Nyt liv til madpakken i Ålborg Zoo

Transkript

1 25. august 2004 / side 1 Foto: Maiken Christensen, SiD Nyt liv til madpakken i Ålborg Zoo Selvom juni måned traditionelt er ferietid, har aktiviteterne i projekt Mad på arbejde ikke ligget stille. Den 12. juli havde medarbejderne fra Ålborg Zoo f.eks. besøg af professionsbachelor i ernæring og sundhed Maiken Christensen, der præsenterede de ansatte for sunde og lækre ideer til madpakken. Bliver vi mon mætte? Vi havde lavet en aftale med Maiken, som er praktikant ved SID, om at hun skulle lave en anderledes og grøn frokost til os i kantinen den 12. juli. På forhånd var en del af medarbejderne dog lidt skeptiske: Kan vi blive mætte, eller skal vi have noget med selv, Bare vi ikke skal have sellerifrikadeller, Bliver vi ikke mætte, kommer du til at give middagsmad i bistroen! og den slags, fortæller tillidsmand Jens Ole Skov Christensen. Men medarbejderne i Ålborg Zoo havde ingen grund til bekymring: Maiken kom allerede tidlig formiddag og begyndte i vores lille te-køkken, og hendes køkkenaktiviteter blev nøje studeret af de medarbejdere der kom i frokoststuen i løbet af formiddagen, og rundt omkring i haven gik snakken om, hvad det mon ville blive til? Kl. 12. kom folkene så til frokost, og efter at vi havde præsenteret arrangementet, gik folk i gang med maden. Der var lavet sand- wich, og så kunne man selv lave sin mad ved et tag-selv-bord. Derudover var der frugtspyd med alle mulige lækre slags frugter, og alle blev mætte!, siger Jens Ole Skov Christensen. Madpakkerne er blevet mere spændende Det var et meget vellykket arrangement, der fik sat tankerne i gang hos folk, omkring den mad de spiser i frokostpauserne, og efterfølgende har der været en hel del spændende madpakker at se i frokoststuen. En del har også spurgt efter opskrifter fra arrangementet, og de ligger nu fremme på et bord til dem, som er interesserede, beretter tillidsmanden. Også for dagens kok, Maiken Christensen, var dagen et hit: For mig blev det en meget positiv oplevelse med nogle glade medarbejdere, der tog godt imod al den grønne mad, som blev serveret. Jeg håber og tror, at de både fik nogle gode ideer og en god fridag fra den sædvanlige madpakke, siger Maiken Christensen.

2 25. august 2004 / side 2 Foto: Nana Reimers Frugt- og frokostordning på Larsen Danish Seafood På Larsen Danish Seafood er projekt Mad på arbejde blevet skudt i gang med en frokostordning. Én gang om ugen samles medarbejderne til sund frokost i frokoststuen. På Larsen Danish Seafood er projekt Mad på arbejde blevet skudt i gang med en frokostordning. Én gang om ugen samles medarbejderne til sund frokost i frokoststuen.

3 25. august 2004 / side 3 De første tre gange var det gratis for medarbejderne at deltage i frokostordningen, og herefter har det kostet 20 kroner pr. gang at være med. Vi har været meget overraskede over, hvor stor tilslutningen har været til frokostordningen. Omkring 90 procent af de ansatte er fortsat med at deltage i frokostordningen, efter at det er begyndt at koste dem penge, fortæller driftsleder Bjarne Jensen. Den pris som medarbejderne skal betale for at være med i frokostordningen er ret lav, fordi vi stiller de ingredienser gratis til rådighed, som i forvejen findes her på virksomheden. Det drejer sig primært om fisk, og fisk er jo sundt! Derudover betaler virksomheden for den tid, som 2 ansatte i frokoststuen bruger på at lave den ugentlige frokostbuffet. På den måde kan medarbejderbetalingen holdes nede på 20 kroner, siger Bjarne Jensen. Faldende omsætning i slikautomaten Frokostordningen på Løgstørvirksomheden er blevet fulgt op med en frugtordning for de ansatte. Frugtordningen har været et hit blandt medarbejderne. Allerede fra starten har hver medarbejder gennemsnitligt købt 1 stykke frugt om dagen. Den eneste der kan være ked af frugtordningen, må være ham, der ejer slikautomaten her på Larsen Danish Seafood. Han må kunne mærke et fald i omsætningen, for nu trækker frugten, når medarbejderne skal have lidt lækkert i pauserne, siger Bjarne Jensen. Inspiration til madpakken og motion til benene Udover de nye sunde spisetilbud til medarbejderne på Larsen Danish Seafood, er der også nye ideer til madpakken at hente i virksomhedens frokoststue. Her ligger der hver uge et nyt sundt madpakketip fra som medarbejderne kan tage med sig hjem. Motionen er heller ikke blevet glemt på Larsen Danish Seafood, hvor der er blevet arrangeret en ugentlig fælles cykeltur for de ansatte, og selvom vejret slet ikke var med cyklisterne i forsommeren, er det det meningen, at cykelturene skal genoptages, når alle medarbejdere er kommet tilbage fra sommerferie. God stemning giver lyst til mere Projekt Mad på arbejde er i det hele taget blevet godt modtaget af alle her på Larsen Danish Seafood. Der har været en god stemning omkring alle aktiviteterne, og det er selvfølgelig noget, der giver os lyst til at fortsætte med nye sunde aktiviteter. F.eks. forsøger personaleforeningen i øjeblikket at få nogle konsulenter fra Nordjyllands Amt til at besøge virksomheden og holde foredrag om sund kost og sund livsstil, fortæller driftsleder Bjarne Jensen fra Larsen Danish Seafood. Den eneste der kan være ked af frugtordningen, må være ham, der ejer slikautomaten her på Larsen Danish Seafood. Han må kunne mærke et fald i omsætningen, for nu trækker frugten, når medarbejderne skal have lidt lækkert i pauserne, siger Bjarne Jensen.

4 25. august 2004 / side 4 Spis varieret Slankekure er som regel svære at gennemføre, og de gode resultater er desværre tit kortvarige. Derfor er det ofte meget sundere og mere effektivt at ændre på sammensætningen af kosten i alle dagens måltider, end at hoppe på en af de mange nye slankekure, der hele tiden dukker op. Den såkaldte tallerkenmodel er en enkel huskeregel, der giver synlige og vedvarende resultater, hvis du vil spise sundere. Frugt og grønt Kød, fedt og lign. Tallerkenmodellen Brød, pasta, ris og lign. Kød, fjerkræ, æg, fisk ost og fedtstof skal udgøre 1/5 af tallerknen. Brød, kartofler ris eller pasta skal udgøre det dobbelte dvs. 2/5 af tallerknen. Grøntsager og frugt skal også udgøre 2/5 af tallerknen. Tallerkenmodel er en huskeregel for, hvordan man skal øse op på tallerkenen eller sammensætte sit måltid, hvis man vil spise en sund og varieret kost. Modellen gælder for både mænd, kvinder og børn over 3 år og for alle dagens måltider. Small, medium eller large tallerkner Der er selvfølgelig forskel på, om man øser op på en kagetallerken eller en af de moderne tallerkener, der nærmest minder om et fad. Hvis du spiser af en almindelig medium tallerken, får du en passende mængde mad og bliver mæt. Er du på slankekur og vælger en tallerkenstørrelse small, bør du udskifte noget pasta/ris/brød/kartofler med flere grøntsager. Til large portioner er der kun at sige al den energi der kommer ind skal forbrændes gennem fysisk aktivitet for ikke at sætte sig på dig som overflødige kilo! Herudover er det vigtigt at vælge de grove brødtyper, at vælge kød og pålæg der indeholder 10 gram fedt pr. 100 gram eller mindre samt at spare på fedtstoffet i sovsen og i dressingen.

5 25. august 2004 / side 5 Varm mad Tallerkenmodellen er nem at bruge til aftensmåltider, da disse ofte består af kød, kartofler og grøntsager. Sværere er det at forestille sig de enkelte dele i gryderetter, da alle ingredienser er blandet sammen. For gryderetter og sammenkogte retter gælder derfor følgende tommelfingerregel: Brug dobbelt så mange grøntsager som du bruger kød eller fisk. Denne regel er fx nem at bruge i følgende retter: Vidste du at 8 Digestive kiks indeholder flere kalorier end en tallerkenfuld frikadeller, kartofler og salat med dressing? Kødsovs Chili con carne Gule ærter Gullash Boeuf Bouguignon Wok-retter Smørrebrød For smørrebrød er huskereglen for 1/2 skive rugbrød: Skrab fedtstoffet. Er man glad for mayonnaise, kan smørret byttes ud med 1 streg mayonnaise. Et stykke skiveskåret pålæg, og leverpostej skal fx smøres i et tyndt lag. Som pynt kan bruges grøntsager svarende til 1 salatblad og 2 skiver tomat. Man kan også spise det grønne ved siden af. Til 4 halve stk. rugbrød kan fx bruges 1 mellemstor tomat og en mellemstor gulerod. Sandwich For en sandwich er huskereglen: Kingsize Fødevarer som sodavand, slik, chokolade, is og chips har fået vokseværk. I dag er ispinden magnum, chokoladebaren kingsize og de gamle 60-grams vingummi og lakridsposer erstattet af 100-grams posen! Dagligdagsprodukter som mælk, juice og cornflakes kommer i mega størrelser. Forbrugere føler, at de får mere for deres penge, og producenterne får solgt mere, så umiddelbart burde alle være glade. Problemet er bare, at nogle af os ubevidst lokkes til at spise og drikke mere, end der egentlig er sundt for os. Skrab fedtstoffet på de to brødskiver. Er man glad for mayonnaise, kan smørret byttes ud med et tyndt lag mayonnaise. 2 stykker skiveskåret pålæg Grøntsager svarende til 1 stor tomat eller gulerod. Det kan fx være 2 salatblade og 4 skiver agurk i sandwichen - og så kan man spise en mellemstor tomat eller gulerod ved siden af. 1/2 liter sodavand dagligt - 5 kg på sidebenene om året! Sodavandsflaskerne er vokset fra 25 cl. til 50 cl. Vælger man den store sodavandsflaske frem for den lille, kan den ekstra sodavand dagligt blive til 5 kg mere på sidebenene om året. Meget tyder nemlig på, at de færreste bliver mætte af sodavand, og at den derfor indtages ud over det daglige kost.

6 25. august 2004 / side 6 Citronmarinerede svinekoteletter Ingredienser til 4 personer: 4 svinekoteletter 1 spsk olie eller 10 g smør eller margarine til stegning Marinade: 3-4 spsk citronsaft 2 spsk olie 2 tsk tørret oregano Grønsager: 1/2 savojkål (600 g) 1 rød peberfrugt 1 porre (125 g) 10 g smør eller margarine 1 dl vand salt og peber Tilbehør: kartofler og sovs Fremgangsmåde: Rør ingredienserne til marinaden sammen i en skål. Læg koteletterne heri og lad dem trække i marinaden i 1/2-1 time. Snit savojkålen fint, skær peberfrugten i tynde strimler. Rens porren og skær den i tynde ringe. Dup koteletterne tørre. Opvarm fedtstoffet på en pande, til det bliver let gyldent, brun koteletterne let i 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme, og steg dem færdige 2-3 minutter på hver side. Bring vand og fedtstof i kog i en gryde. Læg de snittede grøntsager heri, skru ned til svag varme og læg låg på. Damp i 6-8 minutter, så grøntsagerne stadig er lidt sprøde. Opskrift: Marianne Kastberg og Karen Hare på

7 25. august 2004 / side 7 Frugt med cremesovs Savojkål Ingredienser til 4-6 personer: 3 æggeblommer 3 spsk sukker 2 tsk majsstivelse 4 dl letmælk 2 tsk vaniljesukker eller kornene af 1 stang vanilje Denne cremesovs serveres fx til frugtkompot, henkogt frugt, brændte figner med appelsinfileter. Cremesovs kan nogle gange bruges i stedet for flødeskum eller creme fraiche. I denne cremesovs er der 5 gram fedt pr. deciliter. Det svarer til ca. en tredjedel af fedtmængden i creme fraiche 18% og flødeskum. Fremgangsmåde: Pisk alle ingredienser sammen i en tykbundet gryde. Vaniljestangen flækkes, og kornene skrabes ud. Varm op under konstant piskning, til sovsen er så tyk, at piskeriset efterlader spor. Hæld cremesovsen over i en skål, og stil den til afkøling. Tips: Undgå at bruge aluminiumsgryde og -piskeris - de farver cremesovsen grå. Opskrift: Marianne Kastberg og Karen Hare på Savojkålen er let genkendelig med dens dekorative grønne krøllede blade. Savojkål er i familie med broccoli, blomkål, samt grøn-, hvid- og rødkål, men savojkål har en mildere kålsmag end for eksempel hvidkål. Savojkål kan anvendes på samme måde som hvidkål. Dvs. rå i salater, stuvet i sovs eller kogt i supper. Savojkålens smag og konsistens passer også rigtigt godt til mange wok-retter. Et friskt savojkål kan man kende på dets farvede og skinnende blade uden pletter. Savojkålen kan fås hele året rundt, og den er rig på kalium og indeholder desuden A, B og C-vitamin. Kålen holder sig god og frisk i ca. 20 dage, hvis den opbevares i køleskab. Ved stuetemperatur kan den holde sig frisk i 5 dage.

8 25. august 2004 / side 8 Foto: Nana Reimers Kolofon Udgiver: SiD og Fødevareministeriet Ansvarshavende: Palle Smed, SiD Redaktør: Anne Rosengård, Fødevareministeriet, eller arj@fvm.dk Redaktionen: Jakob Ibsen Jensen, Eva Stanley Hörning og Julie Wedell-Wedellsborg Design: Macvaerk Design Studio Tryk: SiD Nyhedsbrevet er dit talerør Har du nogen gode ideer eller erfaringer i forbindelse med projekt Mad på arbejde, som du tror andre kan få glæde af, så er nyhedsbrevet stedet hvor du kan give din viden videre. Send dine historier, ideer eller tips til: madpaaarbejde@dfvf.dk Nyhedsbrevet udkommer hver tredje uge helt frem til november måned.