Afdelingsundersøgelse 2011

Transkript

1 Dato: 23. januar 2012 Til: Organisationen Sagsbehandler: Kathrine Hegelund, , Afdelingsundersøgelse 2011 DN s lokale afdelinger har det godt. Her er engagement, viden, respekt for hinanden, hyggeligt samvær og godt samarbejde. Men arbejdspresset er for stort, og det er en stor udfordring at rekruttere nye frivillige til at hjælpe med at beskytte den danske natur. Det er den helt korte konklusion på den afdelingsundersøgelse, som sekretariatet gennemførte i første halvdel af Et af de væsentligste formål med undersøgelsen var at få et samlet overblik over, hvordan det går ude i DN s lokale afdelinger: Hvordan bliver der prioriteret mellem de mange opgaver, hvordan fungerer samarbejdet, hvad er udfordringerne, osv. Kun ved at vide, hvordan afdelingerne arbejder, kan sekretariatet tilpasse og prioritere indsatsen og støtten til det lokale arbejde. En anden hensigt med undersøgelsen var, at afdelingerne hver især fik en anledning til at diskutere spørgsmålene i fællesskab, for derved at overveje, om man nu også gør tingene på den mest hensigtsmæssige måde. Som en afdeling udtrykker det Spørgeskemaet har givet klarhed, en anden afdeling siger, at spørgeskemaet har gjort formanden bevidst om de opgaver vi fremadrettet har. Samtidig har spørgeskemaet givet afdelingerne en mulighed for at fortælle om helt konkrete problemer og mangler, som sekretariatet efterfølgende har kunnet gå ind og hjælpe med. Endelig var det tanken, at afdelingerne skulle skrive, hvem der beskæftigede sig med forskellige områder, så sekretariatet kunne få lister over alle, der havde at gøre med 3, naturpleje, klima osv., for at kunne målrette kommunikationen og hjælpen inden for enkelte områder. Dette har dog vist sig meget svært i praksis, da rigtig mange har svaret på en sådan måde, at det vil være uhyre ressourcekrævende at lave brugbare lister. I alt 90 afdelinger/lokalkomiteer besvarede spørgeskemaet. 7 af besvarelserne var fra lokalkomiteer tilhørende tre afdelinger, hvilket svarer til, at i alt 86 afdelinger har besvaret undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 82%. I den følgende behandling af svarene vil der ikke blive skelnet imellem, om svaret kommer fra en lokalkomite eller en afdeling, og enhver besvarelse vil blive behandlet som en afdeling. Svarene giver anledning til at komme med en række konklusioner om tilstanden i DN s lokale afdelinger. I det følgende vil disse blive gennemgået under følgende overskrifter: 1. Det går godt i afdelingerne 2. For stort arbejdspres 3. Rekruttering bliver nedprioriteret 4. Samarbejdet i afdelingerne 5. Udbytte af samrådsarbejdet 6. Samarbejdet med sekretariatet Til slut kan man læse, hvilke initiativer der er sat i gang med udgangspunkt i undersøgelsens resultater.

2 1: Det går godt i afdelingerne En af de mest positive resultater fra undersøgelsen er, at det går rigtig godt i DN s lokale afdelinger. Hele 74% mener, at det går godt eller rigtig godt. Der er kun en enkelt afdeling, der synes, at det går direkte dårligt, og 6 afdelinger, der mener, at afdelingen ikke fungerer optimalt. Disse afdelinger bliver der gjort en specifik indsats overfor. Figur 1: Figuren viser, hvordan afdelingernes svar procentvist er fordelt på de seks svarmuligheder. På spørgsmålet om, hvad afdelingens største styrke er, kommer en lang række svar, hvoraf disse er typiske: Engagement og mange forskellige kompetencer Vi er kloge, vi har det sjovt, mange forskellige kompetencer. Meget uddelegering af opgaver, tillid og tryghed. Vi forstår hinandens sprog Stort lokalkendskab og at medlemmerne fungerer godt sammen Sammenhold, godt humør og hjælpsomhed Forskellige faglige kompetencer, god stemning Stort engagement, vi kan bruge hinanden, stor grad af arbejdsdeling, vi kan diskutere, så det brager, og vi finder løsninger. Kort sagt: Afdelingernes styrker er stort engagement, høj faglighed, forskellige kompetencer, godt samarbejde og godt humør. Og det er åbenbart så udbredt, at størstedelen af afdelingerne synes, det går godt. Det sociale liv i afdelingen styrkes gennem arrangementer som julefrokoster og sommerudflugter. Faktisk er det 83% af afdelingerne, der afholder den slags sociale arrangementer. De 2

3 afdelinger, der ikke holder sociale arrangementer har generelt en dårligere oplevelse af, hvordan det går. Her synes 57%, at det går godt eller rigtig godt, i forhold til de 74%. Om det er de sociale arrangementer, der skaber et bedre samarbejdsklima, eller om det er et knap så godt samarbejdsklima, der er årsagen til, at man ikke afholder sociale arrangementer, er ikke til at sige. Højst sandsynligt er det begge dele. 2: For stort arbejdspres Afdelingerne har dog også nogle udfordringer. I et spørgsmål skal man angive fra 5 til 1, hvad der er de største udfordringer, hvor den største udfordring gives 5, og den mindste udfordring gives 1. Lægger man svarene 4 og 5 sammen, får man et klart svar på spørgsmålet, nemlig at vanskelige sager, rekruttering og for stort arbejdspres, i nævnte rækkefølge, er afdelingernes største udfordringer. I figuren ser vi, hvordan de tre udfordringer stikker væsentligt ud fra de andre: Figur 2: Den lodrette akse viser den procentvise andel af afdelingerne. Den vandrette akse viser, hvilke af de seks svarmuligheder der er henholdsvis den største (orange) og den næststørste (blå) udfordring for afdelingerne. Der er forskel på, hvilke udfordringer man har i forskellige dele af landet. Størstedelen af afdelingerne i de jyske samråd, plus Vestsjælland og Storstrøms Samråd angiver vanskelige sager som den absolut største udfordring. I Fyns Samråd er det først og fremmest det store arbejdspres og de vanskelige sager, der er de største udfordringer. Mens flertallet af afdelingerne i de østdanske samråd, altså i Samråd Storkøbenhavn, Roskilde og Nordsjælland mener, at det først og fremmest er rekruttering, der er den allerstørste udfordring. Om det er arbejdspresset, sagernes tyngde eller rekruttering, der er den største udfordring for DN s afdelinger, kan være svært at skelne imellem, for disse tre udfordringer hænger jo sammen og er måske nok tre sider af samme sag. De vanskelige sager giver et stort arbejdspres, hvilket giver et stort behov for rekruttering. Kan vi afhjælpe rekrutteringsproblematikken, så 3

4 kan vi måske også lette arbejdspresset. Kan afdelingerne blive endnu bedre rustet til de vanskelige sager, vil man måske ikke føle arbejdspresset så stort. Og måske ville det være lettere at rekruttere, hvis ikke sagerne var så vanskelige og arbejdspresset så stort. Problematikken understreges af, at 73% af afdelingerne generelt føler sig presset af opgaver. På spørgsmålet om, hvilke opgaver der presser, er 10 ud af 53 svar helt konkret husdyrsager og dertil kommer generelle udsagn som En del afgørelser til screening for mulig påklage, eller Alle, især natur- og miljøovertrædelser. Her er det i øvrigt vigtigt at notere sig, at processen med Vand- og naturplanerne var på sit højeste på tidspunktet for udfyldelse af spørgeskemaet, og disse er naturligvis også væsentlig kilde til arbejdspres. Arbejdspresset resulterer i, at der er opgaver, der helt bliver valgt fra. 56% svarer således, at de fravælger opgaver pga. mangel på tid. Som det bliver sagt i fritekstsvarene: Vi synes ofte, der er opgaver vi ikke når at sætte os ind i. Ville f.eks. gerne ha gjort noget i forhold til 3 områder, men har ikke tiden til det. Vi forsøger at tage de vigtigste sager og dem, vi tror vi kan nå inden tidsfrist vi kan ikke klare det hele, men vi gør en indsats. Når ofte ikke en sag pga. deadlinen og kompleksiteten af sager. manglende tid = ikke alt bliver korrekt kontrolleret Der findes eget forventningspres og så alle de andres forventningspres, det skal man kunne håndtere og være skarp på, ellers kan man altid have dårlig samvittighed. men selvfølgelig kunne vi sagtens bruge flere hænder. De opgaver, der bliver valgt fra er for de flestes vedkommende medlemshvervning, men også hjemmeside, husdyrsager (i afdelinger, der bliver screenede af sekretariatet), arrangementer og 3-sager vælges fra. 3: Rekruttering bliver nedprioriteret Dette udtryk for afdelingernes fokus understreges af listen over, hvilke opgaver der bliver prioriteret Højt og Meget højt. Udover husdyrsager og anlægssager, hvis lave placering også skyldes store regionale forskelle, er det på tværs af landet stort set de samme ting, der nedprioriteres: presse, hjemmeside, medlemshvervning og rekruttering. 1. Plansager 2. Fredede områder 3. Vand- og naturplaner 4. 3-sager 5. Ture og arrangementer 6. Miljøsager 7. Naturpleje 8. Klima 9. Presse 10. Husdyrsager 11. Anlægssager 12. Hjemmeside 13. Medlemshvervning 14. Rekruttering af nye aktive Rekruttering af nye aktive, som altså muligvis kunne hjælpe mange afdelinger med at gøre arbejdspresset mindre, er altså samtidig det område, der bliver prioriteret allerlavest. På spørgsmålet om, hvorvidt afdelingen arbejder med rekruttering, svarer 26% Nej. Forklaringerne er bla.: Manglende tid, manglende kræfter, manglende overskud, manglende kapacitet. Resten arbejder med det på forskellige måder og med forskellig tilfredshed: ved årsmødet, ved arrangementer og ved at holde øjnene åbne. 4

5 Når der kommer nye aktive sker det oftest, at de inviteres med i en bestemt arbejdsgruppe, og mange giver den nye aktive en konkret opgave. Mere end en tredjedel svarer dog: Vi gør ikke noget specielt. Figur 3: Her ses, hvor stor en procentdel af afdelingerne der svarer på hver af de tre svarmuligheder på spørgsmålet om, hvordan man håndterer nye frivillige aktive i afdelingen. Flere uddyber svaret på, hvordan de håndterer nye frivillige aktive med kommentarer som: Det er vigtigt at opgaver er sammen med andre og/eller at der følges op på opgaverne så den nye ikke føler sig alene med noget som måske kan være svært at overskue. Lidt forskelligt. Nogle tager selv initiativ til at engagere sig i opgaverne, mens andre er mere afventende. Til den sidste gruppe er der behov for at gamle medlemmer tager initiativ til at få nye med ind i kollektivet. Fortæller om vores arbejde og giver folk tid til at finde ud af hvad de vil, mange tror man skal have en kæmpe viden for at være med, den punkterer vi med det samme og siger det kun er lyst og interesse der er forudsætningen Vigtigt at den nye aktive føler sig velkommen, bliver ordentlig introduceret og får lov til at snuse til arbejdet inden vedkommende får opgaver. Opfordrer til at bruge kursustilbudene. Rekruttering er i øvrigt ikke et nyt problem: I DN s Frivilligundersøgelse fra 2009 fremgår det, at 70% mener, at der er brug for flere aktive, og mange peger på det, som et af de største problemer for foreningen. 40% mener, at afdelingen håndterer rekruttering dårligt. 4: Samarbejdet i afdelingerne De fleste afdelingsbestyrelser (69%) mødes relativt tit nemlig månedligt eller hver 6. uge, og til disse møder kommer næsten alle bestyrelsesmedlemmer. Ser man på de afdelinger, der 5

6 mødes hver måned eller sjældnere, er tilstanden her dårligere end generelt. Her er det nemlig kun 44%, der oplever, at det går godt eller rigtig godt i afdelingen, mens det er 74% af alle afdelingerne. I langt de fleste af afdelingerne deltager også suppleanter og ofte også ad hoc ere til møderne, og flere af afdelingerne giver i det hele taget udtryk for, at man ikke skelner mellem, om man er rigtigt bestyrelsesmedlem eller suppleant. En meget stor del af møderne går med egentlig sagsbehandling og sagsfordeling. Det kommer til udtryk gennem fritekst-svarene på, hvad afdelingerne diskutere på møderne, og samtidig fremgår det af denne figur, der giver et billede af, hvordan afdelingen planlægger arbejdet: Figur 4: Den lodrette akse viser den procentvise andel af afdelingerne. Den vandrette akse viser, hvilke af de seks svarmuligheder, der bedst beskriver afdelingens arbejdsform. Figuren er samtidig et udtryk for, at størstedelen af afdelingernes arbejde kommer udefra, hvilket bliver bekræftet i et andet spørgsmål, hvor der spørges til, hvor arbejdet kommer fra. Her er det afgørelser fra myndigheder, der fylder absolut mest mens egne initiativer mange steder kun udgør en mindre del af afdelingens arbejde. Hos halvdelen af afdelingerne udgør egne initiativer faktisk mindre end 20% af de samlede aktiviteter. Alle afdelinger på nær én er også i kontakt med hinanden mellem møderne på mail og telefon og ved møder i nedsatte arbejdsgrupper. Hele 82% svarer, at afdelingen har arbejdsgrupper, og 78% af disse afholder møder i arbejdsgrupperne og er derudover også i kontakt via mail og telefon. Der bliver lavet alle mulige forskellige arbejdsgrupper, nogle faste fra år til år, andre opstår i forbindelse med konkrete projekter og bliver nedlagt igen. I lidt over halvdelen af afdelingerne, er der også andre end bestyrelsesmedlemmer med i arbejdsgrupperne. 6

7 32 % svarer dog, at arbejdet er bygget op om en eller ganske få personer. Ser man på disse, er deres generelle tilfredshed med afdelingens tilstand dårligere end gennemsnittet. Hvor det som sagt er tre fjerdedele af alle afdelinger, der mener, at det går godt eller rigtig godt, er det kun halvdelen af de afdelinger, hvor arbejdet er centreret om en eller få personer. Ser man på, hvordan afdelingerne arbejder med sagerne, er det 99% af afdelingerne, som samarbejder om den enkelte sag. Det sker som sagt i høj grad på bestyrelsesmøderne, men i mindst lige så høj grad imellem møderne via mail, telefon og ved møder i arbejdsgrupper. Oftest sker det ved, at en frivillig aktiv laver et udkast til en klage, evt. på baggrund af en snak om sagen på et møde, og herefter sendes denne rundt til de andre på mail. Viljen til samarbejde rækker også ud over afdelingen. På trods af arbejdspresset er der nemlig hele 43% af afdelingerne, der oplever et overskud til at hjælpe eller samarbejde med andre afdelinger om udvalgte opgaver. Hvilke opgaver, bliver beskrevet i fritekstsvarene. Her fylder Vand- og Naturplanerne meget, idet man flere steder har haft et godt regionalt samarbejde omkring dem. Men også andre opgaver bliver nævnt: Arbejdet med fredninger og nationalparker, regionale projekter med stier og partnerskaber samt ture og arrangementer. Kun de færreste nævner arbejdet med sager. 5: Udbytte af samrådsarbejdet Et naturligt forum for samarbejde mellem afdelingerne, både for at bede om og for at tilbyde sin hjælp, er i samrådet. Om samrådene bliver brugt til dette, fremgår ikke af undersøgelsen. Men det fremgår klart, at langt de fleste mener, at samrådets største styrke er videndeling og inspiration. Koordinering af sager, som i amternes tid nok var det vigtigste opgave for samrådet, er nu den mindst væsentlige styrke af de tre svarmuligheder: Figur 5: Figuren viser, hvor mange procent af afdelingerne, der mener at hhv. koordinering af sager, videndeling og instpiration og netværk med andre aktive er samrådets største styrke. 7

8 Generelt er der stor tilslutning til samrådsmøderne. Undersøgelsen giver ikke noget præcist deltagerantal, men 98% af afdelingerne svarer, at de deltager på samrådsmøderne. Det er forskelligt fra samråd til samråd, om det primært er selve samrådets midte, der kommer eller om der også er andre deltagere. Der er ingen sammenhæng mellem, hvem der deltager, og om afdelingerne har udbytte af samarbejdet i samrådet. Figur 6: Figuren viser udbyttet af arbejdet i samrådene, fordelt procentvist på afdelingerne. De fleste afdelinger oplever, at man har udbytte af samrådssamarbejdet. Således svarer 74%, at de i høj grad eller i nogen grad har udbytte af samarbejdet. Der er dog stor forskel på udbyttet i de forskellige samråd. I Nordjylland og Nordsjælland Samråd svarer alle på nær en enkelt afdeling, at de i høj eller i nogen grad har udbytte. I to andre samråd svarer mere end halvdelen, at de ikke har udbytte af samrådsarbejdet. Flere kommer med uddybende forklaringer på, hvorfor de mener, at de enten har stort udbytte eller intet udbytte: Stort udbytte: Hyggeligt samvær, nu også kurser I samrådet er der mulighed for erfaringsudveksling og oplysning, det sidste ofte med tilkaldte experter. Det er altid godt at møde hinanden. Vi kender jo hinanden. Frugtbart samarbejde Intet udbytte: Forekommer efter amternes nedlæggelse irrelevant. Der er ikke meget at samarbejde om, efter amterne blev nedlagt. Der er ingen styrke i det, på grund af magtkampe afdelinger imellem. 8

9 Der er ikke noget godt sammenhold i samrådet, nogle forsøger at holde andre ude, eller de går deres egne veje. Samrådets eneste berettigelse er ved valg af repræsentanter i Råd og Kommissioner - resten af tiden er kun af informativ karakter Samrådet har ikke resurser til at koordinere imellem afdelingerne - så det bliver mest gensidig orientering Svarene er ikke overraskende og stemmer meget godt overens med afdelingens styrker, hvor engagement, faglighed, samarbejde og godt humør var afgørende. Stemningen skal være god, og der skal være noget at mødes om og samarbejde om, for at såvel afdelingerne som samrådene fungerer. 6: Samarbejde med sekretariatet Hele 87% er tilfredse eller meget tilfredse med det generelle serviceniveau i sekretariatet, resten er hverken tilfreds eller utilfreds. Selvom enkelte beskriver et par dårlige oplevelser, er ingen direkte utilfredse. I forlængelse af spørgsmålet om den generelle tilfredshed med sekretariatet er der en række spørgsmål, hvor der er mulighed for at gå i dybden med forskellige elementer og det punkt, der scorer dårligst er Muligheden for at komme i telefonisk kontakt med relevant medarbejder. 62% er tilfredse med dette punkt, men 8% svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse og en siger: Når en tlf. opringning ikke bliver besvaret, og det sker naturligvis ofte, får man ikke at vide om det pågældende medarbejder er væk resten af ugen eller blot i 5 minutter. Dog er 62% tilfredse med dette punkt. Det forhold, at medarbejderne nu alle har mobiltelefoner i stedet for faste telefoner kan have betydning for utilfredsheden. Tidligere var det var almindelig praksis, at man tog kollegernes telefoner, hvilket betød at den, der ringede, fik en person i røret, som kunne informere om, hvornår den ønskede medarbejder var retur eller som måske selv kunne yde den hjælp, der skulle til. I dag bliver mobiltelefonen taget med overalt, hvilket jo klart er en fordel for tilgængeligheden, men samtidig betyder, at den ikke bliver taget, hvis medarbejderen er i møde eller på anden måde optaget. Hver fjerde afdeling er i ugentlig kontakt med sekretariatet, lidt over halvdelen er i månedlig kontakt, og den sidste fjerdedel er en gang i kvartalet eller sjældnere. Faktisk søger 90% af afdelingerne ofte eller nogen gange hjælp i sekretariatet i sagsarbejdet. Det er særligt husdyrsagerne, der giver behov for sekretariatsstøtte, men også mere generel sparring og vurdering af konkrete sager og høringer. På spørgsmålet om, hvor afdelingen har mest brug for hjælp, er svaret da også helt klart indenfor sagsarbejdet. Men også i forbindelse med rekruttering og hjemmeside er der stort behov. På den måde er der altså god overensstemmelse mellem, hvad afdelingerne ser som den største udfordring, og hvor de ønsker hjælp fra sekretariatet. 9

10 Figur 7: Figuren viser, hvilke arbejdsopgaver afdelingerne har størst brug for hjælp til at løfte. Den lodrette akse angiver den procentvise del af afdelingerne, som peger på hvert enkelt arbejdsområde. Knap halvdelen af afdelingerne (48%) ønsker mere hjælp, end det de allerede får. Igen ønsker de særligt hjælp med husdyrsagerne som en siger: Landbrug, landbrug og atter landbrug, men også hjemmeside bliver nævnt som et område, hvor der ønskes mere hjælp. En måde sekretariatet hjælper afdelingerne er gennem Naturens Universitet. Her siger 86%, at afdelingen får udbytte af, at medlemmer har været på kursus. I lidt over halvdelen af afdelingerne er det dog de færreste, der har været på kursus inden for de sidste to år. Det er ikke fordi kursusudbuddet er forkert - faktisk mener 89%, at kursusudbuddet er tilstrækkeligt. Men flere angiver, at der ikke er tid til at tage på kursus. Konklusion Afdelingsundersøgelsen viser, at flertallet af DN s lokale afdelingerne synes, at det går godt. Forklaringerne er, at der er stort engagement, høj faglighed, forskellige kompetencer, godt samarbejde og godt humør. De største udfordringer er imidlertid vanskelige sager, rekruttering og stort arbejdspres. De tre udfordringer og løsningen på dem hænger sammen. De vanskelige sager giver et stort arbejdspres, hvilket gør det vanskeligt at rekruttere. I hvert fald er rekruttering det område, der bliver prioriteret allerlavest - ofte med den begrundelse, at der ikke er tid og overskud til det. Rekruttering er ellers langt fra et nyt problem. Heldigvis er rekruttering dog et af de områder, som afdelingerne først og fremmest ønsker sekretariatets hjælp til sammen med naturligvis sagsbehandling og hjemmeside. 10

11 Der bliver holdt mange møder i afdelingerne både i afdelingsbestyrelserne og i arbejdsgrupperne, og derudover er der en del kontakt mellem møderne. Det, der fylder mest på møderne er sagsbehandling og fordeling af sager, hvilket illustrerer det forhold, at det meste af afdelingens arbejde kommer udefra, som afgørelser fra myndighederne, og kun en mindre del udspringer af eget initiativ. Det er en del af afdelingernes livsvilkår og er helt afgørende for, hvordan man griber afdelingernes udfordringer an. På trods af arbejdspresset er der mange steder et overskud til at hjælpe eller samarbejde med andre afdelinger, fx i samrådet. Videndeling og inspiration er samrådets vigtigste styrke, og generelt er der stor tilslutning til samrådsmøderne. Men der er stor forskel på udbyttet i de forskellige samråd, og nogle steder ville det give mening at fokusere på netop det, der kendetegner de velfungerende samråd: videndeling, udveksling, faglighed, god stemning. Størstedelen af alle afdelinger er tilfredse eller meget tilfredse med det generelle serviceniveau i sekretariatet. Der er ligeledes stor tilfredshed med kursusudbudet i Naturens Universitet og udbyttet for deltagere og deres afdelinger, men manglende tid angives som grund til ikke at deltage. Konkrete initiativer Udover flere konkrete afdelingsspecifikke aktiviteter, der er sat i værk som resultat af afdelingsundersøgelsen, har resultateterne allerede affødt flere konkrete initiativer og konkrete aktiviteter i AP2012: Projekt Rekruttering af nye lokale aktive I AP2012 finder man et konkret rekrutteringsprojekt, der handler om at udvikle redskaber til brug i rekruttering af nye frivillige aktive. Dette skal skaffe 150 nye frivillige aktive til de lokale afdelinger over de næste to år. Rekrutteringsprojektet skulle gerne hjælpe afdelingerne med to af de tre store udfordringer: rekruttering og arbejdspres. Velkomstpakke til nye aktive Rekruttering af nye aktive handler også om, hvordan man tager imod de nye, og her er der en tredjedel af afdelingerne, der ikke gør noget specielt. Derfor har Sekretariatet introduceret en Velkomstpakke til nye aktive indeholdende forskelligt materiale. Alle nye registrerede aktive fik en sådan pakke i december, og den vil løbende blive udsendt til nye. Kurser i Naturens Universitet Planlægningen af kursusudbuddet i Naturens Universitet er et forsøg på at hjælpe afdelingerne med den tredje udfordring: de vanskelige sager. Her er der 3 x 2 kurser i lokale sager forskellige steder i landet og samtidig tilbud om at arrangere kurser i samrådsregi i: Husdyrsager, Landzonesager, Naturbeskyttelsessager, Lokalplaner og kommuneplaner og VVM i forbindelse med anlægssager. Kurserne skal give afdelingerne endnu bedre forudsætninger for at arbejde med de vanskelige sager. Samrådskurser Samrådskurserne giver samrådene mulighed for at mødes om noget fagligt relevant og giver rum til erfaringsudveksling og videndeling, hvilket kan være med til at puste nyt liv i de samråd, der har brug for det. Samrådskurserne er tænkt som kortere kurser eller oplæg, der evt. kan ligge i kombination med et samrådsmøde, og dermed giver det bedre mulighed for deltagelse for dem, der fravælger kurser pga. tidsmangel. Hjemmeside I 2012 vil der være to hjemmesidekurser, da flere afdelinger angiver dette som et område, hvor der er brug for hjælp. På kommunikationskurserne er der desuden mulighed for at få intro til hjemmesideredigering. Samtidig vil hjemmesidesystemet i foråret blive opdateret med henblik på at gøre redigeringen mere brugervenlig, og der vil i den forbindelse blive lavet en ny vejledning. 11

12 Husdyrssagerne Husdyrsagerne er tydeligvis en af de største udfordringer på sagsområdet, og udover at tage ud til samrådskurser og fortælle om arbejdet med husdyrssagerne, fortsætter sekretariatet screeningen af udvalgte afdelinger, som oplever særlige problemer med husdyrssagerne. Endelig er der foretaget en væsentlig forbedring af den vejledning og de redskaber, der ligger på Frivilligsiden. Alternativ løsning til DN Nettet I 2012 skal der findes en alternativ måde at distribuere afgørelser til de lokale afdelinger. I den forbindelse er det helt afgørende at få indblik i, hvordan afdelingerne arbejder med sagerne, og hvordan man bruger hhv. DN Nettet og afdelingens egen mailboks til at få fat i sagerne i dag. At 80% af afdelingerne i forvejen modtager sagerne direkte fra kommunen i mailboksen taler for, at løsningen tager udgangspunkt i at bruge afdelingsmailboksen. Redesign af Frivilligsiden Da flere svarer, at der er behov for forenkling og lettere adgang til informationerne på Frivilligsiden, vil der i 2012 blive lavet en ny struktur og en ny forside, for at gøre den lettere at finde rundt på. Kommende undersøgelser Selvom Afdelingsundersøgelsen har givet mange nyttige oplysninger og vil være et yderst brugbart redskab fremover i forhold til prioritering og udvikling af den støtte sekretariatet tilbyder afdelingerne, både generelt og ift. den enkelte afdeling, er det vurderingen, at der skal gå meget lang tid, inden en undersøgelse af samme omfang gennemføres. Dermed ikke sagt, at der ikke vil blive gennemført undersøgelser. Det vil dog være nogle mindre og mere overskuelige undersøgelser, som vil tage kortere tid at besvare og efterfølgende behandle. Ifølge AP2012 vil der således igen blive gennemført en undersøgelse tilstanden i afdelingerne, som vil tage max 15 minutter at besvare. Samtidig kan der løbende blive foretaget mindre undersøgelser om specifikke områder, hvor sekretariatet har brug for helt konkret viden om afdelingernes behov og forslag til løsning af særlige problemstillinger, fx i forbindelse med rekrutteringsprojektet. Tak til alle, der har besvaret Til slut skal der lyde en stor tak til alle, der har brugt tid på at besvare spørgeskemaet. Eftersom svarene er givet i fortrolighed, vil alle fritekstsvarene ikke blive lagt offentligt ud, men en rapport med basissvar kan ses på hvor man desuden kan finde rapporter med svarene inden for hvert enkelt samråd. Afdelingens egen besvarelse med alle svar er sendt til hver enkelt afdelingsmailboks. Har du konkrete spørgsmål til undersøgelsen og resultaterne, kan du kontakte Kathrine Hegelund, khe@dn.dk, Jörn Eskildsen, jes@dn.dk eller Thomas Eriksen, ter@dn.dk. 12