Pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner Indledning Det er lovpligtigt og obligatorisk, at alle institutioner skal udarbejde pædagogiske læreplaner. Vores læreplan er udarbejdet så den læner sig op af Rammeplanen fra Greve Kommune samt Greve Kommunes Børn og Ungepolitik. I vores pædagogiske læreplaner skal der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at styrke det enkelte barn i dets udvikling. Det er derfor, vi vil sætte fokus på den aktuelle praksis: på det vi gør, hvorfor vi gør det, om det skal ændres, og hvordan det kan ændres (evaluering) De pædagogiske læreplaner består af seks temaer: De alsidige personlige kompetencer De sociale kompetencer De sproglige kompetencer Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Natur og naturfænomener Vi har bygget læreplanerne op således at indledning, børnesyn, anerkendelse i relationer, læringssyn og beskrivelsen af det enkelte tema er fælles for børnehuset. Resten er forskelligt fra institution til institution og afspejler således den individualitet vi gerne vil bevare i børnehuset. 1

2 Børnesyn Vores børnesyn er baseret på følgende antagelser: Børn er født sociale - Børn er født med en evne og en trang til at etablere relationer. Det er de nødt til for at overleve. Børns reaktioner er altid meningsfulde - Børn har empatiske evner de tager ind, bearbejder og reagerer tilbage. Børn er mennesker ligesom os - Vi er ligeværdige forstået på den måde, at vi alle har ret til egne tanker følelser og oplevelser. Men vi er ikke jævnbyrdige. Det er os voksne, der har magten og derfor har vi også det største ansvar. Deri ligger den pædagogiske etik. Børnene skal lære sig at tage udgangspunkt i sig selv, samtidig med at de lærer sig at melde ud på en måde der ikke krænker andre. Med andre ord bliver den vigtigste pædagogiske opgave at støtte børnene i at udvikle selvværd. Selvværd består af begreberne selvtillid og selvfølelse: Selvtillid skal forstås som en følelse af at man er noget i kraft af det man kan. Selvfølelse skal forstås som en følelse af at man er noget i kraft af at man er sig selv. 2

3 Anerkendelse i relationer Som voksne i børnehuset tilstræber vi at være anerkendende i vores væremåde. Vi mener at dette er betingelsen for at børnene kan udvikle selvværd. At være anerkendende i sin væremåde vil sige at man indgår i relationer på en sådan måde at alle parter gensidigt oplever en kvaliteter såsom accept, forståelse, bekræftelse, interesse, tolerance og menneskelig respekt, med andre ord føler sig set, hørt og forstået. Man bliver kun bevidst om sig selv og selvstændig ved at blive anerkendt af andre. Derfor kan anerkendelse ikke ses som en kommunikationsform eller en metode til at opnå et mål. Man kan udtrykke anerkendelse på mange forskellige måder, men det er karakteristisk at det udspringer af en holdning af ligeværd og respekt, som skal være integreret i ens personlighed. Det kræver at den voksne tør se på og reflektere over sig selv. Selvudvikling indebærer i stigende grad at kunne afgrænse sit eget selv fra andres, dvs. at kunne skelne mellem egne og andres oplevelser, følelser, synspunkter og ideer. Med andre ord den voksne skal være bevidst om hvad der er hans/hendes del af relationen kun derved støttes barnets selvudvikling. Det er ikke noget man lærer i et snuptag, men det er en forandringsproces, der hele tiden udvikles igennem de situationer og relationer man indgår i. Det kan kun lade sig gøre hvis vi som udgangspunkt har en oplevelse af at alle er betydningsfulde, både tankemæssigt og følelsesmæssigt. At være anerkendende starter altid med at man er tro mod sig selv at man erkender sig selv også de sider af en selv som man ikke er alt for stolt af at stå ved - og accepterer at de er der. Jo bedre vi kender os selv og tør stå ved vores valg kombineret med en evne til at melde ud på en måde der ikke krænker andre, jo mere autentisk bliver vi i forholdet til andre. Det vil altid være den voksne der har ansvaret for relationens kvalitet. Den voksne skal være åben, nysgerrig, forstående, indlevende, bekræftende, rummende, nærværende både fysisk og psykisk og skal desuden turde miste kontrollen. Kun på denne måde bliver de voksne gode rollemodeller for børnene. Vi har brug for hinanden i denne stræben efter at blive anerkendende. Vi vil i børnehuset skabe rum for denne selvrefleksion til gavn for både børn og voksne. Vi vil give plads til at prøve, fejle, evaluere og justere. Vi ønsker at give plads til læring og videndeling på tværs af børnehuset. Efterhånden som vi lærer at kende hinanden på tværs af børnehuset opstår der en større samhørighed i børnehuset en samhørighed der vil være til gavn for børn og voksne. På langt sigt vil vi arbejde for at børnehuset bliver opfattet som en helhed, men stadig med individuelle institutionelle forskelle. 3

4 Læringssyn Greve kommunes rammeplan angiver følgende definition på læring: Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet i retning af øget viden og kompetence som udvider mulighederne for selvbestemmelse og selvstændighed. Det vil vi omsætte på følgende måde: Forudsætningen for konstruktiv læring er at børnenes fysiske behov er dækket, at de har det psykisk godt og at der er en social og miljømæssig tryghed. Man kan mærke glæden og lysten, når børn er optagede af at lære sig noget. De bobler af ivrighed eller de er helt stille, dybt fascinerede, dybt koncentrerede. Læringen kobles ofte sammen med den følelse man har i situationen, således at man husker det senere i livet. BØRN LÆRER HELE TIDEN. De suger alt til sig både det vi vil og det vi ikke vil. Derfor er det vigtigt at være bevidst om de rammer og den relation læringen foregår i. Børn lærer både bevidst (direkte læring) og ubevidst (indirekte læring). Et eksempel på den bevidste læring er når børnene lærer sig at vaske hænder, at bage eller at tørre sig bagi. Ubevidst læring er den læring børnene får når de iagttager andre, eksempelvis kropssprog, stemning, stemmeleje, mimik osv. Vi skal som voksne huske at der altid er tilskuere/ tilhørere til vores relationer, som lærer af det de ser og hører. Vi vil i børnehuset tilstræbe at alle børn og voksne får en oplevelse af at være sig selv og en oplevelse af at han/hun er god nok til at være en ligeværdig del af fællesskabet. Vi er ligeledes opmærksomme på at at piger og drenge er af natur forskellige: drengene er meget fysiske. De lærer med hænderne og kroppen. Pigerne er mere stillesiddende, mere intellektuelle. Vi har derfor som voksne en udfordring i at få de fysiske drenge til at sidde stille en gang imellem og omvendt få de stille piger til engang imellem at være mere fysiske i deres udtryk. Rammer for læring: Børn lærer forskelligt. Derfor er det vigtigt at tilbyde mange forskellige rammer for læring. Det er vigtigt at vore institutioner appellerer til børnenes fantasi og kreativitet. Vi må hele tiden spørge og selv: Har vi mulighed for læring for alle børn? Vi vil i børnehuset skabe et miljø der giver plads til at eksperimentere. Vi skal som voksne følge børnenes spor, bakke børnene op og være gode rollemodeller. Vi skal støtte, opmuntre og motivere børnene ( og hinanden) præcis der hvor barnet er. Læringsprocessen skal være positiv for begge parter. Lysten driver værket. Vi skal give barnet succesoplevelser ved hele tiden at sætte os realiserbare og realistiske mål. 4

5 Vi skal prioritere tid til fordybelse med børnene, således at der er en hellig tid en tid hvor man ikke hele tiden afbrydes af telefoner, af andre voksne der bryder ind osv. Vi har alle ansvar for at det kan lade sig gøre ved at lave nogle tydelige aftaler i institutionen. Vi tilstræber at arbejde med alle kronbladene indenfor de rammer og ressourcer vi har. 5

6 Barnets alsidige personlige udvikling Barndommen er vigtig i sig selv og ikke en forberedelse til noget vigtigere. Det er en periode hvor man skal lære meget, og hvor personligheden udvikles. Selvværd: jeg er værd at elske, også når jeg har gjort noget, jeg ikke må. Selvfølelse: jeg er mig, og har min egen vilje Selvtillid: jeg ved, at jeg er god til noget Følelser: glæde, vrede, ked af det Selvhjulpen: at kunne gøre ting selv og bede om hjælp Mål: - barnet opbygger selvværd - udvikler sin identitet - at barnet kan rumme andre voksne/børn end sig selv. Der er ikke kun mig i verden - bidrage til fællesskabet - at barnet oplever succes-/ ikke succesoplevelser. (Ikke succes defineres som at vi lærer af det vi ikke kan nu, men kommer til at mestre senere) - barnet støttes til at blive selvhjulpen Metoder: - hvert barn får en kuffert udleveret, når de starter i børnehaven. Heri gemmes hvad der er af betydning for barnet, f.eks. en fjer, en flot tegning eller andet, som er fundet i løbet af børnehavetiden - Alle fotos, som er taget i løbet af årene i børnehaven, gemmes også i kufferten. - barnet får lavet to drømmelommer om året - hvert barn får lavet en anetræ, hvis forældrene giver deres accept til det - i vores stue-dokumentationsbog beskrives, hvad der er sket i løbet af dagen, hvorefter børnene på skift tegner på den resterende plads - børnene modtager en sommerferiemappe, som de sammen med forældrene skal lave. Den læses højt sammen med barnet i stuens rundkreds 6

7 - børnene bliver selvhjulpen ved at få verbal opmuntring til en mestring, samt den fornødne tid. Børnene bliver opfordret til selv at prøve, inden de får voksenhjælp Succeskriterier: - barnet fortæller om egen/fælles oplevelser - barnet bruger sin kuffert/feriemappe både til forældre og personale - at barnet, i sin identitetsudvikling, udvikler evne til at sig til og fra overfor andre 7

8 Barnets sociale kompetencer Menneskers sociale kompetencer udvikles i samspillet mellem andre mennesker. Empati: kunne forstå andre børns følelser Respekt: kunne forstå når andre børn siger fra Fællesskabsfølelse: kunne lege sammen med andre børn og skiftes til at bestemme Mål: - at børnene udvikler respekt for hinanden - at børnene kan aflæse andres kropssprog, om den anden er ked af det eller glad - at børnene lærer at forstå andres følelser - at børnene lærer at tage hensyn til andres behov - at drage omsorg for hinanden - at støtte børnene i deres relationer - at forebygge mobning - at gøre storbørnsgruppen parat til skolegang Metoder: - børnene løser konflikter selv med voksenstøtte, hvis det er nødvendigt - vi taler meget med børnene om, hvorledes de andre børns eller voksnes følelser er i en given situation - vi planlægger aktiviteter med relationsorienteret oplevelser, f.eks. rytmik på tværs af stuerne - vi anvender et følelsesbarometer. Klisterdukke Sofie sættes på et følelsesudtryk på barometeret som udtrykker ked, glad, vred, alt efter situationen - storbørnsgruppen arbejder med Trin for Trin. Institutionens mål på længere sigt er at arbejde med Trin for Trin i hele huset. - samling, hvor vi lytter til andre, venter på tur 8

9 Succeskriterier: - børnene løser konflikter verbalt frem for kropsligt - børnene anvender barometeret på eget initiativ - børnene etablerer venskaber - barnet er i gang med sin empatiske udvikling 9

10 Barnets sproglige kompetencer Sproget er det grundlægende middel til at udtrykke sig og kommunikere med andre mennesker på. Et barn har 100 sprog, tegnsprog, kropssprog, talesprog, billedsprog m.m. Sproget udvikles gennem dialog og sanselige oplevelser. Mål: - styrke barnets sprog og sprogforståelse - at sætte ord på følelser i barnet selv - at barnet tør anvende sit sprog Metoder: - højtlæsning - historie-fortælling med rekvisitter, hvor børnene er aktive i fortællingen - sang, rim og remser, sanglege - spille spil - lade børnene selv fortælle om feriemappe, weekend-hændelser m.m. - vi voksne er aktive lyttende til barnet Succeskriterier: - børnene bliver bedre til at udtrykke sig verbalt - vi oplever at børnene gerne vil fortælle historier, fortælle om deres feriemappe, og sætte ord på egne følelser 10

11 Barnets udvikling af krop og bevægelse Hvad forstår vi ved krop og bevægelse? Børns fornemmelse for deres egen krop er medvirkende til deres selvforståelse. Derfor er det vigtigt, at børns evne til at mærke sig selv udvikles. Mål: - at børnene dagligt bruger deres kroppe til styrkelse af grovmotorikken - at børnene føler glæde ved fysisk udfoldelse - at styrke finmotorikken - at styrke barnets sanseintegration - at få grundlagt gode vaner i forbindelse med kost, motion og hygiejne Metoder: - at sørge for at legepladsen er således, at børnene kan få mulighed for at klatre, springe, hoppe, sjippe, spille bold, cykle m.m. - sørge for at kælderen er anvendelig til leg med puder, madrasser, hulahopringe m.m. - vi styrker finmotorikken ved at klippe med børnene, laver perler, bygger - med legoklodser o.s.v. - hver stue har en ugentlig tur-dag, som kan bruges til en tur i naturen til kropslig udfoldelse, hvor der er større mulighed for sanseintegrationen. - vi besøger også andre legepladser, med andre udfordringer - storbørnsgruppen har en ugentlig cykeltur, uanset vejr Succeskriterier: - børnene anvender flittigt legepladsen til fysisk udfoldelse - børnene tør bruge deres krop - børnene tager selv initiativ til at klippe, lege med perler o.s.v. - børnene opfordrer til sanglege med kropslige bevægelser på eget initiativ - at børnene selv vasker hænder før spisning og selv vasker hænder efter toiletbesøg 11

12 Barnets kendskab til, oplevelser og erfaringer med naturen og naturfænomener Hvad forstår vi ved natur og naturfænomener? Naturen: Den er overalt omkring os. Regnormen i jorden, træerne i skoven, billen på legepladsen og dyrene i Zoologisk Have. Naturfænomener: At solen kan skinne, at det kan sne om vinteren og at der kommer stjerner på himlen, når det bliver mørkt. Mål: At børnene får mulighed for - at komme ud i naturen - at lære at værne om naturen - at lære noget om miljø og ressourcer - at klatre i træer til styrkelse af motorikken - at vække børnenes nysgerrighed Handleplan: - ture, hvor vi oplever hvor forskellig naturen kan være - små projekter med at så og se ting spire og gro - finde ting, som kan tages med hjem fra naturen - tid til fordybelse Succeskriterier: - at børnene lærer at værne om naturen f.eks. ved ikke at lade madpapir blive liggende på jorden - at børnene lærer at føle glæde ved naturen og få styrket deres sanser og deres motorik 12

13 Barnets udvikling af kulturelle udtryksformer og kendskab til kulturelle værdier Hvad forstår vi ved kulturelle udtryksformer og værdier? Udtryksformer: Kreative måder at udtrykke sig på, f.eks. drama, maleri, sang og musik Værdier: Vores fælles forståelse af normer og acceptable handlemåder Mål: - at børnene får kendskab til de danske traditioner - at børnene lærer at udtrykke sig gennem sang og dans, drama og tegning - at børnene oplever museer og kommer i teatret Metode: - aktiviteter, som hører højtiderne til. Fastelavn, påske, jul - teaterture - at stille materialer tilgængelige, f.eks. tudser, papir, ler m.m. - tage imod de tilbud som kommer udefra, f.eks. bibliotek, produktionsskole m.m. Succeskriterier: - at få styrket barnets selvværd i det skabende produkt - at børn opnår kendskab til egen mestring/kunnen 13

14 Intern dokumentation, analyse og evaluering Der er flere måder at dokumentere det pædagogiske arbejde med læreplaner på. Vi har valgt at bruge flere forskellige: - dagbog, som ligger på skrivepultene ved hver stue. Alt vil ikke være udførligt beskrevet, men det vil være nævnt hvilke børn, der har deltaget i hvilke aktiviteter. - fotoseancer, som bliver hængt op inde på stuen, og hvor vi henviser til de kompetencer, som vi har fokuseret på. - ophængning af plancher som viser, hvad vi har arbejdet med. Evaluering: Der foregår løbende en evaluering af mål og aktiviteter. Evalueringen er intern for personalet. Ved evalueringen af vores indsatsområde bruger vi Matrix. Påbegyndende, løbende og afsluttende REFLEKSION i forbindelse med metoderne. Hvilke læreprocesser får børnene af temaet? Hvilket læringsmiljø tilbydes børnene? Huske at give slip på voksenstyringen. Hvad lærer børnene? Hvad lærer de voksne? Hvad er vores læringsrum? Sker der en skjult læring? Hvorledes tænker vi børn med særligt behov ind i vores tema? 14

15 Hvad er normalt og hvad er unormalt? Børn med særlige behov Som pædagog har man dels en teoretisk viden om børns normale udvikling, og dels får man med årene et meget stort sammenligningsgrundlag. Derfor kan pædagogerne ofte opdage fejludvikling før forældrene, men pædagogerne er ikke uddannede til at stille diagnoser. Børns udvikling Når vi oplever, at et barns udvikling giver anledning til bekymring, skal vi lave en handleplan. Og vores handleplan er således: - etablerer et møde med forældrene om vores bekymring - eventuel kontakte andre fagpersoner, herunder f.eks. tale-høre pædagog, psykolog, ressourcepædagog - i samråd med fagrelevante personer udarbejde en handleplan med godkendelse fra forældrene Hvordan tænker vi børn med særligt behov ind i vores dagligdag? Børn med særligt behov er mere under observation til styrkelse af deres selvværd, beskyttelse, deres relationsdannelse m.m. Den handleplan, som er vedtaget, oplyses til resten af personalet i huset, for en mere ens tilgang til barnet, så barnet modtager samme vejledning, således at det undgår at blive forvirret. Ligeledes opfordres forældrene til at have samme tilgang til barnet. Hvordan tænker vi børn med særligt behov ind i vores læreplaner? Vi vil inddrage dem i alle aktiviteter og give dem tid og rum. Vi vil sørge for, at der er voksne/ressourcer nok til at støtte barnet, så det kan indgå og få udbytte af aktiviteten ell.lign. 15

16 Indsatsområder 2007 Udfra de seks temaer, tager vi èt tema om året. I år 2007 vil det være Natur og naturfænomener Fra januar til april bliver der arbejdet med vand og miljøbevidsthed samt fokuseret på ture ud af huset for at studere naturen. I maj modtager vi nye børn og så er der sommerferier. Fra september til november bliver der igen arbejdet med vand og miljøbevidsthed samt fokuseret på ture ud af huset for at studere naturen. Handleplaner vedlægges som bilag. Tema: Ture ud af huset for Storbørnsgruppen Målsætning: - at styrke børnenes grovmotorik - at lære børnene de forskellig årstider - at færdes i naturen - lære at passe på naturen Hvordan: - vi når målet ved at cykle til skov, strand og nærområde. Børnene lærer årstider ved at indsamle forskelligt materiale f.eks. blade, og får derved viden om, at de er grønne om sommeren og brune om efteråret. - Vi vil vise børnene hvorledes vi passer på naturen ved ikke at efterlade affald nogensteder. Hvorfor: - vi er af den overbevisning, at hvis barnet får en tidlig viden omkring naturen og hvilke indvirkninger vi kan påføre den af positiv og negativ art, vil de medbringe den viden/lærdom videre med sig i fremtiden. 16

17 Evaluering: - Vi vil løbende til vores ugentlige stuemøde evaluere turene og udbyttet. Til april evalueres hele forløbet afslutningsvis, inden nye børn starter på stuen. Hertil vil vi bruge Matrix. Dokumentation: - foto, dagbogen, planche med indsamlet materiale Tema: Vand Målsætning: - at give børnene forståelse for hvor vandet kommer fra - at give børnene forståelse for at vi skal passe på vandressourcerne - at give børnene en viden om, hvad vand bruges til Hvordan: - at besøge svømmehal, strand og mose - at smelte sne - at komme på tur og se springvand - at være ude i regnvejr og pjaske i vandpytter - at tale i samlingsstunde om at vi skal passe på ikke at bruge mere vand end nødvendigt - at låne bøger på biblioteket om vand - at lave forsøg med vand - at besøge Danmarks Akvarium Hvorfor: - fordi vi mener at det er meget vigtigt, at børnene i en tidlig alder lærer at værne om de ressourcer, som verden er i besiddelse af Evaluering: - vi vil løbende til vores stuemøder tale om hvordan det går, og om børnene får udbytte af forløbet. Når vi føler, at børnene er mættet evalueres hele forløbet og hertil bruger vi Matrix. 17

18 Dokumentation: - foto, dagbogen, plancher, loftspynt TEMA: MILJØ MILJØBEVIDSTHED Målsætning: Vi vil lærer børnene om naturen og hvordan vi passer på den. Vi vil gøre børnene bevidste om organisk og uorganisk materialer. Hvordan: Vi vil gå turer på stranden og i skoven i lokalområdet, herved indsamle ting som hører til og ikke hører til i naturen. Vi vil besøge miljøcenter, hvor man ser forbrændingsprocessen, og hvordan man slipper af med affaldet. Vi vil skabe tid til fordybelse på stuen, ture osv. Vi vil stimulere børnenes interesse, deres nysgerrighed ved bl.a. at gå på biblioteket og låne bøger og bestille plancher og materialer, gå på nettet mm. Kulturelle udtryksformer: For at stimulere barnets fantasi, skal de indsamle, sortere fundet materiale og samarbejde i grupper om fremstilling af collager og container af fx papmache. Sociale kompetencer: I gruppens samarbejde vil vi lærer dem, at respektere hinanden, at lytte til hinanden, at give plads til hinanden og udvikle empati. Samt vil vi udvikle børnenes samarbejdes evner bl.a. gennem indsamling af materialet og gennem de kreative aktiviteter. Krop og bevægelse: På vores udflugts ture vil vi bruge naturen til at løbe, gå, kravle, klatre og hoppe. Børnene oplever naturligt lys, frisk luft, højt til loftet, afstressende og god tid. 18

19 Sprog: Vi vil styre børnenes begreber og sprog ved at sætte ord på fundne ting og fortælle, hvor de kommer fra, hvem har efterladt det og hvad har det været brugt til. Natur og naturfænomener: Vi vil give børnene en forståelse af deres omverden, naturen: Skov, strand, luft, mark og jord. Samt hvad der hører til i naturen og ikke hører til i naturen Barnets alsidige personlige kompetencer: Vi vil på en anerkendende måde, at styrke barnets oplevelser og fortællinger. Vi vil give skabe tid til fordybelse og herved spørge ind til børnenes oplevelse og forståelse heraf. Vi vil udvikle barnets forståelse til medbestemmelse i forhold til teamet. Dokumentation: Vi vil gøre børnenes produkter, fotos, tegninger, plancher, collager, små fotodokumentations bøger, forældrenes dag dokumentations bog synlige for forældre og andre interesseret. Evaluering: Vi vil bruge vores stuemøde undervejs til at evaluerer om vores målsætning er ved at opnås eller om den skal ændres. Herved vil vi bl.a. anvende Matrix skema. Vi vil lave plancher over børnenes udtalelser omkring tema før, undervejs og som afslutning. Vi vil lave en personlig dagbog over positive og negative praksis fortællinger - oplevelser, som drøftes på stuemøde. En praksis fortælling på fx en af de 6 kompetencer i læreplanen. Vi vil drøfte på vores stuemøde, hvorledes vi er blevet klogere på barnet, voksen og institutionens perspektiv. Hvad skal evt. revideres. 19