OBM4914 Skrillinge SØ II, Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 72.

Transkript

1 OBM4914 Skrillinge SØ II, Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 72. Kampagne: KUAS nr /OBM-0031 Beretning for udgravning af bebyggelsesspor fra tragtbægerkultur og yngre germansk jernalderældre vikingetid samt urnegrav fra yngre bronzealder/ældre jernalder, udført af Marius Nakling m.fl. i perioden til for Odense Bys Museer Indhold Abstract... 1 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund... 4 Målesystem... 4 Øvrige data... 4 Udgravningsmetode... 5 Undersøgelsens resultater... 6 Fremtidigt arbejde på stedet Anlægsliste Anlægsbeskrivelse FundListe Fundbeskrivelse Tegningsliste Fotoliste Abstract I forbindelse med kloakering af fremtidigt vejforløb i nyt boligområde fremkom to gruber fra tragtbægerkultur, bunden af en urne fra ældre romersk/yngre romersk jernalder og to treskibede huse, et hegn/hegnshus og to brønde fra yngre germansk jernalder-ældre vikingetid (C14-datering af et hus og en brønd). I den C14-daterede brønd var bl.a. to stiger af bøg, pil, ask og hassel og et stykke bygningstømmer af ask. Pollen- og arkæobotanisk analyse af vådprøve fra samme brønd viser et åbent landskab. 1

2 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med kloakeringsprojekt ved Toftegårdsvej og Vandværksvej i Middelfart modtog Odense Bys Museer d. 6/ en forespørgsel vedrørende eventuelle fortidsminder fra Grontmilj Carl Bro på vegne af Middelfart Kommune. Der er registreret fortidsminder omfattet af Museumslovens 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001) ved to udstykninger ved Toftegårdsvej. Der er øst for vejen undersøgt bebyggelsesspor og grave (OBM 5490). Bebyggelsessporene omfatter en brønd fra bronzealderen, en gård fra ældre jernalder samt en omfattende bebyggelse fra vikingetid og middelalder. Dertil kommer brandgrave overvejende fra ældre jernalder. Ved en forundersøgelse vest for Toftegårdsvej er det påvist, at bebyggelsessporene fortsætter ind på dette areal (OBM 4913). Øst og sydøst for disse to udstykninger er tidligere opsamlet bopladskeramik fra ældre jernalder. På den vestlige del af det af kloakeringsprojektet berørte areal er ingen fortidsminder registreret. Det blev foreslået, at der blev gennemført en frivillig forundersøgelse jf. Museumslovens 26 eller alternativt en overvågning af muldafrømningen i forbindelse med anlægsarbejdet. Den sidstnævnte model blev anvendt efter aftale med Gront mijl Carl Bro. Administrative data Sagsbehandlere: Middelfart Kommune: Peter Pedersen Grontmij Carl Bro: Stefan Sommer, Torben Anton Jensen Moesgård Museum: Peter Hambro Mikkelsen, Renée Enevold Zoologisk Museum: Anne Birgitte Godtfredsen, Jon Fjeldså Odense Bys Museer: Kirsten Prangsgaard Korrespondance: 6/ Forespørgelse vedr. fortidsminder i forbindelse med kommunalt kloakeringsprojekt fra Grontmij Carl Bro. 9/ Redegørelse for fortidsminder jf. Museumslovens 25 med forslag om forundersøgelse til Grontmij Carl Bro. 9/ Rykker for svar på ovenstående brev til Grontmij Carl Bro, Stefan Sommer. 12/ Rykker for svar på ovenstående til Grontmij Carl Bro, Torben Anton Jensen. 12/ Forespørgsel om de samlede anlægsomkostninger til Grontmij Carl Bro. 12/ Oplysning om de samlede anlægsomkostninger på ca. 3 mio kr. fra Grontmij Carl Bro. 13/ Anmodning om godkendelse af budget for overvågning/større forundersøgelse på ,38 kr inkl. moms jf. Museumslovens 26 til Kulturarvsstyrelsen. 23/ Forespørgsel til status for sagsforløbet fra Grontmij Carl Bro. 24/ Svar på ovenstående til Grontmij Carl Bro. 24/ Rykker for godkendelse af budget for overvågning/større forundersøgelse til Kulturarvsstyrelsen. 24/ Genfremsendelse af anmodning om godkendelse af budget for overvågning/større forundersøgelse til Kulturarvsstyrelsen. 30/ Godkendelse af budget for større forundersøgelse fra Kulturarvsstyrelsen. 30/ Budget for større forundersøgelse til Grontmij Carl Bro. 30/ Mail med orientering om afsendelse af ovenstående til Grontmij Carl Bro. 3/ Forespørgsel til status for kloakeringsprojekt til Grontmij Carl Bro. 4/ Godkendelse af budget for overvågning/større forundersøgelse fra Grontmij Carl Bro. 22/ Orientering om fremkomne fortidsminder omfattet af Museumslovens 27 og omposteringer inden for budget til Grontmij Carl Bro. 2

3 22/ Orientering om fremkomne fortidsminder samt anmodning om tilladelse til omposteringer inden for budgettet til Kulturarvsstyrelsen. 23/ Orientering om tidsplan for undersøgelse til Grontmijl Carl Bro m.fl. 23/ Tilladelse til omposteringer indenfor eksisterende forundersøgelsesbudget fra Kulturarvsstyrelsen. 1/ Frigivelse af delstrækning samt orientering om udarbejdelse af undersøgelsesbudget til Grontmij Carl Bro. 4/ Anmodning om godkendelse af budget for undersøgelse på kr ,34 til Kulturarvsstyrelsen. 6/ Godkendelse af budget for undersøgelse fra Kulturarvsstyrelsen. 6/ Budget for undersøgelse til Grontmij Carl Bro ( og post). 6/ Budget godkendt som revideret budget fra Grontmij Carl Bro. 6/ Orientering om at budgettet ikke er et revideret budget men et nyt budget for undersøgelse til Grontmij Carl Bro. 6/ Godkendelse af budget for undersøgelse fra Grontmij Carl Bro. 7/ Frigivelse af fuldt areal til anlægsarbejde til Grontmij Carl Bro. 15/ Anmodning om oplysninger om udgravningsresultater fra lokal lodsejer Ole Gottrup. 20/ Kvittering for aflevering af materiale på Moesgård Museum. 22/ Rapport for vedbestemmelse af træ fra Moesgård Museum. 26/ Tilbud for konservering af planke X32 fra Moesgård Museum. 29/ Orientering om udgravningsresulteter til Ole Gottrup. 4/ Rapport for gennemsyn af vådprøve X30 fra Moesgård Museum. 4/ Anmodning om godkendelse af konservering og naturvidenskabelige undersøgelser til Kulturarvsstyrelsen. 16/ Godkendelse af ovenstående fra Kulturarvsstyrelsen. 17/ Anmodning om godkendelse af gennemsyn af vådprøve til Kulturarvsstyrelsen. 17/ Godkendelse af ovenstående fra Kulturarvsstyrelsen. 17/ Orientering om ovenstående godkendelse til Moesgård Museum. 30/ Kvittering for modtagelse af orientering fra Ole Gottorp. 14/ Anmodning om kopi af faktura fra Grontmij Carl Bro. 21/ Orientering om at regnskab ikke er afsluttet samt overslag over samlet status for omkostninger til forundersøgelse og undersøgelse til Grontmij Carl Bro. 3/ Anmodning om godkendelse af regnskab for større forundersøgelse på ,08 kr inkl. moms og undersøgelse på ,20 kr inkl. moms til Kulturarvsstyrelsen. 9/ Godkendelse af regnskab for større forundersøgelse fra Kulturarvsstyrelsen. 9/ Godkendelse af delregnskab for undersøgelse fra Kulturarvsstyrelsen. 14/ Regning for større forundersøgelse og a'contoregning for undersøgelse til Middelfart Kommune. 14/ Orientering om fremsendelse af ovenstående til Grontmij Carl Bro. 27/ Rapport vedr. vurdering af pollenbevaring fra Moesgård Museum. 28/ Anmodning om tilbud for fuld pollenanalyse til Moesgård Museum. 9/ Rykker for tilbud for pollenanalyse til Moesgård Museum. 9/ Forespørgsel om bestemmelse af æggeskaller fra brønd til Zoologisk Museum. 10/ Vedr. æggeskaller fra Zoologisk Museum. 10/ Tilbud på analyse af pollenprøver fra Moesgård Musem. 10/ Status for og forespørgsel efter tilbud og regninger for naturvidenskabelige undersøgelser til Moesgård Museum. 10/ Anmodning om godkendelse af naturvidenskabelige undersøgelser til Kulturarvsstyrelsen. 13/ Bestemmelse af æggeskaller fra Zoologisk Museum. 19/ Rapport "Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra OBM 4914, Skrillinge SØ (FHM 4296/723)" fra Moesgårds konserverings og natruvidenskabelige afdeling. 22/ Anmodning om tilladelse til gennemførelse af fire AMS-dateringer til Kulturarvsstyrelsen. 3

4 23/ Tilbud på AMS-dateringer på kr + moms fra AMS 14C Dateringscenter. 24/ Tilbud på udtagning af prøver til C14 på 2000 kr + moms fra Moesgård Museum. 30/ Godkendelse af naturvidenskabelige undersøgelser (C14 og pollenanalyse) fra Kulturarvsstyrelsen. 1/ Udredning og spørgsmål vedr. naturvidenskabelige undersøgelse - tilbud og regninger - fra Moesgård Museum. 4/ Tilbud for vurdering af pollenprøver på kr + moms fra Moesgård Museum. 7/ Opsummerende redegørelse for naturvidenskabelige undersøgelser - tilbud og regninger - til Moesgård Museum. 7/ Anmodning om godkendelse af afsluttende regning på ,25 kr til Kulturarvsstyrelsen. 8/ Orientering om fremsendelse af afsluttende regning til godkendelse hos Kulturarvsstyrelsen til Grontmij Carl Bro. 27/ Rykker for tilbud og regninger for naturvidenskabelige undersøgelser til Moesgård Museum. 16/ Godkendelse af regnskab fra Kulturarvsstyrelsen. 18/ Afsluttende regning til Middelfart Kommune. 18/ Ovenstående i kopi til Grontmij Carl Bro. 2/ Kvittering for modtagelse af prøver til C14-datering fra AMS 14C Dateringscenter. Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer Topografi, terræn og undergrund Kloaktracéet fulgte et øst-vest forløb henover den sydligste del af en lille bakketop. I den østlige del starter tracéet i et lavereliggende terræn ca. 25 m over havniveau. Her var jorden meget fugtig og undergrundens farve og konsistens tyder på, at der har været fugtigt i meget lang tid, hvilket gjorde det mindre sandsynligt at finde bebyggelsesspor. Efter ca. 120 m stiger terrænet og når toppen af højdedraget efter 200 m. På dette højdedrag er der tidligere fundet bebyggelser fra middelaldern. Her er højden ca. 29 m over havet, og det er et godt udsigtspunkt udover terrænet mod syd. Undergrunden består af forskellige variationer af lyst gult, sandblandet ler. Målesystem Alle fyldskifter blev indmålt med GPS af typen Trimble 5700 i system 34 Jylland/Fyn og DNN. GPS en opnår via GPSnet en nøjagtighed på under 2 cm i planet og 3 cm i koten. Øvrige data Overvågning af muldafrømning i forbindelse med kloakering påbegyndt d. 14/ Bygherre: Middelfart Kommune, Trafik og Vejafdelingen, v. Peter Pedersen Rådgivende ingeniør: Gront mijl Carl Bro, v. Torben Anton Jensen ( , ) Jordentreprise: MT Højgaard A/S, v. Simon Johansen ( ) Udgravningens startdato: 14. April

5 Udgravningens sluttdato: 19. Mai 2009 Maskinen blev stillet til disposition at MTHøjgaard. Udgravningsdeltagere var: Marius Nakling, Sune Villumsen og Tina Rasmussen. Projektleder var museumsinspektør Kirsten Prangsgaard. Naturvidenskabelige analyser/rapporter: Vedbestemmelser af Peter Hambro Mikkelsen, Moesgårds Konserverings og Naturvidenskabelige afdeling. Pollenvurdering og -analyse af Renée Enevold, Moesgårds Konserverings og Naturvidenskabelige afdeling, 2010: "Pollenanalyse af tre jordprøver fra en brønd, OBM 4914, Skrillinge SØ II (FHM 4296/723)" Arkæobotaniske kursoriske gennemsyn og analyser af Marianne Høyem Andreasen 2009: "Kursorisk gennemsyn af vanddruknet arkæobotanisk materiale fra OBM 4914, Skrillinge SØ II (FHM 4296/723)" og Peter Mose Jensen 2009: "Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra OBM 4914, Skrillinge SØ II (FHM 4296/723)" og 2011: "Arkæobotanisk analyse af vådprøve X30 fra Skrillinge SØ II (OBM 4914, FHM 4296/723), fra formodet middelalderbrønd". C14-dateringer ved Jan Heinemer på AMS 14C Dating Centre. Bestemmelse af æggeskal af Jon Fjeldså, Zoologisk Museum, Naturhistorisk Museum, Københavns Universitet. Journalnumre anvendt på andre institutioner: Kulturarvsstyrelsen: /OBM-0031 Moesgårds Konserverings og Naturvidenskabelige afdeling: FHM 4296/723 AMS 14C Dating Centre, reportid 681, AAR Udgravningsmetode En gravemaskine på bælter afdækkede muldlaget langs kloakktracéet for at frilægge et område, som var bredt nok til at dække selve kloakktracéet samt et større område, hvor anlægsmaskinerne kunne køre. Èn arkæolog fulgte maskinens afdækning, og alle fyldskifter blev ridset ind med skovl, markeret med gule pinde og givet et anlægsnavn. Da byggherre gjerne ville være færdig med kloaktracéet så hurtigt som muligt, blev det løbende vurderet, om mængden og typen af fortidsminder var af en karakter, så det var nødvendig med videre undersøgelser. De steder, hvor der blev fundet sporadiske bebyggelsesspor, blev disse hurtig snittet og beskrevet med hensyn til fladeudstrækning, form, dybde, snitretning, fyldtype og tolkning, og alle anlæg blev målt ind med GPS. På området på toppen blev der fundet 3 anlæg som ud fra deres størrelse og form blev tolket som mulige brønde. Disse blev behandlet på forskellig måde; BS blev snittet med maskine i 10 cm lag helt til bunden; KS blev snittet med maskine ned til det blev vurderet nødvendigt at grave manuelt, da der dukkede træ op; BY blev snittet med skovl og graveske de øverste 1,5 meter, og derefter gravet færdig med gravemaskine. Generelt blev der brugt mest tid og flest ressourcer på at udgrave brønden KS, hvor der var bevaret en større mængde træstykker, bl.a. to stiger og et stykke bygningstømmer. Konstruktioner blev beskrevet med hensyn til dimensioner, orientering, indre og ydre konstruktioner, bevaringsgrad, tolkning og datering. Stolpehuller i huskonstruktioner blev generelt snittet på tværs av konstruktionens længderetning. Der blev gennemført naturvidenskabelige analyser i form af C14-dateringer af hus K1, hegn K2 og korn samt træprøve 5

6 fra stige fra brønden KS, arkæobotanisk kursorisk gennemsyn af floteringsprøver, pollenvurdering og -analyse af vådprøve fra brønden KS, arkæobotanisk kursorisk gennemsyn og analyse af vådprøve X30 fra brønden KS, vedbestemmelse af stigerne X27 og X31 samt bygningstømmer X32 alle fra brønden KS samt bestemmelse af hønseæg X53 ligeledes fra brønden KS. Jordprøverne til flotering omfatter 11 prøver fra husene K1 og K3, hegnet K2. De er floteret af arbejdsmand Åge Brandi på Moesgård Museums floteringsmaskine. Efterfølgende er de gennemset af cand. mag. Peter Mose Jensen på Moesgård Museums konserverings og naturvidenskabelig afdeling. I rapporten er kun oplistet de ni af prøverne. X47 fra JL, hus K3, og X51 fra brønd BS mangler. Der er dog noteret udskilte dyreknogler fra floteringsrest fra X51. Bygningstømmer/planke X32 blev konserveret på Moesgård Museum. Fund er formodentlig beskrevet i 2011, uden at det fremgår hvem, der har gjort det. Et udvalg af fund blev fotograferet af Asger Kjærgaard i december Træ fra brønden KS er beskrevet og fotograferet i Bygningstømmer X32 og to stiger X27 og X31 fra brønden KS er tegnet, T4-T6. Bygningstømmer/planke X32 er fotograferet d. 18/ før afsendelse til konservering på Moesgård Museum. Fotografen til fotos fra d. 18/ er ikke noteret, men det formodes at være Jørgen Nielsen (fotos er fejlangivet til OBM1548, som han har fotograferet fund fra d. 12/5 2009). Beretningen blev indledningsvis skrevet af Marius Nakling. Indskrivning af naturvidenskabelige resultater og færdigskrivning herunder oversættelse af tidligere skrevne beretningsafsnit fra norsk til dansk blev foretaget af Kirsten Prangsgaard. Undersøgelsens resultater Ved overvågning og undersøgelse af et ca. 460 m langt og ca m bredt kloakeringstracée med et areal på ca m² fremkom to gruber fra mellemneolitisk tragtbægerkultur, bunden af en urne fra romersk jernalder og tre treskibede huse, heraf et hegnshus, og to brønde fra yngre germansk jernalder/ældre vikingetid samt spredtliggende gruber og stolpehuller. ANLÆG: 303 anlægsnumre, bl.a. fordelt på Huse: 3 Brønde: 2 Grav:1 Gruber: 50 Stolpehuller: 171 Udgåede anlæg: 49 Felt: 1 Målepunkter: 8 FUND: 60 fundnumre fordelt på Keramik: 5 Flint: 10 Lerklining: 3 Sten: 1 probersten, 1 glittesten og 1 slibesten Træ: 2 stiger, 1 stykke bygningstømmer/planke og 6 diverse træ 6

7 Trækul: 1 Humane knogler: 1 Dyreknogler: 14 Jordsøjler til pollenanalyse: 2 Vådprøve til arkæobotanisk analyse: 1 Jordprøver til flotering: 11 ANLÆG FRA TRAGTBÆGERKULTUR To gruber BY og JF kan ud fra keramik dateres til mellemneolitisk tragtbægerkultur II-III/IV. I gruberne fremkom keramik, flintskrabere og -afslag. I BY kom desuden ca. 32 g dyreknogler og et stykke tak med stikkelspor. I JF var der store forekomster af keramik, X41, bl.a. koncentreret omkring slibesten X46, som ses som ofring. I JF var desuden lidt brændte knogler X45 (< 1 g) og trækul X64. De to gruber lå med en indbyrdes afstand på ca. 96 m. URNEGRAV CM Ved muldafrømningen fremkom den absolutte bund af en urne X1 med lidt brændte humane knogler X56. Ud fra bundens afsats mod en rundet bug dateres urne til romersk jernalder. HUSE Der fremkom tre treskibede huse K1-K3, heraf et formodet hegnshus K2. I den østlige del af området med bebyggelsesspor var et vestnordvest-sydsydøst orienteret treskibet langhus, K3, med fem sikre påviste sæt af tagbærende stolpehuller, derud over kan et sæt være forsvundet ved et dræn, og i den sydlige række af stolpehuller ses seks stolpehuller. Det er således muligt, at huset har været opbygget med syv sæt tagbærende stolpehuller. Huset har målt mellem de to yderste sæt tagbærende stolpehuller været mere end 14 m langt. Afstanden mellem stolpehullerne i sættene varierer fra 3,0-3,16 m (opmålt i MapInfo). Afstanden mellem sættene varierer fra 1,9-2,8 m, når det eventuelt manglende sæt ved dræn ikke medtages. Antages huset at være bygget med syv sæt tagbærende stolpehuller, findes den største bredde mellem sættene mellem det tredie og fjerde sæt tagbærende stolpehuller fra vest. Det fjerde sæt står i husets midte i længderetningen, og det større spænd er således umiddelbart vest for husets midte. Der er ikke bevaret hverken væg- eller indgangsstolper, men det er muligt, at det større spænd mellem de to sæt af tagbærende stolpehuller indicerer et indgangsrum. Der var ingen fund i relation til stolpehullerne, og der fremkom ikke materiale til C14-datering i floterede jordprøver. Huset er således udateret. Under udgravningen blev en mulig datering til bronzealderen foreslået pga. det store spænd mellem stolpehullerne på tværs af huset. Centralt i det undersøgt tværsnit af bebyggelsesområdet fremkom en omtrent øst-vest orienteret treskibet økonomibygning K1 med tre sæt tagbærende stolpehuller og en mulig nordvendt indgang. Huset har målt mellem de to yderste sæt tagbærende stolpehuller været mere end 7,2 m langt. Afstanden mellem stolpehullerne i sættene varierer fra 2,0-2,4 m. Afstanden mellem sættene er ca. 3 og 4 m. Nord for det større spænd forekommer to mulige indgangsstolpehuller ca. 1,3 m fra den nordlige række af stolpehuller, hvilket synes at være en stor afstand. Huset er ved to C14-dateringer dateret til yngre germansk jernalder/ældre vikingetid. Umiddelbart øst for økonomibygning K1 er et nord-syd forløb fem sæt tagbærende stolpehuller, K2. Det har været tolket som henholdsvist del af et saddeltagshegn og som et hegnshus. Her vælges en tolkning som et hegnshus, til dels baseret på, at konstruktionen ikke kunne følges videre mod syd ved en senere etape af OBM 4914, etape 4/5 i Herved er konstruktionen tilsyneladende afgrænset såvel mod nord som syd. Hegnshuset har målt mellem de to yderste sæt af tagbærende stolpehuller været minimum 16,3 m langt. Afstanden mellem stolpehullerne i sættene er 7

8 ca. 1,5 m, og afstanden mellem sættene varierer fra 3,5-4,5 m. Der blev gennemført en C14-datering af korn fra det ene af de tagbærende stolpehuller. Kornet er fra efter starten af de atomære kernevåbenspræninger i slutningen af 1950'erne og må ses som recent indkommet materiale ved dyreaktivitet. Hegnshuse forekommer igennem det meste af jernalderen. Muligvis ligger hegnshuset K2 op til den østlige gavl af økonomibygning K1. Afstanden mellem det sydøstlige stolpehul i K1 og det nordvestlige stolpehul i K2 er dog blot 2,7 m, hvilket forekommer kort, når der ved begge bygninger skal tages højde for vægforløb. BRØNDENE Der fremkom to brønde BS og KS (toplag BX). Brønden BS var i fladen oval og ca. 3,4 x 2,2 m. Den var 1,2 m dyb. I den fremkom et enkelt flintafslag X52 samt dyreknogler X50 og X60 (ikke bestemt, men der er iagttaget hestetænder). Brønden kan ikke dateres, men ud fra forekomsten af hestetænder er den tidligst fra neolitikum og formodentlig yngre. Brønden KS blev i fladeniveau registreret og opmålt som BX, da selve brøndnedgravningen viste sig at ligge forskudt i forhold til fladeniveauet, blev der afgravet til nyt fladeniveau, hvor anlægget blev registreret, opmålt og undersøgt som KS. I fladen var BX ca. 5 m og KS 1,1 m. BX/KS (herefter KS) var 2,56 m dyb. I KS fremkom en del træ (X10, X11, X12, X13, X19, X26) omfattende tilhuggede grene og træstykker samt spån og to stiger X27 og X32 samt bygningstømmer X13 og X32. Hovedparten af træet blev beskrevet og fotograferet, hvorefter det blev kasseret. De to stiger og bygningstømmeret X32 blev vedbestemt (Peter Hambro Mikkelsen, Moesgård Museum konserverings og naturvidenskabelige afdeling). Stigerne blev herefter kasseret, og X32 blev konserveret. Den ene stige X27 var lavet med sidestykker af henholdsvis bøg og pil og et bevaret trin af hassel. Den anden stige X31 havde sidestykker af ask og trin af hassel. Bygningstømmeret X32 var ask. Det kan med tre huller sidende i en trekant og et separat sidende hul have været et kopbånd i et hus gavlkonstruktion (jf. vedhæftet fil i MUD). Ud over træ fremkom der i brønden et ukarakteristisk keramikskår (X4, X54), lerklining (X20, X23, X34), en probersten (X6), en glittesten (X24), dyreknogler (X5, X9, X18, X25, X29, X33; ikke fagkyndigt bestemt), blåmuslingeskaller (X8, X28) og en hønseæggeskal (X53; Jon Fjeldså, Zoologisk Museum, Naturhistorisk Museum, Københavns Universitet). En prøve udtaget fra bygningstømmer X32 og et korn blev AMS-dateret til yngre germansk jernalder/ældre vikingetid (AMS 14C Dating Centre). Fra KS blev desuden udtaget en jordsøjle til pollenanalyse og en vådprøve til arkæobotanisk analyse. Begge prøver viste sig at indeholde såvel pollen som makrofosiller, og der blev gennemført analyser, jf. nedenstående analyseresultater indsat fra rapporter. POLLENANALYSE AF TRE PRØVER FRA JORDSØJLE X21 FRA BRØND KS Tolknings- og diskussionsafsnit fra rapport af Renée Enevold 2010 Tolkning Statistisk set er de tre prøver ens, og der vil derfor kun blive lavet én tolkning baseret på gennemsnittet af de tre prøver. Resultatet afspejler brøndens fyld generelt. En hyppighed af pollen fra træer og buske på gennemsnitligt kun ca.15 % indikerer, at der har været meget åbent i området omkring brønden. Der har sandsynligvis stået et hasselkrat i nærheden, mens fyr kan være ført til langvejsfra med vinden. Der blev desuden fundet bøg i de to af prøverne. Forekomsten af bøg i pollenspektrene viser at de stammer fra tiden efter Kristi fødsel. 8

9 Sammensætningen af urter afspejler ruderater i det åbne græslandskab. Der ses også en del græsnings- og dyrkningsaktivitet i forbindelse med brønden. Dette afspejles af at en del kultiverede arter, både byg, havre og/eller hvede og endda også rug, blev fundet i prøverne. Rug optræder i Danske pollendiagrammer fra omkring f.kr., men normalt regner man med, at det først er efter en senere stigning, ofte til over 1 %, at den er blevet dyrket som selvstændig afgrøde. Græsningsaktiviteten indikeres af den relativt høje andel af den græsningstilpassede lancetvejbred. Diskussion Det er beklageligt, at der ikke kunne blive en differentieret tolkning af aflejringslagene. Umiddelbart, på billedet og på profiltegningen, ser det ud til, at lagene er aflejret under forskellige forhold. Men ved en statistisk analyse af pollenindholdet findes, at de forskelligheder der ses, ikke er større end at de kunne være opstået ved tilfældighed. Derfor må man ikke tolke lagene hver for sig. Der kan dog være forskelligheder, der har større betydning end andre i den økologiske kontekst og disse vil her blive diskuteret, men der er ikke statistisk belæg for resultatet og tolkningen sker med forbehold. Den meget ensartede fordeling af pollen i prøverne kan have sin forklaring i en relativt kort brugsperiode for brønden. Der vil i denne kortere periode ikke være sket de store forandringer i vegetationen generelt, men der kunne være opstået små forskelle i dyrkningsforhold og brug af de åbne arealer, der vil træde frem i det meget lokale pollenspectrum, som brøndens pollenindhold repræsenterer. Ved sammenligning af de tre prøver ses at der sker en udvikling fra en høj procentdel af pollen af bygtypen til slet ingen, og til gengæld en højere andel af havre/hvedetypen. Det kunne afspejle en udvikling i dyrkningsstrategien. Der er fundet fersken-pileurt, der er mest almindelig i sommersæd, i alle tre prøver. Denne urt er dog hyppigst i prøve P1,2, der også har den største forekomst af bygtypen. P1,2 adskiller sig tillige ved at have en lavere hyppighed af lancetvejbred, græsningsindikatoren, samt mindre græs og flere urter, der indikerer tilgroede marker og braklagte arealer. Disse indikationer giver samlet et tegn om, at der i en perioden for P1,2 ikke har været græsset så intensivt og at der muligvis har været en ændring i afgrødevalg. ANALYSE AF VÅDPRØVE X30 FRA BUNDLAG I BRØND KS Diskussionsafsnit fra rapport Peter Mose Jensen 2011: "Arkæobotanisk analyse af vådprøve X30 fra Skrillinge SØ II (OBM 4914, FHM 4296/723), fra formodet middelalderbrønd": Som ventet ud fra det kursoriske gennemsyn fandtes der en stor mængde uforkullet materiale i X30 hovedsageligt i form af frø fra vilde arter, men dyrkede arter blev også erkendt. Af dyrkede arter optrådte der et enkelt forkullet fragment af korn (Cerealia indet.). Herudover fandtes et meget nedbrudt avnbasefragment, der muligvis var fra korn, men som alternativt kan stamme fra græs. Af øvrige dyrkede arter i prøven fandtes herudover mindst to frø af dyrket hør (Linum usitatissimum). I forbindelse med de fundne hørfrø skal det nævnes, at der hverken fandtes stængelrester eller kapselrester fra hør i prøven. Der er derfor ingen tydelige indikationer på, at hørfrøene skulle være rester efter en evt. hørrødning, som har foregået i brønd KS. Hovedparten af planteresterne i X30 er frø fra vilde arter. Mest almindelige frø i prøverne er fra hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), bidende pileurt (Persicaria hydropiper), almindelig fuglegræs (Stellaria media) samt guldkarse, der sandsynligvis var kær-guldkarse (Rorippa cf. palustris). Rester af især græs (Poaceae), bleg-/ferskenpileurt (Persicaria maculos/lapathifolia) og skræppe (Rumex sp.) var dog også fremtrædende i prøven. 9

10 Stort set alle hyppigst forekommende arter i prøven, foretrækker både fugtig og næringsrig jord (se plantebeskrivelserne nedenfor). Herudover stammer mange af arterne fra ofte omrodede jorder, som f.eks. forekommer på marker og ved bosættelser. Der er flere sandsynlige tolkninger af analyserne fra X30. Højst sandsynligt stammer en del af makrofossilerne i prøven fra planter, der har vokset enten i brønden eller på bopladsen umiddelbart op ad brønden på overvejende fugtig og næringsrig jord. Alternativt kan i hvert fald en del af plantematerialet afspejle afgrøderester (hørfrøene) samt tilhørende markukrudt, der sandsynligvis i form af afgrøderensningsaffald, på den ene eller anden måde er havnet i brønden. Med manglen på dræn kan man sagtens forestille sig, at de middelalderlige marker har haft forholdsvis fugtige jordforhold sammenlignet med i dag, og at de fugtige forhold kan ses afspejlet i ukrudtssammensætningen. Vedrørende makrofossilerne i X30 skal nævnes, at ingen af planterne i brønden med sikkerhed kan bestemmes som egentlige vandplanter. Selv om ingen vandplanterester er fundet viser tilstedeværelsen af daphnieæg i X30 dog, at der i hvert fald undertiden har stået vand i brøndens bund, på det tidspunkt hvor lag 5 blev dannet. Ud over de ovenfor beskrevne uforkullede urter i X30 fandtes både forkullet korn, trækul og små træstykker. Træstykkerne optrådte mest som fragmenter af småkviste, og en enkelt blev bestemt af phd. Peter Hambro Mikkelsen på Moesgårds Konserverings- og Naturvidenskabelige afdeling som enten hassel (Corylus) eller el (Alnus). Tilstedeværelsen af både træ, urter og forkullet samt uforkullet materiale i prøven tyder på, at der har foregået nogen sammenblanding af forskellige typer materiale i brønden. Tolkningen af makrofossilprøven som en indikation på åbne områder, men med et lille indslag af træ som tegn på træbevoksning, svarer meget godt til de pollenanalyser, som er blevet foretaget af cand. scient. Renee Enevold (2010). Tre analyserede pollenprøver fra brønden tyder således på et meget åbent landskab omkring brønden, men med en smule træbevoksning, evt. fra et hasselkrat i nærheden. Det åbne landskab afspejlet i pollenanalyserne tyder både på græsnings- og dyrkningsaktivitet sidstnævnte bl.a. bekræftet af tilstedeværelsen af pollen fra byg, rug, havre og/eller hvede. At det var hør og ikke korn, som var til stede i den undersøgte makrofossilprøve, kan skyldes bevaringsmæssige omstændigheder. Kornkerner bevares således meget dårligt i uforkullet tilstand modsat hør. Forskellighederne mellem pollenanalyserne og makrosossilanalyserne viser således, hvordan de to forskningsgrene med fordel kan supplere hinanden. NÆRLIGGENDE UNDERSØGELSER/BEBYGGELSER Der er foretaget undersøgelser såvel mod syd, nord og nordøst, hvor der er fremkommet bebyggelsesspor gående fra neolitikum, over bronzealder og ældre jernalder til vikingetid/ældre middelalder OBM 4913, primært kampagne , OBM 5490, primært kampagnerne og og OBM 4914, etape 4/5, kampagne I nærområdet er der udsmidsområder, der er samtidig med de to gruber fra mellemneolitisk tragtbægerkultur samt flere neolitiske toskibede huse, der er yngre end gruberne. Bronzealderen er repræsenteret ved spredte bebyggelsesspor, bl.a. en brønd fra yngre bronzealder, OBM Det kan således ikke afvises, at det treskibede hus K3 skal ses i denne sammenhæng. I området er desuden bebyggelsesspor fra førromersk jernalder og romersk jernalder, bl.a. et større bebyggelsesområde fra ældre romersk jernalder mod nordøst, OBM 5490, kampagne Til dele af denne bebyggelse knytter sig spredtliggende brandgrave fra yngre bronzealder, ældre jernalder og såvel ældre som yngre romersk jernalder, herunder den ved den her beskrevne undersøgelse fremkomne bund af urne, CM. Der er således i 2008 ved undersøgelsen OBM 4913, kampagne , ca. 200 m mod nordøst fremkommet seks spredtliggende brandgrave, fra yngre bronzealder, jernalder og ældre romersk jernalder B2, og ved en senere udgravning i 2011 af OBM 4914, etape 4/5, kampagne , fremkom der fire brandgrave fra yngre 10

11 førromersk jernalder III og (yngre) romersk jernalder ca m mod sydøst. I forhold til økonomibygningen K1, muligvis hegnshus K2 og brønden KS er der ved udgravningerne mod syd, OBM 4914, mod nord OBM 5490 og mod nordøst, OBM 4913, fremkommet samtidige og yngre huse og brønde. Afstanden mellem bebyggelsen fra yngre germansk jernalder, vikingetid og inde i ældre middelalder strækker sig for indeværende, målt i en sydvest-nordøst linie over ca. 350 m. Derudover er der på disse areal også ældre bebyggelsesspor, bl.a. fra bronzealder. Det er derfor muligt at det treskibede hus K3 skal knyttes hertil. Fremtidigt arbejde på stedet Undersøgelsen på stedet er afsluttet, og det undersøgte kloaktracé er frigivet til anlægsarbejde. Ved anlægsarbejder på tilstødende arealer kan der forventes at fremkomme jordfaste fortidsminder omfattet af Museumslovens 27. Det kan derfor anbefales, at der gennemføres forundersøgelser. Odense Bys Museer d Kirsten Prangsgaard 11

12 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: A Udgravningsteknisk Udgravningsfelt Udateret-Udateret B Grube Udateret-Udateret C Grube Udateret-Udateret D Stolpehul Udateret-Udateret E Stolpehul Udateret-Udateret F Stolpehul Udateret-Udateret G Stolpehul Udateret-Udateret H Stolpehul Udateret-Udateret J Stolpehul Udateret-Udateret K Stolpehul Udateret-Udateret L Stolpehul Udateret-Udateret M Stolpehul Udateret-Udateret N Stolpehul Udateret-Udateret O Stolpehul Udateret-Udateret P Stolpehul Udateret-Udateret Q Stolpehul Udateret-Udateret R Grube Udateret-Udateret S Grube Udateret-Udateret T Udgår Udateret-Udateret U Udgår Udateret-Udateret W Grube Udateret-Udateret X Grube Udateret-Udateret Y Grube Udateret-Udateret Z Stolpehul Udateret-Udateret AA Stolpehul Udateret-Udateret AB Udgår Udateret-Udateret AC Stolpehul Udateret-Udateret AD Grube Udateret-Udateret AE Udgår Udateret-Udateret 12

13 AF Stolpehul Udateret-Udateret AG Stolpehul Udateret-Udateret AH Stolpehul Udateret-Udateret AJ Grube Udateret-Udateret AK Stolpehul Udateret-Udateret AL Grube Udateret-Udateret AM Grube Udateret-Udateret AN Stolpehul Udateret-Udateret AO Stolpehul Udateret-Udateret AP Grube Udateret-Udateret AQ Stolpehul Udateret-Udateret AR Stolpehul Udateret-Udateret AS Stolpehul Udateret-Udateret AT Stolpehul Udateret-Udateret AU Stolpehul Udateret-Udateret AW Stolpehul Udateret-Udateret AX Naturfænomen Naturfænomen Udateret-Udateret AY Grube Udateret-Udateret AZ Stolpehul Udateret-Udateret BA Stolpehul Udateret-Udateret BB Grube Udateret-Udateret BC Udgår Udateret-Udateret BD Udgår Udateret-Udateret BE Grube Udateret-Udateret BF Stolpehul Udateret-Udateret BG Stolpehul Udateret-Udateret BH Udgår Muldrest Udateret-Udateret BJ Udgår Muldrest Udateret-Udateret BK Stolpehul Udateret-Udateret BL Stolpehul Udateret-Udateret BM Stolpehul Udateret-Udateret BN Stolpehul Udateret-Udateret 13

14 BO Stolpehul Udateret-Udateret BP Stolpehul Udateret-Udateret BQ Stolpehul Udateret-Udateret BR Stolpehul Udateret-Udateret BS Grube Brønd? Neolitikum-Jernalder T3 BT Grube Udateret-Udateret BU Udgår Muldrest Udateret-Udateret BW Grube Udateret-Udateret BX Brønd Brønd Jernalder-Jernalder T1 BY Grube Grubekompleks Mellemneolitisk Tragtbægerkultur II- Mellemneolitisk Tragtbægerkultur IV T1 BZ Udgår Muldrest Udateret-Udateret CA Grube Udateret-Udateret CB Grube Udateret-Udateret CC Udgår Muldrest Udateret-Udateret CD Naturfænomen Nedsivningsfæno men Udateret-Udateret CE Stolpehul Udateret-Udateret CF Stolpehul Udateret-Udateret CG Stolpehul Udateret-Udateret CH Grube Udateret-Udateret T1 CJ Stolpehul Udateret-Udateret T1 CK Stolpehul Stolpehul? Udateret-Udateret CL Grube Udateret-Udateret CM Grav Brandgrav, Urnegrav Yngre Bronzealder- Jernalder T2 CN Udgår Muldrest Udateret-Udateret CO Grube Udateret-Udateret T1 CP Grube Udateret-Udateret T1 CQ Stolpehul Udateret-Udateret T1 CR Naturfænomen Dyregang Udateret-Udateret CS Stolpehul Udateret-Udateret 14

15 CT Stolpehul Udateret-Udateret CU Stolpehul Udateret-Udateret CW Udgår Muldrest Udateret-Udateret CX Udgår Muldrest Udateret-Udateret CY Stolpehul Udateret-Udateret CZ Stolpehul Udateret-Udateret DA Stolpehul Udateret-Udateret DB Stolpehul Udateret-Udateret DC Stolpehul Udateret-Udateret DD Udgår Udateret-Udateret DE Stolpehul Udateret-Udateret DF Stolpehul Udateret-Udateret DG Grube Udateret-Udateret DH Udgår Muldrest Udateret-Udateret DJ Dyrkningsspor Agerrene Udateret-Udateret DK Udgår Muldrest Udateret-Udateret DL Stolpehul Udateret-Udateret DM Stolpehul Udateret-Udateret DN Grube Udateret-Udateret DO Stolpehul Udateret-Udateret DP Grube Udateret-Udateret DQ Udgår Muldrest Udateret-Udateret DR Grube Udateret-Udateret DS Udgår Muldrest Udateret-Udateret DT Stolpehul Udateret-Udateret DU Stolpehul Udateret-Udateret DW Udgår Muldrest Udateret-Udateret DX Naturfænomen Nedsivningsfæno men Udateret-Udateret DY Stolpehul Udateret-Udateret DZ Udgår Muldrest Udateret-Udateret EA Afgrænsning Grøft Udateret-Udateret EB Grube Udateret-Udateret 15

16 EC Grube Udateret-Udateret ED Stolpehul Udateret-Udateret EE Udgår Udateret-Udateret EF Stolpehul Udateret-Udateret EG Grube Udateret-Udateret EH Grube Udateret-Udateret EJ Stolpehul Stolpehul? Udateret-Udateret EK Grube Udateret-Udateret EL Stolpehul Udateret-Udateret EM Stolpehul Udateret-Udateret EN Udgår Udateret-Udateret EO Stolpehul Udateret-Udateret EP Udgår Muldrest Udateret-Udateret EQ Stolpehul Stolpehul? Udateret-Udateret ER Stolpehul Udateret-Udateret ES Stolpehul Udateret-Udateret ET Stolpehul Udateret-Udateret EU Udgår Muldrest Udateret-Udateret EW Stolpehul Udateret-Udateret EX Naturfænomen nedsivningsfæno men Udateret-Udateret EY Stolpehul Udateret-Udateret EZ Stolpehul Udateret-Udateret FA Udgår Muldrest Udateret-Udateret FB Afgrænsning Grøft Udateret-Udateret FC Stolpehul Stolpehul? Udateret-Udateret FD Stolpehul Tagstolpehul K1 Udateret-Udateret T1 FE Grube Grube? Udateret-Udateret FF Udgår Muldrest Udateret-Udateret FG Stolpehul Udateret-Udateret FH Stolpehul Udateret-Udateret FJ Udgår Udateret-Udateret FK Stolpehul Udateret-Udateret 16

17 FL Udgår Udateret-Udateret FM Stolpehul Tagstolpehul K1 Yngre Germansk Jernalder- Ældre Vikingetid T1 K1 FN Stolpehul Tagstolpehul K1 Udateret-Udateret T1 K1 FO Stolpehul Tagstolpehul K1 Udateret-Udateret T1 K1 FP Stolpehul Tagstolpehul K1 Udateret-Udateret T1 K1 FQ Stolpehul Tagstolpehul K1 Udateret-Udateret T1 K1 FR Grube Grube Udateret-Udateret T1 FS Udgår Muldrest Udateret-Udateret FT Udgår Muldrest Udateret-Udateret FU Stolpehul Udateret-Udateret FW Udgår Muldrest Udateret-Udateret FX Stolpehul Hegnsstolpehul K2 Ældre Romersk Jernalder- Ældre Romersk Jernalder T3 K2 FY Stolpehul Hegnsstolpehul K2 Ældre Romersk Jernalder- Ældre Romersk Jernalder T3 K2 FZ Grube Grube? Udateret-Udateret GA Stolpehul Hegnsstolpehul K2 Ældre Romersk Jernalder- Ældre Romersk Jernalder T3 K2 GB Stolpehul Stolpehul? Udateret-Udateret GC Afgrænsning Grøft Udateret-Udateret GD Stolpehul Stolpehul? Udateret-Udateret GE Stolpehul Udateret-Udateret GF Udgår Muldrest Udateret-Udateret GG Grube Udateret-Udateret GH Stolpehul Hegnsstolpehul K2 Ældre Romersk Jernalder- Ældre Romersk Jernalder T3 K2 GJ Stolpehul Hegnsstolpehul K2 Udateret-Udateret T3 K2 GK Grube Udateret-Udateret GL Stolpehul Udateret-Udateret GM Stolpehul Vægstolpehul K1 Udateret-Udateret K1 GN Udgår Muldrest Udateret-Udateret GO Udgår Muldrest Udateret-Udateret 17

18 GP Stolpehul Vægstolpehul K1 Udateret-Udateret K1 GQ Naturfænomen Dyregang Udateret-Udateret GR Stolpehul Udateret-Udateret GS Udgår Udateret-Udateret GT Stolpehul Vægstolpehul K1 Udateret-Udateret K1 GU Stolpehul Udateret-Udateret GW Udgår Muldrest Udateret-Udateret GX Udgår Muldrest Udateret-Udateret GY Udgår Muldrest Udateret-Udateret GZ Stolpehul Udateret-Udateret HA Stolpehul Udateret-Udateret HB Stolpehul Hegnsstolpehul K2 Udateret-Udateret T3 K2 HC Stolpehul Udateret-Udateret HD Grube Udateret-Udateret HE Grube Udateret-Udateret HF Stolpehul Udateret-Udateret HG Stolpehul Udateret-Udateret HH Udgår Udateret-Udateret HJ Stolpehul Udateret-Udateret HK Stolpehul Udateret-Udateret HL Stolpehul Udateret-Udateret HM Stolpehul Udateret-Udateret HN Udgår Muldrest Udateret-Udateret HO Stolpehul Stolpehul? Udateret-Udateret HP Udgår Udateret-Udateret HQ Stolpehul Udateret-Udateret HR Stolpehul Hegnsstolpehul K2 HS Stolpehul Hegnsstolpehul K2 Udateret-Udateret T3 K2 Udateret-Udateret T3 K2 HT Stolpehul Udateret-Udateret HU Stolpehul Udateret-Udateret 18

19 HW Stolpehul Udateret-Udateret HX Stolpehul Hegnsstolpehul K2 Ældre Romersk Jernalder- Ældre Romersk Jernalder T3 K2 HY Grube Udateret-Udateret HZ Udgår Udateret-Udateret JA Stolpehul Udateret-Udateret JB Stolpehul Udateret-Udateret T3 JC Stolpehul Udateret-Udateret T1 JD Grube Udateret-Udateret JE Naturfænomen Dyregang Udateret-Udateret JF Grube Mellemneolitisk Tragtbægerkultur II- Mellemneolitisk Tragtbægerkultur III T3 JG Stolpehul Stolpehul/Grube Udateret-Udateret JH Grube Udateret-Udateret T3 JJ Stolpehul Udateret-Udateret JK Stolpehul Stolpehul/grube Udateret-Udateret JL Stolpehul Tagstolpehul K3 Udateret-Udateret T3 K3 JM Stolpehul Udateret-Udateret T3 JN Stolpehul Udateret-Udateret JO Grube Udateret-Udateret JP Grube Grube? Udateret-Udateret JQ Stolpehul Udateret-Udateret JR Stolpehul Tagstolpehul K3 Udateret-Udateret T3 K3 JS Stolpehul Udateret-Udateret JT Udgår Udateret-Udateret JU Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid-Nutid JW Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid-Nutid JX Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid-Nutid JY Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid-Nutid JZ Stolpehul Udateret-Udateret KA Stolpehul Hegnsstolpehul K2 Udateret-Udateret T3 19

20 KB Stolpehul Udateret-Udateret KC Grube Recent grube Nyere tid ( )-Nyere tid ( ) KD Stolpehul Stolpehul? Udateret-Udateret KE Udgår Udateret-Udateret KF Vandteknisk anlæg Dræn Udateret-Udateret KG Stolpehul Udateret-Udateret KH Stolpehul Udateret-Udateret KJ Udgår Udateret-Udateret KK Udgår Plogefure Udateret-Udateret KL Udgår Udateret-Udateret KM Stolpehul Udateret-Udateret T3 KN Stolpehul Udateret-Udateret KO Stolpehul Udateret-Udateret KP Stolpehul Udateret-Udateret KQ Vandteknisk anlæg Dræn Udateret-Udateret KR Stolpehul Udateret-Udateret KS Brønd Brønd Yngre Germansk Jernalder- Ældre Vikingetid T2 KT Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid-Nutid KU Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid-Nutid KW Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid-Nutid KX Udgravningsteknisk Målepunkt Nutid-Nutid KY Stolpehul Udateret-Udateret KZ Stolpehul Udateret-Udateret LA Grube Udateret-Udateret LB Stolpehul Udateret-Udateret LC Stolpehul Udateret-Udateret LD Stolpehul Udateret-Udateret T3 LE Stolpehul Udateret-Udateret T3 LF Stolpehul Udateret-Udateret T3 LG Stolpehul Udateret-Udateret T1 LH Udgår Udateret-Udateret 20

21 LJ Stolpehul Udateret-Udateret LK Stolpehul Udateret-Udateret LL Grube Udateret-Udateret LM Stolpehul Stolpehul? Udateret-Udateret LN Stolpehul Udateret-Udateret LO Dyrkningsspor Agerrene Udateret-Udateret LP Stolpehul Udateret-Udateret LQ Stolpehul Udateret-Udateret LR Grube Grube? Udateret-Udateret LS Stolpehul Udateret-Udateret LT Stolpehul Udateret-Udateret T3 LU Stolpehul Udateret-Udateret T3 LW Stolpehul Udateret-Udateret LX Stolpehul Tagstolpehul K3 Udateret-Udateret T3 K3 LY Stolpehul Udateret-Udateret T3 LZ Stolpehul Tagstolpehul K3 Udateret-Udateret T3 K3 MA Stolpehul Tagstolpehul K3 Udateret-Udateret T3 K3 MB Stolpehul Tagstolpehul K3 Udateret-Udateret T3 K3 MC Stolpehul Tagstolpehul K3 Udateret-Udateret T3 K3 MD Stolpehul Tagstolpehul K3 Udateret-Udateret T3 K3 ME Stolpehul Tagstolpehul K3 Udateret-Udateret T3 K3 MF Stolpehul Udateret-Udateret MG Naturfænomen Nedsivningsfæno men Udateret-Udateret MH Grube Udateret-Udateret MJ Stolpehul Udateret-Udateret MK Stolpehul Udateret-Udateret ML Stolpehul Udateret-Udateret MM Dyrkningsspor Agerrene Udateret-Udateret K1 Bygning 3-skibet hus Yngre Germansk Jernalder- Ældre Vikingetid FM, FN, FO, FP, FQ, GM, GP, GT 21

22 K2 Bygning 3-skibet hus Ældre Jernalder-Ældre Jernalder K3 Bygning 3-skibet hus Ældre Jernalder-Ældre Jernalder FX, FY, GA, GH, GJ, HB, HR, HS, HX JL, JR, LX, LZ, MA, MB, MC, MD, ME 22

23 Anlægsbeskrivelse AG Cirkulær, 13 cm i diameter, klar afgrænsning Fladefyld af mørk gråbrun letsandet ler Snittet Øst-Vest, set fra Syd I profil: klar afgrænsning, spids bund 6 cm dyb Fyld som i fladen Tolkning: Bund af stolpehul AH Form og fyld i fladen: Oval, fyld af heterogen mørk gråbrun sandet ler, skarpt afgrænset Dimensioner: 17 x 22 cm, Nord-Syd orienteret Form og fyld i snit: Rette sider, rund bund, fyld som i flade, skarpt afgrænset Dybde: 12 cm Snitretning: Øst-Vest, set fra Nord Metode: Snittet med skovl Tolkning: Stolpehul AK Form og fyld i fladen: Cirkulær, fyld af homogen mørk grå sandet ler, skarpt afgrænset Dimensioner: 25 cm i diameter Form og fyld i snit: Runde sider, rund bund, fyld af homogen mørk grå sandet ler. Skarpt afgrænset Dybde: 6 cm Snitretning: Nordvest-Sydøst, set fra Sydvest 23

24 Metode: Snittet med skovl Tolkning: Stolpehul AL Grube, Udateret-Udateret Form og fyld i fladen: Oval, fyld af brungrå sandet ler, diffust afgrænset Dimensioner: 180 x 66 cm, Nord-Syd orienteret Tolkning: Grube? AN Form og fyld i fladen: Cirkulær, fyld af homogen mørk brågrå sandet ler, skarpt afgrænset Dimensioner: 39 cm i diameter Form og fyld i snit: Runde sider, rund bund, fyld som i flade, skarpt afgrænset Dybde: 12 cm Snitretning: Nordvest-Sydøst, set fra Sydvest Metode: Snittet med skovl Tolkning: Stolpehul AO Omtrent cirkulær, 25 cm i diameter, diffus afgrænsning Fladefyld af grå letsandet ler samt lysgul undergrundsler 24

25 Snittet Nord-Syd, set fra Vest Tolkning: naturlig nedsivning AP Grube, Udateret-Udateret Amorft orienteret Øst-Vet, 80 x 60 cm, let diffust afgrænset Fladefyld af gråbrun letsandet let opblandet med lysgul undergrundsler Snittet Øst-Vest, set fra Syd I profil: Diffus afgrænsning, ujævn bund med en del nedsivning i undergrund 10 cm dyb Fyld som i fladen Tolkning: Lille grube? evt natur AQ Cirkulær, 15 cm i diameter, klar afgrænsning Fladefyld af mørk gråbrun letsandet ler Snittet Øst-Vest, set fra Syd I profil: klar afgrænsning, rundet tværsnit 6 cm dyb Fyld som fladen Tolkning: Bund af stolpehul 25

26 AR Cirkulær, 30 cm i diameter, klar afgrænsning Fladefyld af mørk gråbrun letsandet ler Snittet Øst-Vest, set fra Nord I profil: klar afgrænsning, omtrent rette sider og let rundet bund 17 cm dyb Fyld som i fladen Tolkning: Stolpehul AS Cirkulær, 24 cm i diameter, klar afgrænsning Fladefyld af mørk gråbrun letsandet ler Snittet Øst-Vest, set fra Syd I profil: klar afgrænsning, omtrent rette sider og let rundet bund 9 cm dyb Fyld som i fladen Tolkning: Stolpehul AT Cirkulær, 21 cm i diameter, klar afgrænsning Fladefyld af mørk gråbrun letsandet ler Snittet Øst-Vest, set fra Syd I profil: klar afgrænsning, rette sider og flad bund 10 cm dyb Fyld som i fladen Tolkning: Stolpehul 26

27 AU Cirkulær, 28 cm i diameter, klar afgrænsning Fladefyld af mørk gråbrun letsandet ler Snittet Øst-Vest, set fra Syd I profil: Klar afgrænsning, flad bund 2 cm dyb Fyld som i fladen Tolkning: Bund af stolpehul AW Cirkulær, 30 cm i diameter, klar afgrænsing Fladefyld af mørk gråbrun letsandet ler med nister af rødbrændt ler Snittet Øst-Vest, set fra Syd I profil: Klar afgrænsning, rundede sider og flad bund 12 cm dyb Fyld som fladen Tolkning: Bund af stolpehul AX Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret-Udateret Oval, orienteret Nordøst-Sydvest, 104 x 50 cm, let diffus afgrænsning Fladefyld af brungrå letsandet ler Tolkning natur? 27

28 AY Grube, Udateret-Udateret Form og fyld i fladen: Oval, kuttes af drængrøft i øst-vestlig retning. Fyld af heterogen mørk grå sandet ler, skarpt afgrænset Dimensioner: 240 x 180, Nord-Syd orienteret Form og fyld i snit: Runde sider, flad bund, fyld som i flade, skarpt afgrænset. I midten en nedgravning med rund bund og runde sider, muligvis et stolpehul. Dybde: Grube 17 cm, Stolpehul 28 cm Snitretning: Snittet Nord-Syd, set fra Vest Metode: Snittet med skovl Tolkning: Stolpehul/Grube AZ Form og fyld i fladen: Cirkulær, fyld af heterogen mørk grå sandet ler med gulorange pletter, skarpt afgrænset Dimensioner: 37 cm i diameter Form og fyld i snit: Runde sider, rund bund, fyld som i flade iblandet undergrund, diffust afgrænset Dybde: 11 cm Snitretning: Syd-Nord, set fra Øst Metode: Snittet med skovl Tolkning: Stolpehul 28

29 BA Form og fyld i fladen: Cirkulær, kuttes af grube AY Dimensioner: 37 cm i diameter Form og fyld i snit: Skrå sider, rund bund, fyld af heterogen mørk grå sandet ler, skarpt afgrænset Dybde: 26 cm Snitretning: Snittet Nord-Syd, set fra Vest Metode: Snittet med skovl Tolkning: Stolpehul BE Grube, Udateret-Udateret Form og fyld i fladen: Bananformet anlæg, fyld af grå ler med enkelte knyttnævestore sten, diffust afgrænset Dimensioner: 168 x 66 cm, Nord-Syd orienteret Tolkning: Grube BF Form og fyld i fladen: Cirkulær, fyld af homogen grå sandet ler, skarpt afgrænset Dimensioner: 16 cm i diameter Form og fyld i snit: Runde sider, rund bund, fyld som i flade, skarpt afgrænset Dybde: 8 cm Snitretning: Syd-Nord, set fra Øst Metode: Snittet med skovl Tolkning: Stolpehul 29

30 BG Form og fyld i fladen: Cirkulær, fyld af homogen grå sandet ler, skarpt afgrænset Dimensioner: 16 cm i diameter Form og fyld i snit: Runde sider, rund bund, fyld som i flade, skarpt afgrænset Dybde: 9 cm Snitretning: Vest-Øst, set fra Syd Metode: Snittet med skovl Tolkning: Stolpehul BH Udgår, Muldrest, Udateret-Udateret Cirkulær, 14 cm i diameter, diffus afgrænsning Fladefyld af gråbrun letsandet ler Snittet Øst-Vest, set fra Syd Tolkning: Muldrest (Pløjespor) BJ Udgår, Muldrest, Udateret-Udateret Oval, orienteret Øst-Vest, 40 x 22 cm, diffus afgrænsning Fladefyld af gråbrun letsandet ler og lysgul undergrundsler Snittet Nord-Syd, set fra Øst Tolkning: Muldrest 30

31 BK Cirkulært, 17 cm i diameter, klar afgrænsning Fladefyld af mørk gråbrun letsandet ler Snittet Øst-Vest, set fra Syd I profil: klar afgrænsning, rundet tværsnit 9 cm dyb Fyld som i fladen Tolkning: Stolpehul BM Cirkulær, 20 cm i diameter, klar afgrænsning Fladefyld af mørk gråbrun letsandet ler SNittet Nord-Syd, set fra Vest I profil: klar afgrænsning, rette sider og en mod Nord skrånende bund 9 cm dyb Fyld som i fladen Tolkning: Stolpehul BN Cirkulær, 19 cm i diameter, klar afgrænsning Fladefyld af mørk gråbrun letsandet ler Snittet Nord-Syd, set fra Øst I profil: klar afgrænsning, rundet tværsnit 7 cm dyb 31

32 Fyld som i flade Tolkning: Stolpehul BO Form og fyld i fladen: Cirkulær, fyld af mørk grå sandet ler, skarpt afgrænset Dimensioner: 19 cm i diameter Form og fyld i snit: Runde sider, rund bund, fyld som i flade, skarpt afgrænset Dybde: 9 cm Snitretning: Nordvest-Sydøst, set fra Sydvest Metode: Snittet med spade Tolkning: Stolpehul BP Form og fyld i fladen: Oval, fyld af heterogen mørk grå sandet ler med gule plette, skarpt afgrænset Dimensioner: 35 x 26 cm, Øst-Vest orienteret Form og fyld i snit: Runde sider, rund bund, fyld som i flade, skarpt afgrænset Dybde: 16 cm Snitretning: Snittet Vest-Øst, set fra Syd Metode: Snittet med skovl Tolkning: Stolpehul 32