Rapport. Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Udført for Sundhedsstyrelsen. AV 1017/11 Sagsnr.: A Side 1 af

Transkript

1 Rapport Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter Udført for Sundhedsstyrelsen AV 1017/11 Sagsnr.: A Side 1 af marts 2011 DELTA Venlighedsvej Hørsholm Danmark Tlf Fax CVR nr Rapporten må kun gengives i sin helhed. Gengivelse i uddrag kræver skriftlig accept fra DELTA.

2 AV 1017/11 Side 2 af 53 Titel Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter Journal nr. Sagsnr. Vores ref. AV 1017/11 A THP/JEL/BP/ilk Rekvirent Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Rekvirentens ref. Niss Skov Nielsen Resumé Formålet med denne rapport er ved et begrænset litteraturstudie, at belyse direkte og sandsynlige indirekte helbredseffekter som følge af vindmøllestøj/vibrationer/skyggekast. Det er vist, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, og det gælder også lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen på 39 db for støjfølsom arealanvendelse, må man for vindmøller regne med, at ca. 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, L den = 58 db, svarer i gennemsnit til ca. 8 % stærkt generede. Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en brat stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over støjgrænserne. Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimod er der fundet signifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene. I eksisterende undersøgelser er der ikke fundet signifikante sammenhænge med kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar sygdomme. Der er i litteraturen rapporter om fænomener, som kaldes vibro-akustiske sygdomme og vindmøllesyndromet, uden at der dog er vist en kausal dosis-respons sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Disse fænomener anses ikke for reelle for møller. På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter pga. vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomer Skygger fra de roterende vinger er generende når det forekommer, men kan ikke fremkalde epileptiske anfald. DELTA, 9. marts 2011 Torben Holm Pedersen SenseLab

3 AV 1017/11 Side 3 af 53 Indholdsfortegnelse 1. Formål og afgrænsning Indledende betragtninger Opfattelse af lyd og vibrationer Lydopfattelse Følsomhed af vibrationer Støj og vibrationer fra vindmøller Støj Vibrationer Skyggekast Effekter af støj Støjgene Søvnforstyrrelser Gener fra infralyd og lavfrekvent støj Taleforstyrrelser Arbejdsforstyrrelser Støjbetinget høretab Vindmøllesyndromet Vibro-akustisk sygdom, VAD Nocebo-effekten Somatoforme lidelser Hjerte-kar sygdomme, diabetes m.m Stress symptomer Effekter af skyggekast Konklusioner Referencer Anden litteratur...44

4 AV 1017/11 Side 4 af Formål og afgrænsning Formålet med denne rapport er ved et litteraturstudie at belyse direkte og sandsynlige indirekte helbredsgener (herunder stress) som følge af vindmøllestøj/vibrationer/skyggekast samt evidensen af dette. Rapporten er tænkt som et oplæg til en vurdering af hvorvidt der på det nuværende videngrundlag kan konstateres helbredsmæssige effekter af vindmøller. Andre indirekte effekter som f.eks. at personer i øget grad lukker vinduerne for støjen og derved får lavere ventilation og bliver mere syge af infektionssygdomme, og at folk bliver syge af ensomhed, fordi andre ikke vil besøge dem, hvis der står en vindmølle o.l. er ikke medtaget. Rapporten skal ikke belyse risici for ulykker ved opstilling og drift af vindmøller samt isdannelse på møllevinger, skader på miljøet forårsaget af evt. farligt affald ved opstilling og skrotning, evt. øget fugledød osv. Arbejdet er udført i perioden januar Det har ikke været muligt i dette korte tidsrum at foretage en dybdegående litteraturundersøgelse, så det er valgt at koncentrere arbejdet om de kilder, der syntes mest relevante og bedst underbyggede. Andre kilder er nævnt i et separat afsnit af litteraturfortegnelsen. 2. Indledende betragtninger Der kendes en række effekter af støj og vibrationer. De optræder ved forskellige lydtrykniveauer (støjniveauer), og graden af effekterne er i de fleste tilfælde også afhængige af den tid, man er eksponeret. Det er derfor relevant at beskæftige sig med menneskets opfattelse primært af lyd (se afsnit 3) og sammenholde de mulige effekter fra vindmøller med tærskler, som kendes fra andre områder. Et andet forhold er, at støjen fra vindmøller ikke adskiller sig væsentligt hverken i frekvenssammensætning eller niveau fra lyden fra mange andre støjkilder, som vi er omgivet af (se afsnit 4). Det er derfor på sin plads at sammenligne støjeksponeringen fra vindmøller med påvirkningerne fra anden støj. Det er dog kendt, at støj fra vindmøller opfattes som mere generende end støj ved samme niveau fra f.eks. vejtrafik (se afsnit 6). Dette kunne lede til den hypotese, at specielt de generelaterede effekter kunne optræde ved lavere niveauer af støj fra vindmøller end fra andre støjkilder.

5 AV 1017/11 Side 5 af 53 Det er i rapporten valgt at beskrive de enkelte effekter, deres virkninger samt evt. kendte tærskler og niveauafhængigheder generelt og derefter, i den udstrækning det er muligt, at supplere med specifik viden relateret til vindmøller. Effekterne er i store træk rangordnet sådan, at de væsentligste effekter med de laveste tærskler er anført først. Følgende kriterier er brugt til vurdering af relevansen af de anførte effekter: 1) Er niveauerne af lyd/vibrationer i rimelig nærhed af de niveauer, der i øvrigt vides at forårsage de formodede effekter? 2) Er de rapporterede helbredseffekter specifikt relateret til støj/vindmøller (dvs. er det usandsynligt, at der kan være andre årsager)? 3) Er der tale om enkeltstående eksempler, eller er det et mere udbredt fænomen? 4) Er der kontrolgrupper i analysen, eller er der demonstreret en signifikant dosis-respons sammenhæng? Derudover er der lagt vægt på, om effekterne er beskrevet i videnskabelige artikler eller fra andre kilder af tilsvarende kvalitet. Endeligt skal det bemærkes, at mange af de systematiske undersøgelser stammer fra Holland, Sverige og Danmark. De anses derfor for repræsentative for danske forhold. Det er i rapporten ikke lagt vægt på at undersøge, om meget store vindmølleparker anbragt på en bjergryg i nærheden af beboelse, se Figur 1, giver særlige problemer. Figur 1 Turitea vindmøllepark, Palmerston North, New Zealand.

6 AV 1017/11 Side 6 af Opfattelse af lyd og vibrationer 3.1 Lydopfattelse Øret er menneskets mest følsomme organ for lyd, dvs. for tryksvingninger i luften. Det gælder for alle frekvenser bortset fra de i denne sammenhæng irrelevante effekter af meget høje ultralydniveauer (ultralyd er lyd med frekvenser over Hz). Det gælder både i det man normalt, men ikke helt korrekt, kalder det hørbare frekvensområde ( Hz), det lavfrekvente område (ca Hz) og infralydområdet (0-20 Hz) 1 [30]. Sound Pressure level, db Infralyd 10 Lavfrekvent lyd 0 Hørbare område -10 1,0 10,0 100,0 1000,0 Frequency, Hz Figur 2 Den gennemsnitlige høretærskel for toner og smalbåndsstøj (fuldt optrukket rød kurve). Kurven viser, hvilket lydtrykniveau der er nødvendigt ved en given frekvens, for at man med 50 % sandsynlighed netop kan høre lyden. Til sammenligning er med punkteret linie vist den inverse kurve af den frekvensvægtning (A-kurven), der bruges i måleudstyr til bestemmelse af det A-vægtede lydtrykniveau, ofte benævnt db(a). De forskellige frekvensområder er navngivet som vist på figuren. 1 Den frekvensmæssige opdeling af lyd i infralyd, lavfrekvent lyd og det øvrige hørbare frekvensområde er blot en nominel måde at beskrive lyd på, som er uden fysiske eller fysiologiske begrundelser og der er ingen bratte ændringer i overgangsområderne.

7 AV 1017/11 Side 7 af 53 Ved bedømmelsen af mulige effekter af lyd og støj 2 er det derfor relevant at sammenligne med høretærsklen, som er vist i Figur 2. Høretærsklen, som er vist i Figur 2 stammer fra reference [41] og er sammenstykket fra flere kilder [13], [30] og [48]. Den viser, at man kan høre lyd helt ned til nogle få Hz, men i så fald kræves der meget høje lydtrykniveauer (120 db). Ifølge reference [30] er spredningen på de individuelle høretærskler på omkring 5 db både for det normale hørbare frekvensområde og i infralydområdet. Afvigelser på flere gange denne spredning forekommer, men er sjældne. Der er blandt forskere en generel enighed om, at lyde under den individuelle høretærskel ikke kan forårsage direkte negative effekter. Dette gælder også for lavfrekvens- og infralydområdet. (citat fra reference [41], som ikke giver yderligere referencer om dette). 3.2 Følsomhed af vibrationer Når man rører ved eller er i berøring (stående, liggende eller siddende) med vibrerende flader, skal der et vist vibrationsniveau til, før man kan mærke vibrationerne. Føletærsklen afhænger af kroppens stilling og berøringsflade samt frekvensen af vibrationerne. Disse forhold er beskrevet i standarden ISO 2631, reference [14]. Da personer i deres hjem skal beskyttes både mod vibrationer stående, siddende og liggende, bruger man en vægtningskurve, der tager hensyn til den kombinerede følsomhed. Kurven betegnes W m og er den samme, som tillige kaldtes W combined eller KB-vægtet accelerationsniveau. Kurven er vist i Figur 3. Det ses, at kurven tager hensyn til, at følsomheden for helkropsvibrationer er størst i området 1-8 Hz. Vibrationer kendes f.eks. fra transportmidler, og svagere vibrationer kan optræde i huse f.eks. nær jernbaner og veje med tung trafik. Vibrationsniveauer måles i db med en reference på 10-6 m/s 2. Ifølge reference [28] ligger føletærsklen omkring 72 db, hvilket i det mest følsomme område svarer til en acceleration på 0,004 m/s 2. Føletærsklen ligger noget under de vibrationsniveauer, der er skadelige for bygninger. 2 Støj defineres som uønsket lyd, uanset lydens styrke og varighed. Fysisk set er lyd og støj det samme og de fysiske egenskaber kan også måles på samme måde.

8 AV 1017/11 Side 8 af 53 Figur 3 Den frekvensvægtning der bruges til måling af helkropsvibrationer. ISO 2631, reference [14]. Kraftige helkropsvibrationer er klart forbundet med lændesmerter og kan bidrage til fordøjelses- og vandladningsbesvær. Derfor er der fastsat en grænse (ANSI standard) for en 8- timers dag på 0,3 m/s 2 i det mest følsomme område, [8]. Det er 38 db højere end føletærsklen. Kraftig lyd i det lavfrekvente område kan sætte flader (f.eks. vinduer, vægge og gulve) i vibrationer, således at føletærsklen overskrides, men da tabene ved overgangen fra lyd i luften til vibrationer i faste stoffer er store, vil man i hvert fald i det normale frekvensområde tydeligt høre lyden også. Meget kraftige (100 db(lin), [8]) lavfrekvente lyde kan føles, men sætter ikke kroppens indre organer i svingninger. Dels er der store tab på grund af de store impedansforskelle mellem luft og kroppen, og dels er der tale om kompressionsbølger med stor bølgelængde, [8].

9 AV 1017/11 Side 9 af 53 Balanceorganet (det vestibulære system, buegangene ved det indre øre), som spiller en væsentlig rolle i balancesansen og ved stabilisering af synsindtryk, er følsomt for vibrationer og trykændringer (f.eks. lydtryk) ved forskellige frekvenser. Ved høje lydtrykniveauer (140 db 3 ) ved lave frekvenser kan der optræde kvalme samt ændringer i blodtryk og hjerterytme, [8]. 4. Støj og vibrationer fra vindmøller 4.1 Støj Støjen fra vindmøller adskiller sig ikke væsentligt hverken i frekvenssammensætning eller niveau fra lyden fra mange andre støjkilder, som vi er omgivet af. Dette afsnit har til formål at oplyse om vindmøllestøj specifikt og i sammenligning med andre støjkilder, Miljøministeriets grænseværdier for støj fra vindmøller er vist i Tabel 1. Ud over de afstandskrav mellem møller og naboer, som støjgrænserne stiller, må møllerne ikke opstilles nærmere end 4 gange totalhøjden af vindmøllen fra nærmeste nabo. 6 m/s 8 m/s I det åbne land Støjfølsom arealanvendelse Tabel 1 Grænseværdier for støjbelastning, fra vindmøller ifølge reference [24]. Der er forskellige støjgrænser ved vindhastighederne 6 og 8 m/s målt i 10 m s højde, og grænseværdien afhænger af områdetypen. Støjbelastningen er det A-vægtede støjniveau (L Aeq ) plus et evt. 5 db tillæg for tydeligt hørbare toner(f.eks. fra gearet). Hvis der er toner skal de A-vægtede niveau altså være 5 db lavere for at overholde støjgrænserne. Til sammenligning er i Tabel 2 anført grænseværdierne for virksomhedsstøj. 3 Kilden oplyser ikke hvilken frekvensvægtning der er brugt. Sandsynligvis er det ikke vægtet (lin).

10 AV 1017/11 Side 10 af 53 Områdetype (faktisk anvendelse) Tidsrum Mandag fredag kl Lørdag kl Mandag fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdag Kl Alle dage kl Dag Aften Nat 1. Erhvervs- og industriområder Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder 3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) Etageboligområder Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder. Særlige naturområder Tabel 2 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Tallene angiver grænser for støjbelastningen, dvs. det ækvivalente A-vægtede lydtrykniveau, L Aeq i db i de angivne perioder med evt. 5 db tillæg for tydeligt hørbare toner eller impulser. Der er forskellige støjgrænser på forskellige tidsrum af døgnet, og grænseværdierne afhænger af områdetypen. Fra reference [27]. Til yderligere sammenligning er de vejledende grænseværdier for veje anført i Tabel 3. De vejledende grænseværdier tilstræbes overholdt bl.a. ved nyanlæg af veje og boliger, men er i mange tilfælde ikke overholdt for eksisterende veje.

11 AV 1017/11 Side 11 af 53 Område Hoteller, kontorer m.v. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Rekreative områder i det åbne land, sommerhuse, campingpladser o.l. L den 63 db 58 db 53 db Tabel 3 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra veje i henhold til reference [29]. Ved beregning af L den tillægges 5 db til støjen i aftenperioden og 10 db til støjen i natperioden. Dette skulle afspejle den forøgede gene, som støj i disse tidsrum giver anledning til. L den - værdierne er ca. 3 db højere end det tidligere anvendte L Aeq 24 timer, som er mere direkte sammenligneligt med L Aeq -værdierne for vindmøllerne. Uden at gå i detaljer på dette sted, ses det ved sammenligning af ovenstående 3 tabeller, at de tilladte niveauer for vindmøller er sammenlignelige med eller lavere end de tilladte niveauer fra andre støjkilder. Frekvenssammensætningen eller frekvensspektret af vindmøllestøj er vist på Figur Sound Pressure level spectra at 4 times total wind turbine height Normalized to 44 db(a) 30 Small turbines <= 2MW 20 New Turbines > 2 MW L pa,1/3-okt [db re 20u pa] /3-octaveband centerfrequency [Hz] Figur 4 A-vægtede spektre af støj fra vindmøller i en afstand svarende til 4 totalhøjder af møllerne. Spektrene er et gennemsnit af støjen fra 33 møller med en nominel effekt på mindre end 2 MW og 14 møller med en nominel effekt større end 2 MW. Spektrene er normaliserede, så det A-vægtede lydtrykniveau for begge grupper netop er 44 db. Fra reference [20][19].

12 AV 1017/11 Side 12 af 53 Spektrene minder i store træk om støjen fra mange andre kilder. Lavfrekvent støj fra vindmøller har været diskuteret meget, og dette emne har været intensivt belyst og er rapporteret i en række rapporter fra et nyligt afsluttet projekt, hvoraf reference [20] udgør den afsluttende oversigtsrapport. Eksempler på lavfrekvente støjniveauer fra vindmøller er sat i relation til andre støjkilder, vi omgiver os med i Figur 5. Niveauerne, der er angivet på figuren, er de A-vægtede lavfrekvente støjniveauer, dvs. den del af den A-vægtede støj som ligger under 180 Hz. Meget trafikeret bygade, ude Passage lastbil, afstand 2m, ude Motorvejen, på bro herover, ude Hammerholmen, m. lastbil, ude Hammerholmen, u. lastbil, ude Motorvej, afstand 225m, ude 3,6MW mølle, afstand 250m, ude Strandholms Allé 43A, ude 3,6MW mølle, afstand 600m, ude 3,6MW mølle, afstand 1800m, ude 3,6MW mølle, afstand 2600m, ude Inde i bil, rock på anlægget, inde Inde i bil, landevejskørsel, inde I holdende IC3-tog, inde I kørende IC3-tog, inde Inde i bil i tomgang, inde Oliefyr, afstand 1m, inde Lastbil i tomg. målt i kontor, inde Opvaskemaskine, afstand 0,6m, inde I lejlighed ved meget befærdet bygade, inde 3,6MW mølle, afstand 600m, inde Køleskab, afstand 0,5m, inde Figur 5 Eksempler på lavfrekvent støjniveau udtrykt ved L pa, LF. Tallene for vindmøllerne gælder for én mølle. Fra reference [4].

13 AV 1017/11 Side 13 af 53 I denne sammenhæng kan nævnes, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, målt indendørs hos naboer, for lavfrekvent støj fra virksomheder, L pa, LF, er 25 db om dagen og 20 db om aftenen og natten. Der er pt. ikke vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj hverken for vejtrafik eller for vindmøller. Grænser for lavfrekvent vindmøllestøj er på vej, jævnfør afsnit 8. Det har også været diskuteret, om infralyd fra vindmøller kunne være et problem. Som så mange andre kilder, udsender også vindmøller infralyd, men denne er så svag, at det selv tæt på møllerne med særligt måleudstyr er svært at skelne møllens infralyd fra den infralyd, der er i baggrundsstøjen (hovedsagelig vindstøj fra vegetation). Som det fremgår af Figur 5 kan infralyd høres, hvis den er kraftig nok, men der er generel enighed blandt forskerne (referencerne [16][18], [32] og [39][37]) om, at der ikke forekommer hørbar infralyd fra moderne vindmølletyper med vingerne foran tårnet (i forhold til vindretningen). Vindmøllestøj er ikke helt konstant som støjen fra en fjern motorvej, men minder mere om støjen fra en landevej med lidt længere mellem bilerne. På grund af vingernes rotation forekommer der variationer i støjens styrke i mellemfrekvensområdet ( Hz), ofte benævnt modulation eller vingesus. Variationerne varierer i tydelighed og er til tider tydeligst om natten. Variationerne er dog langt mindre tydelige end støjen fra en landevej med spredt trafik, og er regelmæssige ca. 1 gang pr. sekund, når de forekommer. Det må konkluderes, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. 4.2 Vibrationer Ifølge [8] er der ingen videnskabelige beviser for, at moderne vindmøller kan forårsage følelige vibrationer i boliger, eller at der er en helbredsrisiko. 4.3 Skyggekast Når solen står lavt kan skygger fra møllevingerne gå henover naboejendomme. Her opleves det, som om lyset bliver klippet i stykker eller blinker med vingefrekvensen som er omkring 1 Hz, hvilket er generende. Hvor ofte det forekommer afhænger af møllernes placering i forhold til naboerne (retning og afstand), topografien og skydækket. Både varigheden af de tidsrum skyggerne optræder i og variationerne i lysintensitet aftager med afstanden mellem en vindmølle og en potentiel skyggeudsat bolig. Ændringerne i lysintensitet er kraftigere tæt møllen fordi en større del af solskiven periodisk er skjult. Ligeledes er flimmeret mere intenst jo nærmere man er ved skyggen af navet hvor vingerne er bredere. Ifølge [44] falder skyggeintensiteten ikke lineært med stigende afstand, den falder hurtigst i starten.

14 AV 1017/11 Side 14 af 53 Hvis ændringerne i lysintensitet er store er skyggerne mest generende. Antallet af timer med skyggekast kan beregnes, og det anbefales i [25], at man sikrer at nabobebyggelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Fænomenet forekommer ikke i overskyet vejr og vindmøllerne kan udstyres med en sensor, der kan registrere om solen skinner i de tidsrum hvor generende skygger kan forekomme. Indendørs kan effekten af skyggerne nedsættes ved at tænde kunstigt lys. 5. Effekter af støj Inspireret af reference [9] er der i Figur 6 fra reference [40] givet en oversigt over støjens effekter. Figur 6 Oversigt og gruppering af støjens effekter. Fra reference [40]. Læg mærke til at der skelnes mellem Effekt, Respons og Reaktion. Denne terminologi er dog ikke brugt konsistent i nærværende rapport, da der citeres fra mange forskellige kilder.

15 AV 1017/11 Side 15 af 53 Det ses, at støjen har forskellige effekter, som vedrører individet både udenfor og i individet. Det er også antydet, at effekterne ikke er uafhængige, men påvirker hinanden. Således har f.eks. en mulig (eller frygt for) devaluering af ens ejendom betydning for den oplevede støjgene, og der er også antydet en forbindelse mellem støjgene og helbredseffekter. Ikke alle de viste effekter optræder i alle tilfælde, og de afhænger desuden af en lang række faktorer som støjens niveau og karakter, eksponeringstid, tidspunkt på døgnet, støjkildens art, konteksten støjen optræder i, personlige holdninger og forventninger osv. WHO Night Noise Guidelines for Europe, reference [49], bør tillægges særlig betydning. Det er et værk på 162 tætskrevne sider med mere end 500 referencer og med bidrag fra ca. 40 forskere, som beskriver virkningerne af støj om natten. Det er ikke muligt at gå i detaljer med denne rapport, men der henvises til denne for yderligere oplysninger om søvnforstyrrelsers og helbredseffekters sammenhæng med støj (primært trafikstøj). Figur 7 stammer fra denne reference og angiver en generel årsagssammenhæng mellem støj og helbredseffekter. Figur 7 Illustration af den generelle årsagssammenhæng mellem støj og helbredseffekter.

16 AV 1017/11 Side 16 af 53 Det ses af figuren, at bortset fra høreskader, som forekommer ved en langvarig udsættelse af støj med niveauer over 85 db(a) 8 timer om dagen, er den indirekte vej over støjgene og forstyrrelse årsagen til evt. helbredsproblemer. Specifikt for vindmøllestøj har man i referencerne [36] og [46] fundet en sammenhæng mellem støjgene og helbredseffekter, men ikke mellem støjniveau og helbredseffekter. Den indirekte rute til højre i Figur 7 ser således også ud til at gælde for vindmøller. Figur 8 Mulige sammenhænge mellem påvirkningen fra vindmøller (exposure) og respons og effekter (fra reference [46]). Der er i referencerne [36] og [46] vist en sammenhæng mellem støj og støjgene og en sammenhæng mellem støjgene og helbred, men en direkte sammenhæng mellem støj og helbred, som illustreret med den sorte pil øverst i figuren kunne ikke påvises (minustegn indsat af denne rapports forfatter). I Tabel 4 er der givet en oversigt over, ved hvilke niveauer forskellige effekter forekommer. Størstedelen af data stammer fra respondenter, der er udsat for trafikstøj. Der er i de gennemgåede kilder ikke præcist redegjort for betydningen af stjernerne i kolonnen Bevis men det antages være det samme som er omtalt ved Tabel 5 og Tabel 6. Ved sammenligning af udendørs og indendørs niveauer kan i meget grove træk regnes med, at det A- vægtede niveau indendørs med lukkede vinduer er db mindre end udendørs. Ved åbne vinduer (0,35 m 2 åbning) er forskellen ca. 10 db. Ved sammenstillingen er der regnet med en gennemsnitsværdi mellem støjniveauet inde og ude på 21 db svarende til et gennemsnit mellem sommer (åbne vinduer) og vinter (lukkede vinduer). Tabel 5 viser effekter, hvor der er en tilstrækkelig evidens. Hermed menes, at der en fundet årsagssammenhæng mellem støjen om natten og den omtalte effekt. Dvs. at effekten kan observeres i undersøgelser, hvor sammenhæng med andre forhold, bias o.l. kan udelukkes.

17 AV 1017/11 Side 17 af 53 Respons Bevis 1 Observationstærskel i db(a) Gene *** DNL = 42 2, udendørs Kardiovasculære virkninger - Forhøjet blodtryk *** L Aeq,6-22h = 70, udendørs - Iskæmisk hjertesygdom *** L Aeq,6-22h = = 70, udendørs Søvnforstyrrelser - Søvnmønster *** - Vækning *** SEL = 50, indendørs - Søvnstadier *** SEL = 35, indendørs - Subjektiv søvnkvalitet *** L Aeq,nat = 40, udendørs - Hjerterytme (puls) *** SEL = 40, indendørs - Humør næste dag *** L Aeq,nat < 60, udendørs - Hormoner ** - Præstationer næste dag ** Immunforsvar * Indlæring i skolen *** L Aeq = 70, udendørs Biokemiske virkninger ** Immunforsvar ** Fødselsvægt ** Psykiatriske sygdomme ** Medfødte virkninger Tabel 4 Overblik over negative effekter af støj. Efter [22], [31] og [38]. SEL er et mål for den samlede (A-vægtede) energi i støjen for den enkelte støjbegivenhed normeret til 1 sekund. For trafikstøj er støjens maksimalværdier typisk 0-10 db lavere end dette tal. 1: *** = tilstrækkeligt bevis, ** = begrænset bevis, * = utilstrækkeligt, ufyldestgørende bevis, = mangel på bevis. 2: Alvorlig gene; observationstærsklen for impulsstøj og lavtflyvende jagerfly er omkring 12 db lavere. I Tabel 5 og Tabel 6 fra reference [49] er brugt følgende mål for støjen: L Amax er det maksimale A-vægtede støjniveau om natten L night er det A-vægtede udendørs ækvivalente konstante støjniveau om natten

18 AV 1017/11 Side 18 af 53 Tabel 6 viser effekter med begrænset evidens. Det betyder, at der ikke direkte er observeret en sammenhæng mellem støj og de anførte effekter, men at der er beviser af god kvalitet, som støtter en sammenhæng. Der er ofte tale om indirekte evidens, der i stor stil viser en sammenhæng mellem støjdosis og en mellemeffekt af psykologisk art, som så igen leder til negative helbredseffekter. Tabel 5 Tabel fra WHO 2009, reference [49] med angivelse af effekter af støjen, hvor der er tilstrækkeligt bevis (se teksten). * Selv om effekten er kendt, har det ikke været muligt at fastlægge et tærskelniveau. ** Environmental insomnia er en medicinsk diagnose, mens self reported sleep disturbance (selvrapporterede søvnforstyrrelser) essentielt set er det samme, men som er opnået ved interviewundersøgelser.

19 AV 1017/11 Side 19 af 53 Tabel 6 Tabel fra WHO 2009, reference [49] med angivelse af effekter af støjen, hvor der er begrænset evidens (se teksten), ligesom tærskelværdierne har begrænset vægt, idet de generelt er baseret på ekspertvurderinger. * Selv om effekten er kendt, har det ikke været muligt at fastlægge et tærskelniveau. 6. Støjgene Støjgener anses for at være den primære indikator for, om støj er et problem, og støjgener i sig selv betyder, at livskvaliteten er negativt påvirket, reference [22][21]. Støjgene er den mest fremtrædende effekt fra vindmøller, hvorfor den vil få en forholdsvis grundig behandling. En anden grund til at interessere sig for støjgene er, at der er fundet korrelation mellem stresssymptomer og støjgene, reference [36]. En sammenhæng mellem støjgene og andre helbredseffekter støttes af reference [12]. Som det vil fremgå, har en række forhold vedrørende vindmøllerne indflydelse på den oplevede støjgene. Som det fremgår af Figur 6, er støjgene et komplekst begreb, der inkluderer en række følelsesmæssige faktorer.

20 AV 1017/11 Side 20 af 53 Ifølge reference [15] er støjgene defineret som: En persons individuelle reaktion mod støj. Ved reaktion forstås her en følelsesmæssig respons mod støjen. (Se Figur 6 under Noise annoyance ). Man måler sædvanligvis støjgene som den selvrapporterede støjgene, hvor personerne angiver, i hvor høj grad de er generede på skalaer, som er angivet i reference [15] og [19]. Svarene fra en 11-punkts skala med Slet ikke generet ved 0 og Ekstremt generet ved 10 karakteriseres således [40]: 8-10: Stærkt generet (Highly Annoyed, HA) 5-10: Generet (Annoyed, A) 3-10: Lidt generet (Little Annoyed, LA) Ofte bruges også en verbal skala med følgende fem trin: Slet ikke (Not at all), Lettere (Slightly), Moderat (Moderately), Kraftigt (Very) og Ektremt (Ekstremely). Klager over støj anses ikke for et pålideligt mål for støjgene, fordi det dels afhænger af personernes tilbøjelig til at klage, dels af deres tro på nytten af det. Der er ikke en simpel dosis-respons sammenhæng mellem støj og den oplevede støjgene, se Figur 9. Annoyance = Noise + Context + Person Figur 9 Den oplevede støjgene (Annoyance) afhænger både af støjen (Noise), den kontekst den optræder i og personen. Fra reference[40]. Støjen karakteriseres oftest ved forskellige mål for støjens styrke, støjniveauet, men også støjkilden og støjens karakter har betydning. Variationer i kontekst og personlige forhold virker som modifikatorer (individuelt eller for specifikke befolkningsgrupper) for den gennemsnitlige støjgene for den aktuelle kilde. Der kan være tale om ganske væsentlige modifikationer (modsvarende op til db i støjniveau), reference [40].

21 AV 1017/11 Side 21 af 53 Modifikatorer pga. kontekst omfatter forhold som, områdetypen, inde/ude, hvor tydeligt støjen høres pga. baggrundsstøj (f.eks. støj fra trafik eller vindens susen i vegetationen), arbejde/hjemme situation, tidspunktet på døgnet/ugen/året, boligens art, ejerskab af boligen, hvor tydeligt støjkilden ses, støjkildens påvirkning af landskab, udsigt og boligens værdi. De modifikatorer, der vedrører personen, er f.eks. frygt for støjkilden (ulykker/helbredseffekter ), personens støjfølsomhed, alder, afhængighed/ejerskab/indtægter fra støjkilden, forventninger til området, holdning til støjkilden - både generelt og lokalt ( Fjendtlighed overfor støjkilden specifikt nævnt som en årsag i [8]), deltagelse i planlægning, kontrol over kilden, tillid til myndigheder og kilde-ejere/operatører, visuelle gener osv. På Figur 10 er vist sammenhængen mellem støjniveauer den gennemsnitlige støjgene for forskellige støjkilder. En del baggrundsdata for disse kurver stammer fra reference [23], og disse bygger på svar fra mange tusinde respondenter (f.eks. for vejstøj: respondenter i 26 undersøgelser). Denne slags undersøgelser bygger på interviews af de støjbelastede personer i deres hjem kombineret med en måling eller beregning af de støjniveauer som de er udsat for. Kurven for vindmøllestøj stammer fra reference [40] og er en sammenstilling af referencerne [37] (1994) og [33] (2004) bag disse to undersøgelser er der henholdsvis 200 og 351 respondenter. Den viser, at en større andel mennesker oplever gener af vindmøllestøj end for trafik- og virksomhedsstøj ved samme støjniveauer. F.eks. er det niveau, der forårsager 10 % stærkt generede for vindmøllestøj, db lavere end for de fleste andre viste støjkilder. De konkrete årsager til dette er så vidt vides ikke dokumenteret, men ud fra den generelle viden om støjgener er det klart, at hvis en person synes, at møllerne skæmmer naturen, giver skuffede forventninger om støjfrie omgivelser (bortset fra naturens lyde), forringer både udsigten og ejendomsværdien, så vil denne person også reelt opleve en højere støjgene. Dette kan forstærkes af frygt for sundhedsrisici (uanset om de er reelle eller ej) pga. forskellige fænomener, som omtales i medierne. Vingesuset fra vindmøller høres periodevis tydeligt og er et af de karakteristika, der bemærkes [34], og som betyder, at møllestøjen skiller sig ud fra baggrundsstøjen (vindstøj i vegetationen og evt. fjern trafikstøj). Dette kan også betyde noget for den øgede gene, som ses på Figur 10.

22 AV 1017/11 Side 22 af % HA L den, db Air Road Railway Industry Shunting Genlyd Wind turb. Figur 10 % stærkt generede ved forskellige støjniveauer for forskellige støjkilder 4, reference [40]. Hvis det antages, at vindmøller støjer lige meget hele døgnet er L den for vindmøller lig med L Aeq +6,4 db. Figur 11 viser resultater af hollandske og svenske undersøgelser sammenlignet med resultater fra Figur 10. Det ses, at alle tre grupper af resultater kan rummes indenfor de angivne konfidensintervaller, hvilket tyder på, at der ikke er signifikante forskelle mellem dem. I reference [36] er det desuden vist, at genen er mindre, hvis man ikke kan se møllerne fra boligen og større, hvis man kan. Tilsvarende gælder at genen er mindre, hvis man har økonomisk udbytte af møllerne. 4 Medens kurverne for transportstøj stammer fra mange (8-26) forskellige undersøgelser hver med respondenter, så stammer kurven for virksomhedsstøj fra en enkelt undersøgelse med 1242 respondenter omkring 6 virksomheder. Miljøstyrelsen udtrykker skepsis overfor denne kurve, fordi de danske erfaringer gennem mange år tyder på at virksomhedsstøj giver anledning til større gener end kurven udtrykker.

23 Figur 11 Procentdel af generede (a) og meget generede (b) ved forskellige støjniveauer, L Aeq, ved deres boliger udendørs fra reference [46] for henholdsvis hollandske resultater (586 respondenter som ikke havde økonomiske fordele af møllerne) og svenske resultater (1095 respondenter) med 95 % konfidensintervaller. Cirklerne angiver danske og svenske resultater (DK+S) % stærkt generede (%HA) og % generede (%A) fra reference [40] for i alt 551 respondenter. De angivne L Aeq værdier for alle de viste resultater er beregnet ud fra møllernes lydeffektdata ved en vindhastighed på 8 m/s i 10 m's højde. AV 1017/11 Side 23 af 53

24 AV 1017/11 Side 24 af 53 Som det fremgår af afsnit 4.1, er støjgrænsen for støjfølsom arealanvendelse 5 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. Ifølge Figur 10 og Figur 11 svarer dette til, at omkring 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende danske grænse for vejstøj ved boliger, L den = 58 db, svarer i gennemsnit til 8 % stærkt generede, medens grænsen for sommerhusområder, L den = 55 db, skulle svare til ca. 5 % stærkt generede. Som det fremgår, er støjgener fra vindmøller dokumenteret i en del undersøgelser med en tydelig dosis-respons sammenhæng, derfor må effekten siges at være væsentlig. Støjgene begynder at vise sig ved L Aeq = 35 db (5 % stærkt generede, 10 % generede). Det lydtrykniveau, der forårsager 10 % stærkt generede, er db lavere for vindmøllestøj end for flystøj og vejstøj. Da det samtidig anses for usandsynligt, at lydens direkte fysiske virkning kan forårsage helbredseffekter, jævnfør afsnit 4.1, så kunne en hypotese være, at eventuelle helbredseffekter har sammenhæng med støjgenen, og at de af denne grund i værste fald kan forekomme ved db lavere niveauer end for de nævnte andre kilder for folk, der bor nær møllerne. Det skal også nævnes, at der i reference [36] (1680 respondenter) er fundet signifikante sammenhænge mellem støjgene og andre symptomer som hovedpine, træthed, irritation, stress og anspændthed. Derimod er der ikke fundet en direkte sammenhæng mellem disse effekter og selve støjniveauet, dvs. at den oplevede støjgene har større betydning end det aktuelle støjniveau. 7. Søvnforstyrrelser Hvis støjen er kraftig nok, kan der forekomme søvnforstyrrelser. Disse kan måles på forskellige måder, bl.a. (reference [40]): Vækning fulgt af en handling (f.eks. tryk på en knap) Søvnstadieforstyrrelser (målt med EEG) Forøgede kropsbevægelser (motility) Selvrapporterede søvnforstyrrelser Da det her drejer sig om forholdene i folks hjem, vil vi holde os til sidstnævnte. 5 Områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder

25 AV 1017/11 Side 25 af 53 Tilsvarende støjgene, se afsnit 6, taler man om stærkt søvnforstyrrede (% HSD, Highly sleep disturbed), søvnforstyrrede (% SD, Sleep disturbed) og lettere søvnforstyrrede (% LSD Lowly sleep disturbed), og der bruges tilsvarende skalaer for den selvrapporterede søvnforstyrrelse. Støjniveauet karakteriseres ofte ved L night, som er årsgennemsnittet af støjen om natten (kl ) udenfor boligen. L night kendes ikke specifikt for vindmøllestøj. Den oftest brugte metrik er L Aeq i db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s i 10 m højde. På den ene side er årsgennemsnittet af vindhastigheden lavere end 8 m/s i Danmark, og dels blæser det ofte mindre om natten end om dagen, når vinden måles i 10 m højde. På den anden side kan de stabile atmosfæriske forhold, der forekommer om natten (med temperaturinversion), betyde vinden i møllens højde er større om natten end om dagen, at møllerne derfor støjer mere end forventet om natten. Det er i det følgende valgt at antage, at L night nogenlunde svarer til de beregnede værdier af L Aeq for vindmøller. 25,0 20,0 Percentage 15,0 10,0 5,0 0, L night, db Air Road Train Figur 12 Procentdel af stærkt søvnforstyrrede pga. støj fra fly, veje og jernbaner som funktion af det udendørs støjniveau om natten, L night i db(a).

26 AV 1017/11 Side 26 af 53 Kurverne i Figur 9? beskriver kroniske gennemsnitlige søvnforstyrrelser, men kan ikke bruges til at forudbestemme søvnforstyrrelser for grupper eller individer, og de tager ikke højde for lokale forhold. 70,0 60,0 50,0 Percentage 40,0 30,0 20,0 10,0 0, L night, db Pol. % LSD Pol. %SD Pol. %HSD Inv Logit %LSD Inv logit %SD Inv logit %HSD Figur 13 Procentdel af søvnforstyrrede pga. vejstøj som funktion af det udendørs støjniveau om natten, L night i db(a). HSD = Stærkt søvnforstyrrede, SD = søvnforstyrrede og LSD = lidt søvnforstyrrede. De to kurveskarer (sorte og kulørte) er forskellige tilnærmelser til data. Kurverne er ekstrapolerede under 40 db. Fra reference [40]. Kurverne i Figur 13 er baseret på observationer i 14 undersøgelser. Det ses af Figur 12, at for transportstøj generelt er under 4 % stærkt søvnforstyrrede ved et udendørs niveau på 40 db(a) om natten. Af Figur 13 ses, at ca. 15 % rapporterer lettere søvnforstyrrelser af vejtrafikstøj ved 40 db(a). Det skal i den forbindelse bemærkes, at baggrundsstøjniveauet om natten i storbyer og deres forstæder ikke kommer meget under dette niveau.

27 AV 1017/11 Side 27 af 53 I reference [36], som bygger på 4 forskellige undersøgelser, er der i to af undersøgelserne fundet en signifikant sammenhæng mellem støjniveau og søvnforstyrrelser. Der var ikke en jævn stigning, men snarere tale om en brat stigning ved et udendørs støjniveau på 40 db(a) i et svensk studie og ved 45 db(a) i et hollandsk studie svarende til de støjgrænser, der var fastsat i de to lande. De områder, hvor der ikke blev konstateret en sammenhæng, var tættere bebygget (og dermed et højere baggrundsstøjniveau). Ifølge reference [10] og [11] kan støj føre til vækninger (hvoraf man ikke husker kortere vækninger end sekunder) og arousal 6 (årvågenhed/ophidselse), som er en kortvarig, ofte kun få sekunders tilstand, hvor man går fra et søvnstadie til et andet. Disse perioder er for korte til at kunne huskes, men det kan medføre uoplagthed, træthed og hovedpine. Det nævnes, at vækninger kan forekomme ved hændelser helt ned til 42 db(a), og arousals kan forekomme ned til 32 db(a) (hvilket er i overensstemmelse med Tabel 4). Det er i [10] og [11] refereret fra [33], hvor det i en svensk undersøgelse er konstateret, at 16 % (95 % konfidensinterval: 11 % 20 %) af de 128 (ud af 520) respondenter, der er udsat for vindmøllestøj over 35dB(A) svarer, at de bliver forstyrret i deres søvn af vindmøller. Alle på nær to svarer, at de sover med åbne vinduer om sommeren. De 128 respondenter er fordelt som følger: 35-37,5 db(a): 63 personer, 37,5-40 db(a): 40 personer og over 40 db(a):25 personer. Der er også refereret til en hollandsk undersøgelse [46]. 6 Wikipedia definerer arousal således: Arousal/ophidselse er en fysiologisk og psykologisk tilstand af at være vågen eller reaktiv på stimuli. Det indebærer aktiveringen af retikulære aktiveringssystem i hjernestammen, det autonome nervesystem og det endokrine system, hvilket fører til øget hjertefrekvens og blodtryk og en betingelse for sensorisk årvågenhed, mobilitet og parathed til at reagere.

28 AV 1017/11 Side 28 af 53 Figur 14 Relation mellem niveauer af udendørs vindmøllestøj og selvrapporterede søvnforstyrrelser for respondenter (586), der ikke havde økonomisk udbytte af vindmøllerne. De lodrette linjestykker markerer 95 % konfidensintervaller. Ved 45 db er det stort pga. kun 21 svar i denne gruppe. Resultatet skal tages med det forbehold, at af de 244 respondenter, der angav mere end en kilde til søvnforstyrrelser, var vejtrafik nævnt 93 gange, medens vindmøller var nævnt 36 gange. Af Figur 14 fremgår det, at ved et niveau på 40 db(a) svarer omkring 28 % at være forstyrret i søvnen mere end en gang om måneden, uden at det er helt klart, om årsagen er vindmøller eller vejtrafik. Ved sammenligning med Figur 13 ses, at denne procentdel er ca. 1,8 gange så høj, som den procentdel der angiver at have lettere søvnforstyrrelser ved samme niveau pga. vejstøj. (Det skal bemærkes, at det er uvist, i hvilket omfang lettere søvnforstyrrelser er det samme som at blive vækket mere end en gang om måneden ). Resultaterne viser, at en andel på 28% af befolkningen angiver at have søvnforstyrrelser ved støjniveauer fra vejtrafikken, der er 12 db højere end det støjniveau fra vindmøller, som giver samme andel af søvnforstyrrede. Figur 15, som er gengivet i reference [49], viser sammenhængen mellem søvnkvalitet og vejstøj.

29 AV 1017/11 Side 29 af 53 Figur 15 Resultater fra et svensk soundscape forskningsprogram om vejtrafikstøj. Efter reference [49]. Af Figur 15 fremgår, at der først synes at være en sammenhæng med støjniveauet og lav søvnkvalitet ved udendørs niveauer over niveauklassen db(a). Dette forløb svarer meget godt til forholdene for vindmøller, Figur 14, hvor kurven også flader ud under niveauklassen db(a). Den væsentligste forskel er dog, at her er værdien for en eller flere søvnforstyrrelser pr. måned ca. 28 %. Man kunne fristes til at slutte, at der først er en dosis-respons sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og støjniveau over et tærskelniveau på db i begge tilfælde, og at forskellen hovedsageligt skyldes forskellige måder at registrere søvnforstyrrelser på. Det passer også nogenlunde med Tabel 5, hvor de første symptomer viser sig ved maksimalværdier på 35 db(a) indendørs, hvis man antager 10 db-dæmpning for åbne vinduer. Ifølge [49] er de generelle konsekvenser af utilstrækkelig søvn: Træthed, humørændringer, irritabilitet, nervøsitet, som på lang sigt kan lede til depressioner. Der kan være tale om nedsatte (mentale?) funktioner, bl.a. indlæringsvanskeligheder og nedsat reaktionstid. Endvidere er utilstrækkelig søvn relateret til tilstedeværelse af diabetes og overvægt. Af reference [45] fremgår, at der pga. specielle meteorologiske forhold om natten ved lave vindhastigheder (3-4 m/s i 10 m højde) kan forekomme lydtrykniveauer, der i afstande på 400 m og 1500 m er op til 15 db højere end forventet. Årsagen er, at vindhastigheden i navhøjde om natten kan være højere, end man normalt regner med; der er artiklen angivet

30 AV 1017/11 Side 30 af 53 op til 2,6 gange højere 1 times middelvind. Det skal bemærkes, at de 15 db er ikke en typisk værdi, og at man ud fra den forøgede vindhastighed og lydudbredelsesforhold om natten ville forvente en væsentlig lavere værdi. Andre undersøgelser [43] rapporterer ifølge [10] værdier på 3-7 db. Det synes klart, at højere støjniveauer om natten end forventet ud fra vindhastigheden målt i 10 m højde kan forekomme, men forholdene omkring dette fænomen er ikke afklarede. DELTA er for Miljøstyrelsen i gang med et projekt til belysning af problemet. På basis af ovenstående må det konkluderes, at den selvrapporterede søvnforstyrrende virkning i forhold til de udendørs beregnede niveauer af vindmøllestøjen tilsyneladende er højere end for vejtrafikstøj. Effekten viser sig ved beregnede niveauer, der er ca. 10 db lavere end for vejtrafikstøj. Det er uvist, om forklaringen er forskellige kriterier for den selvrapporterede gene eller om der periodevis forekommer højere faktiske støjniveauer end beregnet. Hvis man antager, at folk sover for åbne vinduer om natten (dvs. kun ca. 10 db lavere niveauer indendørs end udendørs), vil ændringer i søvnstadier kunne forekomme, hvis niveauerne periodevis er højere (omkring 45 db udendørs) end beregnet. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at for vejtrafikstøj ved niveauer omkring de vejledende grænseværdier, jævnfør Tabel 3, vil de tilsvarende niveauer for L night være ca. 10 db lavere end L den dvs. hhv. 45 og 48 db(a). 8. Gener fra infralyd og lavfrekvent støj Som det er nævnt i afsnit 4.1, er der generel enighed blandt forskerne om, at der ikke forekommer hørbar infralyd fra de moderne vindmølletyper med vingerne foran tårnet. Selv tæt på vindmøllerne er niveauet langt under den normale høretærskel, [20]. Kraftig infralyd kan exitere kropsvibrationer, men selv udsættelse for 24 timers eksponering med niveauer på db under 20 Hz ((Apollo rumprogrammet) gav ikke skadelige virkninger. Det kan konkluderes, at infralydniveauer under høretærsklen ikke udgør en sundhedsrisiko, [8],[16]. Som nævnt i afsnit 4.1 forekommer der lavfrekvent støj fra vindmøller på linie med mange andre dagligdags støjkilder, jævnfør Figur 5. Der er altså ikke tale om specielle fænomener for vindmøller, men det kan ikke helt udelukkes, at indendørs niveauer lidt over de vejledende grænseværdier, der gælder for lavfrekvent virksomhedsstøj indendørs (L pa, LF = 20 db), kan forekomme. Det gælder uanset møllernes størrelse, og afhænger mere af den specifikke type, driftsindstilling og placeringen i landskabet. Der er i [20] anvist en metode til beregning af, om dette er tilfældet. Som det fremgår af Figur 5, er niveauer af denne størrelsesorden og kraftigere ikke ualmindelige fra andre kilder.

31 AV 1017/11 Side 31 af 53 Evt. forekomst af indendørs lavfrekvent støj bidrager til støjgenen, og effekten må derfor anses for at være indeholdt i de tidligere nævnte sammenhænge mellem støj og støjgener. For at skabe klarere regler og mindske unødig bekymring hos naboer til vindmøller har Miljøministeren netop (27. januar 2011) bebudet, at man vil lave ændrede regler med bl.a. en grænseværdi for lavfrekvent støj. 9. Taleforstyrrelser Hvis der er kraftig baggrundsstøj, nedsættes taleforståeligheden. I sådanne tilfælde hæver taleren ubevidst stemmen, hvilket betegnes som nedsat talekomfort. Der kræves normalt, at baggrundsstøjen, hvis den forekommer i samme frekvensområde som talen, er mere end 10 db under taleniveauet for en god taleforståelighed. Normal tale i 1 m afstand har et niveau på ca. 60 db, dvs. for baggrundsstøjniveauer lavere end ca. 50 db er problemet meget lille. Niveauer under 45 db kan betragtes som irrelevante mht. taleforstyrrelser. 10. Arbejdsforstyrrelser Uanset om arbejdet er erhvervsarbejde eller private gøremål, kan støj forstyrre arbejdet. Tale og talelignende lyde forstyrrer mere end mere konstant støj, [8], [50]. Det er i reference [8] angivet, at støj med niveauer under 70 db(a) ikke forstyrrer. Det kan diskuteres, om denne værdi ligger lavere - omkring 60 db(a), men i alle tilfælde er effekten ikke relevant for vindmøllestøj. 11. Støjbetinget høretab Meget kraftige (over 130 db) kortvarige impulser kan forårsage momentane høreskader. For andre typer af støj er det vist, at skaderisikoen er minimal for en vedvarende støjbelastning på under 85 db(a) i 8 timer dagligt, [3], [6]. Den støjbetingede vej i Figur 7 er altså ikke relevant i forbindelse med støj fra vindmøller.

32 AV 1017/11 Side 32 af Vindmøllesyndromet Vindmøllesyndromet er beskrevet i Nina Pierponts bog Wind turbine syndrome, reference [42]. Symptomerne er: Søvnforstyrrelser, hovedpine, tinnitus, trykken for ørerne, svimmelhed, kvalme, uskarpt syn, høj puls (tachycardia), irritabilitet, problemer med hukommelse og koncentration og paniske episoder med en følelse af interne pulsationer i sovende eller vågen tilstand. Bogen kunne ikke skaffes indenfor tidsrammen for dette projekt, men den er gennemgået i reference [8]. Forklaringen på fænomenet er baseret på følgende to hypoteser: 1. Lave niveauer af infralyd fra vindmøllerne ved 1-2 Hz påvirker balanceorganet (det vestibulære system) 2. Lave niveauer af infralyd fra møllerne ved 4-8 Hz trænger ned i lungerne via munden hvorved mellemgulvet sættes i vibrationer som transmitteres til kroppens indre organer. Ifølge [8] er der ingen troværdige videnskabelige beviser for at lave niveauer af infralyd ved 1-2 Hz kan påvirke balanceorganet. Faktisk er det sandsynligt, at lyden vil drukne i den naturlige infralyds-baggrundstøj i kroppen. Den anden hypotese er heller ikke understøttet med videnskabelige undersøgelser, fordi kroppen i sig selv er et støjende system ved lave frekvenser. Hertil kan lægges følgende forhold: at infralyden selv tæt ved møllerne er under høretærsklen, jævnfør afsnit 8 at den del af møllens totale lydeffekt (2W) der rammer kroppen, er meget lille, mindre end 3 mikrowatt 7 at tabene ved transmissionen ind i kroppen er store, jævnfør afsnit 3.2 at der i øvrigt ikke er vist helbredseffekter for infralyd under høretærsklen ifølge afsnit 8 heller ikke ved niveauer på db Det vurderes på det nuværende videngrundlag, at det er meget lidt sandsynligt, at der er en sammenhæng imellem infralyd fra vindmøller og målelige helbredseffekter. Reference [8] kritiserer, at der bruges enkeltstående eksempler til at underbygge de påståede effekter, at sådanne eksempler kun fremføres af en enkelt forsker, og at der ikke er kontrolgrupper i undersøgelserne. 7 Der er her regnet med at det udstrålede lydeffektniveau fra en vindmølle er 122 db(lin) (105 db(a)), at afstanden er 400m og at en person har et areal på 1.7m 2

33 AV 1017/11 Side 33 af Vibro-akustisk sygdom, VAD I reference [5] beskriver en portugisisk forskergruppe en vibro-akustisk sygdom(vad) som en helkrops-systemisk lidelse, som karakteriseres ved fortykkelser af hjerte og arterier, ændringer i luftveje og maveregion, sen debut epilepsi og hormonforstyrrelser. Lidelsen skulle være forårsaget af høje niveauer af lavfrekvent støj. Ifølge [5] er lidelserne observerede hos flyteknikere, civile og militære piloter og kabinepersonale, maskinmestre på skibe og disc-jockeys. Eksperimenter med mus indikerer at for at forårsage VAD kræves en 13 ugers eksponering med niveauer på 100 db lavfrekvent lyd til, før der viser sig effekter. I reference [17] er rapporteret en dansk undersøgelse hvor man har sammenlignet 42 personer der arbejdede ved start og landinger af F16 jagere (crew chiefs) og en kontrolgruppe på 42 flymekanikere. De pågældende personer havde været beskæftiget med det pågældende arbejde i omkring 20 år i gennemsnit. Det blev målt, at crew chiefs var udsat for lydtrykniveauer på L eq = db(lin) i frekvensområdet 0,1-500 Hz og L eq = db(lin) i frekvensområdet 0,1-200 Hz.. Figur 16 Frekvensspektre af støjen under starter og landinger i sheltere som crew chiefs benytter. Det var beregnet, at crew chiefs havde været udsat for ca. 470 timer i disse niveauer i løbet af deres karriere. Der er ikke konstateret nogen overrisiko for sygdomme bortset fra høre-

34 AV 1017/11 Side 34 af 53 tab, og undersøgelsen konkluderer, at den ikke kan bekræfte den portugisiske gruppes resultater. Sædvanligvis er støjdosen et mål, der korrelerer højt med skaderisikoen. Det antages også være tilfældet for dette fænomen. Hvis de 470 timers støjdosis omregnes til en konstant støj i alle døgnets timer i 20 år, svarer det til et niveau, der er 26 db lavere end de niveauer der er vist på Figur 16. Disse niveauer er indtegnet på Figur 17 sammen med et typisk vindmøllespektrum med et niveau svarende til støjgrænsen i det åbne land på 44 db(a) ved 8 m/s Lp,1/3-okt [db re 20u pa] Shelters: 20 års kontinuert dosis 20 New Turbines > 2 MW ,1 0,16 0,25 0,4 0,63 1 1,6 2,5 4 6, /3-octaveband centerfrequency [Hz] Figur 17 Linie: Frekvensspektrum for store vindmøller ved et niveau på 44 db(a) beregnet i en afstand på 4 gange totalhøjden. Spektret er en middelværdi baseret på målinger af 14 nyere store vindmøller. Data er de samme som vist i Figur 4 omregnet til lineær frekvensvægtning. De punkterede kurver angiver de højeste og laveste værdier fra Figur 16 med et fradrag på 26 db. Det ses at vindmøllespektret i hele frekvensområdet ligger mere end 10 db under de niveauer (støjdosis) som det må antages crew chiefs i gennemsnit er udsat for i løbet af en 20 års karriere, og som ifølge [17] ikke giver helbredseffekter.

35 AV 1017/11 Side 35 af 53 I [8] kritiseres [1] og [2] for at bruge enkeltstående eksempler uden nogen kausal sammenhæng mellem dosis og respons til at underbygge påstande om VAD forårsaget af vindmøllestøj. Ingen af referencerne [8] og [21] har fundet sammenhænge mellem støj fra vindmøller og VAD. 14. Nocebo-effekten Nocebo-effekten 8 betegner en forværring af psykisk eller fysisk tilstand, baseret på frygt for eller tro på negative påvirkninger. Dette er det modsatte af den velkendte placeboeffekt, hvor tro på positive effekter af en intervention, kan give positive resultater. Reference [8] angiver, at flere faktorer synes at være forbundet med nocebo-fænomenet: forventninger om negative virkninger; konditionering pga. tidligere erfaringer, visse psykiske egenskaber såsom angst, depression og tendensen til at somatisere (udtrykke psykologiske faktorer som fysiske symptomer, se afsnit 15), og situationsfornemmelse og kontekstuelle faktorer. Reaktionerne omfatter langsom hjerterytme (20 til 50 slag i minuttet), døsighed, kvalme, træthed, søvnløshed, hovedpine, svaghed, svimmelhed, mavebesvær, klager og koncentrationsbesvær. Denne vifte af symptomer er svarende til de såkaldte "vindmølle syndrom", se afsnit 12. Ifølge [8] kan mediedækning om påståede negative påvirkninger af sundheden pga. vindmøller skabe en forståelig frygt, som bevirker, at nogle vil opleve de nævnte effekter. Den resulterende stress, angst og overvagtsomhed kan forværre eller ligefrem skabe problemer, som ellers ikke ville eksistere. På denne måde kan anti-vindmøllepark aktivister med deres offentliggørelser være med til at skabe nogle af de problemer, som de beskriver. 8 Fra Wikipeia: Nocebo-effekten. Angst er en væsentlig faktor i livet, som kan gøre os syge. For eksempel kan selve angsten for at blive syg, paradoksalt nok, være den faktor som gør, at vi faktisk bliver syge. Ligeledes med angsten for alle de farer, som vi får at vide lurer lige om hjørnet. Sådanne "trusler" påvirker også børn. Det kan betyde, at vi efterhånden stresser. Når vi stresser, nedbrydes immunforsvaret, og bliver det svækket, er vi også mere modtagelig for sygdomme. Nocebo betyder "jeg vil skade". Hvis vi får at vide, at noget kan gør os syge, og vi tror på det, kan vi rent faktisk blive syge af det. Det kaldes nocebo-effekten, der har været kendt i snart 40 år. Begrebet blev introduceret i 1961 af Walter P. Kennedy i tidsskriftet Medical World (Medical World, September Walter P. Kennedy: "The Nocebo Reaction").

36 AV 1017/11 Side 36 af Somatoforme lidelser Somatoforme lidelser er fysiske symptomer, som afspejler psykologiske forhold uden påviselige fysiske årsager. Ifølge [8] er en almindelig somatoform lidelse,(conversion disorder), et ubevidst udtryk for stress og angst som et eller flere fysiske symptomer: fornemmelser af snurren eller ubehag, træthed, ubestemmelige mavesmerter, hovedpine, ryg eller nakke smerter, svaghed, tab af balance, syns- og høreforstyrrelser. Et karakteristisk træk ved somatoforme lidelser er somatosensorisk forstærkning, en proces, hvor en person lærer at føle kropsfornemmelser mere akut og misfortolker betydningen af disse fornemmelser ved at sidestille dem med sygdom. Reference [8] skriver sammenfattende, at almindelige menneskelige stressreaktioner og conversion disorder er meget lig dem, der beskrives som "vindmølle syndromet". 16. Hjerte-kar sygdomme, diabetes m.m. Det er i reference [36] undersøgt om der er en direkte sammenhæng mellem forskellige mulige effekter og det A-vægtede niveau af vindmøllestøjen. De undersøgte effekter er: Kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk, hjerte-kar sygdomme, tinnitus og nedsat hørelse. Materialet omfatter svar fra i alt 1680 respondenter fra fire forskellige undersøgelser. Kun i en enkelt undersøgelse er der en svag sammenhæng med diabetes og i en enkelt anden undersøgelse en svag sammenhæng med tinnitus. Alle andre effekter var ikke signifikante. 17. Stress symptomer Af reference [36] der omfatter svar fra 1680 respondenter fra Holland og Sverige er der ikke fundet sammenhænge mellem det A-vægtede lydtrykniveau og stresssymptomer som hovedpine, træthed, anspændthed og irritation. Derimod er der fundet en tydelig sammenhæng mellem de nævnte symptomer og oplevede støjgener. Dog ses der kun signifikant sammenhæng i et af studierne mellem oplevede støjgener og angivet træthed..

37 AV 1017/11 Side 37 af Effekter af skyggekast I alle udviklede lande rammer epilepsi mellem 0,7 og 1 procent af befolkningen, [47]. Fotosensitivitet i forbindelse med epilepsi dækker over, at nogle epileptiske anfald bliver fremprovokeret af blinkende lys eller særlige mønstre. Mennesker, der har disse anfald, har fotosensitiv epilepsi. I realiteten er det mindre end 5 pct. af alle med epilepsi, som har fotosensitiv epilepsi. Højkontrast mønstre, som f.eks. sorte og hvide striber, skak- og pepitatern, mønstret tøj og tapeter og sollys gennem persienner kan fremprovokere anfald hos mennesker med fotosensitiv epilepsi. Forskellige anfaldstyper kan blive udløst af blinkende eller flimrende lys, men toniskkloniske krampeanfald er den mest hyppige anfaldstype, af og til begyndende med myoklone ryk. Hvis der er tale om fotosensitiv epilepsi: - Ved personen det ofte selv - Kommer anfaldet under provokationen, ikke efter Fotoprovokation kan fremkalde anfald hos den, der har epilepsi. Man får ikke epilepsi af provokation. Såvel kunstigt som naturligt lys kan forårsage det blinkende eller flimrende lys, som kan være til gene for mennesker med fotosensitiv epilepsi. For eksempel solens spejling i vand eller is eller en lav sol mellem en række træer, fjernsynsskærme, videospil, computergrafik, defekte lysstofrør, når man ser ud af et kørende tog, pepitatern, skaktern og lignende mønstre. De fleste mennesker med fotosensitiv epilepsi er følsomme overfor blinken ved en frekvens på Hz. Enkelte er dog følsomme allerede ved 3 Hz eller helt oppe ved 60 Hz. Den maksimale vingefrekvens for vindmøller er som regel er under 1 Hz. Da de 3 Hz ligger væsentlig over den maksimale vingefrekvens skulle vindmøller derfor ikke kunne fremkalde anfald, end ikke hos de få med fotosensitiv epilepsi, der måtte være følsomme helt ned til 3 Hz.. Det må konkluderes, at der ikke er direkte helbredseffekter pga. skyggekast, men at varierende lysintensitet i skyggerne fra møllevingerne er generende i de afstande og i de perioder det måtte forekomme. Gener fra skyggekast kan medvirke til at forøge støjgener og omvendt [37].

38 AV 1017/11 Side 38 af Konklusioner Det skal indledningsvis nævnes, at der findes en meget righoldig litteratur om støj og vindmøller. Kun en del (mere end 150 titler) af denne er listet i afsnittene 20 og 21. Det har ikke været muligt at gennemgå det hele inden for den tid, der var til rådighed, men det er forsøgt at udvælge det væsentligste og så basere undersøgelsen på dette. Vindmøllestøjens karakter adskiller sig ikke væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. Hørbar infralyd forekommer ikke. Lavfrekvent støj kan forekomme men ikke i nogen ekstrem form og er svagere end fra flere andre dagligdags kilder. Miljøministeren har netop bebudet klarere regler for lavfrekvent støj fra vindmøller. Vibrationer forekommer ikke i et omfang, som overskrider føletærsklen i nærliggende boliger. Støj i almindelighed har en række virkninger for og på individet. Disse virkninger afhænger af støjniveauet, men for vindmøller er sammenhængen kun indirekte, idet sammenhængen ikke findes mellem støj og effekter, men kun mellem støjgene og effekter. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme niveau. Ved støjgrænsen for støjfølsom arealanvendelse, 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. må man regne med, at 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, L den = 58 db, svarer i gennemsnit til 8 % stærkt generede. Vingesuset fra vindmøller høres periodevis tydeligt og er et af de karakteristika, der bemærkes, og som betyder, at møllestøjen skiller sig ud fra baggrundsstøjen. Dette kan også være en del af forklaringen på den øgede gene. Graden af støjgene påvirkes også af en række faktorer, som ikke har med støjens karakter at gøre. Ud fra den generelle viden om støjgener er det klart, at hvis en person synes, at møllerne skæmmer naturen, giver skuffede forventninger om støjfrie omgivelser (bortset fra naturens lyde), forringer både udsigten og ejendomsværdien, så vil denne person også reelt opleve en højere støjgene. Dette kan forstærkes af frygt for sundhedsrisici (uanset om de er reelle eller ej) pga. forskellige fænomener, som omtales i medierne. Søvnforstyrrelser (vækning, forstyrrelse af søvnstadier, og ændret bevægelsesmønster i søvne) kan forekomme. Der er en markant stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser ved

39 AV 1017/11 Side 39 af db(a) udendørs. For vejtrafikstøj observeres noget lignende ved et niveau omkring 50 db uden for vinduerne. Det skal dog nævnes, at måleenheden for søvnforstyrrelser ikke er den samme i de to tilfælde. I svenske og hollandske undersøgelser med i alt1680 respondenter, er der fundet signifikante sammenhænge mellem støjgene og stresssymptomer som hovedpine, træthed, irritation, stress og anspændthed. Derimod er der ikke fundet signifikante direkte sammenhænge mellem de nævnte symptomer og støjniveauet fra vindmøller. Der er ligeledes ikke vist signifikante sammenhænge imellem støjniveauet og diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar sygdomme samt andre kroniske sygdomme. Der er i litteraturen rapporter om fænomener som kaldes Vibro-akustisk sygdom og vindmøllesyndromet. Der er her i den forbindelse givet eksempler på, at personer der bor nær vindmøller lider af disse sygdomme, uden at der dog er givet en kausal dosis-respons sammenhæng eller udført undersøgelser hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Nogen af de effekter, der omtales, kan forekomme ved eksponering med lyd, men det er i så tilfælde ved langt højere støjniveauer end de, der er aktuelle for vindmøller. Det er antydet i litteraturen, at personer, der oplever kraftige støjgener i kombination med nocebo effekt eller somatoforme lidelser, kan udvise symptomer, der kan minde om ovenstående påståede lidelser. Det må også konkluderes, at der ikke er direkte helbredseffekter pga. skyggekast, men at den varierende lysintensitet i skyggerne fra møllevingerne er generende i de afstande, retninger og perioder det måtte forekomme.

40 AV 1017/11 Side 40 af Referencer [1] Alves-Pereira, Mariana In-home wind turbine noise is conducive to vibroacoustic disease, 2007 Wind Turbine Noise, Lyon 2007 [2] Alves-Pereira, Mariana Public health and noise exposure - the importance of low frequency noise 2007 [3] Arbejdstilsynet Støj - At-vejledning D.6.1 Juli 2007 [4] Backalarz, Claus Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme (In Danish. Measurements of low frequency noise ). Technical note AV 1099/08 from DELTA Acoustics [5] Branco, C. and Alves-Pereira, m. Vibroacoustic disease Noise & Health 2004, 6;23 [6] Direktiv 2003/10/EF af 6/ Om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagerens eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj). [7] European Commission Working Group on Health and Socio-Economic Aspects: Position paper on dose-effect relationships for night time noise. Nov [8] Expert Panel: Colby, D., Dobie, R., Leventhall, G., Lipscomb, D.M., McCunney, R.J., Seilo, M.T and Søndergaard, B. (Medical doctors, audiological professor Phd s and M.Sc.) Wind Turbine Sound and Health Effects An Expert Panel Review Prepared for the American and the Canaduan Wind Energy Association, Dec [9] Hatfild. J. What is reaction to noise and how should it be measured? Proceedings Inter-Noise 2001, Haag, Holland. [10] Hanning, C. Sleep disurbance and wind turbine noise Report on behalf of Stop Swinford Sind Farm Action Group 2009

41 AV 1017/11 Side 41 af 53 [11] Hanning, C Wind turbine noise, sleep and health The Society For Wind Vigilance, April 2010 [12] Ising, W. Babisch, W, Guski, R., Kruppa, B. and Maschke, C Exposure and Effect Indicators of Environmental Noise Berliner Zentrum Public Health - Ernst Reuter Platz Berlin - Germany [13] ISO 389-7:2005(E) Acoustics Reference zero for the calibration of audiometric equipment Part 7: Reference threshold of hearing under free-field and diffuse-field listening conditions. Second edition [14] ISO Mechanical vibration and shock Evaluation of human exposure to whole-body vibration Part 2: Vibrations in buildings 2003 [15] ISO/TS Assessment of noise annoyance by means of social and socio-acoustic surveys. Technical Specification, Acoustics, [16] Jakobsen, Jørgen Infrasound Emission from Wind Turbines Journal of Low frequency noise, vibration and active control. Vol. 24. No. 2, 2005 [17] Jensen, A., Lund, S.P., Lücke. T Health effects and noise exposure among flight-line mainteners 9th International Congress on Noise as a Public Health Problem (ICBEN) 2008 [18] Klug, Helmut Infrashall von Windenergieanlagen: Realitet oder Mythos DEWI Magazin Nr. 20, February Z/Infraschall/dewi_infraschall_2002.pdf [19] Kvist, Preben. and Pedersen, Torben Holm Translation into Danish of the questions and moderators for socio-acoustic surveys. Euronoise 2006 proceedings. [20] Madsen, Kaj Dam og Pedersen, Torben Holm Low Frequency Noise from Large Wind Turbines Final report DELTA AV 1272/10 November 2010 [21] Hayes, M. Low Frequency and infrasound noise immissions from wind farms and the Potential for VAD, Low Frequency Noise conference 2006

42 AV 1017/11 Side 42 af 53 [22] Miedema, H.M.E. Noise & Health: How does noise affect us? Proceedings Inter-Noise 2001, Haag, Holland. [23] Miedema. Henk M.E. and Oudshoorn. Catharina G.M. Annoyance from Transportation Noise: Relationships with Exposure Metrics DNL and DENL and their confidence intervals. Envirinmental Health Perspectives. vol no. 4. April [24] Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr Bekendtførelse om støj fra vindmøller. 14. december 2006 [25] Miljøministeriet Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller Vejledning nr af [26] Miljøministeriet Nye regler for lavfrekvent støj fra vindmøller januar 2011 [27] Miljøstyrelsen Vejledning nr Ekstern støj fra virksomheder. [28] Miljøstyrelsen Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksterne miljø Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 9, 1997 [29] Miljøstyrelsen Vejledning nr. 4, 2007 "Støj fra veje" [30] Møller, H. and Pedersen, C.S. Hearing at Low and Infrasonic Frequencies Noise & Health, Volume 6, issue 23, Apr-Jun 2004 [31] Passchier-Vermeer, W., Miedema, H.M.E. & Vos, H.: Aircraft noise exposure and public health, TNO report PG/VGZ/ , [32] Pedersen, C. S and Møller, Henrik An analysis of low frequency noise from large wind turbines 14 th international meeting on Low Frequency Noise and its control. Aalborg 2010 [33] Pedersen, Eja. Waye. Kerstin Persson Perception and annoyance due to wind turbine noise a dose response relationship. JASA 116(6) dec Pages:

43 AV 1017/11 Side 43 af 53 [34] Pedersen, Eja Human response to wind turbine noise. Perception, annoyance and moderating factors. Phd thesis, University of Gothenburg 2007 [35] Pedersen, E., Van den Berg, F., Bakker, r., Bouma, j. Response to modern windfarms in the Netherlands JASA 126, pp August 2009 [36] Pedersen, Eja Effects of wind turbine noise on humans Third International Meeting on Wind Turbine Noise 2009 [37] Pedersen. T. Holm Genevirkning af støj fra vindmøller DELTA Akustik & Vibration. Rapport nr [38] Pedersen, T. Holm Genevirkning af ekstern støj fra virksomheder DELTA AV 1470/01, 2001 [39] Pedersen, Torben Holm Is Low-Frequency Sound or Infrasound a Specific Cause for Annoyance from Wind Turbines? A Literature Survey DELTA AV 1296/ [40] Pedersen, Torben Holm The Genlyd Annoyance Model DELTA AV1102/07, [41] Pedersen, Torben Holm Low Frequency Noise from Large Wind Turbines A procedure for evaluation of the audibility for low frequency sound and a literature study. DELTA AV 1098/08 April 2008 [42] Pierpont, N. Wind Turbine Syndrome - A Report on a Natural Experiment Santa Fe, NM: K-Selected Books, 2009 [43] Schneider, C.P. Accuracy of Model Predictions and the Effects of Atmospheric Stability on Wind Turbine Noise at the Maple Ridge Wind Power Facility, Lowville NY [44] The Sustainable Development Commission (SDC) Wind Power in the UK

44 AV 1017/11 Side 44 af 53 renewables/planning/onshore-wind/shadow-flicker/page18736.html [45] Van den Berg, G.P. Effects of the wind profile at night on wind turbine sound. Journal of Sound and Vibration. Vol [46] Van den Berg, F., Pedersen, E., Bouma, J., Bakker, R. WINDFARMperception Visual and acoustic impact of wind turbine farms on residents. FP&-2005-Science-and-Society-20, Specific Support Action, Project no [47] Videnscenter om Epilepsi og Specialrådgivning om Epilepsi Epilepsi.dk [48] Watanabe T. and Møller H. Low frequency hearing thresholds in pressure field and in free field. J. Low Freq. Noise Vib., Vol 9 (3), p [49] WHO Europe Night Noise Guidelines for Europe World Health Organisation 2009 [50] Zimmer, K., Ghani, J. Wolfgang E. The role of task interference and exposure duration in judging noise annoyance Journal of Sound and Vibration Vol 311, Anden litteratur Academie Nationale de Medecine Human health repercussions of windmill operation. Agence Française de Sécurité Sanitaire de l Environnement et du Travail, Afsett Context and opinion related to health effects of noise generated by WT, 2006 Alberts, Daniel J. Addressing wind turbine noise, 2006 Alves-Pereira, Mariana Infrasound and low frequency noise dose responses, 2007

45 AV 1017/11 Side 45 af 53 Alves-Pereira, Mariana Industrial wind turbines, infrasound and vibro-acoustic disease, 2007 Andersen, Per Trøjgaard Low Frequency Noise Emission from Wind Farms, 2009 Babisch W. Noise sensitivity in cardiovascular noise studies. Internoise 2010 Babisch W. The NaRoMI-Studie (Noise and Risk of Myocardial Infarction). Executive Summary. Traffic Noise, 2004 Babisch, W. Stress hormones in the research on cardiovascular effects of noise. Noise Health 5, 1-11, 2003 Babisch, W. Noise and health. Environmental Health Perspectives. 113, A14-A15., 2005 Babisch, W., Beule, B., Ising, H., Kersten, N., Schust, M. & Wende, H. Noise burden and the risk of myocardial infarction: false interpretation of results due to inadequate treatment of data. European Heart Journal 27, , 2006 Babisch, W., Ising, H. & Gallacher, J. E. J. Health status as a potential effect modifier of the relation between noise annoyance and incidence of ischaemic heart disease. Occupational and Environmental Medicine 60, , 2003 Babisch, W., Ising, H., Gallacher, J. E. J., Sweetnam, P. M. & Elwood, P. C. Traffic noise and cardiovascular risk: The Caerphilly and Speedwell studies, 10 years follow-up. Epidemiology 10, 415O, 1999 Babisch, W., Keil, T., Stallman, M., Wegscheider, K., Schust, M., Stark, H. & Willich, S. N. The Naromi Study: A new study on the relationship between noise and risk of myocardial infarction - First results. Epidemiology 13, 049, 2002

46 AV 1017/11 Side 46 af 53 Bellhouse, George Low Frequency Noise And Infrasound From Wind Turbine Generators: A Literature Review, 2004 BERR Measurement of low frequency noise at three UK wind farms, 2006 BERR, UK statement on reports 7 & 12, 2007 Bistrup, M. L., Babisch, W., Stansfeld, S. & Sulkowski, W. PINCHE's policy recommendations on noise: How to prevent noise from adversely affecting children. Acta Paediatrica 95, 31-35, 2006 Bolton, R.H. Evaluation of Environmental Noise Analysis for Dairy Hills Wind Farm, 2006 Bowdler, D. Amplitude Modulation of Wind Turbine Noise, Institute of Acoustics Bulletin Vol 33 no 4, 2007 BWEA BWEA Low Frequency Noise and WindTurbines, 2005 BWEA Low Frequency Noise and Wind Turbines BWEA Technical Annex, 2005 Canada Wind Energy Association Addressing concerns with wind turbines and human health, 2009 Canada Wind Energy Association CanWEA best practices on sound Canada Wind Energy Association CanWEA Paper - Addressing concerns with sound from wind turbines, 2009 Castelo Branco, Nuno A. A. Monitoring Vibroacoustic Disease, 2002 Charalampidis, A., Katsouyanni, K., Cadum, E., Pershagen, G., Babisch, W. & Jarup, L., Can exposure to noise affect the 24 hour blood pressure profile? Results from the Hyena project. Epidemiology 19, ISEE-858., 2008

47 AV 1017/11 Side 47 af 53 Clark, C., Martin, R., van Kempen, E., Alfred, T., Head, J., Davies, H. W., Haines, M. M., Lopez Barrio, I., Matheson, M. & Stansfeld, S. A. Exposure-effect relations between aircraft and road traffic noise exposure at school and reading comprehension: the RANCH project. Am J Epidemiol 163, 27-37, 2006 Davies, A. Acoustic trauma - bioeffects of sound, Davis, J. Noise pollution from wind turbines - living with amp mod, lower freq and sleep deprivation, 2007 DEFRA Low frequency noise report for DEFRA, 2001 ENVIRON International Corporation Potential Health Effects Associated with Wind Turbines : Identification and Evaluation of the Published Scientific Literature, 2006 Epsilon Epsilon summary of findings on wind turbine low frequency noise and infrasound, 2009 Evans, G. W., Bullinger, M. & Hygge, S. Chronic noise exposure and physiological response: A prospective study of children living under environmental stress. Psychological Science 9, , 1998 Evans, G. W., Hygge, S. & Bullinger, M. Chronic noise and psychological stress. Psychological Science 6, , 1995 Evans, G. W., Lercher, P., Meis, M., Ising, H. & Kofler, W. W., Community noise exposure and stress in children. J Acoust Soc Am 109, , 2001 Feldmann, J., F.A. Pitten Effects of low frequency noise on man - a case study, 2004 Findels, H., Perry, E. Disturbing effects of low frequency sound immissions and vibrations in residential buildings, 2004 Frey, B. Noise Radiation from Wind Turbines Installed Near Homes - Effects on Health, 2007 Gastmeier, W. J., Howe B. Recent studies of infrasound from industrial sources, 2008

48 AV 1017/11 Side 48 af 53 GE Energy GE Energy rapport - Ice Shedding and Ice Throw, Haines, M. M., Stansfeld, S. A., Brentnall, S., Head, J., Berry, B., Jiggins, M. & Hygge, S. The West London Schools Study: the effects of chronic aircraft noise exposure on child health. Psychol Med 31, , 2001 Haines, M. M., Stansfeld, S. A., Job, R. F., Berglund, B. & Head, J. Chronic aircraft noise exposure, stress responses, mental health and cognitive performance in school children. Psychol Med 31, , 2001 Haines, M. M., Stansfeld, S. A., Job, R. F., Berglund, B. & Head, J. A follow-up study of effects of chronic aircraft noise exposure on child stress responses and cognition. Int J Epidemiol 30, , 2001 Haralabidis, A. S., Dimakopoulou, K., Vigna-Taglianti, F., Giampaolo, M., Borgini, A., Dudley, M. L., Pershagen, G., Bluhm, G., Houthuijs, D., Babisch, W., Velonakis, M., Katsouyanni, K., Jarup, L. & Consortium, H. Acute effects of night-time noise exposure on blood pressure in populations living near airports. European Heart Journal 29, , 2008 Harrison, J. Its pure physics, Symposium paper, oct 2010 Harry, A. Wind turbines, noise and health, 2007 Hessler Associates Post Construction Noise Survey - Blue Sky & Green Field Wind Project, 2008 Howe Gastmeier Chapnik Limited Wind turbines and sound - review and best practice guidelines, 2007 Hygge, S., Boman, E. & Enmarker, I. The effects of road traffic noise and meaningful irrelevant speech on different memory systems. Scand J Psychol 44, , 2003 Hygge, S., Evans, G. W. & Bullinger, M. A prospective study of some effects of aircraft noise on cognitive performance in schoolchildren. Psychol Sci 13, , 2002 Ising, H., C Braun Acute and chronic endocrine effects of noise, 2000

49 AV 1017/11 Side 49 af 53 James, R. How we got here - paper, Symposium paper, oct 2010 Jarup, L., Babisch, W., Houthuijs, D., Pershagen, G., Katsouyanni, K., Cadum, E., Dudley, M. L., Savigny, P., Seiffert, I., Swart, W., Breugelmans, O., Bluhm, G., Selander, J., Haralabidis, A.,Dimakopoujou,K., Sourtzi, P.,Velonakis, M.,Vigna-Taglianti, F. & Team, H. S. Hypertension and exposure to noise near airports: the HYENA study. Environmental Health Perspectives 116, , 2008 Jarup, L., Dudley, M. L., Babisch, W., Houthuijs, D., Swart, W., Pershagen, G., Bluhm, G., Katsouyanni, K., Velonakis, M., Cadum, E., Vigna-Taglianti, F. & Consortium, H., Hypertension and exposure to noise near airports (HYENA): Study design and noise exposure assessment. Environmental Health Perspectives 113, , 2005 Kalinski, K. and Duncan E. Propagation Modeling Parameters for Wind Power Projects, 2008 Kalinski, K., Understanding Turbine Sound Impact Studies, 2008 Kampermann, G. The How To Guide to Siting Wind Turbines to Prevent Health Risks from Sound, 2008 Kenneth I. H. Sleep disturbance due to noise: Research over the last and next five years, 2009 Kishikawa, H., Matsui, T., Uchiyama, I., Miyakawa, M., Hiramatsu, K. & Stansfeld, S. A., The development of Weinstein's noise sensitivity scale. Noise Health 8, , 2006 Klug, H. Paper on noise from wind turbines - standards and noise reduction procedures, 2002 Legarth, S.V. Auralization and assessments of annoyance from wind turbines, 2007 Lercher, P., Evans, G. W. & Meis, M. Ambient noise and cognitive processes among primary schoolchildren. Environment and Behavior 35, , 2003 Lercher, P., Evans, G. W., Meis, M. & Kofler, W. W. Ambient neighbourhood noise and children's mental health. Occup Environ Med 59, , 2002 Leventhall, G. Low frequency noise and annoyance, 2004

50 AV 1017/11 Side 50 af 53 Leventhall, G. A review of published research on low frequency noise and its effects, 2003 Leventhall, G. How the "mythology" of infrasound and low frequency noise related to wind turbines might had developed, 2005 Leventhall, G. Infrasound from wind turbines - fact, fiction or deception, 2006 Leventhall, G., Notes on low frequency noise from wind turbines, 2004 Leventhall, G. Low frequency noise. What we know, whot we do not know and what we would like to know, 2009 McAngus Todd, Neil P., Sally M. Rosengren, James G. Colebatch Tuning and sensitivity of the human vestibular system to low-frequency vibration, 2008 Michael Theriault Acoustics, Noise level testing for the Forward Wind Energy Center, 2008 Michaud, D.S., Stephen E. Kelly, Stephen H:P: Bly, Proposal for evaluating potential health effects of WT noise for projects - Canadian EA Act, 2007 Minnesota Department of Health Public Health Impacts of Wind Turbines, 2009 Moorhouse, AT, Hayes, M, von Hünerbein, S, Piper, BJ and Adams Research into Aerodynamic Modulation of Wind Turbine Noise, 2007 Nissenbaum, M. A., Nissenbaum Presentation on health effects study in Mars Hill, 2009 O neal, R. D.,. & Lampeter R.M. Sound Defense for a Wind Turbine Farm, 2007 Omlin S., Brink M., Bauer G. Sleep disturbance due to everyday noise: A review of the last 20 years, 2010 Ontario, Public Health, Chatham-Kent Health Impacts Report, 2008

51 AV 1017/11 Side 51 af 53 Pedersen, Eja Human response to wind turbine noise - annoyance and moderating factors, 2005 Pedersen, Eja Noise annoyance from wind turbines - a review, 2003 Pedersen, Eja Wind turbine noise, annoyance and self-reported health and well being, 2007 Persson-Waye, K. Effects of low frequency noise on sleep, 2004 Pierpont, N. Defining A Syndrome - Symposium paper, 2010 Ramakrishnan, R. Wind Turbine Facilities Noise Issues. Acoustic Consulting Report for Ontario Ministry, 2007 Rogers, A. L. Infrasound and Psychoacoustics, 2005 Rogers, A. L. Wind Turbine Acoustic Noise, 2006 Rogers, A. L. Wind turbine noise, infrasound and noise perception, 2006 Salt, A. Infrasound your ears hear it but.., Symposium paper, 2010 Schust, M. Effects of low frequency noise up to 100Hz, 2004 Slaviero, D., Bigot, A. Noise impact of wind farms - uncertainties due to wind data reference at 10m, 2008 Smith, A. R, Noise and health - why we need more research, Internoise 2010 Stansfeld, S. A. Noise, noise sensitivity and psychiatric disorder: epidemiological and psychophysiological studies. Psychol Med Monogr Suppl 22, 1-44., 1992 Stansfeld, S. A., Berglund, B., Clark, C., Lopez-Barrio, I., Fischer, P., Ohrstrom, E., Haines, M. M., Head, J., Hygge, S., van Kamp, I. & Berry, B. F.

52 AV 1017/11 Side 52 af 53 Aircraft and road traffic noise and children's cognition and health: a cross-national study. Lancet 365, , 2005 Stansfeld, S. A., Clark, C., Cameron, R. M., Alfred, T., Head, J., Haines, M. M., van Kamp, I., van Kempen, E. & Lopez-Barrio, I. Aircraft and road traffic noise exposure and children's mental health. Journal of Environmental Psychology 29, , 2009 Stansfeld, S. A., Haines, M. M., Burr, M., Berry, B. & Lercher, P. A Review of Environmental Noise and Mental Health. Noise Health 2, 1-8., 2000 Stansfeld, S. A., Sharp, D. S., Gallacher, J. & Babisch, W. Road traffic noise, noise sensitivity and psychological disorder. Psychol Med 23, , 1993 Stewart, J. Location - an investigation into wind farms and noise by the noise association, 2006 Styles, P. Microseismic and Infrasound Monitoring of Low Frequency Noise and Vibrations from Windfarms, 2005 Symposium Program Global wind industri and adverse health effects, 2010 The Noise Association Noise - unwanted sound - can ruin people's well being and environment, 2002 Thorne, B. Noise Impact Assessment Report, Waubra Wind Farm, 2010 van den Berg, Frits G.P. Low Frequency Noise and phantom sounds, 2009 van den Berg, Frits G.P. The effect of atmospheric stability on low frequency modulated sound of wind turbines, 2005 van den Berg, Frits G.P. The sounds of high winds - the effect of atmospheric stability on WT sound, 2004 van den Berg, Frits G.P. Wind turbines at night - acoustical practice and sound research, 2003

53 AV 1017/11 Side 53 af 53 Van den Berg, Frits G.P. Do wind turbines produce significant low frequency sound levels, 2004 van Kamp, I., Job, R. F., Hatfield, J., Haines, M., Stellato, R. K. & Stansfeld, S. A. The role of noise sensitivity in the noise-response relation: a comparison of three international airport studies. J Acoust Soc Am 116, , 2004 Van Kempen, E., Lopez Barrio, I., Haines, M. M., Nilsson, M. E., Clark, C., Houthuijs, D., Brunekreef, B., Berglund, B. & Stansfeld, S. A. Children's annoyance reactions to aircraft and road traffic noise. Journal of the Acoustical Society of America , 2009 van Kempen, E., Van Kamp, I., Fischer, P., Davies, H., Houthuijs, D., Stellato, R., Clark, C. & Stansfeld, S. Noise exposure and children's blood pressure and heart rate: the RANCH project. Occupational and Environmental Medicine 63, , 2006 Whitford, J. Health, safety and nuisance concerns associated with wind energy development, 2006 WHO WHO - Energy, sustainable development and health, 2004 Young-min, Park Effect of Noise and Low Frequency Noise generated by Wind Power Plant (Wind Farm), Internoise 2010, Zuurbier, M., Salines, G., Moshammer, H., Stansfeld, S., Lundqvist, C., Hanke, W., Van den Hazel, P., Bistrup, M. L. & Babisch, W. Environmental health of European children: Priorities recommended by the PINCHE network. Environnement Risques & Sante 6, , 2007

54 Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen og Steffen Pedersen Lavfrekvent støj fra store vindmøller - opdateret 2011

55

56 Lavfrekvent støj fra store vindmøller - opdateret 2011 Af Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen og Steffen Pedersen Sektion for Akustik Aalborg Universitet 2011

57 Lavfrekvent støj fra store vindmøller opdateret 2011 ISBN Copyright 2011 Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen og Steffen Pedersen Udgivet af: Sektion for Akustik Institut for Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 7, B5 DK-9220 Aalborg Ø, Danmark Telefon (+45) , telefax (+45)

58 3 INDHOLD FORORD... 5 RESUMÉ INTRODUKTION Lavfrekvent lyd og infralyd Tidligere undersøgelser Opsummering af resultater fra tidligere undersøgelser Oversigt over undersøgelsen METODER Vindmøller Udsendt lydeffekt Udendørs lydtrykniveau ved naboer Lydisolation Indendørs lydtrykniveau ved naboer Statistiske metoder RESULTATER OG DISKUSSIONER Udsendt lydeffekt LWA og LWALF Lydeffektniveau i 1/3-oktavbånd Toneindhold Direktivitet Betydning af vindhastigheden Udendørs lydtrykniveau ved naboer Lydisolation Mangler ved lydisolationsmålemetoden Indendørs lydtrykniveau ved naboer Den danske indendørsgrænse GENERELLE DISKUSSIONER Støj som funktion af møllestørrelse Variation mellem møller Data fra projekt WINDFARMperception Tonekomponenter Jordrefleksion Vinduer Estimerede lydeffekter for endnu større møller Atmosfæriske forhold Miljøstyrelsens anbefalede isolationsdata KONKLUSIONER Referencer... 55

59 4

60 5 FORORD Vindmøller bliver større og større, og der er opstået frygt for, at støjen fra møllerne derfor flytter sig nedad i frekvens, og at indholdet af lavfrekvent støj og infralyd vil stige og nå et niveau, hvor det kan genere naboerne. Dagspressen fortæller jævnligt om rumlende og generende støj fra store vindmøller, og det hævdes ofte, at støjen udbreder sig ret langt. Den videnskabelige litteratur om infralyd og lavfrekvent støj fra store vindmøller er derimod mere begrænset. Dette var baggrunden for et dansk projekt, hvor Delta, et konsulentfirma og officielt akustiklaboratorium for Miljøstyrelsen, skulle måle og optage støj fra store vindmøller, og Aalborg Universitet skulle lave lytteforsøg i laboratoriet for at vurdere generne fra møllerne og sammenligne med generne fra andre, mere kendte støjkilder, f. eks. trafikstøj. Undersøgelsen skulle dække hele frekvensspektret af støjen men lægge særlig vægt på lavfrekvent støj og infralyd. Undersøgelsen skulle gøre brug af et særligt laboratorium for lavfrekvent lyd på Aalborg Universitet [1,2] og i øvrigt udnytte universitetets engagement gennem årtier indenfor forskning i lavfrekvent lyd og infralyd. Desværre måtte Aalborg Universitet forlade projektet, inden lytteforsøgene blev gennemført, fordi Delta ikke var i stand til, eller villige til, at afklare en række spørgsmål af betydning for udvælgelse og dokumentation af lydoptagelser til lytteforsøgene. Det var heller ikke muligt for Aalborg Universitet at få adgang til alle optagelserne, noget som forfatterne af denne rapport mener, er essentielt for en begrundet udvælgelse af optagelser til sådanne forsøg. Lytteforsøgene er således ikke blevet gennemført, og denne rapport begrænser sig derfor til analyser og diskussioner af de fysiske målinger. Der er modtaget økonomisk støtte fra Energiforskningsprogrammet under Energistyrelsen og fra Aalborg Universitet. Aalborg, 11. juni 2010 Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen ---- I denne opdaterede udgave af rapporten er datamaterialet suppleret med målinger fra 17 nyere møller publiceret af Delta i november Alle væsentlige resultater og konklusioner er de samme, nu blot på et større og mere repræsentativt datamateriale. Aalborg, 27. maj 2011 Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen og Steffen Pedersen

61

62 7 RESUMÉ I undersøgelsen analyseres målinger af støjen fra 65 vindmøller, 25 store (2,3-3,6 MW) og 40 små (op til 2 MW). Resultaterne viser, at de store møller udsender relativt mere lavfrekvent støj end de små. Forskellen er statistisk signifikant for frekvensområdet Hz, uanset om der regnes på alle de store møller, eller der kun medtages nye, færdigudviklede møller. Der er ikke signifikante forskelle mellem prototypemøller og de nye møller. På grund af vindstøj i målingerne på de små møller er det ikke muligt at afgøre, om forskellen på små og store møller fortsætter længere ned i frekvens. Ser man på det A-vægtede lydtryk i relevante naboafstande, udgør de lave frekvenser en væsentlig del af støjen fra de store møller, og der er ingen tvivl om, at den lavfrekvente støj både kan høres og være generende. Når det samlede A-vægtede lydtrykniveau er det samme, vil der i gennemsnit være cirka 3 db mere lavfrekvent støj fra store møller end fra små. På store afstande bliver støjens karakter endnu mere lavfrekvent, fordi luftens absorption reducerer de høje frekvenser mere end de lave. Den lavfrekvente støj indendørs blev beregnet ud fra møllernes udsendte støj og målinger af lydisolationen for 9 rum i normale boliger. Afhængigt af lydisolationen kan den lavfrekvente støj også være generende indendørs. Hvis det samlede A- vægtede lydtrykniveau udendørs er 44 db, vil den lavfrekvente støj kunne høres indendørs i alle husene og for alle de store møller. Lydtrykniveauet vil i mange tilfælde overskride den indendørs grænse for aften og nat på 20 db. Miljøstyrelsens stædigt fastholdte påstand om, at der ikke vil forekomme niveauer af lavfrekvent støj over 20 db indendørs, hvis den udendørs grænse på 44 db overholdes, holder ikke. Selv når det indendørs niveau beregnes med Styrelsens anbefalede isolationstal, ses overskridelser for mindst halvdelen af de store møller. Den lavfrekvente støj fra flere af de undersøgte store møller indeholder toner, formodentlig fra gearkassen. Tonerne findes ikke blot i prototyperne, men også i færdigudviklede møller. Tonetillægget i de danske regler sikrer ikke, at tonerne bliver fjernet eller reduceret, da tonerne ikke er tilstrækkeligt udtalte, til at de overhovedet udløser et tonetillæg. Forskellen i lavfrekvent støj fra små til store møller kan udtrykkes som en forskydning nedad i frekvens af det relative frekvensspektrum på omkring 1/3 oktav. Et yderligere skift af lignende størrelse må forventes for vindmøller i 10 MW størrelsen med dertil svarende forøgede gener fra lavfrekvent støj. Vindmøller udsender også infralyd, men niveauerne er lave, når man tager menneskets følsomhed overfor disse frekvenser i betragtning. Selv tæt på møllerne

63 8 er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes ikke som et problem for møller af konstruktion og størrelse som de undersøgte møller. Den udsendte A-vægtede lydeffekt stiger proportionalt med den nominelle elektriske effekt. Derfor forurener store vindmøller det samme areal med støj som små møller, når den samlede elektriske effekt er den samme. Der er således ingen støjmæssig fordel ved at udskifte små møller med store. Der er forskelle på flere decibel på støjen fra forskellige møller af samme størrelse, selv for møller af samme fabrikat og model. I planlægningsfasen må man derfor indregne en sikkerhedsmargin i størrelsesordenen 3-4 db for at sikre, at de rejste vindmøller vil overholde støjgrænserne. Hvis man blot benytter gennemsnittet for mølletypen, er der 50 % risiko for, at den aktuelle mølle vil overskride grænsen. Under visse atmosfæriske betingelser kan støjen fra vindmøller være mere generende og især den lavfrekvente del udbrede sig meget længere end normalt antaget. Det er nødvendigt med mere viden om sådanne fænomener og deres forekomst.

64 9 1 INTRODUKTION 1.1 Lavfrekvent lyd og infralyd Det vil være hensigtsmæssigt med et par indledende bemærkninger om lavfrekvent lyd og infralyd. For en mere omfattende gennemgang af den menneskelige hørelse ved lave frekvenser og infralyd, se f.eks. Møller og Pedersen [3]. Det er normalt underforstået, at den nedre grænse for den menneskelige hørelse er omkring 20 hertz (forkortet Hz, lig svingninger per sekund), og for frekvenser herunder benyttes udtrykkene infralyd og infrasonisk. Frekvensområdet Hz betegnes som det lavfrekvente område (undertiden med en lidt anden øvre grænse). Men som en overraskelse for mange mennesker, stopper hørelsen ikke ved 20 Hz. Hvis lydtrykket er tilstrækkelig højt, kan mennesker høre infralyd i det mindste ned til én eller to hertz. Lyden opfattes gennem ørerne, men den subjektive kvalitet er anderledes end for lyd med højere frekvenser. Under 20 Hz forsvinder den tonale opfattelse, lyden får en diskontinuert karakter, og der opstår en trykkende fornemmelse ved trommehinderne. Ved nogle få hertz ændrer opfattelsen sig til separate trykstød, og det er muligt at følge og tælle de enkelte svingninger af en tone. Ved lave frekvenser og især infralyd, stiger hørestyrken (den subjektive lydstyrke) stejlere over høretærsklen end ved højere frekvenser (Whittle et al. [4], Møller og Andresen [5], Bellmann et al. [6], ISO 226 [7]), og en lyd, som kun er moderat over tærsklen, kan opfattes ikke bare som kraftig, men også generende (Andresen og Møller [8], Møller [9], Inukai et al. [10], Subedi et al. [11]). Da der er en naturlig spredning i høretærskler, kan en lyd, der er uhørlig eller svag for nogle mennesker, være kraftig og generende for andre. Lavfrekvent støj over høretærsklen kan også påvirke arbejdsevnen (Waye et al. [12]) og give søvnforstyrrelser (Waye et al. [13]). Der er ingen troværdig dokumentation for fysiologiske eller psykologiske virkninger af infralyd eller lavfrekvent støj under høretærsklen (se f.eks. Berglund og Lindvall [14]). Infralyd måles med G-vægtningskurven [15], som dækker frekvensområdet 1-20 Hz. Ved den normale høretærskel for rene toner (Whittle et al. [4], Yeowart og Evans [16], Yamada et al. [17], Landström et al. [18], Watanabe og Møller [19] og Inukai et al. [10]), er det G-vægtede lydtrykniveau i størrelsesordenen db. Man regner normalt ikke med, at mennesker kan opfatte G-vægtede lydtrykniveauer under 90 db [15] eller 85 db [20]. 1.2 Tidligere undersøgelser Der findes mange undersøgelser, som beskæftiger sig teoretisk med de mekanismer, der skaber lavfrekvent støj og infralyd fra vindmøller, mens det er langt mere begrænset, hvad der findes af originale studier vedrørende støjen fra komplette vindmøller. I det følgende betragtes kun vindmøller med vandret akse.

65 10 Hubbard og Shepherd [21] og Shepherd og Hubbard [22] gennemgik litteraturen om vindmøllestøj især med fokus på undersøgelser udført ved NASA i mere end to årtier og omfattende vindmøller på op til 4,2 MW. Det blev konstateret og forklaret ved numeriske modeller, at harmoniske af vingepassage-frekvensen skyldes forskelle i vindhastighed henover rotorarealet og, for vindmøller med rotoren på læsiden af mølletårnet ( bagløbere ), impulser skabt ved vingens passage gennem tårnets slipstrøm. Især den sidste mekanisme er ansvarlig for et højt niveau af diskrete frekvenser i infralyd- og lavfrekvensområdet for vindmøller med rotoren i læ. Der skabes også bredbånds- (stokastisk, kontinuert-spectrum) støj ved lave og infrasoniske frekvenser på grund af turbulens i den tilstrømmende luft. Turbulens i tilstrømningen er hovedårsagen til bredbåndsstøj under nogle hundrede hertz. Udbredelsen af lyd fra vindmøller blev også undersøgt, og det blev observeret og forklaret med atmosfærisk refraktion, at udbredelsen i læretningen af lave frekvenser (vist som eksempel ved 8-16 Hz) var cylindrisk fra en vis afstand og ikke sfærisk, som normalt antaget ved beregninger af støj. Det betyder, at niveauet falder med 3 db per fordobling af afstanden og ikke 6 db. At møllestøj nogle gange opfattes lettere indendørs end udendørs, blev forklaret med rumresonanser og lav lydisolation ved lave frekvenser. Infralyddelen af spektret lå under den normale høretærskel i alle de undersøgte tilfælde af klager, men det blev hævdet, at infralyden var årsag til mærkbare vibrationer og klirren af vinduer og vægmonterede genstande, hvilket bidrog til negative reaktioner over vindmøllestøj. Med nogle af de samme møller som eksempler, viste Guidati et al. [23], at interaktionen mellem vinger og tårn skaber impulsiv infrasonisk og lavfrekvent støj også ved møller med rotoren i vindretningen ( frontløbere ), dog væsentligt mindre end for møller med rotoren i læretningen. Legerton et al. [24] målte støj fra to 450 kw vindmøller i en afstand af 100 m. De rapporterede niveauer for 1/3-oktavbåndene op til 20 Hz er langt under den normale høretærskel for rene toner, mens niveauerne i 31,5 Hz båndet er lige under tærsklen. Betke et al. [25] og Betke og Remmers [26] præsenterede en teknik til at reducere vindstøj i målinger af lavfrekvent støj fra vindmøller. De brugte to mikrofoner monteret i jorden med en afstand på 10 m og en krydskorrelationsteknik. I en afstand af 200 m fra en 500 kw mølle synes frekvensspektret at være kontinuert, når der analyseres med en meget fin frekvensopløsning, dog med toppe ved vingepassage-frekvensen og dens harmoniske. G-vægtede lydtrykniveauer på denne afstand var 63,9 db. Jakobsen [27] gennemgik data fra de undersøgelser, der er nævnt i de tre foregående paragraffer og søgte yderligere oplysninger i de originale målerapporter og ved kontakt til forfatterne. Han estimerede G-vægtede niveauer for 10 vindmøller på 50 kw til 4,2 MW og fandt, at niveauet fra vindmøllerne med rotoren i vindretningen er omkring 70 db eller lavere i en afstand af 100 m, mens niveauet fra vindmøllerne med rotoren i læ er db højere. Det blev konkluderet, at selv tæt på møller med rotoren i vindretningen vil det G-vægtede niveau såvel udendørs som indendørs være under grænsen på 85 db i de danske retningslinjer for lavfrekvent støj og infralyd [20]. For vindmøller med rotoren i læ af tårnet kan denne grænse

66 11 overskrides på afstande op til flere hundrede meter. Selv for møller med rotoren i læ var niveauet af infralyd dog for lavt til at kunne forklare klager rapporteret i de oprindelige undersøgelser på afstande op til 2 km. I et forsøg på at finde en alternativ forklaring estimerede Jakobsen det indendørs A-vægtede niveau for Hz frekvensområdet, et mål der anvendes af de danske retningslinjer for lave frekvenser. Den anbefalede aften/natgrænse på 20 db for boliger var overskredet i alle tilfælde på nær ét. På den anden side var de normale udendørs A-vægtede niveauer i disse tilfælde også høje nok til at forklare klagerne (47-61 db), så det er ikke muligt sige, om klagerne skyldtes den normale eller den lavfrekvente støj. (Jakobsen henviste fejlagtigt til den danske aften/natgrænse som 25 db). Van den Berg [28] gjorde opmærksom på, at vingernes passage foran mølletårnet giver anledning til støj i infralydomådet, men endnu vigtigere til modulation af støjen ved højere frekvenser, så der opstår en swish-swish lyd. I en stabil atmosfære, som ofte findes om natten, er forskellen i vindhastighed mellem top og bund af rotoren meget højere end på andre tidspunkter, og dette øger modulationen og ændrer swish-lyden til en klapren, banken eller dunken. For en vindmøllepark med 17 vindmøller på hver 2 MW, kunne dette høres tydeligt mindst én kilometer væk. Der blev lavet målinger om natten, 100 m fra hver af to af møllerne samt 750 m fra den nærmeste række af 10 møller. Selv for de nærmeste målinger var niveauerne langt under den normale høretærskel for 1/3-oktavbåndene op til 20 Hz. Niveauerne var over den normale høretærskel (ISO [29]) for 1/3-oktavbåndene fra 31,5 eller 40 Hz og op, selv ved 750 m. Pedersen og Møller [30] analyserede indendørs lavfrekvent støj og infralyd fra fire huse i nærheden af en eller flere vindmøller (0,6-2,75 MW) med en afstand til nærmeste mølle på m. Der var ingen hørbare harmoniske af vinge-passagefrekvensen, men der var hørbare komponenter i lavfrekvensområdet, i flere tilfælde med en vis tonal karakter. G-vægtede niveauer var 65 db eller lavere, hvilket vil sige langt under den normale høretærskel, og det blev konkluderet, at infralyden ikke vil give anledning til gener. A-vægtede niveauer for Hz frekvensområdet var omkring eller under den danske aften/natgrænse for boliger på 20 db [20]. De højeste niveauer var målt ved en lav vindhastighed (6,6 m/s), men tættere på en vindmølle end folk normalt vil bo (90 m), eller længere væk (325 m) i den eneste måling, som blev lavet ved en højere vindhastighed (9,4 m/s). Målingerne blev lavet efter målemetoden i de danske retningslinjer, dog uden at der var en klager til at udpege målepositioner, hvor støjen var højest, hvilket er vigtigt i metoden [20]. Målingerne blev ikke generelt korrigeret for baggrundsstøj, men der blev gjort en betydelig indsats for kun at analysere perioder uden forstyrrelser. Ekstra målinger i to af husene tyder på, at folk kan blive udsat for højere niveauer andre steder i rummet, end der blev målt med den officielle metode. Resultaterne var ikke entydige vedrørende den lavfrekvente støj, og undersøgelsen var en del af motiveringen for det aktuelle projekt. Konsulentfirmaet Hayes Mckenzie Partnership Ltd. [31] målte infralyd i en afstand af 360 m i læretningen af en vindmøllepark med tolv 1,65 MW møller. Ved vindhastigheder på op til 20 m/s, var de G-vægtede niveauer op til 80 db. I en anden del af undersøgelsen blev der målt lavfrekvent støj i tre huse, hvor beboerne

67 12 havde klaget over lavfrekvent støj fra vindmølleparker med 3-16 møller. Møllestørrelse og afstand til mølleparken blev kun angivet for et af tilfældene (tre 1,3 MW møller, afstand 1030 m). Det blev konkluderet, at for Hz området var niveauerne lavere end grænser foreslået af Moorhouse et al. [32, 33] for det britiske ministerium for miljø, fødevarer og landdistriktspørgsmål (DEFRA), og den danske 20 db grænse [20]. Ikke desto mindre viser data, at begge grænser faktisk blev overskredet i to af de tre huse. I det ene hus skete det jævnligt, indtil mikrofonen blev flyttet til en anden placering i rummet. Det blev fremført, at mikrofonen i den første position optog lyd fra et nærliggende vandløb snarere end fra vindmøllerne. Forfatterne af denne rapport er skeptiske over for idéen om, at flytning af mikrofonen inden for det samme rum skulle reducere lavfrekvent lyd og infralyd fra vandløbet, men ikke fra vindmøllerne. Både de britiske og de danske retningslinjer specificerer, at støjen skal måles, hvor lyden er kraftigst, og det er ikke muligt at se af data, om lyden i det første målepunkt (eller begge) var domineret af lyd fra vandløbet. I det andet hus blev der kun rapporteret gener to gange i måleperioden, og både de britiske og de danske grænser var overskredet den ene gang. Et vindue stod åbent begge gange, og det hævdedes, at både de britiske og de danske retningslinjer kræver, at vinduerne er lukket under målingerne. Dette er dog ikke korrekt. De britiske dokumenter har ikke instruktioner om vinduesindstillinger under målingerne, men kræver en omfattende udspørgen af den generede person om forholdene under generne, og det er logisk at antage, at målingerne skal foretages under samme betingelser. De danske retningslinjer angiver specifikt, at der skal foretages målinger med åbne vinduer, hvis klageren finder, at støjen er kraftigere i denne tilstand. Jakobsen [34] brugte den udsendte lydeffekt (primært ved 8 m/s) fra 10 forskellige vindmøller i størrelsen 850 kw til 3 MW til at beregne lydtrykniveauet i en afstand af m. Udendørs A-vægtede niveauer og indendørs A-vægtede niveauer for Hz frekvensområdet blev beregnet, de indendørs niveauer ved hjælp af lydisolationsdata, som anvendes i den danske regulering af lavfrekvent støj fra hurtigfærger [35]. Det blev konkluderet, at indendørs A-vægtede niveauer for Hz ikke vil overstige den danske 20 db aften/nat grænse [20], medmindre det udendørs A-vægtede niveau for hele frekvensområdet overstiger 45 db. Data viser imidlertid noget andet. Med et udendørs niveau lige under 45 db ligger det indendørs niveau over 20 db i omkring halvdelen af de beregnede tilfælde. Det blev fremført, at lydisolationsmålinger af byhuse [upubliceret] havde vist bedre lydisolation end bygningerne i baggrundsmaterialet for regulering af støj fra hurtigfærger [36]. Lee et al. [37] og Jung et al. [38] målte støj fra to vindmøller med rotor i vindretningen på henholdsvis 660 kw og 1,5 MW nominel elektrisk effekt. Den A-vægtede støj steg med vindhastigheden for 1,5 MW møllen, mens den var nogenlunde konstant over det meste af driftsområdet for 660 kw møllen. De to møller var henholdsvis stall- og pitch-regulerede, og den manglende stigning i den A-vægtede støj ved højere vindhastigheder hævdedes at være typisk for pitchregulerede møller og til at være en af årsagerne til, at denne form for regulering foretrækkes for store vindmøller. Infralydområdet var domineret af vingepassagefrekvensen og dens harmoniske, og niveauet steg med stigende vindhastighed for

68 13 begge møller. Der blev udtrykt bekymring for, at infralyd og lavfrekvent støj vil blive et problem med moderne vindmøller, hvor pitch-reguleringen begrænser den A-vægtede støj, men ikke den lavfrekvente støj og infralyd. Det blev konkluderet, at den lavfrekvente del af støjen fra begge vindmøller er hørbar for en gennemsnitlig person og sandsynligvis vil føre til klager, og at infralyddelen kan medføre klager på grund af klirren, f. eks. fra vinduerne. Afstanden til møllerne for denne konklusion blev ikke rapporteret, men det kan udledes af andre data i artiklen, at det må have været ganske tæt på, i størrelsesordenen m. Gastmeier og Howe [39] målte indendørs støj i en afstand af 325 m fra den nærmeste af flere 1,8 MW møller. Vindhastigheden var 5 m/s. Niveauet hævdedes at være mindst 30 db under den normale høretærskel (fra Watanabe og Møller [19]) ved alle frekvenser under 20 Hz. Artiklens figur sammenlignede fejlagtigt smalbåndsniveauer med høretærskler for rene toner, men forfatterne af denne rapport anslår, at der ikke desto mindre er en rimelig margin op til tærsklen. Ramakrishnan [40] målte støj tæt på en enkelt 660 kw mølle og tæt på en enkelt mølle i en vindmøllepark med mere end 50 møller på hver 1,5 MW. G-vægtede niveauer var omkring 70 db i begge tilfælde. Harrison [41] gjorde opmærksom på, at da turbulens i den tilstrømmende luft er afgørende for udsendelse af lavfrekvent støj, bør der være mere fokus på kontrol af turbulens under målinger og ved støjberegninger. Et særligt problem er, at turbulensen øges i slipstrømmen fra vindmøller, og det tages ikke i betragtning under målinger af lydudsendelsen, som laves med enkeltstående vindmøller. Barthelmie et al. [42] viste, at turbulensen er markant forøget ved afstande op til mindst fire gange rotordiameteren. Slipstrømsturbulens kan således være vigtig for udsendelse af lavfrekvent støj fra vindmølleparker Opsummering af resultater fra tidligere undersøgelser Ovenstående undersøgelser har anvendt en række forskellige metoder, og de fleste data kan ikke sammenlignes direkte. Ingen af undersøgelserne har systematisk undersøgt udviklingen af lavfrekvent støj og infralyd med møllestørrelse. Nogle af undersøgelserne mangler grundlæggende oplysninger, såsom information om mølle(r), måleafstand, -retning og -højde, vindhastighed, analysebåndbredde, baggrundsstøj, lydisolation ved indendørs målinger, osv. osv. Ikke desto mindre synes det at være muligt at drage nogle konklusioner. Passagen af vingerne gennem områder med varierende vindhastighed og densitet modulerer lyden ved højere frekvenser med vingepassage-frekvensen, men skaber også infrasoniske og lavfrekvente komponenter. Forskellene i vindhastighed og densitet skyldes den varierende højde over jorden, atmosfærisk turbulens og tilstedeværelsen af mølletårnet. Støj fra møllens mekaniske dele kan også spille en rolle. Modulation af lyd ved højere frekvenser kan på grund af den lave modulationsfrekvens fejlagtigt tolkes som værende infralyd. For vindmøller med rotoren i vindretningen i forhold til tårnet ( forløbere ) er niveauet for infralyd langt under den normale høretærskel, selv tæt på møllen. På

69 14 møller med rotoren i læ af tårnet ( bagløbere ) skaber vingernes passage gennem slipstrømmen fra tårnet infralyd, som kan overskride den normale høretærskel tæt på vindmøllen og muligvis forårsage klirren af f. eks. vinduer selv i relevante naboafstande. De fleste moderne vindmøller, men ikke alle, har rotoren i vindretningen. For lavfrekvensområdet er resultaterne mindre sikre. Indikationerne varierer mellem undersøgelserne, og det er ikke muligt fra ovenstående at konkludere, i hvilket omfang lavfrekvent støj fra vindmøller er skyld i eventuelle gener. Svaret vil formentlig afhænge af mølle, afstand, atmosfæriske forhold, om man er indendørs eller udendørs osv. På dette sted bør det nævnes, at der ud over originale undersøgelser findes en anselig mængde af resuméer, reviews, hvidbøger, informationsfoldere, websider osv. om lavfrekvent støj og infralyd fra vindmøller. Mange af disse er lavet af organisationer, som arbejder ivrigt for eller imod vindmøller, og der er desværre mange fremstillinger af tvivlsom kvalitet. En række effekter og symptomer hævdes nogle steder at skyldes infralyd eller lavfrekvent lyd, uden at der er noget bevis på en årsagssammenhæng. Der skelnes ofte ikke ordentligt mellem infralyd og lavfrekvent lyd, og som en konsekvens heraf afvises lavfrekvent støj ofte som årsag til gener, blot fordi man kan se bort fra infralyd (som regel med rette, som det ses i ovenstående). Det påstås (stadig) ofte, at infralyd ikke kan høres og nogle gange endda, at lavfrekvent støj heller ikke kan, eller det fortælles, at begge dele kun kan høres af særligt følsomme personer hvilket alt sammen er forkert. Vægtningskurver misforstås eller (mis)bruges til at give indtryk af dramatisk høje eller ubetydeligt lave niveauer. Nogle gange forklædes politiske markeringer (fra begge sider) som videnskabelige bidrag. 1.3 Oversigt over undersøgelsen I projektet blev støjen fra fire store vindmøller målt, støjdata for 61 andre små og store møller blev indsamlet, og den lavfrekvente lydisolationen blev målt for ti rum i normale beboelseshuse. I denne rapport benyttes data fra projektet til at undersøge forbindelsen mellem udsendt lydeffekt og møllestørrelse. Kildespektrene analyseres og diskuteres, og især den hypotese, at spektret bevæger sig mod lavere frekvenser for stigende møllestørrelse, undersøges. Udendørs og indendørs spektre i relevante naboafstande analyseres og diskuteres. Målingerne og dataindsamlingen blev foretaget af Delta, og flere detaljer kan findes i de originale rapporter [43, 44, 45, 46, 47, 48]

70 15 2 METODER 2.1 Vindmøller Der indgik i alt 65 vindmøller i projektet, 25 store med nominel effekt på mere end 2 MW og 40 små med nominel effekt på op til 2 MW. Alle møller var trebladede med rotoren placeret på vindsiden af tårnet ( forløbere ). Fire store prototype-møller blev målt af Delta som en del af projektet (Mølle 1-4), mens data for syv andre store møller blev hentet fra målinger foretaget af Delta uden for projektet (Mølle 5-9 og 24-25) [43, 44]. Data for 37 små møller blev hentet fra tidligere målinger foretaget af Delta [45]. Blandt de små møller optræder nogle få fysiske møller mere end én gang, og de repræsenterer således møllen målt ved forskellige lejligheder. I denne reviderede rapport er desuden medtaget 17 møller opført i danske vindmølleparker i årene og samlet af Delta i projektets sidste fase [47]. For disse møllers vedkommende er der altså ikke tale om prototyper, og møllerne benævnes i det følgende som nye møller. 14 af dem var på mere end 2 MW (Mølle 10-23), og tre var på under 2 MW. 2.2 Udsendt lydeffekt Den lydeffekt, som udsendes fra vindmøllerne, blev målt i overensstemmelse med IEC [49]. Princippet i denne standard er at måle lyden på en reflekterende plade anbragt på jorden nedenfor vindmøllen i en vandret afstand svarende til cirka møllens totale højde. Det målte lydtrykniveau konverteres til lydeffektniveau for en imaginær punktkilde i rotorens centrum, som ville udsende den samme lyd i den retning, hvor målingen er foretaget. Resultatet betegnes det apparente lydeffektniveau, hvor apparente understreger, at det ikke er den sande lydeffekt, men den effekt som ses i den målte retning. [Apparent, (af lat. apparens, apparentis, af apparere komme til syne ), tilsyneladende; som kan iagttages. (Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi)]. Det apparente lydeffektniveau blev bestemt for 1/3-oktavbånd og som et samlet A-vægtet niveau, LWA. Desuden blev et særligt lavfrekvensmål, LWALF, det apparente A-vægtede lydeffektniveau for 1/3-oktavbåndene Hz beregnet. Det A-vægtede lydtrykniveau for dette frekvensområde, LpALF, benyttes af de danske retningslinjer for lavfrekvent støj [20]. Ordet apparent er meget lidt mundret og sjældent brugt på dansk, men der findes desværre ikke et andet dækkende udtryk til brug for en oversættelse af det engelske apparent sound power level. Det eneste lydeffektniveau i denne rapport, som ikke er apparent lydeffektniveau, optræder i det følgende afsnit 2.3, og ordet apparent udelades derfor i den efterfølgende del af rapporten, inklusive resultatafsnit og diskussioner.

71 16 Data blev fremskaffet for alle møller i læretningen, benævnt referenceretningen, ved en vindhastighed på 8 m/s (10 m over jorden). Denne vindhastighed bruges ofte ved støjregulering, og de fleste analyser i denne rapport er lavet for denne hastighed. Møllerne 1-4 blev også målt ved forskellige andre vindhastigheder. For vurdering af indholdet af rene toner blev tonal hørbarhed (tonal audibility), ΔLta, bestemt for Mølle 1-4, og for at give et indblik i en mulig retningsafhængighed af lydudsendelsen, blev Mølle 1-3 også målt ved ± 60 til siderne i forhold til referenceretningen samt i vindretningen, stadig på jorden. Alle møller blev målt i det frekvensområde, standarden kræver, 50 Hz til 10 khz, og de fleste møller blev målt ned til 31,5 eller 25 Hz. Mølle 1-4 blev målt ned til 4 Hz, og de nye møller ned til 10 Hz. 2.3 Udendørs lydtrykniveau ved naboer Fritfelt-lydtrykniveau, Lp, hos naboer i læretningen blev beregnet efter metoden i ISO [50], bortset fra at der blev anvendt 1/3-oktavbånd i stedet for oktavbånd. Retningen til naboer er mere vandret end den retning, hvor det apparente lydeffektniveau blev målt, men i mangel af mere præcise data, blev lydeffektniveauet plus retningsfaktoren, LW + DC, erstattet af det apparente lydeffektniveau, LWA, for referenceretningen. Dæmpningen som følge af atmosfærisk absorption, Aatm, blev beregnet ved hjælp af data fra ISO [51] for 10 C og en relativ luftfugtighed på 80 %. Dæmpningen på grund af jordens indvirkning, Lgr, blev sat til -1,5 db, hvilket betyder, at der lægges 1,5 db til den direkte lyd fra møllen. De to resterende led i ISO (dæmpninger på grund af en eventuel barriere Abar og diverse Amisc) blev sat til nul. Hvis den skrå afstand fra rotorcenter til observationspunktet betegnes d, og dæmpningskonstanten er α, bliver d L p L WA 20 db log10 11 db α 1.5 db 1 m d (1) Denne beregning svarer til den, der anvendes i den danske regulering af støj fra vindmøller [52]. 2.4 Lydisolation For at gøre det muligt at beregne den lavfrekvente støj indendørs, blev lydisolationen ved lave frekvenser målt for ti rum, to rum i hvert af fem normale beboelseshuse [46]. Huset blev eksponeret med lyd fra en højttaler placeret på jorden og rettet mod facaden af huset med en vandret indfaldsvinkel omkring 45 midt på facaden. Den vinkelrette afstand fra højttaleren til væggen var mindst 5 m. Højttaleren blev forsynet med bredbåndsstøj, lavpasfiltreret ved 250 Hz og equaliseret for at kompensere for højttalerkarakteristikken. Det udendørs lydtrykniveau blev målt på facaden cirka 1,5 m over gulvniveau for modtagerummet. Fritfelt-lydtrykniveauet blev

72 17 bestemt ved at trække 6 db fra de målte niveauer. Den udendørs opstilling og målingerne deler elementer med flere af metoderne i ISO [53], men ingen enkelt metode er samlet set overholdt. Ved lave frekvenser kan indendørsniveauet variere meget inden for det samme rum, og det er en generel opfattelse, at til vurdering af støjpåvirkning bør det målte niveau afspejle områder med højt niveau frem for gennemsnittet for rummet (se f. eks. Jakobsen [54], Simmons [55] og Pedersen et al. [56]). For at opfylde dette, blev som indendørs lydtrykniveau benyttet energigennemsnittet af målinger lavet i fire vilkårlige tredimensionelle hjørner, dvs. hvor gulvet eller loftet møder to vægge. Hjørner tæt på mulige koncentrerede transmissionsveje (eksempelvis ventilationskanaler, vinduer eller døre) blev dog undgået, og de valgte hjørner repræsenterede tilsammen alle overflader. Pedersen et al. [56] har vist, at denne metode giver et niveau tæt på maksimum for rummet, dog uden at give niveauer, der kun eksisterer i en meget lille del af rummet. At 3D-hjørnemetoden er velegnet til at estimere det maksimale niveau, som folk normalt vil blive udsat for i et rum, bekræftes af data fra Brunskog og Jacobsen [57], som simulerede 100 forskellige frekvens/rum-kombinationer, hver med to forskellige efterklangstider. De fandt, at 3-D-hjørne metoden rammer ret centralt et mål defineret som det maksimale niveau i rummet, eksklusive positioner tættere på væggene end 1 m (gennemsnitlig fejl under 1 db, standardafvigelse af fejlen 3-4 db afhængig af efterklangstid). Lydisolationen blev målt for 1/3-oktavbåndene i frekvensområdet Hz, og den blev beregnet som forskellen mellem udendørs fritfelt-lydtrykniveau og indendørs lydtrykniveau. Der blev lavet ekstra indendørsmålinger i et forsøg på at benytte en målemetode givet i de danske retningslinjer for lavfrekvent støj [20]. Metoden kræver to målinger i områder af rummet, hvor personer vil blive udsat for lyd under normal brug af rummet (med visse geometriske begrænsninger), og én måling i nærheden af et hjørne af rummet (0,5-1,0 m fra vægge, 1,0-1,5 m over gulvet). Målinger blev lavet i positioner, som stemmer overens hermed. Imidlertid er metoden beregnet til brug i tilfælde af støjklager, og det er meningen, at de to ikke-hjørne positioner skal være positioner, hvor klageren opfatter støjen som værende kraftigst. Uden en klager og uden den generende støj var det ikke muligt at opfylde dette. Selvom de geometriske betingelser i målemetoden var opfyldt, var målingerne således ikke i overensstemmelse med metoden som helhed, og resultaterne er ikke rapporteret. Det må konkluderes, at metoden er uegnet til måling af lydisolation, medmindre proceduren tilføjes en form for søgning efter maksimalniveauer. 2.5 Indendørs lydtrykniveau ved naboer Indendørs lydtrykniveauer blev fundet ved at trække lydisolationen fra det udendørs fritfelt-lydtrykniveau, begge givet i 1/3-oktavbånd.

73 Statistiske metoder Forskelle er testet med Student s t-tests, og den højeste p-værdi, der regnes som signifikant og rapporteres, er 0,05. I to-sample tests, er der ikke forudsat samme varians for de to samples, og der anvendes derfor Welch s tilpasning af t-testen og Welch-Satterthwaite frihedsgrader (degrees of freedom, d.f.). Ensidede tests anvendes, når hypotesen omfatter en bestemt retning af den mulige forskel, mens tosidede tests bruges de øvrige steder. Eksempelvis indebærer hypotesen om, at frekvensspektret bevæger sig nedad i frekvens for øget møllestørrelse, at de relative niveauer for store møller vil være højere ved lave frekvenser og lavere ved høje frekvenser. Der anvendes derfor ensidede tests ved lave og høje frekvenser, mens der anvendes tosidede tests i det mellemliggende frekvensområde, valgt som Hz.

74 19 3 RESULTATER OG DISKUSSIONER For tre af vindmøllerne, en på 1650 kw og to på 2,3 MW (Mølle 24 og 25) findes der ikke data for 1/3-oktavbånd, hvorfor kun LWA og LWALF rapporteres. Under nogle af målingerne på prototyperne (retningerne reference, venstre og højre for Mølle 1, referenceretning for Mølle 3) blev der uheldigvis benyttet 20 Hz højpasfiltre, så inden databehandlingen blev virkningen af disse filtre kompenseret ved at trække filterkarakteristikken fra de målte niveauer i det berørte frekvensområde. Højfrekvent elektrisk støj fra frekvensomformeren påvirkede nogle af målingerne ved frekvenser over 5 khz, og data for Møllerne 1-4 er derfor ikke medtaget ved disse frekvenser. For de små møller er data under 63 Hz domineret eller påvirket af baggrundsstøj (vindstøj) [45], hvorfor disse data vises med stiplet linje i alle figurer. En ekstra vindhætte til mikrofonen blev udviklet og benyttet ved de store møller [43]. Hvor vindstøjen kan have forøget det samlede resultat for LpALF for de små møller med mere end 0,3 db, er det bemærket i teksten. De ekstra frekvenser under 31,5 Hz for de store møller påvirker ingen steder det samlede resultat for LpALF for disse med mere end 0,1 db. Der er enkelte uoverensstemmelser mellem de data, som Delta har angivet i de forskellige rapporter, tabeller og figurer. Resultaterne i denne rapport er baseret på de mindst behandlede data, hvilket med få undtagelser vil sige de absolutte lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. Det burde være overflødigt at nævne, at alle de møller, der indgik i projektet, og som findes i Deltas rapporter, er medtaget i analyserne. Når det alligevel pointeres her, skyldes det, at Miljøstyrelsen og Miljøministeren har informeret offentligheden og Folketinget om, at Aalborg Universitets analyser kun skulle være lavet på et uddrag af data fra projektet [58, 59]. Det er naturligvis forkert. 3.1 Udsendt lydeffekt L WA og L WALF Figur 1 viser LWA og LWALF for alle møllerne som funktion af møllestørrelse. Den vandrette akse er logaritmisk for at passe til den lodrette decibel-akse, som i sig selv er logaritmisk. Simple potenssammenhænge mellem udsendt akustisk effekt og nominel elektrisk effekt vil således svare til rette linjer, og regressionslinjer er inkluderet i figuren.

75 db re 1 pw L WA L WALF kw 100 kw 1 MW 10 MW Nominel elektrisk effekt Figur 1. Lydeffektniveauer (L WA and L WALF ) som funktion af møllestørrelse for 65 møller. Referenceretning, vindhastighed 8 m/s. Regressionslinjer: Alle møller medregnet (tynde linjer), fire møller under 450 kw ikke medregnet (tykke linjer). Sorte symboler gælder prototypemøllerne, Mølle 1-4. Det ses ikke overraskende at både LWA og LWALF stiger med stigende møllestørrelse. Det bemærkes også, at LWALF stiger kraftigere end LWA, hvilket betyder, at den relative andel af lavfrekvent støj stiger med stigende møllestørrelse. Forskellen på regressionslinjernes hældning for alle data (tynde linjer) er statistisk signifikant (t=4,57; d.f.=117,8; ensidet p 0,001). Da det kan hævdes, at de fire mindste møller måske ikke er repræsentative for moderne vindmøller, er der også beregnet regressionslinjer uden disse møller (tykke linjer). Hældningerne er lidt højere end med alle møller inkluderet, og forskellen er mindre, men stadig statistisk signifikant (t=2,80; d.f.=105,7; ensidet p=0,003). Den relative andel af lavfrekvent støj kan udtrykkes som LWALF LWA, og en lineær regression af denne størrelse har en signifikant positiv hældning med alle møller inkluderet (t=6,56; d.f.=63; ensidet p 0,001), såvel som med de fire mindste møller fjernet (t=4,04; d.f.=59; ensidet p<0,001). Det ses også af Figur 1, at der er nogen variation mellem møller af samme størrelse. Som nævnt i afsnit 2.1 kan møller af samme størrelse være af samme eller forskellige modeller eller, for nogle få møller under 2 MW, den samme fysiske mølle målt ved flere lejligheder Lydeffektniveau i 1/3-oktavbånd Lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd er vist i Figur 2.

76 db re 1 pw k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 2. A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. 62 møller med nominel elektrisk effekt mellem 75 kw og 3,6 MW. Vedrørende infralyddelen af spektret, er det G-vægtede [15] lydeffektniveau, beregnet ud fra niveauerne i 1/3-oktavbåndene op til 20 Hz, db for de fire møller, hvor der er data for disse frekvenser. Selv tæt på møllen, f.eks. i en afstand af 150 m fra rotorens centrum, vil dette kun give G-vægtede lydtrykniveauer på db, hvilket er langt under den normale høretærskel [3]). Denne beregning tager ikke højde for eventuelle nærfeltsfænomener, f.eks. fra en vinge, der passerer tæt på. Ved de frekvenser, hvor der er data for alle møller, varierer niveauet mellem møllerne med 20 db eller mere. Dette er forventeligt, da møllerne omfatter et stort område af nominel elektrisk effekt. For tydeligere at vise mulige spektrale forskelle mellem møllerne er niveauerne i 1/3-oktavbånd normeret til den enkelte mølles samlede A-vægtede lydeffektniveau LWA. Resultatet er vist i Figur 3.

77 db re L WA k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 3. Normerede A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. 62 møller med nominel elektrisk effekt mellem 75 kw og 3,6 MW. (Normeret svarer til, at L WA for den individuelle mølle er trukket fra alle niveauerne i 1/3-oktavbånd). En eventuel forskel i spektret mellem små og store møller er undersøgt ved at opdele møllerne i to grupper: Møller op til og med 2 MW, og møller over 2 MW. Figur 4 viser gennemsnit og standardafvigelse af gennemsnit (standard error of mean, s.e.m.) for hver af de to grupper.

78 db re L WA Møller 2 MW Møller >2 MW k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 4. Normerede A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. Gennemsnit for to grupper af møller: 2 MW og 2 MW. Lodrette streger angiver 1 standardafvigelse for gennemsnittet (standard error of mean, s.e.m.). Spektret ligger tydeligt lavere i frekvens for de store møller end for de små. Forskellen i niveau er signifikant for 1/3-oktavbåndene Hz, 630 Hz, 1000 Hz, og 4-10 khz (t=[3,52; 5,03; 4,62; 5,40; 4,65; 2,88; 3,42; -3,21; -3,19; -2,60; -2,67; -2,12; -2,95; -2,52], d.f.=[55,1; 58,9; 56,0; 58,7; 37,2; 57,8; 59,7; 43,1; 47,8; 54,8; 55,3; 42,0; 42,6; 38,4], p=[<0,001; <0,001; <0,001; <0,001; <0,001; 0,003; <0,001; 0,002 (to-sidet); 0,002 (to-sidet); 0,006; 0,005; 0,020; 0,003; 0,008]). Hvis de fire mindste møller ikke medregnes, er forskellen signifikant ved de samme frekvenser plus 315 Hz (t=[2,85; 4,64; 4,04; 5,00; 4,18; 2,21; 2,70; 2,33; -3,48; -3,68; -2,56; -3,10; -2,40; - 3,08; -2,52], d.f.=[46,2; 52,4; 49,7; 50,4; 32,8; 52,7; 55,7; 54,1; 37,7; 42,4; 53,7; 52,1; 41,2; 42,3; 38,7], p=[0,003; <0,001; <0,001; <0,001; <0,001; 0,016; 0,005; 0,023 (tosidet); 0,001 (to-sidet); <0,001 (to-sidet); 0,007; 0,002; 0,011; 0,002; 0,008]. At der ikke er signifikante forskelle under 63 Hz, kan skyldes, at vindstøjen har forhøjet niveauerne for de små møller ved disse frekvenser (se introduktionen til afsnit 3). De signifikante forskelle mellem små og store møller er moderate, 2,2-4,0 db ved Hz, men systematiske, og som nævnt i introduktionen (afsnit 1.1), kan selv små forskelle påvirke menneskers opfattelse af lyd ved lave frekvenser. Hertil kommer, at hvis lave frekvenser er afgørende for kravene til afstand til naboer, kan små forskelle have stor indflydelse på den nødvendige afstand. Figur 5 viser gennemsnit for de små møller op til og med 2 MW og de enkelte møller på over 2 MW.

79 24 db re L WA Møllefarver: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10,. 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 5. Normerede A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. Gennemsnit af 39 møller 2 MW (tyk sort linje) og 23 individuelle møller 2 MW. De store møller ligger over gennemsnittet for de små møller i næsten hvert eneste 1/3-oktavbånd under 315 Hz. Nogle af møllerne har en top i et eller flere 1/3-oktavbånd, hvilket kan skyldes tonale komponenter. Toner kan stamme fra møllens mekaniske dele, f.eks. gearkassen eller hjælpeudstyr såsom generatorens kølesystem (se f.eks. Wagner et al. [60]). Ved høje frekvenser forstyrres billedet af et atypisk mønster over 2 khz for Mølle 6. Der er ikke andre data fra denne mølle, for eksempel for en anden vindhastighed eller en anden retning, som kan bruges til at kontrollere, om dette virkelig er støj fra møllen og ikke elektrisk støj som ved nogle af de andre møller (se indledende bemærkninger til Afsnit 3). Data over 2 khz for Mølle 6 er derfor udeladt i de efterfølgende analyser og figurer. Uden disse data er forskellen mellem store og små møller også signifikant ved 3150 Hz (t=1,85; d.f.=57,3; p=0,035) Toneindhold Toneanalyserne viser, at tonerne generelt varierer i niveau og frekvens med vindhastigheden. Figur 6 viser tonal hørbarhed for de mest fremtrædende toner for Mølle 1-4.

80 db Vindhastighed [m/s] Figur 6. Tonal hørbarhed, L ta, som funktion af vindhastighed for Mølle 1-4, referenceretning. Farvekode for møller som i Figur 5. Værdierne er under 3-4 db med undtagelse af Mølle 3 ved høje vindhastigheder. For Mølle 1 og 3 gælder værdierne en tone, som varierer med vindhastigheden i området Hz, omtrent samme frekvensområde for begge møller. For Mølle 2 gælder værdierne en tone med næsten konstant frekvens omkring 40 Hz. Mølle 4 har flere toner ved højere frekvenser, og forskellige frekvenser i området Hz dominerer på skift afhængigt af vindhastigheden. Der kan identificeres toppe i de tilsvarende 1/3-oktavbånd i Figur 5 for de to møller med tonalitet over 0 db ved 8 m/s (Mølle 2, 40 Hz; Mølle 3, 160 Hz). ISO [61] specificerer et tonetillæg, som skal benyttes, når den tonale hørbarhed overstiger 4 db. Nationale grænser for tonetillæg kan variere, f.eks. kræver de danske regler, at den tonale hørbarhed overstiger 6,5 db, før der gives tillæg [62]. Kun én af møllerne overstiger 4 db grænsen og kun ved høje vindhastigheder, hvor der ofte ikke findes regler for vindmøllestøj. Det er ganske overraskende, at selv ikke den tydeligste tone i spektrene for 1/3-oktavbånd, 40 Hz tonen for Mølle 2, giver et tonetillæg. Det er sandsynligvis et resultat af, at de kritiske bånd, som benyttes ved tonevurderingen, er meget brede ved lave frekvenser. Det er uden for rammerne af denne rapport at vurdere, om tonerne vil blive opfattet som tydeligt tonale, på trods af det manglende tonetillæg Direktivitet Figur 7 viser direktiviteten for de tre møller, den er målt for.

81 Front Venstre db Højre k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 7. Direktivitet for Mølle 1-3. Vindhastighed 8 m/s undtagen for Mølle 2, frontretning, som blev målt ved 10 m/s (og sammenlignet med referenceretningen ved 10 m/s). På grund af elektrisk støj i målingen mangler data for Mølle 2, frontretningen ved 5 khz. Farvekode for møller som i Figur 5. Data varierer noget mellem møllerne, og det er svært at finde et generelt mønster. Der ses både højere og lavere niveauer i andre retninger end referenceretningen. Ved de laveste frekvenser ville man forvente en lav direktivitet, men dette ses ikke. En målt retningsvirkning kan afspejle en sand retningsvirkning, men hvis den vigtigste støjkilde er til den ene side i rotorplanet, f.eks. på en nedadgående vinge som vist af Oerlemans og Schepers [63] og Oerlemans et al. [64], er målingerne i denne side tættere på kilden, hvilket kan give en falsk indikation af en retningsvirkning. En mulig fejlkilde for direktiviten er, at målingerne for de forskellige retninger ikke i alle tilfælde er lavet i den samme periode. Hver af de andre retninger blev ganske vist målt samtidigt med referenceretningen, men de blev ikke alle sammen målt samtidigt. Der findes kun ét sæt data for referenceretningen, og dette kan således ikke gælde for alle retninger. Ved lave frekvenser kan dårligt signal/støj-forhold være årsag til stor usikkerhed. Retningen fra møllen til naboer er typisk mere vandret end retningen til målepositionerne. Især hvis der udsendes lyd ved synkrone vibrationer i vinger og/eller tårn, er det sandsynligt, at udstrålingen vil være kraftigere vinkelret på

82 27 rotorplanet og/eller tårnet, dvs. tæt på det vandrette plan. Madsen og Pedersen [47] bemærker, at tonerne kan være mere fremtrædende i andre retninger end direkte med vinden. (De mener formodentlig mere fremtrædende end i referenceretningen). Der er brug for mere viden om møllernes retningskarakteristik Betydning af vindhastigheden Figur 8 viser LWA som funktion af vindhastigheden for de fire møller, der er data for db re 1 pw Vindhastighed [m/s] Figur 8. A-vægtet lydeffektniveau, L WA, som funktion af vindhastigheden for Mølle 1-4. Farvekode for møller som i Figur 5. Støjen stiger med vindhastigheden, men kurven flader dog ud over 7-8 m/s. De fire møller er alle pitch-regulerede, og udfladningen stemmer overens med observationerne fra f.eks. Lee et al. [37] og Jung et al. [38] vedrørende pitchregulerede møller. 3.2 Udendørs lydtrykniveau ved naboer For hver af møllerne er beregnet den afstand, hvor det A-vægtede lydtrykniveau er faldet til 35 db. Pedersen og Waye [65] har vist, at andelen af stærkt generede personer når op over 5 % omkring ved dette lydtrykniveau, og andelen af generede når over 10 % (Pedersen et al. [66]). Pedersen og Nielsen [67] har anbefalet en minimumsafstand fra vindmøller til naboer, så møllestøjen er under db. En grænse på 35 db bruges ved vindmøller, f.eks. i Sverige for stille områder [68]. 35 db synes således at være en fornuftig grænse for vindmøllestøj. Det er i øvrigt også den grænse, der gælder i Danmark i områder med åben og lav boligbebyggelse (nat) og i rekreative områder (aften, nat og weekend) for støj fra virksomheder [69] (men ikke for vindmøllestøj [52]).

83 28 Tabel 1 viser afstanden til de enkelte store møller samt forskellige nøgletal ved 35 db grænsen. Afstand L pa L palf L palf -L pa L pg Mølle [m] [db] [db] [db] [db] ,0 28,8-6,2 59, ,0 26,7-8,3 54, ,0 28,9-6,1 55, ,0 27,6-7,4 58, ,0 28,0-7, ,0 29,2-5, ,0 28,8-6, ,0 27,0-8, ,0 27,0-8, ,0 25,3-9, ,0 25,2-9, ,0 28,6-6, ,0 29,2-5, ,0 28,0-7, ,0 29,8-5, ,0 31,7-3, ,0 31,5-3, ,0 32,7-2, ,0 27,2-7, ,0 26,9-8, ,0 26,5-8, ,0 26,3-8, ,0 26,2-8,8 Alle møller 2.3-3,6 MW Gennemsnit 35,0 28,1-6,9 Standardafvigelse 2,0 Nye møller 2,3-3,6 MW Gennemsnit 35,0 28,2-6,8 Standardafvigelse 2,4 Alle møller 450 kw-2 MW Gennemsnit 35,0 25,1-9,9 Standardafvigelse 1,6 Tabel 1. Nøgletal ved den afstand fra hver enkelt mølle, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau er 35 db. Afstanden er anført som skrå afstand til rotorcentrum, hvilket for de aktuelle møllehøjder er tæt på den vandrette afstand. Den mindste afstand, hvor en 35 db grænse er overholdt, varierer betydeligt mellem de store møller, selvom møllerne er forholdsvist ens i størrelse (2,3-3,6 MW). Afstanden varierer fra mindre end 500 m til mere end 1200 m.

84 29 Der er en forskel i den lavfrekvente del af støjen på cirka 3 db mellem små og store møller, uafhængigt af, om alle de store møller regnes med, eller der kun medtages de nye. Standardafvigelsen mellem møller indenfor de to grupper er noget lavere, omkring 2 db. Forskellen mellem små og store møller er statistisk signifikant (t=6,12; d.f.=41,2; p<0,001 med alle store møller, t=4,40; d.f.=17,9; p<0,001 med kun de nye store møller). Spektrene for 1/3-oktavbånd ved disse afstande er vist i Figur db re 20 μpa k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 9. A-vægtet lydtrykniveau i 1/3-oktavbånd ved den afstand fra hver enkelt mølle, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau er 35 db (se Tabel 1). Gennemsnit af 39 møller 2 MW (tyk sort linje) og 23 individuelle møller > 2 MW. Farvekode for møller som i Figur 5. På disse afstande, begynder luftens absorption at få betydning. Den påvirker især de høje frekvenser, og resultatet er, at flytningen af spektret i retning mod lavere frekvenser bliver mere udtalt end for lydeffektniveauet (sammenlign med Figur 5). Det er vigtigt at bemærke, at for flere af møllerne findes det højeste niveau for 1/3-oktavbånd ved 250 Hz eller lavere, selv når der ses på de A-vægtede niveauer (Figur 9). Det er således hævet over enhver tvivl, at den lavfrekvente del af spektret spiller en vigtig rolle for støjen ved naboerne, og at lavfrekvent lyd skal tages alvorligt i vurderingen af støj fra store vindmøller. Den samlede lavfrekvente del af spektret ligger i gennemsnit for de store møller ca. 7 db under det totale A-vægtede lydtrykiveau, men der er dog møller, hvor andelen kun ligger få decibel under (Tabel 1). I mange tilfælde tillades højere udendørs A-vægtede niveauer end 35 db. Som et eksempel tillader de danske regler 44 db for huse uden for boligområder og rekreative områder [52]. Af visuelle hensyn tillader de danske regler ikke boliger

85 30 tættere på møller end fire gange den samlede møllehøjde [70], og på denne afstand er lydtrykniveauet ofte under 44 db, hvis der er tale om en enkelt mølle. Der kan dog sagtens forekomme niveauer på 44 db længere væk end fire gange møllehøjden, når der er flere møller sammen i vindmølleparker. Tabel 2 viser afstanden til små vindmølleparker, hvor det A-vægtede lydtrykniveau er 44 db, såvel som forskellige nøgletal for denne afstand. Afstand L pa L palf L palf -L pa L pg Mølle [m] [db] [db] [db] [db] ,0 37,9-6,1 67, ,0 35,9-8,1 61, ,0 38,1-5,9 63, ,0 36,8-7,2 66, ,0 37,2-6, ,0 38,4-5, ,0 38,0-6, ,0 36,3-7, ,0 36,3-7, ,0 34,5-9, ,0 34,5-9, ,0 37,8-6, ,0 38,4-5, ,0 37,2-6, ,0 39,0-5, ,0 40,8-3, ,0 40,6-3, ,0 41,8-2, ,0 36,4-7, ,0 36,0-8, ,0 35,8-8, ,0 35,5-8, ,0 35,4-8,6 Alle møller 2,3-3,6 MW Gennemsnit 44,0 37,3-6,7 Standardafvigelse 1,9 Nye møller 2,3-3,6 MW Gennemsnit 44,0 37,4-6,6 Standardafvigelse 2,4 Alle møller 450 kw-2 MW Gennemsnit 44,0 34,3-9,7 Standardafvigelse 1,6 Tabel 2. Nøgletal ved den afstand, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau er 44 db. Mølleparker med to rækker på hver 6 identiske møller, 300 m afstand mellem møller i begge retninger (200 m for små møller). Observationspunkt centreret ud for den lange side. Afstand angivet som skrå afstand til nærmeste mølle. Også her varierer den nødvendige afstand betragteligt mellem de store møller ( m), ligesom der igen er en statistisk signifikant forskel i den lavfrekvente del af

86 31 støjen på cirka 3 db mellem små og store møller (t=6,17; d.f.=41,5; p<0,001 med alle store møller, t=4,42; d.f.=18,0; p<0,001 med kun de nye store møller). Den lavfrekvente del af støjen udgør nogenlunde samme andel af den totale støj som i Tabel Lydisolation Under målingerne var der alvorlige problemer med baggrundsstøj ved de tre laveste frekvenser. 18 målinger med et signal/støj-forhold på under 1,3 db blev kasseret. Syv rum/frekvens-kombinationer måtte derfor beregnes ud fra målinger i kun to eller tre 3D-hjørner. To rum/frekvens-kombinationer, hvor der kun var målinger fra et enkelt 3D-hjørne blev ikke beregnet. Figur 10 viser lydisolationen for de ti rum db Frekvens [Hz] Figur 10. Lydisolation målt for 10 rum. Ved frekvenserne Hz, har rummene med få undtagelser en lydisolation på db. Mod lavere frekvenser falder isolationen, og forskellen mellem rummene bliver større. Nogle rum viser en meget lille eller endog negativ isolation ved visse frekvenser. Et enkelt rum har usædvanlig høj isolation i området 16-31,5 Hz. Dette var et lille værelse, der anvendes til opbevaring af møbler og andet. Rummet kan således ikke betragtes som et typisk opholdsrum, og dets data benyttes ikke i de videre beregninger. Vær opmærksom på, at for hvert 1/3-oktavbånd refererer det indendørs niveau til det maksimale niveau, som man normalt vil blive udsat for i rummet (afsnit 2.4). Isolationstallene er derfor, især for den øverste del af frekvensområdet, lavere end traditionelle isolationstal beregnet til tekniske formål, hvor man typisk tilstræber at måle det gennemsnitlige niveau i rummet Mangler ved lydisolationsmålemetoden En mangel ved den anvendte metode er, at eksponeringen er fokuseret på facaden af huset. I en situation, hvor huset udsættes for støj fra vindmøller, bliver hele huset inklusive tag, og ved lave frekvenser også bagsiden af huset, udsat for næsten den

87 32 samme lyd. I målesituationen var der mindre lyd på disse flader på grund af højttalerens retningsvirkning, højere afstand til højttaleren, skyggevirkning osv. Et andet problem er, at det udendørs fritfelt-lydtrykniveau beregnes ved blot at trække 6 db fra det målte niveau på facaden. Dette forudsætter, at facaden er stor nok til at være totalt reflekterende overfor alle frekvenser, en antagelse, som næppe holder ved de laveste frekvenser. En bedre løsning kunne have været at måle fritfeltlydtrykniveauet fra højttaleren på et sted uden reflekterende flader (bortset fra jorden), og bruge denne værdi i beregningen. Problemerne med baggrundsstøj kunne formodentlig have været løst ved hjælp af moderne teknik, der udnytter sammenhængen mellem de udendørs og indendørs signaler, f.eks. maximum-length-sequence (MLS) teknik. Alternativt kunne det have været muligt at hæve signalniveauet ved at måle ét 1/3-oktavbånd ad gangen, fremfor hele frekvensområdet samtidigt. 3.4 Indendørs lydtrykniveau ved naboer Figur 11 viser indendørs lydtrykniveauer for 1/3-oktavbånd for alle 207 kombinationer af 23 store møller og 9 rum i afstanden med et samlet A-vægtet udendørs lydtrykniveau på 35 db. Vær opmærksom på, at de indendørs niveauer estimerer det maksimale niveau, som man normalt vil blive udsat for i rummet og ikke det gennemsnitlige niveau i rummet (se afsnit 2.4).

88 db re 20 μpa Frekvens [Hz] Figur 11. Indendørs A-vægtede lydtrykniveauer for 1/3-oktavbånd i den afstand fra hver enkelt mølle, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau udendørs er 35 db (se Tabel 1). 207 kombinationer af 23 store møller og 9 rum. Den stiplede linje er høretærsklen i henhold til ISO [29]. Farverne angiver møllen, farvekode som i Figur 5. Der ses store forskelle mellem mølle/rum kombinationerne. Det meste af variationen skyldes forskelle i rummenes lydisolation, undtagen ved 63 og 80 Hz, hvor både rum og mølle bidrager nogenlunde lige meget til variationen. Høje værdier ved 40 Hz skyldes det høje lydeffektniveau for en enkelt mølle, mens høje værdier ved 200 Hz skyldes lav lydisolation af et enkelt rum. Det ses af den indsatte høretærskel (stiplet linje), at den lavfrekvente lyd kan høres i mange mølle/rum-kombinationer, især ved de højeste af de lave frekvenser. Lyden vil ikke være ret kraftig, men som nævnt i indledningen, kan lavfrekvent lyd være generende, selvom den ikke er ret langt over høretærsklen (afsnit 1.1), og nogle personer kan være generet af lydene i Figur 11. Figur 12 viser indendørsniveauer for situationen fra Tabel 2, hvor det udendørs A-vægtede lydtrykniveau fra en møllepark er 44 db.

89 db re 20 μpa Frekvens [Hz] Figur 12. Indendørs A-vægtede lydtrykniveauer for 1/3-oktavbånd i den afstand fra en møllepark, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau udendørs er 44 db (se Tabel 2). 207 kombinationer af 23 store møller og 9 rum. Stiplet linje er høretærsklen i henhold til ISO [29]. Farverne angiver møllen, farvekode som i Figur 5. Her vil der være hørbar lyd nogle steder i alle rum og for alle møller. I mere end halvdelen af tilfældene (122 ud af 207), overskrides den normale høretærskel med mere end 15 db i et eller flere 1/3-oktavbånd, og der er risiko for, at en betydelig del af beboerne vil være generet af lyden. Med henblik på at undgå søvnforstyrrelser anbefaler WHO for kontinuert støj en indendørs grænse på 30 db for det A-vægtede lydtrykniveau [71], men bemærker også, at hvis støjen indeholder en stor andel af lavfrekvent støj, anbefales en endnu lavere grænse, fordi... lavfrekvent støj kan forstyrre hvile og søvn selv ved lave lydtryk. Hvor meget lavere er ikke angivet, men medmindre niveauet over 200 Hz er usædvanlig lavt, vil det samlede A-vægtede lydtrykniveau tydeligvis overstige f.eks. 25 db i mange af tilfældene i Figur Den danske indendørsgrænse Den danske indendørs aften/nat grænse for LpALF i boliger på 20 db [20] gælder ikke for målinger i enkelte positioner, men for niveauet målt med den metode, som er nævnt i sidste paragraf i afsnit 2.4. Metoden benytter energigennemsnittet af målinger i tre positioner, hvoraf de to er positioner, hvor klageren opfatter støjen som værende kraftigst.

90 35 Antages det, at klageren udpeger sådanne positioner korrekt, vil resultatet af hele metoden være ganske tæt på det maksimale niveau. Det er derfor relevant at sammenligne værdier målt med 3D-målemetoden med den danske grænse. Det er ikke muligt umiddelbart at finde den maksimale værdi af LpALF blot ved at lægge niveauerne for 1/3-oktavbånd sammen fra Figur 11 eller Figur 12, da de forskellige 1/3-oktavbånd kan have deres maksimum i forskellige områder af rummet. Men 100 af de 207 mølle/rum kombinationer i Figur 12 overstiger et A-vægtet niveau på 20 db for mindst ét 1/3-oktavbånd i Hz området, og det er rimeligt at regne med, at det samlede lydtrykniveau for dette frekvensområde, LpALF, vil overstige 20 db for endnu flere mølle/rum kombinationer. Det bør nævnes, at vindmøller har været undtaget fra de generelle danske retningslinjer for lavfrekvent støj [20] siden 2006, da bekendtgørelsen om støj fra vindmøller blev opdateret [52]. Argumentet var, at det indendørs LpALF ikke vil overstige 20 db, hvis de normale udendørs grænseværdier overholdes [72]. Som det ses, kommer det indendørs niveau i masser af tilfælde over 20 db for de store møller. Se i øvrigt afsnit 4.9.

91

92 37 4 GENERELLE DISKUSSIONER 4.1 Støj som funktion af møllestørrelse Datamaterialet giver et nyttigt overblik over, hvilken lydeffekt der udsendes fra vindmøller af forskellig størrelse, og med forsigtighed kan resultaterne benyttes til at anslå lydeffektniveauet for fremtidens større møller. Figur 13 gentager data for LWA fra Figur 1, nu med en ekstrapolering mod højere nominel elektrisk effekt samt data for den indsatte regressionslinie db re 1 pw L WA =9.7 db log 10 (nom. effekt/1 MW) db R 2 = kw 1 MW 10 MW 100 MW Nominel elektrisk effekt Figur 13. Lydeffektniveau (L WA ) som funktion af møllestørrelse. Vindhastighed 8 m/s, fire møller under 450 kw ikke medtaget. Lineær regressionslinje, standard error of estimates (s.e.e.) 1,79 db. Ekstrapolation (stiplet linje), 90 % konfidensintervaller baseret på s.e.e. (prikket linje). Regressionslinjen i Figur 13 svarer til følgende sammenhæng mellem lydeffekten PA og den nominelle elektriske effekt, PE: P A hældning 10 db PE konstant1 1 MW (2) hvor hældning er hældningen af regressionslinjen, og konstant1 kan beregnes fra det sidste led i ligningen for regressionslinjen. Arealet A af en cirkel, inden for hvilken en given støjgrænse er overskredet, er særlig interessant. Radius af cirklen kan findes ved at løse ligning (1) med hensyn til d, og hvis den atmosfæriske absorption, som hovedsageligt har betydning ved høje frekvenser og på lang afstand, udelades, finder man, at arealet er proportionalt med lydeffekten. Efter indsættelse af ligning (2) følger, at

93 38 hældning PE 10 db A konstant 2 PA konstant 2 konstant1 1 MW (3) hvor konstant2 afhænger af støjgrænsen. Hældningen er 9,7, altså tæt på og ikke statistisk signifikant forskellig fra 10 db (90 % konfidensinterval 8,5-10,9). Eksponenten bliver derfor 1,0 i de to ligninger. Lydeffekten stiger således proportionalt med den nominelle elektriske effekt, og det samme gør det støjramte areal. Dette er et bemærkelsesværdigt resultat, når man tænker på den aktuelle udvikling med konstant stigende møllestørrelser og endda, i hvert fald i Danmark, strategien med at erstatte mange små møller med få større. Fra et støjforurenings-synspunkt er der ikke tale om en forbedring. Store møller vil ramme det samme areal med støj som små møller, når den installerede nominelle elektriske effekt er den samme. I modsætning hertil konkluderede Madsen og Pedersen [48], at store vindmøller støjer mindre end små, regnet i forhold til den elektriske effekt. Det skal her understreges, at der ikke er belæg for Madsen og Pedersens konklusion, idet det ville have krævet, at ovenstående hældning var statistisk signifikant mindre end 10 db. 4.2 Variation mellem møller Hvert datapunkt i Figur 13 er baseret på målinger på en enkelt mølle. For at tage højde for variationer mellem forskellige eksemplarer af samme møllemodel, bør der anvendes et højere lydeffektniveau ved projektplanlægning. Ifølge IEC TS [73], skal fabrikanterne specificere værdier, som er 1,645 gange standardafvigelsen mellem møller højere end gennemsnittet af møller af den givne model. Denne værdi svarer til den øvre grænse på et 90 % konfidensinterval, hvilket betyder, at sandsynligheden er 5 %, for at en tilfældig mølle af den aktuelle model udsender mere støj end den specificerede værdi. Størrelsen af denne sikkerhedsmargin afhænger således af variationen mellem møller af den aktuelle model. I Figur 13 er standardafvigelserne for møller af samme størrelse og fabrikat i området 1,6-2,9 db, når der ses bort fra møllestørrelser, der omfatter gentagne målinger på en eller flere fysiske vindmøller. Dermed bliver den specificerede sikkerhedsmargin på 2,6-4,8 db for disse møller. Broneske [74] påpegede, at mølleproducenterne ofte specificerer værdier, som ikke har den sikkerhedsmargin, der er angivet i IEC TS Forfatterne af denne rapport har også det indtryk, at minimumsafstande til boliger ofte beregnes ud fra støjdata, der mangler sikkerhedsmargin. Brug af data uden sikkerhedsmargin som for eksempel gennemsnit for en given møllemodel, målinger fra en enkelt mølle, eller bedste gæt for fremtidens vindmøller giver i princippet en sandsynlighed på 50 %, for at den/de faktisk opførte vindmølle(r) vil udsende mere støj end antaget, og at støjgrænserne vil blive overskredet, hvis projektet er planlagt lige til grænsen.

94 39 Det skal bemærkes, at selv små ændringer i lydeffektniveau kan resultere i betydelige ændringer i afstandskravene. Som et eksempel vil 3 db højere lydeffektniveau resultere i et 41 % højere afstandskrav, når der er tale om en enkelt mølle. 4.3 Data fra projekt WINDFARMperception Van den Berg er al. [75] har gennemført en undersøgelse af visuelle og akustiske effekter af vindmøller for naboerne. Som en del af undersøgelsen (kendt som projekt WINDFARMperception) blev indsamlet målte spektre af støj fra vindmøller. Lydeffektniveauer målt ved 8 m/s for 28 møller på 80 kw til 3 MW og givet i oktavbånd blev udvalgt til beregning af lydtrykniveauer hos naboer. Kun fire møller er over 2 MW, men hvis tre 2 MW møller regnes med i gruppen af store møller, er det muligt at foretage en relevant sammenligning af store og små møller. Figur 14 viser gennemsnit for møller 2 MW og 2 MW db re L WA Møller <2 MW Møller 2 MW k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 14. Normeret A-vægtet lydeffektniveau i oktavbånd, gennemsnit for to grupper af møller: 2 MW og 2 MW. Data fra van den Berg et al. [75, Appendix D]. Lodrette streger viser ±1 standard error of mean. (Ingen af de store møller er målt i 31,5-Hz oktavbåndet). Også med disse data ligger den lavfrekvente del klart højere for store møller end for små. Niveauforskellene ved 63 og 125 Hz er statistisk signifikante (t=[2,70; 2,39], d.f.=[12,8; 16,9], ensidet p=[0,009; 0,015]. Forskellene (3,6 og 2,2 db) er i samme størrelsesorden som forskellene i denne undersøgelse (sammenlign med Figur 4). En sammenligning med data fra denne undersøgelse regnet om til oktavbånd viser desuden næsten ens værdier i de to undersøgelser, se Figur 15. Data fra de to

95 40 undersøgelser for den samme møllegruppe er ikke signifikant forskellige ved nogen frekvens. (Der er ingen overlap i de originale data) db re L WA van den Berg et al. <2MW denne undersøgelse <2MW van den Berg et al. 2MW denne undersøgelse 2MW k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 15. Normeret A-vægtet lydeffektniveau i oktavbånd, gennemsnit for to grupper af møller: 2 MW og 2 MW og fra to undersøgelser: van den Berg et al. [75, Appendix D] og denne undersøgelse. 4.4 Tonekomponenter Søndergaard og Madsen [47] konkluderede i ) at frekvensspektrene af den aerodynamiske støj fra vindmøllevingerne afviger for de store vindmøller ikke væsentligt fra frekvensspektrene for de mindre vindmøller. Det betyder, at den lavfrekvente aerodynamiske støj ikke er mere fremtrædende for store møller end for mindre møller, 2) at en konstateret svag stigning i den relative mængde af lavfrekvent støj... skyldes hovedsageligt gear toner ved frekvenser under 200 Hz., og 3) at dette er ikke usædvanligt for prototyper, og almindeligvis er de færdigudviklede vindmøller forbedret med hensyn til støjemission og specielt med hensyn til hørbare toner i støjen. Disse konklusioner var imidlertid ikke underbygget af passende statistik eller andre analyser af data. Adskillelsen af aerodynamiske støj og gearstøj var ikke forklaret, og der var ikke angivet nogen data. På trods af Søndergaard og Madsens forventninger viser frekvensspektrene ikke nogen generel udvikling fra prototyper til kommercielle møller. t-tests viser, at de relative spektre for de nye store møller ikke afviger signifikant fra prototyperne, og der ses også tonekomponenter i det lavfrekvente område fra de nye møller (hvilket Madsen og Pedersen i øvrigt også noterede i 2010 [47]). Desuden afviger de nye store møller signifikant fra de små møller med forskelle og signifikansniveauer, som er sammenlignelige med dem, der sås i afsnit for alle de store møller ( Hz, 630 Hz, 1000 Hz, Hz: t=[2,45; 4,04; 4,51; 5,43; 3,66; 2,08; 2,91; -3,18; -3,21; -1,89; -2,41; -2,17; -3,21; -2,55], d.f.=[32,4; 30,5; 29,4; 44,6; 17,1;

96 41 27,7; 33,7; 20,6; 27,7; 37,6; 39,8; 37,3; 33,5; 24,2], p=[0,01; <0,001; <0,001; <0,001; 0,001; 0,024; 0,003; 0,005 (tosidet); 0,003 (tosidet); 0,033; 0,010; 0,018; 0,002; 0,009]). Med hensyn til reduktion af tonestøj, refererer Søndergaard og Madsen flere gange til tonetillægget som et middel til at sikre, at tonerne faktisk bliver reduceret, inden møllerne kommer på markedet, og de bruger udtryk som den nødvendige reduktion af tonerne [47] og...reduced to a level where there is no penalty, according to the Danish rules... [44, 47] (...reduceret til et niveau, hvor der ikke er noget tillæg efter de danske regler..., forfatternes oversættelse). Søndergaard og Madsen har åbenbart overset, at resultaterne af deres egne toneanalyser ikke udløser tonetillæg til nogen af møllerne (afsnit 3.1.3). Et nærmere kig på data viser, at selvom nogle af toppene i 1/3-oktavbånd ved lave frekvenser er meget tydelige, er toppene ikke generelt ansvarlige for forskellen mellem små og store møller. Figur 16 viser en tænkt situation, hvor alle toppe under 200 Hz er fjernet fra de store møller ved at erstatte niveauet ved toppene med niveauer fremkommet ved lineær interpolation mellem niveauerne i de to tilstødende 1/3-oktavbånd. 1-3 toppe er fjernet for de enkelte møller, bortset fra seks af de 23 møller, som ikke har toppe i dette frekvensområde db re L WA k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 16. Normerede A-vægtede lydeffekniveauer givet i 1/3-oktavbånd. Gennemsnit af 39 møller 2 MW (tyk sort linje) og 23 individuelle møller 2 MW. Toppe i 1/3-oktavbånd under 200 Hz fjernet fra de store møller ved at erstatte niveauet ved toppen med niveauer opnået ved lineær interpolation mellem niveauerne for de to omkringliggende 1/3-oktavbånd. Farvekode for møller som i Figur 5. Generelt ligger de store møller stadig over gennemsnittet af de små møller i lavfrekvensområdet. Forskellen mellem gennemsnittene af de store og små møller er

97 42 fortsat signifikant i de samme 1/3-oktavbånd, som den var med toppene ( Hz (uændret over 160 Hz): t=[3,15; 4,66; 4,62; 4,80; 4,38], d.f.=[59,4; 60,0; 56,0; 60,0; 59,4], p=[0,001; <0,001; <0,001; <0,001; <0,001]). Den påfaldende lighed med spektrene fra van den Berg et al. [71] (Figur 15) støtter, at spektrene for de store møller fra det foreliggende projekt er repræsentative for møller i denne størrelse. 4.5 Jordrefleksion I beregningerne af lydtrykniveau ved naboerne, tages der hensyn til jordrefleksionen ved at lægge 1,5 db til den direkte lyd. Som nævnt i afsnit 2.3, benyttes værdien 1,5 db i de danske regler for vindmøller [52]. De svenske retningslinjer siger, at der skal lægges 3 db til den direkte lyd (for afstande op til 1000 m) [76], en værdi, som også følger af ISO [50] for det lavest angivne oktavbånd, 63 Hz, uafhængigt af jordoverfladen. Under målingerne af lydeffektniveau fra møllerne [49] antages det, at jordens refleksion tilføjer så meget som 6 db til den direkte lyd. Dér anvendes ganske vist en reflekterende plade under mikrofonen, men pladen har kun ringe effekt ved lave frekvenser, hvor den antagne 6 db refleksion hovedsageligt skyldes selve jordfladen. En mulig destruktiv interferens mellem den direkte lyd og jordrefleksionen, hvis modtageren er hævet over jorden, vil have ringe virkning ved lave frekvenser. Ved eksempelvis en kildehøjde på 75 m, en vandret afstand på 800 m og en modtagerhøjde på 1,5 m vil forsinkelsen mellem direkte lyd og jordrefleksionen være 0,82 ms, hvilket svarer til et første dyk i lydtransmissionen omkring 600 Hz (retlinjet lydudbredelse). På denne baggrund er det rimeligt at formode, at et tillæg på 1,5 db for jordrefleksionen er for lavt ved lave frekvenser, og at højere værdier op til et teoretisk maksimum på 6 db vil være mere passende. Således vil den procedure, der er anvendt til at beregne det udendørs lydtrykniveau ved naboerne, sandsynligvis undervurdere den lavfrekvente lyd. 4.6 Vinduer Målingerne af lydisolation blev lavet med lukkede vinduer. Men i store dele af verden foretrækker mange mennesker at sove med vinduerne i det mindste lidt åbne, og WHO anbefaler, at støjgrænserne skal muliggøre dette [71, 77]. I Danmark laves indendørs målinger af lavfrekvent støj som regel med lukkede vinduer, men hvis klageren mener, at støjen er kraftigere med åbne vinduer, skal der også laves målinger for denne situation [20]. Det havde derfor været relevant også at have målt lydisolationen med lidt åbne vinduer og vurderet de deraf følgende indendørs lydtrykniveauer. 4.7 Estimerede lydeffekter for endnu større møller I afsnit sås den spektrale forskel mellem små og store møller i form af forskelle i de normerede lydeffektniveauer for bestemte 1/3-oktavbånd. Som en alternativ

98 43 måde at betragte dette på viser Figur 17 normerede spektre for store og små møller, men med data for de små møller forskudt en 1/3 oktav nedad i frekvens db re L WA Gennemsnit små forskudt Gennemsnit store k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 17. Normerede A-vægtede lydeffektniveauer for 1/3-oktavbånd. Gennemsnit for to grupper af møller; 2 MW og 2 MW, gruppen af små møller forskudt 1/3 oktav nedad i frekvens. De to kurver følger hinanden nogenlunde i det meste af frekvensområdet, hvilket betyder, at spektret stort set har fastholdt sin form, men er forskudt cirka 1/3 oktav nedad i frekvens fra små til store møller (sammenlign med Figur 4). Ved de laveste frekvenser forstyrres mønsteret af baggrundsstøjen i data fra de små møller. For den læser der måtte mene, at en forskydning på en enkelt 1/3 oktav er beskeden, er det værd at bemærke, at det svarer til det musikalske interval en stor terts, næsten forskellen mellem to strenge ved siden af hinanden på en guitar. De logaritmiske gennemsnit af de nominelle elektriske effekter for små og store møller er omkring henholdsvis 700 kw og 2,8 MW, og det spektrale skift nedad på cirka 1/3 oktav svarer derfor til et skift opad i den nominelle elektriske effekt med en faktor i størrelsesordenen 4. Det vil derfor være relevant at foreslå, at støjspektret forskyder sig yderligere cirka 1/3 oktav nedad for fremtidige vindmøller i 10 MW klassen. Som et supplement til den lineære regression og ekstrapolation for LWA i Figur 13, er konstrueret et bud på typiske spektre for større møller til mulig (forsigtig) brug i fremtidige projekter. Figur 18 viser en sjette-ordens-polynomie regression af gennemsnittet af det relative spektrum for møllerne over 2 MW.

99 db re L WA k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 18. Sjette-ordens-polynomie regression (blå linje) af gennemsnit af normerede A-vægtede lydeffektniveauer (rød linje med runde markeringer) for møller med nominel elektrisk effekt 2 MW. Tabel 3 giver relative lydeffektniveauer i 1/3- og 1/1-oktavbånd fra regressionen i Figur 18 for møller i størrelsesordenen 2,5 MW, og, for 5 og 10 MW møller, data forskudt henholdsvist 1/6 og 1/3 oktav nedad i frekvens. Desuden giver tabellen absolutte niveauer baseret på den lineære regression af LWA i Figur 13. Bemærk, at estimaterne er baseret på gennemsnit af møller, og at de ikke indeholder en sikkerhedsmargin som nævnt i afsnit 4.2. Tabellens værdier for det absolutte niveau i 1/3-oktaver er desuden vist i Figur 19.

100 45 Relative niveauer i forhold til L WA Absolutte niveauer Frek. 1/3-oktaver Oktaver 1/3-oktaver Oktaver [Hz] 2,5 MW 5 MW 10 MW 2,5 MW 5 MW 10 MW 2,5 MW 5 MW 10 MW 2,5 MW 5 MW 10 MW 25-38,6-36,6-34,5 66,2 71,1 76,1 31,5-34,5-32,4-30,1-28,4-26,3-24,3 70,3 75,3 80,5 76,4 81,4 86, ,1-28,1-26,2 74,6 79,6 84, ,2-24,3-22,5 78,6 83,4 88, ,5-20,8-19,2-17,0-15,4-14,0 82,3 86,9 91,4 87,8 92,3 96, ,2-17,8-16,6 85,6 89,9 94, ,6-15,5-14,6 88,1 92,2 96, ,6-13,8-13,0-9,7-9,0-8,3 90,1 93,9 97,6 95,0 98,7 102, ,0-12,4-12,0 91,8 95,3 98, ,0-11,6-11,3 92,8 96,1 99, ,3-11,1-11,0-6,6-6,4-6,3 93,5 96,6 99,7 98,2 101,3 104, ,0-10,9-10,8 93,8 96,8 99, ,8-10,8-10,8 94,0 96,9 99, ,8-10,9-10,9-6,1-6,1-6,2 94,0 96,8 99,7 98,7 101,6 104, ,9-11,0-11,1 93,8 96,7 99, ,1-11,3-11,4 93,6 96,4 99, ,4-11,6-11,8-6,7-6,9-7,1 93,4 96,1 98,8 98,1 100,8 103, ,8-12,0-12,4 93,0 95,7 98, ,4-12,7-13,2 92,4 94,9 97, ,2-13,7-14,3-8,4-9,0-9,6 91,6 94,0 96,3 96,3 98,7 101, ,3-15,1-16,0 90,5 92,6 94, ,0-17,1-18,4 88,8 90,6 92, ,4-20,0-21,6-13,3-14,7-16,2 86,3 87,7 89,0 91,5 93,0 94, ,6-23,6-25,8 83,2 84,1 84, ,8-28,4-31,6 78,9 79,3 79, ,6-34,9-38,3-24,6-27,4-30,6 73,2 72,8 72,3 80,2 80,3 80, ,3-42,3-46,5 66,5 65,4 64,1 L WA 104,8 107,7 110,6 Tabel 3. Estimerede relative og absolutte A-vægtede lydeffektniveauer for møller omkring 2,5, 5 og 10 MW baseret på sjette-ordens-polynomie approksimationen af gennemsnitligt relativt niveau for møller 2 MW fra Figur 18 og L WA fra den lineære regression i Figur 13. Relative niveauer forskudt 1/6 og 1/3 oktav nedad i frekvens for henholdsvis 5 og 10 MW. Approksimationen justeret med +0,49 db for at opnå et totalt relativt niveau på 0 db, hvilket gennemsnit af relative data (og dets approksimation) ikke nødvendigvis har. Bemærk, at estimaterne er baseret på gennemsnit af møller, og at de ikke indeholder en sikkerhedsmargin som nævnt i afsnit 4.2.

101 db re 1 pw MW 5 MW 10 MW k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 19. Estimerede A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3 oktavbånd for møller omkring 2,5, 5 og 10 MW. Værdier og forudsætninger fra Tabel Atmosfæriske forhold Alle de foregående beregninger antager sfærisk lydudbredelse, dvs. en 6 db reduktion af lydtrykniveauet per fordobling af afstanden. Under visse atmosfæriske betingelser, f.eks. med temperaturinversion eller low-level jets, kan der være et lydreflekterende lag i en vis højde, og dermed ligner lydudbredelsen ud over en vis afstand mere cylindrisk udbredelse, som kun giver 3 db reduktion per fordobling af afstanden. Dette blev observeret for lave frekvenser f.eks. af Hubbard og Shepherd [21] og forklaret f.eks. af Zorumski og Willshire [78] og Johansson [79]. Over vand regner de svenske retningslinjer generelt med cylindrisk udbredelse ud over en afstand på 200 m [76], en afstand som stemmer fint med data fra Bolin et al. [80], som viste refleksion i en højde i størrelsesordenen m. Med cylindrisk udbredelse fra 200 m gælder følgende ligning (for afstande over 200 m): 200 m d Lp L WA 20 db log10 10 db log 11 db - α 1 m m d 1,5 db (4) Tabel 4 og Figur 20 viser henholdsvis nøgletal og lydtrykniveauer i 1/3-oktavbånd i den afstand, hvor det A-vægtede lydtrykniveau er faldet til 35 db under forudsætning af cylindrisk udbredelse fra 200 m.

102 47 Afstand L pa L palf L palf -L pa L pg Mølle [m] [db] [db] [db] [db] ,0 29,7-5,3 60, ,0 28,2-6,8 56, ,0 30,3-4,7 57, ,0 29,2-5,8 60, ,0 29,4-5, ,0 30,7-4, ,0 30,0-5, ,0 29,7-5, ,0 29,6-5, ,0 26,9-8, ,0 27,0-8, ,0 30,1-4, ,0 30,6-4, ,0 29,4-5, ,0 31,2-3, ,0 32,9-2, ,0 32,8-2, ,0 33,6-1, ,0 28,3-6, ,0 27,7-7, ,0 28,4-6, ,0 28,0-7, ,0 28,0-7,0 Alle møller 2,3-3,6 MW Gennemsnit 35,0 29,6-5,4 Standardafvigelse 1,8 Nye møller 2,3-3,6 MW Gennemsnit 35,0 29,6-5,4 Standardafvigelse 2,3 Alle møller 450 kw-2 MW Gennemsnit 35,0 26,2-8,8 Standardafvigelse 1,7 Tabel 4. Nøgletal ved den afstand, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau er 35 db. Cylindrisk udbredelse er antaget fra 200 m. Afstanden er angivet som skrå afstand til rotorcenter, hvilket for de aktuelle møllehøjder er tæt på den vandrette afstand.

103 db re 20 μpa k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 20. A-vægtet lydtrykniveau i 1/3-oktavbånd ved den afstand, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau er 35 db (se Tabel 4). Cylindrisk lydudbredelse er antaget fra 200 m. Gennemsnit af 39 møller 2 MW (tyk sort linje) og 23 individuelle møller > 2 MW. Farvekode for møller som i Figur 5. Forskellen mellem små og store møller er også her statistisk signifikant (t=7,40; d.f.=45,1; p<0,001 med alle store møller, t=5,20; d.f.=19,0; p<0,001 med kun de nye store møller). Det er nødvendigt med meget større afstande ( m) for at nå ned på 35 db end med ren sfærisk udbredelse, og den lavfrekvente karakter af spektret er blevet endnu mere udtalt (sammenlign med Tabel 1 og Figur 9). Cylindrisk udbredelse kan forklare tilfælde, hvor rumlen af vindmøller hævdes at være hørbar kilometre væk. Et worst-case scenarie, der kombinerer temperaturinversion med en vindmøllepark, der opfører sig som en linjekilde i et vist afstandsområde, kan teoretisk set reducere den geometriske dæmpning i dette område til nul. Det er imidlertid nødvendigt med mere viden om de atmosfæriske forhold og forekomsten af forskellige fænomener. Der er også andre fænomener med relation til de atmosfæriske forhold, som fortjener en vis opmærksomhed. Det antages normalt, at vindhastigheden stiger logaritmisk med stigende højde over jorden, startende med en hastighed på nul i en højde svarende til den såkaldte ruhedslængde af jordoverfladen. Når man kender ruhedslængden, kan vindhastigheden i alle højder således bestemmes ud fra målinger i en enkelt højde. Vindhastigheden i en højde af 10 m anvendes som reference for målinger af vindmøllestøj [49]. Imidlertid har flere undersøgelser vist, at de virkelige vindhastighedsprofiler varierer meget og ofte afviger væsentligt fra den antagede logaritmiske profil (van den Berg [81], Botha [82], Palmer [83], Bowdler [84]). I en stabil atmosfære, som ofte findes om natten, kan variationerne med højden være meget større end antaget, f.eks. med

104 49 høj vindhastighed i møllens højde og kun lidt vind ved jorden. En stor variation af vindhastigheden på tværs af rotorarealet øger modulationen af vindmøllestøjen, og den normale swish-swish -lyd ændrer sig til en mere generende, dunkende, impulsiv lyd som beskrevet af f.eks. van den Berg [28, 85, 86] og Palmer [87]. Effekten er mere fremtrædende med store vindmøller, hvor forskellen i vindhastigheden mellem rotortop og -bund kan være betydelige. Effekten afspejles som regel ikke i støjmålinger, da disse hovedsageligt udføres i dagtimerne, hvor den logaritmiske profil er mere sædvanlig. En anden konsekvens af stor variation af vindhastigheden med højden er, at møllen kan udsende støj, som svarer til en høj vindhastighed og langt højere end antaget ud fra vindhastigheden målt i 10 meters højde mens det er helt stille ved jorden. Der er således mere møllestøj end forventet, men mindre vind, og møllestøjen vil derfor ikke være maskeret med naturlig vindskabt lyd, sådan som den måske ville have været med den logaritmiske vindprofil. Flere forfattere har fremført, at den logaritmiske vindhastighedsprofil og en referencehøjde på 10 m ikke er hensigtsmæssige for moderne, høje vindmøller (f.eks. van den Berg [85], Botha [82], Palmer [83], Almgren et al. [88]), og en revideret IEC vil benytte den reelle vindhastighed i navhøjde som reference [89]. Vindprofiler og -statistik for det faktiske opstillingsområde kan derefter anvendes i støjberegning og regulering. 4.9 Miljøstyrelsens anbefalede isolationsdata Som nævnt i afsnit 2.4 blev der ved målingerne af lydisolation lavet ekstra indendørs målinger i positioner, som opfylder de geometriske krav i Miljøstyrelsens målemetode for lavfrekvent støj [20]. For at opfylde målemetoden som helhed skal målepositionerne, udover at opfylde de geometriske krav, vælges som positioner, hvor en klager opfatter støjen som værende kraftigst. Det pointeres i reglerne, at det er væsentligt at måle i disse målepunkter. Som nævnt i afsnit 2.4 skete der ikke en sådan udvælgelse af målepositioner. Målingerne opfylder dermed ikke målemetodens bestemmelser, og resultaterne blev ikke rapporteret i projektet. Når målepositionerne ikke udpeges korrekt, bliver de indendørs målinger systematisk for lave og isolationstallene for høje. Ikke desto mindre har Miljøstyrelsen bedt Delta beregne isolationsdata ud fra de fejlbehæftede målinger [90]. Med udgangspunkt i disse samt tidligere isolationsdata behæftet med samme fejl [36] har Hoffmeyer og Jakobsen [91] foreslået anbefalede isolationsdata til brug ved beregning af indendørs niveauer af lavfrekvent støj. Det siger sig selv, at Hoffmeyer og Jakobsens data ikke kan bruges til at forudsige, hvad man vil måle indendørs, når målepositionerne udvælges korrekt. Alligevel anbefaler Miljøstyrelsen, at tallene benyttes til beregning af den indendørs, lavfrekvente støj hos naboer til vindmøller. Forfatterne af denne rapport må naturligvis advare mod denne brug af Hoffmeyer og Jakobsens isolationsdata. Alligevel har vi valgt at beregne indendørs niveauer med dem. Det understreges, at der ikke er videnskabeligt grundlag for at bruge

105 50 Hoffmeyer og Jakobsens isolationsdata, men at beregningerne udelukkende er vist på grund af den officielle anbefaling af disse data, og fordi de ofte benyttes i VVMredegørelser. Tabel 5 viser det lavfrekvente indendørs niveau fra små og store møller, når det udendørs A-vægtede lydtrykniveau fra en møllepark er 44 db, og Hoffmeyer og Jakobsens data benyttes for lydisolationen. Mølle L palf [db] 1 20,9 2 23,7 3 20,4 4 19,8 5 20,4 6 21,7 7 20,9 8 20,7 9 21, , , , , , , , , , , , , , ,5 Alle møller 2,3-3,6 MW Gennemsnit 20,7 Standardafvigelse 1,7 Nye møller 2,3-3,6 MW Gennemsnit 20,4 Standardafvigelse 1,9 Alle møller 450 kw-2 MW Gennemsnit 18,0 Standardafvigelse 1,6 Tabel 5. Indendørs, lavfrekvent lydtrykniveau L palf ved den afstand, hvor det totale A-vægtede udendørs lydtrykniveau er 44 db (betingelser som i Tabel 2). Lydisolation ifølge Hoffmeyer og Jakobsen [91] og som anbefalet af Miljøstyrelsen.

106 51 Det ses, at gennemsnittet for de store møller ligger over den danske aften/natgrænse på 20 db for boliger [20], både for alle møllerne og for de nye møller alene. 15 af 23 store møller ligger over grænsen, og blandt de nye møller gælder det 7 ud af 14 møller. Som tidligere nævnt vurderede Miljøstyrelsen i 2006 i et notat [34], at grænsen for lavfrekvent ikke vil overskrides, når grænsen for den totale støj udendørs overholdes. Dette holder tydeligvis ikke for virkelighedens store møller, selv ikke når Miljøstyrelsens anbefalede isolationsdata benyttes. Miljøstyrelsens vurdering holdt i øvrigt heller ikke stik med notatets egne data. Alligevel har Miljøstyrelsen stædigt fastholdt sit synspunkt. For nylig har et ministersvar justeret formuleringen, så det nu lyder forventes der ikke særlige problemer med lavfrekvent støj [92] i stedet for ikke vil optræde niveauer af lavfrekvent støj over 20 db [34]. Da Miljøstyrelsen om den lavfrekvente støj generelt mener, at der foreligger en væsentlig støjulempe, når niveauet er over 20 db [20], gør den ændrede formulering ikke vurderingen mindre vildledende. Det kan nævnes, at Deltas nyligt publicerede beregninger også viser overskridelser af de 20 db for gennemsnittet af store møller [47]. Ikke desto mindre refereres i andre svar til Folketinget Deltas nye rapport for at have påvist, at når vindmøller overholder de sædvanlige støjgrænser, giver den lavfrekvente støj ikke problemer [93, 94]. De små møller holder sig stort set under 20 db, idet kun 4 ud af 37 møller overskrider grænsen, og gennemsnittet er på 18,0 db. For de små møller må det i øvrigt tages i betragtning, at niveauet ved frekvenser under 63 Hz er påvirket eller domineret af vindstøj (se afsnit 3). Disse frekvenser bidrager med 1,7 db til det gennemsnitlige lavfrekvente niveau LpALF for de små møller, hvorfor den korrekte værdi for disse kan være op til 1,7 db lavere. Det er derfor sandsynligt, at alle de små møller overholder grænsen. Forskellen mellem små og store møller er statistisk signifikant (t=6,03; d.f.=45,9; p<0,001 med alle store møller, t=4,06; d.f.=20,7; p<0,001 med kun de nye store møller).

107

108 53 5 KONKLUSIONER De store møller (2,3-3,6 MW) udsender relativt mere lavfrekvent støj end de små (op til 2 MW). Forskellen er statistisk signifikant for frekvensområdet Hz, uanset om der regnes på alle de store møller, eller der kun medtages nye, færdigudviklede møller. Der er ikke signifikante forskelle mellem prototypemøllerne og de nye møller. På grund af vindstøj i målingerne på de små møller er det ikke muligt at afgøre, om forskellen på små og store møller fortsætter længere ned i frekvens. Ser man på det A-vægtede lydtryk i relevante naboafstande, udgør de lave frekvenser en væsentlig del af støjen fra de store møller, og der er ingen tvivl om, at den lavfrekvente støj både kan høres og være generende. Når det samlede A-vægtede lydtrykniveau er det samme, vil der i gennemsnit være cirka 3 db mere lavfrekvent støj fra store møller end fra små. På store afstande bliver støjens karakter endnu mere lavfrekvent, fordi luftens absorption reducerer de høje frekvenser mere end de lave. Afhængigt af lydisolationen kan den lavfrekvente støj også være generende indendørs. Hvis det samlede A-vægtede lydtrykniveau udendørs er 44 db, vil den lavfrekvente støj kunne høres indendørs i alle husene og for alle de store møller. Lydtrykniveauet vil i mange tilfælde overskride den indendørs grænse for aften og nat på 20 db. Miljøstyrelsens stædigt fastholdte påstand om, at der ikke vil forekomme niveauer af lavfrekvent støj over 20 db indendørs, hvis den udendørs grænse på 44 db overholdes, holder ikke. Selv når det indendørs niveau beregnes med Styrelsens anbefalede isolationstal, ses overskridelser for mindst halvdelen af de store møller. Den lavfrekvente støj fra flere af de undersøgte store møller indeholder toner, formodentlig fra gearkassen. Tonerne findes ikke blot i prototyperne, men også i færdigudviklede møller. Tonetillægget i de danske regler sikrer ikke, at tonerne bliver fjernet eller reduceret, da tonerne ikke er tilstrækkeligt udtalte, til at de udløser et tonetillæg. Forskellen i lavfrekvent støj fra små til store møller kan udtrykkes som en forskydning nedad i frekvens af det relative frekvensspektrum på omkring 1/3 oktav. Et yderligere skift af lignende størrelse må forventes for vindmøller i 10 MW størrelsen med dertil svarende forøgede gener fra lavfrekvent støj. Vindmøller udsender også infralyd, men niveauerne er lave, når man tager menneskets følsomhed overfor disse frekvenser i betragtning. Selv tæt på møllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes ikke som et problem for møller af konstruktion og størrelse som de undersøgte møller. Den udsendte A-vægtede lydeffekt stiger proportionalt med den nominelle elektriske effekt. Derfor forurener store vindmøller det samme areal med støj som

109 54 små møller, når den samlede elektriske effekt er den samme. Der er således ingen støjmæssig fordel ved at udskifte små møller med store. Der er forskelle på flere decibel mellem støjen fra forskellige møller af samme størrelse, selv for møller af samme fabrikat og model. I planlægningsfasen må man derfor indregne en sikkerhedsmargin i størrelsesordenen 3-4 db for at sikre, at de rejste vindmøller vil overholde støjgrænserne. Hvis man blot benytter gennemsnittet for mølletypen, er der 50 % risiko for, at den aktuelle mølle vil overskride grænsen. Under visse atmosfæriske betingelser, f.eks. temperaturinversion, kan støjen være mere generende og især den lavfrekvente del udbrede sig meget længere end normalt antaget. Det er nødvendigt med mere viden om sådanne fænomener og deres forekomst.

110 55 Referencer [1] A. O. Santillan, C. S. Pedersen, M. Lydolf, Experimental implementation of a low-frequency global sound equalization method based on free field propagation, Applied Acoustics, 68, , [2] C. S. Pedersen, Human hearing at low frequencies with focus on noise complaints, Ph.D. thesis, Aalborg University, Denmark (2008). [3] H. Møller, C. S. Pedersen, Human hearing at low frequencies, Noise & Health, 6 (23), 37-57, [4] L. D. Whittle, S. J. Collins, D. W. Robinson, The audibility of low frequency sounds, J. Sound and Vibration, 21 (4), , [5] H. Møller, J. Andresen, Loudness of pure tones at low and infrasonic frequencies, J. Low Frequency Noise and Vibration, 3 (2), 78-87, [6] M. A. Bellmann, V. Mellert, C. Reckhardt, H. Remmers, Perception of sound and vibration at low frequencies, collected papers from the Joint Meeting Berlin 99 of ASA, EAA and DAGA, Berlin, Germany, 1999, ISBN Abstract in J. Acoust. Soc. Am., 105, [7] ISO 226 Acoustics Normal equal-loudness-level contours, International Organization for Standardization, Geneva, [8] J. Andresen, H. Møller, Equal annoyance contours for infrasonic frequencies, J. Low Frequency Noise and Vibration, 3 (3), 1-9, [9] H. Møller, Annoyance of audible infrasound, J. Low Frequency Noise and Vibration, 6 (1), 1-17, [10] Y. Inukai, N. Nakamura, H. Taya, Unpleasantness and acceptable limits of low frequency sound, J. Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, 19 (3), pp , [11] J. K. Subedi, H. Yamaguchi, Y. Matsumoto, M. Ishiharatil, Annoyance of low frequency tones and objective evaluation methods, J. Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, 24 (2), 81 96, [12] K. P. Waye, J. Bengtsson, A. Kjellberg, S. Benton, Low frequency noise pollution interferes with performance, Noise & Health, 4 (13), 33-49, [13] K. P. Waye, A. Clow, S. Edwards, F. Hucklebridge, R. Rylander, Effects of nighttime low frequency noise on the cortisol response to awakening and subjective sleep quality, Life Sciences, 72, , [14] B. Berglund, T. Lindvall (Editors), Community noise, Archives of the Center for Sensory Research, 2 (1), Stockholm University and Karolinska Institute, 1995, prepared for the World Health Organization. [15] ISO 7196, Acoustics - Frequency-weighting characteristic for infrasound measurements, International Organization for Standardization, Geneva, [16] N. S. Yeowart, M. J. Evans, Thresholds of audibility for very low-frequency pure tones, J. Acoust. Soc. Am., 55 (4), , [17] S. Yamada, T. Kosaka, K. Bunya, T. Amemiya, Hearing of low frequency sound and influence on human body, Proc. Conference on Low Frequency Noise and Hearing, 7-9 May 1980 in Aalborg Denmark, , [18] U. Landström, R. Lundström, M. Byström, Exposure to infrasound - Perception and changes in wakefulness, J. Low Frequency Noise and Vibration, 2 (1), 1-11, 1983.

111 56 [19] T. Watanabe, H. Møller, Low frequency hearing thresholds in pressure field and in free field, J. Low Frequency Noise and Vibration, 9 (3), , [20] Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø, Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 9, [21] H. H. Hubbard, K. P. Shepherd, Aeroacoustics of large wind turbines, J. Acoust. Soc. Am., 89 (6), , [22] K. P. Shepherd, H. H. Hubbard, Physical characteristics and perception of low frequency noise from wind turbines, Noise Control Engineering Journal, 36 (1), 5-15, [23] G. Guidati, R. Barei$, S. Wagner, An investigation of blade-tower-interaction noise (BTI) for horizontal axis wind turbines in upwind and downwind configuration. First steps towards modeling of aeroelastic effects, Proc. 8th IEA Symposium, November 1994, pp [24] M. L. Legerton, D. M. J. P. Manley, J. W. Sargent, D. J. Snow, P. Styles, Low frequency noise & vibration levels at a modern wind farm, Proc. 25th International Congress on Noise Control Engineering, Inter-Noise 96, Liverpool, pp [25] K. Betke, M. Schultz-von Glahn, O. Goos, H. Remmers, Messung der Infraschallabstrahlung von Windkraftanlagen (Measurement of infrasound emission from wind turbines), Proc. DEWEK 1996, pp [26] K. Betke, H. Remmers, Messung und Bewertung von Tieffrequentem Schall (Measurement and assessment of low-frequency sound), Fortschritte der Akustik, DAGA 1998, pp [27] J. Jakobsen, Infrasound emission from wind turbines, J. Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, 24 (3), pp , [28] G. P. van den Berg, Do wind turbines produce significant low frequency sound levels, 11th International Meeting on Low Frequency Noise and Vibration and its Control, Maastricht, [29] ISO Acoustics Reference zero for the calibration of audiometric equipment Part 7: Reference threshold of hearing under free-field and diffuse field listening conditions, International Organization for Standardization, Geneva, [30] C. S. Pedersen, H. Møller: Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale elproducerende anlæg, Afdeling for Akustik, Aalborg Universitet, ISBN , Maj [31] The measurement of low frequency noise at three UK wind farms, Hayes McKenzie Partnership Ltd. for Department of Trade and Industri (DTI), Contract No. W/45/00656/00/00, URN No. 06/1412, UK, [32] A. Moorhouse, D. Waddington, M. Adams, Proposed criteria for the assessment of low frequency noise disturbance, Project report DEFRA NANR45, University of Salford, [33] A. Moorhouse, D. Waddington, M. Adams, Procedure for the assessment of low frequency noise complaints, Project report DEFRA NANR45, University of Salford, [34] J. Jakobsen, Lavfrekvent støj fra vindmøller, Notat, Miljøstyrelsen, 31. maj [35] Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter, Bekendtgørelse nr. 821, Miljøministeriet, København, [36] Vurdering af lavfrekvent støj fra færger, part 2: Revideret metode til beregning af lydtrykniveauet indendørs, Delta Akustik & Vibration, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 10, [37] S. Lee, S.-H. Shin, C. Cheong, S.-S. Jung, W. Cheung, Low-frequency noise emission characterisation of upwind-type large wind turbines, Proc. International Congress on Noise Control Engineering, Inter-Noise 2007, Istanbul, Turkey.

112 57 [38] S. S. Jung, W.-S. Cheung, C. Cheong, S.-H. Shin, Experimental identification of acoustic emission characteristics of large wind turbines with emphasis on infrasound and low-frequency noise, J. Korean Physical Society, 53 (4), , October [39] W. J. Gastmeier, B. Howe, Recent studies of infrasound from industrial sources, Canadian Acoustics, 36 (3), 58-59, [40] R. Ramakrishnan, Characteristics of wind turbine noise, Canadian Acoustics, 3, , [41] J. P. Harrison, Inadequacy of wind turbine noise regulations and their application, Canadien Acoustics, 37 (3), , 2009 [42] R. J. Barthelmie, L. Folkerts, F. T. Ormel, P. Sanderhoff, P. J. Eecen, O. Stobbe, N. M. Nielsen, J. Atmospheric and Oceanic Techn., 20, , [43] B. Søndergaard, C. Ryom, Low frequency noise from large wind turbines Sound power measurement method, Report AV 135/08, Delta, April [44] B. Søndergaard, K. D. Madsen, Low frequency noise from large wind turbines Results from sound power measurements, Report AV 136/08, Delta, revised version December [45] B. Søndergaard, K. D. Madsen, Low frequency noise from large wind turbines Results from previous sound power measurements, Report AV 137/08, Delta, May [46] D. Hoffmeyer, B. Søndergaard, Low frequency noise from large wind turbines Measurements of sound insulation of facades, Report AV 1097/08, Delta, April [47] B. Søndergaard, K. D. Madsen, Low frequency noise from large wind turbines Summary and conclusions on measurements and methods, Report AV 140/08, Delta, revised version December [48] K. D. Madsen and T. H. Pedersen, Low frequency noise from large wind turbines Final report, Report AV 1272/10, Delta, November [49] IEC , Wind turbine generator systems Part 11: Acoustic noise measurement techniques, Second edition 2002 plus Amendment , International Technical Commission, Geneva. [50] ISO , Acoustics Attenuation of sound during propagation outdoors Part 2: General method of calculation, International Organization for Standardization, Geneva, [51] ISO , Acoustics Attenuation of sound during propagation outdoors Part 1: Calculation of the absorption of sound by the atmosphere, International Organization for Standardization, Geneva, [52] Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, Bekendtgørelse nr af 14. december 2006, Miljøministeriet, København. [53] ISO 140-5, Acoustics Measurement of sound insulation in buildings and of building elements Part 5: Field measurements of airborne sound insulation of facade elements and facades, International Organization for Standardization, Geneva, [54] J. Jakobsen, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer; Rumakustiske forhold ved lave frekvenser, Rapport AV67/96, Delta Akustik & Vibration, [55] C. Simmons, Measurement of sound pressure levels at low frequencies in rooms. Comparison of available methods and standards with respect to microphone positions, Acta Acustica, 85 (1), , [56] S. Pedersen, H. Møller, K. P. Waye, Indoor measurements of noise at low frequencies - Problems and solutions, J. Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, 26 (4), , 2007.

113 58 [57] J. Brunskog, F. Jacobsen, Measurements of low-frequency noise in rooms, Notat, Miljøstyrelsen, [58] Intet nyt i rapport fra Aalborg Universitet om lavfrekvent støj fra store vindmøller, Pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen, 2. juli [59] Karen Ellemann og Claus Torp, Endeligt svar på spørgsmål nr. 57 (L 114) fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, 21. februar [60] S. Wagner, R. Bareiß, G. Guidati, Wind turbine noise, Springer Berlin, ISBN , [61] ISO , Acoustics Description, measurement and assessment of environmental noise Part 2: Determination of environmental noise levels, Second Edition, International Organization for Standardization, Geneva, [62] Måling af ekstern støj fra virksomheder, Vejledning nr. 6, Miljøstyrelsen, [63] S. Oerlemans, G. Schepers, Prediction of wind turbine noise and comparison to experiment, Proc. Second International Meeting on Wind Turbine Noise, Lyon, [64] S. Oerlemans, M. Fisher, T. Maeder, K. Kögler, Reduction of wind turbine noise using optimized airfoils and trailing-edge serrations, AIAA Journal, 47 (6), , [65] E. Pedersen, K. P. Waye, Perception and annoyance due to wind turbine noise a doseresponse relationship, J. Acoust. Soc. Am., 116 (6), , [66] E. Pedersen, F. van den Berg, R. Bakker, J. Bouma, Response to noise from modern wind frams in The Netherlands, J. Acoust. Soc. Am., 126 (2), , [67] T. H. Pedersen, K. S. Nielsen, Genevirkning af støj fra vindmøller, Rapport 150, Delta Akustik & Vibration, [68] Buller från vindkraft Riktvärden för ljud från vindkraft (Noise from wind turbines Recommended limits for sound from wind turbines), Naturvårdsverket, Stockholm, [69] Ekstern støj fra virksomheder, Vejledning nr. 5, Miljøstyrelsen, [70] Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, Vejledning nr. 9296, Miljøministeriet, 22. maj [71] Guidelines for community noise, B. Berglund, T. Lindvall, D. H. Schwela (editors), World Health Organization, Geneva, [72] Høring af udkast til bekendtgørelse om støj fra vindmøller, Miljøstyrelsen, 30. oktober [73] IEC TS , Wind turbines Part 14: Declaration of apparent sound power level and tonality values, International Technical Commission, Geneva, [74] S. Broneske, Comparison of Wind Turbine Manufacturers Noise Data for Use in Wind Farm Assessments, Proc. Third International Meeting on Wind Turbine Noise, Aalborg, [75] Fritz van den Berg, Eja Pedersen, Jelte Bouma, Roel Bakker, WINDFARMperception Visual and acoustic impact of wind turbine farms on residents, Final report 3. June 2008, University of Groningen, University of Gothenburg. [76] Ljud från vindkraftverk (Sound from wind turbines), Rapport 6241, Naturvårdsverket, Stockholm, [77] Night noise guidelines for Europe, World Health Organization, Copenhagen, [78] W. E. Zorumski, W. L. Willshire Jr., Downwind sound propagation in an atmospheric boundary layer, AIAA Journal, 5 (5), , 1989.

114 59 [79] L. Johansson, Sound propagation around off-shore wind turbines, Proc. 10th International Congress on Sound and Vibration, Stockholm, 2003, [80] K. Bolin, M. Boué, I. Karasalo, Long range sound propagation over a sea surface, J. Acoust. Soc. Am. 126 (5), , November [81] G. P. van den Berg, Wind gradient statistics up to 200 m altitude over flat ground, Proc. First International Meeting on Wind Turbine Noise, Berlin, [82] P. Botha, The use of 10 m wind speed measurements in the assessment of wind farm developments, Proc. First International Meeting on Wind Turbine Noise, Berlin, [83] W. K. G. Palmer, Uncloaking the nature of wind turbines using the science of meteoroly, Proc. Second International Meeting on Wind Turbine Noise, Lyon, [84] D. Bowdler, Wind Shear and its Effect on Noise Assessment, Proc. Third International Meeting on Wind Turbine Noise, Aalborg, [85] G. P. van den Berg, Effects of the wind profile at night on wind turbine sound, J. Sound and Vibration, 277, , [86] G. P. van den Berg, The beat is getting stronger: The effect of atmospheric stability on low frequency modulated sound of wind turbines, J. Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, 24 (1), 1-24, [87] W. K. G. Palmer, A new explanation for wind turbine whoosh wind shear, Proc. Third International Meeting on Wind Turbine Noise, Aalborg, [88] M. Almgren, S. Schönfeld and J. Grönlund, Sound Emission and Sound Propagation for Wind Turbines in Forest Terrains, Proc. Third International Meeting on Wind Turbine Noise, Aalborg, 2009, [89] CDV/IEC Ed. 3, Wind turbines Part 11: Acoustic noise measurement techniques, Committee Draft for Vote, International Technical Commission, Geneva, [90] D. Hoffmeyer, Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller, Teknisk notat RL 20/08, Delta, 29. september [91] D. Hoffmeyer, J. Jakobsen, Sound insulation of dwellings at low frequencies, J. Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, 29 (1), 15-23, [92] Karen Ellemann og Claus Torp, Endeligt svar på spørgsmål 389 (alm. del) fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Miljøministeriet, 23. februar [93] Karen Ellemann og Claus Torp, Endeligt svar på spørgsmål nr. 87 (alm. del) fra Folketingets Energipolitiske Udvalg, 11. februar [94] Karen Ellemann og Claus Torp, Endeligt svar på spørgsmål nr. 431 (alm. del) fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Miljøministeriet 11. marts 2011.

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147 Kommunernes vindmølleplanlægning - set fra et borger-perspektiv En interviewundersøgelse i to kommuner Februar 2013 Udført for Vindmøllerejseholdet, Naturstyrelsen af Direktør Anne Tortzen, Center for Borgerdialog og Konsulent Maren Egedorf, EIRM

148 Baggrund Denne rapport indeholder resultaterne af en interviewundersøgelse om vindmølleplanlægning gennemført i to danske kommuner, nemlig Frederikshavn og Ringkøbing-Skjern, som er udpeget af Vindmøllerejseholdet. I hver af de to kommuner er der gennemført interview med fem udvalgte borgere samt med planmedarbejdere og udvalgsformænd. Borgernes udtalelser er anonymiseret i rapporten. En mere udførlig beskrivelse af metoden er vedlagt i bilag 1. Formålet med undersøgelsen er at: - Opnå forståelse for, hvilke barrierer og muligheder, der er på spil i dialogen mellem kommunerne og de lokale borgere og interessenter - Undersøge, hvad der hhv. fremmer og står i vejen for en konstruktiv planlægningsproces - Indsamle aktørernes forslag til forbedringer af planprocessen og dialogen med borgerne Det primære fokus i undersøgelsen er at afdække forskellige borgergruppers oplevelse af information, inddragelse og dialog i de konkrete planprocesser. Resultaterne skal bruges som afsæt for at udvikle borgerdialogen i vindmølleprojekter. Indledning: Borgernes perspektiv Formålet med denne undersøgelse er særligt at se på information, dialog og mulighed for indflydelse i vindmølleprocesser med særlig vægt på borgernes oplevelse. Og set fra et borger-perspektiv er det væsentligt, men ikke tilstrækkeligt, at sætte ind med forbedringer af information og borgerinddragelse for at opnå bedre planprocesser. Borgerne i undersøgelsen peger på to andre områder, hvor der bør ske ændringer, hvis planprocessen skal blive mere konstruktiv, nemlig de økonomiske rammer og regler og selve regelgrundlaget for opstilling af vindmøller. Tre hovedgrupper af borgere De i alt ti borgere, vi har talt med i de to kommuner, kan groft sagt inddeles i tre hovedgrupper, nemlig: - Naboer: Borgere, som bor tæt på et planlagt vindmølleprojekt og bliver personligt berørt af møllerne. Har typisk fulgt sagen aktivt og deltaget i borgermøder m.v. Hovedparten har gjort indsigelse mod møllerne, en enkelt har ikke (5 interview) - Ekspertborgere: Naboer til eksisterende eller planlagte vindmøller, som har gjort det til deres sag at kæmpe imod møllerne. Bruger meget tid og mange kræfter på at sætte sig ind i de faktuelle 2

149 spørgsmål, følger planprocessen tæt og fungerer i nogle sammenhænge som samlende figur og opinionsleder for andre naboer, som er modstandere (3 interview) - Lokale interessenter: Borgere i lokalområdet, som ikke er personligt berørt af møllerne, men som f.eks. er formand for en lokal borgerforening og derved påtager sig at repræsentere borgerne i lokalområdet overfor kommunen (2 interview) Ved at tale med borgere, der er aktive modstandere af vindmølleprojekter, får vi konkrete og erfaringsbaserede forslag til, hvad man kan gøre for at få bedre processer, hvor den gensidige respekt og tillid bibeholdes. Derudover får vi mulighed for at få indsigt i de mekanismer, der ligger til grund for den såkaldte NIMBY-effekt. Hvad gør naboer til vindmølleprojekter til modstandere, der bruger mange kræfter på at kæmpe imod? Stærke følelser på spil Vores interview viser, at vindmølleprojekter er forbundet med stærke følelser hos en stor del af de borgere, der bliver berørt. Vi oplevede det helt konkret i forbindelse med interviewene ved, at der var en række af de borgere, vi kontaktede, som afviste at lade sig interviewe på grund af vrede og mistro over for myndighederne. Mens andre interviewpersoner lod tårerne få frit løb under samtalen. Størstedelen af de interviewede oplever udsigten til at blive nabo til vindmøller som meget indgribende i deres liv og reagerer med stærke følelser. Cirka halvdelen af de borgere, vi har interviewet, fortæller, at vindmøllesagen har været en stor følelsesmæssig belastning, der har ført til søvnløse nætter, helbredsproblemer, stress og sygemeldinger. Usikkerhed og bekymring for, hvilke gener, møllerne vil medføre for deres hverdag er fremherskende følelser blandt naboerne. Bekymringerne handler oftest om skyggekast, udsyn og særligt støjgener, herunder den lavfrekvente - og de helbredsmæssige konsekvenser, der kan være forbundet hermed. Mange oplever desuden en følelse af tab - såvel økonomisk som hvad angår naturværdier, udsigt, fred og ro. Ligesom en del borger giver udtryk for en følelse af afmagt overfor vindmølleplanerne. Endelig skaber vindmølleplaner ofte konflikter i lokalområdet, især når møllerne søges opstillet i nærheden af beboede områder, hvilket er tilfældet i de cases vi har undersøgt. Rapporten er bygget op, så den fokuserer på de tre temaer, der har vist sig at være centrale for borgerne, nemlig information og inddragelse, økonomiske forhold og regelgrundlaget. Under hvert afsnit gengives borgernes forslag til, hvordan det kan gøres bedre. Vi har valgt at lægge hovedvægten på borger-perspektivet. Interviewene med planlægger og politikere bruges primært til at belyse de temaer, der er vigtige for borgerne. 3

150 Information og inddragelse I vindmølleprojekter er det primært ansøgeren og hans konsulenter samt kommunen i sin egenskab af planmyndighed, der står for at producere og formidle viden om mølleprojekterne.. Der er mange fakta at forholde sig til, og uenighed blandt eksperter om, hvad konsekvenserne af vindmøller er/kan være på mennesker øger usikkerheden blandt borgerne. I den situation bliver informationen, inddragelse og kommunikationen desto vigtigere. Det er en stor udfordring for de kommunale medarbejdere og politikere at håndtere usikkerheden og følelserne informationsmæssigt. Og trods gode viljer er der en tendens til, at der opstår konflikter og mistillid, når planlæggerne spiller på fakta-banen, mens borgerne befinder sig på følelses-banen. Mange naboers perspektiv er i høj grad præget af de følelser af tab og bekymringer, som vindmølleplanerne medfører. Jeg er ked af møllerne af mange grunde - mest det visuelle, for møllerne kommer til at stå der, hvor udsigt fra hus og have er bedst Vi flyttede herud i 1976 på grund af naturen. Og vi har brugt 25 år på at bygge det her op - har selv plantet hver eneste plante i haven, som har været besøgshave. Vi havde regnet med at skulle blive her til vi var 100 år (hh, kvinde, nabo, rsk.) Det her har vi selv bygget op helt fra bunden. Det er vores opsparing, vi kan ikke bare dreje nøglen om og tage væk. Vi har kvier, der går ude på markerne, hvor møllerne ville være kommet til at stå. Man hører jo, at mennesker skal have problemer med at blive gravide, når de bor tæt på møllerne. Kan det også ske for vores kvier? (ee, kvinde, nabo, frk.) Enkelte naboer tager det mere roligt: Jeg har valgt at sige, at når det er lovligt og under de rette vilkår, så vil jeg ikke tage generne på forskud. Jeg er da bekymret over skyggekast og støj.. Jeg er naturelsker og bekymret for, om møllerne kan forstyrre freden. Men der er ikke noget at gøre ved det (gg, kvinde, nabo, rsk.) I mange tilfælde oplever naboerne ikke, at deres subjektive risikoopfattelse, dvs. deres oplevelse af mulige gener og tab forbundet med vindmøllerne, i tilstrækkelig grad bliver anerkendt og imødekommet i planlægningsprocessen. Set fra et borger-perspektiv er de muligheder for information og dialog, der er indbygget i planprocessen, i sig selv ikke tilstrækkelige. Blandt andet tager planprocessen ikke højde for, at det er 4

151 vigtigt for de berørte borgere med information og dialog tidligt i processen - altså før den formelle planproces er gået i gang. Et forhold, der er med til at skabe mistillid hos mange borgere, er spørgsmålet om, hvem der skal informere om hvad og hvornår. I det følgende vil vi se på nogle hovedpunkter i borgernes oplevelse af information og inddragelse - og deres ønsker til forbedringer. Kommunens rolle og ansvar Blandt de berørte borgere er der et ønske om og en forventning til, at kommunen tager vare på borgerens interesser og giver dem uvildig information i planlægningsprocessen. Jeg synes borgerne skal have at vide, hvad møllerne gør. Det har vi ikke fået at vide. (ee, kvinde, nabo, frk.) De skal fortælle det som det er: Der skal vindmøller op, hvorfor skal der det? De skal godtgøre det, forklare formålet, der er selvfølgelig også ulemper siges det jo (bb, kvinde, lokal interessent, frk.) Et par borgere stiller spørgsmålstegn ved, om kommunens planfolk og politikere har de tilstrækkelige ressourcer til at analysere de komplekse vindmøllesager. Kommunen er nødt til at gennemanalysere sagen, inden de sætter det i gang. De stakler der har ikke det overskud. De får ikke et ben til jorden. Kommunen er til for at beskytte en - det er i hvert fald sådan, jeg har det.. (aa, mand, ekspertborger, frk.) Og udvalgsformanden i Frederikshavn Kommune rejser selv problematikken med de komplekse sager: Det er et problem, at der til et gennemsnitligt udvalgsmøde er sider Der er mange, som ikke printer og læser på forhånd, men følger med på ipad en - og det kan man altså ikke (John Christensen) En række af de berørte borgere sidder tilbage med en oplevelse af, at kommunen er i lommen på vindmølleansøgerne. Et af de steder, hvor det gør sig gældende, er på borgermøderne: Borgermøder Begge kommuner vil fremover holde borgermøder tidligt i forløbet i forbindelse med høringsprocesserne, selvom de ikke er lovmæssigt forpligtede til det. Ringkøbing-Skjern har gjort det hidtil, og Frederikshavn vil gøre det femover. I Frederikshavn Kommune var det i forbindelse med de 5

152 to undersøgte vindmølleprojekter berørte borgere der tog initiativ til de borgermøder, der blev holdt. Borgerne kaldte møderne for hhv. protest- og informationsmøder. Udvalgsformanden i Ringkøbing-Skjern oplever, at borgermøder har en egen dynamik - og at splittelse i et lokalområde kan komme voldsomt til udtryk på borgermøder - enten som konflikter eller som afventen. Der er typisk stor tilslutning. Møderne har deres egen psykologi. Enten er der en flok, som hidser hinanden op (imod) eller også sidder der mange med en økonomisk interesse.. (Ole Kamp) Blandt de interviewede borgere er der forskellige oplevelser af de borgermøder, der har været afholdt. Nogle oplever, at de har fået sober information, mens andre har manglet information om netop deres situation og ser borgermødet som en bekræftelse på, at kommune og mølleejer har sammenfaldende interesser. Både i Frederikshavn og i Ringkøbing-Skjern gør planlæggere og udvalgsformænd sig tanker om den rolle, mølleansøgeren henholdsvis kommunen har i forbindelse med borgermøder. Frederikshavn Kommune vil gerne have ansøger med på borgermøderne. De mener, at ansøger bringer faglighed og fakta på banen og synes det er vigtigt med faglighed i debatten. Og hvis ansøgeren ikke er der, kan det se ud, som om det er kommunens projekt. Det er de ikke interesserede i. Frederikshavn kommune vil fremover selv indkalde til borgermøder. Når de selv står for at arrangere mødet, kan de selv indkalde, styre og orientere. Og har mulighed for at cutte diskussionerne af, når de bliver for følelsesladede. I Ringkøbing-Skjern Kommune har kommunen også valgt at holde borgermøder sammen med ansøger. Udvalgsformanden er altid selv ordstyrer på møderne og har disse overvejelser mht. rollefordelingen: Ansøgeren står for at gennemgå VVM processen. Det kan være en lang proces. Jeg plejer at bede ansøger om at gøre det så kort som muligt og vente med spørgsmål til efter pausen. Vi er meget opmærksomme på, at kommunen ikke kommer til at virke som en del af ansøger (Ole Kamp) Flere interviewede borgere foreslår, at der skal holdes borgermøder uden deltagelse af ansøger. Kommunen skulle holde møder for naboer uden at opstillerne er med, for så får du mere sandhederne på bordet. Mulighed for fri diskussion. Det er anmassende, når naboer mødes 6

153 med mølleejer, der skal forklare om mulighed for at søge erstatninger. Hvis der blev holdt et eller to møder uden mølleejerne, ville det blive diskuteret frit. Deres tilstedeværelse lægger pres på, så naboerne ikke siger det, de mener og tror (hh, kvinde, nabo, rsk.) Fakta og mistillid Mange af de berørte naboer giver udtryk for, at de nærer mistillid til den information, de får fra mølleejer og kommune om projektet både på skrift og på borgermøder. De sidder tilbage med en fornemmelse af, at de ikke har fået ren besked. Det debatoplæg, de sendte ud i anden omgang var lidt bedre. Der var lidt mere visualisering - men den var ikke god: Møllerne er jo højere end træerne...alt var gjort for at kamouflere dem. Det er en ommer, Frederikshavn Kommune. Det skaber ikke tillid, når I sender sådan noget ud. Det virker, som om de tænker: Kan vi lirke det her i gennem? (aa, mand, ekspertborger, frk.). Det passer aldrig, de beregninger, de laver. Det hele er så korrupt og så skjult - det skal sniges ind ad bagdøren. Der er for mange penge i det. Det er især mølleejer, men kommunen har også en andel - de skulle jo efterprøve beregningerne (jj, mand, ekspertborger, rsk.) Flere af naboerne har på eget initiativ besøgt andre møller og talt med naboer for at høre, hvordan de oplever f.eks. støj og andre gener. Oplevelsen af, at fakta fra mølleejer og kommune ikke er til at stole på, har fået flere af de interviewede naboer til at bruge meget tid og mange kræfter på at sætte sig ind i de faglige spørgsmål om vindmøller. Jeg kan selv de fleste tekniske data udenad. Og jeg har både søgt information i Landsforeningen mod Kæmpevindmøller og hos bekendte, f.eks. nogle, der arbejder hos Vestas og Siemens (jj, mand, ekspertborger, rsk.) Især ekspertborgerne, der investerer meget tid og kræfter i sagen, mærker, at det slider: Det går ind under huden på én. Du bliver virkelig smadret - det tærer så hårdt, at det ikke er til at forstå (jj, mand, ekspertborger, rsk.) Det er virkelig noget, der har sat mit helbred på spil (ff, mand, ekspertborger, rks.) Også udvalgsformanden i den ene kommune beretter, at de mange konflikter og vrede borgere i en periode har slidt på ham: 7

154 Det var ved at tage livet af mig i en periode, men jeg har selv stillet op - jeg får penge for det.. (Ole Kamp) Planmedarbejderen og udvalgsformanden fra Ringkøbing-Skjern Kommune oplever, at der på vindmølleområdet findes en del borgere, som har opbygget stor indsigt i området. De mener, at det vigtigt at lytte til borgere med indsigt i området og benytte deres viden. Fejl, undladelser, dårlig timing i kommunens kommunikation med borgerne i vindmølleprocessen bidrager til mistillid. Flere borgere giver udtryk for, at de har en fornemmelse af, at man var ude på at lirke tingene igennem. Det var helt forkert fra start af at kalde det Tamholt. Ingen vidste hvor det lå. Man skulle have kaldt det noget andet. Amatøragtig håndtering. (aa, mand, ekspertborger, frk.) Kommunen lagde høringen i sommerferieperioden - det var simpelthen noget svineri. De var totalt ligeglade, ville ikke flytte den, selvom vi gjorde dem opmærksom på det. (ff, mand, ekspertborger, rks.) Tror ikke på indflydelse En stor del af de interviewede borgere giver udtryk for, at de føler sig som den lille mand mod systemet og har et billede af, at vindmølleejer, konsulenter og kommune har samme dagsorden. Naboernes indtryk står i modsætning til kommunens bestræbelser for at tilrettelægge en åben, påvirkelig proces: Ofte hører vi borgerne sige på borgermødet: Det er jo besluttet! Men politikerne lytter faktisk, og borgernes indsigelser kan flytte noget. Vi skal tilvejebringe et godt beslutningsgrundlag - og det kan føre til, at projektet falder eller at det bliver ændret eller reduceret (Margit Lund) En række af de interviewede naboer tvivler på, at den formelle planproces reelt giver dem mulighed for indflydelse på den endelige beslutning: De (byrådet) har en strategi - og så tromler de alle, der protesterer, ned. De sagde, at de tog det til efterretning, men reelt er beslutningen taget, fordi byrådet er sammensat som det er. Politikerne har hverken mod eller mandshjerte til at bremse projekter (hh, kvinde, nabo, rsk.) Hvis reglerne er overholdt, så er det det. De har hørt vores bekymringer, men jeg tror ikke, vi kunne være kommet med indsigelser, der kunne have ændret beslutningen (gg, kvinde, nabo, rsk.) 8

155 Tidlig og personlig kommunikation For de berørte borgere har det stor betydning, at de får tidlig information om vindmølleplanerne og at timingen giver dem en følelse af, at deres deltagelse er ønsket. Det er vigtigt, at man får information rigtig tidligt, så man har noget tid til at gå og tænke over det. Man skal jo vænne sig til forandringer. (gg, kvinde, nabo, rsk.) Naboer skal have besked tidligt - og det gælder alle indenfor en kilometer. Kommunen skal sørge for, at de nærmeste får information tidligt - lige så snart der er ansøgt. De skal informere ordentligt på skrift til dem, der bor i nærheden. (hh, kvinde, nabo, rsk.) En del ønsker sig personlig kontakt og kommunikation. De mener det er vigtigt, at kommunen (ansøger og lodsejer) skal tage sig tid til at snakke med og informere de berørte borgere enkeltvis. Enkelte har oplevet en proces, de var tilfredse med: Ansøgerne var rigtigt tidligt ude med information. Det tager jeg hatten af for. De havde tidligt en konsulent ude og informere om, hvad det gik ud på og hvilke muligheder, vi havde som naboer.. Det blev fulgt op med flere møder, så vi kunne stille de spørgsmål, vi havde brug for. De betalte også for, at der blev lavet visualiseringer med fotograf osv., så vi kunne se, hvordan det ville se ud herfra (gg, kvinde, nabo, rsk.) Andre ønsker forbedringer: Ansøger eller kommunen skulle have kørt rundt og snakket med naboerne og fortalt dem om de negative; men også om de positive ting der er ved møllerne. For det er der bestemt også. Man skulle have fortalt om, hvordan lokalsamfundet kunne komme til at nyde godt af de midler man kan få til at lave ting for; om vindmølleandelene og om hvor god økonomi der er i vindmøller. For det er der. (dd, mand, lokal interessent, frk.) Det skal være pligtigt for mølle-ansøgeren at kontakte de nærmeste naboer meget tidligt i processen tidligere end det er nu. Det er så vigtigt at man er tidligt ude, ellers bliver der nemt skabt misforståelser. (ii, kvinde, nabo, rsk.) En del borgere stiller desuden spørgsmålstegn ved den afstandsparameter, der betyder, at nogle borgere i et lokalsamfund får information, mens andre ikke gør. Det kan virke mærkeligt, at borgere i det samme lokalsamfund således bliver behandlet forskelligt. Man skulle have informeret alle borgere og ikke kun dem ude omkring, hvor møllerne skulle sættes op. Man skulle sætte borgerne ind i sagen. Ikke bare sige: Nu kommer der 9

156 vindmøller. I Borgerforeningen vidste vi jo ikke noget som helst. ( bb, kvinde, lokal interessent, frk.) Det er vigtigt for naboerne til vindmølleprojekter, at deres bekymringer bliver anerkendt og respekteret: Det handler om at få bekymringerne på bordet og få talt om det, inden det bliver stort. Det hjælper, når nogen siger, at de godt kan forstå bekymringerne.. (ii, kvinde, nabo, rsk.) En sagsbehandler I Ringkøbing-Skjern Kommune understreger også, hvor vigtigt det er, at embedsmændene lytter til borgernes bekymringer: De (borgerne) skal have et klart indtryk af, at de kan ringe ind med bekymringer for støj og at vi ikke bagatelliserer det... At de får en i den anden ende af røret, der tror på dem og så anerkender, at det støjer og at det kan være generende. Det gør det nemmere for dem at leve med de gener. Det er vigtigt at anerkende det og ikke benægte fakta. (Margit Lund) Planmedarbejderne og udvalgsformanden i Frederikshavn er opmærksomme på den udfordring det er at informere borgerne. I dag er det første borgerne hører om de konkrete sager ofte fra avisen, som tager informationen fra dagsordener og referater på kommunens hjemmeside (Frederikshavn). Udvalgsformanden oplever det som en udfordring, fordi kommunen ifølge Planloven er forpligtet til at informere på en bestemt måde. Kommunikationsflowet er meget komplekst. Det er et problem, man selv (som borger) selv skal stå for det, selv skal finde informationen De lovpligtige kommunikationskrav vedr. dialog og information er for lave (John Christensen) De planmedarbejdere og politikere vi har talt med, er opmærksomme på vigtigheden af at komme i tidlig dialog med borgerne. Men der synes at være nogen usikkerhed om, hvad den tidlige dialog skal indeholde, hvilken rolle og vigtighed fakta spiller og, hvordan man kommer i kontakt med borgerne. Det kræver desuden politikerens accept, hvis planmedarbejderne f.eks. ønsker at afholde et borgermøde, der ikke er omfattet af et lovkrav. Materiale: Tekst og visualiseringer Hvad angår det skriftlige materiale om vindmølleprojekterne (debatoplæg, VVM-rapport m.v.) ønsker borgerne sig kortere tekster og vægt på realistiske visualiseringer. Det kører hen over hovedet på 95 % (VVM redegørelsen). De får måske set lidt på billederne osv. Det er alt for digert et værk. Der skal laves en sammenfatning på 5 sider til naboerne. Det 10

157 kommer ikke mig ved, om der er markmus eller spidsmus i området eller hvad.. ( hh, kvinde, nabo, rsk.) Visualiseringer fortæller mere end mange ord. Der skulle laves en visualisering, så hver enkelt nabo kan se, hvordan det kommer til at tage sig ud fra hans hus. Det er kommunens opgave, hvis ikke naboerne skal blive løbet over ende. (hh, kvinde, nabo, rsk.) Og så ville jeg gerne vide om billedet af vindmøllerne i debatoplægget er en korrekt gengivelse af, hvordan det ville komme til at se ud, eller bare en illustration. Det har jeg stadig ikke fundet ud af! (cc, kvinde, nabo, frk.) Med ny digitaliseringsstrategi i Frederikshavn Kommune, annonceres høringer ikke længere i lokalaviserne. Fra den 1. januar 2013 skal borgerne selv abonnere på de nyheder de vil modtage fra kommunen. Det vurderes af kommunen at kunne blive et problem. Information om processen Det blev klart i interviewene, at de færreste borgere kender de kommunale hørings- og beslutningsprocesser. De fleste var således ikke klar over, at indsigelser mv. til en sag i høring lægges på sagen; resumeres i et indsigelsesnotat, hvor forvaltningen svarer på indsigelsen, som kommer på et udvalgsmøde. De vidste således heller ikke, at de kunne finde svaret på deres henvendelse på kommunens hjemmeside. Mange naboer ønsker sig klarere information om, hvor svar på indsigelser kan findes. Borgerne forventer at modtage et brev som respons på deres indsigelse. Manglen på dette afføder frustration og en fornemmelse af ikke at blive hørt. Derudover efterspørger borgerne kommunikation om deres muligheder i processen og om vigtige hændelser og ændringer i processen. Jeg ville gerne have haft klar besked om processen: hvornår man som borger deltager, hvornår man kan komme med indsigelser og hvor stor magt har det. (cc, kvinde, nabo, frk.) Jeg mangler en afslutning fra kommunen. Og så er det almindelig høflighed at svare på henvendelserne. (cc, kvinde, nabo, frk.) (projektet er stoppet da ansøgningen er trukket tilbage). På et tidspunkt blev sagen udskudt i 2 måneder. Ved ikke hvorfor. Skrækkeligt det blev trukket i langdrag. (ee, kvinde, nabo, frk.) 11

158 Borgernes forslag: - Kommunen skal tage vare på borgernes interesser og give dem uvildig information, f.eks. gennem ved at holde borgermøder uden ansøgers deltagelse for at give plads til fri debat - Naboerne ønsker tidlig information, når der er planer om vindmølleprojekter. Gerne formidlet personligt, så der også er plads til at få vendt sine bekymringer - Tekster med information skal være kortere og målrettet borgerne (VVM rapporter). Visualiseringer er gode til at formidle konsekvenser for den enkelte nabo. - Der er behov for bedre information om processen og borgernes muligheder undervejs. Klar information om, hvad der sker med indsigelser. Økonomien Økonomien i vindmølleprojekter spiller en vigtig rolle for de berørte borgere. De er meget opmærksomme på, hvem der høster den økonomiske gevinst ved vindmøllerne - og hvem der må bære de økonomiske (og andre) tab. De oplever en ubalance ved, at naboerne må bære en stor økonomisk byrde uden at blive kompenseret tilstrækkeligt - mens mølleejere, andelshavere og evt. lokalsamfundet som helhed kan høste en gevinst. De kommer og stjæler mine værdier. Det er min pensionsopsparing, der ligger i den ejendom - det er det eneste, jeg har - og den kommer de og tager (ff, mand, ekspertborger, rks.) Samtidig giver en del af borgerne i undersøgelsen udtryk for, at det er vanskeligt at gennemskue de økonomiske konsekvenser af at blive nabo til vindmøller. De efterspørger uvildig rådgivning om økonomiske muligheder og konsekvenser. Der skulle være bedre rådgivning om de økonomiske konsekvenser. Hvis man er indstillet på at få det bedste ud af det, er det rigtigt svært at gennemskue, hvad der er til vores fordel økonomisk (gg, kvinde, nabo, rsk.) En del af de interviewede har selv opsøgt viden om de økonomiske reguleringer og muligheder som nabo til vindmøller. Flere understreger, at især hvad angår økonomiske muligheder f.eks. overvejelser om at sælge jord til vindmølleprojekter, søge værditab eller købe vindmølleandele, er der et behov for mere information og rådgivning. 12

159 Nogle bliver løbet over ende, fordi de ikke kan overskue det og ikke har indsigten.. Nogle naboer har ikke søgt erstatning, fordi de ikke magter det. Der er behov for en uvildig person, der kan sætte sig ned stille og roligt med dem, der bliver berørt og hjælpe dem med at overskue det (hh, kvinde, nabo, rsk.) Det er vigtigt, hvordan mølleejers revisor præsenterer muligheden for at købe andele det er uigennemskueligt (jj, mand, ekspertborger, rsk.) I Kvissel tilbød Ecopartners kr. til fem eller syv husstande som en slags holdkæft bolche.. dem, der ikke ved bedre tror jo, at det er en lottogevinst. Men hvis du har huset fuldt belånt med 80 %, så henter kreditforeningen pengene (aa, mand, ekspertborger, frk.) Økonomisk ubalance Planmedarbejderen i Ringkøbing-Skjern Kommune peger på, at økonomien erfaringsmæssigt spiller en rolle for, hvor stor modstand, der er mod et mølleprojekt: Typisk er projekter med mange indsigelser, de projekter, hvor der er for stort misforhold mellem dem, der har gener af møllerne og dem, der har de økonomiske fordele (Margit Lund) Hun mener, at opbakning til mølleprojekter kan skabes ved at tage fat på det, der skaber modstand, nemlig ubalancen mellem, hvem der skal bære fordel og ulemper i et mølleprojekt - for eksempel ved at give en mere tilstrækkelig økonomisk kompensation til de borgere, der oplever tab og gener ved møllerne. Det stemmer godt overens med de forslag, borgerne selv kommer med. Borgerne i undersøgelsen oplever gennemgående, at de har utilstrækkelige muligheder i dag for at få kompensation for tab og gener ved vindmøller. Det er med til at forstærke oplevelsen af, at deres risikoopfattelse ikke bliver imødekommet. Mulighederne i VE-loven En gennemgående holdning blandt borgerne - som også planmedarbejdere og politikere er opmærksomme på, er, at de kompensationer, der udbetales fra værditabsordningen ikke er tilstrækkelige. Og de stemmer ofte ikke overens med de lokale ejendomsmægleres vurdering. Der udbetales alt for lidt i værditab. Større erstatninger ville betyde et reelt plaster på såret frem for bare et symbolsk beløb. Men det fjerner ikke problemet med støj og skyggekast m.v. (ff, mand, ekspertborger, rks.) 13

160 Hvis vi kunne få et ordentligt værditab på huset, så havde vi råd til at sælge og flytte. Nu er vi stavnsbundet totalt. (jj, mand, ekspertborger, rsk.) For nogle naboer kan muligheden for at købe andele i møllerne også være et plaster på såret. Og flere af de interviewede giver udtryk for, at det kan være en god idé at åbne op for, at mølleejeren skal tilbyde en større andel billige eller gratis andele til naboerne: Der er lidt jantelov over det, men det kan da godt være, at man skal kigge på lovgivningen, så der kan blive større fordele for dem, der bor tættest på - så alle fik noget af guleroden Hvis man nogle dage synes, at de larmer lidt, så kan man tænke på, at man også tjener på dem (ii, kvinde, nabo, rsk.) Vi er nogle stykker, der har talt om, at vi gerne ville have haft flere anparter. Det burde være muligt for mølleejerne at give anparter kvit og frit til naboer. Det er jo dem, der får den store indtægt. Som det er nu, skal vi af med penge for at få noget ud af det - det er en tvungen investering (gg, kvinde, nabo, rsk.) Ifølge formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune spiller spørgsmålet om mølleandele som kompensation til naboer også en rolle i den politiske proces: I nogle mølleprojekter har vi set, at mølleejer forærer andele væk til naboer inden for en kmzonen. Det er godt, for hvis det handler om lavtlønnede mennesker, hvor den ene måske er på dagpenge eller kontanthjælp, kan de jo ikke få et lån i banken til at købe mølleandele. Det har god indflydelse på den politiske beslutningsproces, hvis projektmageren gør lidt ekstra ud af at kompensere naboerne (John Kamp) Den grønne ordning, der giver mulighed for tilskud til initiativer i lokalområdet, opleves af de nærmeste naboer til møllerne ikke som en gevinst. Derimod kan den være med til at skabe splittelse lokalt: Der er lokal krigstilstand på grund af, at der er penge inde i billedet. Dem, der er tæt på og er imod møllerne, bliver trynet af dem i byen, der bor længere væk, men får gavn af pengene via VE-ordningen til sportshal m.v. (jj, mand, ekspertborger, rsk.) Planmedarbejderne i Frederikshavn Kommune har oplevet, at VE lovens grønne ordning har spillet negativt ind i dialogen med borgerne. Folk beskylder kommunen for at ville tjene penge på, at der skal vindmøller op (grøn ordning). Vi har følt det var noget, vi skulle undgå at tale om (Frederikshavn) 14

161 Penge sår lokal splid Gennemgående i undersøgelsen er det, at vindmølleprojekter kan skabe lokal splid. Og det bemærkes, at spliden i lokalområdet er uafhængig af om, møllerne kommer op eller ej. De to undersøgte projekter i Frederikshavn Kommune endte med, at ansøgningerne blev trukket tilbage. Ikke desto mindre var splid og uvenskab et resultat af processerne i begge tilfælde. Ofte handler det om penge - og om uvenskab mellem de lodsejere, der tjener på møllerne - og dem, der oplever, at de skal leve med generne uden at få ordentlig kompensation. Jeg spekulerer på, om kommunen har gjort sig klart, hvad det gør ved lokalsamfundet, at man introducerer vindmøller på denne her måde? Selvom der ikke kommer møller op i denne omgang, er skaden sket. Der er folk, der ikke ser hinanden mere (cc, kvinde, nabo, frk.) Begge de udvalgsformænd, vi har talt med, peger desuden på, at det kan være en udfordring for kommunen, at mølleansøgeren begynder at lave aftaler med naboer så tidligt i processen, at kommunen endnu ikke er på banen. Det er et problem, når mølleejer når at lave aftaler med naboerne tidligt så er der nogen, der bliver for fokuserede på millionerne (Ole Kamp) Borgernes forslag - Naboer til vindmøller bør kunne få uvildig rådgivning om de økonomiske konsekvenser og muligheder - Der bør gives bedre kompensation til de nærmeste naboer til møllerne. Det kan enten ske ved at der bliver givet større værditab eller gennem andre former for kompensation, f.eks. gratis strøm til naboerne eller billige/gratis andele i møllerne. - Derudover foreslås det at eliminere gebyret på kr. for at søge om værditab, når man bor mere end 6 gange møllehøjden fra møllerne. Ligesom en udvalgsformand mener, det vil være en god idé at udvide køberetsordningen til også at omfatte testmøller. Regelgrundlaget for opstilling af vindmøller Flere af de interviewede borgere stiller grundlæggende spørgsmålstegn ved reguleringen for vindmøller på land og undrer sig f.eks. over, at det overhovedet er tilladt at placere vindmøller så tæt på beboelse - og at fugle og frøer synes vigtigere end mennesker i vurderingen af, hvilke konsekvenser et vindmølleprojekt har. 15

162 Det er en meget mærkelig fornemmelse, at fugle er vigtigere end mennesker. Sådan er det jo. Der er nogen, der har slidt sig selv op - men det har man ikke taget højde for. Nu har man fundet en rovfugl, der yngler herude. Og så trækker man ansøgningen tilbage! (cc, kvinde, nabo, frk.) Placeringen af møllerne er helt central i borgernes forslag, og næsten alle mener, at reglerne bør ændres, så møllerne skal placeres længere fra beboelse og mennesker. Meget længere afstand til nærmeste mølle end de fire gange højden, der gælder i dag. Du skal min. to km. ud (ff, mand, ekspertborger, rks.) Havvindmøller skal stå 4 km fra bebyggelse. Hvorfor ikke det samme med landmøller? (ee, kvinde, nabo, frk.) Flere af borgerne peger på, at idéen om at placere vindmøller i små klatter rundt omkring i det danske landskab ikke holder i en situation, hvor møllerne bliver større og større. De bør i stedet stilles på havet eller samles i større parker på steder, hvor de enten ikke generer nogen eller hvor der er mulighed for at købe tilstødende ejendomme og/eller give fuld kompensation til naboer. De skulle holde op med at sætte klatter af møller op rundt omkring, som generer naboer. Hellere finde store arealer (statslige) og etablere store mølleparker, hvor de køber naboejendomme og giver en ordentlig pris. (jj, mand, ekspertborger, rsk.) Det siger næsten sig selv, at man ikke skal sætte vindmøller op, lige foran to landsbyer. Så har man ikke tænkt sig godt nok om. (aa, mand, ekspertborger, frk.) En fremherskende oplevelse hos naboerne er, at reglerne for opstilling af vindmøller - og dermed det grundlag, mølleejer, kommune og Naturstyrelsen agerer på - ikke i tilstrækkelig grad imødekommer borgerne og deres opfattelse af, hvad der er væsentlige gener og risici ved møllerne. Jeg ville ønske, at vindmøllebekendtgørelsen blev skrevet om. Den er fyldt med fejl. Kommunen styrer efter en vejledning, der ikke fungerer. Den skal jo ikke være der for at beskytte industrien, men menneskene. Det der med 4 x totalhøjden, det er jo at tage pis på menneskerne. (aa, mand, ekspertborger, frk.) Jeg har ofret rigtig meget tid på at sætte mig ind i tingene - især lavfrekvent støj, værditab og skyggekast. De tre ting kender (kommunen) ikke betydningen af. De siger bare: Vi overholder reglerne - færdig! (ff, mand, ekspertborger, rks.) 16

163 Et par af de borgere, der har sat sig meget ind i sagerne, peger på flere ting i regelgrundlaget, der er uhensigtsmæssige: Man skulle lave om på tilskud til at etablere vindmøller: De får tilskud efter, hvor mange kilowat, de sætter op, ikke for hvor mange de producerer. Det betyder, at de sætter møller op, som ikke kører på fuld kraft pgr. støjgener. (jj, mand, ekspertborger, rsk.) Jeg har ikke tillid til de fakta, de lægger frem f.eks. om lavfrekvent støj (henviser til forskere fra Ålborg Universitet). Vestas manipulerer med tallene, når de måler lavfrekvent støj - og det er så det, de laver til lov. Og giver tilladelse til opstilling af møller ud fra beregninger, der ikke er korrekte (ff, mand, ekspertborger, rks.) Borgernes forslag: - Reglerne for afstand til beboelse bør ændres. Møller skal placeres længere væk fra beboelse - Placer møllerne på havet i stedet for på land - Møllerne på land bør samles i store parker, så der er mulighed for at give fuld erstatning (opkøb) til de ejendomme, der ligger tæt på møllerne - Tænk naboernes/menneskenes perspektiv mere ind i reglerne 17

164 Bilag: Undersøgelsen metode Denne undersøgelse bygger på interview med i alt ti borgere i to kommuner. Desuden er gennemført interview med 1-2 planmedarbejdere samt med udvalgsformanden for det politiske planudvalg i hver kommune. Der er benyttet semistrukturerede, kvalitative interview, dvs. interview med åbne spørgsmål styret af en spørgeramme. Den kvalitative metode blev valgt, fordi formålet med undersøgelsen er at indsamle aktørernes, primært borgernes, oplevelse af borgerinddragelsen i vindmølleprocesser. Den kvalitative metode er fleksibel og kan med fordel anvendes til at opnå et nuanceret indblik i områder, der ikke tidligere er udforsket. Interview med henholdsvis planlæggere og udvalgsformænd blev gennemført ansigt til ansigt i forbindelse med besøg i de to kommuner hhv. den og januar Desuden blev to borgere i hver kommune interviewet ansigt til ansigt i samme forbindelse. De øvrige borgerinterviews er foretaget per telefon. Borgerne er lovet anonymitet for at give dem mulighed for frit at udtale sig om deres erfaringer. De er i rapporten identificeret med: fiktive initialer, køn, den borgergruppe de falder i (se nedenfor) og kommune. Hvor frk er Frederikshavn og rsk er Ringkøbing-Skjern. Formålet med interviewene med planfolk og politikere var at få et indblik i forløbet i de konkrete projekter. Derud over har interviewene omhandlet planlæggernes og politikernes bredere erfaringsgrundlag mht. information og inddragelse i vindmølleprocesser. Formålet med interviewene med borgere var at få en bedre forståelse for, hvordan de har oplevet den information de har modtaget fra kommunen, og den kommunikation og dialog der har været, samt indhente borgernes forslag til forbedringer af processen. Udvælgelse af kommuner og cases De to kommuner i undersøgelsen, Frederikshavn og Ringkøbing-Skjern, er valgt af Vindmøllerejseholdet. I hver af de to kommuner valgte vi at fokusere på et konkret vindmølleprojekt for at have et konkret udgangspunkt for interviewene. De vindmølleprojekter, der er fokuseret på i de to kommuner, er valgt i samarbejde med kommunernes forvaltning. Der var fokus på at vælge projekter, der var nået så langt som muligt i planprocessen og, hvor der havde været en vis aktivitet for så vidt angår borgernes engagement i processen. Kriterierne for udvælgelse af kommuner og projekter var: 18

165 1) At projekterne var kørt/kørte under VE-loven 2) Geografisk spredning 3) Samtidig var det vigtigt, at der var tale om forholdsvis typiske kommunale planprocesser for placering af vindmøller I Første omgang blev valgt projekterne Kvissel Brænding i Frederikshavn og Ejstrup i Ringkøbing-Skjern. Senere blev der suppleret med yderligere to cases: Tamholt i Frederikshavn og Tim i Rinkøbing-Skjern. De udvalgte projekter Frederikshavn Kommune: Kvissel Brænding Der var søgt om 3 vindmøller på hver 2,0 MW med en totalhøjde på 125 meter. Møllerne skulle stå på to lodsejeres jord. Ansøgningen blev trukket tilbage efter at den på et plan- og byudvalgsmøde i december 2012 blev begæret til behandling i byrådet. Foroffentlighedsfasen var gennemført, indsigelsesnotatet udarbejdet, og der skulle på mødet i december være taget beslutning om projektets videre færd og udarbejdelse af VVM. Ansøger: Eco-partnes. Tamholt Der var søgt om 5 vindmøller med en totalhøjde på 130 meter, evt. op til 135 meter. Møllerne skulle stå på to lodsejeres jord. Ansøgningen blev trukket tilbage i december Foroffentlighedsfasen var gennemført, indsigelsesnotatet udarbejdet, og der skulle på planudvalgsmødet i december være taget beslutning om projektets videre færd og udarbejdelse af VVM. Ansøger: Vattenfall. Ringkøbing-Skjern Kommune: Ejstrup Der var søgt om 3 vindmøller med totalhøjden 125 meter. Projektet er vedtaget i november Ansøger: to lokale lodsejere. Tim Der står i forvejen 3 møller. Der er søgt om udvidelse til 6 møller. Projektet reduceret fra 12 møller. Mølleejer er en investor udefra, der også ejer de tre eksisterende møller. Projektet blev vedtaget i november Udvælgelse af borgere til interview Forvaltningerne i de to kommuner kom med forslag til, hvilke borgere og borgergrupper, der kunne interviewes. Konsulenterne supplerede med borgere fra indsigelsesnotaterne til de relevante cases. De borgere vi har interviewet, falder i tre grupper: 19

166 Naboer Borgere, som bor tæt på et planlagt vindmølleprojekt og bliver personligt berørt af møllerne. Har typisk fulgt sagen aktivt og deltaget i borgermøder m.v. Hovedparten har gjort indsigelse mod møllerne, en enkelt har ikke (5 interview) Ekspertborgere Naboer til eksisterende eller planlagte vindmøller, som har gjort det til deres sag at kæmpe imod møllerne. Bruger meget tid og mange kræfter på at sætte sig ind i de faktuelle spørgsmål, følger planprocessen tæt og fungerer i nogle sammenhænge som samlende figur og opinionsleder for andre naboer, som er modstandere (3 interview) Lokale interessenter Borgere i lokalområdet, som ikke er personligt berørt af møllerne, men som f.eks. er formand for en lokal borgerforening og derved påtager sig at repræsentere borgerne i lokalområdet overfor kommunen. Fungerer i nogle tilfælde som samlende figur og talsmand overfor medierne (2 interview) Borgerne fordeler sig på følgende vis geografisk: 3 fra området ved Tamholt, 2 fra området ved Kvissel Brænding, 4 fra området ved Ejstrup og en fra området ved Tim. Derudover er følgende personer interviewet: Frederikshavn Kommune To ansatte i Center for Teknik og Miljø: Lene Morthensen, landinspektør og Ann-Kathrine B. Thomassen, naturmedarbejder/forstkandidat. Udvalgsformand for Plan- og Miljøudvalget, John Christensen Ringkøbing-Skjern Kommune Margit Lund, planlægger Udvalgsformand for Teknik og Miljøudvalget, Ole Kamp 20