Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra velfærdsstat til konkurrencestat"

Transkript

1 Fra velfærdsstat til konkurrencestat ANNEMETTE ENGELL HANSEN LANG FORVALTNING K1 RUC 2012 VEJLEDER: MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN - 1 -

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL METODISK RAMME VALG AF TEORI TEORIENS VALIDITET VALG AF EMPIRI EMPIRIENS VALIDITET AFGRÆNSNING VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER KRITISK TEORI JÜRGEN HABERMAS SYSTEM OG LIVSVERDEN KRITISK TEORIS ANVENDELIGHED VELFÆRDSSTATEN TRE VELFÆRDSMODELLER DEN RESIDUALE VELFÆRDSMODEL DEN KORPORATIVE VELFÆRDSMODEL DEN UNIVERSELLE VELFÆRDSMODEL KONKURRENCESTATEN TRE TYPER AF STAT INDENFOR KONKURRENCESTATSBEGREBET DEN REGULERENDE STAT DEN RAMMESÆTTENDE STAT DEN AKTIVE STAT FRA VELFÆRDSSTAT TIL KONKURRENCESTAT UDVIKLING I RET OG PLIGT FOR DE LEDIGE I VELFÆRDSSTATEN HISTORISK PERSPEKTIV ERNE

3 1950 ERNE ERNE ERNE ERNE UDVIKLING I RET OG PLIGT FOR DE LEDIGE I KONKURRENCESTATEN HISTORISK PERSPEKTIV ERNE ERNE ERNE FRA MORALISME TIL ØKONOMISME ÆNDREDE RAMMEBETINGELSER FRA PASSIV FORSØRGELSE TIL AKTIV FORSØRGELSE KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

4 ABSTRACT FRA VELFÆRDSSTAT TIL KONKURRENCESTAT Formålet med denne rapport er at undersøge og forklare, hvordan den danske stat har udviklet sig fra velfærdsstat til konkurrencestat og hvad denne udvikling betyder for borgernes ret og pligt ift. arbejdsløshedssikring, mere specifikt dagpengeområdet. Dette gøres gennem en definition af de to statstyper, herunder andre typer af disse statstyper og en historisk analyse af, hvilke ændringer der har været på dagpengeområdet. Og derefter ser jeg på, hvad udviklingen og ændringerne betyder for borgeren. FROM WELFARE-STATE TO WORKFARE-STATE The purpose of this report is to examine and explain how the Danish state has evolved from a welfare-state to a workfare-state and what this development means for citizens' rights and obligations in relation to unemployment benefits. This is done, first by, defining the two state types and then by a historical analysis of the changes in unemployment insurance over time. Lastly I will see how the development and changes in unemployment benefits affects the Danish citizens

5 INDLEDNING MOTIVATION Vi taler normalt om det danske samfund som en velfærdsstat eller et velfærdssamfund, men dette er i lang tid blevet problematiseret i medierne og vi taler nu i højere grad om tiden efter velfærdsstaten. Samtidig hører vi ofte i medierne, at danskerne er blevet en nation af borgere med krævementalitet, og at dette er et problem for velfærdsstaten. Betyder det, at velfærdsstaten er under udvikling, afvikling eller noget tredje? En af de mest opsigtsvækkende udtalelser kom fra social og integrationsminister, Karen Hækkerup i november 2011; Hvis velfærdssamfundet skal overleve, er der brug for et opgør med krævementaliteten og mere fokus på den enkeltes pligter og ansvar overfor fællesskabet. (BT. 2011) Jeg stødte på følgende under pensumlæsning til kurset Efter velfærdsstaten aktuelle tendenser og kriser ; Det er slående så mange og afgørende ændringer, der har fundet sted på dette felt [arbejdsmarkedspolitik] gennem de seneste 20 år. Dagpengeperioden er blevet reduceret fra 7 år til 2 år, og som noget nyt stilles der fra første dag håndfaste krav til dagpengemodtagerne. Tendensen er ikke til at overse: overgangen fra passiv til aktiv arbejdsmarkedspolitik. (Nielsen 2011: 156) Og efter at have læst resten af kapitlet, hvor Peter Nielsen kommer ind på balancen mellem rettigheder og pligter i samfundet, var min interesse for at undersøge netop dette vakt. Karen Hækkerups udtalelse peger i retning af, at det fundament velfærdsstaten er bygget på, fællesskabet og solidariteten, er på retur og erstattet af en krævementalitet, hvor det eneste, der betyder noget, er hvor meget du selv kan få ud af staten. Ydermere peger Peter Nielsens kapitel om arbejdsmarkedspolitik på, at rettigheder bindes op på pligter

6 Med disse to ting i mente besluttede jeg mig for at undersøge, i hvilken retning velfærdsstaten går. Er den under afvikling eller er det en ny type af velfærdsstat der findes i dag? Hvordan påvirker udviklingen borgernes rettigheder og pligter? Har Peter Nielsen ret, når han siger, at tendensen ikke er til at overse? Kan vi begrebsliggøre tiden efter velfærdsstaten til konkurrencestaten? Alle disse spørgsmål var min motivation for denne rapport og jeg vil nedenfor gå dybere ind i, hvad jeg besluttede skulle være mit problemfelt og problemformulering. PROBLEMFELT Ordet velfærd har været debatteret i mange år og især indholdet af velfærdsstaten har været og bliver stadig debatteret flittigt i medierne og rundt om middagsbordet i de private hjem. Den nuværende krise har ikke flyttet fokus fra velfærdsstaten, tværtimod. Men fokus er ændret. Vi diskuterer ikke længere kun indholdet af velfærdsstaten, men også omfanget af velfærden. Fokus er nu hvordan vi bruger vores penge og hvor vigtigt det er at have et arbejde og en tidssvarende uddannelse. Men også før finanskrisen var fokus under forandring. Neoliberale tanker er trådt mere og mere i karakter og har ændret diskursen fra solidaritet, fællesskab og lighed mod et samfund baseret på neoliberale værdier; personligt ansvar, selvhjælp og iværksætteri. Ove Kaj Pedersen kalder denne stat for konkurrencestaten. Samtidig med, at de neoliberale tanker har vundet indpas i Danmark, har også globaliseringen for alvor slået rødder og vi kæmper ikke længere på et nationalt marked, men på et internationalt marked. Den identificering som danskerne har med velfærdsstaten og dermed også vores opbakning til denne synes at være ændret med de neoliberale tanker både hos borgerne og politikkerne. Man kan med dette i mente ikke udelukke, at den danske velfærdsstat har ændret sig. Nogle vil sige, at velfærdsstaten er under udvikling, andre at den er under afvikling og andre vil igen mene, at vi slet ikke er borgere i en velfærdsstat, men en konkurrencestat. Med de neoliberale tanker ændres også vores menneskesyn og vi vil, i den neoliberale optik, være opportunister og dermed vil vores fokus ikke være på de værdier velfærdsstaten var legitimeret ud fra, men på egennytte. Ovenstående gør det interessant at se på udviklingen i den danske stat og se om dette også fører til et skifte i de grundsøjler velfærdstaten bygger på og om dette har konsekvenser for borgerne når vi ser på specielt den ene af velfærdsstatens grundsøjler, arbejdsløshedssikring

7 PROBLEMFORMULERING Er der med overgangen fra en velfærdsstat til en konkurrencestat sket en forskydning mellem borgernes ret og pligt på dagpengeområdet? Med denne problemformulering ønsker jeg at undersøge hvad overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat indebærer og hvilke ændringer det har medført for borgerne ift. især dagpengeområdet. Herunder også hvilke lovmæssige ændringer der har været på dagpengeområdet. For at undersøge dette må jeg først finde ud af, hvornår overgangen mellem de to stater skete og herefter undersøge hvilke ændringer, der har været i begge perioder. Herefter vil jeg i analysen kort skitsere, hvad denne overgang betyder for borgerne og især ift. ret og pligt på dagpengeområdet. Jeg har valgt den kritiske teori som mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, da jeg mener, at denne dels gør det muligt for mig at undersøge ovenstående ud fra et empirisk-analytisk udgangspunkt og samtidig giver mig mulighed for at fortolke på de resultater, jeg kommer frem til. For at hjælpe mig med at besvare min problemformulering har jeg valgt at opstille 4 arbejdsspørgsmål. Disse skal dels hjælpe mig med at holde fokus på problemformuleringen og dels hjælpe mig til en rød tråd gennem rapporten. ARBEJDSSPØRGSMÅL 1. Hvordan defineres hhv. velfærdsstaten og konkurrencestaten? Dette spørgsmål skal hjælpe mig til en forståelse af både velfærdsstaten og konkurrencestaten og dermed definere, hvilken type stat vi har og har haft i Danmark. 2. Hvordan har den danske stat udviklet sig fra 1930 til nu? Dette spørgsmål skal give mig et overblik over udviklingen i den danske stat. Hvornår vi fik en velfærdsstat, hvornår dens afvikling begyndte og dermed hvornår overgangen til konkurrencestat begyndte. Desuden skal dette spørgsmål hjælpe mig med senere at kunne analysere på de ændringer, der har været fra velfærdsstat til konkurrencestat

8 3. Hvilke ændringer har overgangen medført for borgerne? Dette spørgsmål skal hjælpe mig med at definere de ændringer, der har betydning for borgeren. 4. Hvilke ændringer har der været i ret og pligt ift. dagpenge, i et historisk perspektiv? Dette spørgsmål skal hjælpe mig til at identificere de ændringer, der har været i ret og pligt momentet gennem en historisk kontekst. METODISK RAMME Jeg vil i dette kapitel gennemgå mine metodiske overvejelser herunder bl.a. valg af teori og empiri og min videnskabsteoretiske tilgang. VALG AF TEORI Jeg har valgt at fokusere på Jørgen Goul Andersen og Ove K. Pedersen i mit teoriafsnit. Jeg definerer i dette kapitel velfærdsmodellen, herunder den universelle, den korporative og den residuale velfærdsmodel. Jeg har valgt disse tre modeller, da de skal hjælpe mig med at identificere udviklingstræk i den danske velfærdsmodel samtidig med, at de skal hjælpe mig i analysen af nutidens stat. Desuden skal de hjælpe mig med at forstå de tendenser der er i udviklingen af velfærdsmodellen. Ove k. Pedersens begreb, konkurrencestaten, skal bruges til at beskrive den statsform der kommer i tiden efter velfærdsstaten og skal hjælpe mig med at forklare forskellene i de velfærdsstatslige og konkurrencestatslige værdier og principper. Jeg inddrager Gøsta Esping-Andersens teori om velfærdsstater via Jørgen Goul Andersen. Jeg bruger desuden elementer fra Peter Nielsen, velstandssamfundet, til at beskrive tiden efter velfærdsstaten, da jeg mener, at han taler om det samme som Ove K. Pedersen, men med et andet fokus. Dette er dog kun få elementer og udelukkende med sigte på at underbygge teorierne

9 TEORIENS VALIDITET Jeg er klar over at brugen af flere teoretikere til at opbygge mine definitioner på hhv. en velfærdsstat og en konkurrencestat, kan være medvirkende til at validere dem yderligere. Men dels er de teoretikere jeg hovedsagligt benytter anerkendte professorer og dels er både teorien om velfærdsstaten og konkurrencestaten baseret på andre og ligeså anerkendte teoretikere. Jørgen Goul Andersens definition af velfærdsstaten bygger i høj grad på Gøsta Esping-Andersens teorier om velfærdsstaten. Begge teoretikere er anerkendte professorer og har bidraget med en betydelig del litteratur om dette emne. Ove K. Pedersens udlægning af konkurrencestaten er dog relativ ny, men da hans begreb har rod hos bl.a. Jessop 1 og i stor grad underbygges af andre teoretikeres beskrivelse af tiden efter velfærdsstaten, mener jeg at det kan betragtes som validt. VALG AF EMPIRI I dette kapitel ser jeg på den ene af de tre grundsøjler i velfærdsstaten; arbejdsløshedssikring, eksemplificeret ved dagpenge. Jeg fokuserer, i gennemgangen af den danske velfærdsstats historie, på de lovmæssige ændringer, der har været på dagpengeområdet. Jeg bruger dels reformer, love og aftaler indgået mellem regeringen og andre politiske partier eller arbejdsmarkedets parter og dels historisk litteratur til at beskrive ændringerne på dagpengeområdet i tiden fra 1930 til nu. EMPIRIENS VALIDITET Min empiri vil hovedsagligt være fra Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Finansministeriet og jeg betragter derfor min empiri som valid. Den del af min empiri, som omfatter historisk litteratur er underbygget af lovstof eller akademiske undersøgelser og derfor ser jeg også den del af min empiri som valid. AFGRÆNSNING Jeg tager udgangspunkt i Jørgen Goul Andersen og dermed også Gøsta Esping- Andersens definition af en velfærdsmodel. Desuden inddrager jeg elementer af Ove 1 Bob Jessop introducerede dette i 1994 (Pedersen 2011: 72) - 9 -

10 K. Pedersens syn på en velfærdsmodel. Jeg afgrænser mig fra at diskutere og fordybe mig yderligere i andre redegørelser og definitioner af velfærdsmodeller og begreber for det samme. Jeg bruger i min definition af en konkurrencestat Ove K. Pedersens begreb og inddrager få elementer fra Peter Nielsen. Jeg mener, at Peter Nielsen 2 og Ove K. Pedersen taler om det samme, selvom de benytter forskellige begreber. Jeg har dog valgt at benytte Ove K. Pedersens begreb og det er det der er udgangspunkt for min redegørelse for konkurrencestaten. Jeg afgrænser mig derfor fra en yderligere fordybelse i Peter Nielsens begreb velstandssamfundet. Problemformuleringen fordrer en sociologisk og politologisk tilgang i rapporten med min undersøgelse af de konsekvenser politiske beslutninger, herunder love og regler, har for individerne i samfundet. Den politologiske vinkel består i redegørelsen for velfærdsstaten og konkurrencestaten samt den historiske gennemgang af begge. Det sociologiske aspekt kommer ind med begge staters menneskesyn og ved min analyse af de ændringer der forekommer i overgangen fra en velfærdsstat til konkurrencestat og de konsekvenser det har for individerne i samfundet. Jeg afgrænser mig fra at behandle andre aspekter i denne rapport. Ligeledes afgrænser jeg mig fra at behandle neoliberalistisk teori. Neoliberale tanker og teori ligger til grund for en stor del af udviklingen til konkurrencestat, men da jeg ikke ser alle aspekter af neoliberal teori for relevant for min problemstilling, har jeg valgt ikke at inddrage et kapitel om neoliberal teori. Min videnskabsteoretiske tilgang er kritisk teori og jeg gør her brug af den nyere kritiske teori repræsenteret ved Jürgen Habermas. Jeg afgrænser mig derfor fra at behandle den tidlige kritiske teori ved bl.a. Horkheimer og Adorno. Jeg har i empirien taget mig frihed til at udelade lovmæssige ændringer, som ikke er af direkte betydning for borgernes rettigheder og pligter og derfor afgrænser jeg mig hermed også fra at behandle andre aspekter af dagpengeområdet. 2 Peter Nielsen benytter sig af begrebet Velstandssamfundet

11 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER KRITISK TEORI Jeg vil i dette kapitel gennemgå den nyere kritiske teori repræsenteret ved Jürgen Habermas og samtidig gennemgå mine videnskabsteoretiske overvejelser. Til sidst i kapitlet vil jeg argumentere for, hvorfor kritisk teori er det rette valg i denne rapport. JÜRGEN HABERMAS Jürgen Habermas (Habermas) mener, at et af grundprincipperne i videnskaben er, at den er baseret på bestemte erkendelses interesser og han skelner mellem tre forskellige videnskabsområder, som ifølge ham har hver deres type af metode. Han skelner mellem naturvidenskab, kulturvidenskab og samfundsvidenskab. Naturvidenskaben søger ifølge Habermas at finde relationen mellem ting og søger at opstille lovmæssigheder som kan hjælpe med at forudsige fremtidige begivenheder. Naturvidenskaben er interesseret i teknisk at beherske naturen. (Jacobsen 1999: 194) Naturvidenskaben arbejder altså med en teknisk erkendelsesinteresse. Han mener at kulturvidenskaben har en kommunikativ interesse i forskningen, fordi man gennem tolkning og forståelse af historiske og litterære tekster søger at bevare og udvide forståelsen af mennesker. I kulturvidenskaben vil man altså gennem praktisk erkendelsesinteresse søge at forstå og tolke mennesker. Han mener, at man indenfor samfundsvidenskaben må søge at finde generelle lovmæssigheder, men man må ikke kun gøre dette, man skal også tage kritisk stilling til det, man undersøger. I samfundsvidenskaben, som kritisk teori tilhører, vil man altså ledes af en frigørende erkendelsesinteresse. (Fuglsang 2004: 208) Hvis man ikke gør dette, vil man, ligesom i naturvidenskaberne, opnå en teknisk erkendelsesinteresse. Dette vil føre til, at man forstår historiske foranderlige forhold som naturgivne og man kommer til at udarbejde et grundlag som teknokrater kan regere og manipulere ud fra. (Jacobsen 1999: 196ff) Habermas argumenterer for, at hvis man, som positivismen, kun vil forklare forhold ud fra værdineutrale årsager, ser man bort fra, at samfundet består af mennesker med følelser og motiver. Og søger man, som i hermeneutikken, kun at forstå menneskers motiver og følelser, ser man bort fra, at samfundet ikke er gennemskueligt og rationelt. Kritisk teori bruger, for både at kunne forklare de økonomiske og politiske forhold i et samfund (systemet) og for at kunne forstå samfundet set fra individernes synsvinkel (livsverden), altså elementer fra positivismen og hermeneutikken. (Hansen 2000: 136)

12 For at lave samfundsvidenskab skal man altså ifølge Habermas forklare systemet og forstå livsverdenen, men også stille sig kritisk overfor det man undersøger. Et af de centrale principper i kritisk teori er, at den både kan være normativ og subjektiv. Der lægges vægt på en sammensmeltning af objektivitet og subjektivitet. (Fuglsang 2004: 208) Desuden bygger kritisk teori på den videnskabsteoretiske grundopfattelse, at samfundsanalyser indgår i selve den samfundsudvikling som de omhandler. Det vil sige at samfundsvidenskaberne er specialiseret i at være samfundets kritiske selvrefleksion. (Andersen 2002: 78f) SYSTEM OG LIVSVERDEN Habermas opererer som sagt med en opdeling af samfundet i hhv. system og livsverden og jeg vil herunder gennemgå dem begge. System og livsverden styres af to forskellige rationalitetsformer, målrationalitet og værdirationalitet. (Fuglsang 2004: 218ff) Målrationaliteten, strategisk handling, består af egocentriske nyttevurderinger af handlingsinitiativer. Hvorimod værdirationaliteten, kommunikativ rationalitet, består af personlige vurderinger ud fra værdier. (ibid.: 224f) Det er med andre ord en økonomisk, nyttemaksimerende rationalitet i systemet overfor en personlig afvejning af værdier og moral i livsverdenen. Systemet er det politiske og økonomiske administrative og er ud fra et ønske om effektivitet og funktionsevne styret af magt og penge. Systemet er som nævnt ovenfor styret af målrationalitet og strategisk handlen. Handling er i systemet koordineret af styringsmedier og kommunikationsmedier. (ibid.: 222f) Styringsmedierne fungerer som anonyme medier og kan under de rigtige forhold koordinere og organisere komplekse handlingssystemer, så de virker stabile og effektive. Medierne er karakteriseret ved, at de virker relativt uafhængigt af en rationelt velbegrundet konsensus om handlingsmål, normer og situationsfortolkninger. På grund af dette er de kommunikationsbesparende, dette er en af forudsætningerne for deres effektivitet. Når aktører er underlagt styringsmedierne forholder de sig strategisk og egocentrisk rationelt overfor andres handlinger. Dette bevirker at de beregner, hvordan andres valg påvirker opnåelsen af egne målsætninger og de vælger herefter selv på det grundlag

13 Dette viser sig f.eks. i økonomien, når en virksomhed gennem produktdesign, reklame eller anden måde forsøger at påvirke forbrugerens købsadfærd ud fra en forventning om, at forbrugeren vil vælge ud fra egne behov. (Andersen 2002: 370f) Pengemediet koordinerer med et minimum af kommunikation og indforståethed gennem markedsmekanismerne aktiviteter hos mange forbrugere, banker, virksomheder mm. Aktørerne handler ud fra et egocentrisk og rationelt ønske om at maksimere egne mål for f.eks. økonomisk gevinst, men der kan, til trods for dette, stadig opnås en vis grad af integration og stabilitet. Magtmediet, der består af autoritetshierarkier af positioner og embeder i bureaukratiet og det politiske system, er på tilsvarende vis i stand til at koordinere handlinger ift. systemkrav. (ibid.: 370) Livsverdenen har også sit eget sæt af principper, rationalitet og handlingsorienteringer. I livsverdenen er sociale normer, moral, kultur og individers personlige identitet knyttet til væsentlig andre principper, end systemet er med sine styringsmedier. Livsverdenen er verdenen set fra et deltagersynspunkt og er som nævnt styret af værdirationalitet. Livsverdenen er struktureret af meningsfulde symboler, der formidles gennem sproglig forståelsesorienteret kommunikation. Handlingskoordinationen og integrationen bygger her på konsensus og er dannet kommunikativt gennem anerkendelse af gyldigheden af sproglige udsagn. Dette bevirker, at indholdet kan gøres til genstand for rationel refleksion og kritik i dialog. Habermas taler her om social integration, hvor han i systemet talte om systemintegration. (Andersen 2002: 371f) I livsverdenen handles der på basis af indforståethed om situationstolkninger, selvforståelse, moral og handlingsmål. Det er altså en konsensus, der er baseret på sproglig formidlet kommunikation og den kan derfor altid anfægtes og gøres til genstand for debat. Den frivillige anerkendelse af personlig oprigtighed, gyldigheden af argumentationen for sandhed og moralsk rigtighed er basis for indforståetheden. (ibid.) System og livsverden er altså kendetegnet ved hver sit sæt af organisationsprincipper, rationalitetsformer og handlingsorientering. (ibid.: 370) Habermas mener, at formålet i systemet er givet på forhånd og at individet derfor ikke kan bestemme selv, hvorimod det er individet der bestemmer i livsverdenen og at det også er her frigørelsen ligger. (Fuglsang 2004: 221) Han kritiserer altså systemet for at reducere det menneskelige og sociale til noget, der kan underlægges styringsmedierne

14 Han mener ikke, at mening, personlig identitet og solidaritet kan fremtvinges hverken kommercielt eller administrativt, men kun gennem sproglig kommunikation i livsverdenen. Habermas mener hermed, at der er en alvorlig mangel i systemteorien, som kan resultere i, at individet opsluges i systemroller og underlægges systemets krav om funktionseffektivitet. (Andersen 2002: 371) Habermas mener, at hans teori om system og livsverden er afgørende for vilkårene for rationel kommunikation i det moderne samfund. Sondringen mellem handlingstyperne formålsrational handling (arbejde) og kommunikativ handling (den sprogligt formidlede handling) har her en bærende rolle. (ibid.: 369) Samtidig mener han, at den kritiske teoris opgave er at undersøge, hvornår der er konsensus om ideer, hvornår forestillinger er rationelt begrundet og i overensstemmelse med almene interesser og hvornår den er udtryk for (åben eller) skjult magtanvendelse, bedrageri eller manipulation. (ibid.: 368) Ifølge Habermas kan magt være et godt middel til effektiv organisering af forfølgelsen af et fælles mål, men magt kan også bruges til, gennem manipulation eller bedrag, at opnå isolerede mål, være undertrykkende eller være et udtryk for klasseinteresser. Han mener, at magt anvendt på denne måde er illegitim magt, da den i denne form ikke er baseret på konsensus eller en fælles anerkendelse af argumenternes egen vægt. Illegitime magtforhold kan ifølge Habermas undgås, ved det han kalder for den herredømmefri dialog. Den herredømmefri dialog skal foregå i et kommunikativt fællesskab, hvor alle parter har en fælles interesse, den sande erkendelse af omverdenen. Den er altså en dialog, hvor alle berørte må kunne deltage i diskussionen og argumentere frit for sine egne ønsker og behov. Ingen individer må forhindres i at deltage i denne dialog. Ligesom kommunikationen ikke må kontrolleres af magtrelationer eller politiske grupperinger. Sandheden skal opnås gennem en åben diskussion, diskursen. (Jacobsen 1999: 199) Den herredømmefri dialog erkendelsesledende interesse er altså den frigørende, den emancipatoriske. Hermed giver Habermas den kritiske teori til opgave at være et medium for kollektiv selvrefleksion og frigørelse. (Andersen 2002: 369)

15 KRITISK TEORIS ANVENDELIGHED Som vi har set i ovenstående, så er det centrale i kritisk teori at se på samfundet og se hvordan ændringer i systemet har konsekvenser for individerne, livsverdenen. Det er netop det, jeg i denne rapport vil bruge kritisk teori til, at se hvordan systemets ændringer, eksemplificeret ved hhv. velfærdsstaten og konkurrencestaten, skaber konsekvenser ved individerne, altså livsverdenen. Jeg mener dog ikke, at det er muligt uden videre at overføre Habermas 2 begreber til den virkelige verden. Den virkelige verden lader sig ikke stille så skarpt op som der i teorien lægges op til, men man kan stadig finde Habermas begreber i nutiden og jeg kan bruge dem til at simplificere de ting, jeg ønsker at behandle. Der forekommer i både velfærdsstaten og konkurrencestaten subjekt-subjekt relationer i systemet. Det kan ses ved f.eks., de relationer vi skaber kolleger i mellem. Ifølge Habermas burde dette ikke finde sted, da en arbejdsplads hører til i systemet og derfor bør den kommunikative rationalitet ikke være til stede på f.eks. en arbejdsplads. Men det gør den og derfor tillader jeg mig at stille mig kritisk overfor den meget skarpe opdeling, som Habermas har i teorien. Der er i velfærdsstaten konsensus mellem politikkere og borgere om de velfærdsstatslige ydelser. Det betyder, at man kan argumentere for, at der findes værdirationelle elementer i velfærdsstaten. Mens det umiddelbart tyder på, at konkurrencestaten i højere grad er baseret på systemets rationalitet og det er derfor målrationaliteten, der er styrende. Dermed er der et minimum af, hvis der overhovedet eksisterer, værdirationelle argumenter i konkurrencestatens måde at håndtere de velfærdsstatslige ydelser. Jeg mener, selvom jeg kritiserer Habermas for at være for skarp i hans opdeling af system og livsverden, at netop disse begreber kan være med til at vise den ændring der er sket i overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat. Ligesom hans begreber kan være med til at belyse hvad der er af konsekvenser for det enkelte individ, når det er målrationaliteten, der er i fokus fremfor værdirationaliteten

16 VELFÆRDSSTATEN Velfærdsstaten som begreb er meget omdiskuteret og der findes et utal af forskellige definitioner og opfattelser af, hvad en velfærdsstat er. Der findes mange typer af velfærdsmodeller og der findes mange forskellige kombinationer af de forskellige velfærdsmodeller og nogle mener tilmed, at der burde være endnu flere velfærdsmodeller, (Andersen 2003) hvis man skal dække alle dem, man ser i virkeligheden. Gøsta Esping-Andersen slog i The three worlds of Welfare Capitalism (1990) fast, at forskellen på de forskellige velfærdsstater ikke ligger i forskellene i de offentlige udgifter, men mere i de principper, de bygger på. (ibid.) Uanset hvilken velfærdsmodel man arbejder med, har de, de tre grundsøjler til fælles; alderdomssikring, sygesikring og arbejdsløshedssikring. Som vi vil se i det nedenstående, ligger forskellen i den enkelte velfærdsmodels fordelingsprincipper, størrelsen af ydelserne og disses målgrupper. Velfærdsstatens legitimeres ifølge Ove K. Pedersen via følgende; - Udøvelse af autoritet sker indenfor lovens rammer. - Det er domstolenes opgave at kontrollere, at alle retslige afgørelser har hjemmel i love eller Grundloven. - Det er også domstolenes opgave at sikre, at alle nye love og regler har hjemmel i eksisterende love eller Grundloven. - Det er en demokratisk stat, hvor alle myndige borgere er valgbare - Alle (myndige) borgere har ret til at deltage i valghandlinger - Alle borgere har ret til indsigt i, hvad offentlige ressourcer bruges til og dermed også indflydelse på dette. - Alle har lige rettigheder og garantier for de servicer og ydelser, som de måtte have brug for - Et neutralt bureaukrati hvor alle sager behandles lige Der er 3 hovedveje indenfor velfærdsstater, hvor den ene er baseret på en tvungen socialforsikring og de to andre er baseret på skattefinansieret støtte. Under den skattefinansieret støtte finder vi den residuale og universelle velfærdsmodel og under den tvungne socialforsikring har vi den korporative velfærdsmodel. (Andersen 2003) Jeg vil herunder kort gennemgå de vigtigste principper for både den residuale og korporative velfærdsmodel for at vise forskellen mellem dem og den danske velfærdsstatsmodel den universelle, som jeg herefter gennemgår. 3 3 I populær tale også kaldet den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel

17 TRE VELFÆRDSMODELLER DEN RESIDUALE VELFÆRDSMODEL Man finder ikke længere rene residuale velfærdsstater i Europa. Dog kan man i Europa stadig finde velfærdsstater der har træk fra den residuale model, herunder UK. UK s målrettede velfærd (til de svageste) og aflastning af staten gennem styrkelse af arbejdsmarkedets parter, familien, de frivillige og virksomhedernes ansvar overfor velfærden, viser de mere residuale træk. (Andersen 2003) Som ovenstående indikerer, er den residuale velfærdsmodel bygget op efter et behovsprincip. Den residuale velfærdsmodel er i familie med den universelle model på den måde, at de begge er skattefinansieret, men den største forskel ligger i, at hvor den universelle omfatter hele befolkningen, så retter denne model sig mod de svageste i samfundet. (ibid.) Man kan kort sige, at den overordnede tankegang i den residuale model er, at dem, der ikke har et behov for hjælp skal klare sig selv. Og at den bygger på et altruistisk princip om, at de bedre stillede betaler til de dårligere stillet. Samtidig kan man sige, at den residuale model opererer ud fra en negativ selektivisme hvor kun den, der har behov, skal modtage. Den negative selektivisme kan risikere at stigmatisere borgeren. Den residuale velfærdsstat er en stat, hvor det skal kunne betale sig at arbejde og derfor er den også kendetegnet ved en lille velfærdsstat, lave skatter og afgifter fordi de ikke skal dække omkostningstunge sociale ydelser og lave lønninger. Omfordelingen i den residuale velfærdsstat er meget lille og det er markedskræfterne der styrer det er altså på markedet, at den enkelte borger må søge sin lykke. (ibid.: 68f) DEN KORPORATIVE VELFÆRDSMODEL Bismarck er stamfaderen til den korporative model som er den mest udbredte velfærdsmodel i EU. (Andersen 2003: 62) Denne models mål er ikke lighed, men tryghed for bestemte statusgrupper fremfor omfordeling mellem dem. De fleste sociale ydelser i den korporative velfærdsmodel finansieres via en obligatorisk socialforsikring af den forsikrede selv og dennes arbejdsgiver. Borgernes sociale rettigheder bygger på et præstationsprincip. Man gør sig fortjent til sociale ydelser, ud fra den betaling af bidrag man foretager. Ydelsens størrelse er baseret på de størrelsen af de bidrag, man har indbetalt og den periode man har indbetalt i. (ibid.)

18 De sociale rettigheder er altså knyttet tæt til beskæftigelse i den korporative model, dette bevirker, at de der står udenfor arbejdsmarkedet, mister store dele af deres sociale rettigheder. Denne model bygger på subsidiaritetsprincippet som betyder, at staten ikke skal træde til med sikring, før alle andre muligheder er udtømte. (ibid.) En ekstrem variant af den korporative model er de sydeuropæiske lande, hvor det nederste sikkerhedsnet i samfundet er familien. (ibid.) Man kan kort sige, at den overordnede tankegang i den korporative model er, at dem der ikke har ydet heller ikke skal nyde. Og at det er den arbejdende/de arbejdende i familien, der forsørger familien og sikrer familien gennem sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Den korporative models præstationsprincip gør, at hvis en borger bliver arbejdsløs, vil ydelserne være skævvredne til fordel for de rigeste i samfundet, da ydelserne er betinget af den tid og det bidrag, de har indbetalt til sociale forsikringer. Ligesom i den residuale velfærdsmodel træder staten kun til, når familiens egne muligheder for forsørgelse er udtømte. DEN UNIVERSELLE VELFÆRDSMODEL Det var Venstre der i 1891 lagde grundstenen til den universelle (Andersen 2003: 62), socialdemokratiske, Skandinaviske eller Nordiske velfærdsmodel, kært barn har mange navne. Den universelle model sigter både mod at alle ydelser er retsbestemte, at hele befolkningen er omfattet af disse regler og at ydelserne gives til alle uanset behov. Den universelle velfærdsmodel knytter ikke beskæftigelse og sociale rettigheder sammen, men bygger på et medborgerskabsprincip, dvs. at man har ret til sociale ydelser fordi man er medborger i samfundet og ikke fordi man er tilknyttet arbejdsmarkedet. (Andersen 2003) Universalismen modvirker afhængighed, den er enkel at administrere og gennemskuelig. Men den universelle model giver også et højt skattetryk og en større omfordelingsopgave end både den korporative og den residuale velfærdsmodel. (ibid.) Ligesom den korporative velfærdsmodel bygger den universelle model på et solidarisk princip om, at alle betaler til alle med devisen om at welfare for the poor bliver til poor welfare. (Andersen 2003: 47) Hvor vi i den residuale model ser en negativ selektivisme ser vi i den universelle model derimod en positiv selektivisme. Altså et princip om at sikre universelle ydelser til alle og derudover sikre, at de, der har ekstra behov, kan få dette

19 Et af den universelle velfærdsmodels kendetegn er altså, at der ønskes lighed. Dette forsøges opnået gennem en stor stat som griber ind overfor markedskræfterne og via stor omfordeling søger at forebygge fattigdom og arbejdsløshed. Ydelserne finansieres af skatter og afgifter, som omfordeles mellem rig og fattig. Eksempler på universelle ydelser i denne velfærdsmodel kunne være gratis sygesikring, fri uddannelse, folkepension og børnefamilieydelse. I velfærdsmodellen er det centralt, at disse ydelser går gennem staten således, at private organisationer eller markedet ikke har indflydelse på dette. I Danmark har vi den universelle velfærdsmodel, men som udgangspunktet i denne rapport er, så er velfærdsmodellen under udvikling eller afvikling og dette vil jeg forsøge at vise ved en historisk gennemgang af den danske velfærdsstat senere. KONKURRENCESTATEN Den klareste definition på konkurrencestaten finder man ifølge Ove K. Pedersen i dette citat fra Clintonregeringen i 1997; Den amerikanske økonomi er dynamisk. Denne regerings økonomiske filosofi anerkender, at amerikanske arbejdere og virksomheder i samspil på markeder udgør kilden til denne dynamik. Økonomiens styrke er dens evne til at tilpasse sig forandring, ligesom dens dynamik sætter endnu mere forandring i gang, i sidste ende med det resultat, at amerikanske borgeres liv bliver rigere og deres levestandard forbedret. Regeringen har en begrænset, men afgørende rolle i forbindelse med at fastholde dynamikken. For individer og virksomheder skaber den et økonomisk klima, hvori de kan udvikle sig. Den fremmer konkurrence. (Pedersen, 2011: 12-13) Denne definition giver også klart udtryk for Ove K. Pedersens definition af konkurrencestaten. Ifølge ham er konkurrencestaten ikke en ny statsform, men en form for udvikling af velfærdsstaten, som vi kender den. Den politiske kultur, der driver den danske politik i konkurrencestaten, er forskellige fra den politiske kurs, der drev politikken i velfærdsstaten, som vi kender den i efterkrigstiden og frem til 1990 erne. Det nutidige og dominerende fokus er i konkurrencestaten samfundsøkonomien. (Pedersen 2011) Konkurrencestaten er dermed en fortsættelse af velfærdsstatens historie, men i den forstand, at der nu er tale om at forlænge rettighederne med pligter. I forlængelse af retten er indsat tilskyndelser, og i forlængelse af incitamenter er indsat pligten. Noget for noget! (ibid.: 201)

20 Konkurrencestaten er en stat der vil mobilisere befolkningen til at deltage i den globale konkurrence. I denne statsmodel ser man fællesskabet som værende knyttet til arbejdsmarkedet og frihed er identisk med friheden til at realisere egne behov. Dette betyder, at det enkelte individ er ansvarligt for sig eget liv og realiseringen af egne behov. Konkurrencestaten ønsker at fremme dynamikken og arbejder for at fremme de danske interesser i EU og globalt. (ibid.) Konkurrencestaten fokuserer ikke på fuld beskæftigelse, men derimod på fuld udnyttelse af produktive potentialer. Derudover er konkurrencestatens fokus på globalisering og den internationale konkurrence. Konkurrencestaten lider ifølge Ove K. Pedersen under et legitimitetsunderskud. (Pedersen 2011: 286) Dette underskud opstår af følgende grunde; - En sondring mellem de inkluderede og de ekskluderede 4 afgør hvilke ydelser og hvilken service, man kan forvente. - Afgørelser er formålsrettede fremfor retsbaserede - Individet pålægges et ansvar for egen indkomst - Af-demokratisering af deltagelsesdemokratiet - Teknokratisering af de politiske meningsdannelser - Den offentlige sektor styres af effektiv ressourceudnyttelse og cost-benefit analyser og afstedkommer incitamentstyrede beslutninger - Pligter og rettigheder tildeles definerede grupper (Pedersen 2011: 286ff) TRE TYPER AF STAT INDENFOR KONKURRENCESTATSBEGREBET Ovenstående er den overordnede definition på en konkurrencestat, men ifølge Ove K. Pedersen ligger der i konkurrencestatsbegrebet tre typer af stater, som vi skal sondre mellem; den regulerende, den rammesættende og den aktive stat. (ibid.:72) Han påpeger dog samtidig, at der ikke kan laves et skarpt skel mellem disse og at de, ligesom med de forskellige velfærdsstatsmodeller, ofte er et mix af flere modeller. DEN REGULERENDE STAT Den regulerende konkurrencestat er en stat karakteriseret ved oprettelsen af reguleringsinstitutioner, som via udbredelse af best practice og kvalitets standardmål skal optimere offentlige organisationer. I forbindelse med udarbejdelse af lovprogrammer og fastlæggelse af økonomistyring anvendes costbenefit analyser, som skal søge at opgøre de samfundsmæssige omkostninger 4 De inkluderede er dem, der er i arbejde eller står til rådighed for arbejdsmarkedet og de ekskluderede er dem, der ikke er i arbejde og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. (Pedersen 2011: 284)

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Fra velfærdsstat til konkurrencestat Fra velfærdsstat til konkurrencestat - Konsekvenser for den danske borger Gruppe 17: Camilla Natasja Brink Henriksen Jeanette Jonasson Matilde Zachariassen Niklas Joensen Roskilde Universitet Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

AKTIVERING. for dig under 30

AKTIVERING. for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2017 Institution EUC Nordvest/EUX Business Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Business Samfundsfag

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Januar 2010 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Tilmelding til jobcentret

Læs mere

Overgangsregler Virknings- og overgangsbestemmelser

Overgangsregler Virknings- og overgangsbestemmelser Overgangsregler Virknings- og overgangsbestemmelser Nedenfor beskrives virknings- og overgangsbestemmelserne vedrørende ændringer, der træder i kraft 1. januar 2015 i forhold til: 1. Jobrotation 2. Målrettet

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Den nye dagpengereform

Den nye dagpengereform Den nye dagpengereform A-kassen Fødevareforbundet NNFs a-kasse Den nye dagpengereform - et tryggere dagpengesystem Maj 2017 2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Forlæng din periode med dagpenge...5 Dagpenge

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud JANUAR 2017 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

AKTIVERING for dig under 30

AKTIVERING for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537 Vedr.: Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 11. april 2001, der blev registreret samme

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Nye regler om dagpenge og efterløn

Nye regler om dagpenge og efterløn A-KASSE Nye regler om dagpenge og efterløn Læs i denne pjece om de vigtigste nye regler, og hvad de betyder for dig MARTS 2017 RIV UD OG GEM 2 FOA NYE REGLER OM DAGPENGE OG EFTERLØN Sådan optjener du ret

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud SEPTEMBER 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:

Læs mere

Sociologisynopsis, sommereksamen 2003 Institut for Statskundskab Henrik Højstrøm og Jes Lind

Sociologisynopsis, sommereksamen 2003 Institut for Statskundskab Henrik Højstrøm og Jes Lind 1. Indledning Denne Synopsis tager udgangspunkt i begrebet: Magt. I det følgende vil magtbegrebet blive nuanceret og perspektiveret ud fra definitioner og teorier givet af sociologerne: Max Weber, Michel

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud FEBRUAR 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde

Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde Jon Kvist, RUC Social Impact: På vej mod en inddragende, samarbejdende og helhedsorienteret

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN LÆRERNES A-KASSE ER FOR ALLE UNDERVISERE. Lærernes a-kasse arbejder for dem, der åbner verden. De studerende, de nyuddannede, folkeskolelærerne, voksen- og ungdomsunderviserne,

Læs mere

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Januar 2010. for dig over 30

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Januar 2010. for dig over 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Januar 2010 AKTIVERING for dig over 30 INDHOLD Aktivering for dig over 30 side 3 Ansættelse med løntilskud side 4 Virksomhedspraktik side 4 Vejledning og uddannelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere