Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

Transkript

1 Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

2 Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne gennem evalueringer, analyser og redskaber. UU-enheden har fokus på, hvad der skaber kvalitet i og omkring undervisningen på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Fx undervisningsformer, læringsudbytte, praktik, ledelse, organisering og gennemførsel. Vi har desuden fokus på de unge i systemet, deres overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og deres vej gennem ungdomsuddannelserne og videre mod de videregående uddannelser 2

3 Ikke uddannelsesparat De fire elever sidder ved computere og udfyldes test. De to vejledere går rundt og hjælper. Der er en god og hyggelig stemning, men eleverne går hurtigt i stå, hvis der ikke er en vejleder til at hjælpe. De er hurtige til at udfylde de forskellige testspørgsmål, men har mange spørgsmål om, hvordan uddannelsessystemet er bygget op. Hvad er en bachelor, hvad er en kandidat? Hvorfor kræver det nogle karakterer til nogle uddannelsessteder og andre karakterer til de samme uddannelser på andre uddannelsessteder?. I den fælles opsamling er eleverne meget optagede af, hvad de forskellige test siger om dem. Hvem er jeg og hvad kan jeg?. Eleverne virker rastløse, når de ikke har ordet. Sidder og dimser med kuglepenne eller surfer på computeren. En enkelt siger slet ikke noget. Sidst i opsamlingen diskuterer to elever, hvorvidt man selv kan styre sit liv. Sara: Man kan hvad man vil Vejleder: Kan man det? Sara: Ja det kan man hvis man finder sin viljestyrke Rabil: Men det er ikke alle, der har så meget viljestyrke Som tiden skrider frem falder eleverne fra. Det er svært at få alt tiden brugt. Eleverne får fri kvart i 12 Observationsnoter fra Drenge og piger på ungdomsuddannelserne Hutters mfl

4 Motivation som problem Andelen som virkelig godt kan lide skolen falder fra klasse. 41 % af eleverne på ungdomsuddannelserne oplever at undervisningen generelt er ensformig Forsat problemer med frafald fra ungdomsuddannelserne ml. 15 og 30 %. 20 % af de unge har ikke afsluttet en ungdomsuddannelse syv år efter grundskolen.

5 Motivation er blevet vilkår og et pres? Alle skal have en uddannelse - men for nogle unge er det svært. Motivation er ikke kun subjektiv faktor, men også noget den unge vurderes ud fra. Behov for at sætte fokus på hvordan alle unge får et positivt projekt med at uddanne sig. 5

6 6 Hvad er udfordringerne omkring unges motivation udtryk for?

7 Tre aktuelle tendenser: 1. Skærpet konkurrence - præstationsorientering 2. Ændrede kommunikations- og vidensformer relevanskrise 3. Nye skel og differentieringer - polarisering i unges uddannelsestrategier

8 8 Skærpet konkurrence

9 Nye platforme Julia Sofie vinder af årets Goldtube You tubber om beaty og lifestyle. Har følgere og tjener op mod kr om måneden. Er 17 år, holder pause fra gymnasiet for at smede mens jernet er varmt. 9

10 Unge i et krydspres Konkurrencesamfund Konkurrence om at klare sig i global vidensøkonomi. Uddannelsesræs, kamp om at få en plads Krav om målrettede og planlagte valg- fremdrift Målrettede, ambitiøse og pressede Netværkssamfund Generation netværk viden, jobs, relationer, ideer spredes via netværk Usikkerhed og forandringshast - yoyo forløb, flydende liv Krav om fleksiblitet og positionering være knudepunkter ( hubs ) Søgende, producerende og usikre

11 Unge optagede af to spørgsmål 1. Hvordan klarer jeg mig i konkurrencen? Hvad er mine muligheder for succes? 2. Hvordan skaber jeg mening og identitet? Hvordan forbinder jeg mig til andre?

12 Polarisering i unges strategier Præstationsorient. Karakterer og eksamen som formål. Fokus på at demonstrere kunne. Kan føre til performancestress Interesseorienteret Uddannelse som et interesse- og identitetsprojekt. Motivation hænger sammen med mening. Præstationsorientering kan føre til demotivation Uddannelsespresset Uddannelse som et ydre pres Negative skoleerfaringer, manglende tiltro på egne evner Skoletræthed og resignation

13 Uddannelsespresset nogle eksempler Mangler alternativ Hvad er alternativet? Jeg kan ikke klare flere nederlag med hensyn til uddannelse. Jeg skal bare bevise, at jeg kan. Hvis jeg dropper ud endnu en gang, tror jeg aldrig, jeg kommer i gang igen. Jeg skal bevise, at jeg kan gennemføre noget. (Mandlig kursist, 21 år) Sen uddannelsesmotivation Jeg var meget skoletræt efter stx, og nu er jeg mere motiveret og har lært meget om mig selv, jeg har lyst til at lære noget. Jeg er motiveret mere nu, fordi jeg ikke har så meget rod i mit liv. Jeg kan se at det fører til noget, jeg kan se en fremtid i det jeg kan se længere frem end jeg kunne før. (Kvindelig kursist, 23 år) 13 Hfs profil og funktion. EVA 2015

14 Samspil mellem flere faktorer Fremtids -perspektiv ll Manglende oplevelse af retning og mening ifht uddannelse Læringsmiljø Manglende oplevelse af læring og tilhør ifht. uddannelsen Den unges forudsætninger Udfordringer ifht personlige, faglige og/eller sociale kompetencer 14 Hutters mfl (2013): Drenge og piger på ungdomsuddannelserne. Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis?

15 15 Hvad er motivation og hvordan skabes den?

16 Motivation skabes i et samspil Samfundsmæssige rationaler og rammer Motivation Den unges mål, mening og erfaringer Praksis og kultur på uddannelsen 16

17 Vigtige pointer omkring motivation Motivation skabes i et samspil mellem den unges motiver og erfaringer og den praksis og kultur, der er på gymnasiet. Motivation er ikke noget statisk eleverne kan også udvikle deres motivation i løbet af gymnasiet. Første gang jeg oplever en glæde ved at lære noget. Vigtigt at arbejde med, at alle elever har et (positivt) projekt med at uddanne sig. Spørgsmålet er hvordan? 17

18 18 Engagerende og motiverende undervisning men hvordan?

19 Hvad siger de studerende? 19

20 20 Fem faktorer der styrker elevernes motivation

21 Et positivt projekt med at uddanne sig Indebærer et fokus på: Uddannelse som et identitets og fremtidsprojekt Bryde de negative skoleerfaringer evt gennem miljøskifte Nære elevens ambitioner Vise og veje videre i uddannelsessystemet Skabe trædesten, der kan gås på undgå dead ends. 21

22 Progression og mestring Indebærer et fokus på: Progression at den enkelte rykker sig Forudsætninger og forventninger om mestring Meningsfulde læringsmål Opbygning af læringsidentitet fra fixed til growth mind set. Adgang til feedback og støtte både fagligt og emotionelt 22

23 Anvendelse og relevans Indebærer et fokus på: Oplevelse af relevans på kort og på langt sig. Hvad fanden skal jeg bruge det til?.- Læring gennem opgaveløsning og deltagelse i praksisfællesskab. Jo mere virkeligt, jo bedre. Gode forbindelser mellem teori og praksis. Innovation og produktion. Mindre fokus på at gengive 23

24 Gode læringsfællesskaber Indebærer et fokus på: Et trygt læringsmiljø og god arbejdsstemning Oplevelse af at høre til både fagligt og socialt Gode læringsfællesskaber Personlig relation til læreren at læreren kender én og er en, man kan gå til Stærke relationskompetencer 24

25 Deltagelse og involvering Indebærer et fokus på: At se den studerende som aktør med motiver og intentioner Involvering og mulighed for indflydelse At de studerendes inputs tages alvorligt Aktørskab og selvstændighed som kompetencer, der skal læres 25

26 Motiverende undervisning hos jer Hvad gør I for at understøtte at eleverne får et positivt projekt med at uddanne sig? Hvordan giver I eleverne en oplevelse af mestring? I hvilket omfang har eleverne mulighed for at løse relevante og interessante opgaver? Hvad gør I for at styrke elevernes oplevelse af tilhør? Hvordan giver I eleverne mulighed for at være medskabere af uddannelsen og af deres videre forløb? 26

27 Læs mere EVA (2016): Uddannelsesparathed? De første erfaringer fra arbejdet med ikkeuddannelsesparate i folkeskolen. EVA (2016): Magasinet VOX viden til handling på eud. EVA (2015): HFs profil og funktion. En undersøgelse af den to-årige hf-uddannelse EVA (2014): Undervisningsdifferentiering på erhvervsuddannelserne. Hutters, C. & Lundby, A. (2014): Læring, der rykker. Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv. Den europæiske socialfond og Region Hovedstaden Sørensen, N.U., Hutters, C., Katznelson, N. og Juul, T.M. (red) (2013): Unges motivation og læring: 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet. Hans Reitzels Forlag. Hutters, C, Nielsen, M.L. & Gørlich, A. (2013): Drenge og piger på ungdomsuddannelserne. Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis, Center for Ungdomsforskning. 27

28 Tak for nu Forsættelse følger hos jer! 28