LEVIATHAN. LEVIATHAN/ undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEVIATHAN. LEVIATHAN/ undervisningsmateriale"

Transkript

1 LEVIATHAN Et undervisningsmateriale Fag: historie, samfundsfag, kristendomskundskab, filosofi og geografi. Niveau: gymnasiale uddannelser Forfatter: Birgitte Maria Smidt. 1. Bag om filmen 2. Synopse 3. Filmens mytekompleks Dyret Leviathan Mennesket Job 4. Mennesket og maskinen: Thomas Hobbes og den pessimistiske antropologi 5. Manden og landet Geografien Moskva

2 Bag om filmen Russiske Andrey Zvyagintsev havde verdenspremiere med sin monstrøse samfundsfabel Leviathan i Cannes i 2014, hvor filmen om korruption og chikane i det russiske rige vandt prisen for bedste manuskript og for alvor satte Rusland som filmland på verdenskortet. Leviathan er Ruslands officielle Oscar-kandidat, og filmen er nomineret i fire kategorier ved den kommende European Film Awardsuddeling. Instruktøren har skabt et socialrealistisk drama over det moderne Rusland, der under Putins fjerne blik er et høvdingevælde for mænd af systemet, der for ikke længe siden var indiskutabelt kommunistisk. Synopse Vi er så langt nordpå, man kan komme i Europa, når man til kontinentet også medregner verdens største land, Rusland. På Kolahalvøen i det nordligste Rusland, ud mod Barentshavet, bor en mand, der lever som bilmekaniker. Det er den midaldrende Kolja, og med sig har han sin yngre hustru Lilja og sin teenagesøn fra et tidligere ægteskab. Der er en familie, og der er et hjem. Livet er ikke ideelt, men tingene fungerer, forstår vi; figurernes eventuelle problemer er genkendelige for de fleste. Mellem ruskende vinde og kyster og et bagland, hvis veje alle fører til Moskva, lever tre eksistenser i harmoni med Koljas fædrene ophav,

3 historien, jorden, huset, arbejdet og hverdagen der. Det viser sig at være både deres held og uheld at være i besiddelse af noget så beskedent. For de er ikke alene om at forvalte deres tilværelse. Den lokale borgmester Vadim, der hurtigt viser sig gennemkorrupt og utilregnelig, går med store byggeplaner for grunden ud til havet og lægger kontant pression på Kolja for at skaffe sig af med familien og få adgang til økonomisk gevinst. Koljas gamle soldaterkammerat Dimitri, der med tiden er blevet Moskva-advokat, viser sig umiddelbart i stand til at holde systemet og uretfærdigheden fra døren, men også Dimitri og juraen må se sig prisgivet magtens uigennemskuelighed, ineffektivitet og totale grænseløshed, samtidig med, at Dimitris motiver får stadig mere uklare toner. Kolja mister således gradvist og i store fald fodfæstet i sit eget liv. Vodkaen taler efterhånden det mest forståelige sprog, og da sandheden om hans allernærmeste en dag trænger sig på, står det klart, at denne lille mands ulige kamp mod overmagten er det eneste princip, der ikke er suspenderet i Udkantsrusland. Filmens mytekompleks To gammeltestamentlige myter rumsterer i filmen. Den første beretter om det dæmoniske, der er uden for menneskets kontrol, den anden om de prøvelser, det guddommelige og det dæmoniske udsætter mennesket for. Vi taler om Leviathan- og Job-myten. Lad os se nærmere herpå.

4 1. Dyret Leviathan Søger man på Leviathan på Wikipedia, når man frem til et link til myten om havuhyret Livjatan, der berettes om i den jødiske helligtekst Tanach og dermed også i de kristnes første del af deres hellige tekst Biblen den del, som de kristne valgte at kalde det Gamle Testamente for at markere pladsen for den ifølge kristenheden endelige sandhed om Jesus Kristus, en sandhed for sig, omhandlende den guddommelige inkarnation, Jesus Kristus, der berettes om i den kristne fortsættelse, det Nye Testamente. På Wikipedia er endvidere nævnt filosoffen Hobbes anerkendte storværk Leviathan samt seks links, der alle referer til hard core amerikanske og skotske heavy metal- og punkbands. Lidt af en kontrast, kunne første indskydelse nemt være. Hvad mon forbindelsen er? Og hvad mon kom først? Myten, naturligvis. Men hvad er myter? Læs med. Myter er mundtligt overleverede eller for længst nedskrevne verdensforklaringer om de største og de mindste fænomener i livet. Myter fortæller om alle de ting, menneskene gennem tiden har haft brug for at få klarhed over for at kunne fungere som etnisk og/eller religiøst fællesskab, og fordi der er så mange forskellige former for myter, har religionsvidenskaben valgt at strukturere dem i en række kategorier, der kan se forskellige ud, alt efter tidspunkt for teorien. En mulig strukturering kommer her: 1. Kosmologiske og goniske myter: Om verdens indretning og dens skabelse 2. Teologiske og goniske myter: Om det helliges væsen og dets skabelse (skabelsesberetninger her eksisterer nødvendigvis kun ved polyteistiske religioner hvor guder skaber guder) 3. Antropologiske og goniske myter: Om menneskets væsen og dets skabelse 4. Ætiologiske myter: En mindre fortælling og forklaring på en konkret situation eller tilstands tilblivelse (fx hvorfor kvinder føder i smerte) 5. Ritualmyter: En forklaring på procedurer og handlingers betydning i forbindelse med bestemte ritualer og den rituelle praksis, der er tilknyttet det hellige rum eller den hellige tid, fx bestemte helligsteder eller helligdage). Disse myter kan også kaldes oprindelsesmyter i begge tilfælde er de ætiologiske i deres funktion (men altså centreret omkring det ritiske) Med Leviathan-myten er der tale om en kosmologisk myte; den omhandler et aspekt i verdensbalancen: Kampen mellem det gode og det onde. Konteksten er jødisk-gammeltestamentlig. Leviathan er den latinske (og dermed kirkelige) benævnelse for den hebraiske teksts Livjatan, et kæmpemæssigt havuhyre,

5 der spiller en vigtig rolle i den jødiske kosmologi. Livjatan omtales i det Gamle Testamente (GT) som det uhyre, Jahve skabte, før han skabte verden, og i urtiden besejrede og dræbte ved selve skabelsen. Urtiden er som fænomen den tid, der ligger før den ordnede verdens tid, i jødedommen forstået som Jahves og menneskenes tid; urtiden er med andre ord kaostiden, tiden før tiden, en tid, hvor elementerne raser inden den endelige udskillelse i verdenslag, tider, kategorier osv. Myter er her ikke altid logiske, sammenhængende og udtømmende, og derfor skal de også læses allegorisk i overført betydning. Denne urkamp mellem Jahve og Livjatan, som udgør det fundamentale handlingsaspekt i Leviathan-myten, omtales i brudte bider rundt omkring i GT, blandt andet i Salmernes Bog 74,14: Du knuste Livjatans hoveder og gav dem som føde til havets fisk. En enkelt strofe, der fortæller om udseende og undergang. Læser man I Salme 104,26 forstår man endvidere, at Livjatan er et havuhyre, som har havet til legeplads, men tillige er en kaosmagt, der skabt af Jahve, altså kosmos per se. Uhyret er nævnt for at markere Jahves enhed og storhed og har ingen selvstændig fortælling over sig: Der sejler skibene, der er Livjatan, som du skabte til at lege i det. I Jobs Bog 40,25 41,26 er vi tilbage til kampmotivet i en dialog, hvor Jahve spørger Job, om denne kunne kæmpe på samme måde, som han kæmpede mod Livjatan. Det er herfra, den lokale præst i Leviathan citerer, som han står foran den af systemet efterhånden totalt vingeskudte Kolja: Kunne du trække Livjatan op med en krog, holde dens tunge i ave med reb? Kan du sætte et sivreb i næsen på den og bore en krog gennem dens kæber? Ville den så trygle dig om nåde, ville den indsmigre sig hos dig? Ville den slutte pagt med dig, så du altid havde den som træl? Kan du lege med den som med en fugl eller holde den i en snor til dine piger? Købslår handelsmænd om den og fordeler den til købmænd? Kan du sprække dens hud med harpuner,

6 dens hoved med kastespyd? Læg din hånd på den! Den kamp kommer du til at huske. Du gør det aldrig mere! Nej, den forventning ville være bedrag; blot ved synet af den ville man falde omkuld. Ingen er så dumdristig, at han tør tirre den, og hvor er han, der kan holde stand mod den? Hvem indlod sig i kamp med den og slap fra det? Ingen under hele himlen! ( ) Leviathan-figuren, der kun optræder enkelte andre steder, synes, urkampmotivet til trods, at spille en begrænset rolle i GT ved første øjekast. Hvorfor hører vi ikke mere om dette monster, der udfordrer Jahve og menneskene? Her er det vigtigt at forstå forudsætningen for dyrets eksistens; Leviathans fader er verdensskaberen Jahve, der i de ældste jødiske tekster er en størrelse, der betragtes som værende så enerådende og fuldkommen, at der ikke er (egentlige) modstandere. At forestille sig et havdyr af større vigtighed ville være modstridende den grundlæggende teologi i GTs ældste tekster. Bevidstheden om det onde der er en forudsætning for bevidstheden om det gode strækker sig - fra den ældste jødedom til den sene kristendom - fra teologisk monisme til kosmologisk dualisme: Den tidlige Jahve rummer derfor fordi han er enestående aspektet af det onde (dette princip ses også i den nordiske mytologi, hvor frygten for det onde også var rettet mod den hævnende og justerende Odin Wotan), for så senere, i den sene jødedom og med ét, næsten eksplosivt, i kristendommen at indgå i et separat og mere personificeret dobbeltpar som den Gode og den Onde, Gud og Satan. Leviathan er Biblens tidlige kaosmagt, et vanddyr, der er i opposition til Jahve og kosmos, men dog som en del af det hele er skabt af det guddommelige selv og udelukkende nævnes i det israelitiske folks hyldest af netop det udvalgte folks egen gud. På nedenstående tegning af ukendt tegner ses en privat, men illustrativ og kendetegnende fortolkning af Leviathan-myten. Bemærk, at den næppe kan være skabt i jødisk regi, da jøder ikke tegner Jahve. Snarere er tegningen udformet i ateistisk eller eventuelt et moderne kristent miljø.

7 Tegningen illustrerer blandt andet, hvordan elementerne raser i Leviathan-myten. Dyret er, dyret eksisterer i kraft af elementet vand. Det er fortællingen om elementet vand over for luften (himlen, det guddommelige) og jorden (landjorden, det menneskelige). Vand er godt når det er tæmmet, og vi kan tænde og slukke for det - men i førindustrielle tider og samfund var vandet genstand for mange bekymringer og blev derfor i de fleste religiøse systemer repræsentant for noget vildt og kaotisk, der lever et liv, mennesket ikke kontrollerer, og som kun viger for Gud.

8 Gå i grupper og undersøg, hvilke kulturer, der har beskæftiget sig med fænomenet vandet som kosmoselement (liv) og kaoselement (død). Udvælg en religion og sæt dig ind i de konkrete myter, hvori vand indgår som en del af kosmologien, teologien og antropologien. Til perspektivering: Læs i GT Genesis, dvs. Første Mosebog, de to skabelsesmyter (kosmogonier), der indtil nyere tid var indiskutable verdensforklaringer for mennesker, der tilhørte jødedommen, kristendommen og islam: 1Mos 1,1-1Mos 2,25. Hvilke to forskellige roller spiller vandelementet her? Hvad fortæller det om ændringer i klima, vejr og miljø mellem de to tekster, der er skrevet med et skel på et par århundrede år? Husk på, at man søger det, man mangler og har behov for, og man frygter det, man har negative erfaringer med. Det ondes princip får op igennem jødedommen og kristendommen forskellige navne som Satan (GT og NT), Djævlen (GT og NT) og Antikrist (NT) for blot at nævne nogle få, men her er vi i en dualitet med det guddommelige, og der kommer altså et bredere figurgalleri og større personlighedsfortælling for det onde. Leviathan er med andre ord ligesom slangen en tidlig figur for det, mennesker har frygtet, og fungerer altid som en betoning af Jahves uindskrænkede magt. Kampmotivet er derfor det interessante: Noget er sat i verden, og det bevæger sig i periferien af menneskers kontrol. Så der er et element af noget utæmmeligt - af natur - i nærheden af den menneskeskabte kultur. I filmen er der ikke tale om noget direkte søuhyre i modsætning til flere andre katastrofefilm fra de senere år, bærende samme filmtitel men Leviathan er symbolet på det konkrete: havet, hvalen. I flere scener betragter vi det, vandet. På intet tidspunkt føler vi os alene. Der er noget derude. Dette noget indgår dog ikke som en aktiv aktør og dog: Mange hvaler strander bogstaveligt talt på kysten foran Koljas bolig, Koljas søn søger trøst i nærheden af et hvalskelet, og Lilja møder og er tæt ved at kommunikere med en hval, der desperat pruster i klippernes bølgemassiv. Menneskene er omgivet af dem hvalerne, havets store dyr, der strander og dør omkring dem. Kolja bliver selv en strandet hval, der kun venter på døden. Så hvad er Leviathan?: Det er fortællingen om både vildskab og undergang. 2. Mennesket Job Når man ser Leviathan, får man ret hurtigt en fornemmelse af, at det ikke kan være rigtigt; at det, man ser, ikke kan lade sig gøre. Men det kan det. Og det gør det. Koljas muligheder for at forvalte sit liv formindskes gradvist, selvom man kan hævde, at han har handlet på bedst mulige vis inden for de givne præmisser.

9 Hans skæbne forekommer med andre ord uretfærdig. Denne menneskelige grundfølelse uretfærdighedsfølelsen har sin helt egen myte i det Gamle Testamente, endog en hel bog: Jobs Bog. Jobs Bog behandler positionen menneske-gud. Fra menneskets side stilles spørgsmålet om ret og uret, om rimelighed og urimelighed og bag dette spørgsmål ligger tvivlen om den retfærdige, gudledede verdensorden over for en kaostilværelse af ren vilkårlighed eller ligefrem dæmonisk ondskab. Skriftet er en lang række dialoger mellem Gud (Jahve), Satan og Job om fænomenet lidelse; Satan frister Gud til at lade uret ske, og Gud prøver Job, den retfærdige af de retfærdige, der i sine lidelser momentant vakler i sin gudstro, men vælger fromheden og troen på en utilgængelig Gud, der i sin fordeling af lidelsen forbliver et mysterium og altså står uden for vurderingskrav (ligesom Gud med Jesus i NTs evangelier står uden for tegnkrav, jf. Jesu prøvelser i ørkenen og den jødiske mistro, Jesus forkynder i). Satan taber Job og taber til Gud, Job vinder sig selv og sit forhold til Gud. Det guddommelige forbliver et mysterium i Jobs Bog. Guds vilje er uigennemsigtig og uigennemskuelig. På samme måde er sandheden en uhåndgribelig og næsten ikke-eksisterende størrelse i Leviathan. Det, som vi tror på, holder ikke vand; selv det bedste falder for egoismen og de personlige interesser. Koljas

10 tilværelse går til grunde for hans eget blik, men hvad der præcis sker, er ikke til at gennemskue, for de forskellige konfrontationer og dialoger vises ikke eller kun delvis. Hvordan udformer den lyssky kærlighedsaffære bag Kojlas ryg sig? Vi ved det ikke. Alt hemmeligholdes, vi ser reaktionerne alene. Kolja kæmper med sin tro og tillid ligesom den bibelske figur Job, men Kolja taber i modsætning til Job på alle planer: i forhold til systemet, sin tro, sig selv. Alligevel optræder Jobs Bog i den lokale præsts monolog, der skal vende Kolja fra det onde fra alkoholen, fra fornedrelsen. Hvilken del af Jobs Bog citerer præsten? Diskutér budskabet. Hvilken rolle spiller troen og tilliden på systemet (Gud)? Hvilken rolle spiller det enkelte individ? Mener I, at der er tale om en bevidst udpegning af et centralt budskab i den hellige tekst, eller virker det nærmere som en floskel, der måske citeres lidt for hyppigt? Begrund jeres opfattelse og den konsekvens den har for forholdet mellem kirke og individ.

11 Mennesket i maskinen: Thomas Hobbes og den pessimistiske antropologi Myterne om det gode og det onde levede i allerbedste velgående op gennem middelalderen og renæssancen, og Leviathan bliver som nævnt også navnet på den engelske filosof Thomas Hobbes politiske, filosofiske og antropologiske hovedværk fra midten af 1600-tallet. Her er Leviathan med ét en metafor for statsmagten, og på mange måder vendes billedet betragteligt, da mennesket hos Hobbes står i et afhængighedsforhold til staten. Lad os se nærmere på, hvad der rører sig her. Hobbes, der tilhørte den dannede adel og som akademiker og privat huslærer fungerede inden for adskillige videnskabsgrene, oplevede med baggrund i den Engelske Borgerkrig ( ) en tid uden ro, tryghed og vished om fremtiden, da kongemagten og parlamentet (og dermed i store træk folket) stod i et blødende modsætningsforhold, der kom til at betyde en todeling af magten mellem konge og ting. Hobbes udformede en flerstrenget teori om magtens udelelighed, som han med Leviathan i 1651 og videre op gennem 1650 erne gennemarbejdede, og som skulle blive et af de mest markante forsvar for enevælden. Hobbes teori gav mening for absolutismens fanskarer rundt omkring i Europa, og blandt andet den danske enevælde, som blev udformet af Peder Schumacher Griffenfeld i form af Kongeloven i 1665, fandt sin antropologiske og statslige filosofi heri. Uden Hobbes, ingen enevælde i Danmark. Hobbes binder antropologi, psykologi og statslære sammen i sin skildring af mennesket og samfundet og tager i sin teori udgangspunkt i en naturretstænkning, der bygger på en forestilling om en naturtilstand uden statsmagt. Her er mennesket et grådigt, vildt og nydelsessøgende dyr, der altid, med dyrets præmisser, søger egen vinding og forøgelse af magten, og som af ren og skær syndefaldsnatur har et behov for at handle egensindigt og ureflekteret. Konklusionen på den tanke er, at mennesket har entydig fordel af at underkaste sig fællesskabets love.

12 Med inspiration i det gammeltestamentlige havuhyre tegner Hobbes et billede af menneskets indgåelse af en kontrakt med en dødelig gud, staten, som mennesket næst efter den udødelige (kristne) gud i kraft af denne kontrakt - skylder et liv i fred og rimelighed. Alle andre alternativer hvor naturlige og umiddelbart tilfredsstillende de end må forekomme vil ifølge Hobbes føre til frygt. Alliancen med staten er, når først den er indgået, bindende og en pligt. Og da alle mennesker lever i stater, er det alles pligt at påtage sig pligten, at udleve samfundspagten og helt og holdent at afgive den naturgivne ret til frihed og til selvforvaltning, til en magthaver eller en suveræn, hvis vilje er lov. Mennesket deltager med andre ord i den menneskeskabte samfundspagt for at undvige naturtilstanden, en alles krig mod alle (en bellum omnium contra omnes), et ukontrollabelt impulsrige, byggende på fjende- og territorialfølelser. Hobbes er blevet kritiseret for at tilsidesætte menneskets frihedsbehov og kapacitet for fornuftig tænkning. Denne overstregning af menneskets iboende sociale styrke og evne til samarbejde har givet Hobbes-filosofien emblemet mekanistisk.

13 Diskutér Instruktøren Andrey Zvyagintsevs statsblik. Hvordan fungerer staten? Ad hvilke veje løber kommunikationen og beslutningerne? Se nærmere på scenerne fra retten. Staten har ret, og staten er rettens ord. Hvordan er relationen til det enkelte menneske i retsafgørelserne? Mener du, at filmen taler for, at troen på frihed i dette system er naivt, eller på, at de etablerede sandheder ikke kan bestå, men vil betvinges af den personlige søgen efter det gode? Er Kojla i den sammenhæng en taber eller en (tragisk) helt? Hvilken rolle spiller advokaten efter jeres mening? Er han en sandsiger eller en forræder? Giv eksempler på, hvordan de enkelte figurer indser, at det personlige valg ikke er en mulighed. Giv eksempler på det modsatte; sammenhænge, hvor figurerne indser, at de skal handle i kraft af den indre overbevisning.

14 Manden og landet Filmen tegner et billede af et integritetsforladt Rusland, hvor værdierne er i forfald. Staten og kirken taler samme sprog, og det er ikke menneskets, men magtens sprog. Lad os se nærmere på dette landområde, den russiske statsmagt og den kirke, der er landets altdominerende religiøse institution. 1. Geografien Vi er i et ganske afsides hjørne af det russiske rige. Kolahalvøen et sted, der sjældent når de danske medier - har sit navn fra det samiske sprog og udgør som område størstedelen af den nordvestlige region Murmansk oblast, der er en del af det større Lapland, som strækker sig over flere nationer. Murmansk oblast ligger nord for polarcirklen, men den varme Golfstrøm fra Atlanterhavet gør klimaet langs havet mildere, og havet forbliver isfrit og dermed sejlbart året rundt. Det har stor betydning for handlens og industriens muligheder så langt mod nord. Kolahalvøen er sjældent genstand for international opmærksomhed; her bor få mennesker gennem historien har halvøen altid haft en forholdsvis lav befolkningstæthed og disse mennesker forsørger sig langt overvejende ved mineindustri dette er et område med ekstremt mange mineraler (en fjerdedel af alle kendte på kloden) og ved fiskeri. De fleste indbyggere ved kysterne ernærer sig ved dette traditionelle erhverv, der ikke forudsætter et varieret uddannelsessystem for at fungere, og forlader man kysterne, er skibsfremstilling eller mineraludvinding de to muligheder. Her bor få mennesker, og befolkningstætheden er for nedadgående. Fra Moskva bliver der gjort meget lidt for at modernisere og fremtidssikre regionen; tværtimod er området udvalgt til at konservere brændselsaffald fra 250

15 atomreaktorer fra den Kolde Krig. Disse er i øvrigt fortsat radioaktive, og affaldet ligger i flere områder helt åbent hen i åbne og ubeskyttede containere, hvilket sammen med udvindingen og forarbejdningen af nikkel og aluminium og der fra kommende tonstunge svovludslip - gør dele af Kolahalvøen til nogle af de mest forurenede områder i verden. Omfanget af forureningen er katastrofal, og ødelæggelserne anses for uoprettelige. Forureningen er faktisk så omfattende, at den er Norges og Finlands største forureningsproblem. Men Kolahalvøen er en af de rigeste regioner på mineraler i hele Rusland, og i og med at både nikkel og aluminium er vigtige eksportvarer, som prioriteres højt af centralregeringen, har forhandlingerne været resultatløse. Derimod er det her, man finder verdens største borehul på over 12 km i dybde. Ved siden af atomreaktorerne og mineralindustrien udgør brændstoffet fra områdets atomubåde en alvorlig trussel for miljøet på grund af deres radioaktive stråling. Sådan er situationen en generation efter Sovjetunionens fald. Moskva ser ikke mod nordvest. Find fotos af Kolahalvøen eller Murmansk oblast på nettet. Hvad forestiller disse fotos? Hvad fortæller de? Hvad har formålet med fotoene været? Hvilke følelser sætter de i gang hos jer? Sæt ord på og find substantivet, der bedst beskriver det, I ser. Er der noget, der undrer jer? Tænk nationalt og internationalt. Udvælg et konkret, industrielt foretagende: Research og præsenter for klassen. Oplægget skal rumme en historisk, problematiserende og perspektiverende vinkel. 2. Moskva Mens Kolya er inkarnationen af den retfærdige Job, er staten det kaosuhyre, ingen ønsker at slås med Leviathan. Statens verden er styret af fulde, depressive og aggressive mænd, mange af dem nyrige og ridende på den økonomiske optur i visse sociale lag, og alle mennesker, der alle tænker korrupt, og det i en sådan grad, at korruptionen især trives i toppen. Al moral, lov og ret er suspenderet til fordel for penge og magt. Alt socialt liv udspiller sig om vodka, eventuelt kombineret med gamle rifler og skydekonkurrencer. Der er overalt en stemning af enten grådighed eller afmagt. Vodkaen sættes frem som kaffe til alle anledninger.

16 På en skovtur skydes der med flasken i hånden efter rækken af russiske ledere fra Brezhnev til Gorbatjov. Jeltsin er ikke med; manden, der ejer portrætterne siger, at han gemmer de nyeste, til de får et historisk perspektiv. Andetsteds ser vi præsident Vladimir Putins ansigt. Det sker der, hvor stor og lille kolliderer: Et lille autoværksted ud til Barentshavet har dårlige odds i det spil om prestige, der udspiller sig på det lokale borgmesterkontor med en stiliseret Putinportræt på væggen. Scenen er nærmest ikonisk og i øvrigt reel (den er optaget direkte og uden iscenesættelse i et borgmesterkontor): Det er en stille tilkendegivelse af den fine linje mellem lokal magt og national magt; der refereres direkte til Moskva. Det betyder så også, at korruptionen sker med Putins tilladelse. Og mens korruptionen vokser sig tykkere og tykkere i det offentlige rum, ser vi statsfunktionærer læse op af landets lovbøger i lange scener, scener, hvor de, der har ansvaret og kunne gøre en forskel, opfører sig som robotter og taler et dikteret sprog, der udvikler sig til kynisk nonsens for den udenforstående, os publikum. Filmen åbner i en scene af lang, monoton og bevidstløs tale, der bringer minder om Kafkas litteratur. Interessant nok betyder dette dog ikke, at Putin står langt fra sin befolkning: Han er tværtimod meget populær hos russerne bl.a. på grund af den økonomiske vækst i Rusland. Mindre populær har Putin været i udlandet, hvor kritikere frygter for det russiske demokrati, specielt for den centraliserende tendens i det politiske liv (regionale ledere i dette verdens største land udpeges direkte af Putin selv) og statens kontrol af medierne og NGO erne. Tag en rundspørge i klassen: Hvad ved I om præsident Putin? Hvad er den positive historie om Putin? Og hvad er den negative? I fortællingen om Putin indgår også et aspekt om præsidenten som en maskulin statsleder. Mange russere, især kvinder, er optaget af hans intime liv og hans kvinder. Hvad skal den fortælling gøre godt for? Kan nogen i klassen mon give en forklaring på, hvordan en så Putin-kritisk film som Leviathan kan være understøttet af det russiske Kulturministerium og være landets officielle Oscar-kandidat? Religionen den russisk ortodokse kristendom italesættes konsekvent filmen igennem som et alternativ til tingenes bitre tilstand, som et potentiale i dvale, der bare venter på desperationen fra de svage og angeren fra de stærke. Det er et stærkt klichépræget og gensidigt understøttende broderskab, vi ser udspille sig mellem den sekulære stats mand, borgmesteren, og den ortodokse præst; de er på samme hold magtmisbrugets hold. Billedet af denne organisation kunne ikke være fjernere fra det, det officielle Rusland ellers har ønsket at illustrere for folket og folkene i verden uden for Rusland. Ikke desto mindre er

17 filmen gået igennem. Kulturministeriet har dog efterfølgende pointeret, at propagandafilm ikke en anden gang vil få støtte, kun patriotiske film 1. Kirken står altså lige så stærkt som det politiske magtapparat. Går man tilbage til den Kolde Krig, finder man en helt anden position for den russiske ortodokse kirke, hvis medlemmer oplevede forfølgelse i den ateistiske kommunismes navn. Kirken fik efter USSRs opløsning omfattende indflydelse i det Rusland, og der er i dag tale om en reel institution i institutionen. Læs om den russisk ortodokse kirkes udvikling i med- og modgang gennem det sidste århundrede. Hvad har præget forholdet til staten? Hvordan har situationen for de øvrige trossystemer været? Kolja befinder sig således i centrum af det, man på engelsk kunne kalde a perfect storm af skæbne og gift. Han har alt det, andre kunne ønske sig: en smuk kvinde, der villigt lader sig håndtere i kælderen og rydder af efter dem, der måtte kigge ind i deres liv, samt en pæn ejendom. Han befinder sig dog i skudlinjen for Ruslands farligste kræfter: smarte advokater, gangsterlignende politikere, arrogante præster alle med egen agenda, der aldrig udtrykkes fuldt og klart. Kolja er prisgivet hændelser, der sker bag hans ryg, og som vi kun delvis følger med i; vi forstår de fleste nøglescener, men de finder sted off-screen, og Kolya er den sidste, der involveres, og hans dilemma omkring det at konfrontere statsmonsteret tager til sidst livet af ham som et frit menneske. 1 Jf. interviewet af 6. november 2014 i The Guardian.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over Nytårsdag 2014. Domkirken 14.00: 712 Vær velkommen, 713 For dig, O Herre, 717 I går, 588 Herre gør, 118 Julen har englelyd. Nadver: 587 Guds egen kære søn. Nu ligger der så et ubrugt år foran os. Sådan

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus. 7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord,

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord, 23.s.e.trinitatis 2 Lovsynger Herren 294 Talsmand på jorderige 318 Stiftet Guds søn... 710 Kærlighed til fædrelandet 15 Op al den ting Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere