Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune"

Transkript

1

2

3

4 4 Detailhandelsanalyse

5 Detailhandelsanalyse 5 Sammenfatning Der er gennemført analyser af detailhandlen i Skanderborg Kommune i 1997, 2003, 2008 og i Skanderborg Kommune har gennem perioden gradvist tabt markedsandele til detailhandlen i de konkurrerende kommuner. Den nye analyse viser, at tabet af markedsandele er stoppet, og da der siden 2008 har været en befolkningstilvækst på knap 3.000, er omsætningen i butikkerne vokset mere end borgernes forbrug. Dagligvarehandlen har klaret sig bedst og har fået en beskeden øgning i markedsandel, mens beklædning og øvrige udvalgsvarer har stort set samme markedsandel som i Indledning igangsatte i foråret 2014 en analyse af detailhandlen som et led i kommunens overordnede planlægning for den fremtidige detailhandelsudvikling og som grundlag for en vurdering af effekterne af en udbygning med detailhandel på Søtoften i Skanderborg by. Detailhandelsanalysen for omfatter en opdateret kortlægning af butikkerne i kommunen. Resultaterne af butiksanalysen er, hvor det er muligt, sammenlignet med detailhandelsanalysen fra 2008 og tidligere analyser. Analysen indeholder også vurderinger af det fremtidige arealbehov. Vurderingen bygger på to scenarier, som udtrykker dels en udvikling, der fører til et maksimalt sandsynligt behov for detailhandelsareal, og dels en udvikling der fører til et minimalt behov for detailhandelsareal. I scenarierne indgår befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, udviklingen i butikkernes arealintensitet, øget internethandel, og hvordan s markedsandel vil udvikle sig over for detailhandlen i de omkringliggende kommuner. Detailhandlen i under ét Detailhandlen i består af ca. 235 butikker. Heraf ligger ca. 50 % i Skanderborg, ca. 15 % i Ry, ca. 15 % i Galten-Skovby og ca. 10 % i Hørning. Låsby og Stilling rummer tilsammen ca. 5 % af butikkerne. På landsplan har strukturudviklingen med bl.a. en øget nethandel i kombination med lavkonjunkturen medført en betydelig nedgang i butiksbestanden og skabt flere tomme lokaler eller butikslokaler, der er overgået til andre formål. I Skanderborg Kommune er der registreret ca. 15 udvalgsvarebutikker færre end i 2008, mens der er blevet ca. 5 dagligvarebutikker mere end i Omsætningen i butikkerne i er steget med ca. 150 mio. kr., når 2007 sammenlignes med Omsætningen inden for dagligvarer er steget med ca. 190 mio. kr. pr. år, mens omsætningen inden for udvalgsvarer er faldet med ca. 40 mio. kr. pr. år. Udviklingen i omsætning skal ses i sammenhæng med, at indbyggertallet i samme periode er vokset med knap personer, og at forbruget pr. person på grund af lavkonjunktur og nethandel er faldet inden for udvalgsvarer og stagneret inden for dagligvarer. På baggrund af den udvikling er der to overordnede konklusioner om detailhandlen i kommunen som helhed. Den ene konklusion er, at det efter en længere årrække med faldende markedsandele er lykkedes at vende udviklingen inden for dagligvarer. Der er målt en svag vækst i dækningsgraden fra 96 i 2007 til 98 i Det er også lykkedes at stoppe tilbagegangen inden for udvalgsvarer. For beklædning

6 6 Detailhandelsanalyse er der målt en dækningsgrad på 49 % i 2013 og 50 % i 2007 og for øvrige udvalgsvarer, som med en dækningsgrad på 55 % er uændret fra 2007 til Den anden konklusion er, at den svagt stigende markedsandel for dagligvarer sammen med det stigende befolkningstal har skabt vækst i dagligvarehandlen. Samtidig har den uændrede markedsandel for udvalgsvarer sammen med befolkningstilvæksten ikke været nok til at skabe vækst i udvalgsvarehandlen, da privatforbruget på grund af lavkunjunktur og nethandel er mindre end i Resultatet er således et fald i udvalgsvareomsætningen på ca. 40 mio. kr. og en stigning i dagligvareomsætningen på ca. 190 mio. kr. I samlede tal kan detailhandlen beskrives med, at i 2013 havde en omsætning på ca. 2,15 mia. kr., mens borgerne i kommunen havde et forbrug i de fysiske butikker på ca. 2,8 mia. kr. Forholdet mellem omsætning og forbrug svarer til en dækningsgrad (omsætning divideret med forbrug) på 77. Handelsunderskuddet på ca. 650 mio. kr. svarer til det samlede årlige forbrug for knap indbyggere. Underskuddet svarer også til, at omsætningen i butikkerne er ca % mindre end forbruget blandt indbyggerne i. Den svage stigning i markedsandele inden for dagligvarer kan forklares med, at der siden 2007 er sket en vækst i antallet af dagligvarebutikker. Føtex i Bloms er kommet til som en større udvidelse af butiksbestanden og også eksempelvis Rema 1000 i Skovby har styrket butiksudbuddet. Samtidig sker dagligvareindkøb generelt tæt på bopælen. Især Ry men også Hørning står meget stærkt på dagligvareområdet med betydelige overskud. Ry har et godt lokalt udbud og et godt tag i oplandet og får sandsynligvis en del kunder fra Låsby mv. Hørning har også et godt udbud af butikker, som ligger koncentreret centralt i byen, og som har god tilgængelighed fra Aarhusvej og Skanderborgvej. Det er sandsynligt, at Hørning nyder godt af ekstra handel fra forbikørende trafik, ligesom der kunne tænkes at være en vis handel fra Kolt og Hasselager i Aarhus Kommune, der kun ligger ca. 3 km. væk. Den uændrede markedsandel for udvalgsvarer skal ses i sammenhæng med, at udvalgsvarehandlen er i hård konkurrence mod udvalgsvarehandlen i primært Aarhus men også i Silkeborg og Horsens. Det væsentligste nye siden 2007 er, at Bloms er kommet og har tilført Skanderborg et attraktivt indkøbssted for udvalgsvarer. H&M er kommet til som ny butik med en betydelig omsætning sammen med flere andre nye butikker, ligesom også Føtex har øget udbuddet af udvalgsvarer. Etableringen af Bloms har styrket udvalgsvarehandlen i Skanderborg by, men samtidig har der

7 Detailhandelsanalyse 7 været tilbagegang i udvalgsvarehandlen i kommunens øvrige byer. Samlet har fremgangen i Skanderborg og tilbagegangen i resten af kommunen betydet, at markedsandelen i kommunen samlet set er uændret. Der er ikke lavet en oplandsanalyse, men tallene peger på, at Skanderborg by har et begrænset lokalt opland, hvor effekten af etableringen af Bloms kan ses. Galten-Skovby, Låsby og Ry orienterer sig mod Aarhus og sandsynligvis i en vis grad mod Silkeborg, når det gælder handel med udvalgsvarer. Befolkningstilvækst i Befolkningensudviklingen i viser, at der er knap flere indbyggere i 2013 end i Befolkningstilvæksten forventes at fortsætte. Ifølge s befolkningsprognose for forventes indbyggertallet at stige med yderligere ca personer til omkring i 2025 svarende til en fremgang på ca. 6 % i forhold til Samtidig forventes der større aldersforskydninger i forhold til den nuværende befolkningssammensætning. Den største tilbagegang forventes i gruppen af årige samt børn (fra 3-16 år). Samlet forventes der at være ca færre personer i de to grupper i Omvendt forventes antallet af personer på mere end 64 år at stige med ca personer i perioden Befolkningsfremgangen vil betyde, at forbruget i de fysiske butikker i 2025 vil blive øget med i størrelsesordenen 165 mio. kr. pr. år i forhold til Samtidig kan aldersforskydningen betyde, at der vil være et mindre behov for visse udvalgsvarer, da de ældre typisk har foretaget større udvalgsvareinvesteringer som møbler, køkken og anden boligindretning. På den anden side kan der være et større behov for dagligvarebutikker eller servicefunktioner nær boligområderne. Detailhandlen i byerne i kan opdeles i hovedbyen Skanderborg, de større centerbyer, Ry, Galten og Hørning, samt de mindre lokalbyer som Låsby, Skovby, Gl. Rye m.fl. Herudover er der en række landsbyer som Hylke, Stjær mv. Bystrukturen i er kendetegnet ved, at hovedbyerne ligger i kanten af kommunen, og at der er korte afstande til store handelsbyer som Aarhus, Silkeborg og Horsens. Eksempelvis er afstanden fra Ry til Silkeborg kun ca. 10 km længere end til Skanderborg, og afstanden fra Hørning til Aarhus er kun ca. 5 km længere end til Skanderborg. De korte afstande fra de byerne i kommunen til store handelsbyer uden for betyder, at særligt udvalgsvarebutikkerne i konkurrerer med flere store byer og især Aarhus om forbrugerne. Skanderborg har ca indbyggere og er hovedcenter for kommunens detailhandel og rummer omkring halvdelen af samtlige butikker i kommunen. De ca. 75 udvalgsvarebutikker i Skanderborg står for ca. 65 % af omsætningen i udvalgsvarehandlen i hele kommunen. De mindre udvalgsvarebutikker ligger langs Adelgade og i butikscentret Bloms. Ved Danmarksvej og Ladegårdsvej, der ligger ca. 1-2 km nordøst for bymidten,

8 8 Detailhandelsanalyse er der en række store udvalgsvarebutikker. Tilsammen rummer Skanderborg by ca. 50 % af samtlige butikker og ca. 60 % af udvalgsvarebutikkerne i kommunen. Udvalgsvarebutikkerne langs Adelgade er blevet suppleret med butikscentret, Bloms, der åbnede i efteråret Bloms rummer bla. Føtex og ca. 15 udvalgsvarebutikker, herunder H&M,Tøjeksperten og Deichmann. Flere butikker er flyttet fra Adelgade til Bloms herunder Fætter BR, Marcus og Zizzy. Bloms styrke og betydning for udvalgsvarehandlen illustreres af, at de 8 beklædningsbutikker i centret tilsammen står for ca. 1/3 del af omsætningen inden for beklædning i Skanderborg Kommune. Bloms har øget Skanderborgs attraktivitet som handelsby og løftet omsætningen samlet set, men etableringen af Bloms har også betydet lukninger af butikker i Adelgade. Nogle af lokalerne er fortsat tomme. Andre er overtaget af nye butikker eller restauranter eller andre byfunktioner. Særligt i den sydlige del Adelgade er der lukket butikker siden Omsætningen i butikkerne i bymidten er samlet set ca. 65 mio. kr. højere end i Dagligvareomsætningen er vokset med ca. 80 mio. kr., mens udvalgsvareomsætningen er ca. 20 mio. kr. lavere end i Butikkerne i Bloms omsatte i 2013 for i størrelsesordenen 220 mio. kr. Butikkerne i Bloms har en gennemsnitlig arealintensitet på ca kr/m 2. I butikkerne i den øvrige Adelgade er gennemsnitsniveauet ca kr/m 2. Forskellen svarer til, at en gennemsnitlig butik på 300 m 2 årligt omsætter for ca kr. mere i Bloms end i den øvrige Adelgade. En række store udvalgsvarebutikker som Skousen, Jysk og DanBo samt en række bilforhandlere mv. ligger i den nordøstlige del af Skanderborg ved Danmarksgade og Ladegårdsbakken. De store udvalgsvarebutikker supplerer bymidtens mere strøgorienterede butiksudvalg og mindre butiksenheder. Ry (ca indbyggere) er det næststørste udbudspunkt for både dagligvarer og udvalgsvarer i. Ry ligger i den vestlige del af Skanderborg Kommune og har sit eget opland, der dækker flere mindre byer som Gl. Rye, Laven og til dels Låsby. Den største butikskoncentration i Ry findes centralt i byen mellem Kvickly, Bytorvet og Klostergade. Super Brugsen og Netto ligger ved Parallelvej i den sydøstlige del af Ry. Med ca. 35 butikker og en samlet omsætning på ca. 380 mio. kr. pr. år står butikkerne i Ry for ca. 17 % af omsætningen i Skanderborg Kommune, selvom byen kun rummer ca. 10 % af indbyggerne. Ry har et godt dagligvareudbud med et varehus, et supermarked, en discountbutik og flere specialbutikker som bager og delikatessebutikker. Rys styrke som dagligvareby understreges af, at dækningsgraden er væsentligt over 100. Forbrugernes efterspørgsel efter special- og kvalitetsvarer kommer til udtryk i de lokale butikker. Eksempelvis stammer mere end 10 % af omsætningen i Kvickly i Ry fra salg af økologiske varer, hvilket er den højeste andel blandt alle Kvicklys 76 butikker i Danmark. Ry har ca. 20 udvalgsvarebutikker, heriblandt guldsmed, tøjbutikker, bolighus mv. Udvalgsvarebutikkerne i Ry omsatte i 2013 for ca. 100 mio. kr. Galten og Skovby (tilsammen ca indbyggere) er to næsten sammenvoksede byområder i den nordlige af. Tilsammen er Galten- Skovby det næststørste byområde og har ca. 13 % af indbyggerne i Skanderborg Kommune. Området rummer ca. 30 butikker svarende til ca. 14 % af butikkerne i kommunen. Butiksudbuddet omfatter et supermarked, flere discountbutikker og en række udvalgsvarebutikker som tøjbutikker, sportsbutikker og dyrehandler. Omsætningen i Galten-Skovbys dagligvarehandel er i 2013 registreret til ca. 220 mio. kr., hvilket svarer til ca. 15 % af dagligvareomsætningen i Skanderborg Kommune. Hørning (ca indbyggere) ligger mellem Skanderborg og Aarhus og er udpeget som en af centerbyerne i. Hørning har ca. 25 butikker. Ligesom i Galten-Skovby består detailhandlen i Hørning af et supermarked, flere

9

10 10 Detailhandelsanalyse Det maksimale arealbehov på ca m 2 kan blive aktuelt, hvis privatforbruget stiger til niveauet under højkonjunkturen i 2007, hvis internethandlen kun vokser i moderat omfang og tager begrænsede markedsandele fra de fysiske butikker, og hvis vinder markedsandele på særligt udvalgsvaresiden. Hvis lavkonjunkturen fortsætter, hvis internethandlen tager store markedsandele fra de fysiske butikker, og hvis ikke vinder markedsandele fra de omkringliggende kommuner kan omsætningen i de fysiske butikker klares på et butiksareal, der er ca m 2 mindre end i dag. Der er således et betydeligt spillerum for udviklingen i arealbehovet de kommende 12 år afhængigt af udviklingen i rammebetingelserne. Effekter ved butiksudbygning på Søtoften I forbindelse med planer om byudvikling på Søtoften har der været overvejelser om at etablere butikker i området på i størrelsesordenen m 2. Søtoften ligger i den sydlige del af Skanderborg by og syd for bymidten. Der er i dag ikke direkte sammenhæng mellem Søtoften og butiksstrøget langs Adelgade og Bloms. Afstanden fra den sydlige del af Adelgade, hvor butiksstrøget slutter, til midten af Søtoften er ca. 300 m. Indkøbsmiljøet i Skanderborg bymidte er kendetegnet ved det lange butiksstrøg på godt 700 m fra Mindet i nord til hjørnet mellem Adelgade og Vestergade i syd. I begge ender er der effektfulde startpunkter med Kvickly i nord og Bloms i syd. Detailhandelsanalysen har vist, at Bloms har styrket detailhandelen i Skanderborg bymidte som helhed. Analysen har også vist, at efter Bloms er kommet til og har løftet omsætningen, så er handelslivet langs Adelgade gået tilbage men blot mindre end Bloms har vækstet. Der er flere tomme lokaler og vanskeligheder med at fastholde et intensivt handelsliv langs strækningen som helhed. Der er i dag ca. 10 tomme lejemål i Adelgade. Den overordnede vurdering af et butiksprojekt på Søtoften er, at det vil sprede det i forvejen langstrakte indkøbsmiljø i bymidten endnu mere, og at det på grund af afstanden ikke vil få direkte sammenhæng med handelsmiljøet langs Adelgade og ved Bloms. Kunderne vil i de fleste indkøbssituationer opfatte de to områder som to adskilte indkøbssteder. Derfor vil et udbud på Søtoften ikke bidrage til at øge bymidtens samlede attraktivitet som indkøbssted. Synergien mellem det nuværende indkøbsmiljø og butikker på Søtoften vil selvfølgelig være afhængig af, hvor præcist på Søtoften de nye butikker vil blive placeret. En placering mod nord ved Vestergade vil give større sammenhæng end en placering længere inde i området og vil spille sammen med Netto, men da området i dag består af en række boligejendomme vurderes det umiddelbart at være vanskeligt at placere et større butikprojekt med facade mod Vestergade. Det samlede billede er, at uanset hvor på Søtoften de nye butikker vil blive placeret, så vil de medvirke til at sprede Metode til vurdering af effekter Først beregnes omsætningen i deloplandene, som bygger på interview med de butiksdrivende. Dernæst vurderes omsætning pr. m 2 i de nye butikker, og den sandsynlige årlige omsætning i de nye butikker beregnes. Til sidst vurderes det, hvorfra omsætningen i de nye dagligvarebutikker vil blive hentet. Det gøres ud fra principper om, at områderne tættest på de nye butikker vil afgive større omsætning, end områder længere væk, og at områder med svagt butiksudbud vil afgive større andele end områder med stærkt butiksudbud.

11 Detailhandelsanalyse 11 butiksudbuddet i Skanderborg bymidte som helhed, og der vil ikke blive direkte sammenhæng mellem det nuværende og det nye. Det kan også bemærkes, at en lokalisering på Søtoften ikke opfylder de krav til tilgængelighed og synlighed fra det overordnede vejnet, som butiksprojekter normalt vil efterspørge. Der kan tænkes to former for projekter, som vil have forskellig effekt på det samlede handelsliv i bymidten. I begge tilfælde tænkes en udbygning med udvalgsvarebutikker på m 2. Den ene mulighed er, at området udbygges med almindelige udvalgsvarebutikker, hvor butiksudbuddet i store træk vil minde om og blive en konkurrent til butikkerne i Adelgade og Bloms. Det andet er, at der udbygges med et særligt koncept inden for f.eks. kunsthåndværk, som vil betyde at området tilbyder kunderne et andet udbud. Hvis der skabes et butiksudbud ved Søtoften, der har en unik karakter, og som tilbyder særlige oplevelser og indkøbsmuligheder, er det muligt at holde en del af handlen hjemme i. Det kan dels skyldes Skanderborgs borgere der efterspørger det særlige udbud, hjemme i Skanderborg, og dels ved at tiltrække helt nye kunder fra et større opland. I effektvurderingen er et forudsat, at almindelige udvalgsvarebutikker vil omsætte for ca kr. pr. m 2 pr. år, mens omsætningen i butikker med et særligt koncept indenfor eksempelvis kunsthåndværk vil omsætte for kr. pr. m 2 pr. år. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at effektvurderingerne er gennemsnitsbetragtninger. De faktiske effekter vil afhænge af de konkrete butikstyper, der vil blive etableret, og hvor der er tilsvarende butikstyper, som vil blive konkurrenceudsat. Det simpleste er at forestille sig, at udvidelsen bliver etableret nu. Dermed vurderes påvirkningen, som den ville være på den nuværende detailhandel. En udbydning på Søtoften med ca m 2 almindelige udvalgsvarebutikker vil medføre en omsætning på i størrelsesordenen 45 mio. kr. pr. år i 2013-priser. Det vurderes, at de nye butikker på Søtoften vil hente i størrelsesordenen 70 % af sin omsætning fra de eksisterende butikker i Skanderborg bymidte, 10 % fra detailhandlen i Skanderborg by i øvrigt, 5 % fra kommunen i øvrigt og 15 % fra de omkringliggende kommuner. Den store andel af omsætningen på godt 30 mio. kr. pr. år, som de nye butikker ved Søtoften vurderes at ville hente i fra de eksisterende butikker i Skanderborg by, udtrykker, at de nye og de eksisterende butikker vil konkurrere om de samme lokale kunder. Det dækker også over, at der kun vil være en beskeden tendens til, at de nye butikker vil fraholde lokale kunder fra at købe udvalgsvarer i eksempelvis Aarhus, og at det kun i meget beskedent omfang vil få udefrakommende kunder til at vælge Skanderborg frem for de handelsbyer, som de ellers ville handle i. Den anslåede andel på 15 % eller knap 7 mio. kr. pr. år, som vil blive hentet fra butikker i de omkringliggende kommuner, vil være vækst i den samlede udvalgsvareomsætning i Skanderborg bymidte. Det er usikkert om en udbygning på Søtoften reelt vil medføre vækst. Adskillige undersøgelser viser, at nærhed og et stort butiksudbud har afgørende betydning for kundernes valg af indkøbssted. Skanderborg bymidte er kendetegnet ved, at den ikke ligger centralt i sit lokale opland i Skanderborg by og nærmeste

12 12 Detailhandelsanalyse omegn, og at vejstrukturen ikke fører oplandet naturligt til området i den daglige færden. Indkøb i Skanderborg bymidte er derfor med undtagelse af det helt nære opland omkring bymidten et spørgsmål om tilvalg. Det afgørende er, at bymidten opfattes som mere attraktiv end andre indkøbsmuligheder. En afstand mellem to indkøbsområder på 300 m vil normalt betyde, at kunderne vil opfatte de to indkøbsområder som to adskilte centre, hvor kunderne enten vælger at handle i det ene område eller i det andet område. Andelen af indkøbsture, hvor der på samme tur købes ind i begge områder, vil være begrænset. Da en udbygning på m 2 udvalgsvarebutikker på Søtoften vil reducere udvalgsvarehandlen i det eksisterende strøgområde er der risiko for, at et projekt for m 2 almindelige udvalgsvarer på Søtoften vil skabe en struktur med et nyt indkøbsområde af beskeden størrelse og med et eksisterende strøgområde, der er mindre attraktivt på grund ag yderligere udtynding i butiksbestanden. Til vurderingen af en risiko for yderligere nedgang i handelslivet i Adelgade hører også, at butikkerne i gaden er udfordret af etableringen af Bloms, og at et nyt projekt, der vil trække yderligere omsætning ud af området, vil indebære risiko for yderligere indskrænkninger af butiksudbuddet. Et butiksudbud på Søtoften, der etableres inden for et særligt koncept med eksempelvis et iværksættermiljø inden for tøj- og smykkedesign eller inden for brugskunst og brugte varer vil nødvendigvis basere sig på et stort opland. I kraft af sit store og attraktive udbud inden for et smalt segment vil et sådan koncept appellere til kunder i et stort område. Et projekt på m 2 vil med den forudsatte omsætning pr. m 2 få en årlig omsætning på i størrelsesordenen mio. kr. Hvor butikker i et center med et særligt koncept vil hente deres omsætning fra er vanskeligt at vurdere. Omsætningen vil afhænge af den konkrete butikssammensætning, og i hvor høj grad området er i stand til at hente nye kunder ude fra, og i hvor høj grad det baserer sig på lokale kunder, der ellers ville foretage indkøbene i butikker i Skanderborg. Eksempelvis vil tøj og smykker solgt i et iværksætter- og designmiljø i en vis grad erstatte indkøb af tilsvarende varer i de eksisterende butikker i Skanderborg bymidte. Et groft og eksemplificerende bud på en fordeling vil være, at et butiksprojekt med et særligt koncept vil hente i størrelsesordenen 40 % eller 8-14 mio. kr. af sin årlige omsætning fra butikkerne i Skanderborg bymidte, 10 % eller 2-3,5 mio. kr. fra kommunen i øvrigt og 50 % eller mio. kr. fra de omkringliggende kommuner. Fordelingen udtrykker, at en større del af omsætningen vil blive hentet fra nye kunder, der kommer uden for kommunen, og som vil føre til reel vækst i omsætningen i detailhandlen i Skanderborg. En betydelig del af omsætningen vil fortsat blive hentet fra de eksisterende butikker i Skanderborg bymidte, da et butiksprojekt på Søtoften nødvendigvis må have et lokalt opland, og da en fuld adskillelse af varesortiment i det nye område og i den eksisterende bymidte vil være vanskelig at opnå. Nye kunder, der trækkes til Skanderborg af de nye butikker, vil i et vist omfang foretage afledte indkøb i bymidten. Hvis de ankommer ad Adelgade vil de passere forbi butikkerne i Adelgade og Bloms, hvilket vil øge sandsynligheden for at turen til de nye butikker suppleres af et besøg i den eisisterende bymidte. Hvis ankomsten sker ad Vestergade, så vil den afledte handel blive begrænset af afstanden mellem de to indkøbsområder, og at det ikke er muligt at se fra det ene område til det andet. Det ligger uden for rammerne af opgaven, men det vurderes umiddelbart, at området ved Søtoften har en beliggenhed, som normalt ikke vil være attraktivt for etablering og drift af udvalgsvarebutikker. En alternativ mulighed kunne være at ændre butiksprojektet til rent boligbyggeri. Søtoften har en meget attraktiv beliggenhed centralt i Skanderborg ved Lille Sø. I 2006 blev der etableret en række andelsboliger ved Lillesøvej umiddelbart øst for Søtoften, og i 2014 er der sat 36 nye ejerlejeligheder til salg ved Søbyen umiddelbart øst for Søtoften. Området har en høj attraktionsværdi som boligområde. Hvis Søtoften i stedet udbygges med boliger vil der med en bebyggelsesprocent på 50 kunne etableres op til 100 boliger. Det vurderes, at beboerne i de nye boliger vil have et årligt forbrug på ca. 14 mio. kr., som på grund af nærheden i høj grad vil blive omsat i detailhandlen i Skanderborg bymidte.

13 Detailhandelsanalyse 13

14 14 Detailhandelsanalyse Rammebetingelser og regionale forhold De regionale udviklingstendenser påvirker detailhandlen i. Der er en stigende regional konkurrence om at tiltrække borgere, virksomheder og detailhandel. Samtidig har de senere års faldende forbrug og den stigende e-handel betydning for udviklingen i de fysiske butikker. Overordnet set er omsætningen i detailhandlen tilbage på et niveau, der svarer til Krisen har gjort forbrugerne mere prisbevidste. Det kommer til udtryk ved, at især discountbutikkerne oplever markant fremgang. Forbrugerne er også blevet mere kvalitetsbevidste. Handlen med økologiske varer har i 2013 sat omsætningsrekord for 6. år i træk. Et andet eksempel på de ændrede indkøbsvaner er, at de fleste indkøb kan klares i butikscentre, som har en høj andel af udvalgsvarer som tøj, elektronik, bøger mv., mens der er flere eksempler på, at dagligvarebutikker i storcentrene ikke klarer sig så godt som dagligvarebutikker nær forbrugernes bopæl. Siden 2007 er detailomsætningen i faste priser faldet med ca. 10 %. Samtidig er strukturudviklingen fortsat mod færre men større butikker. Internethandlen er stigende og vurderes at udgøre ca % af den samlede omsætning i detailhandlen i Samlet set har det på nationalt plan betydet, at mange butikker er lukket siden 2007, og at udvalgsvarehandlen fortsat går mod mere handel i de store handelsbyer, butikscentre og internettet. Dagligvarer handles typisk nær bopælen, på vej til eller fra arbejde eller i butikker med god trafikal beliggenhed. Indtil videre handles dagligvarer kun i begrænset omfang på internettet, og dagligvarer er den mindst konjunkturfølsomme varegruppe. Finanskrisen har betydet lavere privatforbrug Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende, som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er ramt. I de kommende år forventes den økonomiske krise fortsat, at have stor betydning, for udviklingen i forbruget. Tilbagegangen fra har været størst inden for beklædning, hvor omsætningen er faldet med ca %. Inden for øvrige udvalgsvarer er omsætningen faldet med ca %, mens dagligvareomsætningen er faldet med ca %. Til trods for, at omsætningen i udvalgsvarehandlen i det kommende år ikke forventes at stige, må det forventes, at der fortsat vil ske vækst i privatforbruget i et 12-årigt tidsperspektiv om end i et noget mere afdæmpet tempo end gennemsnittet for perioden fra Internethandlen vinder frem De seneste 5 år har vist en tendens til en omsætningsstigning i internethandlen på ca. 15 % om året. I 2013 handlede mere end 70 % af danskerne på internettet. Ud af alle de, som har e-handlet, har ca. 40 % handlet i udenlandske internetbutikker. Det betyder, at Danmark ikke blot er et af de mest e-handlende lande i EU men også, at Danmark indtager en europæisk topplacering, når det kommer til e-grænsehandel. Udviklingen i internethandlen har skærpet konkurrencen i detailhandlen. Hvor internetbutikkerne kan konkurrere på prisen, må de fysiske butikker konkurrere på indkøbsoplevelsen. Indkøbsmiljø, serviceniveau og den samlede attraktivitet af handelsmiljøet har betydning for, om danskerne vælger de fysiske butikker frem for internetbutikker. Internationale tendenser peger mod, at mobilhandlen vil blive udbredt de kommende år og spås som det næste skridt i udviklingen af e-handel. Nye tendenser i detailhandlen peger på en større integration af de to koncepter; fysiske butikker og internetbutikker. Flere kæder arbejder på at udvikle koncepter

15 Detailhandelsanalyse 15 med showrooms med et højt serviceniveau, hvor den fysiske vare kan ses, prøves og opleves. Når varen er købt, bliver den leveret til forbrugerens adresse. Kombinationen af den fysiske oplevelse med den lavere pris grundet reducerede omkostninger til f.eks. indkøb, lager mv., kan vise sig, at have stor betydning for den fremtidige udvikling i detailhandlen. Lukkelovens betydning for detailhandlen Pr blev lukkeloven delvist afskaffet. Alle butikker må nu holde åbent 24 timer i døgnet, alle dage om året - bortset fra nogle enkelte helligdage. Dagligvarebutikker med en årlig omsætning på mindre end 32,2 mio. kr. samt bagere, byggemarkeder mv. må holde åbent alle årets dage. Liberaliseringen af lukkeloven betyder, at især kapitalstærke kæder har udvidet åbningstiderne både i hverdagene og i weekenderne. Et eksempel er Bilka, der i dag holder åbent fra 8-22 alle ugens dage. Samtidig betyder det, at de mindre og selvstændige butikker er blevet yderligere udfordret, fordi de har begrænsede muligheder for at udvide åbningstiderne. Liberalisering af lukkeloven har haft konsekvenser for især mindre og selvstændige dagligvarebutikker typisk mindre købmænd og discountbutikker der tidligere var begunstiget af at kunne holde søndagsåbent. På samme måde er det sandsynligt, at udvalgsvarehandlen i højere grad flyttes til de store varehuse. Samlet set forventes det, at de stærke kædebutikker med udvidet åbningstider vinder markedsandele. Andre rammebetingelser og udviklingstendenser Butikscentrene vinder markedsandele. Det vurderes, at især butikscentrene, der med fælles åbningstider og mange stærke kapitalkæder har udnyttet liberaliseringen af lukkeloven. I 2013 stod butikscentrene for ca. 25 % af omsætningen i dansk detailhandel, og den andel forventes at øget de kommende år. Det betyder også, at bymidterne vil blive yderligere udfordret af butikscentrene.

16

17 Detailhandelsanalyse 17 Turisme I var der i 2013 ca overnatninger på hotel og campingpladser, heraf var under 15 % udenlandske gæster. Der er sket et fald i antal overnatninger siden 2012, hvilket skal ses i lyset af at antallet af overnatninger svinger betydeligt fra år til år i mange kommuner. Udover overnatninger på hoteller og campingpladser, er der også overnatninger på vandrerhjem, bed&breakfast, feriehuse og primitive overnatningssteder, herunder Sletten, som ikke er inkluderet i tallene. Udviklingen i antal turister vil påvirke detailhandlen. VisitDenmarks analyse af Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011, viser et gennemsnitligt døgnforbrug til detailhandel på landsplan på ca. 100 kr. for danske turister og ca. 175 kr. for udenlandske turister. Samlet havde de registrerede turister i 2013 et forbrug på i størrelsesordenen 13 mio. kr. Set i sammenhæng med den samlede omsætning i butikkerne i på ca. 2,15 mia. kr. udgør turisternes andel en forsvindende lille del. Turismen har således ikke nævneværdig betydning for detailhandlen i kommunen som helhed, men den kan have lokal betydning, hvor turisterne er koncentreret. Udflytning af arbejdspladser En del af forbruget bliver lagt i butikkern nær arbejdspladsen. De største byer i r står over for en udflytning af arbejdspladser i forbindelse med etablering af et nyt fælles administrationscenter ved Fælleden i den østligste del af Skanderborg. Det nye center forventes ibrugtaget i Med et nyt administrationscenter flyttes ca. 640 arbejdspladser fra bymidterne i Skanderborg, Ry, Galten og Hørning. Hvis det antages, at hver medarbejder i gennemsnit bruger 20 % af årsforbruget i butikker nær arbejdspladsen, svarer det til en årlig reduktion i bymidternes omsætning på ca. 4,5 mio. kr. Der er derfor under alle omstændigheder tale om en begrænset effekt, da de 4,5 mio. kr. pr. år udgør en beskeden del af omsætningen i de berørte bymidter. Effekten begrænses yderligere af, at det ikke vil være hele forbruget på 4,5 mio. kr. pr. år, som bymidterne vil miste. En del af forbruget vil stadig blive lagt i bymidten nær bopælen, men blot ikke i forbindelse med arbejdspladsen. Det må konstateres, at udvalgsvarehandlen er presset i bymidterne i, og at gennem en længere årrække har mistet markedsandele til butikker i de konkurrerende kommuner. Udflytningen af arbejdspladser vil naturligvis med føre endnu et tab for bymidterne omend beskedent. Eksempelvis svarer udflytningen af arbejdspladser i Hørning til en potentiel omsætningsreduktion i Hørnings butikker på ca. 1 %. Hvis en del af forbruget alligevel bliver lagt i Hørnings butikker i forbindelse med andre årsager end nærhed til arbejdspladsen, bliver effekten endnu mindre. Udflytning af arbejdspladser arbejdspladser årligt forbrug i de nærmeste butikker* Skanderborg kr. Ry kr. Hørning kr. Galten kr. I alt 637 4,45 mio. kr. Kilde: Det er anslået, at hver medarbejder i gns, bruger ca. 20 % af årsforbruget i butikker nær arbejdspladsen.

18 18 Detailhandelsanalyse Billede Butiksanalyse Kortlægningen giver et overblik over antallet af butikker, hvordan dækningen med butikstyper er i byerne, hvor meget areal butikkerne har, og hvor stærkt handelslivet står i byerne. Kortlægning af butikker Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af alle butikker i. Butikkerne er kortlagt med afsæt i butikslisten fra Butikslisten er opdateret til 2014 og kvalitetssikret ved Skanderborg Kommune samt via besigtigelse, internetopslag, opslag på OIS mv. Detailhandlen i er kendetegnet ved en forholdsvis koncentreret struktur, hvor butikkerne hovedsageligt er placeret i de to byakser (Aarhus-Silkeborg og Aarhus-Skanderborg) samt i Ry. Der er i alt ca. 235 butikker i kommunen fordelt på 35 % dagligvarebutikker, 16 % beklædningsbutikker. 37 % øvrige udvalgsvarebutikker og 11 % butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Der er registreret ca. 10 færre butikker end i 2008 svarende til en reduktion på ca. 4 %. Siden 2008 har forholdet mellem andelen af dagligvare- og udvalgsvarebutikker rykket sig. Andelen af dagligvarebutikker er således 4 %-point højere end i Tilsvarende er andelen af udvalgsvarebutikker ca. 5 %-point lavere end i Skanderborg, Ry, Galten-Skovby og Hørning er de fire byområder med den største koncentration af butikker Byområderne rummer tilsammen ca. 210 butikker svarende til ca. 90 % af alle butikker i kommunen. Skanderborg som hovedcenter Detailhandlen i er koncentreret i Skanderborg by, som er det naturlige midtpunkt for handlen i kraft af byens størrelse. Ca. 1/3 af kommunens borgere bor i Skanderborg, og byen rummer omkring halvdelen af alle kommunens butikker.

19 Detailhandelsanalyse 19 Skanderborg by har i alt ca. 115 butikker ud af ca. 235 butikker i Skanderborg Kommune. Udbuddet vidner om byens styrke og betydning som handelsby for et større opland. Skanderborg rummer ca. 50 % af kommunens udvalgsvarebutikker, Ry og Galten-Skovby rummer hver ca. 15 % og Hørning rummer ca. 5 % af kommunens udvalgsvarebutikker. Detailhandlen i bymidten er koncentreret i langs Adelgade, der er byens hovedgade. Midt på Adelgade ligger butikscentret, Bloms, som åbnede i Bloms har ca. 15 kædebutikker, et fitnesscenter, caféer mv. Bymidtens butiksstrøg strækker sig ca. 750 m fra Kvickly i den nordligste ende af Adelgade til Rådhuset i den sydlige del af Adelgade. Tilsammen rummer Adelgade knap 70 butikker, og det er ca. 10 flere end i Der er registreret ca. 10 tomme butikslokaler i Skanderborg bymidte, hvoraf de fleste ligger på Adelgade. Tilsammen har Adelgade ca. 55 % af alle butikkerne i Skanderborg by. Adelgade rummer hver 4. butik i hele kommunen og dækker et bredt udvalg inden for alle hovedbrancher. Bymidtens centrale p-plads ligger ved Bloms og har plads til mere end 400 biler. Overfor Bloms ligger Løvbjerg, hvis parkeringsplads kan rumme ca. 100 biler. Kvicklys parkeringsplads i den nordlige ende af Adelgade kan rumme ca. 70 biler. Ved Søtoften i den vestlige del af bymidten er der plads til knap 200 biler. Der er desuden korttidsparkering langs Adelgade. Der er således god mulighed for parkering centralt ved byens butikker. Skanderborg bymidte har en god bredde i dagligvareudbuddet fra de store varehuse som Føtex, Kvickly og Løvbjerg samt flere specialbutikker. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogen discountbutikker centralt i Skanderborg bymidte, bortset fra Netto ved Søtoften. Discountbutikkerne i Skanderborg ligger i perifierien af byen ved Vroldvej i den vestlige del af byen (Rema 1000 og Lidl) og ved Højvangen i den østlige del af byen (Aldi og Fakta).

20 20 Detailhandelsanalyse /Antal butikker fordelt på hovedbranche indenfor byområderne, Inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer har Skanderborg bymidte en del af de kendte kæder som H&M, Intersport, Punkt1, Bog&Idé og Fætter BR samt specialbutikker som optikere, cykelhandler og fotobutikker. De store og kendte kædebutikker ligger primært i eller omkring Bloms. Byerne i analysen omfatter: Regionalt center Skanderborg Større centerbyer Ry, Galten-Skovby, Hørning Mindre lokalbyer Låsby, Stilling, Hylke, Herskind, Stjær og Gl. Rye Højvangen er den østlige del af Skanderborg og udgøres af to centerområder. Det ene centerområde er udlagt til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, ligger i den nordøstlige del ved Danmarksvej, Sverigesvej, Ladegardsbakken m.fl. Området rummer både en række større udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, herunder Jysk, Skousen, DanBo foruden en række bilforhandlere m.fl. Området fungerer som aflastning og supplement til bymidten. Det andet centerområde i Højvangen er udlagt til bydelscenter og rummer udelukkende dagligvarebutikker. Siden 2008 er der kommet flere store butikker til i den nordlige del af Højvangen, heriblandt Jysk og et markant udvidet DanBo møbelhus. I bydelscentret er Super Best blevet omdannet til Euro Spar. Bydelcentret rummer også Aldi, Fakta samt få mindre butikker.

21 Detailhandelsanalyse 21 / Handelsgader, parkeringsområder og Bloms. Ry er kommunens næststørste handelsby med ca. 35 butikker. De største butikker i Ry er Kvickly, Super Brugsen og Netto foruden en række udvalgsvarebutikker. Desuden har Ry en bager, delikatessebutikker og blomsterhandlere. Ry ligger ca. 10 km fra Skanderborg, men fungerer som en selvstændig handelsby med eget opland. Den største butikskoncentration i Ry findes centralt i byen mellem Kvickly, Bytorvet og Klostergade. Super Brugsen og Netto ligger ved Parallelvej i den sydøstlige del af Ry. Dagligvarehandlen i Ry er meget veludbygget for en by på ca indbyggere. En del af forklaringen findes i afstanden til større handelsbyer, herunder Skanderborg og Silkeborg. Ry har til en vis grad sit eget opland, der udgøres af en række mindre byer, herunder Gl. Rye, Laven, Alling og Tørring foruden turisterne ved campingpladserne. Dagligvareforbruget i ligger også på et relativt højt niveau, og det afspejles i detailhandlen i Ry. I Kvickly Ry stammer over 10 % af omsætningen fra salget af økologiske varer, og det er den højeste andel blandt alle de danske Kvickly-butikker. I Ry findes også flere specialbutikker med økologiske varer og andre specialiteter.

22

23 Detailhandelsanalyse 23 /Areal af butikker fordelt på hovedbranche indenfor oplandene, Låsby er den mindste selvstændige centerby i med ca indbyggere. Dagligvarehandlen i Låsby er begrænset til Euro Spar og få mindre dagligvarebutikker. Udvalgsvarehandlen i Låsby er begrænset til ca. 5 butikker, heraf er den største en børnetøjsbutik på ca m 2. Med kun 5 km til Galten-Skovby og ca. 15 km til Silkeborg har indbyggerne i Låsby adgang til et væsentligt større vareudbud i de nærmeste handelsbyer. Detailhandlen i de øvrige byer i er begrænset til dagligvarehandel. Stilling har, som den eneste by udover de større centerbyer, både et supermarked og en discountbutik foruden bager, kiosk mv. I de øvrige mindre byer som Herskind, Hylke, Tebstrup, Alken og Gl. Rye er der en lokal købmand som stort set eneste butik. Der er ikke sket nævneværdige ændringer eller lukninger af dagligvarebutikker siden I mange andre af landets kommuner er den sidste dagligvarebutik lukket i byer på op til indbyggere.

24

25 Detailhandelsanalyse 25 /Omsætningsfordeling for dagligvarer og udvalgsvarer i fordelt på byerne, I forhold til 2008 er der samlet set registreret ca m 2 mere areal til dagligvarebutikker, heraf står den nye Føtex i Bloms og den nye Rema 1000 i Skovby for ca m 2. Arealet af beklædningsbutikkerne er stort set uændret, men det dækker over flere butiksflytninger fra Adelgade til Bloms. Arealet af de øvrige udvalgsvarebutikker er ca m 2 mindre, og det skyldes hovedsageligt få butikslukninger. Arealet til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er ca m 2 mindre end i Den store forskel skyldes, at XL i Hørning i 2008 blev opgjort til ca m 2. Langt størstedelen af arealet udgøres af store haller, der reelt ikke anvendes til detailhandel, men til engroshandel med byggematerialer mv. I 2014 er arealet af selve butikken opgjort til ca. 750 m 2. Hvis de store lagerhaller alligevel medtages i beregningen af butiksareal svarer det til, at som helhed har fået ca m 2 mere butiksareal end i 2008.

26

27

28 28 Detailhandelsanalyse Udviklingen i omsætningen I forbindelse med butiksregistreringen er de butiksdrivende blevet spurgt om omsætningsudviklingen i perioden samt den forventede omsætningsudvikling i perioden Udviklingen i omsætningen giver et godt billede på udviklingen i butikkerne samt forventningerne til fremtiden. Det generelle billede er, at væsentligt flere butikker melder om fremgang end butikker, der melder om tilbagegang. Der er stort set ikke forskel på beliggenheden af butikken, størrelsen, kædetilknytningen eller om butikken har tilknyttet en webshop. Umiddelbart er de eneste synlige forskelle mellem dagligvare- og udvalgsvarebutikkerne. En lidt større andel af dagligvarebutikkerne melder om vækst end udvalgsvarebutikkerne. Generelt har dagligvarebutikkerne klaret sig godt. Der er omkring 3 gange så mange dagligvarebutikker, der melder om vækst, end dagligvarebutikker, der melder om tilbagegang. Omsætningen i dagligvarebutikkerne, der har oplevet en vækst i perioden , er typisk steget med %. Dagligvarebutikkerne, der har oplevet en tilbagegang, har typisk oplevet en omsætningsnedgang på ca. 15 %. Udvalgsvarebutikkerne har generelt også klaret sig godt. Omkring dobbelt så mange butikker melder om vækst i perioden end butikker der melder om tilbagegang. Den gennemsnitlige vækstrate, for de butikker, der melder om fremgang, er ca %. Udvalgsvarebutikkerne, der har oplevet et tilbagegang i perioden , har typisk oplevet en omsætningsnedgang på ca. 15 %. Det er vigtigt at være opmærksom på, at butikker, der er lukket i perioden ikke har været spurgt. Detailhandlens forventinger til fremtiden Forventningerne til 2015 er generelt positive. Ca. 50 % af de butiksdrivende forventer fremgang, og ca. 40 % forventer status quo i forhold til Kun 10 % af de adspurgte butiksdrivende forventer tilbagegang i perioden Gennemsnittet for de butiksdrivendes svar er, at der i perioden forventes en stigning i omsætningen på ca. 5 %. Inden for dagligvarer svares der, at der forventes en vækst på ca. 4 % i omsætningen fra Inden for beklædning forventes der også en omsætningsstigning på ca. 5 % i perioden Endeligt svares der inden for øvrige udvalgsvarer, at omsætningen vurderes at stige med gennemsnitligt ca. 5 % i perioden fra Ved vurderingen af resultaterne er det vigtigt at være opmærksom på, at butikker, der er åbnet siden foråret 2014, ikke indgår. Butikker, der er lukket siden 2011 er heller ikke med i opgørelsen. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at det kun er de butikker, der har oplyst omsætningsniveauet i butikken, der er medtaget i opgørelsen om omsætningen i 2011 og butikker med Webshops Detailhandlens brug af muligheder for at kombinere den fysiske butik med nethandel er blevet undersøgt. Internethandlen spiller en stadig stigende rolle i detailhandlen, og tendenser peger på, at flere fysiske butikker kombinereres med webshops. Internethandlen er de seneste 5 år vokset med ca. 15 % om året. I 2013 udgjorde internethandlen ca. 1 % af dagligvarehandlen og 8-10 % af handlen med udvalgsvarer. Mange fysiske butikker har også en egentlig webshop, enten via kædens webshop eller som egen webshop. Undersøgelsen viser, at ca. 70 butikker i har egen webshop svarende til ca. 30 % af samtlige butikker. Det svarer til tilsvarende undersøgelser i andre midtjyske kommuner. Andelen af butikker med egen webshop er stort set ens i alle kommunens byer. I Skanderborg bymidte har 55 % af butikkerne i Adelgade egen webshop. Set på hovedbutikstyper er der webshop i ca. 15 % af dagligvarebutikkerne, godt 40 % af beklædnings- og øvrige udvalgsvarebutikker og ca. 20 % af butikker med særligt pladskrævende varer.

29

30

31 Detailhandelsanalyse 31 Dækningsgraden for som helhed er i 2013 beregnet til 77 svarende til et handelsunderskud på ca. 650 mio. kr. Dækningsgraden dækker over en stor forskel mellem dagligvarer og udvalgsvarer. Den samlede dækningsgrad for er stort set på niveau med dækningsgraden i de tidligere analyser (75 i 2007 og 76 i 1997). Dækningsgraden for dagligvarer er beregnet til 98, og handelsunderskuddet var i 2013 ca. 40 mio. kr. I 1997 blev dækningsgraden for dagligvarer beregnet til 105, i 2003 faldt den til 99 og i 2007 var den 96. I perioden er dækningsgraden for dagligvarehandlen i således faldet de første 10 år, men er i dag tilbage på niveauet fra Udviklingen i dækningsgraden skal ses i sammenhæng med etableringen af Føtex samt flere nye discountbutikker. Udviklingen i dagligvareudbuddet har været med til at holde en de af handlen / Hovedoplande i

32 32 Detailhandelsanalyse hjemme i. Omsætningen i dagligvarebutikkerne er steget med ca. 200 mio. kr. i perioden I samme periode er både dagligvareforbrug og antallet af indbyggere steget i. Dækningsgraden for beklædning er i 2013 beregnet til 49. Set i forhold til de tidligere analyser er dækningsgraden for beklædning faldet betydeligt fra 86 i 2003 til 50 i 2007 og 49 i I perioden er forbruget på tøj og sko faldet betydeligt. Analyser fra Danmarks Statistik peget på et fald på ca. 25 % i perioden. Uden etableringen af Bloms med stærke kædebutikker som H&M mv. er det sandsynligt, at vil have oplevet et fortsat fald i beklædningsbranchen. Tøj og sko købes i høj grad i byer og storcentre med et stort butiksudbud. Selvom tendensen med en faldende dækningsgrad for beklædning ser ud til at være opbremset, vidner dækningsgraden for beklædning om, at Skanderborg Kommune er gået fra holde en stor del af handlen hjemme til at udgøre et opland for de andre større byer i Østjylland. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer er i 2013 beregnet til 55 for Skanderborg Kommune som helhed. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer er også faldet markant. I 2003 blev den opgjort til 98, og der var således stort set balance i handlen med øvrige udvalgsvarer. I 2007 blev dækningsgraden beregnet til 55, og det niveau er fastholdt i Under højkonjunkturen søgte forbrugerne til et større udbud i de større byer, og den tendens er fortsat. Udviklingen vidner om, at har øget omsætningen og indbyggertallet i perioden i modsætning til mange af landets kommuner. På den anden side vidner udviklingen i dækningsgraden om, at Skanderborg Kommune de seneste 16 år har tabt andele af detailhandlen til de konkurrerende kommuner i Øst- og Midtjylland. Under højkonjunkturen var der en særlig udpræget tendens til, at udvalgsvarerene i højere grad end tidligere blev købt uden for i byer og centre med et stort butiksudbud. Butiksanalysen fra 2014 peger på, at forbrugerne stadig køber mange varer uden for Skanderborg Kommune, men at den negative udvikling er opbremset. Dækningsgraderne i de 5 hovedoplande Den sydlige del af omfatter selve Skanderborg by og Stilling. Dækningsgraden for den sydlige del af er under ét beregnet til 90. Det dækker over, at der stort set er balance mellem indbyggernes dagligvareforbrug og dagligvarebutikkernes omsætning men samtidig et underskud på udvalgsvarehandlen. For beklædning er dækningsgraden beregnet til 78, og det svarer til et underskud på ca. 35 mio. kr. eller omsætningen i ca gennemsnitlige tøj- og skobutikker. For øvrige udvalgsvarer er dækningsgraden beregnet til 81, og det svarer til, at forbrugerne i 2013 brugte ca. 80 mio. kr. i øvrige udvalgsvarebutikker uden for oplandet. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer i oplandet til Skanderborg er det højeste niveau i kommunen. Både de mindre udvalgsvarebutikker i Adelgade og butikkerne i Bloms samt de store udvalgsvarebutikker ved Højvangen er med til at trække dækningsgraden op. Den vestlige del af omfatter Ry og de mindre byer omkring Ry. Dækningsgraden for oplandet omkring Ry er beregnet til 87, og det er næsten på niveau med Skanderborg-området. Dækningsgraden for dagligvarer i Ry er beregnet til 120, hvilket er det højeste niveau i. Overskuddet svarer til, at dagligvarebutikkerne omsætter for ca. 50 mio. kr. mere end borgerne i oplandet forbruger. Turismen og forbrugerne fra Låsby-området

33 Detailhandelsanalyse 33 vurderes at bidrage positivt med omsætning i Rys butikker, og måske er der et dagligvareopland i Silkeborg Kommune. Forbruget beregnes for en gennemsnitlig forbruger i. Det det er muligt, at forbruget i Ry er højere end gennemsnittet i de øvrige dele af kommunen. Hvis det højere forbrug indregnes i dækningsgraden kan niveauet for dækningsgraderne for Ry være lidt lavere. For beklædning er dækningsgraden beregnet til 34. Det svarer til, at omkring. 2/3 dele af borgernes forbrug bliver lagt i tøj- og skobutikker uden for Ry. Den lave dækningsgrad skal ses i sammenhæng med det forholdsvist begrænsede butiksudvalg i Ry. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer er opgjort til 55, hvilket er det højeste niveau uden for Skanderborg. Den nordlige del af Skanderborg består af Galten, Skovby foruden en række mindre byer som Herskind og Stjær. Dækningsgraden for Galten-Skovby-området under ét er beregnet til 55 svarende til et samlet handelsunderskud på i størrelsesordenen 270 mio. kr. Det store handelsunderskud skal ses i sammenhæng med byernes beliggenhed på bybåndet mellem Aarhus og Silkeborg. Området vurderes at have mange pendlere til særligt Aarhus, og dækningsgraden afspejler, at en stor del af forbruget bliver lagt i butikker uden for Galten-Skovby. Dækningsgraden for dagligvarer er beregnet til 79 svarende til et handelsunderskud på i størrelsesordenen 65 mio. kr. Forbrugerne i oplandet til Galten-Skovby brugte i 2013 ca. 200 mio. kr. på udvalgsvarer i fysiske butikker uden for Galten-Skovby. Den nordlige del af har karakter af bosætningsområde, og handelsunderskuddet skal også ses i sammenhæng med både nærheden til Aarhus og de få udvalgsvarebutikker i Galten-Skoby. Den østlige del af har Hørning som hovedby. Dækningsgraden er samlet set beregnet til 63 svarende til et handelsunderskud i 2013 på i størrelsesordenen 150 mio. kr. Handelsunderskuddet er kun skabt af udvalgsvarehandlen. Der er et mindre overskud på handlen med dagligvarer. Med en dækningsgrad på 106 formår Hørnings dagligvarebutikker at holde borgernes forbrug hjemme i oplandet samt at tiltrække ca. 10 mio. kr. om året fra forbrugere uden for oplandet. En af årsagerne vurderes at være butikkernes koncentration ved Nørre Allé. Det samlede udbudspunkt øger attraktiviteten og fungerer som et centralt mødested i Hørning midtby. Udvalgsvarehandlen i Hørning er begrænset til få butikker, men deres beliggenhed nær de store dagligvarebutikker vurderes at have en afsmittende effekt på byens dagligvarebutikker. Det vurderes, at det samlede udbudspunkt er med til at tiltrække kunder fra Kolt-Hasselager, som kun ligger ca. 2 km nordøst for Nørre Allé i Hørning. Der er sandsynligvis også forbikørende bilister, der vælger at handle i Hørning. Den nordvestlige del af har Låsby som hovedby. Som det fremgår af kortet ovenfor er oplandet til Låsby forholdsvis begrænset, og der bor kun ca personer i oplandet. Det giver et begrænset forbrugsgrundlag, og der skal ikke så meget til for at påvirke dækningsgraden. Den samlede dækningsgrad for Låsby er beregnet til 46 svarende til, at forbrugerne i 2013 brugte ca. 60 mio. kr. i butikker uden for Låsby. Det betyder også, at indbyggerne i Låsby bruger flere penge i butikkerne uden for Låsbys opland end i Låsbys egne butikker. Dækningsgraden for dagligvarer svarer til, at omkring halvdelen af borgernes dagligvareforbrug bliver lagt i butikker i Låsby. Udbuddet af både dagligvarer- og udvalgsvarer i Låsby er meget begrænset, og det er ikke muligt at dække hele forbrugernes behov med det begrænsede butiksudbud. En enkelt stor børnetøjsbutik på Ole Rømers Vej i Låsby vurderes at tiltrække en del kunder også fra oplandet uden for Låsby,

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

September 2014 Detailhandelsanalyse

September 2014 Detailhandelsanalyse September 2014 Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 12 Butiksanalyse 32 forbrugsudvikling og arealbehov 38 Detailhandel ved Horsens Havn 42 ordforklaring 44 Branchefortegnelse 4 5 Sammenfatning Der er gennemført

Læs mere

JANUAR 2015 DETAILHANDELSANALYSE KOLDING KOMMUNE RAPPORT

JANUAR 2015 DETAILHANDELSANALYSE KOLDING KOMMUNE RAPPORT JANUAR 2015 RAPPORT 2 3 INDHOLD 5 SAMMENFATNING 16 RAMMEBETINGELSER OG REGIONALE FORHOLD 20 BUTIKSANALYSE 48 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 54 OPLANDSANALYSE 64 UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 68 ORDFORKLARING

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT

FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Foto: Østergade, Hjørring DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 12 BUTIKSANALYSE 26 OPLANDE

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE 2016 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Antal butikker og butiksareal

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011 Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT INDHOLD 4 SAMMENFATNING 6 BYEN & PROJEKTET 10 DETAILHANDLEN I HOLBÆK KOMMUNE 12 OMKRINGLIGGENDE HANDELSBYER 15 OPLANDSANALYSE 22 EFFEKTER AF UDBYGNING

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Oktober 2008 AFSNITSTITEL Hovedstruktur Kommuneplan Forord........ 3 Redegørelse Baggrund....... 4 Mål........ 5 Generel udvikling i detailhandlen... 6 Regionale

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I HØRSHOLM BYMIDTE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlens udvikling i oplandet omkring Hørsholm Kommune 2

NY DAGLIGVAREBUTIK I HØRSHOLM BYMIDTE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlens udvikling i oplandet omkring Hørsholm Kommune 2 HØRSHOLM KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I HØRSHOLM BYMIDTE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlens udvikling

Læs mere

MARTS 2014 DETAILHANDELSANALYSE BORNHOLM RAPPORT

MARTS 2014 DETAILHANDELSANALYSE BORNHOLM RAPPORT MARTS 2014 RAPPORT 2 3 INDHOLD 5 SAMMENFATNING 14 BUTIKSANALYSE 30 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 36 BEHOV FOR NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 38 EFFEKTER VED NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 54 ORDFORKLARING 56 BRANCHEFORTEGNELSE

Læs mere

Handelsbarometer for Roskilde 2017

Handelsbarometer for Roskilde 2017 Handelsbarometer for Roskilde 2017 Introduktion Der er udarbejdet et handelsbarometer for Roskilde, Viby og Jyllinge. Handelsbarometeret er en årlig måling og tager udgangspunkt i butikkernes omsætningsudvikling

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

MAJ 2013 DETAILHANDELSANALYSE VIBORG KOMMUNE RAPPORT

MAJ 2013 DETAILHANDELSANALYSE VIBORG KOMMUNE RAPPORT MAJ 2013 RAPPORT 2 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 12 BUTIKSANALYSE 18 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 30 EFFEKTER VED UDVIDELSE AF AFLASTNINGSCENTRET 34 ORDFORKLARING 40 BRANCHEFORTEGNELSE 4 5 SAMMENFATNING

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

VURDERING AF DAGLIGVAREBUTIK VED VÅRSØVEJ INDHOLD. 1 Dagligvarebutik ved Vårsøvej 2. 2 Effekter på dagligvarehandlen 2

VURDERING AF DAGLIGVAREBUTIK VED VÅRSØVEJ INDHOLD. 1 Dagligvarebutik ved Vårsøvej 2. 2 Effekter på dagligvarehandlen 2 HORSENS KOMMUNE VURDERING AF DAGLIGVAREBUTIK VED VÅRSØVEJ ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Dagligvarebutik ved Vårsøvej 2 2 Effekter

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout og fotos af COWI A/S Februar 2015 Indhold Detailhandlen i 10 byer Aarhus 260.000 indbyggere Kolding 58.000 indbyggere Holbæk

Læs mere

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Haslev, 12 maj 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt frem Lille

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

APRIL 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

APRIL 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE APRIL 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer Notat 2 Detailhandel i Provinsbyerne Detailhandel i Provinsbyerne 3 detailhandlen i provinsbyerne Provinsbyerne i Danmark er under

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG JANUAR 2016 DANSK BUTIKSTJENSTE A/S NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2016 DANSK

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Udkast 12. marts 2015 Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout & fotos af COWI A/S Februar 2015 INDHOLD Detailhandlen i 10 byer Aarhus - 260.000 indbyggere Kolding

Læs mere

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet

Læs mere

Juni 2014 Detailhandelsanalyse skanderborg kommune

Juni 2014 Detailhandelsanalyse skanderborg kommune Juni 2014 skanderborg kommune Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 12 Rammebetingelser og regionale forhold 16 Butiksanalyse 32 forbrugsudvikling og arealbehov 38 Nye butikker ved søtoften 42 ordforklaring

Læs mere

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

4. Centerstruktur og detailhandel

4. Centerstruktur og detailhandel 4. Centerstruktur og detailhandel hovedby større Lokalby mindre lokalby Landsby Kort 4.1 27 MÅL FOR CENTERSTRUKTUREN Som nabokommune til Odense og Svendborg Kommune, der især for Odenses vedkommende har

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD 1 AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD Detailhandel Tre modeller for fremtidens detailhandel i Aabenraa Forord Dette notat er udarbejdet som baggrund for afholdelse af parallelkonkurrence om Aabenraa - Fremtidens

Læs mere

LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Detailhandlen i Ribe Antal butikker Areal 6 2.

LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Detailhandlen i Ribe Antal butikker Areal 6 2. LIDL DANMARK K/S LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Detailhandlen

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT

MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Foto: Hovedgaden, Hørsholm DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 3 INDHOLD 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 10 BUTIKSANALYSE 20

Læs mere

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver 3. Detailhandel 43 3.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve har og skal også i fremtiden have en central rolle i regionens handelsliv. Der skal være en veludviklet handelsstruktur, hvor bymidterne i Hundige,

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø...2

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

August 2014. Fredericia kommune

August 2014. Fredericia kommune August 2014 Fredericia kommune Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 18 Rammebetingelser og regionale forhold 24 Butiksanalyse 42 forbrugsudvikling og arealbehov 48 ordforklaring 50 Branchefortegnelse 4

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

DETAILHANDLEN I PANDRUP INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Baggrund 3

DETAILHANDLEN I PANDRUP INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Baggrund 3 OKTOBER 2015 REMA EJENDOM DANMARK A/S DETAILHANDLEN I PANDRUP NYE BUTIKKER I PANDRUP ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

MAJ 2015 DETAILHANDELSANALYSE RANDERS KOMMUNE RAPPORT

MAJ 2015 DETAILHANDELSANALYSE RANDERS KOMMUNE RAPPORT MAJ 2015 RAPPORT 2 3 INDHOLD 5 SAMMENFATNING 14 RAMMEBETINGELSER OG REGIONALE FORHOLD 18 BUTIKSANALYSE 38 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 44 ANALYSE: BYDELSCENTRENE I RANDERS 62 ANALYSE: CENTERBYERNE 66

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Maj 2014 Detailhandelsanalyse bornholm

Maj 2014 Detailhandelsanalyse bornholm Maj 2014 Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 14 Butiksanalyse 30 forbrugsudvikling og arealbehov 36 Behov for nye dagligvarebutikker 38 Effekter ved nye dagligvarebutikker 54 ordforklaring 56 Branchefortegnelse

Læs mere

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet

Læs mere

MARTS 2013 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA KOMMUNE RAPPORT

MARTS 2013 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA KOMMUNE RAPPORT MARTS 2013 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 8 BUTIKSANALYSE 18 BYMIDTEAFGRÆNSNINGER 22 OPLANDSANALYSE

Læs mere

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker 1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m² Høringsfrist til 13. juni 2008 Forslag til Landsplandirektiv om

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere