ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være"

Transkript

1 ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer ifølge papiret fra værdifilosofien, der definerer etik som læren om det gode liv i betydningen meningsfuldt liv. Hvilket alt sammen må betyde, at Odense Katedralskole ønsker at bidrage til virkeliggørelsen af det meningsfulde liv. Men hvad skal der så forstås ved det? Hvad er mening, hvordan opnår man meningsfylde, og hvordan kan skolen bidrage til det? Jeg tror, at man skal kende værdifilosofien i forvejen for at kunne afkode den antydede forbindelse imellem at være en god skole og meningsfuldt liv. Ellers er det bare dyre ord, som ingen kan være uenig i, men som heller ikke rigtig siger noget. Og hvor præcis er skolens egen forståelse af, hvad den mener med et meningsfuldt liv. Kan I forklare, hvad der kendetegner en tilværelse præget af meningsfylde? 1

2 Og kan I redegøre for, hvorfor sådan et liv er bedre at stræbe efter end et behageligt liv eller et udfordrende liv eller et lykkeligt liv? Hvorfor er lige præcis meningsfylde vigtig? Når man går fænomenologisk til værks stræber man efter forståelse. Man ønsker f.eks. ikke bare at forklare den gode skole, altså at finde de årsager, der har den virkning, der kaldes den gode skole. Man er ikke bare ude efter en opskrift på, hvordan man brygger sådan en skole. Man ønsker også at forstå selve fænomenet den gode skole; man bestræber sig på at folde dets betydning ud i al dens kompleksitet. Fordi man ikke bare tragter efter forklaring, men også stræber efter forståelse, sammenligner man ikke det ekstremt forskellige, men derimod det, der ligner hinanden. For man bliver ikke klogere på den gode skole forstået netop som god skole ved at sammenligne den med den dårlige skole. Med sådan en sammenligning bliver man kun klogere på, hvad den gode skole ikke er; man får blik for den gode skoles bagside, men ikke for dens betydning. Betydningen kan man derimod indkredse ved at sammenligne den gode skole med noget, der er mere nærliggende, og det kunne f.eks. være den skønne skole. Oprindeligt hang begreberne om det gode og det skønne jo sammen. 2

3 Ligesom de også var forbundet med begrebet om det sande; så man kunne i princippet også med fordel sammenligne den gode skole med den sande skole. Oprindeligt var det skønne nemlig ikke bare et spørgsmål om pænhed eller lækkerhed, sådan som det desværre tit er i dag. Tilbage i antikken var det skønne derimod betegnelsen for det, der har værdi i sig selv. Det i sig selv værdifulde er af en absolut værdi forstået på den måde, at det ikke kræver ekstern legitimering. For grækere som Platon og Aristoteles havde det f.eks. værdi i sig selv at studere. Sin stræben efter erkendelse behøvede man i deres øjne ikke at legitimere; dens værdi var selvindlysende; det var altså skønt at studere. Længere fremme i historien kom der fokus på menneskets egen evne til at erfare skønhed. Dermed blev selve skønhedserfaringen til det, der har værdi i sig selv, og man fordybede sig nu i, hvad der kendetegner denne erfaring. Det kan der siges meget om, men jeg vil holde mig til nogle få karakteristika: 1) Skønhedserfaringen er ikke bare sanselig. Den involverer også følelser, fornemmelser og anelser samt tilmed lidt forstand og fornuft. 3

4 2) Erfaring af skønhed er ikke noget, man kan ville, men noget, som overgår én, nærmest som en gave. 3) I skønhedserfaringen står man ikke over for noget som et subjekt over for et objekt; man går snarere i ét med det, der er anledning til erfaringen. 4) Pga. dette kontinuum i bevidstheden og imellem bevidstheden og omverdenen er skønhedserfaringen ledsaget af en følelse af sammenhæng og netop derfor også af en følelse af meningsfylde. Den skønne skole må være den skole, der lidt uskønt sagt faciliterer skønhedserfaring. Sådan kan man også tale om den gode skole i et forsøg på at kvalificere, hvad man mener med, at den slags skole sigter efter det gode liv forstået som meningsfuldt liv. Mit første spørgsmål til jer lyder derfor: Skønhed i skolelivet hvad kan det være? Skal vi have mere skønhed i skolen, og hvordan bringer vi den derind? Hvad betyder dialog og refleksion? I stedet for at rejse og besvare spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved meningsfuldt liv, springer jeres værdigrundlagspapir videre. Nemlig til en konstatering af, at dialog og refleksion er den gode skoles værdier. 4

5 Men papiret forklarer ikke, hvad der menes med dialog og refleksion, og hvad den slags har med et godt liv præget af meningsfylde at gøre. Visse munke afskærer sig fra dialog med andre mennesker, og de betragter denne isolation som en væsentlig vej til erfaring af meningsfylde. Visse kunstnere forkaster refleksion, i hvert fald refleksion af den forstandsmæssige karakter, og det opfatter de også som vigtigt for at opleve meningsfylde. Man har med andre ord ikke sagt meget, hvis man bruger ord som dialog og refleksion uden at kvalificere deres betydning. Hvad mener I med dialog? Hvad er det for en slags dialog, der skal virkeliggøres, på hvilke forudsætninger og med hvilket formål? Og hvad mener I med refleksion? Hvordan skal der tænkes, på hvilke præmisser og med hvad og hvorfor? Hvis dialog og refleksion er skolens værdier, må intentionen være, at de kommer til udfoldelse i skolens praktiske virke. Men hvordan skal man praktisere noget, man vanskeligt kan vide, hvad er, fordi man ikke har kvalificeret det? Hvordan skal man lede, lære fra sig eller lære i en dialogisk form, hvis det ikke er forklaret, hvad der menes med dialog? Handler dialog om, at hvem som helst kan og må sige hvad som helst når som helt til hvem som helst og på en hvilken som helst måde? 5

6 Eller handler dialog om at anerkende hinanden, som det hedder i dag, med risiko for at kritik og uenighed bliver tolket som mangel på anerkendelse? Eller handler dialog om at udvise lydhørhed i et forsøg på at forstå, hvad der foregår omkring én? Og kræver forståelse, at man orienterer sig efter ideer af almen gyldighed for at kunne skelne imellem det, man hører i sin lydhørhed? Og hvilke ideer orienterer I jer i så fald efter? Tilsvarende for refleksionens vedkommende: Hvordan skal man lede, lære fra sig eller lære på en måde præget af refleksion, hvis man ikke har fået forklaret for sig selv og for andre hvad der menes med refleksion? Handler det om at intellektualisere det, der foregår i skolen at teoretisere og akademisere? Eller handler det om at associere frit uden noget bestemt mål for refleksiviteten, som når man ligger i sin have og lader tankerne flyve ved synet af skyerne på himlen? Eller drejer det sig om at fordybe sig udforskende i sin egen praksis sine oplevelser og erfaringer, adfærd og handlinger for at sætte ord på noget, man ellers ikke har ord for og derfor heller ikke er bevidst om? Og hvordan gør man i så fald det? Værdigrundlagspapiret angiver dialog og refleksion som værdier for en skole, der vil bidrage til virkeliggørelsen af det meningsfulde liv. 6

7 Men som jeg antydede tidligere: Hvorfor skal livet lige præcis være meningsfuldt frem for f.eks. behageligt eller udfordrende eller lykkeligt? Jeg er ikke i tvivl om, at der kan argumenteres seriøst for, at det er vitalt at stræbe efter netop meningsfylde, og at dialog og refleksion spiller en afgørende rolle i denne forbindelse. Men det kræver, at begreberne bliver kvalificeret, og at der under denne kvalificering bliver taget livtag med de andre mål, man kunne stille op i stedet for, og de andre veje, man også kunne gå. Mit andet spørgsmål til jer lyder derfor: Hvad mener vi, når vi kalder skolens grundlæggende værdier for dialog og refleksion? Hvad sigter vi efter, og hvilken slags tænkning kræver det? Om at tænke æstetisk Som det er i dag, i det aktuelle videnssamfund, er der to ting, der bliver prioriteret: Det første er viden, og det andet er personlig udvikling. Med viden menes ikke den omfattende form for viden, man tidligere kaldte for visdom. Det, der prioriteres, er den partikulære viden, der er produktet af stærkt specialiseret videnskab. Tilsvarende handler den personlige udvikling, der er i fokus, sjældent om at erkende ens væsen og at finde sin plads i en større helhed. 7

8 Målet er oftere at finde ind til sådan noget som f.eks. eventyrlysten og risikovilligheden i én selv. Og sådan bliver vi alle mere ens, selvom det hedder personlig udvikling. Med disse to prioriteter sætter videnssamfundet henholdsvis forstanden og følelserne på dagsordenen. Til gengæld bliver den tredje evne, som fornuften udgør, fuldstændig ignoreret. Forstanden opererer med årsager og virkninger, den kalkulerer og finder forklaringer, og den tænker nytteorienteret. Forstanden føjer konkrete ting ind under almene begreber for at slå noget fast. Fornuften sætter derimod det, som forstanden skiller analytisk ad, i forbindelse med hinanden igen. Det er med fornuften, at vi tænker over vore oplevelser, sætter vor viden i perspektiv og reflekterer over os selv, vore tanker og vor adfærd. Hvor forstanden søger forklaringer, tragter fornuften efter forståelse. Fornuften bestræber sig tilmed på at forstå det, der ikke kan iagttages empirisk. Til dette formål udkaster og orienterer den sig ved ideer i stedet for at indordne tingene under givne begreber. 8

9 Den transcenderer og er således kreativ, hvorimod forstanden opererer mere mekanisk. Hvis vi skal leve optimalt som mennesker, må vi leve helt, og det forudsætter, at vi har mulighed for at udfolde det hele i os både forstanden, følelserne og fornuften. Det gode liv forudsætter med andre ord, at videnssamfundets forstandsstyrede tankegang og dets dyrkelse af følelserne bliver suppleret med en mere fornuftspræget tænkemåde. Der skal også være plads til fornuftens helhedsorienterede tankegang. Men hvis fornuften skal komme til udfoldelse, kræves der æstetisk dømmekraft. Den æstetiske dømmekraft er nemlig evnen til at tænke udvidet. Og den udvidede eller æstetiske tænkemåde er forudsætningen for at kunne det, der udmærker fornuften: at udkaste ideer, f.eks. ideen om det gode, for således at kunne orientere sig og handle moralsk. Den æstetiske dømmekrafts potentiale skyldes, at der i den er involveret en god portion fantasi, dvs. forestillingsevne, og dermed også indlevelsesevne. Det er det, der giver det udvidede ved dømmekraftens tænkemåde f.eks. sammenlignet med forstandens tænkemåde. Det udvidede ved den æstetiske dømmekrafts tænkemåde er af så omfattende en karakter, at man med dømmekraften ikke bare sætter sig i alle andre menneskers sted. 9

10 Man gør det på sådan en måde, at man løfter sig op over alle partikulære særinteresser for i stedet at orientere sig mod det fælles bedste. Derfor skal der æstetisk dømmekraft til, for at fornuften kan komme til udfoldelse, og for at man kan orientere sig efter ideer om det, der ikke kan iagttages empirisk, og for at man kan handle moralsk under hensyntagen til en idé om det gode forstået som det fælles bedste. Det er æstetisk dømmekraft, der skal til for at kunne forbinde det forskellige med hinanden uden at reducere det forskellige til det samme. Det kræver æstetisk tænkning at erkende enhed i mangfoldighed. Mit tredje spørgsmål til jer lyder derfor: Hvad kan vi bruge den æstetiske tænkning til? Hvordan lærer vi vore elever at tænke udvidet? Relationen til omverdenen Ifølge værdigrundlagspapiret vil Odense Katedralskole gerne være en skole, der giver mening for den elev, der skal ud og klare sig og gøre sig gældende i tiden efter skolen. Men hvad giver mening for eleverne i dag, og hvilket samfund skal de klare sig i? Det siger værdigrundlagspapiret ikke noget om; omverdenen virker i det hele taget lidt fjern. 10

11 Men eleverne kommer jo et sted fra, og de skal et sted hen. De tilbringer i hvert fald ikke hele livet på skolen, ikke engang i deres gymnasietid. Som underviser af studerende, der ofte kun er et til to år ældre end jeres elever, har jeg bl.a. bemærket, at de er meget præget af den aktuelle prioritering af forstand og følelser. De er tilbøjelige til at opfatte alt det, der ikke kan verificeres empirisk, som noget rent subjektivt forstået som noget privat. De synes måske, at det, der ikke kan verificeres empirisk f.eks. skønhedserfaringer er vældig spændende. Men deres begreber om sandhed og subjektivitet er reduktive. De har svært ved at skelne i det subjektive imellem det, der blot er privat, og andet, som er af mere almen gyldighed. De opfatter alt subjektivt som udtryk for vilkårlige smagspræferencer uden sandhedsværdi. Og sådan er det, fordi de kun har ét begreb om sandhed, nemlig det positivistiske, og har fået tudet ørerne fulde om, at alt andet er metafysik, og at metafysik er noget slemt noget. Sagt med lidt andre ord, så er de udstyret med et syn på verden, ifølge hvilket der alene findes episteme og doxa, men ingen sophia. Der findes kun empirisk funderet viden og private meninger ingen visdom, ingen genuin filosofisk indsigt. 11

12 Det forårsager et fremmedgjort forhold på det intellektuelle niveau til mange ting, som intuitivt måske ellers virker meningsstiftende for dem, f.eks. kunst, religion og filosofi. Derfor er der brug for æstetisk tænkning for at lette på låget, af hensyn til forståelsen. De unge har ikke selv opfundet det reduktive verdenssyn. Det kommer fra omverdenen fra forældrene, skolen, medierne, tidsånden. Denne omverden stiller krav til både elever og skole om relevans. Eleverne skal vælge sig en relevant uddannelse forstået som en, de kan ernære sig ved. Skolen skal tilbyde en relevant undervisning forstået som en, der giver eleverne den viden og de kompetencer, aftagerne stiller krav om. Disse relevanskrav kan være både nødvendige og i orden. Men de imødekommer ikke elevernes behov for at udvikle andre sider af sig selv end dem, de kan ernære sig ved i et samfund, der prioriterer forstand og følelser. Det imødekommer ikke behovet for også at udvikle fornuften og evnen til at tænke udvidet. Tilsvarende imødekommer relevanskravet heller ikke skolens ambition om ikke blot at formidle kundskaber, men også at virke dannende. 12

13 Dette problem deler gymnasieskolen med alle de andre institutioner, der også har et dobbelt opdrag i form af såvel kundskabsformidling som almen dannelse. Og her er det let at forfalde til et enten eller: Enten springer man, som ministeren fløjter, eller også vender man omverdenen ryggen, lukker sig inde i en glasklokke. Men det er for ærgerligt at give afkald på relevansbegrebet, blot fordi nogle andre misbruger det. For relevans har jo noget med motivation at gøre, og hvis man skal lære noget, er intet vist mere vigtigt end at være motiveret. Jeg husker tydeligt, at jeg i min gymnasietid opfattede nogle fag som relevante, andre som irrelevante, og at jeg kun var motiveret for at lære noget i de fag, jeg kunne se en mening med at bruge kræfter på. Elevernes behov for motivation er næppe mindre i dag, men min erfaring er, at de unge faktisk også er meget dannelsesvillige. Man kan flytte dem, hvis man vil, tilmed over afgrunde. Men man skal forklare dem relevansen af det, man kræver, at de beskæftiger sig med. Når jeg siger det, mener jeg imidlertid ikke relevans i den betydning af ordet, der er mest brugt i dag; jeg mener relevans i en bredere og mere omfattende forstand. 13

14 Jeg vil f.eks. ikke forklare mine studerende relevansen af filosofisk æstetik med henvisning til, at vi lever i en tid præget af oplevelsesøkonomi, hvor man kan gøre karriere på at arbejde kreativt med symboler. Jeg vil derimod argumentere for æstetikkens relevans ved at fortælle, at æstetik ikke bare handler om pænt og grimt, sådan som mange umiddelbart tror. Den filosofiske æstetik hjælper os derimod med at tyde vore væsentligste eksistentielle erfaringer, og det er relevant for alle mennesker. Den filosofiske æstetik peger på, udfolder og giver ord for disse erfaringers sandhedsværdi, som repræsenterer en anden slags sandhed end den, der dominerer i dag. Det har samfundskritisk relevans. Og den filosofiske æstetik fortæller, hvordan vi formår at handle moralsk; hvordan vi opretholder samfundet som et samfund i en verden præget af globalisering og kulturelle konflikter. Det har relevans for fremtiden. Mit fjerde spørgsmål til jer lyder derfor: Kan vi imødekomme omverdenens krav om relevans på vore egne præmisser? Hvordan giver vi selv relevansbegrebet relevant betydning? Alt i alt vil jeg således opfordre jer til at drøfte følgende fire spørgsmål: 14

15 1. Skønhed i skolelivet hvad kan det være? Hvordan bringer vi mere skønhed ind i skolen? 2. Hvad mener vi, når vi kalder skolens grundlæggende værdier for dialog og refleksion? Hvad sigter vi efter, og hvilken slags tænkning kræver det? 3. Hvad kan vi bruge den æstetiske tænkning til? Hvordan lærer vi vore elever at tænke udvidet? 4. Kan vi imødekomme omverdenens krav om relevans på vore egne præmisser? Hvordan giver vi selv relevansbegrebet relevant betydning? 15

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Kend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi

Kend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi Kend din kerneopgave og kerneydelserne - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus KERNEOPGAVEN Kerneopgaven er omdrejningspunktet for enhver handling i organisationen. Den

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Vi arbejder med børns læring inden for de 6 læreplanstemaer, som vi iflg. dagtilbudsloven skal udarbejde en plan for. Der udarbejdes

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Ledelse af kreative processer. Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling

Ledelse af kreative processer. Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling Ledelse af kreative processer Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling Oplæggets spørgsmål Hvordan kan jeg få pædagogiske medarbejdere til at udfolde kreative kræfter og energi i forandringsprocesser?

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde

det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde Modbillede til Picassos Guernica Et spor på Børneskolen Bifrost det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde Hvilke forhold understøtter tankegang og handlekompetence bag

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej

Praktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej Praktikstedsbeskrivelse Børnehaven Gl. Struervej Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Institutionstype...2 Arbejdsmetoder...2 Arbejdsforhold for den studerende...2 Uddannelsesplan...2

Læs mere

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Personalepolitisk grundlag

Personalepolitisk grundlag Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Bilag 2 ] SKOVHUSET. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er:

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Anmodning til Aalborg Kommune Leverandørens navn er: Børnenes Akademi Strubjerg 163. 9400 Nørresundby Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Jane Dons Lindholmsvej 99. 9400 Nørresundby Therkildsen9000@hotmail.com

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073 Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850

Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850 Susanne s dagpleje Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850 Susanne Grundvad Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Christian Bundgaard Svendsen

Christian Bundgaard Svendsen Christian Bundgaard Svendsen Undren og tvivl er beslægtede begreber, men de er grundlæggende forskellige. Undren og tvivl er både hverdagsbegreber og filosofiske begreber. Filosofien starter med undren

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Surroundings Surrounded & Light Extension

Surroundings Surrounded & Light Extension I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere