4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning En kerneressource på arbejdsmarkedet Lønnen for erhvervsuddannede Arbejdslivet for erhvervsuddannede Gode karrieremuligheder Erhvervsuddannede uden for arbejdsmarkedet Nye erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 182

2 4.1 Sammenfatning Erhvervsuddannede er kernen i den private sektor Høj beskæftigelse og lav ledighed blandt erhvervsuddannede Høj startløn for erhvervsuddannede Mange erhvervsuddannede forlader faget Men de selvstændige bliver i branchen 1 pct. opnår en videregående uddannelse Erhvervsuddannede udgør kernen i den private sektor, hvor 38 pct. af alle ansatte har en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannede er oftere i beskæftigelse end personer alene med en gymnasial uddannelse eller med grundskole som højeste uddannelse. Samtidig er ledigheden markant lavere blandt erhvervsuddannede, og de kommer hurtigere tilbage til beskæftigelse ved ledighed end særligt ufaglærte. Erhvervsuddannede opnår en høj startløn, som er på niveau med startlønnen for personer med en kort videregående uddannelse. Set over livet tjener erhvervsuddannede i gennemsnit 15 pct. mere end ufaglærte. Mange erhvervsuddannede forlader deres oprindelige fag og opnår beskæftigelse på andre områder. Det gælder særligt blandt elektrikere, hvor seks ud af ti har forladt faget i 4-års-alderen. Erhvervsuddannede bliver selvstændige næsten lige så hyppigt som personer med en lang videregående uddannelse. I langt de fleste tilfælde bliver de inden for den branche, som de er uddannet inden for. Erhvervsuddannede har også mange muligheder for at videreuddanne sig. 1 pct. af alle erhvervsuddannede afslutter på et tidspunkt i livet en videregående uddannelse. Også her er det typisk inden for samme fagområde som deres erhvervsuddannelse. Af de 3., der afsluttede en erhvervsuddannelse i 26, var knap 9 pct. med ikke-vestlig herkomst. En lidt mindre andel af erhvervsuddannede med ikkevestlig herkomst er i beskæftigelse året efter end blandt erhvervsuddannede med dansk herkomst. For andre uddannelsesgrupper er der større forskel i beskæftigelsen mellem de to grupper. 153

3 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet En ud af tre har en erhvervsuddannelse En meget stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder har en erhvervsuddannelse. I 28 var det 33 pct. svarende til knap 1,2 mio. personer. Det er dermed den største gruppe af befolkningen. Den næststørste gruppe i alderen år er personer med grundskole som højeste uddannelse, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Erhvervsuddannede er den største gruppe Andel af befolkningen i alderen år, pct., 28 Grundskole Gymnasial EUD KVU MVU LVU 6,6 14,3 29,1 5,1 32,7 9, Befolkningen opdelt efter højst fuldførte uddannelse. Gymnasium er såvel almen gymnasium som erhvervsgymnasium, EUD er erhvervsuddannede, KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse og inkluderer dermed alle former for bachelorer, og LVU er lang videregående uddannelse og forskere. Ekskl. uoplyste. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Høj beskæftigelse for erhvervsuddannede Erhvervsuddannede er i lige så høj grad i beskæftigelse som andre uddannelsesgrupper på arbejdsmarkedet, mens personer alene med en almen gymnasial uddannelse eller med grundskole som højeste uddannelse i langt mindre omfang er i beskæftigelse, jf. figur

4 Figur 4.2 Erhvervsuddannede har høj beskæftigelse Andel i beskæftigelse, pct., 28 Grundskole Alm. GYM Erhv. GYM EUD VU Alder EUD er erhvervsuddannede. VU er videregående uddannelser. Ekskl. uoplyst. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. For erhvervsuddannede over 6 år er billedet dog et andet, idet de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end alle øvrige uddannelsesgrupper. Kernen i den private sektor Fire ud af ti i den private sektor er erhvervsuddannet I den private sektor udgør erhvervsuddannede 38 pct. af den samlede beskæftigelse og er dermed kernen i den private sektor, jf. figur

5 Figur 4.3 Kernen i den private sektor Andel af beskæftigede, pct., 28 Grundskole Gymnasial EUD KVU MVU LVU Offentlig sektor Privat sektor Det er beskæftigelsen blandt årige, EUD er erhvervsuddannede, KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse og bachelorer, og LVU er lang videregående uddannelse og forskere. Opdelt efter højst fuldførte uddannelse. Offentlig sektor er defineret som ikkemarkedsmæssig (stat, kommuner/regioner og sociale kasser), mens privat sektor er markedsmæssig og defineret som privat inkl. offentlige selskaber. Uoplyst er udeladt. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. I den offentlige sektor er godt hver fjerde erhvervsuddannet Samtidig har tæt på hver tredje i den private sektor grundskole som højeste uddannelse. I den offentlige sektor er billedet et helt andet. Her er det særligt personer med en mellemlang videregående uddannelse, der udgør kernetropperne, men selv her er godt hver fjerde ansat med en erhvervsuddannelse. Det er særligt kontoruddannede og erhvervsuddannede inden for sundhed, der arbejder i den offentlige sektor. Der arbejder imidlertid også erhvervsuddannede i den offentlige sektor, som er uddannet inden for bygge og anlæg eller industri og teknik. De to sidstnævnte grupper udgør 12 pct. af alle erhvervsuddannede i den offentlige sektor svarende til ca. 27. personer. 156

6 Arbejder på mange niveauer Fordelingen af erhvervsuddannede på brancher afviger ikke markant fra fordelingen blandt alle beskæftigede i den private sektor. Den største forskel er inden for bygge og anlæg, hvor næsten 15 pct. af alle erhvervsuddannede arbejder, mens det tilsvarende tal for alle beskæftigede er knap 1 pct., jf. figur 4.4. Figur 4.4 Dominerer bygge- og anlæg Branchefordeling i privat sektor, pct., 28 Bygge og anlæg Finans Handel mv. Industri mv. Landbrug Pers. tjenester Transport 8,4 8,8 9,9 14,5 3,2 6,7 8,5 3,7 21,5 17,6 22,8 2,8 26,8 Erhvervsuddannede 26,8 Beskæftigede Industri indeholder også energi og vandforsyning. Ekskl. uoplyste. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Erhvervsuddannede arbejder på mange niveauer De fleste erhvervsuddannede arbejder på det niveau, de er uddannet til. Der er dog også mange erhvervsuddannede, der bestrider et job på mellemhøjt eller højt kvalifikationsniveau job, som ellers typisk bestrides af personer med en videregående uddannelse. Knap hver femte erhvervsuddannede arbejder således på et relativt højt kvalifikationsniveau, jf. tabel

7 Tabel 4.1 Lønmodtagere, 28 Arbejder på alle niveauer Erhvervsuddannede Alle lønmodtagere årige Pct. Topledelse 2,4 3,2 Højt kvalifikationsniveau 2,8 15,2 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 15,8 21,4 Kontorarbejde 14, 9,9 Salg, service og omsorgsarb. 18,3 12,3 Håndværkspræget arbejde 17,8 9, Proces- og maksinoperatør 6,8 6,2 Andet arbejde ufaglært 2,9 21,9 Uoplyst, landbrug, militær m.v. 1,1 1, Kontorarbejde, Salg, service og omsorgsarbejde, Håndværkspræget arbejde og Procesarbejde er arbejdsfunktioner, der i høj grad bestrides af personer med en erhvervsfaglig uddannelse, men også andre lønmodtagergrupper finder ansættelse i en af disse arbejdsfunktioner. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. 158

8 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede Nyuddannede får samme løn som KVU ere Som nyuddannede tjener erhvervsuddannede en timeløn, der omtrent er på niveau med den timeløn, som en nyuddannet med en kort videregående uddannelse tjener, jf. figur 4.5. Figur 4.5 Startløn for EUD ere på niveau med KVU ere Timeløn i 27 for nyuddannede i 26, kr. pr. time Ufaglært EUD:Pædag. EUD:Teknik EUD:Sundhed EUD:Jordbrug EUD:Levn. EUD:H&K EUD gnsn. EUD:Transp. EUD:Service KVU EUD:Grafisk EUD:Jern MVU EUD:B&A LVU Timeløn er fortjeneste ekskl. gene pr. præsteret time. Det er lønnen året efter endt uddannelse for de personer, der afsluttede en uddannelse i 26, og som er i beskæftigelse året efter. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS og Lønstatistikken) samt egne beregninger. I forhold til en ufaglært tjener erhvervsuddannede inden for bygge og anlæg tæt på en tredjedel mere i timen. Selv de grupper af erhvervsuddannede med den laveste startløn som jordbrugsuddannede, eksempelvis dyrepassere og gartnere, og pædagogiske uddannelser som pædagogisk grunduddannelse har en startløn, der er over 1 pct. højere end startlønnen for en ufaglært. 159

9 Indkomsten for EUD ere stiger mest de unge år I starten af karrieren stiger indkomsten for erhvervsuddannede kraftigt for at flade ud midt i 3 erne. Lønnen for personer, der arbejder på højt kvalifikationsniveau, fortsætter med at stige helt frem til 5-årsalderen, jf. figur 4.6. Figur 4.6 Håndværkere klarer sig godt over livet Faktisk helårsfortjeneste, 1. kr. Højt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Mellemhøjt kval.niv. Salgs- og service Procesarb. Håndværkspræget arb. Andet arbejde År DA-området. Faktisk helårsfortjeneste er beregnet som fortjeneste pr. time opregnet med den faktiske årlige arbejdstid for den givne aldersgruppe og den givne arbejdsfunktion. Forskelle mellem kurverne skyldes således forskelle i timefortjeneste og forskelle i antallet af arbejdstimer pr. år. Fem-års glidende gennemsnit. DA (StrukturStatistik) og egne beregninger. 16

10 Blandt erhvervsuddannede er det særligt personer med en Vvs-uddannelse, der opnår en høj indkomst, men også tømrere og automekanikere ligger i den høje ende af lønskalaen, jf. figur 4.7. Figur 4.7 VVS ere er blandt de højstlønnede EUD ere Faktisk helårsfortjeneste, 1. kr., 28 Kontor Murer Tømrer VVS Detail Smed Maler Alder Nh DA-området. Faktisk helårsfortjeneste er beregnet som fortjeneste pr. time opregnet med den faktiske årlige arbejdstid for den givne aldersgruppe og den givne arbejdsfunktion. Forskelle mellem kurverne skyldes således forskelle i timefortjeneste og forskelle i antallet af arbejdstimer pr. år. Fem-års glidende gennemsnit. DA (StrukturStatistik) og egne beregninger. 161

11 Erhvervsuddannede tjener næsten 15 pct. mere end personer uden uddannelse i livsindkomst efter skat. Personer med en lang videregående uddannelse har en markant højere livsindkomst end alle andre uddannelsesgrupper, jf. figur 4.8. Figur 4.8 Erhvervsuddannede tjener godt over livet Disponibel livsindkomst, mio. kr., LVU MVU KVU EUD Ufaglærte Opgjort som samlet indkomst over livet (løn-, kapital- og virksomhedsindk. samt pensioner og overførsler). Et livstidsforløb er opdelt i før, under og efter uddannelse, hver især med forskellig gns. indkomst og længde. Den gns. indkomst før uddannelse er fundet ved såkaldt propensity score matching og er konstrueret som kontrolgruppe blandt de uddannelsesaktive. De øvrige forløb er fundet som gennemsnitsindkomster for hver uddannelsesretning. Uddannelseslængde og færdiggørelsestidspunkt er opgjortud fra den statistiske forventning til disse, givet uddannelsesretning. LVU er lang videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse, KVU er kort videregående uddannelse, og EUD er erhvervsuddannede. AE-Rådet (29). 162

12 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede Erhvervsuddannede er meget tilfredse med familiearbejdsliv Ligesom andre grupper på arbejdsmarkedet er erhvervsuddannede meget tilfredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Over 8 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med sammenhængen, og der er en svag tendens til, at erhvervsuddannede er mere tilfredse end andre uddannelsesgrupper, jf. figur 4.9. Figur 4.9 Tilfredshed falder med uddannelse Hvor tilfreds er du med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv?, pct., 28 Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ufaglærte EUD KVU MVU LVU Beskæftigede lønmodtagere. EUD er erhvervsuddannede, KVU kort videregående uddannelse, MVU mellemlang videregående uddannelse, og LVU er lang videregående uddannelse. Capacent Epinion for DA,

13 Erhvervsuddannede føler mindre travlhed En årsag til den store tilfredshed blandt erhvervsuddannede kan være, at erhvervsuddannede generelt føler mindre travlhed i hverdagen end andre uddannelsesgrupper, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Højst uddannede oplever mest travlhed I hvor høj grad føler du, at du har for travlt i din hverdag?, pct., 28 I meget høj grad I nogen grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Ufaglært EUD KVU MVU LVU Beskæftigede lønmodtagere. EUD er erhvervsuddannede, KVU kort videregående uddannelse, MVU mellemlang videregående uddannelse, og LVU er lang videregående uddannelse. Ufaglærte er personer alene med en grundskole eller gymnasial uddannelse. Capacent Epinion for DA,

14 Erhvervsuddannede har mere faste arbejdstider Erhvervsuddannede har også en hverdag, der i højere grad end andre grupper er kendetegnet ved faste arbejdstider. Næsten seks ud af ti erhvervsuddannede har således fast arbejdstid mod eksempelvis to ud af ti blandt personer med en lang videregående uddannelse, jf. figur Figur 4.11 Erhvervsuddannede har oftest fast arbejdstid Hvad karakteriserer bedst din arbejdstid? Pct., 28 Fast arbejdstid Varieret arbejdstid efter aftale Flekstid Egen tilrettelæggelse Ved ikke Ufaglært EUD KVU MVU LVU Beskæftigede lønmodtagere. EUD er erhvervsuddannede, KVU kort videregående uddannelse, MVU mellemlang videregående uddannelse, og LVU er lang videregående uddannelse. Ufaglærte er personer alene med en grundskole eller gymnasial uddannelse. Capacent Epinion for DA,

15 Trods den faste arbejdstid oplever erhvervsuddannede ligesom andre grupper at de har fleksibilitet i hverdagen med mulighed for at gå i løbet af arbejdstiden, jf. figur Figur 4.12 Alle har fleksibilitet i det daglige Kan du generelt få fri en halv time eller mere i arbejdstiden?, pct., KVU og LVU EUD Ufaglærte MVU Beskæftigede lønmodtagere. EUD er erhvervsuddannede, KVU kort videregående uddannelse, MVU mellemlang videregående uddannelse, og LVU er lang videregående uddannelse. Ufaglærte er personer alene med en grundskole eller gymnasial uddannelse. KVU og LVU er slået sammen, da der ellers vil være for få personer i gruppen, der ikke kan få fri. Capacent Epinion for DA,

16 4.5 Gode karrieremuligheder Mange muligheder for videreuddannelse Mange erhvervsuddannede benytter uddannelsen som et af mange skridt på karrierestigen. Inden for eksempelvis bygge og anlæg er der rigtig mange erhvervsuddannelser, der giver mulighed for at læse til bygningskonstruktør. Det gælder bl.a. murer, snedker, elektrikere og vvs-uddannede, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Mange muligheder for mere uddannelse Erhvervsuddannelse Videreuddannelse Nyt uddannelsesniveau Handels- og kontorudd. med specialer, gastronom, slagter, eventkoordinator, bager og konditor, tjener, receptionist m.fl. Mejerist, bager og konditor, gastronom, slagter m.fl. Elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen, vvsuddannelsen m.fl. Butiksassistent, handelsassistent, salgsassistent, m.fl. Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent Murer, brolægger, snedker, maskinsnedker, teknisk designer, vvs-teknik m.fl. Serviceøkonom Procesteknolog Installatør Akademikuddannelse inden for ledelse, HR, international markedsføring m.fl. Sygeplejerske Pædagog Bygningskonstruktør KVU KVU KVU VVU MVU MVU MVU Tabellen er ikke udtømmende, men giver blot eksempler på videreuddannelsesmuligheder for erhvervsuddannede. Der er flere eksempler i appendiks 4.1. Uddannelsesguiden, 167

17 Inden for handel og kontor er det eksempelvis muligt at læse til serviceøkonom o.lign. Det er også muligt for erhvervsuddannede inden for sundhed at videreuddanne sig til bl.a. sygeplejerske eller pædagog. 1 pct. af erhvervsuddannede opnår også en videregående uddannelse Samlet set har knap 12. erhvervsuddannede i den erhvervsaktive alder også en videregående uddannelse. Det betyder, at ca. 1 pct. af alle personer, der har en erhvervsuddannelse også har afsluttet en videregående uddannelse, jf. tabel 4.3. Tabel 4.3 Mange med videregående uddannelse Erhvervsuddannede i befolkningen år 1. personer Pct. Erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse Videregående uddannelse som højst fuldførte og med en erhvervsuddannelse tidligere i livet Personer i alt med en erhvervsuddannelse EUD er erhvervsuddannede og VU er en videregående uddannelse. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS og elevregistret) samt egne beregninger. Fire ud af ti KVU ere har også en erhvervsuddannelse Det svarer omvendt til, at hver femte med en videregående uddannelse tidligere i livet også har taget en erhvervsuddannelse. Blandt personer med en kort videregående uddannelse er det fire ud af ti, som har taget en erhvervsuddannelse tidligere i livet, jf. figur

18 Figur 4.13 Fire ud af ti KVU ere har en EUD Andel af uddannelsesgruppen, pct., 28 Med en erhvervsuddannelse Uden en erhvervsuddannelse KVU MVU LVU VU i alt KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse, LVU er lang videregående uddannelse, og VU er videregående uddannelse i alt. Det er personer med en videregående uddannelse som højst fuldført uddannelse efter 198. Andelen med en erhvervsuddannelse tidligere i livet. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS og elevregistret) samt egne beregninger. EUD ere bliver inden for deres fag Erhvervsuddannede bliver i høj grad inden for deres beskæftigelsesområde, når de læser videre. Blandt erhvervsuddannede inden for bygge og anlæg har knap otte ud af ti en videregående uddannelse opnået den inden for tekniske fag, jf. tabel

19 Tabel 4.4 Erhvervsuddannede videreuddanner sig inden for deres fag Andel af erhvervsuddannede med en videregående uddannelse Bygge og anlæg Handel og kontor Jern og metal Sundhed Transport Videregående uddannelse: Fordeling i pct. Pædagogisk 9,6 41,5 7,9 47,2 6,2 Samfundsfaglig/videnskabelig 1,6 3,3 2,5 8,2 3,7 Sundhed,7 9,,9 38,4 2, Teknisk 79,3 4,5 71,1 2,1 1, Transport 1,5,4 9,1 7,3 Øvrige uddannelser 7,3 14,3 8,5 4,1 7,8 Antal i 1. Erhvervsuddannede med VU 2,6 26,7 18,3 8,9 7, Erhvervsuddannede uden VU 194,4 555,5 237,4 141,8 13,5 Erhvervsuddannede i alt 215, 582,2 255,7 15,7 2,5 Pct. Andel EUD med en VU 9,6 4,6 7,2 5,9 34,1 VU er videregående uddannelse. De fem største grupper af erhvervsuddannede, der har taget en videregående uddannelse. Populationen er alle med en videregående uddannelse bestået efter 198, som også har en erhvervsuddannelse. For erhvervsuddannede uden VU er det alle erhvervsuddannede mellem år. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS og elevregistret) samt egne beregninger. 17

20 Tilsvarende for erhvervsuddannede inden for jernog metal samt transport, hvor syv ud af ti med en videregående uddannelse har opnået den inden for henholdsvis tekniske fag og transportfag. For erhvervsuddannede på sundhedsområdet er det, til trods for en stor mangel på området, kun fire ud af ti, der videreuddanner sig inden for samme felt. Mens tæt på hver anden uddanner sig inden for pædagogiske fag. Flest inden for transport læser videre Der er stor forskel på fagene, i forhold til hvor mange, der videreuddanner sig. Af erhvervsuddannede inden for transport er det hver tredje, der har taget en videregående uddannelse, mens det for erhvervsuddannede inden for handel og kontor er mindre end hver tyvende. Erhvervsuddannede inden for transport tager oftest en mellemlang videregående uddannelse inden for transportområdet, eksempelvis maskinmester eller skibsfører, mens uddannede inden for handel og kontor ofte uddanner sig til pædagog. Anden efteruddannelse Erhvervsuddannede, der vælger at blive inden for faget, kan også videreuddanne sig hele livet igennem. Det kan bl.a. ske via AMU-kurser, jf. boks Boks 4.1 Arbejdsmarkedsuddannelser Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) består af 3. forskellige kurser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelserne. Kurserne har en gennemsnitlig varighed på 2,5 dage, og fører til en selvstændig kompetence i forhold til at udføre ufaglærte og faglærte jobfunktioner. 171

21 Inden for de seneste fem år har 37 pct. af alle erhvervsuddannede gennemført et AMU-kursus af kortere eller længere varighed. Blandt erhvervsuddannede inden for jern og metal er det endda hver anden, der har gennemført et kursus, jf. figur Figur 4.14 Mange EUD ere efteruddanner sig Erhvervsuddannede år med gennemført AMU-kursus, pct., Jern mv. Transport Jordbrug Sundhed B&A Alle Levnedsm. H&K Teknik Grafisk Service Pædagog. Erhvervsuddannede, som har gennemført og bestået et arbejdsmarkedsuddannelseskursus (AMU-kursus) inden for de seneste fem år. Dvs. i perioden fra november 22 og til udgangen af 27. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS og kursusregistret) samt egne beregninger. Pædagogiske erhvervsuddannede deltager mindst hyppigt i et AMU-kursus det kan måske skyldes, at der er andre fora, hvor denne gruppe opnår efteruddannelse. 172

22 Hyppige jobskift blandt erhvervsuddannede Mange brancheskift hos teknisk erhvervsuddannede Erhvervsuddannede er også en mobil arbejdskraft i det hele taget. Blandt teknisk erhvervsuddannede, der blev færdiguddannet i 2, havde hver fjerde skiftet branche to år efter, og tæt på 4 pct. havde skiftet branche seks år efter, jf. Industriens uddannelser (29). De grupper, der hyppigst skiftede branche i den betragtede periode var data- og kommunikationsuddannede og teknisk designuddannede, hvor en ud af tre havde skiftet branche efter to år og ca. halvdelen efter seks år. Mænd i salg og service skifter oftest job De mange jobmuligheder for erhvervsuddannede afspejler sig generelt i mange jobskift over livet. Mænd, der arbejder inden for salg og service, landbrug og kontor havde fra 1986 til 26 flest jobskift, jf. figur Figur 4.15 Mænd i salg og service skifter oftest job Antal jobskift pr. år gennemsnit, Mænd Kvinder,4,3,2,1,,4,3,2,1, Ledelse Højt kval. Mellemhøjt Kontor Salg/service Landbrug Håndværk Procesarb. Ufaglært Der er taget udgangspunkt i beskæftigede i 26, og det er summen af de personers jobskift i perioden fra de indtrådte på arbejdsmarkedet dog tidligst 198 og frem til 26. Der er kun registreret jobskift fra november et år til november året efter dvs. maksimalt et jobskift pr. år, og kun jobskift uden en mellemliggende ledighedsperiode er talt med. Danmarks Statistik, (IDA-databasen) og egne beregninger. 173

23 Omvendt har mænd og kvinder, der arbejder med procesarbejde det laveste omfang af jobskift. Også ansatte inden for håndværk har et lidt lavere omfang af jobskift. Mange erhvervsuddannede forlader faget De mange muligheder for at videreuddanne sig og erhvervsuddannedes vide muligheder for at arbejde inden for flere beskæftigelsesområder betyder, at mange forlader faget i løbet af arbejdslivet. 174

24 Elektrikere forlader hurtigt faget Blandt elektrikere er det eksempelvis kun fire ud af ti, der fortsat arbejder inden for faget som 4-årige, jf. figur Figur 4.16 Mange erhvervsuddannede forlader faget Andel erhvervsuddannede, der arbejder inden for sit fag, pct., SOSU er Elektriker Frisør Tømrer/snedker Under Alder Andel af alle med en given erhvervsuddannelse, der arbejder inden for den specifikke arbejdsfunktion, som de er uddannet til. Tallene er inkl. alle selvstændige med den specifikke uddannelse. Nogle kan have startet selvstændig virksomhed inden for et andet fag/område. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Også frisører og tømrere/snedkere forlader i høj grad det fag, de er uddannet inden for. Som 45-årige arbejder under halvdelen af alle erhvervsuddannede inden for disse grupper fortsat i faget. Blandt tømrere/snedkere vælger fire ud af ti at arbejde som lønmodtager inden for et andet område, mens mange frisører trækker sig helt ud af arbejdsmarkedet, jf. tabel

25 Tabel 4.5 Flest social- og sundhedsuddannede bliver i faget 28 Frisører Elektrikere Tømrere SOSU ere 1. personer Uddannede i alt årige 2,9 33,1 58, 12,5 Andel af gruppen: Pct. - Lønmodtager i faget Anden lønmodtager Selvstændig Ledig Uden for arbejdsstyrken Lønmodtager i faget er defineret som lønmodtagere med den specifikke uddannelse, hvis arbejdsfunktion på fire-cifret niveau svarer til uddannelsen. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. SOSU ere bliver i faget Mange erhvervsuddannede bliver selvstændige Serviceuddannede har højst andel selvstændige Social- og sundhedsuddannede bliver omvendt i faget. Her er seks ud af ti beskæftiget som lønmodtager, mens 18 pct. arbejder som lønmodtager uden for faget. Næsten ingen i denne gruppe vælger at blive selvstændige. Der er mange erhvervsuddannede, der forlader deres fag for at blive selvstændige. Ud af knap 1 mio. erhvervsuddannede er knap 7 pct. blevet selvstændige. Kun blandt personer med en kort videregående uddannelse er andelen af selvstændige større, mens andelen for personer med en lang videregående uddannelse er omtrent som for personer med en erhvervsuddannelse. Det er særligt uddannede på serviceområdet og inden for jordbrug og fiskeri som gartnere og landbrugsuddannede, der vælger en selvstændig karriere. Her har henholdsvis 27 og 22 pct. af alle beskæftigede valgt at blive selvstændige, jf. figur

26 Figur 4.17 Flest selvstændige blandt serviceuddannede Andel selvstændige blandt beskæftigede (16-64-årige), pct., EUD:Service EUD:Jord EUD:B&A KVU EUD:Grafisk EUD:Jern LVU EUD i alt EUD:Levn. EUD:Teknik Grundskole EUD:H&K GYM EUD:Transp. MVU EUD:Sund EUD:Pædag. EUD er erhvervsuddannede, KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse, og LVU er lang videregående uddannelse. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Andelen af selvstændige er lavest for de uddannelsesgrupper, der typisk henvender sig til den offentlige sektor som sundhed og pædagogik samt personer med en mellemlang videregående uddannelse. Mange vælger at blive selvstændige inden for den branche, de er uddannet inden for. Eksempelvis gælder det inden for bygge og anlæg, at to ud af tre selvstændige også tilhører branchen bygge og anlæg. Flere andre uddannelsesområder henvender sig til flere brancher, så her er mønstret mindre entydigt, jf. tabel

27 Tabel 4.6 Selvstændige bliver inden for deres branche Bygge og anlæg Handel, hotel og rest. Off./ pers. tjen. Erhvervsuddannelse/branche Landbrug Industri Transport Finans Selvstændige 28 Andel af gruppen i pct. 1. Jordbrug/fisk Industri/teknik Jern og metal Bygge og anlæg Handel og kontor , , , , , Levnedsm ,1 Transport ,4 Grafisk ,2 Service ,7 Sundhed ,3 EUD i alt ,2 Selvstændige erhvervsuddannede mellem 16 og 64 år fordelt på branche i 28. Fordelingen er ekskl. uoplyst branche, hvor i gennemsnit 4 pct. er registreret. Antal er dog inkl. antallet i uoplyst branche. Meget få pædagogisk erhvervsuddannede er selvstændige, og uddannelsesgruppen er derfor udeladt. For en oversigt over uddannelsesgrupperne se appendiks 2.1 i kapitel 2. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. 178

28 4.6 Erhvervsuddannede uden for arbejdsmarkedet Erhvervsuddannede har lav ledighed Typisk lavere ledighed for erhvervsuddannede end ufaglærte Som erhvervsuddannet er ledigheden markant lavere end for personer uden uddannelse. Ledigheden i faglærte a-kasser er således markant lavere end i 3F. I den seneste lavkonjunktur er ledigheden inden for byggefaget imidlertid for første gang højere end i 3F, jf. figur Figur 4.18 Erhvervsuddannede har typisk lav ledighed Ledighed, pct. af arbejdsstyrken 14 KAD SiD HK TIB Metal Akademikere El-faget 12 3F 1 Magistre Databrud i 27. Danmarks Statistik (Statistikbanken). El-faget har særlig lav ledighed Det er særligt inden for el-faget, at ledigheden er lav. I perioden var den gennemsnitlige ledighed inden for el-fagets a-kasse på 2,9 pct., mens den næstlaveste ledighed for faglærte a-kasser var metalarbejdere med en gennemsnitlig ledighed i perioden på 5,3 pct. 179

29 Erhvervsuddannede er samtidig blandt de hurtigste til at komme tilbage i beskæftigelse ved ledighed, jf. figur Figur 4.19 Hurtigt tilbage i beskæftigelse Andel af nye ledige i 27, som ikke er selvforsørget, pct TIB 3F Metal El-faget HK Magistre Akademikere Uger Nye ledige er ledige, er personer, der forud for ledighed var selvforsørget i mindst fire uger, og som er ledige i mindst to sammenhængende uger. Personerne skal være selvforsørget i mindst fire uger for at tælle med som værende i selvforsørgelse. Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger. Høj beskæftigelse men tidlig tilbagetrækning Når erhvervsuddannede bliver 6 år, vælger de i høj grad at trække sig tilbage. Dette til trods for at de som årige har en høj beskæftigelsesgrad, jf. afsnit 4.2. De grupper, der trækker sig tidligst tilbage, er særligt inden for sundhed og pædagogik uddannelser, der primært retter sig mod den offentlige sektor, jf. figur

30 Figur 4.2 LVU er lang videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse, KVU er kort videregående uddannelse, GYM. er almen gymnasial og erhvervsgymnasial uddannelse, EUD er erhvervsuddannelse. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. 181

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

2. Elever på erhvervsuddannelserne

2. Elever på erhvervsuddannelserne 2. Elever på erhvervsuddannelserne 2.1 Indledning og sammenfatning 67 2.2 Tilgang til erhvervsuddannelserne 68 2.3 Høj alder ved start 77 2.4 For mange falder fra 84 2.5 Hvad med dem, der falder fra? 88

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer

A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer A N A LYSE Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer I dette analysenotat beskrives udviklingen og omfanget af personer i særlige ordninger fleksjob, skånejob, seniorjob, jobrotation,

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Befolkningens. Befolkningens løn

Befolkningens. Befolkningens løn Befolkningens løn Befolkningens løn Befolkningens løn Temapubl 2013:4 Befolkningens løn TemaPubl 2013:4 Udgivet af Danmarks Statistik December 2013 Oplag: 105 Printet hos PRinfo Paritas Foto: Imageselect

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet l Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet i Middelfart - en analyse af udvikling og karakteristika for langtidsledige samt den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Middelfart

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere