DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I TANZANIA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA 2007-2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I TANZANIA"

Transkript

1 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I TANZANIA

2 INDHOLD Oversigt 2 Landeprogrammet 2 Fattigdomsstrategi budgetstøtte 4 Erhvervssektorprogram 4 Sundhedssektorprogram 6 Miljøsektorprogram 6 Tværgående programmer 8 Nærområdeindsats 8 Business-to-Business-program 9 Nye bistandsmåder 9 Fælles bistandsstrategi 9 Fælles programdokument 10 Handlingsplan med monitorering 10 Typer risici for bistanden 12 Strategi en levende proces 14 De tre bistandsdokumenter 14 BOKSE Tanzania fakta om landet 1 Kort over Tanzania 1 Tanzania et land i forandring 3 Danske bistandspolitiske mærkesager 5 Fokusering giver bedre bistand 7 Stor afhængighed af bistand 11 Fler-parti-demokrati 13 Økonomisk vækst 15 Arbejdsdeling blandt donorerne i Tanzania 16 foto: mikkel østergaard forsidefoto: mikkel østergaard

3 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA TANZANIA FAKTA OM LANDET Hovedstad Dodoma, men reelt fungerer Dar es Salaam fortsat som hovedstad. Areal kvadratkilometer (Danmark: kvadratkilometer). Indbyggertal inklusive på Zanzibar (2005). Befolkningstilvækst pr. år 2,9 procent ( ). Befolkning Hovedsageligt bantu, mens befolkningen på Zanzibar er blandet arabisk og afrikansk. Sprog Kiswahili og engelsk samt arabisk på Zanzibar. Religion 45 procent kristne, 45 procent muslimer, 10 procent oprindelige religioner Zanzibar: 99 procent muslimer. DEN DEMO- KRATISKE REPUBLIK CONGO RWANDA BURUNDI Tanganyika Søen UGANDA Bukoba Kigoma ZAMBIA Victoria Søen Mwanza Tabora Sumbawanga MALAWI Musoma DODOMA Mbeya Arusha Shinyanga Singida Nyasa Søen Iringa Songea Moshi km KENYA Kilimanjaro Tanga Pangani Morogoro Lindi Mtwara MOZAMBIQUE Wete Makoani Pemba I. Zanzibar Dar Es Salaam Mafia I. DET INDISKE OCEAN

4 2 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA OVERSIGT Fra 2007 vil Danmarks udviklingsbistand til Tanzania blive ydet som en integreret del af en landestrategi, der er fælles for alle donorer i Tanzania. Den danske støtte til gennemførelsen af den fælles landestrategi vil i perioden fokusere på fire hovedområder: Et dynamisk erhvervsliv. Den almene sundhedstilstand. Forvaltning af naturresurserne. Budgetstøtte, der går direkte til Tanzanias finansministerium og er med til at finansiere landets fattigdomsstrategi. Der vil desuden blive ydet støtte til: Demokrati og god regeringsførelse. Den offentlige forvaltning. Samarbejde mellem tanzaniske og danske virksomheder. Flygtninge og de lokalsamfund, der huser dem. Som en del af aftalen mellem donorerne om en skarpere arbejdsdeling er det besluttet, at den danske bistand til bygning og vedligeholdelse af veje og til udvikling af landbrug ophører ved udløbet af de igangværende aktiviteter. LANDEPROGRAMMET Den danske bistand er en del af en betydelig international bistand. Størstedelen af den internationale bistand ydes i overensstemmelse med en fælles strategi, som den tanzaniske regering og landets 45 multilaterale og bilaterale donorer har formuleret i fællesskab. Den samlede danske bistand til Tanzania ventes at ligge på cirka 500 millioner kroner om året frem til udløbet af strategiperioden i På finansloven for 2007 og indtil 2010 er afsat 400 millioner kroner om året til budgetstøtte, sektorprogram mer og tværgående reformer. Hertil skal lægges miljø, virksomhedssamarbejde (Business-to- Business-programmet), blandede kreditter, nærområdeindsats, forskning og bistand via private danske udviklingsorganisationer. Som en del af aftalen mellem donorerne om skærpet arbejdsfordeling er det besluttet at afslutte det danske engagement i landbrug og veje. Landbrug især fordi sektoren er tilstrækkeligt dækket af en række meget store donorer: Verdensbanken, EU og Den Afrikanske Udviklingsbank. Det har derudover uheldigvis vist sig, at de tanzaniske myndigheders og landbrugsorganisationers evne til at gennemføre de vedtagne strategier fortsat er meget begrænset. Den danske støtte har derfor ikke opnået den ønskede gennemslagskraft, og resultaterne af den hidtidige indsats har på flere områder ikke været tilfredsstillende. De nuværende aftaler inden for landbrug udløber i Vejsektoren er ligeledes præget af tilstedeværelsen af flere meget store donorer: Verdensbanken, EU, Den Afrikanske Udviklingsbank og Japan. Fra dansk side er det især af betydning, at EU planlægger at fokusere sin øremærkede bistand på blandt andet landbrug og veje.

5 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA TANZANIA ET LAND I FORANDRING Tanzania er et land i forandring. Det er fortsat et af verdens fattigste lande, men det har siden midten af 1990 erne gennemgået omfattende politiske og økonomiske forandringer. Efter at have haft et-parti-styre stort set siden uafhængigheden i 1961 afholdt Tanzania i 1995 for første gang demokratiske valg med deltagelse af flere partier. Årtier med socialistisk planøkonomi havde langsomt fået det økonomiske liv til at gå i stå. Med genindførelsen af fler-parti-demokrati fulgte også en liberalisering af økonomien. Den økonomiske vækst har siden været stigende og de seneste år ligget på 6 procent i gennemsnit. Men det skorter ikke på udfordringer. Den årlige gennemsnitsindkomst for en tanzanier var i 2005 på 330 dollars. 58 procent af befolkningen lever for under én dollar om dagen. Uden en vedvarende stærk politisk vilje til at fortsætte de økonomiske reformer og effektivisere den offentlige forvaltning og uden en øget international bistand vil Tanzania næppe nå FN s mål om at halvere fattigdommen inden Tanzania er meget afhængig af udenlandsk bistand. Det er derfor særlig vigtigt, at bistanden ydes så effektivt som muligt. I løbet af de seneste år har bistandssamarbejdet i Tanzania udviklet sig til at være blandt de mest avancerede i Afrika. Det er baseret på et stigende tanzanisk ejerskab og et omfattende donorsamarbejde inden for rammerne af landets egen strategi for bekæmpelse af fattigdommen. En øget del af bistanden ydes som budgetstøtte og en stadig mindre del i form af traditionelle fritstående projekter. Disse har ofte vist sig kun at have en begrænset langsigtet effekt. Donorerne har desuden skærpet arbejdsdelingen imellem sig og koncentrerer nu deres støtte på færre fagområder.

6 4 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA Vejsektorprogrammet er koncentreret om at anlægge hovedveje, regionsveje, distriktsveje, landsbyveje og gangbroer med støtte til vejdirektoratets og andre centrale institutioners kapacitet til at forvalte landets infrastruktur. De sidste aftaler på vejområdet er først opfyldt i Foruden denne fokusering på færre sektorer vil der i strategi perioden blive arbejdet i retning af mere sammenhængende og koncentrerede indsatser i såvel de tre sektorprogrammer som inden for støtte til demokrati, god regeringsførelse, offentlig forvaltning og flygtninge. Det vil også medvirke til at øge effekten af indsatserne. Antallet af fritstående projekter vil blive formindsket i løbet af strategiperioden. Fokuseringen af bistanden på færre sektorer medfører ikke en nedgang i den samlede bistand, men en koncentration af midlerne på færre fagområder. FATTIGDOMSSTRATEGI BUDGETSTØTTE Tanzania var blandt de første udviklingslande til at udforme en sammenhængende fattigdomsstrategi, som donorerne havde tillid til. Den nuværende strategi trådte i kraft midt i 2005 og løber indtil Strategien fokuserer på opnåelse af konkrete resultater til forskel fra dens forgænger, hvis fokus var på at sikre resurser til syv prioritetssektorer. Strategien lægger vægt på en bæredygtig reduktion af fattigdommen gennem en bredt funderet og balanceret vækst. Væksten skal skabes af den private sektor, som derfor skal have forbedret sine rammevilkår. Udenrigshandelen skal øges og Tanzanias internationale konkurrenceevne styrkes. Det skal opnås gennem en større værditilvækst i forarbejdningsindustrien, især af landbrugsvarer, en generel forbedring af varekvaliteten og et bredere produktsortiment. Strategien lægger vægt på god regeringsførelse, blandt andet gennem fokus på gennemførelsen af en national antikorruptionsplan og reformer af den offentlige forvaltning. FN s mål er indarbejdet i strategien. Midlerne til gennemførelsen af fattigdomsstrategien kommer primært fra Tanzania selv, men også i betydeligt omfang fra de internationale donorer, der finansierer over 40 procent af landets offentlige udgifter. Formålet med den danske budgetstøtte er at bidrage til fattigdomsreduktion i overensstemmelse med målsætningerne i Tanzanias fattigdomsstrategi. Andelen af den samlede danske bistand, der ydes som budgetstøtte, vil ligge på omkring 25 procent. ERHVERVSSEKTORPROGRAM Tanzanias fattigdomsstrategi lægger vægt på at styrke rammevilkårene for den private sektor som et middel til at opnå fortsat høj økonomisk vækst. Det er i fuld overensstemmelse med målsætningerne for det danske erhvervssektorprogram, der har opnået gode resultater på ganske få år. Den brede danske sektortilgang er desuden enestående blandt donorerne

7 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA DANSKE BISTANDSPOLITISKE MÆRKESAGER Tværgående hensyn ligestilling mellem kønnene, miljø, menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse afspejles i de dansk-tanzaniske bilaterale aktiviteter. Både via direkte indsatser og i form af indarbejdning i de enkelte sektorprogrammer. Derudover indgår de ofte meget centralt i de årlige drøftelser om fremdriften i fattigdomsstrategien, der finder sted som led i budgetstøtten. Som konsekvens af fokuseringen og arbejdsdelingen mellem donorerne varierer omfanget af de fritstående direkte indsatser inden for de enkelte tværgående områder. Danmark spiller således en betydelig rolle på miljøområdet. Målrettede indsatser har for eksempel bidraget til at højne kvaliteten af den miljølov, der trådte i kraft i 2005, ligesom miljøhensyn blev effektivt indarbejdet i fattigdomsstrategien og den fælles bistandsstrategi. Hvad angår ligestilling mellem kønnene, har især en række FN-organisationer og to-tre bilaterale donorer været i front i dialogen med de tanzaniske myndigheder og finansieret enkelte direkte indsatser. Området vil derudover få øget dansk bevågenhed i løbet af strategiperioden Alle tværgående hensyn er indarbejdet i den fælles bistandsstrategi, og den aftalte arbejdsdeling mellem donorerne sikrer, at der er den nødvendige finansiering på de enkelte områder. I situationer, hvor det ikke er finansieringen, der er afgørende for at sikre fremdrift, vil der blive lagt mere vægt på dialogen med Tanzanias myndigheder, eventuelt suppleret med faglig bistand i form af korttids- eller langtidsrådgivere. Fremme af den private sektor er et særligt dansk indsatsområde. Tanzanias fattigdomsstrategi lægger vægt på styrkelse af rammevilkårene for den private sektor som et middel til at opnå fortsat høj økonomisk vækst. Dette er i fuld overensstemmelse med målsætningerne i erhvervssektorprogrammet og er desuden noget, hvor Business-to-Business-programmet bidrager med konkrete erfaringer om effekten af arbejdet med at styrke rammevilkårene. Nærområdeindsatsen er et andet særligt dansk indsatsområde. Indsatsen er karakteriseret ved at være geografisk koncentreret og tidsbegrænset til flygtningenes hjemvenden. Støtten ydes derfor som traditionel projektbistand. En række FN-organisationer, men kun ganske få bilaterale donorer er aktive på området. Den danske indsats er tæt koordineret med FN s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), der er den ledende donor i flygtningespørgsmål.

8 6 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA i Tanzania og har bidraget til en solid indsigt i erhvervslivets vilkår og udfordringer. Erhvervssektorprogrammet yder bistand til den tanzaniske regerings bestræbelser på at forbedre rammebetingelserne for erhvervs udviklingen. Der ydes støtte til reform af erhvervslovgivningen, styrkelse af det handels- og arbejdsretlige system, styrkelse af arbejdstilsynet, opbygning af erhvervsorganisatio ner og foranstaltninger til fremme af udenlandske investeringer. Hertil kommer bistand til styrket deltagelse i international handel, opbygning af et effektivt arbejdsmarked og kreditrådgivning til små og mellemstore virksomheder. Programmet skal fornys, når den nuværende fase udløber midt i Det vil blive tilstræbt at samle indsatsen om færre elementer end hidtil. Den vellykkede privatsektorkomponent i det hidtidige landbrugsprogram ventes fortsat i den næste fase af erhvervssektorprogrammet. foto: mikkel østergaard SUNDHEDSSEKTORPROGRAM Danmark har ydet sektorprogrambistand til sundhedssektoren siden midten af 1990 erne. Vi er en af de største donorer inden for sundhed, og en af de få, der har erfaring med at arbejde med sundhed på Zanzibar. Desuden er den danske resursebase stor og anerkendt. Sundhedssektorprogrammet fokuserer på at øge adgangen til og forbedre kvaliteten af grundlæggende sundhedsydelser. Gennem budgetstøtte på såvel centralt som distriktsniveau bistår programmet regeringen med at gennemføre en sektorreform og forbedre serviceniveauet i den primære sundhedstjeneste landet over. En bedre medicinforsyning er et af reformens vigtigste mål. Der ydes desuden støtte til styrkelse af hospitalsledelse, øget inddragelse af den private sektor og udvidet støtte til Zanzibar. Programmet skal fornys, når den nuværende fase udløber midt i Også her vil der ske en forenkling og koncentration af det samlede sektorprogram. MILJØSEKTORPROGRAM Danmark har støttet miljøsektoren siden 1980 erne. Som leden de donor på området har vi de øvrige donorers opbakning til at fortsætte med at lede dialogen med myndighederne om integrering og prioritering af miljøhensyn i gennemførelsen af fattigdomsstrategien og de underliggende sektorstrategier. Vi har endvidere bidraget aktivt til udarbejdelsen af den nye

9 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA FOKUSERING GIVER BEDRE BISTAND Der er efterhånden bred international enighed om, hvad der kræves for at opnå øget effektivitet i bistanden og dermed bedre resultater. Kodeordene er lokalt ejerskab til og ansvar for egen udvikling, styrkelse af forvaltningskapaciteten i modtagerlandene og øget tilpasning og harmonisering af bistanden, herunder bedre koordination og mere forudsigelighed. Med tilpasning menes, at donorerne i større omfang vil anvende modtagerlandets egne systemer og regler, og ikke belaste landet ved at insistere på, at det skal anvende donorernes mange egne systemer. Uden øget tilpasning vil donorerne utilsigtet fortsætte med at underminere landets ejerskab, mindske gennemsigtigheden og øge risikoen for korruption. Harmonisering betyder, at donorerne i det omfang det ikke er muligt fuldt ud at anvende modtagerlandets systemer ensarter og koordinerer deres traditionelt meget forskellige krav til rapportering og procedurer. Harmonisering dækker også over øget fokusering af den enkelte donors bistand gennem en skarpere arbejdsdeling mellem donorerne. Erfaringen viser, at det at have et meget stort antal donorer med indbyrdes forskellige hensigter i en sektor i sig selv formindsker effekten af den støtte, der ydes. Det er administrativt dyrt for såvel donorlandet som modtagerlandet. Overvejelserne om, hvordan det danske bistandsprogram kunne fokuseres på færre sektorer, tog udgangspunkt i en række kriterier: fastholdelse af balance mellem produktive og sociale sektorer, videreførelse af hidtidige danske erfaringer og resultater, forventninger til fremtidige muligheder for at opnå resultater, iagttagelse af den danske resursebases styrke og svagheder, mulighed for at påtage sig lederskab blandt donorerne, og antallet og størrelsen af øvrige donorer inden for de forskellige sektorer. På den baggrund blev det efter drøftelser med de tanzaniske myndigheder besluttet at fokusere på erhverv, sundhed og miljø.

10 8 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA miljølov, der trådte i kraft i 2005, og har betydelig erfaring og faglig kapacitet på området. Miljøsektorprogrammet, der træder i kraft i 2007 og løber til udgangen af strategiperioden, vil yde bistand på tre områder: miljølovgivning, bymiljø og skove. Inden for miljølovgivning vil der blive ydet støtte til at skabe et sammenhængende system for gennemførelse af landets miljølov fra 2005 og til at styrke kapaciteten hos en række myndigheder med henblik på en samlet forbedring af miljøet i Tanzania. På bymiljøområdet vil der blive ydet støtte til oprettelse af et nationalt rammeværk for byudvikling og til at udvikle de lokale bystyrers evne til at medtænke miljø i deres planlægning, ligesom der vil blive bidraget til et sundere bymiljø gennem bedre infrastruktur og service. På skovområdet vil den nationale udrulning af en landsbybaseret skovforvaltning blive styrket, hvorved flere af Tanzanias skove vil blive bæredygtigt forvaltet og levevilkårene i landsbyerne forbedret. TVÆRGÅENDE PROGRAMMER Til at understøtte de øvrige indsatser især budgetstøtten vil der blive ydet støtte gennem fælles donorfonde til tre tværgående programmer til reform af den offentlige forvaltning: finansforvaltning, statsadministration og retsvæsen. Formålet med støtten til reform af finansforvaltningen er en mere effektiv brug af statens midler og en formindskelse af misbrug og korruption. Formålet med støtten til reform af statsadministrationen er at øge effektiviteten i den offentlige sektor. Og formålet med støtten til reform af retsvæsnet er at sikre en hurtig og lige behandling af alle borgere. Det er planlagt at udfase den direkte danske støtte til de tre reformprogrammer i løbet af 2009, da de herefter ventes at få tilstrækkelige midler over statsbudgettet. Men får de ikke det, vil fortsat øremærket støtte blive overvejet. I tillæg til indsatserne til forbedring af den offentlige forvaltning vil der blive ydet støtte til fremme af demokrati og god regeringsførelse med fokus på en styrkelse af parlamentets rolle, bekæmpelse af korruption, fremme af en kritisk presse, oplysning og forskning i demokratispørgsmål og en styrkelse af civilsamfundets deltagelse i den offentlige debat. Andelen af den samlede danske bistand til Tanzania, der ydes til fremme af demokrati og god regeringsførelse, ventes at stige i løbet af strategiperioden. NÆROMRÅDEINDSATS Nærområdeindsatsen støtter burundiske og congolesiske flygtninge, der opholder sig i lejre i det nordvestlige Tanzania, hvortil kommer støtte til de lokalsamfund, der huser flygtningelejrene. Der ydes blandt andet støtte til håndværkeruddannelse, forbedring af vand- og sanitetsforhold, forvaltning af naturresurserne og håndtering af konflikter mellem flygtningene og lokalsamfundene. Desuden styrkes myndighedernes evne til at beskytte flygtningene og dermed leve op til sine internationale forpligtigelser på området.

11 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA Programmet ventes fornyet, når den nuværende fase udløber sidst i BUSINESS-TO-BUSINESS-PROGRAM Business-to-Business-programmet vil i hele strategiperioden yde støtte til oprettelse af partnerskaber mellem danske og tanzaniske virksomheder. Aktivitetsniveauet har været langsomt stigende siden programmets etablering i 2000, og denne udvikling ventes at fortsætte. NYE BISTANDSMÅDER De seneste år har udviklingen af nye og mere effektive måder at yde bistand på stået højt på den internationale dagsorden. I 2005 vedtog flere end 100 lande en erklæring i Paris, der fokuserer på øget bistandseffektivitet med bedre resultater gennem øget koordinering og harmonisering plus tilpasning af bistanden til modtagerlandets regler og politikker. Paris-erklæringen er gensidigt forpligtende for modtagerlande og donorer. Den indeholder konkrete indikatorer med fastsatte mål for de forandringer, der skal være opnået allerede i Harmoniseringen af bistanden stiller krav til donorerne om at ensarte og koordinere deres traditionelt meget forskellige krav til rapportering og procedurer. Tanzania har hvert år måttet lave cirka rapporter til donorerne og modtage cirka besøg fra donorernes hovedstæder. Det er en voldsom belastning for en i forvejen svag offentlig forvaltning. I Tanzania er der nu indført en besøgsfri periode på fem måneder hvert år for at give regeringen og centraladministrationen fred til at fokusere på udarbejdelsen og fremlæggelsen af finansloven. For at sikre en koordineret og sammenhængende støtte til fattigdomsstrategien tog Tanzania inspireret af erklæringen fra Paris initiativ til at formulere en række grundlæggende principper for bistandssamarbejdet. Donorerne har tilsluttet sig disse med enkelte forbehold, samtidig med at de har gjort det klart, at de forventer, at Tanzania forpligter sig til at sikre øget fremdrift i reformerne. FÆLLES BISTANDSSTRATEGI Den fælles bistandsstrategi opregner centrale principper og retningslinjer for harmonisering, styrkelse af national kapacitet (herunder gennem faglig bistand), arbejdsdeling i regeringen og mellem donorerne, foretrukne finansieringsinstrumenter og bistandsformer, ordninger for tilsagn om og udbetalinger af bistandsmidler, indkøb, revision, dialog mellem regering og donorer samt civilsamfundets rolle. Strategien understreger desuden vigtigheden af at flytte ansvaret for udviklingen fra donorerne til tanzaniske institutioner og aktører. Det drejer sig blandt andet om betydningen af at styrke parlamentets og regions- og distriktsmyndighedernes rolle i budgetprocessen. Faglig bistand vil blive mere efterspørgselsdrevet og på sigt indkøbt i åben og international konkurrence under Tanzanias

12 10 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA ledelse. Faglig bistand skal desuden afbindes fra finansieringskilden og i stigende grad finansieres gennem brug af fælles donorfonde. I strategien forpligter donorerne sig blandt andet til at udvise mere fleksibilitet i forhold til at anvende tanzaniske regler og procedurer. De forbeholder sig dog ret til at anvende egne revisorer og indkøbsprocedurer, indtil kapaciteten i de nationale myndigheder er blevet styrket tilstrækkeligt. Desuden forpligter donorerne sig til at øge den andel af den samlede bistand, der ydes som budgetstøtte. Samtidig anerkendes det, at projektbistand fortsat kan være mest hensigtsmæssigt i visse situationer. Donorerne vil tilstræbe større forudsigelighed i bistanden, hvilket blandt andet kan opnås gennem længere bevillingsperioder og øget anvendelse af budgetstøtte. Bistand til offentlige myndigheder, der går uden om statsbudgettet, vil ophøre. Den direkte støtte til ikke-statslige organisationer vil kunne fortsætte. Zanzibar, der er en selvstændig del af unionen med Tanzania, har tilsluttet sig principperne, som således også gælder for bistand til Zanzibars egen fattigdomsstrategi. Til at supplere den tanzaniske regerings dokument, der fastlægger de grundlæggende principper, har donorerne lavet dels en fælles analyse af landets udviklingsmæssige udfordringer, dels en fælles beskrivelse af, hvordan deres fremtidige bistand vil bidrage til at udnytte udfordringerne og opnå målene i fattigdomsstrategien på en måde, som lever op til de nye principper for bistand til Tanzania. De tre dokumenter udgør tilsammen en fælles strategi for bistanden til Tanzania for perioden FÆLLES PROGRAMDOKUMENT Som nævnt ovenfor har donorerne udarbejdet et fælles programdokument, der beskriver, hvordan deres fremtidige bistand vil bidrage til at opfylde målsætningerne i fattigdomsstrategien på en måde, der lever op til de nye principper for bistand til Tanzania. Som led i udarbejdelsen blev der aftalt en skarpere arbejdsdeling. Det er nu for første gang muligt at få et overblik over, hvem der bidrager med hvor meget, hvordan og hvor, samt hvilke planer de enkelte donorer har for de kommende år. Selve arbejdsdelingen fremgår af skemaet på side 18. Som led i arbejdsdelingen er det aftalt, på hvilke områder hver enkelt donor er henholdsvis ledende, aktiv eller delegeret partner. Som ledende donor på et område forestår man organiseringen af samarbejdet internt mellem de aktive donorer og fører ordet på alle donorernes vegne i dialogen med Tanzanias myndigheder. Danmark var ved indgangen til strategiperioden ledende donor på miljø og god regeringsførelse. HANDLINGSPLAN MED MONITORERING Til at følge op på, i hvilket omfang parterne lever op til forpligtelserne og målsætningerne i den fælles bistandsstrategi, vil

13 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA STOR AFHÆNGIGHED AF BISTAND Tanzania er meget afhængig af udenlandsk bistand. Den samlede udviklingsbistand beløb sig i finansåret 2005/2006 til cirka 1 milliard dollar, hvilket svarer til cirka 41 procent af de samlede offentlige udgifter og cirka 12 procent af bruttonationalproduktet. Cirka to tredjedele af bistanden er gavebistand, resten er lån på fordelagtige vilkår. Tanzanias afhængighed af bistand forventes ikke at falde markant på kort sigt. De statslige indtægter vokser ganske vist løbende, men samtidig er der international enighed om at øge bistanden til de fattigste lande for at nå 2015-målene. Tanzania betragtes internationalt som et af de afrikanske lande, der er i stand til effektivt at udnytte mere bistand, og den samlede bistand forventes derfor at vokse i de kommende år. Budgetstøtte beløb sig i finansåret 2005/2006 til 39 procent (588 millioner dollars) af den samlede bistand og cirka 16 procent af de offentlige udgifter. De resterende 61 procent af bistanden er fordelt på sektorprogrammer, projekter og varebistand. Den samlede budgetstøtte forventes i finansåret 2006/2007 at stige til 800 millioner dollars, samtidig med at især andelen af projektbistand reduceres. Den danske bistand udgjorde i 2006 cirka 6 procent (510 millioner kroner) af den samlede bistand til Tanzania. Dette gjorde Danmark til den syvende største donor efter Verdensbanken, Storbritannien, EU, Den Afrikanske Udviklingsbank, FN og Sverige. Den danske andel af den samlede budgetstøtte udgjorde godt 2 procent. EU, Storbritannien, Sverige, Norge og Holland planlægger at yde en større andel af deres bistand som budgetstøtte.

14 12 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA der blive udformet en handlingsplan og etableret et system til monitorering af bistandens effektivitet, herunder opfyldelsen af forpligtelserne i Paris-erklæringen. Arbejdet er forankret i et sekretariat i Tanzanias finansministerium. Sekretariatet vil understøtte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for regeringen og donorerne. Partnerne vil i fællesskab én gang om året gøre status for gennemførelsen af bistandsstrategien. Den årlige gennemgang vil ske med inddragelse af civilsamfundet. Ud over den årlige gennemgang vil et team af uafhængige eksperter blive bedt om at lave en kritisk vurdering af fremdriften i strategien. Det vil ske midtvejs efter 2½ år og ved udløbet af strategiperioden efter 5 år. Monitorering af effekten af de enkelte donorers bistand vil i stigende grad finde sted på baggrund af indikatorer i Tanzanias egen fattigdomsstrategi. Samtidig ventes de årlige gennemgange med deltagelse af regeringen, civilsamfundet og donorerne at spille en stadig større rolle i monitoreringen og evalueringen af de konkrete resultater i de enkelte sektorer. Resulta terne heraf indgår i den årlige gennemgang af fremdriften i fattigdomsstrategien. TYPER RISICI FOR BISTANDEN Der er forskellige typer risici forbundet med at yde bistand til Tanzania, varierende fra politiske til økonomiske og forvaltningsmæssige. Donorerne har opstillet en række risici, der potentielt har en betydelig negativ indvirkning på effekten af bistanden, og der er opnået enighed om, hvilke skridt der skal tages for at imødegå risiciene. Sandsynligheden for, at de enkelte risici bliver et reelt problem, varierer betydeligt. Der er risiko for øget politisk ustabilitet, især på Zanzibar. Risikoen vil blive forsøgt fastholdt på et minimum dels gennem en fortsat tæt dialog mellem donorerne, regeringen og oppositionen frem mod valget i 2010, dels gennem målrettede indsatser til blandt andet styrkelse af den folkelige deltagelse og indsigt i de politiske beslutningsprocesser. Endvidere er der risiko for forværret regeringsførelse i form af svigtende politisk opbakning til en fortsættelse af reform processen eller den afbalancerede økonomiske politik med flere overtrædelser af menneskerettighederne til følge. Risikoen vurderes som begrænset og vil blive søgt imødegået gennem blandt andet en styrkelse af parlamentets rolle, støtte til modernisering af retsvæsnet og gennemgang af Tanzanias regeringsførelse ved Den Afrikanske Union. Ydermere er der risiko for, at bistanden ikke anvendes efter hensigten. Risikoen vurderes som reel. Landets administrative og institutionelle strukturer er svage. Det samme gælder rigsrevisionen og parlamentets overvågningsudvalg. De rapporter, som for eksempel finansudvalget udarbejder på baggrund af rigsrevisionens årlige rapport, drøftes ikke i parlamentet. Risikoen vil blive søgt mindsket ved en styrkelse af den forvaltningsmæssige kapacitet i den offentlige sektor, især hvad angår statsfinanserne. Desuden vil der blive arbejdet for, at rigsrevisionens rapporter bliver drøftet i parlamentet, og for en styrkelse af parlamentsudvalgenes evne til at analysere rapporterne.

15 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA FLER-PARTI-DEMOKRATI Tanzania er blandt de ganske få lande i Afrika, der har oplevet fred og politisk stabilitet stort set uafbrudt siden dets uafhængighed fra Storbritannien i Politisk er Tanzania et gryende fler-parti-demokrati. Efter en lang periode med et-parti-styre genindførte Tanzania i 1992 fler-parti-systemet. Ved valgene i 1995, 2000 og 2005 vandt partiet CCM, som også var ved magten under et-parti-styret, regeringsmagten med et komfortabelt flertal. Den nuværende præsident, Jakaya Kikwete, fik over 80 procent af stemmerne ved præsidentvalget i december Der findes et stort antal oppositionspartier, men ingen, som på kort sigt udgør en trussel mod CCM. Dels har oppositionspartierne ikke opstillet et troværdigt alternativ til CCM, dels formår de ikke at samarbejde. På Zanzibar er den politiske situation præget af spændinger mellem CCM og oppositionspartiet CUF, og CCM vandt kun en snæver sejr ved det seneste præsident- og parlamentsvalg. På fastlandet såvel som på Zanzibar er den udøvende magt fortsat betydeligt stærkere end både parlamentet og domstolene. Tanzania har i dag en forholdsvis fri presse, en menneskerettighedskommission og en antikorruptionsstrategi. Der er imidlertid fortsat problemer med politibrutalitet, udbredt korruption og undertiden indgreb over for pressen.

16 14 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA Endelig vil der blive ydet støtte til gennemførelse af antikorruptionsstrategien, og korruption fastholdes som et centralt emne på højniveaudrøftelser mellem donorerne og de tanzaniske myndigheder. Såfremt en af disse risici alligevel skulle blive en realitet, vil donorerne i første omgang undersøge mulighederne for at reagere samlet. Hvis det af politiske eller andre årsager ikke er muligt at reagere i fællesskab, har hver enkelt donor fortsat ret til at reagere, men har forpligtet sig til at gøre det på en åben og gennemsigtig måde. STRATEGI EN LEVENDE PROCES Den fælles strategi for bistanden til Tanzania er en levende proces. Tanzania og donorerne har indledt en ny form for samarbejde, der vil blive videreudviklet i løbet af strategiperioden. Det er således ved indgangen til strategiperioden i 2007 kun de overordnede rammer, der ligger fast. DE TRE BISTANDSDOKUMENTER De tre dokumenter, der tilsammen udgør den fælles strategi for bistanden til Tanzania for perioden principdokument, landeanalyse og programdokument er skrevet på engelsk. De findes på Udenrigsministeriets hjemmeside og på donorgruppens hjemmeside Ambassaden i Dar es Salaam har på sin hjemmeside et afsnit om den fælles landestrategi, hvor der løbende bliver orienteret om arbejdet med at udvikle og gennemføre strategien. foto: jørgen schytte Inden for disse rammer arbejdes der videre med gennemførelsen af strategien. Der er ved at blive formuleret en handlingsplan og et monitoreringssystem, så der kan følges op på, i hvilket omfang parterne lever op til forpligtelserne og målsætningerne i strategien. Derudover har Tanzania for eksempel forpligtet sig til at udforme en national politik for kapacitetsopbygning og faglig bistand. Arbejdet med at udvikle og skærpe arbejdsdelingen mellem donorerne vil også fortsætte.

17 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA ØKONOMISK VÆKST Tanzanias økonomi er siden begyndelsen af 1990 erne gradvist blevet omdannet fra en socialistisk økonomi til en markedsøkonomi. De seneste 10 år har landet opretholdt makroøkonomisk stabilitet med en årlig inflation på under 5 procent. Siden 2000 har den økonomiske vækst ligget på cirka 6 procent årligt. Det har været muligt på grund af en afbalanceret økonomisk politik, betydelig udviklingsbistand og gradvist stigende skatteindtægter, der i 2005 udgjorde 14 procent af bruttonationalproduktet. Statsbudgettet var i 2005 på 22 milliarder kroner. Ifølge den seneste nationale fattigdomsundersøgelse er andelen af befolkningen under landets egen officielle fattigdomsgrænse faldet fra 39 procent i 1991 til 36 procent i Det absolutte antal mennesker under fattigdomsgrænsen er imidlertid steget fra 9,5 millioner til 11 millioner i samme periode på grund af befolkningstilvæksten. Og anvendes den internationale metode for opgørelse af fattigdom, nemlig om et menneske har mindre end én dollar om dagen til at leve for, er hele 58 procent af befolkningen fattige. Som det er normalt for udviklingslande, savnes der dog solide statistiske data. Væksten har været ubalanceret og tilgodeset byområder frem for landområder, velstående befolkningsgrupper frem for fattige, og minedrift og servicefag frem for landbrug. For effektivt at bekæmpe fattigdommen er årlige vækstrater på 8-10 procent igennem en længere periode nødvendige.

18 16 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA ARBEJDSDELING BLANDT DONORERNE I TANZANIA Hovedområde 1 Vækst og økonomisk fattigdom Hovedområde 2 Livskvalitet og sociale forhold Hovedområde 3 God regeringsførelse Budgetstøtte Makroøkonomi Landbrug Naturresurser, miljø, turisme Fødevaresikkerhed Handel, privatsektor Transport Energi Informationsteknologi Uddannelse Vand Sundhed Hiv/aids Ligestilling Humanitært, flygtninge God regeringsførelse Retsvæsnet Decentralisering Offentlig service Anti-korruption Offentlig økonomistyring Fattigdomsmonitorering Zanzibar Ved tiltrædelse af bistandsstrategien Efter første periode af bistandsstrategien Belgien Canada X Danmark X Exit 08 Exit Finland X 6 4 Frankrig 6 5 Polen X Exit 07 Exit 07 Exit Irland X Exit Italien 0 0 Japan X Holland X 8 9 Norge X 9 9 Tyskland 0 0 Spanien 0 0 Sverige X 13 6 Schweiz X Exit Storbritannien X 10 USA Exit Afrikanske Udviklingsbank X 7 7 Europa-Kommissionen X 8 7 Verdensbanken X IMF 6 6 UNICEF UNFRA 5 5 UNDP WFP 9 9 FAO 9 9 WHO 5 5 ILO 8 8 UNESCO 8 8 INIDO 5 5 IFAD 4 4 UNHCR 6 6 UNAIDS 8 8 UN-HABITAT 4 4 Ved tiltrædelse af bistandsstrategien Efter første periode af bistandsstrategien Aktive donorer Uddelegerende donorer Donorer, der forlader sektorer

19 DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA Januar 2007 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: Internet: Design Designgrafik Tryk Udenrigsministeriet Publikationen kan downloades eller bestilles på: Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version) bagsidefoto: jørgen schytte

20 Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: Internet: ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version)

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA 2007 2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I ZAMBIA

DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA 2007 2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I ZAMBIA DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA 2007 2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I ZAMBIA INDHOLD Indledning 1 Danmark en del af et partnerskab 2 Danmarks bistand 2007 2011

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min.

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. HHX International økonomi A Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

INDHOLD RESUMÉ 3 1. DANMARK OG TANZANIA 5 2. DE AKTUELLE OG KOMMENDE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I TANZANIA 7

INDHOLD RESUMÉ 3 1. DANMARK OG TANZANIA 5 2. DE AKTUELLE OG KOMMENDE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I TANZANIA 7 DANMARK TANZANIA LANDEPOLITIKPAPIR 2014-2018 INDHOLD RESUMÉ 3 1. DANMARK OG TANZANIA 5 2. DE AKTUELLE OG KOMMENDE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I TANZANIA 7 3. DE OVERORDNEDE STRATEGISKE MÅL OG DE DANSKE

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um. Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side 4 4.1. Sårbarhed Side

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde DANIDAS ÅRSBERETNING 2006 maj 2007 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail:

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte

Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte Burkina FASO-danmark partnerskab strategi for udviklingssamarbejdet 2006-2010 Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte burkina faso-danmark partnerskab STRATEGI FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE

ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE Omslagsfotos: Jørgen Schytte ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere