2012 Kvalitetsstandarder

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Trænings- og Plejeafdelingen 2012 Kvalitetsstandarder Rehabilitering, træning, personlig pleje og praktisk hjælp + Uvisiterede tilbud og aktiviteter med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse December 2011 J. nr P23 1

2 J. nr P23 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne og målsætninger Organisation af tildeling og udførelse af ydelser Frit valg Visitation med udgangspunkt i Fælles Sprog Nye kvalitetsstandarder og væsentlige ændringer Fokusområder og projekter i Overordnede målsætninger Målsætninger for visitation Målsætninger for leverandører Målsætninger for træning og aktivitet Målsætninger for sygepleje Målsætninger for hjemmehjælp Målsætninger for plejeboliger Målsætninger for dagtilbud Krav og forventninger til medarbejderne Opfølgning og revision Uvisiterede tilbud og aktiviteter Kvalitetsstandarderne Træning REHAB REHAB Genoptræning ambulant efter sundhedsloven...26 Genoptræning døgnplads...28 Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lov om social service...30 Terapeutisk udredning...33 Ambulant genoptræning af erhvervsaktive borgere med en erhvervet hjerneskade...35 Rehabilitering - KOL...37 Rehabilitering - kræft...40 Vederlagsfri fysioterapi...43 Kørsel Sygepleje Undersøgelse og behandling...47 Sårbehandling/ og anden behandling...48 Hudpleje...49 Pleje og behandling i forbindelse med vejrtrækning...50 Udredning af ufrivillig vandladning og anden inkontinens...51 Ankermand i komplekse borgerforløb Medicin J. nr P23 3

4 Medicinudlevering...53 Medicinadministration Personlig hygiejne Personlig pleje...55 Kateter- og stomipleje...57 Omsorgstandpleje Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver...60 Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation, evt. med røgalarm...62 Nøgleboks uden nødkald...64 Overvågning i hjemmet...65 Aflastning i hjemmet Måltider Ernæring og levering af varm mad...67 Sondeernæring Praktisk hjælp Nødvendige praktiske opgaver (Rengøring)...70 Nødvendige praktiske opgaver som aflastning (Rengøring)...73 Nødvendige praktiske opgaver til misbrugere og sindslidende (Rengøring)...75 Tøjvask...77 Linnedservice...79 Indkøb Pladser Rehabiliteringsplads...82 Geriatrisk dagtilbud...83 Demens dagtilbud...85 Psykiatrisk dagtilbud...87 Svagsyns dagtilbud Boliger Senior pensionatbolig...91 Senior ældrebolig...93 Plejebolig Bilag Bilag 1: Lovgrundlag Bilag 2: Fælles sprog I Bilag 3: Træningsydelser Skematisk oversigt vedr. træning efter Servicelov og Sundhedslov Bilag 4: Sygeplejeydelser Bilag 5: Retningslinjer for arbejdsmiljø ved udførelse af praktisk hjælp Bilag 6. Oversigt over uvisiterede tilbud og aktiviteter J. nr P23 4

5 1.0 Indledning Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandarder 2012 fra Trænings- og Plejeafdelingen (TOP) indeholder en redegørelse for det politisk besluttede serviceniveau på trænings- og plejeområdet, som primært har udgangspunkt i Lov om Social Service, men også i Sundhedsloven. De visiterede ydelser, som TOP har ansvaret for, er beskrevet i kvalitetsstandarderne. Udover visiterede ydelser har kommunen også uvisiterede tilbud om: ophold på akutafdelingen, aktiviteter i seniorcentre, fitness, senioridræt, rejser, skovture m.m. 1.1 Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne og målsætninger Med afsæt i Sundhedsloven og kommunernes forpligtelse til forebyggelse og sundhedsfremme vil Gladsaxe Kommune fortsat udvikle den rehabiliterende og helhedsorienterede indsats. Rehabilitering og den helhedsorienterede vinkel tager udgangspunkt i hele borgerens livssituation. Dette betyder, at alle faggrupper, social- og sundhedshjælpere, assistenter, sygeplejersker og terapeuter, der kommer i kontakt med borgeren, ikke kun bruger deres eget faglige speciale som udgangspunkt, men også tager udgangspunkt i de muligheder, der kan skabes tværfagligt i relation til den enkelte borger. For at understøtte den generelle udvikling sund aldring med flere raske leveår prioriteres en målrettet rehabiliterende indsats, når borgeren første gang henvender sig til visitationen. Borgeren tilbydes rehabilitering og hjælp efter personorienterede principper, hvor det er målet, at borgerne skal kunne klare sig selv i flere år uden varig hjælp efter Lov om Social Service. Gladsaxe Kommune har livskvalitet i fokus og betragter livskvalitet som noget individuelt, der tager afsæt i borgerens eget livsperspektiv og egne ressourcer. Ved at bevare eller genvinde egne fysiske, psykiske og sociale ressourcer, har borgeren bedre mulighed for at opnå større livskvalitet. Styrkelse af evne til at mestre eget liv er en afgørende faktor i forhold til livskvalitet. Med alderen får dette større og større betydning. Gladsaxe Kommune mener, at den ydede hjælp skal komme til udtryk i både vejledning og støtte til borgeren i at bevare og genvinde egne ressourcer, hvor det er muligt. Der er i højere grad tale om et samarbejde med borgeren. Netop brug af egne ressourcer er vejen, hvor en bedre livskvalitet kan ligge gemt, for pludselig kan ting og gøremål, der før var helt umulige, blive mulige igen. Når prognoser for udviklingen i ældrebefolkningens sammensætning tegner et billede af en voksende ældrebefolkning, hvor mange lever flere år uden sygdomme (sund aldring) men også, hvor flere vil leve længere med forskellige kroniske sygdomme, er borgerens oplevelse af et psykisk, socialt og fysisk velbefindende væsentlig. Vejen til et godt liv er en balancegang, hvor borgerens realistiske mål og aktive deltagelse er forudsætninger for at opleve livskvalitet. Den rehabiliterende tankegang ligger i tråd med, at medarbejderne er uddannet til og har et blik, der er trænet i at have fokus på borgernes fysiske, psykiske og sociale situation. Dette fokus understreger betydningen af kontinuerlig efteruddannelse og kompetenceudvikling, så personalet fortsat kan udvikle deres kvalifikationer til at medvirke i at sikre borgerne den J. nr P23 5

6 bedst mulige støtte, træning, pleje eller behandling. For os betyder høj faglighed, at disse aspekter er integrerede. Social- og Sundhedsforvaltningen i Gladsaxe Kommune har allerede i 2011 besluttet, at forvaltningen fremadrettet skal arbejde med rehabilitering i alle aspekter af de ydelser, der leveres til borgerne. I 2012 fortsætter Trænings- og Plejeafdelingen med denne tilgang til borgerne efter følgende planer: Plan 1: Den overordnede og brede indsats, hverdagsrehabilitering Ydelser leveret indenfor trænings- og plejeområdet skal fremover leveres med et forebyggende og rehabiliterende sigte for at understøtte borgernes individuelle ressourcer og muligheder for at generhverve et meningsfyldt og selvstændigt liv. Hjælpen gives derfor med et aktiverende sigte, hvor borgerne deltager i udførelsen af aktiviteterne i videst muligt omfang. For at fremme implementeringen af de rehabiliterende værdier og principper er der i kvalitetsstandarderne et øget fokus på dialog med borgerne og faggrupper imellem. Dette betyder, at borgere, som får hjælp fra Trænings- og Plejeafdelingen, vil opleve at blive inddraget i mål for den hjælp, der bliver givet. Hjælpen vil opleves som hjælp til selvhjælp. Hverdagsrehabilitering fokuserer på fastholdelse af færdigheder med det formål, at borgeren igen kan klare sig selv uden hjælp eller med mindst mulig hjælp fra kommunen. I hverdagsrehabilitering har medarbejderen kontinuerligt fokus på at inddrage den enkelte borger i dagligdagens aktiviteter. Plan 2: Den specifikke indsats, målrettede træningssamarbejdsforløb Alle nye borgere, som ansøger om hjemmehjælp i Gladsaxe Kommune, tilbydes fremover et målrettet træningssamarbejdsforløb. Alle borgere, der i dag modtager praktisk hjælp, og som ansøger om personlig pleje, tilbydes også et målrettet træningssamarbejdsforløb, når de henvender sig om mere hjælp, hvis der vurderes at være mulighed for at styrke den enkeltes daglige færdigheder. Personlig pleje vil, ligesom sygepleje og træningsydelser altid er, også blive bevilget midlertidigt, hvis borgeren er visiteret til et målrettet træningssamarbejdsforløb. Dette sker for at sikre en løbende opfølgning, indtil borgerens funktionsniveau formodes at være stabilt. Undtaget er borgere, som får mere end seks timers hjælp om ugen, og som en del af et målrettet træningsforløb visiteres til vedvarende hjælp, selvom en del af hjælpen faktisk forventes at være af kortere varighed. Dette skyldes, at borgerne dermed fritages for betaling. Der vil ofte være borgere, som fortsat skal have hjælp efter, at forløbet er afsluttet. Borgere, som får mindre end seks timers hjælp om ugen, vil ofte være borgere, som er ramt af knoglebrud eller tilsvarende mindre lidelser. Dette vurderes som hovedregel at være en kortvarig funktionsnedsættelse, og formålet med at visitere denne hjælp som midlertidig er at motivere borgeren til at blive selvhjulpen så hurtigt som muligt. Den nye tilgang til borgerne evalueres løbende med et måleprogram for implementering af rehabilitering som tankesæt og metode. Omsorg for borgeren udvises med medarbejdernes opmærksomhed på borgerens velbefindende, individualitet og livsværdier. Vejledning og rådgivning af borgerne i forhold til hjælpen tager udgangspunkt i dette og indgår i alle ydelser. J. nr P23 6

7 Den ydede hjælp skal medvirke til, at borgerne kan opretholde et selvstændigt osv. liv, så længe det er muligt. Pleje af borgere med alvorlige psykiske vanskeligheder, fx demens, kræver en særlig indsats i visitationen af ydelser og i tilrettelæggelse af udførelsen. Der skal tages udgangspunkt i borgerens behov. Pleje af alvorligt syge og døende borgere prioriteres højt. Formålet er, at borgerne får et godt og smertefrit sygdomsforløb og en værdig død. Hos alvorligt syge borgere, som ønsker at dø i eget hjem, lægges vægt på, at både den døende og den pårørende får støtte under borgerens sygdomsforløb og i forløbet umiddelbart efter borgerens død. Kvalitetsstandarderne beskriver det generelle serviceniveau, som er gældende for hovedparten af borgerne i Gladsaxe Kommune. Derudover har borgerne en mulighed for selv at indlægge sig på Akutpladserne på Kildegården, hvilket kan være med til at forhindre en indlæggelse på hospital. Der vil være borgere, som falder udenfor disse standarders rammer, hvorfor Gladsaxe Kommune i enkelte tilfælde yder hjælp ud over det generelle serviceniveau. I forhold til den hjælp som leveres, er der forskel på hverdag og weekend. I weekenden leveres udelukkende nødvendig hjælp til personlig pleje. Teknologi: Den teknologiske udvikling giver mulighed for helt nye redskaber til den daglige husholdning og den personlige pleje. Derfor arbejder Gladsaxe Kommune målrettet på at udnytte mulighederne i nye teknologier som middel til at gøre borgerne mere selvhjulpne og skabe mere effektive arbejdsprocesser i plejen. De nye teknologier skal være til gavn for borgere og medarbejdere. 2.0 Organisation af tildeling og udførelse af ydelser I 2003 trådte lov om frit valg i kraft, og det blev i den forbindelse et lovkrav, at myndighedsfunktionen og udførerfunktionen skulle være organisatorisk adskilt. Tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne er derfor organiseret i en Bestiller-Udfører- Modtager-model (BUM-model) i Gladsaxe Kommune. Formålet med BUM-modellen er at sikre borgernes retssikkerhed, at borgeren både sikres hjælp, og at alle stilles lige efter loven. Med en BUM-model er tildeling/bestilling af ydelser til borgerne organisatorisk adskilt fra udførelse af ydelserne. BUM kan beskrives således: (B)estiller er en visitator, der efter dialog med borgeren bevilliger eller giver afslag på baggrund af en ansøgning om hjælp til borgeren i overensstemmelse med kommunens fastlagte serviceniveau. (U)dfører, er en hjemmehjælper, sygehjælper, sosu-hjælper, sosu-assistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut, der sammen med borgeren tilrettelægger og udfører ydelsen hos borgeren. Udfører skal levere ydelserne på en så fleksibel og effektiv måde som muligt, og skal efterleve kommunens kvalitetskrav for udførelse af ydelserne. (M)odtager er borgere, der modtager ydelser fra kommunen. J. nr P23 7

8 Fleksibilitet i hjemmehjælp og hverdagsrehabilitering I Gladsaxe Kommune arbejdes der både med begrebet hverdagsrehabilitering og med fleksibilitet i udførelse af hjemmehjælp. Det betyder, at udfører har mulighed for at variere ydelsernes tid og omfang, så de tilpasses det aktuelle behov hos borgeren. I tilrettelæggelsen kan den enkelte borger derfor fra tid til anden opleve en variation i omfanget af den planlagte hjælp. Denne variation sker, når borgerens helbreds-/helhedstilstand vurderes at variere tilsvarende. Variationen bygger på en faglig vurdering af, hvilken hjælp der bedst opfylder borgerens behov. Ændringer aftales altid med borgeren. 2.1 Frit valg Træning: På træningsområdet har borgerne en række valgmuligheder. Såfremt borgeren er blevet udskrevet fra hospital med en genoptræningsplan, har borgeren efter loven frit valg imellem kommunens genoptræningstilbud i Træningsenheden, andre kommunale genoptræningstilbud og eventuelle private leverandører. Der er dog ikke i Gladsaxe Kommune indgået aftaler med private leverandører. Genoptræningscentret, der yder genoptræning på døgnpladser kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgsborgere, der har bopæl i en anden kommune. Hvis der er henvist til vederlagsfri vedligeholdende træning fra læge, kan borgeren ikke vælge at modtage træning hos en anden kommune, men kan vælge i mellem Gladsaxe Kommune eller en praktiserende fysioterapeut. Sygepleje: Der er ikke frit valg af leverandør til ydelser indenfor sygepleje. Kommunens hjemmesygeplejersker er samlet i en sygeplejeenhed. En væsentlig del af de sygeplejeydelser, som leveres efter Sundhedsloven, udføres af social og sundheds-assistenter, som har kompetencen hertil. Tilknyttet Kildegården er der en sygeplejeklinik. I sygeplejeklinikken ydes der sundheds- og sygepleje til borgere, der selv kan komme til klinikken i stedet for at levere ydelsen i borgerens eget hjem. Formålet med at levere ydelsen på klinik frem for i eget hjem er at støtte borgeren i at fastholde sin funktionsevne ved at møde op aktivt i klinikken frem for passivt at modtage ydelsen i sit eget hjem. Når det vurderes, at en borger fysisk og psykisk er i stand til ved egen hjælp at transportere sig til sygeplejeklinikken, visiteres borgeren til sygeplejeklinik. Der vil ikke blive givet alternativt tilbud om sygepleje i hjemmet. Afviser borgeren at modtage sygepleje på klinik, afsluttes forløbet, og borgeren orienteres herom. Er borgeren henvist på basis af henvendelse fra læge eller hospital, orienteres henviser herom. Dette er i overensstemmelse med Sundhedslovens 138. Kommunen har i henhold til lovgivningen ikke pligt til at handle på udeblivelse fra klinikken. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer dog, at det er god service/praksis at kontakte borgeren telefonisk blandt andet med henblik på aftale om ny tid. Vurderes det i helt særlige tilfælde, at borgerens manglende fremmøde skyldes en kritisk situation, skal der handles. Kan der ikke opnås telefonisk kontakt, kontaktes som udgangspunkt øvrige aktører, der er involveret i borgerens forløb eller eventuelle pårørende for at afklare, om borgeren har brug for akut hjælp. Er årsagen til det manglende fremmøde fortsat uklart, og er der begrundet mistanke om, at borgeren er i nød og opholder sig i hjemmet, kontaktes politiet. J. nr P23 8

9 Sygeplejeklinikken har rent juridisk ikke lov til at gå ind i borgerens hjem ved brug af låsesmed, med mindre borgeren har givet udtrykkeligt samtykke hertil. Personlig pleje og praktisk hjælp: Borgeren har mulighed for frit valg af leverandør til ydelser indenfor personlig pleje og praktisk hjælp. Borgeren kan vælge at få ydelserne leveret af hjemmeplejen fra et af kommunens fem distrikter eller af de private leverandører, der er godkendt af Gladsaxe Kommune. Borgeren har mulighed for at vælge forskellige leverandører til praktisk hjælp og personlig pleje. Til tøjvaskeordning, linnedservice, indkøbsordningen og til madordning vælges blandt de private leverandører, som er godkendt af kommunen. Det fremgår af kvalitetsstandarden for den enkelte ydelse, om der er mulighed for frit valg af leverandør. Seniorældre- eller plejebolig: For borgere, som er godkendt til en seniorældre- eller plejebolig, er der frit valg mellem seniorældre- og plejeboliger i og uden for kommunen. Ved ønske om seniorældre - eller plejebolig forudsætter flytning til anden kommune imidlertid godkendelse i egen kommune. Borgere, der bor i plejebolig eller opholder sig på en rehabiliteringsplads, har ikke frit valg af leverandør. De får leveret personlig pleje og praktisk hjælp af det pågældende sted. På seniorcentrene har borgeren også mulighed for at deltage i træning og andre aktiviteter. 2.2 Visitation med udgangspunkt i Fælles Sprog 1 Visitation tager udgangspunkt i borgerens ressourcer. Ved ansøgning foretages en afdækning af borgerens funktionsevne, både fysisk, psykisk og socialt og med udgangspunkt i borgerens aktuelle situation vurderes muligheden for rehabilitering og genoptræning af tabte færdigheder. Beskrivelsen af borgerens funktionsevne bygger på Kommunernes Landsforenings Fælles sprog på ældre- og handicapområdet, som er et redskab, der kan medvirke til en bedre dokumentation, vurdering af behov for hjælp samt kommunikation. Fælles Sprog kan yderligere skabe grundlag for en mere ensartet vurdering og tildeling af hjælpen. Fælles Sprog er bygget op omkring en funktionsvurdering, der både angives i tal og tekst. På grundlag af funktionsvurderingen og kvalitetsstandarderne beslutter visitator, hvilke ydelser borgeren kan tilbydes. Ydelsestildelingen er individuelt sammensat ud fra borgerens egne ressourcer, særlige behov og netværk. En bestemt funktionsvurdering udløser dermed ikke automatisk en bestemt ydelse eller indeholder en fast kombination af ydelser. Indsatsen har som primært mål at gøre borgeren selvhjulpen og i stand til at varetage sit eget liv. 3.0 Nye kvalitetsstandarder og væsentlige ændringer 2012 Nye kvalitetsstandarder I Kvalitetsstandarder 2012 er der følgende nye kvalitetsstandarder: Senior pensionatbolig Udgåede kvalitetsstandarder I Kvalitetsstandarder 2012 er der ingen udgående kvalitetsstandarder: J. nr P23 9

10 Væsentlige ændringer i Kvalitetsstandarder 2012 Senior pensionatbolig: Senior pensionatbolig er et specielt plejeboligtilbud til borgere over 65 år, som har problemer af psykisk eller social karakter, hvor det ikke har været muligt at skabe faste rammer og struktur i hjemmet, borgeren har haft gentagne indlæggelser på hospital eller gentagne ophold på rehabiliteringsplads/akutplads og har profiteret af de faste rammer og struktur på afdelingen men ikke magtet at fastholde denne dagligdag efterfølgende. Formålet er at fastholde struktur på dagligdagen, forebygge udvikling i kroniske sygdomme og forebygge genindlæggelser på hospital eller rehabiliteringspladser. Blebevilling efter 112: Udredning af inkontinens er uændret og på baggrund af en lægelig vurdering. Formålet er at tilbyde borgere med inkontinens eller ufrivillig vandladning en afdækning af, om problemet kan forebygges, eller om det er nødvendigt med kompenserende foranstaltninger, som bind eller bleer. Men en eventuel blebevilling er en hjælpemiddelbevilling efter Lov om Social Service 112. En bevilling kræver derfor et væsentligt funktionsevnetab, som enten kommer til udtryk i hjemmet eller forhindrer borgeren i at passe et erhverv. Ikke alle borgere med inkontinens vil derfor få en blebevilling. Undtaget vil fra 2012 være borgere, der kan afhjælpe problemet med mindre hygiejnebind eller forebyggelse. Indkøb: Borgere som har computer med internetadgang har selv mulighed for elektronisk at bestille dagligvare. Standarden for indkøb er derfor ændret, således at ydelsen ikke tilbydes til borgere som har computer med internetadgang. Ønsker borgeren vejledning i elektronisk indkøb henviser forvaltningen til IT-kurser på Gladsaxe Bibliotekerne. Forvaltningen vil derudover forsøge at hverve frivillige til et uvisiteret tilbud om personlig IT-hjælp hjemme hos borgeren. Rengøring: Ydelsens omfang ændres for borgere som i dag får hjælp til rengøring hver 3. uge, sådan at de fra 2012 vil få hjælp hver 2. uge. Borgere som kan betjene en robotstøvsuger bevilliges ikke hjælp til støvsugning. Mindre ændringer i Kvalitetsstandarder 2012 Indledning: En stor del af indledningen i Kvalitetsstandarderne 2012 er omskrevet, således at forvaltningens arbejde med det rehabiliterende sigte tydeligere fremgår. Endvidere er tilføjet et afsnit om uvisiterede tilbud og aktiviteter på seniorområdet. Træning: Der er foretaget mindre justeringer i træningsstandarderne, således at borgernes medinddragelse i træningen, der tilrettelægges tværfagligt, fremgår. Svagsynsdagtilbud: Standarden for svagsynsdagtilbud er omskrevet således, at tilbuddet aktivt støtter borgeren i at klare tilværelsen trods synshandicappet samt krav til personalet om kendskab til og brug af tilbud fra IBOS (blindeinstituttets gratis tilbud til både borgere, kommuner og institutioner). Rengøring: Standarden for nødvendige praktiske opgaver (rengøring) ændres således, at de borgere, som er kørestolebrugere og i den forbindelse bruger kørestol inde som ude, modtager råd og vejledning med henblik på at mindske sne og vandskader i boligen om vinteren, og at der derudover vil blive foretaget en individuel vurdering i forhold til evt. øget behov for hjælp til renholdelse af indgangsparti i forbindelse med snefald. J. nr P23 10

11 3.1 Fokusområder og projekter i 2012 I 2012 vil der være følgende fokusområder: a) Inddragelse af borgerne i mål for rehabilitering ved tværfaglige møder i borgerens hjem b) Hjemmebesøg med tværfaglig træningsindsats (sammenhæng mellem træning og praktisk og personlig hjælp) c) Hjerneskade optimering af området d) Målrettet træningssamarbejdsforløb (rehabilitering, træning og pleje af udskrevne borgere REHAB 1 og REHAB 2 ) se ovenfor under plan 2, den specifikke indsats e) Faldforebyggelse f) Kulturarbejde vedrørende implementering af hverdagsrehabilitering g) Teknologiske løsninger i plejen h) Implementering af forløbsprogrammerne i henhold til kronikerhandleplanen a. Inddragelse af borgeren i mål for rehabilitering ved målrettede træningssamarbejdsforløb Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagprofessionelle. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv - at borgeren selvstændiggøres. For at rehabilitering lykkes, er det derfor af afgørende betydning, at borgeren medinddrages i formuleringen af de mål, der sættes i de faglige handleplaner. Fokus ved disse planlægningssamtaler kan være de hverdagsaktiviteter borgeren gerne vil blive bedre til at klare, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Det er derfor nødvendigt, at visitationen inddrager træningspersonale og/eller hjælpere i visitationsbesøg. Disse tværfaglige visitationsbesøg er derfor en del af den træning og pleje den enkelte borger bevilges i forbindelse med igangsætning af et målrettet træningssamarbejdsforløb. b. Hjemmebesøg med tværfaglig træningsindsats En vigtig del af rehabiliteringsforløbet er fokus på den tværfaglige indsats for at fastholde den enkelte borgers funktionsevne efter selve træningsforløbet. Alle borgere, som er visiteret til genoptræning eller vedligeholdende træning efter Lov om Social Service 86, skal derfor inden for deres træningsperiode have et hjemmebesøg, hvor terapeuterne sikrer, at borgernes hverdagsliv i hjemmet inddrages i den løbende træning. c. Fortsat fokus på rehabilitering ved udskrivning fra døgnpladser Borgere, som er visiteret til genoptræning på døgnplads, rehabiliterende plads og ambulant genoptræning efter Sundhedsloven ( 140) eller Lov om Social service ( 86), skal ved behov for en planlagt målrettet indsats have et hjemmebesøg et følge hjem besøg. Terapeuten fra Træningsenheden indkalder til et tværfagligt møde med borger og evt. basispersonale og pårørende i borgerens eget hjem. Mødet skal afspejle borgerens funktionsevne, hverdagsliv og ønsker. Ved mødet skal medarbejderen i fællesskab med borgeren formulere målsætningerne for den fremtidige handleplan, og borgerens skriftlige hjemmetræningsprogram gennemgås med borger samt eventuelle pårørende og medarbejdere fra hjemmeplejen. Det er terapeutens ansvar efter hjemmebesøget at udfylde handleplanen. Hvis der kommer basispersonale i hjemmet, er det deres ansvar at motivere og inddrage borgeren i fortsat træning/adl-aktiviteter i hverdagen og personalet er samtidig ansvarlige for evaluering af handleplanen. J. nr P23 11

12 d. Ambulant genoptræning af borgere med en erhvervet hjerneskade Gladsaxe Kommune har som et indsatsområde valgt at fokusere på genoptræningen og rehabiliteringen af erhvervsaktive borgere mellem 18 og 65 år med en erhvervet hjerneskade. I den forbindelse er der blevet ansat både en hjerneskadekoordinator, en audiologopæd og en neuropsykolog. Hjerneskadekoordinatoren varetager koordinering på tværs af kommune, hospital og afdelingerne i kommunen. Neuropsykologen og audiologopæden er ansat i træningsenheden, til at varetage opgaver i forbindelse med erhvervet hjerneskade, så færre borgere fremover skal modtage tilbud udenfor kommunen, men kan modtage et sammenhængende koordineret rehabiliterende tilbud i kommunen. Det overordnede formål med indsatsen er, at borgeren opnår højst mulig funktionsevne og om muligt en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. e. Faldforebyggelse I 2011 er hjemmehjælpsmodtagere, der har samtykket til det, blevet screenet for at identificere, hvorvidt de er faldtruet. En interventionsgruppe er blevet tilbudt et kommunalt træningsforløb med henblik på at forebygge funktionsnedsættelse, øge funktionsniveauet og forebygge fald. De borgere, som modtager et træningstilbud, vil blive testet efter træningen, så det kan påvises, om træningen bringer borgeren op på et funktionsniveau, som mindsker risiko for fald, og om funktionsniveauet kan holde i en periode. I 2012 vil faldforebyggelsesprojektet blive evalueret med henblik på, om det skal implementeres. Borgere, der efter screening er kommet i en kontrolgruppe, tilbydes et træningsforløb forskudt af interventionsgruppen. Projektet gennemføres i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Trænings- og Plejeafdelingen deltager også i et etårigt tværsektorielt, tværkommunalt faldprojekt med Herlev og Gentofte hospitalers skadestuer og akut modtageafdelinger og deres optagekommuner. Fokus i dette projekt er borgere, der har været faldet. De registreres ved deres kontakt til skadestue eller akut modtageafdeling. Det er hensigten, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. faldforebyggelse skal tages i anvendelse i projektet. På hospitalerne foretages en systematisk identifikation af de skrøbeligste ældre (fysisk, psykisk, socialt og kognitivt), efterfulgt af klare aftaler for opgave- og ansvarsfordeling mellem hospital, almen praksis og kommune for det videre forløb (fx træning, boligændringer, medikamentel udredning). Trænings- og Plejeafdelingen deltager med en fysioterapeut som faldkonsulent i projektet. f. Kulturarbejde vedrørende implementering af hverdagsrehabilitering I 2010 har projekt Kulturarbejde på Egegården vist, at læring fra ergoterapeut til hjælper er en succes, når læring foregår hos den konkrete borger, idet hjælperne umiddelbart kan anvende de metoder og redskaber, ergoterapeuterne anviser, til at højne borgernes funktionsniveau og dermed hurtigere nå de opsatte mål, men også at den største motivationsfaktor for hjælperne i forhold til at arbejde rehabiliterende har været at nå de mål, hjælperne og borgerne i fællesskab har opstillet og er inspiration til en mere systematisk inddragelse af borgerne i formulering af rehabiliterings mål. I 2011 er alle hjælpere undervist af ergoterapeuter, og der vil derfor kun skulle foregå undervisning af nyansatte for at fastholde den nye kultur i Det fortsatte kulturarbejde vedrørende implementering af hverdagsrehabilitering vil i 2012 foregå lokalt i hjemmeplejegrupperne, bla. i form af sidemandsoplæring hjælperne imellem. Ved de månedlige supervisionsmøder med deltagelse af en terapeut vil hjælperne have mu- J. nr P23 12

13 lighed for at drøfte udfordringer vedrørende implementering af hverdagsrehabilitering hos konkrete borgere. Hjælperne deltager desuden på kvalitetscirkelmøderne, hvor de i et tværfagligt forum vil få en række gode råd og nye tiltag/nye vinkler på de problematikker de udvalgte borgere står i og dermed nye handlemuligheder sammen med borgeren. I 2012 vil ledelsen i de enkelte distrikter køre med hjælperne ud til borgerne med det formål at give feedback på hjælpernes tilgang til borgerne samt komme med ny inspiration til nye måder at samarbejde med borgeren på. g. Velfærdsteknologi Som led i at kunne håndtere fremtidens demografiske udfordringer i form af flere ældre og færre medarbejdere i samfundets arbejdsstyrke har Gladsaxe Kommune udpeget velfærdsteknologi som indsatsområde på ældreområdet. 6 forskellige projekter falder indenfor fire væsentlige områder: Telemedicin, med klinisk integreret hjemmemonitorering Kommunikationsteknologi, IPAD i sygeplejen Teknologiske hjælpemidler og interaktive træningsteknologier: kuffert med små hjælpemidler og udvikling af hjælpemidler til på og aftagning af støttestrømper Trygheds- og sikkerhedsteknologi: sikkerhed på seniorcentre og bleskift på SMS. Gladsaxe Kommune deltager i Region Hovedstadens telemedicinske projekt med ca. 20 Gladsaxe borgere med Kronisk Obstruktiv Lungelidelse, som tager udgangspunkt i forløbsprogrammet for kronikere. Telemedicin giver mulighed for online videokonference med borgeren i eget hjem samt at opsamle og udveksle hjemmemonitoreringsdata. Formålet med delprojekt KOL er at undersøge om telemedicin kan reducere antallet af besøg i borgerens hjem, ambulante hospitalsbesøg og genindlæggelser. Ligeledes undersøges det om telemedicin kan styrke egenomsorg, tryghed og livskvalitet og forebygge akut opblussen af sygdommen. Endelig analyseres det om telemedicin kan understøtte kommunikationen, opgaveintegration og videndeling mellem hospital, almen praksis og kommune. Formålet med IPAD i sygeplejen er at afklare, hvorvidt hjemmesygeplejerskernes opgaveløsning kan forbedres ved brug af håndholdte computere med fokus på journalføring, billeddokumentation og informationsopslag. Formålet med en Kuffert med små hjælpemidler er at gøre kommende og nuværende hjemmehjælpsmodtagere opmærksom på mulighederne for at anvende små praktiske hjælpemidler i hverdagen. Det vil dreje sig om små hjælpemidler, som kan købes af borgerne selv samt brochurer med beskrivelse og anvisning i brug af hjælpemidler samt information om, hvor og hvordan borgeren kan købe hjælpemidler. Kufferten vil blive brugt af medarbejdere på de forebyggende besøg for at demonstrere mulighederne i små hjælpemidler. Med udvikling af hjælpemiddel til på- og aftagning af støttestrømper undersøges muligheden for at udvikle hjælpemidler til at gøre hjemmehjælpsmodtagere selvhjulpne til på- og aftagning af støttestrømper. J. nr P23 13

14 Sikkerhed på seniorcentre er et projekt, der skal undersøge om der findes en eller flere relevante teknologier på markedet til at give medarbejderne på seniorcentret et alarmsignal i tilfælde af, at der er borgere, der forlader deres bolig om aftenen eller natten. Hvis der findes egnede alarmsystemer iværksættes et pilotprojekt, der tester et eller flere alarmsystemet. Der testes et alarmsystem på ét seniorcenter. Bleskift på SMS er et projekt hvis formål er at udvikle og afprøve ny teknologi med intelligent ble med henblik på at vurdere om bleen kan forbedre hygiejnen og livskvaliteten for borgere, der dagligt bruger ble, og som har behov for hjælp til at skifte bleen samt, om der kan indføres en mere effektiv arbejdsgang. Der er allerede et projekt med et tryghedssystem i gang i hjemmeplejen. Som det første sted i Danmark installerer Gladsaxe Kommune et tryghedssystem hos ældre borgere. Systemet fungerer via sensorer, der sender en alarm til hjemmeplejen, hvis borgeren er faldet eller ikke er stået ud af sengen om morgenen. Målet med systemet er at give hjemmehjælpsmodtagerne mulighed for at blive selvhjulpne under trygge rammer. Omkring 25 borgere vil deltage i projektet, som afsluttes i h. Implementering af forløbsprogrammerne i henhold til kronikerhandleplanen Nationalt er der fokus på at styrke indsatsen for den voksende gruppe af borgere med kronisk sygdom. I dag har ca. en tredjedel af befolkningen en eller flere kroniske sygdomme. Det er dyrt for samfundet og giver borgerne kortere levetid og livskvalitet, hvis der ikke gøres noget. Forløbsprogrammerne skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling, koordination og kommunikation mellem de involverede aktører (hospitaler, almen praksis og kommunen) og effektiv ressourceudnyttelse. Der foreligger godkendte og planlagte forløbsprogrammer for følgende kroniske sygdomme: KOL (godkendt 2010) Diabetes type 2 (godkendt 2010) Demens (godkendt 2010) Hjerte-kar (godkendt 2011) Muskel-skelet (forventes godkendt ultimo 2011 primo 2012) Det er planlagt, at forløbsprogrammerne opdateres minimum hvert fjerde år for at sikre fortsat evidensbasering. Social- og Sundhedsforvaltningen har udviklet en kronikerhandleplan, der tager højde for de opgaver og forpligtelser, der påligger kommunen i relation til forløbsprogrammerne herunder kompetenceudvikling af medarbejdere fra bl.a. Trænings- og Plejeafdelingen. 4.0 Overordnede målsætninger 4.1 Målsætninger for visitation Visitationen skal sikre, at der er bevilget og gives den fornødne hjælp, og at opgaverne udføres i overensstemmelse med kvaliteten og de målsætninger, som er fastlagt i kvalitetsstan- J. nr P23 14

15 darderne. Visitatorerne er første kontakt til borgere, pårørende, læger eller hospitaler, der søger om en indsats fra kommunens side, når det drejer sig om genoptræning, sygepleje, vedligeholdende træning, pleje og praktisk hjælp. Det er visitatorernes opgave, at: 1. sikre, at borgeren kender sine rettigheder, 2. sikre samspil i en rehabiliterende indsats med borgeren, 3. sikre en forventningsafstemning med borgeren og dennes evt. pårørende, 4. fastlægge det overordnede formål med indsatsen og 5. sætte rehabilitering på dagsordenen allerede ved forebyggende besøg I ethvert møde med borgeren er dialogen og forventningsafstemningen det primære. Det er målet, at borgeren efter den første samtale med visitationen vil have øje for egne ressourcer og betydningen af at anvende disse og at stræbe for at udvikle flere. Revisitation foregår fast én gang årligt hos borgere med en demensdiagnose eller med vedvarende demenslignende symptomer og hos borgere, der har valgt privat leverandør. Revisitation foregår ved behov hos borgere med betydelige, vedvarende ændringer i funktionsniveau, som nødvendiggør mere eller mindre hjælp. Visitationsbesøg foretages desuden til en gruppe af borgere, der ved henvendelse til visitationen vurderes at være i målgruppen for en målrettet træningsindsats. Det kan fx være nye borgere, der ansøger om enten praktisk eller personlig hjælp eller borgere, der ønsker deres midlertidige hjælp forlænget eller borgere, der udskrives fra hospital og ikke tidligere har været kendt i Trænings- og Plejeafdelingen. I visitationsbesøget deltager udover visitator også en terapeut, en repræsentant fra hjemmeplejen og evt. en hjemmesygeplejerske samt naturligvis evt. pårørende, hvis borger ønsker det. Hensigten med det tværfaglige møde i hjemmet er at gøre borgeren til den centrale samarbejdspartner for alle involverede fagpersoner. Borgeren skal opleve sammenhæng i indsatsen i og med, at dialogen i hjemmet tager udgangspunkt i borgerens hverdagsliv og borgerens egne formulerede ønsker og mål. Således bliver borgerens ønsker og mål drivkraften for alle parter for den videre trænings og/eller plejemæssige indsats, der skal støtte og hjælpe borgeren til størst mulig selvhjulpenhed og uafhængighed. Mødet skal desuden synliggøre både for borger, for pårørende og for fagpersonerne, hvem der er ansvarlig for hvilke aftaler. For visitation til genoptræning efter Sundhedsloven, efter hospitalsindlæggelse er det et mål, at alle genoptræningsplaner skal være behandlet samme eller efterfølgende hverdag. For visitation til træning efter Serviceloven er det et mål, at borgeren har modtaget visitationens afgørelse senest 10 hverdage efter, ansøgningen er modtaget. For visitation til personlig og praktisk hjælp er det et mål, at borgeren, der er nyudskrevet fra hospital visiteres omgående J. nr P23 15

16 borgeren er visiteret til personlig hjælp samme eller følgende hverdag efter modtagelse af ansøgning borgeren er visiteret til praktisk hjælp maksimalt 1 uge efter modtagelse af ansøgning, medmindre der iværksættes et rehabiliteringsforløb med REHAB 1, men borgeren modtager en midlertidig afgørelse på rehabiliteringsforløbet borgere, der får et målrettet rehabiliteringsforløb f.eks. REHAB 1 modtager en endelig afgørelse på det oprindeligt ansøgte senest 3 mdr. efter modtagelse af den oprindelige ansøgning og en midlertidig afgørelse på rehabiliteringsforløbet Der visiteres ikke selvstændigt til lettere oprydning, aftørring efter bad og bortskaffelse af affald. Dette er en del af ydelserne. For visitation til hjemmesygepleje er det et mål, at borgeren er visiteret til hjemmesygepleje senest hverdagen efter modtagelse af ansøgning. For visitation til 118, pasning af nærtstående er det et mål, at borgeren er visiteret til ydelsen indenfor 5 hverdage. For visitation til 119, pasning af døende, 120, plejevederlag, 122, tilskud til medicin er det et mål, at borgeren er visiteret til ydelsen fra dag til dag ved forevisning af terminalerklæring. For visitation til rehabiliteringsplads er det et mål, at ved udskrivning fra hospital: Borgeren udskrives fra dag til dag ved behov for midlertidigt ophold fra eget hjem: Individuelt ved aflastning fra eget hjem behandles ansøgning indenfor 1 måned For visitation til dagtilbud er det et mål, at borgeren er visiteret til indenfor 30 dage For visitation til plejebolig er det et mål, at alle ansøgere til en plejebolig er visiteret indenfor 4 uger efter modtagelse af ansøgning. alle visiterede ansøgere som har søgt en plejebolig uden krav til adresse, størrelse, placering og lignende er tilbudt bolig indenfor 2 måneder. For visitation til senior ældreboliger er det et mål, at alle ansøgere til en senior ældrebolig er visiteret senest 4 måneder efter modtagelse af ansøgning, da en del af grundlaget for vurderingen kan være et tilbud om træning. alle visiterede ansøgere som har søgt en senior ældebolig uden krav til adresse, størrelse, placering og lignende er tilbudt bolig indenfor 2 år. J. nr P23 16

17 4.2 Målsætninger for leverandører Målsætninger for træning og aktivitet Med henvisning til genoptræning efter Sundhedsloven, efter hospitalsindlæggelse er det et mål, at borgeren er kontaktet indenfor 3 hverdage efter modtagelse af den elektroniske plan. Herefter må der højst gå 1 uge før genoptræning påbegyndes. I særlige komplekse tilfælde må der dog gå op til 14 hverdage. Med visitation til træning efter Lov om Social Service er det et mål, at borgeren er kontaktet senest en uge efter visitation for tilbud om opstart Målsætninger for sygepleje Sygepleje kan ikke aflyses Målsætninger for hjemmehjælp Ved visitation til personlig og praktisk hjælp er det et mål, at borgeren, der er nyudskrevet fra hospital modtager hjælp omgående ved behov borgeren er kontaktet af daglig leder maksimalt 5 hverdage efter modtagelse af ansøgning om hjælp til personlig pleje i visitationen borgeren er kontaktet af daglig leder vedrørende praktisk hjælp maksimalt 1 uge efter modtagelse af bestilling, så der kan træffes nærmere aftale Der visiteres ikke selvstændigt til lettere oprydning, aftørring efter bad og bortskaffelse af affald. Dette er en del af ydelserne. Ønsker borgeren ny leverandør af personlig pleje, må der maksimalt gå 2 hverdage, fra den nye leverandør er blevet bekendt med borgerens ønske, til den nye leverandør har opstartet hjælpen. Ønsker borgeren ny leverandør til praktisk hjælp, må der maksimalt gå 5 hverdage fra den nye leverandør er blevet bekendt med borgerens ønske, til den nye leverandør har aftalt start af hjælpen. Leverandør skift kan kun ske ved at borgeren henvender sig til visitationen. Akut nødkald kan etableres indenfor 5 hverdage Nøgleboks skal være etableret indenfor 5 hverdage. Hjælp til personlig pleje aflyses aldrig af leverandøren. Praktisk hjælp kan undtagelsesvist aflyses af leverandøren, men der skal tilbydes et andet tidspunkt for levering af hjælpen i stedet. Hvis ikke det tilbudte tidspunkt kan accepteres af borgeren, har borgeren krav på erstatningshjælp. J. nr P23 17

18 Erstatningshjælp Hvis praktisk hjælp aflyses af leverandøren, har borgeren krav på erstatningshjælp. For ydelser visiteret til 1 gang om ugen skal leverandøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 3 hverdage efter, at ydelsen skulle være leveret. For ydelser visiteret til 1 gang hver 3. uge skal leverandøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 5 hverdage efter, at ydelsen skulle være leveret. Hvis leverandøren ikke kan tilbyde erstatningshjælp inden for ovennævnte frister, har borgeren ret til udbetaling af erstatningsbeløb ved henvendelse i Trænings- og Plejeafdelingen. Fleksibel hjemmehjælp Borgeren har ret til at bytte visiterede ydelser til ikke-visiterede ydelser af tilsvarende omfang. Praktisk hjælp kan kun byttes til ydelser indenfor praktisk hjælp, og personlig pleje kan kun byttes til ydelser indenfor personlig pleje. Hvis der er visiteret til både personlig pleje og praktisk hjælp, kan der flekses mellem disse ydelser. Når der flekses mellem ydelser, skal det altid være fagligt forsvarligt. 4.3 Målsætninger for plejeboliger Når borgeren har fået tilbudt en plejebolig, har borgeren 7 dage til at se boligen og overveje tilbuddet. Hvis borgeren er på en rehabiliteringsplads, og plejeboligen er klar til indflytning, skal indflytning ske inden 3 dage. Husleje for plejebolig opkræves fra den dato, boligen er klar til indflytning eller fra 7 dage efter, at borgeren har accepteret tilbuddet, hvis boligen er klar til indflytning. Rammerne giver mulighed for aktiviteter og sociale relationer. Ligeledes er det også muligt at modtage træning på seniorcentrene. Boligerne skal være tidssvarende og velindrettede i forhold til borgernes behov. Borgeren skal kunne føle sig hjemme i boligen. Ved møblering af boligen skal der tænkes faldforebyggende, gulvtæpper skal så vidt muligt undgås. Der skal være gode fysiske rammer i og omkring boligen, hvor bo og levemiljø skal kunne integreres. 4.4 Målsætninger for dagtilbud Ansøgning om dagtilbud er behandlet inden 30 dage, og plads i dagtilbud tilbydes efter et skøn. 5.0 Krav og forventninger til medarbejderne Krav kan være formuleret i andre sammenhænge fx i pjecen God borgerbetjening udgivet af Social- og Sundhedsforvaltningen. I denne sammenhæng nævnes enkelte krav til medarbejderne: Medarbejderne skal bære synlig legitimation med billede ude i distrikterne og skal bære Gladsaxe Kommunes hjemmeplejeuniform. Inde på seniorcentrene skal der bæres synligt navneskilt. Medarbejderne skal tale et sprog, som kompenserer for, at der kan være flere generationer mellem medarbejderne og borgerne. J. nr P23 18

19 Medarbejderne skal yde borgerne den nødvendige hjælp i akut opståede situationer, herunder ved nødkald. Medarbejderne skal give borgerne relevant information og vejledning. Det tilstræbes, at det i videst muligt omfang er de samme medarbejdere, der udfører de enkelte visiterede ydelser hos borgeren fra gang til gang. Træning, sygepleje og hjemmehjælp skal ophøre, når borgeren igen selv kan klare situationen. Besked om, at borgeren klarer situationen igen, gives til visitator. Medarbejdere er omfattet af tavshedspligten, og må ikke videregive personfølsomme oplysninger til pårørende eller uvedkommende uden, at der forligger en fuldmagt fra borgeren selv, eller vedkommende er værgebeskikket. Dog skal oplysninger videregives såfremt medarbejderen er bekendt med ulovlige forhold. Medarbejderen skal underskrive retningslinjer for adfærd i tjenesten Bisidder og dokumentationspligt Borgere, som søger om praktisk hjælp eller personlig pleje, har i henhold til Forvaltningslovens 8 ret til at have en bisidder med under møde med visitator, læge eller hjemmepleje. En bisidder kan være en slægtning, bekendt, ven eller veninde, der efter borgerens ønske deltager i mødet sammen med borgeren. Bisidderen kan hjælpe borgeren med at forberede sig til samtalen, stille spørgsmål samt drøfte samtalens indhold med borgeren efter mødet. Bisidderen må ikke modtage oplysninger fra for eksempel offentlige myndigheder, uden at borgeren er til stede, og bisidderen må heller ikke videregive oplysninger om borgeren, medmindre borgeren har givet samtykke hertil. Dette kan ske skriftligt eller mundtligt fra gang til gang og skal noteres i R.C, samtykke gør sig også gældende ved kontakt til læge. Medarbejdere i Gladsaxe Kommune er forpligtiget til at dokumentere og journalisere henvendelser fra borgere og pårørende i enten Rambøll Care (kommunens elektroniske omsorgssystem) eller i Profile. (kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem). 6.0 Opfølgning og revision Det er et lovkrav, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for hjælp til praktisk hjælp og personlig pleje, samt for kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning (Lov om social service 83 og 86) hvert år. Der skal årligt følges op på kvalitetsstandarderne indenfor Lov om Social Service, jf. Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse. Kvalitetsstandarderne for 2012 er udarbejdet efter årshjulet for revidering af kvalitetsstandarder i Gladsaxe Kommune. Årshjulet blev besluttet på Social- og Sundhedsudvalgets møde I begyndelsen af året får visitationen og leverandører mulighed for at komme med forslag til ændringer og nye standarder Derefter skal Seniorudvalget i marts tage stilling til, hvilke områder Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med i forhold til revidering af de gældende kvalitetsstandarder. Grundlaget for dette er en vurdering af det nuværende niveau i ydelsestildelingen, herunder kvalitetsstandarderne. Standarderne sendes i høring hos Seniorrådet og Handicaprådet. Årshjulet er tilpasset budgetudarbejdelsen i Gladsaxe Kommune. Det betyder konkret, at hvis Seniorudvalget ønsker ændringer i kvalitetsstandarderne, som har økonomiske konsekvenser, så bør disse ønsker fremkomme i forbindelse med behandlingen af, hvad Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med således, at ønskerne efterfølgende kan J. nr P23 19

20 medtages i Seniorudvalgets 1. behandling af budgettet. Årshjulet afsluttes med godkendelse af næste års kvalitetsstandarder i Seniorudvalget i december. Opfølgning Overordnet gennemføres en faglig kontrol af kvaliteten af de leverede ydelse ved visitatorkorpset ved planlagt revisition af demente borgere, borgere der har privat leverandør og alle borgere der enten visiteres til midlertidig hjælp eller er i målrettede træningssamarbejdsforløb. Derudover følges op på brugertilfredsheden med de leverede ydelser hvert andet år, næste gang i 2012 I 2012 arbejdes der fortsat med stikprøvekontrol af en række udvalgte borgersager. I 2011 er der oprettet flere kvalitetscirkler, hvor repræsentanter fra forskellige ledelses- lag, fx daglig leder og afdelingschef og forskellige faggrupper, fx terapeuter og sygeplejersker samt visitatorer er repræsenteret. Kvalitetscirklerne gennemgår borgersager fra det respektive område med fokus på fx dokumentation, sammenhæng mellem praktisk hjælp og træning og sikring af borgerens rettigheder og med fokus på et rehabiliterende perspektiv. Kvalitetsarbejdet givet megen læring til medarbejdere og udvikler kvaliteten af både visitation og samarbejdet med og omkring borgerne. Kvalitetscirklerne holder møde hver 2. måned. Der vil i 2012 ligesom i 2011 blive foretaget opringning til 15 borgere hver 2. måned for at spørge til leveringen af hjælpen. Ved opringning gøres et notat i borgerens journal. For hjemmeplejen foretages der i 2012 uanmeldte besøg i alle vagtlag. Ledelsen i Trænings- og plejeafdelingen er forpligtiget til at reagere øjeblikkeligt ved mistanke eller ved konkrete henvendelser fra medarbejdere og borgere om, at der foregår uhensigtsmæssigheder i plejen. Endelig udføres der hvert år et uanmeldt tilsynsbesøg på seniorcentrene, både ved Embedslægeinstitutionen og ved Social- og Sundhedsforvaltningens egen tilsynsenhed. Næste revision af kvalitetsstandarderne vil ske i efteråret Uvisiterede tilbud og aktiviteter Som noget nyt i Kvalitetsstandarder 2012 indgår i år en beskrivelse af Gladsaxe Kommunens uvisiterede tilbud og aktiviteter med sundhedsfremmende, forebyggende sigte, som tilbydes på ældreområdet i Trænings- og Plejeafdelingen for, pensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede. Målet er, at de uvisiterede tilbud og aktiviteter skal optræde som de første tilbud, den ældre oplyses om, når de henvender sig i Trænings- og Plejeafdelingen. Som eksempler på uvisiterede tilbud og aktiviteter for ældre, kan nævnes kommunens tilbud om senioridræt, kurser, rejser og udflugter samt aktiviteter i klubber, foreninger og frivillige organisationer. Fra 2012 lægges en ny række af uvisiterede tilbud oveni, som Trænings- og Plejeafdelingen har udviklet siden 2010 til kommunens seniorer, på baggrund af kommunens øgede fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Disse tilbud og aktiviteter fremgår af aktivitetsbeskrivelser. J. nr P23 20