Infektionssygdomme. n En sæsoninfluenzaepidemi skønnes at kunne ramme op til en femtedel af den danske befolkning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Infektionssygdomme. n En sæsoninfluenzaepidemi skønnes at kunne ramme op til en femtedel af den danske befolkning."

Transkript

1 Infektionssygdomme 12 n Infektionssygdomme er forårsaget af sygdomsfremkaldende smitstoffer (virus, bakterier, parasitter og prioner), der invaderer et eller flere organer i kroppen. n Dødeligheden af infektionssygdomme er stærkt reduceret, men da sygdommene resulterer i stort sygefravær, udgør infektionssygdomme fortsat en stor samfundsmæssig belastning. n En sæsoninfluenzaepidemi skønnes at kunne ramme op til en femtedel af den danske befolkning. n Dødeligheden pga. sæsoninfluenza rammer overvejende i de ældste aldersklasser og i særlige risikogrupper (personer med kronisk lungesygdom, hjerte-kar-sygdom og/eller diabetes). n Der anmeldes årligt ca. 3 nye tilfælde af HIV og 5 tilfælde af AIDS sygdommen ses især blandt homoseksuelle mænd og blandt indvandrere fra lande med høj forekomst. n Klamydia rammer især unge mellem 15 og 25 år. Der anmeldes ca. 2. tilfælde årligt, med en lille overvægt af kvinder. n Tuberkulose (TB) udgør aktuelt ikke et stort sundhedsproblem i Danmark. Kendte risikogrupper udgøres af indvandrere fra lande med høj forekomst af TB og personer i socialt belastede miljøer. 159 n Blandt etniske danskere var der i perioden ca. fire tilfælde af TB pr. 1. pr. år. Blandt indvandrere og efterkommere var forekomsten ca. 8 pr. 1. pr. år. n For at kunne kontrollere infektionssygdommene bør der fokuseres på effektiv smitteopsporing og intervention i kendte risikogrupper samt ikke mindst profylakse, hvor det er muligt, f.eks. ved vaccination. Infektionssygdommenes årsagsforhold er multifaktorielle. Infektioner forårsages af sygdomsfremkaldende smitstoffer (virus, bakterier, parasitter og prioner), der invaderer et eller flere af kroppens organer. Smitten kan ske på forskellig vis: luftbåren (visse smitstoffers evne til at svæve i luften), dråbesmitte (nysen, hosten), kontaktsmitte (håndtryk, berøring af genstande som er forurenede med smitstoffet), ved indtagelse (forurenede levnedsmidler og væsker), via blod (transfusion, tatovering) eller seksuelt samt fra mor til barn i svangerskabet. Ud over tilstedeværelse af smitstof og mulig smittevej har også faktorer i miljøet og hos den enkelte betydning for udvikling og forløb af sygdommen; f.eks. øger dårlig ernæringstilstand og nedsat immunforsvar risikoen for alvorlige sygdomsforløb. Det, at en række begivenheder skal være til stede for at smitte kan finde sted, giver mulighed for at gribe ind med forebyggende tiltag eller behandling forskellige steder i smittekæden, som vist i figur Igennem de sidste godt 1 år har forbedret levestandard og især forbedret hygiejne og siden et omfattende vaccinationsprogram nedsat danskernes risiko for mange af de infektionssygdomme, der tidligere var meget udbredte, og som fortsat plager mange udviklingslande. Sygdomme som difteri og stivkrampe er praktisk taget udryddet i Danmark, og tuberkulose er ikke længere en folkesygdom. Infektionssygdomme udgør i dag under én procent af dødsårsagerne (figur 12.2). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

2 Infektionssygdomme Kapitel 12 Figur Eksempel på smittekæde med muligheder for forebyggelse og behandling. Smittekilde Smittevej Smittet person Sygdom Smittekilde fjernes, f.eks. kloakering, desinfektion af operationsudstyr, aflivning af syge høns Smittevej afbrydes, f.eks. ved hyppig håndvask, åndedrætsværn Sygdom forhindres, f.eks. ved vaccination Syge personer behandles, f.eks. med antibiotika 16 Selv om dødeligheden er stærkt reduceret, er infektionssygdomme fortsat en stor samfundsmæssig belastning, ikke mindst fordi mange sygemeldinger skyldes infektionssygdomme. Visse infektionssygdomme kan endvidere føre til kroniske sygdomstilstande som f.eks. kræft og mavesår. Figur Dødeligheden på grund af infektionssygdomme og andre dødsårsager i Danmark Samtidig med at det er lykkedes at bekæmpe de gamle infektionssygdomme, dukker nye infektionssygdomme op, som formentlig også i fremtiden vil udgøre en af de store udfordringer for folkesundheden i den globaliserede verden med stor mobilitet mellem kontinenter af såvel mennesker som madvarer mv. Især synes zoonoser, dvs. sygdom hos mennesker forårsaget af mikroorganismer hos dyr, at forekomme hyppigere, og zoonotiske virussygdomme som f.eks. SARS og Vestnilfeber er eksempler på, at smitte kan brede sig hurtigt mellem kontinenter. Antal døde pr. 1. Infektionssygdomme Alle dødsfald Andre årsager År Tabel 12.1 viser udviklingen i antallet af udvalgte anmeldelsespligtige sygdomme fra 1995 til 25. Det ses, at forekomsten af akut hepatitis B har været konstant faldende, mens der for flere af de andre sygdomme, f.eks. hepatitis A og kighoste, har været år med udbrud. Den globale sundhedstilstand med hensyn til smitsomme sygdomme er præget af forholdene i udviklingslande, hvor tuberkulose, malaria, HIV samt diaré og luftvejssygdomme er overvejende årsager til sygdom og død. Enkelte af disse sygdomme optræder fortsat i Danmark. Dette gælder f.eks. tuberkulose, hvor der dog er effektive muligheder for såvel forebyggelse som behandling. Andre sygdomme som HIV og flere andre seksuelt overførte sygdomme har i Danmark en anden årsagssammenhæng end i udviklingslandene, hvilket mest afspejler kulturelle forskelle. Influenza er dog et eksempel på en sygdom, der kan udgøre en væsentlig sygdomsbyrde i alle lande. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 12 Infektionssygdomme Tabel Anmeldte anmeldelsespligtige sygdomstilfælde Akut hepatitis B Hepatitis A Purulent meningitis Legionella Kighoste Shigella Tyfus / paratyfus I det følgende omtales influenza, to seksuelt overførte sygdomme, hospitalsinfektioner samt tuberkulose. Influenza Influenza skyldes en infektion i luftvejene med en virus, der første gang blev identificeret i Influenzavirus inddeles i typerne A, B og C, og derudover skelnes der også mellem tre typer af influenzasygdom, benævnt henholdsvis sæson-, pandemisk- og fugleinfluenza. Ved sæson- og pandemisk influenza overføres virus typisk ved hoste eller nysen, men hånd til hånd og anden tæt kontakt kan også forårsage smitte; for fugleinfluenza kræves tæt kontakt med smittede fugle, mens smitte kun yderst sjældent sker fra menneske til menneske. Tiden fra smitte til sygdom (inkubationstiden) er én til to dage forud for symptomer med pludselig indsættende sygdomsfølelse med feber 39-4 C, hovedpine og diffuse muskelsmerter samt tør hoste og evt. halsonde. Sygdommen kan variere fra lettere symptomer til alvorlig sygdom og i visse tilfælde død (1,2). Forekomst Sæsoninfluenza er betegnelsen for den type influenzasygdom, der herhjemme sædvanligvis forekommer hvert år i perioden fra oktober til maj, hvorfor der årligt anbefales vaccination til særlige risikogrupper. Sæsoninfluenza smitter fra person til person og kan ramme mange mennesker inden for én til to måneder. Virussen undergår større eller mindre forandringer med tiden og efterlader ikke varig immunitet. Hvert andet til tredje år forekommer tilbagevendende epidemier med sæsoninfluenza, der kan ramme alle aldersklasser. Figur 12.3 viser influenzaaktiviteten i Danmark baseret på indberetninger fra praktiserende læger via et frivilligt stikprøvebaseret meldesystem kaldet sentinel overvågning (vagtpost) af influenza. Sygdomsforekomsten angives som andelen (procent) af influenzalignende sygdom i forhold til det samlede antal konsultationer. Denne andel bliver sammenholdt med en beregnet basiskurve over den forventede andel influenzakonsultationer under ikke-epidemi og en beregnet OBS-tærskel (4 %) for en begyndende epidemi. På denne måde kan en mulig epidemi af influenza påvises på et tidligt tidspunkt. Fugleinfluenza (aviær influenza) forårsages af influenza A virus blandt fugle og overføres kun sjældent til mennesker. Sygdommen har været beskrevet siden 188 og forekommer i hele verden. Alle fuglearter kan smittes, og alle influenzavirus kan forekomme i naturen hos svømmefugle. Disse fugle bliver typisk ikke syge, men hos f.eks. kalkuner og høns kan infektionen blive alvorlig på grund af manglende immunitet. Fugleinfluenzavirus inddeles i høj- og lavpatogene typer, alt efter hvor farlig smitten er for kyllinger. Ved smitte til mennesker har fugleinfluenza oftest medført ingen eller kun lette symptomer. Et udbrud med en fugleinfluenzavirus (type A H5N1) har dog siden 1999 medført alvorlig sygdom og dødsfald hos mennesker i Asien og Tyrkiet som følge af tæt kontakt til smittet fjerkræ; ved udgangen af 26 er der registreret i alt 258 tilfælde af infektion med fugleinfluenza type A H5N1 hos mennesker, heraf 154 dødsfald. Udover udbredelsen blandt vilde fugle og fjerkræ, hvor smitten i 26 har bredt sig til Europa inkl. Danmark samt Afrika, rettes der særlig opmærksomhed mod dette virus på grund af risikoen for, at det kan ændre sig til effek- 161 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

4 Infektionssygdomme Kapitel 12 Figur 15: Influenzaaktivitet indberettet via det sentinelle meldesystem, (Kilde: Epidemiologisk afd. SSI.) Figur Influenzaaktivitet indberettet Sentinel OBS-tærskel Basiskurve Uge tivt at kunne smitte fra person til person, hvorved et pandemisk influenzavirus kan opstå. Pandemisk influenza er betegnelsen for influenzasygdom som følge af, at et sæson- eller fugleinfluenzavirus er gennemgribende ændret (muteret) og kan smitte fra person til person. Grise kan smittes med både fugleinfluenza- og sæsoninfluenzavirus, og der er således risiko for, at de to influenzavirus udveksler genetisk materiale, så en nyt virus opstår; en lignende situation kan opstå hos mennesker, hvor risikoen for smitte med fugleinfluenza dog er mindre. Da ingen mennesker har mødt et sådant nyt virus før, vil alle kunne smittes og sygdommen kan udbrede sig som en verdensomspændende epidemi, også kaldet en pandemi. Den første velbeskrevne influenzapandemi kan dateres til 158. Siden da kan opregnes 31 mulige pandemier (2). Den alvorligste pandemi, den spanske syge, forløb og medførte 2-4 mio. dødsfald, overvejende blandt yngre voksne (3,4). I Danmark medførte den spanske syge ca. 5. influenzatilfælde og 14. dødsfald. Også senere pandemier, henholdsvis den asiatiske influenza i 1957 og Hongkong-influenzaen i ramte Danmark, men med mindre voldsomme forløb. Disse to sidste pandemier svarede således nogenlunde til alvorligheden ved en epidemi med sæsoninfluenza (tabel 12.2) (5). Sygdomsbyrden Influenza har betydning for folkesundheden og samfundsøkonomien, og især kan større epidemier have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser med belastning af mange samfundsfunktioner til følge. En epidemi med sæsoninfluenza skønnes således at kunne ramme op til en femtedel af den danske befolkning og med en øget dødelighed til følge (6). Under epidemien med sæsoninfluenza i Danmark Tabel Influenza-pandemier gennem de sidste ét hundrede år. År Virustype Oprindelse Virkning A H1N1 Spansk 1957 A H2N2 Asiatisk A H3N3 Hong Kong 1977 A H1N1 Russisk Muligvis opstået fra fugle eller svin Muligvis blandet infektion af et dyrevirus med humant H1N1 og aviær H2N2 virusstammer i Asien Sandsynligvis blandet infektion hos et dyr med humant H2N2 og aviær H3Nx virusstammer i Asien Ukendt oprindelse, men virus næsten identisk med humane stammer set under epidemier fra mio. døde på verdensplan Dødstal ukendt, men svarende til sæson-influenzaepidemier Dødstal ukendt, men svarende til sæson-influenzaepidemier Godartet influenza overvejende blandt personer født efter 195 Kilde: Bro-Jørgensen et al, Ugeskr Læger Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 12 Infektionssygdomme 1996 fandtes en overdødelighed på i alt ca. 2.8 dødsfald, svarende til ca. 54 pr. 1.; andre har fundet, at en stigning på 1 % i antal influenzatilfælde vil medføre,65 % stigning i dødeligheden (5,7). For pandemien med asiatisk influenza i 1957 skønnes, at den ledsagende dødelighed i Danmark svarede nogenlunde til dødeligheden under almindelige epidemier med sæsoninfluenza, 42 dødsfald pr. 1.. Overdødelighed på grund af sæsoninfluenza forekommer overvejende i de ældre aldersklasser og særlige risikogrupper med kronisk lungesygdom, hjerte-kar-sygdom og/eller diabetes. Det fremgår af figur 12.4, at den forøgede dødelighed i forbindelse med epidemien med sæsoninfluenza i Danmark i blev fulgt af et delvis kompenserende, men relativt meget mindre fald i dødelighed end forventet i foråret 1996 (5). Dette er udtryk for, at dødsfaldene også ramte personer, som kunne have levet i længere tid, hvis de havde undgået influenza. Figur Antal dødsfald pr. dag. Oktober-juni og Antal dødsfald pr. dag Kilde: Bro-Jørgensen et al, Ugeskr Læger Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Perspektiv Sæsoninfluenza forebygges ved en årlig vaccination af risikogrupper. Vaccinen giver beskyttelse mod tre forskellige influenzavirus, som WHO har vurderet mest sandsynligt vil kunne forekomme i sæsonen. Såfremt andre sæsoninfluenzavirus optræder, er der således risiko for en større forekomst af sæsoninfluenza, men erfaringen viser, at forudsigelserne som oftest holder stik. Influenzavacciner fremstilles ved at inficere befrugtede hønseæg, hvorfra virus høstes og oprenses i flere omgange. Dette er en både tidskrævende og omstændelig proces og er medvirkende til, at produktionskapaciteten på verdensplan ikke er af en tilfredsstillende størrelse. Samtlige producenter af influenzavacciner arbejder derfor med at udvikle hurtigere og bedre produktionsmetoder til fremstilling af influenzavacciner mod sæsoninfluenza men også med henblik på behovet for vacciner ved forekomst af pandemisk influenza. Aktuelt er to antivirale midler mod influenza (zanamivir og oseltamivir) godkendte og tilgængelige som receptpligtig medicin i Danmark. Sundhedsstyrelsen har endvidere indkøbt et lager af sidstnævnte som beredskab mod pandemisk influenza. Anvendelsen af antivirale midler er dog besværliggjort af, at dels skal behandling iværksættes hurtigt efter smitte, og dels vil der i influenzasæsonen også være andre virus, som medfører influenzalignende symptomer. Der er altså risiko for, at patienterne ikke bedres ved behandling, enten fordi behandlingen er påbegyndt for sent, eller fordi symptomerne skyldes et andet virus, som medicinen ikke virker imod. Der foregår derfor en stadig forskning og udvikling af medikamenter primært til behandling af influenzasygdom. De fleste pandemier med influenzavirus er udsprunget, hvor der er stor forekomst af og tæt kontakt mellem fugle, svin og mennesker, og hvor influenzavirus har ændret sig. De seneste 1 år er verdens befolkning tredoblet, og halvdelen er bosiddende i byområder, hvor især udviklingslandene tegner sig for millioner af mennesker, der bor sammenstuvet i slumområder. Med en parallel mangedobling af den globale husdyrbesætning opstår en langt større risiko for smitte med zoonotiske sygdomme, og sammen med den store mobilitet på verdensplan antages det, at nye sygdomsfremkaldende mikroorganismer som f.eks. et nyt pandemisk influenzavirus i dag vil kunne spredes til alle verdensdele i løbet af dage til uger (8,9). 163 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

6 Infektionssygdomme Kapitel Seksuelt overførte sygdomme Disse infektionssygdomme smitter via seksuel kontakt mellem mennesker, men flere af dem smitter både via seksuel kontakt og på andre måder. Et eksempel er hepatitis B, der i udviklingslandene primært overføres fra mor til barn under fødslen, mens det blandt danskere i overvejende grad drejer sig om seksuel overførsel og overførsel blandt stiknarkomaner. Fælles for de seksuelt overførte sygdomme er, at de kan forebygges ved hjælp af konsekvent brug af kondom. Ikke alle seksuelt overførte sygdomme er omfattet af den lovbefalede anmeldepligt, f.eks. herpes, hvorfor der kun findes begrænsede data om disse sygdommes forekomst. Her omtales HIV/AIDS og klamydia. HIV/AIDS Erhvervet immun defekt syndrom, AIDS, blev defineret i 1981, og HIV blev i 1983 påvist som årsag til AIDS. HIV er en virus, som angriber immunsystemets celler. Immunsystemet bliver efterhånden nedbrudt, og en række mikroorganismer, der normalt ikke volder problemer for mennesker, kan pludselig give alvorlige infektioner. Også specielle kræftformer kan opstå, når tilstrækkelig mange immunceller er gået til grunde. I gennemsnit går der uden behandling fra syv til ni år fra smitte til den første alvorlige infektion viser sig, og diagnosen AIDS stilles (1). Siden 1996 har HIV smittede i Danmark haft gratis adgang til antiviral kombinationsbehandling (HAART = Highly Active Anti Retroviral Treatment), der udskyder udviklingen af AIDS. Indtil videre synes behandlingens effekt ikke at svækkes over tid, og det forventes derfor i dag, at HIV smittede, der følger behandlingen, kan leve i mange år. På verdensplan er omkring 4 mio. mennesker smittet med HIV. Særlig ramt er Afrika, men også Asien, Caribien og i tiltagende grad lande fra det tidligere Sovjetunionen. I fattige lande er der ikke gratis adgang til HAART, ligesom der ikke altid er mulighed for at beskytte sig mod smitte. Den globale HIV-epidemi udvikler sig fortsat, og de ubehandlede dør af AIDS. På verdensplan blev fem mio. mennesker smittet med HIV, og tre mio. døde af AIDS i 25 (11). Fra 1. august 199, hvor HIV blev anmeldelsespligtig i Danmark, til 31. december 25, er der anmeldt tilfælde, mænd og kvinder (12). Blandt de anmeldte var 1.41 (31 %) indvandrere. Blandt danskfødte var hovedparten af de anmeldte tilfælde blandt mænd, der har sex med mænd (MSM), mens de fleste anmeldte tilfælde blandt indvandrere var erhvervet ved heteroseksuel kontakt (figur 12.5). Stiknarkomaner udgjorde 42 (9 %) af de anmeldte tilfælde. Figur Anmeldte HIV-tilfælde fordelt efter smittemåde og herkomst. Antal anmeldte tilfælde MSM Stiknarkoman Mor-barn Indvandrer Heteroseksuelt Transfusion/blodprodukter Andet/ukendt Danskfødt Siden HIV blev anmeldelsespligtig i 199, er der årligt anmeldt et ret konstant antal tilfælde, gennemsnitligt 292. Fordelingen på smittemåde har dog varieret noget. Figur 12.6 viser udviklingen i de største grupper. På baggrund af de anmeldte tilfælde skønnes det, at der årligt smittes én pr. 1. voksne, heteroseksuelle danskere og 2 pr. 1. MSM, ud fra et skøn på ca. 5. MSM i Danmark. Det anslås, at godt 5.5 mennesker i Danmark lever med HIV. AIDS har været anmeldelsespligtig siden 1983, og pr. 31. december 25 er der i alt konstateret AIDS hos personer i Danmark, (87 %) mænd og 345 (13 %) kvinder. Blandt de anmeldte var 365 (14 %) indvandrere, primært heteroseksuelt smittede. MSM udgjorde 1.69 (62 %) af de anmeldte, heteroseksuelt smittede 577 (22 %) og stiknarkomaner 221 (9 %). Det årlige antal anmeldte tilfælde steg indtil midten af 199 erne, hvor HAART blev tilgængelig. Herefter faldt antallet dramatisk. Det årlige antal anmeldte og det årlige antal AIDS-dødsfald fremgår af figur Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 12 Infektionssygdomme Figur Anmeldte HIV-tilfælde blandt danske MSM, danske heteroseksuelle, danske stiknarkomaner og indvandrere i perioden Antal anmeldte tilfælde Danske MSM Danske heteroseksuelle Indvandrere Danske stiknarkomaner Klamydia Klamydia skyldes bakterien Chlamydia trachomatis. Symptomer i form af udflåd og svie ved vandladning opstår et par uger efter smitte. Hos 5-75 % af de smittede er der imidlertid ingen symptomer, hvorfor infektionen ikke opdages. Ubehandlet kan infektionen føre til underlivsbetændelse og i værste fald ufrivillig barnløshed på grund af blokering af æggelederne. Det årlige antal laboratoriepåviste tilfælde i Danmark er stigende; i 24 blev der konstateret ca. 22. tilfælde, heraf 65 % blandt kvinder (13). Omkring 5 % af befolkningen i alderen år anses for at være smittet med klamydia. Figur 12.8 viser aldersfordelingen blandt årige. Hvert år er klamydia årsag til ca. 4. tilfælde af underlivsbetændelse, 48 tilfælde af ufrivillig barnløshed, 32 tilfælde af graviditet uden for livmoderen og 6 tilfælde af kroniske underlivssmerter (14). Figur Antal anmeldte AIDS-tilfælde og antal dødsfald Antal Antal anmeldte Antal dødsfald Figur Aldersfordelingen blandt klamydia-smittede årige anmeldt i 24. % af anmeldte klamydia tilfælde Alder Kilde: Afdelingen for bakterologi, mykologi og parasitologi, Statens Serum Institut, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

8 Infektionssygdomme Kapitel Perspektiv Siden indførelsen af HAART i Danmark er det årlige antal AIDS-tilfælde, og det årlige antal AIDS-dødsfald reduceret med over 8 %. Der er derimod ikke sket et fald i det årlige antal anmeldte HIV-tilfælde. Skønt de danske tal ikke syner af meget i forhold til den globale HIV-epidemi, er det bekymrende, at der fortsat registreres knap 3 nye HIV-smittede i Danmark pr. år. Særligt det stigende antal smittede MSM er en udfordring for det forebyggende arbejde, men også rådgivningen af de mange smittede indvandrere er en vigtig opgave. Det årlige antal anmeldte klamydia-tilfælde er stigende. Gennem kampagner søger Sundhedsstyrelsen at øge opmærksomheden på klamydia blandt unge og blandt læger med henblik på symptomer og rettidig behandling. Øget brug af kondomer og flere tests for klamydia kan mindske smitteoverførslen. På længere sigt kan systematisk screening af unge være en mulighed. Sygehusinfektioner Sygehusinfektioner også kaldet nosokomielle infektioner er infektioner forårsaget af mikroorganismer (bakterier, virus, svamp), der rammer patienten som følge af indlæggelse, pleje, undersøgelse eller behandling. Der skelnes mellem sygehuserhvervede infektioner og samfundserhvervede infektioner, som er infektioner patienterne er smittet med før indlæggelsen (15). inden for forskellige specialer. Således er forekomsten steget inden for kar- og brystkirurgi og inden for urinvejssygdomme. Set i forhold til infektionstype er der sket et fald i forekomsten af sårinfektioner og tarminfektioner, men en stigning i forekomsten af hudinfektioner (15). Patienter der var opereret i forbindelse med indlæggelsen havde klart forøget risiko for en nosokomiel infektion. Sygehusinfektioner er oftest harmløse, men afhænger af patientens primære indlæggelsesårsag og sundhedstilstand i øvrigt. I mange tilfælde må indlæggelsestiden forlænges. F.eks. forlænger infektioner i forbindelse med en ortopædkirurgisk operation i gennemsnit indlæggelsen med to en halv måned. Kun de farligste sygehusinfektioner (lungebetændelse og blodforgiftning ) øger risikoen for en dødelig udgang på indlæggelsen (16). Sygehusinfektioner behandles så vidt muligt med antibiotika. Da der gives meget antibiotika på et sygehus, er der imidlertid stor risiko for, at bakterierne udvikler resistens mod de anvendte antibiotika. Antallet af sygehusinfektioner kan begrænses ved god hospitalshygiejne, ikke mindst grundig håndvask efter hver kontakt med en indlagt patient. Hygiejneområdet er prioriteret i Den Danske Kvalitetsmodel, hvor der bl.a. er sat fokus på måling og offentliggørelse af data vedrørende hospitalsinfektioner. Tuberkulose De hyppigste former for sygehusinfektioner er urinvejsinfektioner, infektioner i operationssår, luftvejsinfektioner og sepsis ( blodforgiftning ). Infektionerne skyldes i de fleste tilfælde bakterier, og nogle af de hyppigste syndere er stafylokokker og colibakterier (16). Tuberkulose (TB) er en infektionssygdom, som skyldes bakterien Mycobacterium tuberculosis. Også andre bakterier, som tilhører det såkaldte Tuberkulosekompleks, kan dog give TB, herunder Mycobacterium bovis, som er årsag til kvægtuberkulose. De klassiske smitteveje er luftbåren smitte gennem støv og dråber, smitte ved direkte kontakt og smitte ved indirekte kontakt gennem plejepersonalet eller gennem brugsgenstande. Hyppigheden af sygehusinfektioner ligger mellem 7 og 1 %. I den seneste undersøgelse foretaget af Statens Serum Institut i 23, hvor 38 sygehuse deltog, havde 9,7 % af de i alt patienter, der indgik i undersøgelsen, fået en infektion i forbindelse med sygehusopholdet. Forekomsten af sygehuserhvervede infektioner er samlet set uændret fra 1999 til 23, men udviklingen er forskellig TB angriber primært lungerne, men kan spredes via lymfen eller blodet og angribe alle andre organer i kroppen. Ved udbredt spredning af TB til kroppens organer taler man om miliær TB. Kun patienter med lunge-tb regnes for smitsomme. Når en person med lunge-tb hoster, nyser eller taler, bringes bakterier op fra lungerne i bittesmå vandpartikler. Bakterierne kan herefter indåndes af en anden person, som befinder sig tæt på den syge (dråbesmitte). Bakterierne indkapsles i lungevævet af kroppens immunforsvar, og smitten er overført til en ny person. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 12 Infektionssygdomme At være smittet med TB er imidlertid ikke det samme som at være syg af TB. Først hvis bakterierne spredes fra indkapslingen til andre dele af lungerne og/eller til andre organer (f.eks. lymfekirtler, knogler eller hjernehinder) kommer der symptomer, og man går fra hvilende (latent) til aktiv TB. Som barn er risikoen for at blive syg på et senere tidspunkt 1 %. Af de, som bliver syge, bliver ca. 5 % det inden for de første 2-3 år efter infektion (17). Det betyder omvendt, at ca. 9 % af de, som smittes med TB-bakterien, aldrig bliver syge, forudsat at de ikke har andre disponerende forhold (se nedenfor); disse 9 % bidrager således ikke til at føre smitten videre. En smitsom person bringer derimod ubehandlet gennemsnitligt smitten videre til 1-15 andre personer i løbet af et år. Moderne TB-behandling består af en kombinationsbehandling med fire forskellige stoffer i mindst seks måneder. Normalt bliver patienten helt rask af behandlingen. Forekomst/sygdomsbyrde På verdensplan er TB en af de mest udbredte sygdomme. Det skønnes, at ca. en tredjedel af jordens befolkning er smittet med TB, og at der er ca. otte mio. sygdomstilfælde med TB hvert år. Ca. to mio. mennesker dør årligt af sygdommen, tabel 12.3 (19). Disse høje tal er baggrunden for, at WHO i 1993 erklærede TB for en global katastrofe (emergency) (2). Hvor risikoen for at blive syg, selvom man er smittet, normalt er beskeden blandt raske personer, så er den højere hos personer med nedsat immunforsvar. Nedsat immunforsvar, med øget risiko for infektioner, herunder TB, kan f.eks. ses ved dårlig ernæringstilstand, alkohol- eller stofmisbrug eller ved anden samtidig sygdom, f.eks. diabetes. Hos ældre personer ses en aldersbetinget immunsvækkelse som kan udløse aktiv sygdom, hvis man er smittet med TB tidligere i livet. Den vigtigste enkelte risikofaktor er samtidig infektion med HIV. Dette øger risikoen for udvikling af aktiv sygdom til ca. 1 % om året (18). Ved lunge-tb er de typiske symptomer feber, træthed, vægttab og nattesved. Der kommer tiltagende hoste med blodigt opspyt. Ubehandlet har TB en høj dødelighed på ca. 65 % i løbet af fem år, de fleste dør endda inden for to år. I Danmark var TB tidligere en hyppig sygdom. I takt med at boligforholdene og den generelle hygiejniske standard i første halvdel af det 2. århundrede blev forbedret, sås et fald i forekomsten, figur Forekomsten af TB begyndte at falde inden der kom effektive stoffer til behandling af TB. Medvirkende til faldet var også pasteurisering af mælk, idet smitte med kvægtuberkulose, forårsaget af Mycobacterium bovis, blev reduceret væsentligt. I perioden efter 2. verdenskrig kom en række nye behandlingsstoffer frem og forekomsten faldt yderligere til et historisk lavpunkt i midten af 198 erne, hvor der blev anmeldt ca. 3 tilfælde årligt. Den udbredte opfattelse, at TB har været udryddet i Danmark, er således ikke korrekt. 167 Tabel Estimeret TB incidens og dødelighed, 23. WHO region Antal tilfælde i 1. Antal tilfælde pr. 1. Dødsfald Alle typer Mikroskopipositive* Alle typer Mikroskopipositive* * Fund af bakterier ved mikroskoisk undersøgelse. Hos patienter med lunge-tb er dette et udtryk for smitsomhed. Kilde: WHO. Antal i 1. Antal pr. 1. Afrika Amerika Østlige middelhavsområde Europa Sydøst-asien Vestlige Stillehavsområde Globalt Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

10 Infektionssygdomme Kapitel Figur Tuberkuloseudviklingen i Danmark Antal tuberkulose tilfælde Siden slutningen af 198 erne og frem til årtusindeskiftet har forekomsten af TB igen været stigende, primært pga. indvandring fra områder med høj forekomst af TB (figur 12.1) (21,22). Specielt havde asylsøgende fra Somalia en meget høj forekomst af TB, også i årene efter ankomst til landet (23). Med indvandringen fulgte tillige et ændret billede af TB, idet mange indvandrere havde TB andre steder end i lungerne, primært i lymfekirtler, knogler og tarmsystem. I perioden udgjorde indvandrere næsten to tredjedele af alle anmeldte tilfælde af TB i Danmark. Set i forhold til andelen af indvandrere (og efterkommere) i befolkningen (ca. 8 %), er forekomsten af TB blandt disse meget højere end blandt etniske danskere; ca. 8 tilfælde pr. 1. i forhold til ca. fire tilfælde pr. 1. pr. år. Indvandrere fra områder med høj forekomst af TB udgør derfor kendte risikogrupper for TB. Det drejer sig primært om indvandrere fra Afrika, Asien og fra landene på Balkan. Også blandt grønlændere bosiddende i Danmark har der historisk været en høj forekomst af TB. Størsteparten af indvandrerne er smittet inden ankomsten til Danmark. Ved at analysere DNA-mønstre hos bakterierne fra de enkelte patienter er det vist, at meget få indvandrere har smittet etniske danskere og omvendt (24). Figur Anmeldte TB-tilfælde Danskere Alle indvandrere Somaliere Total Antal tilfælde Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

11 Kapitel 12 Infektionssygdomme Selvom leveforholdene i Danmark generelt er blevet yderligere forbedret i anden halvdel af det 2. århundrede i forhold til første halvdel, er TB stadig en sygdom, som primært ses i socialt belastede miljøer, både i storbyerne og i provinsen. Risikofaktorer som tobak- og alkoholmisbrug og dårlig ernæringstilstand påvirker det enkelte menneskes immunforsvar og dermed modtageligheden for TB, og dårlige boligforhold øger risikoen for smitteoverførsel. Blandt etniske danskere er specielle risikogrupper midaldrende mænd med sociale problemer og alkoholmisbrug (25). Børn udgør en særlig risikogruppe, da der er større risiko for, at de får aktiv sygdom hurtigt efter smitten. Samtidig har børn særlig risiko for at få de alvorligste former for TB, miliær-tb og TB-meningitis (26). Sammenligninger af aldersfordelingen blandt danskere og indvandrere viser, at TB er en sjælden sygdom blandt danske børn og unge, og forekommer hyppigst blandt specielt danske mænd i alderen år samt hos begge køn i aldersgruppen over 65 år (figur 12.11). Blandt indvandrere ses en markant anderledes aldersfordeling med flest tilfælde i aldersgruppen 1-5 år og lige mange tilfælde blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper (figur 12.12). Figur Anmeldte tilfælde af TB blandt danskere i perioden , fordelt på køn og aldersgruppe. Antal Mænd Kvinder Figur Anmeldte tilfælde af TB blandt indvandrere i perioden , fordelt på køn og aldersgruppe. Antal Mænd Aldersgruppe Kvinder Siden år 2 har forekomsten af TB igen været faldende (se figur 12.1). Faldet skyldes primært et fald blandt indvandrere, formentlig en direkte afspejling af en politisk bestemt faldende indvandring til Danmark fra TB høj-incidens områder i samme periode. I den etniske danske befolkning har forekomsten af TB kun været svagt faldende i de sidste 1 år. Dette er i modsætning til udviklingen i vore nordiske nabolande, hvor der har været et mere tydeligt og vedvarende fald i den indenlandske befolkning (27). Samtidig har andelen af danskere med smitsom TB de sidste fem år vist en stigende tendens Aldersgruppe Der er tegn til aktiv smittespredning af TB blandt danskere i risikomiljøer i de store byer og i andre socialt belastede områder i Danmark. Kortlægning af den geografiske spredning af bakterier med samme DNA-profil, de såkaldte clustre, har vist, at bestemte bakteriestammer over en periode har spredt sig fra risikomiljøer i København til nye risikomiljøer i provinsen (28). Andelen af patienter i Danmark med samtidig TB og HIV har ligget på et stabilt lavt niveau (ca. 2 %) de sidste ti år. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

12 Infektionssygdomme Kapitel 12 Perspektiv Som sygdommen blev stadig sjældnere, ophørte man i løbet af 198 erne gradvist med at BCG-vaccinere danske børn mod TB (den såkaldte Calmette-vaccination), og i dag er TB ikke et alvorligt sundhedsproblem i Danmark. Da hvilende infektion kan give TB mange år efter smitte, kan sygdommen ikke udryddes på en kort årrække, selv ved optimal kontrol. En arbejdsgruppe under WHO har givet anbefalinger for strategier til elimination af TB i lande i Europa med lav forekomst (29). The Stop TB Partnership, et internationalt netværk af organisationer (bl.a. WHO) som arbejder for TB-kontrol, har sat et mål om global elimination af TB senest år 25 (3). Ved elimination forstås i denne forbindelse mindre end et tilfælde af smitsom TB pr. 1.. pr. år. For at nå dette mål kræves, selv i et land som Danmark, at smittespredning kan begrænses i vidt omfang. I de seneste 3 år, hvor sygdommen har været sjælden i Danmark, er bevidstheden om sygdommen blevet mindre, også blandt læger, som sjældent møder en patient med TB. Der er derfor risiko for, at sygdommen i dag diagnosticeres senere, med øget risiko for alvorlig sygdom, smittespredning og resistensudvikling. Tuberkulosebakterier, som er resistente mod et eller flere af de almindeligt anvendte antibiotika, er hyppigt forekommende i mange lande, og spredning af sådanne bakterier til Danmark, herunder multiresistente (MDR) og ekstremt resistente (XDR) tuberkulosebakterier udgør en stadig trussel, som kræver nøje opmærksomhed. Indtil nu har antallet af patienter med MDR-TB højst udgjort ca. 1 % af de anmeldte TB-tilfælde, mens XDR-TB ikke er konstateret i DK (december 26). Der bør fremover fokuseres på de kendte risikogrupper og på tidlig smitteopsporing for at reducere smitteoverførsel mest muligt. I de sidste par år har en ny metode, baseret på påvisning af specifikke TB-antigener i blodet, fundet stigende anvendelse ved påvisning af smitteoverførsel. Denne undersøgelse kan skelne mellem latent infektion og reaktion pga. tidligere TB-vaccination (BCG) eller udsættelse for atypiske mykobakterier. Metoden ventes at få stigende betydning for forebyggende behandling af personer med latent infektion, inden de evt. udvikler TB. 17 Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

13 Kapitel 12 Infektionssygdomme Litteraturliste 1. Cohen J, Powderly WG. Infectious Diseases. Second edition. Elsevier, Sundhedsstyrelsen. Klamydia forebyggelse (juli 27). 2. Grauballe PC, Vestergaard BF. Fra den spanske syge til neuroaminidasehæmmere. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 1999;77: CAS-NYT (Information fra den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne). København: Statens Serum Institut, 24. (juli 27). 3. Gensheimer KF, Fukuda K, Brammer L, Cox N, Patriarca PA, Strikas RA. Preparing for pandemic influenza: the need for enhanced surveillance. Emerg Infect Dis 1999;5(2): Snacken R, Kendal AP, Haaheim LR, Wood JM. The next influenza pandemic: lessons from Hong Kong, Emerg Infect Dis 1999;5(2): Bro-Jørgensen K, Carlsen H, Rønne T. Epidemien Statens Serum Institut, Bro-Jørgensen K, Samuelsson IS. Influenza: Sundhedsmæssige konsekvenser og forebyggelse. Ugeskrift for Læger 1989;151(4): Bentzen J, Linderoth H. Influenza og dødelighed. Ugeskrift for Læger 1999;161(14): Epidemic and pandemic flu. Lancet 2;355 (923): Højby N, Herløv-Nielsen H. Sygehusinfektioner (juli 27). 17. Vynnycky E, Fine PE. The natural history of tuberculosis: the implications of age-dependent risks of disease and the role of reinfection. Epidemiol Infect 1997;119(2): Girardi E, Raviglione MC, Antonucci G, Godfrey-Faussett P, Ippolito G. Impact of the HIV epidemic on the spread of other diseases: the case of tuberculosis. AIDS 2;14 Suppl 3:S47-S Corbett EL, Watt CJ, Walker N, Maher D, Williams BG, Raviglione MC et al. The growing burden of tuberculosis: global trends and intertions with the HIV epidemic. Arch Intern Med 23;163(9): Bygbjerg IC, Poulsen S, Kok-Jensen A. Den globale epidemiologi for tuberkulose. Ugeskrift for Læger 1999;161: Fomsgaard A, Grauballe PC, Glismann SO. Risiko for en influenzapandemi? Ugeskrift for Læger 24;166(1): Gerstoft J, Pedersen C. Hiv og aids: Hiv-infektionen, følgesygdomme og behandling. Sundhedsstyrelsen, AIDS epidemic update: December 25. UNAIDS, 26. (juni 27). 21. Jensen AJ. Indvandring og tuberkulose. Ugeskrift for Læger 2;162: Pedersen JT, Revsbech PA. Tuberkulose og migration. Ugeskrift for Læger 1999;161: Lillebæk T, Andersen AB, Dirksen A, Smith E, Skovgaard LT, Kok-Jensen A. Persistent high incidence of tuberculosis in immigrants in a low-incidence country. Emerg Infect Dis 22;8(7): Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling Klamydia 24. Klamydiakampagne. Statens Serum Institut, 25. (feb.27). 24. Lillebæk T, Andersen AB, Bauer J, Dirksen A, Glismann S, de Haas P et al. Risk of Mycobacterium tuberculosis transmission in a low-incidence country due to immigration from high-incidence areas. J Clin Microbiol 21;39(3): Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

14 Infektionssygdomme Kapitel Poulsen S, Rønne T, Kok-Jensen A, Miörner H. Tuberkuloseudviklingen i Danmark Ugeskrift for Læger 1999;161: Andersen PH, Thomsen VØ, Smith E. Tuberkulose blandt børn i Danmark Ugeskrift for Læger 21;163: Surveillance of Tuberculosis in Europe - Euro TB. Report on tuberculosis cases notified in (juni 27). 29. Broekmans JF, Migliori GB, Rieder HL, Lees J, Ruutu P, Loddenkemper R et al. European framework for tuberculosis control and elimination in coutries with a low incidence. Recommendations of the World Health Organization (WHO), International Union Against Tuberculosis and Lung Disease (IUATLD) and Royal Netherlands Tuberculosis Association (KNCV) Working Group. Eur Respir J 22;19(4): The Stop TB Partnership. Stop TB Partnership, 26. (juni 27). 28. Lillebæk T, Thomsen VØ. Bekymrende tendens i spredningen af tuberkulose blandt danske mænd. Ugeskrift for Læger 25;167(4): Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Hiv infektioner Anmeldte hiv tilfælde 1997-27 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 I 25 afslørede inførelsen af soundex-koder 1%

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente? Pandemi (H1N1) 2009 Konference for Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 26. august 2010 af Tove Rønne, overlæge Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Indhold Influenza og pandemier Hvad var situationen

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Fugleinfluenza - 1 En virusinfektion hos fugle. Ses over hele verden H5N1 influenzavirus

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 23 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer Der blev

Læs mere

"Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark"

Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark "Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark" Jens Seeberg Antropolog Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet Min baggrund

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Botulisme Der blev i 2013 anmeldt 4 tilfælde af botulisme. I de tre tilfælde kom bakterierne fra syltet edderfugl og i et tilfælde fra fermenteret sælkød. Derudover var der

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Indledning I september 2003 blev der aflivet en andeflok omfattende 13.000 ænder, fordi der i flokken

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Problemidentifikation fx udbrud Overvågning Intervention Effekt

Problemidentifikation fx udbrud Overvågning Intervention Effekt EPIDEMIOLOGI EPIDEMIOLOGI Epidemiologi er hjørnestenen i ethvert smitteberedskab. Statens Serum Instituts epidemiologiske virke favner bredt fra sygdomsovervågning og udbrudskontrol over bioterrorberedskab

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 2011, og i 2012 blev 1 tilfælde af fåresyge anmeldt. Clostridium difficile, C.diff. I 2011 modtog

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende og anden forebyggelse for søfarende September 2007 vaccinationdk.indd 2 24/07/07 15:15:27 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Børnelammelse (polio) 3 Denguefeber 4 Difteri 5 Fugleinfluenza 6 Gul feber 7 HIV

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Bloddonorer hiv og leverbetændelse

Bloddonorer hiv og leverbetændelse Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 21. Det har ikke været muligt at opgøre vaccinationsdækningen for 21, men set i lyset af de foregående

Læs mere

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten Empiri Projektets empiri findes på de følgende sider - det vil sige de tekster fra Sundhed.dk, som bliver analyseret i projektet. Først præsenteres et screen-shot af hver af teksterne, som de fremstår

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog i 28 1 anmeldelse af kighoste. En oversigt over vaccinationsdækningen ses i kapitel 5. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer.

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Myterne om hiv Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008 Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Hiv er i dag omgivet af mystik og myter, præcis som pest og syfilis har været det tidligere.

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 29. En oversigt over vaccinationsdækningen ses i kapitel 5. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer.

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Dette kapitel dækker anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2014 og 2015. Botulisme Der blev i 2014 anmeldt 1 tilfælde af botulisme. I dette tilfælde kom bakterierne fra

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! www.guzer.com/pictures/kid_pig_kiss.jpg ONE Health sundhedsfremmende for mennesker og dyr den 17. maj 2011 Professor Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet;

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

RESULTATER Økonomiske resulter. Aktivitetsmæssige resultater. Omsætning fordelt på aktivitetsområder, 2010

RESULTATER Økonomiske resulter. Aktivitetsmæssige resultater. Omsætning fordelt på aktivitetsområder, 2010 RESULTATER RESULTATER Økonomiske resulter Et negativt resultat satte sit præg på SSI i. Den samlede omsætning faldt med 6 % til 1.496 mio. kr. Den lavere omsætning var ventet efter en ekstraordinær stor

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

DET DANSKE BØRNEVACCINATIONSPROGRAM STATUS OG AKTUELLE UDFORDRINGER LANDSKONFERENCE FOR SUNDHEDSPLEJERSKER 2. MAJ 2017

DET DANSKE BØRNEVACCINATIONSPROGRAM STATUS OG AKTUELLE UDFORDRINGER LANDSKONFERENCE FOR SUNDHEDSPLEJERSKER 2. MAJ 2017 DET DANSKE BØRNEVACCINATIONSPROGRAM STATUS OG AKTUELLE UDFORDRINGER LANDSKONFERENCE FOR SUNDHEDSPLEJERSKER 2. MAJ 2017 Palle Valentiner-Branth, læge, PhD Sektionsleder VPD Afdeling for Infektionsepidemiologi

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME.

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 21 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis Der blev anmeldt 2 tilfælde af purulent

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker

Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel er tilsendt mig af Dr. Chalmers til oversættelse. Den kan ikke læses i andre brevduemedier her i Europa, og på den

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Pandemisk influenza A H1N1/09

Pandemisk influenza A H1N1/09 Pandemisk influenza A H1N1/09 Jens D. Lundgren, MD, DMSc Professor, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet et Overlæge, Rigshospitalet Chef, Copenhagen HIV Programme Vi skal lære af de

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 WHO s definition reproduktiv sundhed Reproductive health is a state of complete physical, mental

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere