Projektets opbygning 2 Fælles mål for faget kristendomskundskab og Baggrundsstof... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektets opbygning 2 Fælles mål for faget kristendomskundskab og... 3. Baggrundsstof... 4"

Transkript

1 Skabelsen

2 Indholdsfortegnelse Projektets opbygning 2 Fælles mål for faget kristendomskundskab og Baggrundsstof... 4 Første skabelsesberetningen i dag 4 En bogstavelig forståelse af skabelsesberetningen... 4 Poetisk/mytisk forståelse af skabelsesberetningen... 5 Big Bang-teorien en videnskabelig teori om jordens tilblivelse... 6 Skabelsesmyter. 7 Skabelsesberetningerne i Det Gamle Testamente. 7 Skabelsen i den nordiske mytologi... 8 Den første skabelsesberetning, Første Mosebog kap. 1,1-2, Skabelsesmyten fra den nordiske mytologi Se et frø spire Besøg af billedkunstneren Malene Hartmann Opgaveforslag 18 Oplæg til præster, organister og sognemedhjælpere.. 20 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Litteratur m.m

3 Projektets opbygning Fase 1 Klasserne modtager et materiale bestående af: Undervisningsoplæg til lærerne med tekster og billeder, beskrivelse af projektets forløb samt opgaveforslag til brug i klasserne. Datoer for besøg af kunstner og kirkebesøg aftales, hvis det ikke allerede er gjort ved tilmelding til projektet. Fase 2 I hæftematerialet findes to fortællinger om verdens skabelse. Læreren læser eller fortæller de to skabelsesmyter for eleverne og taler med dem om dem. Fase 3 Eleverne planter frø for at se, hvordan de spirer. Klassen kan dag for dag se, hvordan frøet spirer og hvad der sker i denne proces. Fase 4 Billedkunstneren Malene Hartmann kommer ud på skolen i 2 lektioner og hjælper eleverne med at skabe deres egen forestilling om, hvad skabelsen betyder. Fase 5 Klasserne kommer ud i den lokale kirke, hvor de møder den lokale præst eller sognemedhjælper, som vil fortælle en skabelsesberetning. Eleverne synger 4 vers fra salmen Op al den ting som Gud har gjort og bagefter kan eleverne stille spørgsmål. De forskellige faser kan byttes om, så det passer med besøg af kunstneren og besøget i kirken. 2

4 Fælles mål for faget kristendom I udarbejdelsen af projektet Skabelsen har vi taget udgangspunkt i undervisningsministeriets fagformål for faget kristendomskundskab. Projektet inddrager to trinmål for 1-3 klassetrin. Det er livsfilosofi og etik samt bibelske fortællinger. Eleverne vil igennem arbejdet med de to skabelsesmyter tale om almene tilværelsesspørgsmål: Hvad er vores eksistens og hvor kommer vi fra? Samtidig skal de selv være med til kunstnerisk at udtrykke, hvordan de forstår den bibelske fortælling, hvorved den praktisk musiske dimension bliver integreret i undervisningen. Eleverne gøres bekendt med fortællingen om skabelsen fra Det Gamle Testamente, hvilket vil styrke deres forståelse af det bibelske univers. De vil også blive bekendt med en skabelseshistorie fra den nordiske mytologi og dermed inddrage andre religioner. I klassen snakker man om fortællingerne, hvorved eleverne lærer at sætte indholdet af bibelske og religiøse fortællinger i forhold til nutiden. Dette er et udkast til et undervisningsforløb. I kan vælge at bruge det hele eller bare dele af forløbet. Projektet er tiltænkt som et tværfagligt projekt mellem fagene kristendomskundskab, billedkunst og naturteknik. Det kan også bruges som et undervisningsmateriale kun for faget kristendomskundskab. Tid: 8-12 lektioner Fortæl de to skabelsesmyter og tal med klassen om hvordan verden blev skabt Plant er frø og se det spire Besøg af kunstner som hjælper eleverne med at sætte kunstnerisk udtryk på deres oplevelse af hvad skabelsen er. Besøg i kirken, hvor præsten fortæller om skabelsen 2-3 lektioner 1-2 lektioner 2-3 lektioner 2-3 lektioner 3

5 Baggrundsstof Alle børn spørger på et tidspunkt Hvor kommer jeg fra?, Hvor var jeg henne før jeg blev født? og Hvordan er alt liv blevet til?. Det er eksistentielle spørgsmål, som mennesket altid har stillet og altid har prøvet at besvare. Nogle af svarene finder vi i religionernes skabelsesberetninger. Projektet Skabelsen vil tage nogle af disse spørgsmål op og få eleverne til at undre sig og forundres over, hvordan jorden og menneskene er blevet skabt/blevet til. Dette afsnit er baggrundsstof og inspiration til læreren. Det er ikke ment som en del af undervisningen i klasserne. Det er en kort beskrivelse af forskellige opfattelser af, hvordan jorden er blevet skabt. Nedenfor er der kort beskrevet tre opfattelser om jordens skabelse, en bogstavelig bibelsk, en poetisk/mytisk og en videnskabelig forståelse. Sidst i afsnittet er der en gennemgang af, hvad en skabelsesmyte er samt skabelsesmyterne fra Det Gamle Testamente og den nordiske mytologi. Første skabelsesberetning i dag Det spørgsmål som de fleste moderne mennesker stiller i dag er: Hvordan kan man tro på, at Gud skabte jorden og menneskene på 6 dage? Sådan var opfattelsen i den kristne tro indtil midten af 1800-tallet. Den første skabelsesberetning i Det Gamle Testamente blev læst som en ligefrem historisk beretning om, hvordan verden blev skabt. Skriften var ufejlbarlig og samtidig en pålidelig historisk kilde. Det blev ændret, da Charles Darwin fremlagde sin evolutionsteori i Jorden havde nu en lang historie før mennesket kom til. Mennesket var en sen frugt af en langvarig udviklingsproces. Der er forskellige fortolkninger af skabelsesberetningen i dag, ligesom der er mange forskellige kirkelige retninger indenfor kristendommen. Tre fortolkninger vil blive beskrevet her. 4

6 En bogstavelig forståelse af skabelsesberetningen Der findes visse kristne retninger i dag, som tror bogstaveligt på biblens fortællinger, de bliver kaldt kreationister. De mener, at jorden og alt hvad der er derpå, inklusiv mennesket, blev skabt af Gud, over en afgrænset periode på 6 dage, på hver 24 timer, og at Gud på den syvende dag hvilede. Kreationister hævder, at de kan finde beviser på, at de faktiske begivenheder i Første Mosebog har fundet sted, og at de derfor kan forkaste udviklingslæren. Baseret på slægtstavlerne i Første Mosebog, og andre bibelske skrifter, har både ortodokse jøder og kreationister, uafhængigt af hinanden, hævdet tidspunktet for jordens skabelse til at skulle have fundet sted i begyndelsen af det 4 årtusinde f. Kr. Verden er derfor ca år gammel. Denne datering er baseret på en bogstavelig tolkning af Første Mosebog; at Gud skabte jorden på seks dage, at Adam og Eva og Edens have har eksisteret, og at de bibelske begivenheder historisk kan kædes sammen med senere kendte begivenheder. Der er ikke megen støtte blandt professionelle videnskabsfolk til den position. Poetisk/mytisk forståelse af skabelsesberetningen De fleste kristne tilslutter sig den videnskabelige forklaring, at verden er blevet skabt ved en evolutionær proces som har taget næsten 14 milliarder år. Skabelsesberetningen i bibelen er en mytisk fortælling, som fortæller om Guds skaberkraft og som forsøger at give et billedet af forholdet mellem verden og Gud. Det kan være at en dag svarer til en milliard år, ligesom Metusalems 969 år måske svarer til 90 menneske-år. Med en mytisk fortolkning af Første Mosebog menes en symbolsk fortolkning, i modsætning til en bogstavelig fortolkning. De to fortolkninger modsiger ikke nødvendigvis hinanden; fortolkere og kirkefædre som Origenes og Augustin fastholdt, at Bibelen er sand på flere forskellige niveauer på samme tid. Augustin mente, at alt i universet blev skabt af Gud på ét øjeblik, og ikke på seks dage som beretningen ellers beskriver. Det rejser spørgsmålet om verden har en absolut begyndelse i tiden eller om skaberværket kan tænkes som en endeløs pågående proces, der sker hele tiden. 5

7 Big Bang-teorien en videnskabelig teori om jordens tilblivelse Den mest udbredte videnskabelige teori om universets skabelse er "Big Bang-teorien". Ifølge denne teori opstod universet ved en gigantisk ur-eksplosion, hvis resultater vi stadig kan følge. Ved hjælp af avancerede teleskoper er det muligt at se ufatteligt langt ud i rummet og hente billeder ned til nærmere undersøgelser. Det har således vist sig, at universet til stadighed udvider sig. De store stofsamlinger, vi kalder galakser, bevæger sig bort fra hinanden med meget stor hastighed, og på baggrund af beregninger af galaksernes nuværende hastighed ser det ud til, at "The Big Bang" fandt sted for milliarder år siden. Men hvad var der så før eksplosionen? Hvis vi spørger kosmologerne vil de sige at der ingenting var - i hvert fald ikke noget vi kan beskrive med vores kendskab til fysiske love. Der var intet stof, ingen energi, ingen tid, ingen rum. Først da eksplosionen fandt sted blev tid og rum skabt. Men der er endnu ingen, der kan forklare hvorfor "The Big Bang" fandt sted. I starten af eksplosionen var temperaturen i den første brøkdel måske var over 100 milliarder grader. Allerede efter 3 minutter faldt temperaturen til 1 milliard grader og i løbet af denne tid blev alt stof dannet. I den første milliard år dannedes de store galakser eller stjernetåger. Spørgsmålet er om universet vil fortsætte med at udvide sig. Nogle videnskabsmænd hælder til den anskuelse, at udvidelsen på et tidspunkt vil standse, og derefter vil universet begynde at trække sig sammen igen og ende med "The Big Crunch", hvorefter der igen vil ske en ny eksplosion. Andre mener at udvidelsen vil fortsætte i det uendelige. Hvordan kan bibelens skabelsesberetning og videnskabens kosmologi forholde sig til hinanden? Det er et spørgsmål, som med jævne mellemrum bliver taget op til debat. En gængs opfattelse i dag er, at tro og videnskab forholder sig til to forskellige tydninger/aspekter af verden. Den ene er ikke mere sand end den anden, for de bevæger sig på to forskellige niveauer. Den gamle konflikt mellem tro og videnskab, hvor de skændes om at have patent på sandheden, eksisteret i dag kun mellem scientister (hævder at videnskaben har patent på at beskæftige sig med tilblivelsen af verden) og kreationister. Bibelens skabelsesberetning er ikke en forklaring, men en tydning af verden, som vi alle fødes ind i. 6

8 Skabelsesmyter Religioner og folkeslag har op gennem tiden givet deres svar på, hvordan verden og menneskene er blevet til, og hvorfor tilværelsen hænger sammen som den gør. I Det Gamle Testamente er det Gud som skaber verden gennem sit ord, i den nordiske mytologi sker verdens skabelse ved et mord på jætten Ymer og i hinduismen er det Brahman, som skaber verden. Enhver kultur har deres fortælling om, hvordan verden blev til, og det fortæller os noget om kulturens egen selvforståelse. Hovedparten af disse forestillinger er skabelsesmyter og legender, der handler om det mest elementære: tilværelsens grundvilkår og menneskets placering i verden. Myter beskriver kontrasten mellem den nuværende tilstand og den mytiske tilstand. Skabelsesmyter starter ofte med kaos, hvor der ingen regler er og ender i kosmos, hvor der er en orden og en forklaring på tilværelsen. Det er en overgang, som fandt sted i urtiden ved en dramatisk handling, som ændrede verden til at blive, som vi forstår den i dag. Fortællingerne er ikke bundet til et bestemt tidspunkt, men er en beretning, som er almenmenneskelig. I mytens verden er tiden ikke en lineær bevægelse, som hele tiden bevæger sig frem mod et mål. Det er en cirkulær tidsopfattelse, hvor begivenheden kan ske igen og igen. Skabelsesmyter er fortællinger, som ofte har været knyttet til en religiøs kult og enkeltritualer, som giver en forklaring på verdens tilblivelse. Det er eksistentielle trosudsagn. Den første skabelsesberetning i Det Gamle Testamente I den første skabelsesberetning Første Mose bog 1,1-2,4a skaber Gud verden på 6 dage. Den er meget strengt opbygget og nærmest videnskabelig. Der findes ingenting før Gud skaber det med sine ord. Jorden var dengang tomhed og øde og ud af intet skaber han verden. I kap. 1,3 10 giver Gud tre ordre, hvor han skiller ting ad. Ud af det bliver der skabt lys (dag)/mørke (nat), himmel/hav og jord/hav. Nu er tid og rum skabt. Fra kap. 1,11 25 giver Gud en ordre om, at jorden skal blive grøn og frugtbar, så alt levende opstår. Først skaber Gud planteriget derefter sol/måne, så planterne kan eksistere. Efter dette bliver vandet fyldt med levende væsener og fugle fylder himmelhvælvingen. 7

9 På den sjette dag bliver alle dyr på landjorden skabt og til sidst mennesket. Mennesket får at vide, at de skal leve af føde fra jorden og herske over den og alle dyrene. Gud siger flere gange, at alt er godt. Den syvende dag hviler Gud. Skabelsesberetningen er påvirket af myterne fra Den Nære Orient, hvor skabelsen blev beskrevet som en kamp mellem guderne. Israel, som Guds udvalgte folk blev kaldt, blev påvirket af sin omverden og den kultur de levede i og nær. I det babylonske skabelsesepos Enuma Elish er skabelsen en kamp mellem guden Marduk og kaosuhyret Tiamat. På oldhebraisk, som Det Gamle Testamente er skrevet på, er ordet for havet (tehom) i familie med ordet for uhyre (tiamat). Når Guds ånd svæver over havene, så svæver den over uhyrene, kaosmagterne. I den første skabelsesberetning hører vi Jorden var dengang tomhed og øde. Det virker stille og roligt, men tomhed og øde er også kaosmagter og vi må forestille os et mere voldsomt scenario dengang verden blev skabt. Det er dog ingen reel kamp, da Jahve er den suveræne skaber. Jødedommen har kun en Gud, derfor er han altings skaber og opretholder. Skabelsen i den nordiske mytologi Den nordiske mytologi har spillet en betydelig rolle gennem tiderne og gør det fortsat. Den nordiske mytologi er betegnelsen for den tro vikingerne dyrkede. Her herskede der mange guder og magter, som var en del af hverdagen og naturen. Samfundet bestod hovedsageligt af bønder, der havde en høvding over sig. De var afhængige af naturen og tilbad derfor de kræfter i naturen, som de mente kunne hjælpe dem. De anså naturen som menneskets ophav og livgiver. Den nordiske skabelsesmyte er præget af den natur og kultur, som herskede i norden, hvor blandt andet menneskeofringer var velkendte. Brødrene Odin, Ve og Vile slog urjætten Ymer ihjel og brugte hans krop til at skabe jorden. Den nordiske mytologi kom senere til at indtage en central position i middelalderkulturens litterære konstruktion af fortiden. Mytologien har siden spillet en vigtig rolle som samlingssymbol for skabelsen af en nordisk identitet. Snorri Struluson ( ), den middelalderlige lærde islandske historiker og digter, fortæller i indledningen til sin krønike Heimskringla at han har ladet skrive på denne bog gamle fortællinger 8

10 om høvdinger og konger, der har haft magt i norden, og som har brugt den danske tunge (er á danska tungu hafa mælt). Der er mange myter, legender og teorier om, hvordan jorden blev skabt. Vi har kort skitseret tre bud på, hvordan jorden blev. Det er lidt baggrundsstof til at tale og diskutere skabelsen med jeres elever. 9

11 Den første skabelsesberetning, Første Mosebog kap. 1,1-2,4 I begyndelsen skabte Gud Himlen og Jorden, og Jorden var øde og tom. Der var mørke over Verdensdybet, men Guds ånd svævede over vandene. Og Gud sagde: Der skal blive lys! Og der blev lys. Og Gud så, at lyset var godt. Gud satte skel mellem lyset og mørket. Mørket kaldte han nat, og det blev aften, og det blev morgen Første Dag. På den Anden Dag sagde Gud: Der skal blive en hvælving, som skal skille vandet nede og oppe. Og der blev en stor hvælving og Gud kaldte den Himmel. På den Tredje Dag skabte Gud floder og søer, og han skabte bjerge og ørkener og øer og strande; Han plantede træer og såede græs og blomster i alle farver. Da så den Fjerde Dag kom, satte Gud lysene på himlen: Den skinnende Sol til at lyse om dagen, og den glødende Måne og de funklende Stjerner til natten. På den Femte Dag fyldte Gud vandet med fisk og andre svømmende havdyr, og han skabte alle fugle, der svæver under himlen. På den Sjette Dag skabte Gud alle andre dyr, vilde dyr og tamme dyr og kvæg og kryb, og på samme dag skabte han også mennesket. I sit eget billede skabte han mennesket og kaldte ham Adam. Og Gud så, at alt, hvad han havde skabt, var godt. Og på den Syvende Dag hvilede Gud sig. Teksten er taget fra Alle børns bibel det største for de mindste, Genfortalt af Johannes Møllehave 10

12 Skabelsesmyten fra den nordiske mytologi Før alting blev til, var der midt i verden et kæmpestort gab, det var tomt. Gabet hed Ginnungagap. På den ene side af gabet var der knitrende, gnistrende ild, som var brandvarmt. Det var mod syd. På den anden side af gabet var der glitrende mægtige isbjerge og de var iskolde. Det var mod nord. Ilden kaldtes Muspelheim, mens kulden hed Nifelheim. Så begyndte ilden at springe frem mod det store tomme gab, gnisterne føg. Samtidig begyndte isbjergene også at vandre frem mod gabet. Da ilden og isen mødtes, viste det sig at varmen var stærkere end kulden. For nu begyndte isen at smelte. Først blev isen til rim, rimen til damp, og dampen blev til dråber, og dråberne tog form og blev først til jætten Ymer og siden til koen Audhumbla. Ymer levede af den mælk som strømmede ud fra Audhumlas yver. Koen selv fik næring ved at slikke rimfrost af en sten. Mens Audhumla sov, voksede der en mand og en kvinde ud af hendes svedige armhuler. Fra dem stammer troldfolket, rimturserne. Den første dag Audhumbla slikkede på sin sten stak der noget hår frem. Næste dag kom et hoved til syne, og tredje dag koen slikkede på stenen, kom hele kroppen. Frem kom Bure. Han blev stamfar til gudeslægten aserne; derfra stammer Odin, Vile og Ve, som var gudesønner. De tre gudesønner slog jætten Ymer ihjel. Ymers blod strømmede ud over hele Ginnungagap og lavede oversvømmelse. Blodet blev til havet, og Ymers krop, kødet, blev til jorden. Guderne havde nu fast grund under fødderne. De ville også have noget at klatre i, så Ymers knogler blev til klipper; de små og store sten blev dannet af hans tænder. De satte hans hjerneskal op som et himmelhvælv. Øst, vest, nord og syd blev dannet af dværgene, der holdt i hver sit hjørne. Hjernen på Ymer rev de i småstykker og bagefter kastede de stykkerne højt op i luften. Her drev de nu rundt som mørke skyer på himlen. Nu da guderne var godt i gang med at skabe verden, skabte de også en vogn, og de spændte hesten Skinfakse foran, den skinnede om dagen og lyste op som solen. Om natten sendte de en anden vogn af sted med hesten Rimfakse og den skinnede ligesom månen. Den lyste ikke så meget og varmede heller ikke, men skummet fra dens bidsel faldt hver morgen som rim på jorden. 11

13 Nu da solen, varmen og regnen kom fra himlen blev jorden grøn, og græs og træer skød frem. Da gudesønnerne: Odin og Ville og Ve gik en tur på stranden, fik de øje på et par træstammer; af dem lavede de et par skabninger, som lignede dem selv, de fik navnet Ask, som betyder mand og Embla, som betyder kvinde. Og de var hverken guder eller jætter men mennesker, og fra dem stammer hele menneskeslægten. De fik en bolig midt i den hele verden, og der blev sat et hegn op, så ingen kunne gøre dem noget ondt. Hegnet var Ymers øjenvipper. Så var det også slut med Ymer. Det var med ofringen af ham det hele begyndte, dengang verden blev til. Guderne trak sig tilbage og byggede deres eget hjem, det kaldte de Asgård. Da det var gjort, plantede de et træ i midten, et asketræ der hed Ygdrasill, det træ skulle bære og støtte hele verden. 12

14 Se et frø spire I naturteknik eller i kristendomsundervisningen kan eleverne selv være med til at skabe et træ. Her vil de se, hvordan et lille frø begynder at spire for senere at udvikle sig til et træ. Eleverne kan dag for dag se udviklingen. Snak med klassen om, hvad det betyder at noget gror. Beskrivelse Du kan så frø i vindueskarmen og se hvad der sker når det spirer. Her kan du læse hvordan du lavet et lille bøgetræ. Lidt om aktiviteten Bøgetræets frø hedder bog. Bog er en lille trekantet nød som bliver dannet i løbet af sommeren. I oktober måned er de modne og de falder til jorden. Bøgetræet får 1-6 kg bog. Der går ca bog på 1 kg. Bogfrøene ligger i skovbunden hele vinteren godt gemt mellem de visne blade. I marts måned begynder de at spire og de små nye bøgetræ titter frem i april/maj måned. Her er den bøgens brune frugt: bogen 13

15 Hvis du vil se hvad der sker når bog spirer, kan du samle bog i skovbunden fra oktober til marts måned. Tag dem med hjem og plant dem i vindueskarmen. Spiring Når frøet ligger på eller i jorden suger det vand til sig. Når frøet har suget så meget vand, at det består af 25% vand eller mere, så kan frøet spire. Nu skal det bare vente på at jorden bliver varm nok. Det gør den om foråret, når solen giver mere varme. For at kunne spire skal frøet også bruge luft (ilt). Hvis der er meget vand i jorden kan frøet ikke få luft nok til at spire. Det er det samme der sker hvis du vander en potteplante for meget. Hvis rødderne står i vand, kan planten ikke få luft nok gennem rødderne og den visner. Det første der sker, er at en lille kimrod vokser ud. Kimroden ligner en hvid snor og er den første rod. Den sørger for at planten står fast i jorden og den suger vand og næring op. Rødderne udvikler sig ret hurtigt. Den lille bog bruger cirka halvdelen af sin energi til at udvikle rodsystemet. Det næste der, sker er at kimstænglen og kimbladene vokser frem. Kimstænglen vokser opad. Det er begyndelsen til træstammen. Når kimbladene er kommet frem er bøgeplanterne lette at få øje på. Den lille bøgeplante kan man kende på kimbladene der sidder som en to hjerter hvor spidsen er klippet af og lagt sammen. Kimbladene sidder som en krave rundt om stilken. Det er først nu at bøgeplanten kan begynde at lave fotosyntese dvs. at omdanne lys og kuldioxid til energi. Indtil nu har den levet af den madpakke som ligger inde i frøet, som den har fået fra modertræet. 14

16 Her ser du de to kimblade nederst og de to første spæde bøgeblade øverst Nu begynder de første rigtig blade at udvikle sig et nyt træ er blevet til. Hvad skal du bruge bog (et par stykker) et glas kaffefilter eller trækpapir jord tape evt. kopiark med tegninger der viser hvordan du gør. Hvor lang tid tager aktiviteten 15 minutter at gøre glasset klar 1 uges tid for at se spiringen afhængig af bl.a. varmen Sådan gør du Gå i skoven og finde bog. Du kan finde dem fra omkring oktober måned indtil det tidlige forår (når jorden bliver varm nok omkring marts måned, spirer bøge-frøene i skoven). 15

17 1. Sæt et kaffefilter eller et stykke trækpapir fast med tape på indersiden af glasset. 2. Fyld glasset med jord. 3. Læg frøet ned mellem papiret og glasset. 4. Vand så jorden er fugtig og sæt glasset i vindueskarmen. Solen ikke skinner direkte på frøet. 5. Søg for at holde jorden fugtig. 16

18 Tips! Du kan lave flere glas og stille dem ved forskellig temperatur og give dem forskellig mængde vand. Husk at skriv ned hvor meget vand og hvilken temperatur de forskellige glas har stået ved. Hvilke frø spire først? Du kan forsøg med andre frø agern, lindefrø, ahornfrø eller frø fra nåletræer (se Find frø og frugter i skoven ). Tekst og tegninger er venligt udlånt af Skoven i Skolen Forfatter Eva Skytte, naturvejleder i Dansk Skovforening + Skoven i Skolen Tegner Eva Wulff 17

19 Besøg af billedkunstneren Malene Hartmann Når eleverne har fået fortalt de to skabelsesberetninger får de besøg af kunstneren Malene Hartmann. Hun kommer ud på skolerne og vil inspirere eleverne til at skabe deres egen opfattelse af skabelsen. Der er afsat to lektioner til besøget. Klassen kan arbejde videre med deres værker, hvis de ikke når at blive færdig i de to lektioner. Til undervisningen skal eleverne bruge en papkasse (ca. på størrelse med en kasse med 6 flasker vin). Vi kan skaffe kasser, hvis det ikke er muligt for klassen. Eleverne skal dekorere kassen (en lidt firkantet globus). Det kan være at det er en tegning, papirstykker limet på, tændstikker limet på, maling. Alt afhængig af, hvad læreren ønsket at arbejde med og hvad der findes i billedkunst lokalet. Globusserne kan hænges op i klasselokalet. 18

20 Opgaveforslag Nedenfor er der forskellige opgaveforslag, som I kan benytte i timerne. I kan bruge dem alle eller kun et eller to forslag. Det er helt op til den enkelte lærer. Hvordan er jorden og menneskene skabt? Skriv i fællesskab op, hvad I kan komme i tanke om, når I tænker på, hvordan jorden og menneskene er skabt. Hvor kommer vi fra? Hvordan blev verden til? Hvem var de første mennesker på jorden? Tag billedet af verden set fra verdensrummet og billedet malet af Michelangelo Adams skabelse (bilag 1) og snak om, hvordan verden og mennesket er skabt? Tag en kurv/kasse med 5-10 ting. Tag tingene op en af gangen og spørg eleverne, hvordan tingen er skabt. Tag f.eks. et krus. Det er lavet af ler, som er brændt, men hvor kommer leret fra? Det kan være en blyantspidser, der er lavet af plastik. Hvor kommer det fra? Forskellige frugter, måske et æg. Skabelsesberetningen i Det Gamle Testamente Læs eller fortæl den første skabelsesberetning fra Det Gamle Testamente. Snak om fortællingen. Skriv op på tavlen i stikord, hvad der blev skabt hver dag (se bilag 2). Hvorfor har vi hviledag om søndagen? Hvorfor tror I at Gud så at det var godt? Hvad kan det betyde? Tegn skabelsesberetningen Den nordiske skabelsesmyte Læs eller fortæl skabelsesmyten. Hvad er en jætte? Hvordan blev jorden skabt? Kan man have flere guder? Kan mennesker og guder bo sammen? Hvad er Ygdrasil? 19

21 Lege og sange om skabelsen Del klassen op i to hold. Leg gæt og grimasser med klassen. En elev trækker et ord. Ordet mimer eleven overfor sit hold, som så skal gætte ordet. I bilag tre er der et antal ord, som I kan benytte eller I kan selv finde på ord, som har med skabelsen at gøre. Nogle af ordene kan være svære, så kan man hjælpe med at skrive et ord op på tavlen f.eks. kan man skrive frugt, når eleverne skal forestille en banan eller et jordbær. Syng salmen Op al den ting som Gud har gjort med klassen. Der er taget 4 vers ud af 10. I bilag 4 er der tekst og noder. I kan synge salmen, når I kommer på besøg i kirken. Hvad har du skabt? Eleverne sidder i en rundkreds. En af eleverne hvisker til sidemanden, hvad han/hun har skabt. Sidemanden hvisker det videre til sin sidemand, som så hvisker det videre til sin sidemand osv. Den elev som sad ved siden af eleven, som fandt på ordet, skal sige, hvad eleven havde skabt. Se et frø spire Snak om hvordan planter og træer gror. Et lille bitte frø kan spire og blive til en plante eller et kæmpe træ. Børnene sår frøene og skal se, hvordan de gror til ugen efter. Fortæl en skabelseshistorie Eleverne skal hver især skrive deres historie om skabelsen. Historierne hænges op i klasselokalet. Det kan være at nogle af eleverne vil læse deres historie op for resten af klassen? Spørgsmål til præsten Skriv spørgsmål op på tavlen, som I kan stille præsten, når I kommer på besøg i kirken 20

22 Oplæg til præster, organister og sognemedhjælpere Skabelsesberetningen i den lokale kirke. For at eleverne ikke skal blive præsenteret for de samme fortællinger flere gange har vi delt det op. På skolen vil læreren gennemgå den første skabelsesberetning 1 Mose bog kap. 1,1-2,3 med eleverne. Her vil de tale om, hvordan Gud har skabt jorden på 6 dage og hvad det betyder at være skabt. Eleverne vil også høre den nordiske mytologis skabelsesmyte. Ude på skolerne vil klasserne få besøg af kunstneren Malene Hartmann, som vil hjælpe eleverne med at skabe deres opfattelse af skabelsen. I kirken er det den anden skabelsesberetning om Adam og Eva, som vil blive fortalt. Eller det kan være historien om kampen mellem kaosmyterne, som er på efterfølgende side. Præsten kan læse eller fortælle en af historierne eller begge to, hvorefter eleverne kan stille spørgsmål. Eleverne har en opgave, som de har lavet i skolen, hvor de har nedskrevet spørgsmål til præsten. Nedenfor er der forslag til lege/sange man kan lave med klasserne. Syng salmen Op al den ting. Der er udvalgt 4 vers (bilag 4), som klasserne har øvet sig på i skolen. Skabe-leg: Alle stiller sig i rundkreds. Præsten former med hænderne en usynlig kugle af skabelses-stof og modellerer den derefter til noget, som børnene skal gætte. En saks? En cykel? En Når tingen er gættet, kastes den usynlige kugle videre til et af børnene, som griber og skaber, og de andre gætter. Kuglen kastes så videre til en af de andre børn og sådan fortsætter det. Sang 1 (bilag 5) 21

23 Alternativ skabelsesberetning - Livjatan I begyndelsen var der ikke noget tørt land, kun et kæmpehav. Gud bad havet om trække sig tilbage, så den tørre jord til dyr og planter og mennesker kunne komme frem. Men Gud havde glemt Livjatan, det kæmpemæssige uhyggelige uhyre der boede i havet. Og Livjatan som herskede her, ville ikke finde sig i at dens boplads blev indskrænket. Den steg op af havet og var klar til krig. Livjatan var større end de største huse, mere grøn end det grønneste græs, dens gab var så stort at den kunne sluge et helt lands befolkning, hvis der ellers var nogen at sluge. Dens tænder roterede rundt i gabet, så enhver der kom i forbindelse med dem, ville blive kværnet til grød. Dens øjne stod på stilke, de kunne se forlæns og baglæns og til siden, alting på en gang. På den ru tunge var der modhager, der som et lyn kunne indfange enhver der vovede at forstyrre. De fedtede skæl på hele uhyrets kæmpemæssige krop var et panser, der skulle holde fjender væk, så de gled af hvis den da ellers havde nogen fjender. Da Gud så Livjatan, blev han bange og vendte sig om og var lige ved at løbe væk. Så kom han i tanker om, at det kunne han jo ikke blive bange for han var Gud. Han måtte i kamp med dragen. Men han havde det problem, at han ikke havde skabt et eneste våben. Hvad gør jeg? Sagde han. Så vendte han sig om og sagde til uhyret: Store havuhyre, fald til RO! Og så skete der det mærkelige at det gjorde det! Livjatan blev fromt som et lam, faldt ned på alle fire som en hundehvalp. Gud sagde: SIT og så sittede den og Gud kunne lægge et halsbånd omkring den og den fulgte efter Ham, som var den det fredeligste badedyr. Og Gud havde lært af det før frygtelige Uhyre, at han kunne noget bare ved at sige et ord, han kunne skabe ro, orden og harmoni. Og så begyndte Gud derefter at tale i seks dage, han talte hele verden frem. Denne 3. Skabelsesberetning står ikke i Gamle Testamente, men den bygger på billeder som optræder i salmerne : 74, vers 13ff og i Jobs bog 26,12. Livjatan bruges af Herman Melville i Moby Dick. 22

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

GUD SKABER VERDEN. (Første Mosebog 1-2)

GUD SKABER VERDEN. (Første Mosebog 1-2) GUD SKABER VERDEN (Første Mosebog 1-2) begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. I Først var der var ikke noget på jorden, for den var ikke færdig endnu. Guds ånd bevægede sig hen over det mørke, dybe vand.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kære konfirmander, familier og venner For en måneds tid siden stod jeg med en håndfuld frø i min hånd og tænkte på jer konfirmander. Det var nogen meget små frø, men

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

GPS 37-43. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt.

GPS 37-43. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt. GPS 37-43 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m.fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 37: Salomon Nøglesætning: Gud kan hjælpe dig Bibelvers 1 Petersbrev

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre

En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre genren faktion. Faktion er en betegnelse for tekster, der

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Projekt næstekærligheden

Projekt næstekærligheden Projekt næstekærligheden Undervisningsmaterialet Beskrivelse: Projekt næstekærligheden er et anderledes tværfagligt projekt, hvor fagene Håndværk/design, Dansk, kristendomskundskab, samfundsfag, og billedkunst

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere