DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet"

Transkript

1 DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2011

2 > marts 2011 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2011

3 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst, Casper Venbjerg Hansen, Allan Sørensen og Ingeborg Ørbech Redaktion slut Tryk: P.J. Schmidt ISBN

4 Sådan ligger landet Forord Side 3 > forord Verdensøkonomien er atter i fremgang, og optimismen er ved at vende tilbage hos både danske og udenlandske virksomheder. Men opsvinget er skrøbeligt, og frygten for en ny nedtur lurer stadig. Samtidig er opsvinget ikke gældende for alle. Nogle lande er kommet stærkt igen, mens andre stadig kæmper med lav vækst, store gældsproblemer og høj ledighed. Resultaterne af årets Globaliseringsredegørelse viser at Danmark, i sammenligning med de øvrige -lande, har et fornuftigt udgangspunkt. Vores opgave er at omsætte dette udgangspunkt til konkrete resultater i form af vækst, velstand og udvikling. Her halter vi bagefter. Vores konkurrenceevne har to fundamentale udfordringer. Den ene er, at vi i mange tilfælde lever højt på fortidens investeringer og strukturer på de områder, hvor vi klarer os godt, eksempelvis inden for uddannelse og viden samt fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Men mens resten af verden har udviklet, fornyet og forbedret sig på disse områder, så har vi stået i stampe i Danmark. Vores position er derfor ikke længere unik. De øvrige lande i og i mange tilfælde også uden for haler ind på os og har allerede overhalet os på nogle fronter. Den anden udfordring er, at vi på mange af de områder, hvor vores konkurrenceevne ligger i bunden, ikke har udsigt til at blive markant bedre i hvert fald ikke på kort sigt. Det gælder eksempelvis i forhold til arbejdsomkostninger og skatteniveau. Konkurrencemæssige forbedringer på disse felter kræver større strukturelle ændringer, herunder reformer, som tager tid at implementere. Men vi bevarer ikke vores gode udgangspunkt for evigt. Det er derfor vigtigt, at vi handler nu, inden det er for sent. Danske virksomheders evne og vilje til at eksportere til omverdenen er vital for den danske vækst og beskæftigelse. Selvom mange danske virksomheder agerer globalt og har produktion over hele verden, så er eksporten ud af landet af stor betydning for Danmark som samfund. Men dansk eksport står over for store udfordringer vi taber markedsandele. Hvis denne udvikling skal vendes, er det nødvendigt at forbedre de rammevilkår, som vi måler på i denne redegørelse og mindske de barrierer, som danske eksportvirksomheder møder både nationalt og internationalt. En af de barrierer, som ikke kun danske men også europæiske virksomheder står over for, er adgangen til strategisk vigtige råmaterialer. Hvis vi skal bevare produktion af ny teknologi og alternative energiformer i Europa, så skal virksomhederne sikres adgang til kritiske råmaterialer. Der er behov for en målrettet strategi og en stærk handelspolitisk indsats fra EU's side, hvis vi skal opnå et frit globalt marked på dette område. Marts 2011 Karsten Dybvad Adm. direktør

5 vækst og udvikling iden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder >> irkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat nternationalisering og åbenhed

6 SåDAN ligger landet indhold SIDe 5 > indhold 7 sammenfatning 13 Benchmarking 14 Vækst og udvikling 22 Viden og kompetencer 36 Fleksibilitet for virksomheder 48 Virkelyst og iværksætteri 56 Omkostninger og skat 64 Internationalisering og åbenhed 75 temakapitler 77 Eksporten som drivkraft for vækst og velstand 99 Den globale kamp om råmaterialer 113 Definitioner, metoder og kilder 116 Kildebeskrivelse 120 Historisk oversigt over Danmarks placeringer 124 Stikordsregister

7 vækst og udvikling iden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder >> irkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat nternationalisering og åbenhed

8 Sådan ligger landet sammenfatning Side 7 > Sammenfatning Sådan ligger landet 2011 giver for syvende år i træk et indblik i Danmarks konkurrenceevne og de rammevilkår vi her i landet tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Vurderingen er baseret på 86 indikatorer for international konkurrencekraft og omfatter data for 33 -lande samt Brasilien, Rusland, Indien og Kina i det omfang dette er tilgængeligt. Herudover indeholder redegørelsen i år to temakapitler: Eksporten som drivkraft for vækst og velstand og Den globale kamp om råmaterialer. 86 indikatorer for international konkurrencekraft Danmarks konkurrenceevne 2011 Benchmarkanalysen tager udgangspunkt i seks områder, som er centrale for Danmarks evne til at konkurrere internationalt og udnytte globaliseringens muligheder. For at kunne identificere langsigtede løsninger på de nuværende udfordringer er det afgørende at få indsigt i disse områder. Områderne er vækst og udvikling, viden og kompetencer, fleksibilitet for virksomheder, virkelyst og iværksætteri, omkostninger og skat samt internationalisering og åbenhed. Inden for disse seks områder benyttes samlet 86 indikatorer til at vurdere Danmarks konkurrenceevne. Seks centrale områder Globaliseringsredegørelsen er baseret på en række forskellige anerkendte datakilder, herunder både kvalitative og kvantitative data. Data opdateres på forskellige tidspunkter, og nogle kilder og dataformer har en vis forsinkelse, fra de bliver indberettet til de er offentligt tilgængelige. Derfor kan man opleve, at resultaterne på enkelte indikatorer afviger fra det billede, der ellers kan være af den aktuelle situation. Overordnet vurderes det, at den samlede redegørelse giver et retvisende billede af Danmarks langsigtede konkurrenceevne. International konkurrencekraft Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed

9 Side 8 sammenfatning SåDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks 2011 Landenes gennemsnitlige placering på alle seks områder i Globaliseringsredegørelsen 10 Danmark Israel Chile Gennemsnitlig placering på alle seks områder Danmarks konkurrenceevne Som noget nyt i dette års Globaliseringsredegørelse er de enkelte landes gennemsnitlige placering på alle seks områder udregnet. Formålet er at skabe et overblik over, hvordan -landene er placeret i forhold til hinanden samlet set og ikke kun på de seks fokusområder. Det skal bemærkes, at en række af landene ligger meget tæt. Danmark ligger nummer 10 Danmark ligger på en samlet 10. plads, hvilket er over middel, men et stykke fra toppen. Resultatet vidner om, at Danmark på en lang række indikatorer befinder sig i den bedre ende af -landene. Det er glædeligt og positivt, at Danmark står stærkt i den internationale konkurrence på flere fronter. Men når man ser på fordelingen af de danske placeringer, hvor over 20 procent ligger i bunden, så står det klart, at vi ikke kan hvile på laurbærrene, men bør sætte ind med langsigtede tiltag, hvis vi skal bevare og forbedre vores konkurrenceevne.

10 Sådan ligger landet sammenfatning Side 9 > > Fordelingen af de danske placeringer over tid Pct. af benchmarks 100 Topplaceringer (1-11) Midterplaceringer (12-22) Bundplaceringer (23-33) oplevede i 2010 en udvidelse på hele fire nye lande; Israel, Chile, og. Disse lande optræder for første gang i Globaliseringsredegørelsen i år, og det samlede antal lande er derfor udvidet fra 29 til 33. Udvidelsen har betydning for Danmark og de øvrige landes relative placering i forhold til sidste år på de forskellige indikatorer. Årets placeringer på de seks områder skal derfor ses i lyset af dette. > Danmarks gennemsnitlige placering på de seks områder over tid Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed Vækst og udvikling Danmark opnår i år en 16. plads ud af de 33 -lande i forhold til at skabe vækst og udvikling. Det er en tilbagegang på to pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen plads Vi ligger stadig under -gennemsnittet på både vækst i BNP og vækst i arbejdsproduktiviteten. Begge områder har dog oplevet fremgang siden sidste år. Selvom dansk eksport har vist fremgang det seneste år, så går det langsommere end i udlandet med at tilbageerobre det tabte. Viden og kompetencer Inden for viden og kompetencer bevarer Danmark en syvendeplads. 7. plads Vi scorer højt på efteruddannelse og innovation og ligger blandt de lande, som bruger flest penge på uddannelse. Men PISA-resultaterne vidner om, at Danmark står over for udfordringer i forhold til de unges kompetencer. Samtidig er de danske unge længe om at komme i gang med en uddannelse og færdiggøre den.

11 Side 10 sammenfatning SåDAN ligger landet 3. plads Fleksibilitet for virksomheder Danmark ligger i år på en tredjeplads i forhold til fleksibilitet for virksomheder. Det er samme placering som i Globaliseringsredegørelsen De danske virksomheder kan glæde sig over en lav grad af arbejdsmarkedsregulering, en høj grad af motivation blandt medarbejderne, et lavt niveau af bestikkelse og korruption samt et meget mobilt arbejdsmarked. 7. plads Virkelyst og iværksætteri I dette års Globaliseringsredegørelse får Danmark en syvendeplads inden for virkelyst og iværksætteri. Det er en tilbagegang på tre pladser i forhold til sidste år. Danmark ligger lidt over middel på langt de fleste områder. Vi har få lovmæssige barrierer for iværksættere i Danmark, og det er hurtigt og nemt at starte en ny virksomhed. Men på trods af dette ligger Danmark stadig lavt på iværksætteraktivitet og middelmådigt på vækstiværksættere. 30. plads Omkostninger og skat Danmark ligger i år nummer 30 på omkostninger og skat ud af de 33 -lande. Danmark har fortsat mange udfordringer i forhold til omkostninger og skat. Vi har verdens højeste skattetryk, og selvom skattereformen, der trådte i kraft i 2010, trækker i den rigtige retning, så er det langtfra tilstrækkeligt til at bringe os i en konkurrencedygtig position på personskatten. Niveauet på selskabsskatten både nominelt og faktisk gør det samtidig svært at tiltrække investeringer fra udlandet. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau. 11. plads Internationalisering og åbenhed Danmark indtager en 11. plads i forhold til internationalisering og åbenhed, hvilket er en tilbagegang på syv pladser i forhold til sidste år. Danmarks styrker på dette område er fortsat befolkningens positive indstilling til globaliseringen samt lige muligheder for alle uanset køn, etnisk herkomst eller alder. Vi rykker dog markant tilbage på parametre som attraktivt arbejdsklima for højtuddannede, kulturel åbenhed og image i udlandet.

12 Sådan ligger landet sammenfatning Side 11 > Temakapitel I Eksporten som drivkraft for vækst og velstand Årets første temakapitel handler om eksportens betydning for dansk økonomi, og hvad der skal til for at styrke og udvikle dansk eksport i fremtiden. Over de seneste 40 år har eksporten været den største bidragsyder til væksten i dansk økonomi. Danske virksomheders evne og vilje til at handle med omverdenen har således været en afgørende drivkraft for den danske velstand. Men eksporten er under pres, og som land taber vi markedsandele til udlandet. Mange års forringelser i konkurrenceevnen har svækket de danske eksportmuligheder. Hvis Danmark skal forblive en stor eksportnation, er det afgørende, at virksomhederne her i landet tilbydes så gode rammebetingelser, at de kan være konkurrencedygtige i en global verden. Temakapitel ii Den globale kamp om råmaterialer Det andet temakapitel handler om den aktuelle globale kamp om nutidens og fremtidens vigtige råmaterialer, såsom fødevarer, energi og især metaller. Adgang til og kontrol over råmaterialer indebærer både udfordringer og muligheder for Europa og europæiske virksomheder. Analysen beskriver, hvordan stigende priser på råmaterialer påvirkes af stigende efterspørgsel, spekulation og forventninger om øget globalt forbrug, og der redegøres for hvilke råmaterialer, der har særlig betydning for udviklingen af ny teknologi og vedvarende energiformer i Europa. Det konkluderes, at det er nødvendigt med en styrket handelspolitisk indsats nu og her for at sikre europæiske virksomheders adgang til kritiske råmaterialer på kort og lang sigt.

13 vækst og udvikling SIDe 12 den globale kamp om råmaterialer SåDAN ligger landet iden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder >> irkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat nternationalisering og åbenhed

14 SåDAN ligger landet den globale kamp om råmaterialer SIDe 13 > globaliseringsredegørelse benchmarking

15 Side 14 Vækst og udvikling SåDAN ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling Israel 16(14) Danmark Chile Israel og deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for vækst og udvikling. Danmark ligger på en 16. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for vækst og udvikling

16 Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 15 > vækst og udvikling Danmark opnår i år en 16. plads ud af de 33 -lande, når det gælder evnen til at omforme globale forretningsmuligheder til vækst og udvikling. Det er en tilbagegang på to pladser i forhold til sidste års Globaliseringsredegørelse. Israel og deler pladsen i toppen som de -lande, der bedst formår at skabe vækst og økonomisk udvikling. Israel har vundet markedsandele på eksportmarkederne de seneste år og scorer derfor en topposition på eksportperformance. har haft en imponerende vækst i BNP det seneste år, blandt andet ansporet af en høj vækst i arbejdsproduktiviteten samt en øget eksport. rykker ned på en tredjeplads inden for vækst og udvikling. står fortsat stærkt inden for eksport af upmarket-produkter, og landet har desuden en lav inflation og en lav ledighed. Danmark ligger igen i år i midterfeltet. Selvom 2010 har budt på en positiv vækst i Danmarks BNP og en delvis indhentning af tabet i arbejdsproduktiviteten, så ligger vi stadig under gennemsnittet på begge områder. Dansk eksport faldt markant under krisen, og vi har gennem flere år tabt markedsandele på eksportmarkederne. Selvom eksporten har vist positive tendenser gennem 2010, er der stadig langt op til førkrise-niveauet.

17 Side 16 vækst og udvikling SåDAN ligger landet > 1.01 Chile Israel 18(23) Danmark * Kina Indien Brasilien Rusland BNP-vækst, 2010 BNP-væksten varierer en del fra år til år. I modsætning til sidste år har de fleste lande oplevet en positiv BNP-vækst i 2010, om end den stadig er på et lavt niveau for en række af landene, herunder Danmark. er det -land som har oplevet den største vækst sidste år, efterfulgt af og Chile. Danmark forbedrer sin relative placering i år med fem pladser og lander på en 18. plads. Vi ligger dog stadig under gennemsnittet i og har ikke udsigt til at forbedre vores vækst markant i de næste mange år. De såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) har alle høj vækst. Kina ligger helt i top med en vækst på over 10 procent. Alle fire lande ligger over -gennemsnittet. *, Economic Outlook nr. 88. Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde Consensus Economics Pct. > 1.02 Arbejdsproduktivitet, (12) Danmark Israel Chile Brasilien BNP pr. arbejdstime Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten, og et højt produktivitetsniveau er en forudsætning for at kunne opretholde et relativt højt lønniveau., og topper listen med den højeste produktion pr. arbejdstime. s meget store produktion pr. arbejdstime kan især tilskrives de store indtægter fra olie og afspejler derfor i mindre grad den reelle arbejdsproduktivitet. Danmark bevarer sin plads som nummer 12. Anm. Bemærk, at disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af The Conference Board af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar USD pr. time (PPP)

18 Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 17 > > 1.03 Vækst i arbejdsproduktivitet, (gns.) Israel Chile 31( 28) Danmark Brasilien Lande med et lavt produktivitetsniveau vil ofte udvikle sig hurtigere end lande, der har et højt produktivitetsniveau, fordi disse lande relativt nemt kan forbedre deres produktivitet gennem import af moderne kapitaludstyr og omlægning af produktionsstruktur., og indtager de tre første plader og har således haft den højeste gennemsnitlige vækst i arbejdsproduktiviteten de seneste fem år. Danmark har i årene haft en negativ vækst i arbejdsproduktiviteten, hvilket resulterer i, at vores gennemsnit over de sidste fem år ligger lige over nul. Udviklingen er dog vendt det seneste år, hvor Danmark endelig har oplevet fremgang i arbejdsproduktiviteten. Dog hører vi stadig til i bunden af -landene på dette felt. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar Gns. årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i procent > 1.04 Israel 25(15) Danmark Kina Indien Brasilien Eksportvækst, (gns.) Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode de enkelte lande er til at omsætte internationale forretningsmuligheder til øget afsætning. Under krisen oplevede mange lande, herunder Danmark, et voldsomt tilbageslag i eksporten, som kun langsomt er ved at blive genoprettet., og ligger i toppen på denne indikator. Danmark ryger ned på en 25. plads i år, hvilket er en tilbagegang på ti pladser. Danmark taber markedsandele på de internationale eksportmarkeder og har på bagkant af krisen svært ved at generobre det tabte. Kina udmærker sig ved at have den højeste vækst i eksporten og også Indien ligger markant over -gennemsnittet. Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr Gns. årlig realvækst i eksporten i procent

19 Side 18 vækst og udvikling SåDAN ligger landet > 1.05 Eksportperformance, (gns.) Israel Chile 22(19) Danmark Indien Kina Rusland Brasilien Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end den generelle importvækst på eksportmarkederne. En værdi over 1 er et udtryk for, at der vindes markedsandele i udlandet, mens værdier under 1 indikerer et tab af markedsandele. Udvikler eksporten sig parallelt med importen på eksportmarkederne, vil landets eksportperformance være lig 1. Israel er som nyt -land topscorer i år med en eksport, der i perioden har udviklet sig væsentlig hurtigere end importen på landets eksportmarkeder. Danmark rykker i år ned på en 22. plads. Danmark har over en længere årrække tabt markedsandele, da mange års forringelser af konkurrenceevnen har svækket de danske eksportmuligheder. Blandt BRIK-landene skiller Indien og Kina sig ud. De to lande har gennem de sidste år vundet pæne markedsandele. Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr. 88 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 Eksportindeks divideret med markedsindeks > 1.06 Upmarket-eksport til EU15, (gns.) Israel 8(6) Danmark Chile Indien Brasilien Kina Rusland Virksomheder i højomkostningslande må ofte satse på produktion af upmarketprodukter, der i kraft af kvalitet, design eller servicekoncept, er i stand til at indtjene en højere pris end tilsvarende produkter fra andre lande. Over 85 procent af den schweiziske eksport til EU15 består af upmarketprodukter, hvilket sikrer landet en klar førsteplads foran og. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor er danske virksomheder ofte nødt til at satse på upmarketprodukter. Danmark ryger i år to pladser ned på en ottendeplads i forhold til de øvrige -lande. I Danmark er det i gennemsnit knap 48 procent af den danske vareeksport til EU15, der er upmarket-produkter. Den danske upmarket-andel er således høj, men ikke længere høj nok til at bringe Danmark i den absolutte kvalitetselite. Anm. Upmarket-produkter defineres som vareeksport, der opnår en pris mindst 15 procent højere end gennemsnitsprisen for varen blandt EU15-lande. Kilde Eurostat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport til EU15

20 Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 19 > > 1.07 Offentlig gæld som andel af BNP, (7) Danmark Størrelsen af den offentlige gæld er væsentlig for statens muligheder for at agere økonomisk. Et land med en meget høj gæld er tynget af betydelige rentebetalinger. Det er en af grundene til, at en maksimal grænse for gælden (opgjort ved bruttogælden) indgår som et af kravene til de lande, der deltager i det europæiske monetære samarbejde. har en meget stor offentlig formue og indtager derfor endnu engang en klar førsteplads. Efter at have haft en offentlig formue i flere år har Danmark i 2010 opbygget en gæld på 0,3 procent af BNP. Det rækker til en plads som nummer seks. har dog oparbejdet en højere gæld end Danmark sidste år, hvilket betyder, at vi forbedrer vores relative placering med en enkelt plads. Danmark har udsigt til at øge den offentlige gæld yderligere i de kommende år, hvilket vil være en stigende hæmsko for vækst og udvikling. Anm. Offentlig finansiel nettogæld. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr Pct. af BNP > 1.08 * * * * * 13(10) Danmark * Israel* * * * * * * * * Chile * Kina* Brasilien Indien* Rusland* Årlig inflation, (gns.) Prisudviklingen er afgørende for stabiliteten i et land, og en stabil prisudvikling er også et væsentligt krav til landene i det europæiske monetære samarbejde. Denne indikator viser den gennemsnitlige årlige vækst i forbrugerpriserne. har i mange år oplevet faldende priser (deflation) og indtager derfor endnu engang førstepladsen med en gennemsnitlig vækst i forbrugerpriserne på 0,01 procent over de seneste fem år. Det skal bemærkes, at deflation i sig selv ikke er ønskværdigt. I Danmark er den gennemsnitlige inflation på 2,13 procent, hvilket er på niveau med gennemsnittet i, men over Eurozones gennemsnit. Danmark rykker ned på en 13. plads i forhold til de øvrige -lande. Vækstmarkeder vil ofte have store udfordringer med at holde inflationen nede. Alle fire BRIK-lande har da også inflationsrater, der ligger over -gennemsnittet. * Data er fra Anm. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr Pct.

21 Side 20 vækst og udvikling SåDAN ligger landet > 1.09 Ledighed, 2010 Israel 12( ) Danmark Chile En høj ledighed er udtryk for, at udbuddet af arbejdskraft i et samfund ikke modsvares af en efterspørgsel fra virksomhederne. Ledigheden kan variere inden for forskellige sektorer samt på tværs af uddannelsesniveauer og geografi. er det -land med den laveste ledighed efterfulgt af og. Danmark ligger med en 12. plads placeret solidt i -midterfeltet. For blot få år siden lå Danmark i den bedre ende. Det fleksible danske arbejdsmarked betyder, at arbejdsmarkedet udviser en stor tilpasningskraft ved konjunkturændringer. Det var en af de vigtigste faktorer for den historisk lave danske ledighed i starten af Det har samtidig betydet, at den danske ledighed har gennemgået en periode med kraftige stigninger under krisen. Stigningen i ledigheden har dog langt fra været lige så stor som faldet i beskæftigelsen. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm. Internationalt ledighedsbegreb er anvendt. Det er baseret på stikprøveundersøgelser og omfatter alle, som ikke har et arbejde, men ønsker og søger et. Data omfatter således også studerende på SU og efterlønsmodtagere. Data er baseret på den seneste prognose fra slutningen af Kilde, Economic Outlook Nr Pct.

22 Sådan ligger landet vækst og udvikling Side 21 >

23 Side 22 viden og kompetencer SåDAN ligger landet > (7) Danmark Israel Chile Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for viden og kompetencer er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer. Danmark ligger på en syvendeplads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer

24 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 23 > viden og kompetencer I en global verden skal danske virksomheder i stigende grad konkurrere på produkter med et højt indhold af viden og innovation. I den forbindelse er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter uddannelse samt forskning og udvikling, og at virksomhederne har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark lander igen i år på en syvendeplads inden for viden og kompetencer. er i år avanceret til førstepladsen i forhold til viden og kompetencer. er specielt stærk på forskningsområdet og ligger også i front på patentansøgninger. Endelig scorer også i toppen på innovationsområdet. rykker ned på andenpladsen i år lige efter. har satset massivt på uddannelsesområdet gennem flere år, hvilket betyder, at stort set alle nere får en ungdomsuddannelse, og en stor del tager også en videregående uddannelse. Kvaliteten af uddannelsessystemet er også på et højt niveau målt i forhold til s PISA-resultater, hvor ligger blandt de bedste lande. nerne har især prioriteret de tekniske og naturvidenskabelige fag og uddanner derfor mange unge med disse kompetencer. Danmark hører stadig til blandt de bedste lande i inden for viden og kompetencer. Vi scorer højt på efteruddannelse og innovation og ligger blandt de lande, som bruger flest penge på uddannelse. Set i lyset af de høje danske omkostninger på uddannelsesområdet burde kvaliteten og kompetencerne også ligge i top. PISA-resultaterne vidner dog om, at en stor del af børnene i folkeskolen ikke opnår funktionelle kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Kompetencer som er essentielle for det videre uddannelsesforløb og dermed for vidensniveauet generelt i samfundet. En anden udfordring for Danmark er, at mange unge er længe om at komme i gang med og færdiggøre deres uddannelse, hvilket betyder, at danskerne generelt er ældre end i andre -lande, før de står til rådighed for arbejdsmarkedet.

25 Side 24 Viden og kompetencer SåDAN ligger landet > 2.01 Israel 8(9) Danmark (2006) (2007) (2007) (2007) Kina Rusland Samlede investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2008 Investeringer i forskning og udvikling er, ikke mindst i et land som Danmark, en afgørende forudsætning for en stærk position i den globale konkurrence. Det gælder både private og offentlige investeringer. Israel indtager, som nyt medlem af, førstepladsen i år med knap fem procent af BNP. Israel har længe investeret betydeligt i offentlig forskning og udvikling, hvilket har resulteret i, at mange globale virksomheder har valgt at placere forskningscentre i landet. Danmark rykker en plads frem til en ottendeplads. Vi bør stræbe efter et endnu højere niveau i de samlede investeringer. Kilde Database, Main Science and Technology Indicators Pct. af BNP > 2.02 (2007) (2007) (2006) (2007) 11(11) Danmark (2007) (2007) (2007) (2007) (2007) (2007) (2005) (2007) Rusland Kina Offentlige investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2008 For at sikre et højt vidensniveau i samfundet er det afgørende, at offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. De tre første pladser besættes i år af, og. er særlig interessant, da landet over en kortere årrække har løftet de offentlige forskningsinvesteringer markant. s økonomi har samtidig undergået en imponerende udvikling. De danske offentlige investeringer i forskning og udvikling i 2008 ligger lige under 0,7 procent af BNP, hvilket er en smule lavere i forhold til året før. Danmark fastholder dog placeringen som nummer 11 blandt -landene. Danmark har en målsætning på området om, at investeringer skal udgøre én procent af BNP i 2010 og fremover. Alt tyder på, at dette mål realiseres. Det er værd at bemærke, at målsætningen er den samlede offentlige forskningsindsats, herunder også forskning på offentlige institutioner finansieret af private og udenlandske kilder. Kilde Database, Main Science and Technology Indicators 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP

26 Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 25 > > 2.03 (2008) (2007) (2008) 8(6) Danmark (2007) (2007) (2007) (2008) (2008) (2006) (2007) (2002) (2007) Offentligt finansieret forskning og udvikling i energiteknologier, 2009 Efterspørgslen efter moderne energiteknologi er i vækst over hele kloden. Offentlige investeringer i udvikling af energiteknologi er en forudsætning for at kunne realisere det markedsmæssige potentiale., og er de lande, der investerer mest fra offentlig side inden for dette felt. Det skal dog bemærkes, at netop disse lande satser på en bredere vifte i energiforskning og -udvikling, der både dækker grønne og mere traditionelle teknologier. Danmark investerede i perioden 0,44 promille af BNP i forskning og udvikling af energiteknologier, hvilket rækker til en ottendeplads. Grøn energi og energieffektivitet har i mange år været en af Danmarks styrkepositioner, men mange andre lande har også fået øjnene op for mulighederne på dette område. Konkurrencen om markedsandele er derfor skærpet og lægger pres på de danske aktører på området. Kilde IEA, IMF og DI-beregninger 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Andel af BNP (promille) > 2.04 Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, (15) Danmark * * Uddannelse af dygtige forskere er en central konkurrenceparameter for tiltrækning og fastholdelse af private investeringer i forskning og udvikling. Desuden styrker det virksomhedernes konkurrenceevne generelt og er naturligvis en forudsætning for en stærk offentlig forskning. Det gælder ikke mindst forskere uddannet inden for teknik og naturvidenskab. har i 2008 indtaget førstepladsen foran, som lå nummer et året før. Danmark rykker to pladser frem til en 13. plads i år. Det må forventes, at Danmark over de kommende år vil rykke yderligere frem på listen, da der i de senere år er sket en markant forøgelse af antallet af igangsatte ph.d-uddannelser. Det gælder ikke mindst inden for teknisk videnskab og naturvidenskab. * Befolkningstal kommer fra s database. Kilde Eurostat, Database og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Fuldførte Ph.d'er i 2008 inden for teknisk- og naturvidenskab pr indbyggere i alderen år

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk:

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika

Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika For 10. gang DI ANALYSE 10 år med globalisering Det er nu tiende år i træk, DI udgiver Globaliseringsredegørelsen,

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 Samfundsfag A årsprøve 2.g Den globale verden Fælles del 1a Tabel 1: Erhvervsgruppernes opfattelse af globaliseringens

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere