Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Transkript

1 Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens vægt søges fastholdt indenfor normal-området (18,5 < BMI < 25 kg/m2), og ofte vil vægtstopperen opleve en lang række forskellige positive helbredsmæssige effekter, herunder en generel forbedring af kroppens sundhed, men også bedring af selvværd, samt kosmetiske effekter. Under særlige omstændigheder kan vægttabet dog være forbundet med en vis risiko, som det er vigtigt at være opmærksom på. Hvis et vægttab fremmes meget hastigt (fx 25 kg vægttab på 8 uger), så vil vægttabet være forbundet med en mindre ekstra risiko for en række mindre påvirkninger. Sådanne påvirkninger kan indbefatte træthed, svimmelhed og hovedpine, og disse observeres ofte under de første dage af vægttabet. Andre påvirkninger kan være øget kuldefølsomhed, tør hud, dårlig ånde og midlertidigt hårtab. Et hurtigt og markant vægttab synes desuden at øge risikoen for dannelse af galdesten, ligesom forstoppelse kan opstå, hvis indtaget af fastere fødeemner er meget begrænset (fx ved en længerevarende pulverkur). Ovennævnte påvirkninger skønnes at være væsentlig mindre, jo langsommere vægttabet introduceres. I alle tilfælde bør vægtstoprådgiveren vejledes om disse mulige risici, og indskærpe, at det er vigtigt, at vægtstopperen selv løbende holder øje med markante uhensigtsmæssige forandringer. Vægtstopperen tilrådes desuden at tage kontakt til egen læge, hvis det vurderes, at disse forandringer er af en grad, som påvirker vægtstopperens dagligdag, eller som forekommer at være af mere vedvarende karakter. En hastig øgning af vægtstopperens fysiske aktivitetsniveau kan være meget belastende for bevægeapparatet, og det er derfor vigtigt, at intensiteten og hyppigheden af den ekstra fysiske aktivitet fastlægges i samråd med vægtstoprådgiveren, og gerne i samråd med en motions-ekspert. Side 1 af 5

2 Vægtstopperen bør desuden altid lytte til de signaler, som kroppen udsender. Dette kan indebære en sænkning af intensiteten og/eller hyppigheden af motionen, eller endog en egentlig kortere pause indtil symptomerne forsvinder. Forebyggelse af sygdom Med øget grad af overvægt stiger risikoen for at udvikle en række forskellige sygdomme, herunder især type-2 diabetes, men også forhøjet blodtryk, åreforkalkning, blodprop i hjertet, slagtilfælde, galdesten, forskellige kræftformer, psykiske lidelser, problemer med bevægeapparatet og ufrugtbarhed. I kombination med fysisk inaktivitet påvirker overvægten sygdomsrisikoen endnu mere. Fedtdepoternes placering spiller desuden en ganske væsentlig rolle for risikoen for følgesygdomme. Abdominal, eller android, fedme (bugfedme) og specielt mængden af intra-abdominalt fedtvæv er, uafhængigt af den totale fedtmasse, forbundet med en øget sygelighed. Ved vægttab ses en forbedring i de fleste risiko-faktorer for en række sygdomme, herunder mest karakteristisk et fald i blodtrykket, samt gunstige påvirkninger af glukose- og fedt-stofskiftet. For at vægttabet opnår den tilsigtede sundhedsfremmende effekt, så er det vigtigt, at vægttabet introduceres på en hensigtsmæssig måde. Det er vigtigt, at vægttabet primært består af fedtmasse, og at tabet af fedtfri masse (herunder muskler) begrænses mest muligt. Et tilstrækkeligt indtag af protein samt jævnlig motion vil forhindre unødigt tab af muskelmasse. Det optimale og mest langtidsholdbare vægttab (fx over 12 måneder) skabes ved en kombination af moderat kalorie-restriktion og en moderat øgning af det fysiske aktivitetsniveau. Et vægttab på 4-5 % af udgangsvægten i løbet af en 12 mdr. periode giver en mindre men reel sænkning af en række sygdomme, herunder væsentligst risikoen for type-2 diabetes. Ethvert vægttab herudover skønnes at bedre sundheden yderligere. Side 2 af 5

3 Energibalance Helt overordnet gælder det, at påvirkningen af kropsvægten afhænger af energibalancen, dvs. forholdet mellem vægtstopperens energiindtag og vægtstopperens energiforbrug. Hastigheden af vægtændringen, samt størrelsen af det samlede forventede vægttab afhænger således fuldt ud af, hvilken kostvejledning vægtstopperen modtager (herunder vejledning om dagligt energiindtag), og om vægtstopperen er i stand til at følge vejledningen (compliance grad). Desuden afhænger det af vægtstopperens energi-forbrug. Energi-forbruget er afhængigt af vægt, køn, muskelmasse, alder, fysisk aktivitet, samt i mindre grad af det energi-forbrug, som går til at forbrænde og omsætte maden. Vægtstopperens vægt og især vægtstopperens samlede muskelmasse betyder meget for forbrændingens størrelse, og jo større kropsvægt, jo højere forbrænding. Det fysiske aktivitetsniveau er desuden ganske centralt, og energiforbruget er således meget afhængig af, hvilken motionsvejledning vægtstopperen modtager (herunder vejledning om intensitet og varighed af motionen), og om vægtstopperen er i stand til at følge denne vejledning (compliance grad). Overvægtige personer forbrænder mere energi end normalvægtige personer ved udførelsen af den samme fysiske aktivitet. Derudover kan der være nogle arvelige faktorer som spiller ind, men disse faktorer er formodentlig af relativt mindre betydning, og man har endnu ikke kunne kortlægge præcist hvilken rolle de spiller, hvorfor man ikke har nogen viden om, hvordan man kan anvende det i praksis. Erfaringsmæssigt vil et dagligt energimæssigt kalorieunderskud på ca KJ/dag give et vægttab på 0,5 1,0 kg om ugen. Det ugentlige vægttab vil imidlertid sænkes i takt med et øget vægttab. Side 3 af 5

4 På enkelt-individ-niveau er der meget stor forskel på, hvor stort vægttabet bliver, og vægttabet kan blive så stort som 100 kg på ét år for personer med meget ekstrem overvægt, som formår at gennemføre en meget stram kalorie-restriktion i kombination med hyppig motion. Tilsvarende vil personer, som ikke overholder kost- eller motionsvejledning, kunne tage ganske meget på over den samme periode. Erfaringsmæssigt vil man på gruppeniveau kunne opnå et gennemsnitligt vægttab på 4-5 % af udgangsvægten med en kombination af kost- og motionsvejledning. Introduceres denne vejledning i kombination med slankemedicin, kan dette vægttab øges til 6-10 % af udgangsvægten. Vejning og måling Det anbefales at hver deltagers kropsvægt og talje omkreds registreres af vægtstoprådgiveren efter standardiseret måleprocedure ved start og efter 6, 12 og 24 mdr. Dette af hensyn til den kvantitative evaluering af effekten. Alle øvrige vejninger og målinger foretages af deltageren selv hjemme, hvis vedkommende ønsker det. Dette for at facilitere selvansvar og for at flytte fokus væk fra vægten og over på den adfærd, der påvirker vægten, og som faktisk kan kontrolleres. Der kan med fordel udleveres et skema og graf til registrering af vægt og talje omkreds med angivelse af startmål og realistiske målsætninger samt forprogrammeret til månedsintervaller og en første periode på 12 mdr. mhp. at fjerne fokus fra det normale ønske om at ville tabe så meget som muligt så hurtigt som muligt. Side 4 af 5

5 Sunde og realistiske vægttabsmål Det generelle vægttabsmål er, at overvægtige opnår og vedligeholder et vægttab på 10 % af deres udgangsvægt over en periode på måneder. Det er mindre og langsommere, end de fleste håber på, men det er realistisk og giver betydelige sundhedsmæssige gevinster. Et vægttab på eksempelvis 10 kg på et år svarer til ca. 192 gram om ugen. Side 5 af 5