Ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier"

Transkript

1 Ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier Skriftlig opgave af Pernille Foss Renæssancekundskab II Åbent Universitet Sommereksamen 2004

2 Ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier indledning...4 indledning...4 problemformulering...5 problemformulering...5 kirkehistorisk baggrund...7 kirkehistorisk baggrund...7 ikonografi og motiver...11 ikonografi og motiver...11 PAVEN OG DEN KATOLSKE KIRKE...12 HELGENMOTIVER...13 JOMFRU MARIA MOTIVER...16 ANDRE MOTIVER...17 diskussion...20 diskussion...20 AFRUNDING...24 litteraturliste...26 litteraturliste...26 ANDEN LITTERATUR

3 3

4 indledning De danske kalkmalerier er blevet til gennem en 500 år lang katolsk tradition for at udsmykke kirkerne, til glæde og opdragelse af menigheden og til ære for Gud. En katolsk kirke uden udsmyk-ning i form af altertavler og afbildninger af helgenlegender eller Kristi lidelseshistorie er utænkelig også i dag. Den katolske kirkes regimente udstrakte sig også til Danmark, og i takt med den øgede afladshandel sås i sengotikken en eksplosiv udvikling i antallet af afladsbilleder og helgenmotiver i kalkmalerierne. For teologerne bag reformationen var hele tanken bag aflad - at man kan købe sig til nåden eller opnå tilgivelse for synden ved at bede bestemte bønner - indbegrebet af religiøs vildfarelse. De visuelle udtryk for denne tanke var derfor et af de emner, der heftigst blev diskuteret, og billedfjendske prælater opfordrede ligefrem til billedstorme. Det foregik heldigvis kun i meget ringe grad i Danmark, men den religiøse og mentale forandring befolkningen undergik i reformationsprocessen, burde alligevel afspejle sig i kalkmaleriernes ikonografi. Bolvig udtrykker det således: Det er derfor, reformationen på længere sigt bliver billedfattig og kunstnerisk anæmisk. Protestanterne ville bekæmpe den katolske kirkes illusionsnumre og fremme den personlige inderlighed. Det var især i pietismens tid, man kalkede de gamle billeder over, og gjorde kirkerummet hvidt og rent rent for øjet og måske sjælen med.. Og kirkerne var kedelige at se på. (1994;132). Var det virkelig tilfældet?. Det er et af de spørgsmål denne opgave skal forsøge at besvare. Tidsrummet dækker den sengotiske periode ca , og første del af den efterreformatoriske periode ca , dateringer ifølge Kjær (2000). Det officielt anerkendte reforma-tionsår er det år hvor borgerkrigen sluttede og de katolske bisper afsattes - og det benyttes i teksten. For eksemplet skyld nævnes to skånske kirker, men ellers er kalkmalerierne i opgaven udeluk-kende at finde i danske kirker. Der henvises til en liste over dem alle i litteraturlisten. Til kalk-malerier, som direkte indgår i ikonografien henvises til bilagene, som gengiver enten billedserier fra kirken eller enkelte motiver. De er gengivet fra Saxoinstituttets afdeling for Histories web-index (www.kalkmalerier.dk). Enkelte er gengivet fra trykte publikationer, og i så tilfælde angives forfatter eller redaktør. Ved publikationer med en hovedredaktør og artikler af flere forskellige forfattere, er der ved litteraturhenvisninger angivet redaktøren, årstallet og sideantallet, hvor den pågældende artikel står. 4

5 problemformulering Når man beskæftiger sig med udsmykningen af de danske kirker før og efter reformationen, og i denne forbindelse hvor det drejer sig om kalkmalerierne, er det især to problemer der er interessante: hvorledes forholdt befolkningen sig til billederne, både mentalt og religiøst, og hvilke konsekvenser havde den nye, evangeliske trosopfattelse for udsmykningen. I dag støder man ofte på den opfattelse, at alle kalkmalerier blev kalket over netop i forbindelse med reformationen, fordi de var for katolske og derfor vakte anstød. Imidlertid har det vist sig, at det ikke er tilfældet, og at man i de fleste tilfælde har bevaret malerierne, af og til med tilføjelser eller en forbedring af motiverne (Frederiksen 1979 og 1987; Lillie 1992; Bolvig 1996 og 1999). Overkalkningen fandt med få undtagelser først sted fra midten af tallet, og da fordi de ansås for at være blevet umoderne, og sikkert også for en stor del nedslidte. Imidlertid har kirkerne fremstået i årtierne før og efter reformationen som rene farveog motivorgier, og traditionen med at bemale kirkernes hvælv og vægge forsvandt ikke med reformationen. Rent mentalhistorisk er det interessant, at en så stor religiøs omvæltning som reformationen, der må have haft indflydelse på hverdagen og tankegangen, tilsyneladende ikke har sat ret mange synlige tegn i det, der blev betragtet som den ulærde mands vejledning i bibelforståelse, og som opbyggelige historier, der skulle styrke troen og moralen. Det er nærliggende at konkludere, at forandringen i højere grad har ligget på det mentale plan. På den anden side er der enkelte beretninger om billedstorme i danske kirker, hvor selve den synlige billedliggørelse af den katolske tro var genstand for raseri og ødelæggelse. Billeder må dermed til tider være blevet opfattet som eksponent for den forkerte lære, og burde som konsekvens fjernes eller i hvert fald dele af den religiøse kunst. Fig. 1. Det samlede antal registrerede kalkmalede motiver fordelt på perioder af 50 år. Efter Bolvig 2002;10. Det ligger uden for denne opgaves rammer at beskæftige sig med samtlige danske kalkmalerier skabt i tidsrummet , eftersom der i netop denne periode blev produceret et meget stort antal og med stor motivrigdom (fig. 1). Derimod vil jeg med udvalgte eksempler 5

6 forsøge at påvise, hvad den nye evangeliske tro kom til at betyde for ikonografien i kalkmalerierne og for kalkmalerierne som udsmykning eller om der overhovedet er en forandring at spore. 6

7 kirkehistorisk baggrund Trangen til at visualisere troen og de dertil knyttede hellige personer gennem billeder, har været en fast bestanddel af den kristne trosretning lige siden de første kirker blev opført. Eftersom den kristne kirke jo udsprang af det jødiske trossamfund, hvor det var udelukket at afbillede Gud eller nogen anden hellig person, har den religiøse udsmykning været et stridsemne allerede fra det første århundrede. Alligevel forekom der en righoldig kristen billedkunst i 200- og 300- tallet i både kata-komberne, på sarkofager og i de nye kirker der byggedes i den konstantinske periode. Motiverne omfattede både bibelske temaer og Kristus fremstillinger sammen med apostlene og forskellige symbolske figurer (Lausten 1997). Modstanderne af billeder fastholdt det forkastelige i religiøs udsmykning, idet de henviste til 2. Mosebog kap , hvor der står, at intet på jorden eller i himlen må eftergøres: Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Efter at diskussionerne mellem tilhængere og modstandere havde stået på i århundreder, blev det på et koncil i Nikæa i 787 endeligt vedtaget, at billeder var tilladt, og at man måtte vise billeder, eller rettere stedfortrædere for de hellige personer, skyldig ære. Samtidig fordømtes både ikonoklasme og ikonoduli, således at kirken ikke tillod hverken billedfjendskhed eller det modsatte, den hedenskinspirerede (?) dyrkelse. Dermed var diskussionerne imidlertid ikke ophørt, for gennem hele middelalderen blev emnet jævnligt taget op. Tilhængere fremførte som argument, at kunsten havde en opdragende og pædagogisk effekt på ulærde mennesker, og at den derfor fremmede deres religiøse forståelse og inderlighed. Modstandere hævdede som modargument, at den dyrkelse med bønner og ofringer der efterhånden blev billederne til del nærmest havde hedensk karakter, og at det mere var billedet selv end de hellige personer, der blev bedt til (Frederiksen 1987). Med reformationsprocessen blev debatten igen aktuel. For Luther og de evangeliske reformatorer var hele tanken bag forbøn og aflad antikristent. Synden der blev indledt med udvisningen af Paradis nedarves gennem generationerne, og kan kun sones gennem troen. Mennesket er født syndere, og det er kun ved at føre et kristent liv, og ved at tro på at Kristus med sin død sonede på menneskehedens vegne, at man kan opnå den himmelske løn, når man forlader det jordiske liv. I øvrigt er der kun to steder, man kan komme hen efter døden: Himmel og Helvede. Skærsilden var et katolsk kunstgreb, hævdede de evangeliske teologer, kun indført af den katolske kirke for at skræmme de uvidende og for at udnytte dem økonomisk. Hverken med bønner til billeder af hellige personer eller aflad og gode gerninger kan man købe sig til syndsforladelse, kun ved oprigtig anger og tro. Han (Luther) forlangte, at kirken udelukkende skulle holde sig til evangeliets forkyndelse og opgive enhver økonomisk og 7

8 politisk magt. Han tilbageviste den katolske opfattelse af troens væsen, de gode gerningers betydning, aflad, skærsild, sakramenter, munkevæsen, valfartsrejser og meget andet. (Lausten 2002;19). Luthers holdning til billeder som udsmykning i kirkerne var dog meget moderat. Han var af den opfattelse, at man ved oplysning og stadige prædikener af den rette evangeliske lære kunne og burde afmytologisere de mange helgenbilleder, og at mange af motiverne i øvrigt havde en pædagogisk betydning som vidnesbyrd om det skete. Folk skulle ganske enkelt belæres om det forkerte i at forlade sig på billedernes evne til at hjælpe og som legemliggørelse af det hellige. Når det var gennemført, kunne billederne blive i kirken, og de måtte kun fjernes med den verdslige øvrigheds godkendelse. Dette synspunkt delte han dog ikke med alle reformatorer. Mens Luther var fraværende fra Wittenberg havde en af hans tilhængere, Andreas Bodenstein von Karlstadt, overtaget posten som fortaler for reformationen, og han krævede meget mere radikale ændringer. Hans forhold til billeder og religiøs kunst var også langt mere kategorisk: der måtte ganske enkelt ikke forekomme afbildninger i den reformerte kirke. Samme synspunkt havde andre reformatorer udenfor Tysklands grænser; i Holland og Schweiz førte Zwinglis og Calvins agitationer til billedstorme i 1520 erne, som også i Tyskland fx i Zürich, Bern, Strassburg og Skt. Gallen Basel, hvor mange kirker blev fuldstændig rippet for religiøs kunst (Frederiksen 1987). Hvorledes stod Danmark i forhold til den katolske og den reformerte kirke?. Der er ingen grund til at tro, at praksis i den katolske hverdag i Danmark var anderledes, selv om landet af visse blev betragtet som perifert. Ud fra de antikatolske skrifter der blev udsendt af de reformerte prælater, kan man forstå, at der foregik både valfart til hellige steder og afbildninger, aflad og helgenpåkaldelse, knæfald og rosenkransbønner og at det var en praksis, der var svær at udrydde. Ganske vist er disse skrifter netop skrevet som agitation og dermed måske overdrevne i deres fremlæggelse af praksis, men det er muligt at fastslå, at det har været almindeligt. Det er således også dokumenteret i danske bønnebøger og pavelige buller (Frederiksen 1987; Lillie 1992), at bønner til bestemte motiver som Jomfru Maria i solgissel, Jesus som smertensmand eller Gregors-messen gav aflad. Bad man et bestemt antal bønner gav det et bestemt antal års aflad, og man kunne yderligere reducere sin tid i Skærsilden ved at kombinere bønner til de forskellige motiver. Bønnerne, der skulle læses ved afbildningerne, var også angivet, det kunne fx være en julebøn eller rimet bøn til Jomfru Maria (Bolvig 2002;332f). Løfterne om aflad var bekræftet af paven, og det fremgår af de skriftlige kilder, at der endda var inflation i afladet. Da Christian I i 1474 besøgte pave Sixtus IV spurgte han, om det nu også var sikkert, at man fik aflad ved bønner til et bestemt billede. Paven svarede bekræftende og fordoblede dernæst den nævnte aflad (Lillie 1992;40). Da Beate Brahe, enke efter rigsråd Stig Olufsen, samme år rejste til Mantua og Rom, opnåede hun hos paven, at alle der besøgte hendes 8

9 kirker i Bollerup og Brunnby fik aflad (Bolvig 1994;112). To år efter rejsen til Rom lod Beate Brahe Bollerup Kirke tække, udstyrede tårnet med klokker og fik den malet (udsmykket) indvendig. Motiverne er bla. Anna selvtredje, Skt. Kristoffer og en dommedags-scene. Også Brunnby Kirke lod hun udsmykke med kalkmalerier, og her ses to (i øvrigt helt ens) motiver af Jomfru Maria med barnet, Jesus som smertensmand og Veronicas svededug. Mange af disse afladsbilleder er malet direkte på murene som kalkmalerier og har fungeret som tavler til et egentligt alter nedenunder. Fx ses i Århus Domkirke alle tre ovennævnte motiver gengivet, dels på to af pillerne, dels i en sidefløj, malet omkring De middelalderlige, katolske kirker har haft mange af disse sidealtre i større bykirker kunne der være op til et halvt hundrede og i mindre sognekirker 2-4 stykker (Frederiksen 1987) - og det var sandsynligvis billigere at male motivet direkte på den kalkede væg end at få udført en skåret eller malet altertavle, og virkningen var vel den samme!. Holdningerne til billeder hos de danske reformerte prælater og teologer havde stort set den samme fordeling som i reformationslandet Tyskland. Fra karmelitterklostret i København kom nogle af de mest radikale reformatorer i billedspørgsmålet. Peder Laurentsen og Frans Vormordsen var begge konverterede karmelittermunke, og de slog sig ned i Malmø, som i 1520 erne var en af reformsagens højborge. Herfra deltog de ivrigt i debatten om blandt andet afbildninger i kirken, og med vekslende intensitet agiterede de for, at religiøse billeder var i strid med biblen og burde fjernes helt. Selv om der af til blev ført stærke argumenter for sagen, ser det dog ikke ud til, at de havde samme virkning som i Tyskland, Schweiz og Holland. Der er kun ganske få rapporter om billedstorme i de danske kirker mest kendt er billedstormen i Vor Frue Kirke 3. juledag 1530, fordi den er skildret af Poul Helgesen i Skibbykrøniken. En flok rasende borgere trængte ind i kirken hvor de omstyrtede alle Helgenbillederne, spyttede på dem, slog dem med næveslag og spottede dem. medens de søndersloge dem med deres Økser, og derpaa trængte de ind i Koret, hvor de fuldstændig ødelagde Kannikestolene og alt Panelværket. (Skibbykrøniken; Hørby 1972;122). Kun Hans Tausens tilsyne-komst i kirken bevirkede, at hoben ikke gik løs på højalteret, men dette ødelæggende raseri hørte absolut til undtagelserne, og blev måske udløst af hele den farverige katolske liturgi, der var tilknyttet juledagene, som det foreslås af Frederiksen (1987;117). Andre reformatorer med Peder Palladius som den mest flittige agitator og skribent sluttede sig til den moderate fløj, som med Luther mente, at det vigtigste var at gøre billederne passive og udrydde den misforståede tilbedelse. Ved at prædike flittigt skulle præsterne give menigheden den rette forståelse for billeder som illustrationer, og når den var opnået, kunne billederne forblive i kirken. Undtaget var de billeder, der var genstand for tilbedelse og valfart, som skulle fjernes og endda brændes. Peder Palladius gjorde ret sent sin entré i 9

10 reformationsdebatten, idet han havde studeret i Wittenberg, og først kom hjem til indvielsen af de nye evangeliske bisper i 1537, hvor han selv blev udnævnt til Sjællands stift. Til gengæld tog han så desto mere del i debatten og reformarbejdet (Lausten 2002), og hans holdning synes i høj grad at have præget de retningslinier, der blev udstukket for den evangeliske kirke og dens præster. Det er til gengæld interessant, at Peder Palladius broder Niels, som også havde en teologisk uddannelse, i dette spørgsmål indtog den modsatte holdning. Han mente ikke at billeder under nogen form kunne tolereres i kirkerne, og refererede til dem som afgudsbilleder. Den officielle holdning til kirkernes udsmykning sluttede sig til den moderate fløj. I den kirkeordinans der blev vedtaget i 1537, som skulle fungere som retningslinier for de nyindviede bisper, anførtes som et af punkterne, at billeder der dyrkes og valfartes til skal fjernes (Frederiksen 1987;111). Hvorledes man skulle forholde sig til kirkens øvrige udsmykning lod man tilsyneladende bisperne og i næste instans præsterne i de enkelte sogne om at afgøre. Det aktuelle spørgsmål for denne opgave er, hvilke konsekvenser den kirkelige reform havde for kalkmalerierne i de danske kirker. Hvilken holdning kom til at præge årene efter 1536? Det er allerede fastslået, at man ikke med den nye kirkeordning ophørte med at udsmykke kirkerne, men det ville være naturligt, om den evangeliske tankegang havde stor indflydelse på motivvalget og derfor kan ses i ikonografien. I det følgende afsnit vil jeg med udvalgte eksempler forsøge at påvise, om det var tilfældet. 10

11 ikonografi og motiver De mest generelle forskelle i ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier er i virkeligheden motivvalget. Hvor det i sengotikken ofte var i Det nye Testamente og i helgenlegenderne motiverne blev hentet, var det efter 1536 i højere grad end tidligere Det gamle Testamente der leverede historierne. Bortset fra skabelsesberetningen som er afbilledet i enkelte kirker (fx Sæby Kirke og Hjembæk Kirke), var det i sengotikken kun spredte motiver fra Det gamle Testamente der brugtes, og da som regel som parallelbilleder til nytestamentlige scener. Fx er Isaks ofring en parallel til Jesu korsfæstelse, og historien om Jonas i hvalfiskens bug henviser til gravlæggelsen og opstandelsen (Lillie 1992;22). Denne præfigurative brug af gammeltestamentlige billeder fortsatte efter reformationen, men som noget nyt er det af og til kun de gammeltesta-mentlige motiver, der er gengivet det parallelle nytestamentlige er underforstået. Dette ses fx i Gudum Kirke i Himmerland (1552) hvor Moses og kobberslangen og Isaks ofring skal vise hen på Korsfæstelsen, men hvor denne skulle være afbilledet, ses to adelige våbenskjolde. Der ud over blev en række nye motiver fra Det gamle Testamente introduceret efter reformationen. Her kan blandt andet nævnes Josefs og Salomons historier i Sejerø Kirke fra 1558, fortællingerne om Samson i Hassing Kirke fra ca og brylluppet i Kana gengivet i tre kirker, hvor der er tale om en genoptagelse af et motiv fra romanske kalkmalerier. Disse gammeltestamentlige motivvalg skyldes muligvis et ønske om at vende tilbage til det oldkirkelige, hvor kirken efter den evangeliske opfattelse stadig var ubesmittet af den senere katolske vranglære. Dette synspunkt fremsættes af Frederiksen (1979;19) i forbindelse med den efterreformatoriske afbildningen af helgener, men kan i virkeligheden gælde for motivvalget i almindelighed. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at ifølge Lillie (1992;23f) er anvendelsen af gammeltestamentlige motiver ikke specielt knyttet til reformationen eller luthersk tankegang, men er en påvirkning af en lignende udvikling i Europa. Denne udvikling ses stærkest i slutningen af 1400-tallet, og kan eksempelvis iagttages i Det sixtinske Kapel med flere motiver fra Moses liv og andre gammeltestamentlige historier. I Danmark kan udsmyk-ningen i Estruplund Kirke (bilag 1) med motiver fra både Det gamle og nye Testamente malet omkr ses som en overgangstype. Selv om Det gamle Testamente er stærkere repræsenteret i kalkmalerierne efter 1536 hentes de fleste efterreformatoriske motiver i Det ny Testamente, som det også er tilfældet i sengotikken. Det er den gruppe af motiver, hvor overgangen til reformationen er mindst mærkbar (Lillie 1992;26), men der er dog visse ikonografiske detaljer, der er værd at bemærke. Fx er de hellige personer med ganske få undtagelser fremstillet uden glorie, bortset fra Jesus der altid har glorie eller strålekrans om hovedet. En anden detalje, som kan synes svær at forklare, er flere frem-stillinger af Jesu fødsel, hvor barnet ligger på jorden omgivet af en strålekrans. 11

12 Dette er i overensstemmelse med Den hellige Birgittas åbenbaringer (op. cit.), og synes på denne måde at være stærkere knyttet til den middelalderlige helgentradition, end til efterreformatoriske Kristus-fremstillinger. paven og den katolske kirke Det hører absolut til sjældenhederne, at reformationens ændrede religiøse opfattelse direkte kommenteres, og jeg er kun stødt på én kirke, hvor modsætningen mellem den evangeliske og den katolske religionslære ligefrem har karakter af et manifest. I Brøns Kirke som ligger syd for Ribe er væggene dekorerede med en række usædvanlige kalkmalerier med et angreb på paven og hele det gejstlige kleresi (bilag 2). Udsmykningen må være udført kort efter 1531, med andre ord midt i den mest polemiske periode af reformationen. I en billedfrise på nordvæggen ses paven omgivet af kardinaler, bisper, prælater og munke bagved et stort dokument, der er tæt behængt med tunge segl. Dokumentet holdes af to personer med narrehætter og den ene holder et par briller op mod paven og de gejstlige. Nedenunder står to grupper af mennesker, tydeligvis involveret i en disput. Gruppen til højre ledes af en verdsligt klædt mand, men repræsenterer ellers den laveste del af samfundet, hvilket fremgår af deres simple og fattige klæder. Gruppen til venstre repræsenterer uden tvivl den bedre stillede og rige del af samfundet, idet de er iført smukke klæder. Gruppen ledes af en munk, hvormed den katolske kirke er repræsenteret. Det interessante i denne realistiske fremstilling er, at det centralt placerede dokument er ubeskrevet, tomt. Fortolkningen af doku-mentet er sandsynligvis, at de pavelige forordninger er tomme, hule og værdiløse (Bolvig 1999). I denne forbindelse er det vigtigt at huske, at det var de forhadte afladsbreve, der i første omgang ledte til brud med den katolske kirke. I den evangeliske kirke kunne man ikke købe sig til frelse, og et dokument med det pavelige segl var ikke en direkte adgang til Himmelborgen. Brillerne der holdes op mod paven er vel også utvetydige: narren, der i modsætning til andre, siger sandheden, holder et instrument, der repræsenterer indsigt og erkendelse op mod de forblindede gejstlige. Motivet har endnu et aspekt i de to disputerende grupper under dokumentet. Selve diskussionen vedrører sandsynligvis religiøse emner eller udlægninger af biblen, men kan også have forbindelse med de dokumenter som flere af personerne i de to grupper står med. Dokumenterne har skrifttegn og segl, men deres indhold kan i dag ikke tolkes. Bolvig gætter på (1999;54), at det er privilegier udstedt af pavekirken, men det giver kun mening, hvis det var den velstillede gruppe der holdt dem. Ikke desto mindre er der et socialkritisk aspekt i modstillingen af de to grupper, og at de fattige og laveststillede i den højre gruppe så åbenlyst tager del i diskussionen. Skal motivet (også) tolkes således, er det interessant, fordi det sociale oprør, som fulgte med den 12

13 kirkelige reformation, blev kritiseret så inderligt af Luther selv (fx i skriftet Kan soldater også have Guds nåde? fra 1526). I den næste del af billedfrisen skildres en scene hvor paven nægtes adgang i Himmerige. Her står Jesus foran Himmelborgen som ganske vist ligner et meget verdsligt adelsslot - og afviser paven og hans følge af kardinaler, bisper og munke og en landsknægt, som kommer ridende fra venstre. Under Jesu udstrakte højre hånd står en indskrift med det direkte budskab: Men ve Eder, I skriftkloge og farisæere, I hyklere!. Thi I tillukke Himmeriges rige for menneskene; thi I går ikke derind og dem, som ville gå ind, tillader I det ikke. (Bolvig 2002;100). I baggrunden forsøger kirkelige personer og munke at bestorme Himmelborgen med stiger, men uden held. Forlægget til billedfrisen er sandsynligvis træsnittene i Christiern Pedersens danske bearbejdelse af Luthers Betbüchlein fra 1531 (Lillie 1992;63), men det kunne være interessant at vide, hvem der har bestilt disse kalk-malerier. Muligvis har bestilleren hentet inspiration i et andet værk af Luther, udkommet i Wittenberg i 1521 med titlen Passional Christi und Antichristi (bilag 4). Bogen er på 28 sider og på de 27 er illustrationer, der viser modsætningen mellem Jesu liv ifølge evangelierne og pavens liv ifølge Luther. Her spores samme fordømmende holdning til paven og den store stab af gejstlige og verdslige han omgav sig med. I den sidste illustration styrtes paven af en mængde fantasifuldt udformede djævle direkte i Helvede, hvor mindst én munk allerede venter. Paven får med andre ord ikke plads i Himmerige. Værkstedet der her er sat til at udføre udsmykningen i Brøns Kirke, har næppe fået frie hænder, som man ellers mener, kan have været tilfældet (Bolvig 1999;32). Tværtimod må der have været meget detaljerede forlæg til både motiver og den latinske tekst. helgenmotiver I Skive Gamle Kirke ses en anden form for manifest (bilag 3). Kirkens hvælvinger blev dekorerede i 1522, dvs. på et tidspunkt hvor reformationsprocessen havde bredt sig til det sydlige Danmark. Hele dekorationen er malet på samme tidspunkt og udgør et sjældent eksempel på et samlet hele hvilket i øvrigt reddede kirken og kalkmalerierne fra nedrivning i På de fem hvælv er malet ikke mindre end 72 hellige figurer, som alle sidder i store blomsterkalke. Når man fraregner Gud, Kristus, Jomfru Maria, Maria Magdalene og de 12 apostle, er der 55 helgener (og én helgeninde!) repræsenteret i de frodige og indbyrdes forbundne blomsterranker. Hele den pergolalignende dekoration med hellige personer siddende i blomster leder tanken hen på en sammensmeltning af Paradisets Have og den sejrende kirke (Kjær 2000), formodentlig ikke utilsigtet. Udsmykningen har Gud og Kristus og dernæst de to Maria er samt apostlene som udgangspunkt i korets østkappe. Gud er blevet udstyret med en 13

14 pavekrone og holder jorden i form af et rigsæble med et kors, mens Kristus på hans højre side er fremstillet med kongekrone i stedet for den normale glorie. Derfra udgår hele skaren af hellige personer. Næsten alle tænkelige helgener og martyrer er kommet med, fra autoritære kirkefædre som Augustin, Hieronimus og Bernhard af Clairvaux til mere sjældent afbillede helgener som Zebedæus, Rochus og Skt. Acacius og de martyrer heldigvis kun repræsenteret ved enkelte der spiddes på et tornekrat under ham. En sådan hellig mangfoldighed på dette tidspunkt og med Gud og Kristus fremstillede som henholdsvis gejstligt og verdsligt over-hoved, forekommer som et næsten desperat forsøg på at hævde den katolske kirkes hierarki og fastslå dens traditioner et religiøst manifest af den romerske kirkes overherredømme. Den katolske helgentradition, hvor hellige personer mentes at kunne gå i forbøn for menneskene burde forsvinde med indførelsen af den evangeliske trosopfattelse. Igennem hele middelalderen var visse helgener og helgeninder mere populære end andre, men ser man på registranten af helgenforekomster i danske kalkmalerier (Bolvig 2002), er det et imponerende opbud af martyrer, hellige personer og kirkefædre der gengives. Mange af dem havde i kraft af deres liv og martyrium forskellige funktioner, og er blevet tilbedt med bestemte formål: mod mave-onde (Skt. Erasmus), mod pest (Skt. Sebastian), mod spedalskhed (Skt. Jørgen) og for en sikker rejse og mod pludselig død (Skt. Kristoffer). Hele denne katolske opfattelse af at hellige personer ved bønner og offer kunne helbrede sygdomme og afværge ondt, er i strid med den evangeliske opfattelse af synd og skyld, som kun kan sones gennem tro. I den katolske trosopfattelse var det også muligt at opnå nåden og reducere sin tid i Skærsilden ved at udføre gode gerninger. Eksempelvis var Skt. Martin af Tour en forholdsvis populær helgen gennem hele middelalderen, og han er afbilledet flere steder i færd med at skære et stykke af sin kappe til en eller flere fattige. Han er en skikkelse, der ikke optræder efter reformationen, for med sit tydelige budskab, at det blandt andet er ved ens barmhjertige gerninger at man sikrer sig en plads i Himmelen, ville det være et utænkeligt motiv i den evangeliske kirke. Her er det troen alene der giver retfærdiggørelse, og ikke noget man kan købe sig til, hverken ved gode gerninger eller penge. De gode gerninger skal komme som en naturlig følge af næstekærligheden. Ikke desto mindre er det interessant, at udvalgte helgener gengives i efterreformatorisk sammenhæng, og her er Skt. Jørgen sammen med Skt. Kristoffer og Skt. Laurentius de hyppigste. Alle tre helgener var uhyre populære gennem hele middelalderen og forekommer hver især mere end 100 gange i de middelalderlige kalkmalerier (Bolvig 2002). Efter 1536 er Skt. Laurentius kun afbilledet tre gange: i Auning Kirke og Estruplund Kirke på Djursland samt Torum Kirke nord for Skive (hér sammen med Skt. Kristoffer). I Auning er han endda fremstillet som en helt almindelig borgermand, iført fladpuldet hat og med veltrimmet skæg og 14

15 uden glorie (bilag 5). Det er kun på hans sædvanlige attribut risten man kan genkende figuren som Skt. Laurentius. At han optræder uden glorie siger næsten alt om den evangeliske holdning til de utallige helgener der befolker den katolske kirkes legendetradition: de var måske nok martyrer for deres tro, men de var og blev mennesker. Skt. Kristoffer og Skt. Jørgen optræder flere steder efter 1536, og den ene gang i samme kirke, hvor de må være et helt bevidst motivvalg, og på denne måde repræsenterer en bestemt symbolik i den evangeliske trosretning. I Brøns Kirke er begge helgener afbilledet i forbindelse med billedfrisen på nordvæggen (bilag 2), og sammen med dette manifest synes der ikke at være tvivl om, hvad de to helgener symboliserer. Skt. Jørgen slår dragen ihjel lige til venstre for scenen med det tomme dokument, og selve historien om den kristne helts sejr over uhyret (hedenskabet) må i denne forbindelse opfattes som den evangeliske kirkes sejr over den katolske. Yderst til venstre på samme væg ses Skt. Kristoffer og om ham fortæller legenden, at den hedenske kæmpe arbejdede som færgemand med at bære folk over et vadested, og at han aldrig var blevet tvunget i knæ af hverken mennesker eller tro. En dag skulle han bære Jesusbarnet over vadestedet, og byrden forekom ham så tung, at han blev tvunget dybere og dybere ned i vandet. Han erkendte sit legemlige og åndelige nederlag, og blev omvendt til den kristne tro. I forbindelse med Brøns Kirke må det vist være den protestantiske kirke og dens trosretning han bærer over, og dens sandheds byrde er så tung, at han eller rettelig den katolske kirke tvinges i knæ. Forståeligt nok. Hvor Skt. Jørgen og Skt. Kristoffer optræder andre steder, fx i kalkmalerierne fra 1550 i Gørløse Kirke ved Hillerød med Skt. Kristoffer og i Hørve Kirke ved Svinninge fra 1564 med Skt. Jørgen kan det være, som Frederiksen foreslår (1979;19), et ønske om at vende tilbage til oldkirkens renhed (bilag 6). Det forklarer dog ikke hvorfor netop disse to helgener er gengivet, men det skyldes muligvis en reminiscens af deres popularitet gennem middelalderen. Til Skt. Kristoffer knyttede sig den overbevisning, at havde man set et billede af ham, kunne man ikke dø den dag før man havde skriftet. Denne egenskab af udødelighed har måske hjulpet ham ind i efterreforma-toriske kalkmalerier. Bregninge Kirke i Nordvestsjælland er en af de få kirker, hvor det vides, at kalkmalerier fra gotikken blev overmalet i 1550 erne med motiver fra Det gamle Testamente. En restaurering i 1903 fjernede de yngre motiver, på nær dele af en fremstilling af Skt. Kristoffer på nordvæggen, som undgik konservatoren (bilag 7). De nu blotlagte gotiske motiver fremstiller blandt andet Skt. Katarinas martyrium, og skønt hun repræsenterer det katolske og de mange helgen-legender, valgte man alligevel at gengive Skt. Kristoffer i overmalingen. Haastrup udtrykker det således: Men samtidig med, at Bregninge kirkes S. Katarinalegende blev overmalet med teologisk neutrale figurer af antik type ja, så kunne man trods Luthers lære stadig ikke undvære den vigtige kæmpehelgen, S. 15

16 Kristoffer med Kristusbarnet, til beskyttelse mod brat død på den traditionelle plads på skibets nordvæg, synlig for alle i menigheden. (Lillie 1992;89). Valget af Skt. Laurentius er mere usikkert, men skal muligvis ses som symbol for overvindelse af utallige forhindringer og alligevel bestå: Laurentius blev, som skildret i en scene fra i Skamstrup Kirke ved Roskilde, først forhørt og siden fængslet, pisket, pryglet, skoldet og slutteligt brændt på en rist uden at afsværge sin tro (bilag 8). Han havde oven i købet overskud til at være vittig under pinslerne. Da han ligger på risten over ilden siger han til sine bødler: Jeg er mør, værsgo at spise (Tuse Kirke ved Holbæk). Hvis en tro - og i dette tilfælde den evangeliske tro repræsenteret ved den glorieløse Laurentius - kan modstå så mange pinsler og komme lutret igennem, kan den stå for alle angreb. jomfru maria motiver Et ikonografisk meget interessant motiv er Jomfru Maria i solgissel, en afbildning der har baggrund i Johannes Åbenbaringen, hvor Maria beskrives som en kvinde med solen som klædebon og månen under sine fødder (Haastup 1992;106). I den sene middelalder var Jomfru Marie en af de mest dyrkede skikkelser, så meget at hun på det nærmeste var mere populær end Kristus (Haastrup 1991; Bolvig 2002). Hun er datter, forlovet, mor, forbeder for menneskene, særlig beskytter, himmel-dronning og meget andet. Og hun er en yndig kvinde, jordnær, forførende, forbillede, sensuel, og hun er mor til Jesus (op. cit.;332). Med disse få, velvalgte ord beskriver Bolvig den betydning Mariaskikkelsen fik i senmiddelalderen og renæssancen i Europa. Hun kom til at stå som symbol for det ubesmittede og rene, for opofrelse og smerten ved at miste. Hun repræsenterer både det himmelsk uopnåelige og det jordiske liv med alle dets farer og sorger. Utallige Majesta og Sacra Conversazione fremstillinger gennem den sene middelalder vidner om figurens betydning i Europa, som den også fik i Danmark. På grund af sin rolle i Jesu passionshistorie forekommer Jomfru Maria naturligt utallige steder i kalkmalerierne, men som forbeder og hellig person i sig selv er hun også fremstillet, og fremstår da i en solgissel. Dette motiv findes tilbage i tidliggotiske kalkmalerier (Søborg Kirke i Nordsjælland), men optræder især i den sengotiske periode. Som beskrevet ovenfor gav det aflad at bede ved et billede af Jomfru Maria i solgissel, og i netop denne motivsammenhæng burde figuren ikke optræde i efterreformatoriske kalkmalerier. Ikke desto mindre blev de mange Jomfru Maria i solgissel motiver ikke kalkede over, men fik lov at fremstå som de var. Motivet findes endda i forskellige sammenhænge efter Sulsted Kirke ved Nørresundby fik dekoreret alle hvælv-ingerne i skib og kor i 1548, og motiverne er således både sammenhængende og samtidige (bilag 9). Man har meget naturligt for tidspunktet valgt 16

17 evangelierne og Jesu passionshistorie samt de 12 apostle. Som noget nyt men typisk for tiden er der skrevet en forklarende tekst på dansk under scenerne fra passionshistorien, så det nærmest får karakter af en illustreret bog, og ved de enkelte apostle er gengivet en sætning af trosbekendelsen men denne gang på latin. Det er en over-levering fra oldkirken, at apostlene skulle have bidraget til trosbekendelsen med hver sin sætning. Men, i denne meget evangeliske sammenhæng er der i korets østkappe gengivet en meget smuk Jomfru Maria i solgissel og stående på en halvmåne. Maria er udstyret med både krone og glorie, hun har Jesus på armen og er yderligere omgivet af engle, der svinger med røgelseskar. Andre motiver som Anna selvtredje (dvs. gengivelsen af Jomfru Marias moder Anna, siddende med Maria og barnebarnet) og Veronikas svededug, som ligeledes var forbundet med aflad og rosenkransbønner forsvandt med reformationen, og forekommer ikke efter Visse motiver har åbenbart været så elskede (eller betydningsfulde), at de har været svære at udrydde på trods af deres åbenlyse katolske tilknytning. Det er fristende at konkludere, at motivet med Jomfru Maria kan have haft en sekundær betydning for befolkningen, som vi ikke kan udrede. Der er i øvrigt to ikonografiske detaljer ved apostlene, der er værd at bemærke. De er alle forsynet med glorie, og Jakob har foruden sin sædvanlige attribut, vandringsstaven, også en ibskal foran på den opkrammede hatteskygge. Ibskallen er egentlig forbundet med bod og pilgrimsfærd, og som sådan udelukket i den evangeliske trosopfattelse, men både glorierne og ibskallen kan være videreført som en form for vedtagne apostelattributter fra den katolske fremstillingstradition. andre motiver I Århus Domkirke findes et tredelt motivfelt som nederst gengiver Skærsilden med forskellige pinsler, i midterfeltet ses Gregorsmessen, der overværes af dels gejstlige dels verdslige personer, og øverst Treenigheden omgivet af musicerende engle (bilag 10). Skærsilden er et sjældent motiv i danske kalkmalerier, hvilket kan undre når dens betydning i forbindelse med aflad var så afgørende (Bolvig 2002). Der da heller ingen gengivelser af Skærsilden i efterreformatorisk sammenhæng. I virkeligheden er den tredelte scene en sammenfatning af den grundlæggende indstilling til troen i den katolske kirke i sengotikken: nederst synd og derpå følgende pinsler i Skærsilden, aflad derover og den himmelske løn øverst (Foss 1982). Den midterste scene er også meget katolsk, idet den henviser til et mirakel, der fandt sted under en messe afholdt af pave Gregor. For at overbevise en tvivlende om sakramentets gyldighed, bad Gregor til Kristus om bevis. Under den følgende messe så han Kristus stige ned på alteret fra korset, og hans blod løbe ned i nadverkalken på alteret og at hans legeme var brødet. Gregor bad da om nåde og aflad for alle, der overværede messen, og for dem der siden bad til et billede, 17

18 der forestillede underet. Denne scene ville også være utænkelig efter 1536 blandt andet fordi den beskæftiger sig med et af de store stridsemner i debatten mellem de evangeliske og de katolske teologer: nadveren. Ifølge den katolske opfattelse var vinen og brødet det hellige og rene offer for menneskets synder som præsten bragte på menighedens vegne under nadveren. De danske teologer var absolutte modstandere af tanken om nadveren som et messeoffer, og opfattede den som en ihukommelse af Kristi lidelse og død med andre ord en mindelse om det éngangsoffer som Kristus gav menneskeheden på Golgata (Lausten 2002). Motivet med Gregorsmessen blev først introduceret i Danmark i 1479, og det var netop i Århus Domkirke, på altertavlens predella udført af Bent Notke. Det er i denne forbindelse interessant, at Gregorsmessen forekommer endnu to steder i Århus Domkirke, i den nævnte tredelte scene og som pillealtertavle i en sidefløj. Her kunne man som nævnt bede og opnå aflad (nærmere betegnet år og 23 dage; Haastrup 1992;40). Sammen med andre altertavler som var nøje forbundet med aflad og utallige andre motiver, må Århus Domkirke have fremstået meget katolsk i sit budskab, men ikke desto mindre fandt en overkalkning tilsyneladende ikke sted før omkr Til gengæld er ingen motiver malet efter Slutteligt skal nævnes en motivdetalje, som måske ikke er så iøjefaldende, men som ikke burde være at finde efter 1536, hvis det havde stået til visse af de danske prælater. Skabelsesberetningen er et af de motiver, der overlevede reformationen uden mange ændringer. Motivet er gengivet op gennem middelalderen, af og til som lange fortællinger med scener som fx i Fanefjord Kirke på Møn (bilag 11), mens de efter reformationen indskrænkes til færre scener, der gengiver det centrale i beretningen. Motivet har jo også sin gyldighed som begyndelsen på hele menneskets historie, men det der kunne være en anstødssten for meget billedfjendske prælater var, at Gud gengives. Der sås en vis tendens både i reformationsdebatten og som nævnt i motivvalget i kalkmalerierne, til at vende tilbage til oldkirken, og dermed blev problemet om afbildninger af Gud igen aktuelt. Som anført ovenfor var der også iblandt de danske prælater tilhængere af den radikale billedfjendske fløj, som mente, at det at afbillede Gud på det nærmeste var blasfemisk. Niels Palladius som først var præst ved Vor Frue Kirke i København, siden biskop i Lund ( ), var som nævnt indædt modstander af religiøse billeder. I sine skrifter vendte han sig mod alle afbildninger, men navnlig mod afbildninger af Gud. I et skrift udgivet så sent som 1557 udtaler han sig om den rette udsmykning af en kristen kirke, og det er ordets forkyndelse og det sande sakramente, ikke billeder og træblokke med malede øjne (Frederiksen 1987;113). Især fandt han det både naragtigt, skændigt og grufuldt at fremstille Gud som en gammel mand med skæg, og mente, at Moselovens gamle bud måtte gælde for ikke alene jøderne men for kristne også. Man kan ligefrem høre ham sprutte af indignation, og billeder af skabelsen som fx i Sønderholm Kirke ved Nibe, hvis kor er udsmykket i 1556 (bilag 18

19 12), med Gud som en værdig, gammel herre med hvidt skæg, er måske årsagen til, at den radikale reformator fór i blækhuset. Heldigvis sad han i Lund på det tidspunkt, og havde altså ikke indflydelse på jyske kirkers udsmykning, og en skabelsesberetning uden Gud ja, den er vel absurd. 19

20 diskussion For en moderne beskuer er det en svær opgave at udrede alle ikonografiske budskaber i de sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier. Først og fremmest betragter vi ikke kalkmalerierne ud fra samme forudsætninger som datidens befolkning. Billederne på væggene og hvælvene i kirkerne var meget mere end kunst i middelalderen. Når vi i dag ser på kalkmaleriernes motiver og de bibelske historier de fortæller, så repræsenterer de for de færreste virkeligheden, men netop fortællinger om mere eller mindre imaginære personer. Bibelens tekst er ikke længere en indisku-tabel sandhed. Dette skisma var ikke aktuelt for befolkningen i middelalderen, og i tiden derefter for den sags skyld, for hvem den bibelske beretning var selve grundlaget for deres opfattelse af virkeligheden og tilværelsen. Det har derfor ikke været et spørgsmål om at tro på Guds eksistens, skabelsesberetningen og Jesu passionshistorie eller ej, for anden mulighed gaves ikke. Fortæl-lingerne og de bibelske personer, der gengives i kalkmalerierne, har været en integreret del af tilværelsen for befolkningen, og de hellige personers eksistens i både det jordiske og det himmelske liv var virkelig. Når man håbede på, at en helgen eller helgeninde ved bønner eller ofringer ville gå i forbøn for en, eller måske helbrede en sygdom, har det været helt bogstavelig ment. At helgenerne efterhånden udviklede en mytisk karakter, er naturligt for den fortælletradition, der må have været knyttet til billederne for den store del af befolkningen, der ikke kunne læse. Selvom den evangeliske lære søgte at fordrive troen på, at hellige personer er til stede gennem deres billede, så må det have været svært at fordrive selve ideen fra den daglige bevidsthed, som var opbygget gennem 500 års katolsk kirketradition. Bevidsthed og tradition er vanskelig at ændre, især fordi den synlige handling at bede rosenkransbønner, betale en messe eller give et madoffer har været nemmere at forstå, end det, der prædikedes efter 1536: at det fromme, kristne liv i overens-stemmelse med evangelierne bærer lønnen i sig selv. Når man kan bede til Skt. Kristoffer om en tryg rejse, eller kaste et blik på hans billede og dermed sikre sig mod en brat død, er det en forståelig handling, og hvis man overlever rejsen og dagen, er virkningen umiddelbar synlig. Det må være en af forklaringerne på, at katolsk ladede motiver som Skt. Kristoffer, Skt. Jørgen og Jomfru Maria i solgissel kan dukke op i efterreformatorisk sammenhæng. Deres tillagte egenskaber var rodfæstede, og deres liv og martyrium analoge med tilværelsens mange gode og dårlige tildragelser. Jomfru Maria har desuden også været en umiddelbar genkendelig figur, fordi hun repræsenterer både det jordiske liv og det himmelske. Det må have været naturligt at påkalde en skikkelse, hvis liv på mange måder var parallelt med befolkningens egen: hun fik børn og følte glæden ved dem og sorgen ved at miste dem. Den betydning forsvandt ikke uden videre i løbet af et par år. 20

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på.

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på. Rosenkransen Rosenkransen er en af den katolske Kirkes mest udbredte og elskede bønner. Den har sit navn af, at de mange gange, vi siger Hil dig, Maria og Fadervor, knyttes sammen som en krans af roser

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab.

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Skriftlæsning Præsten: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes. Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Præsten fortsætter: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa,

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016 9.00 Bjolderup Kirke 753, 592; 633, 65 10.30 Burkal Kirke 376, 347, 693; 592, 65 Tema: Ligegyldighed Evangelium: Matt. 11,16-24 "Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere