4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet
|
|
- Sara Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning En kerneressource på arbejdsmarkedet Lønnen for erhvervsuddannede Arbejdslivet for erhvervsuddannede Gode karrieremuligheder Erhvervsuddannede uden for arbejdsmarkedet Nye erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 182
2 4.1 Sammenfatning Erhvervsuddannede er kernen i den private sektor Høj beskæftigelse og lav ledighed blandt erhvervsuddannede Høj startløn for erhvervsuddannede Mange erhvervsuddannede forlader faget Men de selvstændige bliver i branchen 1 pct. opnår en videregående uddannelse Erhvervsuddannede udgør kernen i den private sektor, hvor 38 pct. af alle ansatte har en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannede er oftere i beskæftigelse end personer alene med en gymnasial uddannelse eller med grundskole som højeste uddannelse. Samtidig er ledigheden markant lavere blandt erhvervsuddannede, og de kommer hurtigere tilbage til beskæftigelse ved ledighed end særligt ufaglærte. Erhvervsuddannede opnår en høj startløn, som er på niveau med startlønnen for personer med en kort videregående uddannelse. Set over livet tjener erhvervsuddannede i gennemsnit 15 pct. mere end ufaglærte. Mange erhvervsuddannede forlader deres oprindelige fag og opnår beskæftigelse på andre områder. Det gælder særligt blandt elektrikere, hvor seks ud af ti har forladt faget i 4-års-alderen. Erhvervsuddannede bliver selvstændige næsten lige så hyppigt som personer med en lang videregående uddannelse. I langt de fleste tilfælde bliver de inden for den branche, som de er uddannet inden for. Erhvervsuddannede har også mange muligheder for at videreuddanne sig. 1 pct. af alle erhvervsuddannede afslutter på et tidspunkt i livet en videregående uddannelse. Også her er det typisk inden for samme fagområde som deres erhvervsuddannelse. Af de 3., der afsluttede en erhvervsuddannelse i 26, var knap 9 pct. med ikke-vestlig herkomst. En lidt mindre andel af erhvervsuddannede med ikkevestlig herkomst er i beskæftigelse året efter end blandt erhvervsuddannede med dansk herkomst. For andre uddannelsesgrupper er der større forskel i beskæftigelsen mellem de to grupper. 153
3 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet En ud af tre har en erhvervsuddannelse En meget stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder har en erhvervsuddannelse. I 28 var det 33 pct. svarende til knap 1,2 mio. personer. Det er dermed den største gruppe af befolkningen. Den næststørste gruppe i alderen år er personer med grundskole som højeste uddannelse, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Erhvervsuddannede er den største gruppe Andel af befolkningen i alderen år, pct., 28 Grundskole Gymnasial EUD KVU MVU LVU 6,6 14,3 29,1 5,1 32,7 9, Befolkningen opdelt efter højst fuldførte uddannelse. Gymnasium er såvel almen gymnasium som erhvervsgymnasium, EUD er erhvervsuddannede, KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse og inkluderer dermed alle former for bachelorer, og LVU er lang videregående uddannelse og forskere. Ekskl. uoplyste. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Høj beskæftigelse for erhvervsuddannede Erhvervsuddannede er i lige så høj grad i beskæftigelse som andre uddannelsesgrupper på arbejdsmarkedet, mens personer alene med en almen gymnasial uddannelse eller med grundskole som højeste uddannelse i langt mindre omfang er i beskæftigelse, jf. figur
4 Figur 4.2 Erhvervsuddannede har høj beskæftigelse Andel i beskæftigelse, pct., 28 Grundskole Alm. GYM Erhv. GYM EUD VU Alder EUD er erhvervsuddannede. VU er videregående uddannelser. Ekskl. uoplyst. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. For erhvervsuddannede over 6 år er billedet dog et andet, idet de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end alle øvrige uddannelsesgrupper. Kernen i den private sektor Fire ud af ti i den private sektor er erhvervsuddannet I den private sektor udgør erhvervsuddannede 38 pct. af den samlede beskæftigelse og er dermed kernen i den private sektor, jf. figur
5 Figur 4.3 Kernen i den private sektor Andel af beskæftigede, pct., 28 Grundskole Gymnasial EUD KVU MVU LVU Offentlig sektor Privat sektor Det er beskæftigelsen blandt årige, EUD er erhvervsuddannede, KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse og bachelorer, og LVU er lang videregående uddannelse og forskere. Opdelt efter højst fuldførte uddannelse. Offentlig sektor er defineret som ikkemarkedsmæssig (stat, kommuner/regioner og sociale kasser), mens privat sektor er markedsmæssig og defineret som privat inkl. offentlige selskaber. Uoplyst er udeladt. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. I den offentlige sektor er godt hver fjerde erhvervsuddannet Samtidig har tæt på hver tredje i den private sektor grundskole som højeste uddannelse. I den offentlige sektor er billedet et helt andet. Her er det særligt personer med en mellemlang videregående uddannelse, der udgør kernetropperne, men selv her er godt hver fjerde ansat med en erhvervsuddannelse. Det er særligt kontoruddannede og erhvervsuddannede inden for sundhed, der arbejder i den offentlige sektor. Der arbejder imidlertid også erhvervsuddannede i den offentlige sektor, som er uddannet inden for bygge og anlæg eller industri og teknik. De to sidstnævnte grupper udgør 12 pct. af alle erhvervsuddannede i den offentlige sektor svarende til ca. 27. personer. 156
6 Arbejder på mange niveauer Fordelingen af erhvervsuddannede på brancher afviger ikke markant fra fordelingen blandt alle beskæftigede i den private sektor. Den største forskel er inden for bygge og anlæg, hvor næsten 15 pct. af alle erhvervsuddannede arbejder, mens det tilsvarende tal for alle beskæftigede er knap 1 pct., jf. figur 4.4. Figur 4.4 Dominerer bygge- og anlæg Branchefordeling i privat sektor, pct., 28 Bygge og anlæg Finans Handel mv. Industri mv. Landbrug Pers. tjenester Transport 8,4 8,8 9,9 14,5 3,2 6,7 8,5 3,7 21,5 17,6 22,8 2,8 26,8 Erhvervsuddannede 26,8 Beskæftigede Industri indeholder også energi og vandforsyning. Ekskl. uoplyste. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Erhvervsuddannede arbejder på mange niveauer De fleste erhvervsuddannede arbejder på det niveau, de er uddannet til. Der er dog også mange erhvervsuddannede, der bestrider et job på mellemhøjt eller højt kvalifikationsniveau job, som ellers typisk bestrides af personer med en videregående uddannelse. Knap hver femte erhvervsuddannede arbejder således på et relativt højt kvalifikationsniveau, jf. tabel
7 Tabel 4.1 Lønmodtagere, 28 Arbejder på alle niveauer Erhvervsuddannede Alle lønmodtagere årige Pct. Topledelse 2,4 3,2 Højt kvalifikationsniveau 2,8 15,2 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 15,8 21,4 Kontorarbejde 14, 9,9 Salg, service og omsorgsarb. 18,3 12,3 Håndværkspræget arbejde 17,8 9, Proces- og maksinoperatør 6,8 6,2 Andet arbejde ufaglært 2,9 21,9 Uoplyst, landbrug, militær m.v. 1,1 1, Kontorarbejde, Salg, service og omsorgsarbejde, Håndværkspræget arbejde og Procesarbejde er arbejdsfunktioner, der i høj grad bestrides af personer med en erhvervsfaglig uddannelse, men også andre lønmodtagergrupper finder ansættelse i en af disse arbejdsfunktioner. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. 158
8 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede Nyuddannede får samme løn som KVU ere Som nyuddannede tjener erhvervsuddannede en timeløn, der omtrent er på niveau med den timeløn, som en nyuddannet med en kort videregående uddannelse tjener, jf. figur 4.5. Figur 4.5 Startløn for EUD ere på niveau med KVU ere Timeløn i 27 for nyuddannede i 26, kr. pr. time Ufaglært EUD:Pædag. EUD:Teknik EUD:Sundhed EUD:Jordbrug EUD:Levn. EUD:H&K EUD gnsn. EUD:Transp. EUD:Service KVU EUD:Grafisk EUD:Jern MVU EUD:B&A LVU Timeløn er fortjeneste ekskl. gene pr. præsteret time. Det er lønnen året efter endt uddannelse for de personer, der afsluttede en uddannelse i 26, og som er i beskæftigelse året efter. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS og Lønstatistikken) samt egne beregninger. I forhold til en ufaglært tjener erhvervsuddannede inden for bygge og anlæg tæt på en tredjedel mere i timen. Selv de grupper af erhvervsuddannede med den laveste startløn som jordbrugsuddannede, eksempelvis dyrepassere og gartnere, og pædagogiske uddannelser som pædagogisk grunduddannelse har en startløn, der er over 1 pct. højere end startlønnen for en ufaglært. 159
9 Indkomsten for EUD ere stiger mest de unge år I starten af karrieren stiger indkomsten for erhvervsuddannede kraftigt for at flade ud midt i 3 erne. Lønnen for personer, der arbejder på højt kvalifikationsniveau, fortsætter med at stige helt frem til 5-årsalderen, jf. figur 4.6. Figur 4.6 Håndværkere klarer sig godt over livet Faktisk helårsfortjeneste, 1. kr. Højt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Mellemhøjt kval.niv. Salgs- og service Procesarb. Håndværkspræget arb. Andet arbejde År DA-området. Faktisk helårsfortjeneste er beregnet som fortjeneste pr. time opregnet med den faktiske årlige arbejdstid for den givne aldersgruppe og den givne arbejdsfunktion. Forskelle mellem kurverne skyldes således forskelle i timefortjeneste og forskelle i antallet af arbejdstimer pr. år. Fem-års glidende gennemsnit. DA (StrukturStatistik) og egne beregninger. 16
10 Blandt erhvervsuddannede er det særligt personer med en Vvs-uddannelse, der opnår en høj indkomst, men også tømrere og automekanikere ligger i den høje ende af lønskalaen, jf. figur 4.7. Figur 4.7 VVS ere er blandt de højstlønnede EUD ere Faktisk helårsfortjeneste, 1. kr., 28 Kontor Murer Tømrer VVS Detail Smed Maler Alder Nh DA-området. Faktisk helårsfortjeneste er beregnet som fortjeneste pr. time opregnet med den faktiske årlige arbejdstid for den givne aldersgruppe og den givne arbejdsfunktion. Forskelle mellem kurverne skyldes således forskelle i timefortjeneste og forskelle i antallet af arbejdstimer pr. år. Fem-års glidende gennemsnit. DA (StrukturStatistik) og egne beregninger. 161
11 Erhvervsuddannede tjener næsten 15 pct. mere end personer uden uddannelse i livsindkomst efter skat. Personer med en lang videregående uddannelse har en markant højere livsindkomst end alle andre uddannelsesgrupper, jf. figur 4.8. Figur 4.8 Erhvervsuddannede tjener godt over livet Disponibel livsindkomst, mio. kr., LVU MVU KVU EUD Ufaglærte Opgjort som samlet indkomst over livet (løn-, kapital- og virksomhedsindk. samt pensioner og overførsler). Et livstidsforløb er opdelt i før, under og efter uddannelse, hver især med forskellig gns. indkomst og længde. Den gns. indkomst før uddannelse er fundet ved såkaldt propensity score matching og er konstrueret som kontrolgruppe blandt de uddannelsesaktive. De øvrige forløb er fundet som gennemsnitsindkomster for hver uddannelsesretning. Uddannelseslængde og færdiggørelsestidspunkt er opgjortud fra den statistiske forventning til disse, givet uddannelsesretning. LVU er lang videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse, KVU er kort videregående uddannelse, og EUD er erhvervsuddannede. AE-Rådet (29). 162
12 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede Erhvervsuddannede er meget tilfredse med familiearbejdsliv Ligesom andre grupper på arbejdsmarkedet er erhvervsuddannede meget tilfredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Over 8 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med sammenhængen, og der er en svag tendens til, at erhvervsuddannede er mere tilfredse end andre uddannelsesgrupper, jf. figur 4.9. Figur 4.9 Tilfredshed falder med uddannelse Hvor tilfreds er du med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv?, pct., 28 Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ufaglærte EUD KVU MVU LVU Beskæftigede lønmodtagere. EUD er erhvervsuddannede, KVU kort videregående uddannelse, MVU mellemlang videregående uddannelse, og LVU er lang videregående uddannelse. Capacent Epinion for DA,
13 Erhvervsuddannede føler mindre travlhed En årsag til den store tilfredshed blandt erhvervsuddannede kan være, at erhvervsuddannede generelt føler mindre travlhed i hverdagen end andre uddannelsesgrupper, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Højst uddannede oplever mest travlhed I hvor høj grad føler du, at du har for travlt i din hverdag?, pct., 28 I meget høj grad I nogen grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Ufaglært EUD KVU MVU LVU Beskæftigede lønmodtagere. EUD er erhvervsuddannede, KVU kort videregående uddannelse, MVU mellemlang videregående uddannelse, og LVU er lang videregående uddannelse. Ufaglærte er personer alene med en grundskole eller gymnasial uddannelse. Capacent Epinion for DA,
14 Erhvervsuddannede har mere faste arbejdstider Erhvervsuddannede har også en hverdag, der i højere grad end andre grupper er kendetegnet ved faste arbejdstider. Næsten seks ud af ti erhvervsuddannede har således fast arbejdstid mod eksempelvis to ud af ti blandt personer med en lang videregående uddannelse, jf. figur Figur 4.11 Erhvervsuddannede har oftest fast arbejdstid Hvad karakteriserer bedst din arbejdstid? Pct., 28 Fast arbejdstid Varieret arbejdstid efter aftale Flekstid Egen tilrettelæggelse Ved ikke Ufaglært EUD KVU MVU LVU Beskæftigede lønmodtagere. EUD er erhvervsuddannede, KVU kort videregående uddannelse, MVU mellemlang videregående uddannelse, og LVU er lang videregående uddannelse. Ufaglærte er personer alene med en grundskole eller gymnasial uddannelse. Capacent Epinion for DA,
15 Trods den faste arbejdstid oplever erhvervsuddannede ligesom andre grupper at de har fleksibilitet i hverdagen med mulighed for at gå i løbet af arbejdstiden, jf. figur Figur 4.12 Alle har fleksibilitet i det daglige Kan du generelt få fri en halv time eller mere i arbejdstiden?, pct., KVU og LVU EUD Ufaglærte MVU Beskæftigede lønmodtagere. EUD er erhvervsuddannede, KVU kort videregående uddannelse, MVU mellemlang videregående uddannelse, og LVU er lang videregående uddannelse. Ufaglærte er personer alene med en grundskole eller gymnasial uddannelse. KVU og LVU er slået sammen, da der ellers vil være for få personer i gruppen, der ikke kan få fri. Capacent Epinion for DA,
16 4.5 Gode karrieremuligheder Mange muligheder for videreuddannelse Mange erhvervsuddannede benytter uddannelsen som et af mange skridt på karrierestigen. Inden for eksempelvis bygge og anlæg er der rigtig mange erhvervsuddannelser, der giver mulighed for at læse til bygningskonstruktør. Det gælder bl.a. murer, snedker, elektrikere og vvs-uddannede, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Mange muligheder for mere uddannelse Erhvervsuddannelse Videreuddannelse Nyt uddannelsesniveau Handels- og kontorudd. med specialer, gastronom, slagter, eventkoordinator, bager og konditor, tjener, receptionist m.fl. Mejerist, bager og konditor, gastronom, slagter m.fl. Elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen, vvsuddannelsen m.fl. Butiksassistent, handelsassistent, salgsassistent, m.fl. Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent Murer, brolægger, snedker, maskinsnedker, teknisk designer, vvs-teknik m.fl. Serviceøkonom Procesteknolog Installatør Akademikuddannelse inden for ledelse, HR, international markedsføring m.fl. Sygeplejerske Pædagog Bygningskonstruktør KVU KVU KVU VVU MVU MVU MVU Tabellen er ikke udtømmende, men giver blot eksempler på videreuddannelsesmuligheder for erhvervsuddannede. Der er flere eksempler i appendiks 4.1. Uddannelsesguiden, 167
17 Inden for handel og kontor er det eksempelvis muligt at læse til serviceøkonom o.lign. Det er også muligt for erhvervsuddannede inden for sundhed at videreuddanne sig til bl.a. sygeplejerske eller pædagog. 1 pct. af erhvervsuddannede opnår også en videregående uddannelse Samlet set har knap 12. erhvervsuddannede i den erhvervsaktive alder også en videregående uddannelse. Det betyder, at ca. 1 pct. af alle personer, der har en erhvervsuddannelse også har afsluttet en videregående uddannelse, jf. tabel 4.3. Tabel 4.3 Mange med videregående uddannelse Erhvervsuddannede i befolkningen år 1. personer Pct. Erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse Videregående uddannelse som højst fuldførte og med en erhvervsuddannelse tidligere i livet Personer i alt med en erhvervsuddannelse EUD er erhvervsuddannede og VU er en videregående uddannelse. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS og elevregistret) samt egne beregninger. Fire ud af ti KVU ere har også en erhvervsuddannelse Det svarer omvendt til, at hver femte med en videregående uddannelse tidligere i livet også har taget en erhvervsuddannelse. Blandt personer med en kort videregående uddannelse er det fire ud af ti, som har taget en erhvervsuddannelse tidligere i livet, jf. figur
18 Figur 4.13 Fire ud af ti KVU ere har en EUD Andel af uddannelsesgruppen, pct., 28 Med en erhvervsuddannelse Uden en erhvervsuddannelse KVU MVU LVU VU i alt KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse, LVU er lang videregående uddannelse, og VU er videregående uddannelse i alt. Det er personer med en videregående uddannelse som højst fuldført uddannelse efter 198. Andelen med en erhvervsuddannelse tidligere i livet. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS og elevregistret) samt egne beregninger. EUD ere bliver inden for deres fag Erhvervsuddannede bliver i høj grad inden for deres beskæftigelsesområde, når de læser videre. Blandt erhvervsuddannede inden for bygge og anlæg har knap otte ud af ti en videregående uddannelse opnået den inden for tekniske fag, jf. tabel
19 Tabel 4.4 Erhvervsuddannede videreuddanner sig inden for deres fag Andel af erhvervsuddannede med en videregående uddannelse Bygge og anlæg Handel og kontor Jern og metal Sundhed Transport Videregående uddannelse: Fordeling i pct. Pædagogisk 9,6 41,5 7,9 47,2 6,2 Samfundsfaglig/videnskabelig 1,6 3,3 2,5 8,2 3,7 Sundhed,7 9,,9 38,4 2, Teknisk 79,3 4,5 71,1 2,1 1, Transport 1,5,4 9,1 7,3 Øvrige uddannelser 7,3 14,3 8,5 4,1 7,8 Antal i 1. Erhvervsuddannede med VU 2,6 26,7 18,3 8,9 7, Erhvervsuddannede uden VU 194,4 555,5 237,4 141,8 13,5 Erhvervsuddannede i alt 215, 582,2 255,7 15,7 2,5 Pct. Andel EUD med en VU 9,6 4,6 7,2 5,9 34,1 VU er videregående uddannelse. De fem største grupper af erhvervsuddannede, der har taget en videregående uddannelse. Populationen er alle med en videregående uddannelse bestået efter 198, som også har en erhvervsuddannelse. For erhvervsuddannede uden VU er det alle erhvervsuddannede mellem år. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS og elevregistret) samt egne beregninger. 17
20 Tilsvarende for erhvervsuddannede inden for jernog metal samt transport, hvor syv ud af ti med en videregående uddannelse har opnået den inden for henholdsvis tekniske fag og transportfag. For erhvervsuddannede på sundhedsområdet er det, til trods for en stor mangel på området, kun fire ud af ti, der videreuddanner sig inden for samme felt. Mens tæt på hver anden uddanner sig inden for pædagogiske fag. Flest inden for transport læser videre Der er stor forskel på fagene, i forhold til hvor mange, der videreuddanner sig. Af erhvervsuddannede inden for transport er det hver tredje, der har taget en videregående uddannelse, mens det for erhvervsuddannede inden for handel og kontor er mindre end hver tyvende. Erhvervsuddannede inden for transport tager oftest en mellemlang videregående uddannelse inden for transportområdet, eksempelvis maskinmester eller skibsfører, mens uddannede inden for handel og kontor ofte uddanner sig til pædagog. Anden efteruddannelse Erhvervsuddannede, der vælger at blive inden for faget, kan også videreuddanne sig hele livet igennem. Det kan bl.a. ske via AMU-kurser, jf. boks Boks 4.1 Arbejdsmarkedsuddannelser Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) består af 3. forskellige kurser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelserne. Kurserne har en gennemsnitlig varighed på 2,5 dage, og fører til en selvstændig kompetence i forhold til at udføre ufaglærte og faglærte jobfunktioner. 171
21 Inden for de seneste fem år har 37 pct. af alle erhvervsuddannede gennemført et AMU-kursus af kortere eller længere varighed. Blandt erhvervsuddannede inden for jern og metal er det endda hver anden, der har gennemført et kursus, jf. figur Figur 4.14 Mange EUD ere efteruddanner sig Erhvervsuddannede år med gennemført AMU-kursus, pct., Jern mv. Transport Jordbrug Sundhed B&A Alle Levnedsm. H&K Teknik Grafisk Service Pædagog. Erhvervsuddannede, som har gennemført og bestået et arbejdsmarkedsuddannelseskursus (AMU-kursus) inden for de seneste fem år. Dvs. i perioden fra november 22 og til udgangen af 27. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS og kursusregistret) samt egne beregninger. Pædagogiske erhvervsuddannede deltager mindst hyppigt i et AMU-kursus det kan måske skyldes, at der er andre fora, hvor denne gruppe opnår efteruddannelse. 172
22 Hyppige jobskift blandt erhvervsuddannede Mange brancheskift hos teknisk erhvervsuddannede Erhvervsuddannede er også en mobil arbejdskraft i det hele taget. Blandt teknisk erhvervsuddannede, der blev færdiguddannet i 2, havde hver fjerde skiftet branche to år efter, og tæt på 4 pct. havde skiftet branche seks år efter, jf. Industriens uddannelser (29). De grupper, der hyppigst skiftede branche i den betragtede periode var data- og kommunikationsuddannede og teknisk designuddannede, hvor en ud af tre havde skiftet branche efter to år og ca. halvdelen efter seks år. Mænd i salg og service skifter oftest job De mange jobmuligheder for erhvervsuddannede afspejler sig generelt i mange jobskift over livet. Mænd, der arbejder inden for salg og service, landbrug og kontor havde fra 1986 til 26 flest jobskift, jf. figur Figur 4.15 Mænd i salg og service skifter oftest job Antal jobskift pr. år gennemsnit, Mænd Kvinder,4,3,2,1,,4,3,2,1, Ledelse Højt kval. Mellemhøjt Kontor Salg/service Landbrug Håndværk Procesarb. Ufaglært Der er taget udgangspunkt i beskæftigede i 26, og det er summen af de personers jobskift i perioden fra de indtrådte på arbejdsmarkedet dog tidligst 198 og frem til 26. Der er kun registreret jobskift fra november et år til november året efter dvs. maksimalt et jobskift pr. år, og kun jobskift uden en mellemliggende ledighedsperiode er talt med. Danmarks Statistik, (IDA-databasen) og egne beregninger. 173
23 Omvendt har mænd og kvinder, der arbejder med procesarbejde det laveste omfang af jobskift. Også ansatte inden for håndværk har et lidt lavere omfang af jobskift. Mange erhvervsuddannede forlader faget De mange muligheder for at videreuddanne sig og erhvervsuddannedes vide muligheder for at arbejde inden for flere beskæftigelsesområder betyder, at mange forlader faget i løbet af arbejdslivet. 174
24 Elektrikere forlader hurtigt faget Blandt elektrikere er det eksempelvis kun fire ud af ti, der fortsat arbejder inden for faget som 4-årige, jf. figur Figur 4.16 Mange erhvervsuddannede forlader faget Andel erhvervsuddannede, der arbejder inden for sit fag, pct., SOSU er Elektriker Frisør Tømrer/snedker Under Alder Andel af alle med en given erhvervsuddannelse, der arbejder inden for den specifikke arbejdsfunktion, som de er uddannet til. Tallene er inkl. alle selvstændige med den specifikke uddannelse. Nogle kan have startet selvstændig virksomhed inden for et andet fag/område. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Også frisører og tømrere/snedkere forlader i høj grad det fag, de er uddannet inden for. Som 45-årige arbejder under halvdelen af alle erhvervsuddannede inden for disse grupper fortsat i faget. Blandt tømrere/snedkere vælger fire ud af ti at arbejde som lønmodtager inden for et andet område, mens mange frisører trækker sig helt ud af arbejdsmarkedet, jf. tabel
25 Tabel 4.5 Flest social- og sundhedsuddannede bliver i faget 28 Frisører Elektrikere Tømrere SOSU ere 1. personer Uddannede i alt årige 2,9 33,1 58, 12,5 Andel af gruppen: Pct. - Lønmodtager i faget Anden lønmodtager Selvstændig Ledig Uden for arbejdsstyrken Lønmodtager i faget er defineret som lønmodtagere med den specifikke uddannelse, hvis arbejdsfunktion på fire-cifret niveau svarer til uddannelsen. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. SOSU ere bliver i faget Mange erhvervsuddannede bliver selvstændige Serviceuddannede har højst andel selvstændige Social- og sundhedsuddannede bliver omvendt i faget. Her er seks ud af ti beskæftiget som lønmodtager, mens 18 pct. arbejder som lønmodtager uden for faget. Næsten ingen i denne gruppe vælger at blive selvstændige. Der er mange erhvervsuddannede, der forlader deres fag for at blive selvstændige. Ud af knap 1 mio. erhvervsuddannede er knap 7 pct. blevet selvstændige. Kun blandt personer med en kort videregående uddannelse er andelen af selvstændige større, mens andelen for personer med en lang videregående uddannelse er omtrent som for personer med en erhvervsuddannelse. Det er særligt uddannede på serviceområdet og inden for jordbrug og fiskeri som gartnere og landbrugsuddannede, der vælger en selvstændig karriere. Her har henholdsvis 27 og 22 pct. af alle beskæftigede valgt at blive selvstændige, jf. figur
26 Figur 4.17 Flest selvstændige blandt serviceuddannede Andel selvstændige blandt beskæftigede (16-64-årige), pct., EUD:Service EUD:Jord EUD:B&A KVU EUD:Grafisk EUD:Jern LVU EUD i alt EUD:Levn. EUD:Teknik Grundskole EUD:H&K GYM EUD:Transp. MVU EUD:Sund EUD:Pædag. EUD er erhvervsuddannede, KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse, og LVU er lang videregående uddannelse. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Andelen af selvstændige er lavest for de uddannelsesgrupper, der typisk henvender sig til den offentlige sektor som sundhed og pædagogik samt personer med en mellemlang videregående uddannelse. Mange vælger at blive selvstændige inden for den branche, de er uddannet inden for. Eksempelvis gælder det inden for bygge og anlæg, at to ud af tre selvstændige også tilhører branchen bygge og anlæg. Flere andre uddannelsesområder henvender sig til flere brancher, så her er mønstret mindre entydigt, jf. tabel
27 Tabel 4.6 Selvstændige bliver inden for deres branche Bygge og anlæg Handel, hotel og rest. Off./ pers. tjen. Erhvervsuddannelse/branche Landbrug Industri Transport Finans Selvstændige 28 Andel af gruppen i pct. 1. Jordbrug/fisk Industri/teknik Jern og metal Bygge og anlæg Handel og kontor , , , , , Levnedsm ,1 Transport ,4 Grafisk ,2 Service ,7 Sundhed ,3 EUD i alt ,2 Selvstændige erhvervsuddannede mellem 16 og 64 år fordelt på branche i 28. Fordelingen er ekskl. uoplyst branche, hvor i gennemsnit 4 pct. er registreret. Antal er dog inkl. antallet i uoplyst branche. Meget få pædagogisk erhvervsuddannede er selvstændige, og uddannelsesgruppen er derfor udeladt. For en oversigt over uddannelsesgrupperne se appendiks 2.1 i kapitel 2. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. 178
28 4.6 Erhvervsuddannede uden for arbejdsmarkedet Erhvervsuddannede har lav ledighed Typisk lavere ledighed for erhvervsuddannede end ufaglærte Som erhvervsuddannet er ledigheden markant lavere end for personer uden uddannelse. Ledigheden i faglærte a-kasser er således markant lavere end i 3F. I den seneste lavkonjunktur er ledigheden inden for byggefaget imidlertid for første gang højere end i 3F, jf. figur Figur 4.18 Erhvervsuddannede har typisk lav ledighed Ledighed, pct. af arbejdsstyrken 14 KAD SiD HK TIB Metal Akademikere El-faget 12 3F 1 Magistre Databrud i 27. Danmarks Statistik (Statistikbanken). El-faget har særlig lav ledighed Det er særligt inden for el-faget, at ledigheden er lav. I perioden var den gennemsnitlige ledighed inden for el-fagets a-kasse på 2,9 pct., mens den næstlaveste ledighed for faglærte a-kasser var metalarbejdere med en gennemsnitlig ledighed i perioden på 5,3 pct. 179
29 Erhvervsuddannede er samtidig blandt de hurtigste til at komme tilbage i beskæftigelse ved ledighed, jf. figur Figur 4.19 Hurtigt tilbage i beskæftigelse Andel af nye ledige i 27, som ikke er selvforsørget, pct TIB 3F Metal El-faget HK Magistre Akademikere Uger Nye ledige er ledige, er personer, der forud for ledighed var selvforsørget i mindst fire uger, og som er ledige i mindst to sammenhængende uger. Personerne skal være selvforsørget i mindst fire uger for at tælle med som værende i selvforsørgelse. Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger. Høj beskæftigelse men tidlig tilbagetrækning Når erhvervsuddannede bliver 6 år, vælger de i høj grad at trække sig tilbage. Dette til trods for at de som årige har en høj beskæftigelsesgrad, jf. afsnit 4.2. De grupper, der trækker sig tidligst tilbage, er særligt inden for sundhed og pædagogik uddannelser, der primært retter sig mod den offentlige sektor, jf. figur
30 Figur 4.2 LVU er lang videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse, KVU er kort videregående uddannelse, GYM. er almen gymnasial og erhvervsgymnasial uddannelse, EUD er erhvervsuddannelse. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. 181
Byggeriet uddanner også til andre brancher
Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at
Læs mereNORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE
NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereUddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt
Læs mereRekrutteringsudfordringer i servicebranchen
Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereLøn i offentlig og privat sektor 21 november 2007
Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige
Læs mereHver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis
Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud
Læs mere5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede
5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereFaglærte på arbejdsmarkedet
2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Faglærte på arbejdsmarkedet 3.1 Indledning og sammenfatning... side 89 3.2 Udbud af faglært arbejdskraft... side 9 3.3 Færre faglærte fremover... side 93 3.4 Faglærtes arbejdsmarkedstilknytning...
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereOpbremsning i ledigheden blandt nyuddannede
Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er
Læs mereArbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141
Læs mereFærre nyuddannede hænger fast i længere ledighed
Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereKERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE
17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der
Læs mereLedigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereKriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereDe lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen
De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau
Læs mere%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (
!! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial
Læs mereØkonomisk Analyse nr. 39. Faglærte i Danmark
Økonomisk Analyse nr. 39 Faglærte i Danmark Andelen af unge faglærte er reduceret markant i løbet af de seneste to årtier. I slutningen af 199'erne var pct. af de -34-årige faglærte. I 17 var andelen faldet
Læs mereForventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper
Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på
Læs mereDet fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereDe fleste faglærte starter med at arbejde inden for det kerneområde, hvor de er uddannet eller typisk er beskæftiget
Faglærtes mobilitet Af NIHB@kl.dk Medarbejdernes kompetencer er centrale for en virksomheds muligheder for at udvikle sig, og i disse år stiger beskæftigelsen, og virksomhederne kappes i stigende grad
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereHver 10. ufaglærte er arbejdsløs
Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereDan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010
Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen
Læs mereDanskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne
Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår
Læs mereBeskæftigelsen i bilbranchen
Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereLønkommissionens analyse af pædagoger
Lønkommissionens analyse af pædagoger Lønkommissionens analyser bekræfter en lang række tidligere antagelser om pædagogers lønforhold: Danmark har et kønsopdelt arbejdsmarked Kommuner og regioner udgør
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereOPLYSNINGER OG STATISTIK
OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING
ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereAMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked
AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereIndsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010
Indsats for langtidsledige i Syddanmark Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 21 August 21 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 1 2. Hvem er de
Læs mere3F s ledighed i februar 2012
3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus
Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereKvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten
Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.
Læs mereStudenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport
Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mere