Brugen af Det gamle Testamente i det ældste lektionar fra Jerusalem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugen af Det gamle Testamente i det ældste lektionar fra Jerusalem"

Transkript

1 Manuskript til artikel, der blev trykt i: Overleveringen fra Herren. Udgivet af Udvalget for Konvent for Kirke og Theologi, Sabro 1989, Brugen af Det gamle Testamente i det ældste lektionar fra Jerusalem af Holger Villadsen Een af de vigtigste kilder til de oldkirkelige perikopeordninger er det gammelarmeniske lektionar. Med denne tekst har vi en forholdsvis sikker og temmelig fuldstændig kilde til forholdene i Jerusalem i midten af det 5. århundrede. I byen Rom skal vi ca.200 år længere op i tiden, til midten af 7. århundrede, før vi har tilsvarende sikre og fuldstændige kilder; og selv på dette væsentligt senere tidspunkt er der i det byromerske system flere usikre punkter, der er åben for forskellig fortolkning. Det er på perikopesystemernes område ikke almindeligt, at vi er så godt underrettede på dette tidlige tidspunkt, som tilfældet er vedrørende Jerusalem. De eneste kendte og nogenlunde komplette ordninger af en tilsvarende alder er det gammelsyriske lektionar fra Østsyrien i det 5. århundrede 1, og det ældste galliske lektionar fra Frankrig i det århundrede 2. Det gammelarmeniske lektionar er genopdaget i dette århundrede og blev først udgivet i 1905 af F.C. Conybeare i en bog med liturgiske tekster fra den armeniske kirke 3. I 1971 udsendte A. Renoux lektionaret i en ny og mere fuldstændig udgave med en fransk oversættelse og indledning 4. 1 Lektionaret er udgivet af F.C. BURKITT, The Early Syriac Lectionary System (i: Proceedings of the British Academy 10, , s ). 2 Alban DOLD, Das älteste Liturgiebuch der lateinischen Kirche. Ein altgallikanische Lektionar des 5./6. Jhs. aus dem Wolfenbütteler Palimpsest-Codex Weissenburgensis 76 (= Texte und Arbeiten herausgegeben durch die Erzabtei Beuron. 1. Abt., Heft Beuron 1936). 3 F.C. CONYBEARE, Rituale Armenorum (Oxford 1905). 4 Athanase RENOUX, Le Codex arménien Jérusalem 121. I. Introduction, Aux origines de la liturgie hiérosolymitaine. Lumière nouvelles (= Patrologia Orientalis tom. 35, fasc. 1, No Turnhout 1969). II. Édition comparée du texte et de deux autres manuscrits. (= Patrologia Orientalis tom. 36, fasc. 2, No Turnhout 1971). Håndskriftsgrundlaget for udgaven er 3 armeniske håndskrifter: Jerusalem 121 (år 1192), Paris 44 (10. årh.), Erevan 985 (10. årh.). HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 1

2 Lektionaret er overleveret i armeniske håndskrifter og er beregnet til brug i den armeniske kirke. Det er imidlertid almindeligt anerkendt, at lektionaret er en oversættelse af et græsk lektionar beregnet til brug i Jerusalem. Den seneste udgiver, A. Renoux, mener, at den græske original, som har tjent som grundlag for oversættelsen, er udarbejdet i perioden mellem 417 og Jeg vil ikke i denne sammenhæng prøve at gå nærmere ind på argumentationen for lektionarets alder og oprindelsessted, men blot anføre, at jeg finder udgiverens argumentation tilstrækkelig overbevisende, og at jeg iøvrigt ikke er bekendt med nogen, der har tilbagevist konklusionen: at lektionaret oprindeligt var beregnet til brug i Jerusalem i 5. århundrede 2 Oversigt over det gammelarmeniske lektionar. Efterfølgende oversigt bygger på Renoux's franske oversættelse, og hvor der er forskel på de tre armeniske håndskrifter, som Renoux har lagt til grund for udgaven, følger oversigten håndskriftet fra Jerusalem 3. Lektionaret indeholder angivelser af, i hvilke kirker i Jerusalem de pågældende gudstjenester holdes, samt forskellige andre "regibemærkninger", hvoraf en del her er udeladt 4.Disse oplysninger om tid og sted og ydre omstændigheder svarer på mange punkter til beskrivelsen i Egeria's rejseberetning om forholdene i Jerusalem i slutningen af 4. århundrede ( ) 5. 1 Renoux (1969) s Den første udgiver, F.C. Conybeare, formodede, at lektionaret stammede fra perioden , og andre liturgihistorikere efter Conybeare og før Renoux har argumenteret for andre terminer i midten af 5. århundrede. Jfr. Renoux (1969) s Jerusalem arm. 121 (J, fra år 1192). Jeg har været nødt til at bygge oversigten på den franske oversættelse, da jeg desværre ikke er i stand til at læse armenisk. Der anvendes i oversigten nogle forkortelser for de gammeltestamentlige bøger, der svarer til Septuaginta's betegnelser; men kapitel og versinddeling er så vidt muligt bragt i overensstemmelse med den danske oversættelse. 4 De, der ønsker at sætte sig nærmere ind i lektionaret, henvises til Renoux's udgave i Patrologia Orientalis, idet efterfølgende oversigt kun er udarbejdet for at give læsere af denne artikel nemmere adgang til at sætte sig ind i lektionarets hovedtræk. 5 Denne rejseberetning findes f.eks. udgivet med fransk oversættelse af P. MARAVAL: Égérie, Journal de voyage (= Sources Chrétiennes 296, Paris 1982). En dansk oversættelse er lavet af Valdemar SCHMIDT: Silvias Pilegrimsfærd til det hellige Land, Ægypten og Mesopotamien i Slutningen af det fjerde Aarhundrede (Kbh. 1896). HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 2

3 I - Epifani, 5. januar, 10. time, på "hyrdernes sted" Ps 23,1 1 Ps 80 2 Lc 2,8-20 [Vigil i Fødselskirken i Bethlehem. Begyndelsen på 1. læsning mangler] Gn 1,28-3,20 Is 7,10-17 Ex 14,24-15,21 Mi 5,1-6 Prv 1,2-9 Is 9,5-7 Is 11,1-9 Is 35,3-8 Is 40,10-17 Is 42,1-8 Dn 3, I b - [6. januar, nat, Bethlehem] Ps 2,7 Tit 2,11-15 Ps 110 Mt 2,1-12 II - [6. januar, morgen] i Martyrium i "byen" [=Jerusalem] Ps 2,7 Tit 2,11-15 Ps 110 Mt 1,18-25 III - 2. dag, Stefanus' Martyrium 4 Ps 5,13 Act. 6,8-8,2 Tit 2,11-15 Ps 21 Jo 12,24-26 IV - [3.dag] Søndag, Martyrium i "byen" Ps 2,7 Hbr 1,1-12 Ps 110 Mt 2,13-23 V - 4. dag, Sion Ps 110,3 Gal 4,1-7 Ps 132 Lc 1,26-38 VI - [5. dag], Oliebjerget Ps 99,9 Hbr 12,18-27 [Ps 15] Lc 1,39-56 VII - 6. dag, Lazarium Ps 30,4 1 Th 4,13-18 Ps 40 Jo 11,1-46 VIII - 7. dag, Golgatha Ps 96,2 Rm 1,1-7 Ps 72 Lc 2,1-7 IX - 8. dag [omskærelsen], Anastasis Ps 98,2 Col 2,8-15 Ps 85 Lc 2,21 (Hermed slutter epifani) X januar: Helgener, Peter og Abisolom Ps 116,15 Rm 8,28-39 Martyrakter Ps 116,1-9 Mt 10, De anførte salmer på denne plads i skemaet er normalt betegnet som "vekselsalmer". Det anførte vers er menighedens omkvæd, og kor eller forsanger har sunget den øvrige del af salmen. 2 De anførte salmer på denne plads forud for evangeliet er normalt betegnet som "hallelujasalmer". 3 Læsningen bliver afbrudt af to små refræner. 4 Det kan også dreje sig om en basilika indviet til Stefanus i 439. Renoux argumenterer dog for, at det her drejer sig om et kapel i tilknytning til kirken på Sion. Dette er et vigtigt punkt i udgiverens argumentation for, at lektionaret er ældre end 439. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 3

4 XI januar: eremitten Antonios, i Anastasis Ps 116,15 Hbr 11,32-40 Ps 116,1-9 Mt 10,37-42 XII januar: Kejser Theodosios 1, i Anastasis Ps 132,1 1 Tim 2,1-7 Ps 21 Lc 7,1-10 XIII februar: 40. dag efter Jesu Kristi fødsel, i Martyrium Ps 98,3 Gal 3,24-29 Ps 96 Lc 2,22-40 XIV - 9. marts: De 40 martyrer, i Stefanus' Martyrium "Samme kanon 2 " samt deres martyrakter XV marts: Biskop Cyril af Jerusalem 3 Ps 116,15 2 Tim 4,1-8 Ps 116,1-9 Jo 10,11-16 XVI marts: Biskop Johannes af Jerusalem 4 "Samme kanon som for Cyril" XVII - Undervisning for de, der forbereder sig på at modtage dåben Is 1,16-20 Ez 18,20-23 Rm 6,3-14 Col 2,8-3,4 Hbr 11,1-31 Is 45,16-25 Eph 3,14-4,13 Jer 32,19-44 Job 38,2-39,38 1 Cor 8,5-9,23 Hbr 1,1-2,1 Is 7,10-8,10 Is 53,1-54,5 1 Cor 15,1-28 Dn 7, Cor 12,1-7 1 Cor 12,8-27 Ez 37, Tim 3,14-16 Hermed slutter de 19 læsninger for dåbskandidaterne 5. XVIII - Fastetiden, onsdag i 1. uge, 10. time, Sion Ex 1,1-2,10 Joel 1,14-20 Ps 51,3 6 XIX - Fredag i 1. fasteuge, 10. time, Sion Dt 6,4-7,10 Job 6,2-7,13 Is 40,1-8 Ps 41,5 XX - Mandag i 2. fasteuge, 10. time, Anastasis 1 Rg 1,1-23 Prv 1,2-33 Jer 1,1-10 Ps 130,2 1 Død Ordet "kanon" bruges i lektionaret som en fast sammenfattende betegnelse for de efterfølgende salmer og læsninger til en bestemt gudstjeneste. Det er uklart, hvilken dag der her tilbagevises til. 3 Død 386/87. 4 Død 417. Lektionaret må være redigeret efter dette tidspunkt. 5 Jfr. Cyril af Jerusalems 18 dåbskatekeser holdt i Jerusalem ca.350. De anførte læsninger i det gammelarmeniske lektionar er i hovedsagen identiske med de læsninger, der anføres af Cyril. Hos Cyril findes dog ikke nogen dåbskatekese svarende sidste læsning (nr. 19) i det gammelarmeniske lektionar. Dåbskatekeserne findes i dansk oversættelse: J. BELSHEIM, Kyrills Katecheser (= Vidnesbyrd af Kirkefædrene 5, Christiania 1882). 6 De afsluttende salmer ved hverdagsgudstjenesterne i fastetiden er ikke "hallelujasalmer" men "vekselsalmer". HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 4

5 XXI - Tirsdag, 10. time, Anastasis 1 Rg 1,23-2,26 Prv 2,1-3,10 Jer 1,11-2,3 Ps 27,7 XXII - Onsdag, 10. time, Sion Ex 2,11-22 Joel 2,1-11 Mi 4,1-7 Ps 57,2 XXIII - Torsdag, 10. time, Anastasis 1 Rg 3,21-4,18 Prv 3,11-4,14 Jer 2,31-3,16 Ps 39,13 XXIV - Fredag, 10. time, Sion Dt 7,11-8,1 Job 9,2-10,2 Is 40,9-17 Ps 65,6 XXV - Onsdag i 3. fasteuge, 10. time, Sion Ex 2,23-3,15 Joel 2,21-3,5 Ps 71,1 XXVI - [Fredag, 10. time], Sion Dt 8,11-9,10 Job 12,2-13,6 Is 42,1-8 Ps 75,2 XXVII - Onsdag i 4. fasteuge, 10. time, Sion Ex 3,16-22 Joel 3,6-13 Ps 77,2 XXVIII - Fredag, 10. time, Sion Dt 9,11-24 Job 16,2-17,16 Is 43,22-44,8 Ps 83,19 XXIX - Onsdag i 5. fasteuge, 10. time, Sion Ex 4,1-21 Joel 3,14-26 Ps 84,5 XXX - Fredag, 10. time, Sion Dt 10,1-15 Job 19,2-29 Is 45,1-13 Ps 85,8 XXXI - Onsdag i 6. fasteuge, 10. time, Sion Ex 4,21-5,3 Za 9,9-16 Ps 86,15-16 XXXII - Fredag, 10. time, [Sion] Dt 11,10-25 Job 21,2-34 Is 46,3-47,4 Ps 88,3 (Hermed slutter fastens 6. uge) XXXIII - 6. dag før "lovens påske", lørdag, 10. time, Lazarium Ps 30,4 1 Th 4,13-18 Ps 40 Jo 11,55-12,11 XXXIV - Palmesøndag, Martyrium Ps 98,8-9 Eph 1,3-10 Ps 97 Mt 20,29-21,17 XXXIVb - Samme dag, 9. time, opstigen med palmegrene til Olíebjerget Salmesang og bøn indtil 11. time, hvor man går ned til Anastasis syngende: Ps 118,26 XXXV - Mandag i påskens faste, 10. time, Martyrium Gn 1,1-3,24 Prv 1,2-9 Is 40,1-8 Ps 65,6 1 Mt 20, Denne salme, og den tilsvarende salme de to følgende dage, er ikke en hallelujasalme, men en vekselsalme. Det hænger muligvis sammen med, at der ikke er nogen epistellæsning de pågældende dage. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 5

6 XXXVI - Tirsdag, 10. time, Oliebjerget Gn 6,9-9,17 Prv 9,1-11 Is 40,9-17 Ps 25,1-2 Mt 24,1-26,2 XXXVII - Onsdag, 10. time, Martyrium Gn 18,1-19,30 Prv 1,10-19 Za 11,11-14 Ps 41,5 XXXVIIb - Efter salmen stiger man ned til Anastasis og fortsætter med evangeliet Mt 26,3-26,16 XXXVIII - Torsdag i den "gamle påske", fra 7. time i Martyrium Gn 22,1-18 Is 61,1-6 Act 1,15-26 Ps 55,22 Efter salmen sætter man sig under prædikenen, og katekumenerne sendes bort. XXXIX - Fortsættelse Ps 23,5 1 Cor 11,23-32 Mt 26,17-30 XXXIXb - Fortsættelse, Sion Ps 23,5 1 Cor 11,23-32 Mc 14,1-26 XXXIXc - Fortsættelse, Oliebjerget: Efter aftensangen følger vigil med 5 "gobala", hver bestående af 3 salmer Ps 2[-3-4] Ps 41[-42-43] Ps 59[-60-61] Ps 79[-80-81] Ps 109[ ] 1 Jo 13,16-18,1 2 XL - I samme time om natten går man op til "højen" Ps 109,4 Lc 22,1-65 XLb - I samme time om natten samles man på "disciplenes sted" Mc 14,27-72 XLc - I samme time om natten går man ned fra Oliebjerget til Gethsemane. Mt 26,31-56 XLI - Derefter går man til ypperstepræstens gård til det sted, hvor Peter angrede Mt 26,57-75 XLII - I samme time om natten går man fra "porten" til Golgatha. Ps 118,1 Ps 79 3 Jo 18,2-27 XLIIb - Fortsættelse, daggry Ps 109,4 Jo 18,28-19,16 1 For hver gobala er anført et refræn, og imellem de enkelte gobala har der været bøn. 2 Evangelielæsningen er foregået midt om natten. 3 Omtales som "gobala" og har muligvis også omfattet de to følgende salmer. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 6

7 XLIII - Fredag, 7. time, Golgatha: 8 salmer, 8 profetlæsninger, 8 apostellæsninger, 4 evangelielæsninger 1 Ps 35,11 Za 11,11-14 Gal 6,14-18 Ps 38,18 Is 3,9-15 Phil 2,5-11 Ps 41,7 Is 50,4-9 Rm 5,6-11 Ps 22,19 Am 8, Cor 1,18-31 [Ps 31,6] Is 52,13-53,12 Hbr 2,11-18 Mt 27,1-56 [Ps 69,22] Is 63,1-6 Hbr 9,11-28 Mc 15,1-41 Ps 88,5 Jer 11,18-20 Hbr 10,19-31 Lc 22,66-23,49 Ps 102,2 Za 14, Tim 6,13-16 Jo 19,16-37 XLIIIb - Fortsættelse, 10. time, Martyrium Jer 11,18-12,8 Is 53,1-12 Ps 22,19 Efter salmen går man op til Anastasis og læser evangeliet Mt 27,57-61 XLIV - Lørdag morgen, Anastasis Ps 88,7 Mt 27,62-66 XLIVb - Lørdag aften i påsken, biskoppen leder salmesangen i Anastasis Ps 113,2 Derefter går man op til Martyrium, tænder lys og påbegynder påskevigilien med 12 læsninger Ps 118,24 Gn 1,1-3,24 Gn 22,1-18 Ex 12,1-24 Jon 1,1-4,11 Ex 14,24-15,21 Is 60,1-13 Job 38, Rg 2,1-22 Jer 31,31-34 Jos 1,1-9 Ez 37,1-14 Dn 3, XLIVc - Fortsættelse midt om natten, efter at de nydøbte er kommet ind Ps 65,2 1 Cor 15,1-11 Ps 30 Mt 28,1-20 I Anastasis Jo 19,38-20,18 XLV - Påskesøndag, morgen, Martyrium Ps 65,2 Act 1,1-14 Ps Mc 15,42-16,8 XLVb - Påskesøndag, aften, Sion (efter en forudgående procession fra Oliebjerget til Anastasis) Ps 149,1 Jo 20,19-25 XLVI - Mandag, Martyrium Ps 65,2 Act 2,22-41 Ps Lc 23,50-24,12 XLVII - Tirsdag, Stefanus' Martyrium Ps 5,13 Act 2,42-3,21 Ps 21 Lc 24, Efter hvert af de 8 afsnit er der bøn. 2 Imellem læsningerne er der oftest bøn og undertiden nogle små refræner. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 7

8 XLVIII - Onsdag, Sion Ps 147,12 Act 3,22-4,12 Jac 1,1-12 Ps 65 Lc 24,36-40 XLIX - Torsdag, Oliebjerget Ps 99,9 Act 4,13-31 Jac 1,13-27 Ps 15 Mt 5,1-12 L - Fredag, foran Golgatha Ps 98,3 Act 4,32-5,11 Jac 2,1-13 Ps 93 Jo 21,1-14 LI - Lørdag, Anastasis Ps 67,2 Act 5,12-33 Jac 2,14-26 Ps 81 Jo 21,15-25 LII - Søndag, Martyrium Ps 65,2 Act 5,34-6,7 Jac 3,1-13 Ps Jo 1,1-17 LIIb - Samme søndag, Sion (efter en forudgående procession i 10. time fra Oliebjerget til Anastasis) Ps 149,1 Jo 20,26-31 LIIc - Mystagogiske læsninger, i Anastasis (efter nadvergudstjenesten i Martyrium). 2. dag 1 Pt 5, dag 1 Jo 2, dag 1 Cor 11,23-32 Søndag, påskens slutning 1 Pt 2, LIII - 1. maj: Profeten Jeremias, i Anatoth Ps 40,3 Jer 1,1-10 Jer 38, Pt 2,9-22 Ps 30 Mt 2,16-18 LIV - 7. maj: Korsets tilsynekomst, foran Golgatha [Ps 97,6] Cyrils brev til Constantin 2 Ps 96 Mt 24,30-35 LV - 9. maj: Kong Herodes' børnedrab, i Bethlehem Ps 8,3 Act 12,1-24 Hbr 2,14-18 Ps 103 Mt 2,16-18 LVI maj: Kejser Constantin, Martyrium Ps 132,1 1 Tim 2,1-7 Ps 21 Lc 7,1-10 LVII - Kristi himmelfart, på påskens 40. dag Ps 47,6 Act 1,1-14 Ps 24 Lc 24,41-53 LVIII - Pinsedag, søndag, Martyrium Ps 143,10 Act 2,1-21 Ps 94 Jo 14, time, Sion 1 Jfr. Cyril af Jerusalems 5 mystagogiske katekeser (fra ca. 350, eller muligvis af efterfølgeren, Johannes af Jerusalem, død 417). Læsningerne i katekeserne svarer til læsningerne i lektionaret, bortset fra at to af handskjrifterne kun har 4 læsninger. Lektionarhåndskriftet fra Erevan (E) har dog 5 læsninger. 2 Brevet fra biskop Cyril til kejseren handler om korsets tilsynekomst på himlen over Golgatha. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 8

9 Ps 143,10 Act 2,1-21 Ps 94 Jo 14,25-29 LVIIIb - Samme søndag, 10. time, ved "højen" på Oliebjerget Ps 143,10 Act 2,1-21 Ps 94 Jo 16,5-14 LVIIIc - Aften, Sion Ps 143,10 Jo 14,15-24 LIX juni: Profeten Zacharias Ps 26,8 Za 3,7-4,9 1 Cor Ps Mt 22,34-24,1 LX juni: Profeten Elisa Ps 116,15 4 Rg 13,14-21 Hbr 11,32-40 Ps Lc 4,25-41 LXI - 2. juli: Pagtens ark, i Kirjat-Jearim Ps 132,8 1 Rg 6,19-7,2 2 Rg 6,12-19 Hbr 9,1-10 Ps 98 Mt 5,17-20 LXII - 6. juli: Profeten Esajas Ps 116,15 Is 6,1-10 Eph 4,7-16 Ps Lc 4,14-22 LXIII - 1. august: Makkabæerne Ps 116,15 2 Mcc Hbr Ps Mt 5,17-20 LXIV august: Maria, i Bethlehem Ps 132,8 Is 7,10-16 Gal 3,29-4,7 Ps 110 Lc 2,1-7 LXV august: Apostlen Thomas og andre, i Bethfage Ps 19,5 Act 1, Cor Ps 27 Jo 20,24-31 LXVI august: Johannes Døberen Ps 116,15 Act 13,16-42 Ps Mt 14,1-12 LXVII september: Hellige steder i Jerusalem, Anastasis Ps 65,2 1 Tim 3,14-16 Ps Jo10,22-42 LXVIII - 2. dag, Martyrium "Samme kanon" LXIX november: Apostlen Philip Ps 19,5 Act 8,26-40 Ps 47 Jo 1,43-51 LXX november: Apostlen Andreas Ps 19,5 1 Cor 12,26-14,4 Ps 95 Jo 1,35-44 LXXI december: Jakob og David, Sion. På denne dag fejrer man i andre byer Kristi fødsel. Ps 132,1 2 Rg 5,1-10 Act 15,1-29 Ps 110 Mt 22,41-46 LXXII december: Stefanus Ps 5,13 Act 6,8-8,2 Ps 21 Jo 12,24-26 LXXIII december: Apostlene Paulus og Peter Ps 19,5 2 Pt 1, Tim 4,1-8 Ps 47 Jo 21,15-19 HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 9

10 LXXIV december: Apostlen Jakob og evangelisten Johannes Ps 96,2 Jac 1, Jo 1,1-9 Ps [85] Jo 21,20-25 Beskrivelse af hovedtræk (perikopesystemet) 1 Lektionaret begynder med tekster til epifani, den 6. januar (nr. 1-9). Der er tekster til den indledende vigil, og tekster til alle dage i den efterfølgende uge. Det fremgår af sammenhængen, at epifaniteksten er en fest for Jesu fødsel, og at man ikke på dette tidspunkt fejrede Jesu fødsel den 25. december i Jerusalem. Den efterfølgende blok omfatter tekster til 7 helgendage i perioden januar - marts (nr ). Derefter følger tekster til de 6 uger i fastetiden (nr ). Denne gruppe indledes med en tekstsamling beregnet til katekeser ved dåbsforberedelsen i fastetiden. Den store og helt centrale gruppe i lektionaret udgøres af tekster til kirkeårets intensive højdepunkt omkring påske. Der er i denne periode tekster til alle dage, begyndende med lørdagen forud for palmesøndag (nr. 33), og sluttende med søndagen efter påskedag (nr. 52). Og til selve højdepunktet er der tekster til flere daglige gudstjenester: skærtorsdag, langfredag, påskelørdag og påskesøndag (nr ). Lektionaret afsluttes med tekster til en række dage i perioden 1. maj til 29. december. De fleste af dagene er kalenderfaste (nr ), men Kristi himmelfartsdag og pinse kan dog også findes anbragt i denne gruppe (nr ). Blandt helgendagene i lektionarets afslutning kan der især være grund til at hæfte sig ved 25. december, hvor man fejrer Jakob (Jesu bror) og kong David (nr. 71). Det bemærkes dog i lektionaret, at man på denne dag i andre byer fejrer Kristi fødselsdag. I forhold til senere perikopeordninger er det påfaldende, at der kun er tekster til ganske få søndage. Helt konkret drejer det sig kun om 5 søndage, nemlig påsk- 1 Hovedformålet med det efterfølgende afsnit er at give en beskrivelse af de overordnede principper for, hvor og hvornår der anvendes læsninger fra Det gamle Testamente i det gammel-armeniske lektionar. Først når disse overordnede principper er klarlagt, er der mulighed for at spørge efter den konkrete baggrund for perikopevalget til bestemt gudstjeneste. På de fleste punkter er jeg afhængig af Renoux's udgave og hans forberedende og opfølgende artikler om det gammelarmeniske lektionar, jfr. litteraturoversigten til slut. For en kort oversigt af Renoux's egen hånd vil jeg især henvise til den seneste artikel fra HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 10

11 esøndag og søndagen før og efter, samt pinsesøndag og søndag efter epifani 1. For de andre søndage i kirkeåret kan der ikke findes noget tekstvalg i lektionaret. Standardforklaringen på en sådan observation er en formodning om, at der har været lectio continua på de pågældende dage. Selv om der er meget, der taler for en sådan formodning, vil jeg alligevel mene, at denne standardforklaring i væsentligt omfang er misvisende. Det vil være mere afklarende at sige, at tekstvalget på de pågældende søndage har været frit, i modsætning til det faste tekstvalg på de dage, der er anført i lektionaret. Det frie tekstvalg har formentlig resulteret i en slags lectio continua, fordi det er det princip, der ligger nærmest for, hvis der ikke er nogen speciel grund til at vælge bestemte tekster til den pågældende dag. Men det er langt fra givet, at de tekster, der blev valgt til pågældende søndag, også blev brugt det efterfølgende år, eller når der kom en ny biskop på stedet. Og det er ogå langt fra givet, at kombinationen af tekster har været den samme år efter år på de søndage, hvor lektionaret ikke anfører tekster 2. Mens det forekommer overvejende sandsynligt, at selve tekstvalget til de ordinære søndage har været frit, har selve perikopestrukturen formentlig har været forholdsvis konstant. Og det rejser så spørgsmålet om, hvilken grundlæggende perikopestruktur, der ligger bag det gammelarmeniske lektionar. For at kunne besvare dette spørgsmål er det indledningsvist nødvendigt at gøre sig klart, at de gammeltestamentlige salmer ikke skal betragtes som egentlige læsninger, men snarere som salmer i vores danske betydning af ordet 3. Hvis man altså ser bort fra de gammeltestamentlige salmer, kan det konstateres, at det gammelarmeniske lektionar normalt har en 2-ledet perikopestruktur: først en epistellæsning og dernæst en evangelielæsning. Denne 2-ledede perikopestruktur med udelukkende nytestamentlige læsninger findes på en lang række dage, heriblandt alle kirkeåret hovedpunkter 4 : 1 I dette sidste tilfælde drejer det sig formentlig ikke om en fast "søndag efter epifani" men om en bestemt dato, der i et tilfældigt år netop har været en søndag. 2 Selv om et givet bibelsk skrift har haft en forholdsvis fast perikopeopdeling, som har kunnet anvendes ved en lectio continua, har kombinationen med tilsvarende perikoper fra andre dele af Bibelen ikke været givet på forhånd, før reglerne er blevet formuleret i et lektionar. 3 Dette spørgsmål vil blive behandlet nærmere i det følgende. 4 Denne konstatering gælder nadvergudstjenester. Der findes i det gammelarmeniske lektionar også andre gudstjenesteformer med afvigende perikopestruktur. Jfr. nærmere i det følgende. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 11

12 1b-2 Epifani 4-9 Ugen efter epifani Helgenfesterne i januar-februar Helgenfester i marts 33 Lørdag før palmesøndag 34 Palmesøndag (44c)-45 Påskesøndag Mandag og tirsdag efter påske 56 Kejser Constantin 57 Kristi himmelfart 58 Pinsedag 66 Johannes Døberen Fest for de hellige steder i Jerusalem Apostlene Philip og Andreas 72 Stefanus På alle de ordinære søndage har der sandsynligvis været en tilsvarende 2-ledet perikopestruktur med udelukkende nytestamentlige læsninger. Dette er dog på ingen måde ensbetydende med, at der ikke er gammeltestamentlige læsninger i det gammelarmeniske lektionar.hvis man laver en lille statistik, kan man konstatere, at der ialt er 315 perikoper. Heriblandt er der nogle perikoper, der er brugt ved flere forskellige lejligheder, sådan at antallet af forskellige perikoper falder til ialt 260. Af disse perikoper er 98 hentet fra Det gamle Testamente, 90 er hentet fra evangelierne og 72 er hentet fra Det nye Testamente udenfor evangelierne 1. Mere end en tredjedel er altså gammeltestamentlige perikoper. Men er det muligt at se et mønster for, hvornår og hvordan disse gammeltestamentlige perikoper bruges? Ved nadvergudstjenesterne kan der findes en del eksempler på dage med 3 (eller evt. 4) perikoper. I alle tilfælde sluttes der med en epistellæsning og en evangelielæsning, svarende til de tilfælde, hvor der kun er to perikoper. Interessen må derfor koncentrere sig om den indledende læsning (eller de indledende læsninger). I nogle tilfælde viser den sig at være en gammeltestamentlig læsning, og i andre tilfælde at være en nytestamentlig læsning. Og det viser sig også ret umiddelbart, at perikopevalget er bestemt af pågældende dags karakter. Den indledende læsninger er en gammeltestamentlig læsning, hvor der er en naturlig grund til det, den f.eks. at dagen er tilegnet en person, der er omtalt i Det gamle Testamente. Og hvis dagens specielle anledning omvendt peger i retning af, at der 1 Renoux (1984) s HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 12

13 skal suppleres med en indledende nytestamentlig læsning, er den taget fra Det nye Testamente. Der er altså ikke spor af en fast skabelon, der foreskriver, at der skal være en indledende gammeltestamentlig læsning før epistellæsningen og evangelielæsningen. I det følgende gennemgås de enkelte eksempler på nadvergudstjenester med mere end to læsninger: (3) Anden dag efter epifani: Act. 6,8-8,2. Denne perikope er knyttet til Stefanus og læses også på hans martyrdag den 27. december (nr. 72). Denne tilknytning til Stefanus er nok også forklaringen på, at perikopen anvendes på denne anden dag efter epifani, idet gudstjenesten er henlagt til Stefanus' Martyrium, som på dette tidspunkt sandsynligvis var et kapel i tilknytning til kirken på Sion. (48-52) Onsdag til søndag i ugen efter påskesøndag. Den første læsning i denne periode er en lectio continua fra Acta. Serien begynder påskesøndag med Acta 1,1 og slutter søndag efter påske med Acta 6,7. Desuden begynder om onsdagen en serie med lectio continua fra Jakobsbrevet (1,1-3,13). Acta-serien er et almindeligt fænomen i tiden efter påske. Serien fra Jakobsbrevet skal sikkert forklares med en henvisning til den særstilling, som netop Jakob, Herrens bror, havde i Jerusalem-kirkens tradition. Man har villet fremhæve ham ved at læse fra hans brev på denne fremhævede plads i kirkeåret, ligesom Jerusalem-liturgien blev opkaldt efter Jakob (Jakobs-liturgien). (53) 1. maj, Jeremias. Denne dag var indviet til den gammeltestamentlige profet Jeremias, og gudstjenesten foregik i Anatoth, 4 km fra Jerusalem. Det er derfor meget naturligt, at gudstjenesten indledes med 2 læsninger fra profeten Jeremias' bog. (55) 9. maj, Barnemordet i Bethlehem. Udover epistellæsningen fra Hebræerbrevet (2,14-18) indledes der med en læsning fra Acta 12. Perikopen er formentlig valgt på grund af vers 23, hvor der berettes om kong Herodes' død, og skal således fungere som en slags modbillede (selv om det jo drejer sig om to forskellige kong Herodes). (59-63) Serie med 5 helgendage. Det drejer sig om gammeltestamentlige personer eller gammeltestamentlige begivenheder: Profeten Zacharias, Elisa, Pagtens Ark, Esajas og Makkabæerne. I alle tilfælde bliver der valgt en gammeltestamentlig perikope, der har en naturlig forbindelse med dagens særlige emne. (64) 15. august, Maria Theotokos. Denne Mariadag indledes meget naturligt med en gammeltestamentlig læsning fra Esajas 7, (65) 23. august, apostlen Thomas og de andre. Der indledes med et kort afsnit fra Acta om apostlene (1,12-14). (71) 25. dec., Jakob og David. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 13

14 Den Jakob, der holdes fest for, har nok oprindelig været patriarken Jakob, men epistellæsningen fra Acta 15,1-29 viser, at man har fejret dagen for Jesu bror, Jakob. I anledning af kong David læses et afsnit fra 2. Samuelsbog (5,1-10) om kong David. (73-74) dec.: Paulus og Peter, samt Jakob og Johannes. De sidste to numre i lektionaret har 3 læsninger, der alle er hentet fra Det nye Testamente. Og det er umiddelbart forståeligt i betragtning af, at dagene er knyttet til personer med relationer til Det nye Testamente. Der er altså en del undtagelser fra den 2-ledede perikopestruktur, som er det "normale" for Jerusalem; men de 3-ledede eksempler opfattes mest naturligt som udvidelser, der er foranlediget af pågældende helligdags karakter. Og det er kun i forholdsvis begrænset omfang, at der anvendes gammeltestamentlige læsninger, når der anføres supplerende læsninger udover det "normale" dobbeltsæt: epistel og evangelium. De mængdemæssigt tungtvejende eksempler på anvendelse af gammeltestamentlige læsninger skal ikke findes blandt de egentlige nadvergudstjenester, men blandt de forberedende gudstjenester: vigilierne og aftensgudstjenesterne på hverdage i fastetiden. Karakteristisk for disse eksempler er, at de gammeltestamentlige læsninger forekommer alene og ikke er kombineret med nytestamentlige læsninger. Ved vigilierne forekommer de gammeltestamentlige læsninger i lange serier. Og også iøvrigt forekommer de gammeltestamentlige læsninger i denne gruppe ofte i forholdsvis lange serier med 3 til 4 læsninger. (1) Vigilien forud for epifani. Der anføres 11 gammeltestamentlige læsninger. Vigilien efterfølges umiddelbart, eller afsluttes, med en nadvergudstjeneste med 2 nytestamentlige læsninger (nr. 1b). (18-32) Hverdagsgudstjenester i fastetiden. Til fastetiden findes der i lektionaret en lang række hverdagsgudstjenester, som alle holdes ved 10. time (kl. 16, ved dagens slutning). Disse fastegudstjenester har udelukkende gammeltestamentlige læsninger, som er karakteriseret ved lectio continua. I første omgang er det nok lidt svært at se mønsteret, men ved nærmere eftersyn afslører det sig klart. Der er nemlig 2 serier: en onsdags-serie og en fredags-serie. Onsdags-serien har en række fra Exodus (1,1-5,3) og fra Joel (1,14-3,26). Fredags-serien har en tredobbelt række fra Deuteronomium (6,4-11,25), fra Job (6,2-21,34) og fra Esajas (40,1-47,4). Udover disse to gennemgående serier er der fyldt ud med gudstjenester i 2. fasteuge, hvor der også er tekster til mandag, tirsdag og torsdag. Her kan der konstateres en separat tredobbelt serie med lectio continua fra 1. Samuelsbog (1,1-4,18), fra Ordsprogene (1,2-4,14) og fra Jeremias (1,1-3,16). (35-37) Mandag, tirsdag og onsdag før påskesøndag. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 14

15 Den store og centrale kirkeårsperiode, de 2 uger omkring påskesøndag, følger i nogen grad sine egne love. Vedrørende brugen af gammeltestamentlige læsninger, ser reglen i store træk ud til at være den, at gammeltestamentlige læsninger hører hjemme i den store uge forud for påskesøndag, mens de overhovedet ikke findes i ugen efter påskesøndag. Den første gruppe i "påsken" med gammeltestamentlige læsninger er nr med tekster til mandag, tirsdag og onsdag i "påskens faste". De er beslægtet med den almindelige fastetids hverdagsgudstjenester og foregår ligeledes ved den 10. time (ved dagens afslutning); men de udgør øjensynligt en gruppe for sig. Der er en tredobbelt serie med perikoper fra henholdsvis Genesis, Ordsprogene og Profeterne. Som noget særligt afsluttes disse hverdagsgudstjenester med en evangelielæsning, som i flere henseender falder uden for det generelle mønster. Det gammel-armeniske lektionar ser iøvrigt ud til at følge en uskreven regel gående ud på, at der normalt er en epistellæsning forud for en evangelielæsning. Men det er ikke tilfældet ved disse 3 hverdagsgudstjenester. (38-44) Skærtorsdag, langfredag og påskelørdag. Perikopevalget og gudstjenestestrukturen på disse 3 dage følger i høj grad sin egen helt specielle vej. Vigilien natten mellem skærtorsdag og langfredag (nr. 39c) er bygget op over 5 grupper med hver 3 gammeltestamentlige salmer. Gudstjenesten langfredag ved 7. time (nr. 43) er bygget op med 8 afsnit. Alle 8 afsnit indledes med en profetlæsning og efterfølges af en epistellæsning. De sidste 4 afsluttes med en evangelielæsning fra hver af de 4 evangeliers lidelseshistorie fra det afsnit, der slutter med døden på korset. Vigilien natten mellem påskelørdag og påskesøndag (nr. 44b) er i sin opbygning meget beslægtet med vigilien før epifani og indeholder 12 gammeltestamentlige læsninger. Under påskevigilien foregår dåben, i et rum for sig, og når de nydøbte kommer ind i kirken, tager påskegudstjenesten sin begyndelse (nr. 44c). I den efterfølgende tid læses der ikke fra Det gamle Testamente, med undtagelse af de specielle helgendage, som tidligere er nævnt. Der tegner sig et forholdsvis klart mønster for, hvornår Det gamle Testamente bliver brugt i det gammelarmeniske lektionar. Det drejer sig primært om gudstjenester af forberedende karakter, eller gudstjenester med faste-karakter. Samme observation kan også formuleres på den måde, at Det gamle Testamente især bruges ved gudstjenester på hverdage, især onsdag og fredag, samt vigilierne. Når Det gamle Testamente iøvrigt bruges, sker det ved gudstjenester, hvor der er en speciel og naturlig anledning til at vælge en perikope fra Det gamle Testamente. Det er altså ikke muligt at finde spor af en regel, der foreskriver, at der skal være en gammeltestamentlig læsning ved nadvergudstjenesterne på søn- og festdage. For i de tilfælde, hvor der på søn- og festdage er én eller flere indledende læsninger udover epistlen og evangeliet kan pågældende indledende læsning lige så godt HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 15

16 være en nytestamentlig læsning, som det kan være en gammeltestamentlig læsning, alt afhængigt af hvad pågældende dags festkarakter lægger op til. Det kan diskuteres, om de gammeltestamentlige salmers anvendelse i det hele taget bør tages op til behandling i en sammenhæng, der primært vedrører gammeltestamentlige læsninger. For det er nemlig forholdsvis klart, at salmerne ikke betragtes som "bibelske læsninger" i det armeniske lektionar. Som det umiddelbart fremgår af oversigten over det gammelarmeniske lektionar findes der imidlertid i lektionaret adskillige anvisninger om brugen af de gammeltestamentlige salmer. Og det fremgår også umiddelbart af oversigten, at der normalt anvises 2 gammeltestamentlige salmer til hver gudstjeneste. Der er dog nogle undtagelser, især i "påskedagene": skærtorsdag og langfredag. At de gammeltestamentlige salmer skal regnes som en gruppe for sig i forhold til de øvrige læsninger, fremgår bl.a af overskriften på det gammelarmeniske lektionar, hvor der skelnes klart mellem "læsninger" og "salmer" 1. At der er en sådan klar skelnen mellem de to forskellige kategorier fremgår også af forskellige detaljer i angivelserne til de enkelte helligdage, f.eks. af nummereringen af læsningerne ved vigilierne. Her overspringes nemlig salmerne i nummereringen af læsningerne. De gammeltestamentlige salmer, der anføres i lektionaret, er ikke beregnet til at blive læst, men til at blive sunget som vekselsang. Lektionaret anfører derfor ved den indledende vekselsalme, hvilke ord der af menigheden skal bruges som omkvæd. Det er dette vers, der er anført i oversigten, men hvor det iøvrigt må forudsættes, at pågældende salme er sunget i sin helhed. De to salmer, der normalt anføres til hver enkelt gudstjeneste, har hver sin placering og funktion. Den første af salmerne kaldes "vekselsalme" og den anden "hallelujasalme". I forhold til normalstrukturen med 2 nytestamentlige læsninger indledes der med vekselsalmen. Se f.eks. epifani (nr. 1b), hvor omkvædet ved vekselsalmen er Ps. 2,7: "Herren sagde til mig: Du er min søn; jeg har født dig i dag". Efter vekselsalmen følger første læsning, som er en epistel fra Titusbrevet (2,11-15). Imellem epistellæsningen og evangelielæsningen synges hallelujasalmen, som i dette tilfælde er Salme 110: "Herren sagde til min Herre: Sæt dig...". Ved de nadvergudstjenester, hvor der er 3 læsninger, er vekselsalmen stadigvæk placeret forud for den første af læsningerne, uanset om denne er en gam- 1 Renoux (1971) s. [73]/211 HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 16

17 meltestamentlig eller en nytestamentlig læsning 1. Ved hverdagsgudstjenesterne i fastetiden, hvor der udelukkende er gammeltestamentlige læsninger, afsluttes læsningerne med en vekselsalme, der svarer til den vekselsalme, der almindeligvis bruges til indledning. I påsketiden (bredt defineret) er der flere specielle eksempler på brug af gammeltestamentlige salmer. På de 3 hverdage mellem palmesøndag og skærtorsdag, hvor der er gammeltestamentlige læsninger og en afsluttende evangelielæsning, men ingen epistellæsning, er der kun en enkelt salme,som er placeret efter de gammeltestamentlige læsninger og forud for evangelielæsningen. Den betegnes i lektionaret som en "vekselsalme" svarende til den afsluttende salme på hverdagene i fastetiden; dermed kommer evangeliet på de pågældende dage ikke til at blive introduceret af en hallelujasalmen, sådan som det normalt er tilfældet. Natten mellem skærtorsdag og langfredag er der en vigil med 5 grupper, hver bestående af 3 gammeltestamentlige salmer (nr. 39c). Vedrørende epistellæsningen ser der i det gammelarmeniske lektionar ud til at gælde en regel, hvorefter epistellæsningen normalt er sammenkædet med evangelielæsningen. Reglen viser sig ved, at der ikke findes eksempler på epistellæsninger, uden at der samtidigt følger en evangelielæsningen efter. Man kunne f.eks. tænke sig, at der fandtes dage, hvor rækken af læsninger sluttede med en epistel; men det er ikke tilfældet 2. Derimod er der, som tidligere anført, mange eksempler på gudstjenester med udelukkende gammeltestamentlige læsninger. Hvis reglen formuleres i forhold til evangelielæsningen, vil den lyde: Forud for evangelielæsningen læses en epistellæsning. Men formuleret på denne måde er der forskellige undtagelser. Dels er der næsten altid, som det blev bemærket i forbindelse med de gammeltestamentlige salmer, en hallelujasalme imellem epistlen og evangeliet. Dels er der nogle korte stations-gudstjenester, hvor der kun er en salme og et evangelium 3. Og dels har de 3 hverdagsgudstjenester efter palmesøndag (nr ) en afvigende opbygning, hvor evangelielæsningen følger efter 3 gammeltestamentlige læsninger, og hvor der ikke er nogen epistellæsning over- 1 Dette ses på oversigten tydeligst i den sidste hovedgruppe (efter påske, nr ), hvor der er forholdsvis mange eksempler med 3 læsninger. 2 Læsningerne i forbindelse med dåbskatekeserne (nr. 17 og 52c), hvor der anvendes gammeltestamentlige læsninger og epistellæsninger, men ikke evangelielæsninger, tilhører en anden og selvstændig kategori i forhold til de gudstjenstlige læsninger. 3 De findes især skærtorsdag, langfredag og påskelørdag: nr , 44. Til samme gruppe hører måske også gudstjenesten forud for epifani-vigilien (nr. 1). HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 17

18 hovedet. Det er dog en undtagelse i det gammelarmeniske lektionar, at der springes direkte fra en gammeltestamentlig læsning til evangelielæsningen. Og her ligger det gammelarmeniske lektionar på linje med de øvrige østlige lektionarer, og på linje med de fleste vestlige 1. Uden at det direkte bliver formuleret, ser rækkefølgen af læsninger ud til at være bestemt af en stigende rangrækkefølge. Indenfor de gammeltestamentlige læsninger er rækkefølgen: Loven - Skrifterne - Profeterne. Denne rækkefølge kan tydeligst ses ved fredagsgudstjenesterne i fastetiden 2. Indenfor de nytestamentlige læsninger er rækkefølgen: Acta - Epistel - Evangelium. Når der kun er 2 nytestamentlige læsninger, er den sidste læsning altid evangeliet. Når der er 3 læsninger, placeres læsningen fra Acta forud for epistellæsningen. Denne rækkefølge kan f.eks. ses i ugen efter påskesøndag 3. Karakteristisk for det gammelarmeniske lektionar er, at de forskellige "rangklasser" ikke er repræsenteret ved én og samme gudstjeneste, idet gammeltestamentlige og nytestamentlige læsninger oftest er fordelt på forskellige typer af gudstjenester. Hvis man vil prøve at opstille den komplette række, vil det derfor blive en teoretisk og i forhold til det gammelarmeniske lektionar til dels misvisende opstilling, som dog alligevel kan være en hjælp til at klargøre de overordnede principper bag lektionaret: Loven - Skrifterne - Profeterne - (Vekselsalme) - Acta - Epistel - (Hallelujasalme) - Evangelium. Læsningerne ved de enkelte gudstjenester kan opfattes som udpluk fra denne liste, hvor der foretages udeladelser og overspringelser, men hvor rækkefølgen alligevel opretholdes. Salmerne skal ikke medregnes som egentlige læsninger og falder derfor til dels uden for skemaet. Og det kan diskuteres, hvor vekselsalmen bør anbringes. Ovenfor er den anbragt efter de gammeltestamentlige læsninger, sådan som det er tilfældet i hverdagsgudstjenesterne forud for påske. At den på visse søn- og festdage anbringes forud for en gammeltestamentlig læsning opfatter jeg som et 1 Der er dog på dette område én markant undtagelse: nemlig Rom. Hvis man undersøger principperne for tekstvalget bag det ældste romerske epistel-lektionar, den såkaldte Würzburger-Comes, vil man se, at der normalt veksles mellem gammeltestamentlige "epistler" og nytestamentlige afhængigt af, hvilken karakter pågældende dag har. En følge af dette princip bliver, at der normalt i Rom, når der indledes med en gammeltestamentlig læsning, springes direkte til evangelielæsningen. På dette punkt ser der ud til at være en markant forskel mellem regelsættet i det gammelarmeniske lektionar og det gamle romerske system. 2 Nr. 19, 24, 26, 28, 30, Nr Andre eksempler er: nr. 3, 55, 65. HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 18

19 symptom på, at den gammeltestamentlige læsning på de pågældende dage er en undtagelse fra normalstrukturen på de pågældende dage med kun 2 nytestamentlige læsninger. Arven fra synagogen (nye perspektiver?) Som konklusion på det forudgående afsnit om de overordnede principper for perikopevalget i det gammelarmeniske lektionar kan anføres, at der på søn- og festdage normalt kun læses 2 nytestamentlige læsninger, en epistel og et evangelium, og at læsninger fra Det gamle Testamente fortrinsvis anvendes ved hverdagsgudstjenester eller gudstjenester af forberedende karakter. Et afgørende spørgsmål til det gammelarmeniske lektionar bliver derefter, om der er grundlag for at hævde, at den normale 2-ledede perikopestruktur i Jerusalem i 5. århundrede er resultatet af en forudgående reduktion i forhold til en fyldigere struktur med 3 eller 4 bibelske læsningerne, heriblandt 1 eller 2 indledende gammeltestamentlige læsninger. Så vidt jeg kan se, er der intet i kildematerialet, der tyder på, at det forholder sig sådan i Jerusalem. Der er jo ikke tale om en generel manglende anvendelse af gammeltestamentlige læsninger, men om et anderledes mønster for anvendelsen. Gammeltestamentlige læsninger anvendes fortrinsvis ved bestemte former for gudstjenester, hvor der udelukkende findes gammeltestamentlige læsninger og ingen nytestamentlige. Og når der derudover anvendes gammeltestamentlige læsninger ved nadvergudstjenester på søn- og festdage, sker det på dage i kirkeåret, hvor der er en speciel og naturlig anledning til at vælge en perikope fra Det gamle Testamente. Det er svært ved at se, hvordan dette mønster skulle være fremkommet ved en reduktion af en oprindelig perikopestruktur med 1 eller 2 indledende gammeltestamentlige læsninger. Og hvis man sammenligner det gammel-armeniske lektionar med et lektionar, der afspejler forholdene i Jerusalem ca. 200 år senere, får man heller ikke et billede af en reduktion af indledende gammeltestamentlige læsninger ved nadvergudstjenesterne, men tværtimod et billede af en vækst. Dette senere Jerusalem-lektionar er kun overleveret på georgisk og kaldes almindeligvis det gammelgeorgiske lektionar 1. Men hvor grundstrukturen i det gammelarmeniske lektionar var 2 nytestamentlige læsninger, er grundstrukturen i det georgiske 1 M. TARCHNISCHVILI (ed.): Le Grand Lectionnaire de l'église de Jérusalem (Ve-VIIIe siècle), tom. I-II (Georgisk udgave = CSCO 188 og 204. Latinsk oversættelse = CSCO 189 og 205, Louvain ). HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 19

20 lektionar ca. 200 år senere 2 gammeltestamentlige og 2 nytestamentlige læsninger. Det ser altså for Jerusalems vedkommende ikke ud til, at gammeltestamentlige læsninger er i færd med at bortfalde, men snarere om, at de er i færd med at blive indoptaget i hele kirkeåret og på alle ugens dage, også på søn- og festdage. Ifølge den almindelige teori om oprindelsen til kirkens perikopestruktur har kirken overtaget synagogens 2-ledede perikopestruktur med en indledende læsning fra Loven og en afsluttende læsning fra Profeterne. Ifølge denne teori "fordoblede" den ældste kirke i løbet af det 2. århundrede den ordning, som den overtog fra synagogen. Resultatet heraf blev en 4-ledet perikopestruktur: Loven - Profeten - Apostlen - Evangeliet. Senere blev denne 4-ledede struktur de fleste steder reduceret. Først faldt den indledende læsning fra Loven væk, og senere faldt også Profetlæsningen væk. På denne måde opstod det 2-ledede system, som har været dominerende i kirkens historie helt op til vore dage, hvor det er i færd med at blive taget op til revision i de fleste vestlige kirker. Bedømt i forhold til denne almindelige skabelon, vil det gammelarmeniske lektionar fra Jerusalem blive et eksempel på, at man i dette geografiske område allerede i første halvdel af 5. århundrede havde bortkastet de 2 indledende gammeltestamentlige læsninger. Men problemstillingen kan også vendes om, sådan at denne gamle kilde bliver foranledningen til, at man tager den almindelige overordnede teori om perikopesystemernes udvikling op til fornyet overvejelse. Og når man først begynder at rejse kritiske spørgsmål til den almindelige teori, viser det sig, at det kildemæssige grundlag for standardskabelonen begynder at smuldre for nogle af de andre geografiske hovedcentre, Rom og Konstantinopel, hvor man i de to store klassiske perikopeordninger finder man en perikopestruktur, der er beslægtet med ordningen fra Jerusalem fra det 5. århundrede, med kun 2 nytestamentlige læsninger til nadvergudstjenesterne på søn- og helligdage 1. Og i denne sammenhæng opfattes den 2-ledede perikopestruktur med udelukkende nytestamentlige læsninger almindeligvis som resultatet af en reduktion i perioden 1 Roms ældste "epistellektionar" er udgivet af G. MORIN, Le plus ancien comes au lectionaire de l'eglise Romaine (i: Revue Bénédictine 27, 1910, 41-74), og evangelielektionaret af Th. KLAUSER, Das römische Capitulare Evangeliorum. Texte und Untersuchungen zu seiner ältesten Geschichte. I. Typen (= Liturgiegeschichtliche Quellen und Forschungen 28, Münster in Westf. 1935). Den bedste udgave af det ældste klassiske byzantinske lektionar er J. MATEOS (ed.), Le Typicon de la Grande Église (= Orientalia Christiana Analecta , Roma ). HOLGER VILLADSEN: Brugen af Det gamle Testamente 20

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Oversigtsblad. over tilblivelsen af "Haandbog i Verdens-Historien" III, Fase. 229*

Oversigtsblad. over tilblivelsen af Haandbog i Verdens-Historien III, Fase. 229* fase* 229, Oversigtsblad over tilblivelsen af "Haandbog i VerdensHistorien" III, Fase. 229* Forarbejder; referat af Moncada's kataloniertog (1836) 1. til indledning; "NyaarsTiden" 2. til indledning; "NyaarsTiden"

Læs mere

Würzburger Comes. En brik til historien om første tekstrække PROVST HOLGER VILLADSEN

Würzburger Comes. En brik til historien om første tekstrække PROVST HOLGER VILLADSEN PATRISTIK10(2009) Würzburger Comes Enbriktilhistorienomførstetekstrække PROVSTHOLGERVILLADSEN PatristikudgivesisamarbejdemedForumforPatristik Redaktion:Anders ChristianJacobsen,JesperHyldahl ogholgervilladsen

Læs mere

Oversigt over fase, "Christelig Børnelærdom" "Christelig Børnelærdom" (udkast til. bog) 1843' -1844

Oversigt over fase, Christelig Børnelærdom Christelig Børnelærdom (udkast til. bog) 1843' -1844 fase«135-141. Oversigt over fase, 135-141. I. Udkast til "Børnelærdom". Fase.141 III - I-II - VI - V - IV - VIII - VII - IX - XVIII XIX X XVII "Om Lærebogen" begyndelsen af "Om Luthers lille Katekismus"

Læs mere

Bornerim, Remser og Lege

Bornerim, Remser og Lege Danske Bornerim, Remser og Lege videlnkkende efter Folkemunde samlede og til Dels optegnede af Evald Tang Kristensen. Århus. Jacob Zcuners Bogtrykkeri. I Kommission hos Karl Schonberg i Kjobenhavn. 1896.

Læs mere

Om den nye danske højmesseordning

Om den nye danske højmesseordning Om den nye danske højmesseordning lokal dansk økumenisk af Holger Villadsen Indlæg ved den første nordiske kontaktkonference for gudstjenesteliv, Oslo 7.-8. januar 1993. Indhold 1. Frivillighed og decentralisering

Læs mere

i efterstaaende Fortegnelse opførte Malerier, Studier og Tegninger a f nu afdøde Professor J. J u liu s E x n e k ville blive udstillede i

i efterstaaende Fortegnelse opførte Malerier, Studier og Tegninger a f nu afdøde Professor J. J u liu s E x n e k ville blive udstillede i De i efterstaaende Fortegnelse opførte Malerier, Studier og Tegninger a f nu afdøde Professor J. J u liu s E x n e k ville blive udstillede i Udstillingsbygningen ved Charlottenborg i Dugene fra Søndag

Læs mere

Den skandinaviske Metodistkirkes tekstrække

Den skandinaviske Metodistkirkes tekstrække Den skandinaviske Metodistkirkes tekstrække År A År B År C 1. søndag i advent Es 2,1-5 Es 64,1-9 Jer 33,14-16 Sl 122 Sl 80,1-7.17-19 Sl 25,1-10 Rom 13,11-14 1 Kor 1,3-9 1 Thess 3,9-13 Mt 24,36-44 Mk 13,24-37

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

APRIL 1. Fredag 1 Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Uge 14 Tirsdag 5 Onsdag 6 Torsdag 7. Side 3 af 12

APRIL 1. Fredag 1 Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Uge 14 Tirsdag 5 Onsdag 6 Torsdag 7. Side 3 af 12 Side 1 af 12 JANUAR 1 Lørdag 1 Nytår Søndag 2 Mandag 3 Uge 1 Tirsdag 4 Onsdag 5 Torsdag 6 Hellig 3 konger Fredag 7 Lørdag 8 Søndag 9 Mandag 10 Uge 2 Tirsdag 11 Onsdag 12 Torsdag 13 Fredag 14 Lørdag 15

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

På vej til ny gudstjenesteordning

På vej til ny gudstjenesteordning På vej til ny gudstjenesteordning af Holger Villadsen Efterfølgende er en samlet udgave af en serie artikler i Menighedsrådenes Blad forud for den nye gudstjenesteordning i 1992.De blev trykt over en længere

Læs mere

Genbrug af Gammel Testamente Om anvendelsen af gammeltestamentlige læsninger i romersk gudstjenesteordning.

Genbrug af Gammel Testamente Om anvendelsen af gammeltestamentlige læsninger i romersk gudstjenesteordning. Genbrug af Gammel Testamente Om anvendelsen af gammeltestamentlige læsninger i romersk gudstjenesteordning. af Holger Villadsen Efterfølgende blev holdt som foredrag i Forum for Patristik, januarseminar

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Indhold. 5 Forord. 6 Vejledning. 7 Indledning. 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød. 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam

Indhold. 5 Forord. 6 Vejledning. 7 Indledning. 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød. 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 Indledning 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam 22 Studie 3: Joh 2 De første tegn 27 Studie 4: Joh 3 Frelsens grundlag 33 Studie 5:

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. 1 Prædiken lidt stikordsagtig til Helligtrekongers søndag. Sct. Pauls kirke 3. januar 2016 kl. 16.00. Salmer: 108//362/439/136/ Hvad er det der gør jul til noget særligt /138 Åbningshilsen. Nåde være med

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

(1) Epistel eller udgangslæsning. af Holger Villadsen

(1) Epistel eller udgangslæsning. af Holger Villadsen Epistel eller udgangslæsning af Holger Villadsen Redaktionelt forord (april 2009) Efterfølgende blev trykt som en dobbeltartikel Teologisk Forum, der var et tillæg til Kristeligt Dagblad. Første del blev

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Salmer 736 Den mørke nat forgangen er 441 Alle mine kilder 70 Du kom til vor runde jord --- 141 Mig lyster nu at træde 192,7 Du, som har dig selv mig givet 192 Hil

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Uge 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dato 05-01-2015 06-01-2015 07-01-2015 08-01-2015 09-01-2015 Teori Teori 7 Holdstart Uge 3 Mandag Tirsdag

Uge 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dato 05-01-2015 06-01-2015 07-01-2015 08-01-2015 09-01-2015 Teori Teori 7 Holdstart Uge 3 Mandag Tirsdag Uge 2 Dato 05-01-2015 06-01-2015 07-01-2015 08-01-2015 09-01-2015 Uge 3 Dato 12-01-2015 13-01-2015 14-01-2015 15-01-2015 16-01-2015 Uge 4 Dato 19-01-2015 20-01-2015 21-01-2015 22-01-2015 23-01-2015 Uge

Læs mere

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7, OVERSIGT BOG 1 EFTERÅR 2015 JESU UNDERE 34 Brylluppet i Kana Joh 2,1-12 12 13 35 Den blinde Bartimæus Mark 10,46-52 14 15 36 Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,11-17 16 17 KATEKISMUS FOR BØRN FADERVOR 37

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Palmesøndag Kirkerummet Palmegrene til at vifte med/lægge foran Jesus Et æsel, palmer, en kappe til Jesus Fortæl

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

OVERSIGT OVER KIRKEÅR OG BIBELSKE LÆSNINGER I DEN DANSKE ALTERBOG

OVERSIGT OVER KIRKEÅR OG BIBELSKE LÆSNINGER I DEN DANSKE ALTERBOG OVERSIGT OVER KIRKEÅR OG BIBELSKE LÆSNINGER I DEN DANSKE ALTERBOG Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 FØRSTE RÆKKE 1. søndag i advent Sl. 24 eller Sl. 100 Es. 42,1-9 Rom. 13,11-14 Rom. 13,11-14

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

FORTEGNELSE OVER. P r o f e s s o r JULIUS EXNERS EFTERLADTE MALERIER STUDIER OG TEGNINGER

FORTEGNELSE OVER. P r o f e s s o r JULIUS EXNERS EFTERLADTE MALERIER STUDIER OG TEGNINGER FORTEGNELSE OVER P r o f e s s o r JULIUS EXNERS EFTERLADTE MALERIER STUDIER OG TEGNINGER H Z o j D e i efterstaaende Fortegnelse opførte Malerier, Studier og Tegninger a f nu afdøde Professor J. J u l

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 25. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække Salmer DDS 417: Herre Jesus, vi er her DDS 62: Jesus, det eneste DDS

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120.

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. Harmonisering af opstandelsesberetningerne De fire evangelier i Bibelen (Matt, Mark, Luk og Joh) har nogle beretninger om, hvad der sker påskemorgen ved Jesu grav og senere den dag, og når vi læser de

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

I dag skal du høre om kirken, kirkens kalender og bibelen.

I dag skal du høre om kirken, kirkens kalender og bibelen. Kalkmaleri fra Budolfi Kirke i Ålborg. Kalkmaleriet forestiller symbolerne for de fire evangelister: Matthæus: Mand, fordi Matthæusevangeliet starter med at føre Jesus' stamtavle tilbage Abraham, jødernes

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Den nye alterbog og højmesseordning

Den nye alterbog og højmesseordning Manuskript til artikel i Præsteforeningens Blad i uge 44. Artiklen blev trykt i Præsteforeningens Blad 82 (1992), 873-883. Nogle mindre fejl i manuskriptet blev rettet i korrekturen. De er ikke rettet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Tradition og fornyelse

Tradition og fornyelse Tradition og fornyelse Om arbejdet med revision af den danske gudstjenesteordning. af Holger Villadsen Manuskript til artikel i Helsingør Stiftsbog 1989. Den trykte form afviger på nogle punkter fra efterfølgende

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst

om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Lektion 5 Julie Sløk Viden om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Jesus blev født julenat. Det er derfor vi fejrer jul. Jesus er Guds søn. Han er sand Gud og sandt menneske.

Læs mere

Søndag d. 7. december Torsdag d. 10. december Lørdag d. 12. december Søndag d. 13. december Søndag d. 20. december: Torsdag d. 24.

Søndag d. 7. december Torsdag d. 10. december Lørdag d. 12. december Søndag d. 13. december Søndag d. 20. december: Torsdag d. 24. Søndag d. 7. december: 2.søndag i advent kl.10.00: Højmesse (ingen dåb): De ni læsninger: Jørn Balle Larsen Torsdag d. 10. december Lørdag d. 12. december: kl.10.00: Dåbsgudstjeneste: Jørn Balle Larsen

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11 Indholdsfortegnelse Forord 11 Gammel Testamente 1. Hvor fik Kain sin kone fra? (1 Mos 4,17) 13 2. Hvem er gudssønnerne? (1 Mos 6,1-5) 18 3. Var Noas ark et ordentligt skib? (1 Mos 6,14-16) 23 4. Hvorfor

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 2.DECEMBER SIA VESTER AABY KL Tekster: Sl. 100; Rom.13,11-14; Matth.21,1-9 Salmer: 74,87,78,84,108

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 2.DECEMBER SIA VESTER AABY KL Tekster: Sl. 100; Rom.13,11-14; Matth.21,1-9 Salmer: 74,87,78,84,108 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 2.DECEMBER 2012 1.SIA VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 100; Rom.13,11-14; Matth.21,1-9 Salmer: 74,87,78,84,108 Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; Rens det, dan det,

Læs mere

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter mellem SKS Søren Kierkegaards Skrifter, udg. af Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg, bd. 1-16,

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 148

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 148 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forkortelser... 6 Forord... 8 Introduktion... 10 Israels fester et skattekort til skjulte skatte i Det Nye Testamente... 10 Israels fester begyndelsen... 11

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt

Læs mere