Det Gamle Testamente studeres med henblik på at forstå og fortolke dets skrifter i deres historiske, litterære og teologiske kontekst.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Gamle Testamente studeres med henblik på at forstå og fortolke dets skrifter i deres historiske, litterære og teologiske kontekst."

Transkript

1 FAGBESKRIVELSE: GAMMEL TESTAMENTE Faget Det Gamle Testamente har som sit emne de 39 skrifter i Det Gamle Testamente. Disse skrifter studeres i udvalg på originalsproget for hovedpartens vedkommende på hebraisk. En mindre del af Det Gamle Testamente er affattet på aramæisk. Formålet Det Gamle Testamente studeres med henblik på at forstå og fortolke dets skrifter i deres historiske, litterære og teologiske kontekst. Studiet Studiet af Det Gamle Testamente omfatter de følgende discipliner: Bibelkundskab. Hebraisk. Gammeltestamentlig indledning, der omfatter: De enkelte skrifters litteraturhistorie. Den gammeltestamentlige kanons historie, med hovedvægten på Biblia Hebraica, Septuaginta, Vulgata og den Danske Oversættelse. Gammeltestamentlig forskningshistorie. Gammeltestamentlige baggrundsfag, herunder: Palæstinas geografi og topografi i sin nærorientalske kontekst. Palæstinas historie og arkæologi i sin nærorientalske kontekst. Palæstinas religionshistorie i sin nærorientalske kontekst. Jødisk oldtidslitteratur. Nærorientalsk og græsk-romersk litteratur. Gammeltestamentlig eksegese. Gammeltestamentlig teologi. 1

2 Bibelkundskab Bibelkundskab giver en oversigt over indholdet af de bibelske skrifter, der læses i udvalg på dansk. Formålet er, at de studerende opnår en overordnet paratviden mht. indholdet af de bibelske skrifter, der giver dem overblik over hele denne litteratur til hjælp for det eksegetiske arbejde med gammeltestamentlige tekster læst på hebraisk og nytestamentlige tekster læst på græsk. Hebraisk Hebraisk er et semitisk sprog, der med hensyn til sin struktur og betydninger er væsensforskelligt fra dansk. Det er en helt nødvendig forudsætning for et selvstændig arbejde med denne den af Bibelen, at eksegesen af det Gamle Testamente følger den hebraiske grundtekst. Kurset i hebraisk sætter den studerende i stand til at læse de gammeltestamentlie skrifter efter grundteksten. Gammeltestamentlig indledning De enkelte skrifters litteraturhistorie Før optagelsen i den gammeltestamentlige kanon eksisterede de enkelte gammeltestamentlige skrifter dels som enkeltbøger, dels i form af mindre samlinger, fx Pentateuken (de fem Mosebøger), Tolvprofetbogen (de tolv små profetskrifter), og Festrullerne (Ordsprogenes Bog, Prædikerens Bog, Ruts Bog, Højsangen og Klagesangene). Studiet af de enkelte skrifters litteraturhistorie koncentrerer sig om rekonstruktionen af de enkelte skrifters tilblivelseshistorie og omfatter bl.a. kendskabet til de forskellige former, de enkelte skrifter er bevaret i, såvel i hebraiske som i græske manuskripter. Den gammeltestamentlige kanons historie Studiet af kanons historie beskæftiger sig med den proces, der førte til, at de enkelte skrifter fandt deres plads inden for samlingen af gammeltestamentlige skrifter. Der findes imidlertid ikke én udgave af Det Gamle Testamente, men flere forskellige. Især er der betydelige forskelle både med hensyn til opbygning og indhold mellem den hebraiske og den græske Bibel (Septuaginta). Den græske Bibel omfatter således en række skrifter, der ikke indgår i den hebraiske kanon. Disse skrifter indgår i den vesteuropæiske bibeltradition herunder også den danske i samlingen af Gammeltestamentlige Apokryfer. Enkelte dele af det græske Gamle Testamente er at finde blandt de gammeltestamentlige Pseudepigrafer. Studiet af kanons historie beskæftiger sig derfor også med fremkomsten af de forskellige bibeltraditioner inklusive den hebraiske tradition, der danner grundlaget for Folkekirkens kanoniske Gamle Testamente. Gammeltestamentlig forskningshistorie Først efter reformationen og især inden for de sidste to til tre hundrede år er det egentlige videnskabelige studium af Det Gamle Testamente fremkommet. Kendskabet til den gammeltestamentlige forskningshistorie har flere formål: for det første repræsenterer denne forskning i sig selv en væsentlig side af teologiens historie i nyere tid. For det andet beskriver den en række forskellige måder, hvorpå man har læst de gammeltestamentlige tekster. 2

3 Gammeltestamentlige baggrundsfag Palæstinas geografi og topografi i sin nærorientalske kontekst Studiet af Palæstinas og dets nabolandes geografi og topografi giver kendskab til de fysiske rammer, inden for hvilken de gammeltestamentlige skrifter kom til verden, samt belyser på en fysisk-konkret måde de handlingsforløb, som der berettes om i den gammeltestamentlige litteratur. Palæstinas historie og arkæologi i sin nærorientalske kontekst Det er nødvendigt for en vurdering ikke bare af det historiske indhold af de gammeltestamentlige skrifter, men også for forståelsen af denne litteraturs egenart og intentioner, at man er bekendt med i hvert fald hovedtrækkene af Palæstinas og det øvrige Forasiens historie i oldtiden. Et vigtigt redskab til tilvejebringelsen af historisk viden fra oldtiden er arkæologi. Gennem arkæologi får man kendskab til de kulturer som omtales i Det Gamle Testamente og bliver derved bedre i stand til at placere Det Gamle Testamente i sin historiske og kulturelle kontekst. Palæstinas religionshistorie i sin nærorientalske kontekst Det Gamle Testamente placerer geografisk det meste af sin fortælling i Palæstina i oldtiden. Det er derfor nødvendigt at studere palæstinensisk og øvrig nærorientalsk religion for at forstå de religiøse udsagn i Det Gamle Testamente. Jødisk oldtidslitteratur Den jødiske sammenhæng, i hvilket Det Gamle Testamente kom til verden, rummede mere end de gammeltestamentlige skrifter. Der eksisterede en righoldighed af jødisk litteratur, som ikke er optaget i kanon, f.eks. De Gammeltestamentlige Apokryfer, De Gammeltestamentlige Pseudepigrafer og Dødehavsteksterne. Anden jødisk oltidslitteratur omfatter bl.a. de hellenistisk-romerske jødiske forfattere Filon fra Alexandria (omkring Kristi fødsel) og Josefus (sidste del af 1. årh. e.kr.). Endelig eksisterer fra tiden efter 70 e.kr. en omfattende rabbinsk fortolkningstradition til Det Gamle Testamente. Nærorientalsk og græsk-romersk litteratur De gammeltestamentlige tekster hører hjemme inden for en tradition, der på den ene side har rødder og paralleller i gammelorientalsk litteratur og på den anden indeholder en række berøringsflader til græsk og hellenistisk-romersk litteratur. Et kendskab til centrale dele af denne litteratur er derfor af betydning for studiet af Det Gamle Testamente. Gammeltestamentlig eksegese Analyse og fortolkning af teksterne (eksegese i videre forstand) 1. Tekstgrundlag og tekstkritik Udgangspunktet for det eksegetiske arbejde er den hebraiske tekst, som den foreligger i den tekstkritiske udgave, Biblia Hebraica Stuttgartensia. Teksten er her trykt efter Leningradhåndskriftet (Codex Leningradiensis) fra 1008, det ældst tilgængelige håndskrift, der rummer teksten til hele Det Gamle Testamente. Imidlertid findes der tekstmateriale til større eller mindre dele af Det Gamle Testamente, der er ældre, Codex Aleppo fra beg. af 3

4 900-tallet (hele Det Gamle Testamente, men beskadiget i håndskriftets begyndelse), Codex Cairensis fra 895 (Profeterne), de såkaldte Cairo-geniza fragmenter fra årh., og fundene fra Qumran indeholder et stort materiale af bibelhåndskrifter, af hvilke de ældste rækker tilbage til århundrederne f.kr. Alle disse håndskrifter er afskrifter af ældre materiale, og i større eller mindre grad rummer de indbyrdes afvigelser. I mange tilfælde drejer det sig om ganske små varianter (fx af ortografisk art), men af og til er der tale om forskelle, der angår indholdet. Foruden dette materiale foreligger teksten i en række oversættelser fra oldtiden: Septuaginta (den græske), Peshitta (den syriske) og Vulgata (den latinske). Det første trin i fortolkningen af teksterne er det tekstkritiske arbejde. Formålet er at vurdere det foreliggende tekstmateriale og fastlægge den tekstform, der er udgangspunkt for det eksegetiske arbejde; dette sker på grundlag af det tekstkritiske apparat i Biblia Hebraica, der anfører varianter fra andre hebraiske håndskrifter end Leningradhåndskriftet, læsemåder fra oldtidsoversættelserne, først og fremmest Septuaginta, Peshitta og Vulgata, og af og til konjekturer (rekonstruktioner af teksten, hvor den foreligger i en form, der synes at være korrumperet). Det tekstkritiske arbejde består i at registrere og vurdere de varianter, der er anført i det tekstkritiske apparat. På bacheloruddannelsen gives en indføring i det tekstkritiske arbejde, som har til formål at sætte de studerende i stand til at læse og forstå det tekstkritiske apparat i BHS og dermed få indblik i de tekstkritiske problemer, der er knyttet til teksten. Det vil bibringe dem de nødvendige forudsætningerne for at forstå og vurdere de tekstkritiske afgørelser, der er truffet bl.a. som grundlag for den autoriserede danske oversættelse. Det tekstkritiske arbejde har også til formål at tydeliggøre, at den masoretiske tekst med dens vokalisering af teksten er udtryk for én bestemt tolkning af teksten. For at kunne foretage en tekstkritisk vurdering af materialet er det nødvendigt at kende såvel tekstens historie som selve den afskriverproces, skrifterne har været igennem, og de mulige ændringer i teksten, der i løbet af denne proces kan opstå (ubevidste fejl og bevidste ændringer). Også dette gives der en systematisk indføring i på bacheloruddannelsen. 2. Oversættelse En oversættelse af teksten til dansk udgør et vigtigt led i den proces, som eksegesen er. En oversættelse er en gengivelse af tekstens ordlyd så præcist og så mundret som muligt. For at kunne levere en oversættelse er det nødvendigt at foretage en sproglig analyse af teksten. Den omfatter en undersøgelse af de enkelte ords semantiske indhold foruden deres forekomst andre steder i Det Gamle Testamente; til denne del af analysen er ordbøger og konkordanser et helt uundværdligt hjælpemiddel; desuden foretages en morfologisk bestemmelse af ordene og endelig en syntaktisk analyse af teksten; et hjælpemiddel hertil er en hebraisk grammatik. Først når denne analyse er foretaget, kan teksten oversættes. Arbejdet med oversættelse medvirker til at skærpe sansen for den hebraiske tekst (semantik, morfologi og syntaks) og det betydningspotientiale, der ligger i teksten, og til at åbne blikket for, at en oversættelse altid må betyde valg af én blandt flere muligheder og dermed fravalg af andre. Igennem arbejdet med selv at oversætte de gammeltestamentlige tekster udvikles endvidere evnen til kritisk at vurdere eksisterende bibeloversættelser, gamle såvel som nye. 4

5 Igennem hebraiskundervisning på bacheloruddannelsen får de studerende de redskaber, der sætter dem i stand til at foretage den sproglige analyse af teksterne, som er nødvendig for at kunne levere en oversættelse af teksten, og de studerende opnår her en vis rutine i at oversætte gammeltestamentlige tekster. Men det er vigtigt i det videre studium at vedligeholde de færdigheder, der er opøvet i hebraisk, og dette gøres bedst ved til stadighed at arbejde med oversættelse af teksten som del af eksegesen. På bacheloruddannelsen indgår oversættelse af teksten som led i undervisningen, og sproglige problemer i teksten drøftes og behandles. 3. Parafrase Næste trin i fortolkningsprocessen er at give en parafrase af teksten, dvs. en gengivelse af tekstens indhold og struktur i overskuelig form. Parafrasen deler teksten op i afsnit eller punkter og underpunkter, giver en kort indholdsangivelse af de enkelte afsnit og tydeliggør de forskellige afsnits indbyrdes relation. Parafrasen er således et middel til at få et overblik over tekstens indhold, men også til at gennemskue tekstens struktur. Den skal på den ene side ikke være fyldt med for mange indholdsmæssige detaljer; i så fald mistes overblikket. På den anden side skal den ikke kun bestå af formale angivelser (fx bøn, skildring af nøden) uden nogen indholdsbestemmelser; i så fald er den intetsigende. En parafrase kan udformes på mange måder. Her gives to eksempler (en narrativ tekst og en poetisk tekst): Genesis 42 Josefs brødre i Egypten for første gang I. 1-2: Jakob og brødrene. Hjemme (Kana'an) Foranlediget af hungersnød i Kana'an sender Jakob sine sønner til Egypten for at købe korn. 3-5: Overgang: Brødrene (bortset fra Benjamin) rejser til Egypten. II. 6-25: Josef og brødrene. Ude (Egypten) 6-8: Mødet mellem Josef og brødrene. Josef genkender brødrene, men tilkendegiver sig ikke. 9-17: 1. samtale mellem Josef og brødrene. 9-11: 1. runde: Josefs beskyldning om spionage. Brødrenes forsvar med henvisning til deres ærlighed og egentlige ærinde : 2. runde: Josefs gentagne beskyldning. Brødrenes henvisning til familierelationer: brødre, faderen, lillebroderen, en forsvunden bror : 3. runde: Josefs gentagne beskyldning. Anstiller en prøve: én sendes tilbage efter Benjamin, resten indespærres. 17: Handlingen udføres: de holdes indespærret i tre dage : 2. samtale mellem Josef og brødrene tre dage efter : Josef formulerer prøven igen: én indespærres, resten sendes tilbage efter Benjamin : Brødrenes indbyrdes overvejelser. Tolkning af begivenhedsforløbet: de er skyldige pga. forseelsen med Josef. Ruben henviser til egen rolle. 5

6 23-25: Josefs reaktion: overvældes af følelser, og handling: Simeon tilbageholdes, de andre sendes af sted forsynet med korn, deres penge og proviant : Overgang: Brødrene rejser hjem til Kana'an. En af dem opdager pengene i sækken. Reaktion: rædsel, og tolkning: guddommelig indgriben. III : Jakob og brødrene. Hjemme (Kana'an) 29-34: Brødrenes referat af mødet og samtalen med Josef: Josefs beskyldning, brødrenes forsvar, Josefs prøve med krav om at hente Benjamin. 35: alle opdager pengene i sækkene. Reaktion: rædsel : Faderens reaktion på deres beretning: klage og anklage, og Rubens løfte om at bringe Benjamin sikkert hjem. Salme 74 v. 1a: Overskrift I. 1b-11: Klage (anklage) 1: Anråbelse og klage over, at Gud i vrede har vendt sig mod sit folk. 2: Appel til Gud med henvisning til samhørigheden mellem Gud og folket. 3a: Bøn om indgriben, (der går over i) 3b-9: Skildring af nødssituationen: fjenderne har ødelagt templet og hærget i landet, og folket er uden nogen profet, (mundende ud i) 10-11: Anråbelse og klage over at Gud ikke griber ind. II : Hymnisk del 12-14: Lovprisende skildring af Gud som kongen, som den der udførte frelseshandlinger i urtiden, da han besejrede kaosmagterne, og som den, der har magt over naturen og opretholder naturens gang og orden. III : Appel og bøn om indgriben 18 Anråbelse og appel til Jahve med henvisning til fjendernes hån Bøn om indgriben til frelse for folket og til dom over og undergang for fjenderne Anråbelse og appel til Gud med henvisning til fjendernes hån. I tilknytning til oversættelse og parafrase fortages en analyse af tekstens struktur. Det undersøges, hvordan det narrative eller det diskursive forløb er formet, hvordan de forskellige afsnit er opbygget, og hvordan de forholder sig til hinanden, ligesom det registreres, hvilke stilmidler der gøres brug af. 4. Eksegese Herefter følger den del af processen, som er den egentlige fortolkning (eksegese i snævrere forstand), dvs. en kommenterende gennemgang af teksten med henblik på fremlæggelse af en forståelse af tekstens mening i dens historiske, litterære og teologiske kontekst; heri indgår kendskab til en række litterære metoder (litterærkritik, formhistorie/-kritik, traditionshistorie/-kritik, redaktionshistorie, etnografi, feministisk kritik, retorisk kritik, semiotik, socialantropologi, sociologi, strukturalisme) og til fortolkningens aktuelle situa- 6

7 tion. Ikke alle metoder er lige anvendelige på alle tekster, men afhænger på den ene side af tekstens art, på den anden side af fortolkerens spørgsmål til teksten. En eksegese vil typisk rummer følgende elementer: Kontekstbestemmelse Den historiske kontekst. For det første må fortolkeren gøre sig klart, at teksten er en fortidig tekst, der er blevet til i en bestemt historisk og kulturel kontekst, og man må holde sig for øje, at der mellem den fortidige tekst og den nutidige fortolker er en tidsmæssig, geografisk og kulturel afstand; i fortolkningen er det derfor afgørende at fastholde teksterne i deres fremmedhed. For det andet er det vigtigt at foretage en sondring mellem den tid, teksten er blevet til i, og den tid, som den foregiver at handle om, og når man skal bestemme tekstens historiske kontekst, er det tekstens tilblivelsestid, der er relevant. Det skyldes, at teksterne er af en sådan art, at de er lidet anvendelige som kilder til et faktisk historisk begivenhedsforløb, men må betragtes som kilder til en religiøs bevidsthed, som den udfolder sig på et bestemt tidspunkt i historien. For det tredje må fortolkeren være bevidst om, at teksten kan have været gennem en traditions- og redaktionsproces over kortere eller længere tid. Når der spørges efter den historiske kontekst, må fortolkeren altså gøre sig klart, hvilket trin i processen der er udgangspunktet. Er det tekstens endelige form, eller er det lag i teksten, der ligger forud for deres endelige form? Ofte vil det være vanskeligt at finde holdepunkter i den konkrete tekst for en nærmere datering, og fortolkeren vil derfor hyppigt være i den situation at måtte afstå fra en nærmere præcisering af den historiske kontekst, men blot angive meget vide rammer for dateringen. Den litterære kontekst. Eftersom den tekst, fortolkeren beskæftiger sig med, er en afgrænset tekst, der indgår i en større litterær sammenhæng, er det fortolkerens opgave at undersøge denne kontekst. Man må gøre sig klart, hvilket gammeltestamentligt skrift teksten indgår i, af hvilken art dette skrift er (historiefortælling, lov, profetskrift, salmer osv.), hvordan skriftets opbygning og struktur er, og hvordan teksten er placeret inden for skriftet, dvs. undersøge, hvor i tekstens narrative eller diskursive forløb man befinder sig, hvad der umiddelbart går forud, og hvad følger efter. Desuden undersøges, om teksten er sammenhængende eller der er brudflader. Som indledning til detaileksegesen kan der foretages en analyse af tekstens litterære form, dvs. en undersøgelse af, hvilken genre teksten tilhører (prosa, poesi osv.), og hvilken situation den hører hjemme i (setting). Detaileksegese. Derefter gennemgås teksten vers for vers (eller afsnit for afsnit) med henblik på at kommentere enkelthederne. I denne gennemgang gives en række realkommentarer knyttet til person-, stednavne, kulturelle forhold, historiske forhold osv.; et vigtigt redskab til denne del af det eksegetiske arbejde er bibelleksika (fx Gads Bibelleksikon og Anchor Bible Dictionary). Derudover identificeres de vigtigste temaer, motiver og teologiske nøglebegreber i teksten, idet vægten lægges på det forståelsesmæssige vanskelige. Ofte vil teksten rumme forskellige forståelsesmuligheder, som fortolkeren må redegøre for og vurdere. I denne sammenhæng vil det være relevant at inddrage kommentarer; de kan dels skærpe opmærksomheden for, hvor i teksten problemerne ligger, dels giver de hver især deres bud på løsning af problemerne, som det er fortolkerens opgave kritisk at forholde sig til. 7

8 Samlet tolkning. På baggrund af ovenstående analyser gives der endelig en samlet karakteristik af teksten og en sammenfatning af dens pointe(r) herunder en præcisering af tekstens teologiske indhold. Dertil kommer en undersøgelse og vurdering af tekstens indhold i forhold til andre gammeltestamentlige tekster. Hvilket teologisk univers indgår teksten i, og hvilken placering har tekstens teologiske indhold inden for den gammeltestamentlige religion? Afslutningsvis kan foretages udblik til tekstens brugs- og virkningshistorie; først og fremmest undersøges det, om teksten eller tekstens motiver spiller nogen rolle i NT, og i givet fald gives en kritisk vurdering heraf. Endelig kan drøftes den problemstilling, som altid er af relevans for fortolkningen af gamle tekster: spændingen mellem tekstens mening for det oprindelige publikum og dens mening for den aktuelle læser. Eksegesen som disciplin indtager en vigtig plads i undervisningen i faget Gammel Testamente. På bacheloruddannelsen indføres de studerende i det eksegetiske arbejde dels gennem en præsentation af eksegetiske metoder (under gennemgangen af "bidisciplinerne"), dels ved en eksegetisk gennemgang af udvalgte tekster. Gammeltestamentlig teologi Der er flere indfaldsveje til den gammeltestamentlige teologi. For det første kan man studere Det Gamle Testamentes teologi ud fra en eksklusiv gammeltestamentlig synsvinkel. For det andet kan man anskue Det Gamle Testamente som en del af den kristne kirkes kanon. Det Gamle Testamente kan anskues som i sig selv en kanonisk, afgrænset samling af skrifter fra den antikke jødedom. Dets indhold kan derfor også studeres som selvstændige teologiske udsagn om en række fundamentalteologiske begreber som skabelsen, det guddommelige samt den teologiske antropologi. Det indeholder i sine historiske bøger fra Genesis til 2. Kongebog en lang, belærende diskurs om det gamle Israel, der skal gælde som et afskrækkende eksempel for det nye Israel, det jødiske samfund. Loven opfattes imidlertid ikke som det døde bogstav, men som den vigtigste kilde til erkendelsen af Gud. Det forholder sig dog ikke således, at man blot kan tale om én, normativ gammeltestamentlig teologi, men hver af skrifterne og af skriftgrupperne tilføjer sine egne, selvstændige teologiske bidrag, der alle indgår som led i det, man med føje kunne kalde kalejdoskopet af gammeltestamentlig teologi. Det Gamle Testamente er imidlertid også en del af den kristne Bibel og er derfor en vigtig kilde til erkendelse af kristendommens Gud. Det Gamle Testamente er på flere måder knyttet til Biblens anden del, Det Nye Testamente. På den ene side fremstår i den kristne tradition Det Gamle Testamente som et præparatorium til Det Nye Testamente, som en forjættelse, der fik sin opfyldelse i de begivenheder, der berettes om i Det Nye Testamente. På den anden side betragtes i den kristne tradition Det Gamle Testamente ofte som en antitese til Det Nye Testamente med sin fokusering på det gamle Israel, dvs. Israel under loven, modsat Det Nye Testamentes tale om det nye Israel, dvs. evangeliets Israel. Studiet af den gammeltestamentlige teologi består derfor af flere led. Det første indfører i Det Gamle Testamentes tankeverden. Det andet placerer de gammeltestamentlige teologiske udsagn i en aldrig afsluttet dialog med Det Nye Testamentes teologiske univers, og beriger i den egenskab vores læsning af Det Nye Testamente. Den gammeltestamentlige lærergruppe, juni

Oversættelse, parafrase og eksegese (i snæver forstand) samt bispørgsmål (der falder inden for et af bifagene).

Oversættelse, parafrase og eksegese (i snæver forstand) samt bispørgsmål (der falder inden for et af bifagene). FAGBESKRIVELSE: NY TESTAMENTE Faget 'Ny Testamente' har som genstand de 27 skrifter i Det Nye Testamente. Disse skrifter studeres på originalsproget græsk med henblik på en forståelse af deres form og

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016 DET GAMLE TESTAMENTE BIBELSYN 1 Menighedsfakultetet bygger på Bibelen og vor kirkes bekendelse og vil virke ud fra det syn på Bibelen, som er Bibelens eget, og som altid har været kirkens: Den er Guds

Læs mere

Indledning. Hvad tænker du på, når du hører ordet ansigt? Hvad udtrykker vores ansigt?

Indledning. Hvad tænker du på, når du hører ordet ansigt? Hvad udtrykker vores ansigt? Forord Dette lille studiehæfte vil beskæftige sig med Guds væsen. Stop lige engang! Prøv at læse det igen. Tænk over dette et øjeblik. Vi skal beskæftige os med himlens og jordens skabers væsen. Der er

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

DET TEOLOGISKE STUDIUM Bacheloruddannelsen

DET TEOLOGISKE STUDIUM Bacheloruddannelsen DET TEOLOGISKE STUDIUM Bacheloruddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse af 29. juni 20 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Gældende fra 1. september 2012 STUDIENÆVNET

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Studieordning af 14. okt. 1997 for

Studieordning af 14. okt. 1997 for Studieordning af 14. okt. 1997 for Institut for Teologi Ilisimatusarfik Revideret juni 1999 og december 2006 1 Adgangskrav 01.01.2004 GU/HF/HHX/HTX-eksamen, lærereksamen eller anden tilsvarende uddannelse.

Læs mere

TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE

TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE Tillægget for Propædeutisk sprogundervisning for religionsstuderende indeholder studieordninger for de propædeutiske

Læs mere

Tale til Ung Liga d Skriften alene

Tale til Ung Liga d Skriften alene Tale til Ung Liga d. 12.01.11 Skriften alene ved Daniel Præstholm Varighed: ca. 35 minutter Målgruppe: Ung Liga (25-30 år) Emne: Skriften alene Forslag til sange: Første gang jeg læste teksten (FS 54)

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Eksamensordning for Menighedsfakultetets bachelorstudium i teologi (almen) (2013-ordningen)

Eksamensordning for Menighedsfakultetets bachelorstudium i teologi (almen) (2013-ordningen) Eksamensordning for Menighedsfakultetets bachelorstudium i teologi (almen) (2013-ordningen) Forklaring: 24-timers opgave senest kl. 9 den efterfølgende dag 36-timers opgave senest kl. 21 den efterfølgende

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING STUDIEORDNING 2009 Religion TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tillæg til studieordning

Læs mere

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification - DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse (2013-studieordningen)

Uddannelsesbeskrivelse (2013-studieordningen) Uddannelsesbeskrivelse (2013-studieordningen) 1. Eksamen 2. Uddannelsens titel BA (Teologi) Bachelor i Teologi (almen) 3. Undervisningssted 4. Uddannelsens art Menighedsfakultetet, Århus (Lutheran School

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen

Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Studieordning for Kateketuddannelsen

Studieordning for Kateketuddannelsen Studieordning for Kateketuddannelsen Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Hans Egedesvej 9, Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formål... 3 Studiets faglige

Læs mere

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. 1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER 1. udgave 1. oplag 2016 Bibellæser-Ringen i Danmark Korskærvej 25, 7000 Fredericia ISBN 978-87-998927-1-6

Læs mere

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Nordisk. Systematisk oversigt. Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier. 03 Encyklopædier og leksika. 04 Offentlige publikationer

Nordisk. Systematisk oversigt. Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier. 03 Encyklopædier og leksika. 04 Offentlige publikationer Systematisk oversigt Nordisk Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier 03 Encyklopædier og leksika 04 Offentlige publikationer 10 Filosofi i alm. 10.8 Filosofiske skoler og retninger 11 Logik 13 Psykologi

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Svensk 1a-8 Bibliografier over enkelte forfatterskaber

Svensk 1a-8 Bibliografier over enkelte forfatterskaber SVENSK Svensk 1a Nationalbibliografi Svensk 1a-8 Bibliografier over enkelte forfatterskaber Svensk 1b Fagbibliografi Svensk 1c Bogvæsen. Palæografi. Skrift Svensk 1d Blandede afhandkinger Svensk 2a Ordbøger

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1 decimal Klasser /Decimal Classfication DK5 Hoved kategori / Category 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 02.90 Leksikoner i almindelighed 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efteråret 2012 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold og historie. Undervisningen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

EVALUERINGSSKEMA. Religionsvidenskab

EVALUERINGSSKEMA. Religionsvidenskab EVALUERINGSSKEMA Religionsvidenskab År: 2012 Semester: Forår. Fag/disciplin: Religiøse minoriteter (RPS) Hold: Lærer: Brian Arly Jacobsen Bacheloruddannelsen: X Sidefagsuddannelsen: Tilvalg: Kandidatuddannelsen:

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til?

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Det var i det sorgens år 70, da verdensmagten Rom skaffede dødelig ro i et lille land, ikke så stort som Jylland, i det land, hvor Israel ligger i dag,

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i Klassisk Latin. 1998-ordningen

Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i Klassisk Latin. 1998-ordningen Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i Klassisk Latin 1998-ordningen under 1995-bekendtgørelsen Inkl. katalog over studieelementer Justeret 2008 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere