Rapport fra Sambeskatningsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra Sambeskatningsudvalget"

Transkript

1

2

3 Rapport fra Sambeskatningsudvalget

4 Rapport fra Sambeskatningsudvalget November 2004 Udgiver: Skatteministeriet København 2004 Tryk: Schultz Grafisk ISBN: ISBN: (internet) Pris: 50,00 kr. Yderligere eksemplarer kan bestilles hos: Danmark.dk s Netboghandel IT- og Telestyrelsen Tlf E-post E-post adresse: Hjemmeside:

5 Sambeskatningsudvalget 1. Indledning Kommissorium Udvalgets arbejde og prioriteringer Sammenfatning Udvalgets anbefalinger Historisk udvikling i Danmark Før indførelsen af selskabsskatteloven i Udviklingen efter selskabsskatteloven fra Tidligere arbejder vedrørende sambeskatningsreglerne Gældende ret Indledning Sambeskatning mellem selskaber Faste driftssteder i udlandet Kritikpunkter vedrørende det nuværende sambeskatningsinstitut Generelle kritikpunkter Kritikpunkter vedr. den internationale sambeskatning Omfanget af frivillig international sambeskatning Indledning og beskrivelse af datakilder Stikprøveundersøgelsen for 2000, 2001 og Hovedresultater fra stikprøveundersøgelsen Opregning af stikprøven til samlet omfang Skøn for den frivillige sambeskatnings provenuvirkning Appendiks: Udenlandske datterselskaber under frivillig international sambeskatning fordelt efter land Underskudsoverførsel i andre lande Østrig Italien Storbritannien Sverige Tyskland USA Australien Ungarn Tjekkiet Oversigt over underskudsoverførselsregler i EU-landene EU-retlige forhold Generelt Sambeskatning og EU-retten Sammenfatning vedrørende EU-retlige forhold

6 Indholdsfortegnelse 7.4 EU-kommissionens overvejelser om et fælles konsolideret beskatningsgrundlag Overordnede hensyn og principielle spørgsmål Indledning Investeringsneutralitet Koncernens skatteevne (særskilt eller samlet beskatning) Eksempel på virkningen af frivillig international sambeskatning Opsummering af sambeskatningens virkninger Overvejelser om afskaffelse af sambeskatningen Ophævelse af international sambeskatning Afskaffelse af såvel national som international sambeskatning Opsummering vedrørende afskaffelse Metoder til udligning af underskud mellem koncernselskaber Indledning De forskellige metoder Sammenligning af metoderne Opsummering Opgørelsen af underskuddet Maksimering af underskudsfradraget Opgørelse af underskud efter regnskabsregler Opsummering Genbeskatning af tidligere fradragne underskud Baggrunden for genbeskatningsreglerne Automatisk genbeskatning Genbeskatning ved reduktion af investeringen Genbeskatning ved aktiesalg til koncernforbundne selskaber Forrentning af genbeskatningssaldi Fjernelse af creditlempelsen for udenlandske skatter Størrelsen af ejerskabskravet Subjektive krav Andre objektive krav (fælles ledelse eller lignende) Komplicering som følge af nedsættelse af ejerskabskravet Opsummering vedrørende ejerskabskrav Puljeopgørelse globalt Organisering af koncerner Beskrivelse af globalpuljemodeller Konsekvenser af globalpuljeopgørelse EU-retlige forhold ved global puljning Puljeopgørelse pr. land

7 Sambeskatningsudvalget 16.1 Hvilket land bør give underskudsfradrag? Betydning af lokal underskudsoverførsel og hindring af dobbelt fradrag Beskrivelse af en model med puljeopgørelse pr. land Konsekvenser af puljeopgørelse pr. land Puljeopgørelse pr. gren Model for puljeopgørelse pr. gren Konsekvenser af grenpuljeopgørelse Udelukkelse af visse underskud Udelukkelse af renteudgifter i holdingselskaber Udelukkelse af underskud i leasingselskaber Udelukkelse af tilkøbte underskudsvirksomheder Administrerbar model og kontrolmuligheder Administrative hensyn Forbedrede kontrolmuligheder Samme regnskabsår? Koncernfradragsmodellen Danske datterselskaber/moderselskaber Udenlandske datterselskaber Konsekvenser for modellen af en eventuel nedsættelse af ejerskabskravet Provenubetragtninger omkring indførelse af koncernfradragsmodellen Modernisering af gældende regler Beskrivelse af modernisering danske datterselskaber Beskrivelse af modernisering udenlandske datterselskaber

8 Indledning 1. Indledning 1.1 Kommissorium Efter Selskabsskattelovens 31 kan Ligningsrådet tillade, at danske selskaber på visse betingelser kan opnå sambeskatning med udenlandske selskaber. Sambeskatning indebærer, at der kan afskrives på aktiver i udenlandske datterselskaber og et evt. underskud fratrækkes ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst. Regelsættet er baseret på spredte lovbestemmelser, anvisninger fra Ligningsrådet og administrativ praksis. Reglerne er vanskelige at anvende for virksomhederne og vanskeliggør forretningsbetingede omstruktureringer. Regelsættet har givet anledning til adskillige lovændringer, senest lovforslag L 27 (TDC-indgrebet). Det bør sikres, at reglerne fungerer fleksibelt og administrativt hensigtsmæssigt for såvel virksomheder som skattemyndigheder. Regelsættet bør være konkurrencedygtigt i forhold til regler og praksis i andre lande. Endvidere skal det sikres, at der ikke er yderligere huller eller skatteplanlægningsmuligheder, der i modstrid med lovens ånd udhuler selskabsskatten. På den baggrund har skatteministeren besluttet at nedsætte et ekspertudvalg med henblik på modernisering og fremtidssikring af koncernbeskatningen. Udvalget skal også vurdere, hvorledes erhvervslivets behov for fleksible regler i forbindelse med etablering af forskellige koncernstrukturer bedst tilgodeses - herunder samspillet med reglerne i andre EU-lande. Endelig skal udvalget sikre gennemsigtighed og enkelhed i den fremtidige koncernbeskatning til gavn for såvel virksomheder som skattemyndigheder. Et forslag skal være robust over for skatteplanlægning. Hvis forslaget medfører en øget selskabsskat, skal der i overensstemmelse med principperne i skattestoppet foretages tilsvarende lempelser. Udvalget skal færdiggøre sit arbejde ved udløbet af oktober i år. Udvalget kan vælge at lade Skatteministeriets hidtidige overvejelser indgå i arbejdet. Udvalgets rapport undergives politiske drøftelser med henblik på udmøntning i et lovforslag til fremsættelse i løbet af efteråret. Udvalget kan - 4 -

9 Sambeskatningsudvalget aflevere delkonklusioner, hvis det skønnes nødvendigt for at modvirke uønsket skatteplanlægning. Udvalgets medlemmer: Adjungeret professor Søren Rasmussen, Deloitte (Formand) Rådgivende skatterevisor Christen Amby Koncerndirektør Ole Steen Andersen, Danfoss Skattechef Marianne Rørslev Bock, Danisco Professor Ole Bjørn, KPMG Statsautoriseret revisor John Bygholm, Deloitte Advokat Jan Börjesson, Kromann Reumert Konsulent Frithiof Hagen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Professor Michael Møller, Copenhagen Business School International ekspert Ivar Nordland, Skatteministeriets Departement Retschef Preben Underbjerg Poulsen, Told- og Skattestyrelsen Professor Niels Winther-Sørensen, Copenhagen Business School Sekretariat: Kent Damsgaard, Skatteministeriets Departement Søren Schou, Skatteministeriets Departement Jesper Leth Vestergaard, Skatteministeriets Departement Udvalget er efterfølgende specifikt blevet bedt om at overveje, om det er muligt at justere reglerne i ligningslovens 5 H og selskabsskattelovens 31, stk. 1, 6. pkt., således at de effektivt forhindrer udenlandske koncerner med danske subkoncerner i at undgå dansk beskatning ved at indskyde underskudsgivende udenlandske virksomheder i den danske subkoncern. 1.2 Udvalgets arbejde og prioriteringer Udvalget har afholdt 11 møder. Møderne er afholdt mellem den 18. marts 2004 og den 15. november Koncernbeskatningen herunder særligt den internationale sambeskatning er et stort og samtidig et meget kompliceret område inden for skatteretten. Udvalget har derfor under hensyn til den forholdsvis korte tidsfrist, som kommissoriet har fastsat med hensyn til afslutningen af udvalgets - 5 -

10 Indledning arbejde, måttet foretage en række prioriteringer og afgrænsninger af de emner, som udvalget har behandlet. Udvalget har på den baggrund først og fremmest behandlet de overordnede principper og metoder, der kan anvendes ved indretningen af et system, hvor der kan foretages underskudsoverførsel mellem selskaber. Udvalget har således opstillet og vurderet en række modeller i forhold til de hensyn, som nævnes i kommissoriet. Denne prioritering er i et vist omfang begrundet i, at disse hensyn er meget vanskelige at imødekomme i samme regelsæt. Ved at opstille forskellige modeller har udvalget ønsket at skitsere forskellige muligheder afhængigt af hvilke hensyn, der vægtes tungest. Overordnet set er resultatet af denne prioritering, at udvalget ikke har foretaget en detaljeret gennemgang af de eksisterende regler. Tilsvarende præsenteres de forskellige modeller heller ikke i detaljer i form af udkast til lovforslag, der direkte kan anvendes ved indførelse af en eller flere af modellerne. Der udestår således stadig et betydeligt arbejde med at udforme detaljerede regler, hvis der ønskes indført et anderledes regelsæt for sambeskatning af selskaber. Eksempelvis har udvalget ikke foretaget en nærmere vurdering af eventuelle overgangsregler. Udvalget har heller ikke taget detaljeret stilling til behovet for og udformningen af værnsregler ved de forskellige modeller. Mere specifikt har prioriteringen også betydet, at udvalget har undladt at foretage en nærmere vurdering af en række elementer i de nuværende regler, Det gælder først og fremmest reglerne om CFC-beskatning og reglerne om indgangsværdier ved udenlandske selskabers indtræden i dansk sambeskatning. Udvalget har heller ikke vurderet, om der er behov for at ændre i den kreds af selskaber, der kan anvende regler om underskudsoverførsel. Udvalget har løbende vurderet, om de gældende regler kan føre til uønsket skatteplanlægning, men har ikke fundet det nødvendigt at komme med delkonklusioner

11 Sambeskatningsudvalget 1.3 Sammenfatning Sambeskatningsinstituttet opstod i praksis som en følge af indførelsen af indkomstbeskatningen med statsskatteloven af I 1960 vedtog Folketinget selskabsskattelovens 31, hvormed sambeskatningen blev lovfæstet. Der kan om de gældende regler anføres en række kritikpunkter. I kommissoriet til udvalget er det således beskrevet, at Regelsættet er baseret på spredte lovbestemmelser, anvisninger fra Ligningsrådet og administrativ praksis. Reglerne er vanskelige at anvende for virksomhederne og vanskeliggør forretningsbetingede omstruktureringer. Regelsættet har givet anledning til adskillige lovændringer. Baggrunden for reglerne om frivillig sambeskatning er altså historisk og bunder i ønsket om skattemæssigt at kunne behandle koncerner ens uanset organisering. Med fordel kan man skelne mellem national sambeskatning og international sambeskatning. Det er især reglerne om international sambeskatning, der har været i fokus i de seneste år. Formålet med reglerne i dag kan betegnes som en hjælp til internationalt orienterede danske koncerner til at foretage investeringer i udlandet. Ofte giver investeringer underskud i opstartsfasen, men bliver på sigt rentable. Efterhånden som en investering begynder at give overskud, skal de tidligere givne fradrag (gen)beskattes. I hovedtilfældet virker reglerne derfor alene som en slags rentefrit lån. Hvis en investering aldrig kommer til at give overskud, medfører reglerne dog et endeligt fradrag på det samlede underskud. Princippet i den internationale sambeskatning er således skattemæssigt at sidestille en koncerns potentielle investeringer i udlandet med eventuelle investeringer i Danmark. Omfanget af frivillig international sambeskatning er kun meget sparsomt belyst i registeroplysninger. Derfor har udvalget foranlediget en større stikprøveundersøgelse vedrørende På baggrund af stikprøven kan det samlede omfang under betydelig usikkerhed opregnes. Samlet skønnes der at blive foretaget underskudsfradrag for op mod 10 mia. kr

12 Indledning årligt (2004-niveau). Vurderet ud fra stikprøveundersøgelsen er genbeskatningen overraskende lav efter creditlempelse udgør genbeskatningen gennemsnitligt kun ca. 1/3 i forhold til den gennemsnitlige skatteværdi af de fradrag, der fratrækkes i Men da stikprøvens genbeskatningsbeløb i høj grad må vedrøre underskud fratrukket inden stikprøvens dækning, kan det ikke udelukkes, at den faktiske genbeskatning er højere. Under betydelig usikkerhed kan det ud fra stikprøven skønnes, at den årlige selskabsskatteprovenuvirkning ved international sambeskatning er i omegnen af -2 mia. kr. (både før og efter indregning af adfærdsændringer). Det skønnes i samme niveau som en nedsættelse af selskabsskattesatsen med 2 procentpoint. Det kan dog ikke udelukkes, at provenuvirkningen er enten 1 mia. kr. større eller 1 mia. kr. mindre. Provenuvirkningen kan værre numerisk større, hvis f.eks. de årlige fradrag er større end de skønnede 10 mia. kr. Provenuvirkningen kan være numerisk mindre, hvis f.eks. stikprøven ikke repræsentativt viser genbeskatningen i forhold til fradragene. Der er ikke tidligere lagt provenuskøn frem for den internationale sambeskatning, som disse skøn kan sammenlignes med. Det kan overvejes, om den betydelige usikkerhed i de konkrete skøn senere skal søges indskrænket. Evt. kan stikprøven udbredes til også at omfatte 2003, når dette bliver muligt. Ligeledes kan antallet af selskaber i stikprøven overvejes forøget. Udgangspunktet for udvalgets arbejde har været en gennemgang af de eksisterende regler for underskudsoverførsel, hvorefter udvalget har diskuteret, efter hvilke overordnede principper og metoder sådanne regler kan og bør udformes. Det har resulteret i en række alternative modeller for, hvordan et fremtidigt regelsæt for underskudsoverførsel kan udformes. De enkelte modeller har hver især stærke og svage sider, og spænder fra en lempelse af de gældende regler over en helt alternativ underskudsoverførselsmodel til en total afskaffelse. Kommissoriet efterspørger en modernisering og fremtidssikring af koncernbeskatningen. Kommissoriets ønsker til en fremtidig koncernbeskatning kan sammenfattes i følgende: i. Enkle regler herunder, at reglerne skal være administrativt hensigtsmæssige for såvel virksomheder som myndigheder

13 Sambeskatningsudvalget ii. iii. iv. Reglerne skal være robuste overfor skatteplanlægning og uden huller. Reglerne skal for at kunne være fremtidssikrede endvidere være i overensstemmelse med EU-retten. Reglerne skal give virksomhederne fleksibilitet mht. etablering af forskellige koncernstrukturer herunder skal samspillet med reglerne i andre EU-lande vurderes Mulige ændringer uanset valg af model Udvalgets arbejde har bl.a. resulteret i en række mulige ændringer, der kan gennemføres indenfor såvel det gældende regelsæt som indenfor andre tekniske modeller for underskudsoverførsel. De EU-retlige rammer for, hvilke regler man kan udforme, afhænger af den i øjeblikket verserende sag ved EF-domstolen den såkaldte Marks & Spencer-sag, hvor spørgsmålet er, om Storbritannien bryder EU-retten ved at have forskellige regler for national og international sambeskatning. Hvis Storbritannien taber sagen, vil det lægge visse restriktioner for, hvordan sambeskatningsreglerne kan udformes. Der er en vis procesrisiko ved at opretholde de gældende regler og afvente sagens udfald i og med, at der rent teknisk sker en forskellig genbeskatning af indenlandske og udenlandske fratrukne underskud. Hvis disse regler på et tidspunkt kendes for EU-stridige, kan Danmark i værste fald risikere at skulle frasige sig genbeskatning af tidligere givne fradrag. Ud fra stikprøven kan det under usikkerhed skønnes, at der årligt gives fradrag for op til en skatteværdi på 3 mia. kr. (2004-priser). Risikoen for et sådan scenarium er vanskeligt at vurdere men konsekvenserne vil således kunne være betydelige. Fuldstændig sikkerhed kræver ensartede genbeskatningsregler ved national og international sambeskatning. Dette problem kan meget vanskeligt løses i det nuværende regelsæt, men kræver reelt, at man går over til en såkaldt koncernfradragsmodel eller afskaffer muligheden for sambeskatning. Uanset om man ønsker at skifte model eller ej og i bekræftende fald om man ønsker det nu eller ønsker at afvente dommen i Marks & Spencer

14 Indledning sagen, kan en række justeringer overvejes. De kan gennemføres nu som senere, da de i princippet er uafhængige af valg af model Afskaffelse af creditlempelsen og lettelse af omstruktureringsmulighederne Efter gældende regler gives der ved skatteberegningen nedslag (credit) for den udenlandske skat, når det udenlandske sambeskattede selskab giver overskud. Denne creditlempelse kan fjernes, hvorved der vil kunne ske fuld genbeskatning uden nedslag for udenlandske skatter. Ud fra stikprøveundersøgelsen kan det under betydelig usikkerhed skønnes, at creditlempelsen medfører et årligt selskabsskatteprovenutab i omegnen af 0,5 mia. kr. før indregning af adfærdsændringer. Udlandet giver i langt de fleste tilfælde adgang til at fremføre underskud i det udenlandske datterselskab til modregning i udenlandsk indkomst. Der vil derfor typisk ikke i genbeskatningsperioden være udenlandsk skat at give nedslag for. Dansk beskatning af overskud i udenlandske datterselskaber udover det genbeskatningspligtige beløb kan altid undgås ved at tage selskabet ud af sambeskatningen. Afskaffelse af creditlempelsen vil derfor kun i de få tilfælde, hvor udlandet har mere restriktive underskudsfremførselsregler end Danmark give en samlet skatteforhøjelse for koncernerne eller medføre en egentlig provenugevinst for staten. Efter indregning af adfærd vurderes afskaffelsen af creditlempelsen således ikke at give anledning til en egentlig provenugevinst. Fjernes creditlempelsen, kan også betingelsen i genbeskatningsreglerne om, at underskud efter udenlandske regler skal overføres til det erhvervende selskab, fjernes. Derved vil det i meget højere grad blive muligt at foretage forretningsbegrundede omstruktureringer, uden at det udløser genbeskatning af den fulde genbeskatningssaldo. En sådan ændring vil give erhvervslivet øget fleksibilitet mht. organiseringen og øge mulighederne for forretningsbetinget adfærd. En fjernelse af creditlempelsen vil endvidere kunne betyde, at en række værnsregler, der hindrer spekulation i at gøre skatten kunstig høj ved at undlade afskrivninger, kan fjernes

15 Sambeskatningsudvalget Endelig vil en afskaffelse af creditlempelsen medføre, at en række tvister mellem koncerner og myndigheder vedrørende dokumentation for den betalte skat i udlandet kan undgås. Creditlempelsen kan i princippet afskaffes uden ovenstående forenkling af genbeskatningsreglerne. En betydelig del af gevinsten ved at fjerne creditlempelsen fås dog alene ved den samlede forenkling. Der ses ikke at være EU-retlige problemer i en afskaffelse af creditlempelsen Nedsættelse af ejerandelskravet fra 100 pct. til 50 pct. Udvalget har diskuteret virkningerne af at nedsætte ejerandelskravet for at kunne komme med under sambeskatning. Mulighederne spænder fra de gældende 100 pct., til at der blot kræves negativ kontrol med selskabet. Isoleret set vil en sådan nedsættelse øge omfanget af sambeskatning og dermed det årlige provenutab. Dog vurderes denne stigning at blive begrænset, da man i høj grad med de gældende regler kan organisere sig sådan, at de selskaber, som man ønsker under sambeskatning, kan komme det. Den almindelige skatteretlige definition af bestemmende indflydelse fremgår af Ligningslovens 2 og indebærer et ejerkrav på mere end 50 pct. Det kunne derfor overvejes at anvende denne definition ved en nedsættelse af ejerkravet. For erhvervslivet vil det dog være en fordel, hvis også joint ventures, hvor der ofte er tale om en ejerandel på 50 pct., kunne inddrages under sambeskatning. En nedsættelse af ejerandelskravet fra 100 pct. til 50 pct. bør dog suppleres med krav om, at de 50 pct. skal give negativ kontrol i form af, at også stemmeandelen skal være mindst 50 pct. En nedsættelse af ejerandelskravet er en komplicering af regelsættet. Især i forhold til genbeskatningen vil reglerne blive betydeligt mere komplicerede

16 Indledning Det vurderes, at være lettere at administrere en ejerskabsnedsættelse i koncernfradragsmodellen (se nedenfor) frem for i de gældende sambeskatningsregler Bedre muligheder for kontrol Der er behov for at forbedre skattemyndighedernes muligheder for at kunne kontrollere underskuddene specielt underskuddene fra udlandet. Der kunne derfor med fordel fastsættes visse yderligere krav til de regnskabsoplysninger mv., som skal indgives til skattemyndighederne i forbindelse med selvangivelsen. For at styrke kontrollen med underskudsoverførslen og især genbeskatningen bør der således løbende føres egentlige saldi over overførte og genbeskattede beløb, der skal oplyses som en del af selvangivelsen. Der kan også med fordel opstilles visse oplysningskrav af hensyn til kontrollen med en række værnsregler. Det vurderes, at de gældende regler allerede i dag indeholder hjemmel hertil Den tekniske udformning Med det sigte at kunne konstruere et regelsæt, der lever op til ovenstående fire kriterier i kommissoriet, har udvalget behandlet forskellige tekniske konstruktioner. Disse kan sammenfattes til tre tekniske muligheder, jf. nedenfor. Hertil kommer overvejelser om helt at ophæve mulighederne for sambeskatning Sambeskatning som i de gældende regler Selskaber beskattes som udgangspunkt hver for sig, men to eller flere selskaber kan søge om at blive sambeskattet, hvis en række krav er opfyldt. Teknisk sker der i disse tilfælde en reel sambeskatning, dvs. der foretages én fælles skatteberegning for alle de sambeskattede selskaber. Den samlede indkomstskat påhviler og beregnes af moderselskabet, men alle de sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for skatten. En implikation af sambeskatningen er, at underskud i et udenlandsk selskab, udover at kunne

17 Sambeskatningsudvalget fremføres i det konkrete selskab, også kan overføres til udnyttelse i de øvrige selskaber. Der er dog værnsregler mod dobbeltfradrag. Princippet om sambeskatning kan i og for sig fortsat anvendes og en række af de anførte kritikpunkter vil kunne imødekommes indenfor det gældende princip. Men regelsættet er uomtvisteligt kompliceret og har historisk ikke vist sig særligt robust. Dertil kan der komme det mulige EUretlige pres ved, at der teoretisk sker en forskellig genbeskatning i den nationale og den internationale sambeskatning. Og det problem vil vanskeligt kunne løses indenfor det gældende sambeskatningssystem Koncernfradragsmodel Ønsket om at kunne opbygge en mere enkel og robust model har inspireret til arbejdet med koncernfradragsmodellen. I koncernfradragsmodellen sker der i modsætning til de gældende sambeskatningsregler ikke nogen fælles skatteberegning. Selskaberne opgør deres skattepligtige indkomst hver for sig. Eventuelle underskud i et eller flere selskaber kan fradrages i et eller flere af koncernens andre selskaber efter eget valg. De underskudsgivende selskaber beholder underskuddet til fremførsel uanset, at underskuddet også fradrages i andre selskaber. Til gengæld genbeskattes det selskab, som har udnyttet et andet selskabs underskud, når sidstnævnte selskab igen giver overskud. Koncernfradragsmodellen kan udformes, så den virker fuldstændigt ens uanset om der er tale om fradrag for underskud i danske eller udenlandske underskudsselskaber. Modellen kan gøres uafhængig af udenlandske skatteberegningsregler, da der ikke beregnes en fælles skat og under forudsætning af, at der ikke gives nedslag for udenlandske skatter. Men udvalgsarbejdet har vist, at modellen ikke i sig selv vil indebære en forenkling af reglerne for den internationale sambeskatning og tilmed vil betyde en komplikation af reglerne for den nationale sambeskatning, da den kræver indførelse af genbeskatningsregler også ved national sambeskatning

18 Indledning Modellen vil dog give koncernerne øget fleksibilitet, da der ikke som med de nuværende regler vil være restriktioner mht. fornyet sambeskatning. Endvidere vil en eventuel nedsættelse af ejerskabskravet lettest kunne administreres i koncernfradragsmodellen. Dertil har modellen den fordel, at den kan udformes, så der gælder samme regler for national og international sambeskatning. Hvis der lægges stor vægt på en i EU-retlig henseende fremtidssikret model, kan koncernfradragsmodellen indføres for såvel national som international sambeskatning En enkel model for underskudsoverførsel Det er et generelt politisk ønske, at skatteregler skal gøres enklere. Også myndigheder og erhvervsliv efterspørger ofte enklere regler. Derfor har dette kriterium også vejet meget tungt i udvalgets arbejde. Koncernfradragsmodellen lever muligvis op til de internationale koncerners ønske om enkelthed, men næppe til de mange nationale koncerners ønske, da disse alene anvender national sambeskatning. Meget enkle regler for sambeskatning er dog en mulighed. Men sådanne regler har en pris. Udvalget har vurderet en meget enkel model. Modellen giver mulighed for at overføre underskud fra datterselskaber i den danske skattepligtige indkomst. Til gengæld sker der en automatisk genbeskatning efter et antal år, f.eks. 10 år. Derved får koncernerne et fradrag for underskud, og staten er sikret, at der sker fuld genbeskatning. Reglerne er enkle og mange værnsregler kan undværes. Men de meget firkantede regler har også negative konsekvenser. Således vil fradrag fra investeringer, der mislykkes og derved giver et endeligt tab, skulle tilbagebetales. Det er en markant skærpelse. Andre investeringer vil stadig efter en række år med forskel mellem brancher give underskud, hvorfor en automatisk genbeskatning også er en stramning

19 Sambeskatningsudvalget Modellen kan dog udvides til, at der genbeskattes automatisk efter f.eks. 10 år, medmindre koncernen kan godtgøre, at der er lidt et endeligt tab. Bevisbyrden skulle således påhvile koncernerne. Sådanne opgørelser er langt fra uden problemer. Udvalget vurderer, at tingene over en længere årrække kan blive svære at overskue og da det typisk vil dreje sig om store beløb, må det forudses, at mange af de givne fradrag vil ende med retssager. Alternativt skulle der gælde lignende regler som de eksisterende genbeskatningsregler men så er enkeltheden i givet fald forsvundet Hvilke selskaber (underskud) skal kunne inddrages? Gældende begrænsende regler I de gældende regler er der i princippet frit valg af hvilke selskaber, der ønskes inddraget, men der er visse værnsregler, der søger at hindre dobbeltfradrag og fradrag for visse udenlandske underskud. Dobbelt fradrag I dag søger ligningslovens 5 G at forhindre, at der kan opnås fradrag for samme udgift i forskellige indkomster. Det betyder i praksis, at hvis der i et land er mulighed for lokal underskudsoverførsel i kraft af, at de udenlandske selskaber rent faktisk er sambeskattede i det pågældende land, kan der kun opnås fradrag i sambeskatningsindkomsten, såfremt samtlige datterselskaber i den udenlandske sambeskatning også inddrages i den danske sambeskatning. Udeladelse af visse underskud Ligningslovens 5 H og selskabsskattelovens 31, stk. 1, 6. pkt., er indsat for at forhindre udenlandske koncerner i at indskyde underskudsgivende udenlandske virksomheder i en dansk sambeskatning med henblik på at fjerne et skattepligtigt overskud i et dansk selskab. Dette kan være en mulighed for koncerner, der har et underskudsgivende selskab i et land, hvor underskuddet ikke kan udnyttes. I så fald er det fristende at udnytte fradraget i Danmark. Uden disse bestemmelser vil udenlandske koncerner som ejer danske subkoncerner være i stand til at undgå at betale skat i Danmark af de danske selskabers indkomst, når koncernen ejer virksomheder med underskud, som modsvarer de danske selskabers overskud. Dette kan opnås ved at indplacere underskudsgivende selskaber i den danske subkoncern. Risi

20 Indledning koen for, at udenlandske koncerner vil foretage sig noget sådant, forøges ved, at Danmark er et af de få lande, som tillader international sambeskatning. Ligningsrådet har dog i en bindende forhåndsbesked (SKM LR) fundet, at ligningslovens 5 H ikke finder anvendelse, når et erhvervende udenlandsk selskab på erhvervelsestidspunktet (endnu) ikke er inddraget i en dansk sambeskatning. Med denne fortolkning af bestemmelsen kan ovennævnte formål med bestemmelsen omgås ved at lade det udenlandske datterselskab erhverve det underskudsgivende faste driftssted inden sambeskatningen påbegyndes. Bestemmelserne kan endvidere være problematiske i forhold til EU-retten. Især hvis Storbritannien taber den såkaldte Marks & Spencer-sag, vil det være svært at argumentere for, at Danmark kan udelukke visse udenlandske underskud, blot fordi den underskudsgivende udenlandske virksomhed er erhvervet fra et udenlandsk selskab (hvis selskabet eller virksomheden er hjemmehørende i et andet EU-land), når erhvervelsen af underskudsgivende virksomheder i Danmark eller fra danske selskaber ikke medfører samme resultat. Den særlige bestemmelse i Ligningslovens 5 H er endvidere efter sin ordlyd alene rettet mod erhvervelse af udenlandske faste driftssteder, og er således ikke i sin anvendelse koblet op på muligheden for sambeskatning. Det kunne derfor overvejes at forsøge at sikre bestemmelsernes overensstemmelse med EU-retten. Dette kunne gøres ved at ændre bestemmelserne, således at de også gælder ved koncernintern erhvervelse af faste driftssteder i Danmark og ved erhvervelse af danske datterselskaber. En sådan ændring vil imidlertid forhindre omstruktureringer i den danske del af koncernen. Datterselskaber og faste driftssteder, som handles mellem selskaber i sambeskatningskredsen, vil hermed blive udelukket fra sambeskatningen. Der vil dermed blive indført en skattemæssig hindring for at foretage ellers forretningsmæssigt begrundede omstruktureringer

STRAMNING AF SAMBESKATNINGSREGLERNE

STRAMNING AF SAMBESKATNINGSREGLERNE 1. december 2004/FH Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 STRAMNING AF SAMBESKATNINGSREGLERNE Resumé: Umiddelbart inden Sambeskatningsudvalgets rapport blev fremlagt, besluttede skatteministeren

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 17. august 2015 Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H 184-15. SKAT har d. 10. juli 2015 fremsendt

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 22. november 2013 Ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) H213-13

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - Bilag 16 O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015 Sag 22/2014 (1. afdeling) GN Store Nord A/S (advokat Hans Severin Hansen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 21 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 21 Offentligt Skatteudvalget L 213 - Bilag 21 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den

Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 123 - forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april /Ivar Nordland

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april /Ivar Nordland Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 213 Offentligt J.nr. 2008-418-0046 Dato: 30. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Tidsskrift for Skatter og Afgifter - 2014/43. Af Katja Dyppel Weber, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory

Tidsskrift for Skatter og Afgifter - 2014/43. Af Katja Dyppel Weber, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory 5242 775 Af Katja Dyppel Weber, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory I denne artikel analyseres den skatteretlige behandling af underskud fra kulbrinteaktivitet, hvilket bl.a. indebærer

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende - 1 Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i februar 2015 nye regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af erhvervsdrivende,

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Bekendtgørelse af konkursskatteloven

Bekendtgørelse af konkursskatteloven LBK nr 1242 af 27/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-712-0058 Senere ændringer til forskriften LOV nr 529 af 26/05/2010

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012 Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 8 Offentligt L 10 teknisk gennemgang i Folketingets Skatteudvalg den 28. november 2012 Lovforslaget indeholder 3 elementer: 1. Omgåelse af udbyttebeskatning 2. Gennemstrømningsselskaber

Læs mere

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning 18. juni 2012 Nyhedsbrev Skat Vedtagelse af L 173 om styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber m.v. Regeringen har nu vedtaget lovforslag L 173. De endelige regler svarer til, hvad vi tidligere har

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 31. marts 2015 Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT har den 12. marts 2015 fremsendt ovennævnte udkast til

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Skattepligt og skattebetalinger for Lynettefællesskabet I/S og interessentkommunerne.

Skattepligt og skattebetalinger for Lynettefællesskabet I/S og interessentkommunerne. Bilag til pkt. 3 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Notat Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Skattepligt

Læs mere

Skatteudvalget L 41 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 41 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 41 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2008-321-0010 Dato: 25. november 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 41 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven.

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-411-0028 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Høring af lovforslag om afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v., H

Høring af lovforslag om afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v., H Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 27. november 2015 Høring af lovforslag om afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v., H336-15. Skatteministeriet

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE 2.2 OPGAVENS OPBYGNING 2.3 AFGRÆNSNING 3.0 SAMBESKATNING DEN TEORETISKE BAGGRUND

1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE 2.2 OPGAVENS OPBYGNING 2.3 AFGRÆNSNING 3.0 SAMBESKATNING DEN TEORETISKE BAGGRUND 1. INDLEDNING...3 2.0 PROBLEMFORMULERING...7 2.1 METODE...7 2.2 OPGAVENS OPBYGNING...8 2.3 AFGRÆNSNING...9 3.0 SAMBESKATNING DEN TEORETISKE BAGGRUND...11 3.1 INVESTERINGSNEUTRALITET...11 3.2 KONCERNENS

Læs mere

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.). Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 198 Offentligt En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) 27. april 2011 Hovedelementerne i forslaget Fælles: Et fælles regelsæt(skattebase)

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Brug TastSelv på skat.dk Log på TastSelv Erhverv

Brug TastSelv på skat.dk Log på TastSelv Erhverv Indkomståret Selskabsselvangivelse Skattemyndighed SKAT CVR-/SE-nr. Sluseholmen 8B 28 66 50 08 2450 København SV Administrationsselskab CVR-/SE-nr. Navn og adresse Ejendomsinvesteringsselskabet Karlstad

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien Som følge af uenighed om beskatningsretten til pensionsudbetalinger valgte Danmark

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring.

Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring. Skatteministeriet 22. november 2011 Høring over L 31 2011-12 Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring. Telefon, computer med tilbehør og datakommunikation Computer

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 19 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 6. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk

Læs mere

Tjekliste til brug ved national sambeskatning

Tjekliste til brug ved national sambeskatning Tjekliste til brug ved national sambeskatning Sådan bruger du tjeklisten: I tjeklisten kan du se, hvilke spørgsmål/forhold du bør være opmærksom på i forbindelse med den obligatorisk nationale sambeskatning.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 99/05-502-00360 Den Spørgsmål 105-109

Skatteministeriet J.nr. 99/05-502-00360 Den Spørgsmål 105-109 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 109 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 99/05-502-00360 Den Spørgsmål 105-109 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget L 201 - Bilag 19 Offentligt J.nr. 2009-711-0030 Dato: 19. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 201 forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt

Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt J.nr. 2009-311-0028 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Innovation. Skattemæssige regler for fradrag for virksomheders udgifter til forskning og udvikling. September 2013

Innovation. Skattemæssige regler for fradrag for virksomheders udgifter til forskning og udvikling. September 2013 Innovation Skattemæssige regler for fradrag for virksomheders udgifter til forskning og udvikling September 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 207 Offentligt J.nr. 2007-418-0415 Dato: 1. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. (Alm.

Læs mere