Når trykket afgør betydningen Resultater fra brugerundersøgelsen på Sprognævnets hjemmeside Pia Jarvad 60 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når trykket afgør betydningen Resultater fra brugerundersøgelsen på Sprognævnets hjemmeside Pia Jarvad 60 år"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2006/3 september Indhold Artikler Når trykket afgør betydningen Resultater fra brugerundersøgelsen på Sprognævnets hjemmeside Pia Jarvad 60 år Spørgsmål og svar Kvindelig omskæring og æresdrab Tegningesag eller tegningssag? Får og bukke I træk, i streg - eller i stræk? Triumfalisme En om'er eller en ommer? De mellemste tæer At elske Når trykket afgør betydningen Af Vibeke Sandersen I meget få tilfælde er trykkets placering det eneste der i udtalen markerer at to ord har forskellig betydning, og der findes næppe nogen fuldstændig liste over dem. En række af dem er dog omtalt i Poul Andersen: Dansk Fonetik,1964, s. 313, og i Nina Grønnum: Fonetik og Fonologi, 1998, s Det drejer sig om to ordpar med forstavelsen for- og nogle fremmedord indlånt i nyere tid. 'Forfald/for'fald Mest gennemført er 'forfald : for'fald, der staves ens, og som bortset fra trykkets placering også udtales ens. 'Forfald med tryk på første stavelse betyder omstændighed der forhindrer nogen i at møde op; forhindring, fx jeg må desværre melde forfald til mødet på torsdag. For'fald med tryk på sidste stavelse betyder at noget bliver mere og mere faldefærdigt eller slidt, fx selvom bygningerne nok ikke var.. så gamle, så var forfaldet synligt overalt (Samvirke 1992, citeret efter Den Danske Ordbog, bd. 2, 2004), og bruges også om mennesker: Nu ligner Marlon Brando et menneske i forfald. Fed, træt og gammel

2 (Se & Hør 1985, citeret efter DDO). Man må dog indrømme at denne udtaleforskel på de to betydninger langtfra altid opretholdes. Mange melder fx for'fald med tryk på anden stavelse til et møde hvis de ikke kan komme, og der er utvivlsomt en del yngre og midaldrende sprogbrugere der vil undre sig hvis de hører ordet udtalt med den traditionelle placering af trykket på første stavelse. Et særligt problem frembyder ordet forfaldsdag hvis førsteled er dannet som verbalsubstantiv til verbet forfalde skulle betales senest et bestemt tidspunkt. Det bruges især i forbindelsen forfalde til betaling, fx om en veksel. I almindelighed udtales substantivet med tryk på -fald, men blandt fagfolk (bankfolk og jurister) møder man ofte en udtale med tryk på første stavelse: 'forfaldsdag. 'Forslag/for'slag Et andet eksempel på to ord der i udtalen kan adskilles ved hjælp af trykfordelingen alene, er 'forslag : for'slag. Med tryk på første stavelse kan man fx stille et godt 'forslag. Når man bliver ældre, kan man med tryk på anden stavelse føle at der ikke mere er for'slag i tiden; den går alt for hurtigt. Det ord der vedrører varighed, kan dog også udtales med diftong: for'slaw, dvs. med slag udtalt på samme måde som fx slagsang, og så falder eksemplet uden for ordparrene der kun adskilles ved deres fordeling af trykket. Udtalen for'slaw er den almindelige hos de fortrinsvis ældre sprogbrugere der bruger ordet. Når yngre sprogbrugere derimod bruger ordet, er det sandsynligst at de har en skriftsprogsudtale og udtaler slag på samme måde som i fx dueslag, dvs. at 'forslag og for'slag hos den generation virkelig kun har én udtaleforskel (er et såkaldt minimalt par). Hvad betyder for-? Den historiske forklaring på forskellen i trykfordeling er at for- i ordene med trykket på for- oprindelig er en præposition (et forholdsord), fx forslag, jf. foreslå (af tysk vorschlagen); det drejer sig altså om oprindelig sammensatte ord, mens for- i nogle af ordene med tryk på anden stavelse er afledninger med tysk ver-, der betyder for meget af det ordets rod betyder, således forfalde falde for meget. Ordene med tryk på for- er således oprindelig sammensatte ord, mens ordene med tryk på anden stavelse kan være oprindelig afledte ord. I nogle ord har det trykstærke førsteled formen fore-, fx foreholde, fx foreholde én hans fejltagelse (over for for'holde, fx de for'holdt ham hans retmæssige arv) og det allerede nævnte foreslå. Man kan også nævne foregå over for forgå eller foregribe fx begivenhedernes gang over for forgribe sig fx på sin næstes gods. Men her har vi forladt de ordpar der kun adskilles ved fordelingen af trykket. Fremmedord Foruden de nævnte ældre ord er der nogle nyere ordpar af fremmed oprindelse som kun adskilles ved deres fordeling af trykket. Tryk på første stavelse har 'plastik eller 'plastic (det er valgfri former), der er betegnelse for et materiale, fx 'plastikpose, mens pla'stik med tryk på anden stavelse dækker over en rumlig udformning eller en bevægelsesform. Dette ord forekommer ofte i sammensætninger som plastikkirurgi den gren inden for kirurgien der beskæftiger sig med operationer der ændrer folks udseende og tilsvarende

3 plastikkirurg. Begge ord udtales imidlertid snart med tryk på pla-, snart med tryk på -stik (se Den Danske Ordbog, bd. 4, 2005). Tilsvarende udtales det højaktuelle 'kanon række af litterære værker der efter nogles mening bør regnes for klassiske mesterværker (DDO, bd. 3, 2004) med trykket på første stavelse, mens det tunge skydevåben ka'non udtales med tryk på anden stavelse og med stød på o. Den litterære kanon udtales dog meget hyppigt med tryk (og stød) på anden stavelse, således at de to ord både har sammenfald i stavemåde og udtale. I nogle tilfælde er forskellen i trykkets placering ledsaget af forskel i stavemåde, således at det hjemlige ord har trykket på første stavelse 'billigst, mens det fremmede har tryk på en senere stavelse bi'list. Fremmedordene 'standard ( norm, niveau ) og stan'dart (dvs. en mindre fane der blev brugt ved kavaleriet), adskilles desuden i stavemåde, og propriet (egennavnet) 'August med tryk på første stavelse over for au'gust (måned) med trykket på sidste stavelse adskilles alene i skriften ved at propriet skrives med stort begyndelsesbogstav. Politiker/politikker Desuden er der den velkendte fremmedordstype po'litiker, der er afledt af politik, med tryk på tredjesidste stavelse over for poli'tikker (pluralisform af politik) med trykket på næstsidste stavelse. Her er udtaleforskellen markeret i skriftsproget med enkeltskrivning af konsonanten i det afledte ord politiker og dobbeltskrivning af pluralis politikker. Det må dog tilføjes at der også findes en udtale af politiker med stød på i et i trykstavelsen: po'li tiker. Denne udtale er i Den Store Danske Udtaleordbog, 1991, betegnet som ældre lavprovinsiel. Med denne udtale falder dette ordpar uden for de såkaldt minimale par. Af samme type er gram'matiker, 'tekniker og sta'tistiker mfl. med tryk på tredjesidste stavelse (i tekniker identisk med ordets første stavelse) over for gramma'tikker, tek'nikker (flertal af teknik) og stati'stikker (flertal af statistik), alle med tryk på anden stavelse (der er sidste stavelse af singularisformen). Virak? Til sidst kan man nævne ordet virak. Det udtales traditionelt med tryk på første stavelse som 'virak og havde i traditionen betydningen ros, smiger, hyldest ; men i dag har det fået den modsatte betydning postyr, ballade, skandale, og det udtales hyppigst med tryk på sidste stavelse: vi'rak. Der er dog næppe nogen der har 'virak og vi'rak som minimale par, hvad der ville være ensbetydende med at de udtalte ordet med tryk på første stavelse i betydningen ros, smiger, hyldest og med tryk på sidste stavelse i betydningen postyr, ballade, skandale. Vibeke Sandersen (f. 1936) er tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn. Resultater fra brugerundersøgelsen på

4 Sprognævnets hjemmeside I løbet af maj 2006 gennemførte vi en brugerundersøgelse på ved at bede de besøgende udfylde et lille spørgeskema på hjemmesiden. Vi fik i alt 775 besvarelser, og i det følgende vil vi redegøre for hovedresultaterne af undersøgelsen. Baggrund Der var to formål med undersøgelsen: For det første ville vi gerne have et grundlag for det fortsatte arbejde med at revidere vores hjemmeside. Det endelige mål er en relancering af siden. For det andet ville vi samle oplysninger til brug for en portal om dansk sprog, som Dansk Sprognævn er ved at etablere i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Vi var særligt interesserede i at få belyst følgende fire spørgsmål: Hvem er brugerne af hjemmesiden? Hvad bruger svarpersonerne hjemmesiden til? Hvilket indtryk har svarpersonerne af hjemmesiden? Hvilke nye faciliteter er de interesserede i på hjemmesiden? Hvem er brugerne af hjemmesiden? Vi kan naturligvis ikke være sikre på at gruppen af svarpersoner afspejler den faktiske brugergruppes sammensætning. Om dem der besvarede spørgeskemaet, kan vi dog sige følgende: Næsten 70 % af svarpersonerne er mellem 20 og 40 år gamle, og der er en svag overvægt af kvinder. Cirka 47 % bor i københavnsområdet, mens 12 % bor i Århus Amt. Lidt over halvdelen har en lang videregående uddannelse, mens 20 % har en kort videregående uddannelse, og 15 % har en studenter-, hf- eller hh-eksamen som højes te afsluttede uddannelse. Hvad bruger svarpersonerne hjemmesiden til? Svarpersonerne bruger primært følgende fem faciliteter på hjemmesiden: 1. Retskrivningsordbogen (85 %) 2. Kommaregler (40 %) 3. Ofte stillede spørgsmål (OSS) (38 %) 4. Prøv din sprogviden (28 %) 5. Nyt fra Sprognævnet (22 %) Svarpersonerne knytter en række kommentarer til de forskellige faciliteter, særligt til Retskrivningsordbogen. Som en af svarpersonerne rammende bemærker, er det uheldigt, at man skal stave rigtigt for at kunne slå et ord op i Retskrivningsordbogen. Der er således udbredt utilfredshed med at man kun kan slå et ord op i netversionen af Retskrivningsordbogen hvis man staver det korrekt. Mange af svarpersonerne ønsker desuden at Retskrivningsordbogen får en mere prominent placering, fx på forsiden af hjemmesiden. Desuden er der en del der gerne vil have retskrivningsreglerne (afsnittene i slutningen af Retskrivningsordbogen) på hjemmesiden. Af kontraktmæssige hensyn kan vi desværre ikke i øjeblikket imødekomme ønsket om at retskrivningsreglerne gøres tilgængelige på hjemmesiden. Angående kommaøvelserne er der flere der beklager sig over at de er for langsomme, og at

5 man ikke kan springe nogle af øvelserne over. Mange af svarpersonerne efterlyser at der udarbejdes flere ofte stillede spørgsmål, og at de enkelte svar bliver lettere at finde. Vi tager alle kommentarerne til efterretning, men glæder os samtidig over at der også er tegn på at mange af svarpersonerne faktisk har glæde af Retskrivningsordbogen og de øvrige sproglige oplysninger på siden. 82 % har prøvet at finde svar på et sprogligt spørgsmål på hjemmesiden, og af dem angiver 72 % at de har fundet svaret på hjemmesiden. Lidt over halvdelen af svarpersonerne stiller oftest sproglige spørgsmål til Dansk Sprog nævn i forbindelse med deres arbejde. 16 % stiller spørgsmål i private sammenhænge, og 13 % stiller spørgsmål i forbindelse med deres studier. Hvordan opfatter svarpersonerne hjemmesiden? For at danne os et indtryk af svarpersonernes opfattelse af hjemmesiden spurgte vi i hvor høj grad svarpersonerne fandt at siden udtrykte troværdighed, faglighed, forståelighed og åbenhed. Svarene skulle gives på en skala fra 1 til 6, hvor seks udtrykte den højeste grad af troværdighed, faglighed, forståelighed og åbenhed. Gennemsnitsanalyse: I hvilken grad synes du at hjemmesiden udtrykker følgende egenskaber? Gennemsnit Troværdighed (jeg stoler på den information jeg får på siden) 5,65 Faglighed (stoffet er formidlet af fagfolk) 5,30 Forståelighed (stoffet er formidlet klart) 4,89 Åbenhed (det er tydeligt hvem Dansk Sprognævn er, og hvad nævnet står for) 4,70 Analysen viser at svarpersonerne generelt opfatter siden som meget troværdig og faglig, mens gennemsnittene ligger lidt lavere hvad angår forståelighed og åbenhed. Mange af svarpersonernes kommentarer drejer sig om deres opfattelse af hjemmesiden. Som en af svarpersonerne i den mere diplomatiske ende udtrykker det, kunne vi måske fokusere en smule på optimering af det grafiske udtryk. Andre giver mere direkte udtryk for at de finder designet kedeligt eller ligefrem grimt og navigationsstrukturen vanskelig at orientere sig i. Der er desuden udbredt utilfredshed med at vi bruger frames fordi det betyder at man ikke umiddelbart kan linke direkte til relevante undersider. I forbindelse med relanceringen af hjemmesiden vil vi rette op på disse kritisable forhold. Hvilke nye faciliteter er svarpersonerne interesserede i? I undersøgelsen foreslog vi en række nye faciliteter på hjemmesiden. Vi planlægger ikke at alle disse faciliteter skal være tilgængelige på men vil arbejde på at nogle af dem bliver tilgængelige på den portal om det danske sprog som vi samarbejder med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab om at etablere.

6 Der er en udpræget interesse for at få adgang til forskellige ordbøger på nettet (83 % gav spørgsmålet seks point, dvs. anførte at de er særdeles interesserede), og mange svarpersoner efterlyste også bestemte typer ordbøger (fx betydningsordbøger og fremmedordbøger) i deres kommentarer. Der er ligeledes bred interesse for en søgefunktion hvor du slår op i flere forskellige kilder. 66 % erklærede sig særdeles interesserede ved at give spørgsmålet seks point, og 20 % gav det fem point. Der er også ret stor interesse for nyheder om sproglige emner på hjemmesiden idet 85 % gav spørgsmålet mellem fire og seks point. Det samme gælder i lidt mindre udpræget grad for artikler om sproglige emner hvor cirka 70 % gav spørgsmålet mellem fire og seks point. I forlængelse af brugerundersøgelsen er vi i gang med at foretage en række justeringer af hjemmesiden. Vi ser dog frem til helt at kunne relancere siden og glæder os også til at berette nærmere om den kommende portal om dansk sprog, der vil blive lanceret i løbet af Dansk Sprognævn Pia Jarvad 60 år Den 20. juli 2006 fyldte seniorforsker, cand.mag. Pia Jarvad 60 år. Hun har været ansat i Dansk Sprognævn siden 1974.

7 I anledning af Pia Jarvads 60-års-dag holdt Dansk Sprognævn den 25. august et fagligt seminar med foredrag om forskellige sproglige emner. Som en hyldest til fødselaren har Sprognævnet desuden udsendt et festskrift med titlen Ordet fanger. Festskrift til Pia Jarvad i anledning af 60-års-dagen. Skriftet er redigeret af Jørgen Nørby Jensen, Ole Ravnholt og Jørgen Schack, og det indeholder artikler om bl.a. retskrivning, orddannelse, sprogholdninger, udtale og nye ord. Artiklerne er skrevet af nuværende og tidligere kollegaer og andre med tilknytning til Sprognævnet. Bogen er på 203 sider. Den kan købes hos Sprognævnet (tlf eller e-post: ), og den koster 95 kr + porto. Sprognævnet ønsker Pia hjerteligt tillykke og ser frem til mange flere års samarbejde! Spørgsmål og svar Kvindelig omskæring og æresdrab Spørgsmål: Det drejer sig om ordene kvindelig omskæring og æresdrab. Vi vil gerne vide noget om ordenes oprindelse og betydning. Og kunne de fx erstattes med hhv. kønslemlæstelse og familielikvidering eller familiehenrettelse? Svar: Udtrykket kvindelig omskæring er dannet som en pendant til den oprindelige betydning af ordet omskæring, nemlig den som man foretager på drenge inden for visse religiøse og kulturelle traditioner. I Salmonsens Konversationsleksikon (2. udg., bd. 18, 1924) kan man læse en del om drenges omskæring og henvisninger til Biblen m.m. Artiklen slutter med:.. men for øvrigt er disse Indgreb, der hos enkelte Folkeslag ogsaa foretages paa Pigebørnene, kun undtagelsesvis af Bet. for Kønslivet. Det er skrevet af Politilæge S. Hansen, og det viser nok at man dengang kun har hørt meget lidt om kvindelig omskæring. Givetvis har man hørt om det fra etnografer eller antropologer som har beskrevet det som omskæring enten fordi der er en fælles grundbetydning i stil med skære i kønsdele eller pga. traditionens karakter af overgangsrite. I Ordbog over det danske Sprog drejer artiklen sig udelukkende om mandlig omskæring (bd. 15, 1934). Også i vore dage er dette den mest almindelige betegnelse for begrebet. I Den Danske Ordbog (bd. 4, 2005) lyder den nuværende artikel om kvindelig omskæring fjerne en piges klitoris, undertiden også de små skamlæber. Den har følgende encyklopædiske tilføjelse: finder sted i flere arabiske og afrikanske lande. Ordbogens redaktører oplyser at definitionen vil blive udvidet til også at omtale den evt. sammensyning af de ydre skamlæber, og at indgrebet er ulovligt i Danmark. I Den Store Danske Encyklopædi finder man en grundig beskrivelse af kvindelig omskæring hvor det også nævnes at det i Vesten kaldes female genital mutilation, FGM, (kvindelig genital lemlæstelse) for at signalere, at den ikke kan paralleliseres med den mandlige.

8 En søgning i avisdatabasen InfoMedia (fra til ) viser at selvom der findes mellem 5 og 59 eksempler på følgende udtryk: faraonisk omskæring, kvindelig omskærelse, sunna omskæring, infibulation, pigeomskæring, så er betegnelsen kvindelig omskæring dog langt den mest udbredte i danske avistekster med 389 eksempler, det tidligste fra Betegnelserne female genital mutilation, kvindelig genital lemlæstelse og kønslemlæstelse findes kun i hhv. 8, 2 og 11 eksempler i perioden. Hvis man søger på Google, er der flere eksempler på alle disse betegnelser, men mht. fordelingen er billedet nogenlunde det samme. Således er der mellem 14 og ca. 550 eksempler på faraonisk omskæring, sunna omskæring, infibulation og pigeomskæring. Til sammenligning er der ca eksempler på kvindelig omskæring og hhv. ca. 75, ca. 95 og ca. 600 eksempler på kønslemlæstelse, kvindelig genital lemlæstelse og female genital mutilation. Søgningen er foretaget den på Googles sider fra Danmark. Man kan altså konkludere at den gængse betegnelse er kvindelig omskæring, sandsynligvis fordi det i sin tid blev set som en pendant til mandlig omskæring. Siden da har dette været den mest udbredte betegnelse, og selvom der har været forsøg på at indføre andre udtryk, og selvom der i faglitteratur findes mere detaljerede beskrivelser med særlige fagord, er disse altså ikke blevet tilstrækkeligt udbredte til at fortrænge den gamle betegnelse. I eller andre kan dog godt benytte ordet kønslemlæstelse i stedet for sådan som I foreslår. Ved at bruge dette udtryk viser man at man tager afstand fra dette indgreb, og man fokuserer på den viden vi i dag har om indgrebet, nemlig at det ødelægger de kvindelige kønsorganer (Klinisk Ordbog, Munksgaard, 2005). Hvis en af de alternative betegnelser således får en større udbredelse, vil den muligvis på lang sigt kunne fortrænge den nuværende. Ordet æresdrab har ifølge Nudansk Ordbog følgende definition: et drab hvor et medlem af en familie el. af en anden gruppe slås ihjel fordi vedkommende ikke har levet efter gruppens æresbegreber (Nudansk Ordbog med etymologi, 3. udg. 2005). I den næste udgave af ordbogen vil definitionen blive ændret til: et overlagt mord som begås på et familiemedlem fordi vedkommende ikke har levet efter familiens normer og derved har tilsmudset dens ære (redaktør Christian Becker-Christensen). Ordet er ikke med i andre opslagsværker (fx Den Danske Ordbog, Den Store Danske Encyklopædi og Ordbog over det danske Sprog) eftersom det først kom frem i begyndelsen af 1990 erne og først senere har fået en vis udbredelse. Søgninger på internettet viser at æresdrab er den mest udbredte betegnelse. I InfoMedia finder man 1834 eksempler på æresdrab hvoraf det tidligste er fra På Google finder man ca eksempler på æresdrab (søgt den på sider fra Danmark ). Til sammenligning er der under 50 eksempler på fx familiedrab og familiemord som bruges generelt om mord inden for en familie.

9 En juridisk betegnelse vil være manddrab. I almensproget findes der mere nuancerede betegnelser, fx drab, mord, overlagt mord, barnemord, kvindemord, kvindedrab osv. Som sprogbrugen ser ud i avistekster (InfoMedia fra til ) og på internettet i øvrigt, ser det imidlertid ikke ud til at nogen af disse betegnelser bruges snævert om overlagt mord på et familiemedlem som har tilsmudset familiens ære. Betegnelserne kvindedrab og kvindemord kan bruges i denne betydning, men bruges i størstedelen af eksemplerne om mord på en eller flere kvinder generelt. Som i tilfældet med kvindelig omskæring kan man naturligvis vælge at bruge andre betegnelser, fx familiehenrettelse, familielikvidering e.l. Man skal blot være opmærksom på at de kan misforstås idet de ikke pointerer at der er tale om en særlig art af familiedrab, eller om der er tale om drab udført af eller på en familie. Men måske kan de få en større udbredelse med tiden. Som konklusion må man sige at æresdrab er den almindelige betegnelse som siger noget om motivet for drabet, set fra den families side hvis ære er blevet krænket. På den måde er det parallelt med ord som jalousidrab og medlidenhedsdrab, der også beskriver drabspersonens motiv. Sprogligt set er der også mulighed for andre sammensætninger, og de kan i princippet fortrænge de i øjeblikket gængse betegnelser hvis de bliver brugt tilstrækkeligt meget. IEM Tegningesag eller tegningssag? Spørgsmål: Hvad siger Dansk Sprognævn til sammensætningen tegningesag med bogstavet e i midten? Skulle det hellere have været tegningssag eller tegningsag? Svar: Der er ikke faste regler for fugebogstaver, og man kan ikke sige at nogen af formerne er ukorrekte. Der findes tre måder at danne sammensætninger på i dansk: med fuge-s, fuge-e og ingenting. Det er ikke usædvanligt at et ord kan benytte alle tre muligheder i forskellige sammensætninger, fx mandshjerte, mandefag og manddrab. I ordet tegningesag drejer det sig om tegninger tegnet med tegneredskaber. Den eller de personer der har dannet ordet og er begyndt at bruge det, har, bevidst eller ubevidst, brugt fugebogstavet -e-. I Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001) kan man se at ordet tegning har -s- som fugebogstav i sammensætninger, fx tegningsfrist, tegningsliste og tegningsret, men i disse sammensætninger betyder tegning det at forpligte sig til at købe noget (Nudansk Ordbog med etymologi, 2005). Der er altså ikke tale om samme betydning af tegning, og Retskrivningsordbogen har ikke taget højde for sammensætninger med den førstnævnte betydning. En tommelfingerregel siger at ord der ender på ning eller ing, normalt tilføjer fugebogstavet s, fx bygningshåndværker, forfatningsret, hæmningsløs og befalingsmand. Men der findes en håndfuld undtagelser som fx dronningerige, dødningehoved, flygtningepolitik og terningekast (også terningkast). Et opslag i avisdatabasen InfoMedia

10 viser at man i medierne kan se eksempler vedrørende muhammedtegningerne på alle tre mulige sammensætninger: tegningssag, tegningesag og tegningsag. Der er lige mange eksempler på tegningesag og tegningssag, men flere på tegningekrisen end tegningskrisen, og i alle tilfælde færrest eksempler på tegningsag og tegningkrisen. Og ordet tegningesag tyder på at man ved dannelsen enten har haft et ordmønster som terningespil i hovedet eller har villet holde det ude fra de mere gængse sammensætninger som tegningsfrist hvor betydningen af tegning er en anden. Desuden har man derved undgået at to s er støder sammen som i tegningssag. IEM Får og bukke Spørgsmål: I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide fårene eller bukkene? Svar: Når man taler om at skille fårene fra bukkene, er det fårene der er de gode, og bukkene der er de onde. Umiddelbart virker hverken fåre- eller bukkerollen dog specielt attraktiv; får bruges ifølge Ordbog over det danske Sprog (bd. 4, 1922) bl.a. som betegnelse for et 'uforstandigt, svagt begavet menneske', mens det afledte adjektiv fåret ifølge Den Danske Ordbog (bd. 2, 2004) betyder 'med et dumt og ubegavet udseende'. Hvad angår buk, betyder det, når det bruges om mennesker, '(ældre) liderlig mand' (Den Danske Ordbog, bd. 1, 2003). Udtrykket at skille fårene fra bukkene stammer fra Matthæusevangeliet (25.32) hvor det hedder om Jesus at alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer.. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. Fårene, der står på den højre side, kommer altså i Himmerige og bukkene, der står på den venstre, skal i Helvede. I den forbindelse kan man spørge hvorfor fårene repræsenterer de frelste, mens bukkene repræsenterer dem der skal i Helvede. I Det gamle testamente sammenlignes mennesker, særligt Guds udvalgte folk, med eller betegnes som får (jf. fx [d]erfor siger Herren, Israels Gud, om de hyrder, som vogter mit folk: I spredte mine får.. Men dem, der er tilbage af mine får, vil jeg samle fra alle de lande, jeg fordrev dem til (Jeremias bog 23.2)). I Det nye testamente bruges får ofte om tilhængere af Jesus. Fx siger Jesus til jøderne: Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg

11 kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv (Johannesevangeliet 10.26). Denne betydning omtales også i Ordbog over det danske Sprog (bd. 4, 1922) hvor det anføres at får kan bruges om menigmand i modsætning til de regerende, ledende; især.. om (medlem af) en menighed, den enfoldigt troende, i forhold til præsten. Man kan også spørge hvorfor de frelste skal stå på den højre side. Ifølge Ordbog over det danske Sprog (bd. 8, 1926) kan højre bruges om (pladsen ved) ens højre hånd eller side opfattet som den vigtigste, fornemste. Som eksempler på denne brug anfører Ordbog over det danske Sprog faktisk talemåden med fårene og bukkene. Desuden nævnes at vie til højre hånd, være ens højre hånd og gå ved den højre side af sig selv, hvilket ifølge ordbogen betyder at være overmåde ærekær. Forestillingen om den højre side som den fornemste side optræder også i trosbekendelsen hvor det hedder at Jesus sidder ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd. Derudover er den gennemgående i Bibelen. I Det gamle testamente hedder det fx Herren er ved din højre side (Salmernes bog 110.5), og i Det nye testamente nævnes det flere gange at Jesus efter opstandelsen befinder sig ved Guds højre side (jf. fx Markusevangeliget 16.19, Apostlenes gerninger 7.55). AK I træk, i streg - eller i stræk? Spørgsmål: Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg? Svar: I traditionelt rigssprog hedder det hun sov 12 timer i træk. Men udtrykket i streg findes også. Det er ikke med i moderne betydningsordbøger som fx Den Danske Ordbog ( ) og Nudansk Ordbog (2005), men nævnt i Ordbog over det danske Sprog (ODS), bind 22, 1944, med betydningsforklaringen 'på én gang, uden ophold'. Ordbogen oplyser at der er tale om et dialektalt udtryk og henviser til H.F. Feilberg: Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål ( ). Heri finder man under opslagsordet streg eksemplet æ sol fi kvier a jin stræk ('jeg solgte fire kvier i (en) streg'). Om denne brug af i streg i vore dage er begrænset til jysk, kan dog nok diskuteres. Udtrykket findes i hvert fald også blandt sprogbrugere med ikkejysk baggrund. Man kan også jævnligt støde på det i skriftsproget: ".. samtidig var Ljungberg garant for, at det engelske mesterhold nu er ubesejret i 45 ligakampe i streg" (Berlingske Tidende ) "Humøret var højt i Haarby, da spillefilmen Polle Fiction havde verdenspremiere. Fem gange i streg blev filmen vist i den lille Haarby Bio "(Magisterbladet ) "I Zagreb vandt Schild sit andet World Cup-slalomløb i streg" (B.T ) Jysk Ordbog i Århus ( ) har i sit seddelkartotek blot 9 optegnelser med udtrykket i streg (eller i jén streg), alle fra Sønderjylland og Sydvestjylland. I 2004 foretog ordbogen en nærmere undersøgelse af udtrykkets udbredelse i jysk. En række meddelere

12 blev bedt om på deres dialekt at gengive sætningen Nu har jeg arbejdet 4 timer i træk. Ud af de i alt 111 besvarelser var der kun 11 sikre med udtrykket i streg, alle fra samme område som kartotekssedlerne og de fleste fra "yngre" meddelere (det vil i denne sammenhæng sige personer født mellem 1930 og 1950). Blandt de øvrige besvarelser finder man udtryk som i rad, i stræk og i jén køre ('i én køre') At i streg tilsyneladende står stærkest i den sydlige del af Jylland, kan skyldes påvirkning fra tysk in einem Strich. Strich betyder jo streg. Det tyske udtryk nævnes i ODS under ordforbindelsen i eet træk (bind 24, 1948). Ved Ømålsordbogen, der beskriver dialekterne på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer, har man ingen eksempler på i streg. Når der er så få eksempler på udtrykket i streg i de store dialektordbøgers kilder, kan det skyldes at det først er blevet udbredt i det øvrige Danmark i de senere år. Jysk Ordbog dækker perioden fra ca til i dag, men den helt dominerende del af ordbogens materiale afspejler dialekterne i tiden fra ca til Ømålsordbogen lægger tilsvarende hovedvægten på tiden Om det er det gamle dialektale udtryk i streg der har fået en renæssance i moderne dansk, eller om udtrykket er helt nydannet, må dog foreløbig stå hen i det uvisse. Endelig skal nævnes varianten i stræk (jf. ovenfor). Udtrykket har en vis udbredelse både i skriftsproget og i talesproget, men i moderne ordbøger over rigssproget leder man forgæves efter det. Som det fremgår af de følgende eksempler, bruges i stræk i samme betydning som i træk og i streg: "Dansktoppens ubestridte stjerner, Hilda og Keld Heick, har lavet en sommerrevy for andet år i stræk i Nykøbing Falster" (Ekstra-Bladet ) "I nogle perioder var hun på børnehjemmet 24 timer i stræk" (Politiken ) I stræk er i ODS (bind 22, 1944) illustreret med et enkelt citat: læser man alle Førstekapitlerne i de seks Afsnit i Stræk, faar man en samlet Fremstilling (Hakon Stangerup: Romanen i Danmark i det 18. Aarhundrede, 1936). Udtrykket er muligvis påvirket af ordforbindelsen i ét stræk, der jo betyder uden afbrydelse, fx vi kørte til Paris i ét stræk, jf. Nudansk Ordbog (2005). JNJ Triumfalisme Spørgsmål: Findes ordet triumfalisme i dansk, og hvad betyder det? Svar: Ordet står ikke i vores ordbøger, og vi har heller ikke fundet det i InfoMedia. I B. Kjærulff Nielsen: Engelsk-Dansk Ordbog, 6. udg., 1998, er ordet betegnet som religiøst og forklaret som 'den doktrin at en bestemt troslære er evig og uforgængelig'. Men i The New Oxford Dictionary of English, 1998, forklares triumphalism, der er et udpræget

13 minusord på engelsk, (i dansk oversættelse) som overdreven triumf over egen succes eller præstation (især benyttet i en politisk kontekst). The New Oxford Dictionary anfører eksemplet an air of triumphalism reigns in his administration. Sprognævnet har et enkelt dansk citat med ordets politiske betydning: den triumfalisme som præger Nato [dvs. efter at Warszawapagten er ophørt] (Radioavisen, kl. 18, ), og et enkelt på det tilsvarende adjektiv (tillægsord) triumfalistisk: den triumfalistiske tolkning af demokratiets, antisemitismens og rettens sejr (om den dom for spionage der i 1894 blev fældet over den franske officer Dreyfus der var jøde) (Information ). I øvrigt har vi citater på tysk og svensk: Kristen triumfalism, som så länge har belastat de kristnes förhållande till juderna Med triumfalism förstår vi en känsla av överlägsenhet, med vilken man jämför den egna religionens ideal med den andras historiska verklighet (Nordisk Judaistik, 1991, nr. 2, oversat fra tysk). Det kunne således se ud som om der er tale om en anglicisme i ny brug. VS En om'er eller en ommer? Spørgsmål: I en ølreklame på tv bliver en uduelig reklamemand gang på gang sat på plads af sin chef med ordene Det er en OM'er. Der er i hvert fald sådan der står på skærmen, men er det egentlig den korrekte stavemåde? Svar: Nej, den korrekte stavemåde er ommer, altså med to m'er og uden apostrof. For konsonanter mellem to vokaler er det hovedreglen at der skrives dobbelt konsonant efter en kort vokal (læsse, hallen, ølbassen) og enkelt konsonant efter en lang vokal (læse, halen, flybasen). Denne regel gælder når vokalen foran konsonanten er trykstærk, samt i sammensatte ord og i visse afledninger, jf i Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001). I ommer er vokalen kort (ordet rimer på kommer), og derfor skal der skrives to m'er. En skrivemåde med ét m (omer) ville svare til en udtale med langt o, og ordet ville altså rime på fx gnomer eller atomer. Apostrof kan kun i visse tilfælde bruges til at markere grænsen mellem et ords stamme og en endelse, fx foran endelser til forkortelser der skrives uden forkortelsespunktum (USA s præsident, pc'en), foran endelser til taltegn (1970'erne, 90'er-ikon) og foran endelser til visse fremmedord (yankee'en), jf. 6 i Retskrivningsordbogen. Men ommer er dannet af om, som jo hverken er en forkortelse, et taltegn eller et fremmedord, men derimod et adverbium (biord). Det er ikke så tit man danner ord ved at hæfte en afledningsendelse på et biord, men der findes dog andre eksempler. Man kan fx nævne forbier, som er afledt af adverbiet forbi, og som heller ikke skrives med apostrof. Skrivemåden om er kan kun forsvares hvis om er brugt som citatord (jf. 6.2 i Retskrivningsordbogen), fx det er helt korrekt at have to om'er i sætningen "der er stadig

14 tvivl om om udvisningen var rimelig. Så vidt vi kan se, er ordet ommer ikke med i nogen ordbøger, men det er ganske udbredt i betydningen 'noget der ikke er godt nok', 'noget der skal laves om'. Ordet har formodentlig sin oprindelse i sportsverdenen. Her kan ommer have betydningen 'noget (fx et spark eller et slag) der skal eller kan tages om'. JNJ De mellemste tæer Spørgsmål: Alle kender jo lilletå og storetå. Men hvad hedder de tre mellemste tæer egentlig? Svar: Vi kender ikke til nogen etablerede danske betegnelser for de tre tæer mellem storetå og lilletå, men inden for lægevidenskaben bruger man nogle latinske navne. I Klinisk Ordbog (16. udg., 2004) kan man således finde følgende betegnelser: digitus secundus pedis ( anden tå ) digitus tertius pedis eller digitus medius pedis ('tredje tå'; 'midterste tå') digitus quartus pedis ('fjerde tå') Storetåen kaldes tilsvarende digitus primus pedis ('første tå' ) eller hallux; lilletåen digitus quintus pedis ('femte tå') eller digitus minimus pedis ('mindste tå' ). Digitus kan på latin bruges om både 'finger' og 'tå'; i Klinisk Ordbog skelnes der mellem digitus pedis, 'tå', og digitus manus, finger. For nylig har John Normann Ohrt i børnebogen Av, min tå! En drøm om tå-navne (2006) foreslået betegnelserne langetå, rundtå og spidstå om de tre tæer mellem storetå og lilletå. Til bogen hører en cd med en tåsang og en hjemmeside om tæer, I bogen findes desuden en huskeremse: Lilletå - læner sig op ad Spidstå - der triller over Rundtå - som rammer Langetå - så den kan nå Storetå Om de foreslåede danske betegnelser slår an, må tiden vise. JNJ

15 At elske Spørgsmål: Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner? Svar: Langt de fleste ordbøger beskriver sprog frem for at vurdere det. Det er således ikke almindeligt at der direkte tages stilling til hvorvidt brugen af bestemte ord i bestemte sammenhænge er korrekt eller ej (dog gøres der i Den Danske Ordbog fx opmærksom på at visse ordbetydninger anses for ukorrekte af nogle sprogbrugere). Ifølge Den Danske Ordbog (bd. 2, 2004) er det almindeligt udbredt at sige at man elsker (dvs. holde(r) meget af, sætte(r) stor pris på ) genstande og fænomener, fx musik. Det samme gælder ifølge Nudansk Ordbog (3. udg., 2005) hvor det anføres at man kan elske (dvs. sætte stor pris på ) fx sejlbåde og god mad. Brugen af elske, hvor den elskede genstand er en ting eller et fænomen, har eksisteret længe på dansk. Fx har Matthias Moth i sin håndskrevne ordbog, der blev udarbejdet mellem 1680 og 1719, eksemplet elske sit hår, sit skæg. Elske betyder ganske vist ikke at holde af eller sætte stor pris på i denne sammenhæng. Det betyder derimod pleje eller dyrke. Men det var altså ikke Moth fremmed at knytte at elske til genstande da han skrev sin ordbog for godt 300 år siden, og eftersom han ikke har tilføjet nogen kommentarer til denne brug af ordet, har han tilsyneladende fundet den helt upåfaldende. Hvis man kigger i ordbøger over dansk, er der imidlertid to værker hvor den pågældende brug af elske på forskellig vis behandles som påfaldende. Det drejer sig for det første om Christian Molbechs Dansk Ordbog fra Under betydningsangivelsen holde af, have Lyst, Tilbøjelighed til nævner Molbech at man kan elske Ensomhed eller Dands. Han nøjes dog ikke med at omtale brugen, han tilføjer også at i en del sådanne Tilfælde bruges dog hellere: at være Elsker af. Hvilke tilfælde det mere præcist drejer sig om, gør Molbech ikke nærmere rede for. Det interessante i denne sammenhæng er imidlertid at han tilsyneladende mente at brugen af elske i forbindelse med ting eller fænomener kunne være mindre heldig. For det andet drejer det sig om Ordbog over det danske Sprog. I bd. 4 (1922) omtales brugen af elske i forbindelse med ting, hvor elske betyder at anse noget for i særlig grad smukt, godt, attråværdigt osv.; føle stærk glæde ved, sætte stor pris på. Denne brug af elske forekom dog ifølge ordbogen især i litteratur og damesprog. Ordbogen indeholder udelukkende litterære belæg for den pågældende brug af ordet. Citaterne tyder dog ikke på at brugen af elske, hvor den elskede genstand er en ting eller et fænomen, har været reserveret en bestemt højlitterær stil. Der henvises således bl.a. til Karl Larsen der skrev bøger der tager både borgerskab og lavere sociale lag på kornet sprogligt med brug af slang (Den Store Danske Encyklopædi, bd. 11, 1998). Holbergordbogen (1982, bd. 2) viser desuden at også Holberg, der ligeledes skrev i et mundret talesprog, brugte at elske i forbindelse med ting, fx i Peder Paars-citatet [h]and elsker gierne sødt, Rosiner, Mandler, Sucker. I supplementet til Ordbog over det danske Sprog (bd. 3, 1997) udvides og modificeres

16 oplysningerne om den pågældende brug af at elske. For det første belægges forekomsten i damesprog med et citat fra et nummer af Hjemmet fra 1927, nemlig [b]ørnene elsker et Stykke Skolemad med Betkes Oblater. Det er naturligvis ikke sikkert at citatet er skrevet af en kvinde, men det illustrerer i hvert fald Ordbog over det danske Sprogs forestillinger om damesprog i det omfang Hjemmet må formodes at være henvendt til kvinder. For det andet tilføjes det at den pågældende brug af elske er blevet mere udbredt i løbet af det 20. århundrede hvilket er i overensstemmelse med nyere ordbøger over dansk hvor brugen, som tidligere nævnt, behandles som fuldstændigt upåfaldende. AK

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Den Danske Ordbog - set i bakspejlet

Den Danske Ordbog - set i bakspejlet og skriftsprog hos de første generationer af den skriveføre almue. Det er en meget spændende historie som alle kollegaer med flid er blevet underholdt om i alle årene. Vibeke Sandersen har med vanlig grundighed

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie Vi er en familie -3 Alle folkeslag hører til samme familie Mål: Børn lærer, at alle, som kender Jesus, hører til den samme familie, hvor Gud er vores far, og Jesus er vores storebror. Her er det lige meget,

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Israels trosbekendelse: "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er én, 5. Mos. 6:4. Israels trosbekendelse: Israels trosbekendelse: I daglig tale forkortet til:

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26 1 6. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 12. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 736/434/436/306//493/439/726/397 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er denne sommersøndag

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst

om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Lektion 5 Julie Sløk Viden om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Jesus blev født julenat. Det er derfor vi fejrer jul. Jesus er Guds søn. Han er sand Gud og sandt menneske.

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Johannesevangeliet 17

Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde:»fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom

Læs mere