Brugen af Det gamle Testamente i det ældste lektionar fra Jerusalem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugen af Det gamle Testamente i det ældste lektionar fra Jerusalem"

Transkript

1 Manuskript til artikel, der blev trykt i: Overleveringen fra Herren. Udgivet af Udvalget for Konvent for Kirke og Theologi, Sabro 1989, Brugen af Det gamle Testamente i det ældste lektionar fra Jerusalem af Holger Villadsen Een af de vigtigste kilder til de oldkirkelige perikopeordninger er det gammelarmeniske lektionar. Med denne tekst har vi en forholdsvis sikker og temmelig fuldstændig kilde til forholdene i Jerusalem i midten af det 5. århundrede. I byen Rom skal vi ca.200 år længere op i tiden, til midten af 7. århundrede, før vi har tilsvarende sikre og fuldstændige kilder; og selv på dette væsentligt senere tidspunkt er der i det byromerske system flere usikre punkter, der er åben for forskellig fortolkning. Det er på perikopesystemernes område ikke almindeligt, at vi er så godt underrettede på dette tidlige tidspunkt, som tilfældet er vedrørende Jerusalem. De eneste kendte og nogenlunde komplette ordninger af en tilsvarende alder er det gammelsyriske lektionar fra Østsyrien i det 5. århundrede 1, og det ældste galliske lektionar fra Frankrig i det århundrede 2. Det gammelarmeniske lektionar er genopdaget i dette århundrede og blev først udgivet i 1905 af F.C. Conybeare i en bog med liturgiske tekster fra den armeniske kirke 3. I 1971 udsendte A. Renoux lektionaret i en ny og mere fuldstændig udgave med en fransk oversættelse og indledning 4. 1 Lektionaret er udgivet af F.C. BURKITT, The Early Syriac Lectionary System (i: Proceedings of the British Academy 10, , s ). 2 Alban DOLD, Das älteste Liturgiebuch der lateinischen Kirche. Ein altgallikanische Lektionar des 5./6. Jhs. aus dem Wolfenbütteler Palimpsest-Codex Weissenburgensis 76 (= Texte und Arbeiten herausgegeben durch die Erzabtei Beuron. 1. Abt., Heft Beuron 1936). 3 F.C. CONYBEARE, Rituale Armenorum (Oxford 1905). 4 Athanase RENOUX, Le Codex arménien Jérusalem 121. I. Introduction, Aux origines de la liturgie hiérosolymitaine. Lumière nouvelles (= Patrologia Orientalis tom. 35, fasc. 1, No Turnhout 1969). II. Édition comparée du texte et de deux autres manuscrits. (= Patrologia Orientalis tom. 36, fasc. 2, No Turnhout 1971). Håndskriftsgrundlaget for udgaven er 3 armeniske håndskrifter: Jerusalem 121 (år 1192), Paris 44 (10. årh.), Erevan 985 (10. årh.). HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 1

2 Lektionaret er overleveret i armeniske håndskrifter og er beregnet til brug i den armeniske kirke. Det er imidlertid almindeligt anerkendt, at lektionaret er en oversættelse af et græsk lektionar beregnet til brug i Jerusalem. Den seneste udgiver, A. Renoux, mener, at den græske original, som har tjent som grundlag for oversættelsen, er udarbejdet i perioden mellem 417 og Jeg vil ikke i denne sammenhæng prøve at gå nærmere ind på argumentationen for lektionarets alder og oprindelsessted, men blot anføre, at jeg finder udgiverens argumentation tilstrækkelig overbevisende, og at jeg iøvrigt ikke er bekendt med nogen, der har tilbagevist konklusionen: at lektionaret oprindeligt var beregnet til brug i Jerusalem i 5. århundrede 2 Oversigt over det gammelarmeniske lektionar. Efterfølgende oversigt bygger på Renoux's franske oversættelse, og hvor der er forskel på de tre armeniske håndskrifter, som Renoux har lagt til grund for udgaven, følger oversigten håndskriftet fra Jerusalem 3. Lektionaret indeholder angivelser af, i hvilke kirker i Jerusalem de pågældende gudstjenester holdes, samt forskellige andre "regibemærkninger", hvoraf en del her er udeladt 4.Disse oplysninger om tid og sted og ydre omstændigheder svarer på mange punkter til beskrivelsen i Egeria's rejseberetning om forholdene i Jerusalem i slutningen af 4. århundrede ( ) 5. 1 Renoux (1969) s Den første udgiver, F.C. Conybeare, formodede, at lektionaret stammede fra perioden , og andre liturgihistorikere efter Conybeare og før Renoux har argumenteret for andre terminer i midten af 5. århundrede. Jfr. Renoux (1969) s Jerusalem arm. 121 (J, fra år 1192). Jeg har været nødt til at bygge oversigten på den franske oversættelse, da jeg desværre ikke er i stand til at læse armenisk. Der anvendes i oversigten nogle forkortelser for de gammeltestamentlige bøger, der svarer til Septuaginta's betegnelser; men kapitel og versinddeling er så vidt muligt bragt i overensstemmelse med den danske oversættelse. 4 De, der ønsker at sætte sig nærmere ind i lektionaret, henvises til Renoux's udgave i Patrologia Orientalis, idet efterfølgende oversigt kun er udarbejdet for at give læsere af denne artikel nemmere adgang til at sætte sig ind i lektionarets hovedtræk. 5 Denne rejseberetning findes f.eks. udgivet med fransk oversættelse af P. MARAVAL: Égérie, Journal de voyage (= Sources Chrétiennes 296, Paris 1982). En dansk oversættelse er lavet af Valdemar SCHMIDT: Silvias Pilegrimsfærd til det hellige Land, Ægypten og Mesopotamien i Slutningen af det fjerde Aarhundrede (Kbh. 1896). HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 2

3 I - Epifani, 5. januar, 10. time, på "hyrdernes sted" Ps 23,1 1 Ps 80 2 Lc 2,8-20 [Vigil i Fødselskirken i Bethlehem. Begyndelsen på 1. læsning mangler] Gn 1,28-3,20 Is 7,10-17 Ex 14,24-15,21 Mi 5,1-6 Prv 1,2-9 Is 9,5-7 Is 11,1-9 Is 35,3-8 Is 40,10-17 Is 42,1-8 Dn 3, I b - [6. januar, nat, Bethlehem] Ps 2,7 Tit 2,11-15 Ps 110 Mt 2,1-12 II - [6. januar, morgen] i Martyrium i "byen" [=Jerusalem] Ps 2,7 Tit 2,11-15 Ps 110 Mt 1,18-25 III - 2. dag, Stefanus' Martyrium 4 Ps 5,13 Act. 6,8-8,2 Tit 2,11-15 Ps 21 Jo 12,24-26 IV - [3.dag] Søndag, Martyrium i "byen" Ps 2,7 Hbr 1,1-12 Ps 110 Mt 2,13-23 V - 4. dag, Sion Ps 110,3 Gal 4,1-7 Ps 132 Lc 1,26-38 VI - [5. dag], Oliebjerget Ps 99,9 Hbr 12,18-27 [Ps 15] Lc 1,39-56 VII - 6. dag, Lazarium Ps 30,4 1 Th 4,13-18 Ps 40 Jo 11,1-46 VIII - 7. dag, Golgatha Ps 96,2 Rm 1,1-7 Ps 72 Lc 2,1-7 IX - 8. dag [omskærelsen], Anastasis Ps 98,2 Col 2,8-15 Ps 85 Lc 2,21 (Hermed slutter epifani) X januar: Helgener, Peter og Abisolom Ps 116,15 Rm 8,28-39 Martyrakter Ps 116,1-9 Mt 10, De anførte salmer på denne plads i skemaet er normalt betegnet som "vekselsalmer". Det anførte vers er menighedens omkvæd, og kor eller forsanger har sunget den øvrige del af salmen. 2 De anførte salmer på denne plads forud for evangeliet er normalt betegnet som "hallelujasalmer". 3 Læsningen bliver afbrudt af to små refræner. 4 Det kan også dreje sig om en basilika indviet til Stefanus i 439. Renoux argumenterer dog for, at det her drejer sig om et kapel i tilknytning til kirken på Sion. Dette er et vigtigt punkt i udgiverens argumentation for, at lektionaret er ældre end 439. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 3

4 XI januar: eremitten Antonios, i Anastasis Ps 116,15 Hbr 11,32-40 Ps 116,1-9 Mt 10,37-42 XII januar: Kejser Theodosios 1, i Anastasis Ps 132,1 1 Tim 2,1-7 Ps 21 Lc 7,1-10 XIII februar: 40. dag efter Jesu Kristi fødsel, i Martyrium Ps 98,3 Gal 3,24-29 Ps 96 Lc 2,22-40 XIV - 9. marts: De 40 martyrer, i Stefanus' Martyrium "Samme kanon 2 " samt deres martyrakter XV marts: Biskop Cyril af Jerusalem 3 Ps 116,15 2 Tim 4,1-8 Ps 116,1-9 Jo 10,11-16 XVI marts: Biskop Johannes af Jerusalem 4 "Samme kanon som for Cyril" XVII - Undervisning for de, der forbereder sig på at modtage dåben Is 1,16-20 Ez 18,20-23 Rm 6,3-14 Col 2,8-3,4 Hbr 11,1-31 Is 45,16-25 Eph 3,14-4,13 Jer 32,19-44 Job 38,2-39,38 1 Cor 8,5-9,23 Hbr 1,1-2,1 Is 7,10-8,10 Is 53,1-54,5 1 Cor 15,1-28 Dn 7, Cor 12,1-7 1 Cor 12,8-27 Ez 37, Tim 3,14-16 Hermed slutter de 19 læsninger for dåbskandidaterne 5. XVIII - Fastetiden, onsdag i 1. uge, 10. time, Sion Ex 1,1-2,10 Joel 1,14-20 Ps 51,3 6 XIX - Fredag i 1. fasteuge, 10. time, Sion Dt 6,4-7,10 Job 6,2-7,13 Is 40,1-8 Ps 41,5 XX - Mandag i 2. fasteuge, 10. time, Anastasis 1 Rg 1,1-23 Prv 1,2-33 Jer 1,1-10 Ps 130,2 1 Død Ordet "kanon" bruges i lektionaret som en fast sammenfattende betegnelse for de efterfølgende salmer og læsninger til en bestemt gudstjeneste. Det er uklart, hvilken dag der her tilbagevises til. 3 Død 386/87. 4 Død 417. Lektionaret må være redigeret efter dette tidspunkt. 5 Jfr. Cyril af Jerusalems 18 dåbskatekeser holdt i Jerusalem ca.350. De anførte læsninger i det gammelarmeniske lektionar er i hovedsagen identiske med de læsninger, der anføres af Cyril. Hos Cyril findes dog ikke nogen dåbskatekese svarende sidste læsning (nr. 19) i det gammelarmeniske lektionar. Dåbskatekeserne findes i dansk oversættelse: J. BELSHEIM, Kyrills Katecheser (= Vidnesbyrd af Kirkefædrene 5, Christiania 1882). 6 De afsluttende salmer ved hverdagsgudstjenesterne i fastetiden er ikke "hallelujasalmer" men "vekselsalmer". HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 4

5 XXI - Tirsdag, 10. time, Anastasis 1 Rg 1,23-2,26 Prv 2,1-3,10 Jer 1,11-2,3 Ps 27,7 XXII - Onsdag, 10. time, Sion Ex 2,11-22 Joel 2,1-11 Mi 4,1-7 Ps 57,2 XXIII - Torsdag, 10. time, Anastasis 1 Rg 3,21-4,18 Prv 3,11-4,14 Jer 2,31-3,16 Ps 39,13 XXIV - Fredag, 10. time, Sion Dt 7,11-8,1 Job 9,2-10,2 Is 40,9-17 Ps 65,6 XXV - Onsdag i 3. fasteuge, 10. time, Sion Ex 2,23-3,15 Joel 2,21-3,5 Ps 71,1 XXVI - [Fredag, 10. time], Sion Dt 8,11-9,10 Job 12,2-13,6 Is 42,1-8 Ps 75,2 XXVII - Onsdag i 4. fasteuge, 10. time, Sion Ex 3,16-22 Joel 3,6-13 Ps 77,2 XXVIII - Fredag, 10. time, Sion Dt 9,11-24 Job 16,2-17,16 Is 43,22-44,8 Ps 83,19 XXIX - Onsdag i 5. fasteuge, 10. time, Sion Ex 4,1-21 Joel 3,14-26 Ps 84,5 XXX - Fredag, 10. time, Sion Dt 10,1-15 Job 19,2-29 Is 45,1-13 Ps 85,8 XXXI - Onsdag i 6. fasteuge, 10. time, Sion Ex 4,21-5,3 Za 9,9-16 Ps 86,15-16 XXXII - Fredag, 10. time, [Sion] Dt 11,10-25 Job 21,2-34 Is 46,3-47,4 Ps 88,3 (Hermed slutter fastens 6. uge) XXXIII - 6. dag før "lovens påske", lørdag, 10. time, Lazarium Ps 30,4 1 Th 4,13-18 Ps 40 Jo 11,55-12,11 XXXIV - Palmesøndag, Martyrium Ps 98,8-9 Eph 1,3-10 Ps 97 Mt 20,29-21,17 XXXIVb - Samme dag, 9. time, opstigen med palmegrene til Olíebjerget Salmesang og bøn indtil 11. time, hvor man går ned til Anastasis syngende: Ps 118,26 XXXV - Mandag i påskens faste, 10. time, Martyrium Gn 1,1-3,24 Prv 1,2-9 Is 40,1-8 Ps 65,6 1 Mt 20, Denne salme, og den tilsvarende salme de to følgende dage, er ikke en hallelujasalme, men en vekselsalme. Det hænger muligvis sammen med, at der ikke er nogen epistellæsning de pågældende dage. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 5

6 XXXVI - Tirsdag, 10. time, Oliebjerget Gn 6,9-9,17 Prv 9,1-11 Is 40,9-17 Ps 25,1-2 Mt 24,1-26,2 XXXVII - Onsdag, 10. time, Martyrium Gn 18,1-19,30 Prv 1,10-19 Za 11,11-14 Ps 41,5 XXXVIIb - Efter salmen stiger man ned til Anastasis og fortsætter med evangeliet Mt 26,3-26,16 XXXVIII - Torsdag i den "gamle påske", fra 7. time i Martyrium Gn 22,1-18 Is 61,1-6 Act 1,15-26 Ps 55,22 Efter salmen sætter man sig under prædikenen, og katekumenerne sendes bort. XXXIX - Fortsættelse Ps 23,5 1 Cor 11,23-32 Mt 26,17-30 XXXIXb - Fortsættelse, Sion Ps 23,5 1 Cor 11,23-32 Mc 14,1-26 XXXIXc - Fortsættelse, Oliebjerget: Efter aftensangen følger vigil med 5 "gobala", hver bestående af 3 salmer Ps 2[-3-4] Ps 41[-42-43] Ps 59[-60-61] Ps 79[-80-81] Ps 109[ ] 1 Jo 13,16-18,1 2 XL - I samme time om natten går man op til "højen" Ps 109,4 Lc 22,1-65 XLb - I samme time om natten samles man på "disciplenes sted" Mc 14,27-72 XLc - I samme time om natten går man ned fra Oliebjerget til Gethsemane. Mt 26,31-56 XLI - Derefter går man til ypperstepræstens gård til det sted, hvor Peter angrede Mt 26,57-75 XLII - I samme time om natten går man fra "porten" til Golgatha. Ps 118,1 Ps 79 3 Jo 18,2-27 XLIIb - Fortsættelse, daggry Ps 109,4 Jo 18,28-19,16 1 For hver gobala er anført et refræn, og imellem de enkelte gobala har der været bøn. 2 Evangelielæsningen er foregået midt om natten. 3 Omtales som "gobala" og har muligvis også omfattet de to følgende salmer. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 6

7 XLIII - Fredag, 7. time, Golgatha: 8 salmer, 8 profetlæsninger, 8 apostellæsninger, 4 evangelielæsninger 1 Ps 35,11 Za 11,11-14 Gal 6,14-18 Ps 38,18 Is 3,9-15 Phil 2,5-11 Ps 41,7 Is 50,4-9 Rm 5,6-11 Ps 22,19 Am 8, Cor 1,18-31 [Ps 31,6] Is 52,13-53,12 Hbr 2,11-18 Mt 27,1-56 [Ps 69,22] Is 63,1-6 Hbr 9,11-28 Mc 15,1-41 Ps 88,5 Jer 11,18-20 Hbr 10,19-31 Lc 22,66-23,49 Ps 102,2 Za 14, Tim 6,13-16 Jo 19,16-37 XLIIIb - Fortsættelse, 10. time, Martyrium Jer 11,18-12,8 Is 53,1-12 Ps 22,19 Efter salmen går man op til Anastasis og læser evangeliet Mt 27,57-61 XLIV - Lørdag morgen, Anastasis Ps 88,7 Mt 27,62-66 XLIVb - Lørdag aften i påsken, biskoppen leder salmesangen i Anastasis Ps 113,2 Derefter går man op til Martyrium, tænder lys og påbegynder påskevigilien med 12 læsninger Ps 118,24 Gn 1,1-3,24 Gn 22,1-18 Ex 12,1-24 Jon 1,1-4,11 Ex 14,24-15,21 Is 60,1-13 Job 38, Rg 2,1-22 Jer 31,31-34 Jos 1,1-9 Ez 37,1-14 Dn 3, XLIVc - Fortsættelse midt om natten, efter at de nydøbte er kommet ind Ps 65,2 1 Cor 15,1-11 Ps 30 Mt 28,1-20 I Anastasis Jo 19,38-20,18 XLV - Påskesøndag, morgen, Martyrium Ps 65,2 Act 1,1-14 Ps Mc 15,42-16,8 XLVb - Påskesøndag, aften, Sion (efter en forudgående procession fra Oliebjerget til Anastasis) Ps 149,1 Jo 20,19-25 XLVI - Mandag, Martyrium Ps 65,2 Act 2,22-41 Ps Lc 23,50-24,12 XLVII - Tirsdag, Stefanus' Martyrium Ps 5,13 Act 2,42-3,21 Ps 21 Lc 24, Efter hvert af de 8 afsnit er der bøn. 2 Imellem læsningerne er der oftest bøn og undertiden nogle små refræner. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 7

8 XLVIII - Onsdag, Sion Ps 147,12 Act 3,22-4,12 Jac 1,1-12 Ps 65 Lc 24,36-40 XLIX - Torsdag, Oliebjerget Ps 99,9 Act 4,13-31 Jac 1,13-27 Ps 15 Mt 5,1-12 L - Fredag, foran Golgatha Ps 98,3 Act 4,32-5,11 Jac 2,1-13 Ps 93 Jo 21,1-14 LI - Lørdag, Anastasis Ps 67,2 Act 5,12-33 Jac 2,14-26 Ps 81 Jo 21,15-25 LII - Søndag, Martyrium Ps 65,2 Act 5,34-6,7 Jac 3,1-13 Ps Jo 1,1-17 LIIb - Samme søndag, Sion (efter en forudgående procession i 10. time fra Oliebjerget til Anastasis) Ps 149,1 Jo 20,26-31 LIIc - Mystagogiske læsninger, i Anastasis (efter nadvergudstjenesten i Martyrium). 2. dag 1 Pt 5, dag 1 Jo 2, dag 1 Cor 11,23-32 Søndag, påskens slutning 1 Pt 2, LIII - 1. maj: Profeten Jeremias, i Anatoth Ps 40,3 Jer 1,1-10 Jer 38, Pt 2,9-22 Ps 30 Mt 2,16-18 LIV - 7. maj: Korsets tilsynekomst, foran Golgatha [Ps 97,6] Cyrils brev til Constantin 2 Ps 96 Mt 24,30-35 LV - 9. maj: Kong Herodes' børnedrab, i Bethlehem Ps 8,3 Act 12,1-24 Hbr 2,14-18 Ps 103 Mt 2,16-18 LVI maj: Kejser Constantin, Martyrium Ps 132,1 1 Tim 2,1-7 Ps 21 Lc 7,1-10 LVII - Kristi himmelfart, på påskens 40. dag Ps 47,6 Act 1,1-14 Ps 24 Lc 24,41-53 LVIII - Pinsedag, søndag, Martyrium Ps 143,10 Act 2,1-21 Ps 94 Jo 14, time, Sion 1 Jfr. Cyril af Jerusalems 5 mystagogiske katekeser (fra ca. 350, eller muligvis af efterfølgeren, Johannes af Jerusalem, død 417). Læsningerne i katekeserne svarer til læsningerne i lektionaret, bortset fra at to af handskjrifterne kun har 4 læsninger. Lektionarhåndskriftet fra Erevan (E) har dog 5 læsninger. 2 Brevet fra biskop Cyril til kejseren handler om korsets tilsynekomst på himlen over Golgatha. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 8

9 Ps 143,10 Act 2,1-21 Ps 94 Jo 14,25-29 LVIIIb - Samme søndag, 10. time, ved "højen" på Oliebjerget Ps 143,10 Act 2,1-21 Ps 94 Jo 16,5-14 LVIIIc - Aften, Sion Ps 143,10 Jo 14,15-24 LIX juni: Profeten Zacharias Ps 26,8 Za 3,7-4,9 1 Cor Ps Mt 22,34-24,1 LX juni: Profeten Elisa Ps 116,15 4 Rg 13,14-21 Hbr 11,32-40 Ps Lc 4,25-41 LXI - 2. juli: Pagtens ark, i Kirjat-Jearim Ps 132,8 1 Rg 6,19-7,2 2 Rg 6,12-19 Hbr 9,1-10 Ps 98 Mt 5,17-20 LXII - 6. juli: Profeten Esajas Ps 116,15 Is 6,1-10 Eph 4,7-16 Ps Lc 4,14-22 LXIII - 1. august: Makkabæerne Ps 116,15 2 Mcc Hbr Ps Mt 5,17-20 LXIV august: Maria, i Bethlehem Ps 132,8 Is 7,10-16 Gal 3,29-4,7 Ps 110 Lc 2,1-7 LXV august: Apostlen Thomas og andre, i Bethfage Ps 19,5 Act 1, Cor Ps 27 Jo 20,24-31 LXVI august: Johannes Døberen Ps 116,15 Act 13,16-42 Ps Mt 14,1-12 LXVII september: Hellige steder i Jerusalem, Anastasis Ps 65,2 1 Tim 3,14-16 Ps Jo10,22-42 LXVIII - 2. dag, Martyrium "Samme kanon" LXIX november: Apostlen Philip Ps 19,5 Act 8,26-40 Ps 47 Jo 1,43-51 LXX november: Apostlen Andreas Ps 19,5 1 Cor 12,26-14,4 Ps 95 Jo 1,35-44 LXXI december: Jakob og David, Sion. På denne dag fejrer man i andre byer Kristi fødsel. Ps 132,1 2 Rg 5,1-10 Act 15,1-29 Ps 110 Mt 22,41-46 LXXII december: Stefanus Ps 5,13 Act 6,8-8,2 Ps 21 Jo 12,24-26 LXXIII december: Apostlene Paulus og Peter Ps 19,5 2 Pt 1, Tim 4,1-8 Ps 47 Jo 21,15-19 HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 9

10 LXXIV december: Apostlen Jakob og evangelisten Johannes Ps 96,2 Jac 1, Jo 1,1-9 Ps [85] Jo 21,20-25 Beskrivelse af hovedtræk (perikopesystemet) 1 Lektionaret begynder med tekster til epifani, den 6. januar (nr. 1-9). Der er tekster til den indledende vigil, og tekster til alle dage i den efterfølgende uge. Det fremgår af sammenhængen, at epifaniteksten er en fest for Jesu fødsel, og at man ikke på dette tidspunkt fejrede Jesu fødsel den 25. december i Jerusalem. Den efterfølgende blok omfatter tekster til 7 helgendage i perioden januar - marts (nr ). Derefter følger tekster til de 6 uger i fastetiden (nr ). Denne gruppe indledes med en tekstsamling beregnet til katekeser ved dåbsforberedelsen i fastetiden. Den store og helt centrale gruppe i lektionaret udgøres af tekster til kirkeårets intensive højdepunkt omkring påske. Der er i denne periode tekster til alle dage, begyndende med lørdagen forud for palmesøndag (nr. 33), og sluttende med søndagen efter påskedag (nr. 52). Og til selve højdepunktet er der tekster til flere daglige gudstjenester: skærtorsdag, langfredag, påskelørdag og påskesøndag (nr ). Lektionaret afsluttes med tekster til en række dage i perioden 1. maj til 29. december. De fleste af dagene er kalenderfaste (nr ), men Kristi himmelfartsdag og pinse kan dog også findes anbragt i denne gruppe (nr ). Blandt helgendagene i lektionarets afslutning kan der især være grund til at hæfte sig ved 25. december, hvor man fejrer Jakob (Jesu bror) og kong David (nr. 71). Det bemærkes dog i lektionaret, at man på denne dag i andre byer fejrer Kristi fødselsdag. I forhold til senere perikopeordninger er det påfaldende, at der kun er tekster til ganske få søndage. Helt konkret drejer det sig kun om 5 søndage, nemlig påsk- 1 Hovedformålet med det efterfølgende afsnit er at give en beskrivelse af de overordnede principper for, hvor og hvornår der anvendes læsninger fra Det gamle Testamente i det gammel-armeniske lektionar. Først når disse overordnede principper er klarlagt, er der mulighed for at spørge efter den konkrete baggrund for perikopevalget til bestemt gudstjeneste. På de fleste punkter er jeg afhængig af Renoux's udgave og hans forberedende og opfølgende artikler om det gammelarmeniske lektionar, jfr. litteraturoversigten til slut. For en kort oversigt af Renoux's egen hånd vil jeg især henvise til den seneste artikel fra HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 10

11 esøndag og søndagen før og efter, samt pinsesøndag og søndag efter epifani 1. For de andre søndage i kirkeåret kan der ikke findes noget tekstvalg i lektionaret. Standardforklaringen på en sådan observation er en formodning om, at der har været lectio continua på de pågældende dage. Selv om der er meget, der taler for en sådan formodning, vil jeg alligevel mene, at denne standardforklaring i væsentligt omfang er misvisende. Det vil være mere afklarende at sige, at tekstvalget på de pågældende søndage har været frit, i modsætning til det faste tekstvalg på de dage, der er anført i lektionaret. Det frie tekstvalg har formentlig resulteret i en slags lectio continua, fordi det er det princip, der ligger nærmest for, hvis der ikke er nogen speciel grund til at vælge bestemte tekster til den pågældende dag. Men det er langt fra givet, at de tekster, der blev valgt til pågældende søndag, også blev brugt det efterfølgende år, eller når der kom en ny biskop på stedet. Og det er ogå langt fra givet, at kombinationen af tekster har været den samme år efter år på de søndage, hvor lektionaret ikke anfører tekster 2. Mens det forekommer overvejende sandsynligt, at selve tekstvalget til de ordinære søndage har været frit, har selve perikopestrukturen formentlig har været forholdsvis konstant. Og det rejser så spørgsmålet om, hvilken grundlæggende perikopestruktur, der ligger bag det gammelarmeniske lektionar. For at kunne besvare dette spørgsmål er det indledningsvist nødvendigt at gøre sig klart, at de gammeltestamentlige salmer ikke skal betragtes som egentlige læsninger, men snarere som salmer i vores danske betydning af ordet 3. Hvis man altså ser bort fra de gammeltestamentlige salmer, kan det konstateres, at det gammelarmeniske lektionar normalt har en 2-ledet perikopestruktur: først en epistellæsning og dernæst en evangelielæsning. Denne 2-ledede perikopestruktur med udelukkende nytestamentlige læsninger findes på en lang række dage, heriblandt alle kirkeåret hovedpunkter 4 : 1 I dette sidste tilfælde drejer det sig formentlig ikke om en fast "søndag efter epifani" men om en bestemt dato, der i et tilfældigt år netop har været en søndag. 2 Selv om et givet bibelsk skrift har haft en forholdsvis fast perikopeopdeling, som har kunnet anvendes ved en lectio continua, har kombinationen med tilsvarende perikoper fra andre dele af Bibelen ikke været givet på forhånd, før reglerne er blevet formuleret i et lektionar. 3 Dette spørgsmål vil blive behandlet nærmere i det følgende. 4 Denne konstatering gælder nadvergudstjenester. Der findes i det gammelarmeniske lektionar også andre gudstjenesteformer med afvigende perikopestruktur. Jfr. nærmere i det følgende. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 11

12 1b-2 Epifani 4-9 Ugen efter epifani Helgenfesterne i januar-februar Helgenfester i marts 33 Lørdag før palmesøndag 34 Palmesøndag (44c)-45 Påskesøndag Mandag og tirsdag efter påske 56 Kejser Constantin 57 Kristi himmelfart 58 Pinsedag 66 Johannes Døberen Fest for de hellige steder i Jerusalem Apostlene Philip og Andreas 72 Stefanus På alle de ordinære søndage har der sandsynligvis været en tilsvarende 2-ledet perikopestruktur med udelukkende nytestamentlige læsninger. Dette er dog på ingen måde ensbetydende med, at der ikke er gammeltestamentlige læsninger i det gammelarmeniske lektionar.hvis man laver en lille statistik, kan man konstatere, at der ialt er 315 perikoper. Heriblandt er der nogle perikoper, der er brugt ved flere forskellige lejligheder, sådan at antallet af forskellige perikoper falder til ialt 260. Af disse perikoper er 98 hentet fra Det gamle Testamente, 90 er hentet fra evangelierne og 72 er hentet fra Det nye Testamente udenfor evangelierne 1. Mere end en tredjedel er altså gammeltestamentlige perikoper. Men er det muligt at se et mønster for, hvornår og hvordan disse gammeltestamentlige perikoper bruges? Ved nadvergudstjenesterne kan der findes en del eksempler på dage med 3 (eller evt. 4) perikoper. I alle tilfælde sluttes der med en epistellæsning og en evangelielæsning, svarende til de tilfælde, hvor der kun er to perikoper. Interessen må derfor koncentrere sig om den indledende læsning (eller de indledende læsninger). I nogle tilfælde viser den sig at være en gammeltestamentlig læsning, og i andre tilfælde at være en nytestamentlig læsning. Og det viser sig også ret umiddelbart, at perikopevalget er bestemt af pågældende dags karakter. Den indledende læsninger er en gammeltestamentlig læsning, hvor der er en naturlig grund til det, den f.eks. at dagen er tilegnet en person, der er omtalt i Det gamle Testamente. Og hvis dagens specielle anledning omvendt peger i retning af, at der 1 Renoux (1984) s HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 12

13 skal suppleres med en indledende nytestamentlig læsning, er den taget fra Det nye Testamente. Der er altså ikke spor af en fast skabelon, der foreskriver, at der skal være en indledende gammeltestamentlig læsning før epistellæsningen og evangelielæsningen. I det følgende gennemgås de enkelte eksempler på nadvergudstjenester med mere end to læsninger: (3) Anden dag efter epifani: Act. 6,8-8,2. Denne perikope er knyttet til Stefanus og læses også på hans martyrdag den 27. december (nr. 72). Denne tilknytning til Stefanus er nok også forklaringen på, at perikopen anvendes på denne anden dag efter epifani, idet gudstjenesten er henlagt til Stefanus' Martyrium, som på dette tidspunkt sandsynligvis var et kapel i tilknytning til kirken på Sion. (48-52) Onsdag til søndag i ugen efter påskesøndag. Den første læsning i denne periode er en lectio continua fra Acta. Serien begynder påskesøndag med Acta 1,1 og slutter søndag efter påske med Acta 6,7. Desuden begynder om onsdagen en serie med lectio continua fra Jakobsbrevet (1,1-3,13). Acta-serien er et almindeligt fænomen i tiden efter påske. Serien fra Jakobsbrevet skal sikkert forklares med en henvisning til den særstilling, som netop Jakob, Herrens bror, havde i Jerusalem-kirkens tradition. Man har villet fremhæve ham ved at læse fra hans brev på denne fremhævede plads i kirkeåret, ligesom Jerusalem-liturgien blev opkaldt efter Jakob (Jakobs-liturgien). (53) 1. maj, Jeremias. Denne dag var indviet til den gammeltestamentlige profet Jeremias, og gudstjenesten foregik i Anatoth, 4 km fra Jerusalem. Det er derfor meget naturligt, at gudstjenesten indledes med 2 læsninger fra profeten Jeremias' bog. (55) 9. maj, Barnemordet i Bethlehem. Udover epistellæsningen fra Hebræerbrevet (2,14-18) indledes der med en læsning fra Acta 12. Perikopen er formentlig valgt på grund af vers 23, hvor der berettes om kong Herodes' død, og skal således fungere som en slags modbillede (selv om det jo drejer sig om to forskellige kong Herodes). (59-63) Serie med 5 helgendage. Det drejer sig om gammeltestamentlige personer eller gammeltestamentlige begivenheder: Profeten Zacharias, Elisa, Pagtens Ark, Esajas og Makkabæerne. I alle tilfælde bliver der valgt en gammeltestamentlig perikope, der har en naturlig forbindelse med dagens særlige emne. (64) 15. august, Maria Theotokos. Denne Mariadag indledes meget naturligt med en gammeltestamentlig læsning fra Esajas 7, (65) 23. august, apostlen Thomas og de andre. Der indledes med et kort afsnit fra Acta om apostlene (1,12-14). (71) 25. dec., Jakob og David. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 13

14 Den Jakob, der holdes fest for, har nok oprindelig været patriarken Jakob, men epistellæsningen fra Acta 15,1-29 viser, at man har fejret dagen for Jesu bror, Jakob. I anledning af kong David læses et afsnit fra 2. Samuelsbog (5,1-10) om kong David. (73-74) dec.: Paulus og Peter, samt Jakob og Johannes. De sidste to numre i lektionaret har 3 læsninger, der alle er hentet fra Det nye Testamente. Og det er umiddelbart forståeligt i betragtning af, at dagene er knyttet til personer med relationer til Det nye Testamente. Der er altså en del undtagelser fra den 2-ledede perikopestruktur, som er det "normale" for Jerusalem; men de 3-ledede eksempler opfattes mest naturligt som udvidelser, der er foranlediget af pågældende helligdags karakter. Og det er kun i forholdsvis begrænset omfang, at der anvendes gammeltestamentlige læsninger, når der anføres supplerende læsninger udover det "normale" dobbeltsæt: epistel og evangelium. De mængdemæssigt tungtvejende eksempler på anvendelse af gammeltestamentlige læsninger skal ikke findes blandt de egentlige nadvergudstjenester, men blandt de forberedende gudstjenester: vigilierne og aftensgudstjenesterne på hverdage i fastetiden. Karakteristisk for disse eksempler er, at de gammeltestamentlige læsninger forekommer alene og ikke er kombineret med nytestamentlige læsninger. Ved vigilierne forekommer de gammeltestamentlige læsninger i lange serier. Og også iøvrigt forekommer de gammeltestamentlige læsninger i denne gruppe ofte i forholdsvis lange serier med 3 til 4 læsninger. (1) Vigilien forud for epifani. Der anføres 11 gammeltestamentlige læsninger. Vigilien efterfølges umiddelbart, eller afsluttes, med en nadvergudstjeneste med 2 nytestamentlige læsninger (nr. 1b). (18-32) Hverdagsgudstjenester i fastetiden. Til fastetiden findes der i lektionaret en lang række hverdagsgudstjenester, som alle holdes ved 10. time (kl. 16, ved dagens slutning). Disse fastegudstjenester har udelukkende gammeltestamentlige læsninger, som er karakteriseret ved lectio continua. I første omgang er det nok lidt svært at se mønsteret, men ved nærmere eftersyn afslører det sig klart. Der er nemlig 2 serier: en onsdags-serie og en fredags-serie. Onsdags-serien har en række fra Exodus (1,1-5,3) og fra Joel (1,14-3,26). Fredags-serien har en tredobbelt række fra Deuteronomium (6,4-11,25), fra Job (6,2-21,34) og fra Esajas (40,1-47,4). Udover disse to gennemgående serier er der fyldt ud med gudstjenester i 2. fasteuge, hvor der også er tekster til mandag, tirsdag og torsdag. Her kan der konstateres en separat tredobbelt serie med lectio continua fra 1. Samuelsbog (1,1-4,18), fra Ordsprogene (1,2-4,14) og fra Jeremias (1,1-3,16). (35-37) Mandag, tirsdag og onsdag før påskesøndag. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 14

15 Den store og centrale kirkeårsperiode, de 2 uger omkring påskesøndag, følger i nogen grad sine egne love. Vedrørende brugen af gammeltestamentlige læsninger, ser reglen i store træk ud til at være den, at gammeltestamentlige læsninger hører hjemme i den store uge forud for påskesøndag, mens de overhovedet ikke findes i ugen efter påskesøndag. Den første gruppe i "påsken" med gammeltestamentlige læsninger er nr med tekster til mandag, tirsdag og onsdag i "påskens faste". De er beslægtet med den almindelige fastetids hverdagsgudstjenester og foregår ligeledes ved den 10. time (ved dagens afslutning); men de udgør øjensynligt en gruppe for sig. Der er en tredobbelt serie med perikoper fra henholdsvis Genesis, Ordsprogene og Profeterne. Som noget særligt afsluttes disse hverdagsgudstjenester med en evangelielæsning, som i flere henseender falder uden for det generelle mønster. Det gammel-armeniske lektionar ser iøvrigt ud til at følge en uskreven regel gående ud på, at der normalt er en epistellæsning forud for en evangelielæsning. Men det er ikke tilfældet ved disse 3 hverdagsgudstjenester. (38-44) Skærtorsdag, langfredag og påskelørdag. Perikopevalget og gudstjenestestrukturen på disse 3 dage følger i høj grad sin egen helt specielle vej. Vigilien natten mellem skærtorsdag og langfredag (nr. 39c) er bygget op over 5 grupper med hver 3 gammeltestamentlige salmer. Gudstjenesten langfredag ved 7. time (nr. 43) er bygget op med 8 afsnit. Alle 8 afsnit indledes med en profetlæsning og efterfølges af en epistellæsning. De sidste 4 afsluttes med en evangelielæsning fra hver af de 4 evangeliers lidelseshistorie fra det afsnit, der slutter med døden på korset. Vigilien natten mellem påskelørdag og påskesøndag (nr. 44b) er i sin opbygning meget beslægtet med vigilien før epifani og indeholder 12 gammeltestamentlige læsninger. Under påskevigilien foregår dåben, i et rum for sig, og når de nydøbte kommer ind i kirken, tager påskegudstjenesten sin begyndelse (nr. 44c). I den efterfølgende tid læses der ikke fra Det gamle Testamente, med undtagelse af de specielle helgendage, som tidligere er nævnt. Der tegner sig et forholdsvis klart mønster for, hvornår Det gamle Testamente bliver brugt i det gammelarmeniske lektionar. Det drejer sig primært om gudstjenester af forberedende karakter, eller gudstjenester med faste-karakter. Samme observation kan også formuleres på den måde, at Det gamle Testamente især bruges ved gudstjenester på hverdage, især onsdag og fredag, samt vigilierne. Når Det gamle Testamente iøvrigt bruges, sker det ved gudstjenester, hvor der er en speciel og naturlig anledning til at vælge en perikope fra Det gamle Testamente. Det er altså ikke muligt at finde spor af en regel, der foreskriver, at der skal være en gammeltestamentlig læsning ved nadvergudstjenesterne på søn- og festdage. For i de tilfælde, hvor der på søn- og festdage er én eller flere indledende læsninger udover epistlen og evangeliet kan pågældende indledende læsning lige så godt HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 15

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Den nye alterbog og højmesseordning

Den nye alterbog og højmesseordning Manuskript til artikel i Præsteforeningens Blad i uge 44. Artiklen blev trykt i Præsteforeningens Blad 82 (1992), 873-883. Nogle mindre fejl i manuskriptet blev rettet i korrekturen. De er ikke rettet

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

INDLEDNING Forslag til. Alterbog

INDLEDNING Forslag til. Alterbog INDLEDNING Forslag til Alterbog INDLEDNING Forslag til Alterbog Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission BETÆNKNING NR. 1057 KØBENHAVN 1985 Indledning - Forslag til alterbog ISBN

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE MUNKEBO KIRKE FOLKEKIRKEN MAR-APR-MAJ 2015 Påske og Pinse Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække Tanke og tro - en foredragsrække

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Hvordan lærer man Gud at kende?

Hvordan lærer man Gud at kende? 3 Andagt 121 181 Hvad ved du om Gud? Gud har skabt verden, og han har skabt dig. Han kan alt og er helt perfekt. Han har altså ingen fejl. Gud interesserer sig for dig, fordi han elsker dig. Men der er

Læs mere

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Liturgi Ingen lys tændes på alteret. I Vinderslev ringes kun med den gamle klokke. Ingen blomster, kun kristtjørn. Præludium (alvorligt)

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv Bilag oversigt: Bilag 1 Tidslinje, Tidslinje til ledelsesberetning Bilag 2 Årsregnskab, Resultatopgørelse Bilag 3 Årsregnskab, Balance aktiv Bilag 4 Årsregnskab, Balance passiv Bilag 5 Korrigeret årsregnskab,

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Jeg vil prise dit navn

Jeg vil prise dit navn Jeg vil prise dit navn Vekselsange til messen Gregorianiserende vekselsange til alle tre kirkeårs søn- og helligdage samt Påskeliturgien Udarbejdet af Jette Thomsen Jeg vil prise dit navn Vekselsange til

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen

En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen En død og genopstanden Kristendom? Af Martin Spang Olsen (bragt i Weekendavisen 3/10. Titlen ændret til Religionskritikken, der blev væk ) Midt i en tid med islamisk fundamentalisme læner vi os i Danmark

Læs mere

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition. Dagsorden - Parykker 1. Velkommen og præsentation Præsentation af KomUdbud Udbudsplan 2. Teknisk Dialog formål og afgrænsning 3. Præsentation af området - ved leverandør Der ønskes en præsentation af produktområdet

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Apostolsk Kirke i Danmark

Apostolsk Kirke i Danmark Apostolsk Kirke i Danmark v. Frikirkepræst cand. Teol. Johs Hansen Oprindelse Apostolsk Kirke eller Den Apostolske Kirke, som den oprindelig hed, hører med sine ca. 3000 medlemmer til blandt de mellemstore

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå JUNI - JULI 2013 35. årg. Nr. 4 EN GAMMEL MYTE Ikke så sjældent oplever jeg at både almindelige mennesker og medierne bilder sig selv og andre ind at den katolske

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Gudstjenesteliste. Liste pr. 04.03.2015

Gudstjenesteliste. Liste pr. 04.03.2015 2015...06 Kirkenes kirke Søndag 08.02.2015 kl. 11:00 Kristi forklarelsesdag Høymesse Einar Aksel Rånes Alla Fagerheim Fedorovna Sukhomlina abohjelp i Petchenga Søndagsskole. Barents Spektakel i helga.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Karlslunde Strandsogn. Januar - april 2015

Karlslunde Strandsogn. Januar - april 2015 Karlslunde Strandsogn Januar - april 2015 Tilværelsens to poler af sognepræst Gerhard Jónsson Mikkelsen Julen ligger bag os. Nytåret er også snart en gammel nyhed. Men så får vi lov til at se frem mod

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

ET NY ÅR EN NY BEGYNDELSE

ET NY ÅR EN NY BEGYNDELSE ET NY ÅR EN NY BEGYNDELSE Morgenudsendelser i Danmarks Radio Uge 32 / 1992 MANDAG Sommerferien er ved at være forbi. Et nyt arbejdsår ligger forude: Et nyt år en ny begyndelse... Specielt en ny begyndelse

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011 KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE Nr. 2 Juni, Juli, August 2011 48. årg. Det er et kirkeblad om årets konfirmation, indbydelse til udendørsgudstjeneste og med masser af nyt om navne Først

Læs mere

koret Side 2 Velkomstfolder

koret Side 2 Velkomstfolder Velkommen i koret Side 2 Velkomstfolder Roskilde Domkirkes Drengekor september 2008 Velkomstfolder Side 3 Lidt om koret Roskilde Domkirkes Drengekor blev oprettet i 1987. I den tid har koret bestået af

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK. Kvindelige præster- hvad siger Guds ord?

Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK. Kvindelige præster- hvad siger Guds ord? Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK Kvindelige præster- hvad siger Guds ord? Hele debatten for eller imod kvindelige præsterer fanget ind i nogle grundlæggende

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 131: Uddrag af Det nye Testamente 1 Ifølge Det nye Testamente forbød Jesus brugen af vold for at fremme sin sag (Lukas 22,3-4; Johannes 18,7-11; Mattæus 26,47-6). Kun to passager i Det Nye Testamente

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), 1906-2006. Ekskursioner 1960-1969

Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), 1906-2006. Ekskursioner 1960-1969 Ekskursioner Årg. 54 1960 2 XVIII Hansen, Erik Sövdesjön 8. februar 2 XVIII Munck, Torben Kysing Fjord 8. februar [ingen txt] 2 XVIII - XIX Eriksen, Knud Farum 22. februar 2 XIX Switzer, J. Inddæmningsområdet

Læs mere

Indtoget i Jerusalem.

Indtoget i Jerusalem. 1 Indtoget i Jerusalem. Det centrale punkt i ikonen er træet i midten. Det skiller mellem de to tydeligt afgrænsede grupper - på hver sin side af Kristus på æslet. Foran ham skarerne, der kommer ud af

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere