LIV OG RELIGION 6 Grundbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIV OG RELIGION 6 Grundbog"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå LIV OG RELIGION 6 Grundbog Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg Dette er en pdf-fil med Liv og religion 6, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 LIV OG RELIGION GRUNDBOG 6 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG GYLDENDAL

3 Liv og religion 6. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 3. oplag Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Billedliste side 88 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2008 ISBN Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 6 består af: Grundbog Lærerens bog med vejledning, arbejdsark og evaluering Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides:

4 INDHOLD Elsker elsker ikke? 4 Moderne folketro 14 Bøn 26 Hvad vil det sige at ofre? 40 Reformationen 58 Myter og dommedag 72 Stikord 88

5 ELSKER ELSKER IKKE? Det er vigtigt at blive set og at blive hørt. Drengen, der skriger Se mig!, er der ingen, der hverken ser eller hører. Alle har travlt med sig selv eller andre ting. Derfor er drengen desperat. De fleste har prøvet at blive overset. Måske fordi deres mor eller far var vrede på dem, eller fordi deres kammerater holdt dem udenfor. Det er ikke rart. 4

6 HVOR GEMMER SANDHEDEN SIG? Modsat kan man aldrig med sikkerhed vide, om der et eller andet sted er én, der tænker på én. Ved man det, kan det give varme i kroppen, fordi det for det meste er dejligt, at nogen har et øje til én, holder øje med én og bekymrer sig om én. Af samme grund er det ikke sjovt at blive overset af dem, man kender. I kristendommen har man en forestilling om, at Gud altid holder øje med hvert enkelt menneske og støtter det, selv om alle andre af en eller anden grund vender ryggen til. Her bliver Gud nærmest det samme som kærlighed, som det også hedder et sted i Bibelen: Gud er kærlighed. Også i alle andre religioner spiller kærligheden en rolle. Inden for islam har Gud 99 navne, og her er et af dem, at Gud er den elskende. Eros og Agape Kærlighed kan både komme udefra som en gave, men det kan også være en indre længsel, man har. Når kærligheden kommer til én udefra, kaldes den inden for kristendommen agape. Her tænkes især på Guds kærlighed, men det dækker også over den kærlighed, der er mellem mennesker, som forsøger at efterligne Guds kærlighed. Denne form for kærlighed har ikke noget med forelskelse at gøre. Der er snarere tale om at behandle hinanden ordentligt og stå til rådighed for hinanden, fordi man er mennesker. Alene fordi et menneske er et menneske, skal det behandles ordentligt uanset om det er ens venner eller fjender, og uanset om den anden opfører sig rigtigt eller er en forbryder. Når der er tale om en længsel efter noget, kaldes kærligheden, man stræber efter, for eros. Eros handler i højere grad end agape om kærlighed mellem to mennesker. Således siger man, at folk, der er forelskede, er blevet ramt af Amors pile. Amor var romernes betegnelse for den græske gud Eros. Man kan også være grebet af kærlighed til viden. Denne kærlighed kaldes filosofi. Er man det, er man fx optaget af at finde sandheden om livet. Man kan også være vildt interesseret i bøger. I så fald er man bibliofil. Eros Eros er det græske ord for kærlighed. I den græske mytologi er Eros søn af guderne Ares og Afrodite, og han fremstilles for det meste som et lille bevinget væsen med en bue og et pilekogger. Når Eros rammer et menneske med sine pile, forelsker man sig i det Eros har bestemt. 5

7 ELSKER ELSKER IKKE? Salvador Dali: Narkissos forvandling, Fortællingen om Narkissos Det fortælles, at der for flere tusinde år siden boede en dreng i Grækenland, der hed Narkissos. Allerede som helt lille var han meget storsnudet. Narkissos gad dårligt tale med andre end sig selv selv om der var mange, der gerne ville lege med ham. Han var også meget smuk, og da han kom i puberteten, var der mange piger, der blev forelskede i ham. Men han ville ikke komme sammen med nogen af dem. Han syntes ikke, de var gode nok til ham. For det meste gik han for sig selv, og han brugte meget tid på at jage hjorte i skoven. Dengang regnede man i Grækenland med, at der var mange guder. En af dem hed Nemesis. Hun var den gud, der holdt øje med, at menneskerne behandlede hinanden ordentligt. Hun havde længe holdt øje med Narkissos og været træt af ham. Derfor udtænkte hun en plan. 6

8 En dag Narkissos var på jagt, sørgede hun for, at hjorten var snu nok til hele tiden at undslippe hans pile. Til sidst var han så træt, at han måtte hvile sig. Nemesis havde sørget for, at han blev rigtig tørstig, lige da han kom til en sø. Narkissos lagde derfor buen og bøjede sig ned for drikke af søen. Idet han stak hovedet ud over søens vand, fik han øje på sit eget spejlbillede. Han blev straks så forelsket i sig selv, at han slet ikke kunne få blikket væk fra søen. Flere gange forsøgte han at kysse sit eget spejlbillede, men så forsvandt billedet, og det kunne han ikke bære. Derfor måtte han blive siddende helt stille. Forelskelsen var så stærk, at han ikke kunne rejse sig, uanset hvor sulten han blev. Hver gang han prøvede at kigge væk, kom han til at længes efter billedet af sig selv. Det varede så længe, at han til sidst faldt om af sult og druknede i søen på grund af sin egen selvoptagethed. Kærlighed og kristendom Ifølge Matthæusevangeliet var der nogle få dage før, at Jesus blev korsfæstet, en, der kendte Moseloven rigtig godt, som spurgte ham, hvad der var det vigtigste bud i loven. Til det svarede Jesus kort og præcist: Du skal elske Herren din Gud, og du skal elske din næste som dig selv. Disse to sætninger kaldes tilsammen Det dobbelte kærlighedsbud. Du skal elske Herren din Gud I en sætning som den ovenfor, må der være en, som udtaler den. Da Jesus blev spurgt, svarede han med denne sætning fra Moseloven, og her er det tydeligt, hvem der taler: Det er Gud selv. Inden for kristendommen har man en forestilling om den treenige Gud. Man siger, at der kun er en gud, men at denne gud har tre sider: Faderen (Gud), som har skabt verden og sat livet i gang; Sønnen (Jesus), som blev til et menneske på Jorden for i den skikkelse bedre at kunne vejlede menneskerne i, hvordan Gud har ment, at livet bedst kan leves; og Ånden (Helligånden), hvis opgave er at få menneskerne til at leve i kærlighed. Casper David Friedrich: To mænd iagttager månen, Moseloven Den lov Moses fik af Gud på Sinaj bjerget, efter han havde befriet israelitterne fra slaveriet i Egypten. Loven angiver en lang række regler for, hvad israelitterne må og ikke må. Evangelium Ordet evangelium betyder det glædelige budskab. I Det nye Testamente er det glædelige budskab, at Guds rige er på vej, og at Jesus er Guds søn, som bringer det med sig. 7

9 ELSKER ELSKER IKKE? Denne opfattelse af Gud kommer til udtryk i Det nye Testamente, der først og fremmest handler om Jesus. I Det gamle Testamente tales der mere præcist om én gud, som har skabt verden og holder den oppe. Det er især opfattelsen af Jesus, der har gjort en forskel. Nogle af de jøder, som fulgte Jesus, mente, at han var Guds søn. Det blev andre forargede over, fordi intet menneske kunne være guddommeligt. Derfor opstod kristendommen som en variant af jødedommen. De kristne anser Jesus for at være Gud i menneskeskikkelse, mens jøderne anser det for at være en hån mod Gud at opfatte Jesus som guddommelig. Det samme gør muslimerne. I Koranen beskrives Jesus derfor i stedet som muslimernes sidste profet før Muhammed. Du skal elske din næste I det dobbelte kærlighedsbud taler Gud til et du. Spørgsmålet er, hvem dette du er? El Greco: Den treenige Gud, Gud (lyset), Sønnen (Jesus) og Helligånden (duen). Messias Messias betyder den salvede, frelseren. For de kristne er Jesus Guds søn, som kom til Jorden i skikkelse af et menneske, der skulle frelse verden og menneskerne, fordi de ikke levede, som Gud ville det. Også jøderne ventede på, at der skulle komme en frelser, men de forestillede sig snarere en stor konge, der i lighed med kong David kunne samle hele landet og jage den romerske besættelsesmagt ud af Israel. Du skal elske din næste Med ordet skal bliver det tydeligt, at det Gud udtaler er en ordre. Sætningen er ikke ment som en bøn, et godt råd eller en venlig opfordring, man kan overveje. Det er noget, man skal gøre. Hvis man skal rette sig efter det, der bliver sagt, er det vigtigt, at man har tillid til den, der giver ordren. Du skal elske din næste Ordet elske angiver, hvad der ifølge Jesus er den højeste værdi i kristendommen nemlig kærlighed. Hvis man som kristen skal leve sit liv på den bedst mulige måde, skal man altså udvise størst mulig kærlighed. I Bjergprædiken, som står i Matthæusevangeliet, går Jesus så vidt som til at sige, at man skal elske sine fjender og bede for dem. Også på en lang række andre områder strammer han betingelserne for, hvordan mennesker skal omgås hinanden, for at livet kan blive godt. Fx henviser han til De ti Bud og siger, at Gud her har givet mennesket den leveregel, at de ikke må slå hinanden ihjel. Men, siger Jesus så, for fuldt ud at forstå denne regel er det end ikke tilladt at blive vrede på hinanden. At leve i kærlighed er at være opmærksom på, at mennesker 8

10

11 ELSKER ELSKER IKKE? Synd Synd vil sige at vende sig væk fra Gud. Det dækker over den forestilling, at man ikke tror, man har behov for Gud, men kan leve sit liv, som man selv vil. I kristendommen er det en særlig pointe, at mennesker allerede fra fødslen er syndige og slet ikke kan undgå at være det. Anderledes er det i islam. Her kan mennesket med sin frie vilje selv bestemme, om det vil rette sig efter Koranen eller ej. Missionær En person, der er sendt ud for at fortælle andre sandheden om livet, og hvordan det bedst kan leves. I slutningen af fortællingen om Jesus, sender han således sine disciple ud i verden for at gøre alle folkeslag til sine disciple. Også muslimer og buddhister missionerer, mens jøder ikke gør det. ikke kan undgå at lave fejl, og derfor har behov for tilgivelse. End ikke hvis et andet menneske forsøger at gøre én ondt, må man gøre modstand, men skal blot vende den anden kind til. Ud over disse belæringer viste Jesus også gennem den måde han levede på hvad han mente med at leve i kærlighed. Han helbredte syge, opvækkede døde, spiste sammen med samfundets svageste og udstødte og tilgav dem, der havde syndet. Du skal elske din næste Sidste led i sætningen fortæller også, hvem det er, du skal elske. Det er din næste. Men der står ikke noget om, hvem din næste er. Det må man selv finde ud af. Da Moses fik pålagt af Gud, at han skulle elske sin næste, var det en leveregel, som skulle gælde for alle israelitter, men da det gamle Israel var et stammesamfund, blev det ofte opfattet sådan, at man kun skulle elske dem, som var nærmest og tilhørte ens egen slægt. Senere kom næstebegrebet til at omfatte alle jøder. I fortællingerne om Jesus er det mere uklart, hvad ordet 10

12 næste dækker over. Hos Paulus, som var den første kristne missionær, er næstebegrebet blevet udvidet til at omfatte alle medmennesker. At Paulus foretager denne udvidelse hænger sikkert sammen med, at Jesus havde sagt, at man også skal elske sine fjender, hvis livet skal blive godt. Den anden mig selv? Næsten er altså ethvert andet menneske, som man møder eller kan møde på sin vej gennem livet. Men man kan også vende forestillingen om næsten på hovedet og spørge, om man selv kan være næste. Det er man selvfølgelig for alle andre på samme måde, som alle andre i princippet er ens næste. Men spørgsmålet er, om man også kan være næste for andre, fordi de har brug for det? I Frankrig levede indtil for nylig en filosof, som hed Levinas ( ). Han mente, at man først kan vide, hvordan man skal opføre sig over for andre, når man står ansigt til ansigt og ser hinanden ind i øjnene. Det er udtrykket i det andet menneskes ansigt og blikket i øjnene, der fortæller mig, hvad dette menneske har brug for, at jeg gør. 11

13 ELSKER ELSKER IKKE? Korset som symbol på det dobbelte kærlighedsbud Det vigtigste symbol i kirstendommen er korset. Det var på korset, at Jesus ifølge kristendommen ofrede sig for hele menneskeheden og gik i døden for at vise menneskerne, at Gud er med dem hele tiden også når livet tager sig værst ud. Korset består af to stolper en lodret og en vandret. Den lodrette peger fra Jorden op mod Himlen og fra Himlen ned mod Jorden. På den måde kan man sige, at den er et symbol på kærligheden til Gud, og på Guds kærlighed til mennesker. Den vandrette peger rundt i verden, hvor ens næste befinder sig. Den er således symbol på kærligheden til næsten. 12

14 Kærligheden i andre religioner Islam Kristendommen er ikke den eneste religion, der anser kærlighed for at være vigtig. Læser man fx i Koranen, vil man hurtigt opdage, at der som indledning til alle sûraerne (kapitlerne) står, at Gud er både barmhjertig og nådig. Disse to udtryk dækker over Guds omsorg for sine skabninger, hvilket igen vil sige, at muslimernes gud har en tilbøjelighed til at tilgive mennesket, når det fejler. Som muslim lever man således under Guds kærlighed. Inden for islam regnes det for en kærlig gerning, hvis man bestræber sig på at følge Guds vilje, som den står i Koranen, samt hjælpe andre til at gøre det samme. Buddhisme For buddhisterne forholder det sig helt anderledes. De regner ikke guderne for noget særligt. At blive født er blot et trin på vejen mod erkendelsen af sin egen buddha-natur, hvilket vil sige at forstå tilværelsens rette sammenhæng. Den buddhistiske opfattelse går ud på, at alle mennesker har buddha-naturen inden i sig. Det vil sig, at man dybest set er frygtløs, kærlig og frydefuld. Derfor er hvert enkelt menneske også i stand til at frelse sig selv, og en af måderne at gøre det på er ved at være til gavn for andre. Det er man bl.a. ved at være kærlig og gavmild mod dem, så de undgår lidelse. Og jo mere det lykkes, des bedre bliver ens egen og andres karma. Læser man i Koranen, vil man hurtigt opdage, at der som indledning til alle kapitlerne (på nær et enkelt) står: I Guds, den Nådiges, den Barmhjertiges navn. På arabisk ser det sådan ud. Karma Karma betyder handling. Alt, hvad en buddhist gør, bliver samlet sammen i et livsregnskab, som bestemmer, hvordan ens næste liv bliver. Har man gjort mest godt i sit liv, får man det bedre i det næste og omvendt. 13

15 MODERNE FOLKETRO Hvad er moderne folketro? Der er mange forestillinger om, hvordan en UFO ser ud. Ordet folketro bruges om menneskers forestillinger om fx magi, varsler og overnaturlige skabninger. Folketroen ligner ikke en religion, hvor der er en gud, en præst, en hellig bygning osv. Man støder på folketroen ude i hverdagslivet. Det er tro, som bliver dyrket hjemme, i små foreninger, hos en behandler eller måske ude i naturen. Folketroen er ikke en samlet tro, men en lang række meget forskellige trosretninger, som ofte ikke har noget med hinanden at gøre. Folketroen udgør altså ikke en større helhed som fx folkekirkens kristendom. I gamle dage handlede folketroen meget om særlige magiske kilder, træer eller sten. Den var også fyldt med væsner som varulve, ellefolk og havmænd. I dag kan disse væsner være erstattet af aliens, der kommer flyvende i UFO er. Gammel folketro kan overleve i det moderne samfund. Fx findes troen på nisser og hekse stadig i dag. I gamle dage var man bange for nissen, og derfor holdt man sig gode venner med ham, mens vi i dag ser nissen som en hyggelig del af juletiden. Og heksen sender vi til Bloksbjerg på Sankt Hans aften. Man kan sige, at folketroen udvikler sig i takt med, at samfundet ændrer sig. Både tidligere og i dag har der i folketroen været en forestilling om, at nogle mennesker har særlige evner. De er måske synske eller i stand til at komme i kontakt med de døde. I folketroen har der også altid været en forestilling om, at naturen er noget særligt, som man kan tilbede. Helt op til i dag er der eksempler på, at mennesker udfører ritualer ved fx træer, som de mener kan helbrede sygdomme. Moderne folketro indeholder mange nye tanker i forhold til den gamle folketro. Det er især disse nye tanker, som dette kapitel handler om. 14

16 Tro og overtro Dette kapitel handler om noget, som mange mennesker vil kalde overtro. Men hvad er egentlig forskellen på tro og overtro? Overtro kan betegnes som tro, der er blevet til overs. Det er altså tro, der ikke er accepteret af den etablerede tro, fx folkekirken. Når det fortælles, at Jesus blev født af en jomfru, så kaldes det for tro, selvom det virker ret fantastisk. Det er en del af den kristne tro. Når et menneske derimod tror, at drømme kan tydes og har betydning for den enkeltes liv, så kaldes det ofte for overtro. De store religioner som fx islam, hinduismen og kristendommen har altså fået så godt fat i mange, mange mennesker, at de ikke opfattes som mærkelige og fyldt med overnaturlige historier. Anderledes er det med de mange overbevisninger, der beskrives i dette kapitel. De har ikke vokset sig store og stærke derfor virker de måske mærkelige og anderledes. Ceremoni ved sommersolhverv, Stonehenge i England, 21. juni

17 MODERNE FOLKETRO Et supermarked for tro Et hjemmealter, hvor man kan dyrke sin helt personlige tro. Her er den traditionelle katolske tro på Jomfru Maria blandet med det mere okkulte i form af tarotkort. Stemningen uddybes ved at brænde levende lys. Man kan påstå, at alle mennesker har behov for at tro på noget. Det behøver ikke være en gud, men blot noget, som man lader sit liv styre af. I den moderne verden er der masser af muligheder for at vælge en tro. Det er nærmest ligesom et supermarked. Der er frit valg på hylderne. De store religioner er stadig de dominerende i dette supermarked, men ved siden af findes der en masse forskellige trosformer, som fx astrologi, healing, drømmetydning osv. Mange mennesker lever deres liv efter disse former for tro. Nogle af de store verdensreligioner er kendetegnet ved en stor almægtig gud. Både jødedommens gud Jahve, kristendommens Gud og islams Allah er store magter. Gud og Allah bor i noget, man har valgt at kalde Himlen. Det er et sted, hvor kristne og muslimer kan komme hen, når de dør. Det er der nogle mennesker, som ikke kan bruge til noget. De synes ikke rigtig, at denne fjerne gud giver mening. Disse mennesker vil finde en måde at leve på, som giver dem velvære og energi her og nu. De vil finde deres fejl og mangler og rette op på dem, så de kan blive lykkelige. De tror, at en anden form for tro kan være med til at styre lykken. Fx kan det være, at der er noget galt med ens navn. Så kan det ændres efter reglerne i det, man kalder numerologien. Det gælder nemlig om at få livet til at lykkes. Men i folketroen gælder det også om at holde sig på god fod med naturen og de overnaturlige væsner, som man tror findes rundt omkring. Ellers vil de måske gøre livet surt for én. Der findes også mennesker, som både tror på en gud og samtidig dyrker andre former for tro. De vil selv sammenstykke deres religion, når de er på besøg i Supermarkedet for moderne folketro. 16

18 17

19 MODERNE FOLKETRO Beregning af fødselstal og navnetal Fødselstal Er du født den 27. i en måned, bliver dit fødselstal 9 (dvs. 2+7=9) Mennesker med fødselstallet 9 er efter sigende udholdende, temperamentsfulde, ligefremme, modige og selvstændige. Navnetal Hvis man fx hedder Peter Larsen, så er ens navnetal 7. Det kommer man frem til på følgende måde: P E T E R L A R S E N = 52 = 7 (dvs. 5+2=7) Man lægger altså de enkelte bogstavers værdi sammen og tager tværsummen indtil man har et tal mellem 1 og 9. Bogstavernes talværdi A J S Ø = 1 B K T Å = 2 C L U = 3 D MV = 4 E N W = 5 F O X = 6 G P Y = 7 H Q Z = 8 I R Æ = 9 Lidt statistik I 1991 havde Institut for navneforskning 242 sager om navneændringer. I 2001 var tallet steget til 837 sager. Et liv i balance En afdeling i Supermarkedet for moderne folketro indeholder trosformer, hvor tilhængerne ønsker at skabe balance i deres liv. Der er nogle energier, som er ude af kontrol og derfor fungerer personens liv ikke rigtigt. To eksempler på ønsket om at skabe balance i sit liv er numerologi og Feng Shui. Numerologi Numerologi handler om tal og deres magi. I tallene 1-9 ligger forståelsen af livet, ifølge numerologer. Ud fra en persons navn og fødselsdato kan man beregne et navnetal, fødselstal og skæbnetal, som siger noget om, hvordan man er som menneske både på det ydre og i det indre. Numerologer lægger et numeroskop, ligesom astrologer lægger et horoskop. Det kan så være, at ens navn ikke er i harmoni med ens fødselstal. Løsningen findes ved at ændre sit navn eller blot nogle bogstaver i det. Hvis man fx hedder Knud, kan det være, at det ville være bedre at hedde Knut, fordi man så får et bedre navnetal. Det er altså en meget matematisk måde at påvirke sin lykke på. Hvert bogstav i et navn har nemlig en værdi. Bogstavet d har værdien 4, mens bogstavet t har værdien 2. Ved at lægge alle bogstavernes værdier sammen og tage tværsummen af den samlede værdi, så finder man navnetallet. Man vil altså finde forskellige tværsummer, alt efter om man hedder Knud eller Knut. Numerologer tror overordnet på, at tallene er symboler på universets energier. Og der skal være harmoni mellem disse energier og det enkelte menneskes tal så får man et liv i balance. Feng Shui Feng Shui kommer fra Kina og udtales fung swæj. Det er en gammel kinesisk tradition for, hvordan man indretter sine omgivelser. Ifølge Feng Shui har det stor betydning for menneskers lykke, at huset er indrettet efter nogle bestemte regler. Denne gamle tradition er i de senere år blevet meget populær i Europa og USA. Tilhængerne af Feng Shui tror på, at der fly- 18

20 Herover: Et rum, som er indrettet efter Feng Shui-principper. Til venstre: Et gammelt Feng Shui-kompas, som kan bruges til at indrette et hjem efter. der energier rundt i hele verden og derfor også i boligen. Der findes to slags energier en opbyggende (yang) og nedbrydende (yin). Der skal være ligevægt mellem disse to slags energier. Ellers kan det gå ud over familielivet, karrieren, helbredet osv. I Feng Shui er det nemlig sådan, at der findes forskellige områder i huset, som står for fx kærlighed, velstand, familie, kreativitet, helbred osv. Hvis man tror på Feng Shui, er det vigtigt, at der er harmoni i disse områder. Har man fx ikke nogen kæreste, så kan man stille ting i par i sit kærlighedsområde. To blomster, to lysestager osv. Ønsker man rigdom, kan man placere runde, blanke genstande i sit område for velstand. Det vil måske give harmoni mellem yin og yang. Yin og yang Yin og yang stammer fra kinesisk filosofi. De er modsætninger og kan derfor repræsentere nat og dag, kvinde og mand, passiv og aktiv, vinter og sommer osv. De to kræfter yin og yang er lige stærke og lige vigtige. Nogle gange er yin dominerende, andre gange er det yang. Men de har brug for hinanden. 19

21 MODERNE FOLKETRO Clairvoyance og healing En healer er i gang med en behandling. Ordet clairvoyance stammer fra fransk og kan oversættes til at se klart. Det påstås, at der findes nogle mennesker, som har et særligt klarsyn, hvor de kan se særlige ting ved det menneske, som sidder over for dem. De kan efter sigende se alt fra sygdomme til langt ind i personens fortid og fremtid. På den måde kan personen blive hjulpet videre i sit liv. Healing betyder egentlig at gøre hel. Det kan både være at helbrede sygdom eller skabe balance i et ellers raskt menneske, så det kan udvikle sig. Ved hjælp af energier udefra kan healeren påvirke sin patient til at blive hel fysisk eller psykisk. Energierne er med til at bryde de blokeringer, som patienten har i sig. Healing foregår på forskellige måder. Mest almindeligt er nok, at healeren lægger sin hånd på patientens krop eller bevæger hænderne et lille stykke over kroppen. Men healing kan også foregå ved, at man bærer særlige sten på sig. Det kaldes krystalhealing. Krystallen Rosa Kvarts skulle fx stimulere de energier i et menneske, som handler om kærlighed og tryghed. En særlig form for healing er fjernhealing. Her tror man på, at vores hjerner udsender vibrationer, som kan modtages af mennesker, som ikke er på det samme sted. Det kan hjælpe healeren at høre modtagerens stemme i telefonen eller se et billede af vedkommende. Fjernhealing skulle efter sigende tage minutter. I gamle dage kaldte man mennesker med disse evner for kloge mænd og koner. Mødet med den anden side Der findes mennesker, som tror på, at man kan få taget et billede af sin aura, dvs. af det energifelt der findes rundt om kroppen. En anden type tro er den, hvor tilhængerne tror på, at man kan få kontakt med noget eller nogen på den anden side af døden. Eller noget, som er i en anden verden. Ånder Der findes mennesker, som tror, at et menneskes ånd overlever, når man dør. Det er altså kun kroppen, der dør og forsvinder. Ånden lever videre. Det kaldes spiritisme, for ordet spirit er engelsk og betyder ånd. 20

22 Ånderne lever i den åndelige verden og prøver at få kontakt med levende mennesker af kød og blod. Denne kontakt skal dog som regel gå gennem mennesker med særlige evner. Sådan en person kaldes et medium og låner faktisk sin krop til ånden, som ønsker at komme igennem til vores verden. Det kan være et familiemedlem, som ikke lever mere, men ønsker at sige noget til de levende efterladte. Samtalen kan foregå ved fx bankelyde. I januar 1959 sank skibet Hans Hedtoft syd for Grønland. Samme aften var der et møde i spiritistkirken i Århus. Her fik aftenens medium pludselig besked om, at man samlede mennesker op af vandet. Og det var efter sigende før, nyheden om skibsforliset nåede til Danmark. Ånden i glasset Måske har du også hørt om Ånden i glasset. Her sidder der et antal mennesker omkring et bord, og hver deltager holder en finger på et glas, som har bunden i vejret. På bordet ligger der en cirkel med alle bogstaver og tal. Man forsøger så at komme i kontakt med en ånd, som svarer ved at flytte glasset rundt til de forskellige bogstaver og tal. Nogle tror, at de rent faktisk har kontakt til en ånd, mens andre mener, at deltagerne bliver trætte i armene og derved kommer til at skubbe glasset i forskellige retninger. Fire personer laver Ånden i glasset. Læg mærke til bogstaverne på bordet. 21

23 MODERNE FOLKETRO Moderne hekse i gang med et ritual. I kontakt med naturen At være i kontakt med naturen er vigtigt for visse mennesker, når de vælger deres tro. Måske er de blevet trætte af det hektiske liv med mobiltelefoner, mange tv-kanaler, computere osv. Måske føler de, at det hele er mere ægte ude i naturen. Eller måske er de bare tiltrukket af naturen. En moderne heks er et eksempel på et menneske, der lever i tæt kontakt med naturen. De kender til planter og deres virkning, og de kender til tegnene i naturen, fx vejret, der skif- 22

24 ter. Denne viden er gået i arv fra generation til generation af kloge mænd og koner. Hekse tilbeder naturens guder og gudinder. Det kan fx være en skovgud. Moderne hekse udøver som regel hvid magi. Det vil sige, at de kun ønsker at gøre gode ting med deres heksekunst. Modsat er det med de hekse, som udøver sort magi. De påstår, at de kan nedkalde forbandelser. Disse hekse dyrker ofte ikke kun folketroen, men har også forbindelse til religiøse bevægelser som satanismen. At mange hekse ikke vil lave forbandelser skyldes, at de tror på, at alt det, man sender ud, kommer tilbage til en selv gange tre. I dag er det tilladt at være heks, men i gamle dage brændte man hekse på bålet hvis de da altså var hekse. Der findes dog ikke så mange hekse i dag. Folketro ude i naturen Særlige træer, kilder, høje og sten har gennem tiden været forbundet med folketroen. Mennesker har på forskellige måder tilbedt og brugt ting ude i naturen i forbindelse med ritualer. Disse træer, kilder, høje og sten ligger spredt ud over hele Danmark, og måske findes de også der, hvor du bor. Et af de mest kendte træer er Kludeegen ved Rønnede på Sjælland. Dette træ var specielt, fordi der var et hul mellem hovedstammen og en mindre stamme. I gamle dage kravlede syge mennesker igennem dette hul eller også blev de trukket af andre. Disse mennesker skulle være nøgne, og efter ritualet blev deres brugte tøj hængt på træet. Det er derfor træet kaldes en kludeeg. Ritualet skulle udføres tre torsdage i træk, og der skulle siges nogle særlige trylleformularer. Efter ritualet skulle man skære lidt bark af træet og sove med det under hovedpuden i tre nætter. Ritualet var en slags genfødsel eller renselse. Hvis et menneske led af en sygdom, kunne det blive helbredt ved at blive trukket gennem træet ifølge folketroen. I dag er hullet ødelagt, fordi en del af træet er gået ud. Men der hænger stadig klude altså tøj på træet. Ingen ved, om det er fordi ritualet stadig udføres, eller om det bare er for sjov. Dannie Druehyld Dannie Druehyld bor ude i Rold Skov, der ligger mellem Hobro og Ålborg i Jylland. Hun betegner sig selv som heks, nærmere betegnet en skovheks. I skoven finder hun forskellige urter, som hun bruger til mad, medicin og magi. Hun mener også, at skoven er befolket med trolde, mosekoner og ellepiger, der danser. Dannie Druehyld kalder også sig selv for klog kone og mystiker, og hun har skrevet flere bøger om hekselivet. En kludeeg, som ikke længere har sit hul til at kravle igennem. Der hænger dog stadig klude på. 23

25 MODERNE FOLKETRO Den falske profeti Den canadiske studerende Neil Marshall skrev i begyndelsen af 1990 erne en tekst, som han mente, før eller siden ville passe på en begivenhed. Fx kan Guds by jo være mange forskellige steder: Mekka, Medina, Rom, Jerusalem, Salt Lake City eller en hvilken som helst anden hellig by. Neil Marshall kunne ikke vide, at der kun skulle gå knap ti år, før nogen fandt, at profetien passede nemlig da to fly fløj ind i World Trade Center i New York. Den sidste linje med omtalen af 3. verdenskrig har Neil Marshall i øvrigt ikke skrevet. Den er blevet tilføjet af andre, da profetien blev gengivet som en af Nostradamus gamle profetier. I Guds by vil der være en voldsom torden, to brødre vil blive revet fra hinanden af kaos, mens fæstningen består, vil den store leder omkomme. Den tredje store krig vil begynde, når byen brænder. Varsler og spådomme Et varsel er et slags tegn på, at der vil ske noget måske endda en advarsel. De fleste kender til det med en sort kat, der går over vejen. Det kan opfattes som et varsel om, at der vil ske noget uheldigt. Nogle mennesker påstår, at de får varsler i drømme, mens andre siger, at de får dem i syner. Det vil sige, at de pludselig ser noget, der vil ske i fremtiden. Kometer på himlen tages af nogle mennesker som et varsel. Det kan være alt lige fra jordens undergang, til at der vil ske flere ulykker på Jorden, mens kometen passerer. Varsler kan altså være med til at styre menneskers liv. Måske tør man ikke gå på arbejde, fordi man om morgenen har fået et varsel om noget ubehageligt. En spådom handler om at kunne forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. For at kunne tro på spådomme, må man også tro på, at fremtiden allerede er fastlagt. En af de mest kendte spåmænd er Nostradamus. Han levede i 1500-tallet. Han skrev sine spådomme på mærkelige vers, som ikke altid giver mening. Men det lykkedes ham at forudsige ting om fx 2. Verdenskrig, hvis altså man tror på spådomme. Men hans forudsigelser er også blevet forfalsket i forbindelse med terrorangrebet på World Trade Center i Det skete, da en canadisk student engang i løbet af 1990 erne skrev en spådom, som mindede meget om dem, Nostradamus havde lavet for mange år siden. Og mange mennesker troede, at spådommen var rigtig. Halleys Komet passerer Jorden med ca. 76 års mellemrum. Her ses den på det berømte Bayeaux-tapet fra 1000-tallet. 24

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Kl. 14.00 Bjolderup Kirke (med nadver) Burkal Kirke (høst, uden nadver) Tinglev Kirke Tema: Forenet med Kristus Salmer: Bjolderup: 730, 310; 368, 335 Burkal: 730, 728, 368; 729, 11 Tinglev:

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002 ERLING TIEDEMANN Prædiken i Humlebæk Kirke Anden søndag efter påske, 14. april 2002 Læsninger: Salme 23 ("Hyrdesalmen") Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, 2 han lader mig ligge i grønne enge, han

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016 Kl. 9.00 Bjolderup Kirke 750, 41; 157, 483 Kl. 10.30 Burkal Kirke 749, 658, 60; 157, 70 Tema: Oprejsning Evangelium: Joh. 5,1-15 "Vil du være rask?" Ved en af jødernes fester kom Jesus til Jerusalem. Han

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere