1. Identitet og formål side Identitet 1.2. Formål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Identitet og formål side 2 1.1. Identitet 1.2. Formål"

Transkript

1 Religion B Valgfag Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse 1. Identitet og formål side Identitet 1.2. Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold side Faglige mål 2.2. Kernestof side Supplerende stof side 6 3. Tilrettelæggelse side Didaktiske principper 3.2. Arbejdsformer side It side Samspil med andre fag side Evaluering side Løbende evaluering 4.2. Prøveform side Bedømmelseskriterier side Karakterbeskrivelse side Paradigmatiske eksempler side 15 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 1

2 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det er en selvfølge i den religionsfaglige tradition i gymnasiet, at der undervises på et religionsvidenskabeligt og ikke-konfessionelt grundlag. Faget hører til i det humanistiske hovedområde, men har også betydelige berøringsflader til det samfundsvidenskabelige hovedområde. Det betyder, at der i undervisningen benyttes en række forskellige humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder og tilgange. Opremsningen af rækken af dimensioner (individ, gruppe, samfund, kultur og natur) i religionerne og deres fænomener tilstræber at indkredse menneskets totale indfældethed i dets omverden. Det vil være uoverkommeligt at opnå en eksplicit behandling af alle disse størrelser ved gennemgangen af hver enkelt religion. I forskellige forløb vil man naturligt lægge vægten forskellige steder; ofte vil nogle af de nævnte dimensioner være dækket implicit, selv om de ikke direkte tematiseres. Undervisningen tilrettelægges ud fra en bevidsthed om religionernes rolle i dansk og europæisk sammenhæng. Samtidig sikrer det globale perspektiv, at der ikke bliver tale om en provinsiel behandling af religionerne. Religionernes virkningshistorie gør sig fx gældende i de spor, de sætter i kunst og kultur, i ikke-religiøs filosofi og i religionskritik; disse indgår derfor i faget. 1.2 Formål Religion på B-niveau har i alle grundlæggende henseender samme formål som på C-niveau, hvad angår viden om og forståelse af religioner osv. Formålsafsnittets sidste sætning om studiekompetence er imidlertid specifik for B-niveauet. Dermed udtrykkes det, at der på B-niveau stilles yderligere krav om udviklingen af elevernes studiekompetence, idet der er mere tid til og større krav til den faglige fordybelse og den selvstændige anvendelse af religionsfaglig teori og metode. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål De faglige mål er de overordnede retningslinjer for og krav til undervisningen. De er samtidig bedømmelseskriterierne til eksamen, hvorfor målene er styrende i forhold til undervisningens indhold. Det indebærer bl.a., at det kan være nødvendigt at inddrage stof, som ikke er nævnt under kernestoffet, for at opfylde de faglige mål. Eleverne skal kunne: redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser redegøre for religiøse fænomener som myte, grundfortælling, kosmologi, eskatologi, ritual, åbenbaring, lære og etik anvende religionsfaglig terminologi karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne, sekulære samfund i en global kontekst formulere sig om etiske problemstillinger Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 2

3 redegøre for og anvende religionsfaglige teorier analysere og vurdere en længere, kompleks religiøs eller religionsfaglig tekst selvstændigt udarbejde og besvare en religionsfaglig eller en flerfaglig problemformulering. Som det fremgår af læreplanens afsnit 2.2 Kernestof, er der på B-niveau krav om, at eleverne gennemgår kristendom, islam og enten hinduisme eller buddhisme. De faglige mål stiller krav om, at eleverne for alle tre religioners vedkommende får i det mindste et skitseagtigt overblik over den pågældende religions oprindelse, historie og udvikling samt nogle af dens vigtigste fremtrædelsesformer i nutiden. Samtidig bør man naturligvis hæfte sig ved, at der kun kan være tale om centrale sider. På grund af kristendommens historiske og aktuelle særstatus i den danske og den europæiske kontekst tildeles den en særlig grundig behandling. Dette sikres ved, at det i læreplanens punkt 3.1 er fastsat, at ikke mindre end 30 pct. af fagets uddannelsestid skal anvendes på en eller flere kristendomsformer. Se i øvrigt bemærkningerne til afsnit 2.2 nedenfor. Listen over religiøse fænomener skal ikke opfattes som udtømmende eller begrænsende, men som en opregning af en række centrale fænomener, som forekommer uomgængelige i beskæftigelsen med religioner. Det skal præciseres, at målet ikke er, at eleverne tilegner sig en professionel brug af religionsvidenskabelig metode og terminologi, men at de bliver i stand til at anvende et antal velvalgte centrale begreber. Det skal dog bemærkes, at der i læreplanen til C-niveauet tales om at anvende elementær religionsfaglig terminologi, mens ordet elementær ikke forekommer i læreplanen for B-niveau. Hermed tilkendegives det, at der stilles større krav med hensyn til tilegnelsen af faglig metode. Læreplanens formuleringer vedr. behandlingen af tekster og andet materiale ( karakterisere, analysere og perspektivere ) skal ikke opfattes begrænsende, men som en indkredsning af almindelig faglig metode. Fortolkning af en tekst er indeholdt under analysen. Hvis der er tale om andet materiale end tekst, er forholdet principielt det samme. I behandlingen af stoffet er der en vekselvirkning mellem udefra- og indefra-synsvinkler. Forholdet mellem religion og moderne samfund har mange aspekter, fx sociale, politiske, økologiske. Ikke alle aspekter kan dækkes i undervisningen i den enkelte klasse; her vil det konkrete valg af tekster og emner være afgørende. Etiske problemstillinger behandles ikke nødvendigvis i særskilte forløb, men er også en integreret del af arbejdet med de enkelte religioner eller emner. I fagets deltagelse i AT-forløb vil det endvidere være nærliggende at inddrage etiske emner. De sidste tre punkter i afsnittet om faglige mål er specifikke for B-niveauet. De understreger, at der på B-niveauet arbejdes på et højere metodisk og teoretisk niveau end på C-niveauet. Det sikres ved, at eleverne stifter bekendtskab med enkelte religionsvidenskabelige teorier, som kan inddrages i arbejdet med stoffet, og at de gennem hovedværkslæsning trænes i at arbejde med en længere, kompleks tekst. Endelig er det målet, at eleverne via en progression i arbejdsformerne gennem forløbet sættes i stand til på selvstændig vis at udarbejde og besvare en religionsfaglig eller flerfaglig problemformulering. Problemformuleringen bør være af en sådan karakter, at den kræver en høj grad af religionsfaglig fordybelse og dermed inddragelse af religionsvidenskabelige metoder og teorier for at kunne besvares. Dette gælder også en evt. flerfaglig problemformulering. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 3

4 kristendommen set i globalt perspektiv, navnlig i dens europæiske og danske fremtræden; i arbejdet indgår, som på C- niveau, tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster Fra Det Gamle Testamente må der udvælges ganske få centrale tekster, fx skabelses- og syndefaldsmyterne og tekster vedr. pagtstanken og messiasforventningerne. Formålet er, at det kommer til at stå klart for eleverne, hvordan der både er kontinuitet og et spændingsforhold mellem Det Gamle Testamente og jødedommen på den ene side og Det Nye Testamente og kristendommen på den anden. Det søges tydeliggjort, hvordan grundtanker i GT og den antikke jødedom nytolkes i NT. Med kristendommens formative skikkelse tænkes på dens udtryk i Det Nye Testamente, hvorfra det vil være naturligt at læse tekster fra evangelierne og eventuelt Acta og de paulinske skrifter. Det er tilstrækkeligt at gennemgå kristendommens historie summarisk på grundlag af fremstillinger og med få nedslag på vigtige navne og historiske perioder, eksempelvis Augustin, Frans af Assisi, reformationen, vækkelserne i 19. århundrede. Det er også muligt at vælge at prioritere sådan, at man udnytter den ekstra tid på B-niveau til at fordybe sig i et eller flere af denne type emner. Det historiske stof må ikke stå i vejen for, at kristendommen behandles som en nutidig og levende religion, men på den anden side skal der også på B-niveau læses både kanoniske og repræsentative, historiske tekster. Det skal på én gang sikres, at eleverne får en forståelse af kristendommen, som den udfolder sig i dansk og europæisk kontekst, og at de ser den som de øvrige religioner i et globalt perspektiv. islam set i globalt perspektiv under inddragelse af dens europæiske og danske kontekst; i arbejdet indgår tekster fra Koranen samt nutidige tekster Kendskabet til islams grundlag sikres bl.a. gennem læsning af nogle få centrale tekster fra Koranen. Der bør også inddrages Hadith-tekster og foretages nogle få nedslag i historiske perioder og islamiske fremtrædelsesformer, eksempelvis splittelsen mellem sunni- og shia-islam, islam på korstogenes tid, sufiordenernes islamforståelse og praksis. Det er vigtigt, at eleverne opnår en forståelse af mangfoldigheden inden for islam. Afhængigt af de synsvinkler, som anlægges i de enkelte undervisningsforløb, kan man fx fokusere på tekster, som belyser spændingsforholdet mellem islam og vestlig modernitet, islam i henholdsvis majoritets- og minoritetssituationer eller vestlige nyformuleringer af islam såsom euroislam. Kravet om at både kristendom og islam er kernestof gælder selvsagt, uanset om der er tale om et forløb der går fra 0 til B, eller fra C til B-niveau. Dels vil der kunne læses andre tekster, end der blev på C- niveauet, dels, og vigtigst, kan der foregå en behandling af teksterne på et højere niveau, jfr. de faglige mål for faget på B-niveau. buddhisme eller hinduisme, herunder tekster fra dennes oprindelse og fra nutiden I religion på B-niveau er det obligatorisk, at der gennemgås en af de to verdensreligioner af indisk oprindelse, hinduismen eller buddhismen. Herved sikres det, at eleverne får kendskab til en religion med et fundamentalt anderledes filosofisk grundlag og rituelt udtryk end kristendom og islam. For hinduismens vedkommende er det velkendt, at den ikke har et klart oprindelsestidspunkt. Det kan anbefales at betragte Upanishaderne og Bhagavadgita som de centrale skrifter i hinduismens formative periode; der bør derfor læses nogle få uddrag herfra. På grund af Vedaernes kanoniske status og deres betydning som hinduismens baggrund kan man læse enkelte tekster herfra. De sider af den hinduistiske litterære tradition, som har mere folkelig appel, bør også være repræsenteret. Man kan læse mindre ud- Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 4

5 drag fra Mahabharata, Ramayana eller Puranaerne, men også populære genfortællinger af disse skrifter, fx børneudgaver eller tegneseriegengivelser, må betragtes som genuine repræsentative tekster. Det vil være naturligt at inddrage hinduismens politiske betydning i Indien i dag. Man bør også berøre hinduismen i dansk og europæisk kontekst, dels som egentlig hinduisme i immigrantmiljøer, dels dens virkningshistorie i new age-bevægelser mm. Buddhismens formative periode er selvfølgelig tiden for Gautama Buddhas historiske fremtræden. Det er frugtbart at betragte Buddhas lære delvist som et opgør med Upanishadernes tænkning; det kan derfor være en god ide at læse enkelte tekster herfra. I øvrigt bør man læse en version af Buddhalegenden og nogle centrale tekster fra de forskellige dele af Pali-kanon. Eleverne bør bibringes et vist overblik over buddhismens udbredelse i Asien og dens opsplitning i hovedretninger. I gennemgangen af den nutidige buddhisme kan det anbefales at fokusere på én af hovedretningerne og eventuelt dens udtryk i et bestemt område. Det er således også en valgmulighed at lægge fokus på buddhismens udformning i kinesisk eller japansk kontekst og dens samspil med andre religiøse traditioner i den pågældende sammenhæng. religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode Formuleringen religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode er identisk med formuleringen i læreplanen for C-niveau. Som nævnt i forbindelse med de faglige mål er det imidlertid naturligt, at der stilles større krav til tilegnelsen af faglig terminologi og metode. religionsvidenskabelig teori I kernestoffet på B-niveau indgår også religionsvidenskabelig teori som et selvstændigt punkt. Heri ligger der, at eleverne / kursisterne må have et vist kendskab til nogle væsentlige teoretiske positioner inden for religionsvidenskaben og være i stand til at inddrage disse i en refleksion over de analyser af religiøse tekster, som de foretager. Som eksempler på sådanne positioner kan nævnes Frazers evolutionistiske teori, de forskelligartede sociologiske teorier hos Durkheim, Weber og Berger, eller Lévi- Strauss strukturalistiske teori. Et andet eksempel kunne være diskussionen om religionerne findes, altså spørgsmålet om essentialisme over for (de)konstruktivisme. hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsfaglig karakter Som en del af progressionen mellem C- og B-niveau indgår kravet om hovedværkslæsning, dvs. læsning af en længere tekst af religiøs eller religionsfaglig karakter. Denne formulering modsvares i afsnittet om faglige mål af kravet om, at eleven skal kunne analysere og vurdere en længere, kompleks religiøs eller religionsfaglig tekst. I læreplanens punkt 3.1 præciseres det, at der er tale om en tekst på ca. 30 sider. Det vil være naturligt at lade den længere tekst indgå som en integreret del af et af de gennemgåede forløb, men der stilles ingen specifikke krav herom. Læreplanen benytter terminologien en længere, kompleks religiøs eller religionsfaglig tekst, idet det selvfølgelig kun i de færreste tilfælde kan lade sig gøre at læse et værk in extenso. Eksempler fra den religiøse litteratur kunne være et helt evangelium, Acta, et længere, sammenhængende uddrag af hadith-litteraturen, Bhagavadgita, Kierkegaards Frygt og Bæven. Fra den religionsfaglige litteratur kunne man nævne et uddrag af et værk, som repræsenterer en betydelig religionsvidenskabelig eller religionsteoretisk position, fx af Durkheim, Weber, Eliade eller Luhmann. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 5

6 Mulighederne er legio; den eneste begrænsning er definitionen af religiøs eller religionsfaglig tekst samt længere, kompleks tekst. Det er som minimum naturligt, at der læses en tekst af større kompleksitet, end man normalt ville kunne gøre på C-niveauet. Baggrundsviden fra almindelige fremstillinger og lærebøger falder således uden for genren. Se i øvrigt bemærkningerne til et veldefineret religionsfagligt emne under 2.3 supplerende stof. Vigtigt er det, at der netop er tale om et sammenhængende uddrag i modsætning til den sædvanlige tekstlæsning, der ofte foretages ud fra meget klippede, stærkt redigerede uddrag af en given tekst. 2.3 Supplerende stof Forholdet mellem kernestof og supplerende stof er af en sådan karakter, at begge dele skal inddrages for at leve op til 2.1 Faglige mål. Med læreplanerne er vægten lagt på mål- og rammestyring frem for indholdsstyring og et bestemt pensum. Alligevel er der tale om et bestemt stof af obligatorisk art, kernestoffet. Det er vigtigt at understrege, at der med supplerende stof ikke menes frivilligt stof. Derimod gælder det, jfr. den fælles tekst i alle læreplaner til afsnit 2.3, at det supplerende stof, i samspillet med andre fag, uddyber kernestoffet, så eleverne kan leve op til målene (2.1), som er læreplanens vigtigste afsnit. I religion på B-niveau skal der, udover arbejdet med kristendom, islam og enten hinduisme eller buddhisme, yderligere behandles 1-2 emner / religioner efter eget valg. Frihedsgraden er stor: Et veldefineret religionsfagligt emne åbner for fx religionssociologi, religionspsykologi, nye religiøse bevægelser, civil religion etc. Etik og religionsfilosofi er en anden mulighed for at opfylde kravet om de frie emner. En religion efter eget valg åbner for, at læreren og holdet får en betydelig indflydelse, idet der både kan være tale om en levende og en uddød religion, en skriftreligion eller en skriftløs religion. Et emne som Scientology eller new age vil også kunne komme på tale. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Bestemmelsen om, at eleverne skal gives en kort oversigt over verdensreligionerne, har til hensigt at sikre, at de religioner, som klassen beskæftiger sig med, ses i sammenhæng og i deres globale perspektiv og at det helt overordnet står eleverne klart, at der også er verdensreligioner ud over dem klassen har beskæftiget sig med! Det er selvsagt ikke hensigten at bibringe eleverne encyklopædisk viden om religionshistorien. Termen verdensreligion er ikke entydig; i læreplanens sammenhæng må den som minimum anses for at dække de religioner, som er nævnt i afsnittet om kernestof i læreplanen for C-niveauet, dvs. jødedom, kristendom, islam, hinduisme og buddhisme, kinesisk og japansk religion. Formuleringen bør ikke opfattes indskrænkende. Oversigten kan inddrages i undervisningen på flere måder: som en introduktion i starten af det samlede forløb, som en opsamling til sidst eller som en integreret del af undervisningen året igennem, således at man i forbindelse med gennemgangen af den enkelte religion berører de religioner, den er beslægtet med. Hvis oversigten betragtes som et selvstændigt forløb, kan der kun afsættes ganske få undervisningstimer til den. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 6

7 Når der er tale om en oversigt, vil det være naturligt, at der fortrinsvis arbejdes med fremstillinger og opslagsværker. Fx kan der læses et lærebogsafsnit, som i sig selv giver et sådant overblik, eller der kan læses udvalgte artikler om de enkelte religioner fra et opslagsværk, suppleret med kort og grafer. Den vigtigste tilgang til fagets emner er, som der er lang tradition for i religionsfaget, arbejdet med tekster. I tidligere fagbilag har der her været skelnet skarpt mellem på den ene side tekster, forstået som kilder, og på den anden side baggrundsstof, typisk hentet fra lærebogsfremstillinger. Denne skelnen er ikke opretholdt i læreplanen. I stedet opereres der med et kontinuum af teksttyper fra klassiske over repræsentative tekster til forskellige former for fremstillinger og andre informationskilder. Den typiske klassiske tekst er hentet fra en religions kanon, fx Bibelen, Koranen eller Upanishaderne. Som eksempel på typiske repræsentative tekster kan nævnes uddrag fra en troslære eller en intern introduktion til den pågældende religion, prædikener og debatindlæg, som repræsenterer væsentlige positioner i de pågældende traditioner. I feltet mellem klassiske og repræsentative tekster ligger en række tekster, som ikke er direkte kanoniske, men som i den pågældende religion tilskrives en særlig høj status. Som eksempler kan nævnes Hadith inden for islam eller de oldkirkelige bekendelser og de reformatoriske hovedskrifter inden for kristendommen. Som nævnt betragtes det spand af teksttyper, som strækker sig fra den kanoniske tekst til den rent informative opslagsartikel, som et kontinuum. Herved øges muligheden for at bevidstgøre eleverne om, at enhver tekst, selv den tilsyneladende mest neutrale fakta-artikel, afspejler en synsvinkel. Det er således muligt, skønt det ikke vil være det normale, også at læse fremstillinger og oversigtsværker intensivt med henblik på at afdække forfatterens synsvinkel og holdninger. Det skal understreges, at fagets materiale ikke kun er tekster, men også billeder (herunder film) og genstande, arkitektur og andre frembringelser. Der er principielt tale om en uendelig række af muligheder for at beskæftige sig med den måde, hvorpå de enkelte religioner manifesterer sig materielt. Det er vigtigt at give eleverne en forståelse af, at man ikke kan beskæftige sig kvalificeret med en religions billeder og genstande uden at tilegne sig en viden om den pågældende religions traditioner, mytologi og ikonografi. Dette sætter en klar begrænsning for, hvor langt man kan nå i analysen af især fremmede kulturers billedlige fremstillinger. Som det fremgår af læreplanen, anvendes som minimum 30 % af fagets uddannelsestid på kristendommen. Angivelsen på læreplanniveau af de 30 % afspejler den særstilling, som kristendomsdelen udgør af den gymnasiale religionsundervisning. Som følge af undervisningens målstyring er der ikke tale om bestemte sidetalskrav. På B-niveau er religion tildelt 200 timer à 60 minutter mod C-niveauets 75 timer. Som det fremgår af bestemmelserne vedr. faglige mål samt kernestof og supplerende stof, ligger forskellen mellem C-niveau og B-niveau i høj grad i kravene til metodisk og teoretisk arbejde med stoffet. B-niveau kan læses som et samlet etårigt forløb fra O til B (typisk en mulighed i VUC-regi), som overbygning i 3.g på det obligatoriske C-niveau eller som et parallelt forløb samtidig med det obligatoriske C-niveau. Endvidere kan der på hf være tale om hold, hvor kursisterne har et C-niveau fra kultursamfundsfaggruppen, eller der kan være tale om parallellæsning i 3. og 4. semester af den toårige hfuddannelse mellem et forløb i kultur-samfundsfaggruppen og et valghold på B-niveau. Når B-niveau læses som et valghold, som er sammensat af elever fra forskellige klasser og hold, vil det fungere som en overbygning på det obligatoriske C-niveau. Undervisningen må da tilrettelægges under hensyntagen til, hvilket stof eleverne fra de forskellige klasser / hold har beskæftiget sig med i 1. hf / Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 7

8 2.g. Timetallet er i dette tilfælde 125. Det kan være en udfordring at tilrettelægge undervisningen for elever, som på denne måde har forskellige forudsætninger m.h.t. gennemgået stof, men det er i den situation vigtigt at være opmærksom på, at undervisningen generelt skal være styret af de faglige mål, ikke af bestemte pensumkrav. Hvis B-niveau læses parallelt med det obligatoriske C-niveau-forløb, stiller det krav om, at læreren koordinerer undervisningen med undervisningen på C-niveau-holdene. Vedr. stx: Når religion på B-niveau indgår i en studieretning som studieretningskonstituerende fag, tages der i tilrettelæggelsen hensyn til studieretningens øvrige fag, som religionsfaget i givet fald vil komme til både at tage farve af og at påvirke. På enkeltfag vil der typisk være tale om, at det enkelte VUC udbyder et B-niveau enten for kursister, der allerede har taget C-niveau (i så fald er timetallet 125) eller som et forløb fra 0 til B-niveau (200 timer). De nærmere forhold bestemmes lokalt. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges, så der sker en progression i arbejdsformerne i løbet af uddannelsestiden fra større til minde lærerstyring. Det afsluttende projekt skal forberedes via arbejdet med faget gennem hele uddannelsestiden. Ved begyndelsen af forløbet arbejder eleverne gruppevis med at besvare enkle problemformuleringer formuleret af læreren. Efterhånden vil eleverne selv i højere grad skulle opstille og besvare enkle problemformuleringer. Endelig vil der frem mod slutningen af forløbet stilles større krav til elevernes problemformuleringer. De vil blive mere komplekse og ved besvarelsen kræve en højere grad af faglig fordybelse og selvstændig anvendelse af religionsfaglig teori og metode. I sidste semester afsættes der tid til elevernes selvstændige arbejde med projektet, der skal fremlægges til eksamen. Eleverne vælger, normalt gruppevis, et projektemne. Dette ligger i forlængelse af emner eller religioner, der er blevet arbejdet med i det hidtidige forløb. I slutningen af projektperioden fremlægger eleverne mundtligt deres projekter for hinanden, fx med inddragelse af en PowerPoint-præsentation. Hvis det er muligt, og eleverne ønsker dette, kan det afsluttende projektarbejde være flerfagligt. Det skal fremgå af opgaven, hvem der har skrevet hvilken del. Om der gives kursisttid / elevtid til projektet er en afgørelse der træffes decentralt på den enkelte institution. Er der ikke tale om rettetid for underviseren, konverterer læreren noget af sin forberedelsestid i projektskrivningsperioden til at læse og kommentere projektrapporterne. Det kan anbefales, at eleverne i det store og hele får mulighed for at arbejde med projektet i en række skemalagte timer, inkl. den tid de normalt ville bruge på forberedelse til de pågældende timer. Hvor meget af projektet, der skal udarbejdes i timerne, kan der ikke siges noget generelt om; det afhænger selvfølgelig af den tilmålte elevtid / kursisttid på den enkelte skole. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. På B-niveau er det obligatorisk, at der indgår udadrettede aktiviteter i undervisningen. Der er principielt en uendelig række af muligheder for sådanne aktiviteter. Man kan betragte disse som et kontinuum, der spænder fra de helt enkle aktiviteter som besøg i en lokal kirke eller moské, til udfoldet feltarbejde. Cen- Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 8

9 tralt for det udadrettede arbejde er, at det giver eleverne muligheder for at studere den levende og den levede religion. Religionen får en plads i den kontekst, hvori den praktiseres. Til forskel fra den traditionelle ekskursion er feltarbejdet karakteriseret ved det mere indgående og metodisk bevidste forarbejde og den faglige efterbehandling. Begge dele er væsentlige forudsætninger for et vellykket feltarbejde. Kernen er dog selve mødet enten gennem deltagerobservationen eller interviews. Her skal eleverne lære at opleve sig selv som iagttagere og lyttere i en verden, som måske er dem meget fremmedartet, og som de skal forholde sig objektivt og registrerende til. Gennem feltarbejdet får eleverne indblik i religiøse selvforståelser religiøse forestillinger får et ansigt", hvilket kan være med til at nedbryde fordomme. Feltarbejde bidrager herved til elevernes både faglige og personlige dannelse. Der henvises i øvrigt til undervisningsministeriets hæfte om feltarbejde: 3.3 It Internettet og andre elektroniske medier skal inddrages som kilde til religionernes udtryksformer og religionsfaglige problemstillinger, herunder ikke mindst vedr. billeder, arkitektur, symboler, lyd og tekst. Der skal indøves en kildekritisk tilgang til internettet. Eleverne skal trænes i at vurdere kildens relevans, intention, niveau og troværdighed, herunder om kilden belyser stoffet indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt synspunkt. I dag er religionerne stærkt repræsenteret på internettet i form af officielle og private hjemmesider for nationale og lokale afdelinger af kirker, sekter og kulter, diverse tekstdatabaser, gudstjenester etc. (religion online). Der findes også religiøse fællesskaber, som kun eksisterer i cyberspace (online religion). Det er et naturligt element i faget at beskæftige sig med denne side af religionernes udtryk. Herudover kan it benyttes til at fremme elevernes aktive arbejde med faget, både individuelt og kollektivt. Ved informationssøgning på internettet er det vigtigt at definere opgaven meget præcist, og det er ofte hensigtsmæssigt at afgrænse feltet ved at forsyne eleverne med gode hjemmesideadresser. Kravet om, at eleverne skal trænes i at vurdere kilders relevans etc., er helt parallelt med kravene til arbejdet med tekster i øvrigt, blot gør informationsmængden og mediets flygtighed behovet for kildevurdering endnu mere påtrængende. De eksisterende internetressourcer i religion falder inden for følgende hovedkategorier: Internetressourcer De eksisterende internetressourcer i religion er legio her skal kun nogle få anføres. Religion på EMU en: Online tekster og leksika, herunder de store søgemaskiner/databaser, fx Myths & legends: Bibelen on-line: Koranen online: BBC s guide til verdensreligionerne: DR undervisning: DR Tro : Islamicity: Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 9

10 Kalkmalerier: Kristeligt Dagblads religionsportal: Bioetik: Etisk Råds hjemmeside Der henvises endvidere til almen inddragelse af kildekritik Anvendelse It kan anvendes som redskab til videndeling og præsentation, eller interaktivt, hvor eleverne diskuterer, løser opgaver eller arbejder it-baseret gennem et - eller dele af et - forløb. It kan endvidere medtænkes som et religionsfagligt emne. Som en del af et forløb eller flerfagligt projekt kan der etableres en elektronisk logbog. Eleverne kan på skift referere de enkelte timer eller lave resumeer af delgruppers arbejde og dernæst lægge referaterne på et konferencesystem eller på en fælles hjemmeside. Logbogen er med til at træne elevernes skriftlige formuleringsevne i faget, og samtidig er eleverne medansvarlige for at skabe overblik over fag og emne. PowerPoint eller andre præsentationsprogrammer kan anvendes til at introducere en eller flere religioner eller som del af felt-, gruppe- eller projektarbejde. I forbindelse med feltarbejde eller flerfagligt projektarbejde kan der arbejdes med spørgeskemaer om folks tro. Eleverne kan stille spørgsmål til religiøse eksperter, undersøge og deltage i diskussionsgrupper, teste viden i tests og quizzer. Lærerige og med en vis underholdningsværdi er fx to spil: Do-It- Yourself Deity og Battleground God fra (The Philosopher s Magazine) Som religionsfagligt emne kan det undersøges, hvordan tro kommunikeres, debatteres eller advokeres på internettet, eller man kan sammenligne fx muslimske hjemmesider på nettet med ressourcer om islam og hermed også træne den kildekritiske tilgang (religion online). Ligeledes kan man arbejde med Cyberreligion som eksempel på en religionspsykologisk og/eller religionssociologisk problemstilling (online religion). 3.4 Samspil med andre fag Religion på B-niveau er forankret i Valgfagsbekendtgørelsen og kan læses i stx og på hf. Stx: Hvis faget læses som valghold vil flerfagligt samarbejde ofte vanskeliggøres af, at holdet typisk vil være sat sammen af elever fra en række forskellige klasser. Det er her op til læreren igennem stofvalg og undervisning at øge elevernes forståelse af sammenhængen mellem religiøse problemstillinger og historiske, samfundsmæssige, litterære, idéhistoriske eller etiske problemstillinger. Hvis faget indgår i en studieretning som studieretningskonstituerende fag, afhænger samspillet af den pågældende studieretning. Der skal således tages konkrete hensyn til de øvrige fag i studieretningen, så synergieffekten mellem fagene kan blive optimal. Specielt med hensyn til samspilsmuligheder mellem religion og oldtidskundskab henvises til i vejledningen for religion på C-niveau. Hf: Det gælder på hf, både toårigt og enkeltfags-hf, at religion på B-niveau alene kan optræde som valgfag med de begrænsninger, det naturligt giver for samspil mellem fagene. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 10

11 Undtaget herfra er det tilfælde, hvor et hf-kursus sammensætter en særlig fagpakke, fx en sundhedsfaglig eller pædagogisk toning af uddannelsen, hvor religion B indgår som ét af fagene. Det skal her tilstræbes, at fagene i fagpakken etablerer et samarbejde, konkret rettet imod den toning, den pågældende fagpakke måtte antage. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Det skal bemærkes, at læreplanens afsnit om evaluering alene handler om evaluering af elevens arbejde og standpunkt, mens den løbende evaluering af undervisningen behandles i den generelle gymnasiebekendtgørelse. Det skal sikres, at der er en passende balance mellem evalueringsaktiviteter og egentlig undervisning og studiearbejde. Det bør medtænkes, at en lang række evalueringselementer er integreret i den almindelige undervisningsaktivitet og det almindelige samvær med eleverne, fx i den spontane respons på elevindlæg i undervisningen og i samtaler med eleverne under gruppearbejde. Egentlige evalueringssamtaler er nyttige, men meget tidkrævende. Den løbende evaluering er primært formativ i sit sigte. Dens formål i forhold til den enkelte elev er, at denne får et klart billede af sit faglige standpunkts udvikling og niveau, både når det gælder faglige mål, fagligt indhold og almen studiekompetence (arbejdsmetoder, arbejdsformer). På denne baggrund vejledes eleven i, hvordan der kan foregå yderligere faglig progression. Evalueringen af elevernes standpunkter hænger desuden naturligt sammen med den proces, hvor læreren med klassen drøfter, hvordan undervisningen kan justeres med hensyn til progression, niveau og brug af arbejdsformer og undervisningsmaterialer Ved skoleårets start præsenterer læreren fagets mål (hvad eleverne skal kunne), fagets indhold (hvad eleverne skal vide) og arbejdsformer (hvordan eleverne skal arbejde). Læreren diskuterer med eleverne, hvilken progression der skal være gennem året på disse punkter, og hvordan klassen og den enkelte elev skal nå målene. På baggrund af denne diskussion præsenterer læreren eleverne for en plan for progression i undervisningsmål og en plan for, hvordan evalueringen skal foregå i løbet af året. Den løbende evaluering kan i forhold til den enkelte elev fx fokusere på - taksonomisk progression i forhold til faglige mål og fagligt indhold - taksonomisk progression i forhold til at kunne anvende mere selvstændige arbejdsformer og i den forbindelse inddrage it - aktivitetsniveau. Den løbende evaluering kan foregå på flere måder, fx: - Eleverne kan, gerne virtuelt, føre en logbog, hvor de reflekterer over ovennævnte punkter. Konkret kan det ske ved, at læreren i slutningen af en time beder eleverne om at skrive om et eller flere af punkterne. Elevernes refleksioner kan senere bruges som udgangspunkt for individuelle elevsamtaler - Eleverne kan enkeltvis eller i grupper fremlægge tekster, større eller mindre projektarbejder eller resultater af feltarbejde. Forud for en sådan fremlæggelse kan klassen have diskuteret kvalitetskriterier for fremlæggelser, og bagefter kan klassen og/eller læreren give respons. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 11

12 Der skal naturligvis (på stx) også ske en summativ evaluering, dvs. en endelig formulering af elevens standpunkt, som munder ud i en årskarakter. Til det formål kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre enkle skriftlige tests af eleverne, fx ved afslutningen af hvert undervisningsforløb. Denne evalueringsform egner sig bedst til at kontrollere tilegnelsen af grundlæggende faktuel viden, mens faglige kompetencer på de højere taksonomiske niveauer kun vanskeligt lader sig teste på denne måde. 4.2 Prøveform Sidste eksaminand skal have 4 opgaver at vælge imellem, jfr. Eksamensbekendtgørelsens 12 stk. 4. Opgaver må bruges 2 gange; eneste betingelse er, at eksamensspørgsmålene under ét dækker de faglige mål samt den faglige spredning og vægtning, der afspejles i undervisningsbeskrivelsen. Behovet for at lade eksamensopgaver gå igen er selvfølgelig størst på et stort hold. Alle spørgsmål, også gengangere, skal ligge fremme fra eksaminationens start der må altså ikke lægges et spørgsmål tilbage i bunken i løbet af eksamensdagen(e). Er projektopgaven ikke afleveret inden den fastsatte frist af uddannelsesinstitutionen og medsendt til eksaminator, kan eleven eller kursisten ikke indstilles til eksamen, da projektopgaven er en del af eksaminationsgrundlaget. (Eksamensbekendtgørelsens 7, stk. 1.) Eksamen er todelt, idet eksaminationsgrundlaget dels er projektopgaven (se punkt 3.2), dels en ukendt tekst. Der kan indledes med en kort (max 4-5 minutter) fremlæggelse af projektet, men det er af afgørende vigtighed, at man hurtigt skrider til den krævede drøftelse af den udarbejdede projektopgave. Er eksaminanden indstillet på det, kan man også gå direkte til drøftelsen. Eksaminationsgrundlaget er drøftelsen af projektopgaven samt fremlæggelse og drøftelse af den ukendte tekst. Censor har i forvejen fået tilsendt projektrapporterne og bør konvertere noget af sin forberedelsestid til at løbe projekterne igennem. Hvis eleven / kursisten ikke har afleveret sin projektrapport, kan eleven/kursisten som sagt ikke indstilles til eksamen. Se ovenfor. Er der tale om B-niveau på stx, er det selvfølgelig også rimeligt at lade projektrapporten indgå i den samlede vurdering for den afgivne årskarakter, en mulighed der ikke foreligger på hf. Vedr. eksaminationens anden del: Der er mulighed for, at eksamensteksten rent faktisk er sammensat af 2, evt. 3 tekster, der typisk vil kontrastere eller perspektivere hinanden. Mere end 3 tekster må klart frarådes, da eksamensteksten ikke må få karakter af en tekstmosaik. Det samlede tekstmateriale må ikke overstige 2,5 normalsider. Et billede anses for omfangsmæssigt at svare til ½ normalsides tekst. 1 normalside = bogstaver. Eksamensteksten skal være af en sådan karakter, at den kan gøres til genstand for egentlig analyse og fortolkning med anvendelse af religionsfaglige metoder. Der vil normalt være tale om en tekst, som befinder sig i det tidligere anførte kontinuum fra klassisk til repræsentativ tekst (se punkt 3.1). Eksamensspørgsmålet udgøres således af tekstmaterialet (og det eventuelle andet materiale). Vejledende spørgsmål til teksten er tilladt, men kan ikke anbefales, da man på denne måde let risikerer at tage brødet ud af munden på eksaminanden i forhold til en selvstændig behandling af materialet. Eksamensteksten må ikke være indgået i undervisningen, men skal have en sådan karakter, at eksaminanden gennem undervisningen har tilegnet sig de nødvendige kompetencer for at kunne behandle den. Det samme gælder andet materiale, som anvendes som eksaminationsgrundlag. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 12

13 Alt fagligt stof skal ikke være dækket af eksamensspørgsmålene, men disse skal kunne anvendes til at vurdere om de faglige mål er opfyldt, endvidere skal eksamensspørgsmålene fordeles passende over de læste emner med en vægt, der svarer til emnernes vægt i undervisningsbeskrivelsen. Prøvematerialet sendes til censor senest 5 hverdage før prøvens afholdelse, jfr. Eksamensbekendtgørelsen 12 stk. 4. Det er censors opgave at påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, jfr. Eksamensbekendtgørelsen 29 stk. 1, og medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, jfr. 29 stk. 2. Bliver der, grundet alvorlige mangler, brug for indberetning fra censors side, sker dette til eksamensskolen, jfr. 29 stk. 4. For at censor kan udføre ovennævnte opgave, bør undervisningsbeskrivelserne indeholde tekstoplysninger med titel, forfatter og kilde. Når man fremsender eksamensspørgsmål til censor, skal man på selve eksamensmaterialet markere, hvorfra teksterne er, ellers har censor ingen mulighed for at påse, at materialet er ukendt tekst i forhold til undervisningsbeskrivelsen. Tidsangivelserne vedr. forberedelse og eksamination skal forstås som bruttotid: Der er tale om i alt 30 minutter til udlevering af spørgsmål, evt. orientering om spørgsmålet, eksamination, votering og aflevering af karakteren. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation. Som nævnt er det alene den mundtlige del, der indgår som eksaminationsgrundlag, ikke selve opgavebesvarelsen. Den enkelte eksaminator bestemmer selv efter samråd med sit hold hvilken rækkefølge de 2 eksamensdele (projekt og ukendt tekst) skal afvikles i. Fra C til B-niveau Et B-hold i religion kan gå fra 0 til B, men oftest vil der være tale om et hold på 125 timer, der supplerer fra C til B-niveau. I et sådant tilfælde vil deltagerne ofte have taget C-niveau på forskellige tidspunkter og på forskellige hold. Det er det samlede 0 til B niveau, der bedømmes, men det er op til kursisten, ikke læreren, at tilvejebringe undervisningsbeskrivelsen fra det foregående C-niveau. I praksis vil læreren godt kunne stille spørgsmål (alene) i de emner, der er gennemgået på C til B-holdet, men principielt er det de samlede faglige mål for faget, der evalueres. 4.3 Bedømmelseskriterier Gennemgangen af fagets forskellige områder kan selvsagt tilrettelægges på mange måder, og de faglige mål opfyldes ad mange veje. Det må understreges, at der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering; mekanisk fifty-fifty af de 2 eksamensdele kan der derfor ikke være tale om (se under pkt. 3.2, hvor det fremgår at der, grundet forskelle i evt. elevtid, ikke afsættes den samme tid på alle hold til projektdelen). 4.4 Karakterbeskrivelse Nedenfor er anført en beskrivelse af karakterne 12, 7 og 2, hvor 2 gives for den netop beståede præstation. Det bemærkes, at der fortsat er tale om en helhedsbedømmelse. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 13

14 Karakter Beskrivelse Religion B 12 Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler Fremstillingen, herunder fremlæggelse af projekt, er under ét velstruktureret og sikker. Der redegøres religionsfagligt særdeles kvalificeret for det relevante materiale, under meget sikker inddragelse af fagets terminologi og relevante religionsfaglige teorier. Materialet analyseres, fortolkes og perspektiveres udtømmende med kun få uvæsentlige mangler. Religiøse og sekulære synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes sagligt og nuanceret. 7 Den gode præstation 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Fremstillingen, herunder fremlæggelse af projekt, er set under ét overvejende struktureret og sikker. Der redegøres religionsfagligt sammenhængende for det relevante materiale, under rimelig inddragelse af fagets terminologi og relevante religionsfaglige teorier, dog med en del mangler. Materialet analyses, fortolkes og perspektiveres godt, hvor dog ikke alle væsentlige aspekter inddrages. Religiøse og sekulære synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes i hovedsagen sagligt. Fremstillingen, herunder fremlæggelse af projekt, er set under ét ustruktureret og usikkert. Der redegøres religionsfagligt usammenhængende for det relevante materiale med manglende præcision i forhold til fagets terminologi. Materialet analyseres, fortolkes og perspektiveres mangelfuldt, hvor dog enkelte væsentlige aspekter inddrages. Religiøse og sekulære synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes i minimalt acceptabelt omfang.. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 14

15 5. Paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb Disse eksempler tænkt som inspiration og forslag, og ikke bindende er fortsat tilgængelige på %5b1%5d=field_fag1%3A5686 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2010 Religion B 15

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet emne og overordnede problemstillinger som skal danne udgangspunkt for den mundtlige prøve i almen studieforberedelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2012-2013 Institution VUC Vest Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C (HFE)

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2015 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive Viborg (Viborg afdeling) Hf HF enkeltfag C Lærer(e)

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Favrskov Gymnasium Stx Religion C Maria Elisabet Betinger Andersen 2e Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Grundforløb tømrer og elektriker

Grundforløb tømrer og elektriker Grundforløb tømrer og elektriker EUX på DjH Studieforberedende samtaler Kommende EUX-grundforløbselever bliver indkaldt til en studieforberedende samtale før studiestart. Samtalen varer omkring 20 minutter,

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning

Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning 1 Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning Formalia Om undervisning i Almen Studieforberedelse, AT, se læreplan via https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152507 (vælg

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere