Projektets opbygning 2 Fælles mål for faget kristendomskundskab og Baggrundsstof... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektets opbygning 2 Fælles mål for faget kristendomskundskab og... 3. Baggrundsstof... 4"

Transkript

1 Skabelsen

2 Indholdsfortegnelse Projektets opbygning 2 Fælles mål for faget kristendomskundskab og Baggrundsstof... 4 Første skabelsesberetningen i dag 4 En bogstavelig forståelse af skabelsesberetningen... 4 Poetisk/mytisk forståelse af skabelsesberetningen... 5 Big Bang-teorien en videnskabelig teori om jordens tilblivelse... 6 Skabelsesmyter. 7 Skabelsesberetningerne i Det Gamle Testamente. 7 Skabelsen i den nordiske mytologi... 8 Den første skabelsesberetning, Første Mosebog kap. 1,1-2, Skabelsesmyten fra den nordiske mytologi Se et frø spire Besøg af billedkunstneren Malene Hartmann Opgaveforslag 18 Oplæg til præster, organister og sognemedhjælpere.. 20 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Litteratur m.m

3 Projektets opbygning Fase 1 Klasserne modtager et materiale bestående af: Undervisningsoplæg til lærerne med tekster og billeder, beskrivelse af projektets forløb samt opgaveforslag til brug i klasserne. Datoer for besøg af kunstner og kirkebesøg aftales, hvis det ikke allerede er gjort ved tilmelding til projektet. Fase 2 I hæftematerialet findes to fortællinger om verdens skabelse. Læreren læser eller fortæller de to skabelsesmyter for eleverne og taler med dem om dem. Fase 3 Eleverne planter frø for at se, hvordan de spirer. Klassen kan dag for dag se, hvordan frøet spirer og hvad der sker i denne proces. Fase 4 Billedkunstneren Malene Hartmann kommer ud på skolen i 2 lektioner og hjælper eleverne med at skabe deres egen forestilling om, hvad skabelsen betyder. Fase 5 Klasserne kommer ud i den lokale kirke, hvor de møder den lokale præst eller sognemedhjælper, som vil fortælle en skabelsesberetning. Eleverne synger 4 vers fra salmen Op al den ting som Gud har gjort og bagefter kan eleverne stille spørgsmål. De forskellige faser kan byttes om, så det passer med besøg af kunstneren og besøget i kirken. 2

4 Fælles mål for faget kristendom I udarbejdelsen af projektet Skabelsen har vi taget udgangspunkt i undervisningsministeriets fagformål for faget kristendomskundskab. Projektet inddrager to trinmål for 1-3 klassetrin. Det er livsfilosofi og etik samt bibelske fortællinger. Eleverne vil igennem arbejdet med de to skabelsesmyter tale om almene tilværelsesspørgsmål: Hvad er vores eksistens og hvor kommer vi fra? Samtidig skal de selv være med til kunstnerisk at udtrykke, hvordan de forstår den bibelske fortælling, hvorved den praktisk musiske dimension bliver integreret i undervisningen. Eleverne gøres bekendt med fortællingen om skabelsen fra Det Gamle Testamente, hvilket vil styrke deres forståelse af det bibelske univers. De vil også blive bekendt med en skabelseshistorie fra den nordiske mytologi og dermed inddrage andre religioner. I klassen snakker man om fortællingerne, hvorved eleverne lærer at sætte indholdet af bibelske og religiøse fortællinger i forhold til nutiden. Dette er et udkast til et undervisningsforløb. I kan vælge at bruge det hele eller bare dele af forløbet. Projektet er tiltænkt som et tværfagligt projekt mellem fagene kristendomskundskab, billedkunst og naturteknik. Det kan også bruges som et undervisningsmateriale kun for faget kristendomskundskab. Tid: 8-12 lektioner Fortæl de to skabelsesmyter og tal med klassen om hvordan verden blev skabt Plant er frø og se det spire Besøg af kunstner som hjælper eleverne med at sætte kunstnerisk udtryk på deres oplevelse af hvad skabelsen er. Besøg i kirken, hvor præsten fortæller om skabelsen 2-3 lektioner 1-2 lektioner 2-3 lektioner 2-3 lektioner 3

5 Baggrundsstof Alle børn spørger på et tidspunkt Hvor kommer jeg fra?, Hvor var jeg henne før jeg blev født? og Hvordan er alt liv blevet til?. Det er eksistentielle spørgsmål, som mennesket altid har stillet og altid har prøvet at besvare. Nogle af svarene finder vi i religionernes skabelsesberetninger. Projektet Skabelsen vil tage nogle af disse spørgsmål op og få eleverne til at undre sig og forundres over, hvordan jorden og menneskene er blevet skabt/blevet til. Dette afsnit er baggrundsstof og inspiration til læreren. Det er ikke ment som en del af undervisningen i klasserne. Det er en kort beskrivelse af forskellige opfattelser af, hvordan jorden er blevet skabt. Nedenfor er der kort beskrevet tre opfattelser om jordens skabelse, en bogstavelig bibelsk, en poetisk/mytisk og en videnskabelig forståelse. Sidst i afsnittet er der en gennemgang af, hvad en skabelsesmyte er samt skabelsesmyterne fra Det Gamle Testamente og den nordiske mytologi. Første skabelsesberetning i dag Det spørgsmål som de fleste moderne mennesker stiller i dag er: Hvordan kan man tro på, at Gud skabte jorden og menneskene på 6 dage? Sådan var opfattelsen i den kristne tro indtil midten af 1800-tallet. Den første skabelsesberetning i Det Gamle Testamente blev læst som en ligefrem historisk beretning om, hvordan verden blev skabt. Skriften var ufejlbarlig og samtidig en pålidelig historisk kilde. Det blev ændret, da Charles Darwin fremlagde sin evolutionsteori i Jorden havde nu en lang historie før mennesket kom til. Mennesket var en sen frugt af en langvarig udviklingsproces. Der er forskellige fortolkninger af skabelsesberetningen i dag, ligesom der er mange forskellige kirkelige retninger indenfor kristendommen. Tre fortolkninger vil blive beskrevet her. 4

6 En bogstavelig forståelse af skabelsesberetningen Der findes visse kristne retninger i dag, som tror bogstaveligt på biblens fortællinger, de bliver kaldt kreationister. De mener, at jorden og alt hvad der er derpå, inklusiv mennesket, blev skabt af Gud, over en afgrænset periode på 6 dage, på hver 24 timer, og at Gud på den syvende dag hvilede. Kreationister hævder, at de kan finde beviser på, at de faktiske begivenheder i Første Mosebog har fundet sted, og at de derfor kan forkaste udviklingslæren. Baseret på slægtstavlerne i Første Mosebog, og andre bibelske skrifter, har både ortodokse jøder og kreationister, uafhængigt af hinanden, hævdet tidspunktet for jordens skabelse til at skulle have fundet sted i begyndelsen af det 4 årtusinde f. Kr. Verden er derfor ca år gammel. Denne datering er baseret på en bogstavelig tolkning af Første Mosebog; at Gud skabte jorden på seks dage, at Adam og Eva og Edens have har eksisteret, og at de bibelske begivenheder historisk kan kædes sammen med senere kendte begivenheder. Der er ikke megen støtte blandt professionelle videnskabsfolk til den position. Poetisk/mytisk forståelse af skabelsesberetningen De fleste kristne tilslutter sig den videnskabelige forklaring, at verden er blevet skabt ved en evolutionær proces som har taget næsten 14 milliarder år. Skabelsesberetningen i bibelen er en mytisk fortælling, som fortæller om Guds skaberkraft og som forsøger at give et billedet af forholdet mellem verden og Gud. Det kan være at en dag svarer til en milliard år, ligesom Metusalems 969 år måske svarer til 90 menneske-år. Med en mytisk fortolkning af Første Mosebog menes en symbolsk fortolkning, i modsætning til en bogstavelig fortolkning. De to fortolkninger modsiger ikke nødvendigvis hinanden; fortolkere og kirkefædre som Origenes og Augustin fastholdt, at Bibelen er sand på flere forskellige niveauer på samme tid. Augustin mente, at alt i universet blev skabt af Gud på ét øjeblik, og ikke på seks dage som beretningen ellers beskriver. Det rejser spørgsmålet om verden har en absolut begyndelse i tiden eller om skaberværket kan tænkes som en endeløs pågående proces, der sker hele tiden. 5

7 Big Bang-teorien en videnskabelig teori om jordens tilblivelse Den mest udbredte videnskabelige teori om universets skabelse er "Big Bang-teorien". Ifølge denne teori opstod universet ved en gigantisk ur-eksplosion, hvis resultater vi stadig kan følge. Ved hjælp af avancerede teleskoper er det muligt at se ufatteligt langt ud i rummet og hente billeder ned til nærmere undersøgelser. Det har således vist sig, at universet til stadighed udvider sig. De store stofsamlinger, vi kalder galakser, bevæger sig bort fra hinanden med meget stor hastighed, og på baggrund af beregninger af galaksernes nuværende hastighed ser det ud til, at "The Big Bang" fandt sted for milliarder år siden. Men hvad var der så før eksplosionen? Hvis vi spørger kosmologerne vil de sige at der ingenting var - i hvert fald ikke noget vi kan beskrive med vores kendskab til fysiske love. Der var intet stof, ingen energi, ingen tid, ingen rum. Først da eksplosionen fandt sted blev tid og rum skabt. Men der er endnu ingen, der kan forklare hvorfor "The Big Bang" fandt sted. I starten af eksplosionen var temperaturen i den første brøkdel måske var over 100 milliarder grader. Allerede efter 3 minutter faldt temperaturen til 1 milliard grader og i løbet af denne tid blev alt stof dannet. I den første milliard år dannedes de store galakser eller stjernetåger. Spørgsmålet er om universet vil fortsætte med at udvide sig. Nogle videnskabsmænd hælder til den anskuelse, at udvidelsen på et tidspunkt vil standse, og derefter vil universet begynde at trække sig sammen igen og ende med "The Big Crunch", hvorefter der igen vil ske en ny eksplosion. Andre mener at udvidelsen vil fortsætte i det uendelige. Hvordan kan bibelens skabelsesberetning og videnskabens kosmologi forholde sig til hinanden? Det er et spørgsmål, som med jævne mellemrum bliver taget op til debat. En gængs opfattelse i dag er, at tro og videnskab forholder sig til to forskellige tydninger/aspekter af verden. Den ene er ikke mere sand end den anden, for de bevæger sig på to forskellige niveauer. Den gamle konflikt mellem tro og videnskab, hvor de skændes om at have patent på sandheden, eksisteret i dag kun mellem scientister (hævder at videnskaben har patent på at beskæftige sig med tilblivelsen af verden) og kreationister. Bibelens skabelsesberetning er ikke en forklaring, men en tydning af verden, som vi alle fødes ind i. 6

8 Skabelsesmyter Religioner og folkeslag har op gennem tiden givet deres svar på, hvordan verden og menneskene er blevet til, og hvorfor tilværelsen hænger sammen som den gør. I Det Gamle Testamente er det Gud som skaber verden gennem sit ord, i den nordiske mytologi sker verdens skabelse ved et mord på jætten Ymer og i hinduismen er det Brahman, som skaber verden. Enhver kultur har deres fortælling om, hvordan verden blev til, og det fortæller os noget om kulturens egen selvforståelse. Hovedparten af disse forestillinger er skabelsesmyter og legender, der handler om det mest elementære: tilværelsens grundvilkår og menneskets placering i verden. Myter beskriver kontrasten mellem den nuværende tilstand og den mytiske tilstand. Skabelsesmyter starter ofte med kaos, hvor der ingen regler er og ender i kosmos, hvor der er en orden og en forklaring på tilværelsen. Det er en overgang, som fandt sted i urtiden ved en dramatisk handling, som ændrede verden til at blive, som vi forstår den i dag. Fortællingerne er ikke bundet til et bestemt tidspunkt, men er en beretning, som er almenmenneskelig. I mytens verden er tiden ikke en lineær bevægelse, som hele tiden bevæger sig frem mod et mål. Det er en cirkulær tidsopfattelse, hvor begivenheden kan ske igen og igen. Skabelsesmyter er fortællinger, som ofte har været knyttet til en religiøs kult og enkeltritualer, som giver en forklaring på verdens tilblivelse. Det er eksistentielle trosudsagn. Den første skabelsesberetning i Det Gamle Testamente I den første skabelsesberetning Første Mose bog 1,1-2,4a skaber Gud verden på 6 dage. Den er meget strengt opbygget og nærmest videnskabelig. Der findes ingenting før Gud skaber det med sine ord. Jorden var dengang tomhed og øde og ud af intet skaber han verden. I kap. 1,3 10 giver Gud tre ordre, hvor han skiller ting ad. Ud af det bliver der skabt lys (dag)/mørke (nat), himmel/hav og jord/hav. Nu er tid og rum skabt. Fra kap. 1,11 25 giver Gud en ordre om, at jorden skal blive grøn og frugtbar, så alt levende opstår. Først skaber Gud planteriget derefter sol/måne, så planterne kan eksistere. Efter dette bliver vandet fyldt med levende væsener og fugle fylder himmelhvælvingen. 7

9 På den sjette dag bliver alle dyr på landjorden skabt og til sidst mennesket. Mennesket får at vide, at de skal leve af føde fra jorden og herske over den og alle dyrene. Gud siger flere gange, at alt er godt. Den syvende dag hviler Gud. Skabelsesberetningen er påvirket af myterne fra Den Nære Orient, hvor skabelsen blev beskrevet som en kamp mellem guderne. Israel, som Guds udvalgte folk blev kaldt, blev påvirket af sin omverden og den kultur de levede i og nær. I det babylonske skabelsesepos Enuma Elish er skabelsen en kamp mellem guden Marduk og kaosuhyret Tiamat. På oldhebraisk, som Det Gamle Testamente er skrevet på, er ordet for havet (tehom) i familie med ordet for uhyre (tiamat). Når Guds ånd svæver over havene, så svæver den over uhyrene, kaosmagterne. I den første skabelsesberetning hører vi Jorden var dengang tomhed og øde. Det virker stille og roligt, men tomhed og øde er også kaosmagter og vi må forestille os et mere voldsomt scenario dengang verden blev skabt. Det er dog ingen reel kamp, da Jahve er den suveræne skaber. Jødedommen har kun en Gud, derfor er han altings skaber og opretholder. Skabelsen i den nordiske mytologi Den nordiske mytologi har spillet en betydelig rolle gennem tiderne og gør det fortsat. Den nordiske mytologi er betegnelsen for den tro vikingerne dyrkede. Her herskede der mange guder og magter, som var en del af hverdagen og naturen. Samfundet bestod hovedsageligt af bønder, der havde en høvding over sig. De var afhængige af naturen og tilbad derfor de kræfter i naturen, som de mente kunne hjælpe dem. De anså naturen som menneskets ophav og livgiver. Den nordiske skabelsesmyte er præget af den natur og kultur, som herskede i norden, hvor blandt andet menneskeofringer var velkendte. Brødrene Odin, Ve og Vile slog urjætten Ymer ihjel og brugte hans krop til at skabe jorden. Den nordiske mytologi kom senere til at indtage en central position i middelalderkulturens litterære konstruktion af fortiden. Mytologien har siden spillet en vigtig rolle som samlingssymbol for skabelsen af en nordisk identitet. Snorri Struluson ( ), den middelalderlige lærde islandske historiker og digter, fortæller i indledningen til sin krønike Heimskringla at han har ladet skrive på denne bog gamle fortællinger 8

10 om høvdinger og konger, der har haft magt i norden, og som har brugt den danske tunge (er á danska tungu hafa mælt). Der er mange myter, legender og teorier om, hvordan jorden blev skabt. Vi har kort skitseret tre bud på, hvordan jorden blev. Det er lidt baggrundsstof til at tale og diskutere skabelsen med jeres elever. 9

11 Den første skabelsesberetning, Første Mosebog kap. 1,1-2,4 I begyndelsen skabte Gud Himlen og Jorden, og Jorden var øde og tom. Der var mørke over Verdensdybet, men Guds ånd svævede over vandene. Og Gud sagde: Der skal blive lys! Og der blev lys. Og Gud så, at lyset var godt. Gud satte skel mellem lyset og mørket. Mørket kaldte han nat, og det blev aften, og det blev morgen Første Dag. På den Anden Dag sagde Gud: Der skal blive en hvælving, som skal skille vandet nede og oppe. Og der blev en stor hvælving og Gud kaldte den Himmel. På den Tredje Dag skabte Gud floder og søer, og han skabte bjerge og ørkener og øer og strande; Han plantede træer og såede græs og blomster i alle farver. Da så den Fjerde Dag kom, satte Gud lysene på himlen: Den skinnende Sol til at lyse om dagen, og den glødende Måne og de funklende Stjerner til natten. På den Femte Dag fyldte Gud vandet med fisk og andre svømmende havdyr, og han skabte alle fugle, der svæver under himlen. På den Sjette Dag skabte Gud alle andre dyr, vilde dyr og tamme dyr og kvæg og kryb, og på samme dag skabte han også mennesket. I sit eget billede skabte han mennesket og kaldte ham Adam. Og Gud så, at alt, hvad han havde skabt, var godt. Og på den Syvende Dag hvilede Gud sig. Teksten er taget fra Alle børns bibel det største for de mindste, Genfortalt af Johannes Møllehave 10

12 Skabelsesmyten fra den nordiske mytologi Før alting blev til, var der midt i verden et kæmpestort gab, det var tomt. Gabet hed Ginnungagap. På den ene side af gabet var der knitrende, gnistrende ild, som var brandvarmt. Det var mod syd. På den anden side af gabet var der glitrende mægtige isbjerge og de var iskolde. Det var mod nord. Ilden kaldtes Muspelheim, mens kulden hed Nifelheim. Så begyndte ilden at springe frem mod det store tomme gab, gnisterne føg. Samtidig begyndte isbjergene også at vandre frem mod gabet. Da ilden og isen mødtes, viste det sig at varmen var stærkere end kulden. For nu begyndte isen at smelte. Først blev isen til rim, rimen til damp, og dampen blev til dråber, og dråberne tog form og blev først til jætten Ymer og siden til koen Audhumbla. Ymer levede af den mælk som strømmede ud fra Audhumlas yver. Koen selv fik næring ved at slikke rimfrost af en sten. Mens Audhumla sov, voksede der en mand og en kvinde ud af hendes svedige armhuler. Fra dem stammer troldfolket, rimturserne. Den første dag Audhumbla slikkede på sin sten stak der noget hår frem. Næste dag kom et hoved til syne, og tredje dag koen slikkede på stenen, kom hele kroppen. Frem kom Bure. Han blev stamfar til gudeslægten aserne; derfra stammer Odin, Vile og Ve, som var gudesønner. De tre gudesønner slog jætten Ymer ihjel. Ymers blod strømmede ud over hele Ginnungagap og lavede oversvømmelse. Blodet blev til havet, og Ymers krop, kødet, blev til jorden. Guderne havde nu fast grund under fødderne. De ville også have noget at klatre i, så Ymers knogler blev til klipper; de små og store sten blev dannet af hans tænder. De satte hans hjerneskal op som et himmelhvælv. Øst, vest, nord og syd blev dannet af dværgene, der holdt i hver sit hjørne. Hjernen på Ymer rev de i småstykker og bagefter kastede de stykkerne højt op i luften. Her drev de nu rundt som mørke skyer på himlen. Nu da guderne var godt i gang med at skabe verden, skabte de også en vogn, og de spændte hesten Skinfakse foran, den skinnede om dagen og lyste op som solen. Om natten sendte de en anden vogn af sted med hesten Rimfakse og den skinnede ligesom månen. Den lyste ikke så meget og varmede heller ikke, men skummet fra dens bidsel faldt hver morgen som rim på jorden. 11

13 Nu da solen, varmen og regnen kom fra himlen blev jorden grøn, og græs og træer skød frem. Da gudesønnerne: Odin og Ville og Ve gik en tur på stranden, fik de øje på et par træstammer; af dem lavede de et par skabninger, som lignede dem selv, de fik navnet Ask, som betyder mand og Embla, som betyder kvinde. Og de var hverken guder eller jætter men mennesker, og fra dem stammer hele menneskeslægten. De fik en bolig midt i den hele verden, og der blev sat et hegn op, så ingen kunne gøre dem noget ondt. Hegnet var Ymers øjenvipper. Så var det også slut med Ymer. Det var med ofringen af ham det hele begyndte, dengang verden blev til. Guderne trak sig tilbage og byggede deres eget hjem, det kaldte de Asgård. Da det var gjort, plantede de et træ i midten, et asketræ der hed Ygdrasill, det træ skulle bære og støtte hele verden. 12

14 Se et frø spire I naturteknik eller i kristendomsundervisningen kan eleverne selv være med til at skabe et træ. Her vil de se, hvordan et lille frø begynder at spire for senere at udvikle sig til et træ. Eleverne kan dag for dag se udviklingen. Snak med klassen om, hvad det betyder at noget gror. Beskrivelse Du kan så frø i vindueskarmen og se hvad der sker når det spirer. Her kan du læse hvordan du lavet et lille bøgetræ. Lidt om aktiviteten Bøgetræets frø hedder bog. Bog er en lille trekantet nød som bliver dannet i løbet af sommeren. I oktober måned er de modne og de falder til jorden. Bøgetræet får 1-6 kg bog. Der går ca bog på 1 kg. Bogfrøene ligger i skovbunden hele vinteren godt gemt mellem de visne blade. I marts måned begynder de at spire og de små nye bøgetræ titter frem i april/maj måned. Her er den bøgens brune frugt: bogen 13

15 Hvis du vil se hvad der sker når bog spirer, kan du samle bog i skovbunden fra oktober til marts måned. Tag dem med hjem og plant dem i vindueskarmen. Spiring Når frøet ligger på eller i jorden suger det vand til sig. Når frøet har suget så meget vand, at det består af 25% vand eller mere, så kan frøet spire. Nu skal det bare vente på at jorden bliver varm nok. Det gør den om foråret, når solen giver mere varme. For at kunne spire skal frøet også bruge luft (ilt). Hvis der er meget vand i jorden kan frøet ikke få luft nok til at spire. Det er det samme der sker hvis du vander en potteplante for meget. Hvis rødderne står i vand, kan planten ikke få luft nok gennem rødderne og den visner. Det første der sker, er at en lille kimrod vokser ud. Kimroden ligner en hvid snor og er den første rod. Den sørger for at planten står fast i jorden og den suger vand og næring op. Rødderne udvikler sig ret hurtigt. Den lille bog bruger cirka halvdelen af sin energi til at udvikle rodsystemet. Det næste der, sker er at kimstænglen og kimbladene vokser frem. Kimstænglen vokser opad. Det er begyndelsen til træstammen. Når kimbladene er kommet frem er bøgeplanterne lette at få øje på. Den lille bøgeplante kan man kende på kimbladene der sidder som en to hjerter hvor spidsen er klippet af og lagt sammen. Kimbladene sidder som en krave rundt om stilken. Det er først nu at bøgeplanten kan begynde at lave fotosyntese dvs. at omdanne lys og kuldioxid til energi. Indtil nu har den levet af den madpakke som ligger inde i frøet, som den har fået fra modertræet. 14

16 Her ser du de to kimblade nederst og de to første spæde bøgeblade øverst Nu begynder de første rigtig blade at udvikle sig et nyt træ er blevet til. Hvad skal du bruge bog (et par stykker) et glas kaffefilter eller trækpapir jord tape evt. kopiark med tegninger der viser hvordan du gør. Hvor lang tid tager aktiviteten 15 minutter at gøre glasset klar 1 uges tid for at se spiringen afhængig af bl.a. varmen Sådan gør du Gå i skoven og finde bog. Du kan finde dem fra omkring oktober måned indtil det tidlige forår (når jorden bliver varm nok omkring marts måned, spirer bøge-frøene i skoven). 15

17 1. Sæt et kaffefilter eller et stykke trækpapir fast med tape på indersiden af glasset. 2. Fyld glasset med jord. 3. Læg frøet ned mellem papiret og glasset. 4. Vand så jorden er fugtig og sæt glasset i vindueskarmen. Solen ikke skinner direkte på frøet. 5. Søg for at holde jorden fugtig. 16

18 Tips! Du kan lave flere glas og stille dem ved forskellig temperatur og give dem forskellig mængde vand. Husk at skriv ned hvor meget vand og hvilken temperatur de forskellige glas har stået ved. Hvilke frø spire først? Du kan forsøg med andre frø agern, lindefrø, ahornfrø eller frø fra nåletræer (se Find frø og frugter i skoven ). Tekst og tegninger er venligt udlånt af Skoven i Skolen Forfatter Eva Skytte, naturvejleder i Dansk Skovforening + Skoven i Skolen Tegner Eva Wulff 17

19 Besøg af billedkunstneren Malene Hartmann Når eleverne har fået fortalt de to skabelsesberetninger får de besøg af kunstneren Malene Hartmann. Hun kommer ud på skolerne og vil inspirere eleverne til at skabe deres egen opfattelse af skabelsen. Der er afsat to lektioner til besøget. Klassen kan arbejde videre med deres værker, hvis de ikke når at blive færdig i de to lektioner. Til undervisningen skal eleverne bruge en papkasse (ca. på størrelse med en kasse med 6 flasker vin). Vi kan skaffe kasser, hvis det ikke er muligt for klassen. Eleverne skal dekorere kassen (en lidt firkantet globus). Det kan være at det er en tegning, papirstykker limet på, tændstikker limet på, maling. Alt afhængig af, hvad læreren ønsket at arbejde med og hvad der findes i billedkunst lokalet. Globusserne kan hænges op i klasselokalet. 18

20 Opgaveforslag Nedenfor er der forskellige opgaveforslag, som I kan benytte i timerne. I kan bruge dem alle eller kun et eller to forslag. Det er helt op til den enkelte lærer. Hvordan er jorden og menneskene skabt? Skriv i fællesskab op, hvad I kan komme i tanke om, når I tænker på, hvordan jorden og menneskene er skabt. Hvor kommer vi fra? Hvordan blev verden til? Hvem var de første mennesker på jorden? Tag billedet af verden set fra verdensrummet og billedet malet af Michelangelo Adams skabelse (bilag 1) og snak om, hvordan verden og mennesket er skabt? Tag en kurv/kasse med 5-10 ting. Tag tingene op en af gangen og spørg eleverne, hvordan tingen er skabt. Tag f.eks. et krus. Det er lavet af ler, som er brændt, men hvor kommer leret fra? Det kan være en blyantspidser, der er lavet af plastik. Hvor kommer det fra? Forskellige frugter, måske et æg. Skabelsesberetningen i Det Gamle Testamente Læs eller fortæl den første skabelsesberetning fra Det Gamle Testamente. Snak om fortællingen. Skriv op på tavlen i stikord, hvad der blev skabt hver dag (se bilag 2). Hvorfor har vi hviledag om søndagen? Hvorfor tror I at Gud så at det var godt? Hvad kan det betyde? Tegn skabelsesberetningen Den nordiske skabelsesmyte Læs eller fortæl skabelsesmyten. Hvad er en jætte? Hvordan blev jorden skabt? Kan man have flere guder? Kan mennesker og guder bo sammen? Hvad er Ygdrasil? 19

21 Lege og sange om skabelsen Del klassen op i to hold. Leg gæt og grimasser med klassen. En elev trækker et ord. Ordet mimer eleven overfor sit hold, som så skal gætte ordet. I bilag tre er der et antal ord, som I kan benytte eller I kan selv finde på ord, som har med skabelsen at gøre. Nogle af ordene kan være svære, så kan man hjælpe med at skrive et ord op på tavlen f.eks. kan man skrive frugt, når eleverne skal forestille en banan eller et jordbær. Syng salmen Op al den ting som Gud har gjort med klassen. Der er taget 4 vers ud af 10. I bilag 4 er der tekst og noder. I kan synge salmen, når I kommer på besøg i kirken. Hvad har du skabt? Eleverne sidder i en rundkreds. En af eleverne hvisker til sidemanden, hvad han/hun har skabt. Sidemanden hvisker det videre til sin sidemand, som så hvisker det videre til sin sidemand osv. Den elev som sad ved siden af eleven, som fandt på ordet, skal sige, hvad eleven havde skabt. Se et frø spire Snak om hvordan planter og træer gror. Et lille bitte frø kan spire og blive til en plante eller et kæmpe træ. Børnene sår frøene og skal se, hvordan de gror til ugen efter. Fortæl en skabelseshistorie Eleverne skal hver især skrive deres historie om skabelsen. Historierne hænges op i klasselokalet. Det kan være at nogle af eleverne vil læse deres historie op for resten af klassen? Spørgsmål til præsten Skriv spørgsmål op på tavlen, som I kan stille præsten, når I kommer på besøg i kirken 20

22 Oplæg til præster, organister og sognemedhjælpere Skabelsesberetningen i den lokale kirke. For at eleverne ikke skal blive præsenteret for de samme fortællinger flere gange har vi delt det op. På skolen vil læreren gennemgå den første skabelsesberetning 1 Mose bog kap. 1,1-2,3 med eleverne. Her vil de tale om, hvordan Gud har skabt jorden på 6 dage og hvad det betyder at være skabt. Eleverne vil også høre den nordiske mytologis skabelsesmyte. Ude på skolerne vil klasserne få besøg af kunstneren Malene Hartmann, som vil hjælpe eleverne med at skabe deres opfattelse af skabelsen. I kirken er det den anden skabelsesberetning om Adam og Eva, som vil blive fortalt. Eller det kan være historien om kampen mellem kaosmyterne, som er på efterfølgende side. Præsten kan læse eller fortælle en af historierne eller begge to, hvorefter eleverne kan stille spørgsmål. Eleverne har en opgave, som de har lavet i skolen, hvor de har nedskrevet spørgsmål til præsten. Nedenfor er der forslag til lege/sange man kan lave med klasserne. Syng salmen Op al den ting. Der er udvalgt 4 vers (bilag 4), som klasserne har øvet sig på i skolen. Skabe-leg: Alle stiller sig i rundkreds. Præsten former med hænderne en usynlig kugle af skabelses-stof og modellerer den derefter til noget, som børnene skal gætte. En saks? En cykel? En Når tingen er gættet, kastes den usynlige kugle videre til et af børnene, som griber og skaber, og de andre gætter. Kuglen kastes så videre til en af de andre børn og sådan fortsætter det. Sang 1 (bilag 5) 21

23 Alternativ skabelsesberetning - Livjatan I begyndelsen var der ikke noget tørt land, kun et kæmpehav. Gud bad havet om trække sig tilbage, så den tørre jord til dyr og planter og mennesker kunne komme frem. Men Gud havde glemt Livjatan, det kæmpemæssige uhyggelige uhyre der boede i havet. Og Livjatan som herskede her, ville ikke finde sig i at dens boplads blev indskrænket. Den steg op af havet og var klar til krig. Livjatan var større end de største huse, mere grøn end det grønneste græs, dens gab var så stort at den kunne sluge et helt lands befolkning, hvis der ellers var nogen at sluge. Dens tænder roterede rundt i gabet, så enhver der kom i forbindelse med dem, ville blive kværnet til grød. Dens øjne stod på stilke, de kunne se forlæns og baglæns og til siden, alting på en gang. På den ru tunge var der modhager, der som et lyn kunne indfange enhver der vovede at forstyrre. De fedtede skæl på hele uhyrets kæmpemæssige krop var et panser, der skulle holde fjender væk, så de gled af hvis den da ellers havde nogen fjender. Da Gud så Livjatan, blev han bange og vendte sig om og var lige ved at løbe væk. Så kom han i tanker om, at det kunne han jo ikke blive bange for han var Gud. Han måtte i kamp med dragen. Men han havde det problem, at han ikke havde skabt et eneste våben. Hvad gør jeg? Sagde han. Så vendte han sig om og sagde til uhyret: Store havuhyre, fald til RO! Og så skete der det mærkelige at det gjorde det! Livjatan blev fromt som et lam, faldt ned på alle fire som en hundehvalp. Gud sagde: SIT og så sittede den og Gud kunne lægge et halsbånd omkring den og den fulgte efter Ham, som var den det fredeligste badedyr. Og Gud havde lært af det før frygtelige Uhyre, at han kunne noget bare ved at sige et ord, han kunne skabe ro, orden og harmoni. Og så begyndte Gud derefter at tale i seks dage, han talte hele verden frem. Denne 3. Skabelsesberetning står ikke i Gamle Testamente, men den bygger på billeder som optræder i salmerne : 74, vers 13ff og i Jobs bog 26,12. Livjatan bruges af Herman Melville i Moby Dick. 22

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier

Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Måne og sol Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren vor Gud

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Temaet for dette års sommerhøjskole er Det grænseløse. Den egentlige velkomst får I senere.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

33. Og Vi gjorde himlet til et tag, (vel) beskyttet, og (dog) vender de sig bort fra dens tegn.

33. Og Vi gjorde himlet til et tag, (vel) beskyttet, og (dog) vender de sig bort fra dens tegn. Koranen: Surâ Al-Ambijâ: 31. Ser de vantro ikke, at himlene og jorden var (en) tillåset (masse), som Vi så åbnede og (skilte ad)? Og Vi skabte af vandet alt levende. Mon de da ikke vil tro? 32. Og Vi anbragte

Læs mere

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting.

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting. X X X Mål og formål Tid Aldersgren Spirene skal kende forskel på sund og usund mad, kunne sortere og bortskaffe affald og gå på opdagelse i naturen og kunne fordybe sig i de ting der sker omkring dem.

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

Hvad er det, du siger -2

Hvad er det, du siger -2 Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31. HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kære konfirmander, familier og venner For en måneds tid siden stod jeg med en håndfuld frø i min hånd og tænkte på jer konfirmander. Det var nogen meget små frø, men

Læs mere

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mit navn: Så mange år er jeg: år 0 9 8 7 6 5 Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato Datoen for børnenes fødselsdag skrives ind i månedsfeltet. Tegn dig selv. Tegn mønstrene færdige og

Læs mere

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706) Advent I advent tager flere af teksterne fra Det Gamle Testamente udgangspunkt i det golde ørkenlandskab og forjættelsen af ny frugtbarhed. Hos Esajas hører vi til 3. søndag i advent om dette tørre land

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Tema 5 Begyndelse og urhistorie Begreber Urhistorien Myter Fra ét til to sprog Det religiøse sprog det naturvidenskabelige sprog

Tema 5 Begyndelse og urhistorie Begreber Urhistorien Myter Fra ét til to sprog Det religiøse sprog det naturvidenskabelige sprog Tema 5 Begyndelse og urhistorie Du skal tilegne dig en grundlæggende viden om urhistorien i Bibelen. Det er jødedommens og kristendommens forståelsen af Gud som alle tings skaber i verden og af menneskelivet

Læs mere

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Emne: Global Gud Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Målgruppe: teenagers, ca. 150-200 stk. Tekster: Sl 139,1-18 + Jes 49,15 Sl 139,1-18 v1 For korlederen.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du?

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du? Bibelen Hvilket af disse bibelvers synes du bedst om? Hvorfor? Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! (Matt 28,20) Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9 Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Jesus havde fortalt sine disciple, at de var på vej til Jerusalem,

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 kl. 9.30 og 11.30

Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 kl. 9.30 og 11.30 Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke Kr. Himmelfartsdag d.. maj 06 kl. 9.0 og.0 Salme 70: Nu titte til hinanden de favre blomster små, de muntre fugle kalde på hverandre; nu alle jordens børn

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Steffen Baunbæk August. Digte, palepoets publishing, 2014

Steffen Baunbæk August. Digte, palepoets publishing, 2014 Steffen Baunbæk August Digte, palepoets publishing, 2014 Steffen Baunbæk: August Tekster skrevet i Stenbjerg, Thy, august 2014. Fotos taget af forfatteren samme sted, august 2013. Copyright Steffen Baunbæk

Læs mere

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere