DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I TANZANIA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA 2007-2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I TANZANIA"

Transkript

1 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I TANZANIA

2 INDHOLD Oversigt 2 Landeprogrammet 2 Fattigdomsstrategi budgetstøtte 4 Erhvervssektorprogram 4 Sundhedssektorprogram 6 Miljøsektorprogram 6 Tværgående programmer 8 Nærområdeindsats 8 Business-to-Business-program 9 Nye bistandsmåder 9 Fælles bistandsstrategi 9 Fælles programdokument 10 Handlingsplan med monitorering 10 Typer risici for bistanden 12 Strategi en levende proces 14 De tre bistandsdokumenter 14 BOKSE Tanzania fakta om landet 1 Kort over Tanzania 1 Tanzania et land i forandring 3 Danske bistandspolitiske mærkesager 5 Fokusering giver bedre bistand 7 Stor afhængighed af bistand 11 Fler-parti-demokrati 13 Økonomisk vækst 15 Arbejdsdeling blandt donorerne i Tanzania 16 foto: mikkel østergaard forsidefoto: mikkel østergaard

3 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA TANZANIA FAKTA OM LANDET Hovedstad Dodoma, men reelt fungerer Dar es Salaam fortsat som hovedstad. Areal kvadratkilometer (Danmark: kvadratkilometer). Indbyggertal inklusive på Zanzibar (2005). Befolkningstilvækst pr. år 2,9 procent ( ). Befolkning Hovedsageligt bantu, mens befolkningen på Zanzibar er blandet arabisk og afrikansk. Sprog Kiswahili og engelsk samt arabisk på Zanzibar. Religion 45 procent kristne, 45 procent muslimer, 10 procent oprindelige religioner Zanzibar: 99 procent muslimer. DEN DEMO- KRATISKE REPUBLIK CONGO RWANDA BURUNDI Tanganyika Søen UGANDA Bukoba Kigoma ZAMBIA Victoria Søen Mwanza Tabora Sumbawanga MALAWI Musoma DODOMA Mbeya Arusha Shinyanga Singida Nyasa Søen Iringa Songea Moshi km KENYA Kilimanjaro Tanga Pangani Morogoro Lindi Mtwara MOZAMBIQUE Wete Makoani Pemba I. Zanzibar Dar Es Salaam Mafia I. DET INDISKE OCEAN

4 2 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA OVERSIGT Fra 2007 vil Danmarks udviklingsbistand til Tanzania blive ydet som en integreret del af en landestrategi, der er fælles for alle donorer i Tanzania. Den danske støtte til gennemførelsen af den fælles landestrategi vil i perioden fokusere på fire hovedområder: Et dynamisk erhvervsliv. Den almene sundhedstilstand. Forvaltning af naturresurserne. Budgetstøtte, der går direkte til Tanzanias finansministerium og er med til at finansiere landets fattigdomsstrategi. Der vil desuden blive ydet støtte til: Demokrati og god regeringsførelse. Den offentlige forvaltning. Samarbejde mellem tanzaniske og danske virksomheder. Flygtninge og de lokalsamfund, der huser dem. Som en del af aftalen mellem donorerne om en skarpere arbejdsdeling er det besluttet, at den danske bistand til bygning og vedligeholdelse af veje og til udvikling af landbrug ophører ved udløbet af de igangværende aktiviteter. LANDEPROGRAMMET Den danske bistand er en del af en betydelig international bistand. Størstedelen af den internationale bistand ydes i overensstemmelse med en fælles strategi, som den tanzaniske regering og landets 45 multilaterale og bilaterale donorer har formuleret i fællesskab. Den samlede danske bistand til Tanzania ventes at ligge på cirka 500 millioner kroner om året frem til udløbet af strategiperioden i På finansloven for 2007 og indtil 2010 er afsat 400 millioner kroner om året til budgetstøtte, sektorprogram mer og tværgående reformer. Hertil skal lægges miljø, virksomhedssamarbejde (Business-to- Business-programmet), blandede kreditter, nærområdeindsats, forskning og bistand via private danske udviklingsorganisationer. Som en del af aftalen mellem donorerne om skærpet arbejdsfordeling er det besluttet at afslutte det danske engagement i landbrug og veje. Landbrug især fordi sektoren er tilstrækkeligt dækket af en række meget store donorer: Verdensbanken, EU og Den Afrikanske Udviklingsbank. Det har derudover uheldigvis vist sig, at de tanzaniske myndigheders og landbrugsorganisationers evne til at gennemføre de vedtagne strategier fortsat er meget begrænset. Den danske støtte har derfor ikke opnået den ønskede gennemslagskraft, og resultaterne af den hidtidige indsats har på flere områder ikke været tilfredsstillende. De nuværende aftaler inden for landbrug udløber i Vejsektoren er ligeledes præget af tilstedeværelsen af flere meget store donorer: Verdensbanken, EU, Den Afrikanske Udviklingsbank og Japan. Fra dansk side er det især af betydning, at EU planlægger at fokusere sin øremærkede bistand på blandt andet landbrug og veje.

5 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA TANZANIA ET LAND I FORANDRING Tanzania er et land i forandring. Det er fortsat et af verdens fattigste lande, men det har siden midten af 1990 erne gennemgået omfattende politiske og økonomiske forandringer. Efter at have haft et-parti-styre stort set siden uafhængigheden i 1961 afholdt Tanzania i 1995 for første gang demokratiske valg med deltagelse af flere partier. Årtier med socialistisk planøkonomi havde langsomt fået det økonomiske liv til at gå i stå. Med genindførelsen af fler-parti-demokrati fulgte også en liberalisering af økonomien. Den økonomiske vækst har siden været stigende og de seneste år ligget på 6 procent i gennemsnit. Men det skorter ikke på udfordringer. Den årlige gennemsnitsindkomst for en tanzanier var i 2005 på 330 dollars. 58 procent af befolkningen lever for under én dollar om dagen. Uden en vedvarende stærk politisk vilje til at fortsætte de økonomiske reformer og effektivisere den offentlige forvaltning og uden en øget international bistand vil Tanzania næppe nå FN s mål om at halvere fattigdommen inden Tanzania er meget afhængig af udenlandsk bistand. Det er derfor særlig vigtigt, at bistanden ydes så effektivt som muligt. I løbet af de seneste år har bistandssamarbejdet i Tanzania udviklet sig til at være blandt de mest avancerede i Afrika. Det er baseret på et stigende tanzanisk ejerskab og et omfattende donorsamarbejde inden for rammerne af landets egen strategi for bekæmpelse af fattigdommen. En øget del af bistanden ydes som budgetstøtte og en stadig mindre del i form af traditionelle fritstående projekter. Disse har ofte vist sig kun at have en begrænset langsigtet effekt. Donorerne har desuden skærpet arbejdsdelingen imellem sig og koncentrerer nu deres støtte på færre fagområder.

6 4 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA Vejsektorprogrammet er koncentreret om at anlægge hovedveje, regionsveje, distriktsveje, landsbyveje og gangbroer med støtte til vejdirektoratets og andre centrale institutioners kapacitet til at forvalte landets infrastruktur. De sidste aftaler på vejområdet er først opfyldt i Foruden denne fokusering på færre sektorer vil der i strategi perioden blive arbejdet i retning af mere sammenhængende og koncentrerede indsatser i såvel de tre sektorprogrammer som inden for støtte til demokrati, god regeringsførelse, offentlig forvaltning og flygtninge. Det vil også medvirke til at øge effekten af indsatserne. Antallet af fritstående projekter vil blive formindsket i løbet af strategiperioden. Fokuseringen af bistanden på færre sektorer medfører ikke en nedgang i den samlede bistand, men en koncentration af midlerne på færre fagområder. FATTIGDOMSSTRATEGI BUDGETSTØTTE Tanzania var blandt de første udviklingslande til at udforme en sammenhængende fattigdomsstrategi, som donorerne havde tillid til. Den nuværende strategi trådte i kraft midt i 2005 og løber indtil Strategien fokuserer på opnåelse af konkrete resultater til forskel fra dens forgænger, hvis fokus var på at sikre resurser til syv prioritetssektorer. Strategien lægger vægt på en bæredygtig reduktion af fattigdommen gennem en bredt funderet og balanceret vækst. Væksten skal skabes af den private sektor, som derfor skal have forbedret sine rammevilkår. Udenrigshandelen skal øges og Tanzanias internationale konkurrenceevne styrkes. Det skal opnås gennem en større værditilvækst i forarbejdningsindustrien, især af landbrugsvarer, en generel forbedring af varekvaliteten og et bredere produktsortiment. Strategien lægger vægt på god regeringsførelse, blandt andet gennem fokus på gennemførelsen af en national antikorruptionsplan og reformer af den offentlige forvaltning. FN s mål er indarbejdet i strategien. Midlerne til gennemførelsen af fattigdomsstrategien kommer primært fra Tanzania selv, men også i betydeligt omfang fra de internationale donorer, der finansierer over 40 procent af landets offentlige udgifter. Formålet med den danske budgetstøtte er at bidrage til fattigdomsreduktion i overensstemmelse med målsætningerne i Tanzanias fattigdomsstrategi. Andelen af den samlede danske bistand, der ydes som budgetstøtte, vil ligge på omkring 25 procent. ERHVERVSSEKTORPROGRAM Tanzanias fattigdomsstrategi lægger vægt på at styrke rammevilkårene for den private sektor som et middel til at opnå fortsat høj økonomisk vækst. Det er i fuld overensstemmelse med målsætningerne for det danske erhvervssektorprogram, der har opnået gode resultater på ganske få år. Den brede danske sektortilgang er desuden enestående blandt donorerne

7 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA DANSKE BISTANDSPOLITISKE MÆRKESAGER Tværgående hensyn ligestilling mellem kønnene, miljø, menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse afspejles i de dansk-tanzaniske bilaterale aktiviteter. Både via direkte indsatser og i form af indarbejdning i de enkelte sektorprogrammer. Derudover indgår de ofte meget centralt i de årlige drøftelser om fremdriften i fattigdomsstrategien, der finder sted som led i budgetstøtten. Som konsekvens af fokuseringen og arbejdsdelingen mellem donorerne varierer omfanget af de fritstående direkte indsatser inden for de enkelte tværgående områder. Danmark spiller således en betydelig rolle på miljøområdet. Målrettede indsatser har for eksempel bidraget til at højne kvaliteten af den miljølov, der trådte i kraft i 2005, ligesom miljøhensyn blev effektivt indarbejdet i fattigdomsstrategien og den fælles bistandsstrategi. Hvad angår ligestilling mellem kønnene, har især en række FN-organisationer og to-tre bilaterale donorer været i front i dialogen med de tanzaniske myndigheder og finansieret enkelte direkte indsatser. Området vil derudover få øget dansk bevågenhed i løbet af strategiperioden Alle tværgående hensyn er indarbejdet i den fælles bistandsstrategi, og den aftalte arbejdsdeling mellem donorerne sikrer, at der er den nødvendige finansiering på de enkelte områder. I situationer, hvor det ikke er finansieringen, der er afgørende for at sikre fremdrift, vil der blive lagt mere vægt på dialogen med Tanzanias myndigheder, eventuelt suppleret med faglig bistand i form af korttids- eller langtidsrådgivere. Fremme af den private sektor er et særligt dansk indsatsområde. Tanzanias fattigdomsstrategi lægger vægt på styrkelse af rammevilkårene for den private sektor som et middel til at opnå fortsat høj økonomisk vækst. Dette er i fuld overensstemmelse med målsætningerne i erhvervssektorprogrammet og er desuden noget, hvor Business-to-Business-programmet bidrager med konkrete erfaringer om effekten af arbejdet med at styrke rammevilkårene. Nærområdeindsatsen er et andet særligt dansk indsatsområde. Indsatsen er karakteriseret ved at være geografisk koncentreret og tidsbegrænset til flygtningenes hjemvenden. Støtten ydes derfor som traditionel projektbistand. En række FN-organisationer, men kun ganske få bilaterale donorer er aktive på området. Den danske indsats er tæt koordineret med FN s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), der er den ledende donor i flygtningespørgsmål.

8 6 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA i Tanzania og har bidraget til en solid indsigt i erhvervslivets vilkår og udfordringer. Erhvervssektorprogrammet yder bistand til den tanzaniske regerings bestræbelser på at forbedre rammebetingelserne for erhvervs udviklingen. Der ydes støtte til reform af erhvervslovgivningen, styrkelse af det handels- og arbejdsretlige system, styrkelse af arbejdstilsynet, opbygning af erhvervsorganisatio ner og foranstaltninger til fremme af udenlandske investeringer. Hertil kommer bistand til styrket deltagelse i international handel, opbygning af et effektivt arbejdsmarked og kreditrådgivning til små og mellemstore virksomheder. Programmet skal fornys, når den nuværende fase udløber midt i Det vil blive tilstræbt at samle indsatsen om færre elementer end hidtil. Den vellykkede privatsektorkomponent i det hidtidige landbrugsprogram ventes fortsat i den næste fase af erhvervssektorprogrammet. foto: mikkel østergaard SUNDHEDSSEKTORPROGRAM Danmark har ydet sektorprogrambistand til sundhedssektoren siden midten af 1990 erne. Vi er en af de største donorer inden for sundhed, og en af de få, der har erfaring med at arbejde med sundhed på Zanzibar. Desuden er den danske resursebase stor og anerkendt. Sundhedssektorprogrammet fokuserer på at øge adgangen til og forbedre kvaliteten af grundlæggende sundhedsydelser. Gennem budgetstøtte på såvel centralt som distriktsniveau bistår programmet regeringen med at gennemføre en sektorreform og forbedre serviceniveauet i den primære sundhedstjeneste landet over. En bedre medicinforsyning er et af reformens vigtigste mål. Der ydes desuden støtte til styrkelse af hospitalsledelse, øget inddragelse af den private sektor og udvidet støtte til Zanzibar. Programmet skal fornys, når den nuværende fase udløber midt i Også her vil der ske en forenkling og koncentration af det samlede sektorprogram. MILJØSEKTORPROGRAM Danmark har støttet miljøsektoren siden 1980 erne. Som leden de donor på området har vi de øvrige donorers opbakning til at fortsætte med at lede dialogen med myndighederne om integrering og prioritering af miljøhensyn i gennemførelsen af fattigdomsstrategien og de underliggende sektorstrategier. Vi har endvidere bidraget aktivt til udarbejdelsen af den nye

9 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA FOKUSERING GIVER BEDRE BISTAND Der er efterhånden bred international enighed om, hvad der kræves for at opnå øget effektivitet i bistanden og dermed bedre resultater. Kodeordene er lokalt ejerskab til og ansvar for egen udvikling, styrkelse af forvaltningskapaciteten i modtagerlandene og øget tilpasning og harmonisering af bistanden, herunder bedre koordination og mere forudsigelighed. Med tilpasning menes, at donorerne i større omfang vil anvende modtagerlandets egne systemer og regler, og ikke belaste landet ved at insistere på, at det skal anvende donorernes mange egne systemer. Uden øget tilpasning vil donorerne utilsigtet fortsætte med at underminere landets ejerskab, mindske gennemsigtigheden og øge risikoen for korruption. Harmonisering betyder, at donorerne i det omfang det ikke er muligt fuldt ud at anvende modtagerlandets systemer ensarter og koordinerer deres traditionelt meget forskellige krav til rapportering og procedurer. Harmonisering dækker også over øget fokusering af den enkelte donors bistand gennem en skarpere arbejdsdeling mellem donorerne. Erfaringen viser, at det at have et meget stort antal donorer med indbyrdes forskellige hensigter i en sektor i sig selv formindsker effekten af den støtte, der ydes. Det er administrativt dyrt for såvel donorlandet som modtagerlandet. Overvejelserne om, hvordan det danske bistandsprogram kunne fokuseres på færre sektorer, tog udgangspunkt i en række kriterier: fastholdelse af balance mellem produktive og sociale sektorer, videreførelse af hidtidige danske erfaringer og resultater, forventninger til fremtidige muligheder for at opnå resultater, iagttagelse af den danske resursebases styrke og svagheder, mulighed for at påtage sig lederskab blandt donorerne, og antallet og størrelsen af øvrige donorer inden for de forskellige sektorer. På den baggrund blev det efter drøftelser med de tanzaniske myndigheder besluttet at fokusere på erhverv, sundhed og miljø.

10 8 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA miljølov, der trådte i kraft i 2005, og har betydelig erfaring og faglig kapacitet på området. Miljøsektorprogrammet, der træder i kraft i 2007 og løber til udgangen af strategiperioden, vil yde bistand på tre områder: miljølovgivning, bymiljø og skove. Inden for miljølovgivning vil der blive ydet støtte til at skabe et sammenhængende system for gennemførelse af landets miljølov fra 2005 og til at styrke kapaciteten hos en række myndigheder med henblik på en samlet forbedring af miljøet i Tanzania. På bymiljøområdet vil der blive ydet støtte til oprettelse af et nationalt rammeværk for byudvikling og til at udvikle de lokale bystyrers evne til at medtænke miljø i deres planlægning, ligesom der vil blive bidraget til et sundere bymiljø gennem bedre infrastruktur og service. På skovområdet vil den nationale udrulning af en landsbybaseret skovforvaltning blive styrket, hvorved flere af Tanzanias skove vil blive bæredygtigt forvaltet og levevilkårene i landsbyerne forbedret. TVÆRGÅENDE PROGRAMMER Til at understøtte de øvrige indsatser især budgetstøtten vil der blive ydet støtte gennem fælles donorfonde til tre tværgående programmer til reform af den offentlige forvaltning: finansforvaltning, statsadministration og retsvæsen. Formålet med støtten til reform af finansforvaltningen er en mere effektiv brug af statens midler og en formindskelse af misbrug og korruption. Formålet med støtten til reform af statsadministrationen er at øge effektiviteten i den offentlige sektor. Og formålet med støtten til reform af retsvæsnet er at sikre en hurtig og lige behandling af alle borgere. Det er planlagt at udfase den direkte danske støtte til de tre reformprogrammer i løbet af 2009, da de herefter ventes at få tilstrækkelige midler over statsbudgettet. Men får de ikke det, vil fortsat øremærket støtte blive overvejet. I tillæg til indsatserne til forbedring af den offentlige forvaltning vil der blive ydet støtte til fremme af demokrati og god regeringsførelse med fokus på en styrkelse af parlamentets rolle, bekæmpelse af korruption, fremme af en kritisk presse, oplysning og forskning i demokratispørgsmål og en styrkelse af civilsamfundets deltagelse i den offentlige debat. Andelen af den samlede danske bistand til Tanzania, der ydes til fremme af demokrati og god regeringsførelse, ventes at stige i løbet af strategiperioden. NÆROMRÅDEINDSATS Nærområdeindsatsen støtter burundiske og congolesiske flygtninge, der opholder sig i lejre i det nordvestlige Tanzania, hvortil kommer støtte til de lokalsamfund, der huser flygtningelejrene. Der ydes blandt andet støtte til håndværkeruddannelse, forbedring af vand- og sanitetsforhold, forvaltning af naturresurserne og håndtering af konflikter mellem flygtningene og lokalsamfundene. Desuden styrkes myndighedernes evne til at beskytte flygtningene og dermed leve op til sine internationale forpligtigelser på området.

11 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA Programmet ventes fornyet, når den nuværende fase udløber sidst i BUSINESS-TO-BUSINESS-PROGRAM Business-to-Business-programmet vil i hele strategiperioden yde støtte til oprettelse af partnerskaber mellem danske og tanzaniske virksomheder. Aktivitetsniveauet har været langsomt stigende siden programmets etablering i 2000, og denne udvikling ventes at fortsætte. NYE BISTANDSMÅDER De seneste år har udviklingen af nye og mere effektive måder at yde bistand på stået højt på den internationale dagsorden. I 2005 vedtog flere end 100 lande en erklæring i Paris, der fokuserer på øget bistandseffektivitet med bedre resultater gennem øget koordinering og harmonisering plus tilpasning af bistanden til modtagerlandets regler og politikker. Paris-erklæringen er gensidigt forpligtende for modtagerlande og donorer. Den indeholder konkrete indikatorer med fastsatte mål for de forandringer, der skal være opnået allerede i Harmoniseringen af bistanden stiller krav til donorerne om at ensarte og koordinere deres traditionelt meget forskellige krav til rapportering og procedurer. Tanzania har hvert år måttet lave cirka rapporter til donorerne og modtage cirka besøg fra donorernes hovedstæder. Det er en voldsom belastning for en i forvejen svag offentlig forvaltning. I Tanzania er der nu indført en besøgsfri periode på fem måneder hvert år for at give regeringen og centraladministrationen fred til at fokusere på udarbejdelsen og fremlæggelsen af finansloven. For at sikre en koordineret og sammenhængende støtte til fattigdomsstrategien tog Tanzania inspireret af erklæringen fra Paris initiativ til at formulere en række grundlæggende principper for bistandssamarbejdet. Donorerne har tilsluttet sig disse med enkelte forbehold, samtidig med at de har gjort det klart, at de forventer, at Tanzania forpligter sig til at sikre øget fremdrift i reformerne. FÆLLES BISTANDSSTRATEGI Den fælles bistandsstrategi opregner centrale principper og retningslinjer for harmonisering, styrkelse af national kapacitet (herunder gennem faglig bistand), arbejdsdeling i regeringen og mellem donorerne, foretrukne finansieringsinstrumenter og bistandsformer, ordninger for tilsagn om og udbetalinger af bistandsmidler, indkøb, revision, dialog mellem regering og donorer samt civilsamfundets rolle. Strategien understreger desuden vigtigheden af at flytte ansvaret for udviklingen fra donorerne til tanzaniske institutioner og aktører. Det drejer sig blandt andet om betydningen af at styrke parlamentets og regions- og distriktsmyndighedernes rolle i budgetprocessen. Faglig bistand vil blive mere efterspørgselsdrevet og på sigt indkøbt i åben og international konkurrence under Tanzanias

12 10 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA ledelse. Faglig bistand skal desuden afbindes fra finansieringskilden og i stigende grad finansieres gennem brug af fælles donorfonde. I strategien forpligter donorerne sig blandt andet til at udvise mere fleksibilitet i forhold til at anvende tanzaniske regler og procedurer. De forbeholder sig dog ret til at anvende egne revisorer og indkøbsprocedurer, indtil kapaciteten i de nationale myndigheder er blevet styrket tilstrækkeligt. Desuden forpligter donorerne sig til at øge den andel af den samlede bistand, der ydes som budgetstøtte. Samtidig anerkendes det, at projektbistand fortsat kan være mest hensigtsmæssigt i visse situationer. Donorerne vil tilstræbe større forudsigelighed i bistanden, hvilket blandt andet kan opnås gennem længere bevillingsperioder og øget anvendelse af budgetstøtte. Bistand til offentlige myndigheder, der går uden om statsbudgettet, vil ophøre. Den direkte støtte til ikke-statslige organisationer vil kunne fortsætte. Zanzibar, der er en selvstændig del af unionen med Tanzania, har tilsluttet sig principperne, som således også gælder for bistand til Zanzibars egen fattigdomsstrategi. Til at supplere den tanzaniske regerings dokument, der fastlægger de grundlæggende principper, har donorerne lavet dels en fælles analyse af landets udviklingsmæssige udfordringer, dels en fælles beskrivelse af, hvordan deres fremtidige bistand vil bidrage til at udnytte udfordringerne og opnå målene i fattigdomsstrategien på en måde, som lever op til de nye principper for bistand til Tanzania. De tre dokumenter udgør tilsammen en fælles strategi for bistanden til Tanzania for perioden FÆLLES PROGRAMDOKUMENT Som nævnt ovenfor har donorerne udarbejdet et fælles programdokument, der beskriver, hvordan deres fremtidige bistand vil bidrage til at opfylde målsætningerne i fattigdomsstrategien på en måde, der lever op til de nye principper for bistand til Tanzania. Som led i udarbejdelsen blev der aftalt en skarpere arbejdsdeling. Det er nu for første gang muligt at få et overblik over, hvem der bidrager med hvor meget, hvordan og hvor, samt hvilke planer de enkelte donorer har for de kommende år. Selve arbejdsdelingen fremgår af skemaet på side 18. Som led i arbejdsdelingen er det aftalt, på hvilke områder hver enkelt donor er henholdsvis ledende, aktiv eller delegeret partner. Som ledende donor på et område forestår man organiseringen af samarbejdet internt mellem de aktive donorer og fører ordet på alle donorernes vegne i dialogen med Tanzanias myndigheder. Danmark var ved indgangen til strategiperioden ledende donor på miljø og god regeringsførelse. HANDLINGSPLAN MED MONITORERING Til at følge op på, i hvilket omfang parterne lever op til forpligtelserne og målsætningerne i den fælles bistandsstrategi, vil

13 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA STOR AFHÆNGIGHED AF BISTAND Tanzania er meget afhængig af udenlandsk bistand. Den samlede udviklingsbistand beløb sig i finansåret 2005/2006 til cirka 1 milliard dollar, hvilket svarer til cirka 41 procent af de samlede offentlige udgifter og cirka 12 procent af bruttonationalproduktet. Cirka to tredjedele af bistanden er gavebistand, resten er lån på fordelagtige vilkår. Tanzanias afhængighed af bistand forventes ikke at falde markant på kort sigt. De statslige indtægter vokser ganske vist løbende, men samtidig er der international enighed om at øge bistanden til de fattigste lande for at nå 2015-målene. Tanzania betragtes internationalt som et af de afrikanske lande, der er i stand til effektivt at udnytte mere bistand, og den samlede bistand forventes derfor at vokse i de kommende år. Budgetstøtte beløb sig i finansåret 2005/2006 til 39 procent (588 millioner dollars) af den samlede bistand og cirka 16 procent af de offentlige udgifter. De resterende 61 procent af bistanden er fordelt på sektorprogrammer, projekter og varebistand. Den samlede budgetstøtte forventes i finansåret 2006/2007 at stige til 800 millioner dollars, samtidig med at især andelen af projektbistand reduceres. Den danske bistand udgjorde i 2006 cirka 6 procent (510 millioner kroner) af den samlede bistand til Tanzania. Dette gjorde Danmark til den syvende største donor efter Verdensbanken, Storbritannien, EU, Den Afrikanske Udviklingsbank, FN og Sverige. Den danske andel af den samlede budgetstøtte udgjorde godt 2 procent. EU, Storbritannien, Sverige, Norge og Holland planlægger at yde en større andel af deres bistand som budgetstøtte.

14 12 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA der blive udformet en handlingsplan og etableret et system til monitorering af bistandens effektivitet, herunder opfyldelsen af forpligtelserne i Paris-erklæringen. Arbejdet er forankret i et sekretariat i Tanzanias finansministerium. Sekretariatet vil understøtte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for regeringen og donorerne. Partnerne vil i fællesskab én gang om året gøre status for gennemførelsen af bistandsstrategien. Den årlige gennemgang vil ske med inddragelse af civilsamfundet. Ud over den årlige gennemgang vil et team af uafhængige eksperter blive bedt om at lave en kritisk vurdering af fremdriften i strategien. Det vil ske midtvejs efter 2½ år og ved udløbet af strategiperioden efter 5 år. Monitorering af effekten af de enkelte donorers bistand vil i stigende grad finde sted på baggrund af indikatorer i Tanzanias egen fattigdomsstrategi. Samtidig ventes de årlige gennemgange med deltagelse af regeringen, civilsamfundet og donorerne at spille en stadig større rolle i monitoreringen og evalueringen af de konkrete resultater i de enkelte sektorer. Resulta terne heraf indgår i den årlige gennemgang af fremdriften i fattigdomsstrategien. TYPER RISICI FOR BISTANDEN Der er forskellige typer risici forbundet med at yde bistand til Tanzania, varierende fra politiske til økonomiske og forvaltningsmæssige. Donorerne har opstillet en række risici, der potentielt har en betydelig negativ indvirkning på effekten af bistanden, og der er opnået enighed om, hvilke skridt der skal tages for at imødegå risiciene. Sandsynligheden for, at de enkelte risici bliver et reelt problem, varierer betydeligt. Der er risiko for øget politisk ustabilitet, især på Zanzibar. Risikoen vil blive forsøgt fastholdt på et minimum dels gennem en fortsat tæt dialog mellem donorerne, regeringen og oppositionen frem mod valget i 2010, dels gennem målrettede indsatser til blandt andet styrkelse af den folkelige deltagelse og indsigt i de politiske beslutningsprocesser. Endvidere er der risiko for forværret regeringsførelse i form af svigtende politisk opbakning til en fortsættelse af reform processen eller den afbalancerede økonomiske politik med flere overtrædelser af menneskerettighederne til følge. Risikoen vurderes som begrænset og vil blive søgt imødegået gennem blandt andet en styrkelse af parlamentets rolle, støtte til modernisering af retsvæsnet og gennemgang af Tanzanias regeringsførelse ved Den Afrikanske Union. Ydermere er der risiko for, at bistanden ikke anvendes efter hensigten. Risikoen vurderes som reel. Landets administrative og institutionelle strukturer er svage. Det samme gælder rigsrevisionen og parlamentets overvågningsudvalg. De rapporter, som for eksempel finansudvalget udarbejder på baggrund af rigsrevisionens årlige rapport, drøftes ikke i parlamentet. Risikoen vil blive søgt mindsket ved en styrkelse af den forvaltningsmæssige kapacitet i den offentlige sektor, især hvad angår statsfinanserne. Desuden vil der blive arbejdet for, at rigsrevisionens rapporter bliver drøftet i parlamentet, og for en styrkelse af parlamentsudvalgenes evne til at analysere rapporterne.

15 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA FLER-PARTI-DEMOKRATI Tanzania er blandt de ganske få lande i Afrika, der har oplevet fred og politisk stabilitet stort set uafbrudt siden dets uafhængighed fra Storbritannien i Politisk er Tanzania et gryende fler-parti-demokrati. Efter en lang periode med et-parti-styre genindførte Tanzania i 1992 fler-parti-systemet. Ved valgene i 1995, 2000 og 2005 vandt partiet CCM, som også var ved magten under et-parti-styret, regeringsmagten med et komfortabelt flertal. Den nuværende præsident, Jakaya Kikwete, fik over 80 procent af stemmerne ved præsidentvalget i december Der findes et stort antal oppositionspartier, men ingen, som på kort sigt udgør en trussel mod CCM. Dels har oppositionspartierne ikke opstillet et troværdigt alternativ til CCM, dels formår de ikke at samarbejde. På Zanzibar er den politiske situation præget af spændinger mellem CCM og oppositionspartiet CUF, og CCM vandt kun en snæver sejr ved det seneste præsident- og parlamentsvalg. På fastlandet såvel som på Zanzibar er den udøvende magt fortsat betydeligt stærkere end både parlamentet og domstolene. Tanzania har i dag en forholdsvis fri presse, en menneskerettighedskommission og en antikorruptionsstrategi. Der er imidlertid fortsat problemer med politibrutalitet, udbredt korruption og undertiden indgreb over for pressen.

16 14 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA Endelig vil der blive ydet støtte til gennemførelse af antikorruptionsstrategien, og korruption fastholdes som et centralt emne på højniveaudrøftelser mellem donorerne og de tanzaniske myndigheder. Såfremt en af disse risici alligevel skulle blive en realitet, vil donorerne i første omgang undersøge mulighederne for at reagere samlet. Hvis det af politiske eller andre årsager ikke er muligt at reagere i fællesskab, har hver enkelt donor fortsat ret til at reagere, men har forpligtet sig til at gøre det på en åben og gennemsigtig måde. STRATEGI EN LEVENDE PROCES Den fælles strategi for bistanden til Tanzania er en levende proces. Tanzania og donorerne har indledt en ny form for samarbejde, der vil blive videreudviklet i løbet af strategiperioden. Det er således ved indgangen til strategiperioden i 2007 kun de overordnede rammer, der ligger fast. DE TRE BISTANDSDOKUMENTER De tre dokumenter, der tilsammen udgør den fælles strategi for bistanden til Tanzania for perioden principdokument, landeanalyse og programdokument er skrevet på engelsk. De findes på Udenrigsministeriets hjemmeside og på donorgruppens hjemmeside Ambassaden i Dar es Salaam har på sin hjemmeside et afsnit om den fælles landestrategi, hvor der løbende bliver orienteret om arbejdet med at udvikle og gennemføre strategien. foto: jørgen schytte Inden for disse rammer arbejdes der videre med gennemførelsen af strategien. Der er ved at blive formuleret en handlingsplan og et monitoreringssystem, så der kan følges op på, i hvilket omfang parterne lever op til forpligtelserne og målsætningerne i strategien. Derudover har Tanzania for eksempel forpligtet sig til at udforme en national politik for kapacitetsopbygning og faglig bistand. Arbejdet med at udvikle og skærpe arbejdsdelingen mellem donorerne vil også fortsætte.

17 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA ØKONOMISK VÆKST Tanzanias økonomi er siden begyndelsen af 1990 erne gradvist blevet omdannet fra en socialistisk økonomi til en markedsøkonomi. De seneste 10 år har landet opretholdt makroøkonomisk stabilitet med en årlig inflation på under 5 procent. Siden 2000 har den økonomiske vækst ligget på cirka 6 procent årligt. Det har været muligt på grund af en afbalanceret økonomisk politik, betydelig udviklingsbistand og gradvist stigende skatteindtægter, der i 2005 udgjorde 14 procent af bruttonationalproduktet. Statsbudgettet var i 2005 på 22 milliarder kroner. Ifølge den seneste nationale fattigdomsundersøgelse er andelen af befolkningen under landets egen officielle fattigdomsgrænse faldet fra 39 procent i 1991 til 36 procent i Det absolutte antal mennesker under fattigdomsgrænsen er imidlertid steget fra 9,5 millioner til 11 millioner i samme periode på grund af befolkningstilvæksten. Og anvendes den internationale metode for opgørelse af fattigdom, nemlig om et menneske har mindre end én dollar om dagen til at leve for, er hele 58 procent af befolkningen fattige. Som det er normalt for udviklingslande, savnes der dog solide statistiske data. Væksten har været ubalanceret og tilgodeset byområder frem for landområder, velstående befolkningsgrupper frem for fattige, og minedrift og servicefag frem for landbrug. For effektivt at bekæmpe fattigdommen er årlige vækstrater på 8-10 procent igennem en længere periode nødvendige.

18 16 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA ARBEJDSDELING BLANDT DONORERNE I TANZANIA Hovedområde 1 Vækst og økonomisk fattigdom Hovedområde 2 Livskvalitet og sociale forhold Hovedområde 3 God regeringsførelse Budgetstøtte Makroøkonomi Landbrug Naturresurser, miljø, turisme Fødevaresikkerhed Handel, privatsektor Transport Energi Informationsteknologi Uddannelse Vand Sundhed Hiv/aids Ligestilling Humanitært, flygtninge God regeringsførelse Retsvæsnet Decentralisering Offentlig service Anti-korruption Offentlig økonomistyring Fattigdomsmonitorering Zanzibar Ved tiltrædelse af bistandsstrategien Efter første periode af bistandsstrategien Belgien Canada X Danmark X Exit 08 Exit Finland X 6 4 Frankrig 6 5 Polen X Exit 07 Exit 07 Exit Irland X Exit Italien 0 0 Japan X Holland X 8 9 Norge X 9 9 Tyskland 0 0 Spanien 0 0 Sverige X 13 6 Schweiz X Exit Storbritannien X 10 USA Exit Afrikanske Udviklingsbank X 7 7 Europa-Kommissionen X 8 7 Verdensbanken X IMF 6 6 UNICEF UNFRA 5 5 UNDP WFP 9 9 FAO 9 9 WHO 5 5 ILO 8 8 UNESCO 8 8 INIDO 5 5 IFAD 4 4 UNHCR 6 6 UNAIDS 8 8 UN-HABITAT 4 4 Ved tiltrædelse af bistandsstrategien Efter første periode af bistandsstrategien Aktive donorer Uddelegerende donorer Donorer, der forlader sektorer

19 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA Januar 2007 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: um@um.dk Internet: Design Designgrafik Tryk Udenrigsministeriet Publikationen kan downloades eller bestilles på: Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version) bagsidefoto: jørgen schytte

20 Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: um@um.dk Internet: ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version)

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07

RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA 2007 2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I ZAMBIA

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA 2007 2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I ZAMBIA DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA 2007 2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I ZAMBIA INDHOLD Indledning 1 Danmark en del af et partnerskab 2 Danmarks bistand 2007 2011

Læs mere

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I ZAMBIA

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I ZAMBIA DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA 2007 2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I ZAMBIA INDHOLD BOKSE Indledning...2 Danmark en del af et partnerskab...3 Danmarks bistand

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

For discussion. Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A

For discussion. Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A For discussion Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A Danmarks udviklingssamarbejde skal fremme resultater, styrke landenes ejerskab og styrke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania Juni 2010 BERETNING OM DANMARKS BISTAND TIL TANZANIA Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning... 6 A. Baggrund...

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

har en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.

har en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer. Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.O.14.a. CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand.

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Februar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Februar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingsbistanden til Bhutan

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Statsrevisorerne 2007-08 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Offentligt 6/2007

Statsrevisorerne 2007-08 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Offentligt 6/2007 Statsrevisorerne 2007-08 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Offentligt 6/2007 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh 6/2007 Beretning

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD)) 3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN A204/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN A204/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN A204/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til multilaterale organisationer

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene 16/05 Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN 2006

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Statsrevisorerne Beretning nr. 12 Beretning om Danmarks bistand til Tanzania Offentligt 12/2009

Statsrevisorerne Beretning nr. 12 Beretning om Danmarks bistand til Tanzania Offentligt 12/2009 Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 12 Beretning om Danmarks bistand til Tanzania Offentligt 12/2009 Beretning om Danmarks bistand til Tanzania 12/2009 Beretning om Danmarks bistand til Tanzania Statsrevisorerne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistand til Tanzania (beretning nr. 12/2009) 10.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) 9650/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 459 UEM 176 SOC 436 EMPL 340 Vedr.: Det

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia (beretning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. januar 2005 RN B101/05

RIGSREVISIONEN København, den 12. januar 2005 RN B101/05 RIGSREVISIONEN København, den 12. januar 2005 RN B101/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning nr.

Læs mere

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Resumé: Strategi for Udviklingssamarbejdet 2008-2013 INDHOLD BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Danmarks udviklingspolitik... 3 Bhutan som programsamarbejdsland... 4 Fattigdom og udvikling...

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.11.2016 COM(2016) 900 final 2016/0358 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt DA DA 2016/0358 (NLE) Forslag

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Den Demokratiske Republik Congo, som Rådet vedtog på sin samling den 11. december 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Den Demokratiske Republik Congo, som Rådet vedtog på sin samling den 11. december 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. fr) 15633/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA [Introduktion] Vil gerne takke for

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet 5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet Spørgsmål: 1) Hvorfor vil modellen ikke betyde øget centralisering og mere bureaukrati? 2) Hvorfor har regeringen valgt ikke at overføre veje til de

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10387/17 COEST 142 CFSP/PESC 556 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om

Rigsrevisionens notat om beretning om Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia December 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia (beretning

Læs mere

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,

Læs mere

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST Januar 214 ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK De mindre og mellemstore danske virksomheder (MMV er) bruger uforholdsvis meget tid på at leve op

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Ib Petersen Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene Bedre resultater i bistandssamarbejdet kædes i stigende grad sammen med øget

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0174/124. Ændringsforslag. David McAllister for Udenrigsudvalget

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0174/124. Ændringsforslag. David McAllister for Udenrigsudvalget 21.3.2019 A8-0174/124 Ændringsforslag 124 David McAllister for Udenrigsudvalget Betænkning José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (COM(2018)0465 C8-0274/2018

Læs mere

Tak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster

Tak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Finansudvalget FIU alm. del - Bilag 162 Offentligt Notat om 14. juni 2006 Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Efter en besigtigelsesrejse afgiver statsrevisorerne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Etiopien, der blev vedtaget af Rådet den 19. november 2018 på samling.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Etiopien, der blev vedtaget af Rådet den 19. november 2018 på samling. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. november 2018 (OR. en) 13960/18 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COAFR 279 CFSP/PESC 1050 CSDP/PSDC 660

Læs mere

7875/17 js/top/bh 1 DGG 2B

7875/17 js/top/bh 1 DGG 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. april 2017 (OR. en) 7875/17 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 15792/2016 Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen 18.5.2015 B8-0455/3 3 Punkt 23 23. er af den opfattelse, at der i tråd med EU's engagement i retsstatsprincippet og grundlæggende værdier er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B

8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. april 2017 (OR. en) 8461/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 7875/17

Læs mere

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt siderne) DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2010 KOM(2010)118 endelig 2010/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken

Læs mere

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9266/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 8969/17 Vedr.:

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning til statsrevisorerne om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene August 2006 RB A504/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 10 A.

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET. Den 4. oktober Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse

UDENRIGSMINISTERIET. Den 4. oktober Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 100 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 4. oktober 2005 Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse Spørgsmål

Læs mere

Landestrategi for TANZANIA Strategi for dansk udviklingssamarbejde med Tanzania

Landestrategi for TANZANIA Strategi for dansk udviklingssamarbejde med Tanzania Landestrategi for TANZANIA 2001-2005 Strategi for dansk udviklingssamarbejde med Tanzania pa r t n e r ship 2000 Udenrigsministeriet Danida Januar 2002 Indhold 1. Indledning og opsummering 6 2. Den politiske

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2)

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) BKI nr 92 af 14/10/1971 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører Ingen BKI Nr. 89 af 23/10/1972 Senere ændringer til

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere