PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG GRAVIDITET/ABORT

Transkript

1 PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG GRAVIDITET/ABORT SEKSUALUNDERVISNING TIL ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 1

2 INDHOLD s. 3 s. 3 SEKSUALUNDERVISNING PÅ SPECIALOMRÅDET Om Sex & Samfunds temahæfter s. 4 s. 6 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN Øvelse: Aftaler s. 7 s. 8 s. 11 s. 13 ARBEJDSOPGAVER OG VEJLEDNING TIL FILM OG TEGNINGER Arbejdsopgave 1: Hvordan bliver man gravid Arbejdsopgave 2: At få en sexsygdom Arbejdsopgave 3: Prævention på spil s. 20 s. 21 ARBEJDSOPGAVER OG VEJLEDNING TIL FIGURER Arbejdsopgave 4: Graviditet og abort Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort seksualundervisning til elever med særlige behov er udarbejdet af Sex & Samfund med støtte fra TrygFonden. Materialet er en del af en serie bestående af seks temahæfter samt en række undervisningsfilm og billeder. ISBN: Udgivelsesår: 2013 Kopiering tilladt til undervisningsbrug med kildeangivelse Indhold: Mette Gundersen Materialeudvikling: Jonas Paustian Borup, Marianne Lomholt og Mette Gundersen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Bjarne B. Christensen Tegninger og illustrationer: Pjotr Bromblik og Marianne & Robin Fiktionsfilm: Jesper Lambæk, Animationsfilm: Marianne & Robin Layout: Marianne & Robin Tak til undervisere, forældre og elever der har bidraget til materialerne. Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 2

3 SEKSUALUNDERVISNING PÅ SPECIALOMRÅDET Alle unge har ret til oplysning og undervisning om sex og seksualitet, og for nogle elever på specialområdet kan skolens seksualundervisning være selve adgangsbilletten til et sex- og kærlighedsliv. Eleverne er på den ene side bare unge, med alt hvad det indebærer af identitetssøgning, nysgerrighed, ungdomskultur, usikkerhed, udvikling m.m. Og på den anden side kan de have særlige udfordringer i relation til køn, krop, kærlighed og seksualitet. Det kan være en svær balancegang for de unge og for deres undervisere. Mange af de undervisere, vi har kontakt med, oplever seksualundervisning på specialområdet som særligt udfordrende. De mang- ler i høj grad materialer og redskaber, der tager udgangspunkt i de udfordringer, som mange af deres elever har. Det kan være vanskeligheder ved at danne relationer, aflæse ja- og nej-signaler, afkode normer og adfærd, mærke lyst og ulyst, manglende viden i forhold til prævention, sexsygdomme, graviditet, krop og sex m.m. Temahæfterne kan støtte dig som underviser i at tilrettelægge en undervisning, der støtter dine elever, uanset handicap, særlige behov og udfordringer. OM SEX & SAMFUNDS TEMAHÆFTER Temahæftet om Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort er ét i rækken af i alt seks temahæfter. De andre temahæfter i serien omhandler: Lyst og ulyst Normer før køn og seksualitet Sex Kroppen Sociale relationer De seks temaer er udvalgt ud fra de ønsker og behov, Sex & Samfund har mødt blandt elever, forældre og undervisere. Temahæfterne er gratis og findes elektronisk på Alle hæfterne består af arbejdsopgaver, der tager udgangspunkt i film, tegninger og figurer, der ligeledes findes gratis på siden. Der er i alt produceret 8 kortfilm med unge skuespillere, 5 korte animationsfilm, 60 tegninger med forskellige situationer og en serie figurer med udskifteligt tøj, krop, ansigter og effekter. Alle film og tegninger er særligt udviklet til og målrettet specialområdet ud fra ønsker og behov fra undervisere og elever. TEMAHÆFTERNE Temahæfterne tager udgangspunkt i et projekt, der er støttet af TrygFonden, om styrkelse af seksualundervisning på specialområdet. For at sikre materialets relevans er det løbende blevet udviklet, afprøvet og evalueret sammen med undervisere, elever og forældre. Det betyder, at der er taget højde for de særlige behov og problemstillinger, der kan være i specialklasser. For eksempel klassestørrelse, kønssammensætning, undervisningsform, alders- og modenhedsspredning samt elever med psykiske, fysiske, sociale og/eller læringsmæssige udfordringer. Læs meget mere om seksualundervisning på specialområdet på: Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 3

4 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN For nogle elever kan seksualundervisningen føles som en utryg eller usikker situation. Usikkerheden kan handle om undervisningsformen, idet der lægges op til en større grad af dialog, gruppearbejde og elevinddragelse, end det er gængs praksis i mange specialklasser. Men den kan også handle om seksualundervisningens indhold. En del elever i specialklasser har udfordringer i forhold til centrale emner i seksualundervisningen, for eksempel at indgå i relationer, at forholde sig til og mærke egen krop samt at aflæse andres signaler og grænser. Undervisning om disse emner, kan derfor minde eleverne om det, der er svært for dem. Sex & Samfunds evalueringer på specialområdet viser, at eleverne i de klasser der har arbejdet med det trygge rum, oplever at få mere ud af undervisningen. International forskning peger desuden på, at seksualundervisning skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne.1 Dette gælder også i en specialklasse. Derfor indledes alle temahæfterne i denne serie med et afsnit om, hvordan man som underviser kan arbejde for at skabe et trygt rum i seksualundervisningen. MANGFOLDIGHED I KLASSERUMMET Det er vigtigt for elevernes oplevelse af tryghed, at de føler sig inkluderet i undervisningen. Derfor har Sex & Samfund forsøgt at inkludere så mange forskellige måder at være ung på som muligt. Det betyder blandt andet, at materialets film, billeder og eksempler afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og handicap. Generelt er det Sex & Samfunds erfaring, at elever i specialklasser er gode til at rumme mangfoldigheden, netop fordi de er vant til mangfoldigheden blandt klassekammeraterne. Nogle elever kan imidlertid have svært ved at forholde sig til emner og eksempler, som de ikke kender til, og/eller som bryder med deres forestillinger og normer. Hvis enkelte elever reagerer negativt på emner som sex, graviditet, kroppens mangfoldighed, familieformer, seksuel orientering, kønsidentitet eller andet, er det vigtigt at bruge ekstra tid på at tale med eleverne om emnet. Det er også vigtigt, at dialogen foregår på en respektfuld måde, så andre elever ikke føler sig ramt, diskrimineret eller nedgjort. AT SIGE TIL OG FRA Hvis man som underviser er bekymret for, om enkelte elever i klassen vil finde seksualundervisningen grænseoverskridende eller stødende, kan man arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra. Man kan for eksempel aftale, at man går ud af lokalet eller sætter sig hen for sig selv, hvis man har brug for det. KILDER: 1: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. Fortsættes på næste side... Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 4

5 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN Fortsat fra forrige side SEKSUALUNDERVISNING I DEN UTRYGGE KLASSE I utrygge klasser, hvor der forekommer drilleri, mobning, diskrimination, klikedannelse og lignende, er det ekstra vigtigt at arbejde med det trygge rum. I disse klasser bør man altid opstille aftaler for, hvordan seksualundervisningen skal foregå. Der er en del elever, der har svært ved at vurdere konsekvenserne af at dele personlige oplevelser og erfaringer med resten af klassen. Disse elever har brug for hjælp til at sætte, overholde og respektere grænser i undervisningen. En aftale om at man ikke taler privat eller meget personligt om sig selv, hinanden eller underviseren, kan øge trygheden for både elever og underviser. SPROG Som underviser er det vigtigt, at man er opmærksom på, at nogle typer af udsagn og måder, hvorpå man taler om for eksempel køn, seksualitet og familie, kan virke ubehagelige for nogle elever, uden at andre nødvendigvis er bevidste om dette. Hvis der for eksempel er elever, der giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet, kan dette være meget ubehageligt for de elever i klassen, der definerer sig som homoseksuelle eller overvejer deres seksualitet, og/eller de elever, der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe denne type udsagn. Her kan der med fordel henvises til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Sex & Samfund anbefaler at lave aftaler om sprogbrug i alle klasser. Både i klasser, der i forvejen er trygge og velfungerende, og i klasser, der ikke er det. KØNSOPDELT UNDERVISNING OG ELEVDIFFERENTIERING Sex & Samfunds evaluering af seksualundervisning på specialområdet viser, at mange specialskoler vælger at kønsopdele eleverne på tværs af klasser. Nogle elever oplever imidlertid, at der indenfor pige- eller drengegruppen er så store forskelle i alder, erfaring og/eller modenhed, at dette bliver en barriere i undervisningen. De elever der har haft kønsopdelt undervisning, er således dem der i evalueringen angiver at have lært mindst i undervisningen. SEKSUALUNDERVISNING I DET MULTIETNISKE KLASSERUM Nogle undervisere er usikre på, om Sex & Samfunds undervisningsmaterialer kan bruges i et multietnisk klasserum. Sex & Samfunds evalueringer viser imidlertid, at mange undervisere har gode erfaringer med dette. Sex & Samfund anbefaler at opdele eleverne på andre måder, for eksempel med udgangspunkt i fagligt niveau, alder og/eller modenhed. BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Man kan læse mere om det trygge læringsrum i seksualundervisningen på Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 5

6 AFTALER ØVELSE INTRO Ved at indlede undervisningen med at formulere en række aftaler sammen med eleverne, sættes der fokus på et trygt rum for alle. Som beskrevet i de forgående afsnit giver et trygt rum bedre grobund for læring, inklusion, mangfoldighed, sociale relationer og trivsel i klassen. BESKRIVELSE Elever og underviser sidder på stole i en cirkel på gulvet. Alternativt kan øvelsen laves omkring et fællesbord. Underviseren fortæller, at seksualundervisning nogle gange handler om spørgsmål og emner, som man måske ikke har talt om før. Derfor er det helt almindeligt, at man er lidt usikker på sig selv og situationen. For at det bliver en god oplevelse for alle at have seksualundervisning, skal der formuleres nogle fælles aftaler for, hvordan seksualundervisningstimerne skal være og det er dét, som klassen skal gøre nu. Afhængigt af klassen, kan øvelsen forløbe på to forskellige måder, som er mere eller mindre lærerstyret. Den lærerstyrede model: Her har underviseren på forhånd skrevet hver aftale ned på et stykke papir, og aftalerne diskuteres én for én i det fælles rum. Eleverne kan eventuelt prioritere aftalerne ud fra, hvilke der er mest vigtige. Den mindre lærerstyrede model: Her skriver eleverne individuelt eller to-ogto deres forslag til aftaler ned på hvert sit stykke papir. Forslagene afleveres anonymt til underviseren. Herefter diskuteres forslagene i fællesskab. Som støtte kan man indledningsvist give eleverne forslag til gode aftaler. Forslag til aftaler: Aftalerne kan for eksempel tage udgangspunkt i følgende, og tilpasses elevernes alder, modenhed og faglige niveau: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, handicap, etnicitet, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Konkretisér sammen med eleverne, hvad det vil sige at være henholdsvis respektfuld og disrespektfuld. Homo- og transfobi samt anden diskrimination accepteres ikke. Kom med eksempler på diskrimination, for eksempel bøsse, lebbe, perker, luder m.m. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Lad eleverne finde eksempler på, at nogle kunne føle sig nedgjort eller udstillet men uden at det handler om konkrete elever i klassen. Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre. Fortæl at det er fordi, ingen skal føle sig udstillet eller presset til at fortælle noget om sig selv. At seksualundervisningen ikke er personligt, men et fagligt emne. Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen. Præsentér eleverne for et program og brug gerne Sex & Samfunds piktogrammer over de forskellige øvelser til at illustrere, hvad der skal ske. De findes gratis på Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Lav gerne konkrete aftaler for, hvordan man kan sige fra. For eksempel ved at vende sig om, gå ud af klassen, række et rødt kort i vejret eller andet. Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater udenfor klassen om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Fortæl at dette er vigtigt, hvis man skal turde stille spørgsmål om det, man ikke ved. Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 6

7 ARBEJDSOPGAVER OG VEJLEDNING TIL FILM OG TEGNINGER Der er udviklet i alt otte korte fiktionsfilm og fem korte animationsfilm til temahæfterne. Filmene relaterer sig til de forskellige temaer, men kan også vises samlet. Filmene varer ét-fire minutter, og de skal derfor ses som oplæg til undervisningen ikke som undervisning i sig selv. Til temaet Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort er der to animationsfilm: Film 1: Hvordan bliver man gravid (1.01 minutter). Film 2: Sexsygdomme (1.25 minutter). Til hvert tema er der udviklet cirka ti tegninger. Tegningerne viser mennesker i forskellige situationer, der er relateret til temaet. TEGNINGER TIL PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG GRAVIDITET / ABORT Gynækologisk undersøgelse Dreng der laver en urinprøve Kirurgisk abort indefra Fødsel Pige der tager en p-pille Kuffert med forskellige præventionsformer Oralsex på mand med kondom Samleje mellem kvinde og mand med kondom Oralsex på kvinde med slikkelap Samleje bagfra Analsex uden kondom To nøgne kvinder ovenpå hinanden Mand der onanerer Kys Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 7

8 FILM OG TEGNINGER: HVORDAN BLIVER MAN GRAVID ARBEJDSOPGAVE 1 INTRO I arbejdet med film og tegninger tilegner eleverne sig viden om graviditet, samt hvordan man beskytter sig mod graviditet. Arbejdsopgaven er handlingsorienteret, og eleverne udvikler redskaber til at vurdere seksuelle situationer i forhold til prævention og graviditet. FORBEREDELSE Sex & Samfund anbefaler, at man som underviser har set filmen Hvordan bliver man gravid inden den vises i klassen. Filmen findes på Arbejdsarket printes til hver elev eller gruppe. TIPS OG POINTER Som underviser bør man altid sætte sig ind i, hvilke præventionsformer der er på markedet, samt de forskellige præventionsformers virkning. Man kan finde information om præventionsformer på: og søge på prævention. Man kan også bestille pjecer om de forskellige præventionsformer på Sex & Samfunds webshop. BESKRIVELSE Klassen ser filmen Hvordan bliver man gravid i fællesskab. Filmen er animeret og indeholder hurtige scene- og stemningsskift, hvor personerne og omgivelserne ændrer sig. Dette er med til at gøre filmen dynamisk, men kan også være forvirrende for nogle elever. Derfor er det vigtigt, at tale grundigt om filmens handling og pointer. Filmen handler om, hvordan man kan blive gravid. Man ser en ægcelle og en sædcelle smelte sammen, og en stemme fortæller, at man kan blive gravid enten ved at have sex eller på et hospital. Man ser tegninger af begge dele. Hvis man ikke vil være gravid, skal man bruge prævention. Man ser en der bruger kondom, og en der tager en p-pille. Hvis man har haft ubeskyttet sex, kan man bruge nødprævention. Filmen sluttes på et apotek. Klassen tager en fælles dialog om filmen, for eksempel med udgangspunkt i følgende: I filmen nævnes det, at man kan blive gravid ved at have sex eller på et hospital. Cirka 10 procent af de børn, der fødes i Danmark i dag, er undfanget ved kunstig befrugtning. Hvorfor vælger man den metode, tror I Underviseren fortæller, at kunstig befrugtning bruges, hvis en kvinde ikke kan blive gravid, en mand har forringet sædkvalitet, en kvinde ønsker et barn selv, eller hvis to kvinder ønsker et barn sammen. Hvis man gerne vil have sex/samleje, men ikke ønsker at være gravid, skal man bruge prævention. Hvilke forskellige præventionsformer kender I, der beskytter mod graviditet Følgende præventionsformer er vigtige at tale om: p-piller, p-plaster, p-ring, p-stav, minipiller, kondom, hormonspiral og kobberspiral. Se tips og pointer for info. Det andet spørgsmål kan også fungere som oplæg til gruppearbejde, og gruppernes opgave er, at finde information om de præventionsformer, der beskytter mod graviditet. De kan for eksempel finde information på sexikon på Se også tips og pointer. Underviseren husker at fortælle: At man kan bruge nødprævention, hvis man har haft ubeskyttet samleje. Nødprævention kan købes i håndkøb på apoteket. At de hormonelle præventionsformer ikke beskytter mod sexsygdomme, så det er vigtigt også at bruge kondom. Sex & Samfund anbefaler i enhver seksualundervisning om prævention, at man bruger en præventionskasse, samt at eleverne prøver at rulle kondom på en penisattrap. Mange specialelever har brug for at se og røre ved de forskellige præventionsformer. En præventionskasse kan købes i Sex & Samfunds webshop sammen med kondomer og penisattrapper. Den helt konkrete erfaring med at pakke et kondom ud og prøve at rulle det på, er meget vigtig. Erfaringen med kondomer kan gøre eleverne mindre usikre, samt modvirke eventuelle misforståelser omkring brug af kondom. Sex & Samfund har for eksempel oplevet elever, der ikke var klar over, hvor kondomet skulle på. Nogle elever kan imidlertid finde det ubehageligt at røre ved kondomer i undervisningen. Det kan for eksempel imødekommes ved, at opgaven løses i grupper, men det er ikke alle i gruppen, der behøver at rulle kondomet på. Det er ok, at de ser, hvordan det gøres, og får et kondom med hjem. Så vil mange prøve derhjemme, hvor det føles mere trygt. Fortsættes på næste side... Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 8

9 ARBEJDSOPGAVE 1: FILM OG TEGNINGER: HVORDAN BLIVER MAN GRAVID Fortsat fra forrige side Del 2: gruppearbejde Eleverne deles i grupper, og hver gruppe får udleveret et arbejdsark med tegninger af forskellige seksuelle situationer. Tegningerne klippes ud, og grupperne skal prioritere dem ud fra, hvor stor chancen er for at blive gravid i den pågældende situation. Den med størst chance lægges øverst og så fremdeles. Grupperne fremlægger deres rækkefølge for hinanden, og underviseren rolle er at korrigere fejl og undersøge tvivl og gråzoner. Man kan for eksempel stille følgende spørgsmål eller fortælle følgende: På tre af tegningerne er det to kvinder eller to mænd der er sammen. Man kan spørge eleverne, om de tror, at personerne vil kunne blive gravide på de tre tegninger, hvis det i stedet er en kvinde og en mand, der har analsex/oralsex/ ligger ovenpå hinanden. Der er to tegninger med samleje mellem mand og kvinde. Det er en misforståelse hos nogle elever, at chancen for at blive gravid varierer ved forskellige stillinger. Budskabet er, at der ikke er nogle stillinger, der er mere sikre end andre. Man skal altid beskytte sig, hvis man ikke vil være gravid. Det er vigtigt at fortælle, at afbrudt samleje (at trække sig ud, inden man kommer) ikke er en sikker præventionsform. Der kommer præ-sperm ud af en penis, inden manden får udløsning, og i præ-spermen er der sædceller, som kan gøre en kvinde gravid. Det er derfor vigtigt, at bruge kondom hele tiden, også selvom manden ikke kommer. Såkaldt sikre perioder er heller ikke en sikker metode. Særligt når man er ung, er menstruationen så uregelmæssig, at man ikke kan regne sig frem til, hvornår en periode er sikker. TIPS OG POINTER Hvis der er elever i klassen, der har brug for hjælp til at bruge prævention, onanere eller lignende, for eksempel på grund af en funktionsnedsættelse, kan man kontakte en seksualvejleder. En seksualvejleder er uddannet til at støtte mennesker med handicap i relation til sex og kærlighed. De kan fortælle om hjælpemidler, samt hvordan man som ung med handicap kan få konkret hjælp til at have sex. Hvis der er elever i klassen der har vanskeligheder ved at huske at bruge prævention, er det ekstra vigtigt at informere om de hormonelle præventionsformer, som de unge ikke selv skal sørge for at huske, for eksempel p-ring, p-stav samt p-sprøjte. Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 9

10 ARBEJDSOPGAVE 1: FILM OG TEGNINGER: HVORDAN BLIVER MAN GRAVID ARBEJDSARK HVORDAN BLIVER MAN GRAVID SEXSYGDOMME Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 10

11 FILM OG TEGNINGER: AT FÅ EN SEXSYGDOM ARBEJDSOPGAVE 2 INTRO I arbejdet med film og tegninger tilegner eleverne sig viden om sexsygdomme, samt hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme. Arbejdsopgaven er handlingsorienteret, og eleverne udvikler redskaber til at vurdere seksuelle situationer i forhold til prævention og smitte med sexsygdomme. FORBEREDELSE Sex & Samfund anbefaler, at man som underviser har set filmen Sexsygdomme, inden den vises i klassen. Filmen findes på Arbejdsarket til arbejdsopgaven printes eventuelt til hver elev eller gruppe. TIPS OG POINTER Som underviser bør man altid sætte sig ind i de forskellige sexsygdomme, herunder smitte, symptomer og behandling. Man kan finde information om sexsygdomme på: og søge på sexsygdomme. BESKRIVELSE Klassen ser filmen Sexsygdomme i fællesskab. Filmen er animeret og indeholder hurtige scene- og stemningsskift, hvor personerne og omgivelserne ændrer sig. Dette er med til at gøre filmen dynamisk, men kan også være forvirrende for nogle elever. Derfor er det vigtigt, at tale grundigt om filmens handling og pointer. Filmen handler om sexsygdomme. En læge fortæller, at man kan blive smittet med en sexsygdom ved ubeskyttet sex. Lægen fortæller om forskellige symptomer, og man ser symptomerne på to unge. Man hører og ser en demonstration af kondom og slikkelap. Lægen fortæller afslutningsvist, hvordan det behandles, og man ser de to unge gå på apoteket. Klassen tager en fælles dialog om filmen, for eksempel med udgangspunkt i følgende spørgsmål: I filmen nævnes forskellige symptomer, hvilke Det er vigtigt, at understrege, at man kan være smittet med for eksempel klamydia uden at have symptomer, så budskabet er, at man altid skal gå til sin læge og blive testet, hvis man har haft ubeskyttet sex. I filmen vises to forskellige præventionsformer, kondom og slikkelap. Hvordan bruges de to former, og hvem er de relevant for Eleverne kender kondom men sikkert ikke slikkelap. Underviseren fortæller, at slikkelapper bruges til beskyttelse ved oralsex på kvinder. Det er et vigtigt budskab, at sexsygdomme smitter ved kontakt mellem slimhinder og/eller kropsvæsker, og derved også fra mund til kønsorgan og omvendt. Underviseren fortæller hvor på kroppen, der er slimhinder. Hvorfor er det kondom og slikkelap der vises i filmen, og ikke p-piller eller p-ring for eksempel Underviseren skelner mellem de præventionsformer, der beskytter mod sexsygdomme, og de former der beskytter mod graviditet. Sex & Samfund anbefaler i enhver seksualundervisning om prævention, at bruge en præventionskasse samt at eleverne prøver at rulle kondom på en penisattrap. Se tips og pointer til arbejdsopgave 1. Hvis der er elever i klassen, der har brug konkret hjælp til sex, onani, præventionsbrug og lignende, kan man med fordel kontakte en seksualvejleder. Se tips og pointer i arbejdsopgave 1. Arbejdsarket kan med fordel bruges til undervisning om sexsygdomme. Fordelen ved tegningerne er, at de kan bruges til at konkretisere, hvordan sexsygdomme smitter samt til vurdering af smitterisiko i forskellige situationer. Eleverne skal prioritere tegningerne i forhold til de situationer, hvor de mener, at smitterisikoen er størst og mindst. Se beskrivelse i arbejdsopgave 1. På nogle af tegningerne har personerne kondom på eller bruger slikkelap, her er risikoen mindst. Men man kan med fordel tale om risikoen, hvis de i samme situation ikke bruger prævention. Fortsættes på næste side... Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 11

12 ARBEJDSOPGAVE 2: FILM OG TEGNINGER: AT FÅ EN SEXSYGDOM Fortsat fra forrige side Del 2: Gruppearbejde Opgaven fortsættes som gruppearbejde. Grupperne skal finde information om de forskellige sexsygdomme i sexikon på ud fra følgende spørgsmål: Herpes: Hvordan smitter det Hvordan beskytter man sig Hvordan behandles det Klamydia Hvordan smitter det Hvordan beskytter man sig Hvordan behandles det Kønsvorter/HPV-virus: Hvordan smitter det Hvordan beskytter man sig Hvordan behandles det Hiv: Hvordan smitter det Hvordan beskytter man sig Hvordan behandles det Gonorré: Hvordan smitter det Hvordan beskytter man sig Hvordan behandles det Grupperne fremlægger deres nye viden for hinanden, og underviserens rolle er at korrigere fejl og undersøge tvivl og gråzoner. Man kan for eksempel stille følgende spørgsmål eller fortælle følgende: Hvad forskellen er på en bakteriel infektion og en virusinfektion. En bakteriel infektion (klamydia og gonorre) kan behandles med antibiotika. De fleste virus-infektioner vil altid være i kroppen, selvom de ofte kan holdes nede med medicin. Kønsvorter/hpv: Mange mennesker er smittet med hpv-virus, der kan give kønsvorter eller celleforandringer, men de fleste piger bliver i dag vaccineret som en del af vaccinationsprogrammet. Virusset kan udvikle sig til celleforandringer, der i værste fald kan føre til kræft i livmoderhalsen, halsen samt i kønsdelene og endetarmen. Derfor er vaccinen vigtig for både piger og drenge. Hiv: Der er ikke mange unge, der er smittet med hiv. Hiv-virus kan i dag behandles effektivt med medicin, så det sjældent udvikler sig til Aids. Herpes: Der er mange, der er smittet med herpes (forkølelsessår), og man kan få udbrud ved munden og kønsorganerne. Det kan behandles lokalt med creme, og det er helt forskelligt, hvor generet man er. Ved meget smertefulde og hyppige angreb, kan man få forebyggende tabletbehandling. Hvordan kan sexsygdomme smitte, hvis man er en dreng og en pige, to piger eller to drenge der er sammen Hvordan kan man beskytte sig Underviseren fortæller, at man kan smitte og blive smittet ved oralsex, analsex og petting hvor der er kontakt mellem slimhinder og/eller kropsvæsker. Underviseren fortæller, hvad der kan ske, hvis sexsygdomme ikke bliver behandlet. Se ovenstående for hpv, herpes og kønsvorter. Ubehandlet klamydia og gonorré kan i sjældne tilfælde føre til sterilitet hos både mænd og kvinder. Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 12

13 FILM OG TEGNINGER: PRÆVENTION PÅ SPIL ARBEJDSOPGAVE 3 INTRO I arbejdet med spillet, tilegner eleverne sig viden om prævention, sexsygdomme, graviditet og abort på en sjov måde. FORBEREDELSE Arbejdsark printes til hver gruppe. Bemærk at der både er arbejdsark med spørgsmålskort, dilemmakort og spilleplade. Der skal desuden bruges en terning til hver gruppe og spillebrikker til hver spiller (perler, knapper, viskelæder eller lignende). TIPS OG POINTER Hvis eleverne alle har problemer med at læse og forstå kortene, kan spillet spilles i fællesskab med underviseren som gamemaster. Spillepladen kan eventuelt tegnes på tavlen eller gulvet. BESKRIVELSE Eleverne deles i grupper med fire personer. Hver gruppe får udleveret spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. Grupperne kan eventuelt have adgang til en computer med internetforbindelse. Underviseren instruerer eleverne i spillet. Spørgsmålskort og dilemmakort lægges i hver sin bunke med teksten nedad. Spillebrikkerne sættes på start, og eleverne slår om, hvem der skal starte. Man rykker det antal felter, som terningen viser. Lander en spiller på et spørgsmålsfelt, får spilleren et spørgsmålskort. En af de andre eller underviseren læser kortet højt. Kan spilleren svare rigtigt, må han/hun slå igen. Svarer spilleren forkert, skal han/hun vente en omgang. Hvis der er adgang til internet, skal ventetiden bruges til at finde frem til det rigtige svar på eller Når det igen bliver den pågældende spillers tur, skal han/hun svare rigtigt for at få lov til at fortsætte. Svares der rigtigt, må spilleren rykke to felter frem, og ellers må han/hun igen på jagt efter det rigtige svar. Hvis der ikke er adgang til internet, venter spilleren en omgang, og spørgsmålskortet lægges til side. Lander en spiller på et dilemmafelt, skal han/hun trække et dilemmakort, som læses højt. Spilleren skal herefter vente en omgang, som skal bruges til at tænke over en eller flere handlemuligheder i forhold til at håndtere dilemmaet. Når det igen bliver den pågældende spillers tur, skal han/hun fortælle de andre spillere, hvad han/hun har fundet frem til. Lander en spiller på et tekstfelt, skal han/ hun gøre, hvad der står på feltet. Den spiller, der først når i mål, har vundet. Afrund spillet ved at tale fælles i klassen om eventuelle spørgsmål eller overvejelser, som spillets spørgsmål og dilemmaer har affødt hos eleverne. Hvis der er spørgsmålskort der er lagt til side, drøftes de i fællesskab. Underviseren kan med fordel støtte eleverne ved at læse spørgsmålene højt og hjælpe med forståelsen af reglerne samt spørgsmålene og centrale begreber. Underviseren kan ligeledes støtte eleverne i at skrive de væsentligste pointer og begreber fra dilemmakortene på tavlen. Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 13

14 ARBEJDSOPGAVE 3: FILM OG TEGNINGER: PRÆVENTION PÅ SPIL ARBEJDSARK PRÆVENTION PÅ SPIL SPØRGSMÅLSKORT Hvilken præventionsform (beskyttelse) er den eneste, der beskytter en dreng og en pige, der har samleje, mod både sexsygdomme og uønsket graviditet Rigtigt svar: Kondom. Hvad er nødprævention Rigtigt svar: Nødprævention er en pille, som en pige/kvinde kan tage for at undgå at blive gravid, hvis hun har haft ubeskyttet samleje med en dreng/mand. Pillen skal tages inden for 72 timer efter det ubeskyttede samleje (hvis en pige og en dreng har haft sex, og drengens penis har været inde i pigens skede). Hvad er en slikkelap Rigtigt svar: En slikkelap er et tyndt stykke latex (tyndt plastik) på størrelse med et halvt A4-ark, som eventuelt kan være med smag. Slikkelappen kan bruges til at beskytte mod sexsygdomme i forbindelse med oralsex (sex med mund på pigers eller drenges kønsorganer). Hvad er forskellen på den måde, en medicinsk abort og en kirurgisk abort foregår Rigtigt svar: En medicinsk abort foregår ved, at man tager nogle piller. En kirurgisk abort er et indgreb, der foregår under fuld narkose (bedøvelse). Hvad kan følgerne af ubehandlet klamydia være for piger/kvinder Rigtigt svar: Underlivsbetændelse og sterilitet (at de ikke kan få børn). (Ét svar er nok til at give et korrekt svar). Hvad kan følgerne af ubehandlet klamydia være for drenge/mænd Rigtigt svar: Betændelse i bitestiklerne og sterilitet (at de ikke kan få børn). (Ét svar er nok til at give et korrekt svar). Hvad er herpes Rigtigt svar: Herpes er et virus, som kan give sår på hud og slimhinder. Der er to former for herpes: Forkølelsessår i ansigtet (især på læberne) og sår på kønsorganerne eller i endetarmen. Hvordan bliver man almindeligvis testet for klamydia Rigtigt svar: Urinprøve (OBS! De fleste piger bliver også testet med podning (en prøve med en vatpind) fra livmoderhalsen). Fortsættes på næste side... Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 14

15 ARBEJDSOPGAVE 3: FILM OG TEGNINGER: PRÆVENTION PÅ SPIL Fortsat fra forrige side Hvor hurtig kan en graviditetstest afsløre, om man er gravid Rigtigt svar: Rigtigt svar: En graviditetstest kan afsløre, om man er gravid, et par dage efter, at man skulle have haft sin menstruation. (OBS! Er testen negativ, og menstruationen fortsat udebliver, skal man søge læge). Hvilke præventionsformer mod uønsket graviditet kender du Du skal nævne mindst fire for at have et rigtigt svar. Mulige svar: Kondom, p-piller, minipiller, pessar, spiral, p-stav, p-plaster, p-ring, femidom. Hvilken sexsygdom er der flest tilfælde af i Danmark Rigtigt svar: Klamydia. Hvad er hiv Rigtigt svar: Hiv er et virus, der nedbryder kroppens immunforsvar (kroppens forsvar mod sygdom). (OBS! Virusset findes i sperm, præsperm (sæd), skedesekret (væske/slim fra skeden), blod og modermælk). Hvor gammel skal man være for at få p-piller i Danmark Rigtigt svar: Der er ingen aldersgrænse, men man skal have en recept fra lægen. Hvornår skal man senest have foretaget en abort for selv at kunne bestemme, at man vil have en abort Rigtigt svar: Rigtigt svar: Senest ved udgangen af 12. graviditetsuge. (OBS! Graviditetsugerne skal regnes fra den første dag i den sidste menstruation). Hvordan får man fat i almindelig nødprævention (fortrydelsespiller) Rigtigt svar: Det kan købes i håndkøb (uden recept) på apoteket. Hvilket tidspunkt i en kvindes menstruationscyklus (menstruationsperiode) er sikker dvs. at hun helt sikkert ikke kan blive gravid i forbindelse med samleje Rigtigt svar: Der findes ikke en helt sikker periode, hvor kvinden ikke kan blive gravid. Fortsættes på næste side... Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 15

16 ARBEJDSOPGAVE 3: FILM OG TEGNINGER: PRÆVENTION PÅ SPIL Fortsat fra forrige side Hvad er symptomerne på klamydia Rigtigt svar: Meget udflåd (væske/slim fra skeden), eller at det gør ondt, når man tisser. (OBS! Det er kun omkring halvdelen af dem, der er smittet, som kan mærke det, så man kan godt have sygdommen, uden at man ved det). Kan man få foretaget en abort, hvis man er under 18 år, og ens forældre ikke giver tilladelse til det Rigtigt svar: Ja. (OBS! Et abortsamråd kan i særlige tilfælde give tilladelse. Som udgangspunkt skal man dog have forældrenes samtykke (tilladelse)). Hvor kan man søge om tilladelse til abort uden forældres samtykke, hvis man er under 18 år Rigtigt svar: Hos egen læge, der indstiller til abort ved et abortsamråd. Hvad er kønsvorter Rigtigt svar: Kønsvorter er en sexsygdom, der skyldes smitte med et virus, der hedder HPV. (OBS! Kønsvorter smitter gennem kontakt mellem slimhinder på kønsdele, endetarm eller i mindre grad i munden. Kønsvorter er små vortelignende knopper, der kan ligne små blomkål). Hvilke præventionsformer (beskyttelsesformer) er de mest sikre mod uønsket graviditet Nævnt mindst to. Rigtigt svar: p-piller, p-stav, p-ring, p-plaster, hormonspiral. (OBS! Disse præventionsformer beskytter næsten 100 procent, hvis man bruger dem korrekt). Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er to drenge, der har sex Rigtigt svar: Man kan beskytte sig med kondom, hvis man har anal- eller oralsex og/eller deler redskaber, og med handsker ved håndsex. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet). Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er to piger, der har sex Rigtigt svar: Man kan beskytte sig med slikkelap ved oralsex, handsker ved håndsex og kondom, hvis man deler redskaber. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet). Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er en dreng og en pige, der har sex Rigtigt svar: Man kan beskytte sig med kondom ved analsex, vaginalsex, oralsex på drengen og/eller, hvis man deler redskaber, slikkelap ved oralsex på pigen og handsker ved håndsex. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet). Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 16

17 ARBEJDSOPGAVE 3: FILM OG TEGNINGER: PRÆVENTION PÅ SPIL ARBEJDSARK PRÆVENTION PÅ SPIL DILEMMAKORT Sara og Joakim har været kærester i fire måneder. Sara tager p-piller, og de bruger også kondom, når de har sex. Sara har ret meget lyst til at dyrke sex uden kondom, men Joakim synes, de skal bruge kondom, indtil de har kendt hinanden lidt længere. Sara mener, de har kendt hinanden længe nok, og hun føler sig usikker på, hvad Joakim egentlig mener med, at de skal kende hinanden lidt længere. Hun er helt klar til sex uden kondom, men hun vil jo heller ikke presse Joakim. Anne har fundet ud af, at hun er gravid. Hun er cirka syv uger henne i sin graviditet. Hun er lidt usikker på, hvem der er faren, fordi hun har været sammen med to mænd inden for den samme uge. Anne er lige blevet 18 år, og hun har mest lyst til at få en abort, men hun synes, at den mand, der er far til barnet, også har ret til at være med til at tage beslutningen. Hvad skal Anne gøre Hvad skal Sara gøre Mads og Nazira er lige blevet kærester. En aften foreslår Nazira, de skal have oralsex (sex med mund på kønsorganer). Det vil Mads gerne, men han kan fornemme, at han er på vej til at få et forkølelsessår, og han er bange for at smitte Nazira. Han synes, det er lidt pinligt at foreslå, at de skal bruge prævention (beskyttelse), men han vil også nødig udsætte Nazira for smitterisiko. Hvad skal Mads gøre Jannick og Ali har været kærester i to måneder. De er begge 16 år. Ali har endnu ikke prøvet at have sex, mens Jannick har haft sex med andre kærester tidligere. De har besluttet, at de skal have sex med hinanden for første gang i den kommende weekend, hvor Ali er alene hjemme. Ali vil gerne have, de beskytter sig med kondom, men han tør ikke rigtig spørge, om Jannick tager kondomer med, fordi han er usikker på, om Jannick vil føle, at Ali ikke stoler på ham. Måske tænker Jannick, at Ali mistænker ham for at have en sexsygdom. Hvad skal Ali gøre Ronja har fået en pigekæreste, som hun er meget glad for. De har talt om, at de har lyst til at have sex med hinanden, men Ronja er i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt, at de beskytter sig mod sexsygdomme og hvad de eventuelt kan gøre for at beskytte sig. Hvad skal Ronja gøre Muhammed er vild med en pige, men han har et problem. Hun vil kun have sex uden kondom, fordi hun synes, at det er mest dejligt. Muhammed ved ikke, om han bare skal droppe kondomet, eller om det er for dumt, hvis nu der sker noget. Hvad skal Muhammed gøre Fortsættes på næste side... Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 17

18 ARBEJDSOPGAVE 3: FILM OG TEGNINGER: PRÆVENTION PÅ SPIL Fortsat fra forrige side Stephanie havde sex med sin kæreste i går, men kondomet gled af, fordi han ikke holdt fast i det, da han trak sig ud. Hun er i tvivl om, hvorvidt det betyder noget i forhold til risikoen for at blive gravid eller få en sexsygdom eller om det er lige meget, fordi han havde kondomet på, da han fik udløsning (kom). Hvad skal Stephanie gøre Peter skal til fest, og der kommer en pige, som han har talt en del med. Han er ret vild med hende og tænker, at han hellere må tage kondomer med til festen. Han er sent på den og kan ikke nå at købe kondomer, inden han skal med bussen. Han ved, at hans forældre har kondomer i sengeskuffen, men han tør ikke spørge dem, om han må få nogen, fordi det er for pinligt og han er bange for, at de opdager det, hvis han tager dem uden at spørge. Omvendt vil han nødig stå i en situation til festen, hvor han har brug for kondomer, og så ingen har. Hvad skal Peter gøre Kristian og hans kæreste er alene hjemme. De ligger på sofaen og kysser og kæler. Ingen af dem har haft sex før, men de har talt om det. Kristian har ret meget lyst til sex lige nu, og han kan fornemme, at hans kæreste også er parat. Kristian ved, at han bør hente sine kondomer, men er bange for, at det bliver pinligt. Hvad skal Kristian gøre Camilla har for to uger siden haft sex med en fyr. De er ikke kærester, og de har ikke aftalt at ses igen, men de skriver lidt sammen på Facebook. Camilla håber, at de skal ses igen. Nu har hun lige fået besked fra lægen om, at hun har klamydia. Hun ved, at hun bør fortælle det til fyren, fordi hun kan have smittet ham, men hun er bange for, det skal ødelægge hendes chancer for at se ham igen. Hvad skal Camilla gøre Casper bliver altid så nervøs, når han skal bruge kondom, og han mister rejsningen efter kort tid. Han har haft sex med flere kærester uden at bruge kondom, og det har fungeret fint. Nu har Casper fået en ny kæreste, og han er ret usikker på, hvad han skal gøre i forhold til sit problem med kondomet. Hvad skal Casper gøre Kamilla og Anton har været kærester i et år. De er holdt op med at bruge kondom, fordi de begge er blevet testet for sexsygdomme, mens de har været kærester, og Kamilla tager p-piller. Mens de en aften ligger og kæler fortæller Kamilla, at hun har droppet p-pillerne, men at de sagtens kan have sex, fordi hun er i den sikre periode, hvor hun ikke kan blive gravid. Anton er ret bekymret for, om hun kan blive gravid alligevel, men han har også ret meget lyst til sex. Hvad skal Anton gøre Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 18

19 ARBEJDSOPGAVE 3: FILM OG TEGNINGER: PRÆVENTION PÅ SPIL ARBEJDSARK PRÆVENTION PÅ SPIL SPILLEPLADE Ryk to felter tilbage MÅL Ryk tre felter frem Spørgsmål En af dine modspillere trækker et spørgsmålskort til dig. Kan du svare rigtigt, må du rykke to felter frem. Svarer du forkert, skal du vente en omgang. Dilemma Træk et dilemmakort, og læs dilemmaet. Vent en omgang, som du bruger til at finde frem til en eller flere handlemuligheder i forhold til dilemmaet. Når det igen bliver din tur, skal du præsentere, hvad du har fundet frem til Ryk to felter tilbage Ryk to felter tilbage Slå et ekstra slag 1 Slå om hvem der skal starte START Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 19

20 ARBEJDSOPGAVER OG VEJLEDNING TIL FIGURER Til temahæfterne er der udviklet en serie med figurer, der går igen i hvert tema, men med forskellige effekter og udstyr. Figurerne kan bruges som oplæg til dialog, eller de kan bruges som påklædningsdukker. Til dette tema er der figurer med gravide maver, to fagpersoner samt forskellige præventionsformer. Figurerne kan bruges som udgangspunkt til dialog om graviditet, abort og prævention. MANGFOLDIGHED Figurerne er udviklet ud fra et mangfoldighedsprincip. Det fremgår blandt andet ved, at figurerne er forskellige, har forskellig stil, farve, kropsform, handicap (én figur sidder i kørestol) samt forskellige udtryk for køn og seksualitet. PÅKLÆDNINGSDUKKER Figurerne er udformet som påklædningsdukker, og eleverne kan selv udvikle andre effekter, tøj, ansigter m.m. For nogle klasser/elever vil denne form være et sjovt og kreativt indslag i undervisningen, for andre vil det forekomme barnligt. Det er op til den enkelte underviser og klasse at vurdere. Sex & Samfund anbefaler, at man printer figurerne, klipper dem ud og laminerer dem eller limer dem på karton, hvis de skal bruges som påklædningsdukker. Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 20

21 FIGURER: GRAVIDITET OG ABORT ARBEJDSOPGAVE 4 INTRO I arbejdet med figurerne reflekterer eleverne over betydningen af at blive gravid og få et barn i en ung alder. Samt de overvejelser og usikkerheder der kan være forbundet med at være gravid og få en abort. Eleverne tilegner sig viden om regler for graviditet og abort. FORBEREDELSE Figurerne printes til hver elev eller gruppe. Figurerne kan findes på: BESKRIVELSE Elevernes deles i grupper, og hver gruppe vælger en gravid figur samt en fagperson. Underviseren fortæller, at figuren er 16 år, hun er lige blevet undersøgt af lægen, som har fundet ud af, at hun er gravid. Opgaven er at finde på en dialog mellem pigen og lægen. Grupperne kan bruge de talebobler og tænkebobler, der findes til figurerne. Grupperne fremlægger dialogen for hinanden, og der tages en fælles dialog om forskelle og ligheder, problematikker og usikkerheder, hvis man er ung og gravid. Underviseren kan for eksempel fortælle følgende: Som en del af refleksionen kan man tale om de fordele og ulemper der er, ved at være 16 år og blive forælder. Øvelsen kan laves som en brainstorm, hvor fordele og ulemper skrives op på tavlen. Det er vigtigt, at eleverne støttes i at tænke realistisk omkring det at få et barn, og reflekterer over det liv, de har nu, og det liv, de ville have, hvis de blev forældre. Underviseren spørger, hvordan pigen kunne have undgået at blive gravid, og eleverne udpeger de præventionsformer, som, de mener, beskytter mod graviditet. Se også arbejdsopgave 1. TIPS OG POINTER Det kan være en idé i nogle klasser at arbejde med figurerne fra alle temaerne i et samlet forløb. Et sådan forløb kan tilrettelægges som en form for storyline-forløb, hvor eleverne over en længere periode arbejder med at opfinde karakterer og fortællinger med udgangspunkt i figurerne. Forløbet kan indledes med, at eleverne i grupper vælger en figur, som de finder på. For eksempel: Hvad hedder den Hvor gammel er den Hvor bor den Med hvem Hvordan er den som person (karaktertræk, personlighed, stil m.m.) Hvad laver den i sin fritid Der kan hentes inspiration til de forskellige temaer i temahæfterne. Abort er en rettighed i Danmark. Hvis man er ung og gravid, har man desuden ret til en samtale med en fagperson om det valg man står overfor og de overvejelser og usikkerheder man måske har. Underviseren informerer om reglerne ved abort. Der findes både kirurgisk abort og medicinsk abort (abortpille). Sidstnævnte er en mulighed indtil 8. eller 9. abortuge (afhængig af sygehus). Man kan for eksempel fortælle, at man skal have sine forældres samtykke og underskrift, hvis man er under 18 år, og skal have foretaget en abort. Hvis der er særlige grunde til det, kan der dispenseres fra denne regel. I sådanne tilfælde skal sagen vurderes ved et abortsamråd, som ens læge indstiller til. Man kan få abort indtil slutningen af 12. graviditetsuge. Hvis det er senere end det, skal det vurderes ved et abortsamråd. Temahæfte: Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort 21