Bring de relevante i spil

Transkript

1 Bring de relevante i spil - på rette tidspunkt Anbefalinger om borgerinddragelse til byrådet - december

2 Forord Med konstitueringen efter kommunalvalget i 2013 nedsatte byrådet i Næstved et 1-årigt projektudvalg ( 17, stk. 4), der har arbejdet med borgerinddragelse. Projektudvalget fik navnet Lokaldemokratiudvalget, ligesom det forrige stående udvalg. Lokaldemokratiudvalget blev sammensat af fem byrådsmedlemmer og to repræsentanter for lokalrådene. Lokaldemokratiudvalget har bestået af: Mette Stensgaard-Christensen (formand) Per Sørensen Thor Temte Cathrine Riegels Gudbergsen Otto Poulsen Peter Jensen (Formand for Fensmark lokalråd) John Kryger (Formand for Holme-Olstrup og Toksværd (HOT) lokalråd) Byrådet gav Lokaldemokratiudvalget til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan vi i Næstved Kommune vil arbejde med borgerinddragelse. Vi har haft travlt, for det har været et spændende år med en masse inspiration og input fra interne og eksterne, som jeg gerne vil takke for. I løbet af året har vi fået syn for, at vi i Danmark historisk set har en lang tradition for både en stærk stat og et stærkt civilsamfund, der fungerer i fredelig sameksistens med en væsentlig grad af forhandlings- og aftalebaseret samarbejde. Vi har et bæredygtigt netværkssamfund, som hele verden ser op til. Men samfundsudviklingen med globalisering og en presset økonomi har ændret forholdene for den danske velfærdstat, som vi kender den i dag. Vil vi opretholde den, så bliver vi nødt til at samarbejde og løfte i fællesskab. Hvis vores velfærd skal opretholdes, skal vi væk fra en forestilling om, at den offentlige sektor kan og skal løfte velfærdsopgaverne på egen hånd, og hen til en arbejdsform, hvor civilsamfundet og borgerne inddrages i højere grad end i dag. Borgerne skal være aktive og tage medansvar for egen livssituation og deltager aktivt i samfundet. Kommunen skal samtidig være åben og invitere til aktiv og konstruktiv dialog, deltagelse og samspil. Det er, hvad Lokaldemokratiudvalget ønsker for vores kommune. Vi skal helt naturligt inddrage borgerne i de beslutninger, der berører dem, for når borgerne bliver inddraget, lyttet til og hørt - mærker de Næstved. Når fællesskabet styrkes, stimuleres lysten til at tage ansvar og viljen til at tage del at sætte sit mærke. Men det er vigtigt, at vi ikke bare borgerinddrager for at inddrage. Vi skal gøre det, hvor det giver mening og giver en merværdi. Borgerinddragelse er metoden og midlet - ikke målet. Vores arbejde er nu slut, og det er tid til at byrådet tager over og fortsætter, hvor vi slipper. Mette Stensgaard-Christensen Formand for Lokaldemokratiudvalget 2

3 Udvalgets arbejde Udvalgets arbejde...3 Den bedste løsning begynder med borgerinddragelse...4 Anbefalinger om borgerinddragelse...5 Hvor og hvornår kan vi inddrage borgerne?...8 Erfaringer med borgerinddragelse i Næstved Kommune...10 Erfaringer fra andre kommuner og eksperter...12 Bilag 1 - Kommissorium Bilag 2 Opsamlinger fra udvalgets arbejde Arbejdet blev delt op i fire dynamiske faser, der alle har overlappet hinanden: 1. Status- og evalueringsfase 2. Inspirationsfase 3. Udvælgelsesfase 4. Afrapporteringsfase Faseopdelingen bygger på kommissoriet for opgaven, der har lagt en god retning for arbejdet: Udsnit af kommissorium for 17 stk. 4 Lokaldemokratiudvalget: 1. Hvad har vi gjort hidtil i Næstved Kommune? 2. Hvad har andre kommuner gjort, og hvad kan vi lære af dem? 3. Hvilke nye muligheder ser vi i horisonten? 4. Hvad vil vi anbefale til Næstved Byråd? Hele kommissoriet fremgår af bilag 1 kommissorium. 3

4 Den bedste løsning begynder med borgerinddragelse Det er meget let ja, næsten indlysende at være for borgerinddragelse. Så let, at man nogle gange glemmer at synliggøre hvor mange fordele, der egentlig er ved at inddrage borgerne. Derfor har vi her samlet tre helt grundlæggende nøglebegreber, udover demokrati der er grundstenen, som beskriver hvad kommunen og borgerne vinder ved borgerinddragelse. KVALITET Tidlig inddragelse er investering på lang sigt. Inddrager vi borgerne tidligt får vi afprøvet de grundtanker og de løsninger, vi som udgangspunkt havde tænkt at et projekt, en ny ydelse eller en opgave skal indeholde. Det betyder, at det færdige produkt vil være bedre forberedt og indeholde det, som borgerne har behov for. NYTÆNKNING Flere hoveder tænker bedre end færre. Så enkelt er det. Og ofte er en opgave så kompleks, at det kan være en fordel at bede mange forskellige mennesker om at komme med bud på nye muligheder. Det giver et nyt perspektiv og nye sammenhænge. EJERSKAB Eget afkom forlader aldrig hjertet. Har man selv været med til at forme et projekt, er der også større sandsylighed for, at man vil være ambassadør for det, videreudvikle det eller tage vare på det, efter det er etableret. Vi kan udrette mere, når der er flere, der løfter. 4

5 Anbefalinger om borgerinddragelse Arbejdet med borgerinddragelse er en proces. En proces der begyndte i Næstved Kommune for længe siden. Derfor ligger anbefalingerne i forlængelse af arbejdet i det tidligere Lokaldemokratiudvalg. Fremadrettet skal vi i højere grad indarbejde ansvar og ejerskab for borgerinddragelse i alle udvalg. Mål med borgerinddragelse i Næstved Målet er at alle udvalg ser på deres sager og spørger hinanden; Hvordan inddrager vi borgerne? - Kan vi ad den vej opnå højere kvalitet? Nytænkning? Eller skabe større ejerskab? Eller er det ikke relevant i denne sag Det er det overordnede og langsigtede mål for borgerinddragelse i Næstved Kommune. For at komme i mål har vi opstillet tre helt konkrete anbefalinger på kort sigt for 2015 og en fjerde anbefaling der har et længere sigte. 5

6 Borgerinddragelse kræver en vis form for risikovillighed fra os alle. I de første år anbefaler vi derfor, at vi skal turde og tage chancer, gå på opdagelse og forsøge os med noget nyt. Vi er klar over, når vi vil være ambitiøse kan vi ikke forvente at hver eneste proces bliver helt problemfri med positive resultater. Vi skal forholde os til, hvordan vi inddrager borgerne mere og samtidig tydeliggøre, at det ikke er det samme, som at sige alle kan bestemme og få ret. Inddragelsen skal ske med fokus på at bringe de relevante i spil på rette tidspunkt. Den viden vi høster, skal vi stå på skuldrene af i årene fremover og bruge den til at udvikle os og sætte nye mål. På kort sigt: 2015 ANBEFALING 1 ANBEFALING 2 ANBEFALING 3 Vi inddrager borgerne tidligt Vi møder borgerne på nye måder Vi udvikler en værkstøjskasse til god borgerinddragelse I begyndelsen af 2015 udvælger hvert fagudvalg to større opgaver eller projekter, hvor vi inddrager borgerne, herunder lokalrådene, allerede på idéstadiet. De konkrete initiativer formidles så vidt muligt i pressen eller gennem sociale medier løbende. Politikerne vil på tværs af udvalg og partier invitere borgerne, herunder lokalrådene eller lade sig invitere - til dialog 4-5 gange årligt. Kulturudvalget og Center for Strategi og Innovation er ansvarlige for forberedelse af møderne. Dialogen vil foregå på nye måder og kan variere fra møde til møde. Dagsordenen sættes efter, hvilke emner der er relevante og kan rumme fremvisning af projekter med lokalt engagement. For at fremme arbejdet med borgerinddragelse vil vi udvikle en værktøjskasse med konkrete idéer, gode historier og konkrete metoder til at inddrage borgerne. Eksempelvis gives mulighed for intern konsulentbistand til borgerinddragelse og gode eksempler synliggøres til inspiration for organisationen. 6

7 I løbet af året har udvalget hørt en masse om hvordan andre arbejder med borgerinddragelse. Og den viden og inspiration er selvfølgelig blevet brugt til at udforme anbefalingerne, men vi opfordrer også til at dette bruges i kommunens videre arbejde. Kig derfor gerne til afsnittet Erfaringer fra andre kommuner og eksperter for inspiration. I afsnittet findes korte beskrivelser og referencer. På lang sigt: ANBEFALING 4 Byrådet sætter nye tiltag i gang for borgerinddragelse Efter at have høstet erfaringer, afprøvet forskellige metoder og evalueret resultatet af borgerinddragelsen i 2015, vælger byrådet nye realiserbare og konkrete tiltag for 2016, og samme proces vil gentage sig for En mulighed kan være - på længere sigt - at se på en tilpasning af udvalgsstrukturen. Før den første evaluering vil der blive lavet en opsamling medio 2015, som Kulturudvalget og Center for Strategi og Innovation er ansvarlige for. Evalueringen som danner basis for de nye tiltag, skal ikke indeholde lange beskrivelser, men være koncentreret omkring, hvor og hvordan det er lykkedes at skabe nytænkning, kvalitet og ejerskab i konkrete projekter. Evalueringen skal selvfølgelig også indeholde erfaringer om udfordringer, hvis det opleves. 7

8 Hvor og hvornår kan vi inddrage borgerne? Borgerinddragelse kan have utallige former og farver. Som opstart på en værktøjskasse (anbefaling 3) ønsker vi at indføre en fælles reference til begreber og metodevalg. Her er en samlet oversigt over, hvor og hvordan man kan gribe borgerinddragelse an. Det generelle, lokale og personlige Vi kan inddrage borgerne i de meget store og omfattende projekter, de mere lokale og på områder, som kun berører den enkelte borger. Vi har valgt at kalde opdelingen for arenaer. DEN GENERELLE ARENA - omfatter det, der gælder for hele kommunen og berører alle kommunens borgere. Det kan eksempelvis være politiske visioner, politikker, det kommunale budget eller kommuneplanen. DEN LOKALE ARENA - har en geografisk eller faglig afgrænsning. Det vil typisk være noget, der berører borgere lokalt, familiært eller i et interessefællesskab. Det kan være de mange engagerede borgere, der ønsker at gøre en forskel for et bestemt lokalområde, men det kan også være inddragelse i kommunens mange institutioner, skoler, plejehjem mv. eksempelvis via forældrebestyrelser, skolebestyrelser, pårørendebestyrelser mv. DEN PERSONLIGE ARENA - knytter sig til enkeltindivider og fokus er, at få deres hverdag til at fungere på bedste vis. Det kan eksempelvis være inddragelse i egen jobplan, genoptræning mv. 8

9 Inddragelsesformer Inden vi begynder at inddrage borgerne i et projekt, kan det være nyttigt at forventningsafstemme med os selv, centrene og borgerne, om hvornår vi inddrager, og hvor meget indflydelse borgerne reelt kan opnå. Opdelingen er ikke udtryk for, at én inddragelsesform er bedre end andre men om at formen afhænger af opgaven, der skal løses. Vi har identificeret seks forskellige inddragelsesformer: Information Når vores kommunikation tager udgangspunkt i borgernes virkelighed. Høring Når vi inddrager borgernes viden og perspektiver i vores høringer. Dialog Når vi indgår i en dybere og tættere dialog med borgeren. Indflydelse Når borgeren gives indflydelse på beslutninger. Medbestemmelse Når borgeren og kommunen går i partnerskab. Borgerdreven Når borgeren har ansvaret for konkrete initiativer. 9

10 Erfaringer med borgerinddragelse i Næstved Kommune I Næstved Kommune har vi lang erfaring med at inddrage borgerne. Det sker hver dag i mange forskellige sammenhænge og på mange forskellige måder. Kommunen er rigtig god til at inddrage borgerne, men vi kan sagtens blive bedre. Erfaringerne er skrevet på baggrund af de mange input Lokaldemokratiudvalget har fået i løbet af året både af interne og eksterne. Lokaldemokratiudvalget har fået input fra - eller været i dialog med: Et udsnit af borgere Lokalrådene i kommunen Fagudvalgene Byrådet Centerchefer Direktion Virksomhedslederpanelet Politikere og embedsmænd fra Holbæk Kommune, Guldborgsund Kommune, Odsherred Kommune, Fåborg-Midtfyn Kommune og Vordingborg Kommune Diverse praktikere indenfor feltet Forskere Vil borgerne i Næstved overhovedet inddrages? I snakken om borgerinddragelse, fordelene ved borgerinddragelse og de mange positive gevinster, så er det let at glemme spørgsmålet om borgerne overhovedet gerne vil inddrages synes de det er vigtigt? Svaret er ja! Og borgerne vil gerne inddrages meget mere, end de bliver i dag. Borgerne har et enormt engagement og drive for at deltage og bidrage til kommunen. Det skal bare ske gennem klar kommunikation om rammerne for deltagelse og med mulighed for reel indflydelse. Gode erfaringer med borgerinddragelse I Næstved Kommune er der masser af gode eksempler på, at inddragelse har givet bedre resultater, end vi kunne opnå uden. Her er blot nogle få: Næstved Arkivernes afdelinger i Fladså og Fuglebjerg stod til at skulle nedlægges, da der ikke var ressourcer til driften. Og så trådte frivillige engagerede borgere til. Og i dag drives afdelingerne helt af borgerne. For at skrive bedre breve til borgerne, har man valgt at spørge borgerne til formen. Det samme brev er blevet testet i to forskellige udgaver. Det ene brev havde en uformel tone og det andet var præget af myndighedsformuleringer. Det viste sig, at det brev med den uformelle tone, var det borgerne foretrak. De forstod i højere grad, hvad indholdet i brevet var. Et lokalt grønt areal havde mistet sin funktion og Rønnebæk landsbylaug tog kontakt til kommunen. For at arealet kunne bruges til fysisk udfoldelse og lokalt mødested, blev der lagt en helhedsplan for arealet i samarbejde med landsbylauget. Landsbylauget sørgede for, at borgerne fik de faciliteter, de ønskede i stedet for, hvad kommunen troede, de ville have. Beboere på en afdeling i Socialpædagogisk Center, har - efter eget ønske - været en tur i Bonbonland og haft en maledag i fællesrummet. Det er sket på beboermøder, der understøttes af personalet, hvor beboerne kan ønske eller komme med ideer til udflugter. Samarbejde med borgerne gennem lokalråd Kommunen har 15 lokalråd. Lokalrådene blev etableret i 2010 for at styrke nærdemokratiet efter kommunalreformen i Lokalrådene er meget forskellige i forhold til størrelse, aktivitetsniveau, sammensætning og opgavefokus. Nogle lokalråd er meget aktive med projekter af forskellig art og omfang og har stor interesse for, hvad der foregår centralt. Andre lokalråd har fokus på aktiviteter, der gavner det lokale fællesskab. Ligesom i mange andre frivillige organiseringer er lokalrådenes aktivitetsniveau og opgavefokus personbåren. Samarbejdet har udviklet sig, og med tiden er lokalrådene begyndt at arbejde med repræsentantskaber. Her er et par gode eksempler på samarbejde med lokalrådene: Gennem inddragelse i en trafikgruppe om planlægning af den lokale trafikdrift, har lokalrådene fået indblik og forståelse for trafikplanlægningen og 10

11 mulighed for at påvirke planlægningen. Dette har mindsket den utilfredshed, der tidligere har været fra borgernes side. Der laves Lokale Udviklingsplaner (LUP) i samarbejde med seks lokalråd. LUP er en lokal vision eller retning for lokalsamfundet. LUP giver lokalrådet en klar opgave og skaber synlighed om dem lokalt, som har været et ønske de har haft et stykke tid, men de har ikke vidst, hvordan de skulle gøre. Udover de konkrete udviklingsplaner, der også giver administrationen et billede af hvad der er vigtigt for lokalbefolkningen, så styrker processen omkring LUP relationen mellem borgere og kommune og lokalrådenes og administrationens kendskab til de deltagende lokalområder. Medlemmerne af lokalrådene er glade for muligheden for at engagere sig gennem lokalrådene, men de synes samtidig, at det kan være svært at få flere med. Nogle steder kan det også være svært at sikre denne brede opbakning til fx nye aktiviteter, høringssvar mv. Forskelligheden blandt lokalrådene udfordrer kommunen på hvilken støtte, vejledning, råd osv. det enkelte lokalråd efterspørger fra administrationen. Inddragelse udfordrer administration og politiker Det er ikke svært at se fordelene ved at inddrage borgerne, men med så mange andre ting, så møder vi også udfordringer. Her er de udfordringer der fylder mest i kommunen i forhold til borgerinddragelse. Borgerinddragelsen kan for medarbejdere og ledere blive oplevet som en ekstra opgave, man skal udføre på en allerede fyldt opgaveliste. Inddragelsesprocessen kan virke tung og ressourcekrævende. Det kan være svært at se, hvor ressourcerne skal findes, og om man har de rette kompetencer til rådighed. Det kan opleves utrygt at inddrage borgerne tidligt - for hvad nu hvis de ikke vil det samme som politikerne og medarbejderne i kommunen? Man ved jo aldrig hvad borgerne kan finde på er en sætning man vil støde på alle steder, hvor man arbejder med inddragelse af borgerne. Oversat er det frygten for at miste kontrollen med en opgave, når man inviterer borgerne til at deltage. Som leder eller medarbejder kan det være skræmmende. Men i de succesfulde eksempler for borgerinddragelse er processen meget nøje tilrettelagt, rammerne er klart defineret, og der er derfor ikke tale om kontroltab. Kommunen har mange myndighedsopgaver, og nogle fagområder har svært ved at se råderummet for, hvor borgeren kan få indflydelse. Det kan gøre, at man som medarbejder mener, at borgerinddragelse ikke er noget man kan arbejde med. Nogle fagområder oplever også, at en opgave eller et emne ikke har borgernes interesse. Det gør det vanskeligt at inddrage dem, fordi borgernes deltagelse i de fleste tilfælde er interessedrevet. For politikerne er den største udfordring på deres beslutningskompetence. Politikerne er folkevalgt og har dermed fået mandat fra borgerne til at træffe beslutningerne, så som politiker kan man spørge sig selv hvorfor skal borgerne så spørges?. Vi skal spørge fordi erfaringer viser at tidlig inddragelse i beslutningsprocessen er med til at give bred opbakning, ejerskab eller forståelse for en beslutning. Vante roller ændres for alle Som flere eksperter pointerer, så udfordrer borgerinddragelse politikerne, medarbejderne og borgerne på deres vante roller, når kommunen ikke længere kan være en serviceinstitution, men i højere grad et fællesskab. Så bliver alle aktørerne nødt til at forholde sig til hinanden på en ny måde. Borgerne skal bevæge sig fra en selvforståelse som brugere/forbrugere til at være aktive borgere, der deltager og bidrager. Medarbejderne er ikke kun eksperter eller fagpersoner på et fagområde, men skal i højere grad være i stand til at bringe borgernes ressourcer og viden i spil og indtage en mere faciliterende rolle. Politikerne træffer fortsat beslutningerne, men skal i højere grad rammesætte dagsordner og kunne udpege de rette aktører der skal inddrages, for at få borgernes indspil til, hvordan rammen udfyldes. 11

12 Erfaringer fra andre kommuner og eksperter I inspirationsfasen har Lokaldemokratiudvalget inviteret forskellige oplægsholdere, der har været valgt på grund af gode eksempler fra praksis, inspirerende synspunkter eller fornemmelse for tidens tendenser. Her er et kort overblik i kronologisk rækkefølge: Organisation Holbæk Kommune Oplægsholder Lise Kemp Indsats Demokratieksperimentariet Demokratieksperimentariet er en videreudvikling af Holbæk Kommunes indsats for lokaldemokrati. Demokratieksperimentariet skal udforske og afprøve forskellige metoder til dialog, samarbejde og lokaldemokrati, der skal skabe et solidt grundlag for byrådets beslutninger om nye modeller for fremtidens demokrati i Holbæk Kommune. Kommunen har fokus på, at inddragelsen af borgerne sker i tre arenaer; dialog om politisk retning, udvikling af den kommunale opgaveløsning og understøttelse af det lokale initiativ. Og helt lavpraktisk er et fængende navn for arbejdet vigtigt i forhold til, hvordan indsatsen italesættes. Organisation Odense Kommune Oplægsholder Anna Marie Hangaard Jensen Indsats Center for Civilsamfund Odense Kommune har oprettet et Center for Civilsamfund, som fungerer som én indgang til kommunen for aktive borgere, frivillige og foreningsaktive. Centeret er bemandet af 7 medarbejdere fra alle relevante forvaltninger i kommunen for at sikre en bred faglighed til gavn for de borgere, der henvender sig, og for videndelingen i organisationen. For at sikre vigtigheden af centeret har det direkte adgang til byrådet, direktørgruppen og chefgruppen. Sammen med oprettelsen af det nye center udarbejdes der også en civilsamfundsstrategi, der årligt bliver revurderet ved pitstop der giver mulighed for ændringer i strategien. Organisation Center for Borgerdialog Oplægsholder Forsker Anne Tortzen Anne har arbejdet med inddragelse indenfor den offentlige sektor i mere end 20 år og har fulgt udviklingen fra borgerinddragelse til samskabelse. Kommunen er gået fra ren myndighed, til serviceorganisation og nu til et fællesskab, hvor borgerne er medborgere og politikerne skal lede samfundet i stedet for at styre. Der er fokus på samskabelse i opgaveløsningen, for den værdi det tilfører i forhold til effektivitet, demokrati og velfærdsinnovation til løsningen af wicked problems. Tanken bag samskabelse er, at det er en fælles opgave, der skal løses, og alle har ressourcer og viden, et fælles ansvar og der opbygges netværk og andre fællesskaber. Denne samskabelse udfordrer til gengæld de traditionelle roller af professionelle og borgere. Derudover skal man have fokus på hvad formålet med at inddrage er. Skal inddragelsen ske for at informere, høre, have dialog, indflydelse eller medbestemmelse. Organisation Faaborg-Midtfyn Kommune Oplægsholder Jens Peter Jacobsen/Gunnar Landtved Indsats Fynsland Fynsland er paraplyorganisation for kommunens 21 lokalråd. Fynsland består af en bestyrelse på 7 personer og har en kommunal landdistriktskoordinator ansat på halv tid. Dertil har Fynsland et repræsentantskab, der er sammensat af 2 repræsentanter fra hvert lokalråd, som mødes 2 til 3 gange årligt. Paraplyorganisationen skaber rammer for udvikling i lokalsamfundene ved at være en koordinerende og idéskabende sparringspart for lokalråd og kommune. Derudover sørger Fynsland for løbende dialog med både lokalråd og politikere om, hvilke funktioner de mange landsbyer skal have, og hvordan samarbejdet styrkes. Organisation Vordingborg Kommune Oplægsholder Claus Lyngby Petersen Indsats Nærdemokratimodel /Lokale udviklingsplaner Vordingborg Kommunes nærdemokratimodel 2013 skaber enkle rammer for dialog mellem politikere og borgere. Hver af kommunens 16 lokalråd har en løbende dialog med et dialogudvalg, der er en fast tværpolitisk sammensat gruppe af byrådsmedlemmer. Det betyder, at et lokalråd inviterer dialogudvalget til minimum et årligt dialogmøde, og der foregår løbende en åben og tæt dialog. Ligesom i mange andre kommuner arbejder man med Lokale Udviklingsplaner (LUP), der skal styrke samarbejde mellem foreninger og andre ildsjæle ud fra en samlet udviklingsplan. 12

13 I dialogmodellen finder man også forhøringer, der betyder at lokalrådet inddrages før beslutningen er taget. Det vil sige, at administrationen fremlægger interessenternes vurdering sammen med den administrative beskrivelse af sagen. Forhøringer kan ske som indledende orienterings- og sparringsmøder mellem administration og interessenter eller ved udsendelse af administrationens oplæg til foreløbig udtalelse forud for politisk behandling. Organisation Næstved Kommunes Center for Strategi og Innovation Team Borger og Udvikling Oplægsholder Berit Rosenkilde Indsats Lokale udviklingsplaner (LUP) I forlængelse af stormøde for lokalrådene 2013, hvor Karsten Gram fra Landdistrikternes Fællesråd fortalte om Lokale Udviklingsplaner (LUP), er der sat en proces i gang med at lave LUP i 6 af kommunens lokalråd. En Lokaludviklingsplan er en fælles vision eller retning, som lokalområdet selv fastsætter og arbejder hen mod. LUP en vil efterfølgende også kunne bruges af administrationen i forhold til at se, hvad lokalområderne ønsker og prioriterer. Processen er stadig i gang og viser rigtig gode takter. Organisation Implement Consulting Group Oplægsholder Sune Knudsen - medforfatter til Sæt borgeren i spil I borgercentret innovation er det vigtigt at vide, hvilket problem det er man søger at løse altså skal man have en god problemforståelse. Ved at inddrage borgeren i opgaveløsningen kan man få øget produktivitet, forbedret serviceoplevelse, forbedrede langsigtede resultater og øget legitimitet. Når man skal inddrage er det vigtigt at have blik for inddragelsesprocessen, hvor meget eller hvor lidt borgerne skal inddrages, og om man i organisationen besidder de rigtige rammer og kompetencer. Organisation Naturstyrelsen Oplægsholder Lia Maria Hauch Kaufmann/Kirsten Vest Indsats Vindmøllerejseholdet Vindmøllerejseholdet er et tilbud om gratis hjælp til vindmølleplanlægningen fra staten til kommunerne. Rejseholdet hjælper med at facilitere dialog om placering og har fokus på den tidlige dialog og inddragelse af lokalbefolkningen. Den tilgang giver et langt bedre resultat, tilfredshed eller forståelse for beslutningerne. Organisation Næstved Kommunes Center for Miljø og Natur Oplægsholder Michael Krogh Kommunen har gode erfaringer med at inddrage borgerne i konkrete projekter indenfor miljø og natur. Eksempelvis er der etableret brugerråd, der er med til at tage stilling til, hvor der skal plantes skov (skovrejsning) og etableres græsningslaug der vedligeholder græsningsområder. Organisation Roskilde Universitet Oplægsholder Forsker Eva Sørensen Eva Sørensen er, sammen med sin mand Jacob Torfing, en af Danmarks førende forskere indenfor udviklingen af samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet. Vi skal væk fra en forestilling om, at den offentlige sektor kan og skal løfte velfærden på egen hånd til en forestilling om, at civilsamfundets og borgernes ressourcer må mobiliseres, hvis velfærden skal opretholdes. Inddragelse af borgerne kan have forskellige formål, at styrke demokratiet, kvaliteten, ressourcerne eller innovationen i opgaveløsningen. Ved borgerinddragelsen opnår det offentlige dybere problemforståelse, nye ideer, informerede valg, bredt ejerskab, flere bundlinjer og mange ambassadører. Men man skal være opmærksom på, hvad det gør ved de involverede aktørers vante roller. Politikerne kan føle sig udfordret på deres beslutningskompetence, medarbejderne på deres faglighed og borgerne på deres forventning om at være passive modtagere. Politikerne skal kunne sætte dagsordenen, medarbejderne skal blive dygtige facilitatorer og borgerne skal være deltagende og bidrage aktivt til samfundet. 13

14 Organisation Borgerlyst Oplægsholder Nadja Pass Borgerlyst består af to personer, der gerne vil være mere aktive i at deltage og bidrage til samfundet. Borgerlyst har fokus på, at der skal inddrages på nye måder, udover de velkendte strukturer vi kender ved bestyrelsesarbejde eller som medlem i en forening. Der skal gives mulighed og rum til dem, der gerne vil deltage, men ikke har lyst til at mødes fast hver torsdag kl Der skal findes inddragelsesformer, der imødekommer deres ønske om deltagelse. Og der skal være plads til dem vi kalder 5 procents frivillige, som kun deltager i et begrænset omfang. Det gør selvfølgelig også, at dialogen skal foregå på andre måder end de velkendte borgermøder, som eksempelvis til samtalesaloner, som er et koncept borgerlyst har udviklet. Samtalesaloner går ud på at folk eksempelvis mødes i en park og bliver sat sammen to og to om et emne, de skal tale om. Organisation Horsens Kommune Oplægsholder Anja Flebbe Horsens Kommune brugte de sociale medier i udviklingen af deres ungepolitik. Det gjorde at de fik flere unge i tale, og også unge der ellers ikke møder op til et borgermøde. De lavede en strategi for benyttelsen af de sociale medier og sikrede på den måde et meget systematisk og velovervejet brug. På trods af gode erfaringer med de sociale medier skal man være opmærksom på, at sociale medier ingenting kan alene. Det skal understøttes af fysiske møder/relationer, de er ikke gratis det kræver mange mandetimer at vedligeholde, og man skal være meget bevidst om, hvad man bruger dem til. Organisation Næstved Kommunes Center for Strategi og Innovation - Kommunikationsafdelingen Oplægsholder Bo Nedergaard Andersen/Elisabeth Bruun Kommunens facebookside er i kraftig vækst. Den bliver brugt som en direkte og hurtig linje til borgere - Men også som et dialog-værktøj og et forum til at afprøve eller få gode ideer. På Facebook får borgerne ikke blot passive informationer fra kommunen, men kan inddrages og tilkendegive deres meninger. Det giver kommunen mulighed for at træde i karakter som facilitator, der sætter emner til debat, som borgerne derefter diskuterer indbyrdes borgere som typisk ikke ville komme til et borgermøde eller skrive et høringssvar. Organisation Hedensted Kommune Oplægsholder Borgmester Kirsten Terkilsen/ Kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller Hedensted har skabt arbejdsgrundlaget Bæredygtig velfærd for 2014 der har fokus på kerneopgaven fokus på at tænke nyt og innovativt, politisk arbejdsform fokus på tværgående og anderledes dialogformer og et nødvendigt økonomisk råderum fokus på økonomisk prioritering i forhold til at løse kerneopgaven, hvilket vil sige bevidsthed om valg og fravalg. Det har medført en proces med at ændre udvalgsstrukturen til at passe til organisationens kerneopgaver. Bæredygtig velfærd har stærkt fokus på samskabelse med borgerne om velfærden. Det er ikke noget der bare sker fordi der er truffet en politisk beslutning, det er vilje og mod til at invitere borgerne ind, og det er en proces, som man hele tiden øver sig på i Hedensted. 14

15 Bilag 1 - Kommissorium Kommissorium for Lokaldemokratiudvalget ( 17 stk. 4 udvalg) Baggrund Der blev den 21. november 2013 indgået en konstitueringsaftale. Af aftalen fremgår det, at der nedsættes et 17 stk. 4 udvalg med en funktionsperiode på 1 år, benævnt Lokaldemokratiudvalget. Udvalget erstatter det eksisterende Lokaldemokratiudvalg, der er et stående udvalg. Det eksisterende Lokaldemokratiudvalg blev dannet ved kommunesammenlægningen for at imødegå, at der med storkommunen ville blive længere til både politikere og administration. Lokaldemokratiudvalget har som tværgående udvalg arbejdet med borgerinddragelsen og har været primus motor for den lokale demokratiudvikling. Lokaldemokratiudvalget har understøttet etableringen og samarbejdet med de 16 lokalråd. Lokalrådene er etableret for at skabe en struktur, der fremmer demokrati gennem bedre dialog og information mellem borgere og kommunen. Borgerne skal mærke og opleve mulighed for inddragelse og for at få indflydelse på eget lokalområde. Ved at inddrage lokalrådene værdsættes det lokale engagement og lokalrådenes bidrag i form af idéer, forslag, inspiration og erfaringer skal give både bedre og mere langtidsholdbare beslutninger. I Næstved er vi åbne og imødekommende. Her er plads til alle. Det skal mærkes at vi står sammen og gør tingene sammen. Demokrati er ikke en tilskuersport. Sådan indledes visionen Mærk Næstved. Aktiv deltagelse i demokratiet og inddragelse af borgerne spiller nemlig også en central rolle i visionen Mærk Næstved. Der er således allerede en god tradition og en række erfaringer med udvikling af det lokale demokrati og inddragelse af borgerne i Næstved. Det er på dette fundament Lokaldemokratiudvalgets kommende arbejde står. Udvalgets sammensætning Udvalget består af i alt 7 medlemmer. 5 byrådsmedlemmer, der udpeges i forbindelse med konstitueringen af det nye byråd, og 2 repræsentanter for lokalrådene, der indstilles af lokalrådene selv på et formandsmøde. Formål Udvalget skal undersøge og komme med forslag til, hvordan der kan tænkes mere borgerinddragelse og aktivt lokaldemokrati ind i byrådets arbejde. Herunder skal udvalget komme med forslag til det fremtidige samarbejde med lokalrådene inden for rammerne af den politiske struktur, der er besluttet for perioden Det vil sige i et byråd uden et egentligt Lokaldemokratiudvalg (stående udvalg). Opgaver og beslutningskompetence Udvalgets arbejde tager sit udgangspunkt i følgende fire overordnede spørgsmål i forhold til arbejdet med borgerinddragelse og lokaldemokrati i Næstved Kommune: 1) Hvad har vi gjort hidtil i Næstved Kommune? Evaluering af det hidtidige arbejde med lokalrådene i Næstved Kommune - hvad har været godt og hvad kan med fordel ændres? 2) Hvad har andre kommuner gjort, og hvad kan vi lære af dem? Der hentes inspiration i andre kommuner i forhold til deres arbejde og dialog med lokalområder, herunder organisering af dialogen. 3) Hvilke nye muligheder ser vi i horisonten? Er der nye former for borgerinddragelse, herunder elektroniske, der med fordel kan tænkes ind i byrådets arbejde med lokaldemokrati og lokalråd. 4) Hvad vil vi anbefale til Næstved Byråd? Anbefalinger til hvordan der kan tænkes mere borgerinddragelse og aktivt lokaldemokrati ind i byrådets arbejde? Herunder forslag til det fremtidige samarbejde med lokalrådene inden for rammerne af den politiske struktur, der er besluttet for perioden Udvalget har ansvaret for at iværksætte de nødvendige aktiviteter, der kan skabe fremdrift og sikre, at opgaverne nås inden for tidsrammen. 15

16 Udvalget kan i øvrigt efter Kulturudvalgets beslutning - varetage nærmere afgrænsede hverv og opgaver inden for Kulturudvalgets område med hensyn til landdistriktsudvikling og lokalråd. Udvalget varetager i funktionsperioden Næstved Kommunes samarbejde med lokalrådene. Udvalgets arbejde afsluttes med en rapport og en række anbefalinger til Næstved Byråd om hvordan, der kan tænkes mere borgerinddragelse og lokaldemokrati ind i byrådets arbejde. Udvalget indstiller til Næstved Byråd, der har den endelige beslutningskompetence. Der afrapporteres til byrådet i december Tidsramme Udvalgets funktionsperiode er fra 1. januar 2014 til 31. december Økonomi Der er under politikområdet Lokaldemokrati mv.. afsat midler til arbejdet med udvikling af samspillet mellem borgere, brugere, virksomheder og Næstved Kommune via nye metoder for inddragelse af og dialog med lokalsamfundets interessenter. Byrådet bevilger Lokaldemokratiudvalget en økonomisk ramme på kr. af disse midler for budgetåret 2014 til brug for udvalgets arbejde. Midlerne anvendes til at iværksætte de nødvendige aktiviteter for at sikre fremdrift. Det kan f.eks. være workshops, emnebaserede temamøder, stormøde med lokalrådene, studiebesøg i andre kommuner og eventuel ekstern konsulentbistand. Udvalget betjenes af direktionen ved direktør Bettina Høst Poulsen. Udvalget vil primært trække på ressourcer fra Center for Strategi og Innovation, der blandt andet stiller med en projektleder. Fællessekretariatet er sekretær for udvalget. Andre centre i administrationen kan blive involveret i udvalgets arbejde. 16

17 Bilag 2 Opsamlinger fra udvalgets arbejde Lokaldemokratiudvalget har i løbet af året inviteret til input fra forskellige interessenter. I dette bilag er der opsamlinger fra input fra fagudvalgene, Strategisk Lederforum der er et internt mødeforum for organisationens centerchefer og et dialogmøde Lokaldemokratiudvalget havde med formændene for lokalrådene. Opsamling 1- input fra fagudvalgene Alle fagudvalgene har givet input til arbejdet med borgerinddragelse ved at behandle følgende fire punkter: 1. Peg på et godt eksempel på borgerinddragelse indenfor fagudvalgets område. 2. Peg på et eller flere områder, hvor et øget fokus på borgerinddragelse vil kunne gavne. 3. Peg på et eksempel på borgerinddragelse, hvor der er oplevet udfordringer indenfor fagudvalgets område. 4. Giv forslag til, hvordan arbejdet med borgerinddragelse kan forankres politisk. Her følger en kort opsamling af fagudvalgenes beslutninger af behandlingen af de fire punkter: Ejendomsudvalget, Høringsprocesser inden for lokalplanområdet, specifikt Nybyggerne og debatoplæg om vindmøllerne ved Saltø Gods. 2. Borgerinddragelse i forbindelse med kommuneplanarbejdet. 3. Borgerinddragelse i forbindelse med kommuneplanarbejdet. 4. Ved alle relevante sager i alle udvalg indarbejdes et punkt om borgerinddragelse. Beskæftigelsesudvalget, Bedre breve og Jobstart. 2. Myndighedsrollen. 3. Beskæftigelsesudvalget holder åbent hus i Jobstart og evt. i samarbejde med Lokalrådene. 4. Beskæftigelsesudvalget holder åbent hus i Jobstart og evt. i samarbejde med Lokalrådene. Sundheds- og Psykiatriudvalget, Der sker en god inddragelse af borgerne på udvalgets område via fx pårørenderåd og brugerråd. Processerne omkring formuleringen af sundhedspolitikken og handicap- og psykiatripolitikken er også gode eksempler på bred deltagelse af borgerne. 2. Udvalget har den oplevelse at inddragelse foregår i gode processer, som nævnt under pkt Der er ikke yderligere forslag. 4. Inddragelse af borgerne forankres bedst i de eksisterende faste udvalg. Teknisk Udvalg, Udvalget tiltrådte udvalgsformandens notat med tilføjelse af, at udvalget går ind for tidlig inddragelse og dialog, og at der under pkt. 1 anføres et litra om, at i Åsø blev en beslutning om placering af jernbanebro ændret efter henvendelse fra borgere i området. Borgerinddragelse TU (notat tilknyttet referat TU 6/10) 1. a. Buskøreplan b. Der er nedsat en permanent Busfølgegruppe med repræsentanter fra lokalråd/lokalområder og repræsentant fra TU. Arbejdet involverer borgerne i den løbende planlægning af busruterne. c. I forbindelse med skovrejsningsprojekterne omkring Næstved (Even, Vridsløse og Rønnebæksholm) har der været en omfattende borgerinddragelse. Der er blevet nedsat skovbrugerråd med bred repræsentation af organisationer og lokale grupper. Skovbrugerrådet har haft stor indflydelse på skovenes udformning, stier, faciliteter mv. En lignende borgerinddragelse med borgergrupper er foretaget i forbindelse med etablering af Fodsporet (her lå selve stien dog fast). d. Der er også gennemført et projekt med skriv bedre breve det har vi meget positive erfaringer med. Borgerne forstår de breve vi sender og kan agere. e. Inddragelse er også en hurtig og rigtig orientering, fx: Hurtig orientering via kommunens facebookside om fx ændring af parkeringsregler (fortorvsparkering), info om vejarbejder etc. 17

18 2. a. Inddrag de rigtige fra start. Med Fællesregulativet for de offentlige vandløb i Næstved Kommune havde vi konsulteret landboforeningerne inden det blev forelagt for TU og sendt i høring. Vi skulle dog nok have haft fat i ålavene på et meget tidligere tidspunkt. Kommunen blev mødt af meget stor mistillid da forslaget til Fællesregulativ blev fremlagt. Vi har holdt mange møder og brugt rigtig meget tid på at behandle de skriftlige bemærkninger. Alligevel er der ikke tilfredshed med resultatet fra landbrugets side og landboforeningen har sendt et juridisk notat der kritiserer Fællesregulativet. 3. a. Affaldshåndtering. Håndteringen af affald skal ændres afgørende de kommende år fordi genanvendelsen skal øges betragteligt. Vi forventer i forbindelse med at de nye indsamlingsordninger for affald skal besluttes, at borgerne bliver inddraget i forsøgsprojekter og at de bliver hørt om hvilke løsninger de foretrækker. 4. a. TU spørger altid til hvad borgerne siger, når en sag forelægges. Det er med til at sikre at administrationen holder fokus på at borgerne skal høres og at borgernes mening er vigtig. b. Faste møderutiner med møder blot for mødets skyld og så kan vi sige vi har gjort det skal undgås. Men et fast årligt møde med lokalrådene er fortsat en god idé, for det giver lokalrådene mulighed for at sige det, som ikke kommer op som sager af sig selv. Det har senest givet udslag i at der arbejdes med forslag omkring Tybjerg samt at TU har annulleret et å genåbningsprojekt ved Sandved. c. Vi skal huske at inddrage de borgere, som ikke er repræsenteret af et lokalråd. d. Lokalrådene høres løbende om væsentlige ændringer. Fx seneste eksempel omkring lukning af genbrugsplads i Holme-Olstrup samt haveaffaldsplads i Karrebæksminde, hvor rådene fik mailsvar med til udvalgsmødet. En høring behøver ikke være formel pr. brev med lang svarfrist, men kan også være et hurtigt indspark pr. mail til udvalget. e. Lokalrådene/lokalbefolkningen kan få foretræde for TU når de ønsker det. Det er på borgernes initiativ, når der er ting man gerne vil fremlægge, fx sagen om genåbning af Kalbyrisvej. f. Fortsat borgermøder ved aktuelle sager. Fx senest indbydes der til borgermøder om træfældning langs Slagelsevej og H. C. Andersensvej. Omsorgsudvalget, Der er etableret en række samarbejdsfora, derudover afholdes jævnligt dialog med Ældreråd, Handicapråd og Udsatteråd. 2. Der er altid udfordringer ved dialog, men det opleves positivt. 3. Der er i forvejen god dialog med de etablerede råd. 4. Borgerinddragelse forankres bedst i de eksisterende faste udvalg. Børne- og Skoleudvalget, Forældre- og skolebestyrelser Området har en meget stor forældreinddragelse og involvering, idet der er valgt lovpligtige forældrebestyrelser i dagtilbud og skolebestyrelser på skolerne. Disse bestyrelser har selvstændig kompetence indenfor de områder som fremgår af styrelsesvedtægten og lovgivningen. Herudover benyttes bestyrelserne dels som høringsorgan og udtaleparter, når der er konkrete sager for de enkelte dagtilbud/skoler samt i større generelle og fælles spørgsmål, inden BSU træffer en beslutning. Samlet er der ca. 70 bestyrelser. BSU holder møder halvårsvis med formændene for skolebestyrelserne og det fælles Forældrenævn, som findes for de ca. 50 dagtilbud i kommunen. I daginstitutioner og skoler er der stor erfaring og praksis med, at inddrage forældrerepræsentanter til gennemførsel af konkrete arrangementer i skolen/den enkelte klasse. Den samme tradition og kultur findes i høj grad på dagtilbudsområdet, hvor forældre bidrager aktivt med praktiske gøremål til arrangementer, legepladsoprydning mv. 18

19 Inddragelse af børn og unge i generelle forhold I Næstved Kommune er der elevråd på alle skoler med valgte repræsentanter fra alle klasser. I 2013 blev der etableret et fælleskommunalt elevråd med 2 repræsentanter fra hver skole. Der er indgået partnerskab med elevorganisationen Danske Skolelever om Næstved som elevvenlig kommune. DSE samarbejder således med CUD om at sikre etablering og kvalificering af fælleskommunalt elevråd. Det fælleskommunale elevråd har blandt andet haft møde med politikerne om folkeskolereformen og deres syn på og ønsker til, hvordan reformen udmøntes i Næstved. Elevrådene inddrages i lokale beslutninger, der vedrører deres skoleliv og generelle trivsel. Formålet med både de lokale og det fælleskommunale elevråd, er at skabe engagerede og aktive elever, der opnår demokratisk dannelse og dermed også bliver engagerede og aktive samfundsborgere. Aktive elever er en stærk ressource for den enkelte skole og for det generelle skolemiljø i kommunen. 2. Borgerinddragelse i egne sager Der arbejdes på politikområdet på at udvide borgerens mulighed for at følge egen sag. Der gennemføres et forsøgsarbejde med det digitale system Stafetlog, hvor borgeren og de forskellige involverede kommunale instanser har en fælles log over hændelser i børnenes sag. I loggen registreres hændelser og aftaler med de mange forskellige aktører, når der omkring et barn er brug for en tværfaglig indsats. Forældrene har selv adgang til logge gennem NEMID. Forsøget vil blive evalueret i 2015 med henblik en vurdering af, om forsøget skal gøres til en generel drift i hele kommunen. 3. Erfaringer viser desværre, at når det drejer som om inddragelse af forældre udenfor deres barns skole og daginstitution så er det straks meget vanskeligere at få forældre med. Kulturudvalget, Kulturudvalget ser som en af sine fornemmeste opgaver at involvere borgerne på et tidligt tidspunkt i processer, for derigennem at lade sig forstyrre, påvirke, overveje og om nødvendigt ændre praksis så borgerne oplever og erfarer medborgerskab og kulturdannelse. Med den store og daglige kontakt kultur og fritidslivet har uanset om det er i kulturhuset, de frivillige foreninger, biblioteket eller musikskolen med borgerne, har Kulturudvalget en særlig forpligtigelse til at fremme en demokratisk praksis og det involverende medborgerskab. Det betyder også at Kulturudvalget stiller krav til modtagere af tilskud og brugere af faciliteter, at de skal være demokratisk involverende i deres aktiviteter. På kultur- og fritidsområdet afholdes der løbende en lang række forskellige former for brugermøder. Der holdes møder med specifikke brugergrupper (fx græsbanebrugere, tennisspillere, rideklubber osv.) og foreningssammenslutninger (Aftenskolerne, Børne- og ungdomsorganisationerne osv.). Der er nedsat særlige netværksgrupper på Fritidsudvalgets område med henblik på at styrke den direkte indflydelse. I forbindelse med udvikling af politikker og strategier benyttes ofte den store involveringsmodel, hvor alle interesserede borgere(og brugere) inviteres ind fra starten af en proces. Det betyder imidlertid også at det kan tage ganske lang tid at fremkomme med et resultat, men Kulturudvalget mener, at involveringen kvalificerer produktet og efterfølgende ejerskabet. Eksempler på større involveringsprocesser er; Udviklingsplan for Kultur- og Fritidsfaciliteter i Næstved og Politik for Folkeoplysningsområdet. I sidstnævnte blev der bl.a. stillet forslag om (og indarbejdet), at man skulle være valgbar til Fritidsudvalget helt ned til 15 år! Man brød den gængse opfattelse af, at demokrati er noget der begynder, når man er myndig (18 år). For nyligt er Kulturudvalget påbegyndt en proces omkring udvikling af kultur- og forsamlingshuse, hvor man forud for den egentlige proces har indhentet faktuelle oplysninger ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser som grundlag for et opstartsmøde med brugerne. 19

20 Kulturudvalget ønsker ligeledes en udredning omkring kulturtilbuddene og har i den forbindelse bedt Lokalrådene om deres tanker og refleksioner inden administrationen påbegynder sagsudredningen. På institutionerne benyttes brugermøder, brugerråd og bestyrelser som en del af involveringsstrategien. De elektroniske medier benyttes i stor udstrækning. Kulturudvalgets budgethjemmeside bærer i høj grad præg af den megen involvering og har hvert år de fleste forslag fra borgerne af samtlige de politiske udvalg. Facebook benyttes og der er oprettet en særlig blog Kultur og Kondisko som benyttes i forbindelse med udvidede involveringsprocesser. 4. På dagsordenskabelonen mener Kulturudvalget, at man kunne overveje, om der skulle være en overskrift; Borgerinddragelse. 20

21 Opsamling 2 Strategisk lederforum Strategisk lederforum er et internt mødeforum for organisationens centerchefer og direktionen. Møderne bruges til at dele erfaringer, udfordringer, emner i horisonten mm. Borgerinddragelse var på som tema den 30. september, hvor centercheferne var opdelt i fire grupper svarende til de fire direktørområder. Opsamlingen er opdelt efter de tre spørgsmål som gruppedrøftelserne omhandlede. Områder: Handicap og Psykiatri, Ældre, Sundhed og It og Digitalisering 1. Hvor er vi i dag? Tilgængelighedsgruppe Dialogmøder Handicapråd Værdi: Medborgerskab/brugerinddragelse/ medindflydelse Brugervejledere/brugeruddannelse Indgår i opgaveløsninger + myndighedshåndtering Del af sagsfremstillinger Vi er lovlige hører/inddrager hvor vi skal iflg. Loven Uddanner borgere opgave varetagelse Informerer rigtig meget og vi har ytringsfrihed Ældreråd/Frivilligråd bruger/pårørenderåd Rehabiliterer Udsatteråd 2. Hvad har vi brug for, for at komme fra hvor vi er, til der hvor vi gerne vil hen? Dialogbaseret tilgang Værdisættelse Mere målrettet, skabe værdi/effekt Revurderet medborgerskabspolitikken Inddragelse af borgere som redskab (paneler/ fokusgrupper) Brugeruddannelse 3. Her vil vi gerne hen. Tidlig involvering Vore borgere føler sig inddraget Med borgeren (ikke for) Åben dialog Borgeren skal hjælpe sig selv At skabe bedre tjenesteydelser Inddragelse integreret i proces/arbejdsmetoder ikke som særligt tiltag 21

22 Områder: Dagtilbud, Børn og Unge, Kultur og Borgerservice, Personale og HR og Uddannelse 1. Hvor er vi i dag? Bestyrelser/råd Brugerinddragelse på sags plan Mentorprojekter Brugerundersøgelser Samtaler om elevplaner/lærerplaner med forældre 9. klasseundersøgelser Facebookgrupper Høring om budget Involvering i politikker Facilitetsplan (kultur/fritid) Partnerskaber 2. Hvad har vi brug for, for at komme fra hvor vi er, til der hvor vi gerne vil hen? Evnen til at give for at modtage Enklere processer Længere og færre processer Fokus og prioritering Mangler folk/organisation med Netværksledelses-kompetencer 3. Her vil vi gerne hen. Ikke en de/vi kultur Vi vil gerne være tydeligere på borgerinddragelse At vi tager borgerinddragelsen tidligere ind Inddragelse gennem handling i stedet gennem holdning Den gode borgerinddragelse sker der hvor borgeren anerkender konteksten Flere forhøringer idéfaser Områder: Miljø og Natur, Plan og Erhverv, Trafik og Ejendomme og Arbejdsmarked 1. Hvor er vi i dag? Borgerdreven: grøn ordning, gadekær Medbestemmelse: naturbaser, andre naturprojekter Indflydelse: skovrejsning, fodsporet, byvandring inden planlægning Dialog: borgermøder, dialogbaseret byggesagsbehandlingsprojekter, dialogmøder (erhverv/ landbrug) Høring: lokalplan, debatoplæg (vindmøller), lovpligtige høringer Information: spildevand (film, borgermøde/ kloakmestre, breve), bedre breve (CMN) 2. Hvad har vi brug for, for at komme fra hvor vi er, til der hvor vi gerne vil hen? Samme fortælling om Næstved/borger - ledelsen på ølkassen Forforståelser af borgere, kommune, politikere Forventningsafstemning Projekt bedre sagskultur KULTUR - riv skrankerne ned - fysisk og mentalt Mere kommunikation - ex. åbningstid i byggesager Kanalstrategi vi lukker telefonerne 3. Her vil vi gerne hen. Selvhjulpne borgere Inddragelse som skaber værdi (tilvækst) Kvalitetssikring af beslutningstagere Kommune

23 Områder: Økonomi og Analyse, Fællessekretariatet, Jura og Strategi og Innovation 1. Hvor er vi i dag? Høring lokalråd (valgsteder) Bedre breve Nyt fra Næstved Informationsmøder Konferencer Facebook Budget høring og dialog 2. Hvad har vi brug for, for at komme fra hvor vi er, til der hvor vi gerne vil hen? Kommunikere tidligt i processen #mitnæstved Ville borgerinddragelse -ikke på strøm Bedre forklaring i forhold til indflydelsesmuligheder (budget) Vende formål med høring med lederne 3. Her vil vi gerne hen. Kvalificering Succes i opgaveløsningen Dialog 23