roskilde. Inge-lise som var caller i RSDC,

Læs mere

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010 ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010 Jeg kan nu se tilbage på mit første år som præsident for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Hvis jeg skal tage et kort tilbageblik på det forgangne

Læs mere

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Julehygge i Fritidshuset Lørdag den 27. november blev der budt på julehygge i Fritidshuset fra kl. 13 til kl. 16, og små boder solgte forskelligt både for øjet og for ganen.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Resume. Kim Lykke Sørensen og Ole Mikkelsen i Bikubentrøjer.

Resume. Kim Lykke Sørensen og Ole Mikkelsen i Bikubentrøjer. Resume Kim Lykke Sørensen og Ole Mikkelsen i Bikubentrøjer. Perioden begynder godt med at Sønderborg Cykle Klub får nye sponsorer til cykeltøjet. De gamle gule Bikuben-trøjer bliver udskiftet med blå/hvide

Læs mere

AGF Udsprings nyhedsbrev nr. 1, 2011

AGF Udsprings nyhedsbrev nr. 1, 2011 Springere fra AGF Udspring var i Ramasjang Live i vinterferien. Her ses fra venstre Avital, Isabel, Ane, Daniel, August, Niklas og Oliver Foto: Yakov Munkebo Velkommen Det er med stor glæde, jeg sender

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

blev fundament for SUCCES

blev fundament for SUCCES Steen og Pernille Rugaard med deres første avlshoppe Clara RDH, der er mor til Tørveslettens Stamina Besøg på Stutteri Tørvesletten SELSKABSHESTEN blev fundament for SUCCES 54 MAGASINET HEST 02 2011 H110228E1A54.indd

Læs mere

Her i den mørke tid...er vi skam allerede gået i gang

Her i den mørke tid...er vi skam allerede gået i gang TAK s NYHEDSBREV Side 1 Taastrup Agility Klub Træningsplads: Snubbekorsvej 24C 2630 Taastrup Hjemmeside: www.tak-agility.dk Formand: Kim Andersen formand@tak-agility.dk Kasserer: Jane Sørensen kasserer@tak-agility.dk

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Nyhedsbrev februar 2015

Nyhedsbrev februar 2015 Nyhedsbrev februar 2015 Kære medlemmer Kastellets 350 år blev fejret efter alle kunstens regler den 1. november 2014 med opvisninger, gardehusarer, musik, rundvisninger, og Slaget på Kirkepladsen, men

Læs mere

Læs mere og tilmeld dig på Gavnø's hjemmeside (husk at skrive du kommer fra Mopar Club Denmark).

Læs mere og tilmeld dig på Gavnø's hjemmeside (husk at skrive du kommer fra Mopar Club Denmark). Classic Autojumble i Gavnø Slotspark Skrevet af superbee - 2015/04/28 14:52 Classic Autojumble - 7/6 2015 Danmarks største veteranbilshow afholdes søndag den 7. juni 2015 Gavnø Slotspark danner for 27.

Læs mere

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon. Struer jernbaneklub Januar 2005 Mh 304 ved Struer MR center vest d.2004-09-18 samt formanden Egon. Bestyrelsen: Formand: Egon Petersen 97407433 Kasserer: Erik Linaa 97840687 Bestyrelsesmedlemmer: Kim Hansen

Læs mere