SOCIALRÅDGIVER STUDIEORDNING PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSEN. Den klassiske uddannelse

Transkript

1 STUDIEORDNING PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSEN SOCIALRÅDGIVER Den klassiske uddannelse September 2006 Revideret januar 2009, august 2010 og oktober 2011 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL, KØBENHAVN 2006 STUDIEORDNING FOR PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSEN SOCIALRÅDGIVER, DEN KLASSISKE UDDANNELSE PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL - SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSERNE, KØBENHAVN, 2006 PRINTED IN DENMARK 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDDANNELSENS FORMÅL HØJSKOLENS GRUNDLAG INTERNATIONALISERING I UDDANNELSEN UNDERVISNING EVALUERING OG ARBEJDSFORMER FORSKNINGSTILKNYTNING UDDANNELSENS OMFANG OG FORDELING AF ECTS-POINT INDHOLD, KOPPETENCEMÅL, LÆRINGSFORMER OG EVALUERING SEMESTER SEMESTER SEMESTER SEMESTER SEMESTER SEMESTER SEMESTER FAGOMRÅDERNE MÅL, BEDØMMELSESKRITERIER FAGOMRÅDET SOCIALT ARBEJDE OG SOCIALRÅDGIVNING DET PSYKOLOGISKE OG PSYKIATRISKE FAGOMRÅDE DET JURIDISKE FAGOMRÅDE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAGOMRÅDE BACHELORPROJEKTET PRAKTIKKEN EKSAMENER, PRØVER OG OBLIGATORISKE ELEMENTER I UDDANNELSEN ORLOV, OVERFLYTNING, MERIT OG OPHØR BEKENDTGØRELSESGRUNDLAGET DISPENSATION SEMESTERPLAN

3 1. UDDANNELSENS FORMÅL Socialrådgiveruddannelsens formål er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsens 1, stk. 1 og stk. 2: 1 Formålet med socialrådgiveruddannelsen er at kvalificere den studerende fagligt og personligt til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde som socialrådgiver. Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau. De studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i de berørte målgruppers og miljøers situation, så de studerende herved opnår forandrings- og handlekompetence inden for socialrådgivning, såvel i offentligt som privat regi. Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at udføre og koordinere socialt arbejde og tilrettelægge en social indsats, samt rådgive, vejlede og udføre forebyggende virksomhed, 1. opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne identificere, beskrive og vurdere sociale problemer i deres helhed og vælge metoder og tiltag, der er relevante i den enkelte situation, 2. omsætte teorier og metoder til praktisk handling og skabe forandring i samarbejde med brugere og andre aktører, 3. etablere en professionel relation med brugere samt være i stand til at indgå i en dialog med brugerne og se brugernes ressourcer og understøtte dem i at anvende disse, 4. indgå i organisatoriske processer med henblik på at kunne øve indflydelse på og forandre rammer og vilkår og kunne agere og forhandle i forhold til modsætningsfyldte krav og forventninger, 5. udføre myndighedsopgaver og træffe afgørelser som tilgodeser lovgivningens krav, brugernes situation og forvaltningens praksis samt kunne handle ud fra trufne afgørelser, 6. udvikle det sociale arbejde på baggrund af dokumentation og evaluering, udføre kvalitetssikring samt kunne følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for socialt arbejde og 7. kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som socialrådgiver. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Social Work. 4

4 2. HØJSKOLENS GRUNDLAG International Federation of Social Work (IFSW) definerer socialt arbejde på følgende måde: Det sociale arbejde virker til fremme for social forandring og problemløsning i menneskelige forhold. Det støtter det enkelte menneske i at frigøre sig og blive i stand til at øge dets trivsel. Ved hjælp af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer griber socialt arbejde ind på de områder, hvor mennesker og miljø påvirker hinanden. Principperne for menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for socialt arbejde. Metropol i København tilskynder i undervisningen de studerende til at forstå grundlaget for socialrådgiverens praksis ud fra IFSW s definition af socialt arbejde: at socialt arbejdes grundlag er humanitære og demokratiske idealer, at socialt arbejdes værdier bygger på en respekt for lighed, menneskeværd og værdighed hos alle mennesker, at udøvelsen af socialt arbejde fokuserer på at tilfredsstille menneskelige behov og udvikle menneskeligt potentiale, at menneskerettigheder og social retfærdighed ligger til grund for og retfærdiggør socialt arbejde, at socialrådgivere arbejder i solidaritet med de marginaliserede for at afbøde fattigdom og frigøre sårbare og undertrykte mennesker med henblik på at fremme social integration. Metropol socialrådgiveruddannelserne søger ligeledes at reflektere grundlaget for det sociale arbejdes praksis i den praktiske organisering og tilrettelæggelse af studiet. Uddannelsen tilrettelægges på et videnskabsteoretisk grundlag, der giver mulighed for at studere og reflektere over socialt arbejdes teorier, modeller, metoder og begreber, og som på demokratisk og ikke diskriminerende vis bidrager til at forstå, beskrive og analysere sociale problemer, herunder fænomener, kontekster og processer, som socialrådgivere arbejder med og i. UDDANNELSESBEKENDTGØRELSENS 8 STK. 1 5

5 3. INTERNATIONALISERING I UDDANNELSEN Metropol sikrer uddannelsens internationalisering ved at vi i undervisningen af de studerende: Inddrager de for socialt arbejde relevante internationale konventioner f.eks. menneskerettighedskonventionen og børnekonventionen, inddrager nyere internationale forskningsresultater af relevans for det sociale arbejde, inddrager hvordan det lokale sociale arbejde påvirkes af det europæiske og det globale perspektiv bidrager til forståelse af den kulturelle og etniske mangfoldighed som socialt arbejde indgår i. Den studerende forventes i studiet at læse faglitteratur på såvel nordiske sprog som på engelsk. Der vil i studiet være tilbud om at deltage i aktiviteter forestået af internationale gæsteforelæsere. Der er mulighed for at gennemføre uddannelsespraktikken på uddannelsens 4. semester i udlandet. Der er endvidere mulighed for efter ansøgning at gennemføre studieophold af kortere varighed i udlandet på uddannelsens 3., 5. og 6. semester, samt i forbindelse med dele af bachelorprojektperioden. Endelig kan der efter ansøgning gennemføres et studieophold ved en udenlandsk samarbejdsinstitution af længere varighed på uddannelsens 3., 5. eller 6. semester. Studieopholdet skal have en varighed af minimum 3 mdr., være godkendt af uddannelsesstedet inden igangsættelse, samt være opgjort i ECTS-points med henblik på at kunne erstatte studieaktiviteter på udsendelsessemesteret. På enten 3., 5. eller 6. semester er det muligt at gennemføre semestret på engelsk med studerende fra udlandet og Den interkulturelle & internationale Socialrådgiveruddannelse. Det er muligt at placere 1 uges studierejse til udlandet i løbet af uddannelsen. 6

6 4. UNDERVISNING - EVALUERING OG ARBEJDSFORMER 4. Uddannelsen tilrettelægges, således at der etableres en vekselvirkning med anvendelse af varierede undervisningsformer og kombination mellem teori og praksis i et sammenhængende progressivt uddannelsesforløb. Stk. 2 I uddannelsen indgår studieformer, der understøtter den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt til at skabe faglig fornyelse. Stk. 3 Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Uddannelsesbekendtgørelsens 4. Undervisningen skal fremme kritisk og analytisk kompetence til at kunne identificere, beskrive og vurdere sociale problemer i deres helhed og vælge metoder og tiltag der er relevante i den enkelte situation. Undervisningen skal endvidere give kompetence til at omsætte teorier og metoder til praktisk handling og skabe forandring. Uddannelsesbekendtgørelsens 1 stk. 2 nr. 2 og 3. Alle fire fagområders undervisning relateres til det sociale arbejde. De studerende tilbydes faglig læring ved forskellige undervisningsformer, således at alle kan få udbytte af undervisningen på trods af forskelle i forudsætninger. Undervisningen kan tage form af fagspecifik eller tværfaglig undervisning. Gruppearbejde, øvelser og refleksionsgrupper, synops- og opgaveskrivning, projektarbejde, casestudier, kurser, værkstedskurser, studiekredse og tværgående tematisk baserede undervisningsuger vil også blive anvendt. Desuden anvendes der også logbog, studenter- og gruppeudviklingssamtaler i forbindelse med den enkelte studerendes læring. Der er i studiet valgfrihed ved emnevalg ved synops- og projektskrivning. Der er ligeledes valgfrihed ved deltagelse i studiekredse og valgfrihed ved deltagelse i aktiviteter på uddannelsens tværgående undervisningsuge. VALGFRIE STUDIEELEMENTER Uddannelsens tværgående undervisningsuge, der afholdes hvert semester, er for 2., 3., 5. og 6. semester. De studerende kan her tilmelde sig undervisningen på tværs af holdene. Tværugen omhandler aktuelle socialpolitiske og socialmetodiske temaer. Udbuddet af studiekredse sker på tværs af holdene hvert semester for studerende på 3., 5. og 6. semester. Studiekredsen anvendes til fordybelse i udvalgte problemstillinger. Hvis den studerende ønsker at deltagelse i en tværgående undervisningsuge eller studiekreds skal indgå i ECTS-beregningen på eksamensbeviset, forudsætter dette 75% fremmøde til undervisningen. Den studerende skal i løbet af studiet have godkendt valgfrie studieelementer svarende til 6 ECTS-points. OBLIGATORISKE VÆRKSTEDSKURSER Fire værkstedskurser er obligatoriske med mødepligt, nemlig ugekurserne: Den professionelle samtale på 3. semester, "Socialt gruppearbejde" på 3. semester, Arbejdet med mennesker udsat for tab eller traumer på 4. semester og "Lokalsamfundsarbejde" på 6. semester. Disse kurser træner opøvelsen af færdigheder som ikke kan erstattes af teoretisk viden eller personlige egenskaber. For at sikre de studerende et basalt fagligt udgangspunkt er kurserne obligatoriske. De studerende skal opnå både teoretiske kundskaber og mulighed for bl.a. gennem øvelser at arbejde med holdninger, normer og det personlige element i kontakt-forholdet. Forudsætningen for godkendelse af de fire værkstedskurser er, at den studerende har minimum 75 % fremmøde til undervisningen. Desuden er det tværprofessionelle arbejde på 5. semester obligatorisk og forudsætningen for godkendelse af dette forløb vil fremgå af retningslinjerne for forløbet. UNDERVISNINGSFORMER I UDDANNELSEN De studerende tilbydes at udvikle mundtlige som skriftlige kompetencer ved f.eks. mundtlige fremlæggelser i forbindelse med undervisningen og ved evaluering af skriftlige opgaver, projekter og synopser samt ved bachelorprojektet. De studerende tilbydes udvikling af en professionel personlig kompetence ved undervisningsmetoder og studieformer, hvor underviseren kommer i direkte dialog med den enkelte studerende ikke blot fagligt, men også i forhold til personlige værdier og holdninger. Den direkte dialog med en lærer i undervisningsformer som f.eks. projektvejledning og rollespil skal således give den studerende mulighed for at reflektere over egne værdier og holdninger. 7

7 I uddannelsesforløbet indgår endvidere individuelle studenterudviklingssamtaler (SUS) og gruppeudviklingssamtaler (GRUS), samt anvendelse af logbog i den studerendes egen løbende registrering af studieaktiviteter og overvejelser i forhold til egen læring m.v. IT indgår i uddannelsesforløbet som redskab for faglig fordybelse og kvalificering af uddannelsens pædagogik og indhold. IT anvendes også understøttende i forhold til den studerendes egen læring blandt andet ved at sikre færdighed i informationssøgning. Den studerende skal endvidere opnå viden om, hvordan IT kan anvendes, som kommunikationsmiddel i det sociale arbejde og i forbindelse med gennemførelse af undersøgelser. Der tilbydes i løbet af uddannelsesforløbet de studerende kurser i anvendelse af IT på brugerniveau. Der tilbydes endvidere de studerende mulighed for kurser i systematisk informationssøgning. FORVENTNINGER TIL DE STUDERENDE Underviseren fungerer gennem undervisning og vejledning som igangsætter og facilitator for de studerendes læreprocesser. Den studerende forventes aktivt at sikre egen læring gennem deltagelse i undervisningen, deltagelse i SUS og GRUS, gennem aktivt at indhente og bearbejde viden, gennem studiearbejde med andre studerende, samt ved at indgå i dialog med studerende og lærere om faglige problemstillinger. De studerende gives mulighed for medindflydelse på undervisningens indhold og form gennem drøftelser i forbindelse med planlægningen af undervisningen og ved løbende, systematisk evaluering. 8

8 5. FORSKNINGSTILKNYTNING Den studerende skal kvalificere sig til at udvikle det sociale arbejde på baggrund af dokumentation og evaluering, udføre kvalitetssikring samt kunne følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inde for socialt arbejde. Uddannelsesbekendtgørelsens 1 stk. 2 nr. 7. Socialt arbejde er forankret dels i kundskaber fra praksis, dels i forskningsbaseret viden fra relevante videnskabelige områder. Metropol socialrådgiveruddannelserne sikrer professionsuddannelsens kvalitet ved at: præsentere de studerende for videngrundlaget for socialt arbejde ved inddragelse af forskningsbaseret viden i undervisning som vejledning, præsentere de studerende for grundlæggende videnskabsteori herunder gennemførelsen af kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, inddrage de studerende i socialfaglige debatter om nationale og internationale problemstillinger og forskningsresultater. Den studerende forventes gradvist gennem studiet at oparbejde evne til selvstændigt at bearbejde og inddrage forskningsbaseret metode og viden i egne undersøgelser, projekter mv. 9

9 6. UDDANNELSENS OMFANG OG FORDELING AF ECTS-POINT Socialrådgiveruddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS-points. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTSpoints). Hvert semester varer uger. Uddannelsesbekendtgørelsens 2 stk. 2. Uddannelsen omfatter en teoretisk undervisningsdel, svarende til 174 ECTS-points og praktik, svarende til 36 ECTS-points. Stk. 2. I uddannelsen indgår en valgfri del, svarende til mindst 30 ECTS-points. I den valgfri del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang på mindst 24 ECTS-points. Uddannelsesbekendtgørelsens 7 stk. 2. Uddannelsen omfatter teoretisk undervisning og praktik inden for følgende fagområder: Fagområdet socialt arbejde: 84 ECTS-points, heraf socialrådgivning - mindst 60 ECTSpoints. Det psykologiske og psykiatriske fagområde: 28 ECTS-points Det juridiske fagområde: 28 ECTS-points Det samfundsvidenskabelige fagområde: 34 ECTS-point Praktik: 36 ECTS-point. Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges således, at alle fagområder relaterer den specifikke viden og de specifikke færdigheder til socialt arbejde, samt at fagområdet Socialt arbejde integrerer viden og færdigheder fra de tre øvrige fagområder. Uddannelsesbekendtgørelsens 8. stk. 2 og 3. Praktikken består af en uddannelsespraktik svarende til 24 ECTS-points, og et praksisstudie (feltstudie) svarende til 12 ECTS-points. Uddannelsesbekendtgørelsens 10. stk. 1 2 sætning. I uddannelsen indgår tværfaglige elementer, svarende til 8 ECTS-points, der skal indgå i såvel den teoretiske undervisning som i praktikken. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdspartnere, der er relevante for faggruppen. Uddannelsesbekendtgørelsen 5. De tværfaglige elementer (8 ECTS-points) indgår bl.a. i uddannelsens 3. semester - 1 uge af projektarbejdet 5. semester - 1 uge af temaet Socialt arbejde med udsatte børnefamilier 6. semester - 1 uge i tilknytning til projekt 10

10 7. INDHOLD, KOMPETENCEMÅL, LÆRINGSFORMER OG EVALUERING 1. SEMESTER FORMÅL Formålet med første semester er at give de studerende en grundlæggende introduktion til socialt arbejde som profession og som tværfaglig disciplin. De studerende skal bibringes grundlæggende indsigt i fagets historie, grundbegreber og institutioner samt aktuelle genstandsfelt i en velfærdsstatslig, international og multikulturel sammenhæng. Det introducerende semester skal give de studerende grundlæggende forudsætninger for at studere og lære i en akademisk og professionsrettet sammenhæng. Viden færdigheder og kompetencer FAGOMRÅDET SOCIALT ARBEJDE Fagets og professionens historie, selvforståelse, kontekstafhængighed og arbejdsområder Fagets grundelementer i form af teori, dokumentation, arbejdsmetoder, kommunikation og etik Metoder, funktioner og roller i socialt arbejde med marginaliserede og udstødte mennesker Marginaliserede og udstødte menneskers levevilkår og sociale problemer Socialt arbejde med flygtninge og indvandrere Sociale indsatser rettet mod og kommunikation med særligt udsatte grupper Reflektere over forskellige typer af videngrundlag i socialt arbejde Redegøre for betydningen af egne værdier og normer i det professionelle samspil med socialt arbejdes klienter og samarbejdspartnere SEMESTERETS INDHOLD OG FORLØB Første semester indledes med en introduktion til fagets historie og grundlæggende elementer som teori i socialt arbejde, dokumentation, metode, kommunikation og etik. Der introduceres endvidere til forskellige forståelser af sociale problemer og til de overordnede velfærdsstatslige, politiske, administrative og retlige rammer socialt arbejde udspilles indenfor. Herefter sættes særligt fokus på de udsatte grupper blandt de klienter og brugere socialt arbejde er rettet mod med temaet Socialt arbejde med marginaliserede og udstødte mennesker. Det kan være hjemløse, misbrugere, prostituerede og psykisk syge og udsatte grupper blandt enlige forsørgere eller flygtninge og indvandrere. Det vil sige grupper, der er udsatte som følge af individuelle problemer og/eller samfundsmæssige eksklusionsprocesser. I den forbindelse indgår feltbesøg og arbejde med klienters individuelle livshistorie. Semestret introducerer endvidere til gode studievaner, holdkultur, gruppesamarbejde, individuelle læringsforløb og forskellige undervisnings- og læringsformer, som beskrevet nedenfor. Der tilbydes i forlængelse heraf kurser i studie- og læseteknik, logbogsføring, IT og litteratursøgning. I forlængelse af temaet undervises i forskningsbaseret viden og grundlæggende videnskabsteoretiske begreber, i udformning af problemformulering og undersøgelsesdesign på introducerende niveau. Semestret afsluttes med en problemorienteret tværfaglig opgave relateret til temaet. Endvidere udarbejdes en caseopgave inden for det juridiske fagområde. Opsøge og tilegne sig akademisk og erfaringsbaseret viden Beskrive og forstå professionsfaglige problemstillinger på et basalt niveau Beskrive egen læringsstil og bevidst indgå i egne individuelle og kollektive læreprocesser Reflektere over konkrete sociale indsatsers relevans i forhold til udsatte og marginaliserede klienter Udfærdige systematiske og helhedsorienterede beskrivelser i forhold til særligt udsatte grupper Kompetencer: Anvende fagområdernes viden i forståelse af udsatte og marginaliserede klienters livsvilkår og risiko for udvikling af sociale problemer. Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtale med særligt udsatte klienter 11

11 DET PSYKOLOGISKE OG PSYKIATRISKE FAGOMRÅDE Aktuelle videnskabeligt anerkendte psykologiske teorier om de udviklingsmæssige og interaktive forhold der indgår i et menneskes tilblivelse, omfattende både psykobiologiske, socialpsykologiske og individualpsykologiske aspekter De kulturelle og kontekstuelle forhold, der har indflydelse på den enkeltes tilblivelse: at mennesket ikke kan forstås som abstrakt og tidløs, men derimod hele tiden må ses i en kontekst Tilgange til normalitet og patologi inden for det psykologiske og psykiatriske felt, herunder sygdoms- og sundhedsopfattelse som kulturbetinget samt principperne for diagnostik De erkendelsesmæssige, menneskelige, fagpolitiske og etiske krav, som udøvelse af myndighedsfunktionen indebærer Betydning af identitet i forhold til såvel børn-, unge- og familierelationer som arbejdsmarkedstilknytning At kunne handle på måder, hvor viden om psykologiske processer omsættes og sætter sig spor i de studerendes måder at forholde sig på inden for forskellige områder, sammenhænge, lærings- og handlerum Anvendelse af den psykologiske viden til brug for belysning og afklaring af sociale problemstillinger og konkrete problemer inden for det sociale felt DET JURIDISKE FAGOMRÅDE Den nationale ret i en international sammenhæng Centrale juridiske begreber Retskildelære Introduktion til socialretten særligt i forhold til socialt udstødte Introduktion til forvaltningsretten, særligt i forhold til behandling af personoplysninger Juridisk informationssøgning Anvende retskilder Arbejde med juridisk informationssøgning Vise kendskab til hvordan personfølsomme oplysninger håndteres korrekt Demonstrere indsigt i håndtering af magt og myndighedsrolle i forhold til marginaliserede og udstødte Forstå den samfundsmæssige, forvaltningsmæssige og socialfaglige betydning af den retlige regulering DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAGOM- RÅDE Videnskabsteori, videnskabsfilosofi og metode Problemorienteret projektarbejde Økonomiske, politiske og kulturelle globaliseringsprocesser og deres betydning for socialt arbejde Demokrati og medborgerskab Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv; forsørgertrekanten, organisering, aktører og ideologi Sociale problemer på individ, gruppe og samfundsniveau Folkesundhed, sygdomsopfattelser og socialmedicin Menneskers levevilkår og livsformer indenfor forskellige grupper og lokalsamfund Social stratifikation, fattigdom, polarisering, ulighed Marginalisering og integration Det multikulturelle samfund præget af diversitet og mangfoldighed Identitetsmarkører som kultur, etnicitet, religion, køn og klasse Anvende præsenterede teorier til analyse af faglige og/eller praksisnære problemstillinger indenfor ovenfor nævnte vidensområder Diskutere forskellige teoriers videnskabsteoretiske udgangspunkt Tilrettelægge forskellige typer af projektarbejde Problemformulere og problemafgrænse Anvende forskellige kvalitative metoder til dataindsamling og bearbejdning Udføre mindre selvstændige empiriske undersøgelser og feltstudier Reflektere kritisk over forskellige metoders egnethed til belysning af en given problemstilling Dokumentere sammenhæng mellem problemformulering, teori, data, analyse og fremsætte forslag til relevant handleplan eller udviklingsprojekt Tilvejebringe et relevant kundskabsgrundlag til kvalificering af en given indsats Formidle faglige problemstillinger indenfor ovenfor nævnte vidensområder Foretage relevant litteratursøgning og udvælgelse 12

12 UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER Pædagogisk er 1. semester tilrettelagt med særligt henblik på at introducere gode studievaner og understøtte fokus på den studerendes læring udenfor undervisningslokalet. Undervisningen foregår som forelæsninger inden for fagområderne, holdundervisning relateret til det tværfaglige tema, problembaseret læringsforløb (PBL), feltbesøg og arbejde i studiegrupper. Derudover introduceres til GRUS og SUS og til arbejdet med den personlige logbog. BEDØMMELSE OG EVALUERING Semestret afsluttes med en obligatorisk problemorienteret tværfaglig opgave. Opgaven skal godkendes som afleveret jf. retningslinjerne for opgaven. Der gives kollektiv tilbagemelding. Der afleveres derudover en obligatorisk caseopgave indenfor F3. Opgaven skal godkendes som afleveret jf. retningslinjerne for opgaven. Der etableres refleksionsgrupper og afholdes GRUS. 13

13 2. SEMESTER FORMÅL Formålet med andet semester er at udbygge kendskabet til faget og professionen, således at de studerende kan beskrive og formidle professionsorienterede problemstillinger i socialt arbejde i en offentlig forvaltning. Gennem et konkret praksisstudie skal de studerende opnå kendskab til de juridiske, politiske, økonomiske og organisatoriske rammer for socialt arbejde med henblik på at træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger, samt forståelse for den særlige myndighedsrolle knyttet hertil. SEMESTRETS INDHOLD OG FORLØB Andet semester indledes med temaet om socialt arbejde i en offentlig forvaltning. Der undervises i den offentlige sektors administrative, politiske og organisatoriske opbygning, kommunal økonomi, beslutningsprocesser, i retlige principper for forvaltnings- og myndighedsudøvelse samt i rammernes betydning for forståelse af sociale problemer og udmøntning i sociale indsatser. Der er ligeledes fokus på socialrådgiverens roller og funktioner, det tværfaglige samarbejde og på konflikthåndtering. Herefter indgår den tværgående undervisnings uge. Efter tværugen fortætter undervisningen om socialt arbejde i den offentlige forvaltning, hvorefter de studerende gennemfører et 8 ugers praksisstudie. Praksisstudiet gennemføres i grupper i en offentlig forvaltning inden for Metropols praktikområde. Metropol indgår en aftale med den eller de arbejdspladser, hvor praksisstudiet gennemføres. Der undervises i dataindsamling i form af observationer og informantinterviews. Undervejs i praksistudiet gennemføres refleksioner over praksisobservationer bl.a. ved hjælp af tidligere præsenteret teori. VIDEN, FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER FAGOMRÅDET SOCIALT ARBEJDE Metoder til undersøgelse af det sociale og organisatoriske felt. De vigtigste arbejdsområder for socialrådgivere i en offentlig forvaltning. Det tværfaglige samarbejdes muligheder og dilemmaer. Samspil og forskelle mellem regelorientering og klientorientering. Metoder knyttet til forvaltningsområdet på et introducerende niveau. Forskellige former for skriftlig dokumentation i forvaltningen. Dilemmaer knyttet til myndighedsarbejdet og forvalterrollen. Læring og udvikling i grupper. Reflektere over betydningen af egne værdier og normer for professionsudøvelsen. Kunne skelne mellem iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af sociale problemer og vise begyndende indsigt i forskellen mellem en hverdagssprogbaseret og faglig analyse. Beskrive og analysere professionsfaglige problemstillinger og relatere dem til praksisstudiet. Begrunde og argumentere for sine analyser og vurderinger og muligheder og dilemmaer i myndighedsudøvelse og forvaltning. Indgå i individuelle og kollektive læringsprocesser knyttet til praksisstudiet. Identificere dilemmaer, modsætningsforhold og evt. undertrykkende aspekter i myndighedsudøvelsen i den kommunale forvaltning og gøre overvejelser om handlinger til at modvirke disse. Kompetencer: Argumentere for teoretisk sammenhæng mellem problemforståelse og indsats. Anvende viden fra de enkelte fagområder i forbindelse med beskrivelse og analyse af myndighedsopgaver i det sociale arbejde i en offentlig forvaltning. Strukturere en læringsproces og tage (med) ansvar for egen personlig og faglig udvikling og læring i praksisstudiet. Formidle en faglig problemstilling og en analyse heraf skriftligt og mundtligt. DET PSYKOLIGISKE OG PSYKIATRISKE FAGOMRÅDE Aktuelle videnskabeligt anerkendte psykologiske teorier om de udviklingsmæssige og interaktive forhold der indgår i et menneskes tilblivelse, omfattende både psykobiologiske, socialpsykologiske og individualpsykologiske aspekter De kulturelle og kontekstuelle forhold, der har indflydelse på den enkeltes tilblivelse: at mennesket ikke kan forstås som abstrakt og tidløs, men derimod hele tiden må ses i en kontekst Organisationers betydning for mellemmenneskelige relationer og udvikling, herunder konflikter og magtforhold 14

14 Betydning af identitet i forhold til såvel børn-, unge- og familierelationer som arbejdsmarkedstilknytning At kunne handle på måder, hvor viden om psykologiske processer omsættes og sætter sig spor i de studerendes måder at forholde sig på inden for forskellige områder, sammenhænge, lærings- og handlingsrum DET JURIDISKE FAGOMRÅDE Retlige rammer for organiseringen af kommuner og regioner Retssikkerhed i forvaltningen Grundlæggende forvaltningsretslige principper om kontrol, tilsyn og anke etc. Internationale og nationale forvaltningsretslige principper Myndighedsudøvelse og etik Reflektere over sin håndtering af magt og myndighedsrolle i den offentlige forvaltning Redegøre for retsanvendelsen ift. kategorisering og beslutning om iværksættelse af social indsats i forvaltningerne DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAGOMRÅDE Videnskabsteori, videnskabsfilosofi og metode Evidens og evaluering Problemorienteret projektarbejde Demokrati og medborgerskab Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv; forsørgertrekanten, organisering, aktører og ideologi Samfundsøkonomi og kommunal økonomi, herunder byrdefordeling og styring Organisation og organisationskultur Den offentlige forvaltnings opbygning, funktion og aktører Anvende præsenterede teorier til analyse af faglige og/eller praksisnære problemstillinger indenfor ovenfor nævnte vidensområder Reflektere kritisk over forskellige teoretiske perspektivers anvendelsesmuligheder indenfor et givet praksisfelt Diskutere forskellige teoriers videnskabsteoretiske udgangspunkt Tilrettelægge forskellige typer af projektarbejde Problemformulere og problemafgrænse Anvende forskellige kvalitative metoder til dataindsamling og bearbejdning Udføre mindre selvstændige empiriske undersøgelser og feltstudier Reflektere kritisk over forskellige metoders egnethed til belysning af en given problemstilling Formidle faglige problemstillinger indenfor ovenfor nævnte vidensområder Foretage relevant litteratursøgning og udvælgelse UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER Pædagogisk er 2. semester tilrettelagt med særligt henblik på at forbinde teoretisk viden og praksis i praksisstudieforløbet, hvor de studerende skiftevis opholder sig ude på praksisstudiestedet og på Uddannelsen. En væsentlig del af undervisningen leveres som forelæsninger kombineret med casearbejde og holdundervisning, samt arbejde og undervisning i refleksionsgrupper. I refleksionsgrupperne bearbejdes praksisstudieerfaringer med udgangspunkt i en tematisering af det faglige stof. I forbindelse med praksisstudiet arbejdes der med skriftlig fremstilling. BEDØMMELSE OG EVALUERING I forbindelse med praksisstudiet udfærdiges en skriftlig rapport i grupper. Rapporten danner baggrund for en intern og individuel bedømmelse af praksisstudiet. Semesteret afsluttes med 1. årsprøven, der er en ekstern individuel, mundtlig eksamen. 15

15 3. SEMESTER FORMÅL Formålet med tredje semester er at give de studerende en grundlæggende forståelse af sociale problemer og den professionelle myndighedsopgave samt teorier, metoder og redskaber i det sociale arbejde indenfor to centrale tværfaglige arbejdsområder for professionen: børne-/familieområdet og arbejdsmarkedsområdet. På børne-/familieområdet er fokus på metoder og redskaber i det primært og sekundært forebyggende sociale arbejde, tværfagligt samarbejde og koordinering. Arbejdsmarkedstemaet handler om forebyggelse, fastholdelse og intervention relateret til forsørgelse og deltagelse på arbejdsmarkedet. Fokus er på det rummelige arbejdsmarked vurdering af arbejdsevne og på redskaber, metoder og foranstaltninger for udsatte grupper på arbejdsmarkedet. INDHOLD OG FORLØB Tredje semester indledes med det første tværfaglige tema Socialt arbejde med børn og familier. Temaet behandler familier og børns levevilkår, livsformer, social udsathed og risikovurderinger knyttet hertil, samt centrale socialfaglige undersøgelsesmetoder og indsatser på forskellige niveauer. Herefter følger semestrets andet tværfaglige tema Socialt arbejde i relation til forsørgelse og arbejdsmarkedstilknytning. Temaet behandler arbejdsmarkedets opbygning og funktion og de centrale institutioner og aktører generelt, samt de særlige foranstaltninger for udsatte grupper knyttet til det rummelige arbejdsmarked. I temaet indgår ligeledes undervisning i socialt arbejde med grupper. Med afsæt i semestrets temaer gennemfører de studerende i grupper et problemorienteret projekt som afsluttes med forslag til handleplan over for de i projektet rejste problemstillinger. I projektet indgår beskrivelse, analyse og vurdering af undersøgelsesgruppens sociale problemer på grundlag af såvel foreliggende empiriske undersøgelser samt i mindre omfang egen indhentet empiri. Semestret afsluttes med opsamling af projekterfaringerne i tværprofessionel belysning samt et obligatorisk fremlæggelsesseminar. I semestret indgår desuden den tværgående undervisningsuge samt to obligatoriske værkstedskursus Den professionelle samtale og "Socialt gruppearbejde". VIDEN, FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER FAGOMRÅDET SOCIALT ARBEJDE Faglige kundskaber, der indgår i generelle og specifikke risikovurderinger af børns og unges trivsel og udvikling Forebyggelse og tidlig indsats over for børn og unge Myndighedsopgaver i det sociale arbejde med børn, unge og familier Relevante typer af undersøgelser, retlige og faglige vurderingstemaer samt redskaber i undersøgelsesprocessen af børns behov for social indsats Socialfaglige indsatser, der retter sig mod børn, unge og familier herunder det socialfaglige arbejde med handleplaner Forsknings- og erfaringsbaseret viden med relevans for arbejdsmarkedsområdet Socialfaglige indsatser i relation til forsørgelse og arbejdsmarkedstilknytning herunder specifikt rettet mod udstødningstruede Relevante redskaber knyttet til den socialfaglige, arbejdsmarkedsorienterede indsats Forskellige tilgange til professionel kommunikation og inddragelse på børne- familieområdet samt arbejdsmarkedsområdet Socialrådgiverens roller i koordinering og tværfagligt samarbejde på børne- og familieområdet samt arbejdsmarkedsområdet Metoder i socialt arbejde med grupper Identificere, beskrive og analysere sociale problemer i relation til arbejdsmarkeds- og børnefamilieområdet Vurdere socialfaglige problemstillinger i relation til arbejdsmarkeds- og børnefamilieområdet Planlægge indsatser og anvende socialfagligt relevante metoder og redskaber, der sigter på forebyggelse, undersøgelse og problemløsning i relation til børne- og familieområdet samt arbejdsmarkedsområdet Gennemføre professionelle samtaler i relation til semestrets to områder Tilrettelægge og gennemføre socialt gruppearbejde Redegøre for og reflektere over betydningen af egne holdninger, etik og værdigrundlag, og kunne sætte disse i relation til professionens etikgrundlag Kompetencer: Kunne anvende fagområdernes viden i forbindelse med socialt arbejde inden for arbejdsmarkeds- og børnefamilieområdet Igangsætte og koordinere tværfagligt samarbejde i relation til semestrets to områder Arbejde udviklingsorienteret med egen læring og egne læringsbehov blandt andet i forbindelse 16

16 med en selvstændig, problemorienteret undersøgelse DET PSYKOLOGISKE OG PSYKIATRISKE FAG- OMRÅDE Aktuelle videnskabeligt anerkendte psykologiske teorier om de udviklingsmæssige og interaktive forhold der indgår i et menneskes tilblivelse, omfattende både psykobiologiske, socialpsykologiske og individualpsykologiske aspekter De kulturelle og kontekstuelle forhold, der har indflydelse på den enkeltes tilblivelse: at mennesket ikke kan forstås som abstrakt og tidløs, men derimod hele tiden må ses i en kontekst Strukturer og dynamik, herunder kommunikation der gør sig gældende ved det professionelle møde Betydning af identitet i forhold til såvel børn-, unge- og familierelationer som arbejdsmarkedstilknytning Anvendelse af den psykologiske viden til brug for belysning og afklaring af sociale problemstillinger og konkrete problemer inden for det sociale felt At kunne anvende teorierne i afklaring af eventuelle interventioner og redegøre for begrundelser herfor At kunne handle på måder, hvor viden om psykologiske processer omsættes og sætter sig spor i de studerendes måder at forholde sig på inden for forskellige områder, sammenhænge, lærings- og handlerum DET JURIDISKE FAGOMRÅDE Dele af civilretten, herunder reglerne om domstole og fri proces Familieret og andre relevante dele af retsområder Undersøgelser, foranstaltninger og handleplaner i børne-familiearbejdet samt inddragelse af børn Indhentning og videregivelse af oplysninger Forebyggelse, fastholdelse og integration på arbejdsmarkedet, herunder reglerne om forsørgelse og tilbud med fokus på inddragelse af borgeren Arbejdsevnemetoden, betingelser for kategoriseringer, rundbordssamtalen og myndighedsstrukturen på arbejdsmarkedsområdet. Retssikkerhed, socialrådgiverens retsstilling på arbejdspladsen i offentligt privat og frivilligt regi og udmøntningen af personalepolitik. Anvende arbejdsevnemetoden Gennemføre relevant sagsbehandling, herunder udforme indstillinger, beslutninger, ankevejledninger m.v. i forbindelse med myndighedsudøvelse overfor børn og familie Indhente og udveksle oplysninger i f.m. forebyggende børne- og familiearbejde Vejlede omkring samkvem, ægteskab, skilsmisse samt andre civilretlige og familieretlige problemstillinger Inddrage borgerne herunder at gennemføre partshøringer Myndighedsudøvelse i f.m. aktivlovens bestemmelser, herunder sikre forsørgelsesgrundlag og udfylde integrationskontrakter Omsætte børnekonvention og menneskerettighedskonvention i tilrettelæggelse og gennemførelse af sagsbehandlingen DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAGOMRÅDE Videnskabsteori, videnskabsfilosofi og metode Problemorienteret projektarbejde Økonomiske, politiske og kulturelle globaliseringsprocesser og deres betydning for socialt arbejde Demokrati og medborgerskab Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv; forsørgertrekanten, organisering, aktører og ideologi Arbejdsmarkedets opbygning, funktion, institutioner og aktører Centrale politikområder herunder familiepolitik, sundhedspolitik, social- og arbejdsmarkedspolitik Sociale problemer på individ, gruppe og samfundsniveau Folkesundhed, sygdomsopfattelser og socialmedicin Menneskers levevilkår og livsformer indenfor forskellige grupper og lokalsamfund Social stratifikation, fattigdom, polarisering, ulighed Marginalisering og integration Det multikulturelle samfund præget af diversitet og mangfoldighed Identitetsmarkører som kultur, etnicitet, religion, køn og klasse Familien; familieliv, familiens funktion, og nye familieformer i forskellige samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge Barndom; barndomsliv, institutionalisering, social arv, risikofaktorer og beskyttelse Anvende præsenterede teorier til analyse af faglige og/eller praksisnære problemstillinger indenfor ovenfor nævnte vidensområder Reflektere kritisk over forskellige teoretiske perspektivers anvendelsesmuligheder indenfor et givet praksisfelt Diskutere forskellige teoriers videnskabsteoretiske udgangspunkt Tilrettelægge forskellige typer af projektarbejde 17

17 Problemformulere og problemafgrænse Anvende forskellige kvalitative metoder til dataindsamling og bearbejdning Udføre mindre selvstændige empiriske undersøgelser og feltstudier Reflektere kritisk over forskellige metoders egnethed til belysning af en given problemstilling Dokumentere sammenhæng mellem problemformulering, teori, data, analyse og fremsætte forslag til relevant handleplan eller udviklingsprojekt Tilvejebringe et relevant kundskabsgrundlag til kvalificering af en given indsats Bidrage til udvikling af professionen med udgangspunkt i eksisterende undersøgelses- og forskningsresultater Formidle faglige problemstillinger indenfor ovenfor nævnte vidensområder Foretage relevant litteratursøgning og udvælgelse UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER Undervisningen foregår som forelæsninger inden for fagområderne, holdundervisning og vejledning i de tværfaglige temaer og problemorienteret projektarbejde, øvelser og træning i skriftlig og mundtlig kommunikation og formidling. I værkstedskurserne veksles mellem oplæg, film, individuelle og gruppevise øvelser. BEDØMMELSE OG EVALUERING Der afleveres et obligatorisk gruppeudarbejdet problemorienteret projekt. Projekt skal godkendes som afleveret jf. retningslinjerne for projektet. Deltagelse i fremlæggelsesseminaret som fremlægger og opponent er ligeledes obligatorisk. Deltagelse i fremlæggelsesseminariet skal godkendes jf. retningslinjerne. Derudover afleveres 2 mindre obligatoriske opgaver om socialfaglige undersøgelser indenfor henholdsvis børne-/familietemaet og arbejdsmarkedstemaet. Opgaverne skal godkendes som afleveret jf. retningslinjerne for opgaven. Deltagelse i værkstedskurset Den professionelle samtale og værkstedskurset "Socialt gruppearbejde" er ligeledes obligatorisk og registreres ved fremmøde på min 75 % af kursustimerne. Endelig afholdes der i løbet af semestret SUS. 18

18 4. SEMESTER Formål Formålet med fjerde semester er at de studerende gennem uddannelsespraktikken træner i at se og reflektere over sammenhængen mellem teoretisk og praktisk kundskab. I uddannelsespraktikken skal de studerende omsætte teoretisk viden til praktisk udøvelse i en institution indenfor det sociale område. De studerende skal endvidere afprøve og reflektere over egne forudsætninger for at udfylde og udvikle sin professionelle kompetence som socialrådgiver. Praktikken tilrettelægges med henblik på at skabe sammenhæng mellem de generelle muligheder og mål for praktikken og de studerendes individuelle læringsmål. Indhold og forløb Fjerde semester indledes med et praktikforberedende forløb med fokus på professionsforståelse, kundskabsgrundlag herunder skriftlighed, dokumentation og evidens, retlige rammer og læring i praksisfællesskaber. I praktikforberedelsen indgår også et obligatorisk værkstedskursus i Arbejdet med mennesker udsat for tab og traumer. Herefter følger selve den fire måneder lange praktikperiode. De studerende deltager herunder i indkald med undervisning i og træning af supervision i grupper. Uddannelsespraktikken afsluttes med at de studerende afleverer en obligatorisk praktikopgave med beskrivelse af og refleksion over en problemstilling fra praktikken. VIDEN, FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER Viden om tab, sorg og traumatiske kriser Socialt arbejde med mennesker i sorg og kriser efter tab og traumer Lovgivningsmæssige krav til socialrådgiverens arbejde, herunder forvaltningsretlige krav til sagsbehandlingen Den politiske, lovgivningsmæssige, administrative, økonomiske og organisatoriske rammesætning af det sociale arbejde i den konkrete institution Det sociale arbejde i praktikinstitutionen; herunder de sociale problemer indsatsen er rettet mod og de anvendte metoder og/eller tilgange Det værdimæssige grundlag indsatsen eksplicit og/eller implicit hviler på Egne faglige og personlige forudsætninger for at praktisere som socialrådgiver; herunder hvordan holdninger, etik og værdier indgår Sammenhæng mellem kundskaber fra teori og fra praksis Anvendte metoder og tilgange Det forventes efter fjerde semester, at den studerende har tilegnet sig færdigheder i socialrådgivning i forhold til praktikinstitutionens rammer, arbejdsområde og målgruppe, jf. bedømmelseskriterier for praktikken Kan møde mennesker ramt af tab og sorg på relevant måde, herunder indgå i professionel relation med klienter i sorg og krise Gennemføre skriftlig sagsbehandling, herunder skriftligt at udforme meddelelser og afgørelser Kunne redegøre for praktikinstitutionens konkrete udøvelse af det sociale arbejde, herunder hvilke metoder der benyttes Kunne redegøre for sine refleksioner i forbindelse med afprøvning af praktikinstitutionens arbejdsområde, som f.eks. rådgivning, vejledning koordinering, analyse, forhandling, udvikling, formidling og myndighedsudøvelse Dokumentere tilegnelsen af færdigheder i socialrådgivning i forhold til praktikinstitutionens rammer, arbejdsområde og målgruppe Skabe sammenhæng mellem kundskaber fra teori og praksis Kunne samarbejde Kunne redegøre for hvilke faglige og personlige forudsætninger han/hun har for at kunne arbejde som socialrådgiver, herunder hvordan holdninger, etik og værdier indgår Kompetencer: Reflektere over egen professionelle og personlige virke på praktikstedet Selvstændigt at analysere og vurdere komplekse sociale problemstillinger Reflektere kritisk over rammebetingelserne for det praktiske arbejde Kritisk at reflektere over anvendte metoder og tilgange Reflektere over indfrielse af individuelle læringsmål og behov 19

19 UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER Forelæsninger, holdundervisning, værkstedskursus, uddannelsespraktik, supervisionsgrupper og individuelt arbejde. Den studerende får under hele praktikforløbet vejledning ved en praktikvejleder ansat i praktikinstitutionen. BEDØMMELSE OG EVALUERING Værkstedskurset om Arbejdet med mennesker udsat for tab og traumer er obligatorisk og registreres ved fremmøde på min 75 % af kursustimerne. Metropol socialrådgiveruddannelsen foretager i samarbejde med praktikvejleder og praktikant en midtvejsevaluering af den enkelte studerendes praktikforløb med udgangspunkt i bedømmelseskriterierne for uddannelsespraktikken. Praktikken afsluttes med en slutevaluering og bedømmes godkendt /ikke godkendt. Ved afslutningen af semestret udarbejdes individuelt en mindre obligatorisk praktikopgave, som indgår i femte semesters undervisning. Opgaven skal godkendes som afleveret jf. retningslinjerne for opgaven. 20

20 5. SEMESTER FORMÅL Formålet med femte semester er at kvalificere forståelsen af socialt arbejde som fag og profession, fagets kundskabsgrundlag og metoder samt at bearbejde og integrere erfaringer fra uddannelsespraktikken herunder at perspektivere forståelsen af forskelle og ligheder mellem socialt arbejde i offentligt, frivilligt og privat regi. Endvidere er formålet at kunne arbejde professionelt på uddybet og reflekteret kundskabs- og metodegrundlag med særligt udsatte børn, unge og familier. SEMESTRETS INDHOLD OG FORLØB Semestret indledes med en kort praktikopfølgning, hvor den enkelte studerende udarbejder en praktikopgave med beskrivelse af og refleksion over en problemstilling fra praktikken. Dernæst følger et tværfagligt tema om Socialrådgiveren på arbejdspladsen i privat, offentligt og frivilligt regi. I temaet indgår praktikopfølgning med sammentænkningen af teori og praksis og af politik, lovgivning og organisatoriske rammer for socialfaglige indsatser og personlige og faglige dilemmaer i professionsudøvelsen. Efter tværugen følger temaet Forskning og evaluering i udviklingen af socialt arbejde, der gennem aktuelle og konkrete eksempler indenfor børne- /familieområdet sætter fokus på forskningsbaseret viden som en del af fagets kundskabsgrundlag. Der arbejdets ligeledes med forskellige evalueringsmodeller og deres anvendelse i det sociale arbejde i forhold til legitimering, videndeling og kvalitetsudvikling af praksis. Herefter følger temaet Socialt arbejde med udsatte børnefamilier og børn/unge med særlige behov. I temaet indgår en studierejse og en obligatorisk uge om tværprofessionelt arbejde omkring børnefamilien som tilrettelægges i samarbejde med eksterne institutioner. Der arbejdes endvidere med teoretiske perspektiver på og metoder i børne-familiearbejdet i såvel majoritetsfamilier som familier med flygtninge eller indvandrerbaggrund. Der arbejdes med risikovurderinger og politiske og socialfaglige indsatser på individ, gruppe og lokalsamfundsniveau rettet mod særligt udsatte børnefamilier og børn og unge med særlige behov og vanskeligheder, herunder børnepsykiatri og børnesyn i konventioner og politikker. Semestret afsluttes med et synopsis forløb som optakt til F2 og F4 eksaminerne. VIDEN, FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER Socialt arbejde i privat, offentligt og frivilligt regi set ud fra et komparativt perspektiv Organisatoriske rammers og organisationskulturers betydning for socialt arbejdes udførelse Arbejdspladsorganisering og personalepolitik Socialrådgiverprofessionen; rollekonflikter og dilemmaer Væsentlige forskningsområder og forskningsinstitutioner på det sociale område Særligt udsatte børn, unge og familier samt forskellige tilgange til risikovurderinger i komplekse børne- familiesager Socialfaglige indsatser og metoder overfor særligt udsatte børn, unge og familier af såvel forebyggende som intervenerende karakter. Herunder handleplaner for særligt udsatte børn og unge Forskellige tilgange til professionel kommunikation med og inddragelse af særligt udsatte børn, unge og deres familier Forholde sig kritisk og reflekteret til professionens kundskabsgrundlag herunder teorier og forskningsbaseret viden om sociale problemer, socialt arbejde og socialt arbejdes metoder Gennemføre selvstændig analyse og vurdering af komplekse sociale problemstillinger på individ, gruppe og samfundsniveau og foreslå sociale indsatser Inddrage relevant teoretisk, empirisk og erfaringsbaseret viden om sociale problemer og socialt arbejde i praktisk socialt arbejde Anvende viden og metoder i forhold til kommunikation, samarbejde, mødeledelse, konfliktløsning og forhandling Formidle myndighedsrollen i systematisk, skriftlig sagsbehandling Anvende en bred vifte af arbejds- og samarbejdsformer Identificere og mobilisere ressourcer i forhold til sociale problemer på individ-, gruppe- og lokalsamfundsniveau Kompetencer: Samarbejde tværfagligt og tværsektorielt og bidrage til problem- og konfliktløsning ved eventuelle samarbejdsproblemer Reflektere over egne forudsætninger, kompetencer og læringsbehov i relation til at udøve forskellige former for socialt arbejde på professionel vis 21

21 DET PSYKOLOGISKE OG PSYKIATRISKE FAGOMRÅDE Aktuelle videnskabeligt anerkendte psykologiske teorier om de udviklingsmæssige og interaktive forhold der indgår i et menneskes tilblivelse, omfattende både psykobiologiske, socialpsykologiske og individualpsykologiske aspekter De kulturelle og kontekstuelle forhold, der har indflydelse på den enkeltes tilblivelse: at mennesket ikke kan forstås som abstrakt og tidløs, men derimod hele tiden må ses i en kontekst Tilgange til normalitet og patologi inden for det psykologiske og psykiatriske felt, herunder sygdoms- og sundhedsopfattelse som kulturbetinget samt principperne for diagnostik Betydning af identitet i forhold til såvel børn-, unge- og familierelationer som arbejdsmarkedstilknytning Anvendelse af den psykologiske viden til brug for belysning og afklaring af sociale problemstillinger og konkrete problemer inden for det sociale felt At kunne anvende teorierne i afklaring af eventuelle interventioner og redegøre for begrundelser herfor At kunne handle på måder, hvor viden om psykologiske processer omsættes og sætter sig spor i de studerendes måder at forholde sig på inden for forskellige områder, sammenhænge, lærings- og handlerum DET JURIDISKE FAGOMRÅDE Personalepolitik, socialrådgiveres retsstilling og de aftalebaserede samarbejdsmuligheder på arbejdspladsen Juridiske problemstillinger og lovgivningsmæssige rammer for myndighedsudøvelse og inddragelse i sagsbehandling i børnefamiliearbejdet Juridiske problemstillinger og lovgivningsmæssige rammer for myndighedsopgaver i sagsbehandling vedrørende store børn og unge indenfor socialretten og strafferetten Retlige rammer for myndighedsudøvelse, inddragelse af borgeren samt sagsbehandling i familiearbejdet med børn og unge, herunder børnekonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention Anvende nationale og internationale retskilder vedr. myndighedsarbejdet i børnefamiliesager Træffe juridisk korrekte afgørelser, give klagevejledning og skrive meddelelse herom til borgerne Sagsbehandling herunder føre journal, indhente oplysninger, gennemføre undersøgelser og udarbejde indstillinger Arbejde professionelt under hensyntagen til tavshedspligt, erstatningsansvar, ytringsfrihed m.v. DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAGOMRÅDE Videnskabsteori, videnskabsfilosofi og metode Evidens og evaluering Demokrati og medborgerskab Organisation og organisationskultur Den offentlige forvaltnings opbygning, funktion og aktører Civilsamfund, frivilligområdet, partnerskaber og private aktører Centrale politikområder herunder familiepolitik, sundhedspolitik, social- og arbejdsmarkedspolitik Sociale problemer på individ, gruppe og samfundsniveau Social stratifikation, fattigdom, polarisering, ulighed Marginalisering og integration Det multikulturelle samfund præget af diversitet og mangfoldighed Identitetsmarkører som kultur, etnicitet, religion, køn og klasse Familien; familieliv, familiens funktion, og nye familieformer i forskellige samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge Ungdom; ungdomsliv, problemer og ressourcer Barndom; barndomsliv, institutionalisering, social arv, risikofaktorer og beskyttelse Anvende præsenterede teorier til analyse af faglige og/eller praksisnære problemstillinger indenfor ovenfor nævnte vidensområder Reflektere kritisk over forskellige teoretiske perspektivers anvendelsesmuligheder indenfor et givet praksisfelt Diskutere forskellige teoriers videnskabsteoretiske udgangspunkt Tilrettelægge forskellige typer af projektarbejde Samarbejde og konflikthåndtering Problemformulere og problemafgrænse Anvende forskellige kvalitative metoder til dataindsamling og bearbejdning Reflektere kritisk over forskellige metoders egnethed til belysning af en given problemstilling 22