Det Gamle Testamente studeres med henblik på at forstå og fortolke dets skrifter i deres historiske, litterære og teologiske kontekst.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Gamle Testamente studeres med henblik på at forstå og fortolke dets skrifter i deres historiske, litterære og teologiske kontekst."

Transkript

1 FAGBESKRIVELSE: GAMMEL TESTAMENTE Faget Det Gamle Testamente har som sit emne de 39 skrifter i Det Gamle Testamente. Disse skrifter studeres i udvalg på originalsproget for hovedpartens vedkommende på hebraisk. En mindre del af Det Gamle Testamente er affattet på aramæisk. Formålet Det Gamle Testamente studeres med henblik på at forstå og fortolke dets skrifter i deres historiske, litterære og teologiske kontekst. Studiet Studiet af Det Gamle Testamente omfatter de følgende discipliner: Bibelkundskab. Hebraisk. Gammeltestamentlig indledning, der omfatter: De enkelte skrifters litteraturhistorie. Den gammeltestamentlige kanons historie, med hovedvægten på Biblia Hebraica, Septuaginta, Vulgata og den Danske Oversættelse. Gammeltestamentlig forskningshistorie. Gammeltestamentlige baggrundsfag, herunder: Palæstinas geografi og topografi i sin nærorientalske kontekst. Palæstinas historie og arkæologi i sin nærorientalske kontekst. Palæstinas religionshistorie i sin nærorientalske kontekst. Jødisk oldtidslitteratur. Nærorientalsk og græsk-romersk litteratur. Gammeltestamentlig eksegese. Gammeltestamentlig teologi. 1

2 Bibelkundskab Bibelkundskab giver en oversigt over indholdet af de bibelske skrifter, der læses i udvalg på dansk. Formålet er, at de studerende opnår en overordnet paratviden mht. indholdet af de bibelske skrifter, der giver dem overblik over hele denne litteratur til hjælp for det eksegetiske arbejde med gammeltestamentlige tekster læst på hebraisk og nytestamentlige tekster læst på græsk. Hebraisk Hebraisk er et semitisk sprog, der med hensyn til sin struktur og betydninger er væsensforskelligt fra dansk. Det er en helt nødvendig forudsætning for et selvstændig arbejde med denne den af Bibelen, at eksegesen af det Gamle Testamente følger den hebraiske grundtekst. Kurset i hebraisk sætter den studerende i stand til at læse de gammeltestamentlie skrifter efter grundteksten. Gammeltestamentlig indledning De enkelte skrifters litteraturhistorie Før optagelsen i den gammeltestamentlige kanon eksisterede de enkelte gammeltestamentlige skrifter dels som enkeltbøger, dels i form af mindre samlinger, fx Pentateuken (de fem Mosebøger), Tolvprofetbogen (de tolv små profetskrifter), og Festrullerne (Ordsprogenes Bog, Prædikerens Bog, Ruts Bog, Højsangen og Klagesangene). Studiet af de enkelte skrifters litteraturhistorie koncentrerer sig om rekonstruktionen af de enkelte skrifters tilblivelseshistorie og omfatter bl.a. kendskabet til de forskellige former, de enkelte skrifter er bevaret i, såvel i hebraiske som i græske manuskripter. Den gammeltestamentlige kanons historie Studiet af kanons historie beskæftiger sig med den proces, der førte til, at de enkelte skrifter fandt deres plads inden for samlingen af gammeltestamentlige skrifter. Der findes imidlertid ikke én udgave af Det Gamle Testamente, men flere forskellige. Især er der betydelige forskelle både med hensyn til opbygning og indhold mellem den hebraiske og den græske Bibel (Septuaginta). Den græske Bibel omfatter således en række skrifter, der ikke indgår i den hebraiske kanon. Disse skrifter indgår i den vesteuropæiske bibeltradition herunder også den danske i samlingen af Gammeltestamentlige Apokryfer. Enkelte dele af det græske Gamle Testamente er at finde blandt de gammeltestamentlige Pseudepigrafer. Studiet af kanons historie beskæftiger sig derfor også med fremkomsten af de forskellige bibeltraditioner inklusive den hebraiske tradition, der danner grundlaget for Folkekirkens kanoniske Gamle Testamente. Gammeltestamentlig forskningshistorie Først efter reformationen og især inden for de sidste to til tre hundrede år er det egentlige videnskabelige studium af Det Gamle Testamente fremkommet. Kendskabet til den gammeltestamentlige forskningshistorie har flere formål: for det første repræsenterer denne forskning i sig selv en væsentlig side af teologiens historie i nyere tid. For det andet beskriver den en række forskellige måder, hvorpå man har læst de gammeltestamentlige tekster. 2

3 Gammeltestamentlige baggrundsfag Palæstinas geografi og topografi i sin nærorientalske kontekst Studiet af Palæstinas og dets nabolandes geografi og topografi giver kendskab til de fysiske rammer, inden for hvilken de gammeltestamentlige skrifter kom til verden, samt belyser på en fysisk-konkret måde de handlingsforløb, som der berettes om i den gammeltestamentlige litteratur. Palæstinas historie og arkæologi i sin nærorientalske kontekst Det er nødvendigt for en vurdering ikke bare af det historiske indhold af de gammeltestamentlige skrifter, men også for forståelsen af denne litteraturs egenart og intentioner, at man er bekendt med i hvert fald hovedtrækkene af Palæstinas og det øvrige Forasiens historie i oldtiden. Et vigtigt redskab til tilvejebringelsen af historisk viden fra oldtiden er arkæologi. Gennem arkæologi får man kendskab til de kulturer som omtales i Det Gamle Testamente og bliver derved bedre i stand til at placere Det Gamle Testamente i sin historiske og kulturelle kontekst. Palæstinas religionshistorie i sin nærorientalske kontekst Det Gamle Testamente placerer geografisk det meste af sin fortælling i Palæstina i oldtiden. Det er derfor nødvendigt at studere palæstinensisk og øvrig nærorientalsk religion for at forstå de religiøse udsagn i Det Gamle Testamente. Jødisk oldtidslitteratur Den jødiske sammenhæng, i hvilket Det Gamle Testamente kom til verden, rummede mere end de gammeltestamentlige skrifter. Der eksisterede en righoldighed af jødisk litteratur, som ikke er optaget i kanon, f.eks. De Gammeltestamentlige Apokryfer, De Gammeltestamentlige Pseudepigrafer og Dødehavsteksterne. Anden jødisk oltidslitteratur omfatter bl.a. de hellenistisk-romerske jødiske forfattere Filon fra Alexandria (omkring Kristi fødsel) og Josefus (sidste del af 1. årh. e.kr.). Endelig eksisterer fra tiden efter 70 e.kr. en omfattende rabbinsk fortolkningstradition til Det Gamle Testamente. Nærorientalsk og græsk-romersk litteratur De gammeltestamentlige tekster hører hjemme inden for en tradition, der på den ene side har rødder og paralleller i gammelorientalsk litteratur og på den anden indeholder en række berøringsflader til græsk og hellenistisk-romersk litteratur. Et kendskab til centrale dele af denne litteratur er derfor af betydning for studiet af Det Gamle Testamente. Gammeltestamentlig eksegese Analyse og fortolkning af teksterne (eksegese i videre forstand) 1. Tekstgrundlag og tekstkritik Udgangspunktet for det eksegetiske arbejde er den hebraiske tekst, som den foreligger i den tekstkritiske udgave, Biblia Hebraica Stuttgartensia. Teksten er her trykt efter Leningradhåndskriftet (Codex Leningradiensis) fra 1008, det ældst tilgængelige håndskrift, der rummer teksten til hele Det Gamle Testamente. Imidlertid findes der tekstmateriale til større eller mindre dele af Det Gamle Testamente, der er ældre, Codex Aleppo fra beg. af 3

4 900-tallet (hele Det Gamle Testamente, men beskadiget i håndskriftets begyndelse), Codex Cairensis fra 895 (Profeterne), de såkaldte Cairo-geniza fragmenter fra årh., og fundene fra Qumran indeholder et stort materiale af bibelhåndskrifter, af hvilke de ældste rækker tilbage til århundrederne f.kr. Alle disse håndskrifter er afskrifter af ældre materiale, og i større eller mindre grad rummer de indbyrdes afvigelser. I mange tilfælde drejer det sig om ganske små varianter (fx af ortografisk art), men af og til er der tale om forskelle, der angår indholdet. Foruden dette materiale foreligger teksten i en række oversættelser fra oldtiden: Septuaginta (den græske), Peshitta (den syriske) og Vulgata (den latinske). Det første trin i fortolkningen af teksterne er det tekstkritiske arbejde. Formålet er at vurdere det foreliggende tekstmateriale og fastlægge den tekstform, der er udgangspunkt for det eksegetiske arbejde; dette sker på grundlag af det tekstkritiske apparat i Biblia Hebraica, der anfører varianter fra andre hebraiske håndskrifter end Leningradhåndskriftet, læsemåder fra oldtidsoversættelserne, først og fremmest Septuaginta, Peshitta og Vulgata, og af og til konjekturer (rekonstruktioner af teksten, hvor den foreligger i en form, der synes at være korrumperet). Det tekstkritiske arbejde består i at registrere og vurdere de varianter, der er anført i det tekstkritiske apparat. På bacheloruddannelsen gives en indføring i det tekstkritiske arbejde, som har til formål at sætte de studerende i stand til at læse og forstå det tekstkritiske apparat i BHS og dermed få indblik i de tekstkritiske problemer, der er knyttet til teksten. Det vil bibringe dem de nødvendige forudsætningerne for at forstå og vurdere de tekstkritiske afgørelser, der er truffet bl.a. som grundlag for den autoriserede danske oversættelse. Det tekstkritiske arbejde har også til formål at tydeliggøre, at den masoretiske tekst med dens vokalisering af teksten er udtryk for én bestemt tolkning af teksten. For at kunne foretage en tekstkritisk vurdering af materialet er det nødvendigt at kende såvel tekstens historie som selve den afskriverproces, skrifterne har været igennem, og de mulige ændringer i teksten, der i løbet af denne proces kan opstå (ubevidste fejl og bevidste ændringer). Også dette gives der en systematisk indføring i på bacheloruddannelsen. 2. Oversættelse En oversættelse af teksten til dansk udgør et vigtigt led i den proces, som eksegesen er. En oversættelse er en gengivelse af tekstens ordlyd så præcist og så mundret som muligt. For at kunne levere en oversættelse er det nødvendigt at foretage en sproglig analyse af teksten. Den omfatter en undersøgelse af de enkelte ords semantiske indhold foruden deres forekomst andre steder i Det Gamle Testamente; til denne del af analysen er ordbøger og konkordanser et helt uundværdligt hjælpemiddel; desuden foretages en morfologisk bestemmelse af ordene og endelig en syntaktisk analyse af teksten; et hjælpemiddel hertil er en hebraisk grammatik. Først når denne analyse er foretaget, kan teksten oversættes. Arbejdet med oversættelse medvirker til at skærpe sansen for den hebraiske tekst (semantik, morfologi og syntaks) og det betydningspotientiale, der ligger i teksten, og til at åbne blikket for, at en oversættelse altid må betyde valg af én blandt flere muligheder og dermed fravalg af andre. Igennem arbejdet med selv at oversætte de gammeltestamentlige tekster udvikles endvidere evnen til kritisk at vurdere eksisterende bibeloversættelser, gamle såvel som nye. 4

5 Igennem hebraiskundervisning på bacheloruddannelsen får de studerende de redskaber, der sætter dem i stand til at foretage den sproglige analyse af teksterne, som er nødvendig for at kunne levere en oversættelse af teksten, og de studerende opnår her en vis rutine i at oversætte gammeltestamentlige tekster. Men det er vigtigt i det videre studium at vedligeholde de færdigheder, der er opøvet i hebraisk, og dette gøres bedst ved til stadighed at arbejde med oversættelse af teksten som del af eksegesen. På bacheloruddannelsen indgår oversættelse af teksten som led i undervisningen, og sproglige problemer i teksten drøftes og behandles. 3. Parafrase Næste trin i fortolkningsprocessen er at give en parafrase af teksten, dvs. en gengivelse af tekstens indhold og struktur i overskuelig form. Parafrasen deler teksten op i afsnit eller punkter og underpunkter, giver en kort indholdsangivelse af de enkelte afsnit og tydeliggør de forskellige afsnits indbyrdes relation. Parafrasen er således et middel til at få et overblik over tekstens indhold, men også til at gennemskue tekstens struktur. Den skal på den ene side ikke være fyldt med for mange indholdsmæssige detaljer; i så fald mistes overblikket. På den anden side skal den ikke kun bestå af formale angivelser (fx bøn, skildring af nøden) uden nogen indholdsbestemmelser; i så fald er den intetsigende. En parafrase kan udformes på mange måder. Her gives to eksempler (en narrativ tekst og en poetisk tekst): Genesis 42 Josefs brødre i Egypten for første gang I. 1-2: Jakob og brødrene. Hjemme (Kana'an) Foranlediget af hungersnød i Kana'an sender Jakob sine sønner til Egypten for at købe korn. 3-5: Overgang: Brødrene (bortset fra Benjamin) rejser til Egypten. II. 6-25: Josef og brødrene. Ude (Egypten) 6-8: Mødet mellem Josef og brødrene. Josef genkender brødrene, men tilkendegiver sig ikke. 9-17: 1. samtale mellem Josef og brødrene. 9-11: 1. runde: Josefs beskyldning om spionage. Brødrenes forsvar med henvisning til deres ærlighed og egentlige ærinde : 2. runde: Josefs gentagne beskyldning. Brødrenes henvisning til familierelationer: brødre, faderen, lillebroderen, en forsvunden bror : 3. runde: Josefs gentagne beskyldning. Anstiller en prøve: én sendes tilbage efter Benjamin, resten indespærres. 17: Handlingen udføres: de holdes indespærret i tre dage : 2. samtale mellem Josef og brødrene tre dage efter : Josef formulerer prøven igen: én indespærres, resten sendes tilbage efter Benjamin : Brødrenes indbyrdes overvejelser. Tolkning af begivenhedsforløbet: de er skyldige pga. forseelsen med Josef. Ruben henviser til egen rolle. 5

6 23-25: Josefs reaktion: overvældes af følelser, og handling: Simeon tilbageholdes, de andre sendes af sted forsynet med korn, deres penge og proviant : Overgang: Brødrene rejser hjem til Kana'an. En af dem opdager pengene i sækken. Reaktion: rædsel, og tolkning: guddommelig indgriben. III : Jakob og brødrene. Hjemme (Kana'an) 29-34: Brødrenes referat af mødet og samtalen med Josef: Josefs beskyldning, brødrenes forsvar, Josefs prøve med krav om at hente Benjamin. 35: alle opdager pengene i sækkene. Reaktion: rædsel : Faderens reaktion på deres beretning: klage og anklage, og Rubens løfte om at bringe Benjamin sikkert hjem. Salme 74 v. 1a: Overskrift I. 1b-11: Klage (anklage) 1: Anråbelse og klage over, at Gud i vrede har vendt sig mod sit folk. 2: Appel til Gud med henvisning til samhørigheden mellem Gud og folket. 3a: Bøn om indgriben, (der går over i) 3b-9: Skildring af nødssituationen: fjenderne har ødelagt templet og hærget i landet, og folket er uden nogen profet, (mundende ud i) 10-11: Anråbelse og klage over at Gud ikke griber ind. II : Hymnisk del 12-14: Lovprisende skildring af Gud som kongen, som den der udførte frelseshandlinger i urtiden, da han besejrede kaosmagterne, og som den, der har magt over naturen og opretholder naturens gang og orden. III : Appel og bøn om indgriben 18 Anråbelse og appel til Jahve med henvisning til fjendernes hån Bøn om indgriben til frelse for folket og til dom over og undergang for fjenderne Anråbelse og appel til Gud med henvisning til fjendernes hån. I tilknytning til oversættelse og parafrase fortages en analyse af tekstens struktur. Det undersøges, hvordan det narrative eller det diskursive forløb er formet, hvordan de forskellige afsnit er opbygget, og hvordan de forholder sig til hinanden, ligesom det registreres, hvilke stilmidler der gøres brug af. 4. Eksegese Herefter følger den del af processen, som er den egentlige fortolkning (eksegese i snævrere forstand), dvs. en kommenterende gennemgang af teksten med henblik på fremlæggelse af en forståelse af tekstens mening i dens historiske, litterære og teologiske kontekst; heri indgår kendskab til en række litterære metoder (litterærkritik, formhistorie/-kritik, traditionshistorie/-kritik, redaktionshistorie, etnografi, feministisk kritik, retorisk kritik, semiotik, socialantropologi, sociologi, strukturalisme) og til fortolkningens aktuelle situa- 6

7 tion. Ikke alle metoder er lige anvendelige på alle tekster, men afhænger på den ene side af tekstens art, på den anden side af fortolkerens spørgsmål til teksten. En eksegese vil typisk rummer følgende elementer: Kontekstbestemmelse Den historiske kontekst. For det første må fortolkeren gøre sig klart, at teksten er en fortidig tekst, der er blevet til i en bestemt historisk og kulturel kontekst, og man må holde sig for øje, at der mellem den fortidige tekst og den nutidige fortolker er en tidsmæssig, geografisk og kulturel afstand; i fortolkningen er det derfor afgørende at fastholde teksterne i deres fremmedhed. For det andet er det vigtigt at foretage en sondring mellem den tid, teksten er blevet til i, og den tid, som den foregiver at handle om, og når man skal bestemme tekstens historiske kontekst, er det tekstens tilblivelsestid, der er relevant. Det skyldes, at teksterne er af en sådan art, at de er lidet anvendelige som kilder til et faktisk historisk begivenhedsforløb, men må betragtes som kilder til en religiøs bevidsthed, som den udfolder sig på et bestemt tidspunkt i historien. For det tredje må fortolkeren være bevidst om, at teksten kan have været gennem en traditions- og redaktionsproces over kortere eller længere tid. Når der spørges efter den historiske kontekst, må fortolkeren altså gøre sig klart, hvilket trin i processen der er udgangspunktet. Er det tekstens endelige form, eller er det lag i teksten, der ligger forud for deres endelige form? Ofte vil det være vanskeligt at finde holdepunkter i den konkrete tekst for en nærmere datering, og fortolkeren vil derfor hyppigt være i den situation at måtte afstå fra en nærmere præcisering af den historiske kontekst, men blot angive meget vide rammer for dateringen. Den litterære kontekst. Eftersom den tekst, fortolkeren beskæftiger sig med, er en afgrænset tekst, der indgår i en større litterær sammenhæng, er det fortolkerens opgave at undersøge denne kontekst. Man må gøre sig klart, hvilket gammeltestamentligt skrift teksten indgår i, af hvilken art dette skrift er (historiefortælling, lov, profetskrift, salmer osv.), hvordan skriftets opbygning og struktur er, og hvordan teksten er placeret inden for skriftet, dvs. undersøge, hvor i tekstens narrative eller diskursive forløb man befinder sig, hvad der umiddelbart går forud, og hvad følger efter. Desuden undersøges, om teksten er sammenhængende eller der er brudflader. Som indledning til detaileksegesen kan der foretages en analyse af tekstens litterære form, dvs. en undersøgelse af, hvilken genre teksten tilhører (prosa, poesi osv.), og hvilken situation den hører hjemme i (setting). Detaileksegese. Derefter gennemgås teksten vers for vers (eller afsnit for afsnit) med henblik på at kommentere enkelthederne. I denne gennemgang gives en række realkommentarer knyttet til person-, stednavne, kulturelle forhold, historiske forhold osv.; et vigtigt redskab til denne del af det eksegetiske arbejde er bibelleksika (fx Gads Bibelleksikon og Anchor Bible Dictionary). Derudover identificeres de vigtigste temaer, motiver og teologiske nøglebegreber i teksten, idet vægten lægges på det forståelsesmæssige vanskelige. Ofte vil teksten rumme forskellige forståelsesmuligheder, som fortolkeren må redegøre for og vurdere. I denne sammenhæng vil det være relevant at inddrage kommentarer; de kan dels skærpe opmærksomheden for, hvor i teksten problemerne ligger, dels giver de hver især deres bud på løsning af problemerne, som det er fortolkerens opgave kritisk at forholde sig til. 7

8 Samlet tolkning. På baggrund af ovenstående analyser gives der endelig en samlet karakteristik af teksten og en sammenfatning af dens pointe(r) herunder en præcisering af tekstens teologiske indhold. Dertil kommer en undersøgelse og vurdering af tekstens indhold i forhold til andre gammeltestamentlige tekster. Hvilket teologisk univers indgår teksten i, og hvilken placering har tekstens teologiske indhold inden for den gammeltestamentlige religion? Afslutningsvis kan foretages udblik til tekstens brugs- og virkningshistorie; først og fremmest undersøges det, om teksten eller tekstens motiver spiller nogen rolle i NT, og i givet fald gives en kritisk vurdering heraf. Endelig kan drøftes den problemstilling, som altid er af relevans for fortolkningen af gamle tekster: spændingen mellem tekstens mening for det oprindelige publikum og dens mening for den aktuelle læser. Eksegesen som disciplin indtager en vigtig plads i undervisningen i faget Gammel Testamente. På bacheloruddannelsen indføres de studerende i det eksegetiske arbejde dels gennem en præsentation af eksegetiske metoder (under gennemgangen af "bidisciplinerne"), dels ved en eksegetisk gennemgang af udvalgte tekster. Gammeltestamentlig teologi Der er flere indfaldsveje til den gammeltestamentlige teologi. For det første kan man studere Det Gamle Testamentes teologi ud fra en eksklusiv gammeltestamentlig synsvinkel. For det andet kan man anskue Det Gamle Testamente som en del af den kristne kirkes kanon. Det Gamle Testamente kan anskues som i sig selv en kanonisk, afgrænset samling af skrifter fra den antikke jødedom. Dets indhold kan derfor også studeres som selvstændige teologiske udsagn om en række fundamentalteologiske begreber som skabelsen, det guddommelige samt den teologiske antropologi. Det indeholder i sine historiske bøger fra Genesis til 2. Kongebog en lang, belærende diskurs om det gamle Israel, der skal gælde som et afskrækkende eksempel for det nye Israel, det jødiske samfund. Loven opfattes imidlertid ikke som det døde bogstav, men som den vigtigste kilde til erkendelsen af Gud. Det forholder sig dog ikke således, at man blot kan tale om én, normativ gammeltestamentlig teologi, men hver af skrifterne og af skriftgrupperne tilføjer sine egne, selvstændige teologiske bidrag, der alle indgår som led i det, man med føje kunne kalde kalejdoskopet af gammeltestamentlig teologi. Det Gamle Testamente er imidlertid også en del af den kristne Bibel og er derfor en vigtig kilde til erkendelse af kristendommens Gud. Det Gamle Testamente er på flere måder knyttet til Biblens anden del, Det Nye Testamente. På den ene side fremstår i den kristne tradition Det Gamle Testamente som et præparatorium til Det Nye Testamente, som en forjættelse, der fik sin opfyldelse i de begivenheder, der berettes om i Det Nye Testamente. På den anden side betragtes i den kristne tradition Det Gamle Testamente ofte som en antitese til Det Nye Testamente med sin fokusering på det gamle Israel, dvs. Israel under loven, modsat Det Nye Testamentes tale om det nye Israel, dvs. evangeliets Israel. Studiet af den gammeltestamentlige teologi består derfor af flere led. Det første indfører i Det Gamle Testamentes tankeverden. Det andet placerer de gammeltestamentlige teologiske udsagn i en aldrig afsluttet dialog med Det Nye Testamentes teologiske univers, og beriger i den egenskab vores læsning af Det Nye Testamente. Den gammeltestamentlige lærergruppe, juni

Oversættelse, parafrase og eksegese (i snæver forstand) samt bispørgsmål (der falder inden for et af bifagene).

Oversættelse, parafrase og eksegese (i snæver forstand) samt bispørgsmål (der falder inden for et af bifagene). FAGBESKRIVELSE: NY TESTAMENTE Faget 'Ny Testamente' har som genstand de 27 skrifter i Det Nye Testamente. Disse skrifter studeres på originalsproget græsk med henblik på en forståelse af deres form og

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efteråret 2012 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til?

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Det var i det sorgens år 70, da verdensmagten Rom skaffede dødelig ro i et lille land, ikke så stort som Jylland, i det land, hvor Israel ligger i dag,

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Teologi og bifag i Religion ved Institut for Kultur, Sprog og Historie

Studieordning for bacheloruddannelsen i Teologi og bifag i Religion ved Institut for Kultur, Sprog og Historie Studieordning for bacheloruddannelsen i Teologi og bifag i Religion ved Institut for Kultur, Sprog og Historie Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Problemer ved at oversætte Bibelen til dansk på ny

Problemer ved at oversætte Bibelen til dansk på ny Knud Jeppesen 15 Problemer ved at oversætte Bibelen til dansk på ny Abstract In November 1989 the last issues of a trial translation to a forthcoming authorized Danish Bible version were released. The

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Bibelen: Fakta og fiktion

Bibelen: Fakta og fiktion Modul 1 Bibelen: Fakta og fiktion Bibelen er verdens mest solgte bog og fyldt med kærestebreve, drømme, forudsigelser og fantastiske fortællinger om krig og kærlighed. Men hvad kan vi bruge den til? Hvorfor

Læs mere

Af Darrell L. Bock. Evangelikale og brugen af Det Gamle Testamente i Det

Af Darrell L. Bock. Evangelikale og brugen af Det Gamle Testamente i Det Evangelikale og brugen af Det Gamle Testamente i Det Nye (2) Af Darrell L. Bock Oversat af cand.mag. Birger Petterson I en tidligere artikel 1 beskæftigede jeg mig med fire skoler af evangelikale teologer,

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen

En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen (bragt i Weekendavisen 3/10. Titlen ændret til Religionskritikken, der blev væk ) Midt i en tid med islamisk fundamentalisme læner vi os i Danmark

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efterår 2013 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Ydmyghed fører til sand visdom

Ydmyghed fører til sand visdom 8 TIL SABBATTEN 22. NOVEMBER 2014 Ydmyghed fører til sand visdom Ugens vers Introduktion Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer. (Jak 4,10). I mange mellemstore og større virksomheder hersker der

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

7 spørgsmål til 8 tekster i Salmernes Bog

7 spørgsmål til 8 tekster i Salmernes Bog 7 spørgsmål til 8 tekster i Salmernes Bog En af styrkerne ved mange bibelstudiegrupper er, at vi er gode til at snakke og diskutere forskellige aspekter ved troen på Jesus. Det skal vi ikke i aften. I

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere