DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet"

Transkript

1 DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2011

2 > marts 2011 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2011

3 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst, Casper Venbjerg Hansen, Allan Sørensen og Ingeborg Ørbech Redaktion slut Tryk: P.J. Schmidt ISBN

4 Sådan ligger landet Forord Side 3 > forord Verdensøkonomien er atter i fremgang, og optimismen er ved at vende tilbage hos både danske og udenlandske virksomheder. Men opsvinget er skrøbeligt, og frygten for en ny nedtur lurer stadig. Samtidig er opsvinget ikke gældende for alle. Nogle lande er kommet stærkt igen, mens andre stadig kæmper med lav vækst, store gældsproblemer og høj ledighed. Resultaterne af årets Globaliseringsredegørelse viser at Danmark, i sammenligning med de øvrige -lande, har et fornuftigt udgangspunkt. Vores opgave er at omsætte dette udgangspunkt til konkrete resultater i form af vækst, velstand og udvikling. Her halter vi bagefter. Vores konkurrenceevne har to fundamentale udfordringer. Den ene er, at vi i mange tilfælde lever højt på fortidens investeringer og strukturer på de områder, hvor vi klarer os godt, eksempelvis inden for uddannelse og viden samt fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Men mens resten af verden har udviklet, fornyet og forbedret sig på disse områder, så har vi stået i stampe i Danmark. Vores position er derfor ikke længere unik. De øvrige lande i og i mange tilfælde også uden for haler ind på os og har allerede overhalet os på nogle fronter. Den anden udfordring er, at vi på mange af de områder, hvor vores konkurrenceevne ligger i bunden, ikke har udsigt til at blive markant bedre i hvert fald ikke på kort sigt. Det gælder eksempelvis i forhold til arbejdsomkostninger og skatteniveau. Konkurrencemæssige forbedringer på disse felter kræver større strukturelle ændringer, herunder reformer, som tager tid at implementere. Men vi bevarer ikke vores gode udgangspunkt for evigt. Det er derfor vigtigt, at vi handler nu, inden det er for sent. Danske virksomheders evne og vilje til at eksportere til omverdenen er vital for den danske vækst og beskæftigelse. Selvom mange danske virksomheder agerer globalt og har produktion over hele verden, så er eksporten ud af landet af stor betydning for Danmark som samfund. Men dansk eksport står over for store udfordringer vi taber markedsandele. Hvis denne udvikling skal vendes, er det nødvendigt at forbedre de rammevilkår, som vi måler på i denne redegørelse og mindske de barrierer, som danske eksportvirksomheder møder både nationalt og internationalt. En af de barrierer, som ikke kun danske men også europæiske virksomheder står over for, er adgangen til strategisk vigtige råmaterialer. Hvis vi skal bevare produktion af ny teknologi og alternative energiformer i Europa, så skal virksomhederne sikres adgang til kritiske råmaterialer. Der er behov for en målrettet strategi og en stærk handelspolitisk indsats fra EU's side, hvis vi skal opnå et frit globalt marked på dette område. Marts 2011 Karsten Dybvad Adm. direktør

5 vækst og udvikling iden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder >> irkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat nternationalisering og åbenhed

6 SåDAN ligger landet indhold SIDe 5 > indhold 7 sammenfatning 13 Benchmarking 14 Vækst og udvikling 22 Viden og kompetencer 36 Fleksibilitet for virksomheder 48 Virkelyst og iværksætteri 56 Omkostninger og skat 64 Internationalisering og åbenhed 75 temakapitler 77 Eksporten som drivkraft for vækst og velstand 99 Den globale kamp om råmaterialer 113 Definitioner, metoder og kilder 116 Kildebeskrivelse 120 Historisk oversigt over Danmarks placeringer 124 Stikordsregister

7 vækst og udvikling iden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder >> irkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat nternationalisering og åbenhed

8 Sådan ligger landet sammenfatning Side 7 > Sammenfatning Sådan ligger landet 2011 giver for syvende år i træk et indblik i Danmarks konkurrenceevne og de rammevilkår vi her i landet tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Vurderingen er baseret på 86 indikatorer for international konkurrencekraft og omfatter data for 33 -lande samt Brasilien, Rusland, Indien og Kina i det omfang dette er tilgængeligt. Herudover indeholder redegørelsen i år to temakapitler: Eksporten som drivkraft for vækst og velstand og Den globale kamp om råmaterialer. 86 indikatorer for international konkurrencekraft Danmarks konkurrenceevne 2011 Benchmarkanalysen tager udgangspunkt i seks områder, som er centrale for Danmarks evne til at konkurrere internationalt og udnytte globaliseringens muligheder. For at kunne identificere langsigtede løsninger på de nuværende udfordringer er det afgørende at få indsigt i disse områder. Områderne er vækst og udvikling, viden og kompetencer, fleksibilitet for virksomheder, virkelyst og iværksætteri, omkostninger og skat samt internationalisering og åbenhed. Inden for disse seks områder benyttes samlet 86 indikatorer til at vurdere Danmarks konkurrenceevne. Seks centrale områder Globaliseringsredegørelsen er baseret på en række forskellige anerkendte datakilder, herunder både kvalitative og kvantitative data. Data opdateres på forskellige tidspunkter, og nogle kilder og dataformer har en vis forsinkelse, fra de bliver indberettet til de er offentligt tilgængelige. Derfor kan man opleve, at resultaterne på enkelte indikatorer afviger fra det billede, der ellers kan være af den aktuelle situation. Overordnet vurderes det, at den samlede redegørelse giver et retvisende billede af Danmarks langsigtede konkurrenceevne. International konkurrencekraft Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed

9 Side 8 sammenfatning SåDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks 2011 Landenes gennemsnitlige placering på alle seks områder i Globaliseringsredegørelsen 10 Danmark Israel Chile Gennemsnitlig placering på alle seks områder Danmarks konkurrenceevne Som noget nyt i dette års Globaliseringsredegørelse er de enkelte landes gennemsnitlige placering på alle seks områder udregnet. Formålet er at skabe et overblik over, hvordan -landene er placeret i forhold til hinanden samlet set og ikke kun på de seks fokusområder. Det skal bemærkes, at en række af landene ligger meget tæt. Danmark ligger nummer 10 Danmark ligger på en samlet 10. plads, hvilket er over middel, men et stykke fra toppen. Resultatet vidner om, at Danmark på en lang række indikatorer befinder sig i den bedre ende af -landene. Det er glædeligt og positivt, at Danmark står stærkt i den internationale konkurrence på flere fronter. Men når man ser på fordelingen af de danske placeringer, hvor over 20 procent ligger i bunden, så står det klart, at vi ikke kan hvile på laurbærrene, men bør sætte ind med langsigtede tiltag, hvis vi skal bevare og forbedre vores konkurrenceevne.

10 Sådan ligger landet sammenfatning Side 9 > > Fordelingen af de danske placeringer over tid Pct. af benchmarks 100 Topplaceringer (1-11) Midterplaceringer (12-22) Bundplaceringer (23-33) oplevede i 2010 en udvidelse på hele fire nye lande; Israel, Chile, og. Disse lande optræder for første gang i Globaliseringsredegørelsen i år, og det samlede antal lande er derfor udvidet fra 29 til 33. Udvidelsen har betydning for Danmark og de øvrige landes relative placering i forhold til sidste år på de forskellige indikatorer. Årets placeringer på de seks områder skal derfor ses i lyset af dette. > Danmarks gennemsnitlige placering på de seks områder over tid Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed Vækst og udvikling Danmark opnår i år en 16. plads ud af de 33 -lande i forhold til at skabe vækst og udvikling. Det er en tilbagegang på to pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen plads Vi ligger stadig under -gennemsnittet på både vækst i BNP og vækst i arbejdsproduktiviteten. Begge områder har dog oplevet fremgang siden sidste år. Selvom dansk eksport har vist fremgang det seneste år, så går det langsommere end i udlandet med at tilbageerobre det tabte. Viden og kompetencer Inden for viden og kompetencer bevarer Danmark en syvendeplads. 7. plads Vi scorer højt på efteruddannelse og innovation og ligger blandt de lande, som bruger flest penge på uddannelse. Men PISA-resultaterne vidner om, at Danmark står over for udfordringer i forhold til de unges kompetencer. Samtidig er de danske unge længe om at komme i gang med en uddannelse og færdiggøre den.

11 Side 10 sammenfatning SåDAN ligger landet 3. plads Fleksibilitet for virksomheder Danmark ligger i år på en tredjeplads i forhold til fleksibilitet for virksomheder. Det er samme placering som i Globaliseringsredegørelsen De danske virksomheder kan glæde sig over en lav grad af arbejdsmarkedsregulering, en høj grad af motivation blandt medarbejderne, et lavt niveau af bestikkelse og korruption samt et meget mobilt arbejdsmarked. 7. plads Virkelyst og iværksætteri I dette års Globaliseringsredegørelse får Danmark en syvendeplads inden for virkelyst og iværksætteri. Det er en tilbagegang på tre pladser i forhold til sidste år. Danmark ligger lidt over middel på langt de fleste områder. Vi har få lovmæssige barrierer for iværksættere i Danmark, og det er hurtigt og nemt at starte en ny virksomhed. Men på trods af dette ligger Danmark stadig lavt på iværksætteraktivitet og middelmådigt på vækstiværksættere. 30. plads Omkostninger og skat Danmark ligger i år nummer 30 på omkostninger og skat ud af de 33 -lande. Danmark har fortsat mange udfordringer i forhold til omkostninger og skat. Vi har verdens højeste skattetryk, og selvom skattereformen, der trådte i kraft i 2010, trækker i den rigtige retning, så er det langtfra tilstrækkeligt til at bringe os i en konkurrencedygtig position på personskatten. Niveauet på selskabsskatten både nominelt og faktisk gør det samtidig svært at tiltrække investeringer fra udlandet. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau. 11. plads Internationalisering og åbenhed Danmark indtager en 11. plads i forhold til internationalisering og åbenhed, hvilket er en tilbagegang på syv pladser i forhold til sidste år. Danmarks styrker på dette område er fortsat befolkningens positive indstilling til globaliseringen samt lige muligheder for alle uanset køn, etnisk herkomst eller alder. Vi rykker dog markant tilbage på parametre som attraktivt arbejdsklima for højtuddannede, kulturel åbenhed og image i udlandet.

12 Sådan ligger landet sammenfatning Side 11 > Temakapitel I Eksporten som drivkraft for vækst og velstand Årets første temakapitel handler om eksportens betydning for dansk økonomi, og hvad der skal til for at styrke og udvikle dansk eksport i fremtiden. Over de seneste 40 år har eksporten været den største bidragsyder til væksten i dansk økonomi. Danske virksomheders evne og vilje til at handle med omverdenen har således været en afgørende drivkraft for den danske velstand. Men eksporten er under pres, og som land taber vi markedsandele til udlandet. Mange års forringelser i konkurrenceevnen har svækket de danske eksportmuligheder. Hvis Danmark skal forblive en stor eksportnation, er det afgørende, at virksomhederne her i landet tilbydes så gode rammebetingelser, at de kan være konkurrencedygtige i en global verden. Temakapitel ii Den globale kamp om råmaterialer Det andet temakapitel handler om den aktuelle globale kamp om nutidens og fremtidens vigtige råmaterialer, såsom fødevarer, energi og især metaller. Adgang til og kontrol over råmaterialer indebærer både udfordringer og muligheder for Europa og europæiske virksomheder. Analysen beskriver, hvordan stigende priser på råmaterialer påvirkes af stigende efterspørgsel, spekulation og forventninger om øget globalt forbrug, og der redegøres for hvilke råmaterialer, der har særlig betydning for udviklingen af ny teknologi og vedvarende energiformer i Europa. Det konkluderes, at det er nødvendigt med en styrket handelspolitisk indsats nu og her for at sikre europæiske virksomheders adgang til kritiske råmaterialer på kort og lang sigt.

13 vækst og udvikling SIDe 12 den globale kamp om råmaterialer SåDAN ligger landet iden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder >> irkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat nternationalisering og åbenhed

14 SåDAN ligger landet den globale kamp om råmaterialer SIDe 13 > globaliseringsredegørelse benchmarking

15 Side 14 Vækst og udvikling SåDAN ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling Israel 16(14) Danmark Chile Israel og deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for vækst og udvikling. Danmark ligger på en 16. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for vækst og udvikling

16 Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 15 > vækst og udvikling Danmark opnår i år en 16. plads ud af de 33 -lande, når det gælder evnen til at omforme globale forretningsmuligheder til vækst og udvikling. Det er en tilbagegang på to pladser i forhold til sidste års Globaliseringsredegørelse. Israel og deler pladsen i toppen som de -lande, der bedst formår at skabe vækst og økonomisk udvikling. Israel har vundet markedsandele på eksportmarkederne de seneste år og scorer derfor en topposition på eksportperformance. har haft en imponerende vækst i BNP det seneste år, blandt andet ansporet af en høj vækst i arbejdsproduktiviteten samt en øget eksport. rykker ned på en tredjeplads inden for vækst og udvikling. står fortsat stærkt inden for eksport af upmarket-produkter, og landet har desuden en lav inflation og en lav ledighed. Danmark ligger igen i år i midterfeltet. Selvom 2010 har budt på en positiv vækst i Danmarks BNP og en delvis indhentning af tabet i arbejdsproduktiviteten, så ligger vi stadig under gennemsnittet på begge områder. Dansk eksport faldt markant under krisen, og vi har gennem flere år tabt markedsandele på eksportmarkederne. Selvom eksporten har vist positive tendenser gennem 2010, er der stadig langt op til førkrise-niveauet.

17 Side 16 vækst og udvikling SåDAN ligger landet > 1.01 Chile Israel 18(23) Danmark * Kina Indien Brasilien Rusland BNP-vækst, 2010 BNP-væksten varierer en del fra år til år. I modsætning til sidste år har de fleste lande oplevet en positiv BNP-vækst i 2010, om end den stadig er på et lavt niveau for en række af landene, herunder Danmark. er det -land som har oplevet den største vækst sidste år, efterfulgt af og Chile. Danmark forbedrer sin relative placering i år med fem pladser og lander på en 18. plads. Vi ligger dog stadig under gennemsnittet i og har ikke udsigt til at forbedre vores vækst markant i de næste mange år. De såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) har alle høj vækst. Kina ligger helt i top med en vækst på over 10 procent. Alle fire lande ligger over -gennemsnittet. *, Economic Outlook nr. 88. Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde Consensus Economics Pct. > 1.02 Arbejdsproduktivitet, (12) Danmark Israel Chile Brasilien BNP pr. arbejdstime Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten, og et højt produktivitetsniveau er en forudsætning for at kunne opretholde et relativt højt lønniveau., og topper listen med den højeste produktion pr. arbejdstime. s meget store produktion pr. arbejdstime kan især tilskrives de store indtægter fra olie og afspejler derfor i mindre grad den reelle arbejdsproduktivitet. Danmark bevarer sin plads som nummer 12. Anm. Bemærk, at disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af The Conference Board af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar USD pr. time (PPP)

18 Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 17 > > 1.03 Vækst i arbejdsproduktivitet, (gns.) Israel Chile 31( 28) Danmark Brasilien Lande med et lavt produktivitetsniveau vil ofte udvikle sig hurtigere end lande, der har et højt produktivitetsniveau, fordi disse lande relativt nemt kan forbedre deres produktivitet gennem import af moderne kapitaludstyr og omlægning af produktionsstruktur., og indtager de tre første plader og har således haft den højeste gennemsnitlige vækst i arbejdsproduktiviteten de seneste fem år. Danmark har i årene haft en negativ vækst i arbejdsproduktiviteten, hvilket resulterer i, at vores gennemsnit over de sidste fem år ligger lige over nul. Udviklingen er dog vendt det seneste år, hvor Danmark endelig har oplevet fremgang i arbejdsproduktiviteten. Dog hører vi stadig til i bunden af -landene på dette felt. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar Gns. årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i procent > 1.04 Israel 25(15) Danmark Kina Indien Brasilien Eksportvækst, (gns.) Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode de enkelte lande er til at omsætte internationale forretningsmuligheder til øget afsætning. Under krisen oplevede mange lande, herunder Danmark, et voldsomt tilbageslag i eksporten, som kun langsomt er ved at blive genoprettet., og ligger i toppen på denne indikator. Danmark ryger ned på en 25. plads i år, hvilket er en tilbagegang på ti pladser. Danmark taber markedsandele på de internationale eksportmarkeder og har på bagkant af krisen svært ved at generobre det tabte. Kina udmærker sig ved at have den højeste vækst i eksporten og også Indien ligger markant over -gennemsnittet. Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr Gns. årlig realvækst i eksporten i procent

19 Side 18 vækst og udvikling SåDAN ligger landet > 1.05 Eksportperformance, (gns.) Israel Chile 22(19) Danmark Indien Kina Rusland Brasilien Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end den generelle importvækst på eksportmarkederne. En værdi over 1 er et udtryk for, at der vindes markedsandele i udlandet, mens værdier under 1 indikerer et tab af markedsandele. Udvikler eksporten sig parallelt med importen på eksportmarkederne, vil landets eksportperformance være lig 1. Israel er som nyt -land topscorer i år med en eksport, der i perioden har udviklet sig væsentlig hurtigere end importen på landets eksportmarkeder. Danmark rykker i år ned på en 22. plads. Danmark har over en længere årrække tabt markedsandele, da mange års forringelser af konkurrenceevnen har svækket de danske eksportmuligheder. Blandt BRIK-landene skiller Indien og Kina sig ud. De to lande har gennem de sidste år vundet pæne markedsandele. Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr. 88 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 Eksportindeks divideret med markedsindeks > 1.06 Upmarket-eksport til EU15, (gns.) Israel 8(6) Danmark Chile Indien Brasilien Kina Rusland Virksomheder i højomkostningslande må ofte satse på produktion af upmarketprodukter, der i kraft af kvalitet, design eller servicekoncept, er i stand til at indtjene en højere pris end tilsvarende produkter fra andre lande. Over 85 procent af den schweiziske eksport til EU15 består af upmarketprodukter, hvilket sikrer landet en klar førsteplads foran og. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor er danske virksomheder ofte nødt til at satse på upmarketprodukter. Danmark ryger i år to pladser ned på en ottendeplads i forhold til de øvrige -lande. I Danmark er det i gennemsnit knap 48 procent af den danske vareeksport til EU15, der er upmarket-produkter. Den danske upmarket-andel er således høj, men ikke længere høj nok til at bringe Danmark i den absolutte kvalitetselite. Anm. Upmarket-produkter defineres som vareeksport, der opnår en pris mindst 15 procent højere end gennemsnitsprisen for varen blandt EU15-lande. Kilde Eurostat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport til EU15

20 Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 19 > > 1.07 Offentlig gæld som andel af BNP, (7) Danmark Størrelsen af den offentlige gæld er væsentlig for statens muligheder for at agere økonomisk. Et land med en meget høj gæld er tynget af betydelige rentebetalinger. Det er en af grundene til, at en maksimal grænse for gælden (opgjort ved bruttogælden) indgår som et af kravene til de lande, der deltager i det europæiske monetære samarbejde. har en meget stor offentlig formue og indtager derfor endnu engang en klar førsteplads. Efter at have haft en offentlig formue i flere år har Danmark i 2010 opbygget en gæld på 0,3 procent af BNP. Det rækker til en plads som nummer seks. har dog oparbejdet en højere gæld end Danmark sidste år, hvilket betyder, at vi forbedrer vores relative placering med en enkelt plads. Danmark har udsigt til at øge den offentlige gæld yderligere i de kommende år, hvilket vil være en stigende hæmsko for vækst og udvikling. Anm. Offentlig finansiel nettogæld. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr Pct. af BNP > 1.08 * * * * * 13(10) Danmark * Israel* * * * * * * * * Chile * Kina* Brasilien Indien* Rusland* Årlig inflation, (gns.) Prisudviklingen er afgørende for stabiliteten i et land, og en stabil prisudvikling er også et væsentligt krav til landene i det europæiske monetære samarbejde. Denne indikator viser den gennemsnitlige årlige vækst i forbrugerpriserne. har i mange år oplevet faldende priser (deflation) og indtager derfor endnu engang førstepladsen med en gennemsnitlig vækst i forbrugerpriserne på 0,01 procent over de seneste fem år. Det skal bemærkes, at deflation i sig selv ikke er ønskværdigt. I Danmark er den gennemsnitlige inflation på 2,13 procent, hvilket er på niveau med gennemsnittet i, men over Eurozones gennemsnit. Danmark rykker ned på en 13. plads i forhold til de øvrige -lande. Vækstmarkeder vil ofte have store udfordringer med at holde inflationen nede. Alle fire BRIK-lande har da også inflationsrater, der ligger over -gennemsnittet. * Data er fra Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr Pct.

21 Side 20 vækst og udvikling SåDAN ligger landet > 1.09 Ledighed, 2010 Israel 12( ) Danmark Chile En høj ledighed er udtryk for, at udbuddet af arbejdskraft i et samfund ikke modsvares af en efterspørgsel fra virksomhederne. Ledigheden kan variere inden for forskellige sektorer samt på tværs af uddannelsesniveauer og geografi. er det -land med den laveste ledighed efterfulgt af og. Danmark ligger med en 12. plads placeret solidt i -midterfeltet. For blot få år siden lå Danmark i den bedre ende. Det fleksible danske arbejdsmarked betyder, at arbejdsmarkedet udviser en stor tilpasningskraft ved konjunkturændringer. Det var en af de vigtigste faktorer for den historisk lave danske ledighed i starten af Det har samtidig betydet, at den danske ledighed har gennemgået en periode med kraftige stigninger under krisen. Stigningen i ledigheden har dog langt fra været lige så stor som faldet i beskæftigelsen. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm. Internationalt ledighedsbegreb er anvendt. Det er baseret på stikprøveundersøgelser og omfatter alle, som ikke har et arbejde, men ønsker og søger et. Data omfatter således også studerende på SU og efterlønsmodtagere. Data er baseret på den seneste prognose fra slutningen af Kilde, Economic Outlook Nr Pct.

22 Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 21 >

23 Side 22 viden og kompetencer SåDAN ligger landet > (7) Danmark Israel Chile Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for viden og kompetencer er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer. Danmark ligger på en syvendeplads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer

24 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 23 > viden og kompetencer I en global verden skal danske virksomheder i stigende grad konkurrere på produkter med et højt indhold af viden og innovation. I den forbindelse er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter uddannelse samt forskning og udvikling, og at virksomhederne har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark lander igen i år på en syvendeplads inden for viden og kompetencer. er i år avanceret til førstepladsen i forhold til viden og kompetencer. er specielt stærk på forskningsområdet og ligger også i front på patentansøgninger. Endelig scorer også i toppen på innovationsområdet. rykker ned på andenpladsen i år lige efter. har satset massivt på uddannelsesområdet gennem flere år, hvilket betyder, at stort set alle nere får en ungdomsuddannelse, og en stor del tager også en videregående uddannelse. Kvaliteten af uddannelsessystemet er også på et højt niveau målt i forhold til s PISA-resultater, hvor ligger blandt de bedste lande. nerne har især prioriteret de tekniske og naturvidenskabelige fag og uddanner derfor mange unge med disse kompetencer. Danmark hører stadig til blandt de bedste lande i inden for viden og kompetencer. Vi scorer højt på efteruddannelse og innovation og ligger blandt de lande, som bruger flest penge på uddannelse. Set i lyset af de høje danske omkostninger på uddannelsesområdet burde kvaliteten og kompetencerne også ligge i top. PISA-resultaterne vidner dog om, at en stor del af børnene i folkeskolen ikke opnår funktionelle kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Kompetencer som er essentielle for det videre uddannelsesforløb og dermed for vidensniveauet generelt i samfundet. En anden udfordring for Danmark er, at mange unge er længe om at komme i gang med og færdiggøre deres uddannelse, hvilket betyder, at danskerne generelt er ældre end i andre -lande, før de står til rådighed for arbejdsmarkedet.

25 Side 24 Viden og kompetencer SåDAN ligger landet > 2.01 Israel 8(9) Danmark (2006) (2007) (2007) (2007) Kina Rusland Samlede investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2008 Investeringer i forskning og udvikling er, ikke mindst i et land som Danmark, en afgørende forudsætning for en stærk position i den globale konkurrence. Det gælder både private og offentlige investeringer. Israel indtager, som nyt medlem af, førstepladsen i år med knap fem procent af BNP. Israel har længe investeret betydeligt i offentlig forskning og udvikling, hvilket har resulteret i, at mange globale virksomheder har valgt at placere forskningscentre i landet. Danmark rykker en plads frem til en ottendeplads. Vi bør stræbe efter et endnu højere niveau i de samlede investeringer. Kilde Database, Main Science and Technology Indicators Pct. af BNP > 2.02 (2007) (2007) (2006) (2007) 11(11) Danmark (2007) (2007) (2007) (2007) (2007) (2007) (2005) (2007) Rusland Kina Offentlige investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2008 For at sikre et højt vidensniveau i samfundet er det afgørende, at offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. De tre første pladser besættes i år af, og. er særlig interessant, da landet over en kortere årrække har løftet de offentlige forskningsinvesteringer markant. s økonomi har samtidig undergået en imponerende udvikling. De danske offentlige investeringer i forskning og udvikling i 2008 ligger lige under 0,7 procent af BNP, hvilket er en smule lavere i forhold til året før. Danmark fastholder dog placeringen som nummer 11 blandt -landene. Danmark har en målsætning på området om, at investeringer skal udgøre én procent af BNP i 2010 og fremover. Alt tyder på, at dette mål realiseres. Det er værd at bemærke, at målsætningen er den samlede offentlige forskningsindsats, herunder også forskning på offentlige institutioner finansieret af private og udenlandske kilder. Kilde Database, Main Science and Technology Indicators 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP

26 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 25 > > 2.03 (2008) (2007) (2008) 8(6) Danmark (2007) (2007) (2007) (2008) (2008) (2006) (2007) (2002) (2007) Offentligt finansieret forskning og udvikling i energiteknologier, 2009 Efterspørgslen efter moderne energiteknologi er i vækst over hele kloden. Offentlige investeringer i udvikling af energiteknologi er en forudsætning for at kunne realisere det markedsmæssige potentiale., og er de lande, der investerer mest fra offentlig side inden for dette felt. Det skal dog bemærkes, at netop disse lande satser på en bredere vifte i energiforskning og -udvikling, der både dækker grønne og mere traditionelle teknologier. Danmark investerede i perioden 0,44 promille af BNP i forskning og udvikling af energiteknologier, hvilket rækker til en ottendeplads. Grøn energi og energieffektivitet har i mange år været en af Danmarks styrkepositioner, men mange andre lande har også fået øjnene op for mulighederne på dette område. Konkurrencen om markedsandele er derfor skærpet og lægger pres på de danske aktører på området. Kilde IEA, IMF og DI-beregninger 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Andel af BNP (promille) > 2.04 Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, (15) Danmark * * Uddannelse af dygtige forskere er en central konkurrenceparameter for tiltrækning og fastholdelse af private investeringer i forskning og udvikling. Desuden styrker det virksomhedernes konkurrenceevne generelt og er naturligvis en forudsætning for en stærk offentlig forskning. Det gælder ikke mindst forskere uddannet inden for teknik og naturvidenskab. har i 2008 indtaget førstepladsen foran, som lå nummer et året før. Danmark rykker to pladser frem til en 13. plads i år. Det må forventes, at Danmark over de kommende år vil rykke yderligere frem på listen, da der i de senere år er sket en markant forøgelse af antallet af igangsatte ph.d-uddannelser. Det gælder ikke mindst inden for teknisk videnskab og naturvidenskab. * Befolkningstal kommer fra s database. Kilde Eurostat, Database og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Fuldførte Ph.d'er i 2008 inden for teknisk- og naturvidenskab pr indbyggere i alderen år

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2012 SÅDAN LIGGER LANDET FORORD SIDE 1 > FORORD Vi står overfor en ny globaliseringsbølge en bølge der potentielt rummer store muligheder for

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 april 2008 2 Udgivet af DI Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Torsten Asbjørn Andersen Tryk: P.J. Schmidt

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk:

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika

Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika For 10. gang DI ANALYSE 10 år med globalisering Det er nu tiende år i træk, DI udgiver Globaliseringsredegørelsen,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED 2 3 SÅDAN LIGGER REGIONERNE NYE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Regional benchmarking Globaliseringen er ikke

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne Greater Copenhagen står stærkest med Skåne I kampen om at tiltrække udenlandske investeringer klarer København sig middelmådigt. Greater Copenhagen inklusiv Skåne er et stærkt kort, som giver klare konkurrencefordele

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere