LIV OG RELIGION 6 Grundbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIV OG RELIGION 6 Grundbog"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå LIV OG RELIGION 6 Grundbog Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg Dette er en pdf-fil med Liv og religion 6, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 LIV OG RELIGION GRUNDBOG 6 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG GYLDENDAL

3 Liv og religion 6. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 3. oplag Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Billedliste side 88 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2008 ISBN Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 6 består af: Grundbog Lærerens bog med vejledning, arbejdsark og evaluering Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides:

4 INDHOLD Elsker elsker ikke? 4 Moderne folketro 14 Bøn 26 Hvad vil det sige at ofre? 40 Reformationen 58 Myter og dommedag 72 Stikord 88

5 ELSKER ELSKER IKKE? Det er vigtigt at blive set og at blive hørt. Drengen, der skriger Se mig!, er der ingen, der hverken ser eller hører. Alle har travlt med sig selv eller andre ting. Derfor er drengen desperat. De fleste har prøvet at blive overset. Måske fordi deres mor eller far var vrede på dem, eller fordi deres kammerater holdt dem udenfor. Det er ikke rart. 4

6 HVOR GEMMER SANDHEDEN SIG? Modsat kan man aldrig med sikkerhed vide, om der et eller andet sted er én, der tænker på én. Ved man det, kan det give varme i kroppen, fordi det for det meste er dejligt, at nogen har et øje til én, holder øje med én og bekymrer sig om én. Af samme grund er det ikke sjovt at blive overset af dem, man kender. I kristendommen har man en forestilling om, at Gud altid holder øje med hvert enkelt menneske og støtter det, selv om alle andre af en eller anden grund vender ryggen til. Her bliver Gud nærmest det samme som kærlighed, som det også hedder et sted i Bibelen: Gud er kærlighed. Også i alle andre religioner spiller kærligheden en rolle. Inden for islam har Gud 99 navne, og her er et af dem, at Gud er den elskende. Eros og Agape Kærlighed kan både komme udefra som en gave, men det kan også være en indre længsel, man har. Når kærligheden kommer til én udefra, kaldes den inden for kristendommen agape. Her tænkes især på Guds kærlighed, men det dækker også over den kærlighed, der er mellem mennesker, som forsøger at efterligne Guds kærlighed. Denne form for kærlighed har ikke noget med forelskelse at gøre. Der er snarere tale om at behandle hinanden ordentligt og stå til rådighed for hinanden, fordi man er mennesker. Alene fordi et menneske er et menneske, skal det behandles ordentligt uanset om det er ens venner eller fjender, og uanset om den anden opfører sig rigtigt eller er en forbryder. Når der er tale om en længsel efter noget, kaldes kærligheden, man stræber efter, for eros. Eros handler i højere grad end agape om kærlighed mellem to mennesker. Således siger man, at folk, der er forelskede, er blevet ramt af Amors pile. Amor var romernes betegnelse for den græske gud Eros. Man kan også være grebet af kærlighed til viden. Denne kærlighed kaldes filosofi. Er man det, er man fx optaget af at finde sandheden om livet. Man kan også være vildt interesseret i bøger. I så fald er man bibliofil. Eros Eros er det græske ord for kærlighed. I den græske mytologi er Eros søn af guderne Ares og Afrodite, og han fremstilles for det meste som et lille bevinget væsen med en bue og et pilekogger. Når Eros rammer et menneske med sine pile, forelsker man sig i det Eros har bestemt. 5

7 ELSKER ELSKER IKKE? Salvador Dali: Narkissos forvandling, Fortællingen om Narkissos Det fortælles, at der for flere tusinde år siden boede en dreng i Grækenland, der hed Narkissos. Allerede som helt lille var han meget storsnudet. Narkissos gad dårligt tale med andre end sig selv selv om der var mange, der gerne ville lege med ham. Han var også meget smuk, og da han kom i puberteten, var der mange piger, der blev forelskede i ham. Men han ville ikke komme sammen med nogen af dem. Han syntes ikke, de var gode nok til ham. For det meste gik han for sig selv, og han brugte meget tid på at jage hjorte i skoven. Dengang regnede man i Grækenland med, at der var mange guder. En af dem hed Nemesis. Hun var den gud, der holdt øje med, at menneskerne behandlede hinanden ordentligt. Hun havde længe holdt øje med Narkissos og været træt af ham. Derfor udtænkte hun en plan. 6

8 En dag Narkissos var på jagt, sørgede hun for, at hjorten var snu nok til hele tiden at undslippe hans pile. Til sidst var han så træt, at han måtte hvile sig. Nemesis havde sørget for, at han blev rigtig tørstig, lige da han kom til en sø. Narkissos lagde derfor buen og bøjede sig ned for drikke af søen. Idet han stak hovedet ud over søens vand, fik han øje på sit eget spejlbillede. Han blev straks så forelsket i sig selv, at han slet ikke kunne få blikket væk fra søen. Flere gange forsøgte han at kysse sit eget spejlbillede, men så forsvandt billedet, og det kunne han ikke bære. Derfor måtte han blive siddende helt stille. Forelskelsen var så stærk, at han ikke kunne rejse sig, uanset hvor sulten han blev. Hver gang han prøvede at kigge væk, kom han til at længes efter billedet af sig selv. Det varede så længe, at han til sidst faldt om af sult og druknede i søen på grund af sin egen selvoptagethed. Kærlighed og kristendom Ifølge Matthæusevangeliet var der nogle få dage før, at Jesus blev korsfæstet, en, der kendte Moseloven rigtig godt, som spurgte ham, hvad der var det vigtigste bud i loven. Til det svarede Jesus kort og præcist: Du skal elske Herren din Gud, og du skal elske din næste som dig selv. Disse to sætninger kaldes tilsammen Det dobbelte kærlighedsbud. Du skal elske Herren din Gud I en sætning som den ovenfor, må der være en, som udtaler den. Da Jesus blev spurgt, svarede han med denne sætning fra Moseloven, og her er det tydeligt, hvem der taler: Det er Gud selv. Inden for kristendommen har man en forestilling om den treenige Gud. Man siger, at der kun er en gud, men at denne gud har tre sider: Faderen (Gud), som har skabt verden og sat livet i gang; Sønnen (Jesus), som blev til et menneske på Jorden for i den skikkelse bedre at kunne vejlede menneskerne i, hvordan Gud har ment, at livet bedst kan leves; og Ånden (Helligånden), hvis opgave er at få menneskerne til at leve i kærlighed. Casper David Friedrich: To mænd iagttager månen, Moseloven Den lov Moses fik af Gud på Sinaj bjerget, efter han havde befriet israelitterne fra slaveriet i Egypten. Loven angiver en lang række regler for, hvad israelitterne må og ikke må. Evangelium Ordet evangelium betyder det glædelige budskab. I Det nye Testamente er det glædelige budskab, at Guds rige er på vej, og at Jesus er Guds søn, som bringer det med sig. 7

9 ELSKER ELSKER IKKE? Denne opfattelse af Gud kommer til udtryk i Det nye Testamente, der først og fremmest handler om Jesus. I Det gamle Testamente tales der mere præcist om én gud, som har skabt verden og holder den oppe. Det er især opfattelsen af Jesus, der har gjort en forskel. Nogle af de jøder, som fulgte Jesus, mente, at han var Guds søn. Det blev andre forargede over, fordi intet menneske kunne være guddommeligt. Derfor opstod kristendommen som en variant af jødedommen. De kristne anser Jesus for at være Gud i menneskeskikkelse, mens jøderne anser det for at være en hån mod Gud at opfatte Jesus som guddommelig. Det samme gør muslimerne. I Koranen beskrives Jesus derfor i stedet som muslimernes sidste profet før Muhammed. Du skal elske din næste I det dobbelte kærlighedsbud taler Gud til et du. Spørgsmålet er, hvem dette du er? El Greco: Den treenige Gud, Gud (lyset), Sønnen (Jesus) og Helligånden (duen). Messias Messias betyder den salvede, frelseren. For de kristne er Jesus Guds søn, som kom til Jorden i skikkelse af et menneske, der skulle frelse verden og menneskerne, fordi de ikke levede, som Gud ville det. Også jøderne ventede på, at der skulle komme en frelser, men de forestillede sig snarere en stor konge, der i lighed med kong David kunne samle hele landet og jage den romerske besættelsesmagt ud af Israel. Du skal elske din næste Med ordet skal bliver det tydeligt, at det Gud udtaler er en ordre. Sætningen er ikke ment som en bøn, et godt råd eller en venlig opfordring, man kan overveje. Det er noget, man skal gøre. Hvis man skal rette sig efter det, der bliver sagt, er det vigtigt, at man har tillid til den, der giver ordren. Du skal elske din næste Ordet elske angiver, hvad der ifølge Jesus er den højeste værdi i kristendommen nemlig kærlighed. Hvis man som kristen skal leve sit liv på den bedst mulige måde, skal man altså udvise størst mulig kærlighed. I Bjergprædiken, som står i Matthæusevangeliet, går Jesus så vidt som til at sige, at man skal elske sine fjender og bede for dem. Også på en lang række andre områder strammer han betingelserne for, hvordan mennesker skal omgås hinanden, for at livet kan blive godt. Fx henviser han til De ti Bud og siger, at Gud her har givet mennesket den leveregel, at de ikke må slå hinanden ihjel. Men, siger Jesus så, for fuldt ud at forstå denne regel er det end ikke tilladt at blive vrede på hinanden. At leve i kærlighed er at være opmærksom på, at mennesker 8

10

11 ELSKER ELSKER IKKE? Synd Synd vil sige at vende sig væk fra Gud. Det dækker over den forestilling, at man ikke tror, man har behov for Gud, men kan leve sit liv, som man selv vil. I kristendommen er det en særlig pointe, at mennesker allerede fra fødslen er syndige og slet ikke kan undgå at være det. Anderledes er det i islam. Her kan mennesket med sin frie vilje selv bestemme, om det vil rette sig efter Koranen eller ej. Missionær En person, der er sendt ud for at fortælle andre sandheden om livet, og hvordan det bedst kan leves. I slutningen af fortællingen om Jesus, sender han således sine disciple ud i verden for at gøre alle folkeslag til sine disciple. Også muslimer og buddhister missionerer, mens jøder ikke gør det. ikke kan undgå at lave fejl, og derfor har behov for tilgivelse. End ikke hvis et andet menneske forsøger at gøre én ondt, må man gøre modstand, men skal blot vende den anden kind til. Ud over disse belæringer viste Jesus også gennem den måde han levede på hvad han mente med at leve i kærlighed. Han helbredte syge, opvækkede døde, spiste sammen med samfundets svageste og udstødte og tilgav dem, der havde syndet. Du skal elske din næste Sidste led i sætningen fortæller også, hvem det er, du skal elske. Det er din næste. Men der står ikke noget om, hvem din næste er. Det må man selv finde ud af. Da Moses fik pålagt af Gud, at han skulle elske sin næste, var det en leveregel, som skulle gælde for alle israelitter, men da det gamle Israel var et stammesamfund, blev det ofte opfattet sådan, at man kun skulle elske dem, som var nærmest og tilhørte ens egen slægt. Senere kom næstebegrebet til at omfatte alle jøder. I fortællingerne om Jesus er det mere uklart, hvad ordet 10

12 næste dækker over. Hos Paulus, som var den første kristne missionær, er næstebegrebet blevet udvidet til at omfatte alle medmennesker. At Paulus foretager denne udvidelse hænger sikkert sammen med, at Jesus havde sagt, at man også skal elske sine fjender, hvis livet skal blive godt. Den anden mig selv? Næsten er altså ethvert andet menneske, som man møder eller kan møde på sin vej gennem livet. Men man kan også vende forestillingen om næsten på hovedet og spørge, om man selv kan være næste. Det er man selvfølgelig for alle andre på samme måde, som alle andre i princippet er ens næste. Men spørgsmålet er, om man også kan være næste for andre, fordi de har brug for det? I Frankrig levede indtil for nylig en filosof, som hed Levinas ( ). Han mente, at man først kan vide, hvordan man skal opføre sig over for andre, når man står ansigt til ansigt og ser hinanden ind i øjnene. Det er udtrykket i det andet menneskes ansigt og blikket i øjnene, der fortæller mig, hvad dette menneske har brug for, at jeg gør. 11

13 ELSKER ELSKER IKKE? Korset som symbol på det dobbelte kærlighedsbud Det vigtigste symbol i kirstendommen er korset. Det var på korset, at Jesus ifølge kristendommen ofrede sig for hele menneskeheden og gik i døden for at vise menneskerne, at Gud er med dem hele tiden også når livet tager sig værst ud. Korset består af to stolper en lodret og en vandret. Den lodrette peger fra Jorden op mod Himlen og fra Himlen ned mod Jorden. På den måde kan man sige, at den er et symbol på kærligheden til Gud, og på Guds kærlighed til mennesker. Den vandrette peger rundt i verden, hvor ens næste befinder sig. Den er således symbol på kærligheden til næsten. 12

14 Kærligheden i andre religioner Islam Kristendommen er ikke den eneste religion, der anser kærlighed for at være vigtig. Læser man fx i Koranen, vil man hurtigt opdage, at der som indledning til alle sûraerne (kapitlerne) står, at Gud er både barmhjertig og nådig. Disse to udtryk dækker over Guds omsorg for sine skabninger, hvilket igen vil sige, at muslimernes gud har en tilbøjelighed til at tilgive mennesket, når det fejler. Som muslim lever man således under Guds kærlighed. Inden for islam regnes det for en kærlig gerning, hvis man bestræber sig på at følge Guds vilje, som den står i Koranen, samt hjælpe andre til at gøre det samme. Buddhisme For buddhisterne forholder det sig helt anderledes. De regner ikke guderne for noget særligt. At blive født er blot et trin på vejen mod erkendelsen af sin egen buddha-natur, hvilket vil sige at forstå tilværelsens rette sammenhæng. Den buddhistiske opfattelse går ud på, at alle mennesker har buddha-naturen inden i sig. Det vil sig, at man dybest set er frygtløs, kærlig og frydefuld. Derfor er hvert enkelt menneske også i stand til at frelse sig selv, og en af måderne at gøre det på er ved at være til gavn for andre. Det er man bl.a. ved at være kærlig og gavmild mod dem, så de undgår lidelse. Og jo mere det lykkes, des bedre bliver ens egen og andres karma. Læser man i Koranen, vil man hurtigt opdage, at der som indledning til alle kapitlerne (på nær et enkelt) står: I Guds, den Nådiges, den Barmhjertiges navn. På arabisk ser det sådan ud. Karma Karma betyder handling. Alt, hvad en buddhist gør, bliver samlet sammen i et livsregnskab, som bestemmer, hvordan ens næste liv bliver. Har man gjort mest godt i sit liv, får man det bedre i det næste og omvendt. 13

15 MODERNE FOLKETRO Hvad er moderne folketro? Der er mange forestillinger om, hvordan en UFO ser ud. Ordet folketro bruges om menneskers forestillinger om fx magi, varsler og overnaturlige skabninger. Folketroen ligner ikke en religion, hvor der er en gud, en præst, en hellig bygning osv. Man støder på folketroen ude i hverdagslivet. Det er tro, som bliver dyrket hjemme, i små foreninger, hos en behandler eller måske ude i naturen. Folketroen er ikke en samlet tro, men en lang række meget forskellige trosretninger, som ofte ikke har noget med hinanden at gøre. Folketroen udgør altså ikke en større helhed som fx folkekirkens kristendom. I gamle dage handlede folketroen meget om særlige magiske kilder, træer eller sten. Den var også fyldt med væsner som varulve, ellefolk og havmænd. I dag kan disse væsner være erstattet af aliens, der kommer flyvende i UFO er. Gammel folketro kan overleve i det moderne samfund. Fx findes troen på nisser og hekse stadig i dag. I gamle dage var man bange for nissen, og derfor holdt man sig gode venner med ham, mens vi i dag ser nissen som en hyggelig del af juletiden. Og heksen sender vi til Bloksbjerg på Sankt Hans aften. Man kan sige, at folketroen udvikler sig i takt med, at samfundet ændrer sig. Både tidligere og i dag har der i folketroen været en forestilling om, at nogle mennesker har særlige evner. De er måske synske eller i stand til at komme i kontakt med de døde. I folketroen har der også altid været en forestilling om, at naturen er noget særligt, som man kan tilbede. Helt op til i dag er der eksempler på, at mennesker udfører ritualer ved fx træer, som de mener kan helbrede sygdomme. Moderne folketro indeholder mange nye tanker i forhold til den gamle folketro. Det er især disse nye tanker, som dette kapitel handler om. 14

16 Tro og overtro Dette kapitel handler om noget, som mange mennesker vil kalde overtro. Men hvad er egentlig forskellen på tro og overtro? Overtro kan betegnes som tro, der er blevet til overs. Det er altså tro, der ikke er accepteret af den etablerede tro, fx folkekirken. Når det fortælles, at Jesus blev født af en jomfru, så kaldes det for tro, selvom det virker ret fantastisk. Det er en del af den kristne tro. Når et menneske derimod tror, at drømme kan tydes og har betydning for den enkeltes liv, så kaldes det ofte for overtro. De store religioner som fx islam, hinduismen og kristendommen har altså fået så godt fat i mange, mange mennesker, at de ikke opfattes som mærkelige og fyldt med overnaturlige historier. Anderledes er det med de mange overbevisninger, der beskrives i dette kapitel. De har ikke vokset sig store og stærke derfor virker de måske mærkelige og anderledes. Ceremoni ved sommersolhverv, Stonehenge i England, 21. juni

17 MODERNE FOLKETRO Et supermarked for tro Et hjemmealter, hvor man kan dyrke sin helt personlige tro. Her er den traditionelle katolske tro på Jomfru Maria blandet med det mere okkulte i form af tarotkort. Stemningen uddybes ved at brænde levende lys. Man kan påstå, at alle mennesker har behov for at tro på noget. Det behøver ikke være en gud, men blot noget, som man lader sit liv styre af. I den moderne verden er der masser af muligheder for at vælge en tro. Det er nærmest ligesom et supermarked. Der er frit valg på hylderne. De store religioner er stadig de dominerende i dette supermarked, men ved siden af findes der en masse forskellige trosformer, som fx astrologi, healing, drømmetydning osv. Mange mennesker lever deres liv efter disse former for tro. Nogle af de store verdensreligioner er kendetegnet ved en stor almægtig gud. Både jødedommens gud Jahve, kristendommens Gud og islams Allah er store magter. Gud og Allah bor i noget, man har valgt at kalde Himlen. Det er et sted, hvor kristne og muslimer kan komme hen, når de dør. Det er der nogle mennesker, som ikke kan bruge til noget. De synes ikke rigtig, at denne fjerne gud giver mening. Disse mennesker vil finde en måde at leve på, som giver dem velvære og energi her og nu. De vil finde deres fejl og mangler og rette op på dem, så de kan blive lykkelige. De tror, at en anden form for tro kan være med til at styre lykken. Fx kan det være, at der er noget galt med ens navn. Så kan det ændres efter reglerne i det, man kalder numerologien. Det gælder nemlig om at få livet til at lykkes. Men i folketroen gælder det også om at holde sig på god fod med naturen og de overnaturlige væsner, som man tror findes rundt omkring. Ellers vil de måske gøre livet surt for én. Der findes også mennesker, som både tror på en gud og samtidig dyrker andre former for tro. De vil selv sammenstykke deres religion, når de er på besøg i Supermarkedet for moderne folketro. 16

18 17

19 MODERNE FOLKETRO Beregning af fødselstal og navnetal Fødselstal Er du født den 27. i en måned, bliver dit fødselstal 9 (dvs. 2+7=9) Mennesker med fødselstallet 9 er efter sigende udholdende, temperamentsfulde, ligefremme, modige og selvstændige. Navnetal Hvis man fx hedder Peter Larsen, så er ens navnetal 7. Det kommer man frem til på følgende måde: P E T E R L A R S E N = 52 = 7 (dvs. 5+2=7) Man lægger altså de enkelte bogstavers værdi sammen og tager tværsummen indtil man har et tal mellem 1 og 9. Bogstavernes talværdi A J S Ø = 1 B K T Å = 2 C L U = 3 D MV = 4 E N W = 5 F O X = 6 G P Y = 7 H Q Z = 8 I R Æ = 9 Lidt statistik I 1991 havde Institut for navneforskning 242 sager om navneændringer. I 2001 var tallet steget til 837 sager. Et liv i balance En afdeling i Supermarkedet for moderne folketro indeholder trosformer, hvor tilhængerne ønsker at skabe balance i deres liv. Der er nogle energier, som er ude af kontrol og derfor fungerer personens liv ikke rigtigt. To eksempler på ønsket om at skabe balance i sit liv er numerologi og Feng Shui. Numerologi Numerologi handler om tal og deres magi. I tallene 1-9 ligger forståelsen af livet, ifølge numerologer. Ud fra en persons navn og fødselsdato kan man beregne et navnetal, fødselstal og skæbnetal, som siger noget om, hvordan man er som menneske både på det ydre og i det indre. Numerologer lægger et numeroskop, ligesom astrologer lægger et horoskop. Det kan så være, at ens navn ikke er i harmoni med ens fødselstal. Løsningen findes ved at ændre sit navn eller blot nogle bogstaver i det. Hvis man fx hedder Knud, kan det være, at det ville være bedre at hedde Knut, fordi man så får et bedre navnetal. Det er altså en meget matematisk måde at påvirke sin lykke på. Hvert bogstav i et navn har nemlig en værdi. Bogstavet d har værdien 4, mens bogstavet t har værdien 2. Ved at lægge alle bogstavernes værdier sammen og tage tværsummen af den samlede værdi, så finder man navnetallet. Man vil altså finde forskellige tværsummer, alt efter om man hedder Knud eller Knut. Numerologer tror overordnet på, at tallene er symboler på universets energier. Og der skal være harmoni mellem disse energier og det enkelte menneskes tal så får man et liv i balance. Feng Shui Feng Shui kommer fra Kina og udtales fung swæj. Det er en gammel kinesisk tradition for, hvordan man indretter sine omgivelser. Ifølge Feng Shui har det stor betydning for menneskers lykke, at huset er indrettet efter nogle bestemte regler. Denne gamle tradition er i de senere år blevet meget populær i Europa og USA. Tilhængerne af Feng Shui tror på, at der fly- 18

20 Herover: Et rum, som er indrettet efter Feng Shui-principper. Til venstre: Et gammelt Feng Shui-kompas, som kan bruges til at indrette et hjem efter. der energier rundt i hele verden og derfor også i boligen. Der findes to slags energier en opbyggende (yang) og nedbrydende (yin). Der skal være ligevægt mellem disse to slags energier. Ellers kan det gå ud over familielivet, karrieren, helbredet osv. I Feng Shui er det nemlig sådan, at der findes forskellige områder i huset, som står for fx kærlighed, velstand, familie, kreativitet, helbred osv. Hvis man tror på Feng Shui, er det vigtigt, at der er harmoni i disse områder. Har man fx ikke nogen kæreste, så kan man stille ting i par i sit kærlighedsområde. To blomster, to lysestager osv. Ønsker man rigdom, kan man placere runde, blanke genstande i sit område for velstand. Det vil måske give harmoni mellem yin og yang. Yin og yang Yin og yang stammer fra kinesisk filosofi. De er modsætninger og kan derfor repræsentere nat og dag, kvinde og mand, passiv og aktiv, vinter og sommer osv. De to kræfter yin og yang er lige stærke og lige vigtige. Nogle gange er yin dominerende, andre gange er det yang. Men de har brug for hinanden. 19

21 MODERNE FOLKETRO Clairvoyance og healing En healer er i gang med en behandling. Ordet clairvoyance stammer fra fransk og kan oversættes til at se klart. Det påstås, at der findes nogle mennesker, som har et særligt klarsyn, hvor de kan se særlige ting ved det menneske, som sidder over for dem. De kan efter sigende se alt fra sygdomme til langt ind i personens fortid og fremtid. På den måde kan personen blive hjulpet videre i sit liv. Healing betyder egentlig at gøre hel. Det kan både være at helbrede sygdom eller skabe balance i et ellers raskt menneske, så det kan udvikle sig. Ved hjælp af energier udefra kan healeren påvirke sin patient til at blive hel fysisk eller psykisk. Energierne er med til at bryde de blokeringer, som patienten har i sig. Healing foregår på forskellige måder. Mest almindeligt er nok, at healeren lægger sin hånd på patientens krop eller bevæger hænderne et lille stykke over kroppen. Men healing kan også foregå ved, at man bærer særlige sten på sig. Det kaldes krystalhealing. Krystallen Rosa Kvarts skulle fx stimulere de energier i et menneske, som handler om kærlighed og tryghed. En særlig form for healing er fjernhealing. Her tror man på, at vores hjerner udsender vibrationer, som kan modtages af mennesker, som ikke er på det samme sted. Det kan hjælpe healeren at høre modtagerens stemme i telefonen eller se et billede af vedkommende. Fjernhealing skulle efter sigende tage minutter. I gamle dage kaldte man mennesker med disse evner for kloge mænd og koner. Mødet med den anden side Der findes mennesker, som tror på, at man kan få taget et billede af sin aura, dvs. af det energifelt der findes rundt om kroppen. En anden type tro er den, hvor tilhængerne tror på, at man kan få kontakt med noget eller nogen på den anden side af døden. Eller noget, som er i en anden verden. Ånder Der findes mennesker, som tror, at et menneskes ånd overlever, når man dør. Det er altså kun kroppen, der dør og forsvinder. Ånden lever videre. Det kaldes spiritisme, for ordet spirit er engelsk og betyder ånd. 20

22 Ånderne lever i den åndelige verden og prøver at få kontakt med levende mennesker af kød og blod. Denne kontakt skal dog som regel gå gennem mennesker med særlige evner. Sådan en person kaldes et medium og låner faktisk sin krop til ånden, som ønsker at komme igennem til vores verden. Det kan være et familiemedlem, som ikke lever mere, men ønsker at sige noget til de levende efterladte. Samtalen kan foregå ved fx bankelyde. I januar 1959 sank skibet Hans Hedtoft syd for Grønland. Samme aften var der et møde i spiritistkirken i Århus. Her fik aftenens medium pludselig besked om, at man samlede mennesker op af vandet. Og det var efter sigende før, nyheden om skibsforliset nåede til Danmark. Ånden i glasset Måske har du også hørt om Ånden i glasset. Her sidder der et antal mennesker omkring et bord, og hver deltager holder en finger på et glas, som har bunden i vejret. På bordet ligger der en cirkel med alle bogstaver og tal. Man forsøger så at komme i kontakt med en ånd, som svarer ved at flytte glasset rundt til de forskellige bogstaver og tal. Nogle tror, at de rent faktisk har kontakt til en ånd, mens andre mener, at deltagerne bliver trætte i armene og derved kommer til at skubbe glasset i forskellige retninger. Fire personer laver Ånden i glasset. Læg mærke til bogstaverne på bordet. 21

23 MODERNE FOLKETRO Moderne hekse i gang med et ritual. I kontakt med naturen At være i kontakt med naturen er vigtigt for visse mennesker, når de vælger deres tro. Måske er de blevet trætte af det hektiske liv med mobiltelefoner, mange tv-kanaler, computere osv. Måske føler de, at det hele er mere ægte ude i naturen. Eller måske er de bare tiltrukket af naturen. En moderne heks er et eksempel på et menneske, der lever i tæt kontakt med naturen. De kender til planter og deres virkning, og de kender til tegnene i naturen, fx vejret, der skif- 22

24 ter. Denne viden er gået i arv fra generation til generation af kloge mænd og koner. Hekse tilbeder naturens guder og gudinder. Det kan fx være en skovgud. Moderne hekse udøver som regel hvid magi. Det vil sige, at de kun ønsker at gøre gode ting med deres heksekunst. Modsat er det med de hekse, som udøver sort magi. De påstår, at de kan nedkalde forbandelser. Disse hekse dyrker ofte ikke kun folketroen, men har også forbindelse til religiøse bevægelser som satanismen. At mange hekse ikke vil lave forbandelser skyldes, at de tror på, at alt det, man sender ud, kommer tilbage til en selv gange tre. I dag er det tilladt at være heks, men i gamle dage brændte man hekse på bålet hvis de da altså var hekse. Der findes dog ikke så mange hekse i dag. Folketro ude i naturen Særlige træer, kilder, høje og sten har gennem tiden været forbundet med folketroen. Mennesker har på forskellige måder tilbedt og brugt ting ude i naturen i forbindelse med ritualer. Disse træer, kilder, høje og sten ligger spredt ud over hele Danmark, og måske findes de også der, hvor du bor. Et af de mest kendte træer er Kludeegen ved Rønnede på Sjælland. Dette træ var specielt, fordi der var et hul mellem hovedstammen og en mindre stamme. I gamle dage kravlede syge mennesker igennem dette hul eller også blev de trukket af andre. Disse mennesker skulle være nøgne, og efter ritualet blev deres brugte tøj hængt på træet. Det er derfor træet kaldes en kludeeg. Ritualet skulle udføres tre torsdage i træk, og der skulle siges nogle særlige trylleformularer. Efter ritualet skulle man skære lidt bark af træet og sove med det under hovedpuden i tre nætter. Ritualet var en slags genfødsel eller renselse. Hvis et menneske led af en sygdom, kunne det blive helbredt ved at blive trukket gennem træet ifølge folketroen. I dag er hullet ødelagt, fordi en del af træet er gået ud. Men der hænger stadig klude altså tøj på træet. Ingen ved, om det er fordi ritualet stadig udføres, eller om det bare er for sjov. Dannie Druehyld Dannie Druehyld bor ude i Rold Skov, der ligger mellem Hobro og Ålborg i Jylland. Hun betegner sig selv som heks, nærmere betegnet en skovheks. I skoven finder hun forskellige urter, som hun bruger til mad, medicin og magi. Hun mener også, at skoven er befolket med trolde, mosekoner og ellepiger, der danser. Dannie Druehyld kalder også sig selv for klog kone og mystiker, og hun har skrevet flere bøger om hekselivet. En kludeeg, som ikke længere har sit hul til at kravle igennem. Der hænger dog stadig klude på. 23

25 MODERNE FOLKETRO Den falske profeti Den canadiske studerende Neil Marshall skrev i begyndelsen af 1990 erne en tekst, som han mente, før eller siden ville passe på en begivenhed. Fx kan Guds by jo være mange forskellige steder: Mekka, Medina, Rom, Jerusalem, Salt Lake City eller en hvilken som helst anden hellig by. Neil Marshall kunne ikke vide, at der kun skulle gå knap ti år, før nogen fandt, at profetien passede nemlig da to fly fløj ind i World Trade Center i New York. Den sidste linje med omtalen af 3. verdenskrig har Neil Marshall i øvrigt ikke skrevet. Den er blevet tilføjet af andre, da profetien blev gengivet som en af Nostradamus gamle profetier. I Guds by vil der være en voldsom torden, to brødre vil blive revet fra hinanden af kaos, mens fæstningen består, vil den store leder omkomme. Den tredje store krig vil begynde, når byen brænder. Varsler og spådomme Et varsel er et slags tegn på, at der vil ske noget måske endda en advarsel. De fleste kender til det med en sort kat, der går over vejen. Det kan opfattes som et varsel om, at der vil ske noget uheldigt. Nogle mennesker påstår, at de får varsler i drømme, mens andre siger, at de får dem i syner. Det vil sige, at de pludselig ser noget, der vil ske i fremtiden. Kometer på himlen tages af nogle mennesker som et varsel. Det kan være alt lige fra jordens undergang, til at der vil ske flere ulykker på Jorden, mens kometen passerer. Varsler kan altså være med til at styre menneskers liv. Måske tør man ikke gå på arbejde, fordi man om morgenen har fået et varsel om noget ubehageligt. En spådom handler om at kunne forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. For at kunne tro på spådomme, må man også tro på, at fremtiden allerede er fastlagt. En af de mest kendte spåmænd er Nostradamus. Han levede i 1500-tallet. Han skrev sine spådomme på mærkelige vers, som ikke altid giver mening. Men det lykkedes ham at forudsige ting om fx 2. Verdenskrig, hvis altså man tror på spådomme. Men hans forudsigelser er også blevet forfalsket i forbindelse med terrorangrebet på World Trade Center i Det skete, da en canadisk student engang i løbet af 1990 erne skrev en spådom, som mindede meget om dem, Nostradamus havde lavet for mange år siden. Og mange mennesker troede, at spådommen var rigtig. Halleys Komet passerer Jorden med ca. 76 års mellemrum. Her ses den på det berømte Bayeaux-tapet fra 1000-tallet. 24

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere