Med sit fokus på demokrati er materialet også velegnet til et tværfagligt emnearbejde med samfundsfag.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med sit fokus på demokrati er materialet også velegnet til et tværfagligt emnearbejde med samfundsfag."

Transkript

1 Lærervejledning til undervisningshæftet Hvorfor arbejde med Kanslergadeforliget? Materialet 'Kanslergadeforliget 1933 arbejdsløshed, unge og demokrati' er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet 'Kanslergadeforliget'. Hæftet sætter igennem temaerne arbejdsløshed, unge og demokrati fokus på den konsekvens, krisen havde for de unge og de arbejdsløse, og rammesætter hermed selve forliget som et eksempel på, hvordan politikkerne ad demokratisk vej forsøgte at dæmme op for de problemer, krisen havde skabt for det danske samfund. Arbejdet med Kanslergadeforliget er således et spørgsmål om demokrati i praksis og kan være med til at vise eleverne, at demokrati ikke er et enten-eller-stadie, men er i konstant forandring og udvikling. Konkret fokuseres der på den konsekvens, krisen havde for de unge og arbejdsløse, og hvordan utilfredshed i en befolkning kan generere mistro over for demokratiet som styreform. Eleverne får til hvert emne mulighed for at arbejde indgående med kilder fra Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Kilderne spænder fra skriftlige kilder som taler, interviewes, breve samt citater fra Staunings virke til fotografier og affotograferede billeder. Således lægger hæftet også op til at eleverne får et indgående kendskab til forskellige kildetyper. Til hvert emne er der indlagt en række spørgsmål, som relaterer sig til de kilder, der tages afsæt i. Disse spørgsmål har ligeledes til hensigt at lade fortiden træde ind i nutiden og stille skarpt på elevernes egne forestillinger om og holdning til de udfordringer, som krisen i dag forårsager for samfundet og dens befolkning. Undervisningsmaterialet understøtter følgende trinmål: Historie Give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer Kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor Forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Med sit fokus på demokrati er materialet også velegnet til et tværfagligt emnearbejde med samfundsfag. Materialets opbygning Materialet består af 15 sider, der under overskrifterne "unge", "arbejdsløshed" og "demokrati" gennemgår og illustrerer forskellige aspekter ved krisen i 1930'erne. Hvert emne går ligeledes i dybden med forskellige cases: De arbejdsløse fra Nakskov, De unge spaniensfrivillige og Danmark for Folket. Hvert emne er forsynet med ordforklaringer til kilderne og sætter gennem spørgsmål fokus på emnerne i relation til elevernes egen samtid. I lærervejledningen er der en kort beskrivelse af og baggrundsviden til hver af de 15 sider, og de temaer der tages op her. S.2-3: Kanslergadeforliget Danmark i 1930'erne

2 Kanslergadeforliget indgåelse er omgærdet med en masse mystik, idet der ikke findes officielle dokumenter fra forligets indgåelse. Heller ikke i Staunings Arkiv findes nogen dokumenter, der på nogen måde kan give et sigende billede af, hvad der rent faktisk skete i hans lejlighed i januar Flere af mødedeltagerne har dog efterfølgende gengivet, hvad der skete under mødet, blandt andre Staunings husholderske Augusta Erichsen. På www. danmarkshistorien.dk kan man blandt andet finde et radiointerview med K.K. Steincke, hvor han taler om socialreformen og Kanslergadeforliget. Inden aftalens indgåelse havde man blandt partierne indgået flere forlig, der skulle dæmme op for den økonomiske krise. Krisen var allerede brudt ud i 1929, men ramte først Danmark i Det var særlig et svigt i afsætningen af landbrugsvarer til England og Tyskland, der fik krisen til at bide sig fast i det danske samfund med massefyringer på de danske arbejdspladser som konsekvens varslede endnu et problem på den økonomiske front: de tilbagevendende forhandlinger af arbejdsmarkedets overenskomster. Denne gang var det ikke udenlandshandlen, der skabte problemer, men overenskomsterne der i 1933 skulle genforhandles. I 1933 varslede arbejdsgiverne lock out og lønreduktion på 20 % i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Argumentationen fra Arbejdsgiverforeningens side var, at arbejdsgivere, som ikke var med i arbejdsgiverforeningen, betalte op til % under den fastsatte tarif. Parterne kunne ikke blive enige, og regeringen valgte at gribe ind for således at undgå en forværring af den økonomiske situation ved strejker og en lockout. Socialdemokratiet greb ind til fordel for arbejdsgiverne og indførte forbud med hensyn til arbejdernes ret til at strejke. Men andre problemer pressede sig også på. Et samlet landbrug bestående af både landbo- og husmandsforeninger rettede i begyndelsen af januar 1933 en fælles henvendelse til regeringen. De ønskede en hævelse af forrentningen til 3 %, da den de foregående år havde været negativ, hvilket skulle ske ved en kronenedsænkning. Dette forslag var i sig selv risikabelt, da en handelsaftale med England var på trapperne. Hvis en kronesænkning kom på tale, ville englænderne i et handelssamarbejde få mindre ud af det engelske pund. Selv om repræsentanterne var klare i deres krav, lagde de ligeledes op til kompromiser og fælles løsninger med oppositionen. Det var atter tid for politikerne at sætte sig til forhandlingsbordet. Det var Det Radikale Venstre, Venstre og Socialdemokratiet samt repræsentanter fra landbo- og husmandsforeningerne, der indgik i forliget. Lige som ved mange af de andre forlig der blev indgået, var regeringen afhængig af en forligsaftale med et af oppositionspartierne, da den nok havde et flertal i folketinget, men ikke i landstinget. Dette fik regeringen først i Det Konservative Folkeparti var også med i de første runder af forhandlingerne, men ville ikke være med i et forlig, der betød en devaluering af den danske krone. Dette ville betyde stigninger i produktionsomkostninger, der ville ramme industriejerne, en del af de konservatives vælgerbagland. Forliget kom i hus i Staunings lejlighed natten mellem den 29. og 30. januar og lagde således op til, at alle fik indrømmelser på deres område. På kort sigt var målet at afværge en storkonflikt, hvilket man gjorde ved at forlænge den allerede gældende overenskomst - det betød opretholdelse af forbuddet mod både strejker og arbejdsgivernes lockout. De arbejdsløse fik forlænget deres dagpengeperiode, og samtidig fik Steincke indført den socialreform, han havde arbejdet på i flere år. Landbruget fik sin nedskrivning af kronen, forlængelse af kreditter samt en nedsættelse af ejendomsskatter. Ligeledes blev en række langsigtede tiltag iværksat blandt andet statslig deltagelse i det almene boligbyggeri og offentlig anlægsarbejde så som S-togsnettet i Københavns Havn og Den gamle Lillebæltsbro Kanslergadeforliget banede også vejen for en handelsaftale, der skulle dæmme op for konsekvenserne af Ottawa-aftalen fra Folketingets partier enedes om, at Valutacentralen skulle bestå. Englænderne måtte ikke hæve toldsatserne på det danske smør, og samtidig gik de med

3 til at købe flæsk af Danmark svarende til 62 % af alt det flæsk, England importerede. Til gengæld skulle Danmark importere flere engelske varer herunder kul. I forlængelse af aftalen med England indførtes svinekort, så svineproduktionen begrænsede sig til de engelske afsætningsmuligheder. Svinekortene skulle i den forbindelse indgå som kontrolmulighed for, at alle svineavlere fik mulighed for at afsætte deres svin. Kanslergadeforligets indgåelse cementerer det danske folkestyre som et konsensusdemokrati, også kaldet det samarbejdende folkestyre. Grundstenen blev herefter lagt for yderligere forlig op igennem 1930'erne og for eftertiden generelt. Aftalens resultater havde både et kort og langt sigte. På den korte bane forlængede politikerne strejke og lockout forbuddet og gav økonomiske indrømmelser i form af blandt andet en devaluering af kronen. På længere sigt blev den socialreform som K.K. Steincke havde arbejdet på i mange år vedtaget. Det er særligt socialreformen som fremhæves når der tales om Kanslergadeforliget. Reformen gav på kortere sigt en forlængelsesperiode af arbejdsløshedsforsikringen. På længere sigt blev hele strukturen i sociallovgivningen omlagt. Særlig vigtig er i den forbindelse fastsættelsen af hvem der skulle modtage, og hvor meget de enkelte modtagere skulle have i offentlig forsørgelse. Indtil 1933 havde udbetalingen hvilket på skønssager og ikke efter fast forankrede juridiske principper. Efter vedtagelsen af socialreformen blev denne praksis omlagt, og principperne for hvem og hvor meget der skulle udbetales, blev fastsat efter de samme principper i hele landet. Et andet vigtigt tiltag ved socialreformens indførelse var, at man mindskede den gruppe i samfundet, der modtog fattighjælp. Som modtager af fattighjælp mistede man grundlovssikrede rettigheder så som stemmeretten. Dette princip søgtes der igennem reformen at blive gjort op med ved at mindske gruppe af personer der modtog fattighjælp. S. 4-5: De arbejdsløse Emnet "de arbejdsløse" sætter gennem billeder og breve fokus på den arbejdsløses historie. Tanken er at give de arbejdsløse et ansigt og herigennem synliggøre 'den lille historie i den store fortælling. Hvert år til jul modtog Stauning flere hundrede breve fra folk som ønskede ekstra penge til jul, som han betalte af sin egen lomme. De fleste modtog enten 5, 10 eller 15 kr. Enkelte fik også donationer på 20 kr. Brevene er et billede på nøden i 1930'erne og giver et indblik i nogle af de problemer, som folk havde at slås med. Man kan under Kanslergadeforliget på www. arbejdermuseet.dk finde flere eksempler på breve skrevet til Stauning. Fokus på de arbejdsløses skæbne understøttes af Anton Hansens tegninger, der i samtidens venstreorienterede aviser blev anvendt til at gøre opmærksom på nøden. S. 6-7: De arbejdsløse fra Nakskov Hvor foregående afsnit gav et indblik i de arbejdsløses situation, tegner afsnittet "De arbejdsløse fra Nakskov" et billede af, hvad de arbejdsløse gjorde for at gøre opmærksom på deres situation. Den berømte Nakskov-episode er blot en blandt flere, hvor de arbejdsløse demonstrerede for at skabe opmærksomhed omkring deres situation. Krisen havde i 1930 ramt værftsindustrien i byen med mange arbejdsløse som konsekvens heraf. Der var således et stort antal langtidsledige, imens andre gled ind og ud af ansættelser. Om sommeren i højkonjunkturperioder var der som oftest næsten fuld beskæftigelse, imens arbejdsløshedsprocenten steg i perioderne med lavkonjunktur, som ofte faldt om vinteren. At glide ind og ud af forskellige ansættelser havde alvorlige konsekvenser for de involverede mennesker, da de som oftest ikke nåede at blive understøttelsesberettigede i arbejdsløshedskasserne. Andre gled ind og ud af fagforeninger alt afhængigt af, om de havde arbejde, og mange blev som følge af arbejdsløsheden hjemløse, fordi de ikke kunne betale deres husleje. De mest udsatte grupper var de unge og de ufaglærte arbejdere. Situationen blev yderligere tilspidset ved den årlige 1. maj, som byrådet havde forbudt. Arbejderne,

4 som var kommunistisk organiserede, gik til modstand mod dette forbud, og det kom til sammenstød mellem arbejderne og politiet den følgende dag. Politiet mødte mandstærkt op og havde ligeledes alarmeret militæret. Det kom til anholdelser, og bøder og fængselsstraf blev konsekvensen for flere af de arbejdere, der havde deltaget. En af de anholdte var det socialdemokratiske byrådsmedlem Emil Koch, som efterfølgende meldte sig ud af Socialdemokratiet. Han fik et års forbedringshus, hvor de andre anholdte fik mellem 4 og to et halvt års fængsling. Samme efterår stadfæstede Højesteret fængselsdommen, og det førte endnu en gang demonstrationer med sig. Op imod demonstranter mødte op foran Christiansborg, hvor lederen for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) Aksel Larsen holdt tale fra Københavns Kanal. Krisen førte også flere strejker med sig, og i 1936 indførtes den lockout som Stauning havde ønsket at undgå ved et forbud i Kanslergadeforliget. Nakskov-sagen viser imidlertid også det interne opgør på venstrefløjen mellem de danske kommunister og Socialdemokratiet, det arbejderne der krævede bedre forhold var kommunister, imens byrådet var socialdemokratisk. Socialdemokratiet havde det grundlæggende svært ved, at de danske kommunister så åbenlyst tilkendegav deres støtte til styret i Sovjetunionen, som Socialdemokratiet anså som dybt antidemokratisk i sin praktiske forvaltning af magten. Tilsvarende mente kommunisterne, at socialdemokraterne forrådte deres vælgere ved at indgå brede forlig på bekostning af arbejderne. Særligt Kanslergadeforligets indgåelse vakte stor opstandelse blandt kommunisterne, da Stauning beholdt det allerede indførte strejkeforbud. Kommunisterne mente, at den socialdemokratiske statsminister ikke kun svigtede sit vælgerbagland, men også fratog arbejderne deres grundlovssikrede rettigheder til at strejke. Ligeledes skyldtes uenighederne rivaliseringer om, hvilket af partierne, der var det reelle arbejderparti. DKP blev anset som ballademagere og et parti, der ville splitte arbejderklassen, mens kommunisterne gjorde Socialdemokratiet opmærksom på dets relativt revolutionære fortid, og i den nuværende situation anså det som "klasseforrædere" og "socialfascister". Igennem hele årtiet kom det til flere arbejdsløshedsdemonstrationer, og særligt de danske kommunister fik vind i sejlene, hvilket blandt andet kom til udtryk ved folketingsvalget i 1932, hvor partiet gik fra stemmer ved valget i 1929 til stemmer, og for første gang kom i folketinget til stor frustration for socialdemokraterne. Uddraget af hæftet Nakskov-sagen er skrevet til støtte for de dømte Nakskov-arbejdere og bestod af prominente personligheder som Martin Andersen Nexø, Tom Kristensten og Hans Scherfig. Citatet der er fremhævet s. 7 illustrerer således både Nakskov-episoden og den grundlæggende uenighed, der var imellem de to partier. Det fremhævede citat s. 6 skal i den forbindelse sætte fokus på, at komitéen mente, at anholdelsen var ulovlig ved at drage en parallel til dommene i forbindelse med Slaget på Fælleden, der også er et af historiefagets kanonpunkter. S. 8-9: De unge Krisen gik særligt ud over den unge del af befolkningen. I lyset af krisen søgte de unge svar i de forskellige partiers ungdomsfraktioner. Der var i samtiden en generel angst for, at lediggang blandt de unge ville føre dem ud i både kriminalitet og politisk uføre, det vil sige, at de ville falde for enten den nazistiske eller kommunistiske propaganda. I 1933 havde man ved loven om ungdomsarbejdsløshed opfordret de unge arbejdsløse til at deltage i arbejdsløshedsforanstaltninger, som staten havde iværksat. I 1938 var denne opfordring konverteret til et krav. Hvis man ikke deltog i det statsforanstaltede arbejde, ville man miste sin arbejdsløshedsunderstøttelse. Medlemsantallet i ungdomsfraktionerne hos en lang række partier steg kraftigt i perioden; det gjorde ligeledes den militaristiske profil, partierne havde. I ungdomsfraktionerne hos partierne Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti og Danmarks

5 Nationalsocialistiske Arbejderparti blev de unges fremfærd mere voldeligt. Det var åbenlyst at ungdomsfraktioner fik deres inspiration blandt de militaristiske bevægelser i verden omkring Danmark. Særlig Konservativ Ungdom flirtede kraftigt med nazismen og blev med medlemmer det største ungdomsparti i landet. Moderpartiets leder John Christmas Møller tog stærk afstand fra ungdomspartiet og understregede på det kraftigste partiets demokratiske forankring, trods afdelingens politiske drejning. Et bredt spekter af partipolitikerne fandt udviklingen blandt de danske unge ganske foruroligende. Dette førte i 1933 til et uniformsforbud, som var tiltænkt ungdomsorganisationerne. Året efter fulgte urolovene, der strammede våbenlove og forbød foreninger, der på voldelig vis ville forstyrre offentlige anliggender. De hyppigste kampe foregik mellem ungdomsfraktionerne på højrefløjen i form af fraktionerne hos DNSAP og de konservative på den ene side og fraktionerne hos kommunisterne og socialdemokraterne på den anden side. Men også internt på venstrefløjen fandt kampe sted mellem kommunisterne og socialdemokraterne, der illustrerede den grundlæggende antipati der fandtes mellem de to partier og dets tilhængere. På lige fod med de øvrige ungdomspartifraktioner bar medlemmerne i Dansk Socialdemokratisk Ungdom også uniformer de var blå og havde et dertil hørende rødt tørklæde. I 1931 øgede en gruppe unge socialdemokrater, udsprunget af Socialdemokratiske Studenter, kampen mod de fascistiske strømninger i landet og havde i den forbindelse særlig fokus på de konservative stormtroppers virksomhed. Partiet havde således til hensigt at styrke sit ideologisk socialistiske grundlag i kampen mod de fascistiske strømninger i samtiden. Et af medlemmerne var den unge Jens Otto Krag, der senere skulle blive Danmarks statsminister. Denne forholdsvis lille gruppe af socialdemokratiske unge, hvis aktiviteter i langt de fleste tilfælde var centreret om Københavnsområdet, ville vælte den siddende ledelse, men den senere statsminister H.C. Hansen afværgede kuppet, og bevægelsen gik mere eller mindre i sig selv fra Kampen mod de fascistiske idéer skulle ske ved at anvende de metoder, som modstanderne anvendte. Derfor blev der taget nøje mål af modstandernes propaganda, hilse- og uniformskodeks. Den danske trepils-bevægelse kopierede langt hen ad vejen sit ideologiske forbillede i den tyske Eiserne Front, og det blev den russisk fødte Sergej Tschachotin, der skulle blive den danske bevægelses hovedtænker. Pilene symboliserede bevægelsens hovedmodstandere; kommunisterne, monarkisterne og nationalsocialisterne. Som modstykke til nazisternes hilsen hilste medlemmerne med knyttede næver. På linje med DSU skabtes der i forbindelse med SD ordensværnet Aktive Socialistiske- Front. Ligeledes stiftedes Socialdemokratisk Propagandaforening, hvor man kunne købe emblemer, manchetknapper, ringe og andet der viste, at man bekendte sig til den danske tre-pilsbevægelse. I anden halvdel af årtiet nedtonede venstrefløjen sin militante fremfærd og blev derimod aktiv i den danske fredsbevægelse. De udvalgte kilder ønsker at sætte fokus på den interne strid på venstrefløjen om end de samlet kæmpede imod fraktioner på højrefløjen. Dette illustreres igennem uddraget om Werner Nielsens død fra avisen Rød Ungdom og billederne hvor trepileflagene ses anvendt i praksis. Ligeledes er et uddrag af Alvilda Larsens tale Vi vil leve valgt, da den opfordrer til fred og sammenhold om det danske folkestyre. Dette synes imidlertid paradoksalt, når der ses på de voldelige handlinger, der øvrigt fandt sted imellem ungdomsfraktioner, og det faktum at hun opfordrer til voldelig kamp, hvis det findes nødvendigt. S : De unge spaniensfrivillige Kampen mellem højre- og venstrefløjen havde også et internationalt, perspektiv hvilket illustreres

6 igennem fortællingen om brødrene Nielsen, der tog til Spanien. Over 500 danskere primært unge kommunister, rettede deres fokus mod krigen i Spanien, der udbrød i Den fascistiske leder Franco havde iværksat et militæroprør, der havde til hensigt at styrte folkefrontsregeringen, der var en koalition mellem det republikanske venstre, kommunisterne, den republikanske union samt to mindre catalanske partier. Krigen fik stor international bevågenhed, og Den internationale Brigade dannedes med frivillige fra hele verden. I 1937 gennemførte rigsdagen en lov, der forbød danskere at deltage i krigen, og de danskere, som valgte at rejse til Spanien, gjorde det herefter illegalt. Forbuddet var blevet iværksat efter indblanding fra den internationale komité for gennemførelsen af aftalen mellem de ikke-europæiske stater om ikke-indblanding i borgerkrigen. Uddraget af interviewet med den ene af brødrene Nielsen giver et unikt indblik i de overvejelser, som brødrene gjorde sig inden de tog af sted, men sætter også fokus på forskellige type kilder som information til fortiden. S Demokratiet Allerede i 1930 var man i Danmark begyndt at tale om konsekvenserne af den økonomiske globale krise for Danmark. Stauning anerkendte nok krisens omfang, men ifølge ham klarede Danmark sig økonomisk bedre end så mange andre nationer. Han argumenterede for, at landet havde haft flere gode høstår, og prisfald på råstoffer som anvendtes i både landbruget og industrien var faldende. Han var sig ganske bevidst, at man mærkede et fald i priser på færdigfabrikerede varer, og godt nok var konjunkturerne faldet i et globalt perspektiv, men han opfattede det mere som af forbigående karakter som en konstant og grundlæggende strukturel krise. I løbet af 1931, i takt med at krisen bed sig fast, ændrede han opfattelse. Han måtte erkende, at krisen havde en mere omfattende karakter end først antaget. Grundlaget for Staunings politiske projekt Danmark for folket var lagt. I 1931 havde man på Socialdemokratiets partikongres besluttet, at partiprogrammet fra 1913 skulle revideres, og et nyt princip- og arbejdsprogram skulle udfærdiges. Man nedsatte i den forbindelse en arbejdsgruppe indenfor partiet, der skulle arbejde med det nye program. Sideløbende med arbejdsgruppen arbejdede Stauning på et nyt partiprogram, der skulle tegne partiets politiske profil i tiden, der skulle komme. Stauning så nødvendigheden af en dybtgående ideologisk revision af partiets politiske program i arbejdet med at løse den økonomiske krise. Dette projekt skulle bistå det politiske arbejde der udførtes i lands- og folketinget. Den 23. maj 1934 fremførte Stauning sit nye arbejdsprogram, Danmark for folket, for partiets hovedbestyrelse, og i 1935 blev det vedtaget som partiprogram på socialdemokratiets årlige partikongres. Udformningen af det nye principprogram, som arbejdsgruppen havde været i gang med siden 1931, blev sat på stand by, indtil nyere og lysere tider skulle komme. Programmet anviste både økonomiske og politiske retningslinjer for, hvorledes politikerne skulle håndtere og arbejde sig ud af krisen. Med sin økonomiske vision i Danmark for folket understregede Stauning sit syn på den sovjetiske planøkonomi; han anså statsreguleringen af økonomien for at være måden, hvorpå man kunne komme krisen til livs. Stauning var af den klare opfattelse, at den økonomiske krise var et symptom på, at liberalismen og den frie markedsøkonomi havde spillet fallit. Ligesom ved Kanslergadeforligets indgåelse var årtiet præget af forlig og aftaler, som betød regulering og statsindgreb. Stauning ønskede ikke revolutionære samfundsændringer, men var inspireret af planøkonomisk tænkning som en måde at løse de økonomiske problemer på. Selv Venstre, der i mange år havde holdt sig til den liberale måde at anskue økonomien på, måtte i løbet af 1930'erne acceptere statsindgreb som en nødvendighed. Staunings politiske projekt med Danmark for folket var særlig vigtigt, idet det lagde grundstenen til partiets transformation fra et klasseparti til et folkeparti. De økonomiske visioner skulle gå hånd i hånd med den folkelige opbakning til projektet, og den opbakning ville man kun opnå, hvis man

7 appellerede bredt. Stauning ville med Danmark for folket mobilisere følelsen af samhørighed og sammenhold på tværs af politiske skillelinjer og klasseskel; heraf overgangen fra et klasse- til et folkeparti. Ikke alene havde krisen skabt store økonomiske udfordringer, men i en national sammenhæng havde den også rokket ved den fælles tro på det danske folkestyre. Det var således særlig vigtigt at genskabe denne følelse for at dæmme op for de antidemokratiske tendenser, som truede fra syd, men som også havde bidt sig fast i visse grupper af den danske befolkning. I tillæg til udsendelsen af Danmark for folket blev der ligeledes komponeret en sang af samme navn af arbejderdigteren Oskar Hansen samt fremstillet en film, der skulle sprede Staunings budskaber fra Danmark for folket. Ved folketingsvalget i 1935 vandt Socialdemokratiet med parolen Stauning eller kaos 46 % af alle de afgivne stemmer. Dermed fik partiet det bedste valgresultat siden sin stiftelse i 1870'erne, et resultat som aldrig siden er blevet overgået. Efter valget fortsatte han i regeringssamarbejdet med Det Radikale Venstre med at efterstræbe brede forlig. Klassekampen var forsat afblæst. S : Situationen efter /Arbejdsløshed, unge og demokrati Situationen efter: Som overskriften indikerer, afsluttes hæftet med at beskrive Danmarks ve jud af krisen. For at give elevernes en kronologisk forståelse for en tid der afløser 1930'erne, indledes afsnittet med kort at komme ind på den tyske besættelse af landet. Afslutningen lægger ligeledes op til en definition på hvad det samarbejdende folkestyre er, og hvorledes det relaterer sig dels til Kanslergadeforliget dels til de problemer, som krisen forårsagede i Danmark, og som forliget forsøgte at dæmme op for. Den følgende side 15 samler således op på de forgangne emner ved at bruge tre billeder, som hver især symboliserer emnerne. Spørgsmålene på denne side relaterer sig i den forbindelse til elevernes egen samtid og forsøger at skabe sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid ved at lade eleverne reflektere over de pointer de er blevet præsenteret for i gennemgangen af de tre emner.

sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder.

sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder. 2012 Danmark i1930 erne - Kilder og kildekritik Elevhæfte udarbejdet af Anne Louise Ising, Alexander Vesterby & Dea Arngren Arbejdermuseet 01-01-2012 sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati

Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati Kanslergadeforliget 1933 Arbejdsløshed, unge og demokrati 1 Kanslergadeforliget Det er så langt den største politiske begivenhed, jeg har været med til. Thorvald Stauning, 1933. Hvordan går det, spurgte

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår

Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår Søren Kolstrup Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår HISTORISKE KILDEHÆFTER systime Et særpræget, dansk forløb 9 Klassedelinger 10 1. Klassestrukturen 15 Klasseskel eller fællesskab 16 2.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret"

Lærervejledning Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" Formålet med materialet Materialet "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10 Åbent brev til regeringen, Folketingets partier og medierne fra 1 / 10 SOS mod Racisme, Bedsteforældre for Asyl og Et anstændigt Danmark vedr. den danske asyl- og udlændingepolitik. Ovenstående 3 foreninger

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme

Læs mere

Det nationale kompromis Kanslergadeforliget i 1933

Det nationale kompromis Kanslergadeforliget i 1933 Mogens R. Nissen Det nationale kompromis Kanslergadeforliget i 1933 Kanslergadeforliget fra 1933 blev indgået mellem regeringspartierne Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre og oppositionspartiet Venstre.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel.

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Page 1 of 8 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Af skatteministeren

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Projekt Samfundsfag TJEKSPØRGSMÅL

Projekt Samfundsfag TJEKSPØRGSMÅL Kap. 2. Grundloven 1. Hvad kaldes den styreform, hvor en konge har al magten i et land? Demokrati Enevælde Kongedømme 2. Hvad var Frederik d. 7. nødt til, hvis han ville bevare sin plads på tronen? At

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Den mundtlige prøve i historie og samfundsfag. Henrik Smedegaard Larsen

Den mundtlige prøve i historie og samfundsfag. Henrik Smedegaard Larsen Den mundtlige prøve i historie og samfundsfag Henrik Smedegaard Larsen Historiebrug af vikingerne Ups! Historiebrug af Absalon Begreber Eksempler fra slutmål i samfundsfag: Blandingsøkonomi Demokrati Gruppeidentiteter

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere