Stinne Hørup Hansen, forsvaret i 2008 ved Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, Syddansk Universitet
|
|
- Mathias Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 109 Ph.d. afhandlinger Fortællinger i Naturvidenskaben Stinne Hørup Hansen, forsvaret i 2008 ved Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, Syddansk Universitet Videnskabsteaterforestillingen Den Magiske Kugle er en forskningsfortælling, og denne afhandling undersøger hvad der er på færde når et naturvidenskabeligt indhold kommunikeres på denne måde til gymnasieelever. Den Magiske Kugle er et biofysisk eventyr fra forskningens virkelige verden. Igennem denne fortælling formidles den aktuelle frontforskning som den bruges i forsøget på at finde en mulig kur mod kræft. Forestillingen anvender en lang række dramaturgiske virkemidler for at holde publikum fanget i et narrativt begær, og i didaktiseringen af det videnskabelige indhold inddrager de tre forskere i forestillingen en lang række metaforer og hverdagsforståelser. Projektet består af empiribaserede undersøgelser af elevernes påvirkning af og erkendelse gennem det at blive fortalt, det der i projektet kaldes narrativ reception. Den narrative receptionsanalyse viser at der er tre ting der har afgørende betydning for elevernes modtagelse af forestillingen: deres individuelle interesse, som også er tæt forbundet med deres faglige forudsætninger for at modtage forestillingen, samt deres forventninger til videnskabsteatergenren og deres holdning til performernes optræden. I forbindelse med forestillingen blev der designet, afprøvet og undersøgt to forskellige undervisningsprojekter der havde til formål at forankre forestillingen i elevernes egen praksis i gymnasiet. Projektets metodologiske grundlag er design-based research, og til empiriindsamling anvendes en bred vifte af kvalitative metoder. På grundlag af resultaterne konkluderes det at Den Magiske Kugle kan anvendes til gymnasieelever med tre forskellige formål: Det første er som naturfagsindsats, for at øge unge menneskers interesse for naturvidenskab. Det andet er at fortællingen har format til at være omdrejningspunkt i et tværfagligt projekt og hjælpe elever og lærere med at skabe meningsfuld sammenhæng mellem fagene. For det tredje har den format til på en og samme tid at repetere, samle og bygge videre på den viden elever har fra deres gymnasiale fag. Derigennem påvirker og støtter forestillingen naturvidenskabelige elevers selvopfattelse som naturfaglige. Afhandlingen kan rekvireres på Centre/C_NAMADI/Skriftserie/Afhandling_Stinne.pdf
2 110 Henriette Tolstrup Holmegaard Litteratur Students narratives, negotiations, and choices Længdesnitsstudie af danske studerendes overgang til universitetstudier med teknisk, naturfagligt eller matematisk indhold Henriette Tolstrup Holmegaard, forsvaret i 2012 ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Afhandlingen baserer sig på et kvalitativt længdesnitsstudie af unges valg af og overgang til en længere videregående uddannelse med et teknisk, naturfagligt og matematisk (teknat) indhold. Forskellige aspekter undersøges med en narrativ psykologisk tilgang: Valg. Denne analyse viser hvordan uddannelsesvalg er en løbende forhandling. Valghistorien justeres efter den meningssammenhæng den unge her og nu befinder sig i, men også i relation til fremtidsudsigter. Samtidig ændrer valghistorien sig retrospektivt som en løbende efterrationalisering. Valgprocessen fortsætter, også efter at den studerende er startet på en uddannelse. Fravalg. Kun en del unge med interesse for teknat vælger en længere videregående teknat-uddannelse. Gruppen der fravælger teknat, forventer ikke at teknat vil understøtte selvudvikling og selvstyring elementer de oplever som væsentlige i en uddannelse. Det forventer gruppen der vælger teknat. I mødet med teknat oplever kun få studerende at få deres forventninger indfriet. Dermed kan fravalget af teknat synes velbegrundet. Frafald. Denne del baserer sig på et litteraturstudie over tendenser i forskningen i frafald på længere videregående teknat-uddannelser. Studiet viser hvordan frafald hidtil er blevet opfattet som et problem i de studerende. I litteraturstudiet identificeres studier der benytter identitet som et redskab til at forstå sammenhængen mellem den studerende og institutionen som en vej fremad. Transition. Samtlige af de studerende der påbegynder en teknat-uddannelse, oplever en afgrund mellem deres forventninger til og selve mødet med uddannelsen. Denne afgrund handler primært om det faglige indhold. Alle studerende skal derfor forhandle deres narrativer og forventninger for at opnå et tilhørsforhold på deres uddannelse. I alt identificeres fem forhandlingsstrategier der dels adskiller sig i intervallet af forhandlinger, dels i deres karakter af integration. Afhandlingen kan rekvireres på skriftserie/ students-narratives
3 111 Fortællingen som stillads Undersøgelse af et fortællings-baseret undervisningsforløb på skoler og på det danske science center Experimentarium Mai Murmann, forsvaret i 2012 ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. maim@experimentarium.dk Fortællinger er tidligere blevet etableret som gode undervisningsredskaber i skolen som støtter og motiverer eleverne. I denne afhandling undersøger jeg hvordan elever fra 3. til 6. klasse forholder sig til fortællingens komponenter og iboende egenskaber når den skal fungere som det primære læringsredskab i krydsfeltet mellem naturfagsundervisningen på skoler og sciencecentre. Projektet er designbaseret og beror på et skolemateriale kaldet Kejseren der troede sine egne øjne. I forløbet skal eleverne redde en flok dyr der har mistet deres sanser til en temperamentsfuld kejser, ved at samle viden om sanserne i skolen og på Experimentarium. For at placere fortællingen som læringsredskab i en læringsaktivitet anskues designet fra et virksomhedsteoretisk perspektiv hvor læring sker gennem aktivitet hvor fysiske og kognitive redskaber spiller en medierende rolle. Fortællingen positioneres derfor som et redskab i læringsaktiviteter og som et middel til at stilladsere eleverne og mediere deres handlinger. Teorien er at man kan iscenesætte en fortælling som et kognitivt redskab i en læringsaktivitet som følge af dens egenskab som epistemologisk redskab. I hovedtræk viser afhandlingen elevernes internalisering og eksternalisering af et fortællingsbaseret undervisningsforløb. Min forskning viser at fortællingen har en særlig natur i undervisningshenseender hvor de eksisterende strukturer fra undervisningsmiljøet og den naturfaglige kultur i natur/teknik påvirker elevernes opfattelse af den som redskab. Desuden viser mine analyser at læreren fungerer som gatekeeper for fortællingen og er det medie den lever igennem. Derfor har lærerens brug af fortællingen stor indflydelse på elevernes brug af fortællingen som redskab. For eleverne udgør fortællingen en slags kontrolleret leg der binder undervisningen sammen og gør den meningsfuld og motiverende og bidrager til indlevelse i undervisningen. Afhandlingen kan rekvireres på skriftserie/ supported-by-stories/
4 112 Birgitte Lund Nielsen Litteratur Naturfagslæreres konstruktion af forståelse og fortolkning af erfaring fra praksis og fra kooperativ professionel udvikling Birgitte Lund Nielsen, Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet, Ph.d.-afhandlingen præsenterer forskning relateret til danske naturfagslæreres konstruktion af forståelse og fortolkning af erfaring ifm. professionelle udviklingsaktiviteter der følger anbefalinger fra international forskning. I forbindelse med forskningen er en model til at analysere og repræsentere lærerenes meaning-making blevet udviklet og afprøvet. Data inkluderer en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af en kohorte af dimitterende lærere med naturfaglige linjefag, gentaget i deres andet år i praksis, og desuden indgår to casestudier. Det ene følger lærere fra et lokalt naturfagsteam i et forløb hvor de diskuterer video og andre artefakter fra lokale klasserum. I den anden case indgår en gruppe lærerstuderende med naturfaglige linjefag. De deltog i kooperative videoundersøgelser ifm. deres 4.-års-praktik. Resultater på tværs af de fire artikler peger på at en aktivitetsbaseret forståelse af naturfagsundervisning er udbredt. Lærerne har som udgangspunkt fokus på elevernes engagement og på hands-on -naturfag og ikke så ofte på hvad eleverne skal lære gennem aktiviteterne. Desuden udtrykker en del af de deltagende lærere relativt lav tiltro til egen naturfaglige kompetence og til egen håndtering af opgaven som naturfagslærer, og næsten 1/3 af kohortelærerne underviser ikke i naturfag på andet år i praksis. Her er der signifikante variationer mellem lærere med de forskellige linjefag. De to cases eksemplificerer hvordan kooperative artefaktmedierede interaktioner med fælles granskning af konkrete episoder kan skærpe lærernes fokus på elevernes begrebsudvikling gennem hands-on - og minds-on -naturfag og medvirke til at de erkender et behov for udvikling af egen undervisning. Der er også eksempler hvor deltagelse i de kooperative undersøgelser understøtter læreres tiltro til egen kompetence. Fortsat forandring fremadrettet ser desuden ud til at understøttes af nye værktøjer og forskningsbaserede tilgange præsenteret via udviklingsaktiviteterne. Afhandlingen kan rekvireres på
5 113 Exhibit Engineering: A new research perspective (Udstillingsudvikling: et nyt forskningsperspektiv) Marianne Achiam, tidl. Mortensen, Københavns Universitet, Achiam@ind.ku.dk Mange naturvidenskabelige museer definerer formålet for deres udstillinger i forhold til de besøgendes læringsudbytter. Men generelt set mangler udstillingsdesignere teoretisk og empirisk baserede retningslinjer for hvordan virkningsfulde læringsmiljøer kan designes. I denne afhandling tager jeg et skridt til at adressere denne mangel ved at udvikle værktøjer og processer som kan guide udstillingsudviklingsprocessen. Det overordnede paradigme for mit arbejde er designbaseret forskning som er kendetegnet ved en iterativ cyklus af design, implementering og analyse. I designfasen planlægges en pædagogisk aktivitet (fx en lektion eller en udstilling) på grundlag af en formodet læreproces og de nødvendige midler til at understøtte den. I implementeringsfasen bliver den pædagogiske aktivitet gennemført (dvs. den planlagte lektion undervises, eller udstillingen åbnes for offentligheden). I analysefasen etableres der en årsagssammenhæng mellem læringsudbyttet og designet. Analyseprocessen kan bidrage med to typer af resultater: forslag til forbedringer af det pågældende konkrete design og ydmyg teori, som er teori der kan guide designet af ikke blot den pågældende aktivitet, men en mere overordnet klasse af aktiviteter og forudsige de læringsudbytter disse aktiviteter kan medføre. Her anvendes den designbaserede forskningsmetode på en case: biologiopstillingen Grotteekspedition. Didaktisk teori bruges som et redskab til at etablere forholdet mellem indhold, medie og den lærende. Arbejdet udføres i tre trin: 1) en analyse af udformningen af opstillingen Grotteekspedition ved hjælp af begrebet didaktisk transposition som teoretisk ramme, 2) en analyse af implementeringen af Grotteekspedition ved hjælp af begrebet prakseologi som et værktøj til at sammenligne det intenderede og det observerede læringsudbytte blandt besøgende og endelig 3) en syntese af resultaterne fra de to første studier med resultater fra litteraturen idet der genereres to typer af resultater: en række forslag til et redesign af den undersøgte opstilling samt en mere generel normativ model for udstillingsudvikling. Endelig undersøges et andet perspektiv på udviklingen af teoretiske idéer til udstillingsdesign, nemlig anvendelsen af begrebet cultural border crossing i en hypotetisk case. Afhandlingen kan rekvireres på skriftserie/ exibit-engineering/
6 114 Jan Alexis Nielsen Litteratur Science in Discussions: An Investigation of the Argumentative Role of Science in Students Socio- Scientific Discussions Jan Alexis Nielsen, forsvaret i 2011 ved Syddansk Universitet, janielsen@ ind.ku.dk Denne afhandling består af fire artikler 1 som hver især tematiserer hvad det vil sige at elever skal træffe en beslutning om en sociovidenskabelig problemstilling (der omhandler human genterapi), og hvad det vil sige at bruge naturvidenskabelig viden i sådanne situationer. Den første artikel er et kritisk review af hvordan internationale naturvidenskabsdidaktikere hidtil har analyseret elevers dialogiske argumentation. Den model man typisk har brugt Toulmin-modellen kan ikke begrebsliggøre dialektiske aspekter af argumentation (dvs. de aspekter der er på færde når personer argumenterer frem og tilbage med udgangspunkt i hinandens argumenter). Dette indikerer at nye analysetilgange er tiltrængt. I de sidste tre artikler redegøres der for det empiriske studie. Her blev normativ pragmatik anvendt til at analysere otte grupper af gymnasieelever fra biologi B. Hver gruppe bestod af fire til fem elever (i alderen år), og de diskuterede i omkring minutter hvorvidt human genterapi skal tillades. På baggrund af analysen stod det klart at selvom naturvidenskab blev brugt informativt, valgte eleverne ofte at bruge naturvidenskab i et forsøg på at hytte deres eget argumentative skind. I denne type strategi blev naturvidenskab brugt på måder der tildækkede at det kunne være relevant at diskutere ud fra hvilke kriterier en beslutning skulle træffes. Endvidere blev det klart at elevernes sociovidenskabelige argumentation er yderst kompleks. For eksempel kunne naturvidenskab indgå på en informativ måde i en udveksling, men denne udveksling kunne en af de deltagende elever senere i forløbet inddrage på en strategisk måde til sit eget formål. Afhandlingen kan rekvireres på 1 Nielsen, J.A. (2011). Dialectical Features of Students Argumentation: A Critical Review of Argumentation Studies in Science Education. Research in Science Education, online publication ahead of print. Nielsen, J.A. (2011). Co-Opting Science: A Preliminary Study of How Students Invoke Science in Value-Laden Discussions. International Journal of Science Education, 34(2), s Nielsen, J.A. (2012). Science in Discussions: An Analysis of the Use of Science Content in Socio-Scientific Discussions. Science Education, 96(3), s Nielsen, J.A. (2012). Arguing from Nature: The Role of Nature in Students Argumentations on a Socio-Scientific Issue. International Journal of Science Education, 34(5), s
7 115 Point-driven mathematics teaching Studying and intervening in Danish classrooms. 1 Arne Mogensen, armo@viauc.dk, forsvaret i 2011 ved IMFUFA, Roskilde Universitet I afhandlingen undersøges i hvilket omfang, hvordan og hvorfor danske matematiklærere fremhæver matematiske pointer? En matematisk pointe defineres som en præsentation af et klart, afgrænset og betydende matematisk indhold eller resultat. Og en didaktisk pointe som en matematisk pointe, læreren har vurderet særlig betydningsfuld for eleven(s indsigt og forståelse). 50 repræsentativt valgte matematiklærere blev videofilmet i en lektion på 8. klassetrin suppleret med spørgeskema, forsker-memos og anvendt undervisningsmateriale. Der blev identificeret fire slags matematiske pointer knyttet til begreber, metoder, resultater eller fortolkninger. Forskningen viste, at mange pointer ikke forekommer planlagte eller styrende for lektionen, og at næsten halvdelen af de 50 lektioner var helt uden pointer formuleret af læreren. To interventionsstudier blev gennemført for at undersøge, hvordan man kan styrke forekomsten af og den rolle pointer har i matematikundervisning: Et studie med 5 enkeltlærere fra forskellige skoler viste, at lærere værdsætter en målrettet individuel kollegial sparring, og effekten kan være betydelig på lærernes kommunikation i klassen. Et lesson study forløb viste, at matematiklærerne på samme skole kan støttes i betydelige ændringer mod en pointe-orienteret matematikundervisning. Her vægtede lærerne den fælles planlægning af studielektioner, og de anså den kollegiale sparring efter hver af disse lektioner for værdifuld. Derfor anbefales det, at alle skoler udnævner og understøtter en matematik-vejleder med ansvar for bl.a. at tilbyde eller arrangere kollegial sparring og vejledning, herunder at matematiklærere i fagteam sætter kollegial sparring i system som lesson study. I matematiklæreruddannelsen anbefales ligeledes, at praktikforberedelse, praktikundervisning og evaluering tilrettelægges som lesson study med fokus på matematiske pointer. 1 Afhandlingen kan downloades på %20Mogensen %20Ph %20D.pdf
Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereUndervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereDer skal vel være en pointe?
Der skal vel være en pointe? Pointer i hverdagssproget er noget afgørende vig3gt. Fx som konklusion, morale, løsning eller overraskelse. Hvis ikke det endelige mål med en lek3on eller et forløb er at se,
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereVELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed
LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereDelprojekt i edidaktik
Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs mereValgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis
Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereTransfer og undervisning i forskellige omgivelser
Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereLæreruddannelsen i kritisk belysning
www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereUndervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Læs mereLektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling
Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling Af Arne Mogensen, Mads Bendsen og Thomas Sandholm Hald 1 Kolofon Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling 1. udgave, 2016 Forfattere:
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereProjektkatalog for SMIL(E) projekter
KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereNye undervisningsformer i molekylært-orienterede biologiske bacheloruddannelser ved KU SCIENCE. Projektforslag Karen Skriver
Nye undervisningsformer i molekylært-orienterede biologiske bacheloruddannelser ved KU SCIENCE Projektforslag Karen Skriver Dias 1 Formål Øget rekruttering af højtkvalificerede og motiverede studerende
Læs mereDanske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereInnovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereSommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata
Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet
Læs mereBrug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet.
Grant Agreement number: 226646 -CP- 1-2005-1-IE-COMENIUS-C21 (2005-3264) Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Fag: Geografi Niveau: læreruddannelsen
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereAnvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse
Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde
Læs mereVirksomhedsprojekt ved Kolding kommunes skolevæsen. Matematiklærerkompetencer!
Virksomhedsprojekt ved Kolding kommunes skolevæsen. Matematiklærerkompetencer! Indholdsfortegnelse Kort teoretisk resumé.... 3 Formål med virksomhedsprojekt... 6 Undersøgelser.... 6 Resultat af spørgeskemaundersøgelse....
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereKognitiv LivsVejledning At være aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel
Livsbaneskabelse Kognitiv LivsVejledning aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel Jan Tønnesvang, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & Marianne Schøler, UngLiv.DK Jan
Læs mereMastercase 2011. Driftsledelse med tryk på LEDELSE. Driftsledelse og effektivisering. Kunde: Ankestyrelsen
Mastercase 2011 Driftsledelse med tryk på LEDELSE Kunde: Ankestyrelsen Vi har et godt indtryk af Valcon, og vi har allerede anbefalet dem til en anden afdeling herinde, som nu selv er gået i gang med et
Læs mereForskning i og udvikling af professionspraksis
Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel: Forskning i og udvikling af professionspraksis 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes: University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereModulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.
2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereDialektik og politisk praksis
Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen
Læs mereRefleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv
Et igangværende projekt på UCN: Refleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv Per Munch, Lene Stumph Nielsen & Annegrethe Nielsen konference den 22. marts 2018 Man skal kende sig selv godt. Man finder
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereSTATENS NATURHISTORISKE MUSEUM. DNA & liv. Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager
STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM DNA & liv Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Læs mereEn reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Læs mereBeskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereCISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb
CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mere