Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund Morten Nydal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921"

Transkript

1 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund Morten Nydal Frederiksberg Seminarium 2004

2 Indledning Som emne for eksamensoplæg i faget kristendomskundskab og livsoplysning har vi valgt menneskesyn. Med udgangspunkt i Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Islam, Platon, Augustin, Grundtvig og Nietzsche, vil vi undersøge hvilket syn på mennesket der har været fremherskende gennem tiden. For at undersøge menneskesynet vil vi se på dets plads i forhold til Gud, naturen, samfundet, medmennesket, og selvet. Når vi har valgt netop dette emne er det fordi det har stor relevans for vores fremtidige rolle som lærere. I vores fremtidige virke vil vi møde børn og voksne med mange forskellige baggrunde, religioner og menneskesyn hvordan kan vi med åbenhed gå ind i samtaler med disse folk om religiøse og etiske anliggender? Problemformulering: Hvad er synet på mennesket set udfra: Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Islam, Platon, Augustin, Grundtvig og Nietzsche? Det Gamle Testamente Mennesket som vi ser det i skabelsesberetningen er fuldkomment, skabt af Gud til at leve evigt (1 Mos. 2:17). Det er dannet af jorden og består derfor af de samme grundbestanddele som resten af skaberværket (1 Mos. 2:7). Mennesket lever af det som jorden frembringer, så på dette punkt adskiller det sig ikke fra dyrene (1 Mos. 1:29,30). Det der gør mennesket forskelligt fra dyrene er at det er skabt i Guds billede og ligner ham. I skabelsesberetningen er der fokuseret på det aspekt at mennesket ligner Gud derved at det er sat til at forvalte jorden og herske over den (1 Mos. 1:26, 27). Gud: Mennesket er i forhold til Gud, underordnet. Gud bestemmer hvad der er godt og ondt, hvad mennesket må og ikke må. Der hersker et tæt forhold mellem Gud og det første menneske, som ses af at Gud taler direkte til ham (1 Mos. 2:15,17). Naturen: Naturen, bestående af land, vand, frugttræer og dyr, er menneskets omgivelser og dets hjem. Mennesket befinder sig i et symbiotisk forhold til naturen. Ved at mennesket forvalter jorden og den giver føde til mennesket (1 Mos. 2:8-20). Medmennesket: Mennesket er et socialt væsen det har behov for at være sammen med andre mennesker (1 Mos. 2:18-25). Efter syndefaldet ændres menneskets forhold betydeligt. Det bliver syndigt og dermed også dødeligt. Det må arbejde hårdt for at skaffe sig føde og kvinden må føde sine børn med smerte (1 Mos. 3:14-19). At Israelitterne får loven viser, at mennesket i sin syndige tilstand har brug for Guds vejledning (Gal. 3:24). 1

3 Det Nye Testamente Med Det Nye Testamente ændres menneskets forhold betydeligt. Moseloven med alle dets forskrifter bliver ophævet og mennesket får et mere personligt og mere ansvarsfuldt forhold til sin Gud (Matt. 5: Kol 2:14). Gud: Gud er for mennesket som en far, som det må erkende sin afhængighed af. Han er fuldkommen og mennesket syndigt. Derfor må det bede om tilgivelse for sine fejl og overtrædelser (Matt.6:9-13). I forhold til det øvrige skaberværk på jorden er mennesket i Guds øjne det mest værdifulde (Matt.10:31). Medmennesket: Mennesket skal elske sin næste, selv sin fjende. Menneskets forhold til medmennesket har indflydelse på dets forhold til Gud (Matt. 5: 43, 1 Joh. 3:9-10). Samfundet: Det kristne menneske står i et konfliktfyldt forhold til det omgivende samfund. Det skal både tjene Gud helhjertet og sørge for sine forpligtelser over for staten (Matt. 22:21, Joh. 15:19). Selvet: Mennesket må i højere grad bruge sin samvittighed for at afgøre hvad der er godt og ondt, rigtig og forkert (1 Kor. 10:29). Islam Gud: Mennesket er skabt af Gud og er Guds tjener på jorden. Efter syndefaldet angrer Adam overfor Gud og menneskene bliver tilgivet og syndfrit. Mennesket er svagt (4,28) og har brug for Guds vejledning for at stå imod det onde (Satan) og opnå frelse ved dommedag (2, 32-39). Mennesket er altså ikke underlagt en arvesynd som grundlæggende hindring for at leve som Gud vil det, men kan leve op til det gode (Muslim, s.37). Derfor har mennesket heller ikke brug for Jesus, for at genoprette et tabt forhold (4, ). I stedet bør det følge påmindelsen (51, 21-22) - anvist af Gud i Koranen (43,3-5) og af profeten Muhammeds sædvane (Sunna), som er et perfekt eksempel for mennesket. Men Gud sætter ikke mennesket på hårdere prøver end det kan klare (2,286). De 5 søjler hjælper mennesket med at leve i overensstemmelse med Guds vilje. Samfundet og næsten: Ifølge Koranen tilhører alle det religiøse fællesskab, Umma. Det er en fælles pligt at følge det gode og kendte fra Koranen og Sunna, hvilket medfører et fælles ansvar. Alle mennesker er underlagt Sharia, den guddommelige lov, som hele samfundet bygger på (Mod. Islam, s.32). Naturen: I Hadith kan man finde direkte retningslinier, for hvordan mennesket bør behandle dyrene og naturen. Mennesket bør være barmhjertigt og vil blive belønnet hvis det viser godhed overfor dyrene. Omvendt, vil mennesket blive straffet, hvis det behandler dyrene ondt (Ahadith Sahiha, ). Selvet: Mennesket er frit til at handle, men vil blive stillet til ansvar - og dommen vil være afhængig af Guds vilje (4, 124). 2

4 Platon ( f. Kr.) Platons opfattelse af verden og mennesket er dualistisk (Bertelsen 1985 s.309). Menneskets sjæl har i en fjern fortid levet i ideernes verden, det virkelige, en samling principper som det på jorden kun er et spejlbillede af (Lübcke 2001 s.340 og Platon s.265). Sjælen er faldet og befinder sig nu i et kødeligt ondt legeme (Lund 1993 s.77). I det kødelige menneske kan sjælen vækkes til at erindre oplevelser fra ideernes verden (Lund 1993 s.81). Ved døden vender sjælen tilbage til ideernes verden. Gud: For mennesket er det åndelige ikke et guddommeligt væsen, men det godes ide (Husted 2001 s.17). Mennesket kan nå det guddommelige og blive en del af det gennem tænkning og fornuft (Lund 1993 s. 36). Naturen/verdenen: Menneskets forhold til naturen er panteistisk. Naturen er behersket af ligevægt og symmetri. Det kosmiske er tilværelsens egen hemmelighed og det er menneskets opgave på alle områder at virke med i den kosmiske harmoni (Lund 1993 s.36). Samfundet: Mennesket er et udpræget socialt væsen (Lübcke 2001 s.341). Mennesket og samfundet fungerer sammen og udgør en helhed. Samfundet er for mennesket afgørende for et godt liv (Lund 1993 s.86). Selvet: Mennesket er dualistisk. Mennesket er delt i et sjæleligt og et kødeligt legeme (Lund 1993 s.79). Det sjælelige er fanget i det kødelige hvor det skal tugtes og opdrages for derefter at vende tilbage til det virkelige liv på det åndelige plan, hvorfra det oprindelig kommer (Lund 1993 s.78). Det mennesket ser, i sin kødelige tilstand, er kun en skygge af virkeligheden (Platon s.265). Men ved at kæmpe en hård kamp for at underordne sig fornuften og få styr på sjælen kan det billedligt set komme ud i lyset og se tingene som de virkelig er (Platon s.266). Augustin ( ) Gud: For mennesket er Gud sandhedens væsen og den der står bag fænomenerne i vor fysiske verden. Det er også fra Gud, at hele verdenshistorien kommer og til sidst drages frem imod (Bertelsen 1985 s.320). Overfor Gud er mennesket syndigt og Guds frelse er vilkårlig. Mellem Gud og menneske står kirken (Bertelsen 1985 s.320). Gud er i forhold til mennesket den eneste der har værdi og derfor gælder det for mennesket om at realisere sig og opnå lykken ved at smelte sammen med Gud. (Bertelsen 1985 s.406) Samfundet: Menneskets forhold til samfundet er at det enten fremmer Gudsriget på jorden eller at det kun er medborger i verdensriget. De der er forudbestemt til frelse er allerede en del af Guds rige og fremmer det. Men dem der ikke er forudbestemt til frelse kan ved at leve efter det gode samfunds principper alligevel fremme Gudsriget på jorden. 3

5 Medmennesket: Skylden for verdens ondskab har alene mennesket selv (Bertelsen 1985 s.320). Selvet: Mennesket er skyldigt og det er dets skæbne (Bertelsen 1985 s.210). Mennesket er kastet ind i tilværelsen, og skal prøve at komme igennem den så værdigt som muligt (Bertelsen 1985 s.381). der eksisterer et jeg, der tvivler (Bertelsen 1985 s.319). Grundtvig ( ) Mennesket er en gåde og kan ikke, som tidens rationalister forsøger det, forklares ved hjælp af fornuften og teologiske teorier (Haar s.90). Gud: Mennesket er et guddommeligt eksperiment skabt af støv og ånd (Bertelsen 1985 s.276). Troen på Gud skal ikke præsteres af mennesket, men skænkes af Gud ved gudstjenestens hellige sakramenter (Bertelsen 1985 s. 276). Naturen: Mennesket er placeret på jorden af Gud og udskiller sig fra resten af skaberværket ved evnen til at tale Det levende ord (Bertelsen 1985 s.276). Samfundet / Medmennesket: Troen skal findes i menighedens fællesskab: At være menneske, er at leve i et bestemt folk med dets historie, sprog og litteratur (Bertelsen 1985 s.276). Bogstaven ihjelslår og i stedet for undertrykkelsen af mennesket i den sorte skole, bør undervisning bygge på ordet, som det lever i folkemunde (Bugge 1984 tekst 11). Selvet: Det enkelte menneske uddannes og modnes igennem livsoplysning (Bugge 1984 tekst 8) for at kunne forstå kristendommens budskab og erkende sit forhold til Gud Menneske først og kristen så (Bertelsen 1985 s.276). Nietzsche ( ) Gud: Nietzsche betragter mennesket ud fra to typer af moral: Den værdiskabende herremoral, hvis dyder er færdigheder, fornemhed, selvforherligelse og slavemoral som nyttemoral, venlighed, hjælpsom hånd, det varme hjerte og tålmodighed (Andreasen 1992 s.36). Gud er død (Houmann 1996 s.19). Det frie åndsmenneskes tænkning gør op med Kristendommens moral og metafysikkens forklaringer som rene fantasiprodukter (Houmann 1996 s.16). Herremoral = det der er godt for mig er godt det hele taget. Slavemoral = Tro på at det gode og det onde har plads i mennesket (Andreasen 1992 s.36). Medmennesket: Det er kun det svage slavemenneske, der har behov for at støtte sig til fællesskabet (Houmann 1996 s.52). De kristnes næstekærlighed stempler Nietzsche som hykleri, der dækker over frygt for næsten. Det sker, at det stærke menneske hjælper det svage menneske, men ikke af medlidenhed men som en trang der udspringer af et overskud af styrke (Houmann 1996 s.48). 4

6 Samfundet: Det er herrerne, de stærke og fornemme, der er værdiskabende. De opfatter deres egne egenskaber som gode. For dem er begreberne god og fornem identiske. De sekundære mennesker er slaverne de slette, svage, foragtelige og ringe. De har ikke magt til at tilføje deres herskere skade, opfatter dem ikke som onde, men kun som mindreværdige (Houmann 1996 s.48). Selvet: Mennesket skal finde frem til måder, hvorpå det igen kan leve som et helt, autonomt væsen, frigjort fra traditionens bindinger og begrænsninger (Nysten s.42). Der er undertiden kamp mellem herremoral og slavemoral, men det bliver slavemoralen der vinder og den er altså nutidens moral (Houmann 1996 s.52). Slavemennesket vil hellere begå selvmord, og få en ordentlig død end at leve et forfærdeligt liv med det kristne liv som en pligt (Houmann 1996 s.58). Dannelsesperspektiv Som en del af folkeskolens dannelsesideal skal folkeskolen gøre eleverne fortrolige med andre kulturer. Vores arbejde med at studere menneskesyn fra forskellige perioder har været med til at ruste os til at klare denne udfordring. Det har været interessant og inspirerende at blive konfronteret med opfattelser og måder at se tilværelsen på, som er fuldstændig anderledes end vores egen. I vores fremtidige virke vil vi møde børn og voksne med anderledes tankegange og religiøse forestillinger end vores egen. Sådanne møder kan blive problematiske, hvis fordomme får lov til at dominere. Ved at have indsigt i forskellige menneskesyn kan vi bedre forstå andres motiver og holdninger, ikke mindst i religiøse og etiske perspektiver. Udover selv at kunne være åbne og nysgerrige overfor folk med andre menneskesyn, er vi også bedre udrustet til at lære børn at være åbne og nysgerrige over for anderledes tænkende. Konklusion Menneskesynet i vores gennemgang spænder vidt - fra Det Gamle Testamente, hvor man i starten møder et fuldkomment menneske i et tæt afhængighedsforhold til sin Gud - til Nietzsche som slet ikke tror på en Gud og opfatter mennesket som autonomt. Menneskesynet i Islam ligger tæt op at det gammeltestamentlige, dog er mennesket ikke underlagt arvesynden og der er derfor ikke brug for en frelser som i Det Nye Testamente. I Det Nye Testamente får mennesket et mere ansvarsfuldt forhold til sin Gud og etik og samvittighed kommer på banen. Platon har et helt anderledes menneskesyn. Han ser mennesket som delt i to, et oprindeligt godt sjæleligt og et ondt kødeligt. Augustin og Grundtvig er begge kristne, men afviger alligevel fra den etablerede kristendom. Augustin ser mennesket som kastet ind i tilværelsen og menneskets skæbne er udelukkende overladt til Gud. Grundtvig ser mennesket som et guddommeligt eksperiment. 5

7 Litteraturliste Andreasen, Esben: Herremoral og slavemoral Mennesket og magterne. Gyldendal Bertelsen, Jens Thodberg m.fl.: Religion en grundbog i livsanskuelser. Nordisk Forlag Bibelen. Det Danske Bibelselskab Bugge, K. E.: Grundtvig tekststykker i udvalg Fahim, Karima: Ahadith Sahiha. Forlaget Al-Baraka Grøndahl, Malene og Carsten Fenger-Grøn: Muslim. Hans Reitzels Forlag Houmann, Inge: Nietzsche værdiernes krise. C.A. Reitzel Husted, Jørgen og Poul Lübcke: Politikens filosofi håndbog. Politikens Forlag Haar/Nørregaard: Kirkehistoriske læsestykker III. Koranen: Lund, Erik m.fl.: De europæiske ideers historie. Gyldendal Lübcke, Poul (red.): Politikkens filosofi leksikon. Politikens Forlag Nysten, Jes: Religionskritik og teologi en historisk oversigt. Platon: Staten Sjette + syvende bog Skovgaard-Petersen, Jakob: Moderne islam Muslimer i Cairo. Gyldendal undervisning

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution STUK Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Religion C Jesper Kikkenborg 2C Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Horsens

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

Englene i Kristendom og Islam

Englene i Kristendom og Islam Englene i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Aalborg Seminarium Fag: Kristendomkundskab og livsoplysning Eksamensmåned og-år:. 06-2006 Studienr.: Stamhold: Søjle:

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Nrec136v Holdet er internetbaseret hvor kursisterne har læst materialet og besvaret spørgsmål på skrift og via lyd- eller videofil.

Nrec136v Holdet er internetbaseret hvor kursisterne har læst materialet og besvaret spørgsmål på skrift og via lyd- eller videofil. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf enkeltfag Religion

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn?

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn? Fastelavnssøndag Hvad betyder fastelavn? Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften, og henviser til den 40 dages lange faste, som starter straks efter fastelavnstiden og

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Bøn. En indføring i bønnens univers. Fadervor

Bøn. En indføring i bønnens univers. Fadervor Fadervor Vor Fader, vor skyld, som Bøn En indføring i bønnens univers www.bibelselskabet.dk Af biskop Steen Skovsgaard 24 25 Bøn En indføring i bønnens univers Af Steen Skovsgaard Bøn 2012 Det Danske Bibelselskab

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen 3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HF

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2016 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Religion C Louise

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV

SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV Bogens hvem, hvad, hvor: Johannes har sandsynligvis skrevet dette brev som et rundbrev til menighederne i Lilleasien, for at opmuntre dem til at fortsætte i

Læs mere

Lærdomme fra Jobs Bog

Lærdomme fra Jobs Bog 14 Lærdomme fra Jobs Bog TIL SABBATTEN 31. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Vi priser jo dem salige, der holdt ud; I har hørt om Jobs udholdenhed og har set, hvordan Herren lod det gå ham til sidst,

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam

Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Af Jimmie Winther Nielsen Aalborg Seminarium Hold 25.8 Engle er mærkværdige væsner, de optræder i

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Hf/hfe Kultur- og samfundsfag,

Læs mere