Hvorfor gør de ikke (bare), hvad vi siger? Diabetes og Compliance
|
|
- Sigrid Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorfor gør de ikke (bare), hvad vi siger? Diabetes og Compliance Anne Hvarregaard Mose, psykolog Århus Universitetshospital, Skejby
2 Hvad eftersøges svar på? Patienten forekommer da egentlig fornuftig nok Hvorfor handler han så ufornuftigt, når det handler om diabetes? Patienten er bekymret for senkomplikationer. Hvorfor følger hun så ikke behandlingen bedre? Vi har talt med patienten om sammenhængen mellem egenomsorg og regulation mange gange. Har han ikke hørt det? Forstår han det ikke?
3 Diabetespsykolog Skejby Type 1 diabetespatienter og pårørende Børneafdelinger Århus Universitetshospital, Skejby, Afd. A Regionshospitalet Randers, afd. B Voksenafdelinger Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, afd. M og C. Regionshospitalet Randers, afd. M Regionshospitalet Silkeborg, afd. C 2007: Regionshospitalerne Horsens, Herning, Viborg, Holstebro og Skive Forskning, udvikling, formidling
4 Behov?
5 Diabetespatienter type 1 henvist til psykolog i Region Midt fordelt på alder 570 patienter. 169 henvist fra børneambulatorium. 401 henvist fra voksenambulatorium (gennemsnitsalder 33,4 år) år 5-10 år år år år år år år år år år år år år år
6 Kommunikationsbalance? Når der er gået nogen måneder, vil du have det nøjagtig som før, du fik diabetes Man kan leve fuldstændig normalt med diabetes. Gøre nøjagtig som alle andre (bare man lige ) Man kan lige så godt acceptere det én gang for alle Bliv ven med din diabetes hvis man ikke passer sin diabetes, så risikerer man alvorlige senkomplikationer i kredsløb, nyrer og øjne.
7 Kommunikation Jeg kan ikke lide at komme på sygehuset. Jeg har ondt i maven flere dage før. Jeg får altid skideballer af sygeplejersken. Jeg er bange for, at de tager pumpen fra mig. Jeg bliver nogen gange sur på mine forældre fordi jeg tror, at de bare vil have mig til at måle blodsukre for at de så kan være mere stolte overfor sygeplejersken Sidste gang var lægen ikke så glad, som han plejer. Jeg er helt sikker på, at han også er skuffet over mig nu. Jeg havde jo ikke gjort det, jeg havde lovet ham. Niklas 16 år. Line 12 år Jeg kan stadig blive vred og ked af det, når jeg tænker på den sygeplejerske, der fortalte mig i en alder af 14 år, at jeg kunne blive blind og miste mine ben. Og så gjorde jeg bare hvad jeg ville og det har jeg gjort lige siden Jeg får ikke noget ud af at komme på ambulatoriet. De er helt sikkert flinke, og jeg er nok heller ikke nem. Men de kan jo ikke fortælle mig noget, som jeg ikke ved i forvejen. Det er kun mig selv, der kan ændre på tingene. Søren 52 år Karen, 34 år Hvordan får vi dem til at forstå alvoren uden at aktivere angst, vrede og modstand?
8 Indhold Psykosociale faktorer ved diabetes undersøgelser og erfaringer Hvordan er det at have diabetes hvad tror vi og hvad siger de? Kommunikation: Faldgruber og udfordringer
9 Hvordan når vi ind til den dårligt regulerede patient?
10 Sladreprøven Du er nok klar over, at du ligger ALT for højt Du er nødt til at måle nogen flere blodsukre, ELLERS Det kan ikke blive ved med at gå Hvis det fortsætter på den måde SÅ Du er nok klar over, at det kan ende helt galt det her? Hvis du ikke tager dig sammen SÅ
11 Diabetespsykolog: Henvisningsårsag Børn (169) Familie i krise (43 % ) Følelsesmæssige problemer (barn) (16 %) Acceptproblem / mestring (13 %) Konflikter vedr. diabetes i hjemmet (11 %) Angst (10 %) Sociale problemer ( 5 %) Andet (3%) Voksne (401) Acceptproblem (34%) Angst (17%) Depression (16%) Krise (16%) Spiseforstyrrelse (6%) Social problematik (5 %) Psykiatrisk lidelse (3%) Andet (3%)
12 Erfaringer med voksne henvist til diabetespsykolog i Skejby Diabetikeren oplever egen viden om sygdom og behandling som omfattende. Diabetikeren oplever, at omgivelsernes viden om og forståelse for diabetes er ringe der er mange fordomme Føler ikke de pårørende forstår, hvor svært det er at leve med diabetes. Føler sig målt, vejet, kontrolleret og bedømt. Ønsker sig bedre udbytte af ambulatoriebesøg - men er passiv overfor eksisterende rammer og systemer. Ønsker kontinuitet, aktiv sparring, opmuntring og støtte fra behandlerne ud over konkret information og handlingsanvisning men giver ikke nødvendigvis udtryk for det. Den dårligt regulerede har svært ved at stille krav (oplever ikke at have opfyldt sin del af kontrakten ). Den godt regulerede oplever det meget svært at få lydhørhed for psykosociale problemer. Ensomhed og isolation i forhold til problemer med diabetes. Er selv uforstående og skræmt over egne psykiske problemer kender ikke andre med tilsvarende problemer. Tilbageholdenhed i forhold til at møde andre med diabetes.
13 En nem sygdom
14 Diabetes er også
15 De vigtigste forudsætninger for god diabetes-regulation? Et højt specialiseret behandlingssystem? Veluddannede tværfaglige eksperter? Den bedste medicin og de optimale hjælpemidler?
16 Diabetes er noget særligt Kronisk sygdom Influerer stærkt på dagligdagen Stiller store krav til individets daglige egenomsorg og aktive deltagelse i egen behandling. Reguleringen er i høj grad afhængig af patientens sundheds-adfærd Patientens livslange evne til egenomsorg har betydning for prognosen. Ansvaret kan ikke parkeres hos behandlerne
17 Intet kan lade sig gøre uden patientens medvirken Patientens personlige forudsætninger for at tilegne sig Viden Behandlingsfærdigheder Problemløsningsadfærd Evne til mestring af belastninger Hjælp og støtte fra behandlere og pårørende man kan derfor hævde, at diabetes er en sygdom, hvor psykosociale faktorer spiller en særlig stor rolle.
18 Hvordan kan psykosociale faktorer påvirke diabetesregulationen? Det psykiske består af tanker, følelser, adfærd Stress kan påvirke blodsukkeret direkte. Blodsukkeret påvirker humøret Negativ tænkning om diabetes påvirker følelser og adfærd i relation til diabetes. Psykisk mistrivsel kan give mindre overskud til hensigtsmæssig egenomsorg. Dårlig regulation kan give træthed og mangel på overskud også til egenomsorgen. Psykisk mistrivsel og ringe egenomsorg kan påvirke forholdet til pårørende negativt. Forringet egenomsorg kan give forringet regulation. Dårlig regulation over længere tid påvirker livskvaliteten negativt.
19 Faktorer med betydning for forringet regulation Accept Depression Angst Kriser Belastning / stress Spiseforstyrrelse
20 Hvad betyder acceptproblemer? At være dårligt reguleret? At patienterne ikke gør det, man siger (compliance)? At patienterne ikke lever i overensstemmelse med definerede kriterier for god egenomsorg? Fordi de ikke gider / har lyst / kan / orker? At patienterne - mere eller mindre bevidst - fravælger omsorg for dele af diabetesregulationen til fordel for andre former for egenomsorg? At vælge god diabetesegenomsorg til vil ofte betyde fravalg af andre ting og omvendt. Det er en evig balancegang... At patienterne på grund af psykosociale problemer ikke magter at håndtere den omfattende opgave, som diabetes er?
21 Krise Tab eller trussel om tab Diabetesdebut Skilsmisse Dødsfald Mistet arbejde Sygdom i familien Konstatering af senkomplikationer Osv.
22 Depression - undersøgelser Flere udenlandske undersøgelser peger samstemmende på en fordoblet risiko for depression hos voksne med diabetes (Anderson et al 2001). Depression påvirker adhærens og regulation negativt (Ciechanowski et al 2003) DAWN (Diabetes Attitudes Wishes and Needs): Stor undersøgelse af godt diabetikere og næsten behandlere (Peyrot 2005). 41 % af patienterne oplevede deres trivsel og livskvalitet (målt ved WHO Well-Being Index WHO-5), forringet. En hyppighed, der er ca. dobbelt så stor, som i den generelle befolkning. Kun 1/10 af patienterne havde modtaget psykologisk behandling inden for de seneste 5 år Diabetesforeningens rapport vedr diabetikeres holdninger, følelser og oplevelser: Mindre end hver 5. taler med deres behandler eller anden professionel om deres nedtrykthed (Diabetesforeningen 2002).
23 Depression Er nedtrykt, trist, ked af det, utilfreds, irritabel Mangler energi og overblik Koncentrationsproblemer Ændret søvnmønster Ændret appetit / spisemønster Mistet interessen for ting, der tidligere havde interesse/ gav overskud. Føler sig træt Lav selvtillid/selvfølelse Negativ kropsopfattelse Selvbebrejdelse, skyldfølelse Selvmordstanker/ - overvejelser
24 Depression grader og indsats Let depression God social støtte Psykoterapi Let til moderat depression Psykoterapi Medicin Kombination af medicin og psykoterapi Moderat til svær depression. Medicin Psykoterapi Kombination af medicin og psykoterapi Svær depression Psykiatrisk behandling/ indlæggelse
25 Angst Angst for Lavt BS Højt BS Senfølger At dø Angst for at miste kontrol Fobi Smerte, blod, ulykker, nåle Social fobi Agorafobi Angst for at forlade de kendte rammer/steder. Frygt for at falde om / komme til skade mv.). Panikangst
26 Angst Oversigtsartikel omfattende 18 studier, hvori der indgik personer med diabetes (Grigsby 2002): 40 % af patienterne havde forhøjede angstsymptomer dobbelt så mange som i den øvrige befolkning. 14 % af patienterne led af Generaliseret Angst (General Anxiety Disorder: GAD) mod en forekomst på 3-4% i den øvrige befolkning GAD er karakteriseret ved en konstant følelse af anspændthed, bekymring og ængstelse. Ofte desuden psykosomatiske problemer og søvnproblemer.
27 Angst DAWN: patienter og behandlere (Skovlund 2005) 85.2 % af patienterne gav udtryk for stærkt negative følelsesmæssige reaktioner (chok, skyldfølelse, vrede, angst, depression og hjælpeløshed) ved diagnosen. Jo stærkere reaktion ved diagnosen jo ringere livskvalitet og egenomsorg og jo mere stress senere hen. Over halvdelen af patienterne angav angst for lavt blodsukker. Angst associeres generelt med forringet livskvalitet og nedsat funktionsniveau. Angst er associeret med forringet regulation hos diabetikere (Anderson 2002).
28 Psykologiske konsekvenser af hypoglykæmi Hypoglykæmi påvirker livskvalitet og egenomsorg (Currie 2006). Angst for hypoglykæmi er udbredt, og giver anledning til lige så meget bekymring for patienterne som senfølger (Green 2000; Skovlund 2007) Betydningen for regulationen (HbA1c) er mere uklar (Wild 2007) Undersøgelse af 120 diabetespatienter (Shiu 2000): 19,2 % af patienterne tilkendegav, at de bevidst fastholdt et højt BS-niveau for at reducere angsten for hypoglykæmi Gruppen med optimal diabeteskontrol var mest angste...
29 Angsthåndtering - generelt Fremmende strategier At skjule angsten ud ad til At undgå ting af fysisk, psykisk eller social positiv betydning, som kan udløse angsten Alkohol Hæmmende strategier Konfrontere angsten Registrere omfang, tidspunkter, omstændigheder, kropsligt ubehag, tanker og følelser Motion, individuelle strategier Udfordre sig selv Søge hjælp hos pårørende Søge hjælp hos professionelle Evt. medicin
30 Spiseforstyrrelser Unge kvinder med diabetes har en særlig risiko for udvikling af forstyrret spiseadfærd. Bevidst underdosering af insulin med henblik på vægtregulering praktiseres af op mod 1/7 af alle teenagepiger med diabetes og af mere end 1/3 af de årige unge kvinder (Rydall 1997). Fordoblet risiko for udvikling af bulimi og tvangsmæssig overspisning (Jones 2000). Spiseforstyrrelse ved diabetes er forbundet med øget risiko for udvikling af senkomplikationer samt forhøjet dødelighed (Goebel-Fabbri 2008).
31 Psykosocial behandling - undersøgelser Kognitiv adfærdsterapi er lige så effektiv som medicinsk behandling i forhold til let til moderat depression. Derudover ser terapien ud til at være virksom efter behandlingsperioden, hvilket muligvis kan forebygge tilbagefald. Der er ingen bivirkninger (Hougaard 2007). Kognitiv adfærdsterapi har en effekt af tilsvarende størrelsesorden som medicinsk behandling i forhold til en række angsttilstande (GAD, fobi, panikangst mv.). Virkningen er mere holdbar, og der er ingen bivirkninger (Mitte 2005) Evidensen anses for begrænset, men undersøgelser peger i retning af, at kognitiv adfærdsterapi er omkostningseffektiv i forhold til angst og let-moderat depression (Sundhedsstyrelsen 2007) Der findes nogen evidens for, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv i forhold til spiseforstyrrelser (Hay 2004).
32 Psykosocial behandling - diabetes Flere undersøgelser dokumenterer effekt af psykologisk behandling i forhold til angst, depression, mestring og livskvalitet hos diabetikere (Steed 2003). Hvad angår psykologisk behandling af let til moderat depression hos diabetikere, har kognitiv adfærdsterapi også vist sig effektiv (Lustman 2002). Effekten af kognitiv adfærdsterapi i forhold til angst relateret til hypoglykæmi ser lovende ud (Boyle 2004). Omfanget af psykosociale interventioners betydning for diabetesregulationen hos type 1 diabetikere er ikke helt klar. Der foreligger evidens for effekt af psykologhjælp på blodsukker regulationen hos type 2 diabetikere (Ismail 2004) Interventioner, der er teoretisk og metodemæssigt velfunderede, viser den bedste effekt (Hampson 2000).
33 Hvad kan forhindre god egenomsorg? Utilstrækkelig viden om diabetes Mangelfuld viden om hvad egenomsorg er Ustabilt og måske uhensigtsmæssigt samarbejde med behandlerne For mange belastninger i dagligdagen (familie, arbejde, fritidsliv) Tidligere traumatiske oplevelser med diabetes Meget negative tanker om diabetes. Mangel på (eller misforstået) støtte (fra ægtefælle, familie, venner, arbejdsplads) Ungdom
34 Kommunikation Senfølger: Er det motivation for bedre regulation? Find ind til patientens personlige motivation Mere overskud til familien Behøver ikke at sove, når jeg kommer hjem fra arbejde Huske bedre Spekulere mindre på diabetes Mindre dårlig samvittighed Min familie vil blive mindre bekymrede Det bliver nemmere at komme på ambulatoriet
35 Lyt til patientens opfattelse også selvom det som behandler måtte forekomme yderst ubehageligt at høre på, hvor umuligt det er at passe en diabetes (man får sådan en lyst til at modargumentere)! 10 gode grunde til at lade være med at måle blodsukker Jeg glemmer det Det tager tid Det er besværligt Folk kommer med kommentarer Det forstyrrer mig Det er ubehageligt at se på høje blodsukre Jeg er bange for at få skæld ud Jeg bliver afbrudt i vigtigere ting Jeg bliver stresset Jeg bliver mindet om, at jeg er anderledes/syg/handicappet
36 De er overhovedet ikke ligeglade De har hørt det og de ved det godt: De praktiserer en farlig kurs Spørger man konkret til det, hører man om latent dårlig samvittighed, påvirket selvværd og frygt for senkomplikationer. At gentage information virker ikke de ved det allerede. At skælde ud og skræmme virker ikke det øger forsvaret.
37 Mestring af kronisk sygdom: Hvad har man brug for? Viden Om sygdom, behandling og egenomsorg Om mulige konsekvenser fysisk, psykisk og socialt på kort og på lang sigt. Handling Anvisninger på, hvordan man selv kan blive en mere aktiv deltager i sit eget behandlingsforløb Hvordan man kan ændre livsstil og planlægge fremtiden Hvor kan man søge information og hjælp? Redskaber til at strukturere og planlægge. Støtte Opmærksomhed på netværk Almengørelse af tanker, følelser og adfærd i relation til diabetes Samvær og udveksling med ligestillede Rådgivning og støtte fra professionelle
38 Mestring Vær opmærksom på egne styrker og svagheder i forhold til egenomsorgen Hvad er jeg god til, og hvad er jeg mindre god til? Vær opmærksom på: Hvad går godt, og hvad går mindre godt lige nu? Hvad kan det skyldes? Hvad kan jeg gøre ved det? Hvad siger mine erfaringer mig om hvad der kan støtte eller forhindre god egenomsorg? Opstil personlige og realistiske mål for egenomsorgen
39 Mestring Brug behandlerne aktivt som eksperter, samarbejdspartnere, konsulenter, sparringspartnere, støtter Gør dig klart, hvad du ønsker hjælp til og formidl det til behandlerne. Vær opmærksom på tidlige signaler på stress og overbelastning Handl i forhold til belastninger / stress i hverdagen Vær opmærksom på tegn på depression
40 Mestring Planlæg og strukturer tid og aktiviteter i stressede perioder Tænk (også) på dig selv hver dag: Hvad vil jeg nyde i dag? Involver og brug dit netværk Praktisk hjælp Følelsesmæssig støtte Opbakning og sparring Udbyg netværket hvis behov Brug hinanden
41 Det muliges kunst... Dilemmaet mellem det optimale og det realistiske Hos patienten Hos behandleren
42 Individuelle behandlingsmål? Det ideelle Det aktuelle Det realistiske (konkret forankret i aktivitet, tid og sted)
43 Handleplan - den ambitiøse Jeg vil fremover... Stå tidligt op og gå tidligt i seng. Leve stabilt og regelmæssigt Fast måle BS efter forskrifterne og skrive dem ned Spise den anbefalede kost. Spise en masse grøntsager Aldrig mere spise kager og slik Dyrke motion mindst 30 min. / dagen Holde op med at ryge Holde op med at drikke Skære ned på kaffen
44 Handleplan - den velvillige... Jeg vil fremover... Prøve at leve mere regelmæssigt. Spise sundere Måle nogen BS Gå i gang med at dyrke noget motion Holde op med at ryge på et tidspunkt
45 Handleplan - den målrettede Jeg vil den næste måned Måle BS mindst 2 gange mere om ugen Spise kage 1 gang mindre om ugen (% fredage efter arbejde). Få talt med ægtefællen om indkøb. Gøre noget rart for mig selv Høre musik; se en god film; bestille vinduespudser Gå tur (søndag) Genoptage kontakten med en god ven Få én ting til side, som jeg ikke har fået gjort (rydde op i køkkenskabene; tage kontakt til læge; få talt med arbejdspladsen om pauser; kontakte familiemedlem...) Gøre én ting perfekt...
46 De 4 S ers princip Små Sikre Synlige Sejre
47 Almindeligt Gode Spørgsmål Hvordan synes du, din diabetes kører i øjeblikket? Er der noget, du gerne vil ændre på? Hvad er den mindste ændring, der kan gøre en forskel? Hvor motiveret er du for at ændre på det? Hvilke fordele og ulemper kan der været forbundet med denne ændring? Hvad kan forhindre, at det lykkedes for dig? Hvad kan hjælpe med at det lykkedes? Hvem kan hjælpe dig med at det lykkedes? Hvordan skal de hjælpe? Hvordan vil du gerne have, at jeg hjælper dig?
48 Diabetes Psykosociale faktorer Diabetesbehandling er kompliceret og krævende. Patientens egne evne og vilje til stabilt, dagligt og livslangt at behandle sig selv har meget stor betydning for udfaldet. Diabetikeren har øget risiko for belastningsreaktioner, angst, depression og spiseforstyrrelser. Psykosociale faktorer påvirker compliance, egenomsorg og regulation. Omsorg for de psykiske og sociale aspekter er nødvendigt for patientens velbefindende og for et vellykket udfald af diabetesbehandlingen.
49 At nå ind til patienten Vilje og magten til forandring ligger hos patienten Kun hvis patienten selv ønsker forandring, sker der forandring Vi kan bede om at blive inviteret med som hjælpere og vi kan sole os lidt i æren, når det går godt
Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereFuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.
Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereDiabetes og psyken. Kort fortalt
Diabetes og psyken Kort fortalt Diabetes og psyken Diabetes kræver overskud, omhu, planlægning og indsigt. Alt sammen noget der er svært at håndtere og overskue, hvis du ikke har det godt. Du står selv
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereUNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT
UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereHVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?
HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE? En øvelse i at blive bevidst omkring de områder af dit liv hvor du holder dig selv tilbage Basisbehov Jeg udsætter ofte at spise selvom jeg er sulten eller skipper/glemmer
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mere18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereStress hos pårørende
Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer
Læs mereSOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.
SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereDansk Sygeplejeråd 26. februar 2015
Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereSkema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereDagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereNår endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk
Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereEt Bedre Liv med Diabetes Det er tanken, der tæller. Anne Hvarregaard Mose, psykolog Aarhus Universitetshospital
Et Bedre Liv med Diabetes Det er tanken, der tæller Anne Hvarregaard Mose, psykolog Aarhus Universitetshospital Underviser Anne Hvarregaard Mose Psykolog 1991 / Aarhus Universitet Videreuddannelse i Kognitiv
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereFysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter
Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereAt være forældre til en teenager med kronisk sygdom
At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereInterview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet
Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed
Læs mereIndstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien
Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller
Læs mereSpørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mere