LIV OG RELIGION 6 Grundbog

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå LIV OG RELIGION 6 Grundbog Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg Dette er en pdf-fil med Liv og religion 6, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 LIV OG RELIGION GRUNDBOG 6 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG GYLDENDAL

3 Liv og religion 6. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 3. oplag Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Billedliste side 88 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2008 ISBN Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 6 består af: Grundbog Lærerens bog med vejledning, arbejdsark og evaluering Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides:

4 INDHOLD Elsker elsker ikke? 4 Moderne folketro 14 Bøn 26 Hvad vil det sige at ofre? 40 Reformationen 58 Myter og dommedag 72 Stikord 88

5 ELSKER ELSKER IKKE? Det er vigtigt at blive set og at blive hørt. Drengen, der skriger Se mig!, er der ingen, der hverken ser eller hører. Alle har travlt med sig selv eller andre ting. Derfor er drengen desperat. De fleste har prøvet at blive overset. Måske fordi deres mor eller far var vrede på dem, eller fordi deres kammerater holdt dem udenfor. Det er ikke rart. 4

6 HVOR GEMMER SANDHEDEN SIG? Modsat kan man aldrig med sikkerhed vide, om der et eller andet sted er én, der tænker på én. Ved man det, kan det give varme i kroppen, fordi det for det meste er dejligt, at nogen har et øje til én, holder øje med én og bekymrer sig om én. Af samme grund er det ikke sjovt at blive overset af dem, man kender. I kristendommen har man en forestilling om, at Gud altid holder øje med hvert enkelt menneske og støtter det, selv om alle andre af en eller anden grund vender ryggen til. Her bliver Gud nærmest det samme som kærlighed, som det også hedder et sted i Bibelen: Gud er kærlighed. Også i alle andre religioner spiller kærligheden en rolle. Inden for islam har Gud 99 navne, og her er et af dem, at Gud er den elskende. Eros og Agape Kærlighed kan både komme udefra som en gave, men det kan også være en indre længsel, man har. Når kærligheden kommer til én udefra, kaldes den inden for kristendommen agape. Her tænkes især på Guds kærlighed, men det dækker også over den kærlighed, der er mellem mennesker, som forsøger at efterligne Guds kærlighed. Denne form for kærlighed har ikke noget med forelskelse at gøre. Der er snarere tale om at behandle hinanden ordentligt og stå til rådighed for hinanden, fordi man er mennesker. Alene fordi et menneske er et menneske, skal det behandles ordentligt uanset om det er ens venner eller fjender, og uanset om den anden opfører sig rigtigt eller er en forbryder. Når der er tale om en længsel efter noget, kaldes kærligheden, man stræber efter, for eros. Eros handler i højere grad end agape om kærlighed mellem to mennesker. Således siger man, at folk, der er forelskede, er blevet ramt af Amors pile. Amor var romernes betegnelse for den græske gud Eros. Man kan også være grebet af kærlighed til viden. Denne kærlighed kaldes filosofi. Er man det, er man fx optaget af at finde sandheden om livet. Man kan også være vildt interesseret i bøger. I så fald er man bibliofil. Eros Eros er det græske ord for kærlighed. I den græske mytologi er Eros søn af guderne Ares og Afrodite, og han fremstilles for det meste som et lille bevinget væsen med en bue og et pilekogger. Når Eros rammer et menneske med sine pile, forelsker man sig i det Eros har bestemt. 5

7 ELSKER ELSKER IKKE? Salvador Dali: Narkissos forvandling, Fortællingen om Narkissos Det fortælles, at der for flere tusinde år siden boede en dreng i Grækenland, der hed Narkissos. Allerede som helt lille var han meget storsnudet. Narkissos gad dårligt tale med andre end sig selv selv om der var mange, der gerne ville lege med ham. Han var også meget smuk, og da han kom i puberteten, var der mange piger, der blev forelskede i ham. Men han ville ikke komme sammen med nogen af dem. Han syntes ikke, de var gode nok til ham. For det meste gik han for sig selv, og han brugte meget tid på at jage hjorte i skoven. Dengang regnede man i Grækenland med, at der var mange guder. En af dem hed Nemesis. Hun var den gud, der holdt øje med, at menneskerne behandlede hinanden ordentligt. Hun havde længe holdt øje med Narkissos og været træt af ham. Derfor udtænkte hun en plan. 6

8 En dag Narkissos var på jagt, sørgede hun for, at hjorten var snu nok til hele tiden at undslippe hans pile. Til sidst var han så træt, at han måtte hvile sig. Nemesis havde sørget for, at han blev rigtig tørstig, lige da han kom til en sø. Narkissos lagde derfor buen og bøjede sig ned for drikke af søen. Idet han stak hovedet ud over søens vand, fik han øje på sit eget spejlbillede. Han blev straks så forelsket i sig selv, at han slet ikke kunne få blikket væk fra søen. Flere gange forsøgte han at kysse sit eget spejlbillede, men så forsvandt billedet, og det kunne han ikke bære. Derfor måtte han blive siddende helt stille. Forelskelsen var så stærk, at han ikke kunne rejse sig, uanset hvor sulten han blev. Hver gang han prøvede at kigge væk, kom han til at længes efter billedet af sig selv. Det varede så længe, at han til sidst faldt om af sult og druknede i søen på grund af sin egen selvoptagethed. Kærlighed og kristendom Ifølge Matthæusevangeliet var der nogle få dage før, at Jesus blev korsfæstet, en, der kendte Moseloven rigtig godt, som spurgte ham, hvad der var det vigtigste bud i loven. Til det svarede Jesus kort og præcist: Du skal elske Herren din Gud, og du skal elske din næste som dig selv. Disse to sætninger kaldes tilsammen Det dobbelte kærlighedsbud. Du skal elske Herren din Gud I en sætning som den ovenfor, må der være en, som udtaler den. Da Jesus blev spurgt, svarede han med denne sætning fra Moseloven, og her er det tydeligt, hvem der taler: Det er Gud selv. Inden for kristendommen har man en forestilling om den treenige Gud. Man siger, at der kun er en gud, men at denne gud har tre sider: Faderen (Gud), som har skabt verden og sat livet i gang; Sønnen (Jesus), som blev til et menneske på Jorden for i den skikkelse bedre at kunne vejlede menneskerne i, hvordan Gud har ment, at livet bedst kan leves; og Ånden (Helligånden), hvis opgave er at få menneskerne til at leve i kærlighed. Casper David Friedrich: To mænd iagttager månen, Moseloven Den lov Moses fik af Gud på Sinaj bjerget, efter han havde befriet israelitterne fra slaveriet i Egypten. Loven angiver en lang række regler for, hvad israelitterne må og ikke må. Evangelium Ordet evangelium betyder det glædelige budskab. I Det nye Testamente er det glædelige budskab, at Guds rige er på vej, og at Jesus er Guds søn, som bringer det med sig. 7

9 ELSKER ELSKER IKKE? Denne opfattelse af Gud kommer til udtryk i Det nye Testamente, der først og fremmest handler om Jesus. I Det gamle Testamente tales der mere præcist om én gud, som har skabt verden og holder den oppe. Det er især opfattelsen af Jesus, der har gjort en forskel. Nogle af de jøder, som fulgte Jesus, mente, at han var Guds søn. Det blev andre forargede over, fordi intet menneske kunne være guddommeligt. Derfor opstod kristendommen som en variant af jødedommen. De kristne anser Jesus for at være Gud i menneskeskikkelse, mens jøderne anser det for at være en hån mod Gud at opfatte Jesus som guddommelig. Det samme gør muslimerne. I Koranen beskrives Jesus derfor i stedet som muslimernes sidste profet før Muhammed. Du skal elske din næste I det dobbelte kærlighedsbud taler Gud til et du. Spørgsmålet er, hvem dette du er? El Greco: Den treenige Gud, Gud (lyset), Sønnen (Jesus) og Helligånden (duen). Messias Messias betyder den salvede, frelseren. For de kristne er Jesus Guds søn, som kom til Jorden i skikkelse af et menneske, der skulle frelse verden og menneskerne, fordi de ikke levede, som Gud ville det. Også jøderne ventede på, at der skulle komme en frelser, men de forestillede sig snarere en stor konge, der i lighed med kong David kunne samle hele landet og jage den romerske besættelsesmagt ud af Israel. Du skal elske din næste Med ordet skal bliver det tydeligt, at det Gud udtaler er en ordre. Sætningen er ikke ment som en bøn, et godt råd eller en venlig opfordring, man kan overveje. Det er noget, man skal gøre. Hvis man skal rette sig efter det, der bliver sagt, er det vigtigt, at man har tillid til den, der giver ordren. Du skal elske din næste Ordet elske angiver, hvad der ifølge Jesus er den højeste værdi i kristendommen nemlig kærlighed. Hvis man som kristen skal leve sit liv på den bedst mulige måde, skal man altså udvise størst mulig kærlighed. I Bjergprædiken, som står i Matthæusevangeliet, går Jesus så vidt som til at sige, at man skal elske sine fjender og bede for dem. Også på en lang række andre områder strammer han betingelserne for, hvordan mennesker skal omgås hinanden, for at livet kan blive godt. Fx henviser han til De ti Bud og siger, at Gud her har givet mennesket den leveregel, at de ikke må slå hinanden ihjel. Men, siger Jesus så, for fuldt ud at forstå denne regel er det end ikke tilladt at blive vrede på hinanden. At leve i kærlighed er at være opmærksom på, at mennesker 8

10

11 ELSKER ELSKER IKKE? Synd Synd vil sige at vende sig væk fra Gud. Det dækker over den forestilling, at man ikke tror, man har behov for Gud, men kan leve sit liv, som man selv vil. I kristendommen er det en særlig pointe, at mennesker allerede fra fødslen er syndige og slet ikke kan undgå at være det. Anderledes er det i islam. Her kan mennesket med sin frie vilje selv bestemme, om det vil rette sig efter Koranen eller ej. Missionær En person, der er sendt ud for at fortælle andre sandheden om livet, og hvordan det bedst kan leves. I slutningen af fortællingen om Jesus, sender han således sine disciple ud i verden for at gøre alle folkeslag til sine disciple. Også muslimer og buddhister missionerer, mens jøder ikke gør det. ikke kan undgå at lave fejl, og derfor har behov for tilgivelse. End ikke hvis et andet menneske forsøger at gøre én ondt, må man gøre modstand, men skal blot vende den anden kind til. Ud over disse belæringer viste Jesus også gennem den måde han levede på hvad han mente med at leve i kærlighed. Han helbredte syge, opvækkede døde, spiste sammen med samfundets svageste og udstødte og tilgav dem, der havde syndet. Du skal elske din næste Sidste led i sætningen fortæller også, hvem det er, du skal elske. Det er din næste. Men der står ikke noget om, hvem din næste er. Det må man selv finde ud af. Da Moses fik pålagt af Gud, at han skulle elske sin næste, var det en leveregel, som skulle gælde for alle israelitter, men da det gamle Israel var et stammesamfund, blev det ofte opfattet sådan, at man kun skulle elske dem, som var nærmest og tilhørte ens egen slægt. Senere kom næstebegrebet til at omfatte alle jøder. I fortællingerne om Jesus er det mere uklart, hvad ordet 10

12 næste dækker over. Hos Paulus, som var den første kristne missionær, er næstebegrebet blevet udvidet til at omfatte alle medmennesker. At Paulus foretager denne udvidelse hænger sikkert sammen med, at Jesus havde sagt, at man også skal elske sine fjender, hvis livet skal blive godt. Den anden mig selv? Næsten er altså ethvert andet menneske, som man møder eller kan møde på sin vej gennem livet. Men man kan også vende forestillingen om næsten på hovedet og spørge, om man selv kan være næste. Det er man selvfølgelig for alle andre på samme måde, som alle andre i princippet er ens næste. Men spørgsmålet er, om man også kan være næste for andre, fordi de har brug for det? I Frankrig levede indtil for nylig en filosof, som hed Levinas ( ). Han mente, at man først kan vide, hvordan man skal opføre sig over for andre, når man står ansigt til ansigt og ser hinanden ind i øjnene. Det er udtrykket i det andet menneskes ansigt og blikket i øjnene, der fortæller mig, hvad dette menneske har brug for, at jeg gør. 11

13 ELSKER ELSKER IKKE? Korset som symbol på det dobbelte kærlighedsbud Det vigtigste symbol i kirstendommen er korset. Det var på korset, at Jesus ifølge kristendommen ofrede sig for hele menneskeheden og gik i døden for at vise menneskerne, at Gud er med dem hele tiden også når livet tager sig værst ud. Korset består af to stolper en lodret og en vandret. Den lodrette peger fra Jorden op mod Himlen og fra Himlen ned mod Jorden. På den måde kan man sige, at den er et symbol på kærligheden til Gud, og på Guds kærlighed til mennesker. Den vandrette peger rundt i verden, hvor ens næste befinder sig. Den er således symbol på kærligheden til næsten. 12

14 Kærligheden i andre religioner Islam Kristendommen er ikke den eneste religion, der anser kærlighed for at være vigtig. Læser man fx i Koranen, vil man hurtigt opdage, at der som indledning til alle sûraerne (kapitlerne) står, at Gud er både barmhjertig og nådig. Disse to udtryk dækker over Guds omsorg for sine skabninger, hvilket igen vil sige, at muslimernes gud har en tilbøjelighed til at tilgive mennesket, når det fejler. Som muslim lever man således under Guds kærlighed. Inden for islam regnes det for en kærlig gerning, hvis man bestræber sig på at følge Guds vilje, som den står i Koranen, samt hjælpe andre til at gøre det samme. Buddhisme For buddhisterne forholder det sig helt anderledes. De regner ikke guderne for noget særligt. At blive født er blot et trin på vejen mod erkendelsen af sin egen buddha-natur, hvilket vil sige at forstå tilværelsens rette sammenhæng. Den buddhistiske opfattelse går ud på, at alle mennesker har buddha-naturen inden i sig. Det vil sig, at man dybest set er frygtløs, kærlig og frydefuld. Derfor er hvert enkelt menneske også i stand til at frelse sig selv, og en af måderne at gøre det på er ved at være til gavn for andre. Det er man bl.a. ved at være kærlig og gavmild mod dem, så de undgår lidelse. Og jo mere det lykkes, des bedre bliver ens egen og andres karma. Læser man i Koranen, vil man hurtigt opdage, at der som indledning til alle kapitlerne (på nær et enkelt) står: I Guds, den Nådiges, den Barmhjertiges navn. På arabisk ser det sådan ud. Karma Karma betyder handling. Alt, hvad en buddhist gør, bliver samlet sammen i et livsregnskab, som bestemmer, hvordan ens næste liv bliver. Har man gjort mest godt i sit liv, får man det bedre i det næste og omvendt. 13

15 MODERNE FOLKETRO Hvad er moderne folketro? Der er mange forestillinger om, hvordan en UFO ser ud. Ordet folketro bruges om menneskers forestillinger om fx magi, varsler og overnaturlige skabninger. Folketroen ligner ikke en religion, hvor der er en gud, en præst, en hellig bygning osv. Man støder på folketroen ude i hverdagslivet. Det er tro, som bliver dyrket hjemme, i små foreninger, hos en behandler eller måske ude i naturen. Folketroen er ikke en samlet tro, men en lang række meget forskellige trosretninger, som ofte ikke har noget med hinanden at gøre. Folketroen udgør altså ikke en større helhed som fx folkekirkens kristendom. I gamle dage handlede folketroen meget om særlige magiske kilder, træer eller sten. Den var også fyldt med væsner som varulve, ellefolk og havmænd. I dag kan disse væsner være erstattet af aliens, der kommer flyvende i UFO er. Gammel folketro kan overleve i det moderne samfund. Fx findes troen på nisser og hekse stadig i dag. I gamle dage var man bange for nissen, og derfor holdt man sig gode venner med ham, mens vi i dag ser nissen som en hyggelig del af juletiden. Og heksen sender vi til Bloksbjerg på Sankt Hans aften. Man kan sige, at folketroen udvikler sig i takt med, at samfundet ændrer sig. Både tidligere og i dag har der i folketroen været en forestilling om, at nogle mennesker har særlige evner. De er måske synske eller i stand til at komme i kontakt med de døde. I folketroen har der også altid været en forestilling om, at naturen er noget særligt, som man kan tilbede. Helt op til i dag er der eksempler på, at mennesker udfører ritualer ved fx træer, som de mener kan helbrede sygdomme. Moderne folketro indeholder mange nye tanker i forhold til den gamle folketro. Det er især disse nye tanker, som dette kapitel handler om. 14

16 Tro og overtro Dette kapitel handler om noget, som mange mennesker vil kalde overtro. Men hvad er egentlig forskellen på tro og overtro? Overtro kan betegnes som tro, der er blevet til overs. Det er altså tro, der ikke er accepteret af den etablerede tro, fx folkekirken. Når det fortælles, at Jesus blev født af en jomfru, så kaldes det for tro, selvom det virker ret fantastisk. Det er en del af den kristne tro. Når et menneske derimod tror, at drømme kan tydes og har betydning for den enkeltes liv, så kaldes det ofte for overtro. De store religioner som fx islam, hinduismen og kristendommen har altså fået så godt fat i mange, mange mennesker, at de ikke opfattes som mærkelige og fyldt med overnaturlige historier. Anderledes er det med de mange overbevisninger, der beskrives i dette kapitel. De har ikke vokset sig store og stærke derfor virker de måske mærkelige og anderledes. Ceremoni ved sommersolhverv, Stonehenge i England, 21. juni

17 MODERNE FOLKETRO Et supermarked for tro Et hjemmealter, hvor man kan dyrke sin helt personlige tro. Her er den traditionelle katolske tro på Jomfru Maria blandet med det mere okkulte i form af tarotkort. Stemningen uddybes ved at brænde levende lys. Man kan påstå, at alle mennesker har behov for at tro på noget. Det behøver ikke være en gud, men blot noget, som man lader sit liv styre af. I den moderne verden er der masser af muligheder for at vælge en tro. Det er nærmest ligesom et supermarked. Der er frit valg på hylderne. De store religioner er stadig de dominerende i dette supermarked, men ved siden af findes der en masse forskellige trosformer, som fx astrologi, healing, drømmetydning osv. Mange mennesker lever deres liv efter disse former for tro. Nogle af de store verdensreligioner er kendetegnet ved en stor almægtig gud. Både jødedommens gud Jahve, kristendommens Gud og islams Allah er store magter. Gud og Allah bor i noget, man har valgt at kalde Himlen. Det er et sted, hvor kristne og muslimer kan komme hen, når de dør. Det er der nogle mennesker, som ikke kan bruge til noget. De synes ikke rigtig, at denne fjerne gud giver mening. Disse mennesker vil finde en måde at leve på, som giver dem velvære og energi her og nu. De vil finde deres fejl og mangler og rette op på dem, så de kan blive lykkelige. De tror, at en anden form for tro kan være med til at styre lykken. Fx kan det være, at der er noget galt med ens navn. Så kan det ændres efter reglerne i det, man kalder numerologien. Det gælder nemlig om at få livet til at lykkes. Men i folketroen gælder det også om at holde sig på god fod med naturen og de overnaturlige væsner, som man tror findes rundt omkring. Ellers vil de måske gøre livet surt for én. Der findes også mennesker, som både tror på en gud og samtidig dyrker andre former for tro. De vil selv sammenstykke deres religion, når de er på besøg i Supermarkedet for moderne folketro. 16

18 17

19 MODERNE FOLKETRO Beregning af fødselstal og navnetal Fødselstal Er du født den 27. i en måned, bliver dit fødselstal 9 (dvs. 2+7=9) Mennesker med fødselstallet 9 er efter sigende udholdende, temperamentsfulde, ligefremme, modige og selvstændige. Navnetal Hvis man fx hedder Peter Larsen, så er ens navnetal 7. Det kommer man frem til på følgende måde: P E T E R L A R S E N = 52 = 7 (dvs. 5+2=7) Man lægger altså de enkelte bogstavers værdi sammen og tager tværsummen indtil man har et tal mellem 1 og 9. Bogstavernes talværdi A J S Ø = 1 B K T Å = 2 C L U = 3 D MV = 4 E N W = 5 F O X = 6 G P Y = 7 H Q Z = 8 I R Æ = 9 Lidt statistik I 1991 havde Institut for navneforskning 242 sager om navneændringer. I 2001 var tallet steget til 837 sager. Et liv i balance En afdeling i Supermarkedet for moderne folketro indeholder trosformer, hvor tilhængerne ønsker at skabe balance i deres liv. Der er nogle energier, som er ude af kontrol og derfor fungerer personens liv ikke rigtigt. To eksempler på ønsket om at skabe balance i sit liv er numerologi og Feng Shui. Numerologi Numerologi handler om tal og deres magi. I tallene 1-9 ligger forståelsen af livet, ifølge numerologer. Ud fra en persons navn og fødselsdato kan man beregne et navnetal, fødselstal og skæbnetal, som siger noget om, hvordan man er som menneske både på det ydre og i det indre. Numerologer lægger et numeroskop, ligesom astrologer lægger et horoskop. Det kan så være, at ens navn ikke er i harmoni med ens fødselstal. Løsningen findes ved at ændre sit navn eller blot nogle bogstaver i det. Hvis man fx hedder Knud, kan det være, at det ville være bedre at hedde Knut, fordi man så får et bedre navnetal. Det er altså en meget matematisk måde at påvirke sin lykke på. Hvert bogstav i et navn har nemlig en værdi. Bogstavet d har værdien 4, mens bogstavet t har værdien 2. Ved at lægge alle bogstavernes værdier sammen og tage tværsummen af den samlede værdi, så finder man navnetallet. Man vil altså finde forskellige tværsummer, alt efter om man hedder Knud eller Knut. Numerologer tror overordnet på, at tallene er symboler på universets energier. Og der skal være harmoni mellem disse energier og det enkelte menneskes tal så får man et liv i balance. Feng Shui Feng Shui kommer fra Kina og udtales fung swæj. Det er en gammel kinesisk tradition for, hvordan man indretter sine omgivelser. Ifølge Feng Shui har det stor betydning for menneskers lykke, at huset er indrettet efter nogle bestemte regler. Denne gamle tradition er i de senere år blevet meget populær i Europa og USA. Tilhængerne af Feng Shui tror på, at der fly- 18

20 Herover: Et rum, som er indrettet efter Feng Shui-principper. Til venstre: Et gammelt Feng Shui-kompas, som kan bruges til at indrette et hjem efter. der energier rundt i hele verden og derfor også i boligen. Der findes to slags energier en opbyggende (yang) og nedbrydende (yin). Der skal være ligevægt mellem disse to slags energier. Ellers kan det gå ud over familielivet, karrieren, helbredet osv. I Feng Shui er det nemlig sådan, at der findes forskellige områder i huset, som står for fx kærlighed, velstand, familie, kreativitet, helbred osv. Hvis man tror på Feng Shui, er det vigtigt, at der er harmoni i disse områder. Har man fx ikke nogen kæreste, så kan man stille ting i par i sit kærlighedsområde. To blomster, to lysestager osv. Ønsker man rigdom, kan man placere runde, blanke genstande i sit område for velstand. Det vil måske give harmoni mellem yin og yang. Yin og yang Yin og yang stammer fra kinesisk filosofi. De er modsætninger og kan derfor repræsentere nat og dag, kvinde og mand, passiv og aktiv, vinter og sommer osv. De to kræfter yin og yang er lige stærke og lige vigtige. Nogle gange er yin dominerende, andre gange er det yang. Men de har brug for hinanden. 19

21 MODERNE FOLKETRO Clairvoyance og healing En healer er i gang med en behandling. Ordet clairvoyance stammer fra fransk og kan oversættes til at se klart. Det påstås, at der findes nogle mennesker, som har et særligt klarsyn, hvor de kan se særlige ting ved det menneske, som sidder over for dem. De kan efter sigende se alt fra sygdomme til langt ind i personens fortid og fremtid. På den måde kan personen blive hjulpet videre i sit liv. Healing betyder egentlig at gøre hel. Det kan både være at helbrede sygdom eller skabe balance i et ellers raskt menneske, så det kan udvikle sig. Ved hjælp af energier udefra kan healeren påvirke sin patient til at blive hel fysisk eller psykisk. Energierne er med til at bryde de blokeringer, som patienten har i sig. Healing foregår på forskellige måder. Mest almindeligt er nok, at healeren lægger sin hånd på patientens krop eller bevæger hænderne et lille stykke over kroppen. Men healing kan også foregå ved, at man bærer særlige sten på sig. Det kaldes krystalhealing. Krystallen Rosa Kvarts skulle fx stimulere de energier i et menneske, som handler om kærlighed og tryghed. En særlig form for healing er fjernhealing. Her tror man på, at vores hjerner udsender vibrationer, som kan modtages af mennesker, som ikke er på det samme sted. Det kan hjælpe healeren at høre modtagerens stemme i telefonen eller se et billede af vedkommende. Fjernhealing skulle efter sigende tage minutter. I gamle dage kaldte man mennesker med disse evner for kloge mænd og koner. Mødet med den anden side Der findes mennesker, som tror på, at man kan få taget et billede af sin aura, dvs. af det energifelt der findes rundt om kroppen. En anden type tro er den, hvor tilhængerne tror på, at man kan få kontakt med noget eller nogen på den anden side af døden. Eller noget, som er i en anden verden. Ånder Der findes mennesker, som tror, at et menneskes ånd overlever, når man dør. Det er altså kun kroppen, der dør og forsvinder. Ånden lever videre. Det kaldes spiritisme, for ordet spirit er engelsk og betyder ånd. 20

22 Ånderne lever i den åndelige verden og prøver at få kontakt med levende mennesker af kød og blod. Denne kontakt skal dog som regel gå gennem mennesker med særlige evner. Sådan en person kaldes et medium og låner faktisk sin krop til ånden, som ønsker at komme igennem til vores verden. Det kan være et familiemedlem, som ikke lever mere, men ønsker at sige noget til de levende efterladte. Samtalen kan foregå ved fx bankelyde. I januar 1959 sank skibet Hans Hedtoft syd for Grønland. Samme aften var der et møde i spiritistkirken i Århus. Her fik aftenens medium pludselig besked om, at man samlede mennesker op af vandet. Og det var efter sigende før, nyheden om skibsforliset nåede til Danmark. Ånden i glasset Måske har du også hørt om Ånden i glasset. Her sidder der et antal mennesker omkring et bord, og hver deltager holder en finger på et glas, som har bunden i vejret. På bordet ligger der en cirkel med alle bogstaver og tal. Man forsøger så at komme i kontakt med en ånd, som svarer ved at flytte glasset rundt til de forskellige bogstaver og tal. Nogle tror, at de rent faktisk har kontakt til en ånd, mens andre mener, at deltagerne bliver trætte i armene og derved kommer til at skubbe glasset i forskellige retninger. Fire personer laver Ånden i glasset. Læg mærke til bogstaverne på bordet. 21

23 MODERNE FOLKETRO Moderne hekse i gang med et ritual. I kontakt med naturen At være i kontakt med naturen er vigtigt for visse mennesker, når de vælger deres tro. Måske er de blevet trætte af det hektiske liv med mobiltelefoner, mange tv-kanaler, computere osv. Måske føler de, at det hele er mere ægte ude i naturen. Eller måske er de bare tiltrukket af naturen. En moderne heks er et eksempel på et menneske, der lever i tæt kontakt med naturen. De kender til planter og deres virkning, og de kender til tegnene i naturen, fx vejret, der skif- 22

24 ter. Denne viden er gået i arv fra generation til generation af kloge mænd og koner. Hekse tilbeder naturens guder og gudinder. Det kan fx være en skovgud. Moderne hekse udøver som regel hvid magi. Det vil sige, at de kun ønsker at gøre gode ting med deres heksekunst. Modsat er det med de hekse, som udøver sort magi. De påstår, at de kan nedkalde forbandelser. Disse hekse dyrker ofte ikke kun folketroen, men har også forbindelse til religiøse bevægelser som satanismen. At mange hekse ikke vil lave forbandelser skyldes, at de tror på, at alt det, man sender ud, kommer tilbage til en selv gange tre. I dag er det tilladt at være heks, men i gamle dage brændte man hekse på bålet hvis de da altså var hekse. Der findes dog ikke så mange hekse i dag. Folketro ude i naturen Særlige træer, kilder, høje og sten har gennem tiden været forbundet med folketroen. Mennesker har på forskellige måder tilbedt og brugt ting ude i naturen i forbindelse med ritualer. Disse træer, kilder, høje og sten ligger spredt ud over hele Danmark, og måske findes de også der, hvor du bor. Et af de mest kendte træer er Kludeegen ved Rønnede på Sjælland. Dette træ var specielt, fordi der var et hul mellem hovedstammen og en mindre stamme. I gamle dage kravlede syge mennesker igennem dette hul eller også blev de trukket af andre. Disse mennesker skulle være nøgne, og efter ritualet blev deres brugte tøj hængt på træet. Det er derfor træet kaldes en kludeeg. Ritualet skulle udføres tre torsdage i træk, og der skulle siges nogle særlige trylleformularer. Efter ritualet skulle man skære lidt bark af træet og sove med det under hovedpuden i tre nætter. Ritualet var en slags genfødsel eller renselse. Hvis et menneske led af en sygdom, kunne det blive helbredt ved at blive trukket gennem træet ifølge folketroen. I dag er hullet ødelagt, fordi en del af træet er gået ud. Men der hænger stadig klude altså tøj på træet. Ingen ved, om det er fordi ritualet stadig udføres, eller om det bare er for sjov. Dannie Druehyld Dannie Druehyld bor ude i Rold Skov, der ligger mellem Hobro og Ålborg i Jylland. Hun betegner sig selv som heks, nærmere betegnet en skovheks. I skoven finder hun forskellige urter, som hun bruger til mad, medicin og magi. Hun mener også, at skoven er befolket med trolde, mosekoner og ellepiger, der danser. Dannie Druehyld kalder også sig selv for klog kone og mystiker, og hun har skrevet flere bøger om hekselivet. En kludeeg, som ikke længere har sit hul til at kravle igennem. Der hænger dog stadig klude på. 23

25 MODERNE FOLKETRO Den falske profeti Den canadiske studerende Neil Marshall skrev i begyndelsen af 1990 erne en tekst, som han mente, før eller siden ville passe på en begivenhed. Fx kan Guds by jo være mange forskellige steder: Mekka, Medina, Rom, Jerusalem, Salt Lake City eller en hvilken som helst anden hellig by. Neil Marshall kunne ikke vide, at der kun skulle gå knap ti år, før nogen fandt, at profetien passede nemlig da to fly fløj ind i World Trade Center i New York. Den sidste linje med omtalen af 3. verdenskrig har Neil Marshall i øvrigt ikke skrevet. Den er blevet tilføjet af andre, da profetien blev gengivet som en af Nostradamus gamle profetier. I Guds by vil der være en voldsom torden, to brødre vil blive revet fra hinanden af kaos, mens fæstningen består, vil den store leder omkomme. Den tredje store krig vil begynde, når byen brænder. Varsler og spådomme Et varsel er et slags tegn på, at der vil ske noget måske endda en advarsel. De fleste kender til det med en sort kat, der går over vejen. Det kan opfattes som et varsel om, at der vil ske noget uheldigt. Nogle mennesker påstår, at de får varsler i drømme, mens andre siger, at de får dem i syner. Det vil sige, at de pludselig ser noget, der vil ske i fremtiden. Kometer på himlen tages af nogle mennesker som et varsel. Det kan være alt lige fra jordens undergang, til at der vil ske flere ulykker på Jorden, mens kometen passerer. Varsler kan altså være med til at styre menneskers liv. Måske tør man ikke gå på arbejde, fordi man om morgenen har fået et varsel om noget ubehageligt. En spådom handler om at kunne forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. For at kunne tro på spådomme, må man også tro på, at fremtiden allerede er fastlagt. En af de mest kendte spåmænd er Nostradamus. Han levede i 1500-tallet. Han skrev sine spådomme på mærkelige vers, som ikke altid giver mening. Men det lykkedes ham at forudsige ting om fx 2. Verdenskrig, hvis altså man tror på spådomme. Men hans forudsigelser er også blevet forfalsket i forbindelse med terrorangrebet på World Trade Center i Det skete, da en canadisk student engang i løbet af 1990 erne skrev en spådom, som mindede meget om dem, Nostradamus havde lavet for mange år siden. Og mange mennesker troede, at spådommen var rigtig. Halleys Komet passerer Jorden med ca. 76 års mellemrum. Her ses den på det berømte Bayeaux-tapet fra 1000-tallet. 24