Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan blev Bibelen til? (del 2)"

Transkript

1 Hvordan blev Bibelen til? (del 2) Livets Kilde hæfteserie Nr årgang Oktober 2010

2 Hvis du ønsker flere eksemplarer af dette eller andre af vore hæfter, skriv da blot til vor adresse: Livets Kilde, c/o Postbox 714, DK-4000 Roskilde Andre hæfter i denne hæfteserien: At leve sammen med Gud Bjergprædikenen (1. del) Bjergprædikenen (2. del) Bjergprædikenen (3. del) Bjergprædikenen (4. del) Bjergprædikenen (5. del) Den ukendte Jesus (1. del) Den ukendte Jesus (2. del) Det kristne håb Evangeliet i Edens have Er Gud død? Gud og bøn Gud og lidelse Gud og tilgivelse Guds løfter Guds navn i Bibelen Guds nåde (1. del) Guds nåde (2. del) Guds profetier Guds velsignelser Herren er min hyrde Hvad er Guds kærlighed? (1. del) Hvad er Guds kærlighed? (2. del) Hvad sker der efter døden? Hvad styrer dit liv? Hvordan blev Bibelen til? (1. del) Jesu breve til menighederne (1. del) Jesu breve til menighederne (2. del) Jesu breve til menighederne (3. del) Jesu personlighed Jesus kommer igen Jobs bog Kristendommens fælder Kvinder i Bibelen Lever vi i de sidste dage? Nyttige råd i nedgangstider Ord om tålmodighed Ord om håb Vanskelige bibelsteder (1. del) Vanskelige bibelsteder (2. del) Vanskelige bibelsteder (3. del) Forsidebillede: Som et resultat af et samarbejde mellem nogle institutioner i Storbritannien, Tyskland, Egypten og Rusland er det lykkedes næsten fuldstændigt at genoprette over 800 sider og fragmenter fra verdens ældste overlevende kristne bibel Codex Sinaiticus. Bogen fra det fjerde århundrede er skrevet på græsk på pergament af flere skribenter. I juni 2009 blev den frit tilgængelig på netadressen Copyright 2010 Guds Verdensvide Kirke Skriftstederne i Livets Kilde hæfteserie er fra Det Danske Bibelselskabs Udgave ISBN

3 » Det har også vor kære broder Paulus skrevet til jer med den visdom, som han har fået, sådan som han jo skriver i alle sine breve, for så vidt han kommer ind på dette emne. I hans breve er der nogle ting, som er vanskelige at forstå, og som ukyndige og ubefæstede sjæle fordrejer men det gør de jo også med de øvrige skrifter til deres eget fordærv.«andet Petersbrev 3:15 16 Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 1

4 Hv e m va r f o r fat t e r n e t i l Det Nye Testamente? Hvornår og hvordan blev Det Nye Testamente samlet? I det forrige hæfte om Det Gamle Testamente lærte vi, at disse skrifter blev skrevet og taget vare på af jøderne i en periode på mange hundrede år. Det Gamle Testamente var Skrifterne eller Bibelen for disciplene, før resten af Bibelen blev til. Det Nye Testamente er en videreføring af Guds åbenbaring til menneskeheden. Det Nye Testamente er det bedst dokumenterede værk fra antikken, som vi har. Vi har i dag et par tusinde manuskripter eller manuskriptdele af teksterne til Det Nye Testamente. Til sammenligning har vi ni kopier af Julius Cæsars bog om gallerkrigen, otte kopier af Herodotus historie og 20 kopier af Tacitus historie. I den senere tid er bibelforskernes tidligere standpunkter blevet udfordret, når det gælder bøgerne i Det Nye Testamente. Der er forhold, som tilsiger, at de blev skrevet tidligere end antaget, og at alle blev skrevet i det første århundrede. Vi har konsulteret en række opslagsværker, medens vi har arbejdet på dette hæfte, og vi vil særlig nævne bogen Jesus Papyrus af Carsten Peter Thiede, som er ekspert på papyrusmanuskripter. Livets Kilde hæfterne har som mål at gøre evangeliet klart og relevant for vor tid. Hæfterne læses af kristne fra forskellige trossamfund. Vort ønske er at hjælpe den enkelte til at forstå sig selv og sit forhold til Gud, uanset hvilket kristent trossamfund man tilhører. 3 5 Hemmeligheder i gamle skrifter 6 Det første brev 7 8 Hvorfor fire evangelier? 9 13 De fire evangelister 14 Paulus 15 Peter, Judas og Jakob Hvornår og hvordan blev Det Nye Testamente samlet? 20 Det sidste brev 2 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

5 Hemmeligheder i gamle skrifter! I h æ f t e t, s o m o m h a n d l e d e h v o r d a n d e t g a m l e Testamente blev til, viste vi, hvor stor betydning Dødehavsrullerne har, når det drejer sig om at bekræfte troværdigheden og ægtheden af bøgerne i Det Gamle Testamente. Dødehavsrullerne spiller også en rolle, når det gælder Det Nye Testamente. Dødehavsrullerne tjente som bibliotek for en jødisk sekt ved navn essæerne. Før de blev taget til fange af romerne, gemte de alle bogrullerne i forskellige huler rundt om i Qumran. I hule syv blev der fundet rester af et manuskript, som indeholdt fem sætninger, hvilke man har forsøgt at identificere. I 1995 blev det fastslået, at resterne var fra Markusevangeliet! Det er bevis på, at Markusevangeliet blev skrevet før 67 e.kr., da det var i den tidsperiode bogrullerne blev gemt i hulen. Man har med dette fund et videnskabeligt bevis for, at i hvert fald et af evangelierne blev skrevet inden 36 år efter Jesu død og opstandelse. Også dele af Paulus første brev til Timotheus er fundet blandt Dødehavsrullerne. Det var en ung beduin, som tilfældigvis opdagede Dødehavsrullerne i 1947, og ligeså tilfældigt opdagede en papyrusekspert en sensation på et bibliotek i England mange år senere. I februar 1994 Tempelrullen fra Qumran Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 3

6 var Carsten P. Thiede på besøg hos sin kones familie i Oxford. Han elskede bøger og opsøgte et bibliotek på Magdalen College i Oxford. Der bemærkede han flere små papyrusfragmenter, som lå under glas og ramme. Ved nærmere undersøgelse studsede han umiddelbart over dateringen. Der måtte foreligge en fejl, tænkte han. Disse papyrusstykker blev skænket til biblioteket af Charles Bousfield Huleatt. Han virkede i årene 1893 til 1901 som præst i byen Luxor i Egypten, fordi mange engelske turister besøgte landet. Medens han arbejdede der, fik han tre små papyrusfragmenter i sit eje, hvor den største blot var 4,1 x 1,3 cm. På begge sider af fragmenterne var der skrevet en tekst med store græske bogstaver, og det viste sig, at teksten var fra kapitel 26 i Matthæusevangeliet. Brugen af store bogstaver tyder på, at det måtte være et gammelt dokument fra før ca. år 500 e.kr., og mest sandsynligt var fragmenterne fra en kodeks (bogform) og ikke en bogrulle, da der sædvanligvis i en bogrulle blot blev skrevet på den ene side. Hvordan han var kommet i besiddelse af disse papyrusfragmenter er ukendt, og han var nok ikke klar over, hvor stor betydning de skulle få for tids fastsættelsen af Matthæusevangeliet. Han havde studeret ved Magdalen College i Oxford og sendte fragmenterne dertil i oktober 1901 som en gave til skolen. Han bad om at få papyrusstykkerne dateret. Det eneste, vi har fra ham vedrørende disse fragmenter, er et brev til bibliotekaren på colleget nogle måneder senere, hvori han udtrykker ønske om at høre, om fragmenterne var modtaget og dateret. Skolens autoritet på papyrusmanuskripter anslog fragmenterne til at være fra det tredje århundrede, baseret på de papyrusfund, man havde tilgængelig på den tid. Om Huleatt nogen sinde fik denne besked, ved vi ikke. Omtrent på denne tid fortalte han sin kone, at han følte sig mislykket i alt, hvad han foretog sig. Senere flyttede han og familien fra Luxor til et nyt præsteembede i Messina, en travl handelshavn på Sicilien, ca. 70 km fra vulkanen Etna. Den 28. december 1908 døde Huleatt sammen med sin kone og børn i et kraftigt jordskælv, som lagde hele byen i ruiner. 4 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

7 Fragmenterne blev sat i glas og ramme og placeret på et ubetydeligt sted i biblioteket på Magdalen College. I 1953 blev de taget frem igen og analyseret på ny. Med den kundskab man dengang havde, blev fragmenterne anslået til at være fra det andet århundrede. Men i 1995 kom de igen under lup, og nu blev de anslået til at være fra det første århundrede, og før år 70 e.kr. Hvordan kom man frem til disse forskellige dateringer? Det har noget at gøre med øget kundskab om både skrivemåde, og hvornår kodeksen (bogformen) blev taget i brug. I 1901 regnede man med, at kodeksen først slog igennem i det 3. eller 4. århundrede. I dag har vi beviser for, at kodeksen allerede blev taget i brug ca. 83 e.kr. på grundlag af den romerske digter Martials oplysning om, hvilken form hans skrifter havde. En anden grund til, at man i 1995 kunne fastslå, at fragmenterne var fra det 1. århundrede, var formen på enkelte bogstaver, og at nogle bestemte bogstaver var tæt skrevne. Dette talte for en tid før det 2. og 3. århundrede, fordi der da skulle være mere afstand mellem bogstaverne. Også når det gjaldt selve måden, enkelte bogstaver blev skrevet på, tyder det ikke på det 3. århundrede. På den tid var det almindeligt at bruge»en noget flad bogstav omega«og»et lille omikron-bogstav«. Dette var ikke tilfældet med bogstaverne i papyrusfragmenterne. Det tredje, som talte for en tidlig datering, var brugen af forkortelser for hellige navne som»jesus Kristus«,»Gud«og»Herre«. Dette var en videreføring af den jødiske tradition med ikke at skrive det hellige navn»jahve«. Man satte ofte blot fire prikker i stedet for. Den jødiske tradition med at bruge forkortelser for Guds navn varede blot en kort periode ind i den nytestamentlige tid ifølge Carsten Thiede. Han mener, at alt dette bekræfter, at Matthæusfragmentet er fra det første århundrede, ca. år 70 e.kr., eller endnu tidligere. Qumran-huler Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 5

8 Det første brev En m a n d s a d i b y e n k o r i n t h c a. 50 å r e.k r. o g s k r e v e t brev. Han havde netop fået gode nyheder fra menigheden i Thessalonika, hovedstaden i den romerske provins Makedonien. Han havde grundlagt menigheden i byen nogle år tidligere, men nu var han bekymret for, hvordan medlemmerne havde det. Denne mand var Paulus. Brevet han skrev til menigheden i Thessalonika var et brev, som var fuld af sjælesorg og åndelig vejledning. Han mindede dem om, hvor vigtigt det var at leve et moralsk liv og trøstede dem i deres sorg over tabet af kristne, som for nylig var døde. Han mindede dem om betydningen af den kristne tro, om at de havde et håb og en tro, som var stærkere end døden, at der er en opstandelse efter døden, og de kristne skal stå op, når Kristus kommer igen (1. Thessalonikerbrev 4:13 18). Dette brev blev skrevet ca. 20 år efter at Jesus var blevet korsfæstet, og er antageligt det ældste dokument i Det Nye Testamente. Der var behov for at minde menigheden i Thessalonika om deres tro. Paulus skrev flere breve, som blev bevaret i Det Nye Testamente, både til menigheder, til præster som Titus og Timotheus og et personligt brev til Filemon om, at han skulle tilgive en slave som var rømmet. Men da vi ikke har deres svar, men blot Paulus forklaringer, kan det være vanskeligt at genkende spørgsmålene og kommentarerne fra modtagerne af disse breve. Det er særdeles interessant, at der altid har været stor enighed om, at alle de 13 breve fra Paulus skulle indføjes i Det Nye Testamente, bortset fra Hebræerbrevet. Her var der uenighed, om Paulus var forfatteren. Men at der ikke har været større diskussioner om, hvorvidt mange af hans andre breve skulle med i Bibelen eller ej, er bemærkelsesværdigt! Vi ved, at Paulus skrev tre breve til menigheden i Korinth, men det tredje brev er ikke med i Bibelen. Hvorfor ikke? Det skal vi forsøge at svare på i dette hæfte. 6 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

9 Hvorfor fire evangelier? Hv o r f o r h a r v i i k k e b l o t é n s t o r fortælling o m Jesu liv i stedet for fire mindre fortællinger, som siger næsten det samme? I Det Gamle Testamente var der et krav om, at der skulle være mindst to eller tre vidner for at bevidne en sag for dommeren (5. Mosebog 19:15). Når flere skal berette om samme sag, vil der altid være lidt forskel på, hvad hver enkelt har set, hørt eller forstået. Derfor er det ikke mærkeligt, at det kan synes som om, der er modsigelser omkring enkelte detaljer i evangelierne. Vidner kan også udtrykke det samme på forskellige måder. Et eksempel herpå er tidsangivelsen for, hvornår begivenhederne fandt sted den dag Jesus døde. Johannes skriver i Johannesevangeliet 19:14 15, at folket ved den sjette time råbte, at Kristus skulle korsfæstes. Men i Matthæusevangeliet 27:45 hænger Jesus på korset, og der var mørke over hele landet fra den sjette til den niende time. Det kan se ud som en selvmodsigelse, men Matthæus bruger jødisk tidsangivelse, dvs. at den 6. time Codex Sinaiticus (se side 17) Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 7

10 svarer til kl. 12:00 om dagen, medens Johannes bruger den romerske, som svarer til kl. 6:00 om morgenen. Den ene har brugt den jødiske og den anden den romerske tidsangivelse. Sådanne tilsyneladende selvmodsigelser er vigtige, fordi de styrker fortællingens troværdighed. Hvis evangelierne var forfalskede, ville man have sikret sig mod udsagn, som kunne virke som selvmodsigelser. Gud ønskede at sikre troværdighed omkring evangeliets beretning, hvorfor der var fire vidnesbyrd om Jesu liv og virke og ikke blot et. De tre første bliver ofte kaldt for»de synoptiske evangelier«, fordi de er bygget op omtrent ens om måden, de fortæller om Jesu liv. Johannesevangeliet er derimod bygget helt anderledes op end de tre øvrige. Ifølge Efeserbrevet 2:19 20 skulle kirken bygges op på profeternes og apostlenes grundvold. I det første hæfte så vi, hvordan Det Gamle Testamente blev til, at det blev skrevet og samlet af profeterne. Vi skal se, at Det Nye Testamente blev skrevet af apostlene, og at der er indikationer på, at det var apostlene selv, som samlede bøgerne. Nogle bibelforskere mener, at evangelierne er samlet og skrevet af andre end apostlene, men de erkender, at evangelierne blev skrevet i det første århundrede Markusevangeliet allerede ca. 60 e.kr. Men hvis Markusevangeliet var skrevet ca. år 60, eller måske tidligere, ville mange af de oprindelige disciple, som kendte den rigtige forfatter, have protesteret, hvis det ikke var den rigtige person, der lagde navn til. Vi har ingen indikationer fra historien på, at dette skete. Det er derfor mest sandsynligt, at det er de navngivne personer, som har skrevet evangelierne. Hvem var de? Lad os se på deres evangelier og hvad der inspirerede dem til at skrive om Jesu liv. Symboler for de fire evangelister Den kristne tradition har i lang tid koblet forfatterne til de fire kanoniske evangelier (Matthæus, Markus, Lukas og Johannes) sammen med de fire levende væsener, som omgiver Guds trone, som beskrevet i Johannes Åbenbaring 4:7 og Ezekiel 1:10: Matthæus menneske/engel; Markus løve; Lukas okse; Johannes ørn. Illustrationerne på siderne 9 12 er fra Assisi: Basilica di San Francesco (Den hellige Frans basilika). 8 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

11 De fire evangelister Matthæus» det tredje levende væsen havde et ansigt som et menneskes «Johannes Åbenbaring 4:7 Fr a o l d t i d e n h a r d e r v æ r e t fuld enighed om, at det var apostlen Matthæus, også kaldet Levi, som var forfatteren til evangeliet, som bærer hans navn. Matthæus var jøde og tolder (Matthæus 9:9, Lukas 5:27), hvilket blev anset som forræderisk blandt jøderne, fordi tolderne opkrævede skatter og afgifter af jøderne for romerne. Tolderne skulle betale et aftalt beløb til romerne, men alt hvad det lykkedes at opkræve derudover, kunne de selv beholde. Tolderne udnyttede situationen og kom derfor i folkemunde i samme kategori som syndere (Lukas 15:1). Matthæus arbejdede på den toldstation nær ved Kapernaum, som var et knudepunkt på de vigtige handelsveje fra Damaskus og Det fjerne østen på vej til Middelhavet og Egypten. Men Jesus kaldte en tolder til apostel, som skrev det smukke evangelium, der bærer hans navn. Det specielle ved Matthæusevangeliet er, at han skrev beretningen for jøderne for at bevise, at Jesus var den Messias, de ventede på. Derfor finder man i Matthæusevangeliet, mere end i nogen af de andre evangelier, henvisninger til profetierne om Messias i Det Gamle Testamente. Matthæus viser, at Jesus opfyldte disse profetier. Matthæus skrev sit budskab for at frelse jøderne. Ifølge traditionen fra oldtiden blev Matthæus dræbt i Etiopien, medens han ledede indtagelsen af nadveren. Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 9

12 Markus»Det første levende væsen lignede en løve «Johannes Åbenbaring 4:7 De r e r s t o r e n i g h e d o m, a t Markus er den samme person som Johannes Markus, søn af Maria en kvinde i hvis hus de første kristne ofte mødtes (Apostlenes Gerninger 12:12, 25). Helt tilbage i oldtiden har man ment, at Markus var den unge mand, som flygtede, da Jesus blev arresteret (Markus 14:51 52). Han var fætter til Barnabas (Kolossenserbrevet 4:10) og medhjælper for Barnabas og Paulus. Markus rejste med dem på deres første missionsrejse (Apg. 13:5), men under rejsen forlod han dem og rejste hjem (Apg. 13:13). Dette opfattede Paulus og Barnabas som svigt. Da Paulus og Barnabas senere skulle planlægge deres anden missionsrejse, ville Barnabas tage Markus med igen (Apg. 15:37), men Paulus modsatte sig det. Uenigheden blev så stor, at deres veje skiltes. At Paulus og Markus senere blev forsonet, fremgår af 2. Timotheusbrev 4:11. Markus blev senere apostlen Peters nære medarbejder. Dette bekræftes i et skrift af Papias omkring år 130 e.kr., hvor det fortælles, at»markus blev Peters tolk og nedskrev Herrens ord og gerninger.«peters version af evangeliet er det ældste, vi har af evangelierne. Et fragment af evangeliet blev fundet blandt Dødehavsrullerne, hvilket beviser, at det må være skrevet før år 67 e.kr. og antageligt en hel del år tidligere, for at en kopi kunne havne i essæernes bibliotek, før det blev gemt i hulerne omkring Qumran. Markus er blevet kaldt fortælleren blandt evangelisterne. Han fører et enkelt og folkeligt sprog. Han fortæller om Jesu liv og virke, men hans fortælling indeholder ikke Jesu lange taler. Mange bibelforskere mener, at Matthæus- og Lukasevangeliet delvis bygger på Markusevangeliet. Hvis dette er rigtigt, må Markusevangeliet være skrevet før år 60 e.kr. Dette hævder flere bibelforskere. 10 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

13 Lukas» det andet levende væsen lignede en okse«johannes Åbenbaring 4:7 Lu k a s å b n e r sit e va n g e l i u m med at sige, at han skriver det til en Theofilus. Samtidig henviser han til, at mange andre også havde skrevet om Jesu liv (Lukas 1:1 3), men blot fire fortællinger er bevaret i Bibelen. Lukas var ikke jøde, men hedning. Han var uddannet læge og blev Paulus medhjælper på hans rejser og virke. Paulus var apostel for hedningerne, og Lukasevangeliet er skrevet til dem. Lukas skrev på et nydeligt, højtideligt og nogle steder klassisk græsk. Dette evangelium indeholder færre citater fra Det Gamle Testamente end ellers. Disse henvisninger ville alligevel ikke have udgjort noget bevis for ikke troende hedninger. Lukas måtte bruge en anden form for argumentation for at overbevise hedningerne om, at Jesus var Guds søn. Lukas skrev også Apostlenes Gerninger, og målt ud fra antallet af ord er Lukas den forfatter, som har skrevet mest i Det Nye Testamente. Mange tror, at det er Paulus og Johannes, men faktisk er det Lukas. Han afslutter Apostlenes Gerninger i ca. år 62 under det første af Paulus to fængselsophold i Rom. Hvorfor han slutter her, ved vi ikke. E f t e r s o m m a n g e andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus Lukasevangeliet 1:1 4 Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 11

14 Johannes» og det fjerde levende væsen lignede en flyvende ørn.«johannes Åbenbaring 4:7 Nav n e t j o h a n n e s s t a m m e r fra hebræisk og betyder»den Jahve elskede«. Han og faderen og hans brødre var fiskere i Galilæas Sø. Det må have været en betydelig virksomhed, da de havde daglejere med i arbejdet (Markus 1:19 20). Hans ældre broder Jakob blev også apostel. Flere bibelforskere mener, at Johannes mor enten var søster eller kusine til Jesu mor, og dette kan være forklaringen på, hvorfor Johannes mor deltog i rejserne med Jesus, og at, da Jesus hang på korset, bad han Johannes om at tage sig af Maria, hans mor (Johannes 19:26). At de var i familie kan også forklare det nære forhold mellem Jesus og Johannes. Johannes var den yngste af de tolv apostle og den længst levende af dem alle. Han tog sig af Maria efter Jesu død, og ifølge kirkehistorikeren Eusebeus boede de begge i Efesos i mange år. De skal begge være begravet der. Så vidt vi ved, er Johannes den eneste af apostlene, som ikke led martyrdøden. Johannes skrev sit evangelium senere end de tre andre evangelister. Hans evangelium er bygget op anderledes end de tre andres. Halvdelen af bogen handler om den sidste uge Jesus levede. Halvfems procent af indholdet er stof, som ikke er gengivet i de tre andre evangelier. Johannesevangeliet indeholder lange dialoger i stedet for korte sætninger fra Jesu mund. Forfatteren viser, hvordan Jesu ord, handlinger, lære, eksempel, død og opstandelse åbenbarer Gud. Målet med bogen står i Johannes 20:31:»Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.«johannesevangeliet er et mesterværk og kan læses og forstås efter en overfladisk gennemgang, men man kan også læse bogen og skrælle lag af den, som et løg, for at finde dybere 12 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

15 forståelse. Johannesevangeliet er den bog i verden, som er oversat til flest sprog. Når det drejer sig om Johannes første brev, er der en tydelig sproglig lighed med Johannesevangeliet. Tre kilder fra det andet århundrede bekræfter, at det var apostlen Johannes, som skrev brevet. Formålet med det første brev var at tilbagevise læren om gnosticisme, som begyndte at sprede sig i Mellemøsten hen imod slutningen af Johannes levetid. Han advarede mod farerne, som denne lære medførte, da den bl.a. hævdede, at materie var ondskab. Dette betød, at Jesus ikke kunne have et fysisk legeme, da det var ondt. Gnosticismen åbnede også for et umoralsk liv. Disse og andre spørgsmål tager han til genmæle imod, samtidig med at han beskriver, hvad sand kærlighed er. Det er den, som skal kendetegne de kristne. I det andet og tredje brev tager Johannes bl.a. et problem op om omrejsende vranglærere, som misbrugte de kristnes gæstfrihed. Når det drejer sig om Johannes Åbenbaring, bekræfter Justin Martyr i det andet århundrede, at forfatteren var apostlen Johannes. Af interne oplysninger om forfatteren af bogen hedder det, at han hed Johannes, at han var jøde, som var vel bekendt med Det Gamle Testamente. Forfatteren var tydeligvis leder med autoritet i kirken og godt kendt af de syv menigheder i Tyrkiet, som brevet var adresseret til. Johannes levede mange år af sit liv netop i dette område. Flere bibelforskere drager imidlertid tvivl ind i spørgsmålet, om det i virkeligheden var apostlen, som var forfatteren på grund af sproglige forskelle i Johannesevangeliet. Bogen er i hvert fald skrevet i slutningen af det første århundrede, ca. 95 e.kr. En kopi af en del af dette brev, som blev fundet i Egypten, er dateret til 125 år e.kr., blot 30 år efter at originalen blev skrevet. En kopi af dette papyrusfragment er udstillet i et bibelmuseum i Münster i Tyskland. I b e g y n d e l s e n va r Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannesevangeliet 1:1 4 Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 13

16 Paulus Pa u l u s, s o m b e t y d e r»d e n lille«, va r j ø d e, f ø d t i Tarsus, men opvokset i Jerusalem ved den berømte lærer Gamaliels fødder (Apostlenes Gerninger 22:3). Han var født romersk statsborger, hvilket fik betydning for hans arbejde med evangeliet. Han var ivrig farisæer og en lærd mand med den bedste uddannelse, man kunne få indenfor jødedommen på den tid. Han havde godt kendskab til klassisk græsk litteratur. Dette kan vi se, da han et par steder i sine breve citerer græske forfattere. Det er sandsynligt, at Paulus havde været medlem af det jødiske højeste råd, Sanhedrin. Hvis det er rigtigt, må han have været gift, da dette var et krav for at blive medlem. Da Paulus omvender sig til kristendommen ca. fire år efter Jesu død, var han i så fald blevet enkemand. Paulus sad i fængsel i flere år i forskellige perioder i sit liv og to gange i Rom. Han skrev flere af sine breve, medens han var fængslet. Når vi tænker på, at han skrev brevet til Filipperne i fængslet, er det rørende at læse hans opfordring til, at man altid skal glæde sig (Filipperbrevet 4:4). Et stærkt billede af den kærlighed Paulus havde til sine medarbejdere, får vi i hans meget personlige brev til Filemon. Filemons slave var bortløbet, men han havde mødt Paulus og blevet kristen, hvorefter han havde været en god hjælp for Paulus. Apostlen beder Filemon tilgive slaven, og Paulus var selv villig til at købe ham fri. Paulus-brønden i Tarsus. Det siges, at Paulus trak vand op af denne brønd, som er næsten 30 m dyb. 14 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

17 Peter, Judas og Jakob T o a f d e b r e v e, s o m p e t e r h a r s k r e v e t, e r indføjet i Bibelen. Vi skal komme tilbage til nogle interessante detaljer i disse breve senere. Men Peter skrev ikke et evangelium, da man regner med, at Markusevangeliet er baseret på information fra den store apostel. Markus var Peters medarbejder og sekretær, ligesom Lukas var det for Paulus. Peter blev korsfæstet i Rom ca. år 65 e.kr., et par år efter Paulus død. Judas og Jakob har hver skrevet et brev i Det Nye Testamente. Disse to er ikke identiske med apostlene Jakob eller Judas Iskariot. De her omtalte Judas og Jakob var begge Jesu fysiske brødre. Ifølge Matthæusevangeliet 13:55 56 havde Jesus både søstre og brødre, og Judas og Jakob var to af dem. Ingen af dem bruger det faktum til at hævde sig, men kalder sig hellere Guds og Kristi»tjenere«. De var nok ikke stolte over, at de ikke havde troet på Jesus, medens de levede sammen under samme tag (Johannes 7:5). Men Jakob så Jesus efter, at han var opstået fra de døde (1. Korintherbrev 15:7). Jakob blev senere leder af menigheden i Jerusalem og var til stede ved det berømte møde i Jerusalem i år 49 e.kr. (Apostlenes Gerninger 15). Han blev kaldt»jakob den retfærdige«og var en bønnens mand. Han blev dræbt af jøderne i år 62, da han blev kastet ned fra det højeste punkt på tempel muren. Men da faldet ikke dræbte ham, blev han stenet ihjel. Judas var også Jesu broder og blev troende efter Jesu død, hvilket er det eneste, vi ved om ham. Hans korte brev er en advarsel om ikke at tro på falske lærere, som havde sneget sig ind i menigheden. Han formaner alle til at kæmpe for den tro, som én gang for alle blev overdraget til de hellige (Judas 1:3). Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 15

18 Hvornår og hvordan blev Det Nye Testamente samlet? Ma n h æ v d e r, a t d e t først var på flere kirkemøder i 300 tallet e.kr., at indholdet af Det Nye Testamente blev kanoniseret. Men møderne godkendte blot bøgerne, på samme måde som mødet i Jamina ca. år 80 e.kr. bekræftede indholdet i Det Gamle Testamente. Det Gamle Testamente blev samlet før 80 e.kr. og Det Nye før 300 tallet e.kr., men der var stadigt diskussioner om enkelte af bøgerne. Det ville have været alt for sent at samle bøgerne, som skulle indføjes i Det Nye Testamente, i det fjerde århundrede. Flere bibelforskere er enige om, at bøgerne stort set var samlet og accepteret i slutningen af det andet århundrede. Men diskussionerne vedrørende enkelte bøger fortsatte, og selv Luther var, under reformationen, ikke begejstret for Jakobs brev eller Johannes Åbenbaring. Det er ikke et kirkemøde, som giver Bibelen autoritet, tværtimod. Det er Guds Ord, som giver kirken dens autoritet. Kirken erkendte blot, at bøgerne var De Hellige Skrifter. Clemens af Alexandria ( e.kr.) citerede fra Matthæus-, Markus- og Lukasevangelierne, Apostlenes Gerninger, Romerbrevet, 1. Korintherbrevet, Efeserbrevet, Titus, Hebræerbrevet og 1. Petersbrev. Ignatius og Polykarp, som levede i første del af det andet århundrede, citerer fra mange af bøgerne, som vi kender fra Det Nye Testamente. Irenæus, som levede i den anden halvdel af det andet århundrede, citerede fra 23 af de 27 bøger i Det Nye Testamente. 16 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

19 Hvordan Bibelen blev samlet er en spændende historie. Måske kan vi finde nogle spor i selve Bibelen, som kan hjælpe os. Grunden til, at Det Nye Testamente må være samlet meget tidligere end tidspunktet for kirkemøderne i 300-tallet var, at diskussionen om, hvilke bøger der skulle indføjes, for alvor begyndte i år 140 e.kr. Den begyndte, da en mand ved navn Markion præsenterede sin liste over de skrifter, som han mente var de rigtige. Han stammede fra Sortehavskysten og var søn af en rig skibsreder. Han donerede en stor sum penge til menigheden i Rom i ca. år 140 e.kr., men blev ekskluderet fra menigheden fire år senere på grund af hans antijødiske holdninger. Han mente, at ingen bøger skrevet af jøder, bortset fra Paulus skrifter, skulle være med i De Hellige Skrifter. Han godkendte heller ikke alle Paulus breve, bl.a. brevene til Titus og Timotheus. Den eneste bog, som Markion godkendte, var Lukasevangeliet, som ikke var skrevet af en jøde. Det var vigtigt at løse dette problem med det samme, da Markions indstilling ville have sprængt kirken, hvis det ikke blev klarlagt, hvilke bøger der var de ægte. Markions indspil medførte, at man måtte sætte et kriterie for, hvilke bøger der Hvad er Codex Sinaiticus? Codex Sinaticus er et manuskript af den kristne Bibel, som er skrevet i midten af det fjerde århundrede. Det er den ældste fuldstændige kopi af Det Nye Testamente, som vi er i besiddelse af i dag. Det Nye Testamente er skrevet på oprindeligt folkeligt græsk (koine). Tillige indeholder manuskriptet Septuaginta den version af Det Gamle Testamente, som de tidlige græsktalende kristne havde adopteret. I Kodeksen er teksten til så vel Septuaginta som Det Nye Testamente udstyret med en række tidlige rettelser. Codex Sinaiticus har haft stor betydning for rekonstruktionen af den kristne Bibels oprindelige tekst, Bibelens historie og historien om den vestlige bogbinder kunst. Side fra Septuaginta Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 17

20 skulle med i Det Nye Testamente. Kriteriet var: at skriftet skulle være skrevet af en apostel eller dennes kendte medhjælper (Efeserbrevet 2:19 20), og skriftet skulle være alment anerkendt i de forskellige kirkelige provinser, ligesom indholdet ikke måtte være i strid med de andre bøger, som tidligere var blevet anerkendt. Alligevel var det vanskeligt for mange at acceptere bl.a. Johannes Åbenbaring, Hebræerbrevet og Jakobs Brev. Der var også andre evangelier i omløb, såsom Thomasevangeliet, Sandhedens evangelium og Judasevangeliet. Af indholdet og sprogbrugen er det let at se, at disse skrifter ikke er fra det første århundrede, og at de derfor ikke kan være skrevet af en apostel eller hans medhjælper. Indholdet er ofte klart gnostisk, som ikke er i overensstemmelse med resten af Guds Ord. Gnostisisme var en blanding af en række religioner, og den påstod bl.a., at materie var ondt det var kun det åndelige, som var godt. Derfor var Gud i Det Gamle Testamente ond, da han skabte det fysiske univers, mens Gud i Det Nye Testamente var god. Den opfattelse stemmer ikke overens med Bibelens egen skabelsesberetning, da Gud så, at alt var godt, da han skabte verden (1. Mosebog kapitel 1). En anden grund til, at der var behov for at vide, hvilke bøger der skulle anses for at være en del af Guds Ord var, at bogen (kodeksen) begyndte at erstatte bogrullerne. Dette skete over en vis periode, hvor begge former blev brugt, men forskerne mener, at bogformen begyndte at erstatte bogrullerne i det første århundrede, netop efter at bøgerne i Det Nye Testamente blev skrevet. Med kodeksen kunne man indføje flere skrifter, fordi man kunne skrive på begge sider af arket. Dette krævede til gengæld, at man var helt klar over, hvilke skrifter der skulle med. Vi har set, at det var apostlene eller deres nærmeste medarbejdere, som skrev bøgerne. Dette var et krav for at kunne blive medtaget i Det Nye Testamente, men hvilke bøger og hvilke breve? Bibelen selv åbner for en forklaring på, hvordan man så tidligt kunne have samlet bøgerne. Der er nogle interessante oplysninger i 2. Timotheusbrev, som kan give os en forklaring på, hvordan udvælgelsen af Paulus breve fandt sted. Det andet brev til præsten Timotheus blev skrevet af Paulus blot nogle måneder før, han blev halshugget. Romerske borgere blev ikke korsfæstet, men halshugget. Paulus vidste, at han snart skulle dø (2. Timotheusbrev 18 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Indhold. 5 Forord. 6 Vejledning. 7 Indledning. 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød. 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam

Indhold. 5 Forord. 6 Vejledning. 7 Indledning. 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød. 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 Indledning 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam 22 Studie 3: Joh 2 De første tegn 27 Studie 4: Joh 3 Frelsens grundlag 33 Studie 5:

Læs mere

Brevene i Det Nye Testamente

Brevene i Det Nye Testamente Brevene i Det Nye Testamente På Det Nye Testamentes tid var breve en vigtig kommunikationsform. At skrive breve var en måde at oprette eller vedligeholde en forbindelse på. Gennem et brev kunne man aflægge

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

De fire evangelier Matthæusevangeliet Markusevangeliet

De fire evangelier Matthæusevangeliet Markusevangeliet De fire evangelier De fire første bøger i Det Nye Testamente fortæller hver på deres måde historien om Jesus. De tre første, Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet, minder om hinanden; lægger man dem op

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

INDHOLD. 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10

INDHOLD. 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10 INDHOLD 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10 2 Det Nye Testamente 11 Fakta om Det Nye Testamente Hvad skal man tro på? Hjemme hos os: Bibler; Kort

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Forord. Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk

Forord. Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk Forord Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk TEMAET ÅNDELIGHED MØDER os næsten hver dag i medierne. Nogle gange fortælles der, at nogen vender ryggen til åndeligheden og troen,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen.

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120.

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. Harmonisering af opstandelsesberetningerne De fire evangelier i Bibelen (Matt, Mark, Luk og Joh) har nogle beretninger om, hvad der sker påskemorgen ved Jesu grav og senere den dag, og når vi læser de

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Menigheden som ressourcecenter. Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016

Menigheden som ressourcecenter. Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016 Menigheden som ressourcecenter Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016 Menigheder i NT Apg 13:1 I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Salmer 736 Den mørke nat forgangen er 441 Alle mine kilder 70 Du kom til vor runde jord --- 141 Mig lyster nu at træde 192,7 Du, som har dig selv mig givet 192 Hil

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Påskedag 27. marts 2016

Påskedag 27. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristi opstandelse Salmer: 223, 218, 400; 240, 473, 233 Evangelium: Matt. 28,1-8 I Det Nye Testamente har vi fire forskellige beretninger om Jesu opstandelse. Hvert af de fire

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du?

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du? Bibelen Hvilket af disse bibelvers synes du bedst om? Hvorfor? Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! (Matt 28,20) Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Jesu opstandelse en historisk begivenhed

Jesu opstandelse en historisk begivenhed Jesu opstandelse en historisk begivenhed Introduktion til lederen Kristendommen har altid mødt modstand fra personer, der har påstået, at kristendommen er irrationel, overtroisk, absurd og upålidelig.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER 1. udgave 1. oplag 2016 Bibellæser-Ringen i Danmark Korskærvej 25, 7000 Fredericia ISBN 978-87-998927-1-6

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? www.gvks.org Guds Verdensvide Kirke i Skandinavia ISBN 87-91681-15-4 001HSDED(d)/102008 Vil du vide mere? Se vor hjemmeside Livets Kilde hæfteserie Nr. 33 7. årgang Oktober 2008 Hvad sker der efter døden?

Læs mere