Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk"

Transkript

1 Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August Billeder: Colourbox.dk

2 Læsevejledning Nærværende rapport er skabt på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning pr. 20. januar 2015 om bl.a. at gennemføre en analyse af hvilke evidensbaserede tiltag, der kan fremme den tidlige og forebyggende førskoleindsats i Norddjurs Kommune. Målet er at skabe de bedst mulige betingelser for de 0-5 årige børns læring, udvikling og trivsel. Forslagene i denne rapport udgør dermed et bidrag til det videre arbejde med at udvikle kvaliteten i Norddjurs Kommunes dagtilbud, og kan udgøre en målrettet udviklingsplan for området. Arbejdet med at udvikle førskoleområdet hverken starter eller slutter med denne rapport. Det har løbende været et indsatsområde i Norddjurs Kommune. Med rapportens forslag til udviklingsplan skabes et solidt fundament og en fælles retning for kvalitetsudviklingen på førskoleområdet i kommunen. Den fælles retning skal sikre, at forældre og børn mødes af et ensartet tilbud uafhængig af, hvor i kommunen man bor. Rapporten skal desuden ses i sammenhæng med notatet: Igangværende og kommende trivselsog læringsfremmende indsatser på skole- og førskoleområdet, der er udarbejdet med henblik på at skabe overblik over de indsatser - i forhold til læring og trivsel - der i de senere år er blevet iværksat, og hvad der aktuelt iværksættes på førskole- samt skoleområdet. På baggrund af ovenstående vil nærværende rapport indeholde følgende elementer: Hvorfor forbedre kvaliteten i dagtilbud? En redegørelse for baggrunden for at beskæftige sig med kvalitetsdagtilbud på kommunalt niveau. Forudsætningen for at forbedre kvaliteten i dagtilbud: En redegørelse for evidensbaserede karakteristika af dagtilbud af høj kvalitet. Forslag til udviklingsplan: Præsentation af 7 indsatsområder, som tilsammen udgør en samlet udviklingsplan for førskoleområdet. Økonomioversigt: En oversigt over den samlede udgift til at gennemføre udviklingsplanen i perioden

3 Hvorfor forbedre kvaliteten i dagtilbud? 3

4 Hvorfor forbedre kvaliteten i dagtilbud? Det er af flere grunde vigtigt, at præstere dagtilbud af høj kvalitet. For det første er det væsentligt for det liv, børn lever her og nu. Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at knytte nære relationer til både kammerater og voksne, og det er dermed afgørende at betragte barnelivet som et værdifuldt øjeblik i sig selv, og ikke kun som en periode, der udgør et forstadie til det næste. For det andet er det veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. Børn, der tidligt har oplevet kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere, som voksne på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for de børn, som er i udsatte positioner. Figur 1: Afkast på investeringer på forskellige alderstrin Det fremgår af nobelprismodtager James Heckmans undersøgelser, at økonomisk investering i de tidlige år er mere indbringende end investeringer senere i livet. At investere i dagtilbud af høj kvalitet er mere omkostningseffektivt end senere investeringer. Det gælder for det enkelte barn og for samfundet som helhed. Dette er en væsentlig forklaring på, hvorfor blandt andet OECD og EU -Kommissionen opfordrer til, at der investeres i kvaliteten i dagtilbuddene. Sammenhængen mellem den tidlige investering og det senere udbytte kan blandt andet findes i Heckmans andre forskningsresultater, der viser, at læring er en selvforstærkende proces, idet læring resulterer i mere læring. 4

5 Flere undersøgelser peger desuden på, at børn, der har gået i dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen både socialt og fagligt, og at der er positive effekter både på kort og lang sigt på børns kognitive og sociale udvikling af at gå i dagtilbud af høj kvalitet (fx Bauchmüller, Gørtz & Rasmussen, 2011 og EPPSE, 2003). Børns adgang til et højkvalitetsdagtilbud øger generelt deres intelligens, motivation, skoleparathed og det langsigtede udbytte af undervisningen i skolen. Senere i livet klarer børnene sig bedre med hensyn til uddannelse og arbejde end deres jævnaldrende, som ikke har haft tilbuddet om at gå i et dagtilbud af høj kvalitet. Undersøgelser peger desuden på, at børn, der har gået i højkvalitetsbørnehave, udvikler et mere positivt syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder, mens de ved skolestart har en større tiltro til egne evner til at lære noget nyt end børn, der ikke har gået i en højkvalitetsbørnehave. Det store engelske forskningsprojekt: Effective Pre-School, Primary and Secondary Education Project (herefter: EPPSE) har fulgt mere end 3000 børn i 3-6års alderen med det formål at dokumentere langtidseffekterne af højkvalitetsdagtilbud i forhold til barnets faglige og sociale udvikling. Projektet peger på nedenstående effekter af højkvalitetsdagtilbuddet: Effekterne af et dagtilbud af høj kvalitet kan måles ti år efter. Der er sammenhæng mellem dagtilbud af høj kvalitet og børns karakterer fra afgangsprøven i skriftlig dansk i 9. klasse (Bauchmüller et al, 2011) Dagtilbud af høj kvalitet har en meget tydelig effekt og ændrer børnenes udgangspunkt ved skolestart i positiv retning. Dagtilbud af høj kvalitet har en væsentlig betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Dagtilbuddenes kvalitet har stor indflydelse på børnenes senere evne til at læse og regne. Dagtilbud er en faktor, der kan have stor betydning for social mobilitet, idet de har mulighed for at ændre børnenes læringskurve. Andelen af børn i risiko for at ende i specialtilbud minimeres ved dagtilbud af høj kvalitet. Forskningen sandsynliggør dermed såvel kort- som langtidsvarende effekter af at præstere højkvalitetsdagtilbud. Der eksisterer en vis grad af konsensus i forskningsverdenen om, at kvalitet i dagtilbud kan karakteriseres ved at undersøge to overordnede kategorier af kvalitet: strukturkvalitet og proceskvalitet. 5

6 Figur 2: Kategorisk inddeling af kvalitet i dagtilbud Strukturkvalitet Rammerne for dagligdagen Normering Gruppestørrelse Personalets formelle kvalifikationer og uddannelse Personalets arbejdsforhold Forældreinddragelse Faciliteter og fysiske ressourcer i dagtilbuddet. Proceskvalitet Indholdet i dagligdagen Interaktionen/relationen mellem barn/pædagog og barn/barn Dagtilbudsledelse Pædagogens kompetencer i pædagogisk praksis Karakteren af aktiviteter og læringsmuligheder i dagtilbuddet Evalueringskultur Fælles for begge kategoriseringer er, at de influerer på barnets erfaringer i dets hverdag i dagtilbuddet. Som modellen illustrerer, er det barnet og dennes læring, udvikling og trivsel der er i fokus, når både der justeres på de strukturelle og de processuelle parametre. En række internationale samt nationale forskningsresultater har søgt at indkredse højkvalitetsdagtilbuddets karakteristika. Disse er lavet på baggrund af en analyse af hvilke institutioner, der formår at fremme børnenes læring og udvikling mere end, hvad der kunne forventes af netop denne børnegruppe. Der tages altså højde for socioøkonomiske faktorer samt barnets intellektuelle og sociale færdigheder ved institutionsstart. De 5 karakteristika udgør forudsætningen for at præstere høj kvalitet i dagtilbuddene og beskrives i det efterfølgende. 6

7 Forudsætningen for at forbedre kvaliteten i dagtilbud 7

8 Forudsætningen for at forbedre kvaliteten i dagtilbud Både international og dansk forskning peger på en række karakteristika for den pædagogiske praksis, der udgør forudsætningen for at præstere høj kvalitet på førskoleområdet, og som dermed også udgør en forudsætning for, at ovenstående vision, overordnede mål samt effektmål kan indfries. Kommunens pædagogiske praksis skal blandt andet være karakteriseret ved: 1. En høj kvalitet i interaktionen/kontakten mellem barn og voksen Dette er angiveligt den mest betydningsfulde enkeltfaktor for betydningen af barnets kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling 2. Viden om - og forståelse for - læreplaner/læringsindholdet i dagtilbud Miljøer hvor alle former for læring betragtes som ligeværdige er mest udviklende for det hele barn. Personalets viden om hvilke mål barnets udvikling stræber imod og særligt, hvordan aktiviteter tilrettelægges, så de understøtter målsætningen, er af afgørende betydning for kvaliteten 3. Viden om, hvordan små børn lærer Det er fremmende for barnets læring og udvikling, at hverdagen er præget af en vekselvirkning mellem aktiviteter der er iscenesat af de professionelle, og af aktiviteter barnet selv har taget initiativ til 4. Viden om og kompetencer til at understøtte - hjemmelæringsmiljøet Det er fremmende for barnets udvikling, at institutionen har en involverende forældrekultur, hvor barnets målsætninger italesættes. Dette resulterer i en understøttende adfærd i hjemmet og i en samarbejdskultur om barnets udvikling og læring 5. Gode muligheder for fysisk udfoldelse Højkvalitetsinstitutionen er karakteriseret ved at stimulere barnets motoriske udvikling som desuden fremmer barnets selvtillid. 8

9 På baggrund heraf foreslås nærværende udviklingsplan, som består af en række indsatser indenfor følgende 7 temaer: Forældreinddragelse og forældresamarbejde Dagpleje Dialog om kvalitetsudvikling Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Sansemotorik og læring Faglige vejledere Kompetenceudvikling af det professionelle personale Temaerne henvender sig dels til 0-2års området, men i vid udstrækning også til hele førskoleområdet. 9

10 Forslag til udviklingsplan 10

11 Tema 1: Forældreinddragelse og forældresamarbejde Mere end 95% af de 0-5årige børn i Norddjurs Kommune er i dag indskrevet i et af kommunens dagtilbud. For disse børn er barnets vågne tid i stor udstrækning delt mellem to verdener den derhjemme og den i dagtilbuddet. For at give børnene de bedste forudsætninger og betingelser for trivsel, læring og udvikling er det afgørende, at børnenes primære læringsmiljøer understøtter hinanden, hvorfor der skal sikres et målrettet samarbejde mellem hjemmet og de professionelle i børnenes tidlige leveår. Forældresamarbejdet er allerede nu et vilkår for de danske daginstitutioner nedskrevet i dagtilbudsloven: 7 stk. 2: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Derudover peger forskningen på, at hjemme-læringsmiljøet har afgørende betydning for barnets udvikling og læring, og at hjemme-læringsmiljøet har signifikant større betydning for barnets uddannelsesmæssige succes end dagtilbuddet har (E. Melhuish og B. Taggart: The effektive Provision of Pre-school Education (EPPSE)). Forældrenes afgørende betydning gør dem til vigtige aktører i forbindelse med dagtilbuddenes arbejde for at skabe læringsmuligheder for alle børn. De professionelle omkring barnet og barnets forældre er altså afhængige af hinandens engagement, hvis børnene skal have mulighed for at udnytte deres fulde potentiale. Forudsætningen herfor er en høj grad af involvering i barnets læring. Forskning viser, at indsatsen i dagtilbuddet virker bedst, hvis der støttes op om barnets samlede miljø via et samarbejde med forældrene (SFI: Daginstitutionens betydning for børns udvikling. 2014). 11

12 Kompetenceudvikling og fælles retning for det professionelle personale En professionel og målrettet understøttelse af børnenes hjemme-læringsmiljøer udgør dermed et stort potentiale i bestræbelsen på at sikre barnet optimale læringsbetingelser i førskoleperioden. En sådan indsats kræver både efter/videreuddannelse af det professionelle personale og en fælles retning/strategi for, hvordan indholdet og organiseringen af samarbejdet mellem dagtilbud/forældre skal iscenesættes, så det fremmer kommunens vision, overordnede mål samt effektmål. 12

13 Tema 2: Dagpleje I Norddjurs Kommune passes en relativt stor del af kommunens 0-2årige børn i dagpleje. Hele 62 % af børnene har deres daglige gang i en dagpleje. Dagplejen er traditionelt bemandet af professionelle uden en formel, pædagogisk uddannelse. Såvel dansk som international forskning peger på, at det reflekterende miljø omkring barnet øges proportionelt med graden af personalets uddannelse. For at imødekomme ovenstående har samtlige dagplejere i Norddjurs Kommune netop gennemført et 8-ugers opkvalificeringskursus. Kurset har understøttet den enkelte dagplejers faglige beredskab og refleksion over egen praksis. En kort beskrivelse af kurset kan findes i notatet: Igangværende og kommende trivsel- og læringsfremmende indsatser på skole- og førskoleområdet. En fortsat understøttelse af dagplejeren og den kvalitet børnene oplever i det enkelte dagplejehjem er afgørende for, at alle mødes af høj kvalitet i dagtilbuddet uanset, hvor i kommunen man bor. Det er vigtigt at fastholde dagplejerens faglighed og også hele tiden at give dagplejeren mulighed for at øve sig på at omsætte viden til praksis. For at understøtte dagplejeren yderligere foreslås følgende to indsatsområder: Opprioritering af den faglige sparring med dagplejepædagogen samt opprioritering af den faglige sparring med PPR Opprioritering af den faglige sparring med dagplejepædagogen Dagplejepædagogen udgør en afgørende og primær sparringspartner for den enkelte dagplejer og er samtidig med til at sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagplejen er i udvikling. Flere danske forskere Bente Jensen, Ole Henrik Hansen mfl. peger på, at dagplejepædagogen med fordel kan opprioriteres for at give dagplejebørnene de bedst mulige forudsætninger for at blive mødt af en målrettet pædagogisk praksis med fokus på trivsel, læring og udvikling. Opprioriteringen vil desuden understøtte anvendelsen af den viden, dagplejerne har erhvervet sig på 8-ugersforløbet, og som nogle steder fortsat har svære kår i forhold til at blive omsat til praksis. En opprioritering af dagplejepædagogens mulighed for sparring med den enkelte dagplejer er under forudsætning af dagplejepædagogens tidsmæssige ressourcer samt faglige kompetencer, som dermed begge foreslås opprioriteret. 13

14 Opprioritering af den faglige sparring med PPR I dagplejen er det et vilkår, at en stor del af tiden foregår uden mulighed for spejling, sparring, videndeling og fælles faglig refleksion over egen praksis. Undtagelsen er mødet med dagplejepædagogen og mødet i legestuen, hvor dagplejerne typisk én dag om ugen - har mulighed for netop ovenstående med andre dagplejere. Blandt kommunens institutioner er der oparbejdet en positiv og sund kultur i forhold til at modtage professionel sparring fra PPR på, hvad der kaldes tværfaglige møder. På det tværfaglige møde er det muligt at kalde på faglig sparring fra psykologer, fysioterapeuter og tale/hørekonsulenter så snart man har en undring eller en mindre udfordring i forhold til et barn eller en børnegruppe. Det er erfaringen, at dagplejen kun i meget lav grad benytter sig af denne mulighed. Foruden den løbende, vigtige sparring med dagplejepædagogen, ønskes en kultur i dagplejen/legestuen, hvor det konsultative møde med PPR er en naturlig del af den faglige refleksion omkring et barn/børnegruppe, unerstøttet. Herved øges forudsætningerne for, at personalet oplever en let tilgængelighed i faglig sparring og rådgivning samt en dialogbaseret praksis med fokus på løbende kvalitetsudvikling. 14

15 Tema 3: Dialog om kvalitetsudvikling Den processuelle kvalitet er noget, børn, forældre, ansatte og ledelse skaber sammen hver dag. Derfor bygger den processuelle kvalitet i den enkelte institution på en række valg, truffet af de implicerede parter. En synlig og tydelig ledelse, der tager ansvar for både tilvalg og fravalg er afgørende for, at de professionelle kan arbejde i samme retning og dermed også for, at kvaliteten i den enkelte institution højnes. Alle er afhængige af en fælles forståelse af, hvad god kvalitet er hvor vi er på vej hen og hvorfor. Fokus for kvalitetsudvikling og -vurdering bør ligge i børnenes lærings- og udviklingsmuligheder i det pædagogiske miljø i institutionen, og bør foregå i et forpligtende fællesskab mellem forvaltning, ledelse, og medarbejdere. På baggrund heraf foreslås følgende 2 indsatser: Status- og udviklingssamtale vedr. processuel kvalitet Det foreslås at iværksætte indsatser, der understøtter og kvalificerer de ledelsesmæssige valg, der træffes lokalt, med henblik på at højne den processuelle kvalitet i børnenes hverdag. Disse valg bør træffes på et solidt grundlag, der forener konsultativ sparring fra diverse fagpersoner med udviklingspotentialet i den enkelte institution. Det foreslås at udvikle en dialogbaseret samarbejdskultur, hvor den enkelte institution på baggrund af en faglig vurdering modtager konsultativ sparring på mulighederne for at udvikle proceskvaliteten i institutionen. En afledt effekt heraf vil være, at det i en handleplan tydeliggøres for ledelsen og det øvrige personale, hvor og hvordan kvaliteten kan udvikles lokalt, og også hvordan/hvornår, der følges op på udviklingen. Medarbejderinddragelse Forudsætningen for at højne kvaliteten lokalt er blandt andet, at ledelsen understøtter en kultur i institutionen, hvor alle parter løbende indgår i dialog om institutionens kvalitet og udviklingen heraf. På baggrund af den udarbejdede handleplan fra Status- og udviklingssamtalen er det ledelsens ansvar at sikre, at alle professionelle omkring institutionens børn er bekendte med udviklingspunkterne, så der sikres en fælles retning og forståelse i den samlede personalegruppe. 15

16 Tema 4: Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Flere forskere peger på kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen som den mest betydningsfulde enkeltfaktor i daginstitutionen. For eksempel fandt Mashburn og kollegaer, at barn-voksen-interaktionen er den parameter, der har den største og mest konsistente sammenhæng med børnenes udvikling. Kvaliteten af støttende instruktioner i voksen-barn-interaktionen indvirker positivt på barnets faglige færdigheder, mens kvaliteten af den emotionelle støtte i interaktionen indvirker positivt på barnets sociale færdigheder på både kort og lang sigt (Mashburn m.fl., 2008). Børn har brug for en høj kvalitet i samspillet med den voksne, og den voksnes evne til at skabe et trygt og tillidsfuldt samspil er afgørende for barnets mulighed for at udvikle sit potentiale og for de fortællinger, omgivelserne og barnet skaber om sig selv og de øvrige børn. Fælles forståelse for den gode relation og kompetencen til at udvikle den En målrettet indsats for at fremme den professionelles relationskompetence og dermed interaktionen mellem barn og voksen er afgørende for at højne kvaliteten i hvert enkelt dagtilbud. Det forslås på baggrund heraf at iværksætte indsatser, der understøtter en kultur lokalt i den enkelte enhed, hvor den positive interaktion mellem barn og voksen er et tilbagevendende fokuspunkt i dialogen om den faglige kvalitet i institutionen. Samtidig vil et fælles sprog og forståelse for, hvordan der udvikles og sikres en høj kvalitet i interaktionen mellem barn og voksen, fremme en bevidst, anerkendende og sensitiv praksis, der understøtter børnenes trivsel, læring og udvikling. 16

17 Tema 5: Sansemotorik og læring Kroppen og sanserne er små børns primære vej til erkendelse og læring. Samtidig peger forskning på, at der er en klar sammenhæng mellem motorisk udvikling i de første år af livet og barnets indlæring senere i livet. De kropslige erfaringer, som barnet får, danner det grundmotoriske fundament for læring, og for at det senere kan tilegne sig færdigheder. Et velstimuleret sanseapparat og en god grundmotorik er derfor et vigtigt fundament for al anden udvikling. Gennem sansemotorikken opnår barnet evnen til at selvregulere, til at mestre sig selv og får grundlag for at spille socialt sammen med andre. Vigtige kompetencer i forhold til at barnet bliver parat til tiden efter førskoleområdet. Der er desuden evidens for, at børn med sanseintegrationsvanskeligheder og/eller dårlig sansemotorik hæmmes i deres deltagelse på lige fod med andre jævnaldrende børn, og at det kan påvirke både selvværd og mestringsglæde på kort og lang sigt for det enkelte barn (Databasen Børns Sundhed; 2013). Mål- og handleplan for sansemotorisk stimulation og vurdering Alle fagprofessionelle skal have en viden og indsigt i vigtigheden af at skabe læringsmiljøer, der understøtter børns muligheder for at opøve deres sansemotorik og sanseintegration. Forudsætningen herfor er såvel efteruddannelse som en fælles forståelsesramme på tværs af kommunen. På sprogområdet har der siden 2012 været nedsat en styregruppe for Mål- og handleplan for sprogstimulering og sprogvurdering. Foruden at målformulere samlet set på kommunens sprogindsatser, er det styregruppens opdrag at udstikke retning for, hvordan målene kan opnås. Som det tidligere har været tilfældet på sprogområdet, synes der at være et udviklingspotentiale i kvaliteten af det understøttende arbejde omkring børnenes sansemotoriske udvikling og vurderingen heraf. En sådan understøttelse har dokumenteret kort- og langvarig effekt i et sundheds-, udviklings-, adfærds-, lærings-, og trivselsmæssigt perspektiv for det enkelte barn. Det foreslås at overføre de positive elementer fra sprogområdet til det sansemotoriske område for herigennem at understøtte en pædagogisk praksis, der fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. 17

18 Tema 6: Faglige vejledere Dagtilbuddene i Norddjurs Kommune arbejder allerede i dag systematisk med børnenes læringsmiljøer, hvilket udgør en del af forudsætningen for at præstere dagtilbud af høj kvalitet (se uddybning i notatet: Igangværende og kommende trivsel- og læringsfremmende indsatser på skole- og førskoleområdet ). De faglige vejledere udgør et stort potentiale i hvert enkelt dagtilbud i forhold til at få udviklet en kvalitetsorienteret praksis med fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling. På skoleområdet har der længe eksisteret en kultur, hvor processuel- og faglig vejledning fra kollega til kollega anses som en styrkelse af den enkeltes blik på egen praksis og på den generelle udvikling af praksis i institutionen. På førskoleområdet er der på nuværende tidspunkt investeret i en række faglige vejledere (16 sprogvejledere og 16 medie- og kulturvejledere) med en særlig faglig og processuel indsigt, der vejleder institutionens øvrige personale i netop læringsfremmende miljøer og indsatser. Der er desuden lavet lokale prioriteringer af andre vejledertyper. Fælles for vejlederne er det, at de understøtter og opkvalificerer den faglige bevidsthed og refleksion i dagtilbuddet, og de spiller derfor en vigtig rolle i kvalitetsudviklingen af den pædagogiske praksis. Organisering og understøttelse af de faglige vejledere På grund af disse faglige vejlederes væsentlige betydning for opnåelsen af optimal trivsel og læring hos børnene, er der behov for at sikre en fælles forståelse på tværs af kommunen. En fælles forståelse af, hvorledes de faglige vejledere organiseres og understøttes både lokalt og centralt er en forudsætning for, at vejlederne på førskoleområdet reelt kan få en betydningsbærende funktion for den daglige praksis og for kvalitetsudviklingen generelt. Endvidere vil en fælles forståelse af vejledernes organisering og understøttelse medvirke til, at de faglige vejledere reelt iscenesættes som ressourcepersoner, der kan bibringe en dialogbaseret kultur, hvor prøvehandlinger og faglig udvikling hyldes, og hvor adgangen til faglig sparring for den enkelte fagperson er let tilgængelig. 18

19 Tema 7: Kompetenceudvikling af det professionelle personale De 6 præsenterede temaer vil understøtte muligheden for at højne kvaliteten i kommunens dagtilbud. For at dette gøres muligt er det afgørende, at personalet er opdateret om den nyeste viden på området, og at de har kompetencerne til at understøtte indsatserne indenfor hvert tema. Både international og dansk forskning peger samstemmende på, at en kvalificerende uddannelse af det pædagogiske personale, har en positiv effekt på kvaliteten i dagtilbuddet. Uddannelse og efteruddannelse gør personalet mere stimulerende/støttende og mindre dikterende/beordrende, hvilket har en effekt på barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling på både kort og lang sigt. Det viser sig afgørende, at det pædagogiske personale har viden om børnenes læringsforudsætninger, er bevidste om læringsmål og at de formår at tilrettelægge læringsmiljøer og en pædagogisk praksis, der netop tager udgangspunkt heri (E. Melhuish og B. Taggart: The effektive Provision of Pre-school Education (EPPSE)). Også formålsparagraffen for dagtilbud fokuserer på barnets læring og udvikling gennem veltilrettelagte aktiviteter: 7 stk. 3: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring Det pædagogiske personale skal være kompetent til at støtte børnenes forskellige forudsætninger og ressourcer gennem et velgennemtænkt pædagogisk arbejde. På baggrund heraf foreslås en opkvalificering af det professionelle personale på førskoleområdet. Delelementerne i opkvalificering vil til sammen sikre et fagligt fundament hos de professionelle, der gør dem kompetente til at iscenesætte læringsaktiviteter samt højne kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen. 19

20 Den professionelles kompetenceprofil Der foreslås en kompetenceudvikling af alle pædagogiske personaler inden for følgende 3 fokusområder: - En fælles forståelse for, hvad høj kvalitet er - Relationer og relationsarbejde - 0-5årige børns læring og læringsaktiviteter De forskellige faggrupper tilbydes et varieret antal efteruddannelsesdage med udgangspunkt i deres professionelle baggrund og opgaveportefølje. Fra skoleområdet har kompetenceudviklingsprojektet om Synlig Læring vist sig særdeles udbytterigt, idet de professionelle har gennemgået et fælles forløb, hvor alle har hørt det samme, og dermed møder med en fælles forståelsesramme i forhold til den efterfølgende praksisudvikling. Det giver en unik mulighed for at arbejde videre i samme retning, at de professionelle har opnået et fælles udgangspunkt, fælles sprog og fælles forståelse for, hvordan børnenes trivsel, læring og udvikling understøttes bedst muligt. Vedvarende opfølgning Erfaringen fra skoleområdets projekt Synlig Læring viser desuden, at en tæt opfølgning og fastholdelse af de nyerhvervede kompetencer hos de professionelle, har afgørende betydning for den enkeltes mulighed for at overføre viden til praksis. For at sikre både kompetenceudvikling og praksisudvikling foreslås det at understøtte en kultur, hvor der løbende reflekteres over den viden, de professionelle har erhvervet sig igennem kompetenceforløbet. 20

21 Økonomi 21

22 Økonomi Ovenstående 7 temaer forventes implementeret og afviklet i kommunens dagtilbud over en 3-årig periode fra Herefter foretages en evaluering af de enkelte temaer med henblik på en vurdering af, hvorvidt indsatserne bør fortsætte. De økonomiske forudsætninger for at implementere de præsenterede 7 temaer beløber sig til følgende: Figur 4: Økonomiske forudsætninger for implementering af de 7 temaer År Økonomi Afvigelsen i udgiften i de 3 år er et udtryk for en prioritering af øget opkvalificering i år 2016 med blandt andet et kick-of-arrangement med eksterne oplægsholdere. Dette sker for netop at sikre en fælles forståelse og forudsætning for kvalitetsudviklingen på førskoleområdet. Indsatserne i de 7 temaer forudsætter en høj grad af kompetenceudvikling hos det professionelle personale, hvilket udgør en stor del af udgiften over alle 3 år. I beregningen er desuden indregnet dækning af en del af vikarudgiften i forbindelse med kompetenceudviklingen (tema 7). Desuden er der taget højde for at dække udgifterne i forbindelse med dagplejerens øgede sparring med såvel PPR som dagplejepædagogen (tema 2) ligesom udgiften til det tværfaglige team omkring status- og udviklingssamtalerne er indregnet (tema 3). Endelig tages der højde for udgiften forbundet med at understøtte den sansemotoriske udvikling og vurdering (tema 5). Temaerne 1, 4 og 6 forventes at være omkostningsneutrale, idet de kan implementeres med de nuværende ressourcer på førskoleområdet samt internt i skole- og dagtilbudsafdelingen. 22

Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk

Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats 11111111111 Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen Oktober 2015 1 Billeder: Colourbox.dk Baggrund

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016. Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler

Læs mere

Formål med ressourceteam

Formål med ressourceteam Hver dag møder over 30.000 børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Kan vi gøre det bedre sammen? Opmærksomhedspunkter i et BKF perspektiv.

Kan vi gøre det bedre sammen? Opmærksomhedspunkter i et BKF perspektiv. Tidlig indsats 2. december 2015 Kan vi gøre det bedre sammen? Opmærksomhedspunkter i et BKF perspektiv. V/ Ane Stallknecht Medlem af Børnekulturchefforeningens landsbestyrelse Fagcenterchef for Børn og

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling

Læs mere

Stentevang Børnehave 2013

Stentevang Børnehave 2013 Stentevang Børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet

Læs mere

Politik for udviklende fællesskaber

Politik for udviklende fællesskaber Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:

Læs mere

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at

Læs mere

Sprogindsats for Småbørnsområdet

Sprogindsats for Småbørnsområdet Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny

Læs mere

www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE

www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Hvilken merværdi skal det nye dokumentationsværktøj give, og hvilke dilemmaer står vi i, når et nyt værktøj skal spille sammen med eksisterende værktøjer? www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE KØBEHAVNS Forvaltning

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,

Læs mere

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset 1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Bilag: Igangværende og kommende trivsels- og læringsfremmende indsatser på skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Tilsynsrapporten tager afsæt i de Kommunale mål og rammer for tilsyn hos kommunale dagplejere.

Tilsynsrapporten tager afsæt i de Kommunale mål og rammer for tilsyn hos kommunale dagplejere. Tilsyn 2018 Tilsynsrapport for dagplejen i område/børneby: Distrikt Ørum Dato for dialogmøde: 26.09.2018 Til stede: Trine Kofoed Palle E. Dausell Tilsynsrapport i dagplejen 2018 Der er løbende gennemført

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet.

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg

Læs mere

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammen om De Yngste - SYNG Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig

Læs mere

2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud

2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud 2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud Indhold... 1 Indledning... 2 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune... 2 Formålet med tilsynsbesøget... 3 Tilsynets tilrettelæggelse... 3

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig

Læs mere

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er høj kvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder.

Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder. Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børn, Unge og Kulturudvalget Styregruppen Fremtidens Dagtilbud Evalueringsaftale vedr. Fremtidens Dagtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk

Læs mere

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere