Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan blev Bibelen til? (del 2)"

Transkript

1 Hvordan blev Bibelen til? (del 2) Livets Kilde hæfteserie Nr årgang Oktober 2010

2 Hvis du ønsker flere eksemplarer af dette eller andre af vore hæfter, skriv da blot til vor adresse: Livets Kilde, c/o Postbox 714, DK-4000 Roskilde Andre hæfter i denne hæfteserien: At leve sammen med Gud Bjergprædikenen (1. del) Bjergprædikenen (2. del) Bjergprædikenen (3. del) Bjergprædikenen (4. del) Bjergprædikenen (5. del) Den ukendte Jesus (1. del) Den ukendte Jesus (2. del) Det kristne håb Evangeliet i Edens have Er Gud død? Gud og bøn Gud og lidelse Gud og tilgivelse Guds løfter Guds navn i Bibelen Guds nåde (1. del) Guds nåde (2. del) Guds profetier Guds velsignelser Herren er min hyrde Hvad er Guds kærlighed? (1. del) Hvad er Guds kærlighed? (2. del) Hvad sker der efter døden? Hvad styrer dit liv? Hvordan blev Bibelen til? (1. del) Jesu breve til menighederne (1. del) Jesu breve til menighederne (2. del) Jesu breve til menighederne (3. del) Jesu personlighed Jesus kommer igen Jobs bog Kristendommens fælder Kvinder i Bibelen Lever vi i de sidste dage? Nyttige råd i nedgangstider Ord om tålmodighed Ord om håb Vanskelige bibelsteder (1. del) Vanskelige bibelsteder (2. del) Vanskelige bibelsteder (3. del) Forsidebillede: Som et resultat af et samarbejde mellem nogle institutioner i Storbritannien, Tyskland, Egypten og Rusland er det lykkedes næsten fuldstændigt at genoprette over 800 sider og fragmenter fra verdens ældste overlevende kristne bibel Codex Sinaiticus. Bogen fra det fjerde århundrede er skrevet på græsk på pergament af flere skribenter. I juni 2009 blev den frit tilgængelig på netadressen Copyright 2010 Guds Verdensvide Kirke Skriftstederne i Livets Kilde hæfteserie er fra Det Danske Bibelselskabs Udgave ISBN

3 » Det har også vor kære broder Paulus skrevet til jer med den visdom, som han har fået, sådan som han jo skriver i alle sine breve, for så vidt han kommer ind på dette emne. I hans breve er der nogle ting, som er vanskelige at forstå, og som ukyndige og ubefæstede sjæle fordrejer men det gør de jo også med de øvrige skrifter til deres eget fordærv.«andet Petersbrev 3:15 16 Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 1

4 Hv e m va r f o r fat t e r n e t i l Det Nye Testamente? Hvornår og hvordan blev Det Nye Testamente samlet? I det forrige hæfte om Det Gamle Testamente lærte vi, at disse skrifter blev skrevet og taget vare på af jøderne i en periode på mange hundrede år. Det Gamle Testamente var Skrifterne eller Bibelen for disciplene, før resten af Bibelen blev til. Det Nye Testamente er en videreføring af Guds åbenbaring til menneskeheden. Det Nye Testamente er det bedst dokumenterede værk fra antikken, som vi har. Vi har i dag et par tusinde manuskripter eller manuskriptdele af teksterne til Det Nye Testamente. Til sammenligning har vi ni kopier af Julius Cæsars bog om gallerkrigen, otte kopier af Herodotus historie og 20 kopier af Tacitus historie. I den senere tid er bibelforskernes tidligere standpunkter blevet udfordret, når det gælder bøgerne i Det Nye Testamente. Der er forhold, som tilsiger, at de blev skrevet tidligere end antaget, og at alle blev skrevet i det første århundrede. Vi har konsulteret en række opslagsværker, medens vi har arbejdet på dette hæfte, og vi vil særlig nævne bogen Jesus Papyrus af Carsten Peter Thiede, som er ekspert på papyrusmanuskripter. Livets Kilde hæfterne har som mål at gøre evangeliet klart og relevant for vor tid. Hæfterne læses af kristne fra forskellige trossamfund. Vort ønske er at hjælpe den enkelte til at forstå sig selv og sit forhold til Gud, uanset hvilket kristent trossamfund man tilhører. 3 5 Hemmeligheder i gamle skrifter 6 Det første brev 7 8 Hvorfor fire evangelier? 9 13 De fire evangelister 14 Paulus 15 Peter, Judas og Jakob Hvornår og hvordan blev Det Nye Testamente samlet? 20 Det sidste brev 2 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

5 Hemmeligheder i gamle skrifter! I h æ f t e t, s o m o m h a n d l e d e h v o r d a n d e t g a m l e Testamente blev til, viste vi, hvor stor betydning Dødehavsrullerne har, når det drejer sig om at bekræfte troværdigheden og ægtheden af bøgerne i Det Gamle Testamente. Dødehavsrullerne spiller også en rolle, når det gælder Det Nye Testamente. Dødehavsrullerne tjente som bibliotek for en jødisk sekt ved navn essæerne. Før de blev taget til fange af romerne, gemte de alle bogrullerne i forskellige huler rundt om i Qumran. I hule syv blev der fundet rester af et manuskript, som indeholdt fem sætninger, hvilke man har forsøgt at identificere. I 1995 blev det fastslået, at resterne var fra Markusevangeliet! Det er bevis på, at Markusevangeliet blev skrevet før 67 e.kr., da det var i den tidsperiode bogrullerne blev gemt i hulen. Man har med dette fund et videnskabeligt bevis for, at i hvert fald et af evangelierne blev skrevet inden 36 år efter Jesu død og opstandelse. Også dele af Paulus første brev til Timotheus er fundet blandt Dødehavsrullerne. Det var en ung beduin, som tilfældigvis opdagede Dødehavsrullerne i 1947, og ligeså tilfældigt opdagede en papyrusekspert en sensation på et bibliotek i England mange år senere. I februar 1994 Tempelrullen fra Qumran Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 3

6 var Carsten P. Thiede på besøg hos sin kones familie i Oxford. Han elskede bøger og opsøgte et bibliotek på Magdalen College i Oxford. Der bemærkede han flere små papyrusfragmenter, som lå under glas og ramme. Ved nærmere undersøgelse studsede han umiddelbart over dateringen. Der måtte foreligge en fejl, tænkte han. Disse papyrusstykker blev skænket til biblioteket af Charles Bousfield Huleatt. Han virkede i årene 1893 til 1901 som præst i byen Luxor i Egypten, fordi mange engelske turister besøgte landet. Medens han arbejdede der, fik han tre små papyrusfragmenter i sit eje, hvor den største blot var 4,1 x 1,3 cm. På begge sider af fragmenterne var der skrevet en tekst med store græske bogstaver, og det viste sig, at teksten var fra kapitel 26 i Matthæusevangeliet. Brugen af store bogstaver tyder på, at det måtte være et gammelt dokument fra før ca. år 500 e.kr., og mest sandsynligt var fragmenterne fra en kodeks (bogform) og ikke en bogrulle, da der sædvanligvis i en bogrulle blot blev skrevet på den ene side. Hvordan han var kommet i besiddelse af disse papyrusfragmenter er ukendt, og han var nok ikke klar over, hvor stor betydning de skulle få for tids fastsættelsen af Matthæusevangeliet. Han havde studeret ved Magdalen College i Oxford og sendte fragmenterne dertil i oktober 1901 som en gave til skolen. Han bad om at få papyrusstykkerne dateret. Det eneste, vi har fra ham vedrørende disse fragmenter, er et brev til bibliotekaren på colleget nogle måneder senere, hvori han udtrykker ønske om at høre, om fragmenterne var modtaget og dateret. Skolens autoritet på papyrusmanuskripter anslog fragmenterne til at være fra det tredje århundrede, baseret på de papyrusfund, man havde tilgængelig på den tid. Om Huleatt nogen sinde fik denne besked, ved vi ikke. Omtrent på denne tid fortalte han sin kone, at han følte sig mislykket i alt, hvad han foretog sig. Senere flyttede han og familien fra Luxor til et nyt præsteembede i Messina, en travl handelshavn på Sicilien, ca. 70 km fra vulkanen Etna. Den 28. december 1908 døde Huleatt sammen med sin kone og børn i et kraftigt jordskælv, som lagde hele byen i ruiner. 4 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

7 Fragmenterne blev sat i glas og ramme og placeret på et ubetydeligt sted i biblioteket på Magdalen College. I 1953 blev de taget frem igen og analyseret på ny. Med den kundskab man dengang havde, blev fragmenterne anslået til at være fra det andet århundrede. Men i 1995 kom de igen under lup, og nu blev de anslået til at være fra det første århundrede, og før år 70 e.kr. Hvordan kom man frem til disse forskellige dateringer? Det har noget at gøre med øget kundskab om både skrivemåde, og hvornår kodeksen (bogformen) blev taget i brug. I 1901 regnede man med, at kodeksen først slog igennem i det 3. eller 4. århundrede. I dag har vi beviser for, at kodeksen allerede blev taget i brug ca. 83 e.kr. på grundlag af den romerske digter Martials oplysning om, hvilken form hans skrifter havde. En anden grund til, at man i 1995 kunne fastslå, at fragmenterne var fra det 1. århundrede, var formen på enkelte bogstaver, og at nogle bestemte bogstaver var tæt skrevne. Dette talte for en tid før det 2. og 3. århundrede, fordi der da skulle være mere afstand mellem bogstaverne. Også når det gjaldt selve måden, enkelte bogstaver blev skrevet på, tyder det ikke på det 3. århundrede. På den tid var det almindeligt at bruge»en noget flad bogstav omega«og»et lille omikron-bogstav«. Dette var ikke tilfældet med bogstaverne i papyrusfragmenterne. Det tredje, som talte for en tidlig datering, var brugen af forkortelser for hellige navne som»jesus Kristus«,»Gud«og»Herre«. Dette var en videreføring af den jødiske tradition med ikke at skrive det hellige navn»jahve«. Man satte ofte blot fire prikker i stedet for. Den jødiske tradition med at bruge forkortelser for Guds navn varede blot en kort periode ind i den nytestamentlige tid ifølge Carsten Thiede. Han mener, at alt dette bekræfter, at Matthæusfragmentet er fra det første århundrede, ca. år 70 e.kr., eller endnu tidligere. Qumran-huler Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 5

8 Det første brev En m a n d s a d i b y e n k o r i n t h c a. 50 å r e.k r. o g s k r e v e t brev. Han havde netop fået gode nyheder fra menigheden i Thessalonika, hovedstaden i den romerske provins Makedonien. Han havde grundlagt menigheden i byen nogle år tidligere, men nu var han bekymret for, hvordan medlemmerne havde det. Denne mand var Paulus. Brevet han skrev til menigheden i Thessalonika var et brev, som var fuld af sjælesorg og åndelig vejledning. Han mindede dem om, hvor vigtigt det var at leve et moralsk liv og trøstede dem i deres sorg over tabet af kristne, som for nylig var døde. Han mindede dem om betydningen af den kristne tro, om at de havde et håb og en tro, som var stærkere end døden, at der er en opstandelse efter døden, og de kristne skal stå op, når Kristus kommer igen (1. Thessalonikerbrev 4:13 18). Dette brev blev skrevet ca. 20 år efter at Jesus var blevet korsfæstet, og er antageligt det ældste dokument i Det Nye Testamente. Der var behov for at minde menigheden i Thessalonika om deres tro. Paulus skrev flere breve, som blev bevaret i Det Nye Testamente, både til menigheder, til præster som Titus og Timotheus og et personligt brev til Filemon om, at han skulle tilgive en slave som var rømmet. Men da vi ikke har deres svar, men blot Paulus forklaringer, kan det være vanskeligt at genkende spørgsmålene og kommentarerne fra modtagerne af disse breve. Det er særdeles interessant, at der altid har været stor enighed om, at alle de 13 breve fra Paulus skulle indføjes i Det Nye Testamente, bortset fra Hebræerbrevet. Her var der uenighed, om Paulus var forfatteren. Men at der ikke har været større diskussioner om, hvorvidt mange af hans andre breve skulle med i Bibelen eller ej, er bemærkelsesværdigt! Vi ved, at Paulus skrev tre breve til menigheden i Korinth, men det tredje brev er ikke med i Bibelen. Hvorfor ikke? Det skal vi forsøge at svare på i dette hæfte. 6 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

9 Hvorfor fire evangelier? Hv o r f o r h a r v i i k k e b l o t é n s t o r fortælling o m Jesu liv i stedet for fire mindre fortællinger, som siger næsten det samme? I Det Gamle Testamente var der et krav om, at der skulle være mindst to eller tre vidner for at bevidne en sag for dommeren (5. Mosebog 19:15). Når flere skal berette om samme sag, vil der altid være lidt forskel på, hvad hver enkelt har set, hørt eller forstået. Derfor er det ikke mærkeligt, at det kan synes som om, der er modsigelser omkring enkelte detaljer i evangelierne. Vidner kan også udtrykke det samme på forskellige måder. Et eksempel herpå er tidsangivelsen for, hvornår begivenhederne fandt sted den dag Jesus døde. Johannes skriver i Johannesevangeliet 19:14 15, at folket ved den sjette time råbte, at Kristus skulle korsfæstes. Men i Matthæusevangeliet 27:45 hænger Jesus på korset, og der var mørke over hele landet fra den sjette til den niende time. Det kan se ud som en selvmodsigelse, men Matthæus bruger jødisk tidsangivelse, dvs. at den 6. time Codex Sinaiticus (se side 17) Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 7

10 svarer til kl. 12:00 om dagen, medens Johannes bruger den romerske, som svarer til kl. 6:00 om morgenen. Den ene har brugt den jødiske og den anden den romerske tidsangivelse. Sådanne tilsyneladende selvmodsigelser er vigtige, fordi de styrker fortællingens troværdighed. Hvis evangelierne var forfalskede, ville man have sikret sig mod udsagn, som kunne virke som selvmodsigelser. Gud ønskede at sikre troværdighed omkring evangeliets beretning, hvorfor der var fire vidnesbyrd om Jesu liv og virke og ikke blot et. De tre første bliver ofte kaldt for»de synoptiske evangelier«, fordi de er bygget op omtrent ens om måden, de fortæller om Jesu liv. Johannesevangeliet er derimod bygget helt anderledes op end de tre øvrige. Ifølge Efeserbrevet 2:19 20 skulle kirken bygges op på profeternes og apostlenes grundvold. I det første hæfte så vi, hvordan Det Gamle Testamente blev til, at det blev skrevet og samlet af profeterne. Vi skal se, at Det Nye Testamente blev skrevet af apostlene, og at der er indikationer på, at det var apostlene selv, som samlede bøgerne. Nogle bibelforskere mener, at evangelierne er samlet og skrevet af andre end apostlene, men de erkender, at evangelierne blev skrevet i det første århundrede Markusevangeliet allerede ca. 60 e.kr. Men hvis Markusevangeliet var skrevet ca. år 60, eller måske tidligere, ville mange af de oprindelige disciple, som kendte den rigtige forfatter, have protesteret, hvis det ikke var den rigtige person, der lagde navn til. Vi har ingen indikationer fra historien på, at dette skete. Det er derfor mest sandsynligt, at det er de navngivne personer, som har skrevet evangelierne. Hvem var de? Lad os se på deres evangelier og hvad der inspirerede dem til at skrive om Jesu liv. Symboler for de fire evangelister Den kristne tradition har i lang tid koblet forfatterne til de fire kanoniske evangelier (Matthæus, Markus, Lukas og Johannes) sammen med de fire levende væsener, som omgiver Guds trone, som beskrevet i Johannes Åbenbaring 4:7 og Ezekiel 1:10: Matthæus menneske/engel; Markus løve; Lukas okse; Johannes ørn. Illustrationerne på siderne 9 12 er fra Assisi: Basilica di San Francesco (Den hellige Frans basilika). 8 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

11 De fire evangelister Matthæus» det tredje levende væsen havde et ansigt som et menneskes «Johannes Åbenbaring 4:7 Fr a o l d t i d e n h a r d e r v æ r e t fuld enighed om, at det var apostlen Matthæus, også kaldet Levi, som var forfatteren til evangeliet, som bærer hans navn. Matthæus var jøde og tolder (Matthæus 9:9, Lukas 5:27), hvilket blev anset som forræderisk blandt jøderne, fordi tolderne opkrævede skatter og afgifter af jøderne for romerne. Tolderne skulle betale et aftalt beløb til romerne, men alt hvad det lykkedes at opkræve derudover, kunne de selv beholde. Tolderne udnyttede situationen og kom derfor i folkemunde i samme kategori som syndere (Lukas 15:1). Matthæus arbejdede på den toldstation nær ved Kapernaum, som var et knudepunkt på de vigtige handelsveje fra Damaskus og Det fjerne østen på vej til Middelhavet og Egypten. Men Jesus kaldte en tolder til apostel, som skrev det smukke evangelium, der bærer hans navn. Det specielle ved Matthæusevangeliet er, at han skrev beretningen for jøderne for at bevise, at Jesus var den Messias, de ventede på. Derfor finder man i Matthæusevangeliet, mere end i nogen af de andre evangelier, henvisninger til profetierne om Messias i Det Gamle Testamente. Matthæus viser, at Jesus opfyldte disse profetier. Matthæus skrev sit budskab for at frelse jøderne. Ifølge traditionen fra oldtiden blev Matthæus dræbt i Etiopien, medens han ledede indtagelsen af nadveren. Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 9

12 Markus»Det første levende væsen lignede en løve «Johannes Åbenbaring 4:7 De r e r s t o r e n i g h e d o m, a t Markus er den samme person som Johannes Markus, søn af Maria en kvinde i hvis hus de første kristne ofte mødtes (Apostlenes Gerninger 12:12, 25). Helt tilbage i oldtiden har man ment, at Markus var den unge mand, som flygtede, da Jesus blev arresteret (Markus 14:51 52). Han var fætter til Barnabas (Kolossenserbrevet 4:10) og medhjælper for Barnabas og Paulus. Markus rejste med dem på deres første missionsrejse (Apg. 13:5), men under rejsen forlod han dem og rejste hjem (Apg. 13:13). Dette opfattede Paulus og Barnabas som svigt. Da Paulus og Barnabas senere skulle planlægge deres anden missionsrejse, ville Barnabas tage Markus med igen (Apg. 15:37), men Paulus modsatte sig det. Uenigheden blev så stor, at deres veje skiltes. At Paulus og Markus senere blev forsonet, fremgår af 2. Timotheusbrev 4:11. Markus blev senere apostlen Peters nære medarbejder. Dette bekræftes i et skrift af Papias omkring år 130 e.kr., hvor det fortælles, at»markus blev Peters tolk og nedskrev Herrens ord og gerninger.«peters version af evangeliet er det ældste, vi har af evangelierne. Et fragment af evangeliet blev fundet blandt Dødehavsrullerne, hvilket beviser, at det må være skrevet før år 67 e.kr. og antageligt en hel del år tidligere, for at en kopi kunne havne i essæernes bibliotek, før det blev gemt i hulerne omkring Qumran. Markus er blevet kaldt fortælleren blandt evangelisterne. Han fører et enkelt og folkeligt sprog. Han fortæller om Jesu liv og virke, men hans fortælling indeholder ikke Jesu lange taler. Mange bibelforskere mener, at Matthæus- og Lukasevangeliet delvis bygger på Markusevangeliet. Hvis dette er rigtigt, må Markusevangeliet være skrevet før år 60 e.kr. Dette hævder flere bibelforskere. 10 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

13 Lukas» det andet levende væsen lignede en okse«johannes Åbenbaring 4:7 Lu k a s å b n e r sit e va n g e l i u m med at sige, at han skriver det til en Theofilus. Samtidig henviser han til, at mange andre også havde skrevet om Jesu liv (Lukas 1:1 3), men blot fire fortællinger er bevaret i Bibelen. Lukas var ikke jøde, men hedning. Han var uddannet læge og blev Paulus medhjælper på hans rejser og virke. Paulus var apostel for hedningerne, og Lukasevangeliet er skrevet til dem. Lukas skrev på et nydeligt, højtideligt og nogle steder klassisk græsk. Dette evangelium indeholder færre citater fra Det Gamle Testamente end ellers. Disse henvisninger ville alligevel ikke have udgjort noget bevis for ikke troende hedninger. Lukas måtte bruge en anden form for argumentation for at overbevise hedningerne om, at Jesus var Guds søn. Lukas skrev også Apostlenes Gerninger, og målt ud fra antallet af ord er Lukas den forfatter, som har skrevet mest i Det Nye Testamente. Mange tror, at det er Paulus og Johannes, men faktisk er det Lukas. Han afslutter Apostlenes Gerninger i ca. år 62 under det første af Paulus to fængselsophold i Rom. Hvorfor han slutter her, ved vi ikke. E f t e r s o m m a n g e andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus Lukasevangeliet 1:1 4 Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 11

14 Johannes» og det fjerde levende væsen lignede en flyvende ørn.«johannes Åbenbaring 4:7 Nav n e t j o h a n n e s s t a m m e r fra hebræisk og betyder»den Jahve elskede«. Han og faderen og hans brødre var fiskere i Galilæas Sø. Det må have været en betydelig virksomhed, da de havde daglejere med i arbejdet (Markus 1:19 20). Hans ældre broder Jakob blev også apostel. Flere bibelforskere mener, at Johannes mor enten var søster eller kusine til Jesu mor, og dette kan være forklaringen på, hvorfor Johannes mor deltog i rejserne med Jesus, og at, da Jesus hang på korset, bad han Johannes om at tage sig af Maria, hans mor (Johannes 19:26). At de var i familie kan også forklare det nære forhold mellem Jesus og Johannes. Johannes var den yngste af de tolv apostle og den længst levende af dem alle. Han tog sig af Maria efter Jesu død, og ifølge kirkehistorikeren Eusebeus boede de begge i Efesos i mange år. De skal begge være begravet der. Så vidt vi ved, er Johannes den eneste af apostlene, som ikke led martyrdøden. Johannes skrev sit evangelium senere end de tre andre evangelister. Hans evangelium er bygget op anderledes end de tre andres. Halvdelen af bogen handler om den sidste uge Jesus levede. Halvfems procent af indholdet er stof, som ikke er gengivet i de tre andre evangelier. Johannesevangeliet indeholder lange dialoger i stedet for korte sætninger fra Jesu mund. Forfatteren viser, hvordan Jesu ord, handlinger, lære, eksempel, død og opstandelse åbenbarer Gud. Målet med bogen står i Johannes 20:31:»Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.«johannesevangeliet er et mesterværk og kan læses og forstås efter en overfladisk gennemgang, men man kan også læse bogen og skrælle lag af den, som et løg, for at finde dybere 12 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

15 forståelse. Johannesevangeliet er den bog i verden, som er oversat til flest sprog. Når det drejer sig om Johannes første brev, er der en tydelig sproglig lighed med Johannesevangeliet. Tre kilder fra det andet århundrede bekræfter, at det var apostlen Johannes, som skrev brevet. Formålet med det første brev var at tilbagevise læren om gnosticisme, som begyndte at sprede sig i Mellemøsten hen imod slutningen af Johannes levetid. Han advarede mod farerne, som denne lære medførte, da den bl.a. hævdede, at materie var ondskab. Dette betød, at Jesus ikke kunne have et fysisk legeme, da det var ondt. Gnosticismen åbnede også for et umoralsk liv. Disse og andre spørgsmål tager han til genmæle imod, samtidig med at han beskriver, hvad sand kærlighed er. Det er den, som skal kendetegne de kristne. I det andet og tredje brev tager Johannes bl.a. et problem op om omrejsende vranglærere, som misbrugte de kristnes gæstfrihed. Når det drejer sig om Johannes Åbenbaring, bekræfter Justin Martyr i det andet århundrede, at forfatteren var apostlen Johannes. Af interne oplysninger om forfatteren af bogen hedder det, at han hed Johannes, at han var jøde, som var vel bekendt med Det Gamle Testamente. Forfatteren var tydeligvis leder med autoritet i kirken og godt kendt af de syv menigheder i Tyrkiet, som brevet var adresseret til. Johannes levede mange år af sit liv netop i dette område. Flere bibelforskere drager imidlertid tvivl ind i spørgsmålet, om det i virkeligheden var apostlen, som var forfatteren på grund af sproglige forskelle i Johannesevangeliet. Bogen er i hvert fald skrevet i slutningen af det første århundrede, ca. 95 e.kr. En kopi af en del af dette brev, som blev fundet i Egypten, er dateret til 125 år e.kr., blot 30 år efter at originalen blev skrevet. En kopi af dette papyrusfragment er udstillet i et bibelmuseum i Münster i Tyskland. I b e g y n d e l s e n va r Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannesevangeliet 1:1 4 Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 13

16 Paulus Pa u l u s, s o m b e t y d e r»d e n lille«, va r j ø d e, f ø d t i Tarsus, men opvokset i Jerusalem ved den berømte lærer Gamaliels fødder (Apostlenes Gerninger 22:3). Han var født romersk statsborger, hvilket fik betydning for hans arbejde med evangeliet. Han var ivrig farisæer og en lærd mand med den bedste uddannelse, man kunne få indenfor jødedommen på den tid. Han havde godt kendskab til klassisk græsk litteratur. Dette kan vi se, da han et par steder i sine breve citerer græske forfattere. Det er sandsynligt, at Paulus havde været medlem af det jødiske højeste råd, Sanhedrin. Hvis det er rigtigt, må han have været gift, da dette var et krav for at blive medlem. Da Paulus omvender sig til kristendommen ca. fire år efter Jesu død, var han i så fald blevet enkemand. Paulus sad i fængsel i flere år i forskellige perioder i sit liv og to gange i Rom. Han skrev flere af sine breve, medens han var fængslet. Når vi tænker på, at han skrev brevet til Filipperne i fængslet, er det rørende at læse hans opfordring til, at man altid skal glæde sig (Filipperbrevet 4:4). Et stærkt billede af den kærlighed Paulus havde til sine medarbejdere, får vi i hans meget personlige brev til Filemon. Filemons slave var bortløbet, men han havde mødt Paulus og blevet kristen, hvorefter han havde været en god hjælp for Paulus. Apostlen beder Filemon tilgive slaven, og Paulus var selv villig til at købe ham fri. Paulus-brønden i Tarsus. Det siges, at Paulus trak vand op af denne brønd, som er næsten 30 m dyb. 14 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

17 Peter, Judas og Jakob T o a f d e b r e v e, s o m p e t e r h a r s k r e v e t, e r indføjet i Bibelen. Vi skal komme tilbage til nogle interessante detaljer i disse breve senere. Men Peter skrev ikke et evangelium, da man regner med, at Markusevangeliet er baseret på information fra den store apostel. Markus var Peters medarbejder og sekretær, ligesom Lukas var det for Paulus. Peter blev korsfæstet i Rom ca. år 65 e.kr., et par år efter Paulus død. Judas og Jakob har hver skrevet et brev i Det Nye Testamente. Disse to er ikke identiske med apostlene Jakob eller Judas Iskariot. De her omtalte Judas og Jakob var begge Jesu fysiske brødre. Ifølge Matthæusevangeliet 13:55 56 havde Jesus både søstre og brødre, og Judas og Jakob var to af dem. Ingen af dem bruger det faktum til at hævde sig, men kalder sig hellere Guds og Kristi»tjenere«. De var nok ikke stolte over, at de ikke havde troet på Jesus, medens de levede sammen under samme tag (Johannes 7:5). Men Jakob så Jesus efter, at han var opstået fra de døde (1. Korintherbrev 15:7). Jakob blev senere leder af menigheden i Jerusalem og var til stede ved det berømte møde i Jerusalem i år 49 e.kr. (Apostlenes Gerninger 15). Han blev kaldt»jakob den retfærdige«og var en bønnens mand. Han blev dræbt af jøderne i år 62, da han blev kastet ned fra det højeste punkt på tempel muren. Men da faldet ikke dræbte ham, blev han stenet ihjel. Judas var også Jesu broder og blev troende efter Jesu død, hvilket er det eneste, vi ved om ham. Hans korte brev er en advarsel om ikke at tro på falske lærere, som havde sneget sig ind i menigheden. Han formaner alle til at kæmpe for den tro, som én gang for alle blev overdraget til de hellige (Judas 1:3). Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 15

18 Hvornår og hvordan blev Det Nye Testamente samlet? Ma n h æ v d e r, a t d e t først var på flere kirkemøder i 300 tallet e.kr., at indholdet af Det Nye Testamente blev kanoniseret. Men møderne godkendte blot bøgerne, på samme måde som mødet i Jamina ca. år 80 e.kr. bekræftede indholdet i Det Gamle Testamente. Det Gamle Testamente blev samlet før 80 e.kr. og Det Nye før 300 tallet e.kr., men der var stadigt diskussioner om enkelte af bøgerne. Det ville have været alt for sent at samle bøgerne, som skulle indføjes i Det Nye Testamente, i det fjerde århundrede. Flere bibelforskere er enige om, at bøgerne stort set var samlet og accepteret i slutningen af det andet århundrede. Men diskussionerne vedrørende enkelte bøger fortsatte, og selv Luther var, under reformationen, ikke begejstret for Jakobs brev eller Johannes Åbenbaring. Det er ikke et kirkemøde, som giver Bibelen autoritet, tværtimod. Det er Guds Ord, som giver kirken dens autoritet. Kirken erkendte blot, at bøgerne var De Hellige Skrifter. Clemens af Alexandria ( e.kr.) citerede fra Matthæus-, Markus- og Lukasevangelierne, Apostlenes Gerninger, Romerbrevet, 1. Korintherbrevet, Efeserbrevet, Titus, Hebræerbrevet og 1. Petersbrev. Ignatius og Polykarp, som levede i første del af det andet århundrede, citerer fra mange af bøgerne, som vi kender fra Det Nye Testamente. Irenæus, som levede i den anden halvdel af det andet århundrede, citerede fra 23 af de 27 bøger i Det Nye Testamente. 16 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

19 Hvordan Bibelen blev samlet er en spændende historie. Måske kan vi finde nogle spor i selve Bibelen, som kan hjælpe os. Grunden til, at Det Nye Testamente må være samlet meget tidligere end tidspunktet for kirkemøderne i 300-tallet var, at diskussionen om, hvilke bøger der skulle indføjes, for alvor begyndte i år 140 e.kr. Den begyndte, da en mand ved navn Markion præsenterede sin liste over de skrifter, som han mente var de rigtige. Han stammede fra Sortehavskysten og var søn af en rig skibsreder. Han donerede en stor sum penge til menigheden i Rom i ca. år 140 e.kr., men blev ekskluderet fra menigheden fire år senere på grund af hans antijødiske holdninger. Han mente, at ingen bøger skrevet af jøder, bortset fra Paulus skrifter, skulle være med i De Hellige Skrifter. Han godkendte heller ikke alle Paulus breve, bl.a. brevene til Titus og Timotheus. Den eneste bog, som Markion godkendte, var Lukasevangeliet, som ikke var skrevet af en jøde. Det var vigtigt at løse dette problem med det samme, da Markions indstilling ville have sprængt kirken, hvis det ikke blev klarlagt, hvilke bøger der var de ægte. Markions indspil medførte, at man måtte sætte et kriterie for, hvilke bøger der Hvad er Codex Sinaiticus? Codex Sinaticus er et manuskript af den kristne Bibel, som er skrevet i midten af det fjerde århundrede. Det er den ældste fuldstændige kopi af Det Nye Testamente, som vi er i besiddelse af i dag. Det Nye Testamente er skrevet på oprindeligt folkeligt græsk (koine). Tillige indeholder manuskriptet Septuaginta den version af Det Gamle Testamente, som de tidlige græsktalende kristne havde adopteret. I Kodeksen er teksten til så vel Septuaginta som Det Nye Testamente udstyret med en række tidlige rettelser. Codex Sinaiticus har haft stor betydning for rekonstruktionen af den kristne Bibels oprindelige tekst, Bibelens historie og historien om den vestlige bogbinder kunst. Side fra Septuaginta Hvordan blev Bibelen til? (del 2) 17

20 skulle med i Det Nye Testamente. Kriteriet var: at skriftet skulle være skrevet af en apostel eller dennes kendte medhjælper (Efeserbrevet 2:19 20), og skriftet skulle være alment anerkendt i de forskellige kirkelige provinser, ligesom indholdet ikke måtte være i strid med de andre bøger, som tidligere var blevet anerkendt. Alligevel var det vanskeligt for mange at acceptere bl.a. Johannes Åbenbaring, Hebræerbrevet og Jakobs Brev. Der var også andre evangelier i omløb, såsom Thomasevangeliet, Sandhedens evangelium og Judasevangeliet. Af indholdet og sprogbrugen er det let at se, at disse skrifter ikke er fra det første århundrede, og at de derfor ikke kan være skrevet af en apostel eller hans medhjælper. Indholdet er ofte klart gnostisk, som ikke er i overensstemmelse med resten af Guds Ord. Gnostisisme var en blanding af en række religioner, og den påstod bl.a., at materie var ondt det var kun det åndelige, som var godt. Derfor var Gud i Det Gamle Testamente ond, da han skabte det fysiske univers, mens Gud i Det Nye Testamente var god. Den opfattelse stemmer ikke overens med Bibelens egen skabelsesberetning, da Gud så, at alt var godt, da han skabte verden (1. Mosebog kapitel 1). En anden grund til, at der var behov for at vide, hvilke bøger der skulle anses for at være en del af Guds Ord var, at bogen (kodeksen) begyndte at erstatte bogrullerne. Dette skete over en vis periode, hvor begge former blev brugt, men forskerne mener, at bogformen begyndte at erstatte bogrullerne i det første århundrede, netop efter at bøgerne i Det Nye Testamente blev skrevet. Med kodeksen kunne man indføje flere skrifter, fordi man kunne skrive på begge sider af arket. Dette krævede til gengæld, at man var helt klar over, hvilke skrifter der skulle med. Vi har set, at det var apostlene eller deres nærmeste medarbejdere, som skrev bøgerne. Dette var et krav for at kunne blive medtaget i Det Nye Testamente, men hvilke bøger og hvilke breve? Bibelen selv åbner for en forklaring på, hvordan man så tidligt kunne have samlet bøgerne. Der er nogle interessante oplysninger i 2. Timotheusbrev, som kan give os en forklaring på, hvordan udvælgelsen af Paulus breve fandt sted. Det andet brev til præsten Timotheus blev skrevet af Paulus blot nogle måneder før, han blev halshugget. Romerske borgere blev ikke korsfæstet, men halshugget. Paulus vidste, at han snart skulle dø (2. Timotheusbrev 18 Hvordan blev Bibelen til? (del 2)

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Vanskelige bibelsteder (1. del)

Vanskelige bibelsteder (1. del) Vanskelige bibelsteder (1. del) Livets Kildes hæfteserie Nr. 37 8. årgang August 2009 Hvis du ønsker flere eksemplarer af dette eller andre af vore hæfter, skriv da blot til vor adresse: Livets Kilde,

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Den ukendte Jesus (2. del)

Den ukendte Jesus (2. del) Livets Kilde hæfteserie Den ukendte Jesus L I V E T S (2. del) Guds Verdensvide Kirke 001JES2(d)/022003 K I L D E HEFTESERIE Nr. 6 2. årgang februar 2003 Ønsker du flere eksemplarer af vore hæfter, da

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE JESU GENKOMST Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk Om du er opvokset i en kristen sammenhæng så har du helt

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater.

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater. Kresten Jensen, Landsleder Kære forældre Evangelisk Børnemission har i mere end 60 år samarbejdet med Folkekirken og frikirker om at give børn mulighed for at lære, hvad der står i Bibelen. Det forsøger

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til?

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Det var i det sorgens år 70, da verdensmagten Rom skaffede dødelig ro i et lille land, ikke så stort som Jylland, i det land, hvor Israel ligger i dag,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

BRUG DET DU HAR DEL 2

BRUG DET DU HAR DEL 2 1 BRUG DET DU HAR DEL 2 Kim Trp, søndag d. 17. maj 2015 Brug det du har, fr du kan ikke bruge det du ikke har ALLE ER SKABT TIL AT DELTAGE Lad s prøve at adskille Karismagaver Tjenestegaver g Åndens gaver

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk PENGE Nogle ser på penge som en velsignelse og andre ser

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Efter sabbatten, da det

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 131: Uddrag af Det nye Testamente 1 Ifølge Det nye Testamente forbød Jesus brugen af vold for at fremme sin sag (Lukas 22,3-4; Johannes 18,7-11; Mattæus 26,47-6). Kun to passager i Det Nye Testamente

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere