Ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier"

Transkript

1 Ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier Skriftlig opgave af Pernille Foss Renæssancekundskab II Åbent Universitet Sommereksamen 2004

2 Ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier indledning...4 indledning...4 problemformulering...5 problemformulering...5 kirkehistorisk baggrund...7 kirkehistorisk baggrund...7 ikonografi og motiver...11 ikonografi og motiver...11 PAVEN OG DEN KATOLSKE KIRKE...12 HELGENMOTIVER...13 JOMFRU MARIA MOTIVER...16 ANDRE MOTIVER...17 diskussion...20 diskussion...20 AFRUNDING...24 litteraturliste...26 litteraturliste...26 ANDEN LITTERATUR

3 3

4 indledning De danske kalkmalerier er blevet til gennem en 500 år lang katolsk tradition for at udsmykke kirkerne, til glæde og opdragelse af menigheden og til ære for Gud. En katolsk kirke uden udsmyk-ning i form af altertavler og afbildninger af helgenlegender eller Kristi lidelseshistorie er utænkelig også i dag. Den katolske kirkes regimente udstrakte sig også til Danmark, og i takt med den øgede afladshandel sås i sengotikken en eksplosiv udvikling i antallet af afladsbilleder og helgenmotiver i kalkmalerierne. For teologerne bag reformationen var hele tanken bag aflad - at man kan købe sig til nåden eller opnå tilgivelse for synden ved at bede bestemte bønner - indbegrebet af religiøs vildfarelse. De visuelle udtryk for denne tanke var derfor et af de emner, der heftigst blev diskuteret, og billedfjendske prælater opfordrede ligefrem til billedstorme. Det foregik heldigvis kun i meget ringe grad i Danmark, men den religiøse og mentale forandring befolkningen undergik i reformationsprocessen, burde alligevel afspejle sig i kalkmaleriernes ikonografi. Bolvig udtrykker det således: Det er derfor, reformationen på længere sigt bliver billedfattig og kunstnerisk anæmisk. Protestanterne ville bekæmpe den katolske kirkes illusionsnumre og fremme den personlige inderlighed. Det var især i pietismens tid, man kalkede de gamle billeder over, og gjorde kirkerummet hvidt og rent rent for øjet og måske sjælen med.. Og kirkerne var kedelige at se på. (1994;132). Var det virkelig tilfældet?. Det er et af de spørgsmål denne opgave skal forsøge at besvare. Tidsrummet dækker den sengotiske periode ca , og første del af den efterreformatoriske periode ca , dateringer ifølge Kjær (2000). Det officielt anerkendte reforma-tionsår er det år hvor borgerkrigen sluttede og de katolske bisper afsattes - og det benyttes i teksten. For eksemplet skyld nævnes to skånske kirker, men ellers er kalkmalerierne i opgaven udeluk-kende at finde i danske kirker. Der henvises til en liste over dem alle i litteraturlisten. Til kalk-malerier, som direkte indgår i ikonografien henvises til bilagene, som gengiver enten billedserier fra kirken eller enkelte motiver. De er gengivet fra Saxoinstituttets afdeling for Histories web-index (www.kalkmalerier.dk). Enkelte er gengivet fra trykte publikationer, og i så tilfælde angives forfatter eller redaktør. Ved publikationer med en hovedredaktør og artikler af flere forskellige forfattere, er der ved litteraturhenvisninger angivet redaktøren, årstallet og sideantallet, hvor den pågældende artikel står. 4

5 problemformulering Når man beskæftiger sig med udsmykningen af de danske kirker før og efter reformationen, og i denne forbindelse hvor det drejer sig om kalkmalerierne, er det især to problemer der er interessante: hvorledes forholdt befolkningen sig til billederne, både mentalt og religiøst, og hvilke konsekvenser havde den nye, evangeliske trosopfattelse for udsmykningen. I dag støder man ofte på den opfattelse, at alle kalkmalerier blev kalket over netop i forbindelse med reformationen, fordi de var for katolske og derfor vakte anstød. Imidlertid har det vist sig, at det ikke er tilfældet, og at man i de fleste tilfælde har bevaret malerierne, af og til med tilføjelser eller en forbedring af motiverne (Frederiksen 1979 og 1987; Lillie 1992; Bolvig 1996 og 1999). Overkalkningen fandt med få undtagelser først sted fra midten af tallet, og da fordi de ansås for at være blevet umoderne, og sikkert også for en stor del nedslidte. Imidlertid har kirkerne fremstået i årtierne før og efter reformationen som rene farveog motivorgier, og traditionen med at bemale kirkernes hvælv og vægge forsvandt ikke med reformationen. Rent mentalhistorisk er det interessant, at en så stor religiøs omvæltning som reformationen, der må have haft indflydelse på hverdagen og tankegangen, tilsyneladende ikke har sat ret mange synlige tegn i det, der blev betragtet som den ulærde mands vejledning i bibelforståelse, og som opbyggelige historier, der skulle styrke troen og moralen. Det er nærliggende at konkludere, at forandringen i højere grad har ligget på det mentale plan. På den anden side er der enkelte beretninger om billedstorme i danske kirker, hvor selve den synlige billedliggørelse af den katolske tro var genstand for raseri og ødelæggelse. Billeder må dermed til tider være blevet opfattet som eksponent for den forkerte lære, og burde som konsekvens fjernes eller i hvert fald dele af den religiøse kunst. Fig. 1. Det samlede antal registrerede kalkmalede motiver fordelt på perioder af 50 år. Efter Bolvig 2002;10. Det ligger uden for denne opgaves rammer at beskæftige sig med samtlige danske kalkmalerier skabt i tidsrummet , eftersom der i netop denne periode blev produceret et meget stort antal og med stor motivrigdom (fig. 1). Derimod vil jeg med udvalgte eksempler 5

6 forsøge at påvise, hvad den nye evangeliske tro kom til at betyde for ikonografien i kalkmalerierne og for kalkmalerierne som udsmykning eller om der overhovedet er en forandring at spore. 6

7 kirkehistorisk baggrund Trangen til at visualisere troen og de dertil knyttede hellige personer gennem billeder, har været en fast bestanddel af den kristne trosretning lige siden de første kirker blev opført. Eftersom den kristne kirke jo udsprang af det jødiske trossamfund, hvor det var udelukket at afbillede Gud eller nogen anden hellig person, har den religiøse udsmykning været et stridsemne allerede fra det første århundrede. Alligevel forekom der en righoldig kristen billedkunst i 200- og 300- tallet i både kata-komberne, på sarkofager og i de nye kirker der byggedes i den konstantinske periode. Motiverne omfattede både bibelske temaer og Kristus fremstillinger sammen med apostlene og forskellige symbolske figurer (Lausten 1997). Modstanderne af billeder fastholdt det forkastelige i religiøs udsmykning, idet de henviste til 2. Mosebog kap , hvor der står, at intet på jorden eller i himlen må eftergøres: Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Efter at diskussionerne mellem tilhængere og modstandere havde stået på i århundreder, blev det på et koncil i Nikæa i 787 endeligt vedtaget, at billeder var tilladt, og at man måtte vise billeder, eller rettere stedfortrædere for de hellige personer, skyldig ære. Samtidig fordømtes både ikonoklasme og ikonoduli, således at kirken ikke tillod hverken billedfjendskhed eller det modsatte, den hedenskinspirerede (?) dyrkelse. Dermed var diskussionerne imidlertid ikke ophørt, for gennem hele middelalderen blev emnet jævnligt taget op. Tilhængere fremførte som argument, at kunsten havde en opdragende og pædagogisk effekt på ulærde mennesker, og at den derfor fremmede deres religiøse forståelse og inderlighed. Modstandere hævdede som modargument, at den dyrkelse med bønner og ofringer der efterhånden blev billederne til del nærmest havde hedensk karakter, og at det mere var billedet selv end de hellige personer, der blev bedt til (Frederiksen 1987). Med reformationsprocessen blev debatten igen aktuel. For Luther og de evangeliske reformatorer var hele tanken bag forbøn og aflad antikristent. Synden der blev indledt med udvisningen af Paradis nedarves gennem generationerne, og kan kun sones gennem troen. Mennesket er født syndere, og det er kun ved at føre et kristent liv, og ved at tro på at Kristus med sin død sonede på menneskehedens vegne, at man kan opnå den himmelske løn, når man forlader det jordiske liv. I øvrigt er der kun to steder, man kan komme hen efter døden: Himmel og Helvede. Skærsilden var et katolsk kunstgreb, hævdede de evangeliske teologer, kun indført af den katolske kirke for at skræmme de uvidende og for at udnytte dem økonomisk. Hverken med bønner til billeder af hellige personer eller aflad og gode gerninger kan man købe sig til syndsforladelse, kun ved oprigtig anger og tro. Han (Luther) forlangte, at kirken udelukkende skulle holde sig til evangeliets forkyndelse og opgive enhver økonomisk og 7

8 politisk magt. Han tilbageviste den katolske opfattelse af troens væsen, de gode gerningers betydning, aflad, skærsild, sakramenter, munkevæsen, valfartsrejser og meget andet. (Lausten 2002;19). Luthers holdning til billeder som udsmykning i kirkerne var dog meget moderat. Han var af den opfattelse, at man ved oplysning og stadige prædikener af den rette evangeliske lære kunne og burde afmytologisere de mange helgenbilleder, og at mange af motiverne i øvrigt havde en pædagogisk betydning som vidnesbyrd om det skete. Folk skulle ganske enkelt belæres om det forkerte i at forlade sig på billedernes evne til at hjælpe og som legemliggørelse af det hellige. Når det var gennemført, kunne billederne blive i kirken, og de måtte kun fjernes med den verdslige øvrigheds godkendelse. Dette synspunkt delte han dog ikke med alle reformatorer. Mens Luther var fraværende fra Wittenberg havde en af hans tilhængere, Andreas Bodenstein von Karlstadt, overtaget posten som fortaler for reformationen, og han krævede meget mere radikale ændringer. Hans forhold til billeder og religiøs kunst var også langt mere kategorisk: der måtte ganske enkelt ikke forekomme afbildninger i den reformerte kirke. Samme synspunkt havde andre reformatorer udenfor Tysklands grænser; i Holland og Schweiz førte Zwinglis og Calvins agitationer til billedstorme i 1520 erne, som også i Tyskland fx i Zürich, Bern, Strassburg og Skt. Gallen Basel, hvor mange kirker blev fuldstændig rippet for religiøs kunst (Frederiksen 1987). Hvorledes stod Danmark i forhold til den katolske og den reformerte kirke?. Der er ingen grund til at tro, at praksis i den katolske hverdag i Danmark var anderledes, selv om landet af visse blev betragtet som perifert. Ud fra de antikatolske skrifter der blev udsendt af de reformerte prælater, kan man forstå, at der foregik både valfart til hellige steder og afbildninger, aflad og helgenpåkaldelse, knæfald og rosenkransbønner og at det var en praksis, der var svær at udrydde. Ganske vist er disse skrifter netop skrevet som agitation og dermed måske overdrevne i deres fremlæggelse af praksis, men det er muligt at fastslå, at det har været almindeligt. Det er således også dokumenteret i danske bønnebøger og pavelige buller (Frederiksen 1987; Lillie 1992), at bønner til bestemte motiver som Jomfru Maria i solgissel, Jesus som smertensmand eller Gregors-messen gav aflad. Bad man et bestemt antal bønner gav det et bestemt antal års aflad, og man kunne yderligere reducere sin tid i Skærsilden ved at kombinere bønner til de forskellige motiver. Bønnerne, der skulle læses ved afbildningerne, var også angivet, det kunne fx være en julebøn eller rimet bøn til Jomfru Maria (Bolvig 2002;332f). Løfterne om aflad var bekræftet af paven, og det fremgår af de skriftlige kilder, at der endda var inflation i afladet. Da Christian I i 1474 besøgte pave Sixtus IV spurgte han, om det nu også var sikkert, at man fik aflad ved bønner til et bestemt billede. Paven svarede bekræftende og fordoblede dernæst den nævnte aflad (Lillie 1992;40). Da Beate Brahe, enke efter rigsråd Stig Olufsen, samme år rejste til Mantua og Rom, opnåede hun hos paven, at alle der besøgte hendes 8

9 kirker i Bollerup og Brunnby fik aflad (Bolvig 1994;112). To år efter rejsen til Rom lod Beate Brahe Bollerup Kirke tække, udstyrede tårnet med klokker og fik den malet (udsmykket) indvendig. Motiverne er bla. Anna selvtredje, Skt. Kristoffer og en dommedags-scene. Også Brunnby Kirke lod hun udsmykke med kalkmalerier, og her ses to (i øvrigt helt ens) motiver af Jomfru Maria med barnet, Jesus som smertensmand og Veronicas svededug. Mange af disse afladsbilleder er malet direkte på murene som kalkmalerier og har fungeret som tavler til et egentligt alter nedenunder. Fx ses i Århus Domkirke alle tre ovennævnte motiver gengivet, dels på to af pillerne, dels i en sidefløj, malet omkring De middelalderlige, katolske kirker har haft mange af disse sidealtre i større bykirker kunne der være op til et halvt hundrede og i mindre sognekirker 2-4 stykker (Frederiksen 1987) - og det var sandsynligvis billigere at male motivet direkte på den kalkede væg end at få udført en skåret eller malet altertavle, og virkningen var vel den samme!. Holdningerne til billeder hos de danske reformerte prælater og teologer havde stort set den samme fordeling som i reformationslandet Tyskland. Fra karmelitterklostret i København kom nogle af de mest radikale reformatorer i billedspørgsmålet. Peder Laurentsen og Frans Vormordsen var begge konverterede karmelittermunke, og de slog sig ned i Malmø, som i 1520 erne var en af reformsagens højborge. Herfra deltog de ivrigt i debatten om blandt andet afbildninger i kirken, og med vekslende intensitet agiterede de for, at religiøse billeder var i strid med biblen og burde fjernes helt. Selv om der af til blev ført stærke argumenter for sagen, ser det dog ikke ud til, at de havde samme virkning som i Tyskland, Schweiz og Holland. Der er kun ganske få rapporter om billedstorme i de danske kirker mest kendt er billedstormen i Vor Frue Kirke 3. juledag 1530, fordi den er skildret af Poul Helgesen i Skibbykrøniken. En flok rasende borgere trængte ind i kirken hvor de omstyrtede alle Helgenbillederne, spyttede på dem, slog dem med næveslag og spottede dem. medens de søndersloge dem med deres Økser, og derpaa trængte de ind i Koret, hvor de fuldstændig ødelagde Kannikestolene og alt Panelværket. (Skibbykrøniken; Hørby 1972;122). Kun Hans Tausens tilsyne-komst i kirken bevirkede, at hoben ikke gik løs på højalteret, men dette ødelæggende raseri hørte absolut til undtagelserne, og blev måske udløst af hele den farverige katolske liturgi, der var tilknyttet juledagene, som det foreslås af Frederiksen (1987;117). Andre reformatorer med Peder Palladius som den mest flittige agitator og skribent sluttede sig til den moderate fløj, som med Luther mente, at det vigtigste var at gøre billederne passive og udrydde den misforståede tilbedelse. Ved at prædike flittigt skulle præsterne give menigheden den rette forståelse for billeder som illustrationer, og når den var opnået, kunne billederne forblive i kirken. Undtaget var de billeder, der var genstand for tilbedelse og valfart, som skulle fjernes og endda brændes. Peder Palladius gjorde ret sent sin entré i 9

10 reformationsdebatten, idet han havde studeret i Wittenberg, og først kom hjem til indvielsen af de nye evangeliske bisper i 1537, hvor han selv blev udnævnt til Sjællands stift. Til gengæld tog han så desto mere del i debatten og reformarbejdet (Lausten 2002), og hans holdning synes i høj grad at have præget de retningslinier, der blev udstukket for den evangeliske kirke og dens præster. Det er til gengæld interessant, at Peder Palladius broder Niels, som også havde en teologisk uddannelse, i dette spørgsmål indtog den modsatte holdning. Han mente ikke at billeder under nogen form kunne tolereres i kirkerne, og refererede til dem som afgudsbilleder. Den officielle holdning til kirkernes udsmykning sluttede sig til den moderate fløj. I den kirkeordinans der blev vedtaget i 1537, som skulle fungere som retningslinier for de nyindviede bisper, anførtes som et af punkterne, at billeder der dyrkes og valfartes til skal fjernes (Frederiksen 1987;111). Hvorledes man skulle forholde sig til kirkens øvrige udsmykning lod man tilsyneladende bisperne og i næste instans præsterne i de enkelte sogne om at afgøre. Det aktuelle spørgsmål for denne opgave er, hvilke konsekvenser den kirkelige reform havde for kalkmalerierne i de danske kirker. Hvilken holdning kom til at præge årene efter 1536? Det er allerede fastslået, at man ikke med den nye kirkeordning ophørte med at udsmykke kirkerne, men det ville være naturligt, om den evangeliske tankegang havde stor indflydelse på motivvalget og derfor kan ses i ikonografien. I det følgende afsnit vil jeg med udvalgte eksempler forsøge at påvise, om det var tilfældet. 10

11 ikonografi og motiver De mest generelle forskelle i ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier er i virkeligheden motivvalget. Hvor det i sengotikken ofte var i Det nye Testamente og i helgenlegenderne motiverne blev hentet, var det efter 1536 i højere grad end tidligere Det gamle Testamente der leverede historierne. Bortset fra skabelsesberetningen som er afbilledet i enkelte kirker (fx Sæby Kirke og Hjembæk Kirke), var det i sengotikken kun spredte motiver fra Det gamle Testamente der brugtes, og da som regel som parallelbilleder til nytestamentlige scener. Fx er Isaks ofring en parallel til Jesu korsfæstelse, og historien om Jonas i hvalfiskens bug henviser til gravlæggelsen og opstandelsen (Lillie 1992;22). Denne præfigurative brug af gammeltestamentlige billeder fortsatte efter reformationen, men som noget nyt er det af og til kun de gammeltesta-mentlige motiver, der er gengivet det parallelle nytestamentlige er underforstået. Dette ses fx i Gudum Kirke i Himmerland (1552) hvor Moses og kobberslangen og Isaks ofring skal vise hen på Korsfæstelsen, men hvor denne skulle være afbilledet, ses to adelige våbenskjolde. Der ud over blev en række nye motiver fra Det gamle Testamente introduceret efter reformationen. Her kan blandt andet nævnes Josefs og Salomons historier i Sejerø Kirke fra 1558, fortællingerne om Samson i Hassing Kirke fra ca og brylluppet i Kana gengivet i tre kirker, hvor der er tale om en genoptagelse af et motiv fra romanske kalkmalerier. Disse gammeltestamentlige motivvalg skyldes muligvis et ønske om at vende tilbage til det oldkirkelige, hvor kirken efter den evangeliske opfattelse stadig var ubesmittet af den senere katolske vranglære. Dette synspunkt fremsættes af Frederiksen (1979;19) i forbindelse med den efterreformatoriske afbildningen af helgener, men kan i virkeligheden gælde for motivvalget i almindelighed. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at ifølge Lillie (1992;23f) er anvendelsen af gammeltestamentlige motiver ikke specielt knyttet til reformationen eller luthersk tankegang, men er en påvirkning af en lignende udvikling i Europa. Denne udvikling ses stærkest i slutningen af 1400-tallet, og kan eksempelvis iagttages i Det sixtinske Kapel med flere motiver fra Moses liv og andre gammeltestamentlige historier. I Danmark kan udsmyk-ningen i Estruplund Kirke (bilag 1) med motiver fra både Det gamle og nye Testamente malet omkr ses som en overgangstype. Selv om Det gamle Testamente er stærkere repræsenteret i kalkmalerierne efter 1536 hentes de fleste efterreformatoriske motiver i Det ny Testamente, som det også er tilfældet i sengotikken. Det er den gruppe af motiver, hvor overgangen til reformationen er mindst mærkbar (Lillie 1992;26), men der er dog visse ikonografiske detaljer, der er værd at bemærke. Fx er de hellige personer med ganske få undtagelser fremstillet uden glorie, bortset fra Jesus der altid har glorie eller strålekrans om hovedet. En anden detalje, som kan synes svær at forklare, er flere frem-stillinger af Jesu fødsel, hvor barnet ligger på jorden omgivet af en strålekrans. 11

12 Dette er i overensstemmelse med Den hellige Birgittas åbenbaringer (op. cit.), og synes på denne måde at være stærkere knyttet til den middelalderlige helgentradition, end til efterreformatoriske Kristus-fremstillinger. paven og den katolske kirke Det hører absolut til sjældenhederne, at reformationens ændrede religiøse opfattelse direkte kommenteres, og jeg er kun stødt på én kirke, hvor modsætningen mellem den evangeliske og den katolske religionslære ligefrem har karakter af et manifest. I Brøns Kirke som ligger syd for Ribe er væggene dekorerede med en række usædvanlige kalkmalerier med et angreb på paven og hele det gejstlige kleresi (bilag 2). Udsmykningen må være udført kort efter 1531, med andre ord midt i den mest polemiske periode af reformationen. I en billedfrise på nordvæggen ses paven omgivet af kardinaler, bisper, prælater og munke bagved et stort dokument, der er tæt behængt med tunge segl. Dokumentet holdes af to personer med narrehætter og den ene holder et par briller op mod paven og de gejstlige. Nedenunder står to grupper af mennesker, tydeligvis involveret i en disput. Gruppen til højre ledes af en verdsligt klædt mand, men repræsenterer ellers den laveste del af samfundet, hvilket fremgår af deres simple og fattige klæder. Gruppen til venstre repræsenterer uden tvivl den bedre stillede og rige del af samfundet, idet de er iført smukke klæder. Gruppen ledes af en munk, hvormed den katolske kirke er repræsenteret. Det interessante i denne realistiske fremstilling er, at det centralt placerede dokument er ubeskrevet, tomt. Fortolkningen af doku-mentet er sandsynligvis, at de pavelige forordninger er tomme, hule og værdiløse (Bolvig 1999). I denne forbindelse er det vigtigt at huske, at det var de forhadte afladsbreve, der i første omgang ledte til brud med den katolske kirke. I den evangeliske kirke kunne man ikke købe sig til frelse, og et dokument med det pavelige segl var ikke en direkte adgang til Himmelborgen. Brillerne der holdes op mod paven er vel også utvetydige: narren, der i modsætning til andre, siger sandheden, holder et instrument, der repræsenterer indsigt og erkendelse op mod de forblindede gejstlige. Motivet har endnu et aspekt i de to disputerende grupper under dokumentet. Selve diskussionen vedrører sandsynligvis religiøse emner eller udlægninger af biblen, men kan også have forbindelse med de dokumenter som flere af personerne i de to grupper står med. Dokumenterne har skrifttegn og segl, men deres indhold kan i dag ikke tolkes. Bolvig gætter på (1999;54), at det er privilegier udstedt af pavekirken, men det giver kun mening, hvis det var den velstillede gruppe der holdt dem. Ikke desto mindre er der et socialkritisk aspekt i modstillingen af de to grupper, og at de fattige og laveststillede i den højre gruppe så åbenlyst tager del i diskussionen. Skal motivet (også) tolkes således, er det interessant, fordi det sociale oprør, som fulgte med den 12

13 kirkelige reformation, blev kritiseret så inderligt af Luther selv (fx i skriftet Kan soldater også have Guds nåde? fra 1526). I den næste del af billedfrisen skildres en scene hvor paven nægtes adgang i Himmerige. Her står Jesus foran Himmelborgen som ganske vist ligner et meget verdsligt adelsslot - og afviser paven og hans følge af kardinaler, bisper og munke og en landsknægt, som kommer ridende fra venstre. Under Jesu udstrakte højre hånd står en indskrift med det direkte budskab: Men ve Eder, I skriftkloge og farisæere, I hyklere!. Thi I tillukke Himmeriges rige for menneskene; thi I går ikke derind og dem, som ville gå ind, tillader I det ikke. (Bolvig 2002;100). I baggrunden forsøger kirkelige personer og munke at bestorme Himmelborgen med stiger, men uden held. Forlægget til billedfrisen er sandsynligvis træsnittene i Christiern Pedersens danske bearbejdelse af Luthers Betbüchlein fra 1531 (Lillie 1992;63), men det kunne være interessant at vide, hvem der har bestilt disse kalk-malerier. Muligvis har bestilleren hentet inspiration i et andet værk af Luther, udkommet i Wittenberg i 1521 med titlen Passional Christi und Antichristi (bilag 4). Bogen er på 28 sider og på de 27 er illustrationer, der viser modsætningen mellem Jesu liv ifølge evangelierne og pavens liv ifølge Luther. Her spores samme fordømmende holdning til paven og den store stab af gejstlige og verdslige han omgav sig med. I den sidste illustration styrtes paven af en mængde fantasifuldt udformede djævle direkte i Helvede, hvor mindst én munk allerede venter. Paven får med andre ord ikke plads i Himmerige. Værkstedet der her er sat til at udføre udsmykningen i Brøns Kirke, har næppe fået frie hænder, som man ellers mener, kan have været tilfældet (Bolvig 1999;32). Tværtimod må der have været meget detaljerede forlæg til både motiver og den latinske tekst. helgenmotiver I Skive Gamle Kirke ses en anden form for manifest (bilag 3). Kirkens hvælvinger blev dekorerede i 1522, dvs. på et tidspunkt hvor reformationsprocessen havde bredt sig til det sydlige Danmark. Hele dekorationen er malet på samme tidspunkt og udgør et sjældent eksempel på et samlet hele hvilket i øvrigt reddede kirken og kalkmalerierne fra nedrivning i På de fem hvælv er malet ikke mindre end 72 hellige figurer, som alle sidder i store blomsterkalke. Når man fraregner Gud, Kristus, Jomfru Maria, Maria Magdalene og de 12 apostle, er der 55 helgener (og én helgeninde!) repræsenteret i de frodige og indbyrdes forbundne blomsterranker. Hele den pergolalignende dekoration med hellige personer siddende i blomster leder tanken hen på en sammensmeltning af Paradisets Have og den sejrende kirke (Kjær 2000), formodentlig ikke utilsigtet. Udsmykningen har Gud og Kristus og dernæst de to Maria er samt apostlene som udgangspunkt i korets østkappe. Gud er blevet udstyret med en 13

14 pavekrone og holder jorden i form af et rigsæble med et kors, mens Kristus på hans højre side er fremstillet med kongekrone i stedet for den normale glorie. Derfra udgår hele skaren af hellige personer. Næsten alle tænkelige helgener og martyrer er kommet med, fra autoritære kirkefædre som Augustin, Hieronimus og Bernhard af Clairvaux til mere sjældent afbillede helgener som Zebedæus, Rochus og Skt. Acacius og de martyrer heldigvis kun repræsenteret ved enkelte der spiddes på et tornekrat under ham. En sådan hellig mangfoldighed på dette tidspunkt og med Gud og Kristus fremstillede som henholdsvis gejstligt og verdsligt over-hoved, forekommer som et næsten desperat forsøg på at hævde den katolske kirkes hierarki og fastslå dens traditioner et religiøst manifest af den romerske kirkes overherredømme. Den katolske helgentradition, hvor hellige personer mentes at kunne gå i forbøn for menneskene burde forsvinde med indførelsen af den evangeliske trosopfattelse. Igennem hele middelalderen var visse helgener og helgeninder mere populære end andre, men ser man på registranten af helgenforekomster i danske kalkmalerier (Bolvig 2002), er det et imponerende opbud af martyrer, hellige personer og kirkefædre der gengives. Mange af dem havde i kraft af deres liv og martyrium forskellige funktioner, og er blevet tilbedt med bestemte formål: mod mave-onde (Skt. Erasmus), mod pest (Skt. Sebastian), mod spedalskhed (Skt. Jørgen) og for en sikker rejse og mod pludselig død (Skt. Kristoffer). Hele denne katolske opfattelse af at hellige personer ved bønner og offer kunne helbrede sygdomme og afværge ondt, er i strid med den evangeliske opfattelse af synd og skyld, som kun kan sones gennem tro. I den katolske trosopfattelse var det også muligt at opnå nåden og reducere sin tid i Skærsilden ved at udføre gode gerninger. Eksempelvis var Skt. Martin af Tour en forholdsvis populær helgen gennem hele middelalderen, og han er afbilledet flere steder i færd med at skære et stykke af sin kappe til en eller flere fattige. Han er en skikkelse, der ikke optræder efter reformationen, for med sit tydelige budskab, at det blandt andet er ved ens barmhjertige gerninger at man sikrer sig en plads i Himmelen, ville det være et utænkeligt motiv i den evangeliske kirke. Her er det troen alene der giver retfærdiggørelse, og ikke noget man kan købe sig til, hverken ved gode gerninger eller penge. De gode gerninger skal komme som en naturlig følge af næstekærligheden. Ikke desto mindre er det interessant, at udvalgte helgener gengives i efterreformatorisk sammenhæng, og her er Skt. Jørgen sammen med Skt. Kristoffer og Skt. Laurentius de hyppigste. Alle tre helgener var uhyre populære gennem hele middelalderen og forekommer hver især mere end 100 gange i de middelalderlige kalkmalerier (Bolvig 2002). Efter 1536 er Skt. Laurentius kun afbilledet tre gange: i Auning Kirke og Estruplund Kirke på Djursland samt Torum Kirke nord for Skive (hér sammen med Skt. Kristoffer). I Auning er han endda fremstillet som en helt almindelig borgermand, iført fladpuldet hat og med veltrimmet skæg og 14

15 uden glorie (bilag 5). Det er kun på hans sædvanlige attribut risten man kan genkende figuren som Skt. Laurentius. At han optræder uden glorie siger næsten alt om den evangeliske holdning til de utallige helgener der befolker den katolske kirkes legendetradition: de var måske nok martyrer for deres tro, men de var og blev mennesker. Skt. Kristoffer og Skt. Jørgen optræder flere steder efter 1536, og den ene gang i samme kirke, hvor de må være et helt bevidst motivvalg, og på denne måde repræsenterer en bestemt symbolik i den evangeliske trosretning. I Brøns Kirke er begge helgener afbilledet i forbindelse med billedfrisen på nordvæggen (bilag 2), og sammen med dette manifest synes der ikke at være tvivl om, hvad de to helgener symboliserer. Skt. Jørgen slår dragen ihjel lige til venstre for scenen med det tomme dokument, og selve historien om den kristne helts sejr over uhyret (hedenskabet) må i denne forbindelse opfattes som den evangeliske kirkes sejr over den katolske. Yderst til venstre på samme væg ses Skt. Kristoffer og om ham fortæller legenden, at den hedenske kæmpe arbejdede som færgemand med at bære folk over et vadested, og at han aldrig var blevet tvunget i knæ af hverken mennesker eller tro. En dag skulle han bære Jesusbarnet over vadestedet, og byrden forekom ham så tung, at han blev tvunget dybere og dybere ned i vandet. Han erkendte sit legemlige og åndelige nederlag, og blev omvendt til den kristne tro. I forbindelse med Brøns Kirke må det vist være den protestantiske kirke og dens trosretning han bærer over, og dens sandheds byrde er så tung, at han eller rettelig den katolske kirke tvinges i knæ. Forståeligt nok. Hvor Skt. Jørgen og Skt. Kristoffer optræder andre steder, fx i kalkmalerierne fra 1550 i Gørløse Kirke ved Hillerød med Skt. Kristoffer og i Hørve Kirke ved Svinninge fra 1564 med Skt. Jørgen kan det være, som Frederiksen foreslår (1979;19), et ønske om at vende tilbage til oldkirkens renhed (bilag 6). Det forklarer dog ikke hvorfor netop disse to helgener er gengivet, men det skyldes muligvis en reminiscens af deres popularitet gennem middelalderen. Til Skt. Kristoffer knyttede sig den overbevisning, at havde man set et billede af ham, kunne man ikke dø den dag før man havde skriftet. Denne egenskab af udødelighed har måske hjulpet ham ind i efterreforma-toriske kalkmalerier. Bregninge Kirke i Nordvestsjælland er en af de få kirker, hvor det vides, at kalkmalerier fra gotikken blev overmalet i 1550 erne med motiver fra Det gamle Testamente. En restaurering i 1903 fjernede de yngre motiver, på nær dele af en fremstilling af Skt. Kristoffer på nordvæggen, som undgik konservatoren (bilag 7). De nu blotlagte gotiske motiver fremstiller blandt andet Skt. Katarinas martyrium, og skønt hun repræsenterer det katolske og de mange helgen-legender, valgte man alligevel at gengive Skt. Kristoffer i overmalingen. Haastrup udtrykker det således: Men samtidig med, at Bregninge kirkes S. Katarinalegende blev overmalet med teologisk neutrale figurer af antik type ja, så kunne man trods Luthers lære stadig ikke undvære den vigtige kæmpehelgen, S. 15

16 Kristoffer med Kristusbarnet, til beskyttelse mod brat død på den traditionelle plads på skibets nordvæg, synlig for alle i menigheden. (Lillie 1992;89). Valget af Skt. Laurentius er mere usikkert, men skal muligvis ses som symbol for overvindelse af utallige forhindringer og alligevel bestå: Laurentius blev, som skildret i en scene fra i Skamstrup Kirke ved Roskilde, først forhørt og siden fængslet, pisket, pryglet, skoldet og slutteligt brændt på en rist uden at afsværge sin tro (bilag 8). Han havde oven i købet overskud til at være vittig under pinslerne. Da han ligger på risten over ilden siger han til sine bødler: Jeg er mør, værsgo at spise (Tuse Kirke ved Holbæk). Hvis en tro - og i dette tilfælde den evangeliske tro repræsenteret ved den glorieløse Laurentius - kan modstå så mange pinsler og komme lutret igennem, kan den stå for alle angreb. jomfru maria motiver Et ikonografisk meget interessant motiv er Jomfru Maria i solgissel, en afbildning der har baggrund i Johannes Åbenbaringen, hvor Maria beskrives som en kvinde med solen som klædebon og månen under sine fødder (Haastup 1992;106). I den sene middelalder var Jomfru Marie en af de mest dyrkede skikkelser, så meget at hun på det nærmeste var mere populær end Kristus (Haastrup 1991; Bolvig 2002). Hun er datter, forlovet, mor, forbeder for menneskene, særlig beskytter, himmel-dronning og meget andet. Og hun er en yndig kvinde, jordnær, forførende, forbillede, sensuel, og hun er mor til Jesus (op. cit.;332). Med disse få, velvalgte ord beskriver Bolvig den betydning Mariaskikkelsen fik i senmiddelalderen og renæssancen i Europa. Hun kom til at stå som symbol for det ubesmittede og rene, for opofrelse og smerten ved at miste. Hun repræsenterer både det himmelsk uopnåelige og det jordiske liv med alle dets farer og sorger. Utallige Majesta og Sacra Conversazione fremstillinger gennem den sene middelalder vidner om figurens betydning i Europa, som den også fik i Danmark. På grund af sin rolle i Jesu passionshistorie forekommer Jomfru Maria naturligt utallige steder i kalkmalerierne, men som forbeder og hellig person i sig selv er hun også fremstillet, og fremstår da i en solgissel. Dette motiv findes tilbage i tidliggotiske kalkmalerier (Søborg Kirke i Nordsjælland), men optræder især i den sengotiske periode. Som beskrevet ovenfor gav det aflad at bede ved et billede af Jomfru Maria i solgissel, og i netop denne motivsammenhæng burde figuren ikke optræde i efterreformatoriske kalkmalerier. Ikke desto mindre blev de mange Jomfru Maria i solgissel motiver ikke kalkede over, men fik lov at fremstå som de var. Motivet findes endda i forskellige sammenhænge efter Sulsted Kirke ved Nørresundby fik dekoreret alle hvælv-ingerne i skib og kor i 1548, og motiverne er således både sammenhængende og samtidige (bilag 9). Man har meget naturligt for tidspunktet valgt 16

17 evangelierne og Jesu passionshistorie samt de 12 apostle. Som noget nyt men typisk for tiden er der skrevet en forklarende tekst på dansk under scenerne fra passionshistorien, så det nærmest får karakter af en illustreret bog, og ved de enkelte apostle er gengivet en sætning af trosbekendelsen men denne gang på latin. Det er en over-levering fra oldkirken, at apostlene skulle have bidraget til trosbekendelsen med hver sin sætning. Men, i denne meget evangeliske sammenhæng er der i korets østkappe gengivet en meget smuk Jomfru Maria i solgissel og stående på en halvmåne. Maria er udstyret med både krone og glorie, hun har Jesus på armen og er yderligere omgivet af engle, der svinger med røgelseskar. Andre motiver som Anna selvtredje (dvs. gengivelsen af Jomfru Marias moder Anna, siddende med Maria og barnebarnet) og Veronikas svededug, som ligeledes var forbundet med aflad og rosenkransbønner forsvandt med reformationen, og forekommer ikke efter Visse motiver har åbenbart været så elskede (eller betydningsfulde), at de har været svære at udrydde på trods af deres åbenlyse katolske tilknytning. Det er fristende at konkludere, at motivet med Jomfru Maria kan have haft en sekundær betydning for befolkningen, som vi ikke kan udrede. Der er i øvrigt to ikonografiske detaljer ved apostlene, der er værd at bemærke. De er alle forsynet med glorie, og Jakob har foruden sin sædvanlige attribut, vandringsstaven, også en ibskal foran på den opkrammede hatteskygge. Ibskallen er egentlig forbundet med bod og pilgrimsfærd, og som sådan udelukket i den evangeliske trosopfattelse, men både glorierne og ibskallen kan være videreført som en form for vedtagne apostelattributter fra den katolske fremstillingstradition. andre motiver I Århus Domkirke findes et tredelt motivfelt som nederst gengiver Skærsilden med forskellige pinsler, i midterfeltet ses Gregorsmessen, der overværes af dels gejstlige dels verdslige personer, og øverst Treenigheden omgivet af musicerende engle (bilag 10). Skærsilden er et sjældent motiv i danske kalkmalerier, hvilket kan undre når dens betydning i forbindelse med aflad var så afgørende (Bolvig 2002). Der da heller ingen gengivelser af Skærsilden i efterreformatorisk sammenhæng. I virkeligheden er den tredelte scene en sammenfatning af den grundlæggende indstilling til troen i den katolske kirke i sengotikken: nederst synd og derpå følgende pinsler i Skærsilden, aflad derover og den himmelske løn øverst (Foss 1982). Den midterste scene er også meget katolsk, idet den henviser til et mirakel, der fandt sted under en messe afholdt af pave Gregor. For at overbevise en tvivlende om sakramentets gyldighed, bad Gregor til Kristus om bevis. Under den følgende messe så han Kristus stige ned på alteret fra korset, og hans blod løbe ned i nadverkalken på alteret og at hans legeme var brødet. Gregor bad da om nåde og aflad for alle, der overværede messen, og for dem der siden bad til et billede, 17

18 der forestillede underet. Denne scene ville også være utænkelig efter 1536 blandt andet fordi den beskæftiger sig med et af de store stridsemner i debatten mellem de evangeliske og de katolske teologer: nadveren. Ifølge den katolske opfattelse var vinen og brødet det hellige og rene offer for menneskets synder som præsten bragte på menighedens vegne under nadveren. De danske teologer var absolutte modstandere af tanken om nadveren som et messeoffer, og opfattede den som en ihukommelse af Kristi lidelse og død med andre ord en mindelse om det éngangsoffer som Kristus gav menneskeheden på Golgata (Lausten 2002). Motivet med Gregorsmessen blev først introduceret i Danmark i 1479, og det var netop i Århus Domkirke, på altertavlens predella udført af Bent Notke. Det er i denne forbindelse interessant, at Gregorsmessen forekommer endnu to steder i Århus Domkirke, i den nævnte tredelte scene og som pillealtertavle i en sidefløj. Her kunne man som nævnt bede og opnå aflad (nærmere betegnet år og 23 dage; Haastrup 1992;40). Sammen med andre altertavler som var nøje forbundet med aflad og utallige andre motiver, må Århus Domkirke have fremstået meget katolsk i sit budskab, men ikke desto mindre fandt en overkalkning tilsyneladende ikke sted før omkr Til gengæld er ingen motiver malet efter Slutteligt skal nævnes en motivdetalje, som måske ikke er så iøjefaldende, men som ikke burde være at finde efter 1536, hvis det havde stået til visse af de danske prælater. Skabelsesberetningen er et af de motiver, der overlevede reformationen uden mange ændringer. Motivet er gengivet op gennem middelalderen, af og til som lange fortællinger med scener som fx i Fanefjord Kirke på Møn (bilag 11), mens de efter reformationen indskrænkes til færre scener, der gengiver det centrale i beretningen. Motivet har jo også sin gyldighed som begyndelsen på hele menneskets historie, men det der kunne være en anstødssten for meget billedfjendske prælater var, at Gud gengives. Der sås en vis tendens både i reformationsdebatten og som nævnt i motivvalget i kalkmalerierne, til at vende tilbage til oldkirken, og dermed blev problemet om afbildninger af Gud igen aktuelt. Som anført ovenfor var der også iblandt de danske prælater tilhængere af den radikale billedfjendske fløj, som mente, at det at afbillede Gud på det nærmeste var blasfemisk. Niels Palladius som først var præst ved Vor Frue Kirke i København, siden biskop i Lund ( ), var som nævnt indædt modstander af religiøse billeder. I sine skrifter vendte han sig mod alle afbildninger, men navnlig mod afbildninger af Gud. I et skrift udgivet så sent som 1557 udtaler han sig om den rette udsmykning af en kristen kirke, og det er ordets forkyndelse og det sande sakramente, ikke billeder og træblokke med malede øjne (Frederiksen 1987;113). Især fandt han det både naragtigt, skændigt og grufuldt at fremstille Gud som en gammel mand med skæg, og mente, at Moselovens gamle bud måtte gælde for ikke alene jøderne men for kristne også. Man kan ligefrem høre ham sprutte af indignation, og billeder af skabelsen som fx i Sønderholm Kirke ved Nibe, hvis kor er udsmykket i 1556 (bilag 18

19 12), med Gud som en værdig, gammel herre med hvidt skæg, er måske årsagen til, at den radikale reformator fór i blækhuset. Heldigvis sad han i Lund på det tidspunkt, og havde altså ikke indflydelse på jyske kirkers udsmykning, og en skabelsesberetning uden Gud ja, den er vel absurd. 19

20 diskussion For en moderne beskuer er det en svær opgave at udrede alle ikonografiske budskaber i de sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier. Først og fremmest betragter vi ikke kalkmalerierne ud fra samme forudsætninger som datidens befolkning. Billederne på væggene og hvælvene i kirkerne var meget mere end kunst i middelalderen. Når vi i dag ser på kalkmaleriernes motiver og de bibelske historier de fortæller, så repræsenterer de for de færreste virkeligheden, men netop fortællinger om mere eller mindre imaginære personer. Bibelens tekst er ikke længere en indisku-tabel sandhed. Dette skisma var ikke aktuelt for befolkningen i middelalderen, og i tiden derefter for den sags skyld, for hvem den bibelske beretning var selve grundlaget for deres opfattelse af virkeligheden og tilværelsen. Det har derfor ikke været et spørgsmål om at tro på Guds eksistens, skabelsesberetningen og Jesu passionshistorie eller ej, for anden mulighed gaves ikke. Fortæl-lingerne og de bibelske personer, der gengives i kalkmalerierne, har været en integreret del af tilværelsen for befolkningen, og de hellige personers eksistens i både det jordiske og det himmelske liv var virkelig. Når man håbede på, at en helgen eller helgeninde ved bønner eller ofringer ville gå i forbøn for en, eller måske helbrede en sygdom, har det været helt bogstavelig ment. At helgenerne efterhånden udviklede en mytisk karakter, er naturligt for den fortælletradition, der må have været knyttet til billederne for den store del af befolkningen, der ikke kunne læse. Selvom den evangeliske lære søgte at fordrive troen på, at hellige personer er til stede gennem deres billede, så må det have været svært at fordrive selve ideen fra den daglige bevidsthed, som var opbygget gennem 500 års katolsk kirketradition. Bevidsthed og tradition er vanskelig at ændre, især fordi den synlige handling at bede rosenkransbønner, betale en messe eller give et madoffer har været nemmere at forstå, end det, der prædikedes efter 1536: at det fromme, kristne liv i overens-stemmelse med evangelierne bærer lønnen i sig selv. Når man kan bede til Skt. Kristoffer om en tryg rejse, eller kaste et blik på hans billede og dermed sikre sig mod en brat død, er det en forståelig handling, og hvis man overlever rejsen og dagen, er virkningen umiddelbar synlig. Det må være en af forklaringerne på, at katolsk ladede motiver som Skt. Kristoffer, Skt. Jørgen og Jomfru Maria i solgissel kan dukke op i efterreformatorisk sammenhæng. Deres tillagte egenskaber var rodfæstede, og deres liv og martyrium analoge med tilværelsens mange gode og dårlige tildragelser. Jomfru Maria har desuden også været en umiddelbar genkendelig figur, fordi hun repræsenterer både det jordiske liv og det himmelske. Det må have været naturligt at påkalde en skikkelse, hvis liv på mange måder var parallelt med befolkningens egen: hun fik børn og følte glæden ved dem og sorgen ved at miste dem. Den betydning forsvandt ikke uden videre i løbet af et par år. 20

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi.

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. I kirkebladet står der i omtalen af gudstjenesten i dag, at en ikon med Maria tilbage i 1995 græd i 8 måneder inde i København,

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Renæssancen og reformationen

Renæssancen og reformationen Renæssancen og reformationen Lektion 9: Martin Luther Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Martin Luthers opvækst 4. Luthers og Paulus brev til romerne 5. Afladskrisen 6. Arbejdsopgaver

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 15. september 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden de favre blomster

Læs mere

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Liturgi Ingen lys tændes på alteret. I Vinderslev ringes kun med den gamle klokke. Ingen blomster, kun kristtjørn. Præludium (alvorligt)

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Martin Luthers lille Katekismus

Martin Luthers lille Katekismus Martin Luthers lille Katekismus Forord Ordet katekismus stammer fra det græske ord, katekhismos og betyder undervisning. Undervisning i kristendom har altid været en hjørnesten i kirken. Udviklingen de

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere