Beskæftigelsesplan 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesplan 2015"

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015

2 2 Beskæftigelsesplan 2015 Indhold 1. Indledning 2. Beskæftigelsesministerens mål for De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Overordnede udfordringer Konjunkturudviklingen Erhvervsstruktur og beskæftigelse Udfordringer og sigtelinjer for de kommende års beskæftigelsesindsats 4. Mål og strategi for den borgerrettede indsats 5. Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats 6. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret 2015 Afventer Tillæg 1 LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer 2015 Afventer (Skal vedlægges ved offentliggørelsen den 31. januar 2015) Tillæg 2 LBR s høringssvar til beskæftigelsesplan 2015 Tillæg 3 Beskæftigelsesregionens høringssvar til beskæftigelsesplan 2015

3 3 Beskæftigelsesplan Indledning Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at sikre, at virksomhederne i og uden for Rebild Kommune får dækket behovet for kvalificeret arbejdskraft og at støtte kommunens borgere i at få eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Som et væsentligt element i styringen og udviklingen af indsatsen på arbejdsmarkedsområdet i Rebild Kommune udarbejdes der årligt en beskæftigelsesplan. indsatsen. Beskæftigelsesplanens formål er at beskrive de udfordringer kommunen står over for i relation til beskæftigelsesindsatsen samt at beskrive den strategi der anlægges for at imødegå udfordringerne. Beskæftigelsesplan 2015 tager udgangspunktet i resultatrevision 2013, Beskæftigelsesministerens mål for 2015 og LBR og Arbejdsmarkedsudvalgets seminar i april måned 2014 omkring udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Rebild Kommune. Derudover præsenteres der i beskæftigelsesplanen faktainformation om udviklingen i arbejdsstyrke, demografi og erhvervsstruktur mm. for at tydeliggøre Rebild Kommunes udfordringer og styrker i forhold til at kunne løse opgaven. Der har gennem de seneste år været store forandringer i forhold til en del af jobcenterets ansvarsområder. Der arbejdes løbende med forskellige reformer, som i større eller mindre grad har betydning i forhold til jobcenterets arbejdsområde. I skrivende stund afventes det endelige resultat af arbejdsmarkedsreformen og første fase af en ny sygedagpengereform træder i kraft 1. juli De seneste år er der tillige gennemført reformer af førtidspension/fleksjob og kontanthjælpsområdet. Antallet af reformer og nye aftaler betyder, at fastsættelse af jobcenterets strategier er under konstant og løbende forandring. Dette betyder også at detaljeringsgraden i beskæftigelsesplanen netop vedrørende de endelige strategier vil blive fulgt op med egentlige handleplaner for indsatsen når nye tiltag og reformer skal implementeres.

4 4 Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministerens mål for 2015 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal indsatsområder og beskæftigelsespolitiske mål, hvor der i det kommende år er behov for et særligt fokus. Målene er omdrejningspunkt for kommunens planlægning og indsats. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2015: 1. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. De fire mål er en videreførelse af målene fra Ministeren vurderer, at de fire mål også i 2015 vil være områder der kræver et særligt fokus. Derudover understøtter målene

5 5 Beskæftigelsesplan 2015 implementeringen af de reformer som er iværksat eller vil blive iværksat på beskæftigelsesområdet. Mål 2 er i forhold til sidste år udvidet ved ikke udelukkende at have fokus på at begrænse førtidspension, men at indsatsen skal styrkes i forhold til alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Dermed rettes fokus også på eksempelvis borgere der har været lang tid på kontanthjælp. For første gang er der ikke formkrav om, at der i beskæftigelsesplanen skal opstilles kvantitative mål for indsatsen. Jobcenter Rebild vil på den baggrund ikke opstille kvantitative mål i beskæftigelsesplanen. Jobcenter Rebild vil derimod arbejde med lokale mål som fastsættes i forbindelse med udarbejdelse af de konkrete handleplaner og i forbindelse med budget Dette er valgt for at sikre et mere aktuelt afsæt for målfastsættelsen, da målene kan fastsættes ud fra den aktuelle situation ved starten af De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer kan inddeles i overordnede udfordringer, der handler om de rammer og vilkår, der er gældende for beskæftigelsesindsatsen og i udfordringer, der relaterer sig direkte til ministerens mål. Overordnede udfordringer Beskæftigelsesregion Nordjylland udgiver 2 gange årligt publikationen Arbejdsmarkedsoverblik, hvoraf den seneste udvikling på det nordjyske arbejdsmarked fremgår. 1 Arbejdsmarkedsoverblik indeholder en fremskrivning af udviklingen i ledighed og beskæftigelse i Nordjylland 1-1½ år frem. Hovedkonklusionerne i Arbejdsmarkedsoverblikket er: Tegn på øget beskæftigelse i Nordjylland Udviklingen i beskæftigelsen har stået stille gennem længere tid, men de seneste tal tyder på en svag fremgang fra 2. halvår Der er ikke bare tale om flere job i Nordjylland, men også om at de gode beskæftigelsesmuligheder i Region Midtjylland og i Norge trækker i den nordjyske arbejdskraft. Det skærper samtidig konkurrencen om især håndværkere og faglærte industriarbejdere, hvilket fremover vil blive den største udfordring for det nordjyske arbejdsmarked. Flere beskæftigede i privat og offentlig service, men færre i industri Beskæftigelsesregionen forventer, at faldet i beskæftigelsen er ophørt, og at der nu er udsigt til en mindre stigning. Den seneste opgørelse viste, at der var beskæftigede i Nordjylland ved udgangen af året Beskæftigelsesregionen vurderer, at beskæftigelsen faldt gennem 2012, og at den i 4. kvartal 2012 lå på ca Frem til udgangen af 2015 ventes beskæftigelsen langsomt at stige, således at niveauet i Nordjylland ved udgangen af 2015 ventes at være på Arbejdsmarkedsoverblik 1. halvår 2014

6 6 Beskæftigelsesplan 2015 Udviklingen dækker over en forventet udvikling i hovederhvervene med faldende beskæftigelse i industri og stigende beskæftigelse i bygge- og anlæg samt i privat og offentlig service. Faglærte bliver en mangelvare Der er i øjeblikket ikke større problemer med at skaffe arbejdskraft. En mere positiv udvikling i jobsituationen kan dog betyde, at der i nogle få, men vigtige fag og brancher kan opstå rekrutteringsproblemer. Navnlig er der risiko for, at faglærte håndværkere og faglærte i industrien bliver en mangelvare. Færre ledige Ledigheden ventes at falde i fremskrivningsperioden. Gennem 2014 ventes ledigheden at falde med 6 %, således at der i 4. kvartal 2014 vil være ledige. I 2015 ventes ledigheden at blive reduceret yderligere til i 4. kvartal. I Analyserapport 2014, som Beskæftigelsesregionen også udgiver, 2 præsenteres og diskuteres de væsentligste muligheder og udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked både aktuelt og i de kommende år. Af analyserapporten fremgår: Det nordjyske arbejdsmarked er i bedring. Beskæftigelsesudviklingen er stabiliseret og i nogle kommuner har beskæftigelsen været stigende. Flere ledige stillinger bliver slået op og blandt andet Nordjysk Konjunkturbarometer 3 melder om positive signaler i den private beskæftigelse. Samtidig er ledigheden faldet for tredje år i træk. Det forventes, at ledigheden falder i Selvom ledigheden falder, er der fortsat grupper, som har svært ved at komme i job. Det gælder blandt andet de ufaglærte. Og det gælder også de nyuddannede unge. Længere tids ledighed øger risikoen for tab af kompetencer. Stor dynamik og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Der både skabes og nedlægges løbende et stort antal arbejdspladser også i en tid med lavkonjunktur. I perioder med krise, finder cirka en tredjedel af de ledige job igen inden for tre måneder. Omkring hver fjerde lønmodtager i Nordjylland skifter branche i løbet af et år, og mange nordjyder pendler på tværs af kommunegrænser efter job. Efterspørgslen på uddannet arbejdskraft stiger. Der er mange kortuddannede i den nordjyske arbejdsstyrke. Det er derfor af afgørende, at de får styrket deres kompetencer. Det er vigtigt, at flere kortuddannede voksne får en erhvervsuddannelse, og at de mange muligheder i voksen- og efteruddannelsessystemet udnyttes. Mange modtager offentlig forsørgelse. Der findes mange bud på, hvordan efterspørgslen efter arbejdskraft konkret vil udvikle sig. Men stort set alle er enige om, at der bliver stigende efterspørgsel på højtuddannede og faglærte med 2 Analyserapport 2014 udgivet af Beskæftigelsesregion Nordjylland, januar Nordjysk Konjunkturbarometer har til formål at måle den faktiske og forventede udvikling i nordjyske virksomheder. Barometret rapporterer svar fra et panel af 1000 nordjyske virksomhedsledelser vedrørende deres forventninger til udviklingen i en række økonomiske variable i det kommende kvartal - sammenholdt med den faktiske udvikling i det foregående kvartal. I nogle år blev målingerne kun foretaget årligt.

7 7 Beskæftigelsesplan 2015 specialkompetencer, mens behovet for ufaglærte bliver mindre. Det er derfor vigtigt at sikre, at arbejdskraftens kompetencer svarer til virksomhedernes behov for at forebygge at en stor gruppe af borgere kommer til at stå udenfor arbejdsmarkedet. Næsten hver femte er offentligt forsørget men antallet falder. I Nordjylland er det lykkedes at få antallet af offentlig forsørgede ned med 4,4 % i det seneste år. Alligevel er omkring hver femte borger i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse, og det er stort set på niveau med landsgennemsnittet. Flere unge er kommet på offentlig forsørgelse. Antallet af unge ledige er steget kraftigt under lavkonjunkturen. Men henover det seneste år har der været et mindre fald på 0,3 %. Udfordringen for jobcentret er, at ungeindsatsen skal favne meget forskellige grupper lige fra ressourcestærke unge med uddannelse til unge med personlige og/eller sociale problemer. Det er vigtigt, at der samarbejdes med Ungdommens Uddannelsesvejleding (UU), børne- og ungeafdelingen, uddannelsesinstitutionerne, a-kassen, virksomhederne med flere, for at sikre fremtidig kvalificeret arbejdskraft. Langtidsledigheden er faldet de seneste år. Siden januar 2011 har antallet af langtidsledige været faldende i Nordjylland. Det kan skyldes at flere ældre går på efterløn eller pension og kan være tegn på en gradvis forbedring af konjunkturen på det danske arbejdsmarked. Men særligt nyuddannede, ufaglærte samt ikke-vestlige borgere er stadig hårdt ramt af langtidsledighed. Selvom det samlede antal er faldende. Virksomhederne spiller en vigtig rolle. Hvis det skal lykkes at overvinde udfordringerne på det nordjyske arbejdsmarked, er det afgørende med et velfungerende samarbejde mellem jobcentrene og de lokale virksomheder. Samarbejdet skal have fokus på at løfte de aktuelle udfordringer i beskæftigelsesindsatsen og på at imødekomme virksomhedernes aktuelle og mere langsigtede behov for arbejdskraft og kompetencer. En forudsætning for, at jobcentrene kan hjælpe ledige i job, er en tæt kontakt og dialog med erhvervslivet og det lokale arbejdsmarked. Konjunkturudviklingen Beskæftigelsesregionen venter, at ledigheden fortsætter med at falde i hele fremskrivningsperioden. I takt med bedre konjunkturer og langsomt stigende beskæftigelse, forventes ledigheden at falde for de fleste grupper af ledige. Udviklingen i arbejdsstyrken vil fortsat være med til at reducere ledigheden. Selv om befolkningen bliver i længere tid på arbejdsmarkedet end tidligere, forhindrer det ikke, at arbejdsstyrken mindskes. Dertil kommer, at en massiv indsats for at få unge til at gennemføre kompetencegivende uddannelse betyder, at de træder relativt sent ind i arbejdsstyrken. Med udgangspunkt i ledighedsniveauet for 4. kvartal 2012 ventes ledigheden i fremskrivningsperioden at falde med frem til 4. kvartal Gennem 2014 ventes ledigheden at falde med 6 % således at der i 4. kvartal 2014 vil være ledige og med 8,9 % i 2015, så ledigheden i 4. kvartal 2015 vil være på

8 8 Beskæftigelsesplan 2015 Prognose for ledigheden i Nordjylland i 2014 og 2015 Med afsæt i Beskæftigelsesregionens prognose vil Jobcenter Rebild kunne forvente, at ledigheden ved udgangen af 2015 vil være faldet yderligere. Der er kun ganske få fagområder hvor der er flere ledige ved udgangen af 2013 end der var ved udgangen af Det er fortsat en hovedudfordring at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, der er behov for og herunder at sikre, at den ledige arbejdsstyrke får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Prognosen for udviklingen af arbejdsstyrken og den forventede efterspørgsel på blandt andet faglært arbejdskraft tyder på, at Nordjylland i de kommende år vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Det danske arbejdsmarked er generelt kendetegnet ved stor jobomsætning, men udviklingen de seneste år har betydet at antallet af jobåbninger er reduceret, men der er nu en mindre positiv udvikling at spore. I Beskæftigelsesregionens arbejdsmarkedsbalance, som viser jobmulighederne for ca stillingsbetegnelser på det nordjyske arbejdsmarked, var 36 af stillingsbetegnelserne i maj 2014 i kategorien gode beskæftigelsesmuligheder mod kun 16 ved udgangen af Arbejdsmarkedsbalancen giver en pejling på, om der er mangel eller der vil blive mangel på arbejdskraft. Som tidligere år peger arbejdsmarkedsbalancen fortsat på, at der er rigtig gode jobmuligheder inden for det akademiske område men nyt er det, at der igen er mangel på arbejdskraft inden for jern og metal og byggefagene. Ligeledes er der mangel på en bred vifte af stillingsbetegnelser indenfor håndværksområdet. Så udover at have fokus på at bekæmpe ledighed i antal, skal fokus skærpes på at bibringe de ledige de rette kompetencer til det fremtidige arbejdsmarked. Beskæftigelsen i Rebild Analyserapporten fra beskæftigelsesregionen handler især om udviklingen i Nordjylland som helhed. I dette afsnit sættes fokus på udviklingen på arbejdsmarkedet i Rebild. I teksten fremhæves de væsentligste fakta, nogle afvigelser i forhold til de nordjyske tal beskrives og nogle af de overordnede udfordringer og muligheder præsenteres. Det skal nævnes at oplysningerne fra Statistikbanken og er de senest tilgængelige. Beskæftigelsen Beskæftigelsesudviklingen fra 2009 til 2012, fordelt på brancher i Rebild Kommune, viser, at der har været stort faldt i beskæftigelsen især indenfor bygge- og anlægssektoren med et

9 9 Beskæftigelsesplan 2015 fald på næsten 21 % i perioden og i industrien hvor faldet var næsten 15 % i Fra 2009 til 2012 var der et samlet fald i beskæftigelsen på 8,5 % i Rebild Kommune, et noget større fald end gennemsnittet i Nordjylland. Fra 2011 til 2012 var der et samlet fald på 0,8 %, men hvor der i 2012 kunne iagttages en mindre fremgang både indenfor bygge- og anlægssektoren og industrien, har der i 2013 igen været et mindre fald. De to brancher beskæftiger mere end 1/3 af alle beskæftigede. I alt var personer i 2013 beskæftiget i virksomheder beliggende i Rebild Kommune. Ledigheden i Rebild Som nævnt falder ledigheden i Rebild, den var således i marts 2014 på 5,0 %, for forsikrede ledige. Det er den laveste i Nordjylland som gennemsnitligt har en ledighed på 6,3 %. Nedenstående tabel viser, hvordan forsikrede ledige fordeler sig på A-kasser. Ledige og aktiverede (fuldtidspersoner) Andel% af forsikrede i Antal Udv. i % alt dec-13 okt 12 - okt 13 dec-13 A-kasse-Journalistik, Komm & Sprog 2 100,0% 5,41% ASE 19 72,7% 2,11% Akademikernes A-Kasse 15-25,0% 1,87% BUPL, A-kasse 10 0,0% 3,48% Business Danmarks A-Kasse 7 16,7% 3,57% Byggefagenes A-Kasse 3 50,0% 4,00% CA, A-kasse 2 0,0% 1,44% Dana, A-Kasse For Selvstændige 3-40,0% 1,81% Danske Sundhedsorganisationers A-kasse 2-60,0% 0,44% Det faglige hus - A-kasse 29-9,4% 7,38% El-Fagets A-Kasse 7 133,3% 4,29% FOA - Fag og Arbejdes A-kasse 32 0,0% 3,53% FTF- A-kasse 8-27,3% 6,30% Faglig Fælles (3F) A-kasse ,6% 7,34% Frie Funktionærers A-kasse 3 0,0% 0,45% Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse 0-100,0% 0,00% Fødevareforbundet NNF s A-kasse 6-50,0% 4,72% HK /Danmarks A-kasse 46 2,2% 4,27% Kristelig A-Kasse 65-11,0% 5,50% Ledernes A-kasse 11-38,9% 1,94% Lærernes A-kasse 9-30,8% 1,88% Magistrenes A-Kasse 7 0,0% 2,95% Metalarbejdernes A-Kasse 27 8,0% 4,46% Min A-kasse 5 0,0% 3,16% Socialpædagogernes landsdækkende A-Kasse 7 133,3% 3,63% Teknikernes A-Kasse 7-46,2% 4,55% A-kasse i alt ,2% 3,88% Faldet i antal af ledige gør, at Rebild har en relativt god udvikling i ledigheden sammenlignet med de øvrige nordjyske kommuner, men nogle faggrupper er hårdere ramt af ledighed end andre og ledigheden er højest blandt ufaglærte. Der er desuden stor forskel på, hvor mange ledige der er i de forskellige A-kasser i Rebild, både i forhold til korttids- og langtidsledige. 3F har det højeste antal ledige med 132 og

10 10 Beskæftigelsesplan 2015 hvoraf 18 er langtidsledige. Ligeledes udgør de ledige 3Fere en forholdsvis stor andel i forhold til det samlede antal forsikrede 3Fere. Derudover har HK og KRIFA ligeledes mange ledige medlemmer. I de to A-kasser er henholdsvis 4 og 8 personer ramt af langtidsledighed. Den samlede langtidsledighed er faldet med i alt 47 %, hvoraf en del af forklaringen skal findes i den forkortede dagpengeperiode, hvilket betyder færre ledige i A-kasserne. D er er således ved udgangen af oktober 2013 i alt 69 forsikrede langtidsledige. 4 Kvalifikationskrav Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger og det er derfor vigtigt at arbejdsstyrken, herunder de ledige, har de rette kvalifikationer. Nedenstående figur viser, hvordan befolkningens uddannelsesniveau i Rebild har ændret sig over de seneste 10 år henholdsvis for de arbejdsløse, de beskæftigede og personer uden for arbejdsstyrken. Opgørelsen over antal beskæftigede viser, at efterspørgslen efter arbejdskraft uden en kompetencegivende uddannelse er faldet kraftigt i Rebild i perioden, et fald svarende til 23,5 %. Der har i samme periode været en stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse, en stigning der svarer til 5,1 %. Som tidligere nævnt viser prognoser, at der er risiko for mangel på faglært arbejdskraft. Blandt andet på grund af store infrastruktur/investeringer bliver der brug for faglærte med særlige kvalifikationer. Prognoserne siger også at mange med en erhvervsfaglig uddannelse snartforlader snart arbejdsmarkedet på grund af alder. Set i sammenhæng med at der ikke unge nok, som starter på en erhvervsfaglig uddannelse, kan dette blive en stor udfordring Der har også været en stigning i antal beskæftigede med en videregående uddannelse, og prognoser peger på, at behovet for disse kvalifikationer også er stigende. 4 A-kasse tal fra beskæftigelsesregionens hjemmeside trukket den

11 11 Beskæftigelsesplan 2015 Udvikling i arbejdsstyrke og uddannelsesniveau i Rebild Grundskole og gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Videregående uddannelser Uddannelse uoplyst Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Kompetenceudfordringen forstærkes ved, at Rebild Kommune samtidig har den højeste erhvervsfrekvens på knap 77,5 %. I hele landet er gennemsnittet 72,4 % og i Nordjylland 71,6 %. Erhvervsfrekvensen er et udtryk for, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64), der er i arbejdsstyrken. 5 Opsamling Rebild Kommune har kunnet konstatere fald i ledigheden og forventer at denne fortsat vil falde. Den umiddelbare udfordring er at få de ledige, der er blevet ramt i forbindelse med konjunkturnedgang og de øgede kompetencekrav, i uddannelse eller arbejde igen. Der er for en stor gruppe tale om ledige uden egentlig kompetencegivende uddannelse. Det vurderes, at der i fremtiden vil blive nedlagt ufaglærte job og der vil være efterspørgsel på faglærte medarbejdere og medarbejdere med videregående uddannelse. Erhvervsstruktur Nedenstående udvalgte nøgletal omkring erhverv og beskæftigede i Rebild Kommune kan bruges som pejling på arbejdsmarkedet, erhvervsstrukturen og fremtidig efterspørgsel på arbejdskraft i Rebild Kommune. Erhvervsstrukturen giver et umiddelbart billede af kommunens erhvervsmæssige sårbarhed og styrker. Erhvervsstrukturen giver ligeledes en pejling på afhængighed i forhold til udviklingen i enkelte brancher eller virksomheder. Derudover indikerer erhvervsstrukturen i hvilken grad erhvervsprofilen er vækstorienteret eller er præget af erhverv i tilbagegang. 5 Jobindsats.dk

12 12 Beskæftigelsesplan 2015 Som tidligere nævnt har der været en begrænset positiv udvikling i beskæftigelsen i flere brancher. Industri og byggeri var de brancher der blev hårdrest ramt af krisen, hvilket også ses i antallet af beskæftigede i branchen. Der var fald på næsten 15 % i industrien og ligeledes næsten 22 % i byggeriet i fra 2009 til Dette meget negative billede er ved at vende, trods et mindre fald i At disse to sektorer igen er blevet stabiliseret er af stor betydning da industribranchen er et af de erhvervsområder der beskæftiger flest i Rebild Kommune. Antal arbejdspladser i Rebild Branche Bygge og anlæg Ejendomshandel Energi og vandforsyning Erhvervsservice Finansiering Handel Hotel og restaurant Industri Information Kultur Landbrug og råstof Offentlig administration Rejsebureauer, rengøring mm Sundhed og sociale institutioner Transport Undervisning Andre serviceydelser og uoplyst I alt beskæftigede Tabellen viser hvor mange job der er i Rebild Kommune. Som det fremgår, er det offentlige, handel og industri meget store beskæftigelsesområder. Det er dog fortsat en udfordring, at industrien, der beskæftiger mange ufaglærte fortsat ikke vækster. Det vurderes at arbejdsmarkedet i Rebild har været og fortsat vil være under pres da erhvervsprofilen er præget af områder der er særligt følsomme i forbindelse med konjunkturforandringer. Jern- og metalindustrien har været særligt udsat og netop det område præger Rebild Kommunes erhvervsprofil sammen med sociale institutioner, handel og landbrug. 6 Statistikbanken RASA11

13 13 Beskæftigelsesplan 2015 Fokus på efterspørgsel I forhold til efterspørgslen er det vigtigt, at der er fokus på brancher og virksomheder med en forventet efterspørgsel efter arbejdskraft på såvel kort som langt sigt og på brancher der efterspørger en arbejdskraft, som jobcenterets målgrupper kan matche eller bringes til at matche. Indsatsen for alle målgrupper skal således ske i tæt samarbejde med virksomhederne. Udfordringen bliver at overvåge beskæftigelsesudviklingen i virksomhederne for at kunne forudse behovet for arbejdskraft og endeligt forudse hvilke kvalifikationer, der vil være behov for. Jobcenter Rebild vil derfor indgå i tæt dialog med virksomhederne om konkrete tiltag. I en situation, hvor der er arbejdsløshed og samtidig en nærtstående udfordring omkring mangel på kvalificeret arbejdskraft, vil det blive en udfordring i forhold til både ledige og arbejdsgivere. Det store arbejdsmarked Når det handler om beskæftigelse og arbejdsmarkedet går grænsen ikke ved kommunegrænsen. Netop Rebild Kommunes centrale placering gør, at der fra og til kommunen er en betydelig pendling. Rebild Kommune er den kommune i regionen, der har den forholdsmæssige højeste udpendling, bortset fra Aalborg. Således udpendler Rebild borgere dagligt til arbejdspladser beliggende i andre kommuner, svarende til 55 % og medarbejdere pendler ind fra andre kommuner for at arbejde i Rebild Kommune. Der er således en nettopendling på Nettopendling Rebild Netto pendling Bygge og anlæg 150 Ejendomshandel 53 Erhvervsservice 424 Finansiering 165 Handel 740 Industri 178 Information 273 Kultur 125 Landbrug 1 Offentlig sektor 1536 Uoplyst 168 I alt 3645 De primære kommuner som borgere bosat i Rebild pendler til, for at arbejde er Aalborg med 4604, Mariagerfjord med 1326 og Vesthimmerland med 729. Derudover pendeler 825 Rebild borgere til job i Region Midtjylland. Erhvervsstrukturen i nabokommunerne har derfor betydning for beskæftigelsesindsatsen i Rebild Kommune, og formidlingen af arbejdskraft retter sig dermed mod et geografisk stort område. Ligeledes skal der være opmærksomhed på, at de brancher, der udgør størstedelen af beskæftigelsen, stort set er de samme i nabokommunerne. Sociale institutioner er i alle nabokommunerne det erhverv, der beskæftiger flest. Industrien i Vesthimmerland Kommune 7 Statistikbanken PENDAB4

14 14 Beskæftigelsesplan 2015 har mange ansatte, ligeledes er der mange beskæftiget med handel i de to nabokommuner Aalborg og Mariagerfjord. Dog er det værd at bemærke at både i Mariagerfjord og Aalborg er beskæftigelsen indenfor industrien mindre end indenfor handel. I Aalborg udgør beskæftigede i industrien kun godt 10 %. Nordjyderne er generelt meget villige til at pendle for at få arbejde, kun region Sjælland overgår nordjyderne i mobilitet. Udover at Rebild-borgere pendler til de omkringliggende kommuner, er der også en forholdsvis stor udpendling til Viborg, Randers og Århus. I relation til at holde fokus på udbud og efterspørgsel er det, på baggrund af pendlingsmønsteret, vigtigt også at samarbejde med virksomheder, der ligger uden for Rebild Kommune. Pendling er med til at sikre fleksibilitet på arbejdsmarkedet og bidrage til vækst. Udfordringen består derfor i at indhente viden om virksomhederne i de omkringliggende kommuner, og at indgå i et tæt samarbejde med andre jobcentre om videndeling og om konkrete indsatsområder. Opsamling Nøgletallene viser at Rebild Kommune har en erhvervsstruktur der er præget af industri, især indenfor metal- og maskinindustri, handel, sociale institutioner og landbrug. I forhold til beskæftigelsesindsatsen er det vigtigt fortsat at overvåge udviklingen da specielt industrien er meget konjunkturfølsom. Befolkningen i Rebild Kommune er meget fleksibel i forhold til at finde beskæftigelse i andre kommuner, men det er et generelt fald i industriarbejdspladser i nabokommunerne, hvorfor pendling og mobilitet ikke er løsningen for øget beskæftigelse indenfor det ufaglærte område. Rebild er i kraft af sin geografiske placering en attraktiv kommune at arbejde i. Dette understreger vigtigheden i ikke at se arbejdsmarkedet som isoleret og begrænset af kommunegrænser. 55 % af de beskæftigede borgere dagligt pendler ud af kommunen. Derudover skal der i fremtiden rettes et øget fokus mod opkvalificering af arbejdsstyrken med henblik på at udvikle de faglige og personlige kompetencer

15 15 Beskæftigelsesplan 2015 Udfordringer og sigtelinjer for de kommende års beskæftigelsesindsats Ved udgangen af 2012 var i alt fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Rebild Kommune hvilket er 2 % færre end samme måned året før. Af nedenstående figur fremgår fordelingen på målgrupperne jobklare, indsatsklare og midlertidigt passive. Udviklingen af offentligt forsørgede Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner I Rebild er 14,36 % af befolkningen på offentlig forsørgelse, hvilket er lavt. Til sammenligning er 19,36 % og 19,74 % i henholdsvis Mariagerfjord og Vesthimmerland Kommune på offentlig forsørgelse. Udviklingen i de forskellige forsørgelsesgrupper analyseres senere i dette afsnit. Jobklare Antallet af jobklare ledige lå samlet i december 2013 på 774, hvilket er 6 % lavere end i december Faldet har primært været inden for modtagere af dagpenge; denne gruppe er faldet med 10 %, svarende til 53 personer. Inden for kontanthjælp er der ligeledes sket et fald, men gruppen udgør kun 75 personer, hvorfor et fald på 10 % svarer til 8 fuldtidspersoner. Det tyder på, at den målrettede indsats og den begyndende positive konjunkturændring kan aflæses i resultaterne. Der skal dog fortsat være et øget fokus på de jobklare sygedagpengemodtagere. Ved implementering af ny sygedagpengereform vil fokus på gruppen sikres. Indsatsklare

16 16 Beskæftigelsesplan 2015 Gruppen af indsatsklare er faldet med 4 % i Rebild, svarende til 19 personer. For indsatsklare kontanthjælpsmodtagere var der fra 2012 til 2013 en stigning på 25 %, svarende til ca. 56 personer. For indsatsklare sygedagpengemodtagere har der været et fald på 40 %, svarende til 82 personer. Fremadrettet skal det øgede fokus, som har givet positiv effekt på sygedagpenge og ledighedsydelse, fortsættes. Derudover skal indsatsen i forhold til kontanthjælp kvalificeres. Midlertidige passive Gruppen af midlertidige passive er samlet steget med 5 %, svarende til 12 personer. I Rebild udgør den samlede gruppe kun 225 personer. Den største gruppe under midlertidigt passive er kontanthjælpsmodtagerne, hvor der er sket et fald på 17 %, svarende til ca. 18 personer. Gruppen af sygedagpengemodtagere er steget med 22 % svarende til 34 personer. Antallet af personer på ledighedsydelse i gruppen af midlertidigt passive er steget 86 %, men det samlede antal er kun på 13 personer. Jobcenter Rebild skal fremadrettet have fokus på og øge indsatsen for gruppen af sygedagpengemodtagere i kategorien midlertidigt passive. Fleksjob Jobcenter Rebild havde 373 fuldtidspersoner i fleksjob i december 2013, hvilket er en stigning i forhold til sidste år på 14 %, svarende til 45 personer. Der var 87 fuldtidspersoner på ledighedsydelse i december 2013, hvilket er et fald på 10 personer. Det er lykkedes at skabe flere fleksjob, således at nyledige fleksjobbere og nytilkendelser ikke får det samlede antal borgere på ledighedsydelse til at stige. Det kan dermed konstateres at den skærpede indsats på fleksjobområdet har haft effekt. Jobcenter Rebild vil fortsat have øget fokus på ledighedsydelse og fleksjob. Førtidspension Antallet af fuldtidspersoner på førtidspension er faldet med 6 %, hvilket er meget positivt i forhold til det lave udgangspunkt. Rebild ligger i forvejen på et meget lavt niveau. Ny lovgivning på området, har naturligvis været medvirkende til dette fald. I alt er 814 personer på førtidspension i Rebild Kommune. Det er værd at bemærke at faldet i tilkendelser af førtidspensioner, skal ses i sammenhæng med bevilling af ressourceforløb, fleksjob/ ledighedsydelse og revalidering, hvor der er sket en stigning. Der er med førtidspensions- og fleksjobreformen, skabt et nyt grundlag for arbejdet med tilkendelse af førtidspension og fleksjob. Jobcenter Rebild har positive erfaringer med rehabiliteringsteam og forventer fortsat positiv udvikling området. De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Rebild Kommune De beskæftigelsespolitiske udfordringer blev drøftet på seminar mellem LBR og Arbejdsmarkedsudvalget i april Udfordringerne bliver for Jobcenter Rebild at arbejde med såvel meget kortsigtede som langsigtede udfordringer, i bestræbelserne på at sikre de ledige job, skabe et rummeligt arbejdsmarked og sikre virksomhederne den arbejdskraft de efterspørger. Samtidigt var der fokus på de fremtidige kompetence- og kvalifikationskrav der kræves for at blive en del af arbejdsmarkedet.

17 17 Beskæftigelsesplan 2015 På seminaret blev der arbejdet inden for 4 temaer som knyttede sig til de forventede ministermål: Flere unge skal have en uddannelse (eller et job) hjælp og støtte Sikre den nødvendige Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Flere skal bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden skal bekæmpes Sikre en tidlig og forebyggende indsats Tættere kontakt og styrket dialog med virksomheder Levere proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering, udannelse, opkvalificering og fastholdelse Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse De unge er blevet ramt hårdt af lavkonjunkturen, i forhold til den øvrige befolkning. Ledigheden for unge er høj. Det har længe været kendt at en vej ud af ledighed er uddannelse. Det er målet, at få store dele af gruppen af unge ledige i uddannelse årige unge og ydelser 8 Rebild Ungegruppen i december Status og udvikling december 2013 Antal Udv. år Dagpengemodtagere 86-11,3% KTH - i alt 187 3,3% KTH - Match ,9% KTH - Match ,5% KTH - Match ,4% Øvrige KTH. 1 0,0% Revalidering 7 250,0% Forrevalidering 2 100,0% Sygedagpenge 44-17,0% Fleksjob 9 28,6% Ledighedsydelse 7 40,0% Førtidspension 25-13,8% Unge i alt 367-1,9% I alt er der 367 unge målt som fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. På det seneste har der været et lille fald i antal unge på offentlig forsørgelse. Der er tale om et fald på 1,9 %, en lidt mere positiv udvikling end gennemsnittet for hele regionen. I Rebild er der 86 unge, som modtager dagpenge. Det er unge, som er klar til at tage et job. Det er vigtigt, at disse unge kommer i gang, får afprøvet deres færdigheder og får erfaring. Det er vigtigt for den enkelte unge men også for virksomhederne, fordi der er risiko for, at der kommer til at mangle arbejdskraft fremover. 8 DUR Beskæftigelsesregion Midtjylland, maj 2014

18 18 Beskæftigelsesplan 2015 Unge kontanthjælpsmodtagere er den største gruppe blandt de unge på offentlig forsørgelse. Samlet set har der været en lille stigning hen over det seneste år. Når vi opdeler på matchkategorier, ser vi, at der har været et fald i antal jobklare og midlertidigt passive unge, mens der har været en stigning i de indsatsklare. Der har ligeledes været et fald i antal unge på sygedagpenge og på førtidspension. Faldet i førtidspension var forventeligt på grund af førtidspensionen. Ministerens mål skal understøtte, at flere unge får på en kompetencegivende uddannelse. Derfor er det vigtigt at have viden omkring den gruppe, jobcentrene kan gøre en indsats i forhold til. Alle unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse får fra 1. januar 2014 ikke længere kontanthjælp men uddannelseshjælp. Dermed vil indsatsen med fokus på uddannelse til unge kunne koncentreres. Det er af stor vigtighed for indsatsen at kende de unges forudsætninger for uddannelse. De foreløbige tal for visitationen af de unge på uddannelseshjælp viser at 58 unge er vurderet til at være uddannelsesparate, deraf kun 14 som åbenlyse uddannelsesparat, altså unge der umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse. Hele 91 er vurderet som aktivitetsparate, hvilke betyder at de unge har betydelige barriere i forhold til uddannelse. Uddannelseshjælp. Antal personer. (bruttoledighed) 9 Rebild Uddannelseshjælp og visitationskategorier Jan 2014 Antal personer Visitationskategori i alt Visitationskategori i alt 152 Alle uddannelsesparate Alle uddannelsesparate 58 Uddannelsesparat 44 Åbenlys uddannelsesparat 14 Aktivitetsparat Aktivitetsparat 91 Uoplyst Uoplyst 3 Som det fremgår af ovenstående er der en stor gruppe af unge, der ikke umiddelbart er vurderes egnet til uddannelse. Indsatsen på ungeområdet skal derfor have skærpet fokus på de 60 % af unge uden kompetencegivende uddannelse og som ikke er vurderes udannelsesegnet. Udfordringen for Jobcenteret bliver her at håndtere en gruppe af unge med meget forskellige udfordringer og problemstillinger som spænder lige fra manglende skolekundskaber, over sociale problemstillinger, eksempelvis misbrug til egentlige psykiske problemstillinger/diagnoser. Det betyder, at der skal være helhedsorienteret og individuel tilgang til de unge og at jobcenteret skal være case manager for at sikre at de øvrige, meget forskelligartede aktører drages ind i indsatsen for at nå målet om at flere unge skal have en uddannelse. 9 Jobindsats maj 2014

19 19 Beskæftigelsesplan 2015 Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Målet er, i forhold til sidste år, udvidet fra kun at omhandle førtidspension til nu at omfatte alle forsørgelsesgrupper. Målet er kvalificeret ved at have fokus på den forebyggende, tværfaglige og sammenhængende indsats, der skal sikre at borgeren får en tilknytning til arbejdsmarkedet. En væsentlig del af målet har fokus på at sikre implementeringen af de mange reformer, der forventes at kunne understøtte en tidlig, forebyggende og tværfaglig indsats og dermed undgå at så mange borgere kommer på langvarig offentlig forsørgelse. Det er forsat uklart hvordan man fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og ministeren vil definere langvarige modtagere. Der er her valgt at arbejde med en definition som har forskellige længder i forhold til de forskellige ydelser. Modtagere af kontanthjælp, ledighedsydelse defineres som langvarige modtagere når de har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 12 måneder og sygedagpengemodtagere med mere end 26 ugers sygefravær. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse på ydelser. 10 Rebild december 2013 Fuldtidspersoner Udv. År Ledighedsydelse over 12 mdr 62-11,4% Sygefravær over 26 uger 175 4,8% Kontanthjælp - over 12 mdr ,1% I alt 537 4,9% Som ovenstående tabel viser, har der det sidste år været en stigning på 4,9 % i antallet af borgere der modtagere langvarig offentlig forsørgelse. Det skal dog her bemærkes, at Rebild som udgangspunkt generelt ligger lavt. Men ovenstående viser alligevel hvor fokus i indsatsen skal rettes. Ved at arbejde målrettet med målgrupperne kan flere sikres tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed begrænse tilgangen til permanent offentlig forsørgelse som førtidspension. Specielt skal fokus rettes mod kontanthjælpsmodtagere som har modtaget ydelsen i over 12 mdr. og sygedagpengemodtagere der har modtaget sygedagpenge i over 26 uger. De to grupper er steget når der sammenlignes med samme tid sidste år. For kontanthjælp gælder at det er samme tendens der er at iagttage i de øvrige kommuner. Udviklingen omkring ledighedsydelse er til gengæld positiv hvor antallet er faldet med 11,4 % i forhold til sidste år. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Lang ledighed betyder risiko for, at kompetencer og kvalifikationer går tabt. Samtidig med at arbejdsstyrken er faldende og der bliver brug for en kompetent arbejdsstyrke i årene fremover gør, at det er vigtigt at bekæmpe langtidsledighed. Siden slutningen af 2011 er langtidsledigheden faldet jævnt. Langtidsledigheden har udviklet sig forskelligt for henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. En årsag kan være, at dagpengeperioden 1. januar 2013 blev forkortet til to år. For nogle dagpengemodtagere betød det, at deres ret til dagpenge udløb. Derfor kan en del af faldet i antal langtidsledige 10 DUR Beskæftigelsesregion Midtjylland

20 20 Beskæftigelsesplan 2015 dagpengemodtagere i 2013 og en stigning i antal jobklare kontanthjælpsmodtagere forklares dermed. Udvikling i langtidsledigheden 11 For forsikrede ledige er der sket et fald på 46,9 % fra december 2012 til december 2013, svarende til 97 personer. For kontanthjælpsmodtagerne er der sket en stigning på 34 personer, hvilket er en tendens der ses i alle jobcentre i de sammenlignelige kommuner. Samlet er der et fald på 49 langtidsledige personer. Langtidsledighed 12 december 2013 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Dagpengemodtagere 69-46,9% 25,5% Kontanthjælpsmodtagere ,3% 24,4% I alt ,7% 25,0% Andel ledighedsberørte som er langtidsledige i alt 19,2% Rebild har som udgangspunkt lav ledighed. I ovenstående tabel fremgår hvor stor andelen af langtidsledige udgør af den samlede mængde ledige. I Rebild er andelen 19,2 %, hvilket er meget lavt i forhold til de kommuner Jobcenteret sammenlignes med, her er andelen på hele 30 %. Det er en vigtig opgave for jobcentrene at forebygge langtidsledighed. En tidlig forebyggende indsats er vigtig og indsatsen skal tilpasses den enkelte. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Det er en forudsætning for, at jobcentrene kan bringe ledige i job, at de har en tæt kontakt og dialog med erhvervslivet og kender det lokale arbejdsmarked. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Målinger og statistik omkring virksomhederne er udformet således, at det kun er 11 Langtidsledighed er defineret som antal bruttoledige personer, det vil sige personer i ledighed og i aktive tilbud, på a-dagpenge eller kontanthjælp i match 1: Jobklar, der har været ledige / i aktive tilbud i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger. 12 DUR Beskæftigelsesregion Midtjylland

21 21 Beskæftigelsesplan 2015 virksomheder der er beliggende i kommunen der tæller med. Jobcenter Rebild har gennem flere år arbejdet ud overkommunegrænsen. I forhold til eksempelvis praktik, løntilskud, jobrotation har Jobcenter Rebild betydelige samarbejdsrelationer og kontakter i de omkringliggende kommuner, hvilket er i overensstemmelse med pendlingsmønsteret. Disse samarbejdsrelationer tæller desværre ikke med i opgørelsen af jobcenterets samarbejdsgrad. Derfor er det positivt, trods stor udenfor kommunen aktivitet, at samarbejdsgraden med virksomhederne i Rebild Kommune er steget til 32,6 %. Målet om en tættere kontakt og styrket dialog er kendt fra målene i 2014, men det skærpes yderligere, at jobcentret skal have opmærksomhed på virksomhedernes behov. Det kan være behov for kompetenceudvikling, fastholdelse af syge medarbejdere eller rekruttering. Virksomhederne skal opleve, at de får en god service. Samarbejde med de lokale virksomheder er vigtigt for alle målgrupper fra de arbejdsmarkedsparate dagpengemodtagere til de mest udsatte fleksjobbere. Samarbejdet med de lokale virksomheder skal på sigt understøtte udvikling af det lokale arbejdsmarked og på den lange bane bidrage til den økonomiske vækst i kommunen. Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder 13 Antal virksomheder Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. (Ministermålet) Rebild Jan-dec ,5 19,8 40,7 Jan-dec ,8 18,6 40,5 Jan-dec ,6 19,5 40,4 Ovenstående tabel viser samarbejdsgraden 14 mellem virksomhederne i Rebild Kommune og jobcentrene. Samarbejdsgraden opgøres på baggrund af virksomhedernes brug af de beskæftigelsespolitiske ordninger, men medtager ikke virksomheder, som får hjælp til ansættelser i ordinære job. Det fremgår af tabellen at samarbejdet med virksomhederne i Rebild Kommune er blevet styrket siden Det er centralt i indsatsen, at jobcentrene kender virksomhedernes behov både med jobåbninger, uddannelsesbehov, vejledning og rådgivning og deres interesse for at samarbejde mm. De beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort sigt: Nedbringe ledigheden Nedbringe langtidsledighed tidlig og forebyggende indsats Unge skal påbegynde og fastholdes i uddannelse 13 Jobindsats maj Målingen af samarbejdsgraden omfatter samarbejde både med jobcentret i den kommune, virksomhederne ligger i, og jobcentre i andre kommuner. Målingen omfatter ikke samarbejdet om rekruttering. Det er en år-til-dato måling. En grundigere beskrivelse af målingen kan på jobindsats.dk

22 22 Beskæftigelsesplan 2015 Indsats og resultater for de langvarige modtagere af offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, kontanthjælp og sygedagpenge) Fastholde sygemeldte m.fl. på arbejdsmarkedet Udvikle samarbejdet med lokale og regionale virksomheder De beskæftigelsespolitiske udfordringer på længere sigt: Fastholde arbejdsstyrken bl.a. via indsats for de svageste grupper At lykkes med at få flere unge i uddannelse og sikre den gennemførers Fastholde fokus på at forebygge og begrænse antallet af personer på langvarig offentlig forsørgelse Sikre opkvalificering af arbejdsstyrken i forhold til fremtidens behov. Nye kvalifikationskrav Løbende omstilling af arbejdskraft fra brancher i tilbagegang til nye brancher Intensivering af virksomhedssamarbejdet På baggrund af de ovenstående beskæftigelsespolitiske udfordringer, beskrives Jobcenter Rebilds strategi for indsatsen i 2015, i de næste kapitler

23 23 Beskæftigelsesplan Mål og strategi for den borger - og virksomhedsrettede indsats Jobcenter Rebilds mål og strategier for indsatsen understøtter og fokuserer på beskæftigelsesministerens mål og de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer. Jobcenterets indsats over for ledige vil tage afsæt i initiativer, der retter sig mod hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet og i uddannelse for de unges vedkommende. Jobcenterets øvrige målgrupper skal sikres en hurtig individuel afklaring af hvilken indsats, der vurderes på sigt at kunne hjælpe den enkelte til hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover skal der arbejdes mod en tættere kontakt og dialog med de lokale virksomheder. Det fremgår ligeledes hvilke strategier og indsatser jobcenteret har besluttet at iværksætte på baggrund af drøftelser på LBR seminar april 2014 og på baggrund af de lokale/regionale beskæftigelsesmæssige udfordringer. Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. For at sikre, at målene nås skal indsatsen understøttes med følgende indsatser: Uddannelsesstrategi Himmerland 15 Sektorsamarbejde øget samarbejde med de øvrige kommunale centre Øget fokus på og strategi for at skaffe flere praktikpladser Fokus på brug af FVU Uddannelsesrelevante praktikker Samarbejde med virksomheder med særligt fokus på unge Fortsat udvikling af Open College Network (OCN) Fortsat udvikling og brug af det frivillige mentorkorps Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri m.fl. 16 Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkede 15 I regi af Ungeindsats Himmerland (Vesthimmerland, Mariagerfjord og Rebild kommuner) er der etableret et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, jobcentre, skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i bestræbelserne på at nå målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I hver af de 3 kommuner vil uddannelsesstrategien i foråret 2014 blive sat på dagsordenen i de respektive udvalg med det formål at sikre politisk opbakning bag uddannelsesstrategien. 16 Partnerskabsaftalerne er frivillige aftaler, hvor Dansk Byggeri, kommunen og den lokale erhvervsskole forpligter sig til at samarbejde om at skabe flere praktikpladser. Aftalerne retter sig mod al byggeaktivitet i kommunen og ikke kun den, som kommunalbestyrelsen sætter i gang. Partnerskabsaftaler opfordrer virksomhederne til at indgå uddannelsesaftaler med lærlinge. Er godkendt i økonomi udvalget.

24 24 Beskæftigelsesplan 2015 Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. For at sikre, at målene nås skal indsatsen understøttes med følgende indsatser: Sikre fortsat kvalitet og udvikle rehabiliteringsteamet. Sikre fortsat faglig udvikling hos sagsbehandlere, der understøtter rehabiliteringstankegangen. Sektorsamarbejde øget samarbejde med de øvrige kommunale centre Samarbejdsaftaler med øvrige centre ift. ad hoc tilbud Forstærke virksomhedssamarbejdet omkring praktikker og hjælp til fastholdelse Fortsættelse af projekt Ny start indsats for udvalgte familier. Fokus på revalidering Mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. For at sikre, at målene nås skal indsatsen understøttes med følgende indsatser: Jobrotation Løntilskud i private og offentlige virksomheder Virksomhedscentre Praktikforløb i private og offentlige virksomheder med særligt fokus på mål og opfølgning, herunder jobsøgning. Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb Jobrettet opkvalificering Øget fokus på voksenlærlinge Videreførelse af langtidsledighedsprojekt - med fokus på intensiv individuel kontakt 5. Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. For at sikre, at målene nås skal indsatsen understøttes med følgende indsatser:

25 25 Beskæftigelsesplan 2015 Iværksættelse af virksomhedsanalyse På baggrund af analysen udarbejdes en egentlig virksomhedsservicestrategi o Virksomhedsservicestrategien vil indeholde tre spor: Fastholdelse Rekruttering Opkvalificering

26 26 Beskæftigelsesplan 2015 Budget

27 27 Beskæftigelsesplan 2015

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan 2014 1. Indledning s. 3 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 s. 4 3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer s. 7 Overordnede udfordringer s. 7 Konjunkturudviklingen s.

Læs mere

Beskæftigelsesplan UDKAST

Beskæftigelsesplan UDKAST Beskæftigelsesplan 2014 UDKAST 1. Indledning 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Overordnede udfordringer Konjunkturudviklingen Erhvervsstruktur

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Resultatrevision 2011 Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg Periode: 2011

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 13.08.2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler:

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler: Resultatrevision 2013 Indledning Som led i styringen af beskæftigelsesindsatsen skal der hvert år udarbejdes en resultatrevision, hvor udviklingen på en række nøgleparametre gennemgås. Resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Udvikling og resultater i tal

Udvikling og resultater i tal Udvikling og resultater i tal Ledigheden i Solrød Kommune var 3,3 % i juni 2014, svarende til 310 jobklare ledige. Hertil kommer, at Solrød Kommune havde 149 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (jul.'13) 1.893 4,6% Ledige under 25 år 10 (jul. '13) 878 Aktiverede forsikrede ledige 2 266 Aktiverede

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (apr.'13) 2.285 5,5% Ledige under 25 år 10 (apr. '13) 877 Aktiverede forsikrede ledige 2 409 Aktiverede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Mål for 2013 3. Ministermål 1 - Flere unge skal have en uddannelse 4. Ministermål 2 - Bedre og mere helhedsorienteret

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014

Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014 Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 214 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 214 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord 7-1-2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere