ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011

Transkript

1 ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

2 Anmeldte erhvervssygdomme 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Arbejdstilsynet, marts 2013 ISBN nr

3 Forord Erhvervssygdomme skal anmeldes til Arbejdstilsynet af læger og tandlæger ifølge lov om arbejdsmiljø og til Arbejdsskadestyrelsen ifølge lov om arbejdsskadesikring. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 indeholder statistiske oplysninger om sygdomstilfælde og arbejdsmiljøpåvirkninger, der er anmeldt til Arbejdstilsynet i Rapporten indeholder tabeller og figurer over de otte sygdomsgrupper, der anmeldes, samt hvordan de fordeler sig på køn og alder. Det illustreres, hvor hyppigt anmeldte sygdomme forekommer i de 36 branchegrupper. Endvidere er de skadelige påvirkninger, der er angivet i anmeldelserne, beskrevet i hoved- og undergrupper. Årsopgørelsen for 2011 medtager i modsætning til tidligere praksis ikke tal for de foregående år. Det skyldes for det første, at der er en række tekniske og administrative ændringer i registreringen og i optællingen af anmeldelser, som gør, at år 2011 ikke umiddelbart kan sammenlignes med For det andet har beskæftigelsesdata, der bruges i beregningen af incidenser (anmeldelser i forhold til antal beskæftigede), ændret kildegrundlag og givet databrud over årene, hvorved incidensberegningerne bliver usikre. Oplysninger om anerkendelse og erstatning i forbindelse med erhvervssygdomme fremgår af Arbejdsskadestyrelsens arbejdsskadestatistik. Arbejdstilsynet, marts

4 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 4 INDLEDNING... 6 ANMELDELSE AF ERHVERVSSYGDOMME ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME... 7 MUSKELSKELETSYGDOMME PSYKISKE SYGDOMME HUDSYGDOMME ØRESYGDOMME LUFTVEJSSYGDOMME, KRÆFTSYGDOMME OG SYGDOMME I NERVESYSTEMET ANMELDTE SUNDHEDSSKADELIGE PÅVIRKNINGER MUSKELSKELETPÅVIRKNINGER PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER STØJ OG ANDRE FYSISKE ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER KEMISKE OG INDUSTRIELLE PÅVIRKNINGER BIOLOGISKE PÅVIRKNINGER DEFINITIONER OG FORKLARINGER ANMELDESYSTEMER SYGDOMSGRUPPER PÅVIRKNINGSGRUPPER...29 REGISTRERINGSÅR BRANCHEGRUPPER BESKÆFTIGELSESTAL RELATIV FOREKOMST (INCIDENS)

5 Resumé Anmeldte erhvervssygdomme Der er i 2011 anmeldt i alt sygdomstilfælde, der er eller mistænkes for at være erhvervsbetingede. Heraf er anmeldt digitalt. Arbejdstilsynets statistik over anmeldte erhvervssygdomme bygger først og fremmest på de digitalt anmeldte sygdomstilfælde. For disse anmeldelser foreligger der digitale oplysninger om diagnose og påvirkninger. De anmeldelser, der ikke er digitale, medtælles derfor kun i tabeller om køn, alder og brancher. Muskelskeletsygdomme er i 2011 fortsat den hyppigst anmeldte sygdomsgruppe og udgør ca. fire ud af 10 anmeldte sygdomstilfælde. Næsten to tredjedele af de anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdom er lokaliseret til arm, hånd, nakke og/eller skulder, mens omkring en fjerdedel vedrører ryggen. Hver femte anmeldelse drejer sig om tilfælde af psykisk sygdom. Der er i 2011 anmeldt sygdomstilfælde. Hudsygdomme udgør i 2011 ca.16 pct. af anmeldelserne, dvs tilfælde. Øresygdomme udgør 14 pct., dvs anmeldte tilfælde. Der er 478 anmeldte kræfttilfælde i Kræfttilfælde udgør dermed tre pct. af anmeldelserne i Der er lidt flere anmeldte erhvervssygdomme for kvinder end for mænd, også set relativt i forhold til beskæftigelsen. Sygdomsmønstret er forskelligt for de to køn. Muskelskeletsygdomme udgør 33 pct. af de digitalt anmeldte sygdomme for kvinder, for mænd 29 pct. Psykiske sygdomme udgør for kvinder 23 pct., for mænd 9 pct., mens hudsygdomme udgør 17 pct. for kvinder og 10 pct. for mænd. Øresygdomme udgør for mænd næsten en fjerdedel af anmeldelserne, 22 pct., og for kvinder 2 pct.. I nogle branchegrupper anmeldes der langt flere erhvervssygdomme pr beskæftigede kvinder sammenlignet med mænd. Størst er forskellen i branchegruppen Elektronik, hvor antal anmeldte erhvervssygdomme pr beskæftigede i branchegruppen (incidensen) er 92 for kvinder og 31 for mænd. For branchegrupperne Slagterier, Kontor og Træ og møbler ses også en betydeligt højere incidens for kvinder end for mænd. Kun i få branchegrupper er forholdet mellem kvinder og mænd omvendt se tabel 1.4. Aldersmønstret afhænger af sygdomsgruppe, fx anmeldes muskelskeletsygdomme og hudsygdomme fra en tidlig alder, mens hørenedsættelser oftest anmeldes efter 50-års alderen. Over halvdelen (56 pct.) af alle sygdomme anmeldes inden 50-års alderen. 4

6 Slagterier er den branchegruppe, som har de fleste anmeldte erhvervssygdomme pr beskæftigede (incidens), nemlig 210, hvilket er mere end tre gange gennemsnittet, som er 66 for alle branchegrupper. Frisører og anden personlig pleje, Transportmidler, Tekstil og papir samt Metal og maskiner er ligeledes branchegrupper med en høj incidens. Branchegruppen Kontor har det største absolutte antal anmeldte erhvervssygdomme med anmeldte tilfælde i Anmeldelserne i denne branchegruppe vedrører ikke blot kontorarbejde, men også social- og sundhedsarbejde samt omsorgs- og pædagogarbejde, idet arbejdsgiveren her kan være registreret som kommunal administration. Se endvidere beskæftigelsestal i kapitel 3. Anmeldte sundhedsskadelige påvirkninger De påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er angivet i anmeldelserne, er opdelt i fem hovedgrupper og en række undergrupper. Muskelskeletpåvirkninger udgør 43 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i Det drejer sig især om løft, bæring, skub eller træk samt om repetitivt- og tempoarbejde, dvs. arbejde med mange gentagne bevægelser. Psykosociale påvirkninger udgør 22 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i Det drejer sig især om arbejdsrelationer (fx mobning, problemer i forholdet til overordnede etc.) og forhold, der vedrører kvantitative krav (fx stor arbejdsmængde). Kemiske og industrielle påvirkninger udgør 18 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne og de biologiske 2 pct. i Mere end 45 pct. af de kemiske og industrielle påvirkninger er vand og sæbe eller vådt arbejde. Fysiske påvirkninger udgør 16 pct. af de angivne påvirkninger i anmeldelserne i Det drejer sig især om støj (næsten tre fjerdedele) og vibration (9 pct.). De påvirkninger i arbejdsmiljøet, der angives i anmeldelserne, er meget forskellige fra branchegruppe til branchegruppe. Fx udgør muskelskeletpåvirkninger 75 pct. af de angivne påvirkninger i de anmeldelser, der kommer fra Slagterier, mens de i Energi og råstoffer udgør 25 pct. De psykosociale belastninger udgør 58 pct. i branchegruppen Undervisning, men 4 pct. i branchegruppen Frisører og anden personlig pleje. 5

7 Indledning Anmeldelse af erhvervssygdomme Læger og tandlæger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal anmelde dette til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen 1. Ud over læger og tandlæger, der har anmeldepligt, kan enhver anden også indgive anmeldelse. Det gælder organisationer, fagforeninger, arbejdsgivere og tilskadekomne selv. De anmeldte sygdomme betegnes som erhvervssygdomme. Udtrykket erhvervssygdomme betegner dermed både konstaterede og mistænkte erhvervsbetingede sygdomme. Fra 1. juli 2010 har erhvervssygdomme skullet anmeldes digitalt. Det er muligt at foretage en anmeldelse manuelt via indsendelse af en papirblanket. I 2011 er 17 pct. af anmeldelserne indgået manuelt og 83 pct. er indgået digitalt, hovedsageligt fra de anmeldepligtige læger. Kun for de digitale anmeldelser er diagnose og påvirkninger registreret i Arbejdstilsynets register over erhvervssygdomme. For nogle typer sygdomme i bestemte job vides det, at det reelle antal erhvervssygdomstilfælde er større end det antal, der anmeldes. Fx viser en ny undersøgelse, at anmeldeprocenten blandt frisører med moderat til svær håndeksem var For andre sygdomsgrupper er omfanget af underrapportering fortsat ukendt, men vurderes at være betydeligt. Bedre kendskab til sammenhænge mellem arbejde og sygdom, bedre udsigt til anerkendelse af en sygdom som arbejdsbetinget i Arbejdsskadestyrelsen eller øget opmærksomhed på et emne, fx i pressen, kan betyde, at flere tilfælde af erhvervssygdomme anmeldes. Disse forhold skal tages i betragtning, når antallet og udviklingen i antallet af anmeldelser vurderes. Definitioner og forklaringer findes bagest i rapporten. 1 Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. 2 Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme), maj 2012 Arbejdsskadestyrelsen. 6

8 1. Anmeldte erhvervssygdomme Det fremgår af tabel 1.1, at der i 2011 er indgået anmeldelser om erhvervssygdomme til det fælles anmeldesystem mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. De digitalt anmeldte tilfælde kan fordeles på sygdomsgrupper, da der skal angives en diagnose af lægen. Fordelingen af anmeldelserne på sygdomsgrupper er sådan, at 37 pct. vedrører sygdomme i muskel og skelet, 19 pct. vedrører psykiske sygdomme, 16 pct. hudsygdomme og 14 pct. vedrører øresygdomme. De resterende anmeldelser fordeler sig mellem luftvejssygdomme, sygdomme i nervesystemet og kræftsygdomme, der hver især udgør henholdsvis 4 pct., 3 pct. og 3 pct. og resten er andre sygdomme 83 pct. af anmeldelserne er digitale anmeldelser. De resterende 17 pct. papiranmeldelser kan ikke fordeles på sygdomsgrupper, da der ikke bliver registreret diagnoser fra papiranmeldelser ind i statistikregistret, bortset fra kræftsygdomme se kapitel 3). Tabel 1.1 Alle anmeldte erhvervssygdomstilfælde i 2011 fordelt på sygdomsgruppe digitale anmeldelser og papiranmeldelser KØN Sygdomsgruppe Kvinder Mænd I alt Pct Pct.*) 1 Muskelskeletsygdomme % 37% 2 Øresygdomme % 14% 3 Psykiske sygdomme % 19% 4 Hudsygdomme % 16% 5 Luftvejssygdomme % 4% 6 Sygdomme i nervesyst % 3% 7 Kræftsygdomme % 3% 8 Andre sygdomme % 3% Uoplyst/ukendt**) % I a l t % 100% *) pct. beregnet på anmeldelser med diagnose **) Uoplyst/ukendt omfatter de (papir)anmeldelser, der er uden angiven diagnose eller sygdomsgruppe. Tabel 1.1 og figur 1.1 viser anmeldte erhvervssygdomme i 2011 fordelt på sygdomsgrupper og køn. Muskelskeletsygdom udgør den hyppigst anmeldte erhvervssygdomsgruppe for både kvinder og mænd, henholdsvis 40 pct. for kvinder og 34 pct. for mænd. For kvinder er det dernæst anmeldelser, der vedrører psykiske sygdomme (28 pct.), herunder belastningsreaktioner, og anmeldelser af hudsygdomme (21 pct.), der tegner anmeldemønstret, mens der for mænd dernæst oftest anmeldes øresygdomme (27 pct.), fortrinsvis hørenedsættelser, samt hudsygdomme (11 pct.). 7

9 Figur 1.1 Digitalt anmeldte erhvervssygdomme 2011 fordelt på sygdomsgrupper og køn Kvinder Mænd Muskelskeletsygdomme 2 Øresygdomme 3 Psykiske sygdomme 4 Hudsygdomme 5 Luftvejssygdomme 6 Sygdomme i nervesyst. *) Uoplyst/ukendt sygdomsgruppe er ikke digitale anmeldelser 7 Kræftsygdomme 8 Andre sygdomme Uoplyst/ukendt*) Tabel 1.2 viser antal- og procentfordelinger af alle anmeldte erhvervssygdomme på køn og alder (her er optalt både digitalt anmeldte og papiranmeldte erhvervssygdomme). Lidt over halvdelen (56 pct.) af alle anmeldte erhvervssygdomme er anmeldt for personer under 50 år, se tabel 1.2. For kvinder anmeldes omkring to tredjedele af sygdomstilfældene (65 pct.) inden 50-års alderen. For mænd anmeldes lidt under halvdelen (48 pct.) inden 50- års alderen. Tabel 1.2 Alle anmeldte erhvervssygdomme 2010, fordelt på alder og køn (antal og pct.) Alder/Køn Kvinder pct. Mænd pct. I alt pct % 45 1% 82 0% % 374 4% 934 5% % 408 5% % % 521 6% % % 749 9% % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Ukendt 2 0% 2 0% 13 0% I alt % % % 8

10 Tabel 1.3 Alle anmeldte tilfælde af erhvervssygdom 2011 (absolutte tal og incidens pr beskæftigede), fordelt på Arbejdstilsynets 36 branchegrupper og køn Branchegrupper Kvinder Mænd Alle Kvinder incidens Mænd incidens Alle incidens 01 Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri # Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer # Install og rep af maskiner og udstyr # Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelses Vand, kloak og affald # Frisører og anden personlig pleje # Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger # Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst og andet # # # I a l t Incidensberegningerne bygger på Danmarks statistiks beskæftigelsestal se kapitel 3 66 #) Der er ikke beregnet incidenser, hvis antal anmeldelser er mindre end 25 eller hvor branche er uoplyst mm. Tabel 1.3 viser det samlede antal sygdomstilfælde, dvs. digitalt anmeldte og anmeldelser via papirblanketter. De relative tal (incidenser) er beregnet i forhold til beskæftigelsen 2011, se figur

11 For branchegruppen Kontor gælder, at den indeholder en del anmeldelser vedrørende social- og sundhedsarbejde samt omsorgs- og pædagogarbejde. Det er fx tilfældet, hvis arbejdsgiveren i de pågældende anmeldelser registreres som kommunal administration, ikke som fx det enkelte kommunale plejehjem eller den enkelte daginstitution. Den højeste relative forekomst (incidens) af anmeldte erhvervssygdomme vedrører branchegruppen Slagterier, idet incidensen her er 210 sygdomstilfælde pr beskæftigede. Dermed har denne branchegruppe mere end tre gange så høj incidens som gennemsnittet for alle branchegrupper, der er 66 sygdomstilfælde pr beskæftigede. Dernæst kommer branchegrupperne Frisører og anden personlig pleje, Transportmidler (autobranchen), Tekstil og papir og Metal og maskiner, som viser en incidens på henholdsvis 142, 131, 126 og 124 anmeldte sygdomstilfælde pr beskæftigede. Med henholdsvis 14, 27 og 27 anmeldte tilfælde af erhvervssygdom pr beskæftigede er branchegrupperne IT og telekommunikation, Film, presse og bøger og Kultur og sport i 2011 de branchegrupper, der har den laveste anmeldeincidens. For kvinder anmeldes der lidt flere erhvervssygdomme pr beskæftigede end for mænd, idet gennemsnittet for kvinder er 69 anmeldte erhvervssygdomme pr beskæftigede mod tilsvarende 62 for mænd, se tabel 1.3. I nogle branchegrupper er incidensen høj for kvinder i forhold til gennemsnittet for kvinder. I branchegrupperne Slagterier, Frisører og anden personlig pleje og Metal og maskiner har kvinder alle en incidens over 125 anmeldelser pr beskæftigede kvinder i branchegruppen. For mænd er incidensen høj i forhold til gennemsnittet for mænd i branchegrupperne Slagterier, Transportmidler og Tekstil og papir, hvor den ligger på henholdsvis 191, 138 og 132. Anmeldte erhvervssygdomme i de enkelte sygdomsgrupper I dette afsnit gøres rede for de digitalt modtagne anmeldelser for de enkelte sygdomsgrupper, herunder fordelingen på køn, alder og branchegruppe. Muskelskeletsygdomme Muskelskeletsygdomme, som omfatter sygdomme i knogler, muskler og bindevæv, udgør en meget stor andel af de anmeldte erhvervssygdomme, næsten anmeldelser i 2011 svarende til 37 pct. af alle digitale anmeldelser. Af disse vedrører 54 pct. kvinder og 46 pct. vedrører mænd Muskelskeletsygdomme anmeldes for alle aldersgrupper. Dog vedrører 61 pct. af anmeldelserne personer under 50 år (tabel 1.4). For unge under 25 år er der anmeldt 205 tilfælde 10

12 af muskelskeletsygdom, svarende til 4 pct. af alle anmeldelser i denne sygdomskategori. De fleste vedrører unge kvinder. Tabel 1.4 Digitalt anmeldte muskelskeletsygdomme, 2011, fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder pct. Mænd pct. I alt pct % 11 0% 18 0% % 86 3% 187 3% % 120 5% 256 5% % 199 8% 399 7% % % % % % % % % % % % % % % % % 156 6% 252 5% % 30 1% 47 1% Ukendt 10% 0% 10% I alt % % % I figur 1.2 vises anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdomme i 2011 fordelt efter lokalisation på kroppen. Af figuren fremgår det, at nakke-, skulder-, hånd- og armsygdomme især anmeldes for kvinder, mens forholdsmæssigt flere rygsygdomme og muskelskeletsygdomme i ben og fod, fortrinsvis knæsygdomme, anmeldes for mænd. Samlet set udgør sygdomme, der vedrører nakke, skulder, hånd og arm, næsten to tredjedele af anmeldelserne, mens næsten en fjerdedel vedrører ryggen. Figur 1.2: Digitalt anmeldte arbejdsbetingede tilfælde af muskelskeletsygdomme i 2011 fordelt på legemsdel K M Nakke Skulder Hånd og arm Ryg og lænd Ben og fod Andre kropsdele 11

13 Relativ forekomst i branchegrupperne På basis af antallet af beskæftigede i de forskellige branchegrupper vises i figur 1.3 den relative forekomst (anmeldeincidens) af digitalt anmeldte muskelskeletsygdomme i 2011 for hver branchegruppe. Figur 1.3 Digitalt anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdom pr beskæftigede 2011, fordelt på branchegrupper Slagterier Træ og møbler Tekstil og papir Opførelse og nedrivning af byggeri Frisører og anden personlig pleje Færdiggørelse af by ggeri Anlægsarbejde Nærings- og ny delsesmidler Plast, glas og beton Transportmidler Rengøring Metal og maskiner Vand, kloak og affald Transport af gods Elektronik "gennemsnit" Kontor Hotel og camping Engros Kemi og medicin Hospitaler Landbrug, skovbrug og fiskeri Energi og råstoffer Transport af passagerer Installation og reparation af maskiner og udstyr Døgninstitutioner og hjemmepleje Restauranter og barer Religiøse institutioner og begrav elsesvæsen Læger, tandlæger og dy rlæger Politi, beredskab og fængsler Butikker Univ ersiteter og forskning Kultur og sport Daginstitutioner Film, presse og bøger IT og telekommunikation Underv isning

14 Den højeste anmeldeincidens vedrørende muskelskeletsygdomme findes i branchegruppen Slagterier, med 116 anmeldelser pr beskæftigede (figur 1.3). Derefter følger branchegrupperne Træ- og møbelindustri med 48, og Tekstil og papir med 47 anmeldelser pr beskæftigede. Gennemsnittet for alle branchegrupper er 20 anmeldte tilfælde pr beskæftigede. Der er forskel imellem branchegrupperne på, om det især er i nakke, skuldre, arme, ryg eller lænd, at muskelskeletsygdommen manifesterer sig. For branchegrupperne Slagterier, Tekstil og papir, Frisører og anden personlig pleje samt Elektronik er det især muskelskeletsygdom i nakken, der optræder hyppigt, mens det for branchegrupperne Anlægsarbejde og Opførelse og nedrivning af byggeri især er i ryg og lænd, at muskelskeletsygdommene manifesterer sig. Psykiske sygdomme Der er i 2011 anmeldt tilfælde af psykisk sygdom, hvilket svarer til, at ca. hver femte digitale anmeldelse vedrører en psykisk sygdom. Sygdomme inden for det psykiske område anmeldes for alle aldersgrupper, og ca. to tredjedele af anmeldelserne er anmeldt for personer under 50 år ( tabel 1.5). Depression er angivet som diagnose på 12 pct. af anmeldelserne af psykiske erhvervssygdomme og belastningsreaktion er angivet i 35 pct. af anmeldelserne. Mere end 40 pct. af de anmeldte tilfælde vedrører en lidt mere uspecifik diagnose, stressende arbejdsforhold. Tabel 1.5 Digitalt anmeldte psykiske sygdomme, 2011, fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder pct. Mænd pct. I alt pct % 1 0% 1 0% % 27 4% 88 3% % 51 7% 171 6% % 61 8% % % % % % % % % % % % % % % % % % 30 4% 98 4% % 4 1% 10 0% I alt % % % Relativ forekomst i branchegrupperne På basis af antallet af beskæftigede i de forskellige branchegrupper vises den relative forekomst (incidens) af digitalt anmeldte psykiske sygdomstilfælde i 2011 for hver branchegruppe nedenfor. 13

15 Den højeste incidens for anmeldte psykiske sygdomstilfælde vedrører branchegruppen Politi, beredskab og fængsler med 23 tilfælde pr beskæftigede (figur 1.4). Dernæst følger branchegrupperne Kontor med 18 anmeldte sygdomstilfælde pr beskæftigede, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Undervisning og Hospitaler, alle med 13 anmeldelser pr beskæftigede. Den gennemsnitlige incidens for alle branchegrupper er 10 anmeldte tilfælde pr beskæftigede i Figur 1.4 Digitalt anmeldte tilfælde af psykiske sygdom pr beskæftigede, 2011 fordelt på branchegrupper Politi, beredskab og fængsler Kontor *) Døgninstitutioner og hjemmepleje Undervisning Hospitaler 13 Daginstitutioner "gennemsnit" Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Slagterier Vand, kloak og affald Transport af passagerer 8 Rengøring Tekstil og papir Universiteter og forskning Kultur og sport Hotel og camping Transport af gods 6 Metal og maskiner Engros Plast, glas og beton Frisører og anden personlig pleje Film, presse og bøger Læger, tandlæger og dyrlæger 5 Nærings- og nydelsesmidler 5 Energi og råstoffer Butikker Anlægsarbejde Færdiggørelse af byggeri Træ og møbler 4 Kemi og medicin 4 IT og telekommunikation Elektronik Installation og reparation af maskiner og udstyr Restauranter og barer Transportmidler 3 Opførelse og nedrivning af byggeri 2 Landbrug, skovbrug og fiskeri *) Kontor kan også omfatte social- og sundhedsarbejde samt omsorgs- og pædagogarbejde, idet arbejdsgiveren her kan være registreret som kommunal administration 14

16 Hudsygdomme Som det ses af tabel 1.6 er der anmeldt tilfælde af hudsygdom i 2010, svarende til 16 pct. af samtlige digitale anmeldelser, se tabel 1.1. Dermed er hudsygdomme i 2011 den tredje hyppigst anmeldte erhvervssygdomsgruppe. Hudsygdomme bliver oftere anmeldt for kvinder end for mænd, idet anmeldelser for kvinder udgør ca. to tredjedele og anmeldelser for mænd ca. en tredjedel (tabel 1.8). For både mænd og kvinder anmeldes relativt mange hudsygdomme allerede for de unge aldersgrupper. Godt halvdelen af anmeldelserne, 57 pct., er anmeldt for personer under 40 år, og 21 pct. er anmeldt for unge under 25 år. Tabel 1.6 Digitalt anmeldte hudsygdomme, 2011, fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder pct. Mænd pct. I alt pct % 28 3% 57 2% % % % % % % % 87 10% % % % % % 79 9% 221 9% % 90 11% % % 75 9% % % 62 7% 183 8% % 34 4% 72 3% % 20 2% 37 2% I alt % % % Relativ forekomst i branchegrupperne På basis af antallet af beskæftigede i de forskellige branchegrupper vises nedenfor den relative forekomst (incidens) af anmeldte hudsygdomme i 2011 for hver branchegruppe. I forhold til beskæftigelsen findes langt de fleste tilfælde af anmeldte hudsygdomme i branchegruppen Frisører og personlig pleje, med 66 anmeldelser pr beskæftigede (figur 1.5). Derefter følger branchegrupperne Restauranter og barer med 21 anmeldelser pr beskæftigede, Hotel og camping med 20 anmeldelser pr beskæftigede og Hospitaler med 17 anmeldelser pr beskæftigede. Gennemsnittet for anmeldte tilfælde af anmeldte hudsygdomme i 2011 på tværs af alle branchegrupper er 9 anmeldelser pr beskæftigede. 15

17 Figur 1.5 Digitalt anmeldte tilfælde af hudsygdom pr beskæftigede, 2011 fordelt på branchegrupper Frisører og anden personlig pleje Restauranter og barer Hotel og camping Hospitaler Slagterier Metal og maskiner Nærings- og nydelsesmidler Transportmidler Rengøring Tekstil og papir Døgninstitutioner og hjemmepleje Læger, tandlæger og dyrlæger Færdiggørelse af byggeri Plast, glas og beton I alt /gnsnit Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Kontor Opførelse og nedrivning af byggeri Træ og møbler Butikker Anlægsarbejde Universiteter og forskning Elektronik Daginstitutioner Landbrug, skovbrug og fiskeri Engros Energi og råstoffer Transport af gods Kultur og sport Undervisning Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Transport af passagerer Politi, beredskab og fængsler Film, presse og bøger Vand, kloak og affald IT og telekommunikation

18 Øresygdomme Der er i alt anmeldt tilfælde af øresygdomme i 2011 (tabel 1.7), svarende til 15 pct. af samtlige digitale anmeldelser (tabel 1.1). Hovedparten af anmeldelserne vedrører støjbetinget hørenedsættelse. Øresygdomme anmeldes især for aldersgruppen over 45 år (91 pct.). Det stemmer godt overens med, at hørenedsættelse som følge af udsættelse for et generelt højt støjniveau er forholdsvis lang tid om at udvikle sig, og i mange tilfælde først bemærkes af den høreskadede selv og/eller dennes nærmeste, når et hørehandikap opstår. Kombinationen af støj- og aldersbetinget hørenedsættelse forværrer altså høresituationen, som årene går, selvom støjeksponeringen evt. ophører. 3 Næsten alle anmeldelser vedrører mænd, 91 pct. Der er i 2011 digitalt anmeldt 60 tilfælde af tinnitus. Tabel 1.7 Digitalt anmeldte øresygdomme, 2011, fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder pct. Mænd pct. I alt pct % 8 0% 11 1% % 70% 80% % 13 1% 16 1% % 32 2% 40 2% % 115 6% 133 6% % 161 8% 187 9% % % % % % % % % % % % % Ukendt 0% 1 0% 1 0% I alt % % % Relativ forekomst i branchegrupperne På basis af antallet af beskæftigede i de forskellige branchegrupper vises i figur 1.6 den relative forekomst (incidens) af anmeldte øresygdomme i 2011 for hver branchegruppe. I forhold til beskæftigelsen findes de fleste tilfælde af anmeldte øresygdomme i branchegruppen Transportmidler og i Tekstil og papir med henholdsvis 38 og 37 anmeldelser pr beskæftigede (figur 1.6). Derefter følger branchegrupperne Energi og råstoffer og Slagterier, begge med 30 anmeldelser pr beskæftigede. Gennemsnittet for anmeldte tilfælde af øresygdomme i 2011 på tværs af alle branchegrupper er 8 anmeldelser pr beskæftigede. 3 Kilde ISO 1999:Acoustics Determination of occupational noise exposure and estimation of noiseinduced hearing impairment. 17

19 Figur 1.6 Digitalt anmeldte tilfælde af øresygdom pr beskæftigede, 2011 fordelt på branchegrupper Transportmidler 38 Tekstil og papir Energi og råstoffer Slagterier Metal og maskiner Anlægsarbejde Plast, glas og beton Politi, beredskab og fængsler Opførelse og nedrivning af byggeri Nærings- og nydelsesmidler Træ og møbler Instal og rep af maskiner og udstyr Færdiggørelse af byggeri Gen.snit Transport af passagerer Transport af gods Vand, kloak og affald Elektronik Kemi og medicin Engros Landbrug, skovbrug og fiskeri Film, presse og bøger Kontor Religiøse instit og begrav.væsen Undervisning Rengøring Kultur og sport Butikker Universiteter og forskning Daginstitutioner IT og telekommunikation Restauranter og barer Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Døgninstitutioner og hjemmepleje Luftvejssygdomme, kræftsygdomme og sygdomme i nervesystemet Der er digitalt anmeldt 638 luftvejssygdomme i 2011, svarende til 4 pct. af de digitalt anmeldte erhvervssygdomme, se tabel 1.1. Heraf er omkring en fjerdedel anmeldt som for- 18

20 tykkelse af lungehinden med eller uden asbestose, en sjettedel som kronisk, obstruktiv lungesygdom og ligeledes en sjettedel som astmatilfælde. Anmeldelser, der vedrører mænd, udgør næsten tre fjerdedele af anmeldelserne og 30 pct. anmeldes i en sen alder, fra 65-års alderen, se tabel 1.8. Tabel 1.8 Digitalt anmeldte luftvejssygdomme, 2011, fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder pct. Mænd pct. I alt pct % 8 2% 17 3% % 22 5% 36 6% % 22 5% 40 6% % 17 4% 37 6% % 21 5% 51 8% % 35 8% 55 9% % 26 6% 44 7% % 74 16% 95 15% % 58 12% 70 11% % % % I alt % % % Kræftsygdomme udgør 3 pct. (se tabel 1.1) af de anmeldte erhvervssygdomme i 2011, svarende til 478 anmeldte tilfælde, der omfatter såvel nogle papir- som alle digitale anmeldelser (se kapitel 3, Definitioner og forklaringer). Mesotheliom (lungehindekræft, der primært skyldes udsættelse for asbest) udgør en fjerdedel af de anmeldte kræftsygdomme. Kræft i luftvejene, herunder næsekræft, anføres som diagnose i lidt over halvdelen af de anmeldte tilfælde af kræft, og brystkræft i under 4 pct. af de anmeldte kræfttilfælde svarende til 17 tilfælde. Anmeldelser, der vedrører mænd, udgør for kræftsygdomme over tre fjerdedele af anmeldelserne, og næsten to tredjedele (62 pct.) er anmeldt for personer, der er 65 år eller derover, se tabel 1.9. Tabel 1.9 Papir- og digitalt anmeldte kræftsygdomme, 2011, fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder pct. Mænd pct. I alt pct % 1 0% 1 0% % 10% 41% % 21% 41% % 21% 61% % 14 4% 25 5% % 19 5% 29 6% % 38 10% 52 11% % 52 14% 62 13% % % % Ukendt 11% 0% 10% I alt % % % Sygdomme i nervesystemet er angivet som diagnose på 445 anmeldelser i 2011 svarende til 3 pct. af de digitalt anmeldte erhvervssygdomme, se tabel 1.1. Karpaltunnelsyndrom, som er en afklemning af en nerve i håndleddet, er angivet som diagnose på 282 af anmeldelserne, og hjerneskade er angivet som diagnose på 38 anmeldelser. Der er anmeldt sygdomme i nervesystemet for lidt færre kvinder (218) end mænd (227). Langt de fleste anmeldelser (95 pct.) vedrører personer under 60 år, se tabel

21 Tabel 1.10 Digitalt anmeldte sygdomme i nervesystemet, 2011, fordelt på køn og alder Alder/Køn Kvinder pct. Mænd pct. I alt pct % 10 4% 15 3% % 7 3% 20 4% % 21 9% 39 9% % 30 13% 58 13% % 28 12% 63 14% % 39 17% 88 20% % 39 17% 79 18% % 36 16% 58 13% % 15 7% 23 5% 65+ 0% 2 1% 2 0% I alt % % % Langt de fleste tilfælde af arbejdsrelaterede nervesystemsygdomme vedrører branchegruppen Metal og maskiner. 20

22 2. Anmeldte sundhedsskadelige påvirkninger I dette afsnit er vist oversigter over de skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er anført i de digitale anmeldelser af erhvervssygdomstilfælde. Tabel 2.1 viser fordelingen i 2011 på de fem hovedgrupper af påvirkninger, kemiske og industrielle påvirkninger, fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger (herunder støj), biologiske arbejdsmiljøpåvirkninger, muskelskeletpåvirkninger og psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger. For hver anmeldelse kan anføres op til tre påvirkninger. Det betyder, at antallet af angivne påvirkninger kan være højere end antallet af anmeldelser. I 2011 er der i anmeldelser af erhvervssygdomstilfælde i alt anført skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Tabel 2.1 Antal angivne påvirkninger fordelt på påvirkningsgrupper og i forhold til digitalt anmeldte sygdomme År 2011 Påvirkningsgrupper Antal Relativt 1 Kemiske og industrielle påvirkninger % 2 Fysiske påvirkninger % 3 Biologiske påvirkninger 400 2% 4 Muskelskeletpåvirkninger % 5 Psykosociale påvirkninger % 9 Uoplyst 53 0% I alt påvirkninger % Antal anmeldelser Antal påvirkninger pr anmeldelse 1,5 De digitalt anmeldte påvirkninger i 2011 fordelt på de fem hovedgrupper fremgår af figur 2.1. Muskelskeletpåvirkninger udgør ca. 42 pct., psykosociale påvirkninger ca. 22 pct., kemiske og industrielle påvirkninger ca. 18 pct., fysiske påvirkninger ca. 16 pct., og biologiske påvirkninger ca. 2 pct. De fysiske påvirkninger omfatter ifølge den internationale klassifikation ICD10 støj, vibrationer, indeklima og andre forhold (se kapitel 3, Definitioner og forklaringer). 21

23 Figur 2.1: Anmeldte arbejdsmiljøpåvirkninger 2011, fordelt på hovedgrupper ( pct.) Psykosociale påvirkninger 22% Kemiske og industrielle påvirkninger 18% Fysiske påvirkninger 16% Muskelskeletpåvirkninger 42% Biologiske påvirkninger 2% Der er foretaget en yderligere opdeling af de fem hovedgrupper. Figurerne i de næste afsnit viser fordelingerne på undergrupper inden for henholdsvis muskelskeletpåvirkninger, psykosociale påvirkninger, fysiske påvirkninger (herunder støj) samt for kemiske og industrielle påvirkninger. Muskelskeletpåvirkninger Figur 2.2: Digitalt anmeldte muskelskeletpåvirkninger 2011, fordelt på undergrupper (pct.) Andre former for belastning 3% Skærmarbejde 5% Arbejdsstillinger 17% Løft, bæring, skub, træk 41% Andre bevægelser 2% Repetitivt og tempoarbejde 32% 22

24 Figur 2.2 viser, at ca. to tredjedele (63 pct.) af de anmeldte muskelskeletpåvirkninger drejer sig om løft, bæring, skub eller træk samt såkaldt repetitivt arbejde, dvs. arbejde med mange gentagne bevægelser, evt. i højt tempo. Forskellige arbejdsstillinger, fx stående arbejde, knælende eller hugsiddende arbejde eller arbejde med armene løftet over skulderhøjde udgør 17 pct., belastninger ved skærmarbejde udgør 5 pct., mens andre bevægelser m.m. udgør 5 pct. Psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger Figur 2.3 viser, at to tredjedele (67 pct.) af de digitalt anmeldte psykosociale påvirkninger udgøres af kvantitative krav og problematiske arbejdsrelationer. Problematiske arbejdsrelationer dækker problemer i relation til chefer eller kolleger og mobning, men ikke sociale forhold som fx alenearbejde eller arbejde i støj. Kvantitative krav handler om stor arbejdsmængde. Traumatiske oplevelser udgør 9 pct. af de anmeldte psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger. Gruppen dækker bl.a. udsættelse for vold eller trusler om vold, sexchikane, chok og lignende. Seks pct. af de psykosociale påvirkninger, der er angivet i anmeldelserne, skyldes forhold knyttet til tilrettelæggelsen af arbejdet, fx overarbejde, ophobet arbejde, skiftende arbejdstider eller forskudt arbejdstid. Tre pct. vedrører ringe eller manglende indflydelse på eget arbejde, mens 4 pct. har med kvalitative krav (fx modstridende krav eller følelsesmæssige krav) i arbejdet at gøre. Andre psykosociale påvirkninger udgør 8 pct.. Denne undergruppe omfatter for størstepartens vedkommende uspecificerede stressfremkaldende påvirkninger samt psykosociale belastninger uden specifikation. Desuden indeholder gruppen nogle få anmeldelser vedrørende arbejdsrytme, lønningsform, (manglende) social kontakt og forskellige risici i arbejdet. 23

25 Figur 2.3: Digitalt anmeldte psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger 2011, fordelt på undergrupper (pct.) Andre psykosociale faktorer 8% Tilrettelæggelse af arbejdet 6% Traumatiske oplevelser 9% Kvantitative krav 25% Arbejdsrelationer 42% Indflydelse på eget arbejde 3% Kvalitative krav 7% Støj og andre fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger Figur 2.4 viser, at støj udgør 71 pct. af samtlige anmeldte fysiske påvirkninger i 2011, og at vibration, fra håndværktøj og som helkropsvibration, udgør 9 pct. Indeklimapåvirkninger udgør omkring 2 pct. Under andre fysiske påvirkninger (18 pct.) rubriceres bl.a. lys- og elektromagnetiske feltpåvirkninger samt termiske påvirkninger. 24

26 Figur 2.4: Digitalt anmeldte støj- og andre fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger 2011, fordelt på undergrupper (pct.) Andre fysiske faktorer 18% Indeklima mm 2% Vibrationer 9% Støj 71% Kemiske og industrielle påvirkninger Figur 2.5: Digitalt anmeldte kemiske og industrielle påvirkninger 2011, fordelt på undergrupper (pct.) Andre kemiske og industrielle faktorer 3% Metaller og salte 6% Gasser og opløsningsmidler 6% Vand,sæbe,rengøringsm idler mm 43% Støv,fibre,røg og udstødningsgas 17% Beskyttelseshansker mm 1% Kosmetik,lægemidl_lab og foto 1% Industri-faktorer,olier mm 23% 25

27 Mere end fire ud af ti (43 pct.) af de digitalt anmeldte kemiske og industrielle påvirkninger, der fører til arbejdsrelateret sygdom, udgøres af vand, sæbe, rengøringsmidler mm.. Metaller og salte, som udgør 6 pct. af de anmeldte skadelige, kemiske påvirkninger, omfatter bl.a. svejserøg og metalstøv, mens støv, fibre og røg (17 pct.) omfatter andre former for uorganiske partikler. Forskellige industrifaktorer, fx olier, malinger, lim mm. udgør 23 pct., gasser og opløsningsmidler udgør 6 pct. og brug af beskyttelseshandsker og - beklædning udgør 8 pct. Endelig udgør kosmetiske produkter mm ca. 1 pct. af de anmeldte kemiske og industrielle påvirkninger. Biologiske påvirkninger De biologiske påvirkninger udgør omkring 2 pct. af alle digitalt angivne påvirkninger. Næsten en tredjedel (28 pct.) er plantemateriale/organisk støv, hovedsageligt træstøv. En tredjedel (30 pct.) af de biologiske påvirkninger er mikroorganismer (bakterier, virus, skimmelsvampe), 18 pct. udgøres af fødevarer og 15 pct. af dyreprodukter (støv). Procentvis forekomst i branchegrupperne Som ved sygdomsgrupperne er der for de forskellige branchegrupper vist den procentvise forekomst af de fem hovedgrupper af påvirkninger, der er angivet i de digitale anmeldelser i Figur 2.6 viser den procentvise fordeling af arbejdsmiljøpåvirkninger inden for hver af de 36 branchegrupper. De påvirkninger i arbejdsmiljøet, der angives i anmeldelserne, er meget forskellige fra branchegruppe til branchegruppe. Fx udgør muskelskeletpåvirkninger 75 pct. af de angivne påvirkninger i de anmeldelser, der kommer fra Slagterier, mens de i Energi og råstoffer udgør 25 pct. De psykosociale belastninger udgør 58 pct. i branchegruppen Undervisning, men 4 pct. i branchegruppen Frisører og anden personlig pleje. Kemiske/industrielle arbejdsmiljøpåvirkninger udgør 53 pct. af påvirkningerne vedrørende branchegruppen Frisører og anden personlig pleje og 6 pct. vedrørende Slagterier. Blandt de kemiske belastninger er det især påvirkninger som vådt arbejde og kontakt med vand og sæbe, der er angivet i anmeldelserne. 26

28 Figur 2.6 Digitalt anmeldte sygdomsfremkaldende påvirkninger fordelt på 36 branchegrupper, % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning "Gennemsnit" 7% 16% 17% 19% 11% 14% 27% 24% 24% 35% 27% 19% 1% 10% 3% 15% 2% 10% 14% 4% 66% 6% 8% 21% 3% 40% 27% 11% 13% 10% 8% 2% 2% 42% 38% 35% 39% 10% 20% 10% 56% 3% 6% 13% 0% 75% 5% 14% 17% 4% 57% 7% 6% 30% 1% 20% 43% 4% 15% 1% 47% 31% 2% 14% 2% 60% 20% 53% 2% 1% 39% 4% 33% 5% 5% 38% 19% 12% 14% 3% 39% 31% 16% 5% 1% 63% 15% 39% 4% 10% 38% 9% 8% 18% 0% 62% 12% 13% 20% 1% 42% 24% 15% 6% 3% 29% 48% 23% 2% 1% 35% 39% 30% 31% 12% 9% 2% 18% 18% 7% 2% 15% 0% 2% 52% 54% 5% 2% 57% 7% 50% 18% 56% 16% 14% 1% 59% 10% 42% 1% 24% 6% 29% 0% 40% 5% 17% 1% 46% 12% 30% 26% 0% 38% 5% 19% 25% 0% 49% 7% 11% 26% 2% 54% 7% 25% 34% 1% 36% 4% 3% 1% 36% 30% 4% 2% 44% 18% 20% 58% 45% 28% 2% 43% 22% 1 Kemiske og industrielle faktorer 2 Fysiske faktorer 3 Biologiske faktorer 4 Muskelskeletpåvirkninger 5 Psykosociale faktorer 27

29 3. Definitioner og forklaringer Anmeldesystemer I 2011 modtog Arbejdstilsynet anmeldelser ad to forskellige kanaler, nemlig digitalt via internettet og på papirblanket. Siden det blev lovpligtigt for læger og tandlæger at foretage anmeldelse digitalt via internettet har disse grupper hovedsageligt benyttet den vej, mens andre anmeldere, som kan være arbejdsgivere, fagforeninger, skadelidte selv m.fl., oftest har foretaget anmeldelsen via papirblanket. Anmeldelser af visse kræftformer, der indløber automatisk fra Sundhedsstyrelsen, håndteres som papiranmeldelser, idet de dog registreres med diagnose og dermed medtælles i sygdomsgruppen Kræftsygdomme. Både Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen udgiver statistikker over anmeldte erhvervssygdomme, Arbejdstilsynet i overensstemmelse med lov om arbejdsmiljø og Arbejdsskadestyrelsen i overensstemmelse med lov om arbejdsskadesikring. Selvom det er de samme anmeldelser, der ligger til grund for begge statistikker, er antallet af anmeldte sygdomme i Arbejdsskadestyrelsens statistikker som oftest højere end i Arbejdstilsynets, fordi Arbejdstilsynet opgør antallet som anmeldte sygdomstilfælde, mens Arbejdsskadestyrelsen opgør antallet af sager. Arbejdsskadestyrelsens statistik bygger således på de oplysninger, der indhentes i forbindelse med sagsbehandlingen, hvor en anmeldelse kan opdeles i flere sager med forskellige diagnoser for samme person. Forskellen mellem de to statistikker er mindsket i de senere år, formentlig som følge af, at der digitalt kun tillades én sygdomsdiagnose pr. anmeldelse. Der er desuden forskel på, hvorledes de to styrelser hver især grupperer erhvervssygdomme. Sygdomsgrupper I anmeldelsen kan lægen angive én diagnose. Registreringen sker ifølge World Health Organisation s diagnoseklassifikation, ICD10 (International Statistical Classification of Diseases, 10. revision) 4, som indeholder diagnoser for sygdom og for symptomer på sygdom. I nærværende rapport anvendes betegnelsen sygdom også for tilfælde bestående af symptomer på sygdom. I årsopgørelsen vises antallet af anmeldelser fordelt på otte sygdomsgrupper, der følger ICD10-klassifikationens inddeling. Papiranmeldelserne indeholder ikke registrerede diagnoser (bortset fra tilfælde af visse kræftsygdomme), hvorfor der i tabellerne for 2011 optræder ca med ukendt diagnose/sygdomsgruppe. 4 Klassifikation af sygdomme, 2. udgave, 2. oplag, Sundhedsstyrelsen og Munksgaard Oversættelse og bearbejdelse af International Statistical Classification of Diseases and Health Related Problems, WHO ISBN

30 Påvirkningsgrupper I anmeldelsen kan lægen angive op til tre skadelige påvirkninger, der vurderes at have forårsaget, forværret eller medvirket til den anmeldte, arbejdsrelaterede sygdom. I de fleste tilfælde er der kun angivet én påvirkning, i nogle tilfælde er der angivet to påvirkninger, og i et fåtal af anmeldelser er der angivet tre påvirkninger. I opgørelserne af påvirkninger er alle påvirkninger medtaget og udviser derfor samlet et større antal end det samlede antal anmeldelser. For papiranmeldelserne er der ikke registrerede oplysninger om påvirkninger, hvorfor kapitel 2 om påvirkninger alene bygger på de digitale anmeldelser, dvs. ca anmeldelser. De digitalt anmeldte påvirkninger er kategoriseret i henhold til den fælleseuropæiske klassifikation 5 af skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Registreringsår Anmeldte erhvervssygdomme registreres og indgår i opgørelsen for det år, anmeldelsen er indkommet til Arbejdstilsynet og afspejler ikke det eller de år, hvor den arbejdsmiljøskadelige påvirkning har fundet sted. Branchegrupper I en anmeldelse angives den virksomhed, hvor den skadelidte er eller var ansat, da påvirkningen fandt sted, og derfra udledes branchetilhørsforholdet. Danske virksomheder kategoriseres efter Dansk Branchekode 2007 (DB07) 6. DB07 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités économiques dans les Communautés Européennes (NACE). Arbejdstilsynet har ud fra en arbejdsmiljømæssig synsvinkel inddelt DB07-brancherne i de 36 grupper, der fremgår af årsopgørelsens tabeller. Beskæftigelsestal Arbejdstilsynet modtager årligt tal for beskæftigelsen fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er en opgørelse over antallet af personer, der i november måned året før var i beskæftigelse. Det betyder fx, at beskæftigelsen i 2011 er fastsat ultimo november Beskæftigelsestallene omfatter såvel ansatte som selvstændige og er beregnet ud fra personernes hovedbeskæftigelse. Danmarks Statistisk har oplyst, at der særligt inden for den kommunale sektor (branchegruppen Kontor) kan være usikkerhed om, hvorvidt man arbejder indenfor administration, undervisning, på plejehjem eller inden for hjemmehjælp 7. Denne usikkerhed med hensyn til klassificeringen må forventes at indvirke på de beregnede incidenser. 5 Population and social conditions 3/2000/E/n 18: Classification Of The Causal Agents Of The Occupational Diseases. 6 Dansk Branchekode 2007 DB07 (Danish Industrial Classification Of All Economic Activities 2007), Danmarks Statistik, august Kommentar til nyt fra Danmarks Statistik Nr august Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2010, Arbejdsmarked. Ændret opgørelse af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2010 ( 29

31 I det hele taget er databrud og revisioner af beskæftigelsestallene op til 2011 medvirkende til, at dette års opgørelse ikke i samme grad som tidligere drager sammenligninger bagud i tid. Figur 3.1 Beskæftigelsestal 2011 i Arbejdstilsynets 36 branchegrupper fordelt på mænd og kvinder 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 01 Anlægsarbejde Transportmidler 03 Færdiggørelse af byggeri Installation og reparation af maskiner og udstyr 23 Vand, kloak og affald Landbrug, skovbrug og fiskeri 10 Metal og maskiner Transport af passagerer Transport af gods 07 Energi og råstoffer Træ og møbler Politi, beredskab og fængsler IT og telekommunikation 11 Plast, glas og beton Slagterier Engros Film, presse og bøger 06 Elektronik Tekstil og papir 20 Nærings- og nydelsesmidler I a l t Kemi og medicin 36 Universiteter og forskning Kontor Rengøring Restauranter og barer 26 Kultur og sport Butikker Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 25 Hotel og camping Undervisning 31 Daginstitutioner Læger, tandlæger og dyrlæger 33 Hospitaler Døgninstitutioner og hjemmepleje 24 Frisører og anden personlig pleje % 20% 40% 60% 80% 100% Kvinder Mænd Ifølge Danmarks Statistik var der i 2011 beskæftiget nogenlunde lige mange kvinder og mænd, i alt personer. Figur 3.1 viser hvilke branchegrupper, der især beskæftiger mænd og hvilke, der især beskæftiger kvinder. Det ses bl.a. at bygge- og anlægsbranchen overvejende beskæftiger mænd, mens branchegrupperne Frisører og anden personlig pleje, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Hospitaler, Daginstitutioner og Læger, tandlæger og dyrlæger beskæftiger mere end 80 pct. kvinder. 30

32 Relativ forekomst (incidens) Anmeldte tilfælde af erhvervssygdom i en branchegruppe pr beskæftigede (incidens) er beregnet for Det skal understreges, at disse tal er usikre mål for den årsrelaterede hyppighed af erhvervssygdomme. Det skyldes dels underrapportering, dels et forholdsvist stort antal anmeldelser, hvor branchegruppen ikke kan udledes, og dels at beskæftigelsen i anmeldeåret (registreringsåret) kan være forskellig fra beskæftigelsen i det tidsrum, hvor den skadelige påvirkning fandt sted. Beregningerne er derfor primært til sammenligning mellem branchegrupper. 31