Infektionssygdomme. n En sæsoninfluenzaepidemi skønnes at kunne ramme op til en femtedel af den danske befolkning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Infektionssygdomme. n En sæsoninfluenzaepidemi skønnes at kunne ramme op til en femtedel af den danske befolkning."

Transkript

1 Infektionssygdomme 12 n Infektionssygdomme er forårsaget af sygdomsfremkaldende smitstoffer (virus, bakterier, parasitter og prioner), der invaderer et eller flere organer i kroppen. n Dødeligheden af infektionssygdomme er stærkt reduceret, men da sygdommene resulterer i stort sygefravær, udgør infektionssygdomme fortsat en stor samfundsmæssig belastning. n En sæsoninfluenzaepidemi skønnes at kunne ramme op til en femtedel af den danske befolkning. n Dødeligheden pga. sæsoninfluenza rammer overvejende i de ældste aldersklasser og i særlige risikogrupper (personer med kronisk lungesygdom, hjerte-kar-sygdom og/eller diabetes). n Der anmeldes årligt ca. 3 nye tilfælde af HIV og 5 tilfælde af AIDS sygdommen ses især blandt homoseksuelle mænd og blandt indvandrere fra lande med høj forekomst. n Klamydia rammer især unge mellem 15 og 25 år. Der anmeldes ca. 2. tilfælde årligt, med en lille overvægt af kvinder. n Tuberkulose (TB) udgør aktuelt ikke et stort sundhedsproblem i Danmark. Kendte risikogrupper udgøres af indvandrere fra lande med høj forekomst af TB og personer i socialt belastede miljøer. 159 n Blandt etniske danskere var der i perioden ca. fire tilfælde af TB pr. 1. pr. år. Blandt indvandrere og efterkommere var forekomsten ca. 8 pr. 1. pr. år. n For at kunne kontrollere infektionssygdommene bør der fokuseres på effektiv smitteopsporing og intervention i kendte risikogrupper samt ikke mindst profylakse, hvor det er muligt, f.eks. ved vaccination. Infektionssygdommenes årsagsforhold er multifaktorielle. Infektioner forårsages af sygdomsfremkaldende smitstoffer (virus, bakterier, parasitter og prioner), der invaderer et eller flere af kroppens organer. Smitten kan ske på forskellig vis: luftbåren (visse smitstoffers evne til at svæve i luften), dråbesmitte (nysen, hosten), kontaktsmitte (håndtryk, berøring af genstande som er forurenede med smitstoffet), ved indtagelse (forurenede levnedsmidler og væsker), via blod (transfusion, tatovering) eller seksuelt samt fra mor til barn i svangerskabet. Ud over tilstedeværelse af smitstof og mulig smittevej har også faktorer i miljøet og hos den enkelte betydning for udvikling og forløb af sygdommen; f.eks. øger dårlig ernæringstilstand og nedsat immunforsvar risikoen for alvorlige sygdomsforløb. Det, at en række begivenheder skal være til stede for at smitte kan finde sted, giver mulighed for at gribe ind med forebyggende tiltag eller behandling forskellige steder i smittekæden, som vist i figur Igennem de sidste godt 1 år har forbedret levestandard og især forbedret hygiejne og siden et omfattende vaccinationsprogram nedsat danskernes risiko for mange af de infektionssygdomme, der tidligere var meget udbredte, og som fortsat plager mange udviklingslande. Sygdomme som difteri og stivkrampe er praktisk taget udryddet i Danmark, og tuberkulose er ikke længere en folkesygdom. Infektionssygdomme udgør i dag under én procent af dødsårsagerne (figur 12.2). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

2 Infektionssygdomme Kapitel 12 Figur Eksempel på smittekæde med muligheder for forebyggelse og behandling. Smittekilde Smittevej Smittet person Sygdom Smittekilde fjernes, f.eks. kloakering, desinfektion af operationsudstyr, aflivning af syge høns Smittevej afbrydes, f.eks. ved hyppig håndvask, åndedrætsværn Sygdom forhindres, f.eks. ved vaccination Syge personer behandles, f.eks. med antibiotika 16 Selv om dødeligheden er stærkt reduceret, er infektionssygdomme fortsat en stor samfundsmæssig belastning, ikke mindst fordi mange sygemeldinger skyldes infektionssygdomme. Visse infektionssygdomme kan endvidere føre til kroniske sygdomstilstande som f.eks. kræft og mavesår. Figur Dødeligheden på grund af infektionssygdomme og andre dødsårsager i Danmark Samtidig med at det er lykkedes at bekæmpe de gamle infektionssygdomme, dukker nye infektionssygdomme op, som formentlig også i fremtiden vil udgøre en af de store udfordringer for folkesundheden i den globaliserede verden med stor mobilitet mellem kontinenter af såvel mennesker som madvarer mv. Især synes zoonoser, dvs. sygdom hos mennesker forårsaget af mikroorganismer hos dyr, at forekomme hyppigere, og zoonotiske virussygdomme som f.eks. SARS og Vestnilfeber er eksempler på, at smitte kan brede sig hurtigt mellem kontinenter. Antal døde pr. 1. Infektionssygdomme Alle dødsfald Andre årsager År Tabel 12.1 viser udviklingen i antallet af udvalgte anmeldelsespligtige sygdomme fra 1995 til 25. Det ses, at forekomsten af akut hepatitis B har været konstant faldende, mens der for flere af de andre sygdomme, f.eks. hepatitis A og kighoste, har været år med udbrud. Den globale sundhedstilstand med hensyn til smitsomme sygdomme er præget af forholdene i udviklingslande, hvor tuberkulose, malaria, HIV samt diaré og luftvejssygdomme er overvejende årsager til sygdom og død. Enkelte af disse sygdomme optræder fortsat i Danmark. Dette gælder f.eks. tuberkulose, hvor der dog er effektive muligheder for såvel forebyggelse som behandling. Andre sygdomme som HIV og flere andre seksuelt overførte sygdomme har i Danmark en anden årsagssammenhæng end i udviklingslandene, hvilket mest afspejler kulturelle forskelle. Influenza er dog et eksempel på en sygdom, der kan udgøre en væsentlig sygdomsbyrde i alle lande. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 12 Infektionssygdomme Tabel Anmeldte anmeldelsespligtige sygdomstilfælde Akut hepatitis B Hepatitis A Purulent meningitis Legionella Kighoste Shigella Tyfus / paratyfus I det følgende omtales influenza, to seksuelt overførte sygdomme, hospitalsinfektioner samt tuberkulose. Influenza Influenza skyldes en infektion i luftvejene med en virus, der første gang blev identificeret i Influenzavirus inddeles i typerne A, B og C, og derudover skelnes der også mellem tre typer af influenzasygdom, benævnt henholdsvis sæson-, pandemisk- og fugleinfluenza. Ved sæson- og pandemisk influenza overføres virus typisk ved hoste eller nysen, men hånd til hånd og anden tæt kontakt kan også forårsage smitte; for fugleinfluenza kræves tæt kontakt med smittede fugle, mens smitte kun yderst sjældent sker fra menneske til menneske. Tiden fra smitte til sygdom (inkubationstiden) er én til to dage forud for symptomer med pludselig indsættende sygdomsfølelse med feber 39-4 C, hovedpine og diffuse muskelsmerter samt tør hoste og evt. halsonde. Sygdommen kan variere fra lettere symptomer til alvorlig sygdom og i visse tilfælde død (1,2). Forekomst Sæsoninfluenza er betegnelsen for den type influenzasygdom, der herhjemme sædvanligvis forekommer hvert år i perioden fra oktober til maj, hvorfor der årligt anbefales vaccination til særlige risikogrupper. Sæsoninfluenza smitter fra person til person og kan ramme mange mennesker inden for én til to måneder. Virussen undergår større eller mindre forandringer med tiden og efterlader ikke varig immunitet. Hvert andet til tredje år forekommer tilbagevendende epidemier med sæsoninfluenza, der kan ramme alle aldersklasser. Figur 12.3 viser influenzaaktiviteten i Danmark baseret på indberetninger fra praktiserende læger via et frivilligt stikprøvebaseret meldesystem kaldet sentinel overvågning (vagtpost) af influenza. Sygdomsforekomsten angives som andelen (procent) af influenzalignende sygdom i forhold til det samlede antal konsultationer. Denne andel bliver sammenholdt med en beregnet basiskurve over den forventede andel influenzakonsultationer under ikke-epidemi og en beregnet OBS-tærskel (4 %) for en begyndende epidemi. På denne måde kan en mulig epidemi af influenza påvises på et tidligt tidspunkt. Fugleinfluenza (aviær influenza) forårsages af influenza A virus blandt fugle og overføres kun sjældent til mennesker. Sygdommen har været beskrevet siden 188 og forekommer i hele verden. Alle fuglearter kan smittes, og alle influenzavirus kan forekomme i naturen hos svømmefugle. Disse fugle bliver typisk ikke syge, men hos f.eks. kalkuner og høns kan infektionen blive alvorlig på grund af manglende immunitet. Fugleinfluenzavirus inddeles i høj- og lavpatogene typer, alt efter hvor farlig smitten er for kyllinger. Ved smitte til mennesker har fugleinfluenza oftest medført ingen eller kun lette symptomer. Et udbrud med en fugleinfluenzavirus (type A H5N1) har dog siden 1999 medført alvorlig sygdom og dødsfald hos mennesker i Asien og Tyrkiet som følge af tæt kontakt til smittet fjerkræ; ved udgangen af 26 er der registreret i alt 258 tilfælde af infektion med fugleinfluenza type A H5N1 hos mennesker, heraf 154 dødsfald. Udover udbredelsen blandt vilde fugle og fjerkræ, hvor smitten i 26 har bredt sig til Europa inkl. Danmark samt Afrika, rettes der særlig opmærksomhed mod dette virus på grund af risikoen for, at det kan ændre sig til effek- 161 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

4 Infektionssygdomme Kapitel 12 Figur 15: Influenzaaktivitet indberettet via det sentinelle meldesystem, (Kilde: Epidemiologisk afd. SSI.) Figur Influenzaaktivitet indberettet Sentinel OBS-tærskel Basiskurve Uge tivt at kunne smitte fra person til person, hvorved et pandemisk influenzavirus kan opstå. Pandemisk influenza er betegnelsen for influenzasygdom som følge af, at et sæson- eller fugleinfluenzavirus er gennemgribende ændret (muteret) og kan smitte fra person til person. Grise kan smittes med både fugleinfluenza- og sæsoninfluenzavirus, og der er således risiko for, at de to influenzavirus udveksler genetisk materiale, så en nyt virus opstår; en lignende situation kan opstå hos mennesker, hvor risikoen for smitte med fugleinfluenza dog er mindre. Da ingen mennesker har mødt et sådant nyt virus før, vil alle kunne smittes og sygdommen kan udbrede sig som en verdensomspændende epidemi, også kaldet en pandemi. Den første velbeskrevne influenzapandemi kan dateres til 158. Siden da kan opregnes 31 mulige pandemier (2). Den alvorligste pandemi, den spanske syge, forløb og medførte 2-4 mio. dødsfald, overvejende blandt yngre voksne (3,4). I Danmark medførte den spanske syge ca. 5. influenzatilfælde og 14. dødsfald. Også senere pandemier, henholdsvis den asiatiske influenza i 1957 og Hongkong-influenzaen i ramte Danmark, men med mindre voldsomme forløb. Disse to sidste pandemier svarede således nogenlunde til alvorligheden ved en epidemi med sæsoninfluenza (tabel 12.2) (5). Sygdomsbyrden Influenza har betydning for folkesundheden og samfundsøkonomien, og især kan større epidemier have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser med belastning af mange samfundsfunktioner til følge. En epidemi med sæsoninfluenza skønnes således at kunne ramme op til en femtedel af den danske befolkning og med en øget dødelighed til følge (6). Under epidemien med sæsoninfluenza i Danmark Tabel Influenza-pandemier gennem de sidste ét hundrede år. År Virustype Oprindelse Virkning A H1N1 Spansk 1957 A H2N2 Asiatisk A H3N3 Hong Kong 1977 A H1N1 Russisk Muligvis opstået fra fugle eller svin Muligvis blandet infektion af et dyrevirus med humant H1N1 og aviær H2N2 virusstammer i Asien Sandsynligvis blandet infektion hos et dyr med humant H2N2 og aviær H3Nx virusstammer i Asien Ukendt oprindelse, men virus næsten identisk med humane stammer set under epidemier fra mio. døde på verdensplan Dødstal ukendt, men svarende til sæson-influenzaepidemier Dødstal ukendt, men svarende til sæson-influenzaepidemier Godartet influenza overvejende blandt personer født efter 195 Kilde: Bro-Jørgensen et al, Ugeskr Læger Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 12 Infektionssygdomme 1996 fandtes en overdødelighed på i alt ca. 2.8 dødsfald, svarende til ca. 54 pr. 1.; andre har fundet, at en stigning på 1 % i antal influenzatilfælde vil medføre,65 % stigning i dødeligheden (5,7). For pandemien med asiatisk influenza i 1957 skønnes, at den ledsagende dødelighed i Danmark svarede nogenlunde til dødeligheden under almindelige epidemier med sæsoninfluenza, 42 dødsfald pr. 1.. Overdødelighed på grund af sæsoninfluenza forekommer overvejende i de ældre aldersklasser og særlige risikogrupper med kronisk lungesygdom, hjerte-kar-sygdom og/eller diabetes. Det fremgår af figur 12.4, at den forøgede dødelighed i forbindelse med epidemien med sæsoninfluenza i Danmark i blev fulgt af et delvis kompenserende, men relativt meget mindre fald i dødelighed end forventet i foråret 1996 (5). Dette er udtryk for, at dødsfaldene også ramte personer, som kunne have levet i længere tid, hvis de havde undgået influenza. Figur Antal dødsfald pr. dag. Oktober-juni og Antal dødsfald pr. dag Kilde: Bro-Jørgensen et al, Ugeskr Læger Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Perspektiv Sæsoninfluenza forebygges ved en årlig vaccination af risikogrupper. Vaccinen giver beskyttelse mod tre forskellige influenzavirus, som WHO har vurderet mest sandsynligt vil kunne forekomme i sæsonen. Såfremt andre sæsoninfluenzavirus optræder, er der således risiko for en større forekomst af sæsoninfluenza, men erfaringen viser, at forudsigelserne som oftest holder stik. Influenzavacciner fremstilles ved at inficere befrugtede hønseæg, hvorfra virus høstes og oprenses i flere omgange. Dette er en både tidskrævende og omstændelig proces og er medvirkende til, at produktionskapaciteten på verdensplan ikke er af en tilfredsstillende størrelse. Samtlige producenter af influenzavacciner arbejder derfor med at udvikle hurtigere og bedre produktionsmetoder til fremstilling af influenzavacciner mod sæsoninfluenza men også med henblik på behovet for vacciner ved forekomst af pandemisk influenza. Aktuelt er to antivirale midler mod influenza (zanamivir og oseltamivir) godkendte og tilgængelige som receptpligtig medicin i Danmark. Sundhedsstyrelsen har endvidere indkøbt et lager af sidstnævnte som beredskab mod pandemisk influenza. Anvendelsen af antivirale midler er dog besværliggjort af, at dels skal behandling iværksættes hurtigt efter smitte, og dels vil der i influenzasæsonen også være andre virus, som medfører influenzalignende symptomer. Der er altså risiko for, at patienterne ikke bedres ved behandling, enten fordi behandlingen er påbegyndt for sent, eller fordi symptomerne skyldes et andet virus, som medicinen ikke virker imod. Der foregår derfor en stadig forskning og udvikling af medikamenter primært til behandling af influenzasygdom. De fleste pandemier med influenzavirus er udsprunget, hvor der er stor forekomst af og tæt kontakt mellem fugle, svin og mennesker, og hvor influenzavirus har ændret sig. De seneste 1 år er verdens befolkning tredoblet, og halvdelen er bosiddende i byområder, hvor især udviklingslandene tegner sig for millioner af mennesker, der bor sammenstuvet i slumområder. Med en parallel mangedobling af den globale husdyrbesætning opstår en langt større risiko for smitte med zoonotiske sygdomme, og sammen med den store mobilitet på verdensplan antages det, at nye sygdomsfremkaldende mikroorganismer som f.eks. et nyt pandemisk influenzavirus i dag vil kunne spredes til alle verdensdele i løbet af dage til uger (8,9). 163 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

6 Infektionssygdomme Kapitel Seksuelt overførte sygdomme Disse infektionssygdomme smitter via seksuel kontakt mellem mennesker, men flere af dem smitter både via seksuel kontakt og på andre måder. Et eksempel er hepatitis B, der i udviklingslandene primært overføres fra mor til barn under fødslen, mens det blandt danskere i overvejende grad drejer sig om seksuel overførsel og overførsel blandt stiknarkomaner. Fælles for de seksuelt overførte sygdomme er, at de kan forebygges ved hjælp af konsekvent brug af kondom. Ikke alle seksuelt overførte sygdomme er omfattet af den lovbefalede anmeldepligt, f.eks. herpes, hvorfor der kun findes begrænsede data om disse sygdommes forekomst. Her omtales HIV/AIDS og klamydia. HIV/AIDS Erhvervet immun defekt syndrom, AIDS, blev defineret i 1981, og HIV blev i 1983 påvist som årsag til AIDS. HIV er en virus, som angriber immunsystemets celler. Immunsystemet bliver efterhånden nedbrudt, og en række mikroorganismer, der normalt ikke volder problemer for mennesker, kan pludselig give alvorlige infektioner. Også specielle kræftformer kan opstå, når tilstrækkelig mange immunceller er gået til grunde. I gennemsnit går der uden behandling fra syv til ni år fra smitte til den første alvorlige infektion viser sig, og diagnosen AIDS stilles (1). Siden 1996 har HIV smittede i Danmark haft gratis adgang til antiviral kombinationsbehandling (HAART = Highly Active Anti Retroviral Treatment), der udskyder udviklingen af AIDS. Indtil videre synes behandlingens effekt ikke at svækkes over tid, og det forventes derfor i dag, at HIV smittede, der følger behandlingen, kan leve i mange år. På verdensplan er omkring 4 mio. mennesker smittet med HIV. Særlig ramt er Afrika, men også Asien, Caribien og i tiltagende grad lande fra det tidligere Sovjetunionen. I fattige lande er der ikke gratis adgang til HAART, ligesom der ikke altid er mulighed for at beskytte sig mod smitte. Den globale HIV-epidemi udvikler sig fortsat, og de ubehandlede dør af AIDS. På verdensplan blev fem mio. mennesker smittet med HIV, og tre mio. døde af AIDS i 25 (11). Fra 1. august 199, hvor HIV blev anmeldelsespligtig i Danmark, til 31. december 25, er der anmeldt tilfælde, mænd og kvinder (12). Blandt de anmeldte var 1.41 (31 %) indvandrere. Blandt danskfødte var hovedparten af de anmeldte tilfælde blandt mænd, der har sex med mænd (MSM), mens de fleste anmeldte tilfælde blandt indvandrere var erhvervet ved heteroseksuel kontakt (figur 12.5). Stiknarkomaner udgjorde 42 (9 %) af de anmeldte tilfælde. Figur Anmeldte HIV-tilfælde fordelt efter smittemåde og herkomst. Antal anmeldte tilfælde MSM Stiknarkoman Mor-barn Indvandrer Heteroseksuelt Transfusion/blodprodukter Andet/ukendt Danskfødt Siden HIV blev anmeldelsespligtig i 199, er der årligt anmeldt et ret konstant antal tilfælde, gennemsnitligt 292. Fordelingen på smittemåde har dog varieret noget. Figur 12.6 viser udviklingen i de største grupper. På baggrund af de anmeldte tilfælde skønnes det, at der årligt smittes én pr. 1. voksne, heteroseksuelle danskere og 2 pr. 1. MSM, ud fra et skøn på ca. 5. MSM i Danmark. Det anslås, at godt 5.5 mennesker i Danmark lever med HIV. AIDS har været anmeldelsespligtig siden 1983, og pr. 31. december 25 er der i alt konstateret AIDS hos personer i Danmark, (87 %) mænd og 345 (13 %) kvinder. Blandt de anmeldte var 365 (14 %) indvandrere, primært heteroseksuelt smittede. MSM udgjorde 1.69 (62 %) af de anmeldte, heteroseksuelt smittede 577 (22 %) og stiknarkomaner 221 (9 %). Det årlige antal anmeldte tilfælde steg indtil midten af 199 erne, hvor HAART blev tilgængelig. Herefter faldt antallet dramatisk. Det årlige antal anmeldte og det årlige antal AIDS-dødsfald fremgår af figur Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 12 Infektionssygdomme Figur Anmeldte HIV-tilfælde blandt danske MSM, danske heteroseksuelle, danske stiknarkomaner og indvandrere i perioden Antal anmeldte tilfælde Danske MSM Danske heteroseksuelle Indvandrere Danske stiknarkomaner Klamydia Klamydia skyldes bakterien Chlamydia trachomatis. Symptomer i form af udflåd og svie ved vandladning opstår et par uger efter smitte. Hos 5-75 % af de smittede er der imidlertid ingen symptomer, hvorfor infektionen ikke opdages. Ubehandlet kan infektionen føre til underlivsbetændelse og i værste fald ufrivillig barnløshed på grund af blokering af æggelederne. Det årlige antal laboratoriepåviste tilfælde i Danmark er stigende; i 24 blev der konstateret ca. 22. tilfælde, heraf 65 % blandt kvinder (13). Omkring 5 % af befolkningen i alderen år anses for at være smittet med klamydia. Figur 12.8 viser aldersfordelingen blandt årige. Hvert år er klamydia årsag til ca. 4. tilfælde af underlivsbetændelse, 48 tilfælde af ufrivillig barnløshed, 32 tilfælde af graviditet uden for livmoderen og 6 tilfælde af kroniske underlivssmerter (14). Figur Antal anmeldte AIDS-tilfælde og antal dødsfald Antal Antal anmeldte Antal dødsfald Figur Aldersfordelingen blandt klamydia-smittede årige anmeldt i 24. % af anmeldte klamydia tilfælde Alder Kilde: Afdelingen for bakterologi, mykologi og parasitologi, Statens Serum Institut, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

8 Infektionssygdomme Kapitel Perspektiv Siden indførelsen af HAART i Danmark er det årlige antal AIDS-tilfælde, og det årlige antal AIDS-dødsfald reduceret med over 8 %. Der er derimod ikke sket et fald i det årlige antal anmeldte HIV-tilfælde. Skønt de danske tal ikke syner af meget i forhold til den globale HIV-epidemi, er det bekymrende, at der fortsat registreres knap 3 nye HIV-smittede i Danmark pr. år. Særligt det stigende antal smittede MSM er en udfordring for det forebyggende arbejde, men også rådgivningen af de mange smittede indvandrere er en vigtig opgave. Det årlige antal anmeldte klamydia-tilfælde er stigende. Gennem kampagner søger Sundhedsstyrelsen at øge opmærksomheden på klamydia blandt unge og blandt læger med henblik på symptomer og rettidig behandling. Øget brug af kondomer og flere tests for klamydia kan mindske smitteoverførslen. På længere sigt kan systematisk screening af unge være en mulighed. Sygehusinfektioner Sygehusinfektioner også kaldet nosokomielle infektioner er infektioner forårsaget af mikroorganismer (bakterier, virus, svamp), der rammer patienten som følge af indlæggelse, pleje, undersøgelse eller behandling. Der skelnes mellem sygehuserhvervede infektioner og samfundserhvervede infektioner, som er infektioner patienterne er smittet med før indlæggelsen (15). inden for forskellige specialer. Således er forekomsten steget inden for kar- og brystkirurgi og inden for urinvejssygdomme. Set i forhold til infektionstype er der sket et fald i forekomsten af sårinfektioner og tarminfektioner, men en stigning i forekomsten af hudinfektioner (15). Patienter der var opereret i forbindelse med indlæggelsen havde klart forøget risiko for en nosokomiel infektion. Sygehusinfektioner er oftest harmløse, men afhænger af patientens primære indlæggelsesårsag og sundhedstilstand i øvrigt. I mange tilfælde må indlæggelsestiden forlænges. F.eks. forlænger infektioner i forbindelse med en ortopædkirurgisk operation i gennemsnit indlæggelsen med to en halv måned. Kun de farligste sygehusinfektioner (lungebetændelse og blodforgiftning ) øger risikoen for en dødelig udgang på indlæggelsen (16). Sygehusinfektioner behandles så vidt muligt med antibiotika. Da der gives meget antibiotika på et sygehus, er der imidlertid stor risiko for, at bakterierne udvikler resistens mod de anvendte antibiotika. Antallet af sygehusinfektioner kan begrænses ved god hospitalshygiejne, ikke mindst grundig håndvask efter hver kontakt med en indlagt patient. Hygiejneområdet er prioriteret i Den Danske Kvalitetsmodel, hvor der bl.a. er sat fokus på måling og offentliggørelse af data vedrørende hospitalsinfektioner. Tuberkulose De hyppigste former for sygehusinfektioner er urinvejsinfektioner, infektioner i operationssår, luftvejsinfektioner og sepsis ( blodforgiftning ). Infektionerne skyldes i de fleste tilfælde bakterier, og nogle af de hyppigste syndere er stafylokokker og colibakterier (16). Tuberkulose (TB) er en infektionssygdom, som skyldes bakterien Mycobacterium tuberculosis. Også andre bakterier, som tilhører det såkaldte Tuberkulosekompleks, kan dog give TB, herunder Mycobacterium bovis, som er årsag til kvægtuberkulose. De klassiske smitteveje er luftbåren smitte gennem støv og dråber, smitte ved direkte kontakt og smitte ved indirekte kontakt gennem plejepersonalet eller gennem brugsgenstande. Hyppigheden af sygehusinfektioner ligger mellem 7 og 1 %. I den seneste undersøgelse foretaget af Statens Serum Institut i 23, hvor 38 sygehuse deltog, havde 9,7 % af de i alt patienter, der indgik i undersøgelsen, fået en infektion i forbindelse med sygehusopholdet. Forekomsten af sygehuserhvervede infektioner er samlet set uændret fra 1999 til 23, men udviklingen er forskellig TB angriber primært lungerne, men kan spredes via lymfen eller blodet og angribe alle andre organer i kroppen. Ved udbredt spredning af TB til kroppens organer taler man om miliær TB. Kun patienter med lunge-tb regnes for smitsomme. Når en person med lunge-tb hoster, nyser eller taler, bringes bakterier op fra lungerne i bittesmå vandpartikler. Bakterierne kan herefter indåndes af en anden person, som befinder sig tæt på den syge (dråbesmitte). Bakterierne indkapsles i lungevævet af kroppens immunforsvar, og smitten er overført til en ny person. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 12 Infektionssygdomme At være smittet med TB er imidlertid ikke det samme som at være syg af TB. Først hvis bakterierne spredes fra indkapslingen til andre dele af lungerne og/eller til andre organer (f.eks. lymfekirtler, knogler eller hjernehinder) kommer der symptomer, og man går fra hvilende (latent) til aktiv TB. Som barn er risikoen for at blive syg på et senere tidspunkt 1 %. Af de, som bliver syge, bliver ca. 5 % det inden for de første 2-3 år efter infektion (17). Det betyder omvendt, at ca. 9 % af de, som smittes med TB-bakterien, aldrig bliver syge, forudsat at de ikke har andre disponerende forhold (se nedenfor); disse 9 % bidrager således ikke til at føre smitten videre. En smitsom person bringer derimod ubehandlet gennemsnitligt smitten videre til 1-15 andre personer i løbet af et år. Moderne TB-behandling består af en kombinationsbehandling med fire forskellige stoffer i mindst seks måneder. Normalt bliver patienten helt rask af behandlingen. Forekomst/sygdomsbyrde På verdensplan er TB en af de mest udbredte sygdomme. Det skønnes, at ca. en tredjedel af jordens befolkning er smittet med TB, og at der er ca. otte mio. sygdomstilfælde med TB hvert år. Ca. to mio. mennesker dør årligt af sygdommen, tabel 12.3 (19). Disse høje tal er baggrunden for, at WHO i 1993 erklærede TB for en global katastrofe (emergency) (2). Hvor risikoen for at blive syg, selvom man er smittet, normalt er beskeden blandt raske personer, så er den højere hos personer med nedsat immunforsvar. Nedsat immunforsvar, med øget risiko for infektioner, herunder TB, kan f.eks. ses ved dårlig ernæringstilstand, alkohol- eller stofmisbrug eller ved anden samtidig sygdom, f.eks. diabetes. Hos ældre personer ses en aldersbetinget immunsvækkelse som kan udløse aktiv sygdom, hvis man er smittet med TB tidligere i livet. Den vigtigste enkelte risikofaktor er samtidig infektion med HIV. Dette øger risikoen for udvikling af aktiv sygdom til ca. 1 % om året (18). Ved lunge-tb er de typiske symptomer feber, træthed, vægttab og nattesved. Der kommer tiltagende hoste med blodigt opspyt. Ubehandlet har TB en høj dødelighed på ca. 65 % i løbet af fem år, de fleste dør endda inden for to år. I Danmark var TB tidligere en hyppig sygdom. I takt med at boligforholdene og den generelle hygiejniske standard i første halvdel af det 2. århundrede blev forbedret, sås et fald i forekomsten, figur Forekomsten af TB begyndte at falde inden der kom effektive stoffer til behandling af TB. Medvirkende til faldet var også pasteurisering af mælk, idet smitte med kvægtuberkulose, forårsaget af Mycobacterium bovis, blev reduceret væsentligt. I perioden efter 2. verdenskrig kom en række nye behandlingsstoffer frem og forekomsten faldt yderligere til et historisk lavpunkt i midten af 198 erne, hvor der blev anmeldt ca. 3 tilfælde årligt. Den udbredte opfattelse, at TB har været udryddet i Danmark, er således ikke korrekt. 167 Tabel Estimeret TB incidens og dødelighed, 23. WHO region Antal tilfælde i 1. Antal tilfælde pr. 1. Dødsfald Alle typer Mikroskopipositive* Alle typer Mikroskopipositive* * Fund af bakterier ved mikroskoisk undersøgelse. Hos patienter med lunge-tb er dette et udtryk for smitsomhed. Kilde: WHO. Antal i 1. Antal pr. 1. Afrika Amerika Østlige middelhavsområde Europa Sydøst-asien Vestlige Stillehavsområde Globalt Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

10 Infektionssygdomme Kapitel Figur Tuberkuloseudviklingen i Danmark Antal tuberkulose tilfælde Siden slutningen af 198 erne og frem til årtusindeskiftet har forekomsten af TB igen været stigende, primært pga. indvandring fra områder med høj forekomst af TB (figur 12.1) (21,22). Specielt havde asylsøgende fra Somalia en meget høj forekomst af TB, også i årene efter ankomst til landet (23). Med indvandringen fulgte tillige et ændret billede af TB, idet mange indvandrere havde TB andre steder end i lungerne, primært i lymfekirtler, knogler og tarmsystem. I perioden udgjorde indvandrere næsten to tredjedele af alle anmeldte tilfælde af TB i Danmark. Set i forhold til andelen af indvandrere (og efterkommere) i befolkningen (ca. 8 %), er forekomsten af TB blandt disse meget højere end blandt etniske danskere; ca. 8 tilfælde pr. 1. i forhold til ca. fire tilfælde pr. 1. pr. år. Indvandrere fra områder med høj forekomst af TB udgør derfor kendte risikogrupper for TB. Det drejer sig primært om indvandrere fra Afrika, Asien og fra landene på Balkan. Også blandt grønlændere bosiddende i Danmark har der historisk været en høj forekomst af TB. Størsteparten af indvandrerne er smittet inden ankomsten til Danmark. Ved at analysere DNA-mønstre hos bakterierne fra de enkelte patienter er det vist, at meget få indvandrere har smittet etniske danskere og omvendt (24). Figur Anmeldte TB-tilfælde Danskere Alle indvandrere Somaliere Total Antal tilfælde Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

11 Kapitel 12 Infektionssygdomme Selvom leveforholdene i Danmark generelt er blevet yderligere forbedret i anden halvdel af det 2. århundrede i forhold til første halvdel, er TB stadig en sygdom, som primært ses i socialt belastede miljøer, både i storbyerne og i provinsen. Risikofaktorer som tobak- og alkoholmisbrug og dårlig ernæringstilstand påvirker det enkelte menneskes immunforsvar og dermed modtageligheden for TB, og dårlige boligforhold øger risikoen for smitteoverførsel. Blandt etniske danskere er specielle risikogrupper midaldrende mænd med sociale problemer og alkoholmisbrug (25). Børn udgør en særlig risikogruppe, da der er større risiko for, at de får aktiv sygdom hurtigt efter smitten. Samtidig har børn særlig risiko for at få de alvorligste former for TB, miliær-tb og TB-meningitis (26). Sammenligninger af aldersfordelingen blandt danskere og indvandrere viser, at TB er en sjælden sygdom blandt danske børn og unge, og forekommer hyppigst blandt specielt danske mænd i alderen år samt hos begge køn i aldersgruppen over 65 år (figur 12.11). Blandt indvandrere ses en markant anderledes aldersfordeling med flest tilfælde i aldersgruppen 1-5 år og lige mange tilfælde blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper (figur 12.12). Figur Anmeldte tilfælde af TB blandt danskere i perioden , fordelt på køn og aldersgruppe. Antal Mænd Kvinder Figur Anmeldte tilfælde af TB blandt indvandrere i perioden , fordelt på køn og aldersgruppe. Antal Mænd Aldersgruppe Kvinder Siden år 2 har forekomsten af TB igen været faldende (se figur 12.1). Faldet skyldes primært et fald blandt indvandrere, formentlig en direkte afspejling af en politisk bestemt faldende indvandring til Danmark fra TB høj-incidens områder i samme periode. I den etniske danske befolkning har forekomsten af TB kun været svagt faldende i de sidste 1 år. Dette er i modsætning til udviklingen i vore nordiske nabolande, hvor der har været et mere tydeligt og vedvarende fald i den indenlandske befolkning (27). Samtidig har andelen af danskere med smitsom TB de sidste fem år vist en stigende tendens Aldersgruppe Der er tegn til aktiv smittespredning af TB blandt danskere i risikomiljøer i de store byer og i andre socialt belastede områder i Danmark. Kortlægning af den geografiske spredning af bakterier med samme DNA-profil, de såkaldte clustre, har vist, at bestemte bakteriestammer over en periode har spredt sig fra risikomiljøer i København til nye risikomiljøer i provinsen (28). Andelen af patienter i Danmark med samtidig TB og HIV har ligget på et stabilt lavt niveau (ca. 2 %) de sidste ti år. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

12 Infektionssygdomme Kapitel 12 Perspektiv Som sygdommen blev stadig sjældnere, ophørte man i løbet af 198 erne gradvist med at BCG-vaccinere danske børn mod TB (den såkaldte Calmette-vaccination), og i dag er TB ikke et alvorligt sundhedsproblem i Danmark. Da hvilende infektion kan give TB mange år efter smitte, kan sygdommen ikke udryddes på en kort årrække, selv ved optimal kontrol. En arbejdsgruppe under WHO har givet anbefalinger for strategier til elimination af TB i lande i Europa med lav forekomst (29). The Stop TB Partnership, et internationalt netværk af organisationer (bl.a. WHO) som arbejder for TB-kontrol, har sat et mål om global elimination af TB senest år 25 (3). Ved elimination forstås i denne forbindelse mindre end et tilfælde af smitsom TB pr. 1.. pr. år. For at nå dette mål kræves, selv i et land som Danmark, at smittespredning kan begrænses i vidt omfang. I de seneste 3 år, hvor sygdommen har været sjælden i Danmark, er bevidstheden om sygdommen blevet mindre, også blandt læger, som sjældent møder en patient med TB. Der er derfor risiko for, at sygdommen i dag diagnosticeres senere, med øget risiko for alvorlig sygdom, smittespredning og resistensudvikling. Tuberkulosebakterier, som er resistente mod et eller flere af de almindeligt anvendte antibiotika, er hyppigt forekommende i mange lande, og spredning af sådanne bakterier til Danmark, herunder multiresistente (MDR) og ekstremt resistente (XDR) tuberkulosebakterier udgør en stadig trussel, som kræver nøje opmærksomhed. Indtil nu har antallet af patienter med MDR-TB højst udgjort ca. 1 % af de anmeldte TB-tilfælde, mens XDR-TB ikke er konstateret i DK (december 26). Der bør fremover fokuseres på de kendte risikogrupper og på tidlig smitteopsporing for at reducere smitteoverførsel mest muligt. I de sidste par år har en ny metode, baseret på påvisning af specifikke TB-antigener i blodet, fundet stigende anvendelse ved påvisning af smitteoverførsel. Denne undersøgelse kan skelne mellem latent infektion og reaktion pga. tidligere TB-vaccination (BCG) eller udsættelse for atypiske mykobakterier. Metoden ventes at få stigende betydning for forebyggende behandling af personer med latent infektion, inden de evt. udvikler TB. 17 Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

13 Kapitel 12 Infektionssygdomme Litteraturliste 1. Cohen J, Powderly WG. Infectious Diseases. Second edition. Elsevier, Sundhedsstyrelsen. Klamydia forebyggelse (juli 27). 2. Grauballe PC, Vestergaard BF. Fra den spanske syge til neuroaminidasehæmmere. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 1999;77: CAS-NYT (Information fra den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne). København: Statens Serum Institut, 24. (juli 27). 3. Gensheimer KF, Fukuda K, Brammer L, Cox N, Patriarca PA, Strikas RA. Preparing for pandemic influenza: the need for enhanced surveillance. Emerg Infect Dis 1999;5(2): Snacken R, Kendal AP, Haaheim LR, Wood JM. The next influenza pandemic: lessons from Hong Kong, Emerg Infect Dis 1999;5(2): Bro-Jørgensen K, Carlsen H, Rønne T. Epidemien Statens Serum Institut, Bro-Jørgensen K, Samuelsson IS. Influenza: Sundhedsmæssige konsekvenser og forebyggelse. Ugeskrift for Læger 1989;151(4): Bentzen J, Linderoth H. Influenza og dødelighed. Ugeskrift for Læger 1999;161(14): Epidemic and pandemic flu. Lancet 2;355 (923): Højby N, Herløv-Nielsen H. Sygehusinfektioner (juli 27). 17. Vynnycky E, Fine PE. The natural history of tuberculosis: the implications of age-dependent risks of disease and the role of reinfection. Epidemiol Infect 1997;119(2): Girardi E, Raviglione MC, Antonucci G, Godfrey-Faussett P, Ippolito G. Impact of the HIV epidemic on the spread of other diseases: the case of tuberculosis. AIDS 2;14 Suppl 3:S47-S Corbett EL, Watt CJ, Walker N, Maher D, Williams BG, Raviglione MC et al. The growing burden of tuberculosis: global trends and intertions with the HIV epidemic. Arch Intern Med 23;163(9): Bygbjerg IC, Poulsen S, Kok-Jensen A. Den globale epidemiologi for tuberkulose. Ugeskrift for Læger 1999;161: Fomsgaard A, Grauballe PC, Glismann SO. Risiko for en influenzapandemi? Ugeskrift for Læger 24;166(1): Gerstoft J, Pedersen C. Hiv og aids: Hiv-infektionen, følgesygdomme og behandling. Sundhedsstyrelsen, AIDS epidemic update: December 25. UNAIDS, 26. (juni 27). 21. Jensen AJ. Indvandring og tuberkulose. Ugeskrift for Læger 2;162: Pedersen JT, Revsbech PA. Tuberkulose og migration. Ugeskrift for Læger 1999;161: Lillebæk T, Andersen AB, Dirksen A, Smith E, Skovgaard LT, Kok-Jensen A. Persistent high incidence of tuberculosis in immigrants in a low-incidence country. Emerg Infect Dis 22;8(7): Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling Klamydia 24. Klamydiakampagne. Statens Serum Institut, 25. (feb.27). 24. Lillebæk T, Andersen AB, Bauer J, Dirksen A, Glismann S, de Haas P et al. Risk of Mycobacterium tuberculosis transmission in a low-incidence country due to immigration from high-incidence areas. J Clin Microbiol 21;39(3): Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

14 Infektionssygdomme Kapitel Poulsen S, Rønne T, Kok-Jensen A, Miörner H. Tuberkuloseudviklingen i Danmark Ugeskrift for Læger 1999;161: Andersen PH, Thomsen VØ, Smith E. Tuberkulose blandt børn i Danmark Ugeskrift for Læger 21;163: Surveillance of Tuberculosis in Europe - Euro TB. Report on tuberculosis cases notified in (juni 27). 29. Broekmans JF, Migliori GB, Rieder HL, Lees J, Ruutu P, Loddenkemper R et al. European framework for tuberculosis control and elimination in coutries with a low incidence. Recommendations of the World Health Organization (WHO), International Union Against Tuberculosis and Lung Disease (IUATLD) and Royal Netherlands Tuberculosis Association (KNCV) Working Group. Eur Respir J 22;19(4): The Stop TB Partnership. Stop TB Partnership, 26. (juni 27). 28. Lillebæk T, Thomsen VØ. Bekymrende tendens i spredningen af tuberkulose blandt danske mænd. Ugeskrift for Læger 25;167(4): Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende og anden forebyggelse for søfarende September 2007 vaccinationdk.indd 2 24/07/07 15:15:27 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Børnelammelse (polio) 3 Denguefeber 4 Difteri 5 Fugleinfluenza 6 Gul feber 7 HIV

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag 2013 Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grundlag Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe?

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? af Jens Kovsted, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, jak@econ.ku.dk Hvorfor findes 70 procent af verdens HIV/AIDS smittede mennesker i Afrika et kontinent

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A).

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). 7.4.07 Kristian Priisholm, Flóvin Tór Nygaard Næs & Lasse Arnsdorf Pedersen. Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). Indledning Projektet omhandler

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser 2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser Karakteristika Husdyr- og fødevareproduktionen kan blive ramt af udbrud af en række alvorlige smitsomme sygdomme hos dyr. Nogle husdyrsygdomme begrænser sig til én dyreart,

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Indhold Side HIV-smittet hvad NU?..................................................... 5 Hvad er HIV?.............................................................

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Sådan minimerer du problemer med Legionella

Sådan minimerer du problemer med Legionella Sådan minimerer du problemer med Legionella Fakta og gode råd om Legionella i varmt vand Til husejere og viceværter Energistyrelsen Miljøstyrelsen By- og Boligministeriet Statens Seruminstitut Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE 2015 VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF TUBERKULOSE Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

At få konstateret hiv

At få konstateret hiv Kapitel 3 At få konstateret hiv 53 55 56 57 59 60 61 64 66 At få beskeden Mest sandsynlige smittemåde Mest sandsynlige smittested Den konkrete situation Hvilke informationer skal en ny-konstateret hiv-smittet

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere