DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

Transkript

1 DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2011

2 > marts 2011 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2011

3 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst, Casper Venbjerg Hansen, Allan Sørensen og Ingeborg Ørbech Redaktion slut Tryk: P.J. Schmidt ISBN

4 Sådan ligger landet Forord Side 3 > forord Verdensøkonomien er atter i fremgang, og optimismen er ved at vende tilbage hos både danske og udenlandske virksomheder. Men opsvinget er skrøbeligt, og frygten for en ny nedtur lurer stadig. Samtidig er opsvinget ikke gældende for alle. Nogle lande er kommet stærkt igen, mens andre stadig kæmper med lav vækst, store gældsproblemer og høj ledighed. Resultaterne af årets Globaliseringsredegørelse viser at Danmark, i sammenligning med de øvrige -lande, har et fornuftigt udgangspunkt. Vores opgave er at omsætte dette udgangspunkt til konkrete resultater i form af vækst, velstand og udvikling. Her halter vi bagefter. Vores konkurrenceevne har to fundamentale udfordringer. Den ene er, at vi i mange tilfælde lever højt på fortidens investeringer og strukturer på de områder, hvor vi klarer os godt, eksempelvis inden for uddannelse og viden samt fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Men mens resten af verden har udviklet, fornyet og forbedret sig på disse områder, så har vi stået i stampe i Danmark. Vores position er derfor ikke længere unik. De øvrige lande i og i mange tilfælde også uden for haler ind på os og har allerede overhalet os på nogle fronter. Den anden udfordring er, at vi på mange af de områder, hvor vores konkurrenceevne ligger i bunden, ikke har udsigt til at blive markant bedre i hvert fald ikke på kort sigt. Det gælder eksempelvis i forhold til arbejdsomkostninger og skatteniveau. Konkurrencemæssige forbedringer på disse felter kræver større strukturelle ændringer, herunder reformer, som tager tid at implementere. Men vi bevarer ikke vores gode udgangspunkt for evigt. Det er derfor vigtigt, at vi handler nu, inden det er for sent. Danske virksomheders evne og vilje til at eksportere til omverdenen er vital for den danske vækst og beskæftigelse. Selvom mange danske virksomheder agerer globalt og har produktion over hele verden, så er eksporten ud af landet af stor betydning for Danmark som samfund. Men dansk eksport står over for store udfordringer vi taber markedsandele. Hvis denne udvikling skal vendes, er det nødvendigt at forbedre de rammevilkår, som vi måler på i denne redegørelse og mindske de barrierer, som danske eksportvirksomheder møder både nationalt og internationalt. En af de barrierer, som ikke kun danske men også europæiske virksomheder står over for, er adgangen til strategisk vigtige råmaterialer. Hvis vi skal bevare produktion af ny teknologi og alternative energiformer i Europa, så skal virksomhederne sikres adgang til kritiske råmaterialer. Der er behov for en målrettet strategi og en stærk handelspolitisk indsats fra EU's side, hvis vi skal opnå et frit globalt marked på dette område. Marts 2011 Karsten Dybvad Adm. direktør

5 vækst og udvikling iden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder >> irkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat nternationalisering og åbenhed

6 SåDAN ligger landet indhold SIDe 5 > indhold 7 sammenfatning 13 Benchmarking 14 Vækst og udvikling 22 Viden og kompetencer 36 Fleksibilitet for virksomheder 48 Virkelyst og iværksætteri 56 Omkostninger og skat 64 Internationalisering og åbenhed 75 temakapitler 77 Eksporten som drivkraft for vækst og velstand 99 Den globale kamp om råmaterialer 113 Definitioner, metoder og kilder 116 Kildebeskrivelse 120 Historisk oversigt over Danmarks placeringer 124 Stikordsregister

7 vækst og udvikling iden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder >> irkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat nternationalisering og åbenhed

8 Sådan ligger landet sammenfatning Side 7 > Sammenfatning Sådan ligger landet 2011 giver for syvende år i træk et indblik i Danmarks konkurrenceevne og de rammevilkår vi her i landet tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Vurderingen er baseret på 86 indikatorer for international konkurrencekraft og omfatter data for 33 -lande samt Brasilien, Rusland, Indien og Kina i det omfang dette er tilgængeligt. Herudover indeholder redegørelsen i år to temakapitler: Eksporten som drivkraft for vækst og velstand og Den globale kamp om råmaterialer. 86 indikatorer for international konkurrencekraft Danmarks konkurrenceevne 2011 Benchmarkanalysen tager udgangspunkt i seks områder, som er centrale for Danmarks evne til at konkurrere internationalt og udnytte globaliseringens muligheder. For at kunne identificere langsigtede løsninger på de nuværende udfordringer er det afgørende at få indsigt i disse områder. Områderne er vækst og udvikling, viden og kompetencer, fleksibilitet for virksomheder, virkelyst og iværksætteri, omkostninger og skat samt internationalisering og åbenhed. Inden for disse seks områder benyttes samlet 86 indikatorer til at vurdere Danmarks konkurrenceevne. Seks centrale områder Globaliseringsredegørelsen er baseret på en række forskellige anerkendte datakilder, herunder både kvalitative og kvantitative data. Data opdateres på forskellige tidspunkter, og nogle kilder og dataformer har en vis forsinkelse, fra de bliver indberettet til de er offentligt tilgængelige. Derfor kan man opleve, at resultaterne på enkelte indikatorer afviger fra det billede, der ellers kan være af den aktuelle situation. Overordnet vurderes det, at den samlede redegørelse giver et retvisende billede af Danmarks langsigtede konkurrenceevne. International konkurrencekraft Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed

9 Side 8 sammenfatning SåDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks 2011 Landenes gennemsnitlige placering på alle seks områder i Globaliseringsredegørelsen 10 Danmark Israel Chile Gennemsnitlig placering på alle seks områder Danmarks konkurrenceevne Som noget nyt i dette års Globaliseringsredegørelse er de enkelte landes gennemsnitlige placering på alle seks områder udregnet. Formålet er at skabe et overblik over, hvordan -landene er placeret i forhold til hinanden samlet set og ikke kun på de seks fokusområder. Det skal bemærkes, at en række af landene ligger meget tæt. Danmark ligger nummer 10 Danmark ligger på en samlet 10. plads, hvilket er over middel, men et stykke fra toppen. Resultatet vidner om, at Danmark på en lang række indikatorer befinder sig i den bedre ende af -landene. Det er glædeligt og positivt, at Danmark står stærkt i den internationale konkurrence på flere fronter. Men når man ser på fordelingen af de danske placeringer, hvor over 20 procent ligger i bunden, så står det klart, at vi ikke kan hvile på laurbærrene, men bør sætte ind med langsigtede tiltag, hvis vi skal bevare og forbedre vores konkurrenceevne.

10 Sådan ligger landet sammenfatning Side 9 > > Fordelingen af de danske placeringer over tid Pct. af benchmarks 100 Topplaceringer (1-11) Midterplaceringer (12-22) Bundplaceringer (23-33) oplevede i 2010 en udvidelse på hele fire nye lande; Israel, Chile, og. Disse lande optræder for første gang i Globaliseringsredegørelsen i år, og det samlede antal lande er derfor udvidet fra 29 til 33. Udvidelsen har betydning for Danmark og de øvrige landes relative placering i forhold til sidste år på de forskellige indikatorer. Årets placeringer på de seks områder skal derfor ses i lyset af dette. > Danmarks gennemsnitlige placering på de seks områder over tid Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed Vækst og udvikling Danmark opnår i år en 16. plads ud af de 33 -lande i forhold til at skabe vækst og udvikling. Det er en tilbagegang på to pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen plads Vi ligger stadig under -gennemsnittet på både vækst i BNP og vækst i arbejdsproduktiviteten. Begge områder har dog oplevet fremgang siden sidste år. Selvom dansk eksport har vist fremgang det seneste år, så går det langsommere end i udlandet med at tilbageerobre det tabte. Viden og kompetencer Inden for viden og kompetencer bevarer Danmark en syvendeplads. 7. plads Vi scorer højt på efteruddannelse og innovation og ligger blandt de lande, som bruger flest penge på uddannelse. Men PISA-resultaterne vidner om, at Danmark står over for udfordringer i forhold til de unges kompetencer. Samtidig er de danske unge længe om at komme i gang med en uddannelse og færdiggøre den.

11 Side 10 sammenfatning SåDAN ligger landet 3. plads Fleksibilitet for virksomheder Danmark ligger i år på en tredjeplads i forhold til fleksibilitet for virksomheder. Det er samme placering som i Globaliseringsredegørelsen De danske virksomheder kan glæde sig over en lav grad af arbejdsmarkedsregulering, en høj grad af motivation blandt medarbejderne, et lavt niveau af bestikkelse og korruption samt et meget mobilt arbejdsmarked. 7. plads Virkelyst og iværksætteri I dette års Globaliseringsredegørelse får Danmark en syvendeplads inden for virkelyst og iværksætteri. Det er en tilbagegang på tre pladser i forhold til sidste år. Danmark ligger lidt over middel på langt de fleste områder. Vi har få lovmæssige barrierer for iværksættere i Danmark, og det er hurtigt og nemt at starte en ny virksomhed. Men på trods af dette ligger Danmark stadig lavt på iværksætteraktivitet og middelmådigt på vækstiværksættere. 30. plads Omkostninger og skat Danmark ligger i år nummer 30 på omkostninger og skat ud af de 33 -lande. Danmark har fortsat mange udfordringer i forhold til omkostninger og skat. Vi har verdens højeste skattetryk, og selvom skattereformen, der trådte i kraft i 2010, trækker i den rigtige retning, så er det langtfra tilstrækkeligt til at bringe os i en konkurrencedygtig position på personskatten. Niveauet på selskabsskatten både nominelt og faktisk gør det samtidig svært at tiltrække investeringer fra udlandet. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau. 11. plads Internationalisering og åbenhed Danmark indtager en 11. plads i forhold til internationalisering og åbenhed, hvilket er en tilbagegang på syv pladser i forhold til sidste år. Danmarks styrker på dette område er fortsat befolkningens positive indstilling til globaliseringen samt lige muligheder for alle uanset køn, etnisk herkomst eller alder. Vi rykker dog markant tilbage på parametre som attraktivt arbejdsklima for højtuddannede, kulturel åbenhed og image i udlandet.

12 Sådan ligger landet sammenfatning Side 11 > Temakapitel I Eksporten som drivkraft for vækst og velstand Årets første temakapitel handler om eksportens betydning for dansk økonomi, og hvad der skal til for at styrke og udvikle dansk eksport i fremtiden. Over de seneste 40 år har eksporten været den største bidragsyder til væksten i dansk økonomi. Danske virksomheders evne og vilje til at handle med omverdenen har således været en afgørende drivkraft for den danske velstand. Men eksporten er under pres, og som land taber vi markedsandele til udlandet. Mange års forringelser i konkurrenceevnen har svækket de danske eksportmuligheder. Hvis Danmark skal forblive en stor eksportnation, er det afgørende, at virksomhederne her i landet tilbydes så gode rammebetingelser, at de kan være konkurrencedygtige i en global verden. Temakapitel ii Den globale kamp om råmaterialer Det andet temakapitel handler om den aktuelle globale kamp om nutidens og fremtidens vigtige råmaterialer, såsom fødevarer, energi og især metaller. Adgang til og kontrol over råmaterialer indebærer både udfordringer og muligheder for Europa og europæiske virksomheder. Analysen beskriver, hvordan stigende priser på råmaterialer påvirkes af stigende efterspørgsel, spekulation og forventninger om øget globalt forbrug, og der redegøres for hvilke råmaterialer, der har særlig betydning for udviklingen af ny teknologi og vedvarende energiformer i Europa. Det konkluderes, at det er nødvendigt med en styrket handelspolitisk indsats nu og her for at sikre europæiske virksomheders adgang til kritiske råmaterialer på kort og lang sigt.

13 vækst og udvikling SIDe 12 den globale kamp om råmaterialer SåDAN ligger landet iden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder >> irkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat nternationalisering og åbenhed

14 SåDAN ligger landet den globale kamp om råmaterialer SIDe 13 > globaliseringsredegørelse benchmarking

15 Side 14 Vækst og udvikling SåDAN ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling Israel 16(14) Danmark Chile Israel og deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for vækst og udvikling. Danmark ligger på en 16. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for vækst og udvikling

16 Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 15 > vækst og udvikling Danmark opnår i år en 16. plads ud af de 33 -lande, når det gælder evnen til at omforme globale forretningsmuligheder til vækst og udvikling. Det er en tilbagegang på to pladser i forhold til sidste års Globaliseringsredegørelse. Israel og deler pladsen i toppen som de -lande, der bedst formår at skabe vækst og økonomisk udvikling. Israel har vundet markedsandele på eksportmarkederne de seneste år og scorer derfor en topposition på eksportperformance. har haft en imponerende vækst i BNP det seneste år, blandt andet ansporet af en høj vækst i arbejdsproduktiviteten samt en øget eksport. rykker ned på en tredjeplads inden for vækst og udvikling. står fortsat stærkt inden for eksport af upmarket-produkter, og landet har desuden en lav inflation og en lav ledighed. Danmark ligger igen i år i midterfeltet. Selvom 2010 har budt på en positiv vækst i Danmarks BNP og en delvis indhentning af tabet i arbejdsproduktiviteten, så ligger vi stadig under gennemsnittet på begge områder. Dansk eksport faldt markant under krisen, og vi har gennem flere år tabt markedsandele på eksportmarkederne. Selvom eksporten har vist positive tendenser gennem 2010, er der stadig langt op til førkrise-niveauet.

17 Side 16 vækst og udvikling SåDAN ligger landet > 1.01 Chile Israel 18(23) Danmark * Kina Indien Brasilien Rusland BNP-vækst, 2010 BNP-væksten varierer en del fra år til år. I modsætning til sidste år har de fleste lande oplevet en positiv BNP-vækst i 2010, om end den stadig er på et lavt niveau for en række af landene, herunder Danmark. er det -land som har oplevet den største vækst sidste år, efterfulgt af og Chile. Danmark forbedrer sin relative placering i år med fem pladser og lander på en 18. plads. Vi ligger dog stadig under gennemsnittet i og har ikke udsigt til at forbedre vores vækst markant i de næste mange år. De såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) har alle høj vækst. Kina ligger helt i top med en vækst på over 10 procent. Alle fire lande ligger over -gennemsnittet. *, Economic Outlook nr. 88. Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde Consensus Economics Pct. > 1.02 Arbejdsproduktivitet, (12) Danmark Israel Chile Brasilien BNP pr. arbejdstime Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten, og et højt produktivitetsniveau er en forudsætning for at kunne opretholde et relativt højt lønniveau., og topper listen med den højeste produktion pr. arbejdstime. s meget store produktion pr. arbejdstime kan især tilskrives de store indtægter fra olie og afspejler derfor i mindre grad den reelle arbejdsproduktivitet. Danmark bevarer sin plads som nummer 12. Anm. Bemærk, at disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af The Conference Board af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar USD pr. time (PPP)

18 Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 17 > > 1.03 Vækst i arbejdsproduktivitet, (gns.) Israel Chile 31( 28) Danmark Brasilien Lande med et lavt produktivitetsniveau vil ofte udvikle sig hurtigere end lande, der har et højt produktivitetsniveau, fordi disse lande relativt nemt kan forbedre deres produktivitet gennem import af moderne kapitaludstyr og omlægning af produktionsstruktur., og indtager de tre første plader og har således haft den højeste gennemsnitlige vækst i arbejdsproduktiviteten de seneste fem år. Danmark har i årene haft en negativ vækst i arbejdsproduktiviteten, hvilket resulterer i, at vores gennemsnit over de sidste fem år ligger lige over nul. Udviklingen er dog vendt det seneste år, hvor Danmark endelig har oplevet fremgang i arbejdsproduktiviteten. Dog hører vi stadig til i bunden af -landene på dette felt. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar Gns. årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i procent > 1.04 Israel 25(15) Danmark Kina Indien Brasilien Eksportvækst, (gns.) Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode de enkelte lande er til at omsætte internationale forretningsmuligheder til øget afsætning. Under krisen oplevede mange lande, herunder Danmark, et voldsomt tilbageslag i eksporten, som kun langsomt er ved at blive genoprettet., og ligger i toppen på denne indikator. Danmark ryger ned på en 25. plads i år, hvilket er en tilbagegang på ti pladser. Danmark taber markedsandele på de internationale eksportmarkeder og har på bagkant af krisen svært ved at generobre det tabte. Kina udmærker sig ved at have den højeste vækst i eksporten og også Indien ligger markant over -gennemsnittet. Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr Gns. årlig realvækst i eksporten i procent

19 Side 18 vækst og udvikling SåDAN ligger landet > 1.05 Eksportperformance, (gns.) Israel Chile 22(19) Danmark Indien Kina Rusland Brasilien Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end den generelle importvækst på eksportmarkederne. En værdi over 1 er et udtryk for, at der vindes markedsandele i udlandet, mens værdier under 1 indikerer et tab af markedsandele. Udvikler eksporten sig parallelt med importen på eksportmarkederne, vil landets eksportperformance være lig 1. Israel er som nyt -land topscorer i år med en eksport, der i perioden har udviklet sig væsentlig hurtigere end importen på landets eksportmarkeder. Danmark rykker i år ned på en 22. plads. Danmark har over en længere årrække tabt markedsandele, da mange års forringelser af konkurrenceevnen har svækket de danske eksportmuligheder. Blandt BRIK-landene skiller Indien og Kina sig ud. De to lande har gennem de sidste år vundet pæne markedsandele. Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr. 88 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 Eksportindeks divideret med markedsindeks > 1.06 Upmarket-eksport til EU15, (gns.) Israel 8(6) Danmark Chile Indien Brasilien Kina Rusland Virksomheder i højomkostningslande må ofte satse på produktion af upmarketprodukter, der i kraft af kvalitet, design eller servicekoncept, er i stand til at indtjene en højere pris end tilsvarende produkter fra andre lande. Over 85 procent af den schweiziske eksport til EU15 består af upmarketprodukter, hvilket sikrer landet en klar førsteplads foran og. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor er danske virksomheder ofte nødt til at satse på upmarketprodukter. Danmark ryger i år to pladser ned på en ottendeplads i forhold til de øvrige -lande. I Danmark er det i gennemsnit knap 48 procent af den danske vareeksport til EU15, der er upmarket-produkter. Den danske upmarket-andel er således høj, men ikke længere høj nok til at bringe Danmark i den absolutte kvalitetselite. Anm. Upmarket-produkter defineres som vareeksport, der opnår en pris mindst 15 procent højere end gennemsnitsprisen for varen blandt EU15-lande. Kilde Eurostat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport til EU15

20 Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 19 > > 1.07 Offentlig gæld som andel af BNP, (7) Danmark Størrelsen af den offentlige gæld er væsentlig for statens muligheder for at agere økonomisk. Et land med en meget høj gæld er tynget af betydelige rentebetalinger. Det er en af grundene til, at en maksimal grænse for gælden (opgjort ved bruttogælden) indgår som et af kravene til de lande, der deltager i det europæiske monetære samarbejde. har en meget stor offentlig formue og indtager derfor endnu engang en klar førsteplads. Efter at have haft en offentlig formue i flere år har Danmark i 2010 opbygget en gæld på 0,3 procent af BNP. Det rækker til en plads som nummer seks. har dog oparbejdet en højere gæld end Danmark sidste år, hvilket betyder, at vi forbedrer vores relative placering med en enkelt plads. Danmark har udsigt til at øge den offentlige gæld yderligere i de kommende år, hvilket vil være en stigende hæmsko for vækst og udvikling. Anm. Offentlig finansiel nettogæld. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr Pct. af BNP > 1.08 * * * * * 13(10) Danmark * Israel* * * * * * * * * Chile * Kina* Brasilien Indien* Rusland* Årlig inflation, (gns.) Prisudviklingen er afgørende for stabiliteten i et land, og en stabil prisudvikling er også et væsentligt krav til landene i det europæiske monetære samarbejde. Denne indikator viser den gennemsnitlige årlige vækst i forbrugerpriserne. har i mange år oplevet faldende priser (deflation) og indtager derfor endnu engang førstepladsen med en gennemsnitlig vækst i forbrugerpriserne på 0,01 procent over de seneste fem år. Det skal bemærkes, at deflation i sig selv ikke er ønskværdigt. I Danmark er den gennemsnitlige inflation på 2,13 procent, hvilket er på niveau med gennemsnittet i, men over Eurozones gennemsnit. Danmark rykker ned på en 13. plads i forhold til de øvrige -lande. Vækstmarkeder vil ofte have store udfordringer med at holde inflationen nede. Alle fire BRIK-lande har da også inflationsrater, der ligger over -gennemsnittet. * Data er fra Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr Pct.

21 Side 20 vækst og udvikling SåDAN ligger landet > 1.09 Ledighed, 2010 Israel 12( ) Danmark Chile En høj ledighed er udtryk for, at udbuddet af arbejdskraft i et samfund ikke modsvares af en efterspørgsel fra virksomhederne. Ledigheden kan variere inden for forskellige sektorer samt på tværs af uddannelsesniveauer og geografi. er det -land med den laveste ledighed efterfulgt af og. Danmark ligger med en 12. plads placeret solidt i -midterfeltet. For blot få år siden lå Danmark i den bedre ende. Det fleksible danske arbejdsmarked betyder, at arbejdsmarkedet udviser en stor tilpasningskraft ved konjunkturændringer. Det var en af de vigtigste faktorer for den historisk lave danske ledighed i starten af Det har samtidig betydet, at den danske ledighed har gennemgået en periode med kraftige stigninger under krisen. Stigningen i ledigheden har dog langt fra været lige så stor som faldet i beskæftigelsen. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm. Internationalt ledighedsbegreb er anvendt. Det er baseret på stikprøveundersøgelser og omfatter alle, som ikke har et arbejde, men ønsker og søger et. Data omfatter således også studerende på SU og efterlønsmodtagere. Data er baseret på den seneste prognose fra slutningen af Kilde, Economic Outlook Nr Pct.

22 Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 21 >

23 Side 22 viden og kompetencer SåDAN ligger landet > (7) Danmark Israel Chile Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for viden og kompetencer er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer. Danmark ligger på en syvendeplads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer

24 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 23 > viden og kompetencer I en global verden skal danske virksomheder i stigende grad konkurrere på produkter med et højt indhold af viden og innovation. I den forbindelse er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter uddannelse samt forskning og udvikling, og at virksomhederne har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark lander igen i år på en syvendeplads inden for viden og kompetencer. er i år avanceret til førstepladsen i forhold til viden og kompetencer. er specielt stærk på forskningsområdet og ligger også i front på patentansøgninger. Endelig scorer også i toppen på innovationsområdet. rykker ned på andenpladsen i år lige efter. har satset massivt på uddannelsesområdet gennem flere år, hvilket betyder, at stort set alle nere får en ungdomsuddannelse, og en stor del tager også en videregående uddannelse. Kvaliteten af uddannelsessystemet er også på et højt niveau målt i forhold til s PISA-resultater, hvor ligger blandt de bedste lande. nerne har især prioriteret de tekniske og naturvidenskabelige fag og uddanner derfor mange unge med disse kompetencer. Danmark hører stadig til blandt de bedste lande i inden for viden og kompetencer. Vi scorer højt på efteruddannelse og innovation og ligger blandt de lande, som bruger flest penge på uddannelse. Set i lyset af de høje danske omkostninger på uddannelsesområdet burde kvaliteten og kompetencerne også ligge i top. PISA-resultaterne vidner dog om, at en stor del af børnene i folkeskolen ikke opnår funktionelle kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Kompetencer som er essentielle for det videre uddannelsesforløb og dermed for vidensniveauet generelt i samfundet. En anden udfordring for Danmark er, at mange unge er længe om at komme i gang med og færdiggøre deres uddannelse, hvilket betyder, at danskerne generelt er ældre end i andre -lande, før de står til rådighed for arbejdsmarkedet.

25 Side 24 Viden og kompetencer SåDAN ligger landet > 2.01 Israel 8(9) Danmark (2006) (2007) (2007) (2007) Kina Rusland Samlede investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2008 Investeringer i forskning og udvikling er, ikke mindst i et land som Danmark, en afgørende forudsætning for en stærk position i den globale konkurrence. Det gælder både private og offentlige investeringer. Israel indtager, som nyt medlem af, førstepladsen i år med knap fem procent af BNP. Israel har længe investeret betydeligt i offentlig forskning og udvikling, hvilket har resulteret i, at mange globale virksomheder har valgt at placere forskningscentre i landet. Danmark rykker en plads frem til en ottendeplads. Vi bør stræbe efter et endnu højere niveau i de samlede investeringer. Kilde Database, Main Science and Technology Indicators Pct. af BNP > 2.02 (2007) (2007) (2006) (2007) 11(11) Danmark (2007) (2007) (2007) (2007) (2007) (2007) (2005) (2007) Rusland Kina Offentlige investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2008 For at sikre et højt vidensniveau i samfundet er det afgørende, at offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. De tre første pladser besættes i år af, og. er særlig interessant, da landet over en kortere årrække har løftet de offentlige forskningsinvesteringer markant. s økonomi har samtidig undergået en imponerende udvikling. De danske offentlige investeringer i forskning og udvikling i 2008 ligger lige under 0,7 procent af BNP, hvilket er en smule lavere i forhold til året før. Danmark fastholder dog placeringen som nummer 11 blandt -landene. Danmark har en målsætning på området om, at investeringer skal udgøre én procent af BNP i 2010 og fremover. Alt tyder på, at dette mål realiseres. Det er værd at bemærke, at målsætningen er den samlede offentlige forskningsindsats, herunder også forskning på offentlige institutioner finansieret af private og udenlandske kilder. Kilde Database, Main Science and Technology Indicators 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP

26 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 25 > > 2.03 (2008) (2007) (2008) 8(6) Danmark (2007) (2007) (2007) (2008) (2008) (2006) (2007) (2002) (2007) Offentligt finansieret forskning og udvikling i energiteknologier, 2009 Efterspørgslen efter moderne energiteknologi er i vækst over hele kloden. Offentlige investeringer i udvikling af energiteknologi er en forudsætning for at kunne realisere det markedsmæssige potentiale., og er de lande, der investerer mest fra offentlig side inden for dette felt. Det skal dog bemærkes, at netop disse lande satser på en bredere vifte i energiforskning og -udvikling, der både dækker grønne og mere traditionelle teknologier. Danmark investerede i perioden 0,44 promille af BNP i forskning og udvikling af energiteknologier, hvilket rækker til en ottendeplads. Grøn energi og energieffektivitet har i mange år været en af Danmarks styrkepositioner, men mange andre lande har også fået øjnene op for mulighederne på dette område. Konkurrencen om markedsandele er derfor skærpet og lægger pres på de danske aktører på området. Kilde IEA, IMF og DI-beregninger 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Andel af BNP (promille) > 2.04 Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, (15) Danmark * * Uddannelse af dygtige forskere er en central konkurrenceparameter for tiltrækning og fastholdelse af private investeringer i forskning og udvikling. Desuden styrker det virksomhedernes konkurrenceevne generelt og er naturligvis en forudsætning for en stærk offentlig forskning. Det gælder ikke mindst forskere uddannet inden for teknik og naturvidenskab. har i 2008 indtaget førstepladsen foran, som lå nummer et året før. Danmark rykker to pladser frem til en 13. plads i år. Det må forventes, at Danmark over de kommende år vil rykke yderligere frem på listen, da der i de senere år er sket en markant forøgelse af antallet af igangsatte ph.d-uddannelser. Det gælder ikke mindst inden for teknisk videnskab og naturvidenskab. * Befolkningstal kommer fra s database. Kilde Eurostat, Database og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Fuldførte Ph.d'er i 2008 inden for teknisk- og naturvidenskab pr indbyggere i alderen år