Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -"

Transkript

1 Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme = én guds religioner), men at denne Gud har tre skikkelser eller fremtrædelsesformer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Herved mener man, at Gud åbenbarede sig eller trådte frem for menneskene på Jorden igennem Jesus. Efter Jesus' død mener man, at Gud derimod har trådt frem for menneskene i form af Helligånden, som i kirken gør Jesus' ord levende og giver dem deres overbevisningskraft. På billedet ses Faderen (Gud) holdende Sønnen (Jesus Kristus), mens Helligånden svæver over dem, symboliseret ved en due. KRISTENDOM Omkring år 0 blev Jesus af Nazaret født i Betlehem i Israel. Israel var/er jødernes "Hellige Land", og derfor var den almindeligt udbredte religion jødedom. Jesus og hans disciple tilhørte også jødedommen, men Jesus brød gennem sin forkyndelse med jødedommen. Han stillede strengere krav til mennesket end den jødiske tradition: Det var ikke kun ens opførsel, som betød noget, men også ens tanker. Mennesket kunne desuden ikke frelse sig selv ved blot at overholde Loven. Det var faktisk slet ikke muligt at overholde loven, som Jesus fortolkede den. Menneskets frelse var derimod forbundet med Jesus' martyrdød, hvor Jesus påtog sig menneskets synder. Det vigtigste budskab Jesus prædikede var dog næstekærligheden. Det var først efter Jesus' død, at kristendommen blev grundlagt som en selvstændig religion med egen Lære og indhold. Læren om og troen på Jesus' død og opstandelse blev kristendommens vigtigste læresætning, og er det stadig i dag. Kristendommen blev udbredt via Israel til Rom og herfra videre til resten af verden. For Danmarks vedkommende siges det, at Landet blev kristnet i 960'erne af Harald Blåtand. I Danmark er den såkaldte evangelisk-lutherske (protestantiske) fortolkning af kristendommen den mest almindelige. I denne retning er Skriften (Bibelen) og troen vigtigst. SKABELSESBERETNING Kristendommen har samme skabelsesberetning som jødedommen og islam. Den findes i Det Gamle Testamentes første Mosebog 1,1-2,25. I skabelsesberetningen forklares det, hvordan Jorden, dyrene og mennesket skabes. Der er tale om en guddommelig skabelse, hvor Gud på seks dage skabte naturen, dyrene og Adam, som var det første menneske. Ud fra Adams ribben, blev kvinden Eva skabt. Efter skabelsen hvilede Gud på den syvende dag. Side 1 af 8

2 CENTRALE TROSFORESTILLINGER Død og opstandelse Hele den kristne kirkes troslære er tæt knyttet til Jesus, hans fødsel, person, liv, død og opstandelse. Det er dog især Jesus' død og opstandelse, der er den kristne tros kerne. Jesus' død bliver af kristne fortolket som et nødvendigt og frelsende offer. Det vil sige, at man mener, at Jesus døde for at befri menneskene for alle deres synder. Jesus' opstandelse anses som det afgørende bevis på, at Jesus var den længe ventede Messias eller Kristus. Derudover er der i forlængelse af læren om Jesus' opstandelse fremvokset en tro på, at alle mennesker ved tidernes ende skal genopstå sammen med Jesus. Den døde ligger således i graven indtil dommedag, hvor alle døde genopstår - nogle til evigt Liv andre til fortabelse. Med Jesus' overvindelse af døden på korset, indgik han en pagt mellem Gud og mennesket. Derfor vil alle kristne, som tror på Jesus, også overvinde døden (Det Dobbelte Kærlighedsbud: Mattæus 5,43ff; 22,36-40). Næstekærlighed Ifølge evangelierne satte Jesus Moselovens bud om kærlighed til Gud og kærlighed til sin næste sammen (hhv. 5. Mosebog 6,5 og 3. Mosebog 19,18). Det, som adskiller Jesus fra Moselovens krav om kærlighed til næsten, er, at Jesus mente, at man skulle elske alle, også ens værste fjender. Moselovens næstekærlighedsbud omfatter kun ens nærmeste familie og venner. Med næstekærlighed forstås, at man sætter sig i sin næstes sted, så man behandler andre, som man gerne selv vil behandles. Den kristne næstekærlighed opstår, fordi Gud elsker mennesket - derfor kan mennesket elske andre mennesker. TIDSLINJE Ca. O Jesus fødes Ca. 30 Jesus korsfæstes 64-ca. 300 Periodevis forekomst af kristendoms- forfølgelser Ca Evangelierne nedskrives 313 Religionsfrihed for kristne i Romerriget indføres 391 Kristendommen bliver statsreligion i Romerriget og samtidig forbydes al anden religionsdyrkelse 960'erne Kristendommen antages i Danmark 1054 Det store skisma (det vil sige kirkelig splittelse) hvor kirken blev delt i en vestlig romersk-katolsk og en østlig ortodoks kirke 1517 Martin Luther slog sine teser om bl.a. afladshandel op. Reformationens begyndelse. Nyt skisma, hvor den vestlige romersk-katolske kirke blev splittet i en protestantisk og en katolsk retning 1536 Reformationen i Danmark 1660 Enevælde i Danmark. Statskirke 1849 Grundloven blev indført og gjorde bl.a. statskirken til folkekirke. Demokrati og religionsfrihed blev indført 1947 Lov om kvinders adgang til at søge præsteembede. Første kvindelige præst i Danmark Side 2 af 8

3 LEVEREGLER OG LOVE I modsætning til jødedommen har kristendommen ikke en Lang række for- og påbud. Ét bud, Jesus dog Lægger stor vægt på, er Det Dobbelte Kærlighedsbud, nemlig kærlighed til Gud og kærlighed til sin næste (se boksen "Centrale trosforestillinger"). Endvidere nævner Jesus visse steder i Det Nye Testamente nogle af De Ti Bud fra Det Gamle Testamente. Disse har da også traditionelt haft en central placering i kristendommen. RETNINGER Der findes tre hovedretninger inden for kristendommen: Katolicisme: ordet kommer fra græsk og betyder "almindelig". Katolicismen er især udbredt i Sydeuropa. Protestantisme: ordet kommer fra latin og betyder "at træde i vidneskranken for en sag". Protestantismen er især udbredt i Nordeuropa, herunder også Danmark. Den ortodokse kirke: Ordet ortodoks kommer fra græsk og betyder "ret lovprisning" eller "ret tilbedelse". De ortodokse kirker findes særlig i det østlige og sydøstlige Europa og i Nærorienten. Oprindeligt blev kristendommen grundlagt i den katolske form, men i 1054 blev kirken delt i en romersk-katolsk og en østlig ortodoks retning. Ved reformationen i 1500-tallet skete der igen en splittelse i den katolske kirke, og ud af den splittelse voksede protestantismen. En af forskellene på protestantismen og katolicismen er synet på autoriteten i kirken. I den katolske kirke er autoriteten knyttet til præsteembedet, og de indviede præster og biskopper menes at have modtaget en særlig nådegave, som sætter dem i stand til at administrere og formidle frelsen til menneskene. Øverst i det katolske hierarki er paven, som er Kristus' stedfortræder på Jorden. Den protestantiske kirke er ikke på samme måde 'topstyret'. I protestantismen er der ikke et mellemled mellem Gud og mennesket. Her menes autoriteten at ligge i Guds ord, som det enkelte menneske selv må forholde sig I dag findes der utallige retninger inden for protestantismen; fx en reformert, en luthersk og en anglikansk kirke, samt en række frikirkesamfund som bl.a. Indre Mission, Pinsebevægelsen, Brødremenigheden, Baptistkirken og mange flere. LIGNELSE En lignelse er en sammenlignings- eller billedfortælling, hvor fx religiøse og etiske problemstillinger belyses gennem en anskuelig historie. Jesus brugte ofte lignelser i Det Nye Testamente, når han skulle forklare noget. På billedet vises lignelsen om den fortabte søn, der efter at have brugt sin del af sin faders arv, på en fornøjelsesrejse, tager tilbage til faderen og bliver tilgivet at have ødslet sin arv væk. Side 3 af 8

4 Der er mange andre lignelser der er gode at arbejde med. Her kan I finde flere. VIGTIGSTE TEKSTER Bibelen Kristendommens vigtigste bog er Bibelen, som er kirkens hellige skriftsamling. Bibelen består af to dele; Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Jøderne betragter kun Det Gamle Testamente som deres bibel eller helligskrift, mens de kristne betragter hele Bibelen, det vil sige både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Det Nye Testamente består bl.a. af fire evangelier og breve skrevet af Paulus. Særligt kendte tekster i Det Nye Testamente er: Luk. 2,1-21 (Juleevangeliet) Luk. 10,25-37 (Den Barmhjertige Samaritaner) Matt. 5-7 (Bjergprædiken) Matt. 26,17-29 (Nadverindstiftelsen) Matt. 27,45-50 (Korsord) Her kan I finde bibelen online. Trosbekendelsen I den kristne trosbekendelse sammenfattes troens grundlæggende træk. Eksempelvis formuleres troen på den treenige Gud, troen på at Jesus er genopstået fra døden og skal dømme ved dommedag, og at den kristne skal tilgives sine synder og selv skal genopstå efter døden. Altså er trosbekendelsen en sammenfatning af, hvad den kristne egentligt tror på, og man bekender sig til denne rette kristne tro. Der findes flere forskellige trosbekendelser i kristendommen, men den mest kendte og brugte er den apostolske trosbekendelse, hvori man forsager (undsiger sig) Side 4 af 8

5 djævlen, og man bekender sig til Gud, Jesus og Helligånden. Den apostolske trosbekendelse bruges blandt andet ved dåb og konfirmation. FRA VUGGE TIL GRAV Dåb For de mange mennesker i Danmark, som er medlemmer af folkekirken, begynder deres tilhørsforhold til kirken med barnedåben. Forestillingen bag dåben er, at barnets sjæl bliver renset for moralsk snavs, og at barnet derefter bliver syndfrit og får del i det kristne fællesskab. Konfirmation Ordet konfirmation betyder at "bekræfte" eller "befæste". Det, som bekræftes, er barnedåben. Ved denne lejlighed får det unge menneske selv mulighed for at tage stilling til, om det fortsat vil være en del af det kristne fællesskab, som det blev døbt ind i som spædbarn. Vielse Ægteskabet er et juridisk anerkendt forhold mellem en mand og en kvinde. For at ægteskabet skal være gyldigt, må der være to vidner tilstede under vielsen. Efter vielsen får brudeparret en vielsesattest, som er et bevis på, at de er blevet gift. Almindeligvis bliver brudeparret gift af en præst i en kirke. I de protestantiske lande kan brudeparret imidlertid også blive viet på rådhuset eller hos andre borgerlige myndigheder. Dette er ikke muligt i den katolske kirke, fordi de anser vielsen for et sakramente, det vil sige hellig handling. Dette er også grunden til, at den katolske kirke forbyder katolikker at blive skilt. Et sådant forbud imod skilsmisse findes derimod ikke i den protestantiske kirke. Begravelse Begravelsen er en kirkelig ceremoni, hvor den døde bliver lagt i indviet jord. Formålet med begravelsen er dels at adskille de døde fra de levende og dels at sikre den døde fortsat liv. Graven bliver nemlig opfattet som en midlertidig hvileplads, hvor den døde ligger, indtil Jesus kommer igen, og den døde da skal genopstå sammen med Jesus. Nadver Nadveren er et kirkeligt sakramente. Ifølge Det Nye Testamente blev nadveren indstiftet af Jesus aftenen før sin død, hvor han spiste med sine disciple. Forestillingen bag nadverhandlinger er, at den kristne ved at spise brødet (Jesus' legeme) og vinen (Jesus blod) opnår skæbnefællesskab med Jesus Kristus, både i hans lidelse, død og overvindelse af døden. Derudover opfattes nadveren som et 'vedligeholdelses- ritual'. Det vil sige, at det enkelte kristne menneske ved at deltage i nadveren opretholder Side 5 af 8

6 SYMBOLER Kors Oprindeligt en opretstående pæl med tværbjælke, som i Romerriget blev anvendt som henrettelsesred- skab ved korsfæstelse. I Det Nye Testamente henviser korset til den måde, hvorpå Jesus blev henrettet. Samtidig bruges korset som et billede på det at følge Jesus. Lam Symbol for Kristus. Lammet bruges i gammeltestamentlig kult som et offerdyr, og det er den måde, det også bruges i Det Nye Testamente, hvor det betegner Jesus som Guds lam, der døde som et offer for andres synder. Due I kristendommen kædes duen sammen med Helligånden fx i skildringen om Jesus' dåb (Lukas 3,22). Også i billedkunst ses Helligånden afbilledet som en due, fx ved Marias bebudelse. Fisk Da de kristne blev forfulgt i Romerriget, skulle de bruge et hemmeligt symbol, fordi det var ulovligt at være kristen. Bogstaverne i ordet fisk på græsk (IKTYS - 'Iesous, Kristos, Theos, Yios, Soter') kan danne ordene: 'Jesus Kristus Guds Søn Frelse' og blev derfor brugt som et symbol på Kristus. BØN Bøn er inden for kristendommen et personligt anliggende. Der findes nemlig ingen regler for hvornår eller hvor tit, man skal bede. Den mest almindelige bøn er Fadervor, som blev indstiftet af Jesus i Mattæus-evangeliet 6, ÅRETS RITUALER Kirkeåret er fast bygget op omkring den såkaldte festcyklus; jul, påske og pinse, hvor hver kirkefest har sin før- og efterfejringstid. Det begynder 1. søndag i advent, det vil sige den fjerde søndag før jul. Juledag, som er den 25. december og fejres som Jesus' fødselsdag. Kirkeårets næste store højtid er påsken, hvor man mindes Jesus' død og opstandelse. Påsken indledes søndagen før påske med palmesøndag. Den efterfølgende torsdag, Skærtorsdag, fejres til Side 6 af 8

7 minde om indstiftelsen af nadveren. Dagen efter Skærtorsdag kaldes for Langfredag, og dagen fejres til minde om Jesus' korsfæstelse og død. Dernæst følger Påskesøndag, hvor det er Jesus' opstandelse fra de døde, der mindes. Forud for påsken går desuden en fastetid på 40 dage til minde om Jesus' 40 dages faste i ørkenen, og 40 dage efter påske fejres Kristi Himmelfartsdag. Ti dage senere, det vil sige 50 dage efter påske fejres pinsen til minde om Helligånden. Da Helligånden kom til Jesus disciple dannedes den kristne kirke. Pinse kaldes derfor også for kirkens fødselsdag. SÆRLIGE STEDER Kirken Oprindeligt betegnelsen for samfundet af døbte. Betegner nu også bygningen, hvor kristne mødes for at holde gudstjenester og andre religiøse handlinger. Kirkegården Jordareal til begravelse, hvor Jorden er indviet. Ikke-kristne personer har også ret til at blive begravet på kirkegården i de sogne, hvor de bor, hvis der ikke findes en kommunal kirkegård. Folkekirken Man bliver medlem af den danske folkekirke gennem dåben. Udmeldelse af folkekirken kan ske ved en skriftlig udtrædelsesattest. Folkekirken har Folketinget som øverste lovgivningsinstans og biskopper som øverste myndighed i spørgsmål om tro og gudstjenester. I grundloven af 1849 står der, at ét religionssamfund i Danmark, den evangelisk-lutherske kirke, har særstatus. I Danmark er der derfor religionsfrihed, men ikke religionslighed. Regenten i Danmark skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Jerusalem er en hellig by for de kristne. Jesus blev korsfæstet i Jerusalem. Flere kristne drager især i påsken til Jerusalem. Her følger de Jesus fodspor af Via Dolorosa (Smertens Vej), som fører til Golgata, der er bakken, hvor Jesus blev korsfæstet (se billedet). Den største helligdom i Jerusalem for kristne er Jesus gravkirke. RELIGIØSE FAGFOLK Præsten: i folkekirken har ikke en særlig status. Præsten er blot den person, som formidler Guds ord i gudstjenesten. Præsten er tilknyttet en bestemt kirke. Under gudstjenesten bærer præsten en sort præstekjole med en hvid pibekrave. Provsten er også uddannet præst, men hjælper derudover biskoppen med tilsynsarbejdet inden for mindre områder. Side 7 af 8

8 Biskoppen: Den danske folkekirke har tolv biskopper. De fungerer som administrative ledere af deres stift. Biskoppen er ikke tilknyttet en bestemt kirke men et stift. Side 8 af 8

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Sognenyt. 4. årg. Februar 2015 Nr. 1

Sognenyt. 4. årg. Februar 2015 Nr. 1 Sognenyt 4. årg. Februar 2015 Nr. 1 Adresseliste www.basaho.dk Sognepræst: Adam Torp, at@km.dk Sandager Kirkevej 26, 5610 Assens Tlf. 64 79 10 28 Organist for alle tre sogne: Per Ballegaard Dreslettevej

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Dåbsteologiske udfordringer

Dåbsteologiske udfordringer Dåbsteologiske udfordringer Af Georg Klinting Trykt i Præsteforeningens Blad den 13. februar 2009 Én ting er selve dåben, noget andet er kirkens ansvar for at følge dåben op. Der tales for tiden meget

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Du skal kunne forklare, hvordan styreformen (magten) i et samfund kan grundlægges på to vidt forskellige måder. Du skal kunne fortælle noget om, hvordan

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

ORØ KIRKEBLAD. Nr. 2. Marts/april 2012. 21. årg.

ORØ KIRKEBLAD. Nr. 2. Marts/april 2012. 21. årg. ORØ KIRKEBLAD Nr. 2 Marts/april 2012 21. årg. 1 Redaktionelt: Ansvarshavende redaktør: Kirsten Schmidt. Deadline for næste nummer af Orø kirkeblad Maj/juni 2012 er mandag d. 26. marts. Vielser af homoseksuelle

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Martin Luthers lille Katekismus

Martin Luthers lille Katekismus Martin Luthers lille Katekismus Forord Ordet katekismus stammer fra det græske ord, katekhismos og betyder undervisning. Undervisning i kristendom har altid været en hjørnesten i kirken. Udviklingen de

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE MUNKEBO KIRKE FOLKEKIRKEN MAR-APR-MAJ 2015 Påske og Pinse Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække Tanke og tro - en foredragsrække

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Kristus lever. for mig i mig gennem mig. dåb og nadver Bibelen bøn kærlighed

Kristus lever. for mig i mig gennem mig. dåb og nadver Bibelen bøn kærlighed Kristus lever for mig i mig gennem mig dåb og nadver Bibelen bøn kærlighed Forkyndelsesplan i IMU Forkyndelsen er en vigtig del af IMU, og vi har derfor et stort ønske om at støtte og vejlede de enkelte

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre

Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre ansatte og mange frivillige kristne lagt hjerte og bøn og

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

1) Kristendommen ven eller fjende af velfærden?

1) Kristendommen ven eller fjende af velfærden? 1) Kristendommen ven eller fjende af velfærden? Vi lever i et velfærdssamfund med gratis hospitaler og lægehjælp. Enhver kan få folkepension, uanset hvor længe han været på arbejdsmarkedet, og uafhængigt

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

Karlslunde Strandsogn. Januar - april 2015

Karlslunde Strandsogn. Januar - april 2015 Karlslunde Strandsogn Januar - april 2015 Tilværelsens to poler af sognepræst Gerhard Jónsson Mikkelsen Julen ligger bag os. Nytåret er også snart en gammel nyhed. Men så får vi lov til at se frem mod

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Vejledende liturgihåndbog

Vejledende liturgihåndbog Vejledende liturgihåndbog Indholdsfortegnelse Forord...2 Vejledende gudstjenesteliturgi...5 Menighedsbøn...8 Skriftemål...11 Dåb...14 Konfirmation...27 Nadver...30 Vielse...33 Kirkelig velsignelse af borgerligt

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere