1. Beskrivelse af de faglige selskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Beskrivelse af de faglige selskaber"

Transkript

1 1. Beskrivelse af de faglige selskaber 24. februar 2016 har bedt de faglige selskaber om at beskrive sig selv ud fra de 6 kriterier i specialerapporten samt beskrive, hvilke samarbejdsmuligheder/snitflader de ser i forhold til andre selskaber. Beskrivelserne er samlet i dette dokument i nedenstående rækkefølge. Beskrivelsernes rækkefølge. 1. Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi 2. Dansk Selskab for Sportssfysioterapi 3. Dansk Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi 4. Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi 5. Dansk Selskab for Psykiatrisk- og Psykosomatisk Fysioterapi 6. i Gerontologi og Geriatri 7. Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi 8. Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi 9. Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi 10. i Sundhedsfremme, Forebyggelse og Ergonomi 11.Dansk Selskab for Mekanisk Diagnostik og Terapi 12.Dansk Selskab for Smerte og Fysioterapi 13.Dansk Selskab for Akupunktur i Fysioterapi 14.Dansk Selskab for Bassinfysioterapi 15.Dansk Selskab for Fysioterapeutisk Lymfødembehandling 16. til Voksne med Udviklingshæmning. 17.Dansk Selskab for Ultralydscanning i Fysioterapi (IKKE MODTAGET) 18.Dansk Selskab for Fysioterapeutisk Test og Træning (IKKE MODTAGET) 1

2 Beskrivelse af det faglige selskab [Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi] Beskrivelsen må maksimalt være på 5 sider med almindelig skrifttype (pkt. 10). Resumé. [Overordnet præsentation af det faglige selskabs videns- og kompetenceområde] Muskuloskeletal Fysioterapi (MF) er et speciale i fysioterapi, som omhandler diagnostik, forebyggelse og behandling af patienter med lidelser i ryg, nakke og øvrige bevægeapparat (funktionsforstyrrelser, smertesyndromer og andre lidelser relateret til det neuromuskulo-skeletale system) baseret på klinisk ræsonnering og med anvendelse af højt specialiserede tilgange inkluderende manuelle teknikker og øvelsestilgange. MF favner og drives af den bedste tilgængelige videnskabelige og kliniske evidens på området samt den bio-psyko-sociale kontekst for hver individuel patient. Samarbejde på tværs af selskaberne [Fremtidige samarbejdsmuligheder. Der ønskes en beskrivelse og motivering af, hvilke andre faglige selskaber, som selskabet anser som særlig relevante i forhold til et fagligt samarbejde.] I relation til patientgruppen er typiske samarbejdspartnere almen praktiserende læger (derigennem også radiologer), neurologer, rheumatologer og neuropsykologer typisk i relation til differentialdiagnostiske overvejelser og supplerende udredninger. Desuden kan ortopæder, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, diætister være relvante samrbejdspartnere i et flerfagligt rehabiliteringsforløb. Indenfor fysioterapi ser vi relevans i samarbejdet med de fleste faglige selskaber. I relation til patienter med muskuloskeletale lidelser især med Sport/DSSF, McKenzie/DSMDT, Akupunktur/DSAF, Smerte/SMOF. Dette kan vedrøre høringer og kvalitets- /udviklingsprojekter samt implementering af kliniske retningslinjer på området. I relation til Smerte/SMOF og Akupunktur/DSAF i forhold til vidensudveksling og udvikling på smerteområdet. I relation til Sport/DSFF og McKenzie/DSMDT er der fælles interesse i de muskuloskeletale lidelser. MF/DSMF inspireres i øvrigt af tilgange som bl.a. Maitland, Mulligan/MWM, McKenzie/MDT, Kaltenborn, Neuromuskulær Kontrol, Neurodynamik etc. I forhold til Børn/DSPF og Ældre/DSGGF er der relevans i samarbejde relateret til patienter med muskuloskeletale lidelser og smerter i disse specialer/alderspopulationer. I forhold til GynObs/DSUGOF ser vi muligheder for samarbejde vedrørende diagnostik og håndtering af pelvine/lumbo-pelvine smerteproblematikker, der hører til bevægeapparatet. I forhold til Onkologi/DSOPF og Lymfødem/DSFL ser vi potentialer i at udvikle håndtering af tilhørende muskuloskeletale problematikker i relation til eks. brystkræftopererede. I forhold til Neurologi/DSNF ser vi relevans i samarbejde vedrørende håndtering af patienter, som har større neurologiske deficits på muskuloskeletal basis (eks. betydelige 1

3 deficits / sequelae på grund af større perifer nervepåvirkning eller tværsnitslæsioner). I forhold til Ultralydsscanning/DSUF ser vi relevans i forløbende at drøfte potentialerne og relevansen relateret til specialet (som supplerende diagnostisk redskab og evt. i træning). I forhold til Ergonomi-Forebyggelse-Sundhedsfremme/DSFSFE ser vi gode muligheder i vidensudveksling omkring forebyggende tiltag på arbejdsmiljøområdet/muskel-skelet besvær. I forhold Bassin/DSBF og Test-Træning/DSFTT ser vi relevans i at udbygge viden om, hvordan eks. bassintræning eller andre træningsmidler kan være relevant til grupper af patienter med muskuloskeletale/rheumatologiske/orthopædkirurgiske lidelser. I forhold til Psyk/DSPPF er der sandsynligvis samarbejdspotentialer omkring mulige stress-relaterede prædisponerende og vedligeholdende faktorer hos særligt disponerede grupper af patientpopulationen (forebyggelsesmæssigt, håndteringsmæssigt). Kriterium 1. [Være et selvstændigt og velafgrænset klinisk indsatsområde i fysioterapi, dvs. et veldefinereret problemfelt eller patientgruppe, som adskiller specialet fra andre specialer.] Muskuloskeletale dysfunktioner, smerter og lidelser udgør en af de største sygdomsgrupper og størstedelen af smertetilstande i populationen, med ryg- og nakkebesvær som de største områder. Dette indbefatter såvel akutte som længerevarende/kroniske smerter og tilstande. Muskuloskeletale lidelser og smerter kan opstå og forekommer i alle aldersgrupper på baggrund af såvel under- som overbelastning, i forskellige sammenhænge (privatliv, sport, arbejde, fritid), arvelige faktorer, akutte skader eller overbelastningsproblematikker, prædisponerende og hereditære faktorer - eller en kombination heraf. Patientgruppen inkluderer smertetilstande med mulig central sensitivering og mere komplekse smertetilstande. Tilgrænsende specialer er bl.a. rheumatologiske lidelser (systemiske, inflammatoriske, autoimmune) lidelser, orthopædiske lidelser og neurologiske tilstande / sygdomme relateret til centralnervesystemet. Disse felter indgår i muskuloskeletal fysioterapi som differentialdiagnostiske områder på fod med andre differentialdiagnostiske områder såsom patologiske tilstande. Derudover indgår bl.a. differentiering i forhold til iatrogene, generaliserede eller funktionelle lidelser såsom fibromyalgi. Det rheumatologiske og orthopædiske/neurokirurgiske område indgår i den muskuloskeletale patientpopulation (ud over den store gruppe af patienter med muskuloskeletale smerter uden f.eks. Systemiske inflammatoriske lidelser eller postoperative tilstande). Kriterium 2. [Være et klinisk indsatsområde, der forudsætter særlig viden og specialiserede kompetencer og færdigheder i fysioterapi, som er forskellige fra andre kliniske indsatsområder.] De kliniske vidensfelter og kompetencer relateret til muskuloskeletal fysioterapi omfatter bl.a. specialviden omkring bevægeapparatet, biomekanik, muskuloskeletale lidelser, smertemekanismer, smertesyndromer og neuromotoriske funktioner samt dysfunktioner. Dertil viden og kompetencer i forhold til differentialdiagnostik relateret til andre lidelser og sygdomme (centralnervesystemet, rheumatologiske tilstande, medicinske 2/5 DK-2300 København S

4 lidelser, kontraindikationer) m.m. Den bio-psyko-sociale model indgår i såvel diagnostik som patienthåndtering og indbefatter multifaktoriel udredning samt vægtede valg af interventioner ud fra udredningen. Dette inkluderer de 3 ICF niveauer samt patientforståelse og -inddragelse, symptomgivende strukturer/syndromer/funktionsændringer, smertemekanismer (perifere og centrale mekanismer samt kognitive og emotionelle faktorer), vedligeholdende faktorer (biomekanisk, psyko-sociale), røde flag og kontraindikationer, differentialdiagnostiske overvejelser, håndteringsmæssige og behandlingsmæssige overvejelser samt prognose. Kommunikation, praktiske færdigheder og klinisk ræsonnering/beslutningstagen er omdrejningspunkter og inkluderer anvendelse af den bedste tilgængelige evidens og medinddragelse af patienten i beslutningsprocesserne. Håndteringstilgang og behandling tager udgangspunkt i udredningen og vil oftest være multimodal og bl.a. indbefatte; information / vejledning / patientuddannelse / smertehåndtering, aktive øvelsesstrategier (herunder mobilisering ud fra symptomrespons/retningspræference, neuromuskulær genoptræning, funktionstræning, evt. neurodynamiske øvelser m.m.), manuelle teknikker (herunder specifik ledmobilisering og/eller -manipulation, vævsmobilisering, nervemobilisering m.m.). Tilgangene vægtes med henblik på håndtering af såvel diagnostiske / biomekaniske / symptomgivende / funktionsmæssige årsager samt håndtering af patientforståelse, vedligeholdende faktorer, (biomekaniske samt psyko-sociale), mestringsstrategier, aktivitets- og deltagelsesniveau. Uddannelsen i muskuloskeletal fysioterapi indbefatter formel træning og anvendt viden indenfor alle kompetencefelter i specialet. Uddannelsen er udviklet og udvikles løbende baseret på internationale standarder for uddannelse i muskuloskeletal fysioterapi. De internationale standarder sættes af International Federation of Orthopaedic Manual/Musculoskeletal Physical Therapy (IFOMPT, WCPT Subgroup). De metoder der indgår i udredning og håndtering/behandling begrænser sig ikke til enkelte metoder eller koncepter/tilgange til muskuloskeletale problemstillinger. Dette gælder også de tilhørende manuelle og øvelsesmæssige færdigheder. Kriterium 3. [Have en tilstrækkelig kritisk masse, dvs. volumen og bredde samt et tilstrækkeligt antal fysioterapeuter inden for området.] Patienter med muskuloskeletale dysfunktioner, smerter og lidelser udgør en af de største patientgrupper i populationen, med ryg- og nakkebesvær som nogle af de største områder. Dette indbefatter såvel akutte som længerevarende/kroniske smerter og tilstande (se bl.a. Sundhedsstyrelsen (SST) publikation Sygdomsbyrden i Danmark 2015). Der er i Danmark knap 100 fysioterapeuter som har gennemført en uddannelse i Muskuloskeletal Fysioterapi enten i Danmark (DipMPT) eller i udlandet (Master/Kandidat i MPT). Dertil et større antal fysioterapeuter som er i gang med uddannelsen eller som har taget dele af uddannelsen. Selskabet DSMF har omtrent 900 medlemmer. Baseret på International Federation of Orthopaedic Manual/Musculoskeletal Physical Therapy (IFOMPT) tælles uddannede som fuldt uddannede. På verdensplan er der 22 fuldgyldige medlemslande af IFOMPT, som uddanner muskulo- 3/5 DK-2300 København S

5 skeletale fysioterapeuter med udgangspunkt i IFOMPTs internationale standarder. Kriterium 4. [Være uafhængig af sektorer i sundhedsvæsnet for så vidt angår de specialiserede kompetencers relevans.] Patienter med muskuloskeletale lidelser ses i alle sektorer. Patientgruppen ses både i primærkontakt (praksissektoren), i sekundærsektoren (bl.a. på rygcentre, skadestuer og ambulatorier) samt i kommunale regier. Kriterium 5. [Være konsistente over tid og have tydelig relevans for det danske sundhedsvæsen og for samfundet.] Epidemiologiske studier og bl.a. SST publikationen Sygdomsbyrden i Danmark (2015) understøtter at sygdomsgruppen er relevant/konsistent over tid. Specialiseret, kompetent forebyggelse, udredning og håndtering af disse lidelser er relevant. Kriterium 6. [Være sammenlignelig med og afspejle den internationale sundhedsfaglige kontekst i almindelighed og den fysioterapeutiske kontekst i særdeleshed, således at kommunikation og samarbejde internationalt kan fastholdes og udvikles.] DSMF er Danmarks medlemsorganisation (MO) af det internationale forbund IFOMPT (International Federation of Orthopaedic Manual/Musculoskeletal Physical Therapy), som repræsenterer specialet Muskuloskeletal Fysioterapi under WCPT (World Confederation for Physical Therapy). IFOMPT udarbejder bl.a. internationale standarder for uddannelseskrav indenfor specialet, hvilket overholdes af lande med fuldt medlemskab. DSMF følger konstant udviklingen i IFOMPT som en del af kvalitetssikringen og udviklingen. Der er i dag 22 fuldgyldige medlemslande, som udbyder den internationale anerkendte uddannelse i muskuloskeletal fysioterapi. Uddannelserne monitoreres i samarbejde mellem de enkelte landes medlemsorganisationer (MF-selskaber) og IFOMPT internationalt. Uddannelserne udbydes enten direkte af den enkelte medlemsorganisation (MF-selskab) i landet og/eller på universiteter i de enkelte lande. Uddannelsernes omfang kan typisk være på ECTS. Den generelle trend for universitetsuddannelserne er, at de ligger på ECTS. I nogle lande suppleres universitetsuddannelserne med postgraduat uddannelsesforløb. I leveringen af uddannelserne indgår både muskuloskeletale fysioterapeuter (undervisere og supervisorer), forskere, relevante speciallæger og evt. eksterne undervisere. Der er bl.a. minimumskrav til antallet af konfrontationstimer vedrørende teori, praktiske færdigheder og klinisk supervision. Ligeledes indgår bl.a. litteraturstudier, opgaver, skriftlige og praktiske prøver, case arbejder og evt. afhandlinger samt teoretiske og kliniske eksaminer. Gennem international monitorering (IFOMPT) sikres uddannelsernes indhold, curriculum, kompetenceprofil, levering og underviserkompetencer løbende. Dette gælder både de uddannelser der leveres direkte under et lands medlemsorganisation (MF-selskab) samt de uddannelser der leveres på universiteter i de enkelte lande. DSMF opfylder fortløbende kravene og bestod også seneste internationale monitoreringsproces. DSMF har et udviklingsområde op mod næste monitoreringsrunde, som omhandler opgradering/opkvalificering af mængden af videnskabsteori- og metode i den nuværende uddannelse. Derudover arbejder DSMF med overvejelser omkring mulige universitetstilknytninger, som internationalt efterhånden er den typiske standard for 4/5 DK-2300 København S

6 levering af uddannelsen. Alle IFOMPT godkendte uddannelser kan overføres meritmæssigt mellem landene. Enkelte lande, såsom Norge, har bl.a. udvidede virkeområder som henvisningsret til billeddiagnostik og laboratorieprøver, hvilket kan kræve supplerende kurser i det pågældende land og i relation til indblik i pågældende lands sundhedssystem. Forskningsmæssigt er der internationalt - og i stigende grad nationalt - større forskningsmiljøer og netværk på området. Det er traditionelt set, på fod med specialets og uddannelsens fortløbende udvikling, et af de største forskningsfelter relateret til fysioterapi. [Øvrige forhold, som selskabet ønsker at fremhæve] IFOMPT blev etableret i 1974 gennem internationale møder mellem fremtrædende retninger, skoler og internationale repræsentanter i øvrigt indenfor feltet og i 1978 blev IFOMPT godkendt som subgroup under WCPT. Formålet var at skabe fortløbende samling, konsensus og standarder omkring alle vidensfelter og kompetencer relateret til diagnostik og håndtering af muskuloskeletale lidelser og løbende implementering af ny viden indenfor specialets vidensfelter samt at stimulere til forskning indenfor disse felter. IFOMPT fortsætter den dag i dag med opdatering og monitorering af alle medlemslandes curriculae og uddannelser på området - på baggrund af ny evidens og internationale erfaringer. Danmark har været med siden sidst i 1960 erne og DSMF blev godkendt som faggruppe under Danske Fysioterapeuter i DSMF blev fuldgyldigt medlem af IFOMPT i 1983 gennem godkendelse af IFOMPT og Danske Fysioterapeuter. I disse år blev de første anerkendte kursusforløb, prøver og eksaminer etableret i Danmark. IFOMPT var således WCPTs første subgroup og DSMF var Danske Fysioterapeuters første faggruppe. I Engelsk/Australsk inspirerede lande anvendes betegnelsen Musculoskeletal typisk for specialet. I mere Amerikansk prægede lande anvendes termen Orthopaedic typisk for specialet. Dette kan sammenlignes med termerne Physiotherapy vs Physical Therapy. Enkelte lande, såsom Norge, supplerer den dag i dag med den nok lidt ældre term Manual for specialet. Terminologisk er der de senere år opstået en stor trend i at specialet i daglig tale betegnes Musculoskeletal - og for år tilbage ændrede mange landes medlemsorganisationer navn til Musculoskeletal, herunder også Danmark. IFOMPT beskriver at alle disse termer er deskriptive for specialet så længe IFOMPT standarderne bredt og fuldt er opfyldt hos medlemsorganisationerne i de enkelte lande og at valg af navn i de enkelte lande primært bør sigte mod at skabe forståelse/mening for specialet i pågældende land. Alle medlemslande refererer dog som standard til specialet og IFOMPT - med betegnelsen Musculoskeletal eller Orthopaedic (implicit). Dette er og har været gældende siden etableringen af IFOMPT i Mere om specialet muskuloskeletal fysioterapi, IFOMPT og medlemslande: 5/5 DK-2300 København S

7 Beskrivelse af de faglige selskaber Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF) Resumé. Specialet i Sportsfysioterapi i Danmark omfatter 3 overordnede fokusområder til sportsudøvere og motionister i alle aldersgrupper (børn/unge/voksne/ældre): Forebyggelse: 1. Primær forebyggelse, herunder træning og fysisk aktivitet til både diagnose kategorier og raske, og 2. Forebyggelse af skader ved fysisk aktivitet og sport, både primært og sekundært. Diagnostik: Bevægelsesanalyse, klinisk diagnostik, klinisk ræsonnering og årsagssammenhænge i forhold til skader opstået ved fysisk aktivitet og sport. Genoptræning/behandling: Sportsfysioterapeuten indgår i et tværfagligt samarbejde og rehabilitering i forhold til at komme tilbage til ønsket funktionsniveau. Specialet er derudover et international anerkendt fysioterapeutisk fagområde med stærk tilknytning til den internationale organisation International Federation of Sports Physical Therapy (IFSPT), en subgroup i WCPT. Den danske specialistgodkendelse i Sportsfysioterapi en én blandt 6 lande, der er godkendt i IFSPT. Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF) forestår dermed internationalt anerkendt efteruddannelse og formidler videnskabelig baseret viden om sportsfysioterapi til medlemmerne. Sportsfysioterapi adskiller sig fra øvrig fysioterapi ved at bygge bro for den skadede udøver fra at være patient til igen at være udøvende i sport og fysisk aktivitet på ønsket niveau. En sportsfysioterapeut er en anerkendt, professionel fagperson, der demonstrerer avancerede kompetencer til fremme af sikker deltagelse i sport og fysisk aktivitet. Derudover rådgiver og tilpasser sportsfysioterapeuten træning/behandling/genoptræning i forhold til den specifikke sport, målgruppe og diagnose kategori. Samarbejde på tværs af selskaberne DSSF anser alle øvrige selskaber som samarbejdspartnere. Vi har haft samarbejde om temadage, kurser etc. med bl.a. Dansk Selskab for Bassinfysioterapi, Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi, Dansk Selskab for Smerte og Fysioterapi, Dansk Selskab for Mekanisk Diagnostik og Terapi, Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi, Dansk Selskab for Ultralydsscanning i Fysioterapi. Kriterium 1 [Være et selvstændigt og velafgrænset klinisk indsatsområde i fysioterapi, dvs. et veldefineret problemfelt eller patientgruppe, som adskiller specialet fra andre specialer.] DSSFs medlemmer beskæftiger sig overordnet med træning og fysisk aktivitet til både raske og specifikke diagnose kategorier. Herunder indgår diagnosticering, skadeforebyggelse, træningsvejledning og skadesbehandling og genoptræning for sports udøvere på alle niveauer og i alle aldersgrupper. Centralt i specialet er behovet for genoptræning, der ikke kun efterlader sportsudøveren på et niveau, hvor denne kan udføre dagligdags aktiviteter, men hvor muskler og sener/ligamenter har opnået en vævsstyrke, der tillader genoptagelse af sport og fysisk aktivitet selv på et højt 1

8 niveau. Via biomekaniske analyser og kendskab til den specifikke sportsgren og fysiske aktivitet, kan sportsfysioterapeuten planlægge målrettede behandlings- og genoptræningsforløb. Kriterium 2. [Være et klinisk indsatsområde, der forudsætter særlig viden og specialiserede kompetencer og færdigheder i fysioterapi, som er forskellige fra andre kliniske indsatsområder.] Sportsfysioterapi adskiller sig fra øvrig fysioterapi ved at bygge bro for den skadede udøver fra at være patient til igen at være udøvende i den ønskede fysiske aktivitet og/eller sport. En sportsfysioterapeuts kompetenceprofil er udarbejdet af IFSPT og er beskrevet herunder som 11 Kompetencer, der yderligere er er emne - opdelt fra A. - G. 1. Forebyggelse 2. Akut Intervention 3. Rehabilitering 4. Præstationsfremme A. Patient / udøvers behandler Sportsfysioterapeuter er involveret i dag-til-dag kontakt med deres patient/ udøver, der involverer forskellige former for interaktion, som overordnet er opdelt i fire kompetenceområder. De to første er forebyggelse af skader og akut intervention. Den tredje adresserer perioden mellem fysisk aktivitets- eller sport-relateret skade og sikker tilbagevenden til deltagelse og optimal funktion i den pågældende fysiske aktivitet og/eller sport. Endelig er den fjerde kompetence: præstationsfremme, som beskriver en sportsfysioterapeuts bidrag til den tværfaglige gruppe i forhold til at forbedre betingelserne for maksimal præstationsevne for pågældende udøver. Kompetencerne involverer evidensbaseret praksis: vurdering af relevans, kritisk analyse og syntese af nye oplysninger for hensigtsmæssig omsætning af klinisk ræsonnement til praksis. B. Rådgiver for patienten/ udøveren Sportsfysioterapeutens rolle som rådgiver er forbundet med en rolle som professionel vejleder af patienten / udøveren og evt. træner og omhandler vejledning, rådgivning og opmuntring. Dette kan ske i direkte interaktion med patient/ udøver, eller kan ske ved at uddanne og påvirke praksis eller politisk udvikling på organisatorisk, nationalt og internationalt niveau. 5. Fremme af en sikker og aktiv livsstil. C. Sportsfysioterapeutiske træning og motivation af patienten / udøveren I rollen som sportsfysioterapeut, er man ansvarlig for at fremme kompetencerne inden for specialet. Sportsfysioterapeuter er ansvarlige for at forme deres egen udvikling som selvstændige fagfolk, og udvikle kvaliteten og forskningsbasering af deres

9 sportsfysioterapeutiske ydelser. De er også i stand til at holdnings påvirke udøverne, de tværfaglige samarbejdspartnere og andre sportsfysioterapeuter i andre sportsgrene i forhold til etik og moral. Kompetencer 6 og 7 beskriver denne rolle: 6. Livslang læring 7. Professionalisme og Ledelse D. Innovator på området Sportsfysioterapeuter er ansvarlig for altid at stræbe efter bedste praksis. Sportsfysioterapeuter agerer uddannelsesmæssigt på et master/kandidat niveau, med evnen til at differentiere og kritisk vurdere forskningsresultater, og efterfølgende anvende ny forståelse til at ændre deres evidensbaserede praksis. Sportsfysioterapeuter bidrager med engagement i forskningsprocessen, individuelt eller i samarbejder. Disse aktiviteter er beskrevet som Kompetence 8: 8. Inddragelse af forskning E. Innovator / Professionel leder Sportsfysioterapeuter er involveret i aktiviteter, der har til formål at udbrede ny viden om den bedste praksis og innovative måder at arbejde på i deres speciale. Dette kræver en dynamisk holdning til fremme og udvikling af sportsfysioterapi og er beskrevet som Kompetence 9: 9 Formidling af bedste praksis F. Innovator / rådgiver Sportsfysioterapeuter rådgiver sportsfolk, andre fagfolk, og offentligheden, samt beslutningstagere i en række forskellige sammenhænge. De er ansvarlige for at integrere ny viden om sportsfysioterapi i rådgivningen og dermed sikre evidensbaseret praksis. Dette er beskrevet som kompetence 10: 10. Udvidelse af praksis gennem innovation G. Professionel rådgiver Sportsfysioterapeuter påvirker de processer, hvorved retningslinjer, politik og regler er udviklet inden for sport og fysisk aktivitet. De kommunikerer nye regler og retningslinjer for deres kolleger, andre fagfolk og sportsfolk, og bruger deres indflydelse til at fremme overholdelsen. Kompetence 11 beskriver denne rolle: 11. Fremme af Fair Play og Anti-doping Sportsfysioterapeuter overholder internationale regler beskrevet af World-Antidoping-Agency (WADA) i samarbejde med IFSPT, der løbende opdateres.

10 Kriterium 3. [Have en tilstrækkelig kritisk masse, dvs. volumen og bredde samt et tilstrækkeligt antal fysioterapeuter inden for området.] Dansk Selskab for Sportsfysioterapi er det største selskab under DSF med 1800 medlemmer. Der er i Danmark 2 millioner registrerede sportsudøvere, og mindst lige så mange ikke registrerede. Antallet af personer, som dyrker fysisk aktivitet og sport er steget i de seneste år. Dette medfører en øget risiko for skader i bevægeapparatet. I Danmark opstår der over idrætsskader årligt ( kler_og_led_digital_uden_blanke_01_1.pdf ). 325 fysioterapeuter har bestået den første del af uddannelsesrækken i DSSF og heraf har 21 bestået den anden del ( Der er 11 godkendte specialister i DK, og uddannelsesrækken er beskrevet her: Kriterium 4 [Være uafhængig af sektorer i sundhedsvæsnet for så vidt angår de specialiserede kompetencers relevans.] Sportsfysioterapeuter indgår i og initierer det tværfaglige samarbejde med relevante faggrupper i udviklings- og forskningsmiljøet i tæt samarbejde med primær- og sekundærsektoren. Sportsfysioterapeuter kan desuden undervise og formidle til andre tværfaglige samarbejdspartnere samt til idrætsklubber, idrættens organisationer, folkeskoler, kommuner og amter. Kriterium 5 [Være konsistente over tid og have tydelig relevans for det danske sundhedsvæsen og for samfundet.] I de senere år er der i samfundet kommet stort fokus på risikoen ved at leve et fysisk inaktivt liv. Fysisk aktivitet og træning spiller en rolle, ikke kun i forebyggelse af livsstilssygdomme, men også i behandlingen af dem. Der er påvist sundhedsfremmende effekt af fysisk aktivitet på det metaboliske system og sundhedsstyrelsen opfordrer alle, børn/unge/voksne/gamle, til at øge antallet af timer, hvor man er fysisk aktiv ( Denne øgede fokusering på fysisk aktivitet til alle aldersgrupper og diagnose kategorier som forebyggelses- og behandlingsfaktor for livsstilssygdomme medfører et øget krav til rådgivning og behandling af en stor gruppe fysisk aktive, både med hensyn til træningen og de skader, der pådrages. Selv for motionister kan mindre skader og fravær fra fysisk aktivitet medføre en psykisk og fysisk belastning, eftersom fysisk aktivitet i fritiden er en del af den oplevede livskvalitet. Kriterium 6. [Være sammenlignelig med og afspejle den internationale sundhedsfaglige kontekst i almindelighed og den fysioterapeutiske kontekst i særdeleshed, således at kommunikation og samarbejde internationalt kan fastholdes og udvikles.] Sportsfysioterapi er et international anerkendt speciale med stærk tilknytning til den internationale organisation International Federation of Sports Physical Therapy der er en subgruppe under WCPT. DSSF forestår internationalt anerkendt efteruddannelse og

11 formidler faglig viden om sportsfysioterapi til medlemmer. Dansk Selskab for Sportsfysioterapi engagerer sig internationalt med både bestyrelsespost og deltagelse i udvalgsarbejde på tværs af medlemslande. Kristian Thorborg sidder i Forskningsudvalget, Bente A S Andersen i bestyrelsen, Henning Langberg er Associate editor i International Journal of Sports Physical Therapy. Øvrige forhold I DSSF s arbejdsområde og uddannelse indgår naturligt alle ortopædkirurgiske problemstillinger og behandling/genoptræning. Det er DSSF s holdning, at Sportsfysioterapi er et speciale på alle de beskrevne områder.

12 Dansk Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi Resumé. Onkologisk og palliativ fysioterapi kan udføres i alle sektorer i Danmark, hvor fysioterapi findes og kan initieres allerede fra borgerens/patientens diagnose med en kræftsygdom eller anden livstruende sygdom. I både onkologien og palliationen er der et rehabiliterende og/eller et habiliterende fokus. Særligt for palliation er den lindrende indsats. Midlerne kan både i onkologiske og palliativ fysioterapi være blandt andet fysisk træning, manuel behandling, øvelsesterapi, samtaler, behovsafklaring ift henvisning til andre fagrupper. Samarbejde på tværs af selskaberne Lymfødem er en hyppig senfølge til kræftbehandling og derfor vil et samarbejde med Dansk Selskab for lymfødembehandling være relevant. Patienter med urologiske og gynækologiske kræftsygdom kan opleve svære gener efter behandlingen, derfor er et samarbejde med Dansk Selskab for gyn/obs fysioterapi også være relevant. En del patienter har en smerteproblematik enten grundet sygdommen eller den behandling, der er givet, hvorfor et samarbejde med SMOF også kunne være relevant. Mange patienter med en kræftsygdom eller en anden livstruende sygdom, har komorbiditet blandt andet DM, hjerte kar, osteoporose, KOL eller andre muskuloskeletale problemer. Den palliative indsats har traditionelt sit udspring i onkologien, men skal jævnfør WHO og dermed sundhedsstyrelsen tilbydes alle patienter med en livstruende sygdom. Det kan derfor i forhold til den palliative fysioterapi være relevant også at samarbejde med Hjerte lunge, gerontologi og geriatri, pædiatri samt neurologi. Kriterium 1. Dette punkt er inddelt i henholdsvis et onkologisk og palliativt afsnit for at gøre beskrivelsen tydeligere. Dog skal der tages det forbehold, at der er mange overlap og dele af beskrivelserne gælder både onkologi og palliation. Onkologi : Der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft fra Det er en selvstændig del af et samlet forløbsprogram, der senere også kommer til at beskrive forebyggelse, tidlig diagnostik, udredning, behandling, efterbehandling, kontrol, støtte til egenomsorg, overordnet organisering, monitorering, samt plan for implementering og evaluering. Endvidere er netop offentliggjort opfølgningsprogrammer indenfor de forskellige diagnoser, hvor der også er fokus på rehabilitering og palliation. Ovenstående er vigtige dele i et samlet forløb med en kræftpatient. Dette understøttes af, at målgruppen består af patienter der enten har en kræftdiagnose, er under udredning herfor eller har overlevet en kræftsygdom. I forløbsprogrammet sættes der fokus på, at der skal udføres en systematisk behovsvurdering af alle patienter, at der skal udarbejdes en plan for de patienter, der har behov for en faglig indsats og at indsatsen skal koordineres tværfagligt og tværsektorielt. Det er en kompleks opgave, idet behovene for rehabilitering og palliation kan være mangeartede og kræve en differentieret og tværfaglig indsats på tværs af specialer og sektorer, også set i lyset af, at patienten kan have betydende komorbiditet. Tilbuddet til denne patientgruppe tager udgangspunkt i fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle forhold. Patient og pårørende inddrages aktivt gennem hele forløbet. Indsatsen skal koordineres tværfagligt mellem de involverede 1

13 fagprofessionelle. Fysioterapeuten har opgaver inden for alle forhold og skal selvfølgelig være opmærksom på at viderehenvise til anden faggruppe ved behov. Indsats ved fysiske forhold kunne bestå af : Information og vejledning om, hvordan f.eks fysisk træning har betydning i forløbet, herunder tilbydes støtte og vejledning til, hvordan patienten selv kan tage aktiv del i forebyggende og understøttende aktiviteter Vejledning om, hvordan følger af kræftsygdommen kan forebygges og behandles, således at patienten selv kan være opmærksom på symptomer og komplikationer og selv aktivt være opmærksom på, hvordan komplikationer kan forebygges og håndteres i hverdagen. Herunder også opmærksomhed på vægt eller kostændringer Fysisk træning som led i en rehabiliterende eller palliativ indsats tilrettelægges ud fra faglig vurdering og i henhold til patientens situation (diagnose, prognose og behandlingsregime). Træningen bør iværksættes allerede ved initial behandling og bør ligeledes tilbydes til patienter med fremskreden kræftsygdom (palliation) Individuel fysioterapeutisk undersøgelse, øvelsesterapi og manuel vævsbehandling pga muskuloskeletale problemer opstået som følger af sygdom eller behandling af denne. Information om eventuelle senfølger samt hvor patienten skal henvende sig for behandling af disse. Indsats ved psykiske forhold kunne bestå af: Støttende samtale med patienten og evt. de pårørende, om det som bekymrer. Dette vil typisk også indgå i den fysioterapeutiske behandling. Indsats ved sociale forhold kunne bestå af: Opmærksomhed på at sociale problemer i forbindelse med kræft kan være mangeartede og omfatter ofte problemer med at udfylde normale roller og deltage i hverdags, familie og arbejdsliv. Vejledning og støtte til at udføre og varetage almindelige opgaver og honorere krav til daglige gøremål, fx indkøb og rengøring samt evne til at varetage transport af sig selv ved behov. Kommunen afklarer, i hvilket omfang der er behov for ændringer af indretning i hjemmet Indsats ved eksistentielle/åndelige forhold kunne bestå af: Samtaler der kan omfatte hvordan patienten skaber mening, finder styrke, får hjælp fra kilder, der giver styrke, har behov for hjælp til at få opfyldt disse behov. Palliation: Palliation er opdelt i tre faser: Den tidlige palliative fase, som kan vare år, og hvor patienten er i helbredende eller livsforlængende behandling. Det er væsentligt, at de fagprofessionelle allerede på diagnosetidspunktet er opmærksomme på patientens eventuelle palliative behov. I denne fase er der et stort overlap mellem den rehabiliterende og i den palliative indsats. Det er væsentligt, at DK 2300 København S 2

14 de fagprofessionelle allerede på dette tidspunkt vurderer, om patienten og de pårørende kan have behov for kontakt til det specialiserede palliative niveau Den sene palliative fase, der typisk varer måneder, hvor helbredende behandling er ophørt, hvilket stiller nye krav til fokus på lindring og livskvalitet. Patienterne kan i denne fase fortsat modtage livsforlængende behandling. Den terminale palliative fase, i hvilken patienten vurderes at være uafvendeligt døende, og hvor fokus er på lindring over dage eller uger. Herefter omfatter indsatsen også støtte til pårørende og efterladte. Indsatsområder Det er valgt at beskrive tre indsatsområder, for at klarlægge hvad palliation indeholder: Palliativ indsats Dette er et velafgrænset område og defineret af WHO. Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. WHO s definition præciserer yderligere, at den palliative indsats: o Tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer o Bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces o Tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden o Integrerer omsorgens psykiske og åndelige aspekter o Tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden o Tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet o Anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt o Har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb o Kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres mhp. livsforlængelse, fx kemo og stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer. Palliativ indsats kan ikke kun afgrænses til de sidste dage/uger af patientens liv, men omfatter også tidlig indsats ved behandlingskrævende palliative symptomer. Det vil principielt sige fra den dag, den livstruende diagnose stilles. Palliativ rehabilitering Rehabilitering hos personer med livstruende sygdom er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem den palliative patient, dennes pårørende og de involverede tværsektorielle og tværfaglige fagfolk. Formålet er, at den palliative patient, der undervejs i DK 2300 København S 3

15 sygdomsforløbet får betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og sociale funktioner, får hjælp og støtte til et selvstændigt og meningsfuldt liv så længe, det er muligt. Der kan også være tale om habilitering, som ikke handler om at generhverve færdigheder, men derimod handler om løbende at vedligeholde og udvikle færdigheder. Rehabiliteringen baseres på personens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Palliativ fysioterapi Palliativ fysioterapi er lindrende fysioterapeutisk behandling til palliative patienter. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er lindring af lidelser, som skyldes den livstruende sygdom eller følger deraf. Fokus er på symptomlindring og livskvalitet mere end på diagnose. Palliativ fysioterapi kan i perioder have forebyggende og / eller rehabiliterende formål. Palliation, rehabilitering og forebyggelse tager udgangspunkt i den enkeltes behov og bygger på en tværfaglig, individuel og helhedsorienteret indsats. Som et vigtigt led i palliationen er inddragelse af og samarbejde med de pårørende. Palliativ fysioterapi er en kombination af fysioterapeutiske metoder udvalgt og modificeret i forhold til den enkelte patients behov og ressourcer. Kriterium 2. For at kunne rådgive, vejlede, behandle og intervenere er der behov for særlig viden omkring de forskellige kræftdiagnosers karakter og sygdomsforløb, komorbiditet herunder behandling, bivirkninger og senfølger. Dette er gældende gennem hele sygdomsforløbet, fra diagnose til den terminale fase. Palliation omfatter også andre livstruende sygdomme blandt andet KOL, hjertesvigt og ALS, hvorfor den samme viden er en forudsætning i forhold til disse sygdomme. To gange om året afholder selskabet temadage for at uddanne fysioterapeuter, og det er målet, at der udarbejdes en grunduddannelse i onkologi og palliation. På det palliative område udbydes der uddannelse og der er udarbejdet anbefalinger på området: fysioterapi hvad skal fysioterapeuten kunne /#.Vou9KvkrKhc Kriterium 3. Årligt diagnosticeres med en kræftsygdom og omkring lever med en kræftsygdom (cancer.dk). Palliation tilbydes til alle patienter med en livstruende sygdom, der har behov for lindrende behandling. Dette gør sig gældende, uanset hvor i sygdomsforløbet, patienten befinder sig, og uanset hvilken livstruende sygdom, det drejer sig om. Tilbuddet gælder bl.a. patienter med kræft, hjerte og lungesygdomme, aids og neurologiske sygdomme som f.eks sclerose, ALS og demens. Der er ikke nogen samlet opgørelse over hvor stor en population, det drejer sig om. Dog var der ifølge dødsregistret (2014) døde i Danmark i 2011, hvoraf dødsårsagerne var registreret således: 31 % kræft, 16 % hjertesygdomme, 11 % sygdomme i åndedrætsorganerne. Såvel den onkologiske som den palliative målgruppe omfatter både børn, unge, voksne og ældre DK 2300 København S 4

16 Da det er et krav, at alle kommuner skal tilbyde kræftrehabilitering og at den palliative indsats skal styrkes, er flere og flere fysioterapeuter i berøring med feltet. Dette ses også i vores stigende medlemstal i selskabet og tilmelding til vores temadage. Kriterium 4. Medlemmerne i selskabet arbejder både regionalt, kommunalt og i privat praksis på både basalt og specialiseret niveau. Patienten kan komme i kontakt med en fysioterapeut f.eks under indlæggelse, til lymfødembehandling, efter henvisning til kommunal rehabilitering, på lokalcenter, aflastningspladser, på palliative afdelinger, i palliative teams og på hospice. Efter afsluttet rehabilitering i det offentlige vælger mange at fortsætte deres træning/manuelle behandlinger i den private sektor eller den private palliative fysioterapeut kommer i hjemmet hos den palliative patient. Kriterium 5. Rehabilitering og palliation ifm kræft og andre livstruende sygdomme er et stort fokusområde i Danmark. Siden den første kræftplan og til nu, hvor Kræftplan IV er under udvikling, har fysioterapi fået en større og større plads og anerkendelse. Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA, det tidligere PAVI) under SST arbejder for at styrke den rehabiliterende og palliative indsats til mennesker ramt af livstruende sygdom. I videncenteret kortlægges, udvikles og formidles viden om rehabilitering og palliation med det formål at bidrage til udvikling af praksis på et forskningsbaseret grundlag. Kriterium 6. Internationalt er der adskillige eksempler på at onkologi og palliation varetages sammen, da der er mange fælles berøringsflader. Eksempler på international organisering af specialet: WCPT's subgroup IOPHPT (International Oncology, Palliative Care, and HIV/AIDS Physical Therapy Association) som Dansk Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi er en del af Sverige: Sektionen för Onkologisk och palliativ fysioterapi er organiseret under fagforbundet Fysioterapeuterna Norge: Faggruppen for Onkologi og lymfologi organiseret under Norsk Fysioterapeutforbund varetager også palliationen. EAPC: European Association for Palliative Care der er en europæisk organisation og tværfaglig NGO, der fx i 2015 afholdt deres kongres i København. Selskabet ønsker at fastholde det tætte samarbejde mellem onkologi og palliation indenfor fysioterapi. Palliationen udspringer af onkologien og har fortsat dybe rødder inden for dette, og som tydeliggjort i ovenstående afsnit bliver der også internationalt arbejdet med onkologi og palliation i fælles sammenhænge. Endvidere forholder SST sig samlet til palliation og rehabilitering inden for onkologi i både REHPA og i forløbsprogrammerne om rehabilitering og palliation. For videre information omkring sammenhæng mellem palliation og kræft kan læses: DK 2300 København S 5

17 Forløbsprogram for rehabilitering og pallition (SST) Anbefalinger for palliativ indsats (SST) DK 2300 København S 6

18 Beskrivelse af det faglige selskab Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi (DSPF) Beskrivelsen må maksimalt være på 5 sider med almindelig skrifttype (pkt. 10). Resumé. Specialet omfatter fysioterapeutiske indsatser i barnealderen, dvs. fra fødsel til overstået pubertet, herunder udredning, behandling og træning af børn og unge med medfødte og erhvervede funktionsnedsættelser samt rådgivning om børns psykiske og fysiske udvikling og forebyggelse af sygdomme og funktionsnedsættelse. Specialet er således i modsætning til de fleste andre medicinske specialer aldersdefineret og ikke afgrænset i forhold til et organ eller en diagnose/sygdom. Det særlige og fælles ift. indsatser til børn er: - At pædagogik og læring har afgørende betydning for udøvelse af professionen - At det forudsætter tæt kontakt og samarbejde med barnets familie - At barnets lidelse ofte er livslang og giver en særlig udfordring til samarbejdet - At kombinere evidensbaseret og familiecentreret praksis Samarbejde på tværs af selskaberne DSPF anser alle de øvrige faglige selskaber som naturlige samarbejdspartnere. I samarbejdet med de øvrige specialebærende selskaber vil samarbejde være relevant i forhold til subspecialer, som fx pædiatrisk palliation, behandling af idrætsskader hos børn eller børn med psykiatriske diagnoser. I samarbejdet med de øvrige faglige selskaber kan samarbejde omhandle specifikke faglige indsatser til patientgruppen i det pædiatriske speciale, fx akupunktur til børn eller bassinfysioterapi til børn. Der er aktuelt ikke formaliseret samarbejde med andre faglige selskaber. Kriterium 1. Specialet i Pædiatrisk Fysioterapi omfatter fysioterapeutiske indsatser i barnealderen, dvs. fra fødsel til overstået pubertet, herunder udredning, behandling og træning af børn og unge med medfødte og erhvervede funktionsnedsættelser samt rådgivning om børns psykiske og fysiske udvikling og forebyggelse af sygdomme og funktionsnedsættelse. Specialet er således i modsætning til de fleste andre medicinske specialer alders defineret og ikke afgrænset i forhold til et organ eller en diagnose/sygdom. Specialet har traditionelt været afgrænset til børn og unge mellem 0 og 18 år, men der er en glidende overgang fra pædiatri til voksen specialerne. Derudover kan det pædiatriske speciale i det i særlige situationer omfatte voksne med sjældne kroniske sygdomme opstået i barnealderen, som metaboliske sygdomme, neuropædiatri og medfødte misdannelser. Fysioterapeutiske indsatser indenfor specialet kan kræve et tæt samarbejde med andre fysioterapeutiske specialer. Den præcise snitflade mellem det pædiatriske speciale og 1

19 andre fysioterapeutiske specialer er vanskelig at definere præcist, da det ofte vil bero på en individuel vurdering og fagligt skøn af det enkelte barns behov. Kriterium 2. Det kliniske indsatsområde indenfor det pædiatriske speciale forudsætter særlig viden og specialiserede kompetencer i forhold til sygdomme og tilstande, der primært opstår, eller forekommer i barndommen. Derudover forudsætter en specialiseret indsats indenfor det pædiatriske speciale viden om og kompetencer i forhold til: - At pædagogik og læring har afgørende betydning for udøvelse af professionen - At det forudsætter tæt kontakt og samarbejde med barnets familie - At barnets lidelse ofte er livslang og giver en særlig udfordring til samarbejdet - At kombinere evidensbaseret og familiecentreret praksis Kriterium 3. De senere år har selskabet haft medlemsfremgang, til aktuelt 500 medlemmer. Derudover vurderes at en del fysioterapeuter arbejder indenfor det pædiatriske område uden at være medlem af selskabet. Det har siden etableringen af Danske Fysioterapeuters specialistordning i 2000 været muligt at bliver anerkendt som specialist i pædiatrisk fysioterapi. Aktuelt er der 16 godkendte specialister i Pædiatrisk Fysioterapi i Danmark. Kriterium 4. Fysioterapeuter indenfor det pædiatriske speciale er uafhængige af sektorer. Indsatserne varetages indenfor det regionale, kommunale og private sundhedsvæsen indenfor serviceloven, sundhedsloven, dagtilbudsloven samt folkeskoleloven. Kriterium 5. Det pædiatriske speciale er tydeligt afgrænset aldersmæssigt, men meget bredt ift. indsatsområder og har samarbejdsflader med en række andre fysioterapi faglige specialer, professioner og lægevidenskabelige selskaber. Det fysioterapeutiske og lægevidenskabelige speciale i pædiatri er anerkendt og accepteret national og internationalt. Specialet er såldes relavent for sundhedsvæsnet og samfundet generelt. DSPF blev stiftet som fraktion i 1970 og har eksisteret de seneste 45 år. Kriterium 6. Det pædiatriske speciale er velanerkendt internationalt, i såvel sundhedsfaglig som fysioterapeutisk kontekst. Specialet er organiseret i International Organisation of Physical Therapists in Paediatrics (IOPTP) under WCPT, se: IOPTP har i 2013 udarbejdet en beskrivelse af subgruppen, hvor IOPTP beskrives som en organisation for fysioterapeuter og medlemsorganisationer der viser interesse i at forbedre sundheden for børn. Mens IOPTP strategiplanen beskrives alderen fra fødsel til voksen. Der er ikke fundet nogen præcis aldersafgrænsning af specialet. DSPF har i de senere år haft konkret samarbejde med selskabet: Barne- og ungdomsfysioterapi Norge. Øvrige forhold, som selskabet ønsker at fremhæve 2/2 DK-2300 København S

20 Beskrivelse af det faglige selskab Dansk Selskab for Psykiatrisk og Psykosomatisk Fysioterapi (DSPPF) DSPPF ønsker at forblive et specialebærende selskab. Resumé. Fysioterapi i psykiatri (FiP) omfatter fysioterapeutiske indsatser til mennesker som lider af psykisk sygdom eller mental lidelse, herunder udredning, behandling, træning, rådgivning, genoptræning og i visse tilfælde specialiseret genoptræning. Kerneområder for FiP er kropsterapi, superviseret tilpasset fysisk aktivitet og genoptræning, herunder genoptræning af samspillet mellem krop og psyke. Af særlige elementer der kendetegner FiP kan nævnes: Et fagområde som kræver særlig og specialiseret viden inden for psykisk sygdoms påvirkning, udtryk og forankring i kroppen Et fagområde som er kendetegnet ved behovet for særlige terapeutiske og pædagogiske overvejelser Et fagområde som er kendetegnet ved at man arbejder med mennesker som oftest har mere en én lidelse og derfor ofte har komplekse forløb, det være sig flere psykiske og/eller fysiske sygdomme. Et fagområde som kræver særlige forudsætninger inden for kommunikation og relationsarbejde. Samarbejde på tværs af selskaberne DSPPF anser alle de øvrige faglige selskaber som naturlige samarbejdspartnere. FiP har snitflader til andre fysioterapeutiske fagområder, da populationen er så bred, hvorfor samarbejde er særligt relevant med følgende faglige selskaber: Dansk Selskab for Smerte og Fysioterapi(SMOF), Gerontologi og Geriatri Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi Disse snitflader er dog ikke meget tydelige. Smerter i sig selv er et symptom som de fleste personer kan opleve. FiP dækker over behandling af patienter i alle aldre og har der- 1

21 for også fokus på fysioterapi til ældre mennesker med psykisk sygdom. Snitfladen i forhold til Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi drejer sig om at FiP også gælder behandlingen af børn og unge med psykiske sygdomme og problemer. Yderligere er der en snitflade i forhold til psykomotoriske terapeuter(afspændingspædagoger) og psykologer. Snitfladen til de psykomotoriske terapeuter, handler primært om at der nogle steder er ansat psykomotoriske terapeuter som bl.a. arbejder med andre former for metoder og kropsterapi. Snitfladen til psykologer handler om at en del fysioterapeuter som laver FiP i dag benytter både mindfulness baserede metoder og kognitiv terapi, bl.a. i arbejdet med angsthåndtering. Fysioterapeuter som er arbejder med FiP benytter metoder som ofte også benyttes af psykologer. Forskellen er især at FiP tager udgangspunkt i kroppen og de kropslige fænomener. Der indgår i FiP en gennemgående dialog med patienten i den kropsterapeutiske behandling, fx i forbindelse med patientens reaktioner på berøring eller anden sansebehandling. Det kunne fx være en forklaring på kroppens anatomi og fysiologiske reaktioner, en dialog om oplevede kropslige sansninger eller en italesættelse af patients ændrede adfærd i forbindelse med behandlingen. Der er aktuelt ikke formaliseret samarbejde med andre faglige selskaber. Dog har et samarbejde været udført i forbindelse med Danske Fysioterapeuters Fagkongres 2015 hvor DSPPF lavede et oplæg sammen med i Sundhedsfremme, Forebyggelse og Ergonomi. Kriterium 1. FiP mener vi er et helt selvstændigt og velafgrænset klinisk indsatsområde i fysioterapi, som er væsentligt forskelligt fra andre specialer. Målgruppen for FiP er således mennesker i alle aldre som har en psykisk sygdom, hvilket i praksis betyder at alle psykiatriske diagnoser er relevante. Dog benyttes fysioterapi i psykiatrien mest til mennesker med diagnoser som; Depression, Bipolar lidelse, Skizofreni, Skizotypi, Angst, Personlighedsforstyrrelse, Anoreksi og Bulimi (spiseforestyrrelser), psykisk traume og PTSD. Kriterium 2. Det kliniske indsatsområde indenfor FiP forudsætter særlig viden og specialiserede kompetencer i forhold til forståelsen af psykisk sygdom og kropslig manifestation af psykisk 2/4 DK-2300 København S

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Specialisering i Fysioterapi. Mette Weje Østergaard

Specialisering i Fysioterapi. Mette Weje Østergaard Specialisering i Fysioterapi Mette Weje Østergaard 2-3-2017 Baggrund * Specialistordning fra 2000 * 65 specialister i dag * Den kliniske karrierevej * Det bedste for patienten Speciale struktur Definition

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Specialisering i fysioterapi

Specialisering i fysioterapi Dato: 28. september 2016 E-mail: moe@dsfys.dk NOTAT Specialisering i fysioterapi Model for godkendelse af specialisering Indledning Nærværende notat beskriver model for godkendelse af specialisering i

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Kvalitetsstandarder for genoptræning, Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Stærkt fokus på faglig udvikling og kvalitet

Stærkt fokus på faglig udvikling og kvalitet 20 Faglig kvalitet Danske Fysioterapeuters beretning 2012-2014 Stærkt fokus på faglig udvikling og kvalitet Kliniske retningslinjer og opsamling af fysioterapeutisk data i nationale kvalitetsdatabaser

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Ledende terapeut: Anne-Mette Dalgaard Mail adr: hadg@fredericiakom.dk Klinisk underviser: Anja Fischer Hansen Mail

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland. Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Ny 4-dages AMU-uddannelse: Palliativ omsorg for mennesker med demens Viden centre AMU undervisere Eksperter AMU udviklere EPOS AMU Demens

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces

Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces Inge Ris, PT, MR, PhD.-stud. Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi Syddansk Universitet,

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Dansk Selskab for Fysioterapis specialiseringsordning

Dansk Selskab for Fysioterapis specialiseringsordning Dansk Selskab for Fysioterapis specialiseringsordning Ansøgning om godkendelse til niveau 1 certificeret kliniker Forudsætninger for at ansøge om godkendelse på niveau 1 Dansk autorisation som fysioterapeut

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)

Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati) Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet

Læs mere

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Marts 2016 INDHOLD 1. Om FIA dimittendundersøgelse 2016... 1 1.1 Dataindsamlingen... 1 1.2 Spørgeskemaet og afrapporteringen... 2 2. Dimittendernes

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Høring over evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede

Læs mere

Forebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske

Forebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske Information til kommunale forebyggelsesenheder Af Susanne Pihl Jakobsen, specialkonsulent i sekretariatet for Den Nationale Videnskabsetiske Komité og Malene Størup, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx

1 of 6. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 of 6 Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Undersøgelse og Vurdering

Undersøgelse og Vurdering Undersøgelse og Vurdering gruppe Voksne med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere