MANUAL ESBJERG SKOLEVÆSEN

Transkript

1 MANUAL ESBJERG SKOLEVÆSEN 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Indholdsfortegnelse 4. Lav din egen frisure 5. Lav din egen frisure 6. Lav din egen frisure 7. Lav din egen frisure 8. Lav din egen frisure 9. Lær om tøj & dragter 10. Lær om tøj & dragter 11. Lær om tøj & dragter 12. Lær om tøj & dragter 13. At slentre et bånd 14. At slentre et bånd 15. Lav din egen rangle 16. Lav dine egne lerperler 17. Lær de gamle lege 2

3 18. Lær de gamle lege 19. Lær de gamle lege 20. Lær de gamle lege 21. Lær de gamle lege 22. Lær de gamle lege 23. Lær de gamle lege 24. Lær at danse kædedans 25. Lav din egen pilefløjte 26. Lav din egen hyldefløjte 27. Lav din egen kørvelfløjte & skrig med et blad 28. Lav din egen vætteskræmmer 29. Lav dine egne spilbrikker 30. Lav dine egne gudefigurer 31. Lav din egen læderpung 32. Lav dit eget runesmykke 33. Nefatvl Instrumenter, keramik og husflid 3

4 MANUALER LAV DIN EGEN FRISURE. Den romerske historiker Tacitus skriver om en germansk stamme, der hed Sveberne. De havde en speciel frisure. Først flettede de de håret, så bandt de det til en speciel knude på siden af hovedet. Også mænd bandt deres hår i denne frisure. Det kan man se på den sveberknude der var på et mandshoved man fandt i en mose lige syd for den dansk-tyske grænse. 4

5 LAV DIN EGEN FRISURE. Ellingpigen (ca. 200 år før år 0) var blevet begravet med en frisure beståenede af en 1 m. lang fletning, der var snoet sammen i en knude i nakken. Tegningen til højre viser, hvorledes de i alt 9 hårpiske blev flettet sammen til en 80 cm. lang fletning, der igen blev samlet til en knude, hvorfra fletningens frie ende hang ned. 5

6 LAV DIN EGEN FRISURE. 6

7 LAV DIN EGEN FRISURE. 7

8 LAV DIN EGEN FRISURE. 8

9 LÆR OM TØJ & DRAGTER Øverst: Bælter i bronze var særligt populære omkring 100 år før år 0. Til venstre: En flot og kostbar kvindedragt fundet på Lønne Hede pigen. Omkring år 0. Dragten er vævet af rødt og blåt garn. De to kvinder til højre viser, hvordan Himlingøje-kvinden kan have båret sine smykker. Blusen er sat fast over skuldrene med sølvfibler. Kappen er i lys uld med brikvævede borter. 9

10 LÆR OM TØJ & DRAGTER Kvinder og mænd i stadstøjet. Til højre: Mand med bjørneskindskappe, samt halsring og fibula af guld. For neden: Manden med sveberknuden bærer kjortel, brog, kappe og sandaler. Kvinden til højre: En overgang var det på mode at kvinder bandt håret i en hestehale med knude om. Smykket er af glas- og amethystperler ophængt i bronzekroge. Skålformede bronzespænder blev brugt til ophæftning af en spencer, som også blev moderne i vikingetiden. Smykket har tilhørt en bornholmsk kvinde. 10

11 LÆR OM TØJ & DRAGTER Kvinder og mænd til hverdag. De 2 kvinder til venstre bærer et stykke rundvævet stof fæstnet på skulderen med nåle. Den ene kjole har overfald foroven, den anden har det overskydende stof posende ved bæltet. Kvinde nr. 1 bærer kyse. Kvinde nr. 2 har rosenkransflettet hår. Pigen i midten er iført et 30 cm. langt vikleskørt af renskind. Bemærk frisuren. Manden i midten bærer hætteslag af fåreskind. Manden til højre bærer hundeskindshue, slag af fåreskind, sko, kofte af kalveskind samt vævede bensvøb. 11

12 LÆR OM TØJ & DRAGTER Kvinder og mænd til hverdag. Kvinden til venstre er iført ternet skørt og fåreskindskappe til at trække over hovedet-med hårlaget udad. Den unge mand (siddende) bærer kjortel og brog. Med sveberknude og sko. Manden i midten er iført skindhue, slag af kohud og kæbukser. Kvinden til højre bærer skørt og bluse. 12

13 AT SLENTRE ET BÅND Smukke bånd til dragter m.m. kan også fremstilles med den teknik, som kaldes at slentre. Det er en enkel teknik, som også mindre børn mestrer. Fremgangsmåden kommer her: 5 lige lange uldsnore lægges dobbelt. De bindes alle sammen i den åbne ende og fæstnes med en stærk snor til en stolpe. Pas på de ikke filtrer. Placer fingrene som på tegningen på næste side. På venstre hånd sidder snorene på ring - lang - og pegefinger. På højre hånd sidder snorene på ring- og langfinger. Sørg for at trådene alle er nogenlunde stramme. Fletningen kan nu begynde: Højre pengefinger skal nu "spadsere". Fingeren stikkes ovenned i løkken ved venstre pegefinger, op igen, ovenned i løkken ved venstre langemand, op igen og griber så som en krog om løkken ved venstre hånds ringfinger. Denne løkke trækkes med fingerkrogen gennem de 2 foregående løkker og ender med at sidde på højre hånds pegefinger. Så rykkes de 2 trådløkker på venstre hånd over til lange- og ringfinger. Nu er venstre hånds pegefinger "fri" og nu skal den "spadsere" på præcis samme måde som den højre lige har gjort. Husk efter hver spadseretur at trække rigtig godt ud til siderne. På den måde bliver fletningen stram og meget flot. Der sluttes med en knude. SE DEMONSTRATIONSMODEL PÅ NÆSTE SIDE 13

14 HÅNDSTILLING VED SLENTRING 14

15 LAV DIN EGEN RANGLE FREMGANGSMÅDE: 1: Tag en lille klump ler ca. 5 cm. i rundkreds. 2: Ælt leret godt igennem, og tilsæt en lille håndfuld chamotte. 3: Ælt leret og chamotten godt sammen. 4: Form ranglen som vist på figuren. Bank den flad i enderne evt. med et fladt stykke træ. Siden på ranglen skal være højest på midten. 5: Skær ranglen midt over på det højeste sted på siden. 6: Du har nu to halvdele. Udhul hver del med en kniv eller lignende. Husk der skal være ca. 1/2 cm. Godstykkelse. 7: Af det udgravede ler laves en lille lerkugle. Den pakkes ind i et løvblad og puttes i den ene halvdel. (bladet forsvinder under brændingen) 8: De to halvdele limes sammen med lerslikker. Lav et lille hul, så luften kan slippe ud under brændingen. 9: Ranglen tørres langsomt inden brændingen. 15

16 LAV DINE EGNE LERPERLER Velegnet til to-dagesbesøg: FREMGANGSMÅDE: 1: Tril en lerkugle i hånden. 2: Lav et hul igennem kuglen med en pind. 3: Husk at rense hullet for fnudder. 4: Tryk mønstre i lerperlen med en pind eller lignende. Billede fra Esbjerg Museum 5: Lad perlerne tørre mens du tænder et bål. (allerbedst at tørre perlerne til næste dag). 6: Læg perlerne i en krukke, stil den ind i bålet. 7: Start med et lille glødebål. 8: Perlerne skal opvarmes langsomt. 9: Brænd derefter perlerne ved godt blus i ca. 1 time. 10: Når krukken er afkølet tages perlerne ud. 11: Ønskes sorte perler, lægges tørt græs, små pinde, blade ned i krukken inden brændingen. En græstørv eller grydelåg lægges over krukken. 16

17 LÆR DE GAMLE LEGE TROLDEHOVED (BALDERS BÅL) Deltagerne danner kreds med hinanden i hænderne. Inden i kredsen lægges et tov, Troldehovedet eller Balders bål. Det gælder nu om at trække andre i kredsen ind i bålet og selv undgå at blive trukket ind. Den som træder i bålet, går ud. Bålet gøres mindre, og legen fortsætter til der kun er èn tilbage. Mister man i kampens hede grebet i naboens hånd, går den skyldige ud. Alle gamle lege er givet med tilladelse fra: Gerlev legepark webadresse: 17

18 LÆR DE GAMLE LEGE STANGBRYDNING To deltagere tager fat om hver sin ende af stolpen. Det gælder nu om, at skubbe modstanderen ud af ringen. Alle gamle lege er givet med tilladelse fra: Gerlev legepark webadresse: 18

19 LÆR DE GAMLE LEGE TRÆKKE KAT De to deltagere knæler på hver side af bækken med ansigtet hver sin vej. Tovet lægges om hoften, og det gælder nu om at trække modstanderen i vandet. Alle gamle lege er givet med tilladelse fra: Gerlev legepark webadresse: 19

20 LÆR DE GAMLE LEGE TRÆKKE STOK Deltagerne sætter sig over for hinanden med en træstok imellem sig. Stokken holdes med begge hænder, og fodsålerne stemmes mod hinanden eller mod et fælles midterbræt. Det gælder nu om at trække sin modstander op at stå. Det er forbudt at give slip, og at trække i hurtige ryk. Det er vigtigt, at ryggen holdes ret. Alle gamle lege er givet med tilladelse fra: Gerlev legepark webadresse: 20

21 LÆR DE GAMLE LEGE FØDE EN BJØRN Føde en bjørn er en kraftprøve for 3 deltagere. Den første lægger sig på ryggen med hovedet imod nord. Den anden lægger sig på maven hen over den første med hovedet imod øst. Den tredje lægger sig på maven hen over de to andre med hovedet imod syd. Den øverste og den nederste griber nu fat om hinandens ben og holder fast. Den midterste er bjørnen, som skal fødes, dvs. forsøge at vriste sig ud af grebet. Alle gamle lege er givet med tilladelse fra: Gerlev legepark webadresse: 21

22 LÆR DE GAMLE LEGE RØVE DET GYLDNE SKIND To hold tager opstilling på række bag hver sin baglinje. På en skammel midt mellem holdene ligger et tørklæde, det gyldne skind. På et tegn starter den første i rækken på hvert hold. De to skal forsøge enten at snuppe klædet og nå hjem i sikkerhed eller at fange modparten, når denne snupper klædet. Bliver man fanget eller får modparten held med at røve skindet, må man følge med over på modpartens hold og være aktivt der. Det gælder om at vinde alle modstanderne over på eget hold. Alle gamle lege er givet med tilladelse fra: Gerlev legepark webadresse: 22

23 LÆR DE GAMLE LEGE HANEKAMP Der hinkes. Hænderne foldes på brystet. Der må skubbes med overkroppen. Hvis modstanderen sætter begge ben på jorden, har man tabt. Alle gamle lege er givet med tilladelse fra: Gerlev legepark webadresse: 23

24 LÆR AT DANSE KÆDEDANS Kædedans er en naturlig ting at inddrage i den Praktisk/Musiske Dimension. Udover at den engagerer hele klassen (også musikerne), så går kædedansen fint i spænd med de 3 emner. En ofring, Optagelse i stammen og En markedsplads. Området omkring Jernalderlandsbyens hellige træ Yggdragsil er som skabt til Kædedans. Her er nogle forslag: Ved en meget RYTMISK og GENTAGENDE (næsten tranceagtigmusik) kan følgende bruges: A: TRAMPEDANS. En rundkreds uden håndfatning med sidelæns rytmisk trampen i takt til musikken. B: Færøsk kædedans. En rundkreds, hvor deltagerne danser sidelæns med høj håndfatning. Start til venstre med 4 sidetrin, derefter 2 til højre. Det gentages i det uendelige. 24

25 LAV DIN EGEN PILEFLØJTE Fra fund kendes flere musikinstrumenter. De bedst kendte er lurerne og guldhornene. Fløjter af hyld og pil har været skåret af blandt børn til alle tider. Pilefløjte Pilefløjten skal laves af et nyt skud før midsommer, fordi saftspændingen her gør det muligt at trække barken af. For samtidigt med at safterne stiger, løsner barken sig, så planterne kan vokse i tykkelsen. Det er årsskuddene fra sidste år, man skal lede efter. Der skal bruges en gren på cm`s længde. Ca. 1 cm. tyk. Uden sideskud. Den skæres af med en meget skarp kniv. Alle snit skal stå rene og skarpe. 1: Der skæres lydhul med en fingerbredde til mundstykke: 2: Først et lodret snit, så et skråt: 3: Dernæst lægges et snit rundt om pinden 6 7 cm fra lydhullet. 4: Så bankes det kommende rørstykke forsigtigt med knivskaftet til det løsnes, og kan vrides af. 25

26 5: Der skæres en prop til munds-stykket af det afbarkede stykke: Ca. 2cm. 6: Der skæres en skive på ca. 2 mm`s tykkelse af proppen til luftpassage. Hvis snittet bliver lidt skråt, skal den tykkeste ende af proppen ind først. Resten af det afbarkede stykke kan bruges som forskydelig prop i den anden ende, hvorved fløjten kan give flere toner, når stykket skydes frem og tilbage. 7: proppen til mundstykket skubbes ind til det punkt, hvor den virker bedst og kortes af. Foruden års-skuddene af pil kan ahorn, kastanje, birk, røn, hassel, lind og rødel bruges. LAV DIN EGEN HYLDEFLØJTE Til en hyldefløjte skal bruges en frisk/ung og lige hyldegren: cm. Lang og 1 2 cm. Tyk. 1: Marven skubbes ud med en tynd pind. Røret sættes til tørring natten over. 2: Der laves en prop til begge ender. I den ende, hvor der skal pustes, skubbe proppen 2 3 cm. Ind i røret, fordi lydhullet bedst kan skæres rent med proppen som underlag. 3: Lydhullet skæres med en pegefingerbredde til mundstykke: Først det lodrette snit, så det skrå. 4: Proppen til mundstykke afkortes, hvor snittet gik ned i det, og der skæres en 2 mm skive af oversiden til luftpassage. 5: Hvis snittet bliver lidt skråt, skal den tykkeste ende ind først, så luftstrømmen føres op mod den skarpe kant af skråsnittet, hvor lyden dannes. Proppen skubbes lidt frem og tilbage, til fløjten virker. 26

27 LAV DIN EGEN KØRVELFLØJTE Vild kørvel (ikke skarntyde) kan levere en hurtig fløjte, da den har hule stængler. 1: Der snittes 2 stykker af en stængel, hvor den har en passende tykkelse, ca mm. 2: De 2 stykker holdes sammen så luftstrømmen fra mundstykket kan ramme den skarpe overkant på det modtagende rør, hvor lyden skal dannes. 3: Der holdes en finger for udgangshullet i det modtagende rør. Ellers dannes der ingen lyd. LAV ET SKRIG MED ET BLAD 1: Et fint lige blad af en græsart glattes ud mellem tommelfingrene. 2: Læberne sættes mod tomlerne under det yderste led. 3: Der pustes med spids mund ned på bladet, som sættes i svingninger og frembringer en høj lyd. Den er ikke særlig køn, men meget gennemtrængende. 27

28 LAV DIN EGEN VÆTTESKRÆMMER For at holde vætterne væk, er det vigtigt at have en vætteskræmmer. Den kan med fordel laves af en pilekvist, helst om foråret, når det er let at få barken af Snit igennem barken to steder Bank barken løs og træk den af Flæk træet Skær en udhulning i begge stykker og læg et græsstrå imellem Skub nu de to yderste barkrør på igen. Skræmmeren er nu færdig. Når man pu ster ind i hullet, kommer der en høj og fæl lyd. Alle vætter bliver skræmt langt væk. 28

29 LAV DINE EGNE SPILBRIKKER Spilbrikker kan laves af og ler. Sidstnævnte er det nemt at arbejde med. Til gengæld er brikkerne ikke så holdbare. Spilbrikkerne kan udformes som terninger og amuletter. 1. Tag en klump ler. Ælt den godt igennem og tilsæt 1/3 del magringsmiddel (evt. knust potteskår). 2. Udform spilbrikken og marker evt. øjne eller andet med en pind/kniv. 3. Brænd spilbrikken en times tid i en lerkrukke el. lignende i bålstedet. 4. Efter brænding er brikkerne klar til brug Amuletspilbrikkerne kan eventuelt bruges til at spille Nefatafl 29

30 LAV DINE EGNE GUDEFIGURER Fund af gudefirurer har klarlagt, at de findes i utallige udformninger og findes i både fint og meget groft udformede afskygninger. Du har derfor frit spil i udformning af din gudefigur. Dog kræver Odin at han kun har et øje. Vælg en gren eller et stykke træ, du synes er egnet til at lave din gudefigur af. 1: Afbark træet og skær den til, som du synes. 2: Tilføj eventuelt flere dele til. Husk en gudefigur er en personlig sag, og var dybt alvorlig for folk i Jernalderen. Til højre ses to eksempler på enkle hjemmelavedede gudefigurer. 30

31 LAV DIN EGEN LÆDERPUNG Tegn mønsteret af og overfør det til et stykke blødt læder. Hvis pungen skal være større, tages en kopi i en kopimaskine med forstørrefunktion. Hullerne i læderet laves som på det lille billede. De kan laves med hultang, huggepibe eller en kniv. Se modellen i fuld størrelse på laminatark. Den er anbragt i udlånskassen ren trækkes nem huller- Snøigenne. 31

32 LAV DIT EGET RUNESMYKKE Find et fint stykke træ, gerne frugttræ. Kløv det som vi gør, når vi laver skeer osv. Snit det til i den facon det skal have og puds det pænt og glat. Lav hul og rist dine runer, evt. en flot binde-rune. Træstykke med ristet rune Det færdige runesmykke 32

33 Spillets ide Nefatavl Spillet forestiller angreb på en borg, hvor kongen opholder sig. Lykkes det angriberne at tage kongen til fange, har de vundet. Men lykkes det kongen at slippe ud af borgen og bringe sig i sikkerhed, er forsvarerne sejrherrer. De to parter har forskelligt antal brikker, forskellig startopstilling og forskellig vindersituation. For begyndere er forsvarets rolle nemmest, men denne skævhed udjævnes med øvelsen. Der trækkes lod om, hvem der skal være hvad, og hvem der skal starte spillet. Spilleregler Brættet har 11x11 felter. Brikkerne, 24 lyse og 12 mørke + en kongebrik, (den er større end de andre), stilles som vist på tegningen. Alle brikker bevæger sig som tårnet i skak, (parallelt med brættets sidekanter), aldrig skråt. Lys og mørk skiftes til at trække. En brik må flyttes kort eller langt, men ikke længere end der er fri bane. Den må ikke springe over en anden brik. Alle brikker, også kongen, trækker efter denne regel. Fem felter er kun forbeholdt kongen, nemlig de 4 hjørnefelter og midterfeltet. De andre brikker har dog lov til at passere midterfeltet, når det står frit, efter at kongen har forladt det. En brik er taget, hvis den klemmes inde mellem to modstanderbrikker, dog ikke hvis brikken frivilligt rykker ind mellem modstanderne. Man kan også nedlægge en fjendebrik ved at klemme den op mod et af de fem ubetrædelige felter, hjørnefelterne og midterfeltet, (efter at kongen har forladt det). Klemmes en brik op mod brættets sidekant er man ikke slået. Ved held eller dygtighed kan der erobres flere modstanderbrikker med et enkelt træk. Kongen kan deltage i erobringsarbejdet på lige fod med de andre brikker. 33

34 Lys vinder ved at kongen erobres. Det foregår ved indeklemning mellem to modstanderbrikker eller mod hjørnet. Står kongen på sit midterfelt kræves fire fjendebrikker. Står kongen på et af felterne ved siden af midterfeltet kræves kun tre fjendebrikker. Skulle den situation opstå, at alle de mørke brikker er gjort ubevægelige ved omringning, har lys vundet. Mørk vinder, når det lykkes kongen at slippe ud til et af hjørnefelterne. 34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

40 40

41 41

42 42

43 43

44 44

45 45

46 46

47 47

48 48